Projekt Tjæreborg Vejen til 50 % genanvendelse

Transkript

1 Teknik & Miljø Affald Projekt Tjæreborg Vejen til 50 % genanvendelse Evaluering af spørgeskemaundersøgelse 1. runde uge 47, 48,

2 Indhold Konklusioner... 3 Udførelse af undersøgelsen... 3 Spørgeskemaet... 4 Diagramfremstilling... 6 Analyse af undersøgelsen Statistik Metode Svargennemgang Bilag 1 Spørgeskemaet Bilag 2 Eksempel på adresseliste Bilag 3 Procedure for fremgangsmåde Bilag 4 Kommentarer fra det sidste spørgsmål i spørgeskemaet GUL GRØN RØD BLÅ

3 Som led i Miljøstyrelsens krav om borgerinddragelse og behovet for borgernes mening og udfordringer, gennemførte affaldsafdelingen i Esbjerg Kommune en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af Det var den første meningsmåling i forsøgsområdet i 1:1 skala, hvor alle borgere således blev inddraget. Formålet var til dels at give borgerne muligheden for at komme med deres mening og til dels at få (noget brugbart) information til evaluering af projektet. Konklusioner Demografi kan være en afgørende faktor for brugertilfredshed og varierer mellem områderne. Generelt er der stort kendskab til fraktionen BIOaffald og god vilje til sortering. Mange kommer hurtigt ind i rytmen om udsortering af BIOaffald og efter en måned er langt størstedelen med. Papirsposerne volder store problemer, specielt for dem der ikke dræner affaldet. Køkkenspanden fungerer ikke fordi papirsposerne ikke fungerer. 14-dags tømning er for lidt for nogle borgere, men der er ikke vilje til at betale mere for at få tømt oftere. Udsortering af pap/papir og metal/glas/plast fungerer godt og borgerne er oplyste. Information skal udleveres som breve/foldere i postkassen. Generelt er der størst tilfredshed i område BLÅ. Skal de mest hyppige problemer imødekommes, skal papirsposerne skiftes ud og tømningsfrekvens/kapacitet sættes op for udvalgte borgere. Mere end 88 % af de 1080 husstande fik mulighed for at besvare et spørgeskema og 48 % fik svaret i løbet af en treugers periode ved både personlige interviews (ved husstanden og telefonisk) og online spørgeskema. Generelt er der tilfredsstillende tilslutning til projektet og de fleste borgere virker oplyste og villige til at sortere. Kun en mindre del af borgerne roser projektet direkte i deres svar, men i denne forbindelse må ingen modvilje betragtes som medvilje. Overordnet set er der kun to forhold der ikke fungerer: papirsposer og tømningsfrekvens (i mindre grad). Udførelse af undersøgelsen For at få så mange svar som muligt, blev undersøgelsen gennemført ved hjælp af personlige interviews ved husstanden. Til det blev der ansat 12 studentermedhjælpere, der alle blev briefet om opgaven, men ikke om selve projektet. På den måde kunne de ikke besvare borgernes spørgsmål omkring projektet, men udelukkende omkring selve spørgeskemaet. De borgere der ikke var hjemme under besøget ved husstanden, fik muligheden for enten at ringe til kontoret og gennemgå interviewet eller at udfylde skemaet online. Undersøgelsen blev gennemført over tre uger (47, 48 og 49), hvor der blev gennemført personlige interviews de to første og telefoniske/online besvarelser af spørgeskemaet alle tre uger. Arbejdstiden for interviewerne var mandag til fredag mellem og og lørdag mellem og baseret på hvornår folk kunne forventes at være hjemme. 3

4 Spørgeskemaet blev sat op vha. enalyzer.com og gennemført vha. interviewernes egne mobiltelefoner/ tablets. Dette fungerede uden problemer og var nemt for medhjælperne. Spørgeskemaet Der blev stillet i alt 20 spørgsmål, hvor de fleste var vurderingsspørgsmål om hvor enige respondenterne var i et udsagn. Derudover blev der så vidt muligt kun stillet simple ja/nej-spørgsmål eller spørgsmål med få svarmuligheder. Spørgeskemaet findes i bilag 1. Spørgsmål 1-5 var ikke spørgsmål til borgerne, men derimod information som studentermedhjælperne skulle udfylde mellem husstandene. På den måde blev der ikke anledning til spørgsmål om anonymitet og interviewerne kunne spare tid. Adresserne blev først og fremmest brug til at inddele borgerne i de respektive geografiske delområder af forsøget, men også til at fremsøge information om hvilket materiel, borgerne har. I det sidste spørgsmål havde borgerne mulighed for fri tale om forsøget og hvad der evt. skulle laves om. Dette fungerede overraskende godt og denne del af spørgeskemaet vurderes at indeholde særledes vigtig information. Ud over spørgeskemaet, blev der udleveret adresselister til hver interviewer med husstande der skulle besøges. På den måde undgik vi dobbeltbesøg og interviewerne kunne selv holde øje med hvad og hvor meget der manglede. Derudover skulle det afkrydses om interview var 1) gennemført ved husstanden, 2) nej tak til interview, eller 3) ingen hjemme, seddel lagt. Et eksempel på en adresseliste findes i bilag 2. En procedure for interviewernes fremgangsmåde ved husstanden kan findes i bilag 3. Herunder findes en oversigt over de vigtigste spørgsmål, samt formål og tanker bag. Det er disse formål og tanker, spørgsmålene evalueres ud fra i dataanalysen. Tabel 1 Oversigt over formål og tanker bag de vigtigste spørgsmål i undersøgelsen Sp. 6 Hvor mange personer er der i din husstand? Sp. 7 Sortering af BIO-affald Sp. 8 Hvor lang tid tog det dig at komme ind i rytmen om sortering af BIOaffald? Sp. 9 Indendørs udstyr Tjæreborg er delt op i geografiske områder efter antal beboere på hele veje. Der er i denne opdeling ikke taget højde for borgersammensætningen af de individuelle områder. Dette spørgsmål er derfor designet til at undersøge den demografiske sammensætning i områderne BIOaffald er en fraktion som de fleste er bekendt med, men for at undersøge præcis i hvor stor grad, borgerne kender denne fraktion, er dette spørgsmål medtaget. Derudover er spørgsmålet designet til at undersøge borgernes motivation/vilje. Der må i første omgang forventes en periode, hvor borgerne vænner sig til den nye ordning. Dette spørgsmål er designet til at undersøge hvor hurtigt borgerne tog den nye ordning til sig og dermed rent faktisk udsorterede BIOaffald. I alle områder blev der omdelt en køkkenspand og i område GUL, RØD og BLÅ blev der også udleveret poser. 4

