Habiliteringscenter KRAKA Virksomhedsplan

Transkript

1 Habiliteringscenter KRAKA Virksomhedsplan Indledning Virksomhedsplanen for tager afsæt i dannelsen af KRAKA den 1. april 2017 i forbindelse med en større omorganisering i Socialafdelingen, hvor flere decentrale enheder er blevet fusioneret til et center; - Habiliteringscenter KRAKA. Virksomhedsplanen er udarbejdet med baggrund i en fælles drøftelse i MED-udvalget, og med et ønske om, at synliggøre de mange opgaver som KRAKA står foran, dels i forhold til den nye organisering, og dels i forhold til Socialafdelingens øvrige opgaver og tiltag herunder udviklingsdialogerne. Navnet KRAKA stammer fra den nordiske mytologi, og er navnet på en nordisk kvindelig skønhed, som både er kreativ, intelligent og velovervejet: - og de tre ord er et godt symbol på hvordan opgaver løses i Habiliteringscenter KRAKA; - vi er kreative, og finder intelligente og velovervejede løsninger. Mission og vision for Habiliteringscenter KRAKA Vision for Habiliteringscenter KRAKA (Hvad vil vi): KRAKA vil være et eftertragtet bo- og beskæftigelsestilbud for voksne udviklingshæmmede samt en attraktiv arbejdsplads for medarbejderne. Mission for Habiliteringscenter KRAKA (Hvorfor er vi her): For at blive et eftertragtet bo- og beskæftigelsestilbud, skal vi: Være tydelige om vores vision, mission, værdier og kerneopgave Have gode fysiske rammer som skaber grundlag for trivsel og udvikling Være dygtige til vore kerneopgaver og have et højt specialiseret og fagligt miljø i vores enheder med udgangspunkt i den habiliterende tankegang. Møde alle ligeværdigt og med respekt for den enkeltes situation samt skabe plads til indflydelse på egen hverdag Være synlige i lokalområdet Prioritere et godt samarbejde med de pårørende For at blive en eftertragtet arbejdsplads, skal vi: Arbejde med høj faglighed i forhold til vore indsatsområder Give mulighed for opkvalificering ved efteruddannelse og kurser Give mulighed for indflydelse 1

2 Tage ansvar for opgaveløsningen Indgå i forpligtende samarbejde for, at opnå størst udnyttelse af vores viden, kompetencer og ressourcer og dermed skabe høj trivsel. Se KRAKA som en samlet organisation/arbejdsplads Samarbejde med kommunens øvrige institutioner og virksomheder Være positive og skabe en god stemning sammen med kollegaerne Have fokus på god ledelse Kort beskrivelse af Habiliteringscenter KRAKA Habiliteringscenter KRAKA består af flere døgndækkede tilbud, bofællesskaber samt et aktivitetstilbud. I KRAKA ydes også bostøtte til borgere i egen bolig. Lovgrundlag: Habiliteringscenter KRAKA løser opgaver indenfor 82b, 83, 85, 103, 104, 105, 107 og 108 i Serviceloven. De enkelte lovgrundlag er yderligere beskrevet i Bilag 1 Lovgrundlag Målgruppe: Voksne borgere med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Desuden tilbyder KRAKA afklarings-/ressourceforløb for unge udviklingshæmmede på kontanthjælp. Boenheden Nattergalevej: Bostedet Nattergalevej består af i alt 36 døgnpladser fordelt på 5 matrikler og deler nattevagt med Mejsevej 12. Alle borgere har huslejekontrakt på nær de borgere som er i aflastning og den ene bolig som er en 107 bolig. Nattergalevejs boliger er fordelt på følgende matrikler: Nattergalevej 1 med 10 boliger Nattergalevej 5 med 6 boliger, hvoraf de 2 er aflastningsboliger og 1 bolig er bo træning Nattergalevej 7 har 4 boliger Nattergalevej 9 har 7 boliger Nattergalevej 11 har 9 boliger Alle boliger på Nattergalevej er forbundet med en glasgang. 2

