Statsstøtte N 482/2001 Danmark Den danske ordning for den skattemæssige behandling af kreditinstitutters hensættelser til dækning af tab på udlån

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2003)1649fin Vedr.: Statsstøtte N 482/2001 Danmark Den danske ordning for den skattemæssige behandling af kreditinstitutters hensættelser til dækning af tab på udlån Hr. udenrigsminister, Kommissionen skal herved meddele Danmark, at den efter at have gennemgået oplysningerne fra de danske myndigheder om ovennævnte ordning har besluttet ikke at gøre indsigelse mod ordningen med den begrundelse, at den ikke udgør statsstøtte. 1. Sagsforløb (1) Ved brev af 12. juli 2001, der blev registreret den 17. juli 2001, indgav de danske myndigheder anmeldelse af en ny ordning vedrørende kreditinstitutters hensættelser til dækning af tab på udlån. Ved brev af 18. september 2001 anmodede Kommissionen om supplerende oplysninger, som de danske myndigheder fremsendte ved brev af 24. oktober 2001, der blev registreret den 26. oktober (2) Ved brev af 9. januar 2002, der blev registreret samme dag, meddelte de danske myndigheder, at de agtede at ændre ordningen. Kommissionen anmodede om supplerende oplysninger om denne ændring ved brev af 11. januar 2002, som de danske myndigheder fremsendte ved brev af 27. februar 2002, der blev registreret samme dag. Kommissionen anmodede om yderligere oplysninger ved brev af 18. marts De danske myndigheder anmodede ved brev registreret den 2. april 2002 om en forlængelse af svarfristen, hvilket Kommissionen accepterede ved brev af 15. maj De pågældende oplysninger blev herefter fremsendt af de danske myndigheder ved brev af 16. juli 2002, der blev registreret den 18. juli Udenrigsminister Per Stig MØLLER Asiatisk Plads 2 DK KØBENHAVN K Rue de la Loi 200, B-1049 Bruxelles/Wetstraat 200, B-1049 Brussel - Belgien Telefon: +32 (0) Telex: COMEU B Telegramadresse: COMEUR Bruxelles.

2 Kommissionen anmodede igen om supplerende oplysninger ved brev af 3. september 2002, som de danske myndigheder fremsendte ved brev af 4. september 2002, der blev registreret samme dag. Kommissionen anmodede om endnu andre oplysninger ved breve af henholdsvis 25. oktober 2002 og 14. februar De danske myndigheder fremsendte ved brev af 1. april 2003, der blev registreret den 7. april 2003, en renotifikation i forlængelse af notifikation nr. N 482/ Beskrivelse af den påtænkte foranstaltning 2.1 Formålet med foranstaltningen (3) Formålet med ordningen er at give alle pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt finansieringsinstitutter mulighed for skattemæssigt at fratrække hensættelser til dækning af tab i det år, hvor hensættelserne foretages, snarere end i det år, hvor tabet rent faktisk konstateres. Foranstaltningen, der blev foreslået gennemført som en del af den danske finanslov for 2001, og som vil blive ændret i kraft af den nye ordning, indebærer derfor, at alle pengeinstitutter og realkreditinstitutter såvel som de finansieringsinstitutter, der vælger at benytte ordningen, skal hensætte på en debitor, når der er en forventning om, at debitor ikke kan indfri sit lån. Samtidig bliver de pågældende hensættelser øjeblikkeligt fradragsberettiget. For finansieringsinstitutternes vedkommende gælder det endvidere, at når først de har tilvalgt ordningen, kan de ikke omgøre valget. Det er således ikke muligt at fravælge ordningen i senere år. 2.2 Retsgrundlag (4) Retsgrundlaget for ordningen er kursgevinstlovens 25, stk. 6, som affattet ved lov nr. 911 af 16. december Loven er ikke trådt i kraft. 2.3 Budget (5) Ordningen indebærer en likviditetsfordel som følge af en fremrykning af den skattemæssige afskrivning af forventede tab på lån. Det er derfor vanskeligt at beregne det nøjagtige beløb, der ikke blot vil variere fra år til år, men også fra institut til institut. (6) De berørte institutter vil imidlertid skulle betale en særlig afgift, der halverer likviditetsfordelen, nemlig en afgift af rentefordelen ved det fremrykkede fradrag. 2.4 Støttemodtagere (7) Ordningen vil tilgodese pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt finansieringsinstitutter som defineret i direktiv 2000/12/EF af 20. marts Ordningen indebærer ikke nogen forskelsbehandling inden for den finansielle sektor.

