byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde C207 Digitale Mangellister

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Digitale Mangellister C207 Publikation C207 Oktober

2 bips Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax bips@bips.dk Internet Denne publikation er udarbejdet i bips regi, og bips har enhver ret herunder ophavsretten til publikationen i såvel papirudgaver som i digitale udgaver. bips publikationen forudsættes anvendt af personer, der er teknisk sagkyndige og anvendelsen fritager ikke brugerne af publikationen for deres sædvanlige ansvar. Anvendelsen sker altså helt på brugerens eget ansvar på samme måde som individuelt udarbejdede løsninger. Hverken bips eller de fagfolk, der har deltaget i udarbejdelse af bips publikationen, kan gøres ansvarlige for anvendelse af publikationen i praksis. Mekanisk, fotografi sk eller anden gengivelse af denne publikation eller dele heraf er ifølge dansk lov om ophavsret ikke tilladt. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. bips Digitale Mangellister udgave: Faglige redaktører: Niels Falk, Skanska Danmark A/S, projektleder Carsten K. Hansen, NCC Helle Diget Steenholt, MT Højgaard Susanne Bruun, Hoffmann Carl Nielsen, MT Højgaard Niels Esmann, Rambøll Ivan Dahl Nielsen, MT Højgaard Kristian Grønne, COWI Jesper Malmkjær, KHR Arkitekter A/S Niels Handgaard, Carl Bro Høring: bips Digitale Mangellister 2005 har været til høring hos relevante fagfolk og organisationer. Grafisk tilrettelæggelse: Jane Bach Laursen, Byggecentrum Udgivelse og distribution: Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax bog@byggecentrum.dk ISBN

3 Indholdsfortegnelsen Forord/Introduktion Indholdsfortegnelse Digitale Mangellister Mangellister struktur og indhold Krav til digital udveksling...31 Bilag A: XSD-skema...35 Bilag B: Forslag til projektmandelliste...38 Bilag C: Forslag til entreprisemangelliste

4 4

5 Forord/Introduktion 1. Indledning En standardiseret digital udveksling af mangellister kræver en standardisering af begreber, struktur og dermed fælles definitioner og sprog Formål Formålet med en fælles standard for mangellister er at skabe en standardiseret datastruktur og -form til digital lagring, opfølgning og udveksling af information ved mangelgennemgang og -udbedring. En sådan kravstandard til digitale mangellister skal underbygge, at data sikkert kan udveksles og genanvendes af byggesagens parter herunder bygherre, rådgiver, entreprenør etc. Standarden giver en entydig og standardiseret definition af de data inklusiv rækkefølge og form, der skal indgå i en digital mangelliste. Denne standard skal således ses som en teknisk kravstandard, der opstiller kravene til en digital mangelliste og digital udveksling af mangeldata, men ikke som en introduktion til digitale mangellister eller en byggepladsvejledning. Med en sådan struktur kan der opnås bedre kommunikation og afstemning i afleveringsprocessen samt f.eks. ved 1- og 5-årseftersyn. Endvidere kan digital håndtering af mangeldata give bedre overblik og bedre mulighed for at prioritere. En ensartet branchestandard samt digitalisering er værdifuld, da hele proces- og værdikæden skal anvende data fra disse dokumenter til at afhjælpe mangler. Endvidere vil en ensartet digital standard åbne for en bedre erfaringsopsamling, læring og statistik på fejl og mangler både i branchen og i den enkelte organisation. Disse tiltag skal indføres for på sigt at kunne reducere udbedringsomkostninger for fremtidige byggerier Ambitionen med standarden Ambitionen med denne standard er, at den: Kan bruges af alle virksomheder i bygge- og anlægsbranchen på grund af høj kompatibilitet og lave implementeringsbarrierer. Tager højde for, at der er tale om et forløb og ikke blot en mangelliste der anvendes ved den juridiske aflevering. Liste over de arbejder, der ikke er færdiggjort kan fødes tidligt i processen og følge projektet i mange år og undervejs udgøre en mangelliste. Giver mulighed for selv at bygge videre på standarden i eget forretningssystem. Kan anvendes af IT-udviklere, så de kan skabe kompatible, gode og billige værktøjer til branchen. Har lang levetid for de opstillede krav og mulighed for at føje til og udbygge standarden på sigt. I sidste ende giver gode og entydige mangellister for håndværkere, byggeledelse, bygherre og slutbruger. Forventningen er, at standardens krav i løbet af et par år kan tilføjes yderligere krav uden at de fastlagte minimumskrav ændres Standardens indhold og struktur Standarden foreskriver kravene til digital udveksling af mangellister. Der fokuseres på krav til udveksling af data mellem to eller flere parter frem for krav til standardisering af de individuelle værktøjer og systemer. 5

6 Forord/Introduktion Standarden er opdelt i fire dele: En introduktion til anvendelsen af digitale mangellister En gennemgang af mangellisternes indhold og struktur Kravene til udveksling af digitale mangellistedata Bilag med eksempler på rapporter og mangellister Brugere af digitale mangellister anbefales at læse kapital 2 grundigt samt at orientere sig i resten af standarden. Værktøjs- og systemudviklere skal tage afsæt i anvisningsdelen i kapitel 3 og 4 samt bilagene. Standardens anvisninger kapitel 3 og 4 er opdelt i en basisdel, en vejledningsdel og en virksomhedsspecifik del, som beskrevet nedenfor. Basisdelen: Basisdelen er de specifikationer, der fungerer som et fælles minimumskrav. De er alment gældende og uafhængige af den enkelte virksomhed og det enkelte projekt. Disse specifikationer er udformet som et stribe love, der angiver hvorledes et givent område skal behandles, eller en given proces skal foretages. Specifikationerne angiver de minimumskrav, som bips stiller. Udarbejdelsen af basisdelen foregår i bips regi og alene bips er berettiget til at opdatere den. Der kan/må derfor ikke redigeres i basisdelen. Specifikationerne er udformet således, at de altid er entydige og derfor kræver, at der tages stilling til det enkelte punkt internt i virksomheden og i IT/CAD-projektaftalen på det enkelte projekt. Basisdelen findes på højre sides venstre spalte i mangelliste standardens kap 3 til 4. Vejledning: Vejledningen består af gode råd, tydeliggørelser, systemafhængige kommentarer, referencer samt lærebogsstof til de enkelte afsnit. Vejledningen anvendes ved udarbejdelse dels af virksomhedens interne regler for brug af mangellister og dels af IT/CAD-projektaftalen. Udarbejdelsen af vejledningen foregår i bips regi, og alene bips er berettiget til at opdatere den. Der kan/må derfor ikke redigeres i vejledningen. Vejledningen findes på venstre side i mangelliste standardens kap 3 til 4. Virksomhedsspecifikke del I den virksomhedsspecifikke del kan det enkelte firma bygge videre på minimumskravene i indhold, struktur og/eller format. Den virksomhedsspecifikke del findes på højre sides højre spalte i bips mangellistestandardens kapitel 3 til 4. 6

