Godkendt af Udvalget for Ældre og Handicappede den 3. januar 2011.

Transkript

1 STRATEGISK BOLIGPLAN Plejeboliger Midlertidige plejeboliger Ældreboliger Boliger til Specialområdet Godkendt af Udvalget for Ældre og Handicappede den 3. januar 2011.

2 2

3 00 INDHOLDSFORTEGNELSE. 01. INDLEDNING 02. SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER TIL HANDLEPLAN Plejeboliger 7 Midlertidige plejeboliger Ældreboliger Boliger til Specialområdet Generelt 03. BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN 04. NUVÆRENDE KAPACITET OG STRUKTUR PÅ PLEJEBOLIGOMRÅDET. Lovgrundlaget Kommunes plejeboliger Oversigt over plejeboliger Forholdene for senil demente Leve-/bomiljøer De mindre plejecentre Midlertidige plejeboliger 05. FORSLAG TIL FREMTIDIG KAPACITET OG STRUKTUR PÅ PLEJEBOLIGOMRÅDET. Forventningerne til det fremtidige behov for plejeboliger. Prognose med baggrund i en uændret efterspørgsel. Prognose med fald i efterspørgslen som i perioden Konklusion på fremskrivningerne af behovet for plejeboliger. Muligheder for udvidelse af kapaciteten. Muligheder for indskrænkning af kapaciteten. Antallet af midlertidige plejeboliger og deres placering. 06. NUVÆRENDE KAPACITET OG STRUKTUR PÅ ÆLDREBOLIGOMRÅDET I ØVRIGT. Kapaciteten af ældreboliger. Vanskelighederne med udlejning af visse boliger. 07. FORSLAG TIL KAPACITET OG STRUKTUR PÅ ÆLDREBOLIGOMRÅDET I ØVRIGT. Forventningerne til udviklingen i efterspørgsel efter ældreboliger. Hvilke muligheder er der NUVÆRENDE KAPACITET OG STRUKTUR AF BOLIGER TIL SPECIALOMRÅDET. 25 FORSLAG TIL KAPACITET OG STRUKTUR AF BOLIGER TIL SPECIALOMRÅDET. 27 Forventningerne til udviklingen i efterspørgsel efter boliger til Specialområdet. 27 3

4 4

5 01 INDLEDNING. Kommunes Strategiske Boligplan, er udarbejdet for at skabe et overblik over den kommunale brug af pleje-, ældre og handicapboliger og herunder også at tydeliggøre mulighederne for at anvende boligerne på tværs af områderne. Overblikket er nødvendigt af tre hovedårsager: Kommune er ansvarlig for, at der er det nødvendige antal boliger blandt disse støttede boligtyper til brug for borgere med plejebehov eller med behov for en ældre- eller handicapegnet bolig. Voksen- og Sundhedsservice afholder udgifterne til tomme ældreboliger, og har derfor brug for at kunne sikre, at der er så få tomme boliger som muligt. Voksen- og Sundhedsservice skal bruge overblikket i arbejdet med at sikre den mest effektive udnyttelse af personaleresurserne ved driften af plejecentre og hjemmepleje m.v. Vi er i en tid, hvor der sker store ændringer i den demografiske udvikling. Vi er også i en tid hvor kommunernes økonomiske råderum er under stort pres. Disse to forhold gør at et godt overblik over udfordringerne og handlemulighederne er væsentligt. Allerede undervejs i processen med at udarbejde handleplanen, er der taget politiske og administrative beslutninger på baggrund af analysearbejdet og de politiske og faglige drøftelser. Senest er der således, som et led i budgetvedtagelsen for 2011 og budget overslagsårene truffet beslutning om ændringer i anvendelsen af Plejecenter Engparken, Gram og Plejecenter Povlsbjerg,. 5

6 6

7 02 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER TIL HANDLEPLAN. Plejeboliger Befolkningsudviklingen i Danmark som helhed viser at antallet af ældre vil stige i de kommende år. Især vil antallet af +80-årige stige voldsomt. Stigningen ser ifølge prognoserne ud til at være knap så voldsom i Kommune. Det anbefales, at der hvert forår, som en del af forarbejdet til det kommende års budget ses nærmere på befolkningsudviklingen i aldersgrupperne over 65 år. Der skal være særligt fokus på behovet for midlertidige plejeboliger. Efterspørgslen efter plejeboliger er lavere i Kommune end i landet som helhed. Efterspørgslen er også lavere end i hovedparten af de øvrige kommuner i Syd- og Sønderjylland. Vi har de seneste år konstateret et fald i efterspørgslen, der gør at der ikke er ventelister som tidligere. Hvis det antages at faldet i efterspørgslen fortsætter i 5 eller 10 år, vil der ikke mangle plejeboliger og plejeboliggarantien på 2 måneder vil kunne overholdes. Det anbefales, at der ikke sker yderligere ændringer i antallet af plejeboliger, før der er sikre tegn på, at det er forsvarligt og nødvendigt. Der er gode muligheder for at reagere, både hvis behovet stiger, og hvis det falder. Behovet for midlertidige plejeboliger forventes at stige i de kommende år. Samtidig er det vigtigt at fastholde og udbygge den høje grad af faglighed omkring beboerne i de midlertidige plejeboliger. Kommune skal som landets øvrige kommuner løse flere nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver fremover. Der sker en hurtigere udskrivning fra sygehusene, og der sker en markant omlægning fra stationær til ambulant behandling på sygehuset. Disse ændringer betyder at kommunerne i stadig større omfang løser sundhedsopgaver. Det anbefales, at de midlertidige plejeboliger snarest muligt udvides til mindst 20 boliger placeret på Plejecenter Bregnbjerglunden, og på Plejecenter Kong Frederik den IX,. Hermed forventes det, at det nuværende behov kan dækkes. Behovet for plejeboliger til senil demente ser ud til at stige i de kommende år. En del af de senil demente har gavn af at bo i leve-/bomiljøer. Det anbefales, at der er særligt fokus på udviklingen i antallet af senil demente og de særlige behov til indretning og placering af boligerne til denne gruppe borgere. Ældreboliger Kommune har ligesom mange andre af landets kommuner problemer med ledige ældreboliger. 7