5 Dette spørgsmål er designet til at evaluere borgernes mening om det udleverede materiel, da bekvemmelighed er en del af succeskriteriet for projektet. Sp. 10 Udendørs udstyr Sp. 11 Tømningsfrekvens på REST-affald Sp. 12 Miljøet Sp. 17 Genbrug Sp. 19 Hvor har du hørt om affaldsprojektet her i Tjæreborg? Sp. 21 Hvis der skulle laves noget om i projektet, hvad skulle det så være? Alle områder, på nær GRØN, har fået en ny spand. Specielt område RØD og BLÅ er interessante, da de har fået en ny todelt spand. Dette spørgsmål er designet til at evaluere borgernes mening om det udleverede materiel. Alle områder, på nær GRØN, har fået 14-dags tømning i stedet for ugetømning. Det betyder mindre kapacitet af dagrenovation. Dette spørgsmål er derfor designet til at evaluere i hvor høj grad, borgerne får pladsproblemer (og desuden lugtgener) Et af formålene med forsøget er at udnytte biomaterialet i stedet for at forbrænde det. Dette er et vigtigt aspekt af forsøget og vigtigt for borgerne at vide. Spørgsmålet er designet til at undersøge, hvor gode vi har været til at informere om dette og i hvor høj grad det motiverer borgene til at sortere. En del af forsøget er at øge genanvendelsesprocenten, hvor også genanvendelige fraktioner indgår. Dette spørgsmål er derfor designet til at undersøge, om borgerne (efter egen mening) er blevet bedre til at udsortere genbrug efter forsøgets start og om der stadig hersker tvivl om hvilke materialer, der skal udsorteres. God information er afgørende for succes i projektet. Dette spørgsmål er designet til i første omgang at undersøge hvor effektiv vores indsats har været og i anden omgang at undersøge, hvordan information bringes ud mest effektivt. Spørgeskemaet omfatter de fleste aspekter af forsøget, men afdækker ikke nødvendigvis alle meninger og forhold. Dette spørgsmål er derfor designet som en mulighed for at kortlægge respondenternes problemer og gode oplevelser. Desuden gav det sidste spørgsmål mulighed for indsamling af kvalitativ data, der kan underbygge de kvantitative data og giver mulighed for afdækning af problemer, der ikke er omfattet af spørgeskemaundersøgelsen. 5

6 Diagramfremstilling I alt er der gennemført besvarelse af 519 spørgeskemaer. Det er et stort antal svar, men det samlede antal svar kan kun bruges, når hele projektområdet skal evalueres. Imidlertid giver det mere mening at dele svarerne op i de enkelte geografiske delområder, da sorteringsmetoden er forskellig fra område til område. Således skal denne undersøgelse bl.a. bruges til at evaluere på hvilket område, der bidrager bedst til projektets succeskriterier, som f.eks. nemmest sortering, færrest problemer og størst brugertilfredshed. Mere information om delområderne kan findes på projektets hjemmeside. I nedenstående tabel ses antallet af svar fra de enkelte delområder. GUL GRØN RØD BLÅ For at lave en tilstrækkelig analyse af svarerne, præsenteres her diagrammer for det samlede område sammen med diagrammer for svar fra de enkelte delområder. Delområder kan således sammenlignes direkte med hinanden og med det samlede område. Spørgsmål 1-5, som intervieweren selv skal indtaste (område, adresse mv.), præsenteres ikke i denne gennemgang, da de bl.a. bryder med kravet om anonymitet. I afsnittet efter svargennemgangen findes en mere detaljeret svaranalyse og anbefalinger ud fra borgernes svar. 6

7 Sp. 6 Hvor mange personer er der i din husstand? Hele området 45% 4 35% 25% 15% 5% 42% 18% 17% 14% 8% 1% 1% eller mere GUL GRØN 5 45% 5 45% % 15% 15% 8% 1% 2% eller mere 13% 15% 18% 5% 3% eller mere RØD BLÅ % 4 31% 4 12% 19% 22% 16% 5% eller mere 8% 13% 1% 1% eller mere 7

8 Sp. 7 Sortering af BIO-affald Hele området % 9% 6% 3% 7% 13% 18% 86% Jeg ved, hvad BIO-affald i mit område omfatter 73% Jeg synes, det er nemt at sortere 81% Jeg synes det er vigtigt at sortere Bio-affald fra 9 Jeg gør en indsats for at sortere korrekt Enig Delvis enig Ikke enig De individuelle områder % 8% 14% 5% 3% 3% 7% 18% 89% 8 79% 9 9% 8% 12% 7% 2% 8% 5% 7% 6% 2% 1% 1% 7% 15% 12% 14% 4% 9% 4% 14% 14% 13% 19% 72% 86% 31% 58% 78% 8 84% 8 81% 9 84% 9 94% GUL GRØN RØD BLÅ GUL GRØN RØD BLÅ GUL GRØN RØD BLÅ GUL GRØN RØD BLÅ Jeg ved, hvad BIO-affald i mit område omfatter Jeg synes, det er nemt at sortere Jeg synes, det er vigtigt at sortere BIO-affald fra Jeg gør en indsats for at sortere korrekt Enig Delvis enig Ikke enig 8

9 Sp. 8 Hvor lang tid tog det dig at komme ind i en rytme om sortering af BIO-affald? Hele området % % Hurtigt efter start Det tog nogle uger Jeg er ikke inde i rytmen endnu De individuelle områder % 12% 9% 4% 14% 23% 33% 74% 76% 64% 58% GUL GRØN RØD BLÅ Hurtigt efter start Det tog nogle uger Jeg er ikke inde i rytmen endnu 9

10 Sp. 9 Indendørs udstyr Dette spørgsmål blev ikke stillet til område GRØN. Hele området % 16% 58% Min køkkenspand fungerer godt 43% 13% 45% Poserne til køkkenspanden fungerer godt 18% 53% Jeg dræner affaldet, inden jeg smider det ud Enig Delvis enig Ikke enig De individuelle områder % 14% 26% 28% 49% 46% 9% 81% 65% 12% 54% 22% 24% 24% GUL RØD BLÅ GUL RØD BLÅ GUL RØD BLÅ Min køkkenspand fungerer godt 4% 7% 9 Poserne til køkkenspanden fungerer godt 5 36% 23% 41% 24% 66% Jeg dræner affaldet, inden jeg smider det ud Enig Delvis enig Ikke enig 10

11 Sp. 10 Udendørs udstyr Hele området % 12% 77% Mit udendørs materiel fungerer godt 26% 15% 59% Jeg oplever ikke lugtgener Enig Delvis enig Ikke enig De individuelle områder % 13% 8% 7% 18% 12% 27% 32% 13% 15% 16% 14% 8% 23% 72% 85% 78% 72% 59% 62% 67% 46% GUL GRØN RØD BLÅ GUL GRØN RØD BLÅ Mit udendørs materiel fungerer godt Jeg oplever ikke lugtgener Enig Delvis enig Ikke enig 11

12 Sp. 11 Tømningsfrekvens på REST-affald Hele området % 15% 69% Min beholder tømmes tilpas ofte 84% 9% 6% Jeg vil gerne betale mere for at få tømt oftere end nu Enig Delvis enig Ikke enig De individuelle områder % 13% 22% 9% 18% 23% 86% 83% 85% 84% 82% 79% 62% 56% 8% 12% 9% 7% 5% 5% 7% GUL GRØN RØD BLÅ GUL GRØN RØD BLÅ Min beholder tømmes tilpas ofte Jeg vil gerne betale mere for at få tømt oftere end nu Enig Delvis enig Ikke enig 12

