ØGER ET ANHÆNGERTRÆK RISIKOEN FOR PISKESMÆLD I BAGENDEKOLLISIONER?

Transkript

1 ØGER ET ANHÆNGERTRÆK RISIKOEN FOR PISKESMÆLD I BAGENDEKOLLISIONER? ANNE VINGAARD OLESEN TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN VED AALBORG UNIVERSITET

2 NEJ Ingen øget risiko for piskesmæld med anhængertræk i vores data fra

3 Samarbejde med Harry Lahrmann

4 Hvad formoder vi? I moderne biler er kofanger og bagagerum kollisionszoner Montering af anhængertræk påvirker denne kollisionsmekanisme negativt Anhængertrækket øger i bagendekollision risikoen for at få piskesmæld Hvad ved vi? Svensk studie viser øget risiko på 22 % 28 crash test recordings viser større acceleration + hastighedsændring Andet svensk studie: marginalt øget risiko blandt kvinder

5 Vejdirektoratets uheldsdatabase Bagendekollisioner uheldssituationer 140, 311 og 321 Både personskader og materielskader (via VD) Cpr-numre i forreste bil Nummerplade forreste bil

6 Motorkøretøjsregistret nummerplade og information om anhængertræk

7 Piskesmæld fra Landspatientregistret diagnose DS13.4 via cpr-numre fra forreste bil 9212 førere og passagerer i forreste biler 1508 får piskesmæld Inden for 1 år efter ulykken

8 1 Piskesmældsrater med og uden anhængertræk inden for 1 år efter ulykke 198 pr 1000 år Fører/passager MED anhængertræk Fører/passager UDEN anhængertræk 2 Piskesmældsrate ratio = 0.93 (95 % CI: ) p= pr 1000 år

9 Piskesmældsrater med og uden anhængertræk inden for 1 år efter ulykke Korrigeret piskesmældsrate ratio = 0.93 (95 % CI: ) p=0.19 Piskesmældsraten for personer i bil med anhængertræk er 7 % lavere end for personer i bil uden anhængertræk, men forskellen er statistisk insignifikant (p=0.19). Vi forventede en forøget risiko i biler med anhængertræk, hvorfor vores data tilbageviser formodninger af, at der skulle være en negativ effekt af et anhængertræk. Kontrol for køn, alder, fører/passager, socioøkonomisk klassifikation, bruttoindkomst Statistisk model og analyseform: Survival Analysis og Cox proportional hazards regression

10 Piskesmældsrater for personer efter bagendekollision og baggrundsbefolkningen med samme køn og alder Rate ratio = 0.93 (95 % CI: ) p= pr 1000 år Dvs. 7 % reduktion i risiko med anhængertræk ikke engang tendens til ri Matchet for køn og alder Kontrolleret for: Fører/passager i bagendekollision Baggrundsbefolkning samme køn og alder 1.7 pr 1000 år Piskesmældsrate ratio = 119 (95 % CI: ) p< PP= 16 % 0.16%

11 Styrker Stort antal bagendekollisioner og eksponerede førere/passagerer og dermed god statistisk styrke Informationer i forskellige databaser kan samkøres via cpr-numre og nummerplader, hvilket er unikt for Skandinavien Mange supplerende informationer vedr. ulykkesforhold, behandling af skader samt socioøkonomiske forhold fra Danmarks Statistiks databaser (via cprnummer)

12 Svagheder Kun politi-registrerede bagendekollisioner: ville flere mindre bagendekollisioner i virkeligheden ikke sløre en eventuel sand effekt En del kollisioner ekskluderes pga. manglende cpr-numre: ikke sandsynligt at udlændinge skulle reagere anderledes ved piskesmæld end danskere. Derimod får færre udlændinge registreret piskesmæld, hvorfor de bør ekskluderes risikoen for diagnosticeret piskesmæld mindre i udlandet. Kollisioner med ukendt nummerplade f.eks. udenlandske biler: der korrigeres for om information om anhængertræk mangler i en separat kategori Er der noget med samplingsmetoden? Bilens alder eller anden korrektion, der mangler?

13 Krølle på historien Medicinsk litteratur: piskesmældsofre er personer med ondt i tilværelsen Bruger piskesmældet til at forklare/kompensere Evidens: piskesmældsofre mere syge før piskesmæld

14 Svag tendens til lavere socioøkonomisk status hos cases Mange flere kvinder Flere yngre år Færre fra den rigeste femtedel Færre børn og unge Marginalt færre selvstændige, topledere og højt uddannede

15 SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER