Indhold 1. Indledning Formål med kvalitetsrapporten Rapportens opbygning og datagrundlag Nationale og kommunale mål

Transkript

1

2 1

3 Indhold 1. Indledning Formål med kvalitetsrapporten Rapportens opbygning og datagrundlag Nationale og kommunale mål Nationale mål Kommunale indsatser Handleplaner Sammenfattende helhedsvurdering Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse Tilliden til og trivslen i folkeskolen Midlertidige nationale målsætninger Øvrige kommunale indsatser Opfølgning på handleplaner Ungdomsskolen Resultater Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse Tilliden til og trivslen i folkeskolen Midlertidige nationale målsætninger Inklusion Kompetencedækning Øvrige kommunale indsatsområder Øget digitalisering arbejde med digitale læringsmiljøer: it, leg og læring Forældretilfredshed Ungdomsskolen Undervisning Fritidscentre Indsatsområder Samarbejde med folkeskoler

4 1. Indledning 1.1 Formål med kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for fremadrettet dialog og kvalitetsudvikling. Det fremgår af folkeskoleloven, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen med obligatoriske oplysninger, som skal behandles af Byrådet. Rapporten skal udarbejdes hvert andet år. Kvalitetsrapporten beskriver kort udviklingen på de nationale mål for folkeskolen og de aktuelle kommunale indsatser. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af skolernes samlede niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Med afsæt i kvalitetsrapporten kan Byrådet tage stilling til, hvilke tiltag der er nødvendige på tværs af skolerne i forhold til at øge kvaliteten yderligere. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på udvalgte kommunale indsatser. Det er ikke et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Desuden har Byrådet besluttet, at dette års kvalitetsrapport som noget nyt indeholder oplysninger om forældretilfredshed og oplysninger om Ungdomsskolen. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Desuden indeholder skolerapporten lokale handleplaner og opfølgning på evt. tidligere handleplaner. Skolelederen foretager den samlede helhedsvurdering af skolens niveau, mens skolebestyrelsen får såvel skolerapporten som den samlede kommunale kvalitetsrapport til udtalelse. Skolechefen drøfter rapportens resultater i læringssamtaler med skolens ledelse med henblik på at følge op på arbejdet med kvaliteten. Børne- og Skoleudvalget besluttede 7. september 2017, at resultaterne fra Kvalitetsrapport for folkeskolen indgår i forårets temamøde mellem skolebestyrelser og Børne- og Skoleudvalget. Se de enkelte skolers rapporter på - vælg Kvalitet i folkeskolerne. 1.2 Rapportens opbygning og datagrundlag Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2017, og rapporten indeholder derudover sammenligninger med tidligere opnåede resultater. Data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem ( der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Disse data er suppleret med data fra forældretilfredshedsundersøgelsen på skole- og SFO-området, som er gennemført på alle folkeskoler i Favrskov Kommune i efteråret Desuden indeholder kvalitetsrapporten et kapitel om Favrskov Ungdomsskole. Oplysninger om resultater i de obligatoriske nationale test er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde, som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. 3

5 Om det obligatoriske indhold i Kvalitetsrapport for folkeskolen 1 Kvalitetsrapporten skal indeholde resultater i form af: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasseprøver i dansk, matematik og bundne prøver i alt. Inklusiv socioøkonomisk reference Andelen af de allerdygtigste elever, gode elever og dårlige elever i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund Elevernes overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelser Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Resultater af obligatorisk undersøgelse af elevernes trivsel Andelen af lærere med undervisningskompetence, det vil sige linjefag eller anden tilsvarende kompetence, i de fag, som de underviser i (til og med 2021/22) Andelen af folkeskoleelever der undervises i almenundervisningen (til og med 2019/20) Kvalitetsrapporten skal på baggrund af ovenstående resultater indeholde: En vurdering af skolevæsenets samlede niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål En vurdering af de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål (se de enkelte skolers kvalitetsrapporter) Eventuelle handleplaner og opfølgning på handleplaner Kvalitetsrapporten skal udarbejdes hvert andet år. Kommunale beslutninger om Kvalitetsrapport for folkeskolen Favrskov Byråd har besluttet, at skolerne skal udarbejde deres egne kvalitetsrapporter med obligatoriske oplysninger og status på indsatser. Overordnede resultater fra forældretilfredshedsundersøgelsen i efteråret 2017 indgår i rapporterne. Oplysninger om Favrskov Ungdomsskoles aktiviteter og resultater mv. indgår som et selvstændigt kapitel i Kvalitetsrapport for folkeskolen. 1 Jf. folkeskoleloven 40a og Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen. 4

6 2. Nationale og kommunale mål 2.1 Nationale mål Som en del af folkeskolereformen aftalte forligspartierne følgende nationale mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Målene sætter retning for udviklingen i folkeskolen og giver samtidig mulighed for at følge, hvordan det går med folkeskoleelevernes faglighed og trivsel. De er dermed også retningsgivende for dialogen skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. De er operationaliseret i følgende måltal: Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål 3: Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at mindst 90 pct. af de 25- årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse Mål og måltal følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, som de underviser i (tidligere linjefagskompetence). Denne udvikling skal også følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i

7 De seneste resultater i denne rapport er som nævnt fra foråret Endelig skal kvalitetsrapporten frem til 2019/21 indeholde oplysninger om andelen af folkeskoleelever, der undervises i den almene undervisning. Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Skolens overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten. Resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via Kommunale indsatser På baggrund af den seneste kvalitetsrapport for folkeskolen har Byrådet iværksat tiltag for at understøtte arbejdet med følgende indsatser: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne Øget progression i læring og trivsel Flere i erhvervsuddannelse Øget digitalisering arbejde med digitale læringsmiljøer Kvalitetsrapporten gør status herpå, idet udviklingen af de øverste tre indsatser kan følges direkte i kapitel 4. Resultater med underoverskrifterne 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? og 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen samt 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse og 4.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen. Kapitel 5. Midlertidige nationale målsætninger med oplysninger om inklusion og lærernes undervisningskompetence supplerer oplysningerne i kapitel 4. Den kommunale indsats Øget digitalisering arbejde med digitale læringsmiljøer: it, leg og læring kan følges i kapitel 6. Øvrige kommunale indsatser. Kvalitetsrapporten indeholder desuden de overordnede resultater af den netop gennemførte forældretilfredshedsundersøgelse på skole- og SFO-området. Resultater fra denne undersøgelse indgår ligeledes i kapitel 6. Øvrige kommunale indsatser. Rapporter fra forældretilfredshedsundersøgelsen kan ses på - vælg Kvalitet i folkeskolerne. Byrådet har desuden besluttet, at oplysninger om Favrskov Ungdomsskoles aktiviteter og resultater skal indgå i kvalitetsrapporten. De fremgår af kapitel Handleplaner Kommunens folkeskoler er blevet bedt om at udvikle lokale handleplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en lokal handleplan for elevtrivsel, hvis skolen vurderer, at der er udfordringer med trivslen. 6

8 3. Sammenfattende helhedsvurdering Udgangspunktet for Børn og Skoles sammenfattende helhedsvurdering er de nationale mål og obligatoriske resultater og de kommunale indsatser. Den sammenfattende helhedsvurdering fungerer samtidig som resumé af resultaterne i kvalitetsrapporten. 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Børn og Skole vurderer, at dette års resultater i læsning og matematik på kommuneniveau generelt er tilfredsstillende, idet mindst 80 pct. af eleverne i 2., 6. og 8. klasse er gode til at læse og mindst 80 pct. af eleverne i 3. og 6. klasse er gode til at regne. Favrskov Kommune har generelt et højt niveau. Skoler med resultater der ligger under dette niveau skal udarbejde en handleplan. Det er vurderingen, at udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i såvel læsning som matematik vil blive styrket gennem skolernes handleplaner. Det er vurderingen, at niveauet for andelen af elever med dårlige resultater i matematik er acceptabelt, men at udviklingen fortsat skal være i fokus gennem skolernes handleplaner, så andelen af elever med dårlige resultater reduceres yderligere. Børn og Skole har afholdt teamsamtaler med den enkelte skoleledelse i efteråret 2016 med henblik på opfølgning på mål og handleplaner i den seneste kvalitetsrapport, og det er vurderingen, at der arbejdes målrettet og systematisk med handleplaner og opfølgning på alle skoler. 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Børn og Skole vurderer, at elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskole er tilfredsstillende. Favrskov Kommunes karaktergennemsnit i 9. klasseprøven i skoleåret 2016/17 ligger over landsgennemsnittet i syv af otte discipliner og på landsgennemsnittet i faget engelsk. Til gengæld ligger resultaterne i syv af otte discipliner under kommuneniveauet i 2015/16 og 2014/ pct. af eleverne i 9. klasse i Favrskov Kommune har mindst opnået karakteren 2 i både dansk og matematik i skoleåret 2016/17 mod 90 pct. på landsplan. Det faglige niveau ved 10. klasseprøven er tilfredsstillende. 7

9 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse Andelen af unge i Favrskov Kommune, der fortsætter i ungdomsuddannelse, ligger generelt lidt over andelen på landsplan, ligesom der er flere unge, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse. Favrskov Kommune har traditionelt haft en høj andel af elever, der overgår til erhvervsuddannelser, men denne andel er faldet over de seneste år. Flere i erhvervsuddannelse har derfor været en af indsatserne på baggrund af den seneste kvalitetsrapport. De seneste tal for elevernes valg af uddannelse fra 2017 viser en mindre stigning i søgningen til erhvervsuddannelserne. Der er iværksat en række tiltag for at styrke erhvervsperspektivet i skolerne, herunder indgået en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri. Flere skoler samarbejder med Den jydske Haandværkerskole (DjH), Aarhus Tech og Tradium. Desuden er der oprettet erhvervssamarbejder i regi af den åbne skole. Disse samarbejder forventes yderligere intensiveret de kommende år. Byrådet har i forbindelse med Budget besluttet at afsætte 6,5 mio. kr. årligt til at styrke skolernes arbejde med at skabe en varieret og sammenhængende skoledag. Målet er at skabe inkluderende og god undervisning for alle børn, uanset om man går i almenklasse eller specialklasse. Det er samtidigt intentionen at gøre undervisningen i skolen mere praksisorienteret, så flere elever inspireres til at vælge en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Konkret er målet for skolerne i Favrskov Kommune, at 25 pct. af afgangseleverne fra folkeskolen i 2020 vælger en erhvervsuddannelse, og at denne andel stiger til 30 pct. i Tilliden til og trivslen i folkeskolen I Favrskov Kommune trives eleverne i klasse på niveau med eleverne på landsplan. De oplever ikke at blive drillet helt så meget, og de er i højere grad med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne end gennemsnittet på landsplan. De er glade for deres klasse, men ikke helt så uforbeholdent glade, som elever på landsplan. Der er ikke forskelle mellem skoler med aldersintegrerede klasser og skoler med traditionel klassedeling. I Favrskov Kommune trives eleverne i klasse også på niveau med eleverne på landsplan. Generelt giver eleverne udtryk for, at de trives lidt bedre i skoleåret 2016/17 end i skoleåret 2014/15, der var udgangspunkt for den seneste kvalitetsrapport. Det gælder både på kommuneniveau og på landsplan. Den enkelte skole er blevet bedt om at udarbejde en handleplan, hvis der er udfordringer med elevtrivsel. Handleplanen indgår i den enkelte skoles kvalitetsrapport. 8

10 3.5 Midlertidige nationale målsætninger 2 Inklusion 96 pct. af eleverne i Favrskov Kommune blev undervist i den almene undervisning i skoleåret 2016/17 mod 95 pct. på landsplan. Udviklingen ser ud som forventet: Når man ser på relevante karakteristika hos eleverne i Favrskov Kommune jf. den statistiske model, KORA-modellen, er det forventningen, at Favrskov Kommune henviser 3,8 pct. af eleverne til segregeret specialundervisning. I praksis henviser kommunen 3,7 pct. af sine elever. Når der tages højde for elevernes baggrundsforhold, svarer kommunens samlede henvisningspraksis stort set til den gennemsnitlige praksis på landsplan. Kompetencedækning Byrådet skal sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence). Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Favrskov Kommunes samlede kompetencedækning var 90 pct. i skoleåret 2016/17. Kommunen opfylder derfor allerede nu målet for Øvrige kommunale indsatser Øget digitalisering arbejde med digitale læringsmiljøer Synlig læring, trivsel og dannelse for alle Den digitale læringsplatform Meebook er implementeret på alle skoler med henblik på at formidle læringsforløb med mål, forløbsbeskrivelser og evaluering. Forvaltningen har understøttet proces med en speciel indsats i forhold til de yngste og en mere målrettet proces for digitale elevplaner i Meebook. Digitale lege- og læringsformer Med henblik på at skabe sammenhæng i et 0-18-års perspektiv har indskolinger og dagtilbud, der har ønsket det, deltaget i projekt Leg og læring med mikro-robotter, mens mellemtrin- og udskoling har deltaget i projekt Digitalt design og laserskæring. Udvalgte SFO er har deltaget i Socialt Udviklingscenter (SUS) - projekt om digitale, inkluderende lege. Herudover har der været afholdt Fremtidstræf på 5. og 6. årgang med design, mediefortælling og programmering som omdrejningspunkt, mens der i en indskoling har været arbejdet systematisk med udvikling af læring inden for innovation. Kapacitetsopbygning Skoler og forvaltning har tilbudt faglige kompetenceløft bredt i organisationen og understøttet videndeling gennem netværksdeltagelse for ressourcepersoner. 2 Jf. bekendtgørelsens afsnit om midlertidige krav til oplysninger følges elever i almenundervisningen frem til 2019/20 og kompetencedækning frem til 2020/21. 9

11 Adgang til velfungerende it for alle KL har i efteråret 2016 foretaget en landsdækkende undersøgelse for skolerne, hvor Favrskov Kommune er placeret i en top ti i forhold til brugeroplevelse af velfungerende it og sikkerhed. 94 pct. af besvarelserne ligger således i den mest positive ende, mens 6 pct. oplever ustabilitet og forstyrrelser. Personalet og elever oplever, at netværket og it-udstyr fungerer godt i både klasse- og faglokaler samt indvendige fællesarealer. 25 pct. af eleverne svarer, at skolernes it anvendelse er god i forhold til det, de skal bruge det til, og 69 pct. tilkendegiver, at der kun er få periodiske fejl, der forstyrrer undervisningen. Forældretilfredshed Favrskov Kommune har gennemført en forældretilfredshedsundersøgelse på skole- og SFO-området i efteråret De overordnede resultater fra undersøgelsen kan ses nedenfor. Samlet set har 66 pct. af forældrene besvaret spørgeskemaet. 79 pct. af forældrene, der har besvaret spørgeskemaet, angiver, at de samlet set er tilfredse/meget tilfredse med barnets skole 66 pct. af forældre til børn i SFO, der har besvaret spørgeskemaet, angiver, at de er tilfredse/meget tilfredse med barnets SFO. Favrskov Kommune har benyttet KL s model for spørgeskemaer for at kunne sammenligne med andre kommuner. Alle resultaterne i Favrskov Kommune ligger over landstallene på skoleområdet. Der er ikke landstal på SFO-området. 3.7 Opfølgning på handleplaner Børn og Skole har i efteråret 2016 holdt møder med skoleledelsen på den enkelte skole som opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. En opfølgning på de enkelte skolers handleplaner fremgår af den enkelte skoles egen rapport. Se afsnit 4.1 og 4.4 hvor det er muligt at følge udviklingen siden den seneste kvalitetsrapport. 3.8 Ungdomsskolen Børn og Skole vurderer, at den gensidige forpligtelse til samarbejde mellem folkeskoler og ungdomsskole, der blev indført med folkeskolereformen, generelt giver mulighed for at afprøve praksisnære undervisningsforløb og samtidig variere skoledagen. Ungdomsskolen kan derfor med fordel inddrages yderligere i arbejdet med at udvikle de inkluderende læringsmiljøer og en varieret og sammenhængende skoledag. 10

12 4. Resultater Dette kapitel gør status på de nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Der er operationaliseret i følgende måltal: Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. For at kunne følge op på målene opgøres elevernes testresultater i matematik og læsning i dansk på en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer: Fremragende, rigtig god, god, jævn, mangelfuld, ikke tilstrækkelig. Resultater inden for niveauerne fremragende/rigtig god/god defineres som gode resultater, mens resultater inden for niveauerne mangelfuld/ikke tilstrækkelig defineres som dårlige resultater. Niveauerne på skalaen er baseret på faglige vurderinger af, hvad der fagligt kendetegner henholdsvis stærke og svage elever. Måltallene er operationaliseret på følgende måde: Figur 4.1 Oversigt over den kriteriebaserede skala og de nationale resultatmål Niveauer Nationale resultatmål Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne Ja Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år Nej Oplysningerne om resultater i de nationale test skal præsenteres på en måde, som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte ifølge folkeskoleloven. Derfor står der enten ja eller nej i de oversigter og grafer, der viser om resultaterne er over 80 pct., og om udviklingen går fremad. Oplysningerne om resultater i de nationale test er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres3. 3 Jf. folkeskolelovens 13, stk. 3-4 og 55b. 11

13 Relevante personer i skolerne kender resultaterne og kan handle på dem, ligesom Byrådet præsenteres for de specifikke resultater. De nationale test i læsning i dansk gennemføres i 2., 4., 6. og 8. klasse. Mens de nationale test i matematik gennemføres i 3. og 6. klasse. Ministeriets bemærkninger til testresultaterne Styrelsen for It og Læring oplyser i noter til testresultaterne, at en sammenligning med måltal før 2014/15 skal ske med en vis forsigtighed på grund af ændring af kriterier i dansk, læsning, i 2. klasse 4 og udsving i matematik mellem 2013/14 og 2014/15, idet der er foretaget en omfattende kvalitetssikring og genberegning, der med stor sandsynlighed har påvirket testresultaterne på disse områder. Derfor er det alene måltal fra 2014/15 og frem, der anvendes herunder. 4 Det har ført til en ændring af kriteriet for, hvornår et resultat er fremragende i dansk, læsning 2. klasse. 12

14 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80 pct., Nej angiver, at andelen er under 80 pct. Dansk læsning I Favrskov Kommune var mindst 80 pct. af eleverne i 2., 6. og 8. klasse gode til at læse i foråret 2017 ifølge den kriteriebaserede skala for de nationale test. Eleverne i 4. klasse opnåede derimod ikke en andel på mindst 80 pct. gode læsere. På landsplan lå alle resultater under 80 pct. i skoleåret 2016/17. Nedenfor fremgår det, at mindst 80 pct. af eleverne i 2. klasse har været gode til at læse på de seneste tre årgange, mens andelen af gode læsere på 4. årgang endnu ikke har ligget over 80 pct. Matematik I Favrskov Kommune var mindst 80 pct. af eleverne i 3. og 6. klasse gode til matematik i foråret 2017 ifølge den kriteriebaserede skala for de nationale test. På landsplan lå de tilsvarende resultater under 80 pct. i skoleåret 2016/17. Nedenfor fremgår det, at mindst 80 pct. af eleverne i 3. og 6. klasse har været gode til matematik de seneste tre årgange. Tabel 4.1 Oversigt over om andelen af elever, som er gode til dansk læsning og matematik, er mindst 80 pct. Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Kommunen 2016/17 Ja Nej Ja Ja Ja Ja Kommunen 2015/16 Ja Nej Nej Nej Ja Ja Kommunen 2014/15 Ja Nej Nej Nej Ja Ja Landstal 2016/17 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, Nej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). I skoleåret 2015/16 er indført et nyt profilområde i de nationale test i matematik på 3. klassetrin (statistik og sandsynlighed). 13

15 Favrskov Kommunes resultater dækker over store lokale forskelle, hvilket fremgår af nedenstående oversigt, hvor det samtidig er muligt at følge om netop denne årgang lå over eller under 80 pct. ved den nationale test i dansk, læsning i skoleåret 2014/15. Matematikresultater fra 2014/15 og frem er mest retvisende, så data før dette år bringes ikke. Skolerne er blevet bedt om at udarbejde handleplaner, hvis resultaterne ligger under 80 pct. Handleplanerne fremgår af den enkelte skoles kvalitetsrapport. Tabel 4.2 Skolefordelt oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik, er mindst 80 pct. Dansk, læsning Matematik 2. kl., 4. kl., 6. kl., 8. kl., 3. kl., 6. kl., 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 16/17 16/17 Bavnehøjskolen Ja Nej Nej Nej Ja Nej - Ja Ja Hadbjerg Skole Nej Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Ja Hadsten Skole Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Nej Ja Haldum-Hinnerup Skolen Ja Ja Nej Ja Nej Ja Ja Ja Ja Korsholm Skole Ja Nej Nej Ja Ja Ja - Nej Ja Lilleåskolen Nej Ja Ja Nej Nej Ja - Nej Nej Præstemarkskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Rønbækskolen Ja Ja Ja Nej Ja Nej Ja Ja Ja Skovvangskolen Nej Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Søndervangskolen Ja Ja Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Tungelundskolen Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ulstrup Skole Nej Ja Nej Nej Ja Nej Nej Ja Ja Østervangskolen Ja Nej Nej Ja Ja Nej Ja Ja Ja Kommunen Ja Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Ja Landstal Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80 pct., Nej angiver, at andelen er under 80 pct., - angiver, at der ikke er data for skolen, da det er skoler uden overbygning. Specialskoler indgår ikke. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Matematikresultater fra 2014/15 og frem er mest retvisende, så data før dette år bruges ikke til sammenligning. 14

16 Udvikling i andel af elever med gode resultater ved de nationale test Nedenfor følges udviklingen i andelen af elever med gode resultater på en årgang over tid, idet de aktuelle resultater sammenholdes med andelen af elever med gode resultater sidst årgangen tog en test. Det er altså igen den samme årgang, der følges. Opgørelsen af den generelle udvikling i andelen af elever med gode resultater på en årgang kan overordnet ses som indikator på, om elevernes faglige niveau generelt fastholdes eller øges, men siger ikke noget om det faktiske niveau. Resultaterne kan ikke direkte anvendes til at sige noget om den enkelte elevs faglige progression. Figur 4.2 Udviklingen i andel af elever med gode resultater ved de nationale test 4.2a. Dansk læsning, 8. klasse 2016/17 Udvikling, kommunen 8. klasse 2016/17 6,2 procentpoint 6. klasse 2014/15 0,0 4.2b. Dansk læsning, 6. klasse 2016/17 Udvikling, kommunen 6. klasse 2016/17 1,9 procentpoint 4. klasse 2014/15 0,0 4.2c. Dansk læsning, 4. klasse 2016/17 Udvikling, kommunen 4. klasse 2016/17-11,7 procentpoint 2. klasse 2014/15 0,0 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i dansk læsning i 2014/15 og illustrerer årgangens udgangspunkt. Det øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2016/17 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 15

17 4.1.2 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvorvidt andelen af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala, er steget. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget. I Favrskov Kommune var der i foråret 2017 flere af de allerdygtigste elever i såvel dansk, læsning som matematik ifølge den kriteriebaserede skala for de nationale test, end der var året før. På landsplan er andelen af de allerdygtigste elever alene steget i 8. klasse dansk, læsning og 6. klasse matematik. Tabel 4.3 Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Kommunen 2016/17 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Kommunen 2015/16 Nej Nej Ja Ja Ja Ja Kommunen 2014/15 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Landstal 2016/17 Nej Nej Nej Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvorvidt andelen af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala, er steget. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget. Specialskoler er ikke medregnet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 16