13 Sp. 12 Miljøet Spørgsmål til område GUL, RØD og BLÅ: Vidste du, at dit BIO-affald bliver lavet til biogas med produktion af el og varme, og efterfølgende brugt til gødning på landbrugsjorder? Spørgsmål til område GRØN: Vidste du, at dit BIO-affald bruges som jordforbedringsmiddel til landbrugsjorder? Hele området 4 68% Ja 32% Nej De individuelle områder % 21% 51% 41% 76% 79% 49% 59% GUL GRØN RØD BLÅ Ja Nej 13

14 Sp. 16 baseret på sp. 12: Er denne viden vigtig for din indsats? Hele området 4 66% 26% 9% Ja Nej Ved ikke De individuelle områder % 9% 5% 23% 25% 33% 23% 72% 66% 58% 62% GUL GRØN RØD BLÅ Ja Nej Ved ikke 14

15 Papir Pap Metal Glas Hård plast Elektronik Papir Pap Metal Glas Hård plast Elektronik Papir Pap Metal Glas Hård plast Elektronik Papir Pap Metal Glas Hård plast Elektronik Sp. 17 Genbrug På følgende affaldstyper vurderer du selv, at du er blevet bedre til at udsortere efter forsøgets start d. 1. september 2015? Hele området % 2% 4% 3% 3% 4% 49% 49% 42% 42% 38% 47% 49% 49% 54% 54% 59% 49% Papir Pap Metal Glas Hård plast Elektronik Ja Nej Ved ikke De individuelle områder GUL GRØN RØD BLÅ Ja Nej Ved ikke 15

16 Sp. 18 Jeg er ikke i tvivl om, hvad der skal udsorteres til genanvendelse Hele området % 15% 2% Enig Delvis enig Ikke enig De individuelle områder % 8% 2% 2% 1% 14% 15% 24% 9 81% 85% 74% GUL GRØN RØD BLÅ Enig Delvis enig Ikke enig 16

17 Sp. 19 Hvor har du hørt om affaldsprojektet her i Tjæreborg? Angivet som procent af alle de adspurgte. Hele området % 21% 14% 24% 83% 14% 4% 3% 29% 44% De individuelle områder GUL GRØN RØD BLÅ

18 Sp. 20 Hvordan vil du gerne have information om affaldshåndtering i et digitalt og papirløst samfund? Dette spørgsmål er kun stillet til borgere i område RØD. Angivet som procent af alle adspurgte Område RØD Selv søge information på Esbjerg Kommunes hjemmesider Facebook E-boks Abonnere på affaldsnyt 18

19 Sp. 21 Hvis der skulle laves noget om i projektet, hvad skulle det så være? Spørgsmålet om poserne blev ikke stillet til borgerne i område GRØN, som ikke har poser. Angivet som procent af alle adspurgte. Hele området 5 45% 4 35% 25% 15% 5% 44% 28% 21% 19% De individuelle områder GUL GRØN RØD BLÅ Poserne Køkkenspanden Udendørs beholder Tømningsfrekvens Information 19

20 Analyse af undersøgelsen Målet var at alle husstande skulle have besøg af en interviewer og have muligheden for at give sin mening til kende. Desværre blev ikke alle husstande besøgt, men alligevel fik 88,5 % af alle 1084 husstande besøg af en interviewer. Af de 1084 husstande havde vi en forventning (forhåbning) om at halvdelen skulle gennemføre et interview. Dels for at ramme så bredt som mulig og dels for at opnå en høj repræsentativitet i dataet. I alt blev der gennemført 519 spørgeskemaer, hvilket ligger i underkanten af målet. Langt de fleste interviews blev gennemført ved husstanden og kun en lille del af respondenterne benyttede sig af muligheden for et telefonisk interview eller online. Tabel 2 Antal gennemførte interviews Ved husstanden Telefonisk Online Svarprocenten ligger på 48 % af målgruppen, hvilket giver anledning til stor validitet af dataet, når man ser på området som en samlet enhed. Det er en forholdsvis høj svarprocent i forhold til spørgeskemaundersøgelser og skyldes sikkert de personlige besøg ved husstanden. Svarprocenten for de respondenter, der fik mulighed for et den online spørgeskema var 12 % og det må konkluderes at denne metode vil være utilstrækkelig for høj deltagelse. I nedenstående skema ses fordelingen mellem interview gennemført, nej tak og seddel lagt, baseret på afkrydsning på adresselisterne. Tabel 3 Oversigt over handling ved borgerbesøg Interview gennemført Nej tak Seddel lagt 48 % 13 % 39 % Statistik I de spørgsmål hvor det giver mening, kan statistik være et kraftfuldt redskab. Statistik udføres udelukkende på spørgsmål, der kan have en afgørende betydning for valg af sorteringsordning og kun på spørgsmål, hvor der kan medføre et indgreb i projektet. Tabel 4 Oversigt over statistiske variabler. Nødvendig stikprøvestørrelse er baseret på et konfidensniveau på 95% og et konfidensinterval på 5. Samlet GUL GRØN RØD BLÅ Antal husstande Antal besvarelser Nødvendig stikprøvestørrelse KI for stikprøve 3,11 5,01 8,1 7,01 5,59 20

21 Pga. af den store population i det samlede projektområde, var det kun nødvendigt med en relativ lille svarprocent for at opnå statistisk evidens (26 %). Anderledes så det ud for delområderne. Her var der brug for en relativt større stikprøve for at opnå statistisk evidens og det var desværre ikke tilfældet ved tre af områderne, som det ses i Tabel 4. Stikprøvestørrelsen for det samlede område ligger som sagt inden for de nødvendige grænser. Det samme gør sig gældende for område GUL, hvor antallet af svar er lige akkurat nok. Område BLÅ mangler 7 besvarelser for at være inden for grænsen, mens område RØD og GRØN ligger et godt stykke fra. Den nødvendige stikprøvestørrelse er beregnet ud fra statistiske normer om et konfidensniveau på 95 % og et konfidensinterval på 5. Accepteres et større konfidensinterval (som vist i tabellen), er der også statistisk evidens for område RØD og GRØN. Det betyder at analyse af svarene fra disse områder er behæftet med større usikkerhed end normen angiver. Svarene fra disse områder kan med fordel støttes af kvalitative data fra fokusgrupper. Imidlertid uføres der i denne rapport statistik på alle områder, med den øgede usikkerhed i mente. Hvis analysen giver anledning til ændringer i projektet eller afgørende konklusioner, kan svarene støttes af en supplerende undersøgelse eller svar fra fokusgrupper. Metode Først og fremmest foretages der en visuel analyse af svarene ved at fremstille dataet i diagrammer. Ved denne proces kan tydelige forskelle identificeres og analyses. Dataet er fremstillet med diagram for det samlede område samt et diagram, hvor de fire delområder sidestilles. Der kan foretages analyse og konklusion på begge diagramtyper (med usikkerhed i sidstnævnte) hvor diagrammet med delområder er mest brugbart for udvælgelse af sorteringsmetode. Det kvantitative data understøttes desuden af kvalitativt data fra borgernes kommentarer i det sidste spørgsmål, hvor ordet var frit. I anden omgang undersøges vigtige forhold med statistiske analyseværktøjer for forskel mellem stikprøvernes svar. F.eks. om område Blå synes poserne fungerer bedre end område GUL (hhv. papirsposer og plastikposer). Svargennemgang Til at støtte svaranalysen, anvendes også det kvalitative data fra borgernes kommentarer i det sidste spørgsmål. Disse kommentarer er meget brugbare til identificering af borgernes problemer, og i hvilket omfang problemerne opleves (se tabel 5 og 6). Borgernes kommentarer er karakteriseret ved at være primært negative kommentarer om forhold der ikke fungerer, eller som borgerne synes burde fungere bedre. Kun meget få giver i denne forbindelse deres positive mening til kende primært fordi der kommenteres på spørgsmålet: Hvis der skulle laves noget om i projektet, hvad skulle det så være? Borgenes kommentarer er her samlet i to oversigter med udvalgte emner, der er vigtige for projektet. Oversigterne er delt på i de individuelle områder, så de kan sammenlignes direkte. 21