3 (8) Ifølge ordningen skal der føres tilsyn med alle pengeinstitutter og realkreditinstitutter for at forhindre misbrug af systemet. Danske penge- og realkreditinstitutter er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, mens udenlandske finansieringsinstitutter ejet af danske selskaber og danske datterselskaber af udenlandske kreditinstitutter er underlagt hjemlandstilsyn. For finansieringsinstitutter gælder der et krav om, at de skal aflevere en erklæring fra en statsautoriseret revisor om, at deres nedskrivninger er foretaget i overensstemmelse med de gældende regler. Erklæringen skal ligeledes bekræfte institutternes hovedaktiviteter. Endelig kan Told- og Skattestyrelsen overdrage de nødvendige kontrolopgaver til henholdsvis Finanstilsynet for så vidt angår institutter, der er genstand for hjemlandstilsyn, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for så vidt angår finansieringsinstitutter. Deres afgørelser kan prøves ved Erhvervsankenævnet, og dets afgørelser kan indbringes for domstolene. 3. Vurdering (9) Kommissionen finder, at ordningen ikke udgør statsstøtte i henhold til EFtraktatens artikel 87, stk. 1, jf. følgende betragtninger: 3.1 En statslig foranstaltning (10) Foranstaltningen henhører under Finansministeriet og Skatteministeriet, der begge er statslige organer. 3.2 Foranstaltningen gennemføres ved hjælp af statsmidler (11) Foranstaltningen bevirker, at godkendte institutter kan mindske deres beskatningsgrundlag ved at foretage hensættelser til dækning af tab på lån, før tabet rent faktisk konstateres. Ved at acceptere en forrykning af modtagelsen af skatteindtægter giver staten afkald på en renteindtægt. Staten begrænser imidlertid de negative følger for dens egne indtægter ved at begrænse institutternes likviditetsgevinst gennem en afgift på 50 % af gevinsten. 3.3 Påvirkning af handelen mellem medlemsstater og fordrejning af konkurrencen (12) Denne fordel begunstiger institutter med økonomiske aktiviteter, der involverer handel mellem medlemsstater. Siden fællesmarkedets oprettelse er udlånsaktiviteterne i Fællesskabet blevet mere og mere følsomme over for konkurrencefordrejninger. De institutter, der tilgodeses af denne foranstaltning, kan foretage udlån på såvel indenlandske som udenlandske markeder. Kommissionen konkluderer derfor, at foranstaltningen kan påvirke handelen mellem medlemsstater. 3.4 Foranstaltningen begunstiger bestemte virksomheder (13) Sammenlignet med de eksisterende regler begunstiger foranstaltningen de berørte institutter, idet den medfører en nedsættelse af deres beskatningsgrundlag, før de reelt har lidt tab på et lån, og det giver dem mulighed for at opnå en rentefordel. Foranstaltningen gør det også lettere at opfylde kravene til solvensnøgletal. Med henblik på anvendelse af statsstøttereglerne skal spørgsmålet om, hvorvidt der optræder en fordel, ikke vurderes med udgangspunkt i de gældende regler for

4 banksektoren og den finansielle servicesektor, men med udgangspunkt i de regler, der vil komme til at gælde for de øvrige sektorer i Danmark. (14) På dette punkt noterer Kommissionen sig, at de øvrige sektorer ikke vil have adgang til den påtænkte foranstaltning, og at det ikke kan udelukkes, at den vil indebære en fordel for banksektoren. Ikke blot finansieringsinstitutter, men også mange andre virksomheder, påtager sig dårlig gæld eller løber kreditrisici som led i deres forretningsaktiviteter. De krav, der stilles til alle virksomheders (og ikke blot finansieringsinstitutters) regnskabsaflæggelse, bygger på generelle regnskabsmæssige forsigtighedsprincipper og matching-principper, så alle virksomheder er i princippet forpligtet til at give retvisende oplysninger om potentielle tab i deres regnskaber. Det kan derfor ikke udelukkes, at foranstaltningen indebærer en fordel for en udvalgt gruppe af virksomheder, der har udlånsvirksomhed som deres hovedaktivitet, i forhold til virksomheder, der påtager sig tilsvarende kreditrisici i forbindelse med deres hovedaktiviteter. 3.5 Systemets karakter eller opbygning (15) Ifølge Domstolens retspraksis udgør en skattemæssig foranstaltning, der opfylder samtlige kriterier i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, alligevel ikke statsstøtte, hvis den er begrundet i karakteren eller opbygningen af et system, der ikke selv bevirker nogen statsstøtte 1. Som en undtagelse skal reglen fortolkes snævert, og den bør kun anvendes i særlige tilfælde. Kommissionen gentog reglen i punkt 27 i sin meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomheder: "specifikke bestemmelser, som ikke indeholder noget skønsmæssigt element, eksempelvis om ansættelse af skatten på et fast grundlag [...], kan være berettiget som følge af systemets karakter eller forvaltning, navnlig under hensyntagen til særlige regnskabsmæssige krav...". (16) I denne sag tager Kommissionen udgangspunkt i et system, der omfatter den her omhandlede skatteforanstaltning og det danske skattesystem som helhed samt de specifikke regnskabs- og tilsynsregler, der gælder for banksektoren, særlig direktiv 86/635/EØF 2 og direktiv 89/117/EØF 3. (17) Med hensyn til systemet som helhed anerkender Kommissionen, at den påtænkte regnskabsmæssige praksis for så vidt angår hensættelser er i overensstemmelse med direktiverne 86/635/EØF and 89/117/EØF, ifølge hvilke værdiansættelsen af lån skal foregå på basis af deres forventede realisationsværdi. Foranstaltningen står i et rimeligt forhold til den stadig større forsigtighed og stringens, som finansieringsinstitutterne skal udvise ved værdiansættelsen af deres låneporteføljer. Udlånsvirksomhed er forbundet med nogle iboende risici, som det er nødvendigt at overvåge og justere til stadighed som led i en grundig risikostyring. I betragtning af den finansielle sektors særlige kendetegn anerkender Kommissionen, at det kan 1 Se f.eks. Domstolens dom i de forenede sager C-72/91 og C-73/91, Sloman Neptun, Sml. 1993, s. I-887, præmis 21, og i de forenede sager T-127/99, T-129/99 og T-148/99, Territorio de Alava og Daewoo mod Kommissionen, Sml. 2002, s. II-1275, præmis Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 372 af , s. 1), som ændret. 3 Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 om de forpligtelser med hensyn til offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter, der påhviler de i en medlemsstat etablerede filialer af kreditinstitutter og finansieringsinstitutter med hjemsted uden for denne medlemsstat (EFT L 44 af , s. 40), som ændret.

