Referat fra tolkeudbydermøde

Transkript

1 Dato: Vor ref.: SBN Referat fra tolkeudbydermøde Dato: Mandag den 22. juni 2009 Sted: Deltagere: MedCom Sheida E. Ahmad, Dan Pars Farrokh Nassehi, Dan Pars Susanne Zunic, Vestegnens Tolkecenter Orhan Dogru, Tolkeservice Danmark Kim Jensen, Simon Consult Nikson Simon, Simon Consult Björg Magnúsdóttir, Tolkegruppen Ben Belkhaoui, Tolkegruppen Anka Lalatovic, Socialmedicinsk Tolkeservice Reza Olsen, Tolketjenesten Peter Sørensen, Tolketjenesten Nicolai T. Jørgensen, SK Tolke-Service ApS Jytte Olesen, Tolkeservice Ramis Celik, Human Support Mete Han Celik, Human Support Mette Radza Jensen, Flygtningehjælpens Tolkeservice Isa Asani, Dansk Røde Kors Fatiha Sørensen, Fatiha Sørensen Tolkebureau Sedat Jusufovski, KTF/ Tolkehuset Cengiz Karakus, Translation Team June Iramdane, A1 Communication Jørgen Bo, Tolkekompagniet Anne Øhrgaard, Tolkekompagniet Nordsjællands Tolkeservice Mimi Nasser, Århus Kommunes Tolkeservice Jytte Staer, Århus Kommunes Tolkeservice Jesper Piculell, Århus Kommune Themis Ioannidis, Link Tolkeservice ApS Reza Moghadam, D.T.S Tolkeservice Eva Lund, Odense Universitetshospital Lisbeth Jørgensen, Odense Universitetshospital Lars Hulbæk, MedCom Peder Illum, MedCom Susanne B. Noesgaard, MedCom Lone Høiberg, MedCom Rikke Viggers, MedCom Iben Søgaard, MedCom (referent)

2 Fraværende: Scandic Translation TolkDanmark Tolkezonen v/ Jasbir Kaur Sahota Tanya Global Service ApS Multi Tolkning ApS Globalrådgivning/Tolkeservice Tolkehuset v/ Nesret Useinovski Ehssan Tolkefirma Translation Bureau Danmark (TBD Tolkeservice) Københavns Tolkeformidling International Tolkeservice Referat: 1. Velkomst og præsentationsrunde Velkomst v. Lars Hulbæk. Hovedformålet med mødet er en orientering til tolkeudbydere om den nationale satsning på teletolkning, MedComs rolle i satsningen samt erfaringer fra Odense Universitetshospital. MedCom vil gerne i dialog med tolkeudbyderne om deres syn på muligheder og barrierer, erfaringer med videokonference samt behov for fremtidige møder mellem tolkeudbydere og MedCom. Kort præsentationsrunde. Mødegodtgørelsesseddel uddelt. Anita Folleraas tlf fra MedCom gav en kort orientering om reglerne. 2. Præsentation af teletolkeprojektet MedCom er et samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor. MedCom skal bidrage til udvikling, afprøvning, udbredelse og kvalitetssikring af elektronisk kommunikation og information i sundhedssektoren med henblik på at understøtte det gode patientforløb. MedCom finansieres af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Velfærdsministeriet og Danmarks Apotekerforening. MedCom har 3 hovedprodukter: projektgennemførelse (pilot, udrulning, konsolidering), kommunikationsstandarder (EDI, XML, web-service) og et nationalt sundhedsdatanet. Baggrunden for teletolkeprojektet er, at der er et stort uopfyldt behov for sprogtolkning i den danske sundhedssektor. Teknologien bag videokonference er moden til udbredelse, og forventningen er, at teletolkning kan være med til at sikre bedre patientforløb for patienter, der ikke taler dansk. Der har kørt 5 måneders pilotprojekt på teletolkning på Odense Universitetshospital. I det nationale teletolkeprojekt skal MedCom levere: - National udbredelse af teletolkning i sundhedsvæsnet med hovedvægt på det regionale sygehusvæsen. - Etablering af nationalt knudepunkt for sikker videokonference til brug for teletolkning og genanvendelse i efterfølgende nationale udbredelsesprojekter indenfor rammerne af Digital Sundheds program for telemedicin og hjemmemonitorering, herunder telepsykiatri. 2

