EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den C(2001)3458fin. Statsstøttesag N 486/2001 Danmark Filmventurefonde. Hr. minister, 1.

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2001)3458fin Vedr.: Statsstøttesag N 486/2001 Danmark Filmventurefonde Hr. minister, 1. Sagsforløb (1) Ved brev af anmeldte Danmark et forslag til en støtteordning for filmproduktion, som består i, at staten indskyder kapital i venturekapitalfonde, der investerer i filmprojekter. (2) Ved brev af , og , der indgik henholdsvis den , den og den , besvarede de danske myndigheder Kommissionens anmodning af om yderligere oplysninger. 2. Støtteordningens formål (3) Den danske regering har besluttet at indføre et nyt instrument til fremme af filmproduktionen ved i samarbejde med den private sektor at etablere fonde, der skal indskyde egenkapital i filmproducerende selskaber. (4) Hidtil er filmproduktionen i Danmark hovedsagelig blevet støttet af Kulturministeriet. Denne ordning blev godkendt af Kommissionen i juli 1997 (statsstøttesag N 917/96). (5) Formålet med den nye ordning, der forvaltes af Erhvervsministeriet, er en mere målrettet finansiering af filmproduktionen. For øjeblikket findes der intet privat venturemarked i Danmark for indskud af egenkapital i filmproducerende selskaber. Med henblik på etablering af et sådant marked vil staten oprette filmventurefonde sammen med private investorer. De danske myndigheder vil anvende de samme principper ved oprettelsen af Hr. Mogens LYKKETOFT Udenrigsminister Asiatisk Plads 2 DK KØBENHAVN K Rue de la Loi 200, B-1049 Bruxelles/Wetstraat 200, B-1049 Brussel - Belgien Telefon: +32 (0) Telex: COMEU B Telegramadresse: COMEUR Bruxelles.

2 filmventurefondene som ved oprettelsen af innovationsfondene. Sidstnævnte støtteordning blev godkendt af Kommissionen i 1999 (statsstøttesag N 668/98). 3. Beskrivelse af ordningen vedrørende filmventurefonde a) Etablering af fondene (6) Statens medfinansiering af filmproduktionen i form af filmventurefonde vil blive baseret på loven om VækstFonden. (7) VækstFonden vil i nærmeste fremtid sende oprettelsen af en eller to filmventurefonde i udbud. I forbindelse med udbuddet vil VækstFonden udvælge såvel filmventurefondenes ledelse som de investorer, der sammen med staten skal skyde penge i fondene. Udbuddet vil være åbent for alle potentielle tilbudsgivere uanset nationalitet og vil blive offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. (8) Ifølge udbudsspecifikationerne kan VækstFonden indskyde op til 50 % af filmventurefondenes kapital. (9) Der vil være et loft over VækstFondens afkast i lighed med de principper, der gælder for ovennævnte innovationsfonde, som Kommissionen godkendte i Det betyder, at VækstFonden op til en bestemt intern rente (IRR) vil få et forholdsvis lavere afkast end de private investorer. VækstFonden accepterer således, at den får mindst 2/3 af, hvad den ville have opnået ved en ligelig fordeling af overskuddet. Hvis de private investorer får et afkast (IRR) på over 20 %, vil VækstFonden og de private investorer dog dele det resterende overskud i forhold til deres kapitalindskud. (10) Ledelsen vil få et fast vederlag på højst 2 % om året og et resultatbetinget vederlag på højst 20 % af overskuddet. (11) De faktiske grænser for såvel statens andel som ledelsens vederlag vil afhænge af det offentlige udbud og vil måske blive lavere end ovennævnte lofter. (12) De generelle principper for udvælgelsen af ledelsen og investorerne vil også være de samme som for innovationsfondene. VækstFonden vil vælge den mest effektive tilbudsgiver. Udvælgelsen af tilslagsmodtagerne vil blive baseret på en generel vurdering af buddene samt tilbudsgivernes hidtidige resultater. Vurderingen vil omfatte: - tilbudsgivernes muligheder for at støtte virksomheders udviklingsprojekter generelt og især inden for filmbranchen - tilbudsgivernes hidtidige resultater inden for ventureaktiviteter, herunder indskud af risikovillig startkapital samt etablering og opløsning af venturekapitalfonde - tilbudsgivernes forretningsforbindelser med venturekapitalinvestorer og kendskab til filmproduktion - en generel finansiel vurdering 2