18 Favrskov Kommune har generelt et højt niveau, og resultaterne dækker over store lokale forskelle. I oversigten nedenfor er det opgjort om andelen af allerdygtigste elever på en årgang ligger højere i den aktuelle test end ved den forrige test. Det vil sige, at man kigger på om flere har opnået et resultat, der kan karakteriseres som fremragende. På kommuneniveau er det tilfældet for 4. og 8. årgang i 2016/17 i dansk, læsning. Tabel 4.4 Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 Bavnehøjskolen Nej Nej - Hadbjerg Skole Nej Nej Ja Hadsten Skole Nej Nej Ja Haldum-Hinnerup Skolen Ja Nej Ja Korsholm Skole Ja Nej - Lilleåskolen Ja Ja - Præstemarkskolen Nej Nej Nej Rønbækskolen Ja Ja Ja Skovvangskolen Ja Nej Ja Søndervangskolen Nej Nej Ja Tungelundskolen Ja Ja Ja Ulstrup Skole Nej Nej Ja Østervangskolen Ja Ja Ja Kommunen Ja Nej Ja Landstal Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvorvidt andelen af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala, er steget. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Matematikresultater fra 2014/15 og frem er mest retvisende, så data før dette år bruges ikke til sammenligning. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udvikling i andel af de allerdygtigste elever ved de nationale test Opgørelsen af udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever på en årgang kan anvendes som en indikator på, om det lykkes for kommunen at fastholde og øge de dygtigste elevers faglige niveau. Den kan ikke direkte anvendes til at sige noget om den enkelte elevs faglige progression. Nedenfor følges udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever på en årgang over tid, idet årgangen sammenholdes med andelen af de allerdygtigste elever sidst årgangen tog en test. 17

19 Dansk læsning På kommuneniveau er andelen af de allerdygtigste elever i 8. klasse i skoleåret 2016/7 steget med 9,6 procentpoint i forhold til den samme årgangs andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning i skoleåret 2014/15. Andelen af de allerdygtigste elever i 6. klasse skoleåret 2016/17 i kommunen er faldet med 3,5 procentpoint i forhold til den samme årgangs andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning i skoleåret 2014/15. Andelen af de allerdygtigste elever i 4. klasse skoleåret 2016/17 på kommuneniveau er steget 1,3 procentpoint i forhold til den samme årgangs andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning i skoleåret 2014/15. Figur 4.3 Udvikling i andel af de allerdygtigste elever ved de nationale test 4.3a Dansk læsning, 8. klasse 2016/17 Udvikling, kommunen 8. klasse 2016/17 9,6 procentpoint 6. klasse 2014/15 0,0 4.3b Dansk læsning, 6. klasse 2016/17 Udvikling, kommunen 6. klasse 2016/17-3,5 procentpoint 4. klasse 2014/15 0,0 4.3c Dansk læsning, 4. klasse 2016/17 Udvikling, kommunen 4. klasse 2016/17 1,3 procentpoint 2. klasse 2014/15 0,0 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i dansk læsning i 2014/15 er opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. Det øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2016/17 fx 5,5, betyder det, at andelen af de allerdygtigste elever på årgangen er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 18

20 4.1.3 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvorvidt andelen af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala, er faldet. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet. Favrskov Kommunes andel af elever med dårlige resultater ifølge den kriteriebaserede skala for de nationale test er faldet i skoleåret 2016/17 set i forhold til 2015/16, hvad angår såvel dansk læsning i 2., 4. og 8. klasse og matematik i 6. klasse. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test er derimod ikke faldet i dansk læsning i 8. klasse og matematik i 3. klasse i skoleåret 2016/17 i forhold til 2015/16. Landstallene viser færre elever med dårlige resultater i læsning i dansk i 6. klasse og matematik i 3. klasse. Tabel 4.5 Oversigt over om andelen af de elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Kommunen 2016/17 Ja Ja Nej Ja Nej Ja Kommunen 2015/16 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen 2014/15 Ja Ja Ja Nej Ja Ja Landstal 2016/17 Nej Nej Ja Nej Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvorvidt andelen af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala, er faldet. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet. 19

21 Favrskov Kommunes resultater dækker over store lokale forskelle, hvilket fremgår af oversigten nedenfor. Her fremgår det om andelen af elever med dårlige resultater på den pågældende årgang er faldet siden den seneste test. På kommuneniveau er det tilfældet i 6. og 8. klasse i 2016/17 i dansk, læsning, hvilket også er tilfældet på landsplan. Tabel 4.6 Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2. kl. 14/15 4. kl. 14/15 6. kl. 14/15 Bavnehøjskolen Nej Ja - Hadbjerg Skole Nej Ja Ja Hadsten Skole Nej Ja Nej Haldum-Hinnerup Skolen Nej Nej Ja Korsholm Skole Ja Ja - Lilleåskolen Nej Ja - Præstemarkskolen Nej Ja Nej Rønbækskolen Nej Ja Nej Skovvangskolen Ja Nej Ja Søndervangskolen Nej Ja Ja Tungelundskolen Nej Ja Nej Ulstrup Skole Nej Nej Nej Østervangskolen Nej Nej Ja Kommunen Nej Ja Ja Landstal Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvorvidt andelen af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala, er faldet. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Matematikresultater fra 2014/15 og frem er mest retvisende, så data før dette år bruges ikke til sammenligning. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test Nedenfor ses udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater på en årgang, idet de aktuelle resultater sammenholdes med andelen af elever med dårlige resultater ved den foregående test. Opgørelsen af udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater på en årgang kan anvendes som en indikator på, om det lykkes for kommunen at styrke disse elevers faglige niveau. Den kan ikke direkte anvendes til at sige noget om den enkelte elevs faglige progression. 20

22 Dansk læsning På kommuneniveau er andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning i 6. og 8. klasse i skoleåret 2016/17 faldet lidt i forhold til den samme årgangs andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning i skoleåret 2015/16. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning i 4. klasse i skoleåret 2016/17 i kommunen er steget 3,8 procentpoint i forhold til den samme årgangs andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning i skoleåret 2015/16. Matematik På kommuneniveau er andelen af elever med dårlige resultater i matematik i 6. klasse i skoleåret 2016/17er faldet med 1,2 procentpoint i forhold til den samme årgangs andel af elever med dårlige resultater i matematik i skoleåret 2015/16. Figur 4.4 Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test Figur 4.4a Dansk læsning, 8. klasse 2016/17 Udvikling, kommunen 8. klasse 2016/17-0,5 procentpoint 6. klasse 2014/15 0,0 Figur 4.4b Dansk læsning, 6. klasse 2016/17 Udvikling, kommunen 6. klasse 2016/17-1,4 procentpoint 4. klasse 2014/15 0,0 Figur 4.4c Dansk læsning, 4. klasse 2016/17 Udvikling, kommunen 4. klasse 2016/17 3,8 procentpoint 2. klasse 2014/15 0,0 Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til dansk, læsning, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vurdering bliver alle eleverne så gode som de kan Børn og Skole vurderer, at dette års resultater i læsning og matematik på kommuneniveau generelt er tilfredsstillende, idet mindst 80 pct. af eleverne i 2., 6. og 8. klasse er gode til at læse og mindst 80 pct. af eleverne i 3. og 6. klasse er gode til at regne. Favrskov Kommune har generelt et højt niveau. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Skoler med resultater, der ligger under dette niveau, skal udarbejde en handleplan. Det er vurderingen, at udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i såvel læsning som matematik vil blive styrket gennem skolernes handleplaner. 21

23 Det er vurderingen, at niveauet for andelen af elever med dårlige resultater i matematik er acceptabelt, men at udviklingen fortsat skal være i fokus gennem skolernes handleplaner, så andelen af elever med dårlige resultater reduceres yderligere. På baggrund af arbejdet med resultaterne i den seneste kvalitetsrapport har flere af Favrskov Kommunes skoler deltaget i et pilotprojekt med afprøvning af det digitale redskab Beregneren med henblik på at kunne følge den enkelte elevs og klasses læringsprogression. Beregneren er udviklet af Københavns Kommune i samarbejde med Jakob Wandall og NordicMetrics/ Epinion. Med udgangspunkt i resultaterne fra de nationale test, måles elevernes læringsprogression i dansk og matematik. I de kommuner, der har anvendt Beregneren, er den generelle erfaring med Beregneren, at skoler med de bedste resultater ikke nødvendigvis er dem, der flytter eleverne mest rent fagligt. Ambitionen i Favrskov Kommune var derfor, at skolerne på sigt ville kunne anvende de nationale test til endnu mere systematisk at se, hvordan eleverne udvikler sig fagligt og dermed lærer. Vel at mærke uden at anvende nye testmetoder, men ved at genbruge data fra de obligatoriske og frivillige nationale test. Det er dog erfaringen, at redskabet har været for tidkrævende og kompliceret at anvende systematisk. Alle skoler i Favrskov Kommune har dog stadig mulighed for at anvende Beregneren. Børn og Skole har afholdt teamsamtaler med den enkelte skoleledelse i efteråret 2016 med henblik på opfølgning på mål og handleplaner i den seneste kvalitetsrapport, og det er vurderingen, at der arbejdes målrettet og systematisk med handleplaner og opfølgning på alle skoler. Desuden har Børn og Skole gennemført udviklingsprojekter i samarbejde med henholdsvis Undervisningsministeriets læringskonsulenter og VIA University College med henblik på at indføre systematiske data- og vidensfunderede læringssamtaler mellem forvaltning og skoleledelse og på den enkelte skole med udgangspunkt i skolernes Pædagogiske læringscentre (PLC er). Det sker med henblik på at understøtte videreudviklingen af en stærk evalueringskultur. En stærk evalueringskultur handler blandt andet om, at lærerne systematisk arbejder med at vurdere og reflektere over effekten af undervisningen med henblik på at øge kvaliteten. Her er de nationale test blot ét evalueringsværktøj, som indgår i dette arbejde. Resultaterne fra de nationale test indgår i den samlede vurdering af eleverne og af klasserne sammen med den øvrige viden. Det gælder for eksempel viden fra: den løbende evaluering af undervisning observationer og samtaler faglige eller diagnostiske test afleveringer eller andre produkter. Favrskov Kommunes Strategi for sprog, læsning og skrivning, der blev vedtaget af Børne- og Skoleudvalget 12. maj 2016 rammesætter samarbejdet om alle børns progression inden for sprog, skrivning og læsning. Med afsæt i strategien er der iværksat initiativer for at styrke den tidlige indsats for børnenes sproglige udvikling, blandt andet gennem sprogvurdering af 3-årige. Den styrkede tidlige indsats forventes på sigt at være med til at reducere antallet af børn med sproglige- og skriftsproglige udfordringer i skolen. 22

24 Favrskov Kommune har i det seneste år arbejdet med at etablere konkrete forpligtende samarbejder mellem dagtilbud og skole, herunder fælles læringssyn og læringsmål og samarbejdet om førskolegrupperne - her er sproglig udvikling et obligatorisk læringsmål jf. strategi for sprog, læsning og skrivning. På dagtilbudsområdet har der siden 2011 været særligt fokus på indsatsen i forhold til børnenes sproglige udvikling, og der udarbejdes sprogvurderinger såvel i dagtilbuddene som i børnehaveklassen. 23

25 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Eleverne i den danske folkeskole skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever mindst opnå karakteren 2 i dansk og matematik. I dette afsnit gøres status på afgangselevernes faglige niveau i skoleåret 2016/17 i Favrskov Kommune. 2.1 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Nedenfor ses Favrskov Kommunes resultater i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøve de seneste år. Bundne prøvefag er de fag, som alle elever skal op i. Eleverne prøves aktuelt i fire danskdiscipliner og to matematikdiscipliner. Til de bundne prøvediscipliner hører også engelsk og fra skoleåret 2016/17 er den bunde prøve i fysik/kemi udvidet til fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi. På kommuneniveau er karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag 7,3 i skoleåret 2016/17. Landsgennemsnittet er på 7,0. Det samlede gennemsnit i de fire danskdiscipliner på kommuneniveau er på 7,2 i skoleåret 2016/17. Det er faldet 0,1 fra skoleåret 2015/16. Det dækker over et lavere resultat i dansk skriftlig og dansk læsning, og et bedre resultat i dansk mundtlig og dansk retskrivning. Favrskov Kommunes samlede resultat i faget dansk er højere end landsgennemsnittet. I faget matematik prøves eleverne i matematik med hjælpemidler og matematik uden hjælpemidler. Det samlede gennemsnit i de to matematikdiscipliner er 7,3 i 2016/17 og dermed faldet 0,2 i forhold til året før. Favrskov Kommunes samlede resultat i faget matematik ligger en del højere end landsgennemsnittet. Tabel 4.7 Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk samlet Matematik samlet Bundne prøvefag i alt Kommunen, 16/17 7,2 7,3 7,3 Kommunen, 15/16 7,3 7,5 7,5 Kommunen, 14/15 7,5 8,1 7,7 Landstal, 16/17 6,9 6,7 7,0 Note: Specialklasselever er i Favrskov Kommune indeholdt i tabellen i det omfang de er gået op til prøve på lige vilkår med de øvrige elever. Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 24