8 Problemet forventes at ville stige i takt med, at der bygges et stort antal almene familieboliger og heraf nogle indrettet særligt til seniorer. Den nuværende udgift til tomme ældreboliger er ca. 1 mio. kr. og vil være stigende, hvis der ikke gøres noget. Det anbefales, at samarbejdet med boligselskaberne om at gøre ældreboligerne mere attraktive eller at finde andre udnyttelsesmuligheder for boligerne intensiveres. Herunder også at indgå aftale om, at boligerne ommærkes og bruges til boliger for flygtninge eller andre særlige målgrupper. Handicapboliger Specialområdet har et varieret brug af boliger til mange forskellige målgrupper af borgere. Det anbefales, at Specialområdets samlede behov for pleje-, ældre- og ungdomsboliger snarest muligt bliver analyseret nærmere med særligt fokus på borgere o o o o o o o Der aktuelt bor i private tilbud, i andre kommuners tilbud eller i regionale tilbud. Der skal flytte fra forældre og i egen bolig. Der har hjerneskader. Der har behov for støtte efter en afsluttet misbrugsbehandling. Der har behov for en meget specialiseret indsats (meget dyre særforanstaltninger). Der er psykisk udviklingshæmmede som er blevet ældre. Der med fordel vil kunne samles i større og bedre driftsøkonomiske enheder. I analysen bør der være fokus på muligheden for at anvende tomme ældreboliger til formålet. Generelt Voksen- og Sundhedsservice tog i begyndelsen af 2010 et elektronisk boligadministrationssystem i brug. Systemet letter administrationen i forbindelse med anvisning af pleje- og ældreboliger. Boligadministrationssystemet kan endvidere levere vigtige styrings- og ledelsesoplysninger til Pleje & Træning, Specialområdet og til Visitationen. Det anbefales, at der snarest muligt administrativt o træffes beslutning om hvilke af mulighederne for at danne statistikker fra boligadministrationssystemet, der skal gøres brug af samt om Specialområdets brug af boligadministrationssystemet. 8

9 03 BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN. I KLs ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder forventes det, at antallet af ældre vil stige i de kommende år. Det vil især være antallet af +80-årige, der stiger. I perioden forventes det iflg. Danmarks Statistik at antallet af +80-årige vil stige med godt 93 %. Antallet af +80-årige vil i iflg. Danmarks Statistik i samme periode stige i Kommune med 70,9%. Befolkningsudviklingen i Kommune Antal borgere i Kommune, *) Aldersgruppe I alt i kommunen årige Andel +65-årige i procent 16,9 17,1 17,4 17,9 *) Iflg. "De kommunale nøgletal", Indenrigs- og Socialministeriet Antal borgere i Kommune, **) Aldersgruppe > årige årige Andel +65-årige i procent Andel +90-årige i procent I alt i kommunen ,4 17,9 18,4 18,9 19,3 19,7 21,7 0,6 0,7 0,7 0,7 0,7 0,8 0, **) Iflg. "Befolkningsprognose, Kommune ", juni 2009 KLs ældrepolitiske udspil 2010 iflg. DK statistik /COWI prognose stigning i +80 årige fra 2010 til 2029 = 93,63 % stigning i +80 årige fra 2010 til 2029 = 70,9 % stigning i +80 årige fra 2010 til 2021 = 25,8 % Sønderborg stigning i +80-årige fra 2010 til 2020 = 35,8 % En befolkningsprognose er en beregning af forventninger til den fremtidige befolkningsudvikling. De centrale faktorer, som befolkningsprognoserne beregnes ud fra er: Fødsels- og dødshyppighed, flyttemønstre og boligudviklingen. Disse faktorer bliver påvirket af mange forhold og med forskellig styrke. De består af såvel kendte, historiske data som antagelser om, hvordan disse vil ændre sig i fremtiden. Nogle af faktorerne kan præges via den kommunale planlægning - for eksempel udbuddet af boligtyper og kommunale ydelser. Andre faktorer er svære at ændre på - for eksempel fødselshyppighed. Befolkningsprognoser er naturligvis mere usikre jo længere tidsperspektivet er. Senest har den globale finanskrise vendt op og ned på mange forhold. Det er derfor vigtigt til stadighed at følge udviklingen og foretage korrektioner i forventningerne. 9

10 Ved at sammenligne forventningerne til udviklingen/stigningen i antallet af +80-årige i henholdsvis KLs ældrepolitiske udspil, Sønderborg Kommunes prognose med Kommunes befolkningsprognose ser det ud, til at der vil være en lavere stigning i antallet af +80-årige i Kommune end i landsgennemsnittet og i Sønderborg Kommune. For at sikre at den kommende efterspørgsel efter pleje- og ældre-/handicapboliger kan imødekommes, også gerne i lokalområderne anbefales det, at der hvert år i foråret foretages en analyse af befolkningsudviklingen i det foregående år. Der skal være særligt fokus på udviklingen i antallet af +80-årige og på befolkningsudviklingen i lokalområderne. 10

11 04 NUVÆRENDE KAPACITET OG STRUKTUR PÅ PLEJEBOLIGOMRÅDET. Lovgrundlaget for pleje- og ældreboliger. Lov om Almene Boliger skelner imellem følgende boligtyper: almene ældreboliger, almene familieboliger og almene ungdomsboliger. Almene ældreboliger, er boliger der er opført og indrettet til plejekrævende og/eller handicappede borgere. Der skelnes mellem ældreboliger med og uden serviceareal. Ældreboliger med serviceareal defineres i lovgivningen som en bolig til borgere, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for at være tilknyttet plejepersonalet hele døgnet (jf. Lov om Social Service 107 og 108 samt Lov om Almene Boliger 5 og 54). Boligen skal ligesom ældreboliger uden serviceareal muliggøre brug af hjælpemidler. Ældreboliger med serviceareal kaldes i daglig tale for plejeboliger. En samlet oversigt over denne type boliger og deres placering beskrives senere i dette afsnit. Ældreboliger uden serviceareal defineres i lovgivningen som en bolig, der er særligt egnet til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Boligen skal passe til borgerens funktionsniveau, ligesom indretningen skal muliggøre brug af hjælpemidler (jf. Lov om Almene Boliger 5 og 54). En samlet oversigt over denne type boliger og deres placering beskrives i afsnit 06, side 19. Ældreboliger uden serviceareal samt almene familieboliger og almene ungdomsboliger bebos af borgere Specialrådgivningen i større eller mindre grad har kontakt til (se afsnit 08, side 23). Kommunes plejeboliger. Kommune har som landets øvrige kommuner nedlagt utidssvarende plejehjem. I slutningen af 2008 blev plejehjemmet på Aabenraavej 94 nedlagt. Plejehjemmet var utidssvarende, og der ønskedes skabt bedre vilkår for især demente borgere. Det har især været krav fra Arbejdstilsynet om at sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne, der har sat fokus på plejehjemmenes indretning m.v. Således gør Arbejdstilsynets målkrav til WC/baderum, hvor en borger skal hjælpes af to medarbejdere, at WC/baderum skal have en størrelse på ca. 7-8 m2 for at 2 medarbejdere på forsvarlig vis, kan hjælpe en ikke selvhjulpen borger med brug af de nødvendige hjælpemidler. Ligeledes er der målkrav til soveværelser som skal sikre at hjælpen også her kan ydes på forsvarlig vis. For tiden bliver Plejecenter Kong Frederik den IX. om- og tilbygget. Plejecentret vil i sommeren 2011 igen kunne tages i brug fuldt ud. Under byggeriet har det kun været muligt at anvende 45 plejeboliger. Antallet af plejeboliger udvides således med i alt 35 når Plejecenter Kong Frederik den IX kan tages i brug fuldt ud igen. Herefter vil der i alt være 433 plejeboliger i Kommune placeret således i kommunen: 11