3 Der er afsat 41 mio. kr. til den nationale udbredelse fra ABT-fonden (ArbejdskraftBesparende Teknologi) over årene Udmøntes bl.a. i samarbejdsaftaler med regioner og kommuner til igangsætning og udbredelse. Samarbejdsaftalerne skal bl.a. sikre, at der bliver en reel efterspørgsel efter teletolkning i sundhedssektoren. MedCom bestræber sig altid på at basere deres projekter på en flerleverandørstrategi og markedsbaseret udbredelse. Der findes flere modeller for organisering af teletolkeudbydere: Eget offentligt tolkekorps, et privat firma i offentlige lokaler eller et privat firma i egne lokaler. Alle i et konkurrenceudsat marked og omfattet af regionale/kommunale udbud. MedCom vil rigtig gerne i dialog med tolkeudbyderne om, hvorledes vi herudover kan stimulere udbuddet af teletolkning. 3. Erfaring fra OUH-projektet v. Lisbeth Jørgensen og Eva Lund Projektet er inspireret af erfaringer fra teletolkeprojekt i Californien. Pilotprojektet i Odense omfattede en arabisk og en somalisk tolk, der begge sad på hospitalet. Pilotprojektet kørte i 5 måneder. Der blev efterfølgende lavet en evaluering mini MTV (Medicinsk Teknologisk Vurdering). Evalueringen viste: - Stor tilfredshed fra patienterne, meget lidt modstand og usikkerhed. - Bedre tilgængelighed til tolk (større fleksibilitet ved forsinkelser og i akutte situationer). - Bedre kontakt mellem behandler og patient. - Mere professionel tolkning, god kvalitet i tolkningen. - Let at anvende løsningen meget kort oplæringstid. - Ingen tekniske problemer. - Tendens til kortere konsultationer og dermed sparet personaletid (ikke dokumenteret). - Stor tilfredshed fra tolkens side. Direktionen i Region Syddanmark har efterfølgende taget beslutning om at iværksætte etablering af et regionalt tolkecenter. Tolkene er ansat i et tolkefirma, der har aftale med Region Syddanmark. Resultaterne heraf skal bl.a. være: etablering af den nødvendige infrastruktur, at kunne omfatte alle sygehuse i regionen, udbredelse af løsningen i forhold til praktiserende læger og speciallæger efter behov samt at tilbyde servicen til kommuner og andre interesserede. Der er ansat en projektleder, og tolkecenteret åbnede den 2. juni. 4 sygehusafdelinger er startet op med at anvende teletolkning, og øvrige relevante afdelinger på Fyn kobles op i efteråret Der er tilknyttet en arabisk og en bosnisk tolk i juni måned, som er tilrådighed fra I løbet af efteråret planlægges der flere sprog og længere arbejdstid koblet på. Projektleder Eva Lund synes, projektet er en god anledning til at få fokus på uddannelse af tolke, men ikke mindst også det kliniske personale i tolkning. Der kom rigtig mange spørgsmål og kommentarer fra mødedeltagerne, som medførte en god og konstruktiv dialog, hvor der kom mange bekymringer og problemstillinger frem. Uddrag af spørgsmål og kommentar: Der blev sat spørgsmål ved at man har trukket erfaringer fra Californien og ikke fra de nordiske eller andre europæiske lande. Ligeledes hvorvidt politiets og domstolens erfaringer med videokonference var blevet brugt. MedCom har for nylig opstartet et samarbejde med et tilsvarende initiativ i Norge. 3