26 Af tabellen nedenfor fremgår karaktergennemsnittet i de enkelte dansk- og matematikdiscipliner og de øvrige bundne prøvefag. Det samlede kommunale karaktergennemsnit i engelsk er på 7,8 i skoleåret 2016/17 og ligger på landsgennemsnittet. Det er faldet 0,1 i forhold til 2015/16. Det er det samme som i 2013/14. Det samlede kommunale gennemsnit i den ny fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi er 7,6 i skoleåret 2016/17. Landsgennemsnittet er 7,4. Tabel 4.8 Karaktergennemsnit ved FP9 i alle prøvediscipliner Kommunen, 16/17 Kommunen, 15/16 Kommunen, 14/15 Landstal, 16/17 Dansk læsning Dansk mundtlig Dansk retskrivning Dansk skriftlig Matematik med hjælpemidler Engelsk Matematik uden hjælpemidler Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi 6,8 8,2 7,4 6,5 7,2 7,4 7,8 7,6 7,2 7,7 7,2 7,0 7,5 7,5 7,9 7,7 6,9 8,3 8,0 7,0 8,0 8,2 7,8 7,7 6,4 7,9 7,1 6,4 6,5 6,9 7,8 7,4 Note: Specialklasselever er i Favrskov Kommune indeholdt i tabellen i det omfang de er gået op til prøve på lige vilkår med de øvrige elever. NB: "Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi" dækker fra 2016/17 og fremefter over en ny prøve, der afløser den praktiske prøve i fysik/kemi. Karakterer fra før 2016/17 dækker således over karakterer i den praktiske prøve i fysik/kemi. Karakterer fra før 2016/17 vil derfor ikke umiddelbart være sammenlignelige med karakterer fra 2016/17 og fremefter. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 25

27 De kommunale karaktergennemsnit dækker over lokale forskelle. Tre skoler ligger under landsgennemsnittet i de bundne prøvefag, og i dansk og matematik. Skolerne har kommenteret deres resultater i den enkelte skoles kvalitetsrapport. Tungelundskolen og Ulstrup Skole indgår fra skoleåret 2017/18 i regeringens treårige program om fagligt løft til de svageste elever. Tabel 4.9 Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag i 16/17, opdelt på skoler Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Hadbjerg Skole^ 6,3 5,7 6,5 Hadsten Skole 6,9 7,4 7,3 Haldum-Hinnerup Skolen 8,0 8,2 8,1 Præstemarkskolen 7,2 7,9 7,6 Rønbækskolen 8,2 8,6 8,2 Skovvangskolen 7,2 7,4 7,3 Søndervangskolen 6,9 7,7 7,4 Tungelundskolen 6,0 4,2 5,7 Ulstrup Skole 6,7 4,9 6,1 Østervangskolen 7,0 7,0 7,0 Kommunen 7,2 7,3 7,3 Landstal 6,9 6,7 7,0 Note: Specialklasselever er i Favrskov Kommune indeholdt i tabellen, i det omfang de er gået op til prøve på lige vilkår med de øvrige elever. Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) baseret på skolernes indberetning. ^Elever fra Kanonskolen intern skole på opholdsstedet Kanonen indgår fejlagtigt i Hadbjerg Skoles karakterer. 26

28 2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse I dette afsnit kan man se, hvordan eleverne på de forskellige skoler klarer sig i forhold til elever med sammenlignelig socioøkonomisk baggrund på landsplan. Det giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Om socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. 27

29 Nedenfor er en oversigt over karaktergennemsnit ved de bundne prøver og den socioøkonomiske reference for den enkelte skole i Favrskov Kommune i de seneste år. I skoleåret 2016/17 er der ikke nogen skoler, der klarer prøverne signifikant bedre eller dårligere end eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold. Der er ingen, der har klaret sig signifikant dårligere. I sammenligningsårene er der heller ingen skoler, der har klaret sig dårligere, til gengæld klarer Hadsten Skole, Skovvangskolen, Søndervangskolen og Østervangskolen prøverne signifikant bedre, når man ser på den samlede treårige periode 2014/ /17. Tabel 4.10a Socioøkonomiske referencer for 9. klasse for bundne prøver ved FP9 i 16/17, opdelt på skoler Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Hadbjerg Skole 6,5 6,4 Hadsten Skole 7,3 6,9 Haldum-Hinnerup Skolen 8,1 7,9 Præstemarkskolen 7,6 7,4 Rønbækskolen 8,2 8,1 Skovvangskolen 7,3 7,0 Søndervangskolen 7,4 7,0 Tungelundskolen 5,7 6,0 Ulstrup Skole 6,1 6,4 Østervangskolen 7,0 7,0 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt (ved 95 pct. signifikansniveau) fra dens socioøkonomiske reference. En statistisk signifikans på 95 pct. udtrykker, at afgørelsen af om afvigelsen mellem karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference er signifikant, er korrekt med 95 pct. sandsynlighed. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Tabel 4.10b Socioøkonomiske referencer for 9. klasse for bundne prøver ved FP9 i den 3-årige periode 2014/ /17, opdelt på skoler Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Hadbjerg Skole 6,5 6,6 Hadsten Skole 7,6 *6,9 Haldum-Hinnerup Skolen 8,1 7,8 Præstemarkskolen 7,7 7,7 Rønbækskolen 8,1 7,9 Skovvangskolen 7,5 *6,9 Søndervangskolen 7,5 *7 Tungelundskolen 6,6 6,4 Ulstrup Skole 6,8 6,5 Østervangskolen 7,4 *7 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt (ved 95 pct. signifikansniveau) fra dens socioøkonomiske reference. En statistisk signifikans på 95 pct. udtrykker, at afgørelsen af om afvigelsen mellem karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference er signifikant, er korrekt med 95 pct. sandsynlighed. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 28

30 2.3 Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik Flere elever skal fremover mindst opnå karakteren 2 i dansk og matematik, som en del af de nationale målsætninger for folkeskolen. I skoleåret 2016/17 opnåede 91 pct. af samtlige 9. klasseelever i Favrskov Kommune mindst karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven mod 90 pct. på landsplan. Tallet dækker over, at 92 pct. af pigerne og 90 pct. af drengene i kommunen mindst opnåede karakteren 2, mens fordelingen på landsplan var 90 pct. for såvel piger som drenge. Favrskov Kommunes resultater dækker over store lokale forskelle, hvilket fremgår af nedenstående oversigt. Hadbjerg Skole, Hadsten Skole, Haldum-Hinnerup Skolen, Præstemarkskolen og Skovvangskolen har specialklasseelever. Tungelundskolen og Ulstrup Skole indgår som tidligere nævnt i regeringens treårige program om fagligt løft til de svageste elever fra skoleåret 2017/18. Figur 4.5 Andel af elever i 9. klasse med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik Figur 4.5a Andel af elever i 9. klasse med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik Figur 4.5b Andel af elever i 9. klasse med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn 29

31 Figur 4.5c Andel af elever i 9. klasse med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik opdelt på skoler Note: Specialklasselever er i Favrskov Kommune indeholdt i tabellen i det omfang de er gået op til prøve på lige vilkår med de øvrige elever. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 30

32 2.4 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 10. klasse De faglige resultater i 10. klasse er ikke obligatoriske i kvalitetsrapporten. Resultaterne fra 10. klasseprøven i skoleåret 2016/7 viser, at der er lokale forskelle. På kommuneniveau er resultaterne status quo i dansk og det ligger på niveau med landsgennemsnittet. Mens gennemsnittet er faldet i matematik, der dog ligger over landsgennemsnittet. Fysik/kemi er faldet og ligger under landsgennemsnittet. Engelsk er næsten status quo og ligger på landsgennemsnittet. Tabel 4.11 Karaktergennemsnit ved 10. klasseprøven Dansk Matematik Engelsk Fysik/kemi Hadsten Skole 5,9 7,7 7,4 7,8 Skovvangskolen Kommunen 2016/17 Kommunen 2015/16 Kommunen 2014/15 7,1 6,5 6,9 5,3 6,5 7,1 7,1 6,7 6,5 7,3 7 8, ,3 7,3 Landstal 2016/17 6,5 6,7 7,0 7,0 Kilde: Kommunens egen indberetning. Vurdering af elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Det er vurderingen, at elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskole er tilfredsstillende. Favrskov Kommunes karaktergennemsnit i 9. klasseprøven i skoleåret 2016/17 ligger over landsgennemsnittet i syv af otte discipliner og på landsgennemsnittet i faget engelsk. Til gengæld ligger resultaterne i syv af otte discipliner under kommuneniveauet i 2015/16 og 2014/ pct. af eleverne i 9. klasse i Favrskov Kommune har mindst opnået karakteren 2 i både dansk og matematik i skoleåret 2016/17 mod 90 pct. på landsplan. Det er samtidig vurderingen, at det faglige niveau ved 10. klasseprøven er tilfredsstillende. 31

33 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse I dette afsnit gives en status på overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse i Favrskov Kommune de seneste år. Den hidtidige nationale målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have gennemført mindst en ungdomsuddannelse senest 25 år efter afsluttet grundskole blev i efteråret 2017 ændret i en ny aftale. Partierne bag Aftale om bedre veje til uddannelse og job er enige om, at 90 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, når de er 25 år. Og de øvrige 10 pct. skal være godt på vej til at få en uddannelse senere eller have fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse, har ret til at få en uddannelsesplan. Målsætningen afspejler, at samfundet har ambitioner for alle unge, således at den unge kan forsørge sig selv. Den nye uddannelsespolitiske målsætning Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse. Det betyder, at: i 2030 skal mindst 90 pct. af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse. i 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret. alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse, har ret til at få en uddannelsesplan og skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats tilbydes vejledning om mulighederne for at øge deres formelle kompetencer på kort og på længere sigt. De nuværende resultater er 5 : 84 pct. af de unge på landsplan, som gik i 9. klasse i 2016, forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, inden de bliver 25 år. Andelen har ligget på samme niveau siden I Favrskov Kommune er andelen 86 pct. 7 pct. af de unge i alderen år er uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Der er variation på tværs af landet. I Favrskov Kommune er andelen 5,9 pct. En ungdomsuddannelse er defineret som en erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU (særlig tilrettelagt uddannelse) eller KUU (kombineret ungdomsuddannelse). Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse i Favrskov Kommune Den nedenstående tabel indeholder de obligatoriske oplysninger om overgang til ungdomsuddannelse, der skal indgå i kvalitetsrapporten jf. bekendtgørelsen. 5 Uddannelsesmålsætning status Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i hvordan går det? Styrelsen for It og Læring 5. december

34 Tabel 4.12 Oversigt over andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Andel af elever fra 9. og 10. klasse, der er i gang med en uddannelse 9 måneder senere, samt andel af elever der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse eller inden de er fyldt 25 år. Mindst en ungdomsuddannelse 3 måneder 9 måneder 15 måneder 6 år (forventet) 6 inden de er 25 år Afgangsår (ekskl. 10. kl) 9. kl. (10.kl) (forventet) 2016 Kommune 44, ,4 86 Land 45, , Kommune 43,7 *84,0 (73,8) 90,5 78,2 - Land 42,8 80,1 (71,7) 89,2 78, Kommune 43,9 82,4 (70,1) 91,1 81,4 - Land 42,6 81,0 (72,0) 88,4 78, Kommune 42,0 81,3 (71,8) 86,9 81,3 - Land 42,6 81,6 (73,8) 88,2 78,5 - Note: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 pct. da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. I kolonnen 9 måneder angives 10. kl. med afgang samme år i parentes (). I de tre sidste kolonner er det alene afgangsåret fra 9. klasse, der er udgangspunktet det vil sige, at elever, der efterfølgende har gået i 10. klasse, er talt med her. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU). Tabellen viser blandt andet, at 84,0 pct. af de unge i Favrskov Kommune, der afsluttede 9. klasse i 2015 og ikke fortsatte i 10. klasse, var i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder senere. 15 måneder efter afgang fra 9. klasse i 2015 var 90,5 pct. af de unge i gang med en ungdomsuddannelse. Det tilsvarende tal på landsplan er 89,2 pct. * 4,8 pct. af de unge i Favrskov Kommune, der forlod 9. og 10. klasse i 2015, har afbrudt en ungdomsuddannelse 9. mdr. senere. Det tilsvarende tal på landsplan var 3,9 pct. 14,2 pct. af de der forlod 9. og 10. klasse i 2015 har ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse 9 mdr. senere. Det tilsvarende tal på landsplan er 19,2 pct. 6 Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9. klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 33