12 Oversigt over plejeboliger pr Plejecentre Engparken, Kirkealle, Gram * Højmarken, Højmarken, Gram Øsby, Humletoften, Kong Frederik IX, Hiort Lorenzen, Kildebakken Plc., Sillerup Plejekollegium, Sommersted Plejehjem, Sommersted Povlsbjerg, * Bregnbjerglunden, I alt Heraf Antal midlerboliger tidige Heraf Leve-/botil miljøer demente Ejer Kommune 3 Kommune Andelsbolig Forening Boligselskabet Sydbo 7 Kommune Boligselskab 6 Andelsbolig Forening Sillerup Plejekollegium I/S Sommersted Plejehjem BSB 9 Kommune 27 * + ** I forbindelse med budgetlægningen for 2011 og budget overslagsårene er det besluttet at ændre brugen af en del af Plejecenter Engparken, Gram og Plejecenter Povlsbjerg,. Disse ændringer er forudsat gennemført med udgangen af 2011 i ovenstående skema. *** Indtil videre bruges 8 af boligerne af Specialområdet (Skoven). Antallet af plejeboliger i Engparken, Gram vil blive fastsat således at behovet for plejeboliger i Gramområdet sammenlagt kan dækkes af Plejecenter Højmarken og Engparken. Som det ses af ovenstående skema, er der midlertidige plejeboliger (aflastning/akutophold/ rehabilitering/terminalophold) 4 steder i kommunen (Gram 2, 3, Sommersted 3 og 10). De kommunalt drevne plejeboliger er placeret i de tre centerbyer Gram (34), (78) og (243) og de selvejende plejeboliger er placeret i den nordlige og nordøstlige del af kommunen i hhv. Sommersted (39) og Sillerup (39). I alt kan der visiteres til 433 plejeboliger fordelt ud over hele Kommune. Forholdene for senil demente. Antallet af borgere der udvikler demenssygdomme er i betydelig vækst. Endvidere stiger andelen af borgere med særlige behov i relation til deres demenssygdom. Ifølge en prognose fra Nationalt Videnscenter for Demens i 2009 vil antallet af demente i Danmark stige fra ca i 2010 til knap i Ifølge KL s kvalitetsprojekt på demensområdet i 2008 har procent af alle beboere på landets plejecentre demenssygdomme. Tendenserne er de samme i Kommune. Vi har derfor siden 1991 etableret og udviklet Center for Senil Demente på Kildebakken Plejecenter. Her er der nu 52 boliger for borgere med senil demens. Endvidere er der på Plejecenter Højmarken og Plejecenter Bregnbjerglunden hvert af stederne 16 boliger til borgere med senil demens. Leve-/bomiljøer. Der er i alt indrettet 27 leve-/bomiljøer på plejecentrene. En del af de senil demente beboere på plejecentrene bor i disse leve-/bomiljøer. 12

13 Der er således ikke langt til en plejebolig i Kommune. Der har i de senere år været en stigende tendens til, at ansøgere til plejeboliger søger boliger i de større centerbyer, og. Det fremgår af efterfølgende skema hvor mange, der har valgt Engparken og Højmarken i Gram samt Sommersted Plejehjem og Povlsbjerg Plejecenter i som 1. prioritet i 2009 og 2010 (indtil 15.9.): Plejecenter 1. prioritet 2009 Engparken, Gram Højmarken, Gram Sommersted Povlsbjerg, (pr ) Heraf ses det tydeligt, at der er et fald i efterspørgsel efter plejeboliger udenfor og. De mindre plejecentre. Efter ændringerne på Plejecenter Engparken og Plejecenter Povlsbjerg driver Kommune tre mindre plejecentre: Plejecenter Højmarken, Gram med 26 plejeboliger, Plejecenter Øsby, Øsby, med 21 plejeboliger og Humletoftens Plejecenter,, med 32 plejeboliger Endvidere har Kommune driftsoverenskomster med Sillerup Plejekollegium, Sillerup, med 39 plejeboliger og Sommersted Plejehjem I/S, Sommersted, med 39 plejeboliger. 13

