Hvidovre Kommune. Afdækkende Analyser. Budget 2019

Transkript

1 Hvidovre Kommune Afdækkende Analyser Budget maj 2018

2

3 Forord Som element i den årlige budgetproces har der gennem en årrække hvert år været udarbejdet budgetafdækninger, for de største driftsområder i kommunen. Afdækningerne tjener som baggrundsmateriale til brug for de politiske forhandlinger og beskriver systematisk følgende: - Afdækningen præsenterer driftsområdets væsentligste elementer, herunder hvilke faktorer der fylder mest i budgettet for området eks. løn, materiale mv. - I afdækningerne indgår sammenligninger med andre kommuner. De udvalgte kommuner er forskellig fra analyse til analyse og er udvalgt efter KL s anbefalinger. - Sammenligningerne er dannet på grundlag af en række faktorer/parametre, hvor Hvidovre Kommune specifikt ligner andre kommuner, eksempelvis demografi, socioøkonomi, udgifter til et specielt område. - Som et nyt element i afdækningerne er der også tilføjet en sammenligning for hver analyse (fra Kommunal Økonomisk Forum) mellem bedst placerede kommune, Hvidovre Kommune og dårligst placerede kommune. - De præsenterede oplysninger er alene faktabaserede oplysninger og indeholder således ikke anbefalinger eller tilsvarende. Afdækningerne indgår i kommunens samlede budgetmateriale. Læsevejledning: Budgetafdækningerne dækker de områder, som overordnet er kendetegnet af et vægtigt økonomisk volumen. Afdækningerne er objektive beskrivelser af det enkelte område, de økonomiske rammer, samt benchmark/sammenligning i forhold til andre kommuner. Afdækningerne adresserer ikke, hvor eller hvordan eventuelle besparelser foreslås indhentet, idet dette er en politisk prioritering. For hver afdækning er følgende opgjort i kataloget: - Den samlede økonomiske ramme for området (kolonnen Økonomisk ramme ) og i () fremgår områdets lønsum - Den opgjorte afvigelse i mio. kr. mellem niveauet for Hvidovre Kommune og et kommunerelevant gennemsnit.

4 Budgetafdækninger 2019 Økonomiudvalget Administration 2 Rengøring 7 Børne- og Uddannelsesudvalget Sundhedsplejen 11 Tandplejen 17 Dagtilbudsområdet 21 Familierådgivningen 25 Almenområdet, folkeskoler 32 Specialundervisning 41 SFO 50 Klubber 55 Musikskolen 60 Ungdomsskolen 65 Ældre- og Sundhedsudvalget Hjemmehjælp 73 Hjemmesygepleje 83 Plejecentre 89 Ambulant genoptræning for voksne 94 Sundhed og forebyggelse 101 Teknik- og Miljøudvalget Vej og Park 110 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsområdet 118 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsområdet 130 Det specialiserede voksenområde 136

5 Økonomiudvalget 1

6 Afdækkende analyse - Administration Beslutningstema/resumé Siden kommunalreformen har der været et stort fokus på kommunernes administrative udgifter og på at kunne sammenligne forbruget imellem kommunerne. Benchmarking af kommunernes administrative udgifter er imidlertid vanskeligt, fordi der er en række metodiske udfordringer i forhold til at kunne opgøre et validt mål for de administrative udgifter. Økonomi- og Indenrigsministeriet har juni 2018 præsenteret en ny metode til at opgøre og benchmarke kommunernes administrative udgifter. Den nye metode er en justering af VIVEs (KORAs) metode fra 2016 og erstatter den metode man hidtil har anvendt i Hvidovre Kommune. Udover at præsentere en ny metode i analysen, har Økonomi- og Indenrigsministeriet også opgjort og sammenlignet de administrative udgifter i de enkelte kommuner. Benchmark af Hvidovre Kommune - opgjort i forhold til indbyggertallet Analysen viser, at hovedparten af landets kommuners administrative udgifter ligger inden for et spænd på kr. pr. indbygger i Hvidovre Kommune brugte kr. pr. indbygger i 2017, hvilket er højere end landsgennemsnittet på kr., men lavere end forbruget i de øvrige sammenligningskommuner på Vestegnen. Figur 1: Administrativt ressourceforbrug pr. indbygger Hvidovre Albertslund Brøndby Glostrup Høje-Taastrup Rødovre Forbrug 2017 Landsgennemsnit Som det fremgår af ovenstående figur, er Hvidovre Kommunes administrative udgifter pr. indbygger 500 kr. højere end udgifterne pr. indbygger på landsplan, men kr. lavere end sammenligningskommunerne. Specifikation af udviklingen i Hvidovre Kommune Siden 2013 er Hvidovre Kommunes samlede administrative udgifter faldet med 1%. Der er dog sket en stigning fra 2016 til 2017 på 1 %, hvilket er lig udviklingen på landsplan. Sammenligningskommunerne har fra 2016 til 2017 oplevet en stigning på 2 %. Økonomi- og Indenrigsministeriet har opdelt kommunernes administrative udgifter i fire kategorier: Administrative støttefunktioner og chefer Myndighedspersonale Decentrale ledere 2

7 Øvrige administrationsudgifter udover løn (der er tale om nettoudgifter, da administrative indtægter ligeledes indgår og er modregnet de opgjorte udgifter) De tre første kategorier består af udgifter til administrativt personale, mens den sidste kategori indeholder øvrige administrative udgifter udover løn inden for afgrænsningen af benchmarkanalysen. Udviklingen i Øvrige administrationsudgifter udover løn siden 2013 fremgår ikke af Økonomi- og Indenrigsministeriets benchmarkanalyse og er derfor ikke beskrevet i dette afsnit. Øvrige administrationsudgifter udover løn indgår dog i de samlede administrative udgifter. Figur 2: Udviklingen i de administrative udgifter siden 2013 i Hvidovre Kommune Administration samlet Administrative støttefunktioner og chefer Myndighedspersonale Decentrale ledere Trods et fald på 1 % i de samlede administrative udgifter siden 2013 har udviklingen for de tre kategorier været meget forskellig. Udgifter til myndighedspersonale er steget med 17 %, mens udgifter til administrative støttefunktioner og chefer er faldet med 6 % og udgifter til decentrale ledere er faldet med 18 %. Samme udviklingstendens ses stort set i de tre kategorier på landsplan og i sammenligningskommunerne, hvor der ligeledes er sket en stor stigning i myndighedspersonale på henholdsvis 20 % og 17 % og fald i decentrale ledere på henholdsvis 15 % og 5 %. På landsplan er der dog sket en stigning i udgifter til administrative støttefunktioner og chefer på 2 %, mens der i sammenligningskommunerne er sket et fald på 2 % mod et fald i Hvidovre Kommune på 6 %. Økonomi- og Indenrigsministeriets benchmarkanalyse redegør ikke nærmere for årsagerne til tendensen, men der er ikke tvivl om at myndighedsområdet fylder en stadig større del af administrationsområdet. Analysens konklusion er, at de administrative udgifter i de enkelte kommuner er behovsstyret af kommunens rammevilkår, herunder kommunens størrelse samt geografiske og socioøkonomiske forhold. Hvidovre Kommunes administrative udgifter i forhold til udgiftsbehovet For at kunne sammenligne administrationsudgifter mellem kommuner, er det væsentligt at tage højde for kommunernes forskellige rammevilkår. 3

8 I en benchmarkinganalyse af kommunernes administrative udgifter er det derfor vigtigt at tage højde for, at kommunernes administrative udgiftsbehov er forskellige. I analysen har Økonomi- og Indenrigsministeriet, på baggrund af en række udgiftsbehovsfaktorer, estimeret et forventet udgiftsbehov for de enkelte kommuner på administrationsområdet. Det vil sige, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i benchmarkanalysen har beregnet et beløb pr. indbygger, som man ville forvente, at den enkelte kommune vil bruge, når man ser på de baggrundsforhold i kommunen som har betydning for de administrative udgifters omfang. Dette beløb svarer for hver kommune til en indeksværdi på 100, som altså er det indekstal som er forventeligt for den enkelte kommune. Figur 3: Benchmark indikatorfor administrativt ressourceforbrug Hvidovre Albertslund Brøndby Glostrup Høje-Taastrup Rødovre Som det fremgår af ovenstående figur, er indekstallet for Hvidovre Kommunes samlede administrative udgifter 101, hvilket betyder, at udgifterne i 2017 er 1 % højere end hvad der kunne forventes. Hvidovre Kommune har dog et lavere indekstal i opgørelsen sammenlignet med de fleste øvrige sammenligningskommuner, og bruger således næstfærrest udgifter til administration og ledelse i forhold til hvad der kunne forventes i de øvrige sammenligningskommuner. Figur 4: Faktiske og forventede udgifter 2017 pr. indbygger Administrative støttefunktioner og chefer (indekstal 98) Myndighedspersonale (indekstal 98) Decentrale ledere (indekstal 87) Øvrige administrationsudgifter udover løn (indekstal 134) Faktiske Forventede 4

9 Trods et indekstal på 101 er kommunens udgiftsniveau for administrative støttefunktioner og chefer 2 % lavere end forventet (indekstal 98) og udgiftsniveauet for decentrale ledere er 13 % lavere end forventet (indekstal 87). Kommunens udgifter til myndighedspersonale er, med et indekstal på 102,2 % højere end forventet. Det samlede indekstal for de tre personalekategorier er 96 og er derved 4 % lavere end forventet. Til gengæld er de øvrige administrationsudgifter udover løn, med indekstal 134,34 % højere end forventet og derved den væsentligste årsag til, at Hvidovre Kommunes samlede administrative udgifter er 1 % højere end forventet. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i deres analyse ikke kunne finde anden forklaring på kommunernes forskellige niveauer for kategorien Øvrige administrationsudgifter udover løn end forskellig konteringspraksis i kommunerne. Udgiftsbehovet for denne kategori påvirkes ikke af kommunens rammevilkår. Beslutninger og konsekvenser af budget 2017 Der er i budget 2018 besluttet en besparelse på fællescentrene på 1 mio. kr. voksende til 2 mio. kr. fra Økonomiske konsekvenser - Konklusion Hvidovre Kommunes administrative udgifter ligger pr. indbygger 500 kr. højere end udgifterne pr. indbygger på landsplan, men kr. lavere end sammenligningskommunerne. Når der tages højde for hvad man kan forvente i en kommune som Hvidovre er indekstallet for Hvidovre Kommunes samlede administrative udgifter 101, hvilket betyder, at udgifterne i 2017 er 1 % højere end hvad der kunne forventes. Hvidovre Kommune har dog et lavere indekstal i opgørelsen sammenlignet med de fleste øvrige sammenligningskommuner, og bruger således næstfærrest udgifter til administration og ledelse i forhold til hvad der kunne forventes i de øvrige sammenligningskommuner. Det bør derudover bemærkes at et indekstal på 101 for kommunen dækker over et udgiftsniveau for administrative støttefunktioner og chefer der ligger 2 % lavere end forventet (indekstal 98) og udgiftsniveauet for decentrale ledere er 13 % lavere end forventet (indekstal 87). Kommunens udgifter til myndighedspersonale er, med et indekstal på 102,2 % er højere end forventet. Det samlede indekstal for de tre personalekategorier er 96 og er derved 4 % lavere end forventet. Til gengæld er de øvrige administrationsudgifter udover løn, med indekstal 134,34 % højere end forventet og derved den væsentligste årsag til, at Hvidovre Kommunes samlede administrative udgifter er 1 % højere end forventet. Hvis man ser på de administrative udgifter er det bemærkelsesværdigt at udgifter til myndighedspersonale er steget med 17 %, mens udgifter til administrative støttefunktioner og chefer er faldet med 6 % mens udgifter til decentrale ledere er faldet med 18 %. KØF tabeller Klar sammenhæng mellem administrativt personaleforbrug og socioøkonomi 5

10 Der kan være mange årsager til, at nogle kommuner bruger mere personale til ledelse og administration end andre. Der er en klar sammenhæng mellem det socioøkonomiske indeks og det administrative personaleforbrug. Dette skyldes, at en stor del af det administrative personale er beskæftiget på myndighedsområderne, der typisk fylder mere i kommuner med mange sager på socialområdet. Tabel 1: KØF-Placering og sammenligning vedrørende årsværk til ledelse og administration 2017 KØF 2018 Bedst placerede kommune Dårligst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Gladsaxe Glostrup Høje- Taastrup Kommunens placering Stevns Samsø Årsværk til ledelse og adm. pr indbyggere, juni analyser. Ingen sammenhæng mellem udgifter til central og decentral administration Nøgletallet viser de centrale udgifter til ledelse og administration. Derudover kan man i den kommunale kontoplan udskille en række decentrale udgifter til ledelse og administration. Det er altså ikke sådan, at kommuner med lave udgifter til central administration også typisk har hverken høje eller lave udgifter til decentral administration. Tabel 2: KØF-Placering og sammenligning vedrørende central administration i kr./indbyggere KØF 2018 Bedst placerede kommune Dårligst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Gladsaxe Glostrup Høje- Taastrup Kommunens placering Tårnby Læsø Udgifter til central administration i regnskab 2016, kr./indb. 17-pl Udvikling i personaleforbrug Fra august 2016 til august 2017 har 56 kommuner reduceret i personalet, mens 42 kommuner har tilknyttet mere personale. Tabel 3: KØF-Placering og sammenligning vedrørende udvikling i samlet antal ansatte per 1000 indbyggere i pct. KØF 2018 Bedst placerede kommune Dårligst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Gladsaxe Glostrup Høje- Taastrup Kommunens placering Langeland Ærø Udvikling i samlet antal ansatte pr indb., aug aug. 2017, pct ,6-2 -4,1-2,6-3,1 6

11 Afdækkende analyse - Rengøring Beslutningstema/resumé Dette notat er en opdatering af et tilsvarende notat, der blev udarbejdet i forbindelse med dannelse af budget Formålet med denne analyse er at afdække, hvilke faktorer, der har indflydelse på kommunens rengørings udgiftsniveau. Tallene i denne analyse er medmindre andet angives budget 2018 tal. Sagsfremstilling/opsummering/overblik/konklusion Hvidovre Kommune har eget rengøringsteam. Organisatorisk er Rengøringen siden 2013 en del af Ejendomsafdelingen i Center for Trafik og Ejendomme. I Hvidovre Kommune blev Rengøringen i 2010 centraliseret, og arbejdstakten øget fra 100 til 110. Hensigten med ændringerne var bl.a. at blive mere konkurrencedygtige i forhold til de private udbydere på markedet. Rengøringen servicerer kommunale bygninger i hele Hvidovre Kommune undtagen plejecentre. Det samlede rengøringsareal er m 2. Rengøringsteam består i dag af 1 rengøringschef, 3 rengøringsledere, 1 kontorassistent (9 timer), 14 daglige driftsansvarlige og 157 rengøringsmedarbejdere. Opgaverne spænder fra daglig rengøring af kommunes lokaler og tilsyn af rengøringskvalitet til bestilling af varer og konsulentbistand. Budgettet for rengøring er i ,9 mio. kr. og består primært af lønmidler og mindre driftsmidler såsom drift og køb af maskiner, indkøb af artikler mv. Den neden for stående figur illustrerer, at langt hovedparten af økonomien på rengøringsområdet (92%) udgøres af lønudgifter. Fordeling af udgifter rengøring - budget % 3% 1% Løn personale Administration Materialer & Maskiner Tjenesteydelser ekstern 92% Rengøring tilstræber at udføre opgaverne som synlig rengøring. Formålet med synlig rengøring er bl.a. at højne kvaliteten af rengøringen, gøre renhold mere synlig for brugere, så den gensidige respekt og forståelse mellem brugerne og rengøringspersonalet styrkes. Der anvendes it-baserede systemer til at understøtte styringen af renholdelsesopgaven. Det rengøringssystem, der gøres brug af, er et visuelt planlægningsværktøj, som bl.a. kan anvendes til registrering og opmåling af lokaler, udskrift af lokalefortegnelser, tids- og priskalkulation, kvalitetskontrol samt udarbejdelse af nøgletal og arbejdsplaner for den enkelte medarbejder. I Hvidovre Kommune er omkring 80% af det personale, som er ansat i kommunens rengøring, også bosiddende i kommunen. 7

12 Benchmarking data Den neden for stående Tabel 1 viser en række nøgleoplysninger vedrørende omfanget og økonomien vedrørende rengøringsopgaven i Hvidovre kommune. Figur 1: Hvidovre Kommune data budget 2018 Område Løn Kr m2 Takt Antal ansatte inkl. ledelse Løntilskud Fast mv timer kr/time Dagtilbud Ca Skoler Ca Administration Ca Øvrige Samlet Som i sidste års analyse har Center for Trafik og Ejendomme anmodet Glostrup og Rødovre kommuner om tilsvarende oplysninger med henblik på en benchmarking på rengøring. Rødovre kommune har opdateret sine oplysninger, mens Glostrup ikke har set sig i stand til dette Tal vedr. Glostrup i det følgende er således tal fra sidste års analyse fremskrevet med den generelle lønstigning. Tallene for kommunerne er ikke fuldt sammenlignelige: Glostrup Kommune er uden takt, da Glostrup Kommune udfører opgaverne efter programmeret rengøring, udvidet med frekvensrengøring. Frekvensrengøringen er inddelt i 5 frekvenskategorier og igen inddelt i 5 lokalekategorier. Rødovre Kommune er data med takt 110, men opdeling og frekvensen er ikke sammenlignelig. Benchmarkingen er opgjort ved at sammenligne rengøringsudgifterne i kr. pr. time dvs., hvor meget en times rengøring koster. Igen skal det påpeges, at en præcis sammenligning er svær at foretage. Politiske beslutninger og aftaler Ingen relationer til tidligere politisk godkendte politikker/strategier/kommunens vision. Beslutninger og konsekvenser af budget 2017 og 2018 Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med budget 2017, at rengøringsfrekvensen på det administrative område skulle justeres fra daglig rengøring af kontorlokaler til rengøring 2 gange om ugen. Dette har betydet en justering af bemandingen ved naturlig afgang primært på rådhuset. Budgettet for 2017 blev således nedjusteret med kr. Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2018 i lighed med, hvad der blev besluttet i budget 2017, at skolernes og institutionernes administration gøres rent 2 gange om ugen. Budgettet for 2018 blev således nedjusteret med kr. og yderligere kr. i Økonomiske konsekvenser - benchmarking konklusion 8

13 I forhold til Rødovre og Glostrup kan kr./m 2 benchmarking tal illustreres, som det ses nedenfor. Tal og grafer viser beregnede udgifter pr. times rengøring. Igen skal det påpeges, at en præcis sammenligning kommunerne imellem er svær. Tallene tager f.eks. ikke hensyn til type services, serviceniveau, takt, frekvens, eget regi/udlicitering eller andre organisatoriske forskelligheder. 250 Rengøring - udgifter i kr. pr. time Dagtilbud kr pr. time Skoler kr pr. time Administration kr pr. time Hvidovre Glostrup Rødovre Med henblik på at uddybe benchmarkingen budgetterne 2018 for rengøring søgt sammenlignet. Det skal atter bemærkes, at en korrekt sammenligning er svær, da budgetterne kan omfatte forskelligt. Samtidigt er rengøringsopgaven målt på antal m2 forskellige kommunerne imellem. Hvidovres lønbudget er således ca. 0,5 mio.kr. større end Rødovres budget og ca. 24 mio.kr. større end Glostrups dette afspejler i hovedsagen, at rengøringen i Hvidovre har et større antal m2 at tage sig af. I den neden for stående tabel vises en teoretisk beregning hvad er forskellen mellem Hvidovre og de andre kommunes budget, hvis de andre kommuner med deres timepris skulle udføre rengøring på det samme antal m2 som Hvidovre. Det ses, at en beregnet timepris som Rødovres ville gøre budget 5,9 mio.kr. større, en beregnet timepris som Glostrup 4,5 mio.kr. mindre. I mio. kr. - = lavere udgiftsniveau end sammenligningskommuner Afvigelse i forhold til Glostrup kommune opgjort ved samme antal timer som Hvidovre Kommune Budget 2018 (løn) -4,5 Budgetændring = reduktion Budgetændring = reduktion Afvigelse i forhold til Rødovre kommune opgjort ved samme antal timer som Hvidovre Kommune Allerede indarbejdede budgetændringer 5,9-0,6-0,4 9

14 Børne- og Uddannelsesudvalget 10

15 Afdækkende analyse - Sundhedsplejen Beslutningstema Sundhedsplejen medvirker til at skabe en sund opvækst for børn og unge. Formålet med de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. De kommunale sundhedsydelser skal tilrettelægges således at alle børn får tilbud i henhold til sundhedslovens bestemmelser og så tilsynspligten overholdes. Ydelserne skal tilrettelægges i overensstemmelse med familiernes behov og således at lokalt prioriterede indsatser indgår som en del af helheden. Børn og familier med særlige behov skal tilgodeses og indsatsen skal tilrettelægges så den er med til at øge sundheden. Sundhedsplejen bistår skoler og kommunale dagtilbud med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger. Sundhedsplejen er reguleret af Sundhedsstyrelsens retningslinjer på baggrund af Sundhedsloven. Børneterapeuterne arbejder ud fra Servicelovens 11, 44 og 32, og ud fra Sundhedslovens 140 om genoptræning og 120. Sagsfremstilling Afdækningen tager udgangspunkt i regnskab 2017 når der henvises til Hvidovre Kommune alene, og regnskab 2016 når der benchmarkes med andre kommuner. I 2016 besluttede Kommunalbestyrelsen at styrke indsatsen for børn ramt af skilsmisser. Som en del af denne indsats blev der bevilliget kr. til Sundhedsplejen til implementering af et gruppetilbud til skolebørn sammen med familierådgiverne. I 2016 blev det besluttet at styrke og kvalitetsforbedre børneterapien. Det skete på baggrund af en afdækkende analyse i I praksis betød det at en medarbejder fra dagtilbud og tre medarbejdere fra genoptræningen, blev overflyttet til Sundhedsplejen. Derudover blev der tilført økonomi fra det specialiserede børneområde og ansat endnu en børnefysioterapeut. Tilsammen blev der tilført i alt 1,2 mio. kr. Sundhedsplejens samlede forbrug i 2017 var på 13,2 mio. kr. Udgifterne til Sundhedsplejen omfatter udover skilsmissegrupper og børneterapeuter også Familieliv Hvidovre, hvortil der i 2017 blev brugt 1,7 mio. kr. Regnskabet fordeler sig således: Sundhedsplejen - regnskab % 13% 9% 77% Almen sundhedspleje Familieliv Hvidovre Skilsmissegrupper Børneterapeuter (Kilde: Hvidovre Kommune regnskabstal 2017). Det er begrænset, hvad der findes af tværkommunale nøgletal på sundhedsplejeområdet. Ud over tal fra Danmarks Statistik og Kommunernes økonomiske forum, suppleres der med tal fra Sundhedsplejens egne systemer. Udgifter til Sundhedsplejen i Hvidovre sammenlignet med andre kommuner Sammenlignes de samlede udgifter for Sundhedsplejen pr. 0-17årig borger, herunder løn, administration og ledelse, med andre kommuner, ligger Hvidovre Kommune over gennemsnittet i sammenligningsgruppen og over landsgennemsnittet. Da ingen af de kommuner, der indgår i sammenligningsgruppen, har et tilbud svarende til Familieliv Hvidovre, er der i det nedenstående lavet beregninger både med og uden dette tilbud. Da børneterapeuter 11

16 heller ikke er en fastforankret del af sundhedsplejen i de andre kommuner, er der derfor også lavet beregninger med og uden børneterapeuterne. Uden Familieliv Hvidovre og børneterapeuterne ligger Hvidovre Kommune på niveau med landsgennemsnittet. Udgifterne er opgjort pr. 0-17årig borger på baggrund af regnskab Regnskab 2016 pr årig 1,60 1,40 1,20 1,00 Kr. 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Tårnby Freden sborg Køge Gladsa xe Smlg.gr. Greve Hele landet Hvidov re ex. fam.liv & børnet erapeu ter Halsnæ s Glostru p Hvidov re Københ avn ,57 0,62 0,73 0,78 0,85 0,86 0,88 0,91 0,98 1,13 1,18 1,42 (Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik. De otte kommuner er valgt da de indgår i sammenligningsgruppen i ECOnøgletallene) Udover Familieliv Hvidovre tilbyder Hvidovre Kommune også ammeklinik og sorggrupper, tilbud der ikke tilbydes i gruppen af sammenligningskommuner. Flere af de andre kommuner tilbyder også skilsmissegrupper, POB (Program for Overvægtige Børn og unge) og andre tilbud til skoler, som der tilbydes i Hvidovre. Men det har ikke været muligt at undersøge den konkrete hyppighed og det ressourcemæssige omfang af de andre kommuners tilbud, hvorfor det ikke er muligt at sige noget om, hvilke faktorer der er udslagsgivende for, hvor kommunerne ligger i forhold til hinanden. Forebyggelige indlæggelser af 0-2 årige Forebyggelige indlæggelser af 0-2årige er interessante at følge, da Sundhedsplejen er i kontakt med nyfødte børn og deres forældre. Den kommunale medfinansiering af indlæggelser på sygehuse bliver fra 2018 differentieret på alder, hvor graden af medfinansiering for de 0-2årige vil udgøre 45 pct. mod de nuværende 34 pct. Det er væsentligt at understrege, at ikke alle forebyggelige indlæggelser hverken kan eller skal undgås. De tre kommuner, Ballerup, Glostrup Rødovre, er valgt, da de har en socioøkonomi, der matcher Hvidovre Kommune. Hvidovre har det højeste befolkningstal af de fire kommuner, og har derfor også det største antal nyfødte. Hvidovre Kommune ligger i midten af gruppen for de kommuner vi sammenligner os med. Hvidovre ligger med 31,1 genindlæggelser pr årig borger i

17 Forebyggelige indlæggelser af 0-2 årige pr årige Pr årig borger Antal forebyggelige indlæggelser for 0-2 årige pr årige i Hvidovre Rødovre Glostrup Ballerup 31,1 31,8 30,6 15,9 (Kilde: Kommunernes økonomiske forum, januar 2018). Oversigt over Sundhedsplejens lovbundne opgaver og opgaver besluttet i Kommunalbestyrelsen Ud fra henholdsvis Sundhedsloven, Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge samt Sundhedsaftalerne, er følgende opgaver inddelt i lovbundne opgaver og opgaver besluttet i Kommunalbestyrelsen: Lovbundne opgaver Gravide Graviditetsbesøg til alle med særlige behov. Ydelsen er under udvikling da der i 2017 var 23 henvendelser om familier der allerede i graviditeten har tilknyttet sagsbehandler Politisk besluttede opgaver Graviditetsbesøg til øvrige Familieliv Hvidovre, den del der ligger i graviditeten 0-1 År Basis sundhedspleje Barselsbesøg 5 hjemmebesøg til familier med almene behov Familieliv Hvidovre i det der skal tilbydes oprettelse af mødre eller familiegrupper Åbent hus Familieliv Hvidovre, undervisningen ud over gruppedannelse. (Sundhedsstyrelsen er her lidt vag, idet der står tilbydes og hverken kan eller skal) Screening med ADBB samt TOPI Indgår i 2 besøg om året 13

18 0-1 år særlige behov Lovbundne opgaver Amme klinik, i det der skal ydes støtte til kvinder med særlig risiko for ammeophør Familier med særlige behov skal tilbydes en ekstra indsats herunder ekstra hjemmebesøg Politisk besluttede opgaver Ydelsen til familier med særlige behov kan tilrettelægges som gruppetilbud. 1-5 år Hjemmebesøg til familier med særlige behov 6-15 år Ind og udskolings undersøgelse Sundhedssamtale i 1, 4 og 6 klasse. (Sundhedsstyrelsen siger der BØR som minimum være tre samtaler ud over ind og udskoling) Sundhedspædagogiske aktiviteter i 2., 3. og 5. og 9. klasse Åben konsultation for børn og forældre Astma opsporing i ind og udskoling nyt fra 2017 Dagtilbud og skoler Hygiejne tilsyn og konsulentfunktion i dagtilbud Hygiejne tilsyn i skolerne er endnu ikke iværksat I 2017 var det: o Mødregruppen Liv o Martemeo forløb o Sund med barn for overvægtige forældre Sundhedsdage for 8 klasserne indeholder ud over udskolingsundersøgelsen i sundhedseksperimentariet og sundhedspædagogisk undervisning Seksualvejledning Særligt tilrettelagt i 7. klasse POB overvægtstilbuddet Sorggruppe for børn der har mistet nære pårørende. Ydes i samarbejde med PPR Skilsmissegrupper i samarbejde med familierådgiver på fem skoler i Hvidovre Åben tværfaglig rådgivning, ydes i samarbejde med PPR og Børne-Familierådgivningen Tværfaglige netværksmøder og indsatsmøder som følge af TOPI er langt større opgave i 2017 Indirekte sundhedspleje Børneterapeuter Serviceloven 11. Rådgivning, undersøgelse samt kortvarig Deltagelse i Tværfaglige netværk på skoler og i dagtilbud Journalføringspligt Indberetning af data til sundhedsstyrelsen Uddannelse af Sundhedsplejestuderende og sygeplejersker I Hvidovre kommune udmøntes dette ved: Babyklinik Hjemmebesøg sammen med sundhedsplejersken til præmature samt børn med særlige behov Indberette data til databasen Børns Sundhed 14

19 behandling af børn og unge Servicelovens 44. Vedligeholdende træning Serviceloven 32 (Dagtilbudsloven 4) Træning i særlige dagtilbud samt hjemmetræning Sundhedsloven 140. Genoptræning Sundhedsloven 120. Lov om forebyggende sundhedsydelser Lovbundne opgaver Motorikklinik for skolebørn med motoriske/sansemotoriske problemer. Testning, råd og vejledning Holdtræning i korte forløb til skolebørn, der henvises via motorikklinik Kortvarige individuelle træningsforløb Undersøgelser, råd og vejledning til børn 0-18 år med lettere motoriske udfordringer Træning på hold eller individuelt efter handleplaner og i forløb hen over året Træning, råd og vejledning i Baunevangen, Tryllestien, Trekløveren, Sommerfuglen, Sproguglerne samt i Huset/Avedøre skole. Tilsyn til børn der modtager hjemmetræning Genoptræning efter genoptrænings plan fra hospitalet. Individuel træning Råd og vejledning til forældre og fagpersonale Tværfagligt samarbejde og deltagelse i netværksmøder Undervisning på Familieliv Hvidovre Råd og vejledningsdelen i Baby- og motorikklinikkerne Politisk besluttede opgaver (Kilde: Hvidovre Kommune). Politiske beslutninger og aftaler I 2014 blev det politisk godkendt at Hvidovre Kommune indgik i et partnerskab med Socialstyrelsen, Herning og Haderslev kommuner. Partnerskabet løb fra start 2015 til udgangen af Hvidovre Kommunes lokale udviklingsarbejde hed Lige Muligheder. Lige Muligheder er derudover også Hvidovre Kommunes faglige strategi på området for udsatte børn og unge fra Den faglige strategi er fortsat gældende efter partnerskabsprojekts udløb. Sundhedsplejen er en del af den tidlige indsats i Hvidovre Kommune. I den tidligt forebyggende indsats har Sundhedsplejen en væsentlig rolle i forhold til at opspore børn og unge, der er i udsatte positioner og som kan have behov for særlig støtte. Model for tidlig opsporing og indsats (TOPI) og ADBB-metoden (Alarm Distress Baby Scale), som Sundhedsplejen supplerer med, kræver en omlægning af ydelser, da der ikke er tilført ekstra ressourcer til dette. Beslutninger og konsekvenser af budget 2018 Der blev ikke truffet beslutninger omkring Sundhedsplejen i forbindelse med budget