22 Tabel 5 Tælletabel for antallet af tilkendegivelser af udvalgte emner fra borgernes kommentarer i det sidste spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen - fordelt på positive og negative kommentarer. * Generelt vil respondenterne gerne have poser til køkkenspanden. ** Generelt synes respondenterne ikke at posen passede til køkkenspanden. Projektet generelt Køkkenspanden Poserne Udendørs beholder Genbrug Kommunikation Pos Neg Pos Neg Pos Neg Pos Neg Pos Neg Pos Neg Pos Neg GUL GRØN * RØD BLÅ ** Tabel 6 Procentfordeling af borgerkommentarer fordelt på positive og negative tilkendegivelser. Angivet som den del af de samlede antal svar fra de individuelle områder, hvor emnet indgår. Projektet generelt Køkkenspanden Poserne Udendørs beholder Tømningsfrekvens Tømningsfrekvens Genbrug Kommunikation Pos Neg Pos Neg Pos Neg Pos Neg Pos Neg Pos Neg Pos Neg GUL 3% 33% 41% 24% 3% 14% 2% GRØN 5% 5% 25% 45% 5% RØD 4% 4% 25% 63% 38% 17% 4% 4% BLÅ 38% 2% 14% 4% 12% 12% 26% 4% Sp. 6 Hvor mange personer er der i din husstand? Tjæreborg er karakteriseret ved at være en blanding af parceller og ældreboliger/studieboliger. Der findes nærmest ingen etageboliger, hvilket gør området attraktivt for børnefamilier og ældre. Specielt område BLÅ har en høj procentdel boliger med kun 1 person i husstanden. Dette stemmer godt overens med den relativt høje procentdel ældre/studieboliger i dette område. Det må derfor også betyde at område BLÅ producerer mindre affald pr. husstand og derfor generelt set har mindre brug for plads og en del af borgerne vil have besvær med at sortere fyldestgørende korrekt pga. gangproblemer mv. Område GUL og GRØN har en højere andel børnefamilier, men stadig en ret høj andel boliger med kun 2 personer. Område RØD skiller sig ud ved at have en mere flad fordeling af personer i husstanden. Der er en højere andel af husstande med 4, 5 og 6 personer end de andre husstande. Det betyder en større produktion af affald og derfor også et højere behov for plads/tømningsfrekvens. Derudover må det forventes, at denne befolkningsgruppe har hænderne fulde i større grad end de andre områder (og derfor givet vis ikke er lige så engagerede som de øvrige områder). Sp. 7 Sortering af BIO-affald Overordnet set er de fleste borgere positivt stemt over for BIO-affald - med størst (stor) enighed i hhv. Jeg gør en indsats for at sortere korrekt og Jeg ved, hvad BIO-affald i mit område omfatter. 22

23 Relativt mindre enige er borgene generelt i, at BIO-affaldet er nemt at sortere. Dette skyldes især svar fra område RØD (og til dels område GUL) på dette spørgsmål. Her er kun 58 % enig i at det er nemt at sortere. Årsagen til den lave enighed kan være håndteringen af papirsposerne. Som det ses i tabel 5 og 6, er der et højt antal af negative kommentarer omkring poserne (og køkkenspanden) fra område GUL og RØD. Disse to områder skal sortere den samme slags BIO-affald som område BLÅ, som har en højere grad af enighed. Dette understreger teorien om at papirsposerne er problemet frem for selve det BIO-affald der skal sorteres. Sp. 8 Hvor lang tid tog det dig at komme ind i en rytme om sortering af BIO-affald? Generelt tog det ikke lang tid for borgerne at komme ind i en rytme. Hele 90 % kom ind i rytmen senest nogle uger efter start og kun 10 % er ikke kommet ind i rytmen endnu. Om det er ensbetydende med at de ikke udsorterer BIO-affald er uvist, men det svarer nogenlunde til det antal der, ved inspektion ved beholderne i Tjæreborg, ikke er kommet i gang endnu. Længst tid tog det for område GUL og RØD, hvor hhv. 64 og 58 % kom hurtigt fra start og i område GUL er 13 % ikke kommet ind i rytmen endnu. At område RØD tog længst tid kan måske forklares med de mange større børnefamilier, der har travlt med andet. Det kan måske igen (og i GUL) skyldes den dårlige oplevelse med papirsposen, som i starten kan volde problemer med våde fraktioner. I område BLÅ er hele 96 % kommet ind i rytmen, hvilket er imponerende. Sp. 9 Indendørs udstyr Formålet med dette spørgsmål var at finde ud af, hvordan borgerne oplever det indendørs udstyr som køkkenspand og poser. Dette spørgsmål kan ikke evalueres på det overordnede plan, da der er for stor forskel på svarerne fra de individuelle områder. Mht. køkkenspanden er der forskel mellem GUL/RØD og BLÅ, hvor de to første er mindre tilfredse (p = 9E-10), mens GUL og RØD deler samme mening om køkken-spanden. Mht. poserne, er der visuelt en større forskel mellem de førnævnte områder, men samme tendens. Statistisk er der her også en større forskel mellem GUL/RØD og BLÅ (p = 7E-44). Denne sammenhæng er ikke overraskende. At køkkenspanden ikke er særlig populær i område GUL og RØD hænger sikkert sammen med borgernes utilfredshed over for papirsposerne (se behandling af sp. 21). Hvis poserne fungerede, ville tilfredsheden med køkkenspanden givet vis ligge i nærheden af svarerne fra område BLÅ, der har en langt højere tilfredshed. I område BLÅ er kun 4 % ikke enige i at poserne fungerer godt og baseret på kommentarerne, hænger det sammen med at nogle borgere oplever problemer med at få posen til at passe til køkkenspanden og ikke at posen går i stykker eller bliver ulækre. Baseret på borgernes henvendelser fra forsøgets start, oplevede de problemer med at poserne blev gennemvædede og gik i stykker. Spørgsmålet om dræning af affaldet havde derfor til formål at undersøge om der er en sammenhæng mellem problemer med posen og manglende dræning af affaldet. Spørgsmålet henvendte sig mest til område GUL og RØD, hvor papirsposen er det store problem. I område GUL er der en sammenhæng mellem svarene omkring poserne og dræning af affaldet (p = 0,013), og det samme gør sig gældende for område RØD (p = 0,001). Denne sammenhæng indikerer, at de borgere der oplever problemer med posen, ikke dræner affaldet inden det bliver smidt i posen. På samme måde indikerer det, at de borgere der er tilfredse med posen, rent faktisk dræner affaldet. Denne sammenhæng er ikke uvæsentlig og der bør gøres en større indsats for at informere om korrekt brug af posen. 23