14 Bortset fra Humletoften, der ligger i s sydlige bydel, dækker de øvrige mindre plejecentre behovet for plejeboliger i hvert deres lokalområde fordelt geografisk ud over det meste af kommunen. Et plejecenter med mindst ca. 60 boliger er en god størrelse set ud fra et driftsøkonomisk perspektiv. Med denne størrelse har plejecentret også mulighed for at kunne rekruttere og fastholde medarbejdere med de kompetencer, der kræves for at kunne løse de stadig mere komplekse opgaver, der skal kunne løses. Generelt er efterspørgslen efter plejeboliger på de mindre plejecentre i lokalområderne faldende. De visiterede borgere søger i stedet plejeboliger i og. Der er god efterspørgsel efter boliger på Humletoftens Plejecenter. Det skyldes plejecentrets centrale beliggenhed og de mange ældreboliger og familieboliger i umiddelbar nærhed. Plejecentret er også velbesøgt af beboere fra området pga. den åbne cafe. Der er ønsker om at nedlægge to plejeboliger for at skabe bedre fælles opholdsarealer for beboerne. Det vil dog nedbringe det i forvejen lave antal plejeboliger til 30 og dermed yderligere udhule muligheden for en god driftsøkonomi. Midlertidige plejeboliger. De 18 midlertidige plejeboliger bruges til kortvarige ophold i forbindelse med: o Aflastning typisk af en samboende ægtefælle hvor den raske ægtefælle i en kortere periode har brug for at blive aflastet fra pasningen af en svagere ægtefælle. o Akutuophold i forbindelse med pludselig sygdom eller svækkelse, hvor borgeren i en kortere periode har behov for ekstra pleje, træning, hjælp eller støtte. o Rehabilitering efter at være udskrevet fra sygehus kan der være brug for et kortere ophold i en plejebolig, inden borgeren kan flytte hjem igen. o Terminalophold er en mulighed for at kunne tilbringe den sidste tid i en plejebolig som et alternativ til fx et ophold på sygehuset eller på et hospice. Kravene til medarbejderne ved de midlertidige plejeboliger og generelt til den kommunale pleje - stiger kraftigt i disse år i takt med, at kompleksiteten i pleje- og behandlingsopgaverne stiger. Det forventes, at behovet for midlertidige plejeboliger vil stige i de kommende år. Det skyldes en række forhold. Der sker en markant hurtigere udskrivning fra sygehusene og en markant omlægning fra stationær til ambulant behandling på sygehuset. Udskrivningen fra sygehusene er således steget med 15 % i perioden I 2009 var 72 % af operationerne ambulante blandt 36 operationstyper, der vurderedes særligt egnede til at foregå ambulant. I 2001 blev 52 % af disse operationer foretaget ambulant. Den gennemsnitlige liggetid på somatiske sygehusafdelinger er faldet fra 5,2 dage til 3,8 dage i perioden

15 Disse ændringer bevirker at Kommune i stadig større udstrækning løser sundhedsopgaver, og også stadig mere komplekse sundhedsopgaver. Denne udvikling vil uden tvivl fortsætte. Kommunens midlertidige plejeboliger er fordelt på 4 plejecentre Engparken, Gram, Sommersted, Bregnbjerglunden, og Kong Frederik den IX,. Plejeboligerne i Engparken og Sommersted bruges til midlertidige ophold. Denne brug er blevet øget i de senere år, fordi der her er mindre efterspørgsel efter plejeboliger. For at undgå at boligerne står tomme og for at fastholde medarbejderne har man valgt at udnytte boligerne som midlertidige plejeboliger. Det sker også ofte at beboere, der efter et midlertidigt ophold visiteres til en permanent plejebolig, ønsker at blive boende, der hvor de har haft midlertidigt ophold. Det sker også selvom beboerne dermed ikke kommer tilbage til det område, hvor de tidligere boede. 15

16 16

17 05 FORSLAG TIL FREMTIDIG KAPACITET OG STRUKTUR PÅ PLEJEBOLIGOMRÅDET. Forventningerne til det fremtidige behov for plejeboliger. Fra 1. januar 2009 er kommunerne som udgangspunkt forpligtet til at tilbyde en plejebolig senest to måneder efter en borger er blevet visiteret til en sådan. Reglen gælder kun for de borgere, der optages på den generelle venteliste. Den gælder således ikke for borgere, der udelukkende ønsker plejebolig på bestemte plejecentre. Kommunernes Landsforening (KL) har udviklet et værktøj, som kommunerne kan bruge til at fremskrive kommunens behov for plejeboliger ud fra dækningsgrader og udviklingen i kommunens befolkning. Modellen giver desuden mulighed for at lave fremskrivninger med forskellige scenarier for udviklingen, både i behov og kapacitet. KLs fremskrivningsmodel giver ingen færdige svar på, hvordan udviklingen vil forløbe i kommunerne. Den er tænkt som et forslag til en grundlæggende struktur, som kommunens videre analyser kan bygge på. KLs tre scenarier er: Det landsgennemsnitlige behov for plejeboliger Ingen udvikling i behovet (i forhold til det nuværende behov) samt En fortsættelse af udviklingen i behovet som udviklingen i perioden I nedenstående skema gengives fremskrivningsmodellens opgørelse af de nuværende behovsgrader for plejeboliger for Kommune sammenholdt med en række øvrige kommuner i Syd- og Sønderjylland og sammenholdt med landsgennemsnittet. Behovsgraderne er udregnet på baggrund af kommunernes indberetning til Danmarks Statistik i uge 16 af borgere, der er visiteret til en plejebolig sammenholdt med Danmarks Statistiks opgørelse af antallet af borgere i aldersgrupperne. Scenarie - Nuværende behovsgrader Aldersgruppe >60 år <90 år I alt 0,03 0,51 0,28 1,06 2,62 6,06 12,58 26,48 0,71 Sønderborg Tønder Aabenraa Esbjerg 0,03 0,24 0,66 0,82 3,01 6,35 12,61 29,74 0,75 0,04 0,14 0,49 0,85 2,74 8,13 15,29 36,88 0,98 0,03 0,20 0,45 0,86 3,14 5,90 12,18 21,40 0,64 LandsgenVejen Kolding nemsnit 0,03 0,02 0,33 0,40 0,43 0,64 1,15 1,30 3,26 4,30 7,78 8,32 13,64 18,07 27,80 45,94 0,69 1,03 0,06 0,32 0,59 1,36 4,48 11,67 18,89 40,00 0,99 0,08 0,46 0,77 1,38 3,88 8,46 16,09 31,32 0,92 Det ses heraf, at behovsgraden i alt i Kommune på 0,71 er en del lavere end det gennemsnitlige behov i landet. Behovsgraden er også lavere end i hovedparten af kommunerne i Syd- og Sønderjylland. Det forekommer derfor ikke realistisk at antage, at Kommune skal fastsætte antallet af plejeboliger efter det behov landsgennemsnittet forudsætter. Der er derfor ikke lavet en beregning over efterspørgslen efter plejeboliger i Kommune hvis behovet her skulle forventes at være som landsgennemsnittet. 17