20 Konklusion af benchmark Konsekvensberegningen er foretaget med baggrund i regnskab 2016 i forhold til sammenligning af udgifterne til den kommunale sundhedstjeneste. I mio. kr. - = lavere udgiftsniveau end sammenligningskommuner Regnskab 2016 Budgetændring = reduktion Budgetændring = reduktion Afvigelse i forhold til landsgennemsnittet 3,4 Afvigelse i forhold til landsgennemsnittet ex. fam.liv og børneterapeuter Afvigelse i forhold til sammenligningsgruppen Afvigelse i forhold til sammnenligningsgruppen ex. fam.liv og børneterapeuter Indarbejdede budgetændringer 0,4 3,8 0,7 0,0 0,0 Beregningen er foretaget med udgangspunkt i det samlet antal 0-17årige i Hvidovre Kommune (11.519). Der indgår følgende 8 kommuner i sammenligningsgruppen for Hvidovre Kommune: Tårnby, Fredensborg, Køge, Greve, Gladsaxe, Halsnæs, Glostrup, København. KØF tabeller KØF 2018 Bedst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Dårligst placerede kommune 7.5 Antal genindlæggelser for 0-2årige pr årige i 2016 Aalborg 42 Herning 2,2 31,1 75,3 KØF 2018 Bedst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Dårligst placerede kommune 7.5 Antal genindlæggelser for 0-2årige pr årige i 2016 Aalborg 42 Herning 2,2 31,1 75,3 16

21 Afdækkende analyse - Tandplejen Beslutningstema Tandplejen skal tilbyde alle børn og unge op til 18 år regelmæssige eftersyn og nødvendige behandlinger. Tandplejen har derudover ansvaret for at tilbyde omsorgstandpleje for borgere over 18 år, og voksentandpleje, der består af konsulentfunktion for pensionister og kontanthjælpsmodtagere, der søger økonomisk støtte til tandpleje). Kommunen skal tilbyde specialiseret tandpleje til sindslidende, udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller omsorgstandplejen. Udover kliniske undersøgelser foregår der sundhedsfremmende aktiviteter i form af forebyggelsesinformation, behandling, undervisning m.m. Tandplejens budget reguleres i forhold til befolkningsprognosen. Området er reguleret af Sundhedsloven. Sagsfremstilling Afdækningen tager udgangspunkt i børne- og ungdomstandplejen, der udgør det største udgiftsområde i Tandplejen. I børne- og ungdomstandplejen er der et rammeundersøgelsesinterval på 18 måneder og individuelle behovsintervaller (behovstandpleje). Afdækningen tager udgangspunkt i regnskab 2017 når der henvises til Hvidovre Kommune alene, og regnskab 2016 når der benchmarkes med andre kommuner. Men det er begrænset, hvad der findes af tværkommunale nøgletal på tandplejeområdet. Regnskab 2017 viser, at der i alt blev brug 16,3 mio. kr. på børne- og ungdomstandplejen ud af det samlede forbrug på 22,3 mio. kr. Det samlede forbrug dækker derudover også omsorgstandplejen, specialtandplejen samt tandreguleringen 1 og fordeler sig således: Fordeling af udgifterne % 21% Børne- og ungdomstandpleje 4% 73% Omsorgstandplejen Specialtandplejen Tandreguleringen (Kilde: Hvidovre Kommune regnskabstal 2017). Udgifter til Tandplejen i Hvidovre sammenlignet med andre kommuner ECO-nøgletal fra 2016 viser at, tandpleje i gennemsnit kostede kr. pr. 0-17årig borger i Hvidovre Kommune. Hvidovre Kommune ligger højt sammenlignet med både landsgennemsnit, kommuner i Region Hovedstaden og sammenligningskommuner. Hvidovre Kommune ligger 143 kr. højere end landsgennemsnittet, 122 kr. højere end kommunerne i Region Hovedstaden og 83 kr. højere end i sammenligningsgruppen. Det har ikke været muligt at undersøge, hvilke faktorer der har indvirkning på at Hvidovre ligger højere i udgiftsniveau. Det er bl.a. faktorer som undersøgelsesinterval og den generelle tandsundhed, der kan have en indvirkning. 1 Tandreguleringen er et fælleskommunalt 60 selskab med Brøndby, Ishøj, Vallensbæk, Albertslund og Tårnby. 17

22 Kommunal tandpleje pr årig Kr Hvidovre Sml.- Region Hele Kommune gruppen Hovedstaden landet Kommunal tandpleje pr årig (Kilde: ECO. I sammenligningsgruppen indgår otte kommuner udover Hvidovre Kommune. Kommunerne er: Fredensborg, Greve, Køge, Halsnæs, Gladsaxe, København, Tårnby, Glostrup). Børne- og ungdomstandpleje herunder behovstandplejen I Hvidovre kommune indkaldes børn til tandundersøgelse fra de er 2 år. I Familieliv Hvidovre ses børn af førstegangsfødende, når de er 8 måneder. Kommune Børn indkaldes 1. gang Rammeundersøgelsesinterval Hvidovre 2 år (Familieliv Hvidovre 8 mdr.) 18 mdr. I 2008 besluttede Kommunalbestyrelsen, at rammeundersøgelsesintervallet i Hvidovre Kommuner er 18 måneder. Det vil sige, at børn og unge indkaldes til tandeftersyn med 18 måneders mellemrum. Børn og unge med særlige behov, som f.eks. dårlig mundhygiejne og stor cariesaktivitet, indkaldes oftere for at forebygge udviklingen af tandsygdomme. Dette behovsinterval ligger mellem 3-18 måneder. Behovet vurderes med udgangspunkt i barnets/den unges alder, udvikling, tandfrembrud og mundhygiejne. Antallet af borgere, der modtog tandplejeydelser i Hvidovre Kommune og antallet af borgere, der benyttede en privat tandlæge i Brugere 0-17-årige Privat tandlæge ( årige) (Kilde: Hvidovre, Tandplejens journalsystem april 2017). 18

23 Nedenstående figur viser tandsundheden og udviklingen af caries i Hvidovre Kommune sammenlignet med kommunerne i Region Hovedstaden og landsgennemsnittet. 3 Udvikling i antallet af huller i blivende tænder ,5 15 årige Land 2 12 årige Land Aksetitel 1,5 1 0,5 15 årige Region Hovedstaden 12 årige Region Hovedstaden 15 årige Hvidovre 12 årige Hvidovre 0 (Kilde: Hvidovre, Tandplejens indberetning til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske register (SCOR)). Hvidovre ligger generelt lavere end både Region Hovedstaden og landsgennemsnittet i forhold til antallet af huller i blivende tænder. Politiske beslutninger og aftaler I 2014 blev det politisk godkendt at Hvidovre Kommune indgik i et partnerskab med Socialstyrelsen, Herning og Haderslev kommuner. Partnerskabet løb fra start 2015 til udgangen af Hvidovre Kommunes lokale udviklingsarbejde hed Lige Muligheder. Lige Muligheder er derudover også Hvidovre Kommunes faglige strategi på området for udsatte børn og unge fra Den faglige strategi er fortsat gældende efter partnerskabsprojekts udløb. Tandplejen er en del af den tidlige indsats i Hvidovre Kommune. I den tidligt forebyggende indsats har Tandplejen en væsentlig rolle i forhold til at opspore børn og unge, der er i udsatte positioner og som kan have behov for særlig støtte. Trivselsundersøgelserne ved eftersyn i Tandplejen bliver en del af kommunens praksis på lige fod med trivselsundersøgelserne på dagtilbudsområdet. 19

24 Beslutninger og konsekvenser af budget 2018 Der blev ikke truffet beslutninger omkring Tandplejen i forbindelse med budget Konklusion af benchmark Konsekvensberegningen er foretaget med baggrund i ECO-nøgletal i forhold til sammenligning af udgifterne til kommunal tandpleje pr. 0-17årig. I mio. kr. Regnskab 2016 Afvigelse i forhold til landsgennemsnittet Afvigelse i forhold til sammenligningsgruppen Indarbejdede budgetændringer fra anlæg til drift - = lavere udgiftsniv. end sammenligningskm. 1,6 0,9 Budgetændring = reduktion Budgetændring = reduktion 0,4 0,4 Beregningen er foretaget med udgangspunkt i det samlet antal 0-17årige i Hvidovre Kommune ( pr. 1. kvartal 2016). 20

25 Afdækkende analyse - dagtilbudsområdet Resumé Denne analyse vedrører dagtilbud til børn i alderen 0 6 år. Dagtilbud er en af de store kommunale serviceopgaver og omfatter dagpleje, vuggestue og børnehave. Dagtilbud er reguleret i Dagtilbudsloven, som er en bred rammelov, der først og fremmest beskriver formålet med indsatsen. Det fremgår fx af loven, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan målene nås er i høj grad op til de enkelte kommuner og tilbud. Analysen viser, at Hvidovre Kommune har relativt høje udgifter til dagtilbud. Det skyldes bl.a., at Hvidovre, som kommune i Hovedstadsområdet, betaler et forholdsvis højt stedtillæg. Og relativt mange børn får hel- eller delvis friplads. De seneste sammenligningstal (bortset fra prognose i forventet børnetal) stammer fra I forbindelse med budget 2018 er der sket en reduktion af udgifterne til dagtilbud jf. nedenfor. Kort om dagtilbud i Hvidovre Hvidovre Kommune har i alt 30 dagtilbud, hvoraf de ti er selvejende. Hovedparten af tilbuddene er kombinerede institutioner, dvs. tilbud med både vuggestue og børnehave. Nedenstående diagram viser udgifterne til dagtilbud i regnskab De samlede udgifter er 313 mio. kr. Heraf udgør udgifterne til dagpleje knap 20 mio. kr. Regnskab 2017 (ex. forældrebetaling) Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede inst Tildelingsmodellen til vuggestue, børnehave og kombinerede institutioner indeholder en grundtakst, som er de faste faktiske omkostninger pr. institution (fx husleje, vand og varme) og et beløb pr. barn. Dagplejens budget fastsættes ud fra et rammebeløb, som op- og nedjusteres ift. børnetallet. De forventede børnetal (og besluttede politisk) fremgår nedenfor gældende for 2017 og De beskrevne tal for 2019 og frem bygger på den seneste børnetalsprognose fra Dynasoft (fra januar 2018): Alder prognose 2020 prognose 2021 prognose 0-2 årige årige Samlet

26 Børnetallet har de senere år været stigende i Hvidovre Kommune. Det er i modsætning til udviklingen på landsplan, hvor der de senere år har været et fald. Nedenstående graf 1 viser prognose over den forventede udvikling i børnetallet i perioden Her forventes en samlet stigning på landsplan. Tallene stammer fra KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Antal børn i 2017 er sat til indeks 100. Det fremgår, at Hvidovre Kommune i 2022 forventes at stige til indeks 114 mens sammenligningsgruppen 2 stiger til 111. De tilsvarende tal i Region Hovedstaden og i hele landet er henholdsvis 112 og 110. Udgifter til dagtilbud i Hvidovre sammenlignet med andre kommuner For at sammenligne udgifterne i Hvidovre med andre kommuner tages udgangspunkt i regnskabstal. De seneste tal stammer fra regnskab Som det fremgår af nedenstående diagram, så lå Hvidovre Kommune i 2016 i den øvre ende mht. udgifter til dagtilbud. Hvis Hele landet angives som indeks 100, så har sammenligningsgruppen indeks 105,6, kommunerne i Region Hovedstaden 104,6 og Hvidovre Kommune 106,2. Det skal bemærkes, at den generelt højere udgift i hovedstadsområdet delvis skyldes det stedtillæg, som gør at medarbejdere i Hovedstadsområdet får en højere løn. Og dels er der i Hvidovre Kommune, på samme måde som i sammenligningskommunerne, forholdsvis mange børn som får hel- eller delvis friplads pga. forældrenes indkomst. Udover at inddrage sammenligningskommunerne er flere nabokommuner medtaget. Disse har et udgiftsniveau der er højere end i Hvidovre, dog ikke Vallensbæk Kommune, som har et markant lavere udgiftsniveau pr. barn end de øvrige beskrevne kommuner. Hvad der ligger bag denne forskel, har ligget uden for rammerne af denne analyse at undersøge. 1 KORA ECO nøgletal, Prognose for antal 0-5 årige Graf (2017) 2 Sammenligningskommunerne er: Solrød, Køge, Ishøj, Egedal, Hillerød, Frederiksberg, Gribskov, Halsnæs, Greve, Frederikssund, Fredensborg, Albertslund, Høje-Taastrup og Gladsaxe. Kommunerne er af KORA valgt ud fra en række parametre, herunder andel børn af enlige forsørgere, arbejdsløshedsprocent og andel 0-5 årige indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande 3 KORA ECO nøgletal, Børnepasning (0-5 årige) regnskab (2016) 22

27 Børnepasning i alt pr. 0 5 årige Beslutninger og konsekvenser af budget 2018 I forbindelse med vedtagelsen af budget 2018 blev der truffet beslutninger med økonomisk betydning for dagtilbudsområdet. Som en del af effektiviseringsprojektet er der sparet 1 mio. kr. på mellemkommunal afregning vedrørende afregning af dagtilbud for børn anbragt i familiepleje i andre kommuner. Området er ikke nedjusteret i takt med at færre børn er anbragt, ligeledes er det ikke et område der demografireguleres. Reduktionen af budgettet i 2017, som fremgår nedenfor, skyldes, at tilskuddet til forældrebetaling for mad skulle bortfalde. Det medførte en reduktion på godt 3,1 mio. kr. Desuden blev det besluttet, at udgifterne til administrationsvederlag til de selvejende dagtilbud skulle reduceres med kr. i 2017 og med yderligere kr. fra 2018 og frem. I alt medførte budget 2017 reduktioner på ca. 3,4 mio. kr. i 2017 på dagtilbudsområdet. 23

28 Konklusion af benchmark Med afsæt i regnskab 2016 kan det konstateres, at Hvidovre Kommunes udgifter på dagtilbudsområdet ligger over udgiftsniveauet ift. landsgennemsnittet og i forhold til sammenligningsgruppen. Afvigelsen fremgår af nedenstående tabel. I mio. kr. Regnskab = lavere udgiftsniv. end sammenligningskm Afvigelse i forhold til landsgennemsnittet Afvigelse i forhold til sammenligningsgruppen Indarbejdede budgetændringer Indarbejdede budgetændringer fra anlæg til drift 16,5 7,6 Budgetændring = reduktion Budgetændring = reduktion -3,4-1,0 2,8 24

29 Afdækkende analyse - Familierådgivningen Beslutningstema Familierådgivningen omfatter en række ydelser som kommunen har pligt til at yde for børn og unge i alderen 0-23 år med særlige behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Området er reguleret af Serviceloven, hvor formålet er at sikre, at børn og unge med særlige behov kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Serviceloven angiver, at der skal: Tilbydes rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, tilbydes en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte samt at behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer skal tilgodeses. Serviceloven fastsætter ikke omfanget af ydelserne. Sagsfremstilling Anbringelser og forebyggende foranstaltninger udgør den største andel af Familierådgivningens samlede forbrug. Afdækningen tager udgangspunkt i regnskab 2017 når der henvises til Hvidovre Kommune alene, og regnskab 2016 når der benchmarkes med andre kommuner. Afdækningen suppleres med data fra egne kvartalsvise oversigter fra 2017, som løbende er forelagt for Børne- og Undervisningsudvalget. Regnskab 2017 viser, at der i alt blev brugt 153,8 mio. kr. i Familierådgivningen. Anbringelser og forebyggende foranstaltninger udgjorde 135,8 mio. kr. ud af det samlede forbrug, fordelt med 79,2 mio. kr. til anbringelser og 56,6 mio. kr. til forebyggende foranstaltninger. Det dækker udgifter til anbringelser og forebyggende foranstaltninger på både det psykosociale område og på handicapområdet. Fordeling af udgifterne i Familierådgivningen 2017 Øvrige 12% Forebyggende 37% Anbringelse 51% (Kilde: Hvidovre Kommune regnskabstal 2017). Forebyggende Anbringelse Øvrige Sammenholdes regnskabstal fra 2016 og 2017 ses, at de samlede udgifter er forøget med t. kr. Udgifterne til anbringelser er steget med t. kr. Udgifterne til forebyggende foranstaltninger er faldet med t. kr. Om der har været en tilsvarende udvikling på landsplan og i sammenligningskommunerne er ikke undersøgt. 25

30 Udviklingen i udgifter til anbringelser og forebyggende foranstaltninger i faste priser (2016-niv.) kr Anbringelser Forebyggelser (Kilde: Hvidovre Kommune regnskabstal 2016 og 2017). Udgifter i Familierådgivningen sammenlignet med andre kommuner ECO-nøgletal fra 2016 viser, at Hvidovre Kommune i alt brugte kr. til anbringelser pr årig borger i 2016 og hermed lå kr. lavere end landsgennemsnittet og 982 kr. lavere end sammenligningskommunerne 1. I forhold til udgifter til de forebyggende foranstaltninger til børn og unge, viser ECO-nøgletallene fra 2016, at Hvidovre Kommune i alt brugte kr. pr årig borger i Det er kr. højere end landsgennemsnittet og 317 kr. højere end sammenligningskommunerne 2. Sammenligning af udgifter til anbringelser og forebyggende foranstaltninger pr årig Kr Hvidovre Sammenlign.g Region Hele landet Kommune r. Hovedstaden Anbringelser Forebyggende foranstaltninger (Kilde: ECO. Der indgår følgende 14 kommuner i sammenligningsgruppen for Hvidovre Kommune: Roskilde, Hillerød, Tårnby, Københavns, Greve, Køge, Furesø, Glostrup, Frederikssund, Gladsaxe, Gribskov, Rødovre, Fredensborg). 1 Anbringelser dækker brug af plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner. 2 Forebyggende foranstaltninger dækker over kontaktperson, aflastningsophold, praktikophold, familiebehandling, praktisk pædagogisk støtte i hjemmet, støtteperson, ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende. 26

31 Andelen af anbragte børn og unge fordelt på anbringelsestype FLIS-tal fra 2016 viser, at de fire mest anvendte anbringelsestyper i Hvidovre Kommune er: plejefamilier, døgninstitutioner, eget værelse og opholdssteder. Nedenstående figur viser andelen af anbragte pr årig borger fordelt på anbringelsestype i Anbragte pr årig fordelt på anbringelsestype 2016 Promille 0/00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Anbragte, opholdssteder pr årig Anbragte, eget vær. mv. pr årig Greve Kommun e Gladsaxe Kommun e Sammenli gn.gr. Køge Kommun e Hvidovre Kommun e 1,61 1,17 1,53 2,05 1,30 0,32 0,37 0,66 0,64 1,30 Anbragte, døgninst. pr årig 0,78 1,06 1,12 0,99 1,64 Anbragte, alle pl.fam. pr årig 2,97 3,18 3,18 3,40 3,18 (Kilde: FLIS. I ECO-nøgletallene fra KORA indgår der 14 kommuner i sammenligningsgruppen for Hvidovre Kommune. Det er et højt antal kommuner at benchmarke med, derfor er antallet i ovenstående figur bragt ned til fire kommuner: Greve, Køge, Gladsaxe og Rødovre. Rødovre indgår ikke i ovenstående figur da der ikke er tal tilgængelige i FLIS.) I Hvidovre kommune udgør plejefamilier den største andel ud af de fire anbringelsestyper. Andelen af børn og unge, der anbringes i plejefamilier i Hvidovre ligger på 3,18 anbragte i plejefamilie pr årig borger. Hvidovre ligger på niveau med Gladsaxe Kommune og med sammenligningsgruppen. Køge Kommune ligger højest med 3,40 anbragte i plejefamilie pr årig borger. Hvidovre ligger med den højeste promille af anbragte unge på døgninstitutioner i forhold til sammenligningskommunerne. Hvidovre Kommune har 1,64 ung anbragt på døgninstitution pr årig borger. Samtidig ligger Hvidovre Kommune med en lav promille i forhold til anbragte på opholdssteder og anbragte på eget værelse pr årig borger. 27

32 Gennemsnitlig anbringelsesvarighed FLIS-tal viser, at den gennemsnitlige anbringelsesvarighed i Hvidovre Kommune i 2016 var på 22 måneder. To måneder længere end gennemsnittet af sammenligningskommunerne. Gennemsnitlig anbringelsesvarighed Måneder Gladsaxe Greve Køge Hvidovre Rødovre Sammenlign. Kommune Kommune Kommune Kommune Kommune gr (Kilde: FLIS. I ECO-nøgletallene fra KORA indgår der 14 kommuner i sammenligningsgruppen for Hvidovre Kommune. Det er et højt antal kommuner at benchmarke med, derfor er antallet i ovenstående figur bragt ned til fire kommuner: Greve, Køge, Gladsaxe og Rødovre.) FLIS-tallene fra 2016 viser, at Hvidovre Kommune ligger anden højest i gruppen af de fire kommuner vi sammenligner med. Forebyggende foranstaltninger 3 ECO-nøgletal fra 2016 viser, at Hvidovre Kommune ligger under både landsgennemsnittet og gennemsnittet i gruppen af sammenligningskommuner i andelen af unge, der modtager forebyggede foranstaltninger pr årig borger. Omvendt ligger Hvidovre Kommune over gennemsnittet i Region Hovedstaden. 3 Som tidligere beskrevet dækker de forebyggende foranstaltninger over kontaktperson, aflastningsophold, praktikophold, familiebehandling, praktisk pædagogisk støtte i hjemmet, støtteperson, ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende. 28

33 Andel børn og unge der modtager forebyggende foranstaltninger - ultimo 2015 (i promille af 0-17 årige) 37,0 36,0 35,0 promille 0/00 34,0 33,0 32,0 31,0 30,0 29,0 28,0 Andel børn og unge der modtager forebyggende foranstaltninger - ultimo 2015 (i promille af 0-17 årige) Hvidovre Kommune Sml. gruppe Region Hovedstaden Hele landet 33,9 34,0 31,0 36,2 (Kilde: ECO. Der indgår følgende 14 kommuner i sammenligningsgruppen for Hvidovre Kommune: Roskilde, Hillerød, Tårnby, Københavns, Greve, Køge, Furesø, Glostrup, Frederikssund, Gladsaxe, Gribskov, Rødovre, Fredensborg). Politiske beslutninger og aftaler I 2014 blev det politisk godkendt at Hvidovre Kommune indgik i et partnerskab med Socialstyrelsen, Herning og Haderslev kommuner. Partnerskabet løb fra start 2015 til udgangen af Hvidovre Kommunes lokale udviklingsarbejde hed Lige Muligheder. I Lige Muligheder er indsatstrappen et af kerneprincipperne. Indsatstrappen understreger fokus på to ting; 1) forebyggelse og intervention i eget miljø er altid målet, 2) indsatser over for børn og unge sker altid ud fra et perspektiv, der sikrer gradvis nedtrapning af indsatstrappen med henblik på at komme tilbage til almenmiljøet. Lige Muligheder er derudover også Hvidovre Kommunes faglige strategi på området for udsatte børn og unge fra Den faglige strategi er fortsat gældende efter partnerskabsprojekts udløb. Beslutninger og konsekvenser af budget 2018 Der blev ikke truffet beslutninger omkring Familierådgivningen i forbindelse med budget

34 Konklusion af benchmark Konsekvensberegningen er foretaget med baggrund i Eco-nøgletal i forhold til sammenligning af udgifterne til anbringelser og forebyggende foranstaltninger. I mio. kr. - = lavere udgiftsniveau end sammenligningskommuner Regnskab 2016 Budgetændring = reduktion Budgetændring = reduktion Anbringelser - Afvigelse i forhold til landsgennemsnittet -16,2 Anbringelser - Afvigelse i forhold til sammenligningsgruppen -14,7 Forebyggende foranstaltninger - Afvigelse i forhold til landsgennemsnittet 16,8 Forebyggende foranstaltninger - Afvigelse i forhold til sammenligningsgruppen 4,8 Indarbejdede budgetændringer -1,7 0,0 Beregningen er foretaget med udgangspunkt i det samlet antal 0-22-årige i Hvidovre Kommune (15.017). Der indgår følgende 14 kommuner i sammenligningsgruppen for Hvidovre Kommune: Roskilde Kommune, Hillerød Kommune, Tårnby Kommune, Københavns Kommune, Greve Kommune, Køge Kommune, Furesø Kommune, Glostrup Kommune, Frederikssund Kommune, Gladsaxe Kommune, Gribskov Kommune, Hvidovre Kommune, Rødovre Kommune, Fredensborg Kommune. 30

35 KØF tabeller KØF 2018 Bedst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Dårligst placerede kommune 4.1 Udvikling i samlede nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge fra. jan.-aug til jan.-aug. 2017, pct. Solrød 8 Dragør - 17,7-10,9 21,2 KØF 2018 Bedst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Dårligst placerede kommune 4.2 Nettodriftsudgifter til anbringelser pr. helårsanbragt 0-22-årig, 2016, 18-pl, kr. Billund 62 Albertslund KØF Andel udgifter til forebyggelse ud af samtlige udgifter til forebyggelse og anbringelse vedr. udsatte børn og unge i regnskab 2016, pct. Bedst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Dårligst placerede kommune 6 Læsø 57,0 47,2 7,6 KØF Andel anbragte i institutionstilbud af alle anbragte, 2016, pct. Bedst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Samsø 48 Dårligst placerede kommune Fredensborg Frederiksberg 6,3 28,2 65,2 KØF 2018 Bedst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Dårligst placerede kommune 4.5 Karaktergennemsnit for udsatte børn og unge, 2016 Egedal 16 Lejre 31

36 Afdækkende analyse Almene folkeskoler Beslutningstema Denne budgetafdækning vedrører de almene folkeskoler. Formålet med budgetafdækningen er at afdække, hvilke faktorer der har indflydelse på de almene folkeskolers udgiftsniveau samt foretage benchmark med sammenlignelige kommuner. Denne analyse dækker kommunens ni almene folkeskoler. Analysen tager udgangspunkt i regnskab Sagsfremstilling Hvidovre Kommune har ni folkeskoler, der alle er på kontrakt. Hvidovre Kommune anvendte i ,8 mio. kr. på de ni folkeskolers almen del. I 2018 er budgettet fastsat til 438,4 mio.kr. I dette beløb indgår egne specialundervisningstilbud, der er beliggende på kommunens folkeskoler og som fra og med 2018 indgår under almenområdet. Denne analyse, der tager udgangspunkt i 2016, omhandler udelukkende almendelen på de ni folkeskoler og medtager ikke de specialtilbud, som der er på enkelte skoler. Specialtilbuddene analyseres i en selvstændig budgetafdækning, der omhandler hele specialområdet. Der udarbejdes ligeledes en selvstændig afdækning for SFO erne. Udgangspunktet for analysen er en sammenligning med landsgennemsnittet og med fem socioøkonomisk sammenlignelige kommuner. Sammenligningskommunerne er udpeget som benchmark (sammenligningsgrundlag) af FLIS - Fælleskommunalt ledelsessystem, og er Ballerup, Glostrup, Helsingør, Rødovre og Tårnby. Analysens data er baseret på regnskab 2016, og der indgår derfor elevrelaterede data for skoleårene 2015/16 og 2016/17. De elevtal, der anvendes i denne afdækning, er for skoleåret 2015/16 (opgjort d. 5. september 2015). Elevtallet for skoleåret 2015/16 er anvendt, da regnskabsåret 2016 udgør 7/12 af skoleåret 2015/16, og dermed er mere retvisende end elevtallet for skoleåret 2016/17. Det anvendte elevtal for skoleåret 2015/16 er elever 2 i klasse og 150 elever i 10. klasse. Kort historik 1. august 2014 trådte folkeskolereformen i kraft, med dertil hørende øget undervisningstimetal, understøttende undervisning mv. Elevernes øgede undervisningstimetal pr. 1. august 2014 blev i henhold til reformen - finansieret ved bl.a. at hæve lærernes undervisningsandel med 80 klokketimer om året, reduktion i timetallet i kommunens SFO er og juniorklubber som følge af den reducerede åbningstid samt øget bloktilskud. Det betød, at der samlet netto blev tilført 5,2 mio. kr. til almenområdet til finansiering af folkeskolereformen. 1 I de tilfælde hvor der sammenlignes med andre kommuner stammer datagrundlaget fra Danmarksstatistik. Tallene her er de senest tilgængelige fra Tal der alene vedrører Hvidovre Kommune er hentet i regnskab Antallet af elever i skoleåret 2016/17 var elever i klasse og 118 elever i 10. klasse. I skoleåret 17/18 er elevtallet elever i klasse og 118 elever i 10. klasse i kommunens egne skoler. Disse elevtal anvendes ikke i denne afdækning. 32

37 Udgiftskategorier på almenområdet Figur 1 udgiftskategorier på almenområdet Øvrige udgifter; 13,26 Løn til ledelse og administration; 5,77 Løn til Rengøring; 4,04 Løn til teknisk service; 2,21 Løn til lærere/pædagoger; 74,71 Kilde: Økonomi, Hvidovre Kommune 2017 Den samlede sum på almenområdet i regnskab 2017 er på 396,8 mio. kr. Denne sum dækker over en række udgiftskategorier, hvor lønudgifterne udgør den største. Udgiftskategorierne dækker over: Løn til lærere/pædagoger omfatter lønudgifter til medarbejdere, der varetager undervisning (lærere og pædagoger), samt afdelingsledere Løn til ledelse og administration omfatter løn til skoleleder 1, viceskoleleder og administrativt personale f.eks. skolesekretærer Løn til teknisk service omfatter lønudgifterne til det tekniske servicepersonale på skolerne Løn til rengøring dækker lønudgifter til rengøringspersonalet. Rengøring hører under KMV, men konteres på almenområdet Øvrige udgifter omfatter f.eks.: o Øvrige driftsudgifter på skolerne og skolernes fællessted o Udgifter til IT o Driftsopgaver vedr. grønne områder o Rengøringsartikler o Bygningsvedligeholdelse. 33