24 Sp. 10 Udendørs udstyr Dette spørgsmål havde til formål at afdække borgernes mening om det udendørs materiel. Pga. spørgsmålenes rækkefølge, kan nogle respondenter have brugt dette spørgsmål til at udtrykke utilfredsheden med tømningsfrekvensen og ikke kun selve materiellet, som det var hensigten. 89 % er enten tilfredse eller delvis tilfredse med deres materiel. Til gengæld oplever en større del af borgerne lugtgener fra beholderen. Alle områder, på nær GRØN, har fået mindre kapacitet til dagrenovation og derfor var det forventeligt med en del utilfredshed. De fire delområder ligger rimelig tæt i de to spørgsmål. Område BLÅ ser ud til at være en smule mere tilfreds måske pga. det beskedne behov for plads for mange af borgernes vedkommende (ikke signifikant, p = 0,08). Mindst tilfredse (ikke signifikant) er områderne GUL og RØD hvilket igen kan hænge sammen med brug af papirsposen, der ved ukorrekt brug kan danne perkolat i den udendørs beholder og skabe lugtgener. Sp. 11 Tømningsfrekvens på REST-affald Baseret på borgernes svar og kommentarer, ser der ud til at være lidt problemer med tømningsfrekvensen. Specielt i område GUL og BLÅ er der kommet en del negative kommentarer, jf. Tabel 5 og Tabel 6. Det er primært pga. pladsproblemer på dagrenovationsdelen. I det første spørgsmål (min beholder tømmes tilfreds ofte) er der størst uenighed i område GUL og RØD, mens område GRØN (ugetømning) og BLÅ har en større grad af tilfredshed. Kun 4 ud af 24 kommentarer fra område RØD nævner tømningsfrekvens som noget der skal laves om. Mht. merbetaling for højere tømningsfrekvens, er der for alle områderne ingen interesse for at betale mere. Kun omring 6 % er enige i at ville betale mere, hvilket betyder at borgerne nok skal finde en løsning, hvis de står med for meget affald. I denne forbindelse vil det være interessant at se på, om de borgere der gerne vil betale mere, også er dem der synes, at beholderen ikke bliver tømt tilfreds ofte. Ved en sammenligning af svarene i dette spørgsmål, ser der (for hele området) er der ikke noget signifikant sammenhæng mellem ønsket om højere tømningsfrekvens og viljen til at betale mere for det (p = 0,08). Der er til gengæld en højere vilje for ikke at betale mere end der er et ønske om at få tømt oftere (p = 4E-5). Det betyder, at fik borgerne valget, kunne de finde sig tilrette med deres nuværende ordning, frem for at skulle betale mere. I denne forbindelse er der sikkert tale om en individuel beløbsgrænse for, hvad folk vil betale ekstra for højere tømningsfrekvens. Det tager undersøgelsen ikke højde for. Sp. 12 Miljøet og Sp Er denne viden vigtig for din indsats? Omkring 2/3 af respondenterne vidste at biomaterialet blev brugt til hhv. biogasproduktion og jordforbedringsmiddel med størst kendskab i område GUL og BLÅ. BIOaffaldet fra disse områder sendes til bioforgasning modsat område GRØN, hvor materialet kun bruges som jordforbedringsmiddel. Den større bevidsthed kan måske skyldes den større interesse i at få udnyttet ressourcen optimalt eller at den nye beholder til BIOaffald skaber større bevidsthed omkring det. Man kunne med fordel sende information omkring ressourceudnyttelsen til borgerne for at få en sidste 1/3 med. 24

25 Baseret på sp. 16 er denne viden ligeledes vigtig for 2/3 af borgernes indsats, mens det ikke er vigtigt for omkring 1/4. I dette spørgsmål svarer hele 33 % af respondenterne i område BLÅ nej. Sp. 17 Genbrug Anvendeligheden af dette spørgsmål er tvivlsom. Spørgsmålet går på, om respondenterne synes de er blevet bedre til at udsortere genanvendelige fraktioner efter forsøgets start. For det første kan spørgsmålet forstås forskelligt og der kan være forskel på, hvordan interviewerne har formuleret spørgsmålet. For det andet kunne man forestille sig, at respondenterne nødigt vil sige, at de ikke er blevet bedre. Derfor er dette spørgsmål forbundet med bias. Således ser det ud til at borgerne i område GRØN synes, at de er blevet relativt meget bedre end de øvrige områder. Det er sikkert ikke tilfældet, da borgene i område GRØN ikke er pressede på RESTaffald pga. højere tømningsfrekvens. Dette skyldes formentlig interviewerens formulering af spørgsmålet. Hvad man kan sammenligne, er de forskellige fraktioner i de individuelle områder. For område GUL, RØD og BLÅ ser det ud til at borgerne er blevet bedre til at udsortere hård plast, mens elektronik ligger relativt lavere end de øvrige fraktioner. Der kan derfor med fordel gøres mere opmærksom på denne fraktion. Sp. 18 Jeg er ikke i tvivl om, hvad der skal udsorteres til genanvendelse. I dette spørgsmål var hele 97 % enige eller delvis enige i at de ikke er i tvivl. En del af forsøget i Tjæreborg er også at øge genanvendelsen af de fraktioner, der skal i den grønne genbrugsspand og papir/pap-beholderen. Ud fra svarerne, lader det til at der kun er et lille potentiale for yderligere at oplyse borgerne om korrekt sortering af disse fraktioner med størst potentiale i område RØD. Sp. 19 Hvor har du hørt om affaldsprojektet her i Tjæreborg? Formålet med dette spørgsmål var at finde ud af, hvor gode vi har været til at oplyse borgerne og hvordan informationen fremadrettet skal udleveres. På diagrammerne er det specielt én metode, der skiller sig ud: husstandsomdelt folder. Hele 83 % af respondenterne har hørt om projektet ad denne vej. Information på beholderne og fra naboen ligger hhv. på 44 og 29 %. Der var ingen respondenter, der ikke havde hørt om projektet på en eller anden måde. De personer der ikke havde hørt om projektet via husstandsomdelt folder, havde primært hørt om projektet fra information på beholderne, fra naboen, samt fra arrangementer og informationsmøder. De online løsninger som Facebook og hjemmesiden tegner sig for ca. 1/5 af de adspurgte. Der har aldrig været lagt op til at vigtig information skal findes vha. disse medier, hvilket kan forklare den lave svarprocent. Derfor er anbefalingen klar: information skal bringes steder, hvor borgerne ikke skal gøre en aktiv indsats for at søge den. Her er et brev eller folder i postkassen langt den bedste løsning. Sp. 21 Hvis der skulle laves noget om i projektet, hvad skulle det så være? Dette spørgsmål er måske det mest interessante i forhold til ændringer i projektet. 25