18 Prognose med baggrund i en uændret efterspørgsel. Når KLs fremskrivningsmodel med det scenarie, der forudsætter en uændret efterspørgsel efter plejeboliger i perioden bruges til at beregne den forventede efterspørgsel efter plejeboliger, og Kommunes befolkningsprognose lægges til grund for beregningen, giver det følgende prognose for behovet for plejeboliger i Kommune: Nuværende behovsgrader Aldersgruppe Behovgrad Landsgnsn. >60 år 0, , , , , , ,09 <90 år 31,32 I alt 0,92 Antal plejeboliger pr Behovsgrad Antal i aldersgruppen ,03 0,51 0,28 1,06 2,62 6,06 12,58 26,48 0, Behov Beboere Beboere/ antal i gruppen i% Antal i aldersgruppen 2021 Behov ,04 0,35 1,01 1,16 2,78 5,59 13,45 26,65 0, Resultatet af denne prognose forudser, at der vil mangle 72 plejeboliger i Kommune i Ifølge prognosen vil det først være efter 2016, der kan opstå vanskeligheder med at overholde garantien på to måneder for borgere opskrevet på den generelle venteliste. Stigningen i efterspørgslen efter plejeboliger efter ovenstående prognose skyldes især, den forventede stigning i antallet af +80-årige. Denne stigning udløser en stigning i behovet på 79 plejeboliger. Prognose med fald i efterspørgslen som i perioden Der har i tidligere år været venteliste til plejeboliger i Kommune. Den situation er ændret de seneste par år, hvor der ikke har været venteliste. Af den grund har det været muligt at inddrage enkelte plejeboliger til andre formål på plejecentre. Reglerne for optagelse er endvidere blevet strammet op. Det er således ikke muligt at være optaget på ventelisten, hvis man har afvist 3 tilbud om en plejebolig. KLs fremskrivningsmodel rummer et tredje scenarie, der forudsætter, at det fald, der har været i efterspørgsel efter plejeboliger i perioden fortsætter i en årrække mere. Ved at anvende Kommunes befolkningsprognose i fremskrivningsmodellen med det sidste scenarie og lade faldet i efterspørgsel fortsætte i yderligere 5 år viser det følgende prognose for behovet for plejeboliger i Kommune: 18

19 Aldersgruppe Landsgennemsnit Scenarie III/1 - Gnsn. Ændring i behovet (5 år mere) Behovsgrad Antal i aldersgruppen 2010 Behov Antal i aldersgruppen 2021 Behov Beboere >60 år 0,08 0, ,46 0, ,77 0, ,38 0, ,88 2, ,46 5, ,37 22, ,09 <90 år 31,32 I alt Antal plejeboliger pr Der vil efter denne prognose mangle 13 plejeboliger i Med det samme udgangspunkt for beregningerne, men med et fortsat fald i efterspørgslen som i perioden i 10 år forventes behovet for plejeboliger i Kommune at blive således: Aldersgruppe Landsgennemsnit Scenarie III/2 - Gnsn. Ændring i behovet (10 år mere) >60 år 0, , , , , , ,09 <90 år 31,32 I alt Antal plejeboliger pr Behovsgrad 0,02 0,41 0,27 0,82 2,24 4,91 10,27 20,67 Antal i aldersgruppen Behov Antal i aldersgruppen Beboere Behov Der vil efter denne prognose være et overskud på 27 plejeboliger i Konklusion på fremskrivningerne af behovet for plejeboliger. Som nævnt i afsnit 04 Befolkningsudviklingen baserer befolkningsprognoser sig på en række centrale faktorer, der påvirkes af mange forhold og med forskellig styrke. Behovet for kommunale plejeboliger påvirkes af nogle andre centrale faktorer: Hvordan udvikler det kommunale serviceniveau sig? Kommer der i højere grad end nu private aktører på området? Vil de kommende ældre være mere resursestærke og have et bedre helbred? 19

20 Vil den teknologiske udvikling gøre det muligt i endnu højere grad at ældre, der før havde brug for en plejebolig, fremover kan blive i egen bolig, i en familiebolig eller i en ældrebolig? Usikkerhederne i fremskrivningerne af behovet og i efterspørgselsmønstret, gør at udviklingen fortsat bør følges nøje. Muligheder for udvidelse af kapaciteten. Kommune har umiddelbart følgende muligheder for at udvide kapaciteten af plejeboliger: Plejecenter Bregnbjerglunden, kan udvides med 12 plejeboliger og formentlig endvidere med ca. 8 plejeboliger Plejecenter Højmarken, Gram kan udvides med 2 x 8 plejeboliger og formentlig også med flere plejeboliger. Det er begge steder udvidelsesmuligheder, der indenfor en periode af ca. 2 år kan bringes i anvendelse. Muligheder for indskrænkning af kapaciteten. Hvis tendensen til en faldende efterspørgsel efter plejeboliger fortsætter anbefales det at mulighederne for at opsige driftsoverenskomsterne med Sillerup Plejekollegium og Sommersted Plejehjem S/I tages i brug. Hvis det måtte blive nødvendigt at opsige en eller begge driftsoverenskomster vil Kommune fortsat have anvisningsretten til ældreboligerne og dermed udgiften til eventuel tomgang. Hvis Sillerup Plejekollegium og/eller Sommersted Plejehjem S/I måtte overgå til at blive friplejehjem, vil Kommune skulle betale for de visiterede borgere fra Kommune, der måtte ønske at bo der. Det vil også være muligt at ændre Øsby Plejecenters 21 plejeboliger til ældreboliger. Endelig vil de 32 plejeboliger på Humletoftens Plejecenter kunne ændres til ældreboliger. Der er således flere muligheder for over en kort tidsperiode at tilpasse antallet af plejeboliger til en mindre efterspørgsel efter denne type boliger. Antallet af midlertidige plejeboliger og deres placering. For at dække det nuværende behov for midlertidige plejeboliger bør antallet udvides fra de nuværende ca. 18 boliger til 20 midlertidige plejeboliger. De midlertidige plejeboliger bør placeres på Plejecenter Bregnbjerglunden, og på Kong Frederik den IX s Plejecenter,. 20