3 Mejsevej 12: Mejsevej 12 har 7 døgnpladser; - de 3 af boligerne ligger tæt på fælleshuset og de øvrige 4 boliger ligger i lidt afstand fra fælleshuset hvilket giver borgerne mulighed for at bo mere selvstændigt, men stadig tæt på fælleshuset. Medarbejdere på Nattergalevej og Mejsevej 12 yder 85 støtte (pædagogisk støtte) til 5 selvstændigt boende borgere. Fælleslejlighed Aage Nielsens Vej: På Åge Nielsens Vej er der etableret en fælleslejlighed, som selvstændig boende borgere kan benytte i åbningstiden og hvor de har tilbud om fællesspisning. Der ydes 85 støtte (pædagogisk støtte) til 26 borgerne samt 83 støtte (praktisk hjælp) til enkelte borgere ud fra individuel støtte behov. Boenheden Hjalmar Kjems Alle: Boenheden Hjalmar Kjems Alle har 14 døgnpladser fordelt på 2 matrikler og har egen vågen nattevagt. Boligerne er fordelt på følgende matrikler: Hjalmar Kjems Alle 5 med 8 boliger Hjalmar Kjems Alle 7 med 6 boliger Medarbejderne på Hjalmar Kjems Alle yder 85 støtte (pædagogisk støtte) til 3 selvstændigt boende borgere. Bofællesskabet Vestergade: Bofællesskabet Vestergade er et etagebyggeri med elevatoradgang, som ligger centralt i midtbyen af Skive. Bofællesskabet består af 9 lejligheder og 1 fælleslejlighed. Vestergade 9 med 3 lejligheder og Vestergade 11 med 6 lejligheder samt fælleslejligheden. Udover at yde støtte til beboerne i Vestergade, yder medarbejderne pt. støtte til 3 satellitter, som er borgere ude i byen, som er tilknyttet bofællesskabet. Boenheden Mejsevej 1: Mejsevej 1 har 8 døgnpladser og egen vågen nattevagt. Mejsevej 1 er indrettet således, at der er særlig gode rammer til kørestolsbrugere i såvel boliger som fællesrummene. 3

4 En del af beboerne på Mejsevej 1 er meget fysisk handicappede, og derfor er huset indrettet med mange hjælpemidler overalt og god plads til sanseaktiviteter. Aktivitetshuset Skovly: Der er pr. 1/ indskrevet 105 borgere på Aktivitetshuset Skovly. Der tilbydes både deltids- og fuldtidspladser. Skovly tilbyder et samværs- og aktivitetstilbud samt et tilbud om beskyttet beskæftigelse på vores produktionsværksted eller i gartneriet. Vi tilbyder også et afklarings- /ressourceforløb for unge udviklingshæmmede på kontanthjælp. Skovly er opdelt i tre homogene basisgrupper. Borgerne er tilknyttet én gruppe, for at skabe tryghed og genkendelighed. Der er aktiviteter på tværs af grupperne, og fælles arrangementer for hele huset. Skovly tager udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger, behov og ønsker, og skaber et varieret tilbud gennem en faglig pædagogisk indsats. Hjemmeside: Yderligere information om de enkelte afdelinger kan ses på Organisation: I forbindelse med omorganiseringen er ledelsesstrukturen ændret fra selvstændige forstandere/leder og stedfortræder ved de enkelte decentrale enheder til en ny organisering hvor der er en centerleder, en souschef, og 3 afdelingsledere. Souschefen fungerer også som afdelingsleder for flere afdelinger. Det administrative personale har ligeledes fået andre og nye opgaver end de havde tidligere. Der er 2 medarbejdere ansat til de administrative funktioner. Faglig tilgang: I KRAKA arbejder vi med DHO (Den Habiliterende Arbejdsgang). Skive Kommunes overordnede mål med en habiliterende indsats er, at borgerne får et så selvstændigt liv som det er muligt og dermed, at borgeren opnår bedst mulig funktions- og mestringsevne. Vi vil få den enkelte borger til at mestre sit liv ud fra egne behov og præmisser. Vi er meget bevidste omkring den kompenserende støtte til borgerne, og forsøger så vidt muligt at arbejde aktiverende og habiliterende. Med udgangspunkt i den enkelte borger arbejder vi ud fra den enkelte borgers funktionsniveau, personlighedsstruktur, erfaringsgrundlag og motivation. Den faglige tilgang til vore borgere er med fokus på den anerkendende pædagogik. At vi kan sætte os ind i den andens sted, at blive mødt som værende ligeværdige, at anerkende hinanden og være åbne overfor, at vi kan have forskellige udgangspunkter og opfattelser. Vi anvender forskellige pædagogiske metoder i KRAKA, og der er personale som har kurser og uddannelse indenfor de forskellige områder. Vi arbejder med: KRAP Neuropædagogik 4