7 Forord/Introduktion IT/CAD-projektaftale Et byggeprojekt aftaler at anvende mangelliste-standarden ved, at parterne tilslutter sig og underskriver en IT/CAD-projektaftale, der indeholder krav om brug af bips standard for digitale mangellister. Formålet med aftalen er at sikre koordineringen af det digitale samarbejde på de enkelte projekter både mellem de engagerede parter indbyrdes og med kunden. Sammen med mangelliste standardens basisdel fungerer IT/CADprojektaftalen som projektets mangelliste standard. IT/CAD-projektaftalen fastlægger, at byggeprojektet følger mangelliste-standarden, herunder de muligheder for tilvalg i mangelliste-standarden, som sagens parter beslutter sig for at bruge. Hvis der er afvigelser mellem specifikationerne i IT/CAD-projektaftalen og basisdelen, er det IT/CAD-projektaftalen, der gælder på det givne projekt. IT/CAD-projektaftalen vil også overskrive evt. firmaspecifikke regler. Udarbejdelsen af IT/CAD-projektaftalen skal normalt udføres af ITkoordinatoren for projektet, og alene denne er berettiget til at opdatere den. IT/CAD-projektaftalen bør være en del af aftalegrundlaget på projektet. Aftaleparterne sørger hver især for de nødvendige skridt i deres eget firma til at følge aftalen, herunder information til relevante sagsmedarbejdere. IT/CAD-projektaftalen findes i bips publikation C Anvendelse af XML og XSD At stille krav til udvekslingen af digitale mangellistedata betyder samtidig, at begreber, formater og struktur ensartes. Det er fristende at stille krav til validering af indholdet som f.eks. at datoer kontrolleres, så der ikke kommer til at stå 30. februar, når kravene til validering af struktur og formater formuleres. Men i denne standard er der fokuseret på at skabe fundamentet for en effektiv og let udveksling af data - og dermed lade det være op til den enkelte at skabe og anvende værktøjer, vidensystemer og applikationer, der sikrer at indholdet giver mening og er korrekt. I korte træk kræver standarden, at mangeldata struktureres efter en fastlagt skabelon og udveksles i filformatet XML, der er et format specifikt udviklet til dataudveksling via Internet. En XSD-fil er en fil, der bruges til at kontrollere, om en XML-fil følger en specifik struktur og har korrekt strukturerede data. XSD-filer indeholder en kode, der definerer struktur og indhold for en XML-fil. XSD-filen er således en slags skabelon for XML-filen, som er den databærende. Kravet til dataudvekslingen formuleres i denne standard med en XSD-fil, der beskriver kravene til en gyldig mangelliste i XML-format. Så udover at angive kravene til de XML-baserede mangellister kan XSD-filen også anvendes til at kontrollere XML-filer ved import og eksport af data. 7

8 Forord/Introduktion Selvom standarden således kunne koges sammen til en XSD-fil, der giver indholdet og strukturen for de XML-filer, der skal anvendes til digital udveksling af mangeldata, er standarden af hensyn til brugernes forståelse bygget op, så den gennemgår og forklarer mangellisternes indhold, struktur og anvendelse Høringsresultater Udover en række sproglige og grammatiske præciseringer er standarden blev afstemt, så den er koordineret med Bygherreforeningens retningslinier til den nye afleveringsproces Referencer Der er mere information at hente via Internet på følgende websites: - hvor de digitale filer, der er relevante for standardens anvendelse kan hentes af bips IT/CAD abonnenter. og - hvor man kan læse mere om XML og XSD - hvor man kan læse mere om byggeriets nøgletalssystem. - her kan man læse om den nye afleveringsproces under kvalitetsudvalgets sider. - Erhvervs- og Boligstyrelsens webside, hvor man finder rapporter om fejl i byggeriet og handlingsplaner for både digitalisering af byggebranchen og nedbringelse af fejl i byggeriet. bips Niels Falk, Skanska Danmark, projektleder 8

9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål Ambitionen med standarden Standardens indhold og struktur Anvendelse af XML og XSD Høringsresultater Referencer Digitale mangellister Hvad er en digital mangelliste Mangellistens indhold Fra checkliste til 5 års gennemgang Hvem har brug for hvilke data? Effektiv udveksling og validering af mangellister Sådan bygger man sit eget værktøj Forudsætninger og gevinster Mangellister struktur og indhold Mangellistens overordnede struktur Minimumskrav til hoved Minimumskrav til tabel Frivillige elementer i tabel Tilføjelse af yderligere elementer Krav til digital udveksling Dataudveksling med XML Minimumskrav til datastruktur og indhold Import og eksport af data Datavalidering Håndtering af revisioner...33 Bilag A: XSD-skema...35 Bilag B: Forslag til projektmangelliste...38 Bilag C: Forslag til entreprisemangelliste