38 Denne budgetafdækning omhandler de samlede nettodriftsudgifter pr. elev, lønpuljerne til ledelse, administration på skolerne samt til lærere og pædagoger. Disse udgør tilsammen 80 % af de samlede udgifter. Afdækningen omhandler ikke løn til teknisk service, rengøring eller øvrige udgifter. Faktor 1 - Nettodriftsudgifter pr. elev De gennemsnitlige årlige nettodriftsudgifter pr årig på almenområdet i Hvidovre Kommune er på kr. i Nettoudgifter pr. elev er interessante at se på, da dette tal kan bruges i sammenligningen med andre kommuner. I denne sammenligning af nettodriftsudgifterne pr elev anvendes dog både udgifter til almenog specialområdet. Kommunerne har forskellige opgørelsesmetoder, der har betydning for kommunernes rangering i forhold til hinanden, derfor fås det mest retvisende sammenligningsgrundlag kommunerne imellem, når både udgifter til almen- og specialområdet er medtaget. Nedenstående graf (Graf 1) viser, hvor mange udgifter den enkelte kommune bruger pr årig, når både udgifter til almen- og specialområdet er medtaget. Graf 1 Nettodriftsudgifter pr årig inkl. specialundervisning 92,0 90,0 88,0 86, kr. 84,0 82,0 80,0 78,0 76,0 74,0 Landsgns. Tårnby Ballerup Hvidovre Gnsn.sml. Rødovre Glostrup Helsingør komm. Udgifter i kr. 80,5 82,2 87,2 87,4 87,7 89,4 89,4 90,2 Kilde: KØF nøgletal 2016 Som det fremgår af Graf 1 har Hvidovre Kommune en nettodriftsudgift pr. pr årig på kr. Det fremgår også, at Hvidovre Kommunes nettodriftsudgifter ligger over landsgennemsnittet, men under gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Hvidovre Kommune bruger kr. mere om året pr årig end gennemsnittet af landets kommuner. Dette skal ses i forhold til, at lønniveauet i hovedstaden generelt er højere end resten af landet grundet højere stedtillæg 3. Hvidovre Kommune placerer sig i stedtillægsområde 4. For stedtillægsområde 4 er det gennemsnittelige stedtillæg for en lærer på tværs af anciennitet 488, 33 kr. Hvidovre kommune har 481 fuldtidsansatte lærere. En estimeret udgift til stedtillæg ved lærerlønninger, foretaget på baggrund af gennemsnitsberegninger, ligger således på 2,82 mio. kr. årligt. 3 Den centralt aftalte løn for både lærere og pædagoger består blandt andet af størrelsen på et stedtillæg. Stedtillæggets størrelse afhænger af, hvilken kommune arbejdspladsen ligger, og har den betydning, at medarbejdere i Hovedstadsområdet får en højere løn. 34

39 Af graf 1 fremgår det, at Tårnby og Ballerup Kommuner har lavere nettodriftsudgifter pr. elev end Hvidovre Kommune, når der måles med sammenligningskommunerne. De øvrige kommuner bruger mellem kr. og kr. mere pr årig end Hvidovre Kommune. Den gennemsnitlige nettodriftsudgift pr årige for de fem sammenligningskommuner (jf. Graf 1) er på kr. Det svarer til 300 kr. mere end hvad Hvidovre Kommune bruger. Udgifter anvendt på ledelse og administration Graf 2 Andel af udgifter i folkeskolen, som anvendes til ledelse/administration ,00 8,00 7,00 Procentandel 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Andel af udgifter i folkeskolen, som anvendes til ledelse/administration Rødovr e Hvidov re Hele Landet Tårnby Gnsn.s ml.kom muner Balleru p Glostru p Helsing ør 4,90 5,56 5,87 6,22 6,84 7,55 8,31 8,58 I graf 2 fremgår det, at 5,56 % af udgifterne i Hvidovres folkeskoler går til ledelse og administration. Forbruget til ledelse og administration i Hvidovre er lavere end på landsplan og lavere end gennemsnittet blandt de kommuner vi sammenligner os med. Afdækning af lønudgifterne Figur 1 viser, at lønudgifterne til undervisningspersonalet udgør langt den største del af de samlede lønudgifter, og den største del af udgifterne på almenområdet. Lønudgifterne influeres af en række faktorer, som er relevante at se nærmere på: Klassekvotienter Skolestørrelser Undervisningsandel 35

40 Klassekvotienter Graf 3 Gennemsnitlige klassekvotienter i ,8 22,6 22,4 Antal elever 22, ,8 21,6 21,4 21,2 21 Hele Helsingø Ballerup Tårnby Hvidovre Glostrup Rødovre landet r Gns. Klassekvotient 21,62 22,08 22,36 22,48 22,56 22,57 22,80 Kilde: Danmarks statistik Graf 3 viser, at Hvidovre Kommune har en gennemsnitlig klassekvotient på 22,56 elever i I forhold til landsgennemsnittet har Hvidovre Kommune 0,9 elev mere i klasserne. Ser vi på den gennemsnitlige klassekvotient i sammenligningskommunerne, så placerer alle kommunerne sig meget tæt med en forskel mellem laveste og højeste klassekvotient på 0,7 elev. Hvidovre Kommune og sammenligningskommunernes højere gennemsnit set i forhold til landsgennemsnittet kan forklares ud fra, at en række knap så tæt befolkede kommuner har mindre skoler i deres yderområder, hvor det kan være vanskeligt at opretholde klassekvotienter af en vis størrelse. Klassekvotienterne kan have betydning for elev-lærerratioen. En høj klassekvotient vil ofte betyde en høj ratio, mens mindre klasser vil betyde en lav, altså flere medarbejdere pr. elev. Klassekvotienter har således også betydning for lønudgifterne på skoleområdet. En ændring i klassekvotienterne vil give nogle udfordringer i forhold til skoledistrikterne, da klasserne dannes på baggrund af antallet af elever i det enkelte skoledistrikt. Beregning og afdækning af betydningen for skoledistrikterne vil kræve yderligere analyse. 36

41 Skolestørrelser Graf 4 Gennemsnitlige skolestørrelser i Antal elever Helsingør Lands.gns. Glostrup Ballerup Rødovre Hvidovre Gns. Elevtal Kilde: FLIS Note: Tallene omfatter også evt. gruppeordninger på skolerne. Af graf 4 fremgår det, at Hvidovre Kommunes gennemsnitlige skolestørrelse er på 642 elever i Gennemsnitsstørrelsen på folkeskolerne i Hvidovre er mere end 200 elever over landsgennemsnittet. Dette skal ses i lyset af, at en række kommuner med lavere befolkningstæthed end hovedstadsområdet, kan have behov for at opretholde mindre skoler i yderområderne. I forhold til sammenligningskommunerne, så er Hvidovres gennemsnitlige skolestørrelse højere end de andre kommuners. Den største variation ses med Helsingør Kommune, der gennemsnitligt har 219 færre elever, men dens mindste variation ses i forhold til Rødovre kommune, der gennemsnitligt har 13 elever færre. Ses på størrelserne af de enkelte skoler i Hvidovre varierede elevtallet pr. 5. sep fra 499 elever på Engstrandskolen til 769 elever på Dansborgskolen. Skolestørrelsen siger noget om muligheder for stordriftsfordele og fleksibiliteten i lærernes undervisning. Fx har kommuner med mange, men små skoler, generelt brug for flere personer i ledelse end kommuner med større skoler. Det skyldes, at der er en række opgaver tilknyttet det at drive en skole, uanset skolens størrelse. Det kan derfor være en økonomisk fordel, at skolerne har en vis volumen i forhold til elevantal. Stordriftsfordelene har dog også sine begrænsninger idet, at når skoler opnår en vis størrelse, så udvides ledelsesopgaven også. Bl.a. stiger antallet af medarbejdere og det øgede antal betyder også øgede opgaver i personaleledelsen. Som del af den pædagogiske ledelse omfatter ledelsen bl.a. observationer af undervisning for at give konstruktiv feed-back til læreteams, deltagelse i klassekonferencer i forbindelse med f.eks. læsekonferencerne mv. Jo flere klasser der er på en skole, des flere klassekonferencer skal der f.eks. gennemføres. Skoleledelserne i Hvidovre kommune består på de fleste skoler af fire personer. Ledelsernes sammensætning er typisk én skoleleder, én viceskoleleder, én SFO-leder og en til to afdelingsledere. På to skoler, Gungehusskolen og Frydenhøjskolen består ledelsen af fem personer. 37

42 Undervisningsandel Undervisningsandelen viser hvor meget af medarbejdernes tid, der benyttes til direkte elevkontakt (undervisning, samtaler mv.) og hvor meget der går til forberedelse og andre opgaver (skole/hjemsamarbejde, teammøder mv.). Graf 5 49,00% 48,00% 47,00% 46,00% 45,00% 44,00% 43,00% 42,00% 41,00% 40,00% 39,00% Undervisningsandel 48,50% 46,80% 46,90% 46,60% 46,10% 45,50% 44,90% 44,60% 44,10% 43,70% 43,80% 43,10% 42,80% 42,70% Tårnby Hele landet Hvidovre Glostrup Helsingør Rødovre Ballerup 2015/ /2017 Kilde: uddannelsesstatistik.dk Note 1: Nettoårsværk er samlet arbejdstid ekskl. ferie og søndag/helligdage. Et nettoårsværk udgør 1661,5 timer. Note 2: Tallene dækker lærere Graf 5 viser, at Hvidovre Kommunes lærere i skoleåret 2015/2016 brugte 48,5 % af deres arbejdstid sammen med eleverne. Til sammenligning brugte den gennemsnitlige lærer på landsplan 46,6 % af deres arbejdstid sammen med eleverne. I 2016/2017 brugte Hvidovre Kommunes lærere 45,5 % af deres arbejdstid sammen med eleverne, hvilket er et fald ift. skoleåret 2015/2016. Til sammenligning brugte den gennemsnitlige lærer på landsplan i 16/17 46,8 % af deres arbejdstid sammen med eleverne, hvilket er en meget lille stigning i forhold til det foregående skoleår. I forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen, valgte hovedparten af landets kommuner at hæve lærernes undervisningstimetal. Det øgede undervisningstimetal pr. lærer har bl.a. været med til at finansiere det øgede undervisningstimetal til eleverne. I Hvidovre kommune blev lærernes undervisningstimetal hævet med ca. 80 klokketimer om året i gennemsnit pr. lærer. Lærernes undervisningstimetal har betydning for de samlede udgifter til medarbejderlønninger. En regulering af medarbejdernes undervisningsandel vil dermed have konsekvenser for tiden til forberedelse, kompetenceforløb, andre opgaver mv. En afdækning af konsekvenserne ved at hæve eller sænke lærernes undervisningsandel kræver yderligere analyse. Politiske beslutninger og aftaler Nedenstående er en oversigt over den lovgivning og større politiske aftaler, der er styrende for almenområdet i Hvidovre Kommune Folkeskoleloven Lov 409 (i relation til lærernes arbejdstid) o Der er udarbejdet et forståelsespapir mellem HLF og Hvidovre Kommune til præcisering af rammerne for lærernes arbejdstid. Rammer for inklusion, herunder økonomimodel 38

43 o Midler der sparres på specialområdet tilbageføres til almenområdet til understøttelse af inklusionen. Konklusion af benchmark Der er alene foretaget konsekvensberegninger af faktor 1, som samlet rummer de andre faktorer. Nedenstående skema relaterer sig til nettodriftsudgifterne inkl. specialområdet, som de fremgår af graf 1. Nettodriftsudgifterne er sat i forhold til henholdsvis: Landsgennemsnittet Gennemsnitsudgiften for de 5 sammenligningskommuner. Skemaet afspejler afvigelse i regnskab 2015 i forhold til ovennævnte. Faktor 1 I mio. kr. Regnskab 2016 Afvigelse i forhold til landsgennemsnittet - = lavere udgiftsniv. end sammenligningskm. 48,2 Budgetændring = reduktion Budgetændring = reduktion Afvigelse i forhold til sammenligningsgruppen -2,4 Indarbejdede budgetændringer 2017 (Ungdomsskolens medvirken i den understøttende undervisning), 2018 (Musikskolesamarbejde) -0,6-0,2 Beregnet med udgangspunkt i samlet antal 6-16-årige i Hvidovre kommune (7.022) i 1. kvartal

44 Udvalgte KØF tabeller for almenområdet Tabel 1 KØF 2018 Bedst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Dårligst placerede kommune 2.2 Andel på ungdomsuddannelse 9 mdr. efter grundskole, årgang 2014/2015, pct. Ærø 21 Langeland 90,9 82,2 28,2 Tabel 2 KØF 2018 Bedst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Dårligst placerede kommune 2.4 Kompetencedækning 2016/2017, pct. Læsø 44 Lolland 93,9 85,9 67,9 Tabel 3 KØF Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, 9. kl. 2016/2017 Bedst placerede kommune Lyngby- Taarbæk Hvidovre Kommune placering Dårligst placerede kommune 56 Lolland 8,3 6,7 5,5 Tabel 4 KØF 2018 Bedst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Dårligst placerede kommune 2.6 Andel af elever med mindst 2 i matematik og dansk, 2016/2017, pct. Læsø 46 Kalundborg Tabel 5 KØF 2018 Bedst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Dårligst placerede kommune 2.7 Sygefravær blandt lærere i folkeskolen, 2016, pct. Holstebro 57 Glostrup 3,2 4,6 7,2 40

45 Afdækkende analyse - Specialundervisning Beslutningstema Denne analyse omhandler Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand inkl. befordring samt Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) inkl. befordring. Formålet med budgetafdækningen er at afdække, hvilke faktorer, der har indflydelse på specialundervisningens udgiftsniveau herunder benchmarking med sammenlignelige kommuner. Analysen tager udgangspunkt i regnskabsåret Sagsfremstilling Rammen for specialundervisningen i Hvidovre Kommune omfatter både tilbud internt i kommunen og køb af pladser uden for kommunen. I forbindelse med inklusionsindsatsen, der er pågået de seneste år, så er andelen af elever i specialtilbud faldet siden skoleåret 2012/13. Det betyder, at de børn, der i dag visiteres til denne type tilbud, har større udfordringer og vanskeligheder, end hvad der gjorde sig gældende tidligere. Det ses i Hvidovre Kommunes egne tilbud ved, at Hvidovre Kommune siden 2014 har nedlagt pladser i de mindre indgribende tilbud og oprettet flere pladser i de mere indgribende tilbud. Også køb af pladser uden for kommunen sker i dag i større grad i meget indgribende tilbud og udgiftstunge tilbud fx i dagbehandlingstilbud. I 2017 var den samlede udgift for dette område 114,9 mio. kr. I denne budgetafdækning gennemføres der forskellige benchmarkings, der hver for sig giver et billede af, hvor Hvidovre Kommune ligger i forhold til henholdsvis landsgennemsnittet og fem socioøkonomisk sammenlignelige kommuner. Sammenligningskommunerne er udpeget som benchmark af FLIS - Fælleskommunalt ledelsessystem, og er Ballerup, Glostrup, Helsingør, Rødovre og Tårnby. Generelt er der stor forskel på, hvordan udgifterne til specialundervisningen konteres i de forskellige kommuner. Det betyder, at kommunernes tal ikke nødvendigvis er sammenlignelige. I forbindelse med diverse benchmarking, så er der i hver enkel vurderet, hvilke af de fem sammenligningskommuner, det er muligt at benytte. Det betyder, at der kan være en forskel på hvilke sammenligningskommuner, der benyttes i den enkelte benchmarking. 1 I de tilfælde hvor der sammenlignes med andre kommuner stammer datagrundlaget fra Danmarksstatistik. Tallene her er de senest tilgængelige fra Tal der alene vedrører Hvidovre Kommune er hentet i regnskab

46 Fordeling af udgifter inden for specialundervisningsrammen i kr. Figur 1 Andet; STU; Specialundervisnings tilbud; Kilde: Hvidovre Kommune 2017 Note: angivet i 1000 kr. Udgiftsposterne dækker over: Specialundervisning: Omfatter de samlede udgifter til tilbud internt i kommunen (specialklasser, gruppeordninger mv. samt køb af pladser uden for kommunen.) STU: Omfatter udgifter til køb af pladser uden for kommunen til STU, da kommunen ikke selv har et sådant tilbud. Andet: Omfatter f.eks.: Særlige dagtilbud og klubber, Støttepædagoger og -medhjælpere i SFO og Klub osv. Denne budgetafdækning omhandler henholdsvis specialundervisningen og STU. Afdækningen omhandler ikke øvrige udgifter. Specialundervisning I Hvidovre Kommune gennemføres den segregerede specialundervisning i et specialundervisningstilbud enten i kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i andre kommuner, regioner eller i private tilbud. Det er skolerne, der indstiller til specialundervisning i segregerede tilbud, og det er visitationsudvalget for specialområdet i PPR, Center for Skole og Uddannelse, der træffer beslutning om, hvorvidt et barn visiteres til et specialundervisningstilbud og hvilket tilbud, der bedst matcher barnets behov. Denne afdækning af specialområdet omfatter nedenstående emner: Nettodriftsudgifter pr. elev Inklusionsprocent og udgifter pr. barn Afdækning af udgifter til specialundervisning internt i Hvidovre kommune Sammenligning af udgifter til specialtilbud internt i kommunen med eksterne tilbud. 42

47 Nettodriftsudgifter pr. elev I forhold til de samlede udgifter er det interessant at benchmarke på udgifter pr. elev. Graf 1 Nettodriftsudgifter pr årig inkl. specialundervisning 92,0 90,0 88,0 86, kr. 84,0 82,0 80,0 78,0 76,0 74,0 Landsgns. Tårnby Ballerup Hvidovre Gnsn.sml. Rødovre Glostrup Helsingør komm. Udgifter i kr. 80,5 82,2 87,2 87,4 87,7 89,4 89,4 90,2 Kilde: KØF nøgletal 2016 Grafen viser, at Hvidovre Kommune i 2016 havde en nettodriftsudgift (både almenområdet og specialområdet) på kr. pr årig. Det fremgår også, at Hvidovre Kommunes nettodriftsudgifter ligger over landsgennemsnittet, men lidt under gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Hvidovre Kommune bruger kr. mere om året pr årig end gennemsnittet af landets kommuner. Dette skal ses i forhold til, at lønniveauet i hovedstaden generelt er højere end resten af landet. Af grafen fremgår det, at Tårnby og Ballerup Kommuner ligger lavere end Hvidovre i forhold til sammenligningskommunerne. De øvrige kommuner bruger mellem kr. og kr. mere pr årig end Hvidovre Kommune. Den gennemsnitlige nettodriftsudgift pr årige for de fem sammenligningskommuner (jf. Graf 1) er på kr. Det svarer til 300 kr. mere end hvad Hvidovre Kommune bruger. Denne opgørelse fremgår ligeledes af analysen for almenområdet, folkeskoler. 43

48 Inklusionsprocent og udgifter pr. barn Graf 2 Inklusionspct kl. inkl. privatskoler % 96,00 95,50 95,00 94,50 94,00 93,50 93,00 92,50 92,00 91,50 Rødovre Glostrup Helsingør Ballerup Landsgenn Hvidovre Kommune Kommune Kommune Kommune emsnit Kommune ,05 95,11 95,43 95,75 95,80 95,81 Kilde: FLIS 2016 I 2016 havde Hvidovre Kommunes folkeskoler og privatskoler en inklusionsprocent på 95,81 %. Sammen med Ballerup kommune har Hvidovre Kommune den højeste inklusionsprocent i forhold til sammenligningskommunerne. Inklusionsprocenten for Hvidovre Kommune svarer til den gennemsnittelige inklusionsprocent på landsplan. Graf 3 Gennemsnitsudgift pr. elev, der er visiteret til specialtilbud i kr Hele Hvidovre Glostrup Gnsn.sml.k Ballerup Landet kommune Kommune ommuner Kommune Pr. ekskl.elev Kilde: Danmarks statistik/flis 2016 Hvidovre kommune har i 2016 en gennemsnitlig udgift pr. elev, der er visiteret til specialtilbud på kr. Af graf 3 fremgår det, at Hvidovres gennemsnitlige udgifter pr. elev, der er visiteret til specialtilbud, ligger højere end landsgennemsnittet, på niveau med Glostrup Kommune, men lavere end gennemsnittet af de viste sammenligningskommuner. Ballerup Kommune har en større udgift end Hvidovre Kommune. 44

49 Af grafen fremgår det, at både Hvidovre Kommune og sammenligningskommunernes nettodriftsudgifter ligger over landsgennemsnittet. Dette skal ses i forhold til, at både lønniveauet og driftsudgifter til fx husleje i hovedstaden generelt er højere end i resten af landet. Specialområdet har i den seneste årrække undergået en række forandringer, der betyder, at Center for Skole og Uddannelse og Center for Børn og Familier i Hvidovre Kommune er påbegyndt en analyse af, hvilken organisering af specialundervisningsområdet, der bedst kan sikre høj kvalitet, færrest udgifter og god økonomistyring i forhold til de tilbud kommunen driver og tilkøber. For at kunne imødekomme børnenes behov, udviklingen i antallet og målgruppen samt for at reducere driftsudgifterne pr. barn, ses der på mulighederne omkring den nuværende organisering samt mulighederne for at oprette dagbehandlingspladser drevet af Hvidovre Kommune. Det forventes, at beslutningsgrundlaget med anbefalinger fremlægges Børne- og Uddannelsesudvalget i oktober Sammenligning af specialtilbud i og uden for kommunen Hvis Hvidovre Kommunes tilbud ikke kan opfylde et barns behov for specialundervisning, visiteres barnet til et tilbud uden for kommunen. Der er siden Kommunalreformen i 2007 sket en betydelig udvidelse af egne tilbud mod en minimering af køb af pladser uden for kommunen. Den 5. september 2017 havde Hvidovre i alt 57 elever i specialundervisnings- eller dagbehandlingstilbud uden for kommunen. Graf 4 Gennemsnitsudgift pr. elev, der er visiteret til specialtilbud i kr C- klassern e Læsece ntret Gruppe 26/27 Kilde: Hvidovre Kommunes egne opgørelser 2017 Sporet K- klassern e E- klassern e Huset Tilbud i andre kommu ner Gnsn.udg.pr. elev 5. sep Af graf 4 fremgår det, at gennemsnitsudgiften til tilbuddene i Hvidovre Kommune generelt er lavere end den gennemsnitlige udgift til de elever, der har et tilbud uden for kommunen. Det er primært, fordi de pladser Hvidovre Kommune køber uden for kommunen er til børn med meget betydelige funktionsnedsættelser, som kræver høj grad af specialisering og ikke mindst høj personalenormering. Hvidovre Kommune arbejder kontinuerligt med at afsøge muligheden for at undervise så mange børn som muligt i egne tilbud, bl.a. fordi børnenes transporttid derved mindskes, og deres sociale relationer i højere grad opretholdes. Center for Børn og Familier og Center for Skole og Uddannelse er derfor i samarbejde pt. i gang med at undersøge muligheden for at oprette flere dagbehandlingspladser i kommunen. 45

50 Sagsfremstilling for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) STU er en treårig ungdomsuddannelse for unge udviklingshæmmede og andre unge med særlig behov, der ikke har mulighed for at gennemføre anden ungdomsuddannelse, selvom der ydes den unge faglig, personlig og/eller specialpædagogisk støtte. Ifølge Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er formålet med ungdomsuddannelsen, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Den unge kan ikke være for dårligt fungerende til at få en STU, kun for godt fungerende. Hvidovre Kommune driver ikke selv STU-tilbud, men Hvidovre produktionsskole har et tilbud, som Hvidovre Kommune visiterer unge i målgruppen til. Derudover køber Hvidovre Kommune pladser af private og kommunale leverandører i andre kommuner. Hvidovre Kommune køber fortrinsvis pladser i tilbud, som kommunen via OS-samarbejdet for STU har indgået leverandøraftale med. Denne afdækning af STU omfatter nedenstående emner: Udgift til STU pr årig i kommunen Antal elever i STU Udgifter pr. STU elev I 2017 var forbruget til STU på 14,8 mio. kr. Antal elever i STU, januar 2016 Graf 5 Procent af årige i STU % 1,40% 1,20% 1,00% 0,80% 0,60% 0,40% 0,20% 0,00% Glostrup Rødovre Hvidovre Gnsn.sml.k Tårnby om Serie1 0,63% 0,74% 0,81% 0,90% 1,33% Kilde: data indhentet fra OS-samarbejdet. Note: Datamaterialet i ovenstående er indhentet fra de respektive kommuner, da datamaterialet, der er tilgængeligt fra UVM ikke indeholder opgørelse på børn anbragt uden for kommunen (som forsat er Hvidovre Kommunes udgift). Af samme årsag er gennemsnittet på landsplan er ikke medtaget. I januar 2016 havde Hvidovre Kommune 56 elever i STU. Det svarer til 0,81 procent af alle årige i kommunen (jf. graf 5). Dermed har Hvidovre flere elever i STU end Glostrup og Rødovre, men færre Tårnby og gennemsnittet af de viste sammenligningskommuner. Den nuværende organisering betyder, at visitationsudvalget har få muligheder for at påvise, at den unge vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse med støtte, idet STU visiteres isoleret fra andre uddannelseseller erhvervsmuligheder for unge. Dermed er visitationsudvalget uden reel mulighed for at anvise eleven 46

51 til andre muligheder. Et alternativ til at imødekomme problematikken vil eksempelvis være en etablering af en fælles organisering og fordeling af budgetansvar mellem STU-området og beskæftigelsesområdet. Dertil er det også en mulighed, at kommunen etablerer mindre indgribende uddannelsesmuligheder for de unge, der i dag kun har mulighed for en STU. Fx: Tilbud til den gruppe af unge med psykiatriske diagnoser, som ikke har behov for en STU, men behøver træning til at blive klar til en EGU-uddannelse eller anden erhvervsuddannelse. Forløbets længde vil afhænge af individuel vurdering, men vil typisk være i omfanget 1,5-2 år. Tilbud til den unge med anden mulighed for en kompetenceafklaring og afklaring af, hvad der vil ske, hvis den unge kommer i et andet miljø evt. i en tæt opfølgning i et praktikforløb. En arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra UU og Ungdomsskolen samt PPR medarbejder og udviklingskonsulent fra Center for Skole og Uddannelses arbejder p.t. på en analyse, der afdækker mulighederne for at lave lokale STU-tilbud. Arbejdsgruppen undersøger målgruppe, krav til faciliteter og kompetencer, samt hvilke reelle besparelser, man ville kunne opnå på transport. Gruppen undersøger også muligheder for at oprette et afklaringstilbud i forbindelse med et lokalt STU, således at visitationsprocessen kan opkvalificeres. Det forventes, at analysen fremlægges Børne- og Uddannelsesudvalget i oktober Faktor 1 - Udgift til STU pr årig i kommunen Graf 6 Udgift til STU pr årig 1000 kr. 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Hele Glostrup Rødovre Hvidovre Gnsn.sml. Tårnby landet k. Udg.pr. ung 1,42 1,75 1,83 2,26 2,37 3,44 Kilde: Danmarks Statistik 2016 Omregnet pr. ung (16-25-årige) var udgiften i 2016 på kr. om året i kommunen. Som det fremgår af grafen herover, så ligger Hvidovre langt over landsgennemsnittet, lidt under gennemsnittet af de viste sammenligningskommuner, men væsentligt under Tårnby Kommune. Der er en række årsager til at Hvidovre placerer sig så højt over landsgennemsnittet, og sammenligningen skal derfor læses med et vist forbehold. Årsagerne til at Hvidovre placerer sig over landsgennemsnittet er bl.a., at Løn og driftsudgiftsniveauet i hovedstaden generelt højere end resten af landet. STU-elever, der er anbragt uden for kommunerne, bliver ikke medtaget i Ministeriets opgørelser over antallet af STU elever, men de fremgår forsat af kommunens udgifter. Det betyder, at Hvidovres gennemsnitsudgift på STU elev fremkommer højere end blandt de kommuner, der ikke har mange elever anbragt uden for kommunen Mange kommuner konterer udgifter til STU under både beskæftigelsesområdet (LAB-loven) og STU området. De opgørelser der trækkes fra Danmarks statistik, er udelukkende udgifter konteret på STU. Da alle Hvidovres udgifter konteres på STU - i modsætning til de billigere kommuner - så 47

52 giver en benchmarking med landsgennemsnittet et misvisende billede. De tre viste kommuner i graf 6 konterer på samme måde som det gøres i Hvidovre Kommune og er derfor sammenlignelige. En tidligere benchmarkingen foretaget af Center for Skole og Uddannelse viser ligeledes, at der er en tendens til, at de kommuner der, driver deres egne STU-tilbud er billigere end de kommuner, der køber ydelsen hos en ekstern leverandør. Udgift pr STU-elev i 2016 Graf 7 Udgift pr. STU-elev 1000 kr. 280,00 275,00 270,00 265,00 260,00 255,00 250,00 245,00 240,00 235,00 230,00 Rødovre Tårnby Gnsn.sml.k Glostrup Hvidovre om Serie1 247,39 257,70 264,77 277,41 278,86 Kilde: Data på udgifter er fra Danmarks statistik. Data om elevtal er indhentet fra OS-samarbejdet. Hvidovre Kommune har en gennemsnittelig udgift pr. STU elev på kr. I forhold til sammenligningskommunerne fra OS-samarbejdet ligger Hvidovre Kommune højere end gennemsnittet af de viste sammenligningskommuner. Sammen med en række andre kommuner, er disse kommuner alle med i OS-samarbejdet (omegnskommuner) og har dermed samme takstaftaler med STU-leverandørerne. Det forventes, at der ikke kan forhandles billigere takster end de benyttede tilbud i OS-STU samarbejdet. Kommunen kan undersøge muligheden for at benytte tilbud uden for hovedstadsområdet. Tilbud uden for hovedstaden vil være forbundet med øgede udgifter til kørsel. Politiske beslutninger og aftaler Nedenstående er en oversigt over den lovgivning og politiske aftaler, der er styrende for specialundervisningsrammen i Hvidovre kommune Specialundervisning: Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen Rammer for inklusion vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 29. april 2014: Midler der spares på specialrammen tilbageføres til almenområdet til understøttelse af inklusion. STU Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Omegnssamarbejdet om STU (OS-STU). Aftale indgået mellem Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj/Vallensbæk, Lyngby-Tårbæk, 48

53 Rødovre og Tårnby. Kommunerne har sammen forhandlet med uddannelsessteder om uddannelsernes indhold, kvalitet og takster og indgået fælles aftaler med leverandører, som gælder for alle OS-STU kommuner. Til gengæld har kommunerne forpligtet sig til at bruge de uddannelsessteder OS-STU har indgået aftaler med. Konklusion af benchmark Opgørelsen af de økonomiske konsekvenser/konklusion for specialundervisning indgår i Analysen for almenområdet, folkeskoler. De økonomiske konsekvenser afdækkes i denne analyse alene i forhold til STU, idet der ikke kan foretages en særskilt beregning på specialundervisning, da der er store sammenhænge mellem dette og den almene undervisning. STU Nedenstående skema relaterer sig til nettodriftsudgifterne på STU, som de fremgår af graf 6. Nettodriftsudgifterne er sat i forhold til henholdsvis: Landsgennemsnittet Gennemsnitsudgiften for de tre sammenligningskommuner. Af skemaet fremgår forskellen mellem regnskab 2016 og beregning i forhold til hhv. landsgennemsnit og gennemsnit af sammenligningskommunerne Glostrup, Rødovre og Tårnby. Faktor 1 I mio. kr. Regnskab Budgetændring Budgetændring = lavere udgiftsniv. end sammenligningskm - = reduktion - = reduktion Afvigelse i forhold til landsgennemsnittet Afvigelse i forhold til sammenligningsgruppen 5,8-0,8 Indarbejdede budgetændringer 0 0 Beregnet med udgangspunkt i samlet antal årige (6.906) i 1. kvartal Udvalgte KØF tabeller for specialundervisningsområdet Tabel 1 KØF 2018 Bedst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Dårligst placerede kommune 2.3 Udvikling i segregeringsgrad sept sept. 2017, pct. point Samsø 41 Lolland - 3,2 0,1 1,8 49