35 Figuren nedenfor viser den andel af elever i Favrskov Kommune, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse opdelt på uddannelsestyper. 64,7 pct. af de elever i Favrskov Kommune, der afsluttede 9. klasse i 2016 forventes at have fuldført en gymnasial uddannelse inden 6 år. Det tilsvarende tal på landsplan er 66,2 pct. 14,1 pct. forventes at have fuldført en erhvervsfaglig uddannelse. Det tilsvarende tal på landsplan er 11,3 pct. 1,9 pct. forventes at havefuldført en særlige tilrettelagt uddannelse eller en kombineret ungdomsuddannelse mod 1,7 pct. på landsplan. 0,9 pct. forventes at have gennemført en videregående uddannelse uden ungdomsuddannelse. Det samme som på landsplan. Figur 4.6 Andel elever, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse, opdelt på uddannelsestype Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. At forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 1,3 pct. på såvel kommune- som landsniveau forventes at fuldføre såvel en gymnasial som en erhvervsfaglig uddannelse. 34

36 Nedenfor ses de seneste tal fra Styrelsen for It og Læring vedrørende elevers valg af ungdomsuddannelse. Her fremgår det blandt andet, at andelen af elever med bopæl i Favrskov Kommune, der har valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse er højere i 2017 end det var tilfældet i Tabel 4.13 Andel elever fra 9. og 10. klasse med bopæl i Favrskov Kommune, der har valgt 2016 (antal elever 752) 2017 (antal elever 645) Erhvervsuddannelse 20,2 23,7 Gymnasiale uddannelser 71,1 67,6 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser* 1,6 1,2 Øvrigt** 7,0 7,4 Note: Elever som vælger 10. klasse er ikke medregnet. * Omfatter egu samt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og kombineret ungdomsuddannelse. ** Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk. Vurdering Generelt ligger andelen af de unge i Favrskov Kommune, der fortsætter i ungdomsuddannelse, lidt over andelen på landsplan. Ligesom der er lidt flere, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse. Favrskov Kommune har traditionelt haft en høj andel af elever, der overgår til erhvervsuddannelser, men denne andel er faldet over de seneste år. Der er derfor behov for at tiltrække flere elever til erhvervsskolerne. Flere i erhvervsuddannelse har været en af indsatserne på baggrund af den seneste kvalitetsrapport, som Favrskov Byråd behandlede i marts Der har derfor været gjort en indsats for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. De seneste tal for elevernes valg af uddannelse fra 2017 viser en mindre stigning i søgningen til erhvervsuddannelserne. Børn og Skole og Job og Økonomi har sammen med eksterne samarbejdspartnere undersøgt, hvilke tiltag der yderligere kan iværksættes, for at flere elever vælger en erhvervsuddannelse. Der er iværksat en række tiltag for at styrke erhvervsperspektivet i skolerne, herunder indgået en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri med henblik på at styrke overgangen til erhvervsuddannelse. Folkeskolernes ældste elever deltager blandt andet i DM i Skills, som er en årlig faglig konkurrence for elever på erhvervsuddannelser. Flere skoler samarbejder med Den jydske Haandværkerskole (DjH), Aarhus Tech og Tradium, fx om undervisningsforløbet Byg et hus for mellemtrinnet. Desuden er der oprettet erhvervssamarbejder i regi af den åbne skole. Disse samarbejder forventes yderligere intensiveret de kommende år Byrådet har i forbindelse med Budget besluttet at afsætte 6,5 mio. kr. årligt til at styrke skolernes arbejde med at skabe en varieret og sammenhængende skoledag. Budgetudvidelsen er en opfølgning på evalueringen af folkeskolereformens implementering i Favrskov Kommune, som Byrådet behandlede 27. juni Målet er at skabe inkluderende og god undervisning for alle børn, uanset om man går i almenklasse eller specialklasse. Det er samtidigt intentionen at gøre undervisningen i skolen mere praksisorienteret, således at flere elever inspireres til at vælge en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Konkret er målet for skolerne i Favrskov Kommune, at 25 pct. af afgangseleverne fra folkeskolen i 2020 vælger en erhvervsuddannelse, og at denne andel stiger til 30 pct. i Der er afsat 1,5 mio. kr. i skoleåret 2018/19 til at udvikle og afprøve særlige undervisningsforløb, der i højere grad end den almindelige undervisning er håndværks- og erhvervsorienterede. Forløbene skal søges tilret- 35

37 telagt i samarbejde med lokale virksomheder og målrettes de ældste elever. Formålet er at styrke elevernes muligheder for at afprøve praktiske og håndværksmæssige kompetencer, og at flere efterfølgende vælger en erhvervsuddannelse. 36

38 4.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen Det er et af de tre nationale mål, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. For at gøre det muligt at følge udviklingen er der fastsat det måltal, at elevernes trivsel skal øges. Hvert år gennemføres en national elevtrivselsmåling, der opgør trivslen på klasseniveau. Hermed er det muligt at følge udviklingen på klasse-, skole- og kommuneniveau samt nationalt. Den obligatoriske elevtrivselsmåling er blevet gennemført de seneste tre år. Det er intentionen, at resultaterne af trivselsmålingen skal danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på den enkelte skole og i den enkelte klasse, fx ved at lave opfølgende indsatser i klasserne. Skolens ledelse og medarbejdere har drøftet resultaterne af elevtrivselsmålingen i Eleverne er blevet præsenteret for resultaterne af deres lærer, mens forældrene har fået præsenteret klassens resultater på forældremøder. Den enkelte skoles elevtrivselsmåling bliver ligeledes drøftet på møder mellem Børn og Skole og skoleledelsen. Skolerne har også tidligere gennemført elevtrivselsmålinger, og hovedparten af skolerne har valgt at bevare muligheden for løbende at kunne gennemføre selvstændige elevtrivselsmålinger i et andet system, da dette system angiver resultater på individniveau og giver mulighed for selv at vælge spørgsmål. Skolelederne angiver, at de pædagogiske medarbejdere herigennem har mulighed for at handle og handle mere fokuseret, hvis der opstår trivselsudfordringer i en klasse i løbet af året. Den enkelte skole er blevet bedt om at udarbejde en handleplan, hvis der er udfordringer med elevtrivsel. Handleplanen indgår i den enkelte skoles kvalitetsrapport. Elevernes trivsel i klasse Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen (0.-3. klasse). De nedenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Yderligere svarfordelinger på lands-, kommune- og skoleniveau kan findes på Favrskov Kommune havde ca elever i indskolingen i skoleåret 2016/17. Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Eleverne i indskolingen er generelt glade for deres klasse. 98 pct. svarer ja meget/ ja lidt på såvel kommune- som landsniveau til spørgsmålet Er du glad for din klasse?, mens 2 pct. svarer nej. I Favrskov Kommune er der dog 3 procentpoint færre, der svarer ja meget, end det er tilfældet på landsplan. På spørgsmålet Føler du dig alene i skolen? svarer 6 pct. af indskolingseleverne i kommunen og 7 pct. på landsplan ja, tit, mens 34 pct. i kommunen og 35 pct. på landsplan svarer ja, nogle gange. Adspurgt Er der nogen, der driller dig så du bliver ked af det?, svarer 8. pct. af indskolingseleverne i kommunen og 9 pct. af eleverne på landsplan Ja, tit, mens 41 pct. i kommunen og 42 pct. på landsplan svarer Ja, nogle gange. 37

39 Eleverne i indskolingen er generelt glade for deres lærere. 98 pct. svarer ja, meget/ ja, lidt på spørgsmålet Er du glad for dine lærere? på såvel kommune- som landsniveau. 2 pct. svarer Nej. På spørgsmålet Er lærerne gode til at hjælpe dig?, svarer 97 pct. af indskolingseleverne i kommunen og på landsplan ja, meget/ ja, lidt. I Favrskov Kommune er der dog 2 procentpoint færre, der svarer ja meget, end det er tilfældet på landsplan. Adspurgt Lærer du noget spændende i skolen?, svarer 93 pct. af indskolingseleverne i kommunen ja, meget/ ja, lidt mod 94 pct. på landsplan. Mens 7 pct. af eleverne i kommunen svarer Nej mod 6. pct. af eleverne på landsplan. Eleverne i indskolingen i Favrskov Kommune oplever i højere grad end eleverne på landsplan at være med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne. 40 pct. svarer Nej til spørgsmålet Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne?, mens 46 pct. af eleverne på landsplan svarer Nej til samme spørgsmål. Figur 4.7 Svarfordeling på udvalgte trivselsspørgsmål klasse, kommuneniveau 2017 Figur 4.7a Er du glad for din klasse? Figur 4.7b Føler du dig alene i skolen? 38

40 Figur 4.7c Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Figur 4.7d Er du glad for dine lærere? Figur 4.7e Er lærerne gode til at hjælpe dig? Figur 4.7f Lærer du noget spændende i skolen? 39

41 Figur 4.7g Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 40

42 Nedenfor følger en oversigt over besvarelserne lokalt, idet der er taget udgangspunkt i svarprocenten, der omhandler den ringest mulige trivsel. Elevtallet er selvfølgelig afgørende: Hvor én elev på en lille skole udgør én pct., udgør én elev på en af de største skoler under en halv pct. Tabel 4.13 Andel elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ringest mulige trivsel i 16/17 Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Svarkategori 'Nej' 'Ja, tit' 'Ja, tit' 'Nej' 'Nej' 'Nej' 'Nej' Bavnehøjskolen 1,0% 4,1% 5,9% 0,0% 2,1% 5,2% 42,5% Hadbjerg Skole 1,8% 6,7% 5,0% 2,4% 4,8% 9,1% 30,5% Hadsten Skole 0,6% 10,0% 10,7% 3,1% 3,1% 12,7% 45,3% Haldum-Hinnerup Skolen 1,6% 8,2% 10,8% 2,0% 2,0% 9,1% 24,4% Korsholm Skole 1,1% 8,4% 12,0% 1,1% 4,2% 5,3% 44,7% Lilleåskolen 7,9% 7,6% 6,5% 1,3% 7,8% 6,3% 35,1% Præstemarkskolen 1,4% 6,5% 6,7% 1,4% 2,3% 5,1% 43,7% Rønbækskolen 1,1% 5,3% 8,1% 1,5% 1,1% 3,4% 30,0% Skovvangskolen 5,7% 6,3% 10,6% 4,5% 4,4% 11,7% 61,0% Søndervangskolen 2,5% 4,2% 7,7% 2,8% 2,4% 4,9% 58,5% Tungelundskolen 2,7% 2,7% 6,0% 0,0% 1,3% 2,7% 14,1% Ulstrup Skole 1,5% 4,6% 10,8% 3,0% 5,4% 11,4% 35,3% Østervangskolen 2,1% 6,3% 8,9% 2,1% 5,8% 6,8% 53,3% Kommunen 2,1% 6,1% 8,3% 2,0% 3,2% 7,0% 40,3% Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. De syv viste spørgsmål, er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Eleverne har for hvert spørgsmål haft mulighed for at svare på en 3-gradsskala tabellen her viser andelen, der har angivet den ringest mulige trivsel. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Vurdering af elevtrivsel i klasse Generelt trives indskolingseleverne i Favrskov Kommune på niveau med eleverne på landsplan. De oplever dog ikke at blive drillet helt så meget, og de er i højere grad med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne end gennemsnittet på landsplan. De er glade for deres klasse, men ikke helt så uforbeholdent glade, som elever på landsplan. Der er ikke forskelle mellem skoler med aldersintegrerede klasser og skoler med traditionel klassedeling. 41