10 10

11 Digitale Mangellister 2. Digitale mangellister Denne standard definerer en digital mangelliste med et sæt krav, der rækker videre end blot at gå fra lister på papir til elektroniske mangellister. Digitale mangellister skal muliggøre en bedre styring af mangler, bedre håndtering af udbedring, nemmere opfølgning og en forbedret arkivering og læring af mangeldata og -historik. Dette kapitel gennemgår ideen og strukturen bag digitale mangellister og argumenterer for den definerede standard Hvad er en digital mangelliste? Mangellister er et af de vigtigste afleverings- og kvalitetsdokumenter i en byggesag. En effektiv håndtering af identificerede mangler bidrager til den oplevede kvalitet hos kunden og har stor betydning for kundes opfattelse af den skabte værdi ligesom det sparer entreprenør, rådgiver og kunde for både tid, penge og et dårligt ry, hvis bygværket er uden mangler. Formålet med en mangelliste er at skabe overblik over den aktuelle status for manglerne og at dokumentere mangeludbedringen. Det handler om at samle, administrere og dele data samt at arkivere data og historik. Ikke alle skal have samme data og data skal kunne opdateres nemt og effektivt på byggepladsen. Det er vigtigt at have alle mangellistedata samlet et sted og kunne håndtere de store mængder data, finde status, historik, dele data og samle data, samtidig med, at man let skal kunne finde, hvad man søger. Skal mangellisterne være objektorienterede og knyttede til den enkelte bygningsdel og være anvendelige som erfaringsdata, så skal de digitaliseres, samles og gøres entydige. En effektiv mangelliste skal opfylde følgende krav, den skal: Have det rigtige indhold Følge en ensartet struktur Være elektronisk i et gængs benyttet format Kunne udveksles på entydig måde Dvs. den skal kunne udarbejdes, modtages og anvendes digitalt samt sendes og modtages under entydige forudsætninger og begreber Mangellisternes indhold De fleste mangellister har generelt set det samme indhold, men begreberne og opdelingen varierer meget. Skal man kunne udveksle sammenhængende mangeldata, er det således nødvendigt at anvende fælles begreber og datastruktur. Der er mange måder at opdele mangellistedata på. I denne standard er det søgt at anvende de mest gængse overskifter og definitioner fra byggepladserne frem for at opfinde nye. 11

12 Digitale Mangellister Standarden giver en entydig og standardiseret definition af de nødvendige og relevante data inklusiv rækkefølge og form, der skal indgå i en digital mangelliste. Mangellister digitale såvel som på papir skal indeholde de typiske og nødvendige data. Ensartet datastruktur er derfor et centralt krav. For at holde antallet af felter og poster på et minimum er indholdet prioriteret. Standarden stiller krav til form og struktur mere end selve indholdet. Så er der plads til den enkelte virksomheds metoder og systemer. Den skematiske opstilling af data er delt op i to, et hoved, der indeholder metadata for den aktuelle byggesag og en tabel, der indeholder de specifikke mangeldata. Opstillingen betyder således, at hver digital mangelliste har et hoved samt en tabel, hvor hver mangel er repræsenteret som en række poster med standardiserede overskrifter. Elementerne i mangellistens hoved, der beskriver byggesagens metadata, er: Projekt Adresse Gældende for Revisionsdato Udarbejdet af Tabellen, der indeholder de mangelspecifikke data, har følgende elementer: Enhed Identifikationsnummer Placering Reference Mangelbeskrivelse Identificeret af Identifikationsdato Link Entreprise Entreprenør Aftalt udbedringsdato Status for godkendelse Kommentar Kommentar ajourført af Derudover indeholder standarden tre ekstra valgfri elementer, som kan tilføjes tabellen, hvis man ønsker også at arbejde med dem: Økonomivurdering BEC-klassificering Garantioplysninger 12