5 Sansestimulation Taktilmassage Tegn Til Tale Marte Meo IKT (koble moderne teknologi sammen med pædagogiske strategier, f.eks. Go Talk Now) Kommunikation Seksualvejledning Personalesammensætning: Det pædagogiske personale fordeler sig på flere faggrupper og på de forskellige driftsenheder er der ansat socialpædagoger, værkstedsassistenter, social- og sundhedshjælpere/-assistenter, omsorgsassistenter, pædagogisk assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende, PAUelever, kantine- og rengøringsassistenter. Desuden er der personer i flexjob samt i arbejdsprøvning og virksomhedspraktik. Mange medarbejdere har en stor praktisk erfaring og tilbydes løbende relevante kurser, efteruddannelse og ekstern supervision. Habiliteringscenter KRAKAs værdigrundlag Det fælles værdigrundlag for Skive Kommune er: Udvikling Vi vil skabe de bedst mulige livsvilkår for kommunens borgere Trivsel Vores arbejdspladser skal være præget af arbejdsglæde, humor og engagement Ordentlighed Alle vores beslutninger og handlinger skal være holdbare I Habiliteringscenter KRAKA arbejdes der ud fra dette værdigrundlag indtil det i efteråret prioriteres, at udarbejde et nyt fælles værdigrundlag. Særlige vilkår og udfordringer for Habiliteringscenter KRAKA De organisatoriske ændringer er en særlig udfordring, som bl.a. har betydet en ny ledelsesform, de tillidsvalgte skal dække en større organisation, harmonisering af personalepolitikker m.v. Ændringerne har for nogle medarbejdere også betydet andre og nye opgaver. Der er en særlig udfordring i, at have fokus på at få skabt en fælles kultur i tiden fremover. 5

6 Udover at centerdannelsen tager fokus er der mange ting at forholde sig til, f.eks. implementering af DHO, Frikommuneforsøg, Frivillighedsprojekt, Sundhedsprojekt m.v. Strategiske temaer i Habiliteringscenter KRAKAs arbejde De strategiske temaer, som der vil være fokus på i årene er følgende: Holde fokus på kerneopgaven Til trods for centerdannelse, løbende projekter og andre ydre faktorer er det særdeles vigtigt at holde fokus på kerneopgaven. Sundhedsfaglig indsats Sundhed og forebyggelse indgår som en del af vores faglige indsats jf. Sundhedspolitikken i Skive Kommune. KRAKA er en del af sundhedsprojekt, som socialafdelingen har sat i gang. Derudover har vi i det daglige fokus på tiltag, der understøtter den enkeltes fysiske og mentale sundhed. Sunde kostvaner, bevægelse og motion samt muligheder for samvær med ligestillede, som kan medvirke til større livskvalitet. Udviklingsdialoger Projektet blev iværksat primo Efter centerdannelsen har der i det nye Lokal-MED været arbejdet videre med udbyttet fra de afholdte workshops. Der arbejdes med implementering i organisationen. Lokal-MED har inviteret HR til en evaluering i løbet af efteråret. Centerdannelse Der vil være fokus på harmonisering af tidligere aftaler og politikker, således der udarbejdes nye fælles for KRAKA. Stordrift Vi vil have fokus på hvordan vi får skabt stordriftsfordele på tværs af enhederne. Der skal være fokus på hvad der giver mest mening og trivsel, både i forhold til opgaveløsning og medarbejdere. Ledergruppen vil have fokus på merarbejde til deltidsansatte og hvordan dette synliggøres/implementeres i organisationen. Temadage Det er besluttet, at der skal afholdes en temadag på tværs af hele centret. Derudover kan hver afdeling disponere over 2 temadage. Formålet vil være, at arbejde med, at tankegangen bliver os og ikke dem/vi. 6