43 Elevtrivsel i klasse Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet (4.-6. klasse) og i udskolingen (7.-9. klasse). 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire obligatoriske indikatorer herunder. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Indikatorerne giver mulighed for at følge op på målsætningen om, at elevernes trivsel skal styrkes. Yderligere svarfordelinger på lands-, kommune- og skoleniveau kan findes på Favrskov Kommune havde ca elever på mellemtrinnet og i udskolingen i skoleåret 2016/17. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire indikatorer. Favrskov Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet. Figur 4.8 Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer i 16/17 Note: Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire indikatorer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 42

44 Social trivsel Indikatoren Social trivsel nedenfor bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Kommunens indikator på social trivsel er på niveau med landstallet. Ser man på fordelingen af elevernes gennemsnit, er der dog 68 pct. af eleverne i kommunen, der ligger mellem 4,1 og 5, hvor 5 er den bedst mulige trivsel. På landsplan ligger 62 pct. af eleverne mellem 4,1 og 5. Under 1 pct. af eleverne i kommunen og 1 pct. på landsplan ligger i kategorien mellem 1 og 2, hvor 1 er den ringest mulige trivsel. Figur 4.9a Social trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Faglig trivsel Indikatoren Faglig trivsel nedenfor består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Kommunens indikator på faglig trivsel ligger på niveau med landstallet. Ser man på fordelingen af elevernes gennemsnit, er der 35 pct. af eleverne i kommunen, der ligger mellem 4,1 og 5, hvor 5 er den bedst mulige trivsel. På landsplan ligger 31 pct. af eleverne mellem 4,1 og 5. Omkring 1 pct. af eleverne i kommunen såvel som på landsplan ligger i kategorien mellem 1 og 2, hvor 1 er den ringest mulige trivsel. Figur 4.9b Faglig trivsel 43

45 Støtte og inspiration Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen nedenfor består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Kommunens indikator på Støtte og inspiration i undervisningen er på niveau med landstallet. Ser man på fordelingen af elevernes gennemsnit, er der 11 pct. af eleverne i kommunen, der ligger mellem 4,1 og 5, hvor 5 er den bedst mulige trivsel. På landsplan ligger 10 pct. af eleverne mellem 4,1 og 5. 5 pct. af eleverne i kommunen såvel som på landsplan ligger i kategorien mellem 1 og 2, hvor 1 er den ringest mulige trivsel. Figur 4.9c Støtte og inspiration Ro og orden Indikatoren Ro og orden nedenfor indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Kommunens indikator på ro og orden er på niveau med landstallet. Ser man på fordelingen af elevernes gennemsnit er der 32 pct. af eleverne i kommunen, der ligger mellem 4,1 og 5, hvor 5 er den bedst mulige trivsel. På landsplan ligger 29 pct. af eleverne mellem 4,1 og 5. 1 pct. af eleverne i kommunen såvel som på landsplan ligger i kategorien mellem 1 og 2, hvor 1 er den ringest mulige trivsel. Figur 4.9d Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 44

46 Kommuneniveauet dækker over lokale forskelle. I tabellen nedenfor følger en oversigt over besvarelserne lokalt. Bavnehøjskolen, Korsholm Skole og Lilleåskolen er ikke overbygningsskoler. Her indgår derfor alene besvarelser fra elever på mellemtrinnet. Se skolernes egne kvalitetsrapporter for uddybende bemærkninger. Tabel 4.14 Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Bavnehøjskolen 4,4 4,1 3,6 3,9 Hadbjerg Skole 4,2 3,8 3,3 3,8 Hadsten Skole 4,2 3,7 3,2 3,6 Haldum-Hinnerup Skolen 4,3 3,9 3,4 4,0 Korsholm Skole 4,2 3,7 3,4 3,7 Lilleåskolen 4,1 3,8 3,4 4,0 Præstemarkskolen 4,2 3,8 3,2 3,8 Rønbækskolen 4,3 3,8 3,3 3,9 Skovvangskolen 4,2 3,7 3,4 3,9 Søndervangskolen 4,2 3,8 3,4 3,8 Tungelundskolen 4,1 3,6 3,1 3,6 Ulstrup Skole 4,1 3,7 3,3 3,7 Østervangskolen 4,1 3,8 3,1 3,8 Kommunen 4,2 3,8 3,3 3,8 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Vurdering af elevtrivsel i klasse Eleverne på mellemtrinnet og udskolingen i Favrskov Kommune trives generelt på niveau med eleverne på landsplan. Generelt set giver eleverne udtryk for, at de trives lidt bedre i skoleåret 2016/17 end i skoleåret 2014/15, der var udgangspunkt for den seneste kvalitetsrapport. Det gælder såvel i kommunen som på landsplan. 45

47 5. Midlertidige nationale målsætninger Andelen af elever i almenundervisningen og andelen af lærere, der har undervisningskompetence (tidligere linjefag), i de fag de underviser i, indgår som fokuspunkter i kvalitetsrapporten i en årrække med henblik på at følge udviklingen på områderne (jf. Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen). 5.1 Inklusion Favrskov Kommune løser i dag mange specialpædagogiske opgaver inden for almenområdet. De tilgængelige tal fra Styrelsen for It og Læring viser, at 96 pct. af eleverne i Favrskov Kommune blev undervist i den almene undervisning i skoleåret 2016/17 mod 95 pct. på landsplan. Når Favrskov Kommune følger udviklingen på området medtages elever, som kommunen har anbragt uden for kommunen, når der gøres status på specialundervisningen. Til gengæld medtælles elever anbragt i Favrskov Kommune af andre kommuner ikke. Figur 5.1 Inklusionsgrad - andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Favrskov Kommune har haft to klager i Klagenævnet for Specialundervisning i skoleåret 2016/17. Tabel 5.1 Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning Antal klager 16/ / /15 1 Kilde: Kommunens egen indberetning. Vurdering af andel af elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Det er umiddelbart vurderingen, at udviklingen ser ud som forventet: Når man ser på relevante karakteristika hos eleverne i Favrskov Kommune jf. den statistiske model KORA-modellen, er det forventningen, at Favrskov Kommune henviser 3,8 pct. af eleverne til segregeret specialundervisning 7. I praksis henviser kom- 7 KORA - Kommuner og Regioners Analyse og Forskning. Nu VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. 46

48 munen 3,7 pct. af sine elever. Når der tages højde for elevernes baggrundsforhold, svarer kommunens samlede henvisningspraksis stort set til den gennemsnitlige praksis på landsplan. 5.2 Kompetencedækning Med folkeskolereformen blev det indskrevet i folkeskoleloven, at Byrådet skal sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence). Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Delmålene er 85 pct. i 2016 og 90 pct. i Det er som udgangspunkt alene oplysninger om undervisningskompetence for kommunens samlede skolevæsen, der skal indgå i kvalitetsrapporten. Kommunen får tildelt et statsligt tilskud til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i skolen i perioden Det kan anvendes til kursusaktiviteter. Det kan ikke anvendes til vikardækning. Favrskov Kommunes samlede kompetencedækning var 90 pct. i skoleåret 2016/17. Se tabellen nedenfor. Kommunen opfylder derfor allerede målet for Figur 5.2 Samlet kompetencedækning Note: Kompetencedækning forstås som undervisning af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 47

49 Nedenfor ses kompetencedækningen i skoleåret 2016/17 fordelt på fag. Fag med mange timer og fag, der kræver specifikke faglige kompetencer, læses af lærere med undervisningskompetence, mens mindre fag er dårligere dækket. Favrskov Kommune ligger generelt over landsgennemsnittet i skoleåret 2016/17. Figur 5.3 Kompetencedækning opdelt på fag Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 48

50 Nedenfor ses kompetencedækning i skoleåret 2016/17 fordelt på klassetrin. Mange af skolerne er organiseret i afdelinger og årgangsteam og har et få-lærer-princip med henblik på at skabe et trygt og stabilt læringsmiljø. Det vægtes særlig højt i indskolingen (0.-2. klasse) og på mellemtrinnet (3.-6. klasse), der dog udfordres af flere fag. Til gengæld prioriteres kompetencedækningen højt i udskolingen (7.-9. klassetrin), hvor kompetencedækningen var over 95 pct. sidste skoleår. Syv af Favrskov Kommunes 13 skoler har aldersintegrerede klasser på (3.) klassetrin, hvilket kan have betydning for registreringen opdelt på klassetrin 8. Figur 5.4 Kompetencedækning opdelt på klassetrin Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 8 Bavnehøjskolen, Lilleåskolen, Præstemarkskolen, Rønbækskolen, Tungelundskolen og Ulstrup Skole har aldersintegrerede klasser på årgang, mens Skovvangskolen har aldersintegrerede klasser på årgang. 49

51 Figur 5.5 Samlet kompetencedækning opdelt på skoler Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning. Kompetencedækningen højnes dels lokalt på skolerne ved fagfordeling, rekruttering og efter- og videreuddannelse og dels gennem en kommunal indsats om at oprette hold i de fag, hvor der er behov for kompetenceudvikling. I praksis har det vist sig, at der ikke er deltagere nok til at kunne etablere hold selvstændigt for medarbejdere i Favrskov Kommune. Kommunen har derfor samarbejdet med Randers Kommune og Syddjurs Kommune om at etablere fælles undervisningsforløb i fag, hvor de tre kommuner har haft fælles kompetenceudviklingsbehov samt tilsammen har haft deltagere nok til at etablere et hold. I andre fag, hvor der kun er enkelte skoler i kommunen, der har haft behov for et kompetenceløft, har skolen tilmeldt lærerne fag på hold i Aarhus Kommune eller Silkeborg Kommune eller på tompladsordningen på læreruddannelsen. I skoleåret 2016/17 har Favrskov Kommune oprettet et hold i natur/teknologi i samarbejde med Randers Kommune og Syddjurs Kommune. I skoleåret 2017/18 gennemgøres hold i tysk på mellemtrinnet og tysk i udskolingen - igen i samarbejde med Randers Kommune og Syddjurs Kommune. I de fag, hvor der ikke er nok lærere til at etablere lokale uddannelsesforløb, kan skolerne fortsat benytte sig af pladser på Silkeborg Kommunes og Aarhus Kommunes hold og af tompladsordningen på læreruddannelsen. Ud over det benytter skolerne sig også af kurser, fx sikkerhedskurser i håndværk og design, for at sikre fuld kompetencedækning via efteruddannelse. 50

52 Vurdering af kompetencedækning Det er umiddelbart vurderingen, at udviklingen er tilfredsstillende og ser ud som forventet. Det er primært de små fag, der er svære at få kompetencedækket. Ligesom store skoler har nemmere ved at tilbyde kompetencedækning i alle fag. 51

53 6. Øvrige kommunale indsatsområder 6.1 Øget digitalisering arbejde med digitale læringsmiljøer: it, leg og læring Skole og dagtilbud har i perioden arbejdet med følgende fire indsatser inden for det kommunale indsatsområde øget digitalisering arbejde med digitale læringsmiljøer: Synlig læring, trivsel og dannelse for alle Hvor målet er, at anvendelsen af it og medier skal understøtte og synliggøre børn og unges læring, trivsel og dannelse i et bredt og gensidigt perspektiv. Digitale lege og læringsformer Hvor målet er at udvikle leg og læring, i et fællesskab med børn og voksne, med fokus på kommunikation, kollaboration, kreativitet og problemløsning. Kapacitetsopbygning Hvor målet er at understøtte en professionel indsats, fleksible arbejdsgange og videndeling i professionelle læringsfællesskaber. Adgang til velfungerende it for alle Hvor målet er, at ressourcer til arbejdet med it og medier skal der være tilgængelige, velfungerende og differentierede til anvendelse på alle niveauer. Effekten af undervisning og læringsaktiviteter med it og medier kan ikke umiddelbart vurderes særskilt i forhold til de enkelte indsatser. Den samlede effekt vil blive vurderet afslutningsvist, indledt med bemærkninger til de enkelte indsatser. Synlig læring, trivsel og dannelse for alle Den digitale læringsplatform Meebook er implementeret på alle skoler med henblik på at formidle læringsforløb med mål, forløbsbeskrivelser og evaluering. To skoler har medvirket i eksterne evalueringer og en skole har med afsæt i et lederkompetenceudviklingsforløb og digital forandringsledelse fået iværksat en god proces. Implementering skal forventes at tage tid. Forvaltningen har understøttet proces med en speciel indsats i forhold til de yngste og en mere målrettet proces for digitale elevplaner i Meebook. Digitale lege- og læringsformer Med henblik på at skabe sammenhæng i et 0-18-års perspektiv har indskolinger og dagtilbud, der har ønsket det, deltaget i projekt Leg og læring med mikro-robotter, mens mellemtrin- og udskoling har deltaget i projekt Digitalt design og laserskæring. Udvalgte SFO er har deltaget i Socialt Udviklingscenter (SUS) - projekt om digitale, inkluderende lege. Herudover har der været afholdt Fremtidstræf på 5. og 6. årgang med design, mediefortælling og programmering som omdrejningspunkt, mens der i en indskoling har været arbejdet systematisk med udvikling af læring inden for innovation. Af andre udviklingstiltag kan nævnes animated learning, som didaktisk tilgang, det vil sige kreative og visuelle undervisningsmetoder, der i højere grad inddrager tekst, billede og lyd i samspil, mens der i aktionslæringsforløb er blevet udviklet nye digitale lege. 52