13 Digitale Mangellister De ekstra elementer er taget med, da de ligger i grænselandet mellem det, der er nødvendigt og det, der er interessant at tage med. For at sikre en ensartethed for de, der vælger at tage disse elementer med i deres interne mangellister, så er deres indhold og formater fastlagt i denne standard. Indholdet af mangellisterne er fastlagt, så det kan bruges af de fleste virksomheder i bygge- og anlægsbranchen udfra betragtninger om høj kompatibilitet og lave implementeringsbarrierer. Hvert af elementerne i mangellistestrukturen er defineret i afsnit Fra checkliste til 5-årsgennemgang Standarden tager højde for, at en mangelliste kan fødes tidligt i processen og følge projektet i mange år. Mangellisterne kan kategoriseres efter, hvornår i processen de anvendes. Der er defineret fem typer af digitale mangellister, der finder anvendelser på forskellige stadier af den totale afleveringsproces: Checkliste: Denne anvendes, når der udarbejdes stadeopgørelse eller staderapport for at registrere, hvad der mangler at blive udført. Således kan der skabes overblik og færdiggørelsesarbejderne og foretages prioritering inden gennemførelsen af før-afleveringen. Slutkontrol: Når restarbejder er gennemført og byggeriet gennemgås for at afprøves og gøres klar til færdiggørelse og idriftsættelse, registreres de udestående arbejder, som resultat af slutkontrollen. Mangelliste: Ved den formelle afleveringsforretning, den efterfølgende afhjælpning og det afsluttende mangelsyn anvendes listen som mangelliste til at registrere mangler og udarbejde afhjælpningsplan. Mangellisten er således også den liste, der anvendes til at styre den efterfølgende løbende afhjælpning frem til etårseftersynet. 1-års eftersyn og 5-års eftersyn: Er de lister, der anvendes ved 1-års eftersyn hhv. 5-års eftersyn. Man kan således vælge at lave en mangelliste for hvert stadium i projektforløbet eller blot holde alle data samlet i en fortløbende liste Hvem har brug for hvilke data? I sidste ende skal de digitale mangellister give nyttige og entydige mangellister for håndværkere, byggeledelse og slutbruger. Den skematiske opbygning af mangeldata er derfor opbygget med henblik på effektiv sortering, filtrering og datarevision. I standardens bilag C og D er indsat to eksempler på udtræk fra den samlede mangelliste, der giver byggepladsvenlige rapporter. 2.5 Effektiv udveksling og validering af mangellister Databaser og regneark kan være upålidelige eller tunge at arbejde med. Derfor er der lagt vægt på simpel udveksling af data. Der er valgt, at mangeldata skal udveksles i små filer, uden makroer og eksekverbare filer. Der- 13

14 Digitale Mangellister med undgås problemer med filer, der ikke kan forcere fire-wall en, forskellige software versioner, sprogpakker, styresystemer osv. For også at sikre, at videre udbygning af mangelsystemer kan ske med et minimum af forældelse, er det valgt at arbejde i filformatet XML. Det er et format, der er udviklet specifikt til udveksling af data over Internet og kan modtages og læses i browser, database og regneark. Brug af XML giver mulighed for, at man kan udvikle sit eget system eller integrere mangellisterne i eksisterende systemer. Det vil sige, at parterne på byggesagen kan udveksle deres mangeldata på tværs af deres individuelle systemer og applikationer. En kan arbejde med Excel, en anden på en Access database, en tredje i Byggeweb, og en fjerde kan bruge sin Internet browser. Metoden svarer til, hvad man kender fra hjemmesider på Internettet. Her modtager man data i en html-kode, der kan læses af ens Internet browser. Man bruger altså sit eget software og modtager kun den nødvendige kode. På samme måde vil mangellisterne kun indeholde koden og data, og brugerne har selv softwaren til at kunne læse og behandle data. Når man således vælger kun at lade indholdet men ikke indpakningen udveksle, kræver det en validering af de data, der sendes og modtages. Køreplan for udveksling og validering. 1. De identificerede mangler og tilhørende beskrivende mangeldata inddateres i f.eks. regneark, database eller web-applikation. Som minimum skal de obligatoriske data indtastes. Nu er mangeldata på plads. 2. Mangeldata eksporteres fra det inddaterede til en XML-fil, der følger kravene i standarden. Nu er mangeldata på plads i den rette struktur i det rette format. Uanset hvordan modtageren / modtagerne har valgt at designe deres system, så vil XML-filen kunne læses, så længe det følger standarden. Endvidere vil en mangelliste i XML fylde meget mindre end på et regneark. 3. XML-filen valideres ved at holde den op imod XSD-filen på bips hjemmeside. Ved at holde datafilen (XML-filen) op mod skabelonen (XSDfilen) kan eventuelle fejl i dataformater og filopbyging identificeres og rettes. Denne validering sikrer, at XML-filen kan modtages, åbnes og læses på korrekt vis af modtageren, forudsat denne har et system, der lever op til standarden. 4. Mangellisten kan nu som XML-fil distribueres elektronisk f.eks. via mail, byggeweb eller på en CD. Der er ingen makroer eller eksekverbare koder i en XML-fil, så den passerer uden problemer gennem virusbeskyttelse og fire-walls. 5. Mangellisten modtages. Uanset hvordan den distribueres, vil modtageren altid få data i et entydigt format. 14