54 Afdækkende analyse - SFO Beslutningstema Hvidovre Kommune har 9 folkeskoler, og til hver skole er tilknyttet en SFO. På enkelte skoler er der ud over SFO1, de tidligere fritidshjem også tilknyttet SFO2 og 3, tidligere klubafsnit og klubber. Denne budgetanalyse omfatter alene SFO1. De øvrige behandles i budgetanalysen for klubber. Analysen er derfor som udgangspunkt en del af den samlede analyse på folkeskolen, da SFO en er en integreret del af folkeskolen og således ledelsesmæssigt og budgetmæssigt en del af den enkelte skole. Der er dog til SFO økonomien nogle særlige budgetmæssige bindinger, da der på SFO-delen er forældrebetaling. Der kan derfor som udgangspunkt ikke overføres midler fra SFO til skole alene med det formål at dække underskud på- eller øge, skolens budget. Der vil dog være en række punkter hvor det er oplagt, at SFO en er en del af skolens samlede økonomi, fx administration, IT-løsninger, kontormaskiner mv. Formålet med denne analyse er at afdække, hvilke faktorer, der har indflydelse på politikområdets udgiftsniveau. Sagsfremstilling 1. august 2014 trådte folkeskolereformen i kraft og samtidigt skiftede Hvidovre Kommune fra at organisere fritiden for klasse i 14 fritidshjem til organisatorisk at have 9 SFO er, en på hver skole. Fritidshjemmene er lovmæssigt placeret under dagtilbudsloven, mens SFO er placeret under folkeskoleloven. Samtidigt blev de klubafsnit/klubber, der havde organisatorisk sammenhæng med fritidshjem, flyttet over som en del af skolens samlede SFO. Disse betegnes SFO2=fritidsklub, SFO3=juniorklub og SFOUK svarende til ungdomsklubber. Folkeskolereformen har betydet længere skoledage og kortere åbningstid i SFO og klub, hvilket giver et generelt lavere udgiftsniveau. Området er reguleret efter reglerne i folkeskoleloven. Der er ikke umiddelbart regler i loven der giver begrænsninger, dog er der budgetmæssige bindinger der ikke tillader sammenblanding af skolens og SFO ens økonomi. Ligeledes vil det som udgangspunkt ikke være muligt at sammenlægge SFO erne da den enkelte SFO er tilknyttet den enkelte skole. Der er pladsgaranti på en plads på den til skolen tilhørende SFO1. Datagrundlag: Tallene i datagrundlaget stammer fra Danmarksstatistik der hvor der er tale om sammenligninger med andre kommuner. Tallene er de senest tilgængelige fra Tal der alene vedr. Hvidovre kommune er hentet i regnskab 17. Fordelingen af uddannede og u- uddannede er trukket af institutionerne foråret Økonomi Det samlede regnskab for SFO udgjorde 74,4 mio. kr. brutto, og 37,3 mio. kr. netto. Forældrebetalingen udgjorde 34,1 mio. kr. Fordelingen af driftsudgifter Fordelingen af driftsudgifter på løn og øvrige driftsudgifter fremgår af figur 1. Heraf fremgår det at ca. 83 % af driftsudgifterne i Hvidovre er lønudgifter. I 2017 udgjorde udgifterne til løn 61,4 mio. kr. For de øvrige kommuner ligger dette tal i regnskab 2016 på %. 1. september 2017 var der indmeldte børn svarende til 98,02 % af elevtallet i kommunens klasser. Tallet har været svagt stigende fra i 2013 at være børn. 50

55 Figur 1 Fordeling af driftsudgifter - regnskab % Lønninger Øvrige udgifter 83% Normering I Hvidovre er det politisk besluttet at min 60 % af de ansatte skal have en godkendt pædagoguddannelse. Dette lever alle SFO er op til, og langt hovedparten har en væsentligt højere procentdel af uddannede pædagoger end minimumskravet på 60 %. Der er stor variation mellem de enkelte SFO ers andel af ikke pædagoguddannet personale fra18 % til 36 %. I skoleåret2016/17var der 159 pædagogisk ansatte i SFO, omregnet til fuldtidsstillinger. Heraf var de 27 uuddannede, svarende til ca. 22 % af det samlede antal ansatte. Ca. 38 % af timer til de ansatte i SFO lægges som timer i undervisningen. Nedenstående graf viser fordelingen af uddannende / uuddannede eksklusiv de ansattes skoletimer og lederens timer. Graf 1 Fordeling uddannede - u-uddannede uddannede uuddannede Benchmarking I denne analyse benchmarkes Hvidovre med følgende kommuner. Rødovre, Ballerup, Tårnby, Glostrup og Helsingør. 51

56 Der benchmarkes på barn pr. voksen, enhedspris pr. barn, fordeling af udgifter på elementer samt lønninger i % af samlet drift. Faktor 1 - normering Målt på antallet af børn pr. voksen i SFO erne ligger Hvidovre, som kommune der har tredje flest børn pr. voksen. (graf 2) Der er i regnestykket ikke taget udgangspunkt i de faktiske åbningstider. Fx lukker flere kommuner fredag kl. 16. En times længere åbningstid om ugen, svarer til en forøgelse af åbningstiden med ca. 5 %. Antallet af lukkedage / lukkeuger har således betydning for den reelle normering. Det har ikke været muligt at lave en sammenligning af dette. Ligeledes indgår såvel børn som personale fra SFO på privatskoler i tallene. Hvidovre ligger over gennemsnittet for de kommuner vi sammenligner os med. Graf 2 Barn pr. voksen - regnskab 2016 Børn 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 - Rødovre Hele landet Tårnby gen. Saml. Kom. Glostrup Hvidovre Ballerup Helsingør Serie1 8,92 11,97 12,81 13,09 13,26 13,46 14,31 15,80 Antallet af børn pr. voksen er udregnet på baggrund af regnskab 2016 Faktor 2 - driftsudgifter Graf 3 Enhedspris pr barn 2016 enhedspris Helsingør Hele Hvidovre Tårnby gen. Saml. Ballerup Rødovre Glostrup landet Kom. Pr. pr. barn

57 Enhedsprisen er udregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Af tabellen fremgår det, at Hvidovre har tredje laveste enhedspris pr. barn blandt sammenligningskommunerne. Hvidovre ligger ca. 13 % over landsgennemsnittet. Når Hvidovre ligger over landsgennemsnittet skyldes det bl.a., at lønniveauet i hovedstadsområdet er højere end landsgennemsnittet. Eksempelvis er lønudgiften på grundlønnen pr. år for en pædagog på løntrin 32 ca kr. højere i Hvidovre, stedtillægsområde 4, i forhold til laveste stedtillægsområde 0 (ex. Lolland). Dette giver en merudgift på ca mio. kr. 1 I Hvidovre kommune udgør lønandelen 83,5% af de samlede driftsudgifter. Det er væsentligt under landsgennemsnittet (87,8%) og under sammenligningskommunerne, som ligger mellem 82,2% (Helsingør Kommune) og 88,9% (Rødovre kommune). Faktor 3 - forældrebetaling For SFO gælder i modsætning til fritidshjem og klubber, at der ikke er noget loft over hvor stor en procentdel af bruttodriftsudgifterne der kan indregnes i forældrebetalingen. Dette betyder, at de fleste kommuner, der alene driver fritidstilbud som SFO, også har en højere forældrebetalingsprocent end den for fritidshjem gældende 30 %. Graf 4 Nettoforældrebetalingsprocent ,0% 60,0% 50,0% Aksetitel 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Glostrup Tårnby Hvidovre Ballerup Rødovre Gns. sammenlig ningskom muner inkl. Hvidovre Helsingør Hele landet betalings % 33,0% 34,8% 37,9% 40,6% 41,7% 46,8% 58,4% 64,8% Forældrebetalingsandelen opgjort af nettodriftsudgifterne kan sammenlignes med andre kommuner. Når dette opgøres som andel af nettodriftsudgifterne udgør denne 37,9 % for Hvidovre Kommune, som det fremgår af graf 4. I 2018 er nettoforældrebetalingsprocenten i Hvidovre Kommune 49,5 %. Det skal bemærkes at der for SFO ikke er noget procentloft over forældrebetalingen. 1 Den centralt aftalte løn for pædagoger består blandt andet af størrelsen på et stedtillæg. Stedtillæggets størrelse afhænger af, hvilken kommune arbejdspladsen ligger, og har den betydning, at medarbejdere i Hovedstadsområdet får en højere løn. 53

58 Graf 5 Forældrebetaling pr. måned Aksetitel Glostrup Tårnby Hvidovre Gns. sammenli gningsko mmuner inkl. Hvidovre Ballerup Rødovre Helsingør Hele landet Gennemsnittet for forældrebetalingen for hele landet foreligger ikke på nuværende tidspunkt. Tallene er trukket på kommunernes hjemmesider. Beslutninger og konsekvenser af budget 2017 og 2018 I forbindelse med vedtagelse af budget 2017 hævede Hvidovre Kommune forældrebetalingen med 250 kr. pr. måned på SFO. Den månedlige takst blev dermed i kr. inkl. prisfremskrivningen. Forhøjelsen gav en merindtægt på 6,7 mio. kr. Konklusion af benchmark De tre faktorer er alle indeholdt i nettodriftsudgifterne opgjort i faktor 2 nedenfor vises konsekvenser ved tilpasning til forskellige sammenligninger. Faktor 1-3 I mio. kr. Regnskab = lavere udgiftsniv. end sammenligningskm. Budgetændring = reduktion Budgetændring = reduktion Enhedsprisen sammenlignet med landsgennemsnittet 9,9 Enhedsprisen sammenlignet med sammenligningskommunerne -11,6 Enhedsprisen sammenlignet med niveauet i Helsingør Kommune 12,3 Indarbejdede budgetændringer forhøjelse af SFOtakst) -6,7 Indarbejdede budgetændringer fra anlæg til drift 1,0 Enhedsudgifterne er regnet på regnskab 2016 som er det senest tilgængelige for alle kommuner. 54

59 Afdækkende analyse - Klubber og SFO-klub Beslutningstema Denne budgetafdækning vedrører Hvidovre Kommunes klubber og SFO-klubber. Formålet med denne analyse er at afdække, hvilke faktorer, der har indflydelse på klubber og SFO-klubbers udgiftsniveau, samt danne baggrund for eventuelle budgetjusteringer. Baggrund Klubområdet omfatter otte institutioner; her fem klubber drevet efter Dagtilbudslovens 65, samt tre SFO-klubber drevet efter Folkeskolelovens 3 stk. 7. Når de to klubtyper behandles samlet hænger det sammen med, at det er politisk besluttet, at de to klubtyper drives efter de samme kommunale regler og økonomiske rammer. Ligeledes er der for brugerne ikke et valg i forhold til organisationsform, når de vælger klub, men alene et spørgsmål om klubbens placering eller pædagogiske indhold, der er afgørende. I denne analyse benævnes de alle som klubber. De ni klubber omfatter: 1 SFO2-afsnit med børn i 4. og 5. klasse (Gungehusskolen) 1 SFO2-3 med børn fra 4. til 8. klasse (Præstemoseskolen 1 SFO-klub 4. klasse-18. år (Frydenhøjskolen) 1 byggelegeplads 4. kl. 8. kl. (Regnbuen) 1 byggelegeplads 4. klasse-18. år (Klub Nord) 3 klubber 4. kl. 18. år (Danalund, Køgevejen og Bredalsparken) Klubberne rækker i størrelse fra ca. 45 medlemmer til ca. 700 medlemmer. Klubberne løser meget forskelligartede opgaver, der bl.a. rummer en socialpædagogisk, kriminalitetsforebyggende og opdragende indsats. Ligeledes er klubberne blevet en del af folkeskolen i forbindelse med Folkeskolereformen. Alle klubber i Hvidovre deltager i skolearbejdet på mellemtrin og udskoling. Børnetallet i klubberne svinger stærkt hen over året med flest børn 1. maj og færrest børn 31. marts. Det gennemsnitlige børnetal var i 2017 på I denne budgetafdækning er udarbejdet en række sammenligninger med fire socioøkonomisk sammenlignelige kommuner samt et landsgennemsnit, med det formål at belyse, hvordan Hvidovre placerer sig. Folkeskolereformen har betydet længere skoledage og kortere åbningstid i klubberne, hvilket har betydet et generelt lavere udgiftsniveau. Datagrundlag: Tallene i datagrundlaget stammer fra Danmarksstatistik der hvor der er tale om sammenligninger med andre kommuner. Tallene er de senest tilgængelige fra Tal der alene vedr. Hvidovre kommune er hentet i regnskab 17. Fordelingen af uddannede og u- uddannede er trukket af institutionerne foråret Beskrivelse af klubområdet Data fra Danmarks Statistik viser, at Hvidovre er den 15. billigste kommune af de 41 kommuner, der driver klubber efter Dagtilbudsloven - målt på udgiften pr. medlem (graf 1). Gennemsnitsudgiften for en klubplads i Hvidovre er kr. mod landsgennemsnittet på kr. SFO-klubber i Hvidovre drives inden for den samme økonomiske ramme og vil have de samme nøgletal. 55

60 Faktor 1 Driftsudgifter pr. medlem (graf 1) Udgift pr medlem Kroner Udgift pr. medlem er beregnet på baggrund af regnskab I 2017 udgjorde regnskabet for klubberne i Hvidovre 35,5 mio. kr. 75 % af dette, svarende til ca. 26,6 mio. kr., er lønudgifter jf. figur 1. Figur Hele landet Hvidovre Ballereup Helsingør Tårnby Rødovre Udgift pr medlem Forbrug fordelt på udgiftstype 25% Lønninger Øvrige udgifter 75% Øvrige udgiftsposter dækker over udgifter til husleje, administrationsvederlag vedrørende selvejende institutioner, håndværkere, foredragsholdere, undervisning, uddannelse og lignende. I regnskab 2016 bruger Hvidovre en mindre procentdel af udgifterne til løn (73,8%), end de kommuner vi sammenligner os med (fra 80,5% til 89,5%) og landsgennemsnittet (75,7%). Dette kan bl.a. skyldes at 50 % af kommunens klubtilbud er selvejende institutioner, hvortil der betales relativt høje administrationsvederlag. Det er lovgivningsmæssigt bestemt, at forældrebetalingen i fritids-, junior- og ungdomsklubber maximalt må udgøre 20 % af bruttodriftsudgifterne. Bruttodriftsudgifterne er defineret som de direkte udgifter til at udføre den pædagogiske opgave i klubberne. Der kan derfor ikke indregnes kommunens administration, lige som ejendomsudgifter heller ikke kan indregnes. Benchmarking I denne analyse benchmarkes Hvidovre med følgende kommuner: Rødovre, Ballerup, Tårnby og Helsingør samt landsgennemsnittet, hvor dette er muligt. 56

61 Som det fremgår af nedenstående ligger normeringen (opgjort som antal børn pr. voksen) i Hvidovre væsentligt lavere af de kommuner, der sammenlignes med. Dette slår også igennem på forældrebetalingen, på grund af begrænsningerne på max 20 % i forældrebetaling. Graf 4. Normering (antal børn pr. voksen) Antallet af børn pr. voksen (graf 2) er beregnet på baggrund af regnskab Når udgiften til klubber i Hvidovre, målt pr. medlem, er relativ lav, hænger det derfor væsentligst sammen med den valgte normering/budgettildeling. Dette giver relativt mange medlemmer pr. ansat. Graf 2 Barn pr. voksen - regnskab Aksetitel Rødovre Helsingør Ballereup Gns. Tårnby Hele landet Hvidovre sammenlign. Kommuner Børn pr. voksen Den relativt lave normering betyder omvendt, at Hvidovre har en lav brugerbetaling, hvilket måske er en del af forklaringen på at Hvidovre ikke har oplevet noget væsentligt fald i antallet af klubmedlemmer på trods af de længere skoledage. Dermed er den billige takst med til at fastholde en relativ høj dækningsgrad for klubber i Hvidovre. Normering I Hvidovre er det politisk besluttet at min 60 % af de ansatte skal have en godkendt pædagoguddannelse. Dette lever alle SFO er og klubber op til med undtagelse af SFO2 på Gungehusskolen, og langt hovedparten har en væsentligt højere procentdel af uddannede pædagoger end minimumskravet på 60 %. Der er stor variation mellem de enkelte SFO ers andel af ikke pædagoguddannet personale fra 58 % til 18 %. I skoleåret2016/17 var der 70 pædagogisk ansatte i SFO2 og klub, omregnet til fuldtidsstillinger. Heraf var de 22 uuddannede, svarende til ca. 31 % af det samlede antal ansatte. 57

62 Fordeling uddannede - u-uddannede uddannede Uuddannede Faktor 2 - Størrelse på klubben Internt i kommunen er der forskelle på udgiften på sammenlignelige klubpladser. Graf 3 viser en sammenligning mellem de fire klubber, der dækker 4. kl. 18 år. Grafen viser at jo større klub desto lavere er udgiften pr. plads. Dette hænger bl.a. sammen med budgetmodellen der netop bygger på, at der er nogle stordriftsfordele. F.eks. falder normbeløbet pr. medlem ved mere end 350 FK/JK medlemmer. Ligeledes fylder grundbeløbet mindre pr. medlem jo flere medlemmer, der er i klubben. Der er i sammenligningen alene medtaget grund- og normbeløb. Øvrige udgifter f.eks. husleje er ikke medregnet. Det skal bemærkes at fra august 2017 er Femagervej en del af den samlede Klub Nord, med tilsammen ca. 275 medlemmer Graf 3 Pris pr. medlem budget 2016 Aksetitel Danalund Bredalsparkens Køgevejens Ungdomsklub Fritidscenter Ungdomshus medlemmer Femagervejens fritidscenter Pris pr. medlem Som det fremgår af ovenstående er der et klart rationale i at drive færre og større klubber. Dette kan enten ske gennem udbygning af nogen af de eksisterende og lukning af andre, eller gennem sammenlægning af klubber. Faktor 3 Brugerbetaling For de kommuner, der alene driver klubber efter Dagtilbudsloven, gælder at der maksimalt kan opkræves 20 % i forældrebetaling af bruttodriftsudgifterne. For de kommuner, der driver klubber som SFO, er der intet loft over forældrebetalingen. 58

63 Graf 4 Budget Årstakster klub og SFO-klub Kroner Helsingør klub Hvidovre klub og SFO Ballerup klub Tårnby klub og SFO Glostrup SFO-klub gnm. saml. Kom. Hele landet SFO-klub* Rødovre SFO-klub Serie *For SFO-klub gælder at der intet loft er for forældrebetalingsprocenten, men at man har valgt i Hvidovre at binde dem op på klubberne efter dagtilbudsloven hvad takster angår. Politiske beslutninger og aftaler Det blev i forbindelse med vedtagelsen i Kommunalbestyrelsen d. 17. december 2013, om at ændre fritidshjemmene til SFO også besluttet at de til fritidshjemmene hørende klubafdelinger, overgik til SFO. Det blev samtidigt beslutte, at SFO-klubberne blev sidestillet med de øvrige klubber økonomisk og indholdsmæssigt. Det har politisk gennem årene været et ønske at det var økonomisk attraktivt at gå i klub, dvs. at taksten ikke skulle være en væsentlig faktor i forhold til at fravælge klubmedlemskab. Beslutninger og konsekvenser af budget 2017 og 2018 I forbindelse med vedtagelse af budget 2017 hævede Hvidovre Kommune forældrebetalingen på junior klub, så taksten for fritidsklub og juniorklub blev ensartet. Derved er forældrebetalingen på de maksimale 20 % for både fritids- og juniorklub. Det gav en merindtægt på 0,96 mio. kr. Konklusion af benchmark I mio. kr. Regnskab Budgetændring Budgetændring = lavere udgiftsniveau end sammenligningskm. - = reduktion - = reduktion En klubplads sammenlignet med niveauet for landsgennemsnittet 0,4 En klubplads sammenlignet med niveauet for gennemsnittet i sammenligningskommunerne -7,4 Indarbejdede budgetændringer - takstforhøjelse -1,0 59

64 Afdækkende analyse - Musikskolen Denne analyse omhandler Musikskolens samlede virksomhed. Musikskolen er på kontrakt. Beslutningstema Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at drive en musikskole enten som en kommunal institution eller som selvejende institution med kommunalt tilskud jf. Musiklovens 3. I Hvidovre drives musikskolen som en kommunal institution. Musikskolen har til formål at udvikle og fremme elevernes musikalske evner og kundskaber gennem sine undervisningstilbud samt i øvrigt at virke til fremme af det lokale musikmiljø. Musikskolen dækker en bred palet, alt lige fra hold med førskolerytmikeleven over sangeleven der modtager soloundervisning, til musikeleven, der deltager i soloundervisning og sammenspilsgrupper. Der er stor forskel på, hvad hver type elev koster for Musikskolen. Dyrest er soloundervisning med en lærer pr. elev. Billigst er samspil med flere/mange elever og en enkelt lærer fx kor, brassband o. lign. Af nedenstående tabel fremgår Musikskolens elevtal og antal årsværk i hhv. 2016, 2017 og 2018 og der kan bemærkes et mindre fald i antal cpr.nr. elever men en fremgang i antal aktivitets elever. Eller sagt på en anden måde, lidt færre børn og unge, bruger lidt flere af musikskolens tilbud. * Cpr. nr. elever under 25 år Holdelever Soloundervisning Lærere Aktivitetselever Omregnet til fuldtidsstillinger Voksenelever +25 år , , ,61 35 *Cpr. nr. elever er det antal elever der benytter musikskolen. Aktivitetselever dækker at nogle elever deltager i mere end en aktivitet. Dette kan være soloundervisning / samspil, solosang / musical eller andre kombinationer. En del kombinationer er gratis at deltage i, når der betales for soloundervisning. Sagsfremstilling Musikskolen tilbyder undervisning af børn og unge i alderen 0 24 år i henhold til Musikloven. Der kan søges statsrefusion til denne aldersgruppe. Endvidere er der en lille gruppe elever +25 år og til disse kan der ikke opnås statsrefusion, hvorfor taksten er højere for denne gruppe elever. Af graf 1 ses andelen af elever 0-24 år. Graf 1 Andel af 0-24 årige i Musikskolen 12% 10% Aksetitel 8% 6% 4% 2% 0% Tårnby Glostrup Helsingør Hele landet Rødovre gnm. Sam. Kom. Hvidovre Ballerup Serie1 5% 5% 5% 6% 6% 7% 8% 12% 60

65 Kilde: Danmarks Statistik Musikskolen og Folkeskolen Musikskolen tilbyder en række aktiviteter ind i folkeskolen. Dette kan være faste forløb for enkelte klasser fx orkesterklasse på Holmegårdsskolen, samt et flerårigt forløb med C-klasserne på Præstemoseskolen. Eller det kan være enkeltstående arrangementer der omfatter en enkelt klasse, årgang, eller andet og kan strække sig over enkelte lektioner til flere dage. Musikskolen har indtil videre ikke registreret antal elever, der på denne måde kommer i kontakt med musikskolen. Fremadrettet skal disse aktiviteter registreres med elevantal og varighed. Der er i forbindelse med folkeskolereformen et øget krav til Musikskolens aktiviteter ind i folkeskolen. Økonomi Regnskab 2017 udviste et forbrug på 10,967 mio. kr. indtægter for 3,536 mio. kr., hvoraf statsrefusion udgjorde 0,983 mio. kr. og deltagerbetalingen udgjorde 2,152 mio. kr. Derudover havde Musikskolen øvrige indtægter for 0,401 mio. kr. fra øvrige arrangementer og fonde. Kommunens nettoudgift udgjorde 7,430 mio. kr. svarende til 68% jfr. figur 1. På udgiftssiden udgør lønudgiften på 9,7 mio. kr. den største post. Dette svarer til 89 % af budgettet. Se figur 2. Figur 1 Fordeling af udgifter og indtægter % 19% 9% Kommunens nettoudgift Statsrefusion elevbetaling øvrige indtægter 68% Staten yder efter ansøgning delvis refusion af udgifter til lærerløn i forbindelse med driften af musikskoler. Refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem statens på finansloven fastsatte bevilling og de samlede tilskud til lærerlønudgifter ved musikskoler fra kommuner eller andre selvejende institutioner, som driver musikskolevirksomhed. Kommunen kan maksimalt få refunderet 25 % af udgifterne til lærerlønudgifter, og kun for elever under 25 år. For 2017 udgjorde refusionen ca. 14 % af lærerlønsudgiften. Procentsatsen er varierende fra år til år, da den bygger på, en i finansloven, afsat pulje og ikke en fast procentsats. Det er en betingelse for at opnå refusion, at musikskoleelevernes betaling for undervisningen ikke overstiger 1/3 af bruttoudgiften ved skolens drift. 61

66 Figur 2 Fordeling af Musikskolens udgifter i % 1 Lønninger 2 Øvrige udgiftsposter 89% Benchmarking med andre kommuner Benchmarking er foretaget med følgende kommuner: Helsingør, Tårnby, Glostrup, Ballerup, Rødovre samt hele landet. Graf 2 Kommunal udgift pr. indbygger Region hovedsta den Landsgen nemsnit Glostrup Helsingør Tårnby Hvidovre Rødovre Ballerup Hele kroner Elevbetaling Den høje kommunale udgift pr. indbygger (graf 2) er bl.a. med til at sikre en relativ lav timepris (graf3+ 4) i forhold til sammenligningskommunerne, lige som det åbner op for, at kommunen kan tilbyde en bred vifte af tilbud til folkeskoler m.v., og derved ramme en større gruppe af brugere. Dette ses også, at Hvidovre har den næsthøjeste andel af børn og unge der benytter musikskolen (graf 1). Musikskolens takster er fastsat af Kommunalbestyrelsen. 62

67 Graf 3 Budget Elevbetaling i procent Procent Rødovre Tårnby Glostrup Hvidovre Region Hovedst ad Ballerup Hele landet Helsingø r Elevbetaling i procent Målt på timeprisen for eneundervisning udgør taksten 270 kr. i timen (graf 4). Hermed ligger Hvidovre i midten af de kommuner vi sammenligner os med. Årstaksten i Hvidovre er kr. Det dækker 36 undervisningsuger a 25 minutter. Graf 4 Timepris for eneundervisning hele kr Taarnby Rødovre Glostrup Gms. Hvidovre Helsingør Ballerup Saml. Kom. Serie Timeprisen er beregnet på baggrund af årsprisen i forhold til antal undervisningsuger og lektionslængden. Ugetallet varierer for de undersøgte musikskoler fra uger om året, og undervisningstiden fra 20 min. 30 min. Beslutninger og konsekvenser af budget 2017 og 2018 I forbindelse med vedtagelse af budget 2017 blev der vedtaget en reduktion af Musikskolens ramme på 0,2 mio. kr. og med vedtagelse af budget 2018 blev der vedtaget en takststigning på 0,2 mio. kr. 63

68 Faktor 1 I mio. kr. Kommunens tilskud pr. indb. sammenlignet med landsgennemsnittet 2,1 Kommunens tilskud pr. indb. sammenlignet med benchmark kommuner 0,07 Konklusion af benchmark Det er meget svært at lave sammenligninger på musikskolerne, da de løser meget forskelligartede opgaver ud over den direkte undervisning. Fx er der stor forskel på musikskolernes samarbejde med folkeskolen. Regnskab 2016 Budgetændring Budgetændring = lavere udgiftsniv. end sammenligningskm. - = reduktion - = reduktion Indarbejdede budgetændringer rammen reduceret -0,2 Indarbejdede budgetændringer forhøjelse af taksterne -0,2 64

69 Afdækkende analyse - Ungdomsskolen Beslutningstema Denne budgetafdækning omhandler Ungdomsskolens samlede virksomhed. Formålet med budgetafdækningen er at afdække, hvilke faktorer der har indflydelse på Ungdomsskolens udgiftsniveau. Analysen tager udgangspunkt i regnskab Sagsfremstilling Hvidovre Kommune har én Ungdomsskole. Ungdomsskolen tilbyder almenundervisning, heltidsundervisning, understøttende undervisning i folkeskolens fag og aktiviteter, knallertkøreskole samt undervisning i relation til kommunens rusmiddelhandleplan, sundhedsindsats, elev- og ungedemokrati. Der er desuden aftaler om at levere førstehjælpskurser til alle folkeskolens elever og svømmepersonale, privatist-afgangsprøver, lovpligtig uddannelsesparathedsindsats samt andre kommunalt besluttede indsatser. Formålet med Ungdomsskolen er: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 2 Ungdomsskoleloven er en fleksibel rammelovgivning, der tilskriver en række opgaver som ungdomsskolen skal løse, og en række opgaver som Ungdomsskolen kan løse. Sidstnævnte opgaver besluttes af Kommunalbestyrelsen. Rammelovgivningen betyder, at der er store forskelle på, hvilke opgaver ungdomsskoler på tværs af kommuner løser. Nedenstående tabel viser, hvilke opgaver Ungdomsskolen i Hvidovre Kommune løser, og hvorvidt det er en opgave Ungdomsskolen kan eller skal varetage. Opgaver der varetages af Ungdomsskolen i Hvidovre Kommune Almenundervisning Undervisningen er for unge fra 6. klasse til deres 21. år, og inkluderer også færdselslære og knallertkørsel. Heltidsundervisning Undervisningen er normeret til 12 elever. Eleverne i heltidsundervisningen har brug for et grundskoleundervisningstilbud, der kan sammensættes efter individuelle behov med megen voksenkontakt. Eleverne visiteres til heltidsundervisningen. Prøveforberedende undervisning Ved den prøveforberedende undervisning er der mulighed for at afslutte med en afgangsprøve i faget. Specialundervisning til elever fra specialklasser Dette er fx fra heltidsundervisning og gruppeordninger, og giver eleverne ligeværdig adgang til de almene fritidstilbud. Undervisning i det danske sprog og danske samfundsforhold Undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt valgfag Beskrivelse af opgaven i bekendtgørelsen Skal stå åbent for unge mellem år Kan omfatte unge under 14 og over 18 år Kommunen skal tilbyde undervisning for at unge mellem år kan erhverve et lovpligtigt knallertkørekort. Det er op til kommunen, hvor opgaven løses. Kan tilbydes af Ungdomsskolen Skal tilbydes af Ungdomsskolen Skal tilbydes af Ungdomsskolen Skal: for herboende unge indvandrere, i alderen år Kan: Nyankomne årige udlændinge Kan tilbydes af Ungdomsskolen 1 I de tilfælde hvor der sammenlignes med andre kommuner stammer datagrundlaget fra Danmarksstatistik. Tallene her er de senest tilgængelige fra Tal der alene vedrører Hvidovre Kommune er hentet i regnskab Lov om ungdomsskoler, jf. LBK nr. 438 af 08/05/

70 Undervisningen tilbydes elever på klassetrin Aktiviteter, som understøtter kommunens ungdomspolitik og andre politikker Kan tilbydes af Ungdomsskolen I Hvidovre kommune har Kommunalbestyrelsen besluttet, at Ungdomsskolen løser følgende kan opgaver: Heltidsundervisning Undervisning i folkeskolens fag og aktiviteter, der understøtter kommunens ungdomspolitik og andre politiske beslutninger. Eksempler på øvrige kan opgaver under Ungdomsskolen: 10. klasse (som fx i Rødovre Kommune) Klub- og anden fritidsvirksomhed (som fx i Glostrup Kommune). Det vil kræve en mere dybdegående analyse at beregne udgiftsniveauet for de enkelte kan områder. Heltidsundervisning Ungdomsskolens Heltidsundervisning, der tillige er en kan opgave, indgår i Hvidovre kommunes samlede strategi på specialområdet og bidrager til en fleksibilitet mellem Ungdomsskolens tilbud og normeringen i Sporets tilbud (helhedstilbud: skole, fritid og behandling), som opnås gennem blandt andet personalesamarbejde om undervisning af fælles elevgrupper, i det omfang det er muligt. Eleverne visiteres til Ungdomsskolens Heltidsundervisning af det centrale visitationsudvalg i Center for Skole og Uddannelse. Normeringen er et resultat af en kapacitetstilpasning, som gennemføres på baggrund af det aktuelle elevtal pr. 1. august hvert år. Heltidsundervisningen er et tilbud til nogle af de unge på klassetrin (ofte dog også 10.-klasses elever), som har brug for et andet tilbud end folkeskolen. Undervisningen omfatter hele folkeskolens fagrække (de fag som folkeskolen skal undervise i på det givende klassetrin) og skolen har som ambition, at alle elever går til afgangsprøven efter endt skolegang. Heltidsundervisningens kapacitet er 12 pladser, og elever indskrives løbende gennem skoleåret, hvor de tilbydes undervisning i et tæt og trygt miljø med faste rammer og megen voksenkontakt. Almen undervisning Almenundervisningen er en skal-opgave. I almen undervisning, hvor fritidsundervisningen indgår, optages unge fra Hvidovre fra 6. klasse og indtil det 21. år. Mange elever deltager i undervisningen på flere forskellige hold. Fritidsundervisningen varetages af ca. 75 timelønnede ad-hoc ansatte lærere. 66