3 - det foreslåede forhold mellem de private investeringer og VækstFondens investeringer, og - tilbudsgivernes mulighed for at overholde deres bud og leve op til deres finansielle mål. b) Fondenes drift (13) Filmventurefondene vil blive oprettet med bidrag fra både staten og de udvalgte investorer. Hvad staten angår, vil VækstFonden bidrage med op til 50 % af filmventurefondenes kapital, mens de private investorer vil tilføre den resterende kapital. (14) VækstFonden skal have et afkast af investeringen, selv om det vil være noget lavere end de private investorers som følge af ovennævnte loft. Afkastet til både VækstFonden og de private investorer vil afhænge af, hvor gode resultater der opnås af de enkelte investeringsprojekter, som filmventurefondene gennemfører. (15) Det forventes, at filmventurefondene kan indskyde op til ca % af egenkapitalen i hver porteføljevirksomhed. Det resterende beløb finansieres af private investorer eller eventuelt Kulturministeriet over den eksisterende danske støtteordning for filmproduktion, som Kommissionen godkendte i (16) Filmventurefondenes investeringer vil ikke blive begrænset til små virksomheder. (17) 10 år efter filmventurefondenes oprettelse vil de blive opløst eller afhændet, og VækstFonden og de private investorer vil få udbetalt deres oprindelige investering og investeringsafkastet fordelt efter ovennævnte aftaler om overskudsdeling. Den 10-årige periode for VækstFondens investeringer i filmventurefondene er den samme som for de to venturefonde (IT og bioteknologi), som VækstFonden i samarbejde med private investorer allerede har investeret i. (18) Filmventurefondenes hovedformål er investering i filmproduktion. Fondenes investeringer kan ikke gøres betingede af, at filmproduktionen foregår i Danmark (den såkaldte territorialisering). Filmventurefondene kan investere i film, der bidrager til fremme af danske kulturværdier generelt. Kriterierne for vurdering af de kulturelle aspekter er fastsat i Kulturministeriets retningslinjer. (19) VækstFonden vil føre tilsyn med filmventurefondenes aktiviteter og kræve, at der regelmæssigt aflægges rapport. Hvert år skal filmventurefondene forelægge VækstFonden en revisionsrapport. c) Støttekumulering (20) Et filmproducerende selskab kan både modtage investeringer fra filmventurefondene og støtte fra Kulturministeriet. Det skal dog fastsættes i aftalerne mellem VækstFonden og de private investorer om etablering af filmventurefondene, at den samlede offentlige støtteintensitet ikke må overstige 50 %. 3

4 d) Varighed (21) Erhvervsministeriet har accepteret, at Kommissionen godkender filmventurefondene indtil udgangen af e) Budget (22) Det anslås, at VækstFonden vil investere i alt mio. DKK i en eller to filmventurefonde. Det forventes også, at filmventurefondene vil investere i 10 til 30 filmproducerende selskaber. 4. Vurdering (23) Kommissionen mener, at støtte til filmproduktion kan fordreje konkurrencen og handelen som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Hvis dette er tilfældet, skal en række betingelser være opfyldt, for at statsstøtten kan betragtes som forenelig med EFtraktaten. I beslutningen af juni 1998 om den franske støtteordning for filmproduktion bekendtgjorde Kommissionen for første gang, hvordan den forholder sig til støtte til produktion af biograffilm- og tv-programmer. Kommissionen fastsatte især fire kriterier for godkendelse af støtte i henhold til den kulturrelaterede undtagelse i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra d). Den vedtog Kommissionen en meddelelse om visse juridiske aspekter vedrørende biograffilm og andre audiovisuelle værker, hvori den fastlagde retningslinjer for sin politik på dette område. (24) Kommissionen udsendte den en meddelelse om statsstøtte og risikovillig kapital, hvor den har fastlagt retningslinjer for, hvorledes den vil anvende statsstøttedefinitionen i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, på foranstaltninger til fremme af anvendelsen af risikovillig kapital. I meddelelsen er der også fastlagt nye kriterier for Kommissionens godkendelse af sådanne foranstaltninger. (25) I sidstnævnte meddelelse er der fastsat følgende "hvis en foranstaltning giver investorer mulighed for at deltage i en virksomheds eller en gruppe virksomheders egenkapital på gunstigere vilkår end offentlige investorer - eller end hvis de havde foretaget sådanne investeringer uden denne foranstaltning - får disse investorer en fordel" 3. (26) I den foreliggende sag vil staten i forbindelse med oprettelsen af filmventurefondene indskyde egenkapital gennem VækstFonden i samarbejde med private investorer. De to parter vil dog ikke investere på lige vilkår, idet VækstFonden accepterer, at der lægges loft over dens overskud for at tiltrække private investorer. Under disse omstændigheder er der tale om støtte til de private investorer. Denne støtte vil også kunne gavne de filmproducerende selskaber, der investeres i, nemlig gennem de private aftaler, som filmventurefondene og filmproducenterne bliver nødt til at indgå, og hvori de fastsætter de nærmere betingelser for afkast af filmventurefondenes investeringer i de film, der udgør 1 KOM(2001) 534 endelig. 2 EFT C Jf. punkt IV.5 (1). 4