15 Digitale Mangellister 6. Inden data importeres og bearbejdes, skal filen og dens indhold valideres. Dette gøres ved at kontrollere XML-filen mod XSD-filen på den centrale bips-server. Hvis mangellisten valideres ved kontrol mod XSD en, så er struktur, formatering og fil opbygning korrekt. 7. XML-filen kan nu importeres, så mangellisten kan vises, og data behandles og revideres i modtagerens eget system. Data skal ikke konverteres eller restruktureres, da form, indhold og struktur er entydigt fastlagt. 8. Når data er revideret, kan mangellisten igen eksporteres til en XML-fil, der valideres, distribueres, importeres og bearbejdes osv. På den måde kan mangellisten let og sikkert distribueres, og indholdet kan modtages, læses, bearbejdes og anvendes af mange forskellige parter med vidt forskellige systemer. 2.6 Sådan bygger man sit eget værktøj Standarden sikrer, at grænsefladen og udvekslingen er entydig og sikker. Et andet af målene med at basere standarden på anvendelse af XML-filer og validering med XSD-filer er, at det stiller den enkelte udvikler frit med hensyn til, hvordan mangelliste-applikationer, -værktøjer og -databaser udvikles. Kapitel 3 og frem i nærværende standard indeholder de designkrav og udviklings krav, som IT-udviklere skal iagttage for at skabe kompatible, gode og billige værktøjer og systemer til branchen. Man kan ikke fjerne nogen af elementerne, men standarden tillader, at man tilføjer elementer til mangellisten til eget brug. Til internt brug kan man anvende en udvidet mangelliste. Dette giver mulighed for selv at bygge videre på standarden i eget forretningssystem. Ligeledes er der i definitionerne på elementerne indbygget en del fleksibilitet: Ønsker man at knytte definitioner og begreberne i standarden til egne virksomhedsbegreber, lokale systemer eller navngivningsregler anbefales det at udarbejde en virksomhedsspecifik udgave af standarden ved at tilføje de nødvendige beskrivelser og forklaringer i højre spalte i højre siderne af standarden. Standarden er udviklet, så der kan bygges videre på den, uden at gamle mangellister bliver inkompatible eller ubrugelige. Tilføjelse af nye elementer til standarden skal ske under fastholdelse af de oprindelige krav. 2.7 Forudsætninger og gevinster For at skabe værdi skal de digitale mangellister anvendes i samarbejdet til at udveksle data mellem parterne. Derfor ligger en stor del af værdipotentialet i, at alle ensretter deres til struktur og indhold og tilslutter sig standarden som måden at udveksle data på. Fokus skal dog altid fastholdes på, at manglerne skal identificeres, stemmes af, udbedres og lukkes. I sidste ende er mangellister kun et middel, det vigtige er at få tingene ordnet korrekt på byggepladsen. 15