26 Respondenterne blev spurgt ved enkeltvis opremsning, hvad der skulle laves om i projektet. I denne forbindelse giver det mest mening at kigge på svarene fra de individuelle områder. Mht. poserne, svarer ca. 75 % i GUL og ca. 70 % i RØD, at det skal laves om. Modsat mener kun ca. 10 % af respondenterne i område BLÅ, at poserne skal laves om. Dette er et klart signal om, at papirsposerne ikke fungerer ude ved borgerne eller at de ikke bruger dem korrekt. Som sagt under behandlingen af sp. 9, er den lave utilfredshed med plastikposerne i område BLÅ mere baseret på enkelte borgers besvær med at passe posen til spanden. Mht. køkkenspanden ses her en lagt lavere utilfredshed i område GUL og RØD end ved svarene i sp. 9. Det hænger sammen med at det er poserne og ikke køkkenspanden der er ophav til problemerne. Omkring 30 % af respondenterne i område GRØN synes også at køkkenspanden skal laves om. Baseret på kommentarerne, hænger det mest sammen med manglende pose i spanden og måske lugt. Mht. tømningsfrekvens, ses igen størst utilfredshed i område GUL og RØD, mens område GRØN overordnet set er tilfreds. Det hænger igen sammen med den lave kapacitet på RESTaffald Mht. information, synes kun en mindre del at der kunne gøre noget bedre. Dette spørgsmål kunne med fordel stilles igen ved næste spørgerunde, da der mellem forsøgets start og denne spørgerunde ikke var sendt noget informationsmateriale ud. 26

27 Bilag 1 Spørgeskemaet Hvilket område bor borgeren i? (Angiv kun ét svar) GUL GRØN RØD BLÅ 1. Vejnavn (GUL) (Angiv kun ét svar) Bal sby vej Dro sse lkæ ret Ejlif Kro gag ers Vej El me vej El me væ nge t Fas anh øje n Fyr rev æn get Fæ lled vej Gra nv æn get Ha sse lvæ nge t Hul vej Læ rke høj en Nor dre Str and vej Nør rele d Pile væ nge t Po ppe lvæ nge t Sp urv eh øje n Tre mh øje vej Ve ster led Vib eh øje n 2. Vejnavn (GRØN) (Angiv kun ét svar) Engvej Hans S Nielse ns Vej J M Terkels ens Vej Kærha ven Kærva ngen Kærvej Peder Bertra ms Vej Sønder ager Tjæreb org Station svej Vester gårdsv ej Vestre Strand vej Vossev angen 3. Vejnavn (RØD) (Angiv kun ét svar) 27

28 Jens Kusks Vej Niels Storgårds Vej Peder Hedes Vej Skolevej Sønderled Østerbyvej Østre Strandvej 4. Vejnavn (BLÅ) (Angiv kun ét svar) Brovej Jesper Justs Alle Lillekrog Meldber Nyvej Sneumvej Østerkrog Østerled Østre Industrivej 5. Nr. _ Kære borger i Tjæreborg Hej Mit navn er... og jeg kommer fra Esbjerg Kommune. Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål i forbindelse med affaldsprojektet her i Tjæreborg. Det skal hjælpe os med at blive klogere på jeres mening som borgere og finde ud af hvor der ligger udfordringer. Det tager ca. 10 minutter. 6. Hvor mange personer er der i din husstand? (Angiv kun ét svar)

29 4 5 6 Mere end 6 7. Sortering af BIO-affald. Hvor enig er du i følgende udsagn? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Enig Delvis enig Ikke enig Jeg ved, hvad BIOaffald i mit område omfatter Jeg synes, det er nemt at sortere Jeg synes, det er vigtig at sortere BIOaffald fra Jeg gør en indsats for at sortere korrekt 8. Hvor lang tid tog det dig, at komme ind i en rytme om sortering af BIO-affaldet? Læs svarmulighederne op. (Angiv kun ét svar) Hurtigt efter start Det tog nogle uger Jeg er ikke inde i rytmen endnu 29

30 9. Indendørs udstyr. Hvor enig er du i følgende udsagn? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Enig Delvis enig Ikke enig Min køkkenspand fungerer godt Poserne til køkkenspanden fungerer godt Jeg dræner affaldet (i køkkenet) inden jeg smider det ud 10. Udendørs udstyr. Hvor enig er du i følgende udsagn? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Enig Delvis enig Ikke enig Mit udendørs materiel fungerer godt Jeg oplever ikke lugtgener 11. Tømningsfrekvens på rest-affald. Hvor enig er du i følgende udsagn? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Enig Delvis enig Ikke enig Min beholder tømmes tilpas ofte 30

31 Jeg vil gerne betale MERE for at få tømt OFTERE end nu 12. Miljøet (GUL). Vidste du, at dit BIO-affald bliver lavet til biogas med produktion af el og varme, og efterfølgende brugt til gødning på landbrugsjorder? (Angiv kun ét svar) Ja Nej 13. Miljøet (GRØN). Vidste du, at dit BIO-affald bruges som jordforbedringsmiddel til landbrugsjorder? (Angiv kun ét svar) Ja Nej 14. Miljøet (RØD). Vidste du, at dit BIO-affald bliver lavet til biogas med produktion af el og varme, og efterfølgende brugt til gødning på landbrugsjorder? (Angiv kun ét svar) Ja Nej 15. Miljøet (BLÅ). Vidste du, at dit BIO-affald bliver lavet til biogas med produktion af el og varme, og efterfølgende brugt til gødning på landbrugsjorder? 31

32 (Angiv kun ét svar) Ja Nej 16. Er denne viden vigtig for din indsats? (Angiv kun ét svar) Ja Nej Ved ikke 17. Genbrug På følgende affaldstyper - vurderer du selv at du er blevet bedre til at udsortere efter forsøgets start d. 1. september 2015? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej Ved ikke Papir Pap Metal Glas Hård plast Elektrisk affald / batterier 18. Hvor enig er du med følgende udsagn? Jeg er ikke i tvivl om hvad der skal udsorteres til genanvendelse. 32

33 (Angiv kun ét svar) Enig Delvis enig Ikke enig 19. Hvor har du hørt om affaldsprojektet her i Tjæreborg? Læs svarene op én efter én og afkryds. (Angiv gerne flere svar) På Esbjerg Kommunes hjemmeside Offentlige steder i Tjæreborg Arrangementer Informationsmøder Husstandsomdelt folder Facebook Mails E-boks Fra naboen På beholderne 20. Hvordan vil du gerne have information om affaldshåndtering i et digitalt og papirløst samfund? Læs svarmuligheder op én efter én. (Angiv gerne flere svar) Selv søge information på Esbjerg Kommunes hjemmeside 33

34 Facebook E-boks Abonnere på Affaldsnyt (få en mail når kommunens hjemmeside er opdateret med nyheder om affald) 21. Hvis der skulle laves noget om i projektet, hvad skulle det så være? Læs svarmulighederne op én efter én og afkryds. (Angiv gerne flere svar) Poserne (ikke for GRØN) Køkkenspanden Udendørs beholder Tømningsfrekvens Information Andet: _ 34