71 Figur 1: Antal unge i almenundervisningen 12 år (6. klasse) 21 år, skoleåret Antal unge i almenundervisningen fordelt på alder år år år Figur 1 viser, at der i skoleåret var i alt 2147 unge, der deltog i almenundervisningen på Ungdomsskolen. Den største elevgruppe var de årige med 1050 elever mens de årige udgjorde den mindste gruppe med 112 elever. Samarbejde med kommunens folkeskoler I Folkeskoleloven 3 er der som konsekvens af folkeskolereformen krav om at samarbejde mellem folkeskolerne og blandt andre Ungdomsskolen skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål. Eksempelvis i forhold til folkeskolens fag og obligatoriske emner. Ungdomsskolen varetager undervisning i de obligatoriske emner Uddannelse og Job herunder Førstehjælp til alle elever fra alle folkeskoler i kommunen. Ungdomsskolen fik nye lokaler i Enghøjhuset i august 2014, hvor også Sporet (specialtilbud i grundskolen), Ungdommens Uddannelsesvejledning og Ungeindsatsen har lokaler. Samlingen af en række centrale funktioner omkring unge i Hvidovre Kommune skaber synergier og enklere samarbejdsmuligheder, der fortsat er under udvikling. 3 Jf. LBK nr af 14/12/

72 Centrale udgiftsposter Ungdomsskolen (USK) er en kontraktvirksomhed. Rammebeløbet vedrørende almenundervisningen reguleres i henhold til befolkningsprognosens folketal for de årige. For heltidsundervisningen reguleres i henhold til aktuel kapacitet. Figur 2: Ungdomsskolens forbrug fordelt på større poster, 2017 Ungdomskolens kontrakt USK Generelt USK Almenundervisning USK Heltidsundervisning 27% 35% 38% Ungdomsskolens samlede forbrug var i 2017 på i alt 10,1 mio. kr. Udgifterne fordeler sig inden for tre hovedområder. Personaleudgifter udgør den absolut største udgift inden for alle områder Ungdomsskolen generelt (35 pct.) udgør løn til ledelse og sekretariat samt udgifter til lokaler, it, inventar og kontorhold Heltidsundervisning (27 pct.) udgør hovedsageligt løn til lærere og en afdelingsleder, der er ansat med både ledelsestid og undervisningstid. Sekretærbistand svarer til ca. 1/3 stilling. Almenundervisning/ fritid (38 pct.) omfatter hovedsageligt aflønning af lærere i almenundervisningen. Udgiftsniveau på almenområdet og for Ungdomsskolen generelt Det er op til den enkelte kommune at beslutte niveauet for de almene fritidstilbud, sådan at kommunen gennem Ungdomsskolen sikrer unge et alsidigt tilbud. En række af de opgaver, Ungdomsskolen varetager, følger af politiske beslutninger. Heriblandt er: - Aktiviteter på havnen i form af eksisterende tilbud til alle folkeskoler om En dag på havnen. Ungdomsskolen bidrager gennem undervisningen til at opfylde folkeskolereformens målsætninger om understøttende undervisning og åben skole - Valgfag og talenthold for udskolingselever - Kursus for ældre elever, der følger yngre elever til skole i Følgevenner, hvor Ungdomsskolen står for at undervise eleverne i trafiksikkerhed, førstehjælp m.v. 4 - Som et led i kommunens Rusmiddelhandleplan (2014) varetager Ungdomsskolen undervisning i 5. klasse, der handler om social pejling, i 6. og 7. klasse, der har til formål at udsætte unges rygedebut samt undervisning i 9. kl., der har til formål at påvirke de unges alkoholvaner. 5 4 Børne- og Undervisningsudvalget, december Kommunalbestyrelsen, oktober

73 - De unge stemmer, der er en indsats for unges demokratidannelse, blev etableret i forlængelse af, at Ungdomsrådet blev nedlagt i maj Benchmarking med andre kommuner Graf 1: Udgift pr årig i seks kommuner og i hele landet Udgift pr år Kroner 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Balleru p Kilde: Danmarks Statistik 2016 Hvidov re Tårnby Gnsn.s ml.ko mm Hele landet Rødovr e Helsing ør Glostr up Udgift pr år 1,73 2,59 3,16 3,92 4,28 5,06 5,39 7,64 Graf 1 viser, at Hvidovre har en udgift pr årig på kr. Figuren viser også, at der er store forskelle i udgifter til Ungdomsskolen i sammenligningskommunerne. De store forskelle skal ses som følge af forskelle i ungdomsskolernes opgaver i hver kommune, på grund af lovgivningens kan og skal opgaver. Figuren kan således ikke bruges til at foretage en direkte sammenligning mellem kommuner, idet de afbildede udgifter i højere grad afspejler forskelle i de opgaver Ungdomsskolerne varetager. I Glostrup og Rødovre kommune varetager Ungdomsskolen heltidsundervisning som i Hvidovre. I Glostrup, Helsingør og Rødovre kommune ligger 10. klasse under Ungdomsskolen. Endelig varetager Ungdomsskolen i Glostrup også klub- og fritidstilbud. Det overordnede billede af udgifterne pr årig afspejler således alene, at der er forskelle imellem de opgaver, der varetages af Ungdomsskolen. I forhold til almendelen (hvor fritidsundervisningen indgår) er der ligeledes kommunerne imellem store forskelle på, hvor mange unge, der benytter Ungdomsskolens tilbud, hvilket også kan have indflydelse på udgiftsniveauet. 6 Kommunalbestyrelsen vedtog at omlægge Ungdomsrådet til en pulje, som unge kan søge til maj

74 Graf 2: Andel årige, der benytter Ungdomsskolen Andel årige, der benytter Ungdomsskolen 50,00% 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% 45,40% 38,70% 21,20% 14,10% 16,50% 9,40% 4,20% Glostrup Rødovre Helsingør Ballerup Hele landet Hvidovre Tårnby Kilde: Hvidovre Ungdomsskole 2018 Det fremgår af graf 2, at 38,7 % af de årige i Hvidovre Kommune benytter sig af Ungdomsskolens tilbud. Sammenlignet med landsgennemsnittet er der flere Hvidovre børn i aldersgruppen, der benytter sig af ungdomsskolen. I forhold til sammenligningskommunerne er det kun Tårnby Kommune, der har en højere andel årige (45,4 %), der benytter sig af Ungdomsskolens tilbud. Barnets tidlige kendskab til Ungdomsskolen øger muligheden for at barnet som ung fortsat bevarer sin gang på Ungdomsskolen. Graf 3: Andel årige, der benytter Ungdomsskolen Andel årige, der benytter Ungdomsskolen 70,0% 60,0% 56,3% 59,0% 50,0% 40,0% 36,4% 41,8% 45,4% 30,0% 20,0% 10,0% 25,0% 27,0% 0,0% Rødovre Glostrup Hele landet Hvidovre Ballerup Tårnby Helsingør Kilde: Hvidovre Ungdomsskole 2018 Graf 3 viser, at 41,8 % af de årige i Hvidovre Kommune benytter sig af Ungdomsskolens tilbud. Sammenlignet med landsgennemsnittet er der flere Hvidovrebørn i aldersgruppen, der benytter sig af ungdomsskolen. Ungdomsskolen i Hvidovre Kommune arbejder med at udvikle de unges faglige, personlige og sociale kompetencer samt at understøtte unges uddannelsesparathed og overgangsrobusthed, så flest muligt 70

75 kan fuldføre grundskolen og påbegynde en ungdomsuddannelse. Samtidig danner Ungdomsskolen ramme for et trygt fællesskab og et aktivt og udviklende fritidsliv. Politiske beslutninger og aftaler Børne og Ungepolitik, : den sammenhængende børne og ungepolitik på børne- og ungeområdet i Hvidovre Kommune. Styrelsesvedtægt for Hvidovre Ungdomsskole, 2017 Herudover også: - Valgfag og talenthold for udskolingselever som led i Kvalitetsløftet, Skoleudvalget, september Følgevenner, Børne- og Undervisningsudvalget, december Kommunens Rusmiddelhandleplan (2014), Kommunalbestyrelsen, oktober De unge stemmer, der er en indsats for unges demokratidannelse, blev etableret i forlængelse af, at Ungdomsrådet blev nedlagt i maj 2015, Kommunalbestyrelsen, maj Økonomisk samarbejde mellem Ungdomsskolen og folkeskolerne, Børne- og Undervisningsudvalget, maj Varetagelse af førstehjælpskursus for svømmelærere, Børne- og Undervisningsudvalget, april Konklusion af benchmark Der er foretaget konsekvensberegninger af udgift pr årige, som de fremgår af graf 1. Nettodriftsudgifterne er sat i forhold til henholdsvis: Landsgennemsnittet Gennemsnitsudgiften for de fem sammenligningskommuner. I mio. kr. Afvigelse i forhold til landsgennemsnittet Afvigelse i forhold til sammenligningsgruppen Regnskab Budgetændring Budgetændring = lavere udgiftsniveau end sammenligningskm. - = reduktion - = reduktion Indarbejdede budgetændringer - Ungdomsskolens medvirken i den understøttende undervisning i folkeskolerne) 0,6 - -5,3-4,2 Beregnet med udgangspunkt i samlet antal årige i 1.kvartal

76 Ældre- og Sundhedsudvalget 72

77 Afdækkende analyse - Hjemmehjælp Beslutningstema Tal fra KL s Kommunaløkonomiske Forum (KØF) viser, at nettodriftsudgifterne til pleje og omsorg pr. 65+ årig i 2016 udgjorde kr. 1 i Hvidovre Kommune. Tabel 1 viser, at Hvidovre Kommune på landsplan ligger på plads 85 ud af 98 kommuner, hvor Egedal Kommune har færrest udgifter og Faaborg-Midtfyn flest udgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årig. Udgifter til pleje og omsorg er udgifter til både hjemmehjælp, plejeboliger og nogle hjælpemidler. Tilsvarende viser tallene fra KL s Kommunaløkonomiske Forum, at nettodriftsudgifterne til området for voksenhandicap mv. pr årig i 2016 udgjorde kr. 2 Det placerer kommunen som den 17. dyreste kommune i landet, blandt de opgjorte kommuner. Tabel 1 KØF Nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årig i regnskab 2016, (18-pl og B18- opgaveniveau), kr. Bedst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Egedal 85 Dårligst placerede kommune Faaborg- Midtfyn Tabel 1 viser resultatet af en sammenligning af alle landets kommuner. I nærværende analyse vil, der dels blive anvendt FLIS data på landsplan, jf. tal fra KL s Kommunaløkonomiske forum og dels FLIS data for de 5 mest sammenlignelige kommuner i Region Hovedstaden på ældreområdet. Det grundlæggende princip ved FLIS udvælgelsen af de mest sammenlignelige kommuner, er at den enkelte kommune sammenlignes med kommuner, der ligner den pågældende kommune mest på en række strukturelle rammebetingelser. Der er tale om strukturelle rammebetingelser, som kommunerne har vanskeligt ved at påvirke på kort sigt, fx beskatningsgrundlag, indbyggernes alders- og kønssammensætning, indbyggertal, befolkningstæthed m.v. Denne analyse har til formål, at afdække, om der på hjemmehjælpsområdet er faktorer, der kan forklare kommunens placering, når det handler om udgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årig og udgifter til voksenhandicappede mv., herunder om placeringerne er udtryk for et valgt serviceniveau eller forklares af andre faktorer. For at perspektivere faktorerne sammenlignes der med tilsvarende udgifter i Brøndby, Gladsaxe, Glostrup og Herlev og Tårnby kommuner. Kommunerne er valgt ud fra KL s analyser (FLIS) af, hvilke kommuner i Region Hovedstaden, der er mest sammenlignelige med Hvidovre Kommune på ældreområdet. Hvidovre Kommune anvendte 106,4 mio. kr. i 2016 på hjemmehjælpsområdet, som i analysen omfatter områderne personlig og praktisk hjælp herunder indkøbsordning og madservice efter Servicelovens KØF, 2017: Kend din kommune. Brug nøgletal i styringen, s KØF, 2017: Kend din kommune. Brug nøgletal i styringen, s

78 Figur 1 Hjemmehjælp, fordeling på 83, regnskab % 2% Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) Indkøbsordning Madservice 96% Kilde: kommunens økonomisystem Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har i henhold til Servicelovens 83 pligt til at sikre, at personer, der midlertidigt eller varigt har behov for personlig hjælp og pleje og praktisk hjælp og støtte til nødvendige opgaver i hjemmet og madservice, kan få tilbud om hjælp til disse funktioner. Kommunalbestyrelsen skal skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter Servicelovens 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. I 2016 var der i Hvidovre visiteret borgere til hjemmehjælp (gennemsnit pr. måned). Heraf var 251 borgere visiteret til madlevering (gennemsnit pr. måned). 3 Der er flere faktorer, som kan påvirke økonomien på hjemmehjælpsområdet. Udgiftsniveauet påvirkes fx af timepris og serviceniveau. Budgetanalysen viser, at Hvidovre Kommunes timepris på personlig hjælp ligger i niveau med de øvrige kommuner. Timeprisen på øvrig tid og praktisk hjælp svarer nogenlunde til gennemsnittet. Hvidovre Kommune ligger på gennemsnittet sammenlignet med de øvrige kommuner i forhold til gennemsnitlig visiterede tid pr. borger i aldersgruppen årige, og tæt på gennemsnittet for de øvrige alderskategorier undtaget de 80 + årige, hvor der er den største afvigelse. En sammenligning af udgiften pr. hjemmehjælpsmodtager viser, at en hjemmehjælpsmodtager i Hvidovre Kommune ligger kr. over gennemsnittet for sammenligningskommunerne. 3 Data fra KMD-care 74

79 Faktor 1: Timeprisen pr. hjemmehjælpstime i Hvidovre har betydning for Hvidovre Kommunes udgifter på hjemmehjælpsområdet sammenlignet med sammenligningskommunerne Figur 2 Hjemmehjælp, timetakst 2016, ekstern leverandør Hvidovre Kommune Brøndby Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Middel Personlig pleje, dagtimer Personlig pleje, øvrig tid Praktisk hjælp Kilde: Timepriser oplyst af kommunerne En høj timepris kan være udtryk for, at den leverede hjemmehjælp er af højere kvalitet end sammenligningskommunerne med en lavere timetakst, idet det kan være udtryk for, at der er ansat medarbejdere med flere kompetencer og stillet højere faglige og økonomiske krav til leverandørerne. Medarbejdere med højere kompetenceniveau i hjemmeplejen er en afgørende forudsætning for, at borgerne får den rette hjælp. Og kommunerne skal ruste sig til de nye udfordringer på hjemmehjælpsområdet, herunder arbejdet med rehabilitering og de mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. 4 Men beregningen af timeprisen er mere kompleks, og indeholder alle direkte og indirekte omkostninger herunder afskrivninger på anlæg og fællesomkostninger til administration. En mere tilbundsgående analyse af timeprisen kan således gå på sammenligning af medarbejderkvalifikationer og brugertidsprocenter med sammenligningskommunerne. Derudover kan timeprisen være påvirket af, om en kommune fx ved et udbud har opnået en fordelagtig pris. Faktor 2: Serviceniveauet i Hvidovre Kommune har betydning for udgifterne på hjemmehjælpsområdet sammenlignet med sammenligningskommunerne De borgere, der modtager hjælp har typisk et stort behov for hjælp, og mange har en kompleks og/eller omfattende funktionsnedsættelse. Samtidig arbejder kommunerne med rehabilitering for at gøre de ældre mest muligt selvhjulpne. Der er en forholdsvis stor forskel mellem kommunerne på, hvor mange timers hjælp de årige får jf. tabel 2. Den forskel kan formentlig ikke alene forklares ud fra sundhedstilstanden. Den gennemsnitlig visiterede tid pr. borger kan være et udtryk for serviceniveauet. På landsplan placerer Hvidovre sig som den kommune, der har den 29. højeste gennemsnitlige visiterede tid for årige. 4 Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen, kap. 8, Medarbejdernes kompetencer. 75

80 Tabel 2 KØF Gennemsnitligt antal visiterede timer til hjemmehjælp i eget hjem pr. uge for årige, 2016 Bedst placerede kommune Odense Hvidovre Kommune placering Dårligst placerede kommune 29 Vordingborg 2,4 3,5 9,1 Tidligere har det primært været de yngre ældre under 80 år, der har vokset i antal men i de kommende år vil de være de ældre over 80 år, hvor den største vækst bliver set. Behovet for hjælp stiger typisk med alderen, og den gennemsnitlige alder for, hvornår de ældre får hjemmehjælp første gang er omkring de 80 år. Derfor vil stigningen i ældre over 80 år alt andet lige komme til at forstærke det demografiske udgiftspres, som kommunerne oplever i disse år. Nøgletallet er dels påvirket af sundhedstilstanden hos de ældre i den enkelte kommune og dels af de politisk fastlagte serviceniveau. Som kommune er det vigtigt at forholde sig til om nøgletallet har det niveau, som man ønsker. Tabel 3 KØF Gennemsnitligt antal visiterede timer til hjemmehjælp i eget hjem pr. uge for 80+ årige, 2016 Bedst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Dårligst placerede kommune Morsø 50 Syddjurs 2,3 4,1 6,7 En sammenligning af den gennemsnitlig visiterede tid er således en måde, at sammenligne Hvidovre Kommunes serviceniveau med sammenligningskommunernes serviceniveau uafhængigt af, om der anvendes en styringsmodel, der bygger på visitation i enkeltydelser, som Hvidovre Kommune anvender eller i pakker. Den gennemsnitlig visiterede tid pr. borger er et udtryk for den hjemmehjælp borgerne alt i alt er visiteret til i gennemsnit. Figur 3 viser, at Hvidovre Kommune ligger på gennemsnittet sammenlignet med de øvrige kommuner i forhold til gennemsnitlig visiterede tid pr. borger i aldersgruppen årige, og tæt på gennemsnittet for de øvrige alderskategorier undtaget de 80 + årige, hvor der er den største afvigelse. 76

81 Figur 3: Oversigt over gennemsnitlig visiterede timer pr. uge til hjemmehjælp (egen bolig) til modtagere af hjemmehjælp i Hvidovre og i sammenligningskommunerne i ,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Hvidovre Kommune 5 mest sammenligneli ge region - Ældre Brøndby Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Herlev Kommune Tårnby Kommune 90+årige 4,7 4,4 4,8 5,8 2,3 3,1 2,8 80+årige 4,1 3,6 4,1 4,9 1,9 3,1 2,4 65+årige 3,9 3,7 4,3 4,8 2,2 3,0 2, årige 5,0 5,0 6,0 6,6 3,5 2,1 5,7 Kilde: FLIS ældrenøgletal Som det fremgår af figur 4, er den gennemsnitlige udgift pr. hjemmehjælpsmodtager i Hvidovre Kommune 18 år og derover lavere end gennemsnittet sammenlignet med sammenligningskommunerne. Til gengæld er udgiften til hjemmehjælpsmodtagere pr. 65 år og derover højere end gennemsnittet. Sagt med andre ord, bruger Hvidovre Kommune flere penge på hjemmehjælp i forhold til, hvor mange 65 årige og derover, der i kommunen, mens den enkelte hjemmehjælpsmodtager på 18 år og derover koster mindre end sammenligningskommunerne. Dvs. Hvidovre Kommune har flere hjemmehjælpsmodtagere, der skal dele udgiften end sammenligningskommunerne. 77

82 Figur 4: Gennemsnitlig årlig udgift pr. hjemmehjælpsmodtager, regnskab Udg hjemmehjælp egen bolig pr. 80+årig - Udg hjemmehjælp egen bolig pr. 65+årig 0 Hvidovre Kommune 5 mest sammenlig nelige region - Ældre Brøndby Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Tårnby Kommune Gns.udgift pr. hjemmehjælpsmodt Kilde: FLIS ældrenøgletal, Herlev er trukket ud, idet der er tvivl om validiteten. Tabel 4 KØF 2018 Bedst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Dårligst placerede kommune 6.1 Gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmehjælp i eget hjem for 65+ årige, 2016 Hørsholm 30 Ishøj 81,7 79,8 76,0 Gennemsnitsalderen for nyvisiterede til hjemmehjælp i eget hjem er en indikator for sundhedstilstanden blandt de ældre, men nøgletallet siger også noget om det valgte serviceniveau i den enkelte kommune. Det understreges af de store forskelle mellem kommunerne på landsplan, hvor der er 5,7 års forskel mellem Hørsholm og Ishøj. 78

83 Figur 5: Gennemsnitsalderen for nyvisiterede til hjemmehjælp blandt 65+-årige i Hvidovre Kommune og sammenligningskommunerne i 2016 Gennemsnitsalder nyvisiterede hjemmehjælp Alder 81,0 80,5 80,0 79,5 79,0 78,5 78,0 - Gns.alder nyvisiterede hjemmehjælp Hvidovr e Komm une 5 mest samme nligneli ge region - Ældre Brøndb y Komm une Gladsa xe Komm une Glostru p Komm une Herlev Komm une Tårnby Komm une 79,8 80,2 79,1 80,8 80,7 79,7 80,1 Kilde: FLIS ældrenøgletal Forskellen mellem Hvidovre Kommune og sammenligningskommuner, jf. figur 5 er dog væsentligt mindre, således er forskellen mellem Hvidovre og Gladsaxe 1 år. Spørgsmålet er om forskellen kan forklares med en dårligere sundhedstilstand i Hvidovre, eller om der reelt er et andet serviceniveau. Faktor 3: Andelen af borgere der er visiteret til hjemmehjælp i Hvidovre Kommune har betydning for udgifterne til hjemmehjælp sammenlignet med sammenligningskommunerne Andelen af borgere, der modtager hjemmehjælp kan ligesom gennemsnitlig visiteret tid være et udtryk for serviceniveauet. Det kan imidlertid også være et udtryk for, hvordan borgerne eller kommunen benytter tilstødende tilbud. Hvis der fx er en større tendens til at søge plejebolig blandt de ældre, kan det have betydning for andelen af særligt 80+årige, der modtager hjemmehjælp. Tabel 5 KØF Andel årige, der modtager hjemmehjælp i eget hjem i pct., 2016 Bedst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Dårligst placerede kommune Tårnby 80 Ishøj 2,1 6,4 8,9 Det er interessant, at bedst placerede kommune er Tårnby, som er med i Hvidovre Kommunes sammenligningsgruppe. Forskellen mellem Tårnby og Hvidovre er 4,3 pct. Tabel 6 KØF Andel 80+ årige, der modtager hjemmehjælp i eget hjem i pct., 2016 Bedst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Dårligst placerede kommune Allerød 85 Læsø 19,0 34,0 41,1 79

84 I forhold til sammenligningskommunerne ligger Hvidovre Kommune over gennemsnittet for aldersgrupper. For de ældste aldersgrupper er en mulig forklaring, at det sker med henblik på at reducere presset på efterspørgslen efter kommunens plejeboliger. Figur 6: Andel borgere 65 + år, der modtager hjemmehjælp i egen bolig i 2016, pct. 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Hvidovre Kommune 5 mest sammenli gnelige region - Ældre Brøndby Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Herlev Kommune Tårnby Kommune 90+ år, pct 49,6 37,1 47,0 40,3 37,8 32,1 27, år, pct 38,5 29,0 33,6 28,6 30,3 29,4 24, år, pct 25,6 18,4 22,3 14,3 21,3 19, år, pct 10,9 9,0 12,4 8,1 9,3 6, år, pct. 6,2 4,7 6,6 4,4 5,6 5,3 2, år, pct 3,6 2,9 3,5 3,0 3,4 3,3 1,9 Kilde: FLIS ældrenøgletal Andelen af modtagere af hjemmehjælp blandt de årige, kan være påvirket af i hvor høj grad kommunen har tilbud i eget regi eller køber tilbud i andre kommuner på det voksenspecialiserede område. En afklaring af dette vil kræve en særskilt analyse. Sammenlignet med sammenligningskommunerne ligger Hvidovre Kommune lidt under gennemsnittet for antal hjemmehjælpsmodtagere blandt de årige, der får personlig hjælp, mens kommunen ligger lidt over gennemsnittet for de årige, der får praktisk hjælp. 80

85 Figur 7: Antal borgere, år, der modtager hjemmehjælp i egen bolig i ,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 - Antal prakt.hjælp u. 65 pr år - Antal pers. pleje u. 65 pr år Hvidovr e Kommu ne 5 mest sammen lignelige region - Ældre Brøndby Kommu ne Gladsax e Kommu ne Glostrup Kommu ne Herlev Kommu ne Tårnby Kommu ne 6,9 5,0 5,8 4,0 7,2 7,1 3,3 3,0 2,6 3,7 2,6 2,9 2,4 1,8 Kilde: FLIS ældrenøgletal Hjemmehjælpsområdets budget Nedenstående tabel 1 indeholder hhv. regnskabstal for 2016 og 2017 samt budgettal for Tabel 1: Hjemmehjælp i Hvidovre Kommune, opgjort i kr priser I kr. Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Hjemmehjælp Indkøbsordning Kilde: kommunens økonomisystem Politiske beslutninger og aftaler Kommunalbestyrelsen fastlægger én gang årligt serviceniveauet på hjemmehjælpsområdet ved vedtagelsen af kvalitetsstandarder for området. Fastlæggelsen af kvalitetsstandarderne på ældreområdet tager blandt andet afsæt i værdierne i Hvidovre Kommunes Ældrepolitik: Medmenneskelighed, tryghed og værdighed, og i Sundhedspolitikkens fokus på Sundhed i hverdagen og Støtte til at leve sundt og leve med sygdom. I forbindelse med indgåelsen af aftalen om budget 2016 og overslagsårene, blev det besluttet, at demografifremskrivningen på ældreområdet fra 2016 og frem reduceres med 1,5 mio. kr. årligt. Efterfølgende er reduktionen annulleret ved at tilføre midlerne fra Værdighedsmilliarden. Da der i 2016 er igangsat forhandling med leverandører af indkøbsordning med henblik på at nedbringe udgifterne til indkøbsordningen, er denne faktor ikke medtaget i analysen. 81

86 Konklusion Konsekvens ved tilpasning af udgiftsniveau til gennemsnittet i sammenligningskommuner. I mio. kr. Regnskab 2016 "-" lavere udgiftsniv. end sammenligningskm. Budgetændring 2017 "-" = reduktion Budgetændring 2018 "-" = reduktion Afvigelse i forhold til sammenligningsgruppen: Service udg. Til hjemmehjælp pr årig 10,8 82

87 Afdækkende analyse - Hjemmesygepleje Beslutningstema Tal fra KL s Kommunaløkonomiske Forum (KØF) viser, at nettodriftsudgifterne til pleje og omsorg pr. 65+ årig i 2016 udgjorde kr. 1 i Hvidovre Kommune. Tabel 1 viser, at Hvidovre Kommune på landsplan ligger på plads 85 ud af 98 kommuner, hvor Egedal Kommune har færrest udgifter og Faaborg-Midtfyn flest udgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årig. Udgifter til pleje og omsorg er udgifter til både hjemmehjælp, plejeboliger og nogle hjælpemidler. Tabel 1 KØF Nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årig i regnskab 2016, (18-pl og B18- opgaveniveau), kr. Bedst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Egedal 85 Dårligst placerede kommune Faaborg- Midtfyn Tabel 1 viser resultatet af en sammenligning af alle landets kommuner. I nærværende analyse vil, der dels blive anvendt FLIS data på landsplan, jf. tal fra KL s Kommunaløkonomiske forum og dels FLIS data for de 5 mest sammenlignelige kommuner i Region Hovedstaden på ældreområdet. Det grundlæggende princip ved FLIS udvælgelsen af de mest sammenlignelige kommuner, er at den enkelte kommune sammenlignes med kommuner, der ligner den pågældende kommune mest på en række strukturelle rammebetingelser. Der er tale om strukturelle rammebetingelser, som kommunerne har vanskeligt ved at påvirke på kort sigt, fx beskatningsgrundlag, indbyggernes alders- og kønssammensætning, indbyggertal, befolkningstæthed m.v. Denne analyse har til formål, at afdække, om der på hjemmesygeplejeområdet er faktorer, der kan forklare kommunens placering, når det handler om udgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årig, herunder om placeringerne er udtryk for et valgt serviceniveau eller forklares af andre faktorer. Figur 1: Hjemmesygeplejen, fordeling på udgiftsområder, regnskab % 1% 9% Løn, personale Ledelse, stab, administration Sygeartikler og øvrige driftsmidler Ejendomsudgifter 88% Kilde: Kommunens økonomisystem 1 KØF, 2017: Kend din kommune. Brug nøgletal i styringen, s

88 I analysen er der, for at perspektivere udgifterne til hjemmesygepleje sammenlignet med tilsvarende udgifter i Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev og Tårnby. Kommunerne er valgt ud fra KL s analyser (FLIS) af, hvilke kommuner i Region Hovedstaden, der er mest sammenlignelige med Hvidovre Kommune på ældreområdet. Hvidovre Kommune anvendte i 2016, 24,4 mio. kr. til hjemmesygepleje. Det svarer til, at der anvendes 469 kr. pr. indbygger til hjemmesygepleje. Hvidovre Kommune placerer sig lidt under gennemsnittet, når der sammenlignes med de øvrige kommuner. Brøndby Kommune anvender kr. pr. indbygger, mens Tårnby anvender 328 kr. pr. indbygger. Figur 2: Udgift til hjemmesygepleje pr. indbygger i 2016 i Hvidovre Kommune og sammenligningskommunerne Hvidovr e Kommu ne Brøndby Kommu ne Gladsax e Kommu ne Glostrup Kommu ne Herlev Kommu ne Tårnby Gennem snit Udgifter 2016 pr. indbygger Kilde: Danmarks Statisk REGK53 (kommunernes driftsregnskab hjemmesygepleje), Danmarks Statistik Folketal 2016K1 Den sygeplejemæssige organisering i kommunerne er dog ikke helt sammenlignelig. I Hvidovre Kommune dækkes den sygeplejefaglige bistand for både hjemmeboende og borgere på plejecenter i nattevagten af hjemmesygeplejen. I Herlev yder hjemmesygeplejen nødvendig sygepleje i ubekvem tid på plejecentrene og hjælper desuden ved kompliceret sårpleje. I Gladsaxe yder hjemmesygeplejen nødvendig sygepleje i ubekvem tid på plejecentrene samt assisterer ved sygdom og ferie på plejecentrene. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen er i henhold til Sundhedslovens 138 ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. I 2016 var Hjemmesygeplejen i kontakt med borgere 2. Ydelserne, der leveres, spænder fra daglige besøg gennem hele året med henblik på fx medicingivning, sårpleje og palliativ pleje af døende i et afgrænset tidsrum og til opfølgende besøg efter udskrivelse fra hospitalet. Flere faktorer påvirker økonomien for Hjemmesygeplejen. Udgiftsniveauet påvirkes fx af ydelsestyngden (ydelsernes omfang), personalesammensætningen, bruger-tids-procenten (den andel af medarbejdernes tid, hvor de er i direkte kontakt med borgeren) 3, antallet af leverede timer og antallet af henvisninger fra hospitalerne. 2 Oplysninger fra omsorgssystemet KMDcare 3 Det skal bemærkes, at tiden hos borgeren i sig selv ikke siger noget, hvis der ikke samtidig er fokus på kvaliteten af de leverede ydelser, så behandlingen af borgeren ikke trækkes unødigt ud. 84