4 Der blev udtrykt bekymringer for, om indførelsen af teletolkning vil sænke kvaliteten af sprogtolkning i sundhedssektoren. MedCom opfatter sprogtolkning af høj kvalitet som en knap ressource i sundhedssektoren og forventer at anvendelsen af videokonference kan give flere fremmedsprogede patienter en tilfredsstillende tolkning pga. teknologiens muligheder for større tilgængelighed og fleksibilitet i leveringen af tolkeydelsen. Der er flere situationer, der ikke egner sig til teletolkning fx hos en fødende kvinde. Derfor efterspurgtes klare retningslinjer fra starten omkring, hvor det er mest hensigtsmæssigt at benytte sig af teletolkning frem for fremmødetolkning. MedCom vil inddrage dette i arbejdet med sundhedsfaglige anbefalinger til den gode teletolke samtale. Det ville være en god idé at stille krav til tolkene om, at de også skal have en uddannelse i tolkning via video. Her kan MedCom dog ikke stille krav, men kun anmode regionerne om at være opmærksomme på dette, når de indgår kontrakt. Der blev gjort opmærksom på, at den netop godkendte sprogtolkeuddannelse på forvaltningshøjskolen blandt meget andet også indeholder undervisning i teletolkning. Flere nævnte bekymring om regionernes håndtering af fragmentering af store og små sprog i forbindelse med de indgåede kontrakter. Der var diskussion om hvorvidt det var etisk korrekt med hjemmearbejdsplads ift. tavshedspligt. Telefontolkning bliver i visse områder brugt meget. Hvorefter kvaliteten blev diskuteret ift. fremmøde tolkning, bl.a. den lange ventetid som også forekommer ved telefontolkning. Nogle afdelinger har retningslinjer om kun at anvende telefontolkning. Tolkebureauerne oplever en markant spidsbelastning i sygehusenes efterspørgsel efter tolkninger, centreret omkring kl. 10 om formiddagen. Dette forhold vakte bekymring. Dels på grund af de deraf følgende vanskeligheder for bureauernes interne organisering af tolkenes arbejde. Dels i forhold til evt. tekniske kapacitetsbegrænsninger og antal af videokonference enheder. Nogle tolkeudbydere var bekymret over, om teletolkeprojektet vil resultere i, at regionerne vælger at ansætte deres egne tolke, i stedet for at anvende private tolkeudbydere. Her blev der gjort opmærksom på, at teletolkeprojektet søger at skabe et marked for teletolkning, med henvisning til de forskellige scenarier for organisering af teletolkeydelsen, som blev præsenteret tidligt i mødet. MedCom takkede for de mange kommentarer, som vil indgå i den videre dialog med regioner og kommuner, men gjorde samtidig opmærksom på, at en række af de nævnte problemstillinger også kræver interne overvejelser i tolkebureauerne om, hvordan man på en mest hensigtsmæssig måde organiserer sin forretning, med henblik på at imødekomme sundhedssektorens efterspørgsel efter teletolkning. 4. Præsentation af den tekniske løsning v. Peder Illum Man vil gøre maksimal genbrug af eksisterende udstyr. Udstyret skal kunne spille sammen med den eksisterende infrastruktur. Kommunikationen skal være sikker (kvalitet og fortrolighed). Det skal være nemt at anvende. Det skal understøtte faglig brug (tolkning). 4