35 Bilag 2 Eksempel på adresseliste Navn: Dato: Starttidspunkt: : (ved første hus) Sluttidspunkt: : (ved sidste hus) Område Vejnavn Husnr Bogstav Interview gennemført BLÅ Jesper Justs Alle 1 BLÅ Jesper Justs Alle 3 BLÅ Jesper Justs Alle 4 BLÅ Jesper Justs Alle 5 BLÅ Jesper Justs Alle 6 BLÅ Jesper Justs Alle 7 BLÅ Jesper Justs Alle 8 BLÅ Jesper Justs Alle 9 BLÅ Jesper Justs Alle 10 BLÅ Jesper Justs Alle 11 BLÅ Jesper Justs Alle 12 BLÅ Jesper Justs Alle 13 BLÅ Østerled 3 BLÅ Østerled 4 BLÅ Østerled 5 BLÅ Østerled 6 BLÅ Østerled 7 BLÅ Østerled 8 BLÅ Østerled 9 BLÅ Østerled 10 BLÅ Østerled 11 BLÅ Østerled 12 BLÅ Brovej 2 BLÅ Brovej 4 BLÅ Brovej 6 BLÅ Brovej 10 Nej tak til interview Ingen hjemme (seddel lagt) 35

36 Bilag 3 Procedure for fremgangsmåde Procedure for interviewgennemførsel 1. Bank / ring på hoveddøren 2. Præsenter dig selv 3. Hvis en voksen (interviewperson) åbner, gennemfør interview 4. Hvis en ung person, som ikke er ejer eller lejer af huset åbner, spørg efter forældrene (eller en voksen) 5. Er en voksen/forældrene ikke hjemme, spørg om de kommer igen senere på aftenen a. Hvis ja, vend tilbage til adressen senere på aftenen b. Hvis nej, udlever seddel 6. Er der ingen hjemme, læg seddel i postkasse En interviewperson er den/dem i husstanden der primært håndterer affaldet. En hjemmeboende ung person er således uden for målgruppen og bør ikke interviewes. 36

37 Bilag 4 Kommentarer fra det sidste spørgsmål i spørgeskemaet GUL De er for vanskelige at håndtere som om de ikke passer sammen men initiativet er godt Køkken spand skal kunne lukkes bedre og poser dur ikke/ passer ikke til spanden Papirsposen skiftes til en grøn som visse andre parceller har. Køkkenspanden er nok for lille. Udendørs beholder deles i bio og i rest affald, som visse andre parceller forsøger Poserne bliver gennemvædet og vamle alt for hurtig. Køkkenspanden har et par skarpe kanter jeg har skåret mig på :-( og så kniber det med pladsen kunne godt undvære låget da spanden fylder i dybden vi lukker den ikke da posen rager for langt op det virker ikke ugennemtænkt Poserne er ALT for store til den lille spand og det er meget irriterende og besværligt. Plus at den BRUNE spand udenfor er meget lidt køn at se på, synes overhovedet ikke de pynter ved husene. Problemer med kondensvand i køkkenspand og især udendørs beholder, poserne er besværlige at få til at stå rigtigt i køkkenspanden Spanden til køkkenet er ikke en god løsning for ældre/handicappede. Der burde leveres en til lågen som er todelt, så man ikke skal bukke sig. Tømnings frekvens for restaffald er for lang. Vores forbrug af poser er ca. 20 % højere. I skriver undersøgelsen er anonym, men beder om Adresse + hus nr.!!!!!! Uanset hvor godt man dræner sit affald (noget kan altså ikke drænes) så bliver affaldet flydende og afgiver væske i forrådnelsen. Og det når at rådne meget på de 14 dage. Poserne holder ikke på væsken og de når at mugne på ydersiden. Vi har ikke som sådan lugtgener-bruger ikke køkkenspanden indendørs, men har den i garagen sammen med den store beholder. Det er meget ulækkert at der er mug i såvel køkkenspand på poserne som beholder, og når beholderen tømmes, så løber væsken og mug jo op og ned ad siderne og det kan så mugne videre bagefter. Det er meget ulækkert at vaske beholderen. Hvis vi kunne få vandtætte poser ville det løse rigtig meget. Vi har aldrig smidt ret meget mad ud, så vores restaffalds mængde er næsten den samme som før, og en tømningsfrekvens på hver 14. Dag er alt for lidt med den lille spand til to voksne, en kat og store weekendbørn. Vi har ofte affaldsposer stående i garagen og vente på tømning, som vi kan smide i efter tømning, og så bider det jo sig selv i halen. Vi vil rigtig gerne gøre en indsats for dette projekt, men synes ikke det er optimalt at vi må leve med mug og skimmel og tilmed have affald stående og vente. Vi synes heller ikke at vi vil betale ekstra for en større spand, bare for at kunne yde vores bidrag til dette projekt. Antal af poser App'en fungere ikke helt Bananfluer kommer hvis posen ikke tømmes hver dag Bedre tømning i sommerperioden Bekymret for lugtgener og mider om sommeren. 37

38 Bio i grønne spande bedre Bioaffaldsspand er muggen (udendørs)hellere en todelt spand der tømmes hver uge. Pladsproblemer mht. køkkenspand. Skabet bliver ulækkert Bruger ikke Køkkenspanden. Ikke plads til Køkkenspanden. Mangler spand til haveaffald. Fluer i køkkenspand. Udendørs spande tiltrækker skadedyr. Frygter luft til sommer Bruger ikke køkkenspand. Poserne bliver gennemblødte og lugter ulækkert. Udendørs spande lugter for meget. Ikke bøvlet at sortere ellers Bruger ikke køkkenspand. Svært at huske at stille spande ud. Poserne er lidt klamme. Køkkenspand bliver hurtigt beskidt En indendørs spand der ikke behøver pose men som bliver direkte tømt ville være bedre Brun spand ny farve. Bio spand 1 gang i måneden i vinter perioden. Papir granulat i bunden af bio spand for at suge saften. Den bliver klam Den grønne bør tømmes oftere. For meget fokus på madspild, som hun mener ikke burde være der Den grønne spand burde ikke tømmes om vinteren, men oftere om sommeren Bruger ikke skraldespanden men kun poserne inden for Plast og glas og metal burde deles i tre spande Der kommer mider og fluer Det er det nogle gange et problem, da hun har for meget affald. Mangler list information Bruger ikke køkkenspand Pose der ikke bliver gennemblødt ville være bedre Det fungerer godt som det er! Godt projekt. Borgeren har et ønske: Hvis man kunne få ændret folks adfærd med at smide affald ude i naturen, ville det være rigtig godt! Borgeren ønsker, at Esbjerg Kommune tager det til sig og laver en kampagne som skal hedde: Danmarks reneste kommune. Det indendørs udstyr fungerer ikke. Lugtgener indenfor En slags skraldespand der kan holde til skraldet. Information specielt om spande Farven på beholder Fladbundet pose Flere poser til køkkenspand For mange spande For mange spande For mange spande Bruger ikke køkkenspand. Spild af tid. For tidskrævende. Tømmes for sjældent - hellere en gang om ugen 38