89 Faktor 1: Hvidovre Kommunes udgift til hjemmesygepleje pr. borger, som modtager hjemmesygepleje har betydning for udgifterne sammenlignet med sammenligningskommunerne Udgiften til sygepleje pr. modtager kan være et udtryk for det gennemsnitlige behov for hjemmesygepleje pr. modtager, men det kan fx også være et udtryk for serviceniveauet i hjemmesygeplejen. Hvidovre Kommunes udgift til sygepleje pr. borger, som modtager hjemmesygepleje svarer til gennemsnittet pr årige, men ligger over gennemsnittet for 80 + årige. Tårnby har den laveste udgift. 4 Figur 3: Udgift til hjemmesygepleje pr årige og 80 + årig i 2016 Kilde: FLIS ældrenøgletal Hvidovre Kommune 5 mest sammenli gnelige region - Ældre Brøndby Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Herlev Kommune Tårnby Kommune - Udg. hjemmesygepleje pr. 80+årig Udg. hjemmesygepleje pr. 65+årig Figur 4: Udgift til hjemmesygepleje pr. hjemmesygeplejemodtager pr. 18 år + i ,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Hvidovre 5 mest sammenli gnelige region ældre Brøndby Gladsaxe Glostrup Herlev Tårnby Udgift pr. hjemmesygeplejemodtager 20,2 20,7 38,2 14,1 6,2 24,4 20,9 Kilde: Danmarks Statisk, HJSP02 (hjemmesygeplejemodtagere) og REGK53 (kommunernes driftsregnskab på hjemmesygepleje). Danmarks Statistik bemærker, at der tilrådes varsomhed ved sammenligning af antallet af hjemmesygeplejemodtagere, da der er forskelle i registreringspraksis 4 Fremgår af Afdækkende analyse Plejecentre 85

90 Faktor 2: Ydelser pr. besøg, ydelser pr. modtager og besøg pr. modtager har betydning for kommunens udgifter til hjemmesygeplejeområdet sammenlignet med sammenligningskommunerne 5 Antallet af ydelser pr. modtager og besøg pr. modtager kan være et udtryk for kompleksiteten i borgerens situation, for eksempel kan der for borgere med psykiske problemstillinger eller demens være behov for et tæt samarbejde med læger, sagsbehandlere eller andre faggrupper. Det må således forudsættes, at den borger, der får flere ydelser og besøg har et større plejebehov/kompleksitet end en borger, der får færre ydelser og færre besøg. Helt overordnet er der i udvælgelsen af sammenligningskommunerne taget højde for sociodemografiske forskelle, og forekomsten af borgere med fx komplekse behov må derfor forventes, at være nogenlunde ensartet mellem kommunerne. Selvom sammenligningskommunerne har de samme socioøkonomiske forudsætninger, kan forskelle i arbejdets tilrettelæggelse på den ene side og forskelle i kommunernes øvrige tilbud på den anden side bevirke, at antallet af ydelser og besøg kan være forskelligt. Det kan fx være, at der i én kommune er en større tendens til, at borgere med omfattende problemstillinger vælger af bo i plejebolig end i en anden. Derved kan der også være variation i det gennemsnitlige behov for sygepleje blandt de hjemmeboende borgere. Som det fremgår af tabellen nedenfor placerer Hvidovre Kommune sig som den kommune med absolut flest ydelser og besøg pr. hjemmeplejemodtager. Da udgiften pr. person, der modtager hjemmesygepleje i Hvidovre er under gennemsnittet jf. figur 1, kan det enten forklares med, at lønniveauet er lavere fx pga. færre sygeplejersker, eller at besøgene er af kortere varighed, end sammenligningskommunerne. Figur 5: Antal ydelser pr. besøg, ydelser pr. modtager og besøg pr. modtager i hjemmesygepleje i Hvidovre Kommune og sammenligningskommunerne 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Hvidovre 5 mest sammenli gnelige region - Ældre Brøndby Gladsaxe Glostrup Herlev Tårnby Ydelser pr. besøg 1,5 1,3 1,5 1,2 1,2 1,2 1,2 Ydelse pr. modtager 63,2 39,9 48,4 45,7 11,2 37,2 34,0 Besøg pr. modtager 41,3 29,9 32,9 37,6 9,2 30,6 28,0 Kilde: Danmarks Statistik HJSP02. Danmarks Statistik bemærker, at der tilrådes varsomhed ved sammenligning af kommuner, da der er forskelle i registreringspraksis. Statistikken giver anledning til en nærmere analyse. Faktor 3: Antallet af henvisninger til hjemmesygepleje fra Regionens hospitaler har betydning for udgifterne på hjemmesygeplejeområdet sammenlignet med sammenligningskommunerne Hjemmesygeplejen modtager henvisninger fra både praktiserende læge og hospital. Henvisninger fra de praktiserende læger kan fx være sårpleje, mens henvisninger fra hospital sker i forbindelse med udskrivelse og har behov for sygepleje i kommunen. Hjemmesygeplejen er forpligtet til at levere 5 I Analyse Hjemmesygeplejen, 2014, blev anvendt leverede timer. Det er efterfølgende konstateret, at hjemmesygeplejen i Hvidovre Kommune har underregistreret på leveret tid. Hverken FLIS eller Danmarks Statistik opgør leverede timer muligvis pga. manglende valide data. Antal ydelser og antal besøg vurderes derimod at have en bedre datakvalitet, idet der skal føres journalnotat for besøg. 86

91 sygeplejen fra både praktiserende læge og hospital. Antallet af henvisninger er sammen med personalenormeringen en faktor, som påvirker serviceniveauet for hjemmesygeplejen. De borgere, der henvises fra praktiserende læge og hospitalerne, er typisk borgere, der har behov for hjemmesygepleje omgående, og opgaverne kan derfor ikke langtidsplanlægges. Figur 6 viser antallet af modtagne henvisninger fra praktiserende læge og hospitaler til sammenligningskommunernes hjemmesygepleje pr indbyggere. For den valgte måned, december 2016 ligger Hvidovre Kommune lidt under gennemsnittet. Der kan være månedlige fluktuationer, men umiddelbart ser det ikke ud til, at Hvidovre Kommune er hårdere presset, end de øvrige kommuner. En endelig konklusion vil dog kræve data for flere måneder Figur 6 Modtagne henvisninger til den kommunale sygepleje, dec ,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Hvidovre Kommune 5 mest sammenlg nelige i region Ældre Brøndby Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Herlev Kommune Tårnby Pr indbygger 0,70 0,82 1,59 0,52 0,58 0,91 0,63 Kilde: Medcom Politiske beslutninger og aftaler Hjemmesygepleje ydes efter Sundhedslovens 138. I henhold til 6 i Sundhedsloven forpligtes kommuner og regioner til at sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv ressourceudnyttelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter én gang årligt serviceniveauet på hjemmesygeplejeområdet ved vedtagelse af kvalitetsstandarder for området. 87

92 Konklusion Konsekvens ved tilpasning af udgiftsniveau til gennemsnit for sammenligningskommuner: I mio. kr. Regnskab 2016 Budgetændring = lavere udgiftsniv. end sammenligningskommuner Udgift hjemmesygepleje pr. indbygger Faktor 1: Udgift til hjemmesygepleje pr. borger (65+ årige) Faktor 1: Udgift til hjemmesygepleje pr. borger (80+ årige) "-" = lavere udgiftsniv. end sammenligningskm. -4,1 0,1 1,1 - = lavere udgiftsniv. end sammenligningskm. Budgetændring = lavere udgiftsniv. end sammenligningskm. 88

93 Afdækkende analyse - Plejecentre Beslutningstema Tal fra KL s Kommunaløkonomiske Forum (KØF) viser, at nettodriftsudgifterne til pleje og omsorg pr. 65+ årig i 2016 udgjorde kr. 1 i Hvidovre Kommune. Tabel 1 viser, at Hvidovre Kommune på landsplan, ligger på plads 85 ud af 98 kommuner, hvor Egedal Kommune er bedst placeret og Faaborg- Midtfyn dårligst placeret, når det handler om de samlede udgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årig, det vil sige udgifter til fx både hjemmehjælp, plejeboliger og nogle hjælpemidler. Tabel 1 Nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr årig i regnskab 2016 KØF Nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årig i regnskab 2016, (18-pl og B18- opgaveniveau), kr. Bedst placerede kommune Hvidovre Kommune placering Egedal 85 Dårligst placerede kommune Faaborg- Midtfyn Denne analyse har til formål at afdække økonomien på plejecenterområdet. I det følgende afdækkes nogle faktorer, der kan have betydning for udgifterne på plejecentersområdet. Budgettet for de kommunale plejecentre er i mio. kr. Heraf er budgettet på Svendebjerghave 34.4 mio. kr. Bruttoudgifterne i regnskab 2016 til de kommunale plejecentre Krogstenshave, Strandmarkshave, Dybenskærhave, Torndalshave, Svendebjerghave og Holmelundsvej fordeler sig således: Figur 1 Udgifter til plejecentrene 2016 Udgifter til plejecentre 1% 0% 1% 0% 2% 0% 5% 6% 7% 78% Plejepersonale Administration og ledelse Cafe Terapi Køkken Rengøring Sygeplejeartikler Teknisk service Vaskeri Øvrig drift 1 KØF, 2018: Kend din kommune. Brug nøgletal i styringen, s

94 For at perspektivere faktorerne sammenlignes der på tilsvarende udgifter Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev og Tårnby. Kommunerne er valgt ud fra KL s analyser (FLIS) af, hvilke kommuner i Region Hovedstaden, der er mest sammenlignelige med Hvidovre Kommune på ældreområdet. Sagsfremstilling Hvidovre Kommune har i alt 395 plejeboliger fordelt på 4 plejecentre og et plejekollektiv. 97 boliger er beliggende på Søvangsgården, som er en selvejende institution med driftsoverenskomst med kommunen. Torndalshave hører ledelsesmæssigt under Strandmarkshave og er målrettet demente. Plejecenteret Krogstenshave har 143 plejeboliger, hvoraf 23 er beskyttede boliger med plejeboligstatus. I plejekollektivet på Holmelundsvej er der 17 boliger, som er målrettet yngre, ikke demente borgere. Tabel 1: Oversigt over plejeboliger pr. 20. maj 2018 Plejehjemplejeboliger (inkl. Beskyttede boliger med plejestatus) Boliger til midlertidigt ophold Beskyttede boliger Boliger for demente I alt Svendbjerghave Retræten Dybenskærhave Krogstenshave Holmelundsvej Torndalshave Strandmarkshave I alt kommunale Søvangsgården I alt Grundet vanskeligheder med at overholde ventetidsgarantien i 2016, besluttede Social- og Sundhedsudvalget den , at fastholde 9 plejeboliger på Svendebjerghave indtil de nye boliger, står klar på Dybenskærhave. Det bemærkes, at ventetiden i 2017 blev reduceret til i gennemsnit 61 dage, og dermed blev ventetidsgarantien overholdt. Afdækningen omfatter plejeboligerne på: Svendebjerghave, Dybenskærhave, Krogstenshave, Strandmarkshave, Torndalshave og Holmelundsvej. I alt 395 boliger. Krogstenshave og Strandmarkshave ejes af Hvidovre Kommune og administreres af boligselskabet DAB. Torndalshave ejes af Hvidovre Kommune og administreres af boligselskabet Lejerbo, Dybenskærhave ejes og administreres af boligselskabet AAB og Holmelundsvej ejes og administreres af boligselskabet Lejerbo. De midlertidige pladser indgår, idet udgiften konteres samme sted, som plejecentrene, og dermed indgår i FLIS ældrenøgletal. Lovgrundlaget for plejecentrene er Lov om almene boliger 5 stk. 2, for så vidt angår de fysiske rammer mens pleje og omsorg ydes efter servicelovens 83. Der er flere faktorer, der kan påvirke økonomien på plejecentrene, det handler blandt andet om udgifter til de fysiske rammer, til pleje og omsorg, hvilke aktiviteter, der er indeholdt i pladsprisen (fx træning og hjælpemidler) og taksten for servicepakken, herunder specifikt taksten for forplejning. I afdækningen er der ikke set på udgifter til fysiske rammer, da det vil være vanskeligt, at etablere et sammenligningsgrundlag. Som det fremgår af Figur 2 var udgiften til plejebolig i 2016 pr årig kr. og pr årig kr. Hvidovre Kommune anvendte i mio. kr. til plejeboligområdet. Søvangsgården, der er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Hvidovre Kommune indgår i regnskabet. Køb og salg af pladser indgår ikke i regnskabet. 90

95 Figur 2: Udgift til plejebolig 2016 i Hvidovre Kommune og sammenligningskommunerne kr Hvidovre Kommu ne 5 mest sammen lignelige region - Ældre Brøndby Kommu ne Gladsax e Kommu ne Glostrup Kommu ne Herlev Kommu ne Tårnby Kommu ne - Udg. plejebolig pr. 80+ årig Udg. plejebolig pr. 65+ årig Kilde: FLIS Ældrenøgletal I forhold til sammenligningskommunerne ligger Hvidovre Kommunes udgift til plejebolig på gennemsnittet for de 65 + årige, men over gennemsnittet for de 80 + årige. Brøndby, Herlev og Tårnby har en højere udgift til plejebolig end Hvidovre, mens Gladsaxe og Glostrup har en lavere udgift. Figur 3: Gennemsnitlig ventetid til plejebolig i 2016 i Hvidovre Kommune og sammenligningskommunerne Gennemsnitlig ventetid til plejebolig (dage) 0 Hvidovre Gennem snit Brøndby Gladsaxe Glostrup Herlev Tårnby Kilde: Danmarks Statistik AED16: Frit boligvalg og gennemsnitlig ventetid til plejehjem og plejebolig. 2 Det er valgt at anvende definitionen fra FLIS: regnskab på , 012 og , 002, 003, 004. (Hvidovre Central Køkken indgår ikke), delt med indbygger 65 + hhv årige. 91

96 Indikatoren for den gennemsnitlige ventetid opgøres i antal dage, og gælder kun for personer, der er blevet visiteret gennem den generelle venteliste. Den gennemsnitlige ventetid på denne liste beregnes på baggrund af de personer som i årets løb har fået tilbudt en bolig, uanset hvornår de er visiteret. Figur 3 viser, at ventetiden i 2016 var 84 dage. Sammenligningskommunerne overholdt alle ventetidsgarantien i Den gennemsnitlige ventetid til plejebolig kan reduceres ved at forebygge, at borgeren får behov for indflytning i plejebolig, eller at tidspunktet udskydes længst muligt, så opholdsperioden i plejebolig forkortes. Det bemærkes, at ventetiden i 2017 i Hvidovre Kommune er reduceret til i gennemsnit 61 dage. Dermed har kommunen overholdt ventetidsgarantien på to måneder. Faktor 1: Personalesammensætningen i Hvidovres plejecentre har betydning for pladspriserne sammenlignet med sammenligningskommunerne Figur 4: Udviklingen i personalesammensætning på plejecentrene i Hvidovre Kommune 3 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Andel sosu-hjælpere 64,5% 61,3% 59,5% Andel sosu-assistenter 30,6% 33,8% 36,1% Andel sygeplejersker 4,9% 4,9% 4,4% Kilde: Det fælleskommunale løndatakontor FLD. Data opgjort pr. nov. Mdr. 2014, 2015 og 2016 I budgetafdækningen 2014 blev der foretaget en sammenligning med Tårnby og Herlev. Sammenligningen viste, at den sygeplejemæssige organisering ikke var helt sammenlignelig. Desuden var konklusionen, at Hvidovre havde en mindre andel social- og sundhedsassistenter ansat end sammenligningskommunerne og dermed en højere andel social- og sundhedshjælpere. I sammenligningskommunerne var der generelt et højere uddannelsesniveau blandt personalet på plejecenterområdet end i Hvidovre Kommune. Konklusionen blev, at der skulle ske en budgetudvidelse på 0,6 mio. kr. i budget 2017 og overslagsårene, hvis Hvidovre Kommune skulle på niveau med sammenligningskommunerne. Lønforskellen på en social- og sundhedsassistent og en social- og sundhedshjælper er kr. pr. måned. 4 3 Sosu-hjælpere: I gruppen er medtalt hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedspersonale, ikke-udd, sundhedsmedhjælpere og sygehjælpere. Sosu-assistenter: Medtalt er plejehjemsassistenter. Sygeplejersker er ekskl. ledende sygeplejersker. 4 Fuldtid mdr arbejdsgiverudgiften 92

97 Øvrige bemærkninger der kan have betydning for pladspriserne sammenlignet med sammenligningskommunerne I henhold til vejledningen til serviceloven er der loft over egenbetalingen for forplejning i plejeboliger. I 2016 var den maksimale beløbsgrænse for madservice i form af fuld forplejning på kr. pr måned, i kr. Rammen for beregningen af borgerens egenbetaling skal tage udgangspunkt i regnskabstal for året før. Der kan dog ikke opkræves mere, end den maksimale beløbsgrænse tilsiger. Hvidovre Kommunes takst følger beløbsgrænsen. Såvel træning efter serviceloven som træning efter sundhedsloven leveres i Hvidovre fra kommunens genoptræning. Det vil sige, at pladsprisen ikke påvirkes af udgifter til terapeuter. Med hensyn til hjælpemidler, så sørger plejecentrene i Hvidovre selv for mindre standardhjælpemidler, herunder APVhjælpemidler. Øvrige hjælpemidler bevilges som for borgere i eget hjem. I Herlev og Gladsaxe ligger udgifter til træning ligeledes udenfor plejecentrenes budget. I Gladsaxe er mindre hjælpemidler en del af pladsprisen, som i Hvidovre. I Herlev ligger udgifterne til mindre hjælpemidler udenfor plejecentrenes budget. I alle fire kommuner bevilges større hjælpemidler fra kommunens hjælpemiddelafdeling. Da området er så forskelligt håndteret i kommunerne, har det ikke været muligt at etablere et sammenligneligt datagrundlag. Fremtidigt behov for plejeboliger Administrationen har udarbejdet en plejeboligprognose, der viser, at der i 2025 vil være behov for 44 ekstra plejeboliger for borgere, der er i målgruppe under Center for Sundhed og Ældre og ca. 16 boliger for borgere, der er i den oprindelige målgruppe under Handicap og Psykiatri. Der pågår aktuelt et arbejde med at flytte opgaven for borgere over 65 år fra Handicap og Psykiatri til Sundhed og Ældre. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet. Politiske beslutninger og aftaler Lovgrundlaget for plejecentrene er Lov om almene boliger 5 stk. 2, for så vidt angår de fysiske rammer mens pleje og omsorg ydes efter servicelovens 83. Kommunalbestyrelsen fastlægger én gang årligt serviceniveauet på plejecentrene ved vedtagelse af kvalitetsstandard for området. Kommunalbestyrelsen fastlægger taksten for servicepakker i plejeboliger som en del af budgetforhandlingen. Konklusion Konsekvens ved tilpasning af udgiftsniveau til gennemsnit for sammenligningskommuner I mio. kr. Regnskab 2016 Budgetændring 2017 Budgetændring = Højere udgiftsniv. end sammenligningskommuner "-"=lavere udgiftsniv. End sammenligningskm. "-"=lavere udgiftsniv. end sammenligningskm. "-"=lavere udgiftsniv. end sammenligningskm. Faktor 1: Udgift pr. plejeboligplads - 65+årige -2,0 93

98 Afdækkende analyse Ambulant genoptræning til voksne Beslutningstema Udviklingen i sundhedsvæsenet med kortere indlæggelsesforløb, flere ambulante behandlinger og nye behandlingsmetoder, har medført en markant stigning i antallet af ambulante genoptræningsforløb, som skal varetages af kommunen. Antallet af genoptræningsforløb efter hospitalsbehandling er næsten fordoblet i perioden fra 2010 til Derudover er der sket en stigning i udgifterne til specialiseret genoptræning på hospitalet og udgifterne til vederlagsfri fysioterapi, der begge finansieres af kommunen men udføres af henholdsvis hospitalet og praktiserende fysioterapeuter. Presset på kommunens genoptræning er således øget væsentligt de senere år. Genoptræningsområdets styringsmodel er særlig sammenlignet med langt de fleste dele af den offentlige sektor, da visitation og finansiering er løsrevet fra hinanden. For så vidt angår almen og specialiseret genoptræning sker visitationen på hospitalerne, mens kommunerne har finansieringsansvaret. Vederlagsfri fysioterapi er lægehenvist, mens finansieringsansvaret er kommunens. Der har været en voldsom stigning af genoptræningsplaner fra 2010 til 2013, men udviklingen har efterfølgende stabiliseret sig. Der er ikke i regi af KL/FLIS-systemet udpeget sammenligningskommuner på sundhedsområdet, og dermed heller ikke for genoptræningsområdet. For at perspektivere faktorerne er derfor valgt at sammenligne med sammenligningskommunerne på ældreområdet. Hvidovre Kommune anvendte i ,7 mio. kr. indenfor områderne almen ambulant genoptræning efter service- og sundhedsloven, specialiseret ambulant genoptræning og vederlagsfri fysioterapi, som er de områder, der er medtaget i denne afdækning. Træningsdelen af sundhedstilbud til voksne (forløbsprogrammer), dele af genoptræningsindsatsen på midlertidige døgnpladser (Svendebjerghave) og specialiseret rehabilitering er ikke omfattet af nærværende afdækning. Figur 1: Udgiftsfordelingen for genoptræning til voksne % Almengenoptræning (både efter service- og sundhedsloven) Specialiseret genoptræning 9% 65% Vederlagsfri fysioterapi Sagsfremstilling Ifølge Sundhedslovens 140 skal Kommunalbestyrelsen tilbyde vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, finansiere specialiseret genoptræning på hospitalerne og finansiere vederlagsfri fysioterapi. 94

99 Det følger desuden af Servicelovens 86, at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse, og at kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Der er flere faktorer, som kan påvirke økonomien på træningsområdet. Udgiftsniveauet påvirkes således af antallet af genoptræningsplaner og indholdet heri, behovet for og indholdet i genoptræning og vedligeholdende træning efter Serviceloven, og antallet af henvisninger til vederlagsfri fysioterapi i henhold til Sundhedsloven. Faktor 1: Modtager Hvidovre Kommune forholdsmæssigt et andet antal almene genoptræningsplaner end andre kommuner Den almene ambulante genoptræning efter sundhedslovens 140 sker efter henvisning fra en hospitalslæge, og kommunen modtager en genoptræningsplan fra hospitalet, når borgeren udskrives. Den almene genoptræning kan kommunerne vælge selv at udføre eller indgå aftale med anden leverandør. Hvidovre Kommune har valgt at udføre træningen i kommunalt regi. Der har siden kommunen overtog opgaven været en markant stigning i antallet af genoptræningsforløb efter hospitalsindlæggelse. Nedenstående figur 2 viser, at der siden 2010 næsten er sket en fordobling i antallet af træningsforløb, dog har udviklingen stabiliseret sig siden Figur 2: Udviklingen i antal almene genoptræningsplaner fra hospital til Hvidovre Kommune Antal almene GOP (SUL 140) Kilde: Kommunens egen registrering ( ), KMD Care ( ) Det skal bemærkes, at antallet af almene genoptræningsplaner, der tilgår kommunen ikke kan genfindes i de officielle statistikker (esundhed). Antallet af genoptræningsplaner, der fremgår af de officielle statistikker er lavere, end dem kommunen selv registrerer. Der pågår aktuelt et arbejde i arbejdsgruppen vedrørende data om Økonomi og Aktivitet under sundhedsaftalerne med henblik på at få valideret data. KORAs analyse 1 af antallet af genoptræningsplaner for perioden (både almene og specialiserede) viser, at Hvidovre Kommune var blandt de kommuner i Region Hovedstaden, der modtog det højeste antal genoptræningsplaner pr borgere, således ml genoptræningsplaner pr. 1 Simon Feilberg (2016): Udviklingen i antallet af genoptræningsplaner. Benchmark af genoptræningsplaner på nationalt, regionalt og kommunalt niveau fra KORA 95

100 1.000 borgere. Hovedparten af kommunerne i Region Hovedstaden modtog i perioden genoptræningsplaner pr borgere. Figur 3 viser, at Hvidovre Kommune i 2016 ligger tæt på gennemsnittet for de 5 mest sammenlignelige kommuner på ældreområdet i Region Hovedstaden. Figur 3 Genoptræningsplaner, almen pr borgere ,0 23,5 23,0 22,5 22,0 21,5 21,0 20,5 20,0 19,5 19,0 Genoptræningsplaner - almen pr borgere Hvidovr e Kommu ne 5 mest samme nligneli ge region - Ældre Brøndb y Kommu ne Gladsax e Kommu ne Glostru p Kommu ne Herlev Kommu ne Tårnby Kommu ne 22,0 22,1 22,5 20,9 21,5 23,7 21,7 Kilde: Region Hovedstaden: Ledelsesinformation under sundhedsaftalerne, 2016, Danmarks Statistik FOLK1a, 2016K1. Figur 4: Udviklingen i ventetid til almen genoptræning Kilde: esundhed Hvidovre Gennems nit Brøndby Gladsaxe Glostrup Herlev Tårnby I regeringsudspillet Frit valg bedre sammenhæng, oktober 2017, fremgår det, at Regeringens forslag om frit valg af genoptræning skal sikre, at patienter frit kan vælge et tilbud fra en privat leverandør, hvis det offentlige ikke kan tilbyde genoptræning til patienten hurtigt efter udskrivning fra sygehuset. Konkret vil regeringen indføre en lovbaseret rettighed, så borgere sikres ret til at vælge et privat alternativ, hvis kommunen ikke kan tilbyde opstart af genoptræningen senest syv dage efter udskrivningsdatoen. Denne model svarer til det udvidede frie sygehusvalg, hvor der er ret til behandling i privat regi, hvis ventetiden til behandling på offentligt sygehus overstiger 30 dage. Som det fremgår af figur 4 har Hvidovre Kommune nedbragt den gennemsnitlige ventetid fra 25 dage i 2014 til 14 dage i Det skal bemærkes, at ventetidsopgørelsen medtager alle der venter, også dem der frivilligt ønsker at vente eller afviser en tilbudt tid. 96

101 Faktor 2: Henvises forholdsmæssigt et andet antal borgere fra Hvidovre Kommune til specialiseret genoptræning end i sammenligningskommunerne Efter hospitalsudskrivelse kan speciallægen vurdere, at der er behov for, at borgeren får specialiseret genoptræning på hospital. Dette er tilfældet, hvis der er behov for, at en speciallæge følger genoptræningen tæt, og at genoptræningen kun kan varetages af sundhedsfagligt personale, der alene findes på hospitalet. Det er en lægelig beslutning, om en borger skal tilbydes ambulant specialiseret genoptræning. Kommunen er forpligtet til at finansiere den ambulante specialiserede genoptræning. Figur 5 viser, at Hvidovre Kommune har flest antal specialiserede genoptræningsplaner i forhold til de 5 mest sammenlignelige kommuner på ældreområdet i Region Hovedstaden. Det bemærkes, at de reelle antal genoptræningsplaner godt kan være højere end antallet af unikke cpr.nr., hvilket skyldes at én person i løbet af et år godt kan være registreret med flere genoptræningsplaner. Figur 5: Antal personer med genoptræningsplan pr borgere, ,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Antal personer med specialiseret genoptræningsplan pr borgere Hvidovre 5 mest sammenli gnelige region - Ældre Brøndby Gladsaxe Glostrup Herlev Tårnby 5,62 4,73 4,90 3,99 5,57 4,19 4,11 Kilde: KØS avanceret, Danmarks Statistik FOLK1a, 2016K. Der er anvendt unikke cpr.nr. i stedet for antal genoptræningsplaner, idet der er afregning for flere unikke cpr.nr. end antallet af genoptræningsplaner. Som det fremgår af figur 6 ligger Hvidovre over gennemsnittet, når udgifterne til ambulant specialiseret genoptræning sammenlignes med sammenligningskommunerne på ældreområdet. 97

102 Figur 6: Udgift til ambulant specialiseret genoptræning (SUL 140), ,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 - Udg. ambulant spec. Genoptr. pr 18+ årig Hvidovr e Kommu ne 5 mest sammen lignelige region - Ældre Brøndby Kommu ne Glostrup Kommu ne Herlev Kommu ne Tårnby Kommu ne 57,9 46,2 53,3 57,9 25,8 36,1 Kilde: FLIS ældrenøgletal, Gladsaxe fremgår ikke, da det vurderes, at tallet ikke er validt. Faktor 3: Er Hvidovre Kommunes udgifter til vederlagsfri fysioterapi forholdsmæssigt forskelligt end sammenligningskommunernes Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at afholde udgifter til vederlagsfri behandling hos fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Ordningen omfatter to målgrupper: Personer med svært handicap, og personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Det er en læge, der henviser til vederlagsfri fysioterapi. Personer, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi kan frit vælge mellem at modtage fysioterapien hos en praktiserende fysioterapeut eller i et tilbud, som bopælskommunen eventuelt har etableret. Hvidovre Kommunes genoptræning har haft enkelte borgere, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi, hvor træningen er varetaget i eget regi, langt hovedparten af den vederlagsfri fysioterapi varetages af privatpraktiserende fysioterapeuter. Som det fremgår af figur 7 har er Hvidovre Kommunes udgift lidt lavere end gennemsnittet. Figur 7: Udgift vederlagsfri fysioterapi pr årig, ,0 200,0 195,0 190,0 185,0 180,0 175,0 170,0 165,0 160,0 155,0 150,0 - Udg vederlagsfri fys pr. 18+ årig Hvidovr e Kommu ne 5 mest samme nligneli ge region - Ældre Brøndb y Kommu ne Gladsax e Kommu ne Glostru p Kommu ne Herlev Kommu ne Tårnby Kommu ne 177,2 178,1 174,1 168,6 183,8 169,4 199,0 Kilde: FLIS ældrenøgletal 98

103 Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi er, som det fremgår af figur 8, steget siden Figur 8: Forbrug vederlagsfri fysioterapi i Hvidovre Kommune ,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Udgift (mio. kr.) 5,8 5,8 6,9 6,6 7,0 7,6 8,0 Antal unikke cpr.nr Kilde: esundhed Genoptræning I blandt andet rapporten fra KORA 2 fremgår det, at kommunerne skal være varsomme med at sammenligne økonomien på almen genoptræning. Nedenstående figur 9 viser, at Hvidovre Kommune ligger under gennemsnittet for de 5 mest sammenlignelige kommuner på ældreområdet. Figur 9: Udgift til genoptræning og vedligeholdende træning pr. 18+ årig, regnskab ,0 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0 - Udg. genoptr. og vedligeh. pr 18+ årig Hvidovre Kommun e 5 mest sammenli gnelige region - Ældre Brøndby Kommun e Gladsaxe Kommun e Glostrup Kommun e Herlev Kommun e 406,7 564,6 702,1 521,2 461,2 578,7 Kilde: FLIS ældrenøgletal 2 Simon Feilberg (2016): Udviklingen i antallet af genoptræningsplaner. Benchmark af genoptræningsplaner på nationalt, regionalt og kommunalt niveau fra KORA 99