21 06 NUVÆRENDE KAPACITET OG STRUKTUR PÅ ÆLDREBOLIGOMRÅDET IØVRIGT. Kapaciteten af ældreboliger. Kommune har visitationsret til i alt 352 ældreboliger fordelt ud over hele kommunen. Hovedparten (229) af ældreboligerne er placeret i eller nær ved. Hovedparten af ældreboligerne ejes af en række forskellige boligselskaber. Boligselskaberne har for hovedpartens vedkommende aftaler med en forretningsfører, der tager sig af driften af boligerne. Kommune ejer selv 10 ældreboliger i Gram (Kirkealle 22 B-M) og 10 ældreboliger ved Christiansfeld (Avnøvej 7A-J). En del af ældreboligerne ligger tæt ved eller i nærheden af et plejecenter. Her er en samlet oversigt over ældreboligerne med angivelse af ejerforhold: Antal Adresse Østergade Glentevej Rådhuscentret Farverdam 8, Nustrup Over Jerstal Julius Nielsensvej Kirkeallé 22 B-M Torvegade Ottanggårdvej 1-27 Rådmandsvej 1A-8F Øsbygade 89 A-H Hjortebrovej Hiort Lorentzensvej Ejsbølvej 2B-2R Lillegård 8-20, Hoptrup Bakkebo 1-64 Avnøvej 7A-J Gram Gram Christiansfeld Ejer BSB BSB Andels-Boligforening BSB BSB Andels-Boligforening Kommune Gram Boligforening Andels Boligforening Boligselskabet Sydbo Andels Boligforening Boligselskabet Sydbo Boligselskab Boligselskab Andels Boligforening Ældreboligselskab Kommune Vanskelighederne med udlejning af visse boliger. Med retten til at visitere til boligerne følger også forpligtigelsen til at betale huslejen når boligerne ikke er udlejet. Både inden kommunesammenlægningen og også nu, er der nogle af ældreboligerne, der ikke har kunnet udlejes i kortere eller længere perioder. Boligerne er alle velbeliggende og gode boliger. Det har medført stigende udgifter til ledige boliger på trods af en ihærdig indsats for at få de ledige boliger anvist til visiterede borgere. Den samlede tomgangsudgift forventes i 2010 at blive omkring 1 mio. kr. 21

22 Nedenstående opgørelse pr. 1. november 2010 viser hovedparten af de ledige ældreboliger. Antal boliger Heraf tomme Adresse Farverdam 8, Nustrup Kirkeallé 22 B-M, Gram Torvegade 26-54, Gram Ottanggårdvej 1-27, Hoptrup Rådmandsvej 1A-8F, Tomgangsudgift Farverdam 1-17, Nustrup har i længere perioder haft 6 tomme boliger. I efteråret 2010 lykkedes det at visitere beboere til to af de tomme boliger. Kirkeallé 22 B-M, Gram ligger som en del af Plejecenter Engparken. På trods af nærheden til plejecentret, og den tryghed dette giver for beboerne i ældreboligerne er en bolig ledig. Torvegade 25-64, Gram ligger centralt i Gram og tæt på Plejecenter Engparken. På trods heraf har to af de 14 boliger stået tomme i en periode. 5 af beboerne er 90 år eller derover. Ottanggårdvej 1-27, Hoptrup har i en længere periode haft 4 ledige ældreboliger. En af boligerne koster ca kr. i månedlig husleje. Rådmandsvej 1A-8F, ligger tæt på by, men har i en længere periode haft 6 ledige ældreboliger. For tiden er 4 af boligerne ledige. Rådmandsvej blev af Kommune for nogle år siden nedlagt som plejecenter og solgt til Boligselskabet Sydbo. Hovedparten af ejendommen blev ombygget til 23 ældreboliger, som blev udlejet til Kommune. Resten af ejendommen blev udstykket til brug som serviceareal og ejes fortsat af Kommune. Boligerne bliver indtil foråret 2011 brugt til boliger til psykisk udviklingshæmmede. I foråret 2011 flytter hovedparten af beboerne til nybyggeriet på Kløvervænget. Det forventes, at 5 af de nuværende beboere samt 3 nye beboere kan blive boende på Rådmandsvej og indgå i et botrænings forløb, der skal føre til, at beboerne kan flytte ud i egen bolig. De resterende 15 ældreboliger forventes det at Boligselskabet Sydbo vil ønske at bruge til genhusning i ca. 1½ år af beboere fra Aabenraavej 94 som Sydbo forventer at kunne ombygge. Når genhusningen ikke længere er nødvendig vil ældreboligerne skulle lejes ud til en anden målgruppe. Som det ses ovenfor, er der i forvejen vanskeligheder med udlejningen af de øvrige ældreboliger i området ved Rådmandsvej. Voksen- og Sundhedsservice har indledt et samarbejde med Boligselskabet Sydbo om at forbedre udlejningsmulighederne for samtlige ældreboliger på Rådmandsvej. Boligselskabet er i den forbindelse blevet opfordret til at lave en form for helhedsplan for alle dets boliger i området. Endvidere er boligselskabet blevet opfordret til at forbedre udenoms arealerne og lysforholdene ved boligerne på Rådmandsvej. 22

23 07 FORSLAG TIL KAPACITET OG STRUKTUR PÅ ÆLDREBOLIGOMRÅDET IØVRIGT. Forventningerne til udviklingen i efterspørgsel efter ældreboliger. Efterspørgslen efter ældreboliger påvirkes af nogle af de samme faktorer som påvirker efterspørgslen efter plejeboliger. Befolkningsudviklingen påvirker i en vis grad efterspørgslen efter ældreboliger, men ikke i samme grad som efter plejeboliger. Det skyldes, at der er andre bomuligheder end i en ældrebolig. Det er muligt at blive boende i egen bolig og også at få hjælp til boligindretning og til at kunne blive boende i boligen hjemmehjælp, hjemmesygepleje, madservice osv. Det er også muligt at blive boende i egen bolig eller i en almen familiebolig. Der oprettes også i Kommune almene familieboliger som seniorboliger. En række af de almene familieboliger er bygget eller bygges på velbeliggende arealer fx ved havnen eller bynært. Ved havnen i vil der snart være opført 90 velbeliggende familieboliger i Søslangen. Der er planer om at bygge yderligere 40 familieboliger ved havnen særligt indrettet til seniorer. Der er også planer om at bygge 60 familieboliger på Slagterigrunden i. Første etape med 30 boliger er allerede undervejs. Det allerede gennem den manglende efterspørgsel efter en række af ældreboligerne konstateret at de visiterede borgere ønsker at bo tæt på en af centerbyerne. De ønsker at bo et sted, hvor der er nogle muligheder for at mødes med andre ældre, og deltage i de forskellige kulturelle tilbud, der gives. Boligen skal være velindrettet og velbeliggende. Boligens pris betyder naturligvis også noget i forhold til efterspørgslen. Det kan konstateres, at ældreboliger til huslejer på mere end kr. er svære at udleje. Ved leje af ældreboligerne på Hiort Lorentzensvej skal der betales et indskud på kr. Det gør disse boliger svære at udleje. I takt med, at der bygges attraktive almene familieboliger og endda rettet mod seniorer, kan det forventes at efterspørgslen efter almene ældreboliger bliver mindre. Hvilke muligheder er der. Som tidligere nævnt skal Kommune betale husleje for tomme ældreboliger. Hvis boligerne ikke kan udlejes som ældreboliger, kan de i samarbejde med boligselskabet ændres (ommærkes) til almene familieboliger. Boligerne kan dermed udlejes til en bredere kreds af borgere. Derved frigøres Kommunen for at skulle betale for tomme boliger. Boligselskaberne er naturligvis ikke interesserede i at overtage risikoen for at komme til at betale for tomme boliger. De er derfor af hensyn til de øvrige beboere i boligforeningen meget tilbageholdende med at ændre ældreboliger til familieboliger. Plejecenter Povlsbjerg og Plejecenter Engparken samt Rådmandsvej overvejes helt eller delvist at skulle bruges til botræning af yngre psykisk udviklingshæmmede og til hjemtagning af beboere i andre kommuner. 23