54 Kapacitetsopbygning Skoler og forvaltning har tilbudt faglige kompetenceløft bredt i organisationen og understøttet videndeling gennem netværksdeltagelse for ressourcepersoner. Adgang til velfungerende it for alle KL har i efteråret 2016 foretaget en landsdækkende undersøgelse for skolerne, hvor Favrskov Kommune er placeret i en top ti i forhold til brugeroplevelse af velfungerende it og sikkerhed. 94 pct. af besvarelserne ligger således i den mest positive ende, mens 6 pct. oplever ustabilitet og forstyrrelser. Personalet og elever oplever, at netværket og it-udstyr fungerer godt i både klasse- og faglokaler samt indvendige fællesarealer. 25 pct. af eleverne svarer, at skolernes it anvendelse er god i forhold til det, de skal bruge det til, og 69 pct. tilkendegiver, at der kun er få periodiske fejl, der forstyrrer undervisningen. Vurdering af arbejdet med digitale læringsmiljøer it, leg og læring Favrskov Kommune har deltaget i Undervisningsministeriets fireårige projekt om styrkelse af it i folkeskolen, som afsluttes ved udgang af I dette projekt har der været fokuseret på digitale læremidler, læringsplatforme, ny samarbejds- og kommunikationsformer, udvikling af it-infrastruktur, demonstrationsskoleprojekt og kompetenceløft. I lighed med erfaringer fra dette projekt opleves det i Favrskov Kommune, at: it understøtter undervisningsdifferentiering, varieret brug af medier og læringsformer støtter elever med særlige behov samt brug af forskellige læringsstile. it har en positiv effekt på elevernes motivation, da det er anderledes og bygger på spil, konkurrence samt kommunikation kendt fra elevernes fritidsliv. it muliggør, at der arbejdes med autentiske problemer med mulighed for at udgive til rigtige modtagere og med rammer til realistisk simulering. it fremmer samskabende læring, hvor især deling i Google har åbnet mulighed for reel fælles produktion og feedback. it fremmer en evalueringskultur i forhold til selvrettende prøver ved færdighedsrelaterede aktiviteter og ved brug af evalueringsværktøjer i Meebook og Google. it understøtter inklusion i et fagligt og socialt fællesskab gennem brug af læse-og skriveværktøjer, inkluderende lege, stilladserende værktøjer og større variation i aktiviteter. Stilladserende værktøjer er værktøjer, der bidrager til at give elever nødvendige kompetencer i samarbejde, innovation, digital dannelse og kritisk tænkning, og som herved inddrager eleven direkte i sin egen læring. It vurderes i øvrigt at have en tidsmæssig effekt i forhold til de pædagogiske medarbejderes forberedelse og evaluering i skolen i form af: generelt at kunne nå mere på samme tid. øget brug af fagportaler med didaktiserede digitale læremidler. Disse læremidler har en indbygget didaktik, der varetager flere af følgende opgaver i undervisningen: o Udpeger faglige mål o Formidler indhold o Rammesætter aktiviteter og opgaver o Støtter og vejledere læreren brug af selvrettende opgaver og test. Desuden anvender medarbejderne i høj grad Google Docs, hvilket fremmer samarbejde og videndeling. Medarbejdere tilkendegiver stor tilfredshed og oplever høj effekt med brug af dette værktøj. 53

55 6.2 Forældretilfredshed Favrskov Kommune har gennemført en forældretilfredshedsundersøgelse på skole- og SFO-området i efteråret De overordnede resultater fra undersøgelsen kan ses nedenfor. Samlet set har 66 pct. af forældrene besvaret spørgeskemaet. 79 pct. af forældrene, der har besvaret spørgeskemaet, angiver, at de samlet set er tilfredse/meget tilfredse med barnets skole 66 pct. af forældre til børn i SFO, der har besvaret spørgeskemaet, angiver, at de er tilfredse/meget tilfredse med barnets SFO. Favrskov Kommune har benyttet KL s model for spørgeskemaer for at kunne sammenligne med andre kommuner. Alle resultaterne i Favrskov Kommune ligger over landstallene på skoleområdet. Der er ikke landstal på SFO-området. Figur 6.1 Samlede resultater af forældretilfredshedsundersøgelsen på skoleområdet Undervisningen Indikatoren Undervisningen består af fem spørgsmål, som omhandler barnets faglige udbytte, hjælp til lektiehjælp og faglig fordybelse og arbejdet med at skabe en varieret i skoledag med motion og bevægelse og brug af den åbne skole. Kommunens indikator på Undervisningen ligger lidt over landstallet. 69 pct. af forældrene angiver at være tilfredse/meget tilfredse, mens 10 pct. angiver at være utilfredse/meget utilfredse. Barnets trivsel Indikatoren Barnet trivsel består af fire spørgsmål, som omhandler medarbejdernes indsats for at få barnet til at føle sig tryg og glad, begrænse mobning og skabe ro og orden og et godt socialt klima i klassen. Kommunens indikator på Barnets trivsel ligger lidt over landsgennemsnittet. 70 pct. af forældrene angiver at være tilfredse/meget tilfredse, mens 11 pct. angiver at være utilfredse/meget utilfredse. 54

56 Samarbejde mellem skole og hjem Indikatoren Samarbejde mellem skole og hjem består af fire spørgsmål, som omhandler kommunikation om trivsel og faglig læring, forventninger til forældre og samarbejdet med medarbejderne. Kommunens indikator på Samarbejde mellem skole og hjem ligger lidt over landsgennemsnittet. 69 pct. af forældrene angiver at være tilfredse/meget tilfredse, mens 9 pct. angiver at være utilfredse/meget utilfredse. Skolens fysiske rammer Indikatoren Skolens fysiske rammer består af tre spørgsmål, som omhandler de fysiske rammer indendørs og udendørs samt trafiksikkerhed. Kommunens indikator på Skolens fysiske rammer ligger lidt over landsgennemsnittet. 72 pct. af forældrene angiver at være tilfredse/meget tilfredse, mens 12 pct. angiver at være utilfredse/meget utilfredse. Skolens ledelse Indikatoren Skolens ledelse består af et enkelt spørgsmål, som omhandler adgangen til at tale med ledelsen ved behov. Kommunens indikator på Skolens ledelse ligger lidt over landsgennemsnittet. 73 pct. af forældrene angiver at være tilfredse/meget tilfredse, mens 5 pct. angiver at være utilfredse/meget utilfredse. Figur 6.2 Samlede resultater af forældretilfredshedsundersøgelsen på SFO-området Den pædagogiske indsats Indikatoren Den pædagogiske indsats består af seks spørgsmål, som omhandler aktiviteter, udvikling af sociale kompetencer og medarbejdernes indsats for at få barnet til at føle sig tryg og glad og begrænse mobning, skabe kontakt mellem børn og håndtere konflikter. 65 pct. af forældrene angiver at være tilfredse/meget tilfredse, mens 8 pct. angiver at være utilfredse/meget utilfredse. Samarbejdet mellem SFO og hjem Indikatoren Samarbejde mellem SFO og hjem består af et spørgsmål, som omhandler dialogen og samarbejdet mellem SFO og hjem. 60 pct. af forældrene angiver at være tilfredse/meget tilfredse, mens 10 pct. angiver at være utilfredse/meget utilfredse. 55

57 SFO ens fysiske rammer Indikatoren SFO ens fysiske rammer består af to spørgsmål, som omhandler rammerne indendørs og udendørs. 75 pct. af forældrene angiver at være tilfredse/meget tilfredse, mens 8 pct. angiver at være utilfredse/meget utilfredse. Kommunens samlede resultater dækker over lokale forskelle. Kommunerapporten og de enkelte skolers rapporter kan tilgås på - vælg Kvalitet i folkeskolerne. Hvad kan der fokuseres på for at højne den samlede tilfredshed? Med henblik på at højne den samlede tilfredshed har Favrskov Kommune fået udarbejdet et prioriteringskort, for at identificere de spørgsmål, som har en høj betydning for forældrene samlede tilfredshed, og som samtidig vurderes relativt lavt af forældrene. Se figuren herunder og prioriteringskortet på næste side. Ved at udpege disse spørgsmål bliver det tydeligt, hvor det er hensigtsmæssigt at sætte ind for mest effektivt at øge den samlede tilfredshed. Der er alene udarbejdet prioriteringskort for skoleområdet. Figur 6.3 Læsevejledning til prioriteringskort Den største effekt af en indsats vil kunne ses på de spørgsmål, som ligger nærmest figurens nederste højre hjørne. Det er her spørgsmål med lav tilfredshed og høj betydning for den samlede tilfredshed vil være placeret. Det er især disse spørgsmål, som har et stort forbedringspotentiale. Eksempelvis har forældrenes oplevelse af skolernes indsats for at begrænse mobning lav tilfredshed men stor betydning for den samlede tilfredshedsscore. Det skal bemærkes, at oplevelsen vedrører indsatsen for at begrænse mobning, og den siger dermed ikke noget om omfanget af mobning. Se elevernes besvarelser vedrørende social trivsel i figur 4.7c og figur 4.9a. Den lodrette linje i figuren angiver gennemsnittet af spørgsmålenes betydning for den samlede tilfredshed. Den vandrette linje viser gennemsnittet af tilfredsheden med de enkelte spørgsmål. 56

58 Figur 6.4 Prioriteringskort 1. Lærernes og pædagogernes arbejde med at udfordre dit barn fagligt 2. Lærernes og pædagogernes arbejde med at motivere dit barn til at lære mere 3. Lærernes og pædagogernes arbejde med at udvikle dit barns selvstændighed 4. Lærernes og pædagogernes arbejde med at udvikle dit barns evne til at indgå i sociale sammenhænge 5. Lærernes og pædagogernes arbejde med at tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov 6. Lærernes og pædagogernes arbejde med at skabe en varieret skoledag for dit barn 7. Lærernes og pædagogernes arbejde med at skabe en skoledag med motion og bevægelse 8. Lærernes og pædagogernes arbejde med at inddrage omverdenen i undervisningen eller flytte undervisningen væk fra skolens område 9. Lærernes og pædagogernes arbejde med at hjælpe dit barn med lektier og faglig fordybelse 10. Samlet tilfredshed med dit barns faglige udbytte af undervisningen 11. Lærernes og pædagogernes arbejde med at få dit barn til at føle sig tryg og glad 12. Lærernes og pædagogernes arbejde med at skabe ro og orden i klassen 13. Lærernes og pædagogernes arbejde med at skabe et godt socialt klima i klassen 14. Skolens indsats for at begrænse mobning 15. Kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger om dit barns trivsel 16. Kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger om dit barns faglige læring 17. De forventninger dit barns lærere og pædagoger stiller til dig som forældre 18. Samarbejdet mellem dig og dit barns lærere og pædagoger 19. Din adgang til at tale med ledelsen, når du har behov 20. Skolens fysiske rammer indendørs 21. Skolens udendørsområder 22. Trafiksikkerheden mellem skole og hjem 57