104 Politiske beslutninger og aftaler Genoptræningens indsats er i tråd med Sundheds- og forebyggelsespolitikkens ambitioner om sundhed i hverdagen og støtte til at leve sundt og leve med sygdom. Der blev i forbindelse med budgetaftalen for 2016 tilført 3,4 mio. kr. til genoptræningsområdet med henblik på hurtig og kompetent genoptræning efter sygdom eller operation. Midlerne blev afsat til ansættelse af flere terapeuter samt til indkøb og vedligeholdelse af træningsudstyr som følge af den stigende aktivitet og til at dække de øgede udgifter til vederlagsfri fysioterapi. Konklusion Afdækningen af genoptræningsområdet viser, at Hvidovre Kommune har forholdsmæssigt lavt forbrug til ambulant behandling sammenholdt med aktivitetsniveauet, når der sammenlignes med de 5 sammenlignelige kommuner. Det lave forbrug kan være et udtryk for, at serviceniveauet er lavere i Hvidovre Kommune end i sammenligningskommunerne, men det kan også være et udtryk for, at genoptræningen i Hvidovre Kommune drives effektivt. Det vil kræve en grundigere analyse, at komme nærmere, hvilke faktorer der forklarer forskellene mellem Hvidovre Kommune og de øvrige kommuner. Desuden har Hvidovre Kommune flere personer med en specialiseret genoptræningsplan pr borgere end de 5 sammenlignelige kommuner. For så vidt angår specialiseret genoptræning og vederlagsfri fysioterapi er begge dele lægehenvist, og kommunen har finansieringsansvaret. Hvidovre Kommune har således ikke indflydelse på udgiftsniveauet. I mio. kr. Regnskab 2016 Budgetændring 2017 Budgetændring = lavere udgiftsniv. end sammenligningskm. "-" = reduktion "-" = reduktion Faktor 2 - specialiseret genoptræning 0,5 Genoptræning -6,5 100

105 Afdækkende analyse Sundhed og forebyggelse Beslutningstema Siden Kommunalreformen har sundhedsområdet i kommunerne gennemgået en omfattende videreudvikling, og sundhedstilbuddene har udviklet sig med en vis variation. De senere år er det blevet tydeligere, hvad den kommunale del af sundhedsvæsenet kan og skal. Kommunerne har derfor fokus på at målrette forebyggelsestilbud, samt på at prioritere de tilbud, der er dokumentation for virker bedst. Målet er at opnå en relativ ensartet kvalitet på tværs af kommuner og sikre, at ressourcerne anvendes mest hensigtsmæssigt og under hensyn til lokale forhold. Nationalt og lokalt er der fokus på den forebyggende sundhedsindsats, både for at forebygge udviklingen af kronisk sygdom hos fremtidens ældre samt for at undgå eller udsætte udviklingen af sygdomme. Den forebyggende sundhedsindsats skal således medvirke til at bevare funktionsevne og høj livskvalitet hos borgerne. Borgere med kroniske sygdomme er den patientgruppe, der bruger flest ressourcer i sundhedsvæsenet. Dertil kommer, at kommunerne har merudgifter til borgere med kronisk sygdom. Den grundlæggende økonomiske tanke bag sundhed og forebyggelse er, at det rette sundhedstilbud i tide kan medføre ændret sundhedsadfærd, der på sigt kan reducere det stigende udgiftspres på sundhedsområdet og øvrige områder. Sundhed og forebyggelse arbejder desuden med tidlig sundhedsfremme, med det formål at borgerne får mange sunde og gode leveår ved tidlig indsats og sunde rammer, der kan være med til at skabe et meningsfuldt liv. Afdækningen identificerer en række faktorer, der kan medvirke til at forklare Hvidovre Kommunes udgiftsniveau inden for området Sundhed og forebyggelse. Afdækningens konklusion er, at hovedparten af udgifterne til sundhed og forebyggelse drives af lovbundne eller delvist lovbundne tilbud og sunde rammer, herunder tilbud der er aftalt i de lovpligtige sundhedsaftaler og i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Efter Sundhed og forebyggelse har overtaget Hvidovre Motionscenter og Aktivitetscentret er andelen af ikke-lovbundne tilbud øget markant siden sidste års afdækkende analyse. Sagsfremstilling Afdækningen er bygget op omkring 2 afsnit: 1. Politikområdet 2. Udgiftsdrivende faktorer Der er ikke foretaget en sammenligning af udgifterne med andre kommuner, da kommunerne er forskellige steder i udvikling og implementering af sundhed og forebyggelse. Politikområdet Sundhed og forebyggelse åbnede i 2007 som Sundhedscentret og skiftede i forbindelse med flytning til Hvidovre Sundhedscenter i 2018 navn til Sundhed og forebyggelse. Sundhed og forebyggelse arbejder under Sundhedsloven 119, som overordnet beskriver, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for - ved varetagelsen af kommunens opgaver - at skabe rammer for sund levevis, og for at kommunen skaber sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Sundhed og forebyggelses tilbud til både raske og syge borgere i kommunen tager sit afsæt i de faglige anbefalinger i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. I denne afdækning kaldet delvist lovbundne tilbud. Desuden er kommunerne forpligtet til at indgå Sundhedsaftaler mellem Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet jf. Sundhedsloven 205. I sundhedsaftalerne forpligter kommunerne sig bl.a. til at udbyde en række sundhedstilbud til borgere med kronisk sygdom. Tilbuddene er nærmere beskrevet i forløbsprogrammerne. I denne afdækning kaldet lovbundne tilbud. 101

106 Udover ovennævnte administrerer Sundhed og forebyggelse Sundhedspuljen som er en ikke-lovbunden pulje. Af ikke-lovbundne tilbud findes endvidere Aktivitetscentret og den kommunale del af Hvidovre Motionscenter, som Sundhed og forebyggelse overtog 1. juni Under Sundhed og forebyggelse ligger desuden en række projekter finansieret af puljer. Fordelingen mellem udgifter til lovbundne tilbud, delvist lovbundne tilbud, Ikke lovbundne og Sundhedspuljen kan ses af figuren. Puljefinansierede projekter fremgår ikke af figuren. Sundhed og forebyggelse bruger ca. 23 % af budgettet på lovbundne tilbud, ca. 51 % på delvist lovbundne tilbud og ca. 26 % på ikke lovbundne tilbud. Figur 1: Sundhedstilbud til voksne, budget 2017 Sundhedstilbud til voksne 23% 23% 3% Lovbundne Delvist lovbundne Sundhedspulje ikke lovbundne 51% Udgifter Tilbudstype % Kr. Sundhedscentret Lovbundne tilbud Sundhedscentret Delvist lovbundne tilbud Sundhedscentret Ikke lovbundne tilbud Sundhedscentret Sundhedspuljen I alt 100, Skemaet viser, at hovedparten af udgifterne drives af lovbundne eller delvist lovbundne tilbud. I det følgende beskrives først de lovbundne tilbud, herefter beskrives de delvist lovbundne tilbud og de ikke lovbundne tilbud, til sidst præsenteres tilbuddene i oversigtsform. Puljefinansierede indsatser beskrives sidst i dokumentet. Ved hvert tilbud angives et estimat på, hvor mange årsværk, der anvendes til indsatsen. Fordelingen af årsværk mellem tilbuddene skal tages med forbehold, da tilgangen til de forskellige tilbud svinger, derfor tilpasses ressourcefordelingen løbende til efterspørgslen. Derudover er det væsentligt, at være opmærksom på, at tilbuddene er meget forskellige i tilrettelæggelsen, nogle tilbud er 1-1 tilbud, andre foregår på hold, endnu andre i en kombination af 1-1 indsats og holdindsats, ligesom varigheden af de forskellige tilbud varierer. Man kan således ikke sammenligne ressourceforbruget direkte mellem tilbuddene. Lovbundne tilbud Forløbsprogram for Type 2 Diabetes Diabetesskolen er en del af forløbsprogrammet for borgere med diabetes type 2. Borgerne undervises på hold i forhold omkring sygdommen ved sygeplejerske og i forhold omkring ernæring ved diætist. Pårørende kan deltage i tilbuddet. Træningsdelen af forløbsprogrammet varetages af Genoptræningen. 102

107 Forløbsprogram for diabetes type 2 er en del af Sundhedsaftalerne. Der afholdes 6 hold årligt. Tilbuddet har eksisteret siden I 2017 gennemførte 56 borgere tilbuddet. Forløbsprogram for KOL KOL-skolen er en del af forløbsprogrammet for borgere med KOL. Borgerne undervises på hold i forhold omkring sygdommen ved sygeplejerske og i forhold omkring ernæring ved diætist. Pårørende kan deltage i tilbuddet. Træningsdelen af forløbsprogrammet varetages af Genoptræningen. Forløbsprogram for KOL er en del af Sundhedsaftalerne. Der afholdes 3 hold årligt. Tilbuddet har eksisteret siden I 2017 gennemførte 35 borgere tilbuddet. Forløbsprogram for hjerte-kar sygdomme Hvidovre Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Albertslund Kommune, således at borgere fra Hvidovre tilbydes hjerteforløbsprogram i Albertslund Kommune. Forløbet indeholder kostvejledning, sygdomsspecifik undervisning og træning. Forløbsprogrammet er en del af Sundhedsaftalerne. Hjertesygdom er smalt defineret i forløbsprogrammet, og der modtages kun henvisninger fra hospital. Tilbuddet har eksisteret siden I 2017 gennemførte 80 borgere tilbuddet. Forløbsprogram for kræft Kræftkoordination varetages af to koordinerende sygeplejersker, som yder individuel vejledning, undervisning på hold og supervision til medarbejdere i kommunen inden for området. Diætist vejleder om ernæring i individuelle forløb. I tilbuddet indgår desuden pårørende grupper, sorggrupper og mindfulness. Træningsdelen varetages af Genoptræningen. Forløbsprogram for kræft er en del af Sundhedsaftalerne. Der er sket en stigning i antallet af henvisninger og denne stigning forventes at fortsætte til dette forløbsprogram. Tilbuddet har eksisteret siden I 2017 gennemførte 190 borgere tilbuddet. Afklarende samtaler Afklarende samtaler er et nyt tilbud i Sundhed og forebyggelse. I 2017 fik Sundhed og forebyggelse midler fra bloktilskud til at varetage afklarende samtaler efter nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. En afklarende samtale tilbydes borgere henvist fra egen læge samt til borgere der selv henvender sig. Formålet med samtalen er sammen med borgeren at afdække hvilke sundhedstilbud borgeren kan have gavn af. Der visiteres både til kommunale sundhedstilbud samt til tilbud i blandt andet klubber og foreninger. Medarbejderen blev ansat ultimo 2017 og er først begyndt at modtage borgere i Derfor er der ingen tal for gennemførte samtaler i Rygestop Hvidovre Kommune er forpligtet til at afholde rygestopkurser som et element i forløbsprogrammerne. Samtidig er det et åbent tilbud til alle borgere og medarbejdere uden krav til henvisning. Rygestopkurser indledes med en afklarende samtale, og gennemføres som udgangspunkt med støtte på et hold. Det er veldokumenteret, at rygestop har gavnlig indflydelse på helbredet, og at det har livsforlængende effekt. Rygestoptilbud har eksisteret siden I 2017 gennemførte 120 borgere tilbuddet, pga. stor tilslutning til rygestop anvendte Sundhed og forebyggelse kr. til timelønnet rygestoprådgiver i Hjerneskadekoordinator Hjerneskadekoordination varetages af en ergoterapeut, som yder individuel vejledning og koordinerer udskrivningsforløb for den senhjerneskadede borger. Nogle borgere udskrives med en specialiseret genoptræningsplan, som kræver genoptræning på højt specialiseret niveau og disse forløb kræver særlig koordination og er udgiftstunge for Hvidovre Kommune. Hjerneskadekoordinator flyttede fra Voksenrådgivningen til Sundhed og forebyggelse i I 2017 havde 44 borgere et forløb hos hjerneskadekoordinatoren, hvoraf 7 havde en specialiseret genoptræningsplan. Demenskoordinator Demenskoordination varetages af en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent. Koordinatorerne yder individuel vejledning og koordinerer forløb for borgeren med demens, afholder pårørendegrupper ligesom de varetager rådgivning af medarbejdere i kommunen, der arbejder med borgere med demens. I 2017 blev Hvidovre Kommunes Demenshandlingsplan 2025 godkendt. Dette har betydet øget indsatser 103

108 på området, som er puljefinansierede, se afsnit om puljefinansierede indsatser. I 2017 havde 450 borgere et forløb hos en demenskoordinator. Delvist lovbundne tilbud Kost og ernæring Borgere, som har forhøjet kolesterol, er overvægtige eller har diabetes type 2, kan få individuel diætvejledning, hvis de ikke kan indgå i et holdtilbud. Dertil kommer, at småtspisende borgere med utilsigtet vægttab kan modtage individuel ernæringsterapi. Individuel diætvejledning og ernæringsterapi gives af autoriserede kliniske diætister. Individuel kostvejledning gives af fagpersoner med sundhedsfaglig baggrund, oftest diætister og sygeplejersker. Vejledningen kan også være en del af forløbsprogrammet som led i et særligt tilrettelagt forløb for en borger. En del af indsatsen handler om, at opkvalificere frontpersonale, særligt i hjemmeplejen og plejecentre, til at forebygge og reducere ikke planlagt vægttab hos ældre og derved reducere indlæggelser. En diætist varetager desuden indsats til overvægtige børn i samarbejde med Sundhedsplejen, tal herfor fremgår af Sundhedsplejens analyse. Tilbuddet har eksisteret siden 2007, dog er indsatsen målrettet småtspisende ældre udvidet i 2014 finansieret via midler fra Ældrepuljen. I 2017 gennemførte 591 borgere tilbuddet. Livsstilshold På kurset undervises overvægtige borgere i ændring af livsstil, kostprincipper og fysisk aktivitet i hverdagen, samt i hvordan man bryder uhensigtsmæssige vaner. Deltagerne udveksler erfaringer omkring livsstilsændringer. Kurset varetages af diætist og sygeplejerske. Der afholdes to hold årligt og der forventes en stigning i takt med at de praktiserende læger bliver bedre til at henvise til dette tilbud. Tilbuddet har eksisteret siden I 2017 gennemførte xx borgere tilbuddet. Sundhed for socialt udsatte I Hvidovre er der blandt borgerne generelt en udfordring med overvægt, rygning, inaktivitet og mental sundhed. Hos socialt udsatte er der en ophobning af disse udfordringer. Mange socialt udsatte har desuden psykisk sygdom, alkohol- og stofmisbrug, ensomhed, hjemløshed og flere samtidige diagnoser. Kys Livet bygger bro mellem socialt udsatte og sundhedsvæsenet. Indsatsen Kys Livet har medført, at tilbud i Sundhed og forebyggelse også omfatter socialt udsatte på gadeplan eller i eget hjem blandt andet gennem opsøgende sundhedsindsatser. Tilbuddet har eksisteret siden I 2017 gennemførte 72 borgere tilbuddet. Sundhed på dit sprog Sundhedsformidlere er borgere med anden etnisk baggrund, der efter en kort uddannelse kan informere om forskellige sundhedsemner og som samtidig har kulturel forståelse for målgruppen. Hvidovre har en koordinerende funktion for 4 andre kommuner på Vestegnen. Hver kommune medfinansierer indsatsen og bidrager med en andel, som fastlægges efter den pågældende kommunes befolkningstal. Tilbuddet har eksisteret siden I 2017 deltog borgere i tilbuddet. Andre sundhedstilbud Sundhedscentret bidrager supplerende til en lang række aktiviteter, der er karakteriseret ved at foregå i samarbejde med andre forvaltningsområder eller med lokalsamfundet og frivillige. Her kan bl.a. nævnes udgående ad hoc aktiviteter som diabetesdage, lungedage samt sundhedsdage på Avedøre bibliotek. Koordinering af spisevenner samt samarbejde med børneområdet om at styrke indsatsen omkring bevægelse og motorik og samarbejde med Patientforeninger. Estimeret deltog borgere i tilbuddene i Strategisk sundhed Sundhed og forebyggelse har siden 2007 arbejdet med at skabe sunde rammer, der hvor borgerne færdes i Hvidovre samt understøttet andre afdelingers arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Et eksempel herpå er udarbejdelse og implementering af bevægelsesstrategi for 0-6 års området med tilhørende indsatser. Sundhed og forebyggelse etablerer samarbejde med klubber og foreninger om motionsuvante borgere, bidrager til Cykelby Hvidovre. Der arbejdes med Røgfri Generation 2030, som er et samarbejde med 8 andre kommuner på Vestegnen og finansiering af fælles projektleder, delprojekter er 1) røgfri skoletid, 2) Røgfri ungdomsuddannelse og 3) Røgfri fritidsmiljøer. Dertil kommer administration af Sundhedspuljen og politikerbetjening for området. Der kan ikke sættes tal for hvor 104

109 mange borgere, der har gavn af dette arbejde. Ikke lovbundne indsatser Aktivitetscentret Aktivitetscentret har tre typer tilbud: Et tilbud, der er åbent for alle pensionister eller efterlønsmodtagere, Oasen, hvor der er mulighed for let støtte samt Værestedet, der er et daghjem for borgere med demens. Værestedet er et lovbundet daghjemstilbud. Der tilbydes forskellige aktiviteter fra foredrag, undervisning i brug af computer til motion og bevægelse, udflugter, kreative aktiviteter, dans og sang. I 2017 benyttede ca. 350 borgere ét eller flere tilbud i aktivitetscentret. Der var i alt 47 hold. 33 personer var tilknyttet daghjemmet. Hvidovre Motionscenter, den kommunale del Sundhed og Forebyggelse fik ledelsen af den kommunale del Hvidovre Motionscenter den 1. juni Der er to medarbejdere i Motionscentret i åbningstiden kl på hverdage. Målgruppen er pensionister, efterlønnere og borgere med særlige behov. Borgerne kan købe klippekort med 8 klip for 180 kr. Der er holdtilbud som zumba og styrke og balancetræning, samt mulighed for at træne i maskiner. Fra 1. juni til 31. december 2017 var indtjeningen kr. Puljefinansierede indsatser Puljer i Sundhed og forebyggelse finansieret af værdighedsmilliarden Ældreliv Hvidovre er en kursusrække, der giver råd og inspiration til at fortsætte en aktiv og selvstændig hverdag så længe som muligt. Ældreliv Hvidovre har fokus på det brede sundhedsbegreb og trivsel. Deltagerne undervises i emner som pension, arv, økonomi, sundhed samt aktiviteter og netværk for ældre. Ældreliv Hvidovre har desuden temamøder for nye pensionister om pensionsregler og livet som ny pensionist samt enkeltstående temadage med forskellige sunde emner. I 2017 gennemførte 168 ét af kurserne og 245 deltog på stor temadag om bevægelse. Der er etableret vandrehold for hjemmeboende borgere med demens, hvor naturvejleder og social- og sundhedshjælper guider deltagerne. Vandreholdet fungerer både som aflastning for de pårørende til deltagerne, og som meningsgivende aktivitet for deltagerne. Der er to hold á 8 pladser, som hver vandrer 1 dag ugentlig. Der er etableret motionshold i Hvidovre Motionscenter for borgere med demens, hvor særlig støtte i træningen betyder, at deltagerne træner effektfuldt. Træningen fungerer både som aflastning for pårørende og som meningsgivende aktivitet for deltagerne. Der er træning 2 gange ugentlig for 6-8 borgere. Implementering af Hvidovre Kommunes demenshandlingsplan Herunder er der etableret samarbejde med Alzheimerforeningen om at skabe et demensvenligt Hvidovre. En medarbejder sikrer at demenshandlingsplanen implementeres i Hvidovre. En diætist og en ergoterapeut arbejder med at opkvalificere medarbejdere inden for ernæring og tykkesynkeproblemer, for at undgå utilsigtede vægttab og unødige indlæggelser blandt borgere på Plejecentre, i Hjemmeplejen og Genoptræningen. Satspuljer Ultimo 2017 modtog Hvidovre Kommune tilsagn fra Sundhedsstyrelsen om projektet Rådgivnings- og aktivitetscenter for borgere med demens og deres pårørende. Projektet løber fra december 2017 oktober Centret er et samarbejder mellem Albertslund, Glostrup, Ishøj og Hvidovre kommuner. Der er ansat en projektleder og det forventes at centret åbner i Aktivitetscentret den 31. august Oversigt over sundhed og forebyggelse i 2017 I tabellen nedenfor præsenteres tilbud og aktivitetstal for 2017 for gennemførte forløb. Ud over de gennemførte forløb bliver en række borgere henvist til tilbud i Sundhed og forebyggelse uden at gennemføre et helt forløb, det kan enten være, at borgeren udebliver fra tilbuddet eller måske kun gennemfører dele af tilbuddet. Der er således en række aktiviteter i forbindelse med tilbuddene, som ikke fremgår af nedenstående oversigt. 105

110 Borgere, der kun har haft behov for en enkelt samtale, indgår heller ikke i opgørelserne under de enkelte sundhedstilbud. Antal borgere, der har benyttet andre sundhedstilbud, kan ikke angives præcist. Der er derfor angivet et estimeret antal. Dertil kommer, at der i 2017 er sket en markant øgning i flere aktiviteter, blandt andet rygestop og kræftforløb. Tallene i nedenstående tabel skal læses med yderligere forbehold, da borgerne ikke altid registreres på CPR-nummer. Det sker som udgangspunkt kun ved lægehenviste, lovbundne tilbud. Derfor er tallene for det antal borgere, der har deltaget på andre end lovbundne tilbud, overvejende registreret ved manuel optælling. Tabel 1: Oversigt over Sundhed og forebyggelse i 2017 Sundhedstilbud Antal borgere Lovbunden opgave Opstart Årsværk (ca.) Forløbsprogram for type 2 diabetes 56 Ja ,054 Forløbsprogram for KOL 35 Ja ,351 Forløbsprogram for hjerte-kar sygdomme 80 Ja ,135 Forløbsprogram for kræft 190 Ja ,500 Afklarende samtaler 0 Ja 2017/2018 1,000 Rygestop 120 Ja ,486 Hjerneskadekoordinator 44 Ja 1,054 Demenskoordinator. 450 Ja 2,054 Værestedet, daghjem for borgere med demens 33 Ja Før ,000 Kost og ernæring 591 Delvist ,649 Livsstilshold 29 Delvist ,514 Sundhed for socialt udsatte 72 Delvist ,027 Sundhed på dit sprog: Temamøder 66 Delvist ,135 Sundhed på dit sprog: Events Delvist 2010 Aktivitetscentret. Ny i Sundhedscentret 350 Delvist 4,000 Andre sundhedstilbud (estimeret) Delvist ,541 Strategisk sundhed Delvist ,0 Udgiftsdrivende faktorer Figur 2: Udgifter pr. indbygger til Sundhedsfremme og forebyggelse, Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger 120,00 115,00 110,00 105,00 100,00 95,00 90,00 Hvidov re Komm une 5 mest samm enligne lige region - Ældre Brøndb y Komm une Gladsa xe Komm une Glostru p Komm une Sund.fremme/forebygg. 117,09 110,85 114,65 100,53 111,13 Figur 2 viser udgifterne pr. indbygger til Sundhedsfremme og forebyggelse. Hvidovre Kommune ligger nogenlunde på niveau med Brøndby, Gladsaxe og Glostrup. Herlev Kommune indgår ikke, idet der er tvivl om datavaliditet. 1 Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger. Tæller: regnskab 2015, dr.1 og 2, art <>0, funktion , nævner: alle indbyggere, antal pr. d. 1. i måneden. 106

111 Hvidovre Kommune prioriterer midler til forebyggelse. Det er vanskeligt at sammenligne udgifter til sundhed og forebyggelse, da kommunerne lægger meget forskellige aktiviteter i dette område. Eksempelvis har Hvidovre Kommune samlet alle sygdomskoordinatorer i Sundhed og forebyggelse, hvor andre kommuner ikke placerer disse funktioner under dette område. I de tre faktorer herunder belyses nogle af de elementer, som er af betydning for udgifterne til Sundhed og forebyggelse. Faktor 1: Serviceniveau Det er som udgangspunkt Kommunalbestyrelsen, som prioriterer indsatsen og fastlægger serviceniveauet, dog inden for Sundhedslovens rammer. Myndigheder, faglige selskaber m.fl. udmelder en lang række anbefalinger for den kommunale indsats, der er mere eller mindre evidensbaserede. De indgår i videreudviklingen af tilbud efter en nærmere vurdering. Korte forløb og gruppetilbud på hold har forholdsvist mindre omkostning end lange forløb med mange individuelle vejledninger, men det er ikke alle borgere, der kan deltage på et hold med andre. Tilbuddene i Sundhed og forebyggelse kan derfor gennemføres på hold, individuelt eller som en kombination af hold og individuelt forløb. For hvert standardtilbud er der samtidig fastlagt indhold, omfang, varighed og intensitet. Hvis en borger ikke kan deltage på et hold overvejes og tilrettelægges et individuelt tilbud ved en afklarende samtale. Forløbsprogrammerne stiller i stigende omfang krav til, at kommunen har mulighed for at tilbyde et forløb, der er tilpasset den enkelte borgers behov, ressourcer og præferencer. Faktor 2: Kapacitet Sundhedsprofilen fra 2017 viser en stigning i antallet af borgere, som er i målgruppen for kommunens sundhedstilbud. Det drejer sig om borgere med kronisk sygdom, der især opstår hos ældre borgere. Hvidovre Kommune havde ældre borgere over 60 år i 2017, og befolkningsprognosen viser, at antallet af ældre over 60 år stiger med borgere i år Det er overvejende praktiserende læger, der henviser til Sundhed og forebyggelse. Hospitalerne henviser enkelte gange til tilbud i kommunalt regi, nogle gange efter afslutning af et lignende tilbud på hospital. Hvidovre Hospital henviser systematisk til rygestop. I takt med at kendskabet til de kommunale tilbud er steget, er der set en stigning i antallet af henvisninger. Kommunens tilbud er generelt populære hos borgerne. Mange borgere udtrykker, at de gerne vil fortsætte i det kommunale tilbud, når de kommer den sidste gang, eller at de gerne vil have gentaget tilbuddet. Den stigende efterspørgsel på sundhedstilbud kan kun i begrænset omfang begrænses ved at skærpe kriterierne for at reducere overlappende og gentagne tilbud. Pga. markant øget efterspørgsel efter rygestopkurser forventer Sundhed og forebyggelse ikke at kunne modtage flere borgere inden for den afsatte ramme. Faktor 3: Sundhedspuljen Der er tradition for, at Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune afsætter midler til en Sundhedspulje i Ældre- og Sundhedsudvalgets budget. Formålet med at uddele midler til sundhedsaktiviteter er at fremme folkesundheden blandt kommunens borgere. Puljens størrelse er på ca kr. Typisk vælger Social- og Sundhedsudvalget at forhåndsreservere en del af puljen til 1-2 navngivne projekter. Den resterende del af puljen, ca kr. udbydes i en ansøgningspulje, som klubber, foreninger, interesseorganisationer og kommunale institutioner kan ansøge om. Sundhed og forebyggelse varetager administration af puljen. Politiske beslutninger og aftaler Sundhedstilbud, der varetages i kommunalt regi, omfatter forebyggende og sundhedsfremmende tilbud efter sundhedslovens 119 samt tilbud aftalt i sundhedsaftaler efter sundhedslovens 205, som regionen indgår med kommunerne i hver valgperiode. Hvidovre Kommunes sundheds- og forebyggelsespolitik Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte sætter rammen for arbejdet. Politikken tager afsæt i visionen om, at Hvidovre skal være børnenes og familiernes by. 107

112 Konklusion Konsekvens ved tilpasning af udgiftsniveau til gennemsnittet i sammenligningskommuner. I mio. kr. Regnskab 2015 Faktor 1: Serviceniveau - = lavere udgiftsniv. end sammenligningskm. 0,33 Budgetændring = reduktion Budgetændring = reduktion Gennemsnittet for de sammenlignelige kommuner er 110,85 kr. pr. indbygger. Det svarer til, at Hvidovre Kommune har en udgift, der er 6,24 kr. højere pr. indbygger end sammenligningskommunerne. Dette skal dog holdes op imod at kommunerne er meget forskelligt organiseret inden for netop dette felt, hvilket gør sammenligning vanskelig på tværs af kommuner. 108

113 Teknik- og Miljøudvalget 109

114 Afdækkende analyse Vej og Park Beslutningstema/resumé Analysen afdækker de områder, der er forbundet med de største udgifter hos Vej og Park og som udgøres af: - Vejvedligeholdelse - Grønne områder - Øvrige områder Udgifter på Vej- og Parkområdet Budget 2018, fordelt på hovedområder 24% 10% 66% Vejvedligeholdelse mv. Grønne områder Øvrige områder Budgettet for 2018 udgør i alt mio. kr. og forventes fordelt således: Budget 2018 I alt Eksterne udgifter til private 1 Interne udgifter i Vejog park I alt Vejvedligeholdelse I alt Eksterne udgifter til private Interne udgifter til Vej- og park Fællesomkostninger Personale løn Maskiner Vejvedligeholdelse Drift lignende anlægsprojekter Vintertjeneste Aftaler (vejbelysning, pumpedigelaug m.v.) Anlægsprojekter Betaling til faste og ad hoc aftaler med andre offentlige og private firmaer. 110

115 I alt Grønne områder I alt Eksterne udgifter til private Interne udgifter i Vejog park Personale løn Materialer I alt Øvrige områder I alt Eksterne udgifter til private Interne udgifter i Vejog park Tilskud til kollektiv trafik, Strandparken m.v Bilordning(indkøb) Hvidovre havn I alt Sagsfremstilling/opsummering/overblik/konklusion Formålet med denne analyse er at afdække, hvilke faktorer, der har indflydelse på Vej og Parks udgiftsniveau. I analysen belyses økonomi mv. på det samlede Vej og Park-område samt udvalgte dele af området. Afsættet er en benchmarking med udvalgte kommuner. Sammenligningskommunerne er på udvalgte kriterier anderledes end Hvidovre Kommune ligesom konteringspraksis mellem kommunerne er forskellig. Det bør bemærkes at afdækningen herunder er baseret på analyse af regnskab Man kan derfor ikke direkte sammenligne med data for budget 2018, som er præsenteret ovenfor. Samlede udgifter til Vej og Park Vej- og Park - udgifter per indbygger Tårnby Ballerup Gladsaxe Hvidovre Rødovre Gns På det samlede Vej og Park-område - som defineret ovenfor - udgør udgiften kr./indbygger i 2016, hvilket er 69 kr. pr. indbygger over gennemsnittet for de udvalgte sammenligningskommuner. 111