5 Den nemmeste måde at kunne anvende flere forskellige slags udstyr på er at etablere et videokonferenceknudepunkt (VDX). Dette foregår på sundhedsdatanettet for at sikre kommunikationen. Der skal etableres en fælles adressebog på tværs af organisationer. Der skal være mulighed for flerpartskonferencer. En teknisk minikortlægning viste overvægt af Tandberg-udstyr ude i regionerne. Der kører både H.323- og SIP-protokoller, som vi også vil understøtte (ikke Skype, MSN m.m.). Der er en overvægt af SD (standard definition), men der begynder også at komme HD (high definition). H.350-adressebog. Og der er mulighed for at vokse med opgaven. Der har været et udbudsforløb i gang vedr. etablering af videokonferenceknudepunktet. Kravspecifikationen blev påbegyndt 5. februar. Det blev sendt i udbud 6. april. Har modtaget 4 gode tilbud den 18. maj, og man valgte NetDesign, som der er indgået kontrakt med 18/6-09. Knudepunktet installeres hen over sommeren, og proof of concept skal være klar ultimo august, og selve videoknudepunktet skal være klar primo september. Det koster pt. en engangsudgift pr. forbindelse på kr. at blive koblet på sundhedsdatanettets knudepunkt. Derudover vil der komme en årlig afgift til drift, men dette er endnu ikke afklaret for netop dette projekt. Hele finansieringsmodellen for sundhedsdatanettets knudepunkt skal af andre grunde revurderes indenfor det næste år. MedCom vil i den forbindelse forsøge at tage højde for forventningen om stærk stigning i videokonference trafikken på sundhedsdatanettet. Finansieringsmodellen dækker alene MedComs reelle udgifter til driften af sundhedsdatanettets knudepunkt. Det er UNI-C, der driver sundhedsdatanettet for MedCom. Tolkeudbyderne vil via sundhedsdatanettets knudepunkt kunne tale sammen med alle andre parter, der er koblet på sundhedsdatanettet, herunder alle kommuner og regioner. De vil ikke kunne køre videokonference med private firmaer, med mindre disse kobles på sundhedsdatanettet. Peder præsenterede en skitse over løsningen. Peder præsenterede ligeledes nogle forskellige videokonferenceudstyr. Brugen af videokonferenceknudepunktet følges, så der kan reageres, hvis der er behov for kapacitetsudvidelser. Der indsamles brugererfaringer, som kan bruges i optimering af videokonferenceknudepunktet. Ny funktionalitet vurderes og tilføjes evt. Der er ikke tænkt et bookingsystem ind i den tekniske løsning i første omgang. Peder Illum vil gerne sparre på det tekniske område og kan kontaktes. Desuden vil han gerne være behjælpelig med opstart af en teknisk gruppe for tolkeudbydere, hvis behovet forefindes. 5. Demonstration af videokonferenceudstyr Punktet blev udsat på grund af tidsnød 6. Spørgsmål og opsamling Er refereret under de øvrige punkter i referatet. 7. Videre forløb Der var enighed om at en fortsat dialog mellem MedCom og tolkeudbyderne er væsentlig for fremdriften i teletolkeprojektet. MedCom vil derfor indkalde tolkeudbyder gruppen til et nyt møde i oktober

6 MedCom foreslog, at der herudover kunne etableres en teknik gruppe for tolkebureauerne. Den umiddelbare respons var, at en sådan gruppe med fordel kan afvente, at regionerne bliver mere klar til at aftage teletolkeydelser. Hvis tolkeudbyderne er klar til teknisk aftestning, er de dog allerede nu meget velkomne til at henvende sig til Peder Illum, MedCom. Endelig tilbød MedCom en plads i teletolkeprojektet styregruppe. Der var enighed om, at dette var et godt tilbud og at teletolkegruppen derfor i fællesskab finder en repræsentant, som kan deltage i styregruppen. MedCom henledte opmærksomheden på, at alle tolkeudbydere, som enten har en aftale med en region, eller som er prækvalificeret i de igangværende udbud, var inviteret til dagens møde. Da ikke alle mødte frem, anbefales, at man også inddrager disse firmaer i udvælgelse af styregruppe repræsentant. Det aftales, at interesserede til styregruppeposten kan henvende sig til MedCom pr. e-post til Susanne Noesgaard (sbn@medcom.dk), der efterfølgende vil give navnene på de interesserede til gruppen, der herefter selv må udpege en repræsentant, der meddeles MedCom. 8. Eventuelt Det er af stor betydning for teletolkeprojektet, hvordan kommuner og regioner vælger af skrue deres udbud sammen på tolkeområdet. MedCom lovede at tage problemstillingen op i teletolkeprojektets implementeringsgruppe, hvor alle regioner og udvalgte kommuner er repræsenteret. 6