39 For mange spande. Poserne fingerer ikke For mange spande. Poserne passer ikke til spanden Forbedret lugtgener Forskellige størrelse køkkenspande og poser, der kan passe til forskellige skabe. Forstår ikke hvorfor der er hullet i køkkenspand Spande fylder meget både meget inde og ude. Indendørs spand lugter Frygter lugt til sommer. Poserne skal være større. Vil ikke betale særligt noget for selv at sætte spande ud til skaldebil. Nervøs for rotter og dræbersnegle. Synes ikke selv man burde hente poser Frygter lugtgener til sommer Ellers godt tilfreds Godt projekt. Spande og poser er dårlige. Poser lugter Grønne spande tømmes oftere Hellere bioaffald i grøn affaldsspand Hellere plastposer. Lugt fra køkkenspand Hjemmesiden er forvirrende I tvivl om hvornår skraldespande tømmes Ikke andet Ikke andet Ikke noget Ikke nok plads i skraldespande til børnefamilier Indendørs spand bliver muggen. Får tømt skraldespande en gang om ugen Indendørsspand på låge Informationsmøde tidspunkt passer ikke. Mere viden om de andre zonerne Poserne passer til spanden Intet Kalender Kalender download. Kan ikke komme af med malerspande. Ikke taget højder for det. Kombineret spand 39

40 Køkkenspand er for upraktisk Køkkenspand er klam og tidskrævende. Poserne er små og virker. De drypper Køkkenspand hænge på låge Køkkenspand lugter. Låget virker ikke optimalt Lille spand til køkkenet Lugt fra udendørs spande. En spand der er opdelt i to rum udendørs. Ellers meget tilfreds Lugt i brun spand Længere imellem tømning Mange spande. Forstår ikke biospanden Navne på spandene Ophæng til skraldespand. Posen passer ikke til spanden Poser bliver våde. Tekst på poser ikkemiljøvenlig. Spand burde komme ned stativ så man ikke skal bukke sig. Hellere en kompostbunke. Poser lugter Poserne er svære at lukke. De kan ikke bindes Poserne holder ikke tæt og lugter. Køkkenspanden skal afvaskes hver gang. Poserne skal være let tilgængelige Poserne passer ikke til spanden Poserne lugter. Usmart med huller i låg. Udendørs beholdere burde skylles. Kørestolsbruger har svært ved at bruge spande. Generelt bøvlet Poserne passer ikke til spanden. Kaffegrums og kaffefilter er for svært at adskille. Posen bliver hurtigt våd og klam Poserne skal være nemmere at lukke Flere poser tvivl om køkkenrulle Rengøring af biospand. Forskellige modeller af køkkenspand. Bruger ikke køkkenspand Restaffald bliver absolut ikke tømt ofte nok. Poserne er lort. Frygter udendørs spandes lugt til sommer. For mange spande Restaffaldsspand er for lille. For lidt bioaffald til at det kan svare sig. Restaffald tømmes oftere for samme penge. Skrøbelige restaffaldsspande Skal være det samme som blå zone 40

41 Sorte skraldespand ikke tømt ofte nok Specificiter eletronik. Tømningsfrekvens i sommermåneder Større sort skraldespand Tilfreds Tykkere papirsposer Tømningfrekvenser ved højtider Tømningsfrekvens på bio Udendørs beholder evt. Combi spand så de ikke fylder så meget Udendørs spande bliver klamme indeni. Hellere kompostbunke end bioaffaldsspand. Genanvendelse af blød plast. Familien har været med nul skrald (tidligere projekt) Udendørsspand er muggen. Bruger ikke køkkenspand Vand i bunden af spanden Vil gerne have en spand med låg der kan skrues på lågen Vil gerne have poser der kan lukkes Ville gerne have mere info om de andre områder. Køkkenspand lugter. Flere poser for at undgå lugt. Dumt at blande metal og glas og plastik. Mange spande 41

42 GRØN Alt grøn affald kommer direkte i grøn spand Intet Vi er meget tilfredse med ordningen, som den er nu. Bananfluer og gratis poser Beholderne fylder meget i forhold til indkørslen. Gerne "duftposer" til haveaffaldsbeholderen Bruger ikke den lille spand Den er klam Den lille spand er dårlig Det er en lort drop det, det er alt for besværlig <3 Det lugter og der mangler poser Det stinker Dyr i spanden For lille spand Har ikke den grønne affaldsspand Havespanden kunne godt tømmes lidt oftere. Hentes oftere Kun græs og haveaffald i havespanden. Det andet giver fluer. Køkkenspand mangler pose Køkkenspanden er for lille Lugt Lugt Lugt Lugt 42

43 Lugt og poser Pose i affaldsspanden Pose i køkkenspanden Pose i spand Pose i spanden Poser tak Skraldespanden indenfor er for lille Spand mangler pose Spande fylder for meget Spanden lugter Spandene lugter 43

44 RØD De brune poser i køkkenspanden er noget sjask, bliver opløst, resultat møgbeskidt spand der, lugter. Ude spanden er det samme beskidt i bunden og lugter De grå poser går nem itu, så væske/vand løber ud i køkkenspanden, hvilket hurtig luger. Bruger 1 pose per dag, ikke ok man selv skal hente dem. Finde på en ny og bedre måde mht. til køkkenspanden. Ikke i orden at der kun tømmes hver 14 dage. Lugtgener fra spanden. Skraldebilen taber tit affald ud på vejen ved det nye system. Vi har en "delt spand" i vores husstand. Bio siden er alt for stor og den anden til andet affald er allerede fyldt efter 8 dage. Har hver uge problemer med at få plads. Ved vi kan få to spande, men har nu en blå, grøn stående som fylder temmelig meget, så ikke interesseret i at få to spande, måske det kan ende med det. Ønske at få tømt hver 10. dag og mindre hul til bio affald. Jeg er helt enig at det er godt at sortere, men synes ikke den køkkenspand er særlig hygiejnisk at ha stående, da poserne bliver utætte meget hurtig og lugter. Så synes ikke det er en optimal løsning som det er nu. Mener der er plads til forbedringer og nye tiltag. Dejligt hvis poserne kunne være mere tætte, så man kan tage posen op af affaldsspanden uden det drypper. Vi frygter at der vil komme lugtgener når det er mere varmt i vejret. Desuden havde vi i sensommeren mange bananfluer omkring udespanden. Der bruges flere poser end dem der deles ud, også selvom der kun er 2 i husstanden. Poserne bør passe bedre til spanden. Kan de ikke lamineres med et stof, der også kan komme i bioaffald, således at de ikke bliver så fugtige? Det er så håbløst ulækkert og upraktisk, og man kan ganske enkelt ikke som kommune være bekendt at tilbyde sine borgere sådan. Jeg er rystet! 1 uge var rigeligt til at afprøve det her møg. Vær venligst voksne og få det her stoppet. Poser og spand er for lille. Vi syntes det er et problem at poserne så hurtigt bliver våde og at de mugner når der er brød i. Har flere gange oplevet at en pose som indeholder brød er fuldstændig grøn af mug, og at man derved får spredt sporer når man smider næste pose i skraldespanden (lidt som at træde på en støvbold). Der findes hundeprutteposer som er lavet af (tror det er majsstivelse) som over tid opløser sig selv, måske det kunne være et alternativ til papirsposerne? Vi mener ikke at papirsposen er en holdbar løsning og vil være meget kede af hvis det ender med den... Bekymret over sommer og mulige lugtgener. Delen til rest-affald må gerne være lidt større Den delte spand er upraktisk Det at vi har papirsposer er slet ikke optimalt. Spanden bliver ulækker, lugter og er ikke nem at tømme. Udendørsspanden som her er delt i to lugter, samler dyr og er ulækker nede i. Jeg er dybt utilfreds med ordningen!!!!! En beholder til pap indendørs 44