7 Kompetenceudvikling Der vil løbende være fokus på relevante kurser og efteruddannelse; - desuden understøttes kompetenceudvikling af en Kompetenceudviklingsplan fælles for alle i Socialafdelingen. Ved årlige MUS-samtaler drøftes medarbejdernes ønsker til kompetenceudvikling; - disse ønsker prioriteres ud fra en vurdering af fremtidens krav og de aktuelle økonomiske muligheder. Af fælles fokuspunkter i centret kan nævnes: Den Habiliterende Organisation; - fortsat implementering af arbejdsgang KRAP Førstehjælps-/hjertestarterkursus til alle fastansatte medarbejdere Hygiejneprojekt Sundhedsprojekt Fælles undervisning for nye medarbejdere og studerende Lokal-MED vil i 2018 have fokus på, at udarbejde en kompetenceudviklingsstrategi for centret, som beskriver den basisramme man som medarbejder skal vide. I ledergruppen vil der være fokus på lederudvikling; - specielt med de nye funktioner i organisationen for afdelingslederne. Arbejdsmiljø Vi har fokus på et trygt og sikkert arbejdsmiljø for alle ansatte. Drøftelse af arbejdsmiljøet indgår som en naturlig del af drøftelserne i Lokal-MED. På teammøder er drøftelse af arbejdsmiljø og trivsel et fast punkt; - der anvendes trafiklys (Rød, gul, grøn) til at beskrive hvordan det går. Løbende dialog og samarbejde mellem TR, AMR og ledelse er medvirkende til at sikre medindflydelse, trivsel og et godt arbejdsmiljø. Forældre/Pårørende I Habiliteringscenter KRAKA er der etableret et forældre-/pårørenderåd, som er sammensat af forældre/pårørende på tværs af driftsenhederne. Der afholdes 3 årlige møder med forældre-/pårørenderådet. Vi har fokus på dialog med forældre og pårørende, som også inviteres til at deltage i forskellige arrangementer i årets løb. 7

8 Netværksdannelse For en mere kvalificeret opgaveløsning er det nødvendigt hele tiden, at have fokus på udviklingen af samarbejdet og vidensdeling med vore samarbejdspartnere. Det er specialrådgivningen, arbejdsmarkedsafdelingen, pleje & omsorg, STU/CKU, Autismecenter Skive, Habiliteringscenter Habilis, eksterne kommuner, uddannelsessteder såsom VIA, Social- og Sundhedsskolen m.v. Frivillighedsindsats Habiliteringscenter KRAKA har en frivillighedsagent, som indgår i projektet trivselsagenterne, som er et frivillighedsprojekt der er forankret i Socialafdelingen. Frivillighedsagenten er brobygger mellem den frivillige og medarbejderne på de enkelte afdelinger. Som frivillig i KRAKA kan man bidrage med "en ekstra hånd". Man er ikke en del af normeringen, da pædagogiske opgaver ligger hos det faste personale. Som frivillig oplever man samvær med mange dejlige og glade mennesker. Frikommuneforsøg Skive Kommune indgår i frikommuneforsøgsordningen og derfor vil KRAKA have fokus herpå; - især på teknologiske hjælpemidler til borgere samt tilkøbsydelser vedr. praktisk hjælp og pædagogiske ydelser. Socialplan KRAKA vil indgå i arbejdet omkring udarbejdelse af ny socialplan Opfølgning af tidligere virksomhedsplan I forbindelse med de organisatoriske ændringer har der i Habiliteringscenter KRAKA været fokus på centerdannelse og sikker drift fremfor den enkelte driftsenheds virksomhedsplan. Budget og andre økonomiske forhold I Habiliteringscenter KRAKA har der i forbindelse med centerdannelsen været fokus på, at den enkelte driftsenhed har et rentabelt afdelingsbudget, som hænger sammen. Arbejdet med dette er stort set i mål; dog arbejdes der fortsat på Mejsevej 1, som forventes at falde på plads indenfor nærmeste fremtid. Der vil i KRAKA løbende være fokus på de enkelte afdelingers driftsbudget. 8