116 Isoleret set, er der for Hvidovre Kommune et fald på 1,45 % eller 29 kr. per indbygger i 2016 i forhold til Til gengæld er der samlet set for de fem sammenligningskommuner i samme periode sket en stigning i udgiften per indbygger i 2016 på 122 kr., hvilket fremgår i tabellen ovenover. Udgift pr. areal Der er ligeledes set på udgifterne til Vej og park i relation til kommunernes samlede areal, som specielt udgifterne til de grønne arealer er relateret til. Det ses, at udgiften i Tårnby og Ballerup kommuner er væsentlig lavere end de andre 3 kommuner, fordi de to kommuner har meget store landarealer. Det kan dog også ses, at i forhold til de 3 bykommuner Gladsaxe, Rødovre og Hvidovre, så anvender Hvidovre færrest udgifter pr. areal. Tårnby Ballerup Gladsaxe Hvidovre Rødovre Gns Kr. per km 2 (2016) ,2 Kollektiv trafik Udgifter til den kollektive trafik udgør en anselig post i forhold til de samlede udgifter på Vej og Park området. Set over en årrække udgør udgifterne til denne aktivitet næsten en tredjedel af de samlede udgifter for området, men aftalen om den kollektive trafik indebærer ikke samme handlemuligheder som de øvrige områder i Vej og Park. Det kan derfor også være relevant at se på udgifter per indbygger uden den kollektive trafik. Når de samlede udgifter for Vej og Park, uden udgifter til den kollektive trafik, betragtes udgør udgiften kr./indbygger i 2016, hvilket er 57 kr. pr. indbygger over gennemsnittet for de udvalgte sammenligningskommuner. Dette sammenholdt med at vi for de samlet udgifter lå 69 kr. over gennemsnittet, indikerer at de relative udgifter til den kollektive trafik i Vej og Park regi, udgør en større andel i Hvidovre kommune end i sammenligningskommunerne. Vej- og Park - udgift per indbygger, eksklusiv kollektiv trafik Tårnby Ballerup Gladsaxe Hvidovre Rødovre Gns

117 Vejvedligeholdelse Vejvedligeholdelsesbudgettet afsat på driften inkl. mandskab og maskiner udgør i alt 50,4 mio. kr. i 2016 Driftsrammen omfatter skiltning, signalanlæg, afstribning, renholdelse, cykelstier, fortovsrenovering, afspærringsmateriel, rabatter, pladser, cykelstier, fortove, beplantning ved veje, skilte, vejbrønde, vejafmærkninger, busstoppesteder mv. Af det afsatte driftsbudget til vejvedligeholdelsen udgør 8,6 mio. kr. udgifter til eksterne aftaler og kontrakter. Dvs. bevillingen indeholder en betaling til Ørsted for vejbelysning samt bidrag til Avedøre Holmes Pumpe- og Digelag. Herudover er der afsat 15,9 mio. kr. på driftslignende anlæg, som omfatter vedligeholdelse af fortove og færdselsbaner, trafiksanering, sorte pletter samt pulje til lyd-/signalanlæg, vejmiljø mv. Fakta: Veje 178 km Cykelstier 90 km Fortove 310 km Broer 21 stk. Signalanlæg 36 stk. Vejlamper stk. Gravetilladelser 800 pr. år Vejfester o.lign. 20 pr. år Vintertjeneste Der er afsat 4,2 mio. kr. som en ramme baseret på udgifter i henhold til en 'normal' vinter. Aktiviteten omfatter ligeledes udgifter til glatførebekæmpelse, snerydning samt sne- og glatføremateriel. Glatførebekæmpelse og snerydning indbefatter også kontrakter med private vognmænd om snerydning, rådighedsvagtbeløb samt udgifter i forbindelse med udkald. 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Udgift pr. m 2 vej Ballerup Gladsaxe Hvidovre Rødovre Gns ,01 50,32 46,39 75,50 51, ,09 43,76 41,57 55,37 45, ,32 42,46 49,93 66,17 48,

118 Hvidovre Kommunes udgifter til vejvedligeholdelse er 4,65 kr. pr. m² under gennemsnittet for de valgte sammenligningskommuner i 2016, svarende 9,1% lavere end gennemsnittet. I forhold til sammenligningsgrundlaget bør det bemærkes at Hvidovre kommune har mere vejlængde pr. indbygger i forhold til de valgte sammenligningskommuner. Kriteriet vejlængde pr. indbygger kan ifølge statistiske analyser af udarbejdet af KORA forklare omkring 45 procent af udgiftsbehovet på vejområdet. Tabel 1 Tårnby Gladsaxe Hvidovre Rødovre Ballerup Gns. Vejlængde pr. indbygger (meter) 1,595 2,376 3,53 2,38 3,543 2,44 Tabel 2 Tårnby Ballerup Gladsaxe Hvidovre Rødovre Gns. Antal m 2 vej Grønne områder Budgettet afsat til drift af grønne områder inkl. mandskab og maskiner udgør i alt 12,95 mio. kr., heraf udgør indkøb af materialer mv ca. udgør 2,1 mio. kr. Vedligeholdelse af grønne områder dækker primært udgifter til drift og vedligeholdelse af de offentligt grønne områder langs og på veje og pladser samt skolernes boldbaner og udearealer. Der er tillige afsat mindre beløb til vinterforanstaltninger, reparationer af hegn, juletræsudsmykning, driftsplaner m.v. På skoleområdet foretages større beskæringer, vedligeholdelse af hegn, mindre ændringer og reparationer af udearealer. Der afholdes udgifter til drift og vedligeholdelse af kommunale grunde, beboelser, andre ejendomme og fritidsområder, herunder udarbejdelse af mindre projekter, får og kreaturer på Strandengen, naturgenopretninger, udendørsarealerne ved Præstemosebadet og Strandparkens Fritidscenter samt hærværk. Hjælp med scenevogn og andet ved kulturelle arrangementer. Fakta: Parkanlæg 11 stk. Boldbaner 16 stk. Kommunale inst. og grunde 100 stk. Græsareal m 2 Sommerblomster stk. Øvrige områder Der er til øvrige områder afsat 26,7 mio. kr. i Området omfatter tilskud til busdrift, tilskud til Strandparken I/S, vedligeholde af havneområdet, bilordning samt gårdmandsfunktion på dagtilbud. Kollektiv trafik Bevillingen, som er på 20,2 mio. kr., (inkl. Efterregulering) dækker udgifter til kommunens kollektive bustrafik og handicapbefordring til Trafikselskabet Movia, der i fællesskab ejes af kommunerne på Sjælland og de to regioner. Betalingen sker som a conto hver måned. 114

119 Movias prognose for 2018: Buslinjer i Hvidovre Mio. kr ,339 8 a 0, , , ,351 1 a 3, ,739 Fællesudgifter 3,494 Solidarisk betaling * 3,310 Sum prognose ,717 * Solidarisk betaling: buslinjer, der kører i flere kommuner. Udgifterne til den kollektive trafik viser store forskelle mellem sammenlignings-kommunerne (regnskabstal mio. kr.): Funktion: Busdrift Tårnby Ballerup Gladsaxe Hvidovre Rødovre Hvidovre Lystbådehavn mv. Under Teknik- og Miljøudvalget varetages selve havneområdets drift og vedligeholdelse, mens Kultur- og Fritidsudvalget varetager opgaver i forhold til foreningerne. Bevillingen som er på 0,21 mio. kr. omfatter udgifter til drift og mindre vedligeholdelse af Hvidovre Havneområde samt udgifter til mindre reparationsarbejder på kystsikringen ved Amagermotorvejen. Bilordning Vej og Park har ansvaret for administration, planlægning, drift og vedligeholdelse af kommunens bilpark der er hertil afsat 2,0 mio. kr. Dagtilbud Vej og Park varetager gårdmandsfunktionerne på kommunens dagtilbud. Funktionen omfatter den daglige vedligeholdelse af udendørsarealerne, der er hertil afsat 0,96 mio. kr. 115

120 Fakta: Bilordning 88 køretøjer Dagtilbud 30 adresser Brugerfinansierede område Vej og Park administrerer rottebekæmpelse samt Affald og genbrug. Området er fuldt ud takstfinansieret og mellemværendet med kommunen skal være i balance over år. På Rottebekæmpelse- og affalds/genbrugsområdet er der i 2018 budgetteret med en indtægt på henholdsvis 4,5 mio. kr. og 46,6 mio. kr. Mål for rottebekæmpelse er at formindske bestanden så effektivt, at rotternes tilstedeværelse ikke giver anledning til gener for befolkningen. Affald og genbrug omfatter driften af de kommunale renovationsordninger, som finansieres af de ejendomme og virksomheder, der er omfattet af de pågældende ordninger. Herudover afholdes udgifter til genbrugshal, fjernelse af skrotbiler, information, kompetenceudvikling m.v. Konklusion Hvidovre Kommunes udgifter til vejvedligeholdelse er 6.1 mio. kr. under gennemsnittet for de valgte sammenligningskommuner i Det har ikke været muligt, at undersøge om det skyldes, at Hvidovre kommune bruger færre anlægs- eller driftsudgifter på vejvedligeholdelse end sammenligningskommunerne. Hvidovre kommunes udgifter til hele Vej- og Parkområdet/indbygger er 3.7 mio. kr. højere end sammenligningskommunerne. Det skyldes, at kommunernes budgetposter i de respektive Vej og Parks budgetter er forskellig, og således indeholder budgetposter der ikke er direkte relateret til vej- og park vedligeholdelse. Såfremt man f.eks. trækker udgifterne til den kollektiv trafik ud af Vej og Parks budget er Hvidovre kommunes udgifter til hele Vej- og Parkområdet/indbygger 0.7 mio. kr. lavere end de 3.7 mio. kr. Regnskab 2016 Budget- Budget- I mio. kr. - = lavere udgiftsniv. end sammenligningskm. ændring = reduktion ændring = reduktion Vej og Park. Udgift pr. indbygger 3,7 Minus udgifter til kollektiv trafik 3,0 Vejvedligeholdelse pr. m 2 vej -6,1 Indarbejdede budgetændringer -1,0 *Vej og Parks budget for 2017 blev reduceret med 1 mio. kr., hvilket alt andet lige må formodes at have reduceret forskel til gennemsnitskommunerne yderligere. 116

121 Kultur- og Fritidsudvalget 117

122 Analyse af Kultur- og Fritidsområdet Beslutningstema/resumé Analysen afdækker, at de områder, der er forbundet med de største udgifter på Kultur- og fritidsområdet udgøres af: - Kontraktinstitutionerne (stadion- og idrætsområdet og kulturområdet) - Folkeoplysningsområdet (voksenundervisning/foreninger) - De kontraktregulerede aftaler og tilskud - De ikke-kontraktregulerede tilskud, aktiviteter og projekter. Tilsammen udgør budgettet til disse områder 94 mio. kr., af Kultur- og Fritidsudvalgets samlede budget for 2018 på 99 mio. kr. Kultur- og Fritidsområdet - budget % 6% 4% 5% 37% Kontraktinstitutioner Stadion- og idrætsområdet Kontraktinsitutioner Kulturområdet Folkeoplysning - Voksenundervisning 5% Folkeoplysning - Foreninger Kontraktregulerede aftaler og tilskud 36% Ikke kontraktregulerede tilskud, aktiviteter og projekter Øvrige områder Udviklingen i udgiftsniveauet (kr. pr. indbygger) på Stadion- og idrætsområdet, Biblioteksområdet og Folkeoplysningsområdet er benchmarket i forhold til kommunerne i Vestegnens Kulturinvesteringsråd (VKIR), som er Albertslund, Høje-Tåstrup, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk og Hvidovre Kommune. Herudover er tilføjet Brøndby og Glostrup Kommune for at have et sammenligningsgrundlag, der indeholder alle vestegnskommunerne. Derudover er tilføjet Gladsaxe og Herlev Kommune på grund af store ligheder med Hvidovre hvad angår henholdsvis musiksamlinger og den generelle biblioteksdrift på biblioteksområdet og en lignende struktur på folkeoplysningsområdet (Gladsaxe). Museumsområdet (kontraktinstitution kulturområdet) er benchmarket i forhold til andre kommuner med museer, idet flere af de ovennævnte kommunerne ikke har museer. På teaterområdet (kontraktreguleret aftale) er der foretaget sammenligning med kommuner, der har egnsteateraftaler med samme aftaleperiode som Hvidovre Kommune. De øvrige områder for de kontraktregulerede og de ikke-kontraktregulerede tilskud, aktiviteter og projekter er på grund af forskellige konstruktioner kommunerne imellem vanskeligt at sammenligne og der foretages derfor ikke benchmark af disse områder. I sammenligningerne skal der generelt tages højde for områdernes strukturelle, faglige og driftsmæssige diversitet kommunerne imellem. Nedenfor følger resultatet af sammenligningerne af udgiftsniveauet med benchmarkingskommunerne, og der gøres i den forbindelse opmærksom på afsnittet om beslutninger og konsekvenser af budget 2017 og 2018 vedrørende reduktioner på områderne. 118

123 Analysen afdækker, at udgiftsniveauet for kontraktinstitutionerne på Stadion- og idrætsområdet i 2016 lå 102 kr. pr. indbygger over benchmarkingskommunernes gennemsnit i Udgiftsniveauet på biblioteksområdet i 2016 lå 78 kr. pr. indbygger over benchmarkingskommunernes gennemsnit i På museumsområdet lå udgiftsniveauet 7 kr. pr. indbygger under benchmarkingskommunernes gennemsnit i På voksenundervisningsområdet og foreningsområdet lå udgiftsniveauet henholdsvis 32 kr. pr. indbygger over og 2 kr. pr. indbygger under benchmarkingskommunernes gennemsnit i For at få et bedre billede af det nuværende niveau skal eventuelle beslutninger og konsekvenser af budget 2017 og 2018 vedrørende reduktioner på området inddrages der henvises i den anledning til særskilt afsnit herom. Områderne for de kontraktregulerede og de ikke-kontraktregulerede tilskud, aktiviteter og projekter er på grund af forskellige konstruktioner kommunerne imellem vanskeligt at benchmarke, hvilket derfor er udeladt. Sagsfremstilling/opsummering/overblik/konklusion Ved sammenligninger af udgiftsniveauet kommuner i mellem tages der forbehold for eksempelvis forskellige strukturer, udbud af idrætsfaciliteter, tilskudsmodeller (folkeoplysningsområdet), politiske prioriteringer og lokale hensyn m.m., der ikke kan udledes ud fra de generelle nøgletal. Vedrørende de kontraktregulerede aftaler og tilskud er der foretaget sammenligning på teaterområdet i forhold til egnsteateraftaler. Udgiftsniveauet på området fordeler sig i Hvidovre med henholdsvis 2,8 mio. kr. til egnsteateraftalen med Teater Vestvolden og 0,6 mio. kr. i tilskud til Hvidovre Teaterforening (ikkekontraktreguleret). Forholdet mellem udgiftsniveauet til egnsteateraftaler og øvrige aktiviteter på teaterområdet indgår ikke i analysen, da dette ikke fremgår af indberetningerne til FLIS (Det fælleskommunale ledelsesinformationssystem). 18 kommuner har indgået egnsteateraftaler for samme periode ( ) som Hvidovre, og der er foretaget en sammenligning af udgiftsniveauet i forhold til 7 udvalgte kommuner. De øvrige egnsteateraftaler har typisk en anden aftaleperiode, og nogle af dem er indgået mellem flere kommuner i fællesskab og ét teater. Der er ikke foretaget yderligere sammenligning af udgiftsniveauet kommunerne imellem vedrørende de resterende kontraktregulerede aftaler og tilskud og de ikke-kontraktregulerede tilskud, aktiviteter og projekter, hvilket skyldes forskellige konstruktioner på området Udgifter til tilskud, aktiviteter og projekter på under kr. indgår ikke i analysen. Kontraktinstitutionerne Kontraktinstitutionerne kan opdeles i Stadion og idrætsområdet og kulturområdet. Stadion og idrætsområdet består af Hvidovre/Avedøre Stadion, Hvidovre Motionscenter (pr overgået til Sundhedscenteret, Ældre og Sundhedsudvalget), Frihedens Idrætscenter og Avedøre Idrætscenter, og kulturområdet består af HvidovreBibliotekerne og Forstadsmuseet. Der er i alt afsat 70 mio. kr. til kontraktinstitutionerne i Kontraktinstitutionerne på stadion- og idrætsområdet Hvidovre/Avedøre Stadion Hvidovre/Avedøre Stadion består af ejendomme Hvidovre Stadion, Avedøre Stadion, Risbjerggård, Dansborghallen, Strandmarkens Fritidscenter, Foreningsejendommene Avedøre Tværvej 3, Byvej 56, Byvej 58, Byvej 78, Næsborgvej 92 og Rosenhøj Boldklubs klubhus, 4 skolehaller, samt teknisk servicefunktionen på den tidligere Sønderkær Skole. Der er afsat 13,4 mio. kr. til Hvidovre/Avedøre Stadion i Frihedens Idrætscenter Frihedens Idrætscenter består af ejendommene Frihedens Idrætscenter, HBC-hallen, teknisk servicefunktionen på Hvidovrevej 438 (aftenskolecenter) og selskabslokalet Lille Friheden. Der er afsat 12,2 mio. kr. til Frihedens Idrætscenter i

124 Avedøre Idrætscenter Avedøre Idrætscenter består af ejendommene Avedøre Idrætscenter, Friluftsbadet, Præstemosehallen, Hvidovre/Avedøre Ridecenter, SBK 75 Klubhus, Cricketanlæg og teknisk servicefunktionen på Enghøjhuset, tidligere Enghøj Skole. Der er afsat 8,9 mio. kr. til Avedøre Idrætscenter i Bruttoudgifter regnskab Stadion- og idrætsområdet 8% 12% 20% 60% Personaleomkostninger Energiafgifter Materiale og aktiviteter Øvrig drift Bruttoudgifterne for regnskab 2017 på stadion- og idrætsområdet fordeler sig med henholdsvis 60 % på personaleomkostninger, 20 % på energiudgifter, 8 % på materiale- og aktiviteter og 12 % på øvrig drift. Nedenfor ses en sammenligning af udgiftsniveauet på stadion- og idrætsområdet i Stadion og idrætsanlæg - nettoudgifter pr. borger Hvidovre Gladsaxe Rødovre Ishøj Høje- Albertslunbæk Glostrup Vallens- Brøndby Gennem Taastrup -snit Kr Hvidovre Kommunes udgiftsniveau på stadion- og idrætsområdet lå i kr. pr. indbygger over benchmarkingskommunernes gennemsnit. Ovennævnte nettoudgifter, 830 kr. pr borger, er Hvidovre Kommunes samlede udgifter til stadion og idrætsanlæg samt til andre fritidsfaciliteter. Heraf udgør udgifterne på Kultur- og Fritidsudvalgets område 642 kr. pr. borger. 120

125 Nedenfor ses tabel vedrørende Hvidovre Kommunes nettoudgifter fordelt på udvalgsområderne. Udvalg Forbrug 2016 i kr. Forbrug pr. borger Fordelingsnøgle i % Hvidovre Kommune Økonomiudvalget ,00 Teknik- og Miljøudvalget ,09 Kultur- og Fritidsudvalget ,36 Arbejdsmarkedsudvalget ,55 Ovennævnte sammenligning er baseret på kommunernes samlede forbrug pr. indbygger på Stadion og idrætsanlæg og andre fritidsfaciliteter. Det skal her tages i betragtning, at det dækker over forskelle mellem kommunernes sammensætning af idrætsfaciliteter og faciliteres størrelse, brug og driftsomkostninger, hvor især svømmehaller, friluftsbade og ishaller er omkostningstunge hvad energiudgifter og personaleudgifter angår. Hvidovre Kommune har 2 svømmehaller, 1 friluftsbad og 3 ishaller. Af sammenligningskommunerne har f.eks. kun Gladsaxe (1), og Rødovre (2) ishaller. Stadion- og idrætsanlæg medfører samtidig store anlægsvedligeholdelsesudgifter. Kontraktinstitutionerne på kulturområdet HvidovreBibliotekerne HvidovreBibliotekerne består af Hovedbiblioteket, Avedøre Bibliotek og det digitale bibliotek Der er afsat 30,6 mio. kr. til HvidovreBibliotekerne i Bruttoudgifter regnskab Kulturområdet 17% 7% 76% Personaleomkostninger Materiale og aktiviteter Øvrig drift Bruttoudgifterne for regnskab 2017 på kulturområdet fordeler sig med henholdsvis 76 % på personaleomkostninger, 17 % på materiale og aktiviteter og 7 % på øvrig drift. Nedenfor ses en sammenligning af udgiftsniveauet på biblioteksområdet i

126 Folkebiblioteker - nettoudgifter pr. borger Hvidovre Gladsaxe Rødovre Ishøj Høje- Herlev Albertslunbæk Glostrup Vallens- Brøndby Gennem Taastrup -snit Kr Hvidovre Kommunes udgiftsniveau på biblioteksområdet lå i kr. pr. indbygger over benchmarkingskommunernes gennemsnit. Ovennævnte sammenligning er baseret på kommunernes samlede forbrug pr. indbygger på Folkebiblioteker. Udgiftsniveauet har været faldende i perioden på biblioteksområdet for både Hvidovre Kommune og de øvrige kommuner, der indgår i analysen. Folkebiblioteker - nettoudgifter pr. borger i 2013-priser Forstadsmuseet Forstadsmuseet består af Cirkusmuseet og Forstadsmuseet, og er et samarbejde mellem det tidligere Brøndby Lokalarkiv og Hvidovre Lokalhistoriske Arkiv. Der er afsat 4,9 mio. kr. til Forstadsmuseet i Nedenfor ses en sammenligning af udgiftsniveauet på museumsområdet i Hvidovre Kommune Gennemsnit Vestegnskommuner 122

127 Museer - nettoudgifter pr. borger Hvidovre Albertslund Greve Rødovre Dragør Helsingør Rudersdal Høje- Gennem- Taastrup snit Kr Gennemsnit kun beregnet for kommuner med museum. Hvidovre Kommunes udgiftsniveau på museumsområdet lå i kr. pr. indbygger under benchmarkingskommunernes gennemsnit. Folkeoplysning Folkeoplysningsområdet kan opdeles i voksenundervisnings- og foreningsområdet. Voksenundervisning Budgettet til den Folkeoplysende voksenundervisning omfatter tilskud til foreninger, der tilbyder folkeoplysende undervisning for voksne i henhold til Folkeoplysningsloven, samt i henhold til regler godkendt af Kommunalbestyrelsen. Der kan ansøges om tilskud til undervisning (3 mio. kr.), tilskud til uddannelse og undervisningsmidler (0,1 mio. kr.), PEA-tilskud (1,4 mio. kr.), tilskud til kulturelle arrangementer (0,06 mio. kr.), mellemkommunale betalinger (0,4 mio. kr.), lokaletilskud (0,2 mio. kr.) og tilskud til indretning af kommunale lokaler (0,05 mio. kr.). Det samlede budget til voksenundervisning udgør 5,3 mio. kr. i Nedenfor ses en sammenligning af udgiftsniveauet på voksenundervisningsområdet. Folkeoplysende voksenundervisning - nettoudgifter pr. borger Hvidovre Gladsaxe Rødovre Ishøj Høje- Herlev Albertslunbæk Glostrup Vallens- Brøndby Gennem Taastrup -snit Kr Hvidovre Kommunes udgiftsniveau på voksenundervisningsområdet lå i kr. pr. indbygger over benchmarkingskommunernes gennemsnit. 123

128 Foreninger Hvidovre Kommune yder tilskud til foreningslivet i henhold til Folkeoplysningsloven. Loven skaber rammerne, men det er op til den enkelte kommune at fylde disse ud og definere sin fritidspolitik i overensstemmelse med lokale forhold og bevillinger. Dette medfører mange forskellige lokale tilskudsmodeller, der kan være vanskelige at sammenligne. Foreningerne i Hvidovre kan ansøge om aktivitetstilskud (5,2 mio. kr.), tilskud til lederuddannelse (0,4 mio. kr.), tilskud til indretning af kommunale lokaler og tilskud til drift af egne og lejede lokaler (1,3 mio. kr.). Det samlede budget til foreningsområdet udgør 7 mio. kr. i Nedenfor ses en sammenligning af udgiftsniveauet på foreningsområdet. Foreningsområdet - nettoudgifter pr. borger Hvidovre Gladsaxe Rødovre Ishøj Høje- Herlev Albertslunbæk -snit Glostrup Vallens- Brøndby Gennem Taastrup Kr Hvidovre Kommunes udgiftsniveau på foreningsområdet lå i kr. pr. indbygger under benchmarkingskommunernes gennemsnit. Kontraktregulerede aftaler og tilskud Kommunalbestyrelsen har indgået forskellige aftaler med aktører på Kultur- og Fritidsområdet, og de kontraktregulerede aftaler og tilskud består af: Egnsteateraftale med Teater Vestvolden. Teater Vestvolden modtager i 2018 ca. 5,2 mio. kr. i egnsteatertilskud, og Hvidovre Kommune forventes at hjemtage ca. 1,9 mio. kr. i statsrefusion og 0,5 mio. kr. i husleje. Der er i 2018 afsat 2,9 mio. kr. til egnsteateraftalen med Teater Vestvolden. Der er i alt afsat 3,5 mio. kr. til teaterområdet i 2018 (Tilskud til Hvidovre Teaterforening udgør ca. 0,6 mio. kr. i 2018, og er ikke kontraktreguleret). Nedenfor ses en sammenligning af udgiftsniveauet på teaterområdet (kr. pr. indbygger i 2016) for udvalgte kommuner med egnsteateraftaler. 124

129 Teaterområdet - nettoudgifter pr. indbygger Hvidovr Gentoft Helsingø Ishøj Herning Holstebr Roskilde Esbjerg Gennem e e r o -snit Kr Gennemsnit kun beregnet for kommuner med egnsteateraftaler. Hvidovre Kommunes udgiftsniveau på teaterområdet ligger i kr. pr. indbygger under benchmarkingskommunernes gennemsnit. Sponsor-, reklame-, og huslejeaftale med Hvidovre Fodbold A/S. Der er indgået kombineret sponsor-, reklame- og huslejeaftale med Hvidovre fodbold A/S. Der er afsat ca. 0,4 mio. kr. til aftalerne med Hvidovre Fodbold A/S i Sponsor-, reklame-, og huslejeaftale med Hvidovre Ishockey Fighters ApS. Der er indgået kombineret sponsor-, reklame- og huslejeaftale med Hvidovre Ishockey Fighters ApS. Der er afsat ca. 1,2 mio. kr. til aftalerne med Hvidovre Ishockey Fighters ApS i Den kommunale sponsorpulje Der udarbejdes 2-årige sponsoraftaler for perioden med foreninger, der ansøger sponsorpuljen. Der er afsat 0,7 mio. kr. til sponsorpuljen i Driftstilskudsaftale med Hvidovre Sejlklub Suset Der er indgået driftstilskudsaftale med Hvidovre Sejlklub Suset, der varetager den daglige drift af havneområdet samt administrationen af de i alt 195 bøjepladser. Der er afsat 0,5 mio. kr. til havneområdet (driftstilskud 1,5 mio. kr. indtægter for havneafgifter 1,0 mio. kr.) i

130 Der er i alt afsat 5,7 mio. kr. til de kontraktregulerede aftaler og tilskud i Kontraktreguleret område - Budget ,80 2,60 2,40 2,20 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Hvidovre Lystbådehavn Sponsoraftale Hvidovre Fodbold A/S Sponsorpulje Spomsoraftale Hvidovre Fighters Aps Teater Vestvolden Mio. kr. 0,50 0,42 0,65 1,20 2,90 De ikke-kontraktregulerede tilskud, aktiviteter, og projekter I Kultur- og Fritidsudvalgets budget er der indarbejdet udgifter til tilskud, aktiviteter og projekter, der ikke er regulerede via kontrakter. De største kostbærer blandt disse udgøres af: Tilskud Kulturråd og Musikråd med 0,4 mio. kr. i Tilskud til lokalradiovirksomhed med 0,3 mio. kr. om året. Hvidovre Teaterforening med 0,6 mio. kr. om året. Cirkus Arcus med 0,1 mio. kr. i Der er i alt afsat 1,4 mio. kr. til tilskud i Aktiviteter (fritidsaktiviteter) Fritid For Dig er en samling af fritidsaktiviteter for børn og unge, der afvikles forår og efterår. Aktiv Sommer er en samling af sommeraktiviteter for børn og unge. Sjov lørdag er en idrætsaften, hvor børn og unge gratis kan deltage i forskellige former for idræt i Avedøre Idrætscenter. Billedskolen har hold for klasse og hold for klasse. Der er i alt afsat 1 mio. kr. til fritidsaktiviteterne i Projekter Fritidsbutikken, BuQetten og God Fritid til alle er projekter, der fokuserer på udvikling af fritidsaktiviteter målrettet særlige grupper og boligområder, med henblik på at øge borgenes deltagelse i forskellige Kultur- og fritidsaktiviteter. Der er i alt afsat 1,9 mio. kr. til projekterne i

131 Der er i alt afsat 4 mio. kr. til de ikke-kontraktregulerede tilskud, aktiviteter og projekter i 2018: Ikke kontraktreguleret område - Budget ,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Aktiv sommer Cirkus Arcus Kulturråd Musikråd Fritid for dig Sjov lørdag Hvidovre Teaterforening Lokalradio Fritidsbutikken Bu- Quetten God Fritid for alle Mio. kr. 0,23 0,13 0,28 0,13 0,24 0,60 0,20 0,31 0,61 0,59 0,73 Områderne for de kontraktregulerede og de ikke kontraktregulerede aftaler, tilskud og projekter er på grund af forskellige konstruktioner kommunerne imellem vanskeligt af benchmarke, hvilket derfor er udeladt. Politiske beslutninger og aftaler Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. marts 2015 Kultur- og Fritidspolitikken for perioden Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på mødet den 7. marts 2016 kontraktinstitutionernes kontraktmål for perioden Målene er udarbejdet efter den nye dialogbaserede styringsmodel. Der er indgået følgende aftaler: - Egnsteateraftale med Teater Vestvolden - Sponsor- reklame- og huslejeaftale med Hvidovre fodbold A/S - Driftstilskudsaftale med Hvidovre Sejlklub Suset - Sponsor- reklame- og huslejeaftale med Hvidovre Ishockey Fighters APS. Beslutninger og konsekvenser af budget 2017 og 2018 Kontraktinstitutionerne på Stadion- og idrætsområdet, budget 2017 Hvidovre Motionscenters driftsramme reduceres med 0,7 mio. kr. i 2017 og 1 mio. kr. i , som følge af ny driftsmodel. Motionscenteret er pr overgået til Sundhedscenteret, Ældre og Sundhedsudvalget og indgår derfor ikke nedenfor. Der indarbejdes en samlet reduktion af driftsrammerne for Hvidovre/Avedøre Stadion, Frihedens Idrætscenter og Avedøre Idrætscenter på 0,3 mio. kr. Stadion- og Idrætsområdet, budget 2018 Kultur- og Fritidsudvalgets pulje til mindre tiltag, forbedringer og ombygninger af institutioner på idrætsog kulturområdet, stadion og idrætsområdet. Anlægspuljen er fra 2018 omdannet til en driftspulje. Der er afsat 1,5 mio. kr. årligt til puljen. Den samlede reduktion på stadion- og idrætsområdet vedrørende budget 2017 og 2018 svarer til 19 Kr. pr. indbygger i 2017 og 24 kr. pr. indbygger i 2018 og frem. Biblioteksområdet, budget 2017 Kommunalbestyrelsen vedtog i budget 2017 en reduktion af HvidovreBibliotekernes driftsramme på 3,6 mio. Kr. Reduktionen på biblioteksområdet svarer til 68 kr. pr. indbygger i 2017 (2017 priser). 127