24 De boligselskaber der ejer pleje- og ældreboligerne er kontaktet om den ændrede brug af stederne. Boligselskaberne har erklæret sig villige til at indgå i en aftale om en midlertidig ommærkning af boligerne til familieboliger mod, at Kommune sikrer Boligselskaberne mod huslejetab. Hvis kommunen fortsat vil dække et eventuelt huslejetab, vil der måske være mulighed for at indgå tidsbegrænsede aftaler om ommærkning af andre ældreboliger til familieboliger. Denne mulighed kan det være ønskeligt at gøre brug af for at skaffe boliger til andre målgrupper. Der er indledt et samarbejde med Integrationsafdelingen om brugen af tomme ældreboliger til flygtninge. I 2011 skal Kommune modtage 38 flygtninge. De skal bo i kommunen i mindst 3 år og det er meget svært at skaffe egnede boliger. 24

25 08 NUVÆRENDE KAPACITET OG STRUKTUR AF BOLIGER TIL SPECIALOMRÅDET. Specialrådgivningens borgere bor i almene familieboliger, almene ældreboliger og almene ungdomsboliger samt i værelser fordelt ud over hele Kommune. Der er ikke noget entydigt mønster i om borgerne bor i en familiebolig eller i en ældrebolig. Fx er der i tre små bofællesskaber med hver 4 beboere. De to af bofællesskaberne er i familieboliger og det sidste i ældreboliger. Boligerne bebos af psykisk udviklingshæmmede og af borgere med psykiske problemer. I tilknytning til boligerne er der mange steder en socialpædagogisk støtteforanstaltning. Den kan være placeret i en familie-/ældrebolig eller i er kommunalt serviceareal. Ved kommunalreformens gennemførelse blev nogle af Sønderjyllands Amts tidligere særforsorgsinstitutioner overdraget til Kommune. To af disse institutioner, Odinsgård og Vilstrupvej var under ombygning efter lov om almene boliger til ældreboliger. En samlet oversigt over bofællesskaber og bosteder m.v. ses her: Institutionen/ tilbuddets navn Type Almenbolig type Æ U Gadenavn/vej Bynavn Ejer F Svanen Bofællesskab 12 Bredgade 14 Boligselskab Digagergård Bofællesskab 16 Bramdrup Vestergade 9 Kommune Høppnersgård Bofællesskab Boligselskab Naffet Opgangstilbud Boligselskab Boligselskab Boligselskab 10 Høppnersgård 8 6 Naffet 4A-T Catharinahjemmet Bostedet 8 Christiansfeldvej 4A-H Nørreled Bostedet Højgade Bostedet 4 Højgade 7A-C BSB Odinsgård Bostedet 24 Odinsvej 186 Kommune Vilstrupvej Bostedet 25 Vilstrupvej 120 Kommune Stifinderen Fællesopg. Bøndergårdene 9 Kommune Stifinderen Bofællesskab 8 Bøndergårdene 7 og 11 Andels Boligforening Åbakken Bostedet 9 Varbergvej 11, 2. Andels Boligforening Rådmandsvej* Servicearealer Rådmandsvej Kommune Rådmandsvej* Boliger Rådmandsvej Boligselskabet Sydbo Grenen Bostedet 8 Julius Nielsens Vej 33 Kommune Huginsvang Bostedet 8 Huginsvang 85 Kommune Stadionallé Bostedet 6 Stadionallé 5A Andels-Boligforening Østergade Bostedet 4 Østergade 16D, st. Boligselskabet af 1943, Allégade Bostedet 4 Allégade 21B Boligselskabet af 1943, Glentevej Bostedet Glentevej 19, 21A, 21B, 23, 25 BSB Nr. 1 Bostedet Gasværksvej 1 Kommune Kløvervænget* Bostedet Kløvervænget Kommune Distrikt Fælleslokaler x Heimdals Brovej 73 BSB Distrikt Fælleslokaler x Heimdals Brovej 119 BSB Distrikt Fælleslokaler Christiansfeldvej 4E Boligselskab * 6 Nørregade x Det forventes, at 18 af beboerne på Rådmandsvej flytter til Kløvervænget i begyndelsen af Specialrådgivningen har for nyligt opgjort, at der bor 135 borgere fra Kommune i andre kommuner. Der bor 58 borgere fra andre kommuner i Kommune. 25