5 deres portefølje. Som følge af loftet over de offentlige investorers overskud, kan filmventurefondene acceptere et lavere afkast og/eller en større risiko ved deres investeringer, end det ville være tilfældet, hvis deres investeringer blev foretaget på normale markedsvilkår og uden nogen begrænsning af overskuddet. Den maksimale bruttostøtteintensitet, som producenterne kan opnå herved, anslås til 12 % af filmbudgetomkostningerne (jf. den anslåede beregning i bilaget). I praksis vil de private investorer og filmproducenterne dele støtten afhængigt af vilkårene i filmventurefondenes og producenternes aftaler om finansiering af bestemte filmprojekter. (27) Ovennævnte støtte er dog forenelig med EF-traktaten, både når det gælder investorerne og de virksomheder, der investeres i, da den opfylder de kriterier for godkendelse af støtte, der er fastsat i meddelelsen om risikovillig kapital og i meddelelsen om biograffilm, uden hensyn til om principperne i disse meddelelser anvendes samtidig eller hver for sig. (28) Ifølge meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital bør foranstaltningerne være rettet mod fejl på markederne for risikovillig kapital 4. I denne forbindelse tager de danske filmventurefonde sigte på at afhjælpe en allokeringsfejl, der er påvist inden for filmproduktionen. I meddelelsen om biograffilm fastslås det, at det nuværende udviklingsstade og de særlige forhold omkring audiovisuel produktion i EU betyder, at det er vanskeligt for producenterne at opnå tilstrækkelig handelsmæssig opbakning i den indledende fase, så de kan sammensætte en finansieringspakke, der giver mulighed for at sætte produktionsprojekter i gang. Under disse omstændigheder spiller medlemsstaternes støtte til den audiovisuelle produktion en vigtig rolle for at sikre, at deres kultur og kreative evner kommer til udtryk og dermed afspejler den europæiske kulturs mangfoldighed og rigdom 5. (29) I meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital fastslås det, at investeringsbeslutninger skal være overskudsbaserede 6. De danske filmventurefonde opfylder dette kriterium, fordi der ved fondenes drift vil være en forbindelse mellem investeringsresultatet og afkastet til de ansvarlige for investeringsbeslutningerne. Især vil fondenes ledelse få udbetalt et vederlag, som står i direkte forhold til fondenes investeringsoverskud. Desuden vil markedsøkonomiske investorer bidrage med en betydelig andel af fondenes kapital, da staten ifølge udbudsbetingelserne højst vil indskyde 50 % af kapitalen. (30) I meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital fastslås det også, at konkurrencefordrejningerne mellem investorerne og mellem investeringsfondene bør minimeres 7. Den danske ordning for filmventurefondene har de karakteristika, som meddelelsen anbefaler for at mindske konkurrencefordrejninger. De danske myndigheder vil således fastlægge præferencevilkårene for investorerne ved at sende projekterne i udbud, hvor også udenlandske investorer kan byde. 4 Jf. punkt VI.1 og VIII.3, 2. hovedafsnit. 5 Jf. punkt 2. 6 Jf. punkt VIII.3, 3. hovedafsnit. 7 Jf. punkt VIII.3, 4. hovedafsnit. 5

6 (31) Til gengæld opfylder filmventurefondene de fire kriterier, som Kommissionen har fastsat for godkendelse af støtte til produktion af biograffilm. Støtten vil blive ydet til et kulturelt produkt, fordi filmfondene udelukkende vil investere i støtteberettigede film som omhandlet i Kulturministeriets retningslinjer. Selv om fondenes investeringer kan suppleres med støtte, som Kulturministeriet yder til filmproduktion, har de danske myndigheder tilkendegivet, at den samlede støtte, herunder det anslåede støtteelement i filmfondenes investeringer, ikke vil overstige 50% af filmbudgettet. Det skal dog bemærkes, som det også fremgår af den nyligt vedtagne meddelelse om biograffilm, at vanskelige filmprojekter og filmprojekter med et lille budget ikke er undergivet loftet på 50 %, og at film, der fremstilles i kulturer med forholdsvis begrænset geografisk udbredelse kan opnå højere støtteintensitet, hvis det er nødvendigt. Da ordningen vedrørende filmventurefondene er et kommercielt orienteret instrument, indeholder den heller ingen territorialiseringsbetingelser, som går ud på, at producenterne skal bruge en bestemt del af filmbudgettet i Danmark. Endelig omfatter ordningen heller ingen særlig bonus i forbindelse med bestemte filmprojekter, der gennemføres i Danmark. 5. Beslutning (32) Kommissionen har derfor besluttet ikke at rejse indsigelse mod den støtteordning for filmventurefonde, som Danmark har anmeldt, da den kan anses for at opfylde betingelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra d). (33) Hvis dette brev indeholder fortrolige oplysninger, som ikke må afsløres over for tredjemand, bedes De senest 15 arbejdsdage fra modtagelsen sende Kommissionen en begrundet anmodning om fortrolig behandling. Modtager Kommissionen ikke en sådan anmodning inden for den fastsatte frist, vil den gå ud fra, at De er indforstået med, at hele brevet offentliggøres på det autentiske sprog på internet: Anmodningen sendes anbefalet eller med telefax til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence (COMP) Direktorat H Rue de la Loi/Wetstraat, 200 B-1049 Bruxelles/Brussel Faxnr.: (tlf ). Med venlig hilsen På Kommissionens vegne Mario Monti Medlem af Kommissionen 6