5 være nødvendigt at træffe skattemæssige foranstaltninger, der afspejler de forholdsvis byrdefulde indberetningskrav, der påhviler denne sektor. (18) Kommissionen har også erkendt, at det grundet bankvæsenets særlige karakter kan være berettiget at træffe særlige skatteforanstaltninger til fordel for denne sektor 4. (19) Ordningen er desuden i overensstemmelse med Basel-komitéens 5 forventning om 6, at regnskabsmæssige afskrivninger eller særlige hensættelser er fradragsberettiget det år, de foretages. (20) Kommissionen noterer sig også, at eventuelle ukorrekte hensættelser i et givet år, som måtte finde sted trods de forskellige interne tilsynsprocedurer og den eksterne revision, automatisk justeres i et efterfølgende år. Kommissionen noterer sig endvidere, at enhver fordel i forhold til de eksisterende regler er blevet halveret gennem den afgift, der tjener til at mindske likviditetsgevinsten. Med henvisning til alle disse betragtninger finder Kommissionen, at den her omhandlede ordning er en naturlig følge af systemets karakter eller opbygning, og at den derfor ikke er at betragte som statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk EFT L 84 af , s. 31, punkt 32: "Kommissionen erkender, at bankvæsenets særlige art principielt vil kunne berettige indførelse af særlige skattebestemmelser for sektoren". 5 Basel-komitéen beskæftiger sig med banktilsyn. Den fastlægger overordnede tilsynsstandarder og retningslinjer og retter henstillinger med hensyn til bedste praksis i forventning om, at de enkelte myndigheder tager skridt til at implementere disse gennem detaljerede ordninger - fastsat ved lov eller på anden vis - der passer til deres egne nationale systemer. Basel-komitéen fungerer sammen med Den Internationale Betalingsbank (BIS). BIS er en international organisation, der søger at fremme et samarbejde til gavn for monetær og finansiel stabilitet, og den fungerer som bank for centralbankerne. 6 BIS: Sound practices for loan accounting and disclosure (juli 1999): "In many countries, accounting policies are to a greater or lesser extent influenced by fiscal considerations. For example, most countries that are members of the Basel Committee grant tax deductibility to specific allowances or charge-offs in the year they occur. While convergence in tax treatments lies outside the scope of this paper, it is important that tax treatments do not provide a disincentive to timely and adequate loan loss provisioning".

6 4. Beslutning Kommissionen har følgelig besluttet, at ordningen ikke udgør statsstøtte. Hvis dette brev indeholder fortrolige oplysninger, som ikke må offentliggøres, bedes De senest femten arbejdsdage fra modtagelsen sende Kommissionen en begrundet anmodning om fortrolig behandling af de pågældende oplysninger. Modtager Kommissionen ikke en sådan anmodning inden for den fastsatte frist, vil den gå ud fra, at De er indforstået med, at hele brevet gøres tilgængeligt for tredjeparter og offentliggøres på det autentiske sprog på internetadressen Anmodningen sendes anbefalet eller med telefax til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence Registreringskontoret for statsstøtte B-1049 Bruxelles Fax nr.: (+32) Med venlig hilsen På Kommissionens vegne Mario MONTI Medlem af Kommissionen