26 26

27 09 FORSLAG TIL KAPACITET OG STRUKTUR AF BOLIGER TIL SPECIALOMRÅDET. Forventningerne til udviklingen i behovet for boliger til Specialområdet. Der er endnu ikke udarbejdet en opgørelse over det aktuelle og fremtidige behov for boliger til borgere tilknyttet Specialområdet. Der vil snarest muligt blive lavet en analyse af behovet baseret på den viden og erfaring, der er på området. Analysen vil få følgende særlige fokusområder: Borgere der aktuelt bor i private tilbud, andre kommuners tilbud og regionale tilbud, Borgere der skal flytte fra forældre og i egen bolig, Borgere med erhvervede hjerneskader, Borgere med behov for støtte efter afsluttet misbrugsbehandling, Borgere med behov for en meget specialiseret indsat (meget dyre særforanstaltninger), Borgere, der er psykisk udviklingshæmmede og er blevet ældre, Mulighederne for at samle nye og eksisterende botilbud i enheder der er af en størrelse som er driftsøkonomisk rentabelt. Ad 1. Borgere der aktuelt bor i private tilbud, andre kommuners tilbud og regionale tilbud. En ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og i lov om social service er trådt i kraft fra 1. august Med baggrund i lovændringerne forventes det at Kommune vil overtage handlekommuneforpligtelsen fra 1. januar 2011 for de 135 borgere som inden 1. august 2010 boede i en anden kommune med refusion fra Kommune. Borgerne fordeler sig på følgende sagstyper: Borgerstyret personlig assistance Sindslidelser Handicaps Ældre (Nogle borgere er aktive i flere sagstyper) Det forventes, at der kan indgås aftale med nogle af de 135 borgere om at flytte til Kommune i passende socialpædagogiske tilbud. Specialområdet foretager i øjeblikket en revisitation af de 135 borgere. Det forventes på den baggrund, at der i foråret 2011 vil kunne gives en første vurdering af hvilke borgere det forventes vil give deres samtykke til at flytte tilbage til Kommune i et relevant botilbud. Ad 2. Borgere der skal flytte fra forældre og i egen bolig. Langt de fleste forældre har et ønske om, at deres barn uanset handicap/funktionsnedsættelse skal flytte hjemmefra i løbet af de første voksne år. Det kan ofte være meget vanskeligt at vurdere hvad den enkelte unge har behov for af støtte i forbindelse med udflytningen fra hjemmet. Derfor vil det være hensigtsmæssigt om den unge har mulighed for at bo i en midlertidig bolig i 2-3 år. I den periode arbejdes der med afdækning og udvikling af færdigheder, med henblik på at kunne visitere den unge til en varig boform. Det nuværende behov for midlertidige tilbud i form af botræningstilbud danner baggrund for ønsket om at anvende Plejecenter Povlsbjerg og Rådmandsvej til formålet. 27

28 Ad. 3. Borgere med erhvervede hjerneskader. Målgruppen vil være borgere mellem 18 og 65 år samt borgere der er ældre end 65 år, hvor opretholdelse af vanligt aktivitetsniveau og eller funktionsniveau kræver en koordineret indsats. Ud fra statistiske oplysninger vil der i en kommune med indbyggere være 412 borgere med en erhvervet hjerneskade. Der vil statistisk set være 110 nytilkomne pr. år, heraf som som som som følge af hjerneblødning, blodprop følge af traumer er under 65 år har behov for rehabilitering. Hertil kommer et antal sindslidende borgere med hjerneskader bl.a. som følge af alkohol misbrug. Der er således tale om forholdsvis få - men meget komplekse sager. Sagerne er typisk karakteriseret ved mange aktører i og uden for kommunen ringe/manglende koordinering og overblik ringe/mangelfuld viden og uddannelse i enkelte sager køb af dyre botilbud uden for kommunen. Ud fra menneskelige, faglige og økonomiske hensyn bør det undersøges og afdækkes om der er grundlag for at oprette et kombineret bo- og støttecenter for målgruppen. Ad 4. Borgere med behov for støtte efter afsluttet misbrugsbehandling. Målgruppen er alkoholmisbrugere, der har modtaget behandling efter sundhedslovens 141, samt stofmisbrugere der har været i behandling efter servicelovens 101. Gennem mange år har et Midtvejshus til misbrugere, der har afsluttet deres primære behandling, vist sig at være et meget godt værktøj til at bygge bro mellem døgnbehandlingens forholdsvis trygge rammer, og den selvhjulpenhed, der skal føre til det endelige mål om arbejde, afholdenhed, og selvforsørgelse. Specialområdet vurderer for tiden om etableringen af et Midtvejshus, vil kunne være en løsning, der kan være med til at reducere antallet af anbragte i døgntilbud. Ad 5. Borgere med behov for en meget specialiseret indsats (meget dyre særforanstaltninger). Det forventes at Kommune i 2011 vil have 6 borgere placeret i særforanstaltninger (enkeltmandsprojekter). Til at løse denne opgave er der er i budget 2011 afsat brutto 25,8 mio. kr. Der er indledt et samarbejde med Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Kolding Kommuner med henblik på at få afdækket, om der i en eller flere af disse Kommuner er grundlag for at oprette/bygge et tilbud, som kan rumme flere af disse borgere. Formålet hermed skal være: at skabe gode, trygge og skærmede forhold for disse borgere med meget særlige behov at skabe et fagligt bæredygtigt miljø med specialiseret viden på højt niveau og gode fysiske og psykiske arbejdsforhold at opnå en betydelig driftsbesparelse Ad 6. Borgere, der er psykisk udviklingshæmmede og er blevet ældre. I lighed med den øvrige befolkning stiger gennemsnitslevealderen også for psykisk udviklingshæmmede. En del disse borgere bliver tillige demente. 28

29 Demens optræder oftere og tidligere hos udviklingshæmmede end blandt normaltbegavede jævnaldrende ældre. Den form for demens, som kaldes Alzheimers sygdom er særligt hyppig hos lidt ældre med Down syndrom. Traditionelt bliver disse borgere boende i det botilbud de oprindeligt flyttede ind i. Det bør overvejes om psykisk udviklingshæmmede ældre med demens, i lighed med øvrige borgere, bør tilbydes plejeboliger, der passer til deres behov. Ad 7. Mulighederne for at samle nye og eksisterende botilbud i større driftsøkonomiske enheder. Aktuelt er botilbuddene på området karakteriseret ved at være forholdsvis små enheder. Det er tillige ikke alle boliger, der er indrettet som ældreboliger. En del af boligerne er indrettet som ungdomsboliger eller familieboliger. Boligernes indretning og tilgængelighed opfylder derfor ikke de særlige behov til handicappede. Det bør derfor afdækkes, om det vil være muligt at samle nogle af de små enheder i større enheder, og om det vil være muligt at frigøre sig fra de boliger, som ikke er ældreboliger. I analysen og beskrivelsen af punkt 1 6 bør det nærmere vurderes om nogle af følgende boliger kan bruges til målgruppernes borgere: Ledige ældreboliger i kommunen Plejecenter Engparken, Gram Rådmandsvej Povlsbjerg Plejecenter 9 plejeboliger i afdelingen Skoven på Kildebakken. 29