59 Styrker Af prioriteringskortet fremgår det, at nedenstående punkter har høj tilfredshed og høj betydning: Lærernes og pædagogernes arbejde med at få barnet til at føle sig tryg og glad (11) Lærernes og pædagogernes arbejde med at udfordre barnet fagligt (1) Samarbejdet med lærere og pædagoger (18) Adgang til at tale med ledelsen ved behov (19) Lærernes og pædagogernes arbejde med at motivere barnet til at lære mere (2) Samlet tilfredshed med barnets faglige udbytte af undervisningen (10) Lærernes og pædagogernes arbejde med at skabe et godt socialt klima i klassen (13) Udfordringer Af prioriteringskortet fremgår det, at nedenstående punkter har lavere tilfredshed og høj betydning: Skolens indsats for at begrænse mobning (14) Lærernes og pædagogernes arbejde med at tilrettelægge undervisningen i forhold til barnets behov (5) Muligheder Af prioriteringskortet fremgår det, at nedenstående punkter har høj tilfredshed og lavere betydning: Lærernes og pædagogernes arbejde med at udvikle barnets selvstændighed (3) Lærernes og pædagogernes arbejde med at udvikle barnets evne til at indgå i sociale sammenhænge (4) Lærernes og pædagogernes arbejde med at skabe en varieret skoledag for barnet (6) Kommunikationen mellem forældre og barnets lærere og pædagoger om barnets trivsel (15) De forventninger barnets lærere og pædagoger stiller til forældrene (17) Skolens udendørsområder (21) Trafiksikkerheden mellem skole og hjem (22) Svagheder Af prioriteringskortet fremgår det, at nedenstående punkter har lavere tilfredshed og lavere betydning: Lærernes og pædagogernes arbejde med at skabe en skoledag med motion og bevægelse (7) Lærernes og pædagogernes arbejde med at inddrage omverdenen i undervisningen eller flytte undervisningen væk fra skolens område (8) Lærernes og pædagogernes arbejde med at hjælpe barnet med lektier og faglig fordybelse (9) Lærernes og pædagogernes arbejde med at skabe ro og orden i klassen (12) Kommunikationen mellem forældre og barnets lærere og pædagoger om barnets faglige læring (16) Skolens fysiske rammer indendørs (20) Vurdering Det er vurderingen, at der generelt er grund til at være tilfreds med resultaterne af forældretilfredshedsundersøgelsen, der generelt kan supplere de øvrige resultater ved at indgå i den lokale dialog og kvalitetsudvikling på skolerne. Resultaterne indgår også i forårets temamøde på skoleområdet med Børne- og Skoleudvalget og skolebestyrelserne. 58

60 Favrskov Byråd har afsat 6,5 mio. kr. i Budget til at videreudvikle folkeskolernes arbejde med inkluderende læringsmiljøer og en varieret og sammenhængende skoledag. 59

61 7. Ungdomsskolen Ungdomsskolen indgår i den løbende opfølgning på aktiviteter og resultater, som foretages hvert andet år i kvalitetsrapporten for skoleområdet. Her angives særlige indsatsområder, og der følges op på mål, aktiviteter, ressourceanvendelse, resultater mv. 9 Se mere om Ungdomsskolen på Ungdomsskolens undervisnings- og ungdomsklubtilbud skal primært målrettes unge i alderen fra 7. klasse til 18 år jf. lovgivningen. Andelen af de årige i kommunen, der er indmeldt i Ungdomsskolen i skoleåret 2016/17 er 25,4 pct. Yngre elever kan optages ved særlige forhold. Unge mellem 18 og 25 år kan optages i ungdomsskolen, for eksempel i forbindelse med aktiviteter i klub og andre særlige projekt- og/eller fritidsaktiviteter samt i fagtilbud, hvor der er plads, og hvor disse unge matcher på holdene. Tabel 7.1 Elever indmeldt i Ungdomsskolen skoleåret 2016/17 Alder Drenge Piger I alt < 10 år årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige Ungdomsskolen 2016/ Ungdomsskolen 2015/ Ungdomsskolen 2014/ Kilde: Ungdomsskolens indberetning til ungdomsskolestatistikken 9 Ungdomsskoleplanen. Rammer og arbejdsgrundlag for Ungdomsskolen i Favrskov Kommune, s

62 7.2 Undervisning Favrskov Ungdomsskole har gennemført undervisning under følgende overskrifter i skoleåret 2016/17: Tabel 7.2 Ungdomsskolevirksomhed Antal deltagere Antal hold Fag Boglige fag, humanistiske fag og naturfag, herunder sprog og lektiehjælp mv. 0 0 Kreative, musiske og håndværksmæssige fag It og medier Samfund, kultur og menneske Sport og friluftsliv Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold 16 1 Undervisning i færdselslære og knallertkørsel 25 2 Undervisning i færdselsrelateret førstehjælp Undervisning i færdselslære og knallertkørsel samt færdselsrelateret førstehjælp Kriminalitetsforebyggelse, herunder SSP arbejde 18 1 Særlige forløb (projekt i forbindelse med SSP arbejde) - 1 Ungdomsskolevirksomhed i alt 2016/ Ungdomsskolevirksomhed i alt 2015/ Ungdomsskolevirksomhed i alt 2014/ Kilde: Ungdomsskolens indberetning til ungdomsskolestatistikken Note: Antal deltagere er højere end figur 7.1, da flere elever er tilmeldt flere hold. 7.3 Fritidscentre Favrskov Kommunes fritidscentre indeholder både fritidsklubtilbud (4.-6. klasse) og ungdomsklubtilbud (7. klasse 18 år). Nedenfor ses antallet af børn og unge, der anvender tilbuddene. Tabel Antal børn i fritidsklubtilbud i fritidscentrene Klubber (4. 6. klasse) Gennemsnit 2014/15 Gennemsnit 2015/16 Gennemsnit 2016/17 Dækningsgrad 2016/17 Søften FC pct. Rønbæk FC pct. Hinnerup FC pct. Gården FC, Hammel pct. Hadsten FC pct. I alt pct. Kilde: KMD Institution 61

63 Tabel Antal unge i ungdomsklubtilbud i skoleåret 2016/17 Ungdomsklubber (7. kl. 18 år) Gennemsnit 2016/17 Hadsten UK 68 Hammel UK 32 Hinnerup UK 188 Søften UK 117 Thorsø UK 21 Ulstrup UK 54 I alt 480 Kilde: KMD Institution 14 pct. af de unge med bopæl i Favrskov Kommune er tilmeldt ungdomsklubtilbud (7. kl.-18 år). 7.4 Indsatsområder Særlige hold I skoleåret 2016/17 var der etableret en række Dream Team hold for piger og drenge og tilsvarende hold fra specialklasser. I tilrettelæggelsen af disse særlige hold er der fokus på trivsel, sundhed og bevægelse, ligesom det at knytte venskaber med andre og turde markere sig tydeligere i skolen på en positiv måde er væsentlige elementer i indholdet. Motorbaner Ungdomsskolen driver to forskellige motorbaner, en crossbane i ungdomsskolens distrikt øst samt en asfalteret bane midt i kommunen. Omdrejningspunktet for aktiviteterne er motorerne og færdigheder i at køre de forskellige maskiner, hvilket har en særlig appel til motorinteresserede unge. Dem er der mange af i Favrskov Kommune. Knallertkørekort De sidste år har været præget af ny lovgivning, der giver unge ned til 15 år lov til at tage knallertkørekort. Det har mange af de 15 årige benyttet sig af. Ud over den grundlæggende forståelse for såvel færdselsregler og det rent praktiske i at køre en knallert, har undervisningen også indeholdt færdselsrelateret førstehjælp. Ungeråd Der er etableret ungeråd i de tre ungdomsskoledistrikter Øst, Midt og Vest med deltagelse af i alt 24 unge. Ungerådets opgave er blandt andet at deltage i udviklingen og nytænkning af Ungdomsskolens tilbud. Derudover deltager tre af de valgte unge også i Ungdomsskolens bestyrelse. Undervisning af unge indvandrere På holdet undervises der i danske skikke og traditioner. Holdet tager også på besøg ved to danske kulturinstitutioner. Desuden øves det danske sprogs grundlæggende grammatik. Holdet kaldes Dansk for to-kulturelle unge, da målgrupperne både er unge indvandrere samt unge, som er udvekslingsstuderende i kommunen. SSP-arbejdet SSP-arbejdet er forankret i de tre distrikter Øst, Midt og Vest og ungdomsskolens SSP-koordinatorer er sammen med repræsentanter fra alle klubtilbuddene deltagende i de lokale SSP-distriktgrupper. Favrskov Kom- 62

64 mune deltager i det af politiet fastlagte samarbejde i SSP Østjylland. Der udarbejdes en samlet SSP-årsrapport. Den seneste rapport er behandlet af Børne- og Skoleudvalget 4. maj 2017, og en ny planlægges fremlagt medio Fritidsklubtilbud i Ulstrup Som forsøgsordning etableres der i skoleåret 2018/19 et fritidsklubtilbud i Ulstrup for børn i klasse. Tilbuddet vil få åbent to eftermiddage om ugen og tilbyde sociale aktiviteter, værkstedsaktiviteter og ekskursioner. Tilbuddet evalueres i foråret 2019, hvor der også tages stilling til en eventuel videreførelse af tilbuddet. 7.5 Samarbejde med folkeskoler Ungdomsskolen og folkeskolerne samarbejder om et Adventure projekt, der giver udvidede muligheder i undervisningen og gode oplevelser for børn og unge fra de deltagende skoler. Projektet blev igangsat som følge af folkeskolereformen. I 2017 er der afholdt Adventure-aktiviteter for folkeskolerne to dage ugentligt 40 uger om året. Tre ansatte fra klubområdet forestår såvel den praktiske, som sikkerhedsmæssige afvikling af aktiviteterne sammen med den enkelte folkeskoles lærer. Aktiviteterne, som primært foregår i Ungdomsskolens faciliteter, afvikles såvel indendørs som udendørs. Ungdomsskolens sejlcenter ved Kaløvig og klatrefaciliteterne i Hammel er omdrejningspunkter for projektet. Ungdomsskolens store bus muliggør alle skolernes deltagelse. De fleste af kommunens folkeskoler gør brug af disse nye muligheder for at bryde den almene skoledag med udfordrende og fysiske aktiviteter, som primært er målrettet eleverne fra 3. klasse og opefter. Tilbagemeldingerne i forhold til projektet er overvejende positive og gode. Dette er særligt gældende for folkeskoler med specialklasser. På Ulstrup Skole har Ungdomsskolen samarbejdet med skolen omkring de unge. I flere sæsoner er der etableret særlige hold i forbindelse med, at skolen har haft grupper af piger med trivselsproblematikker. I foråret igangsættes en række Dream Team hold for piger og drenge i specialklasser. Dette foregår i tæt samarbejde med medarbejdere og specialklasser på Skovvangskolen. Endelig drøftes muligheder med Præstemarkskolen om på forsøgsbasis at etablere en relevant praktisk undervisning til elever, som supplement til den boglige undervisning. Medarbejdere fra Søften indgår desuden i undervisningen i såvel som i almindelige støtte og vikarfunktioner på Præstemarkskolen. Præstemarkskolen anvender dagligt klubbens lokaler om formiddagen. På Rønbækskolen indgår medarbejdere fra Rønbæk Fritidscenter i undervisningen. Disse medarbejdere har i skoleåret haft en række forskellige skolerelaterede funktioner, som også er foregået i klubbens lokaliteter om formiddagen. Arbejdsfunktionerne har blandt andet omfattet værkstedsaktiviteter samt udeliv og naturaktiviteter og som støttepersoner for børn og unge med særlige behov. Hinnerup Fritidscenter har flere medarbejdere med skolerelaterede opgaver, som foregår i klubben først på eftermiddagen med aktiviteter og støtte til børn med særlige behov. Der arbejdes blandt andet med bevægelse. 63

65 Vurdering Børn og Skole vurderer, at den gensidige forpligtelse til samarbejde mellem folkeskoler og ungdomsskole, der blev indført med folkeskolereformen, generelt giver mulighed for at afprøve praksisnære undervisningsforløb og samtidig variere skoledagen jf. ovenstående aktiviteter og forløb. Ungdomsskolen kan derfor med fordel inddrages yderligere i arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer og en sammenhængende og varieret skoledag. 64

66 Kvalitetsrapport for folkeskolen