16 Vejledning 3. Mangellister struktur og indhold Kapitel 3 er primært en kravspecifikation til brug for udvikling af mangellistesoftware. 3.1.Mangellistens overordnede struktur I mangellisten opdeles data i to dele: Hoved og tabel. Dette gøres for at genbruge data og dermed undgå at skulle indtaste det samme data flere gange. Det data, der kan genbruges for alle manglerne, samles i hovedet og det der er unikt for den specifikke mangel samles i tabellen Elementernes rækkefølge i strukturen kan muligvis opfattes som ikke optimal for den enkelte bruger. Men da standarden sigter mod digital udveksling og ikke de individuelle systemer, kan skemaer, systemer osv. udvikles efter eget behov, så længe alle elementerne er repræsenteret. 16

17 bips Digitale mangellister 2005, basisdel Virksomhedens tillæg til digitale mangellister Kapitel : 3 Kap.-side : 3-1 Dato : Mangellister struktur og indhold Rev. : 3. Mangellister struktur og indhold 3. Mangellister struktur og indhold 3.1.Mangellistens overordnede struktur Til digital udveksling defineres mangellisten i to dele: Hoved der indeholder projektdata Tabel der indeholder mangeldata 3.1.Mangellistens overordnede struktur Det virksomhedsspecifikke tillæg til standarden har til formål at sikre, at der internt i den enkelte virksomhed defineres entydige retningslinier for anvendelsen af standarden. De to dele består af en række elementer, der hver er defineret ved: Overskrift, der angiver emnet for indholdet Indhold, der er en beskrivelse af de data som elementet skal indeholde. Format, der definerer længde og format på indholdet. XML, der indeholde de XML-tags som dataet struktureres i. Anvendelse, der beskriver om indholdet er obligatorisk, eller om elementet kan være tomt. Eksempel, der illustrerer forventet anvendelse og indhold. Standarden fordrer, at mangellisterne opbygges efter en ensartet struktur og formatering således, at mangeldata kan udveksles med XML. 17

18 Vejledning 3.2. Minimumskrav til hoved Når kravene til struktur og indhold i en digital mangelliste følges, kan hovedet i en digital mangelliste i XML for eksempel se således ud: <?xml version="1.0" encoding="iso "?> <mangelliste> <projektoplysninger> <projekt> Hundested Kattekennel </projekt> <adresse> Kattesundet 45, 1345 København K.</adresse> <mangellistefor> Mangelliste </mangellistefor> <revisionsdato> </revisionsdato> <udafbejdetaf> Niels Esmann - NES</udafbejdetAf> </projektoplysninger>... </mangelliste> 18

19 bips Digitale mangellister 2005, basisdel Virksomhedens tillæg til digitale mangellister Kapitel : 3 Kap.-side : 3-2 Dato : Mangellister struktur og indhold Rev. : 3.2. Minimumskrav til hoved 3.2. Minimumskrav til hoved Hovedet indeholder et enkelt datasæt med projektets entydige stamdata beskrevet ved fem elementer under overskriften Projektoplysninger. XML: <projektoplysninger></projektoplysninger> Elementer: Overskrift: Projekt Indhold: Sags- eller projektnavn evt. projekt-id, der angiver hvilket projekt dokumentet er gældende for. Format: Tekst max. 150 karakterer XML: <projekt></projekt> Anvendelse: Obligatorisk. Eksempel: Hundested Kattekennel Her bør indarbejdes de interne definitioner og navngivningsregler, den enkelte virksomhed anvender. Overskrift: Adresse Indhold: Projektets adresse, postnummer etc. Format: Tekst max. 150 karakterer XML: <adresse></adresse> Anvendelse: Kan være tom. Eksempel: Kattesundet 45, 1345 København K. Overskrift: Gældende for Indhold: Beskriver gyldighedsområdet for mangellisten. Kan have værdierne: "Checkliste", "Slutkontrol", "Mangelliste", "1-årseftersyn", "5- årseftersyn", "". Format: Tekst Anvendelse: Obligatorisk. XML: <mangellistefor></mangellistefor> Eksempel: Mangelliste Overskrift: Revisionsdato Indhold: Dato for denne version af mangellisten Format: Dato åååå-mm-dd XML: <revisionsdato></revisionsdato> Anvendelse: Obligatorisk Eksempel: Overskrift: Udarbejdet af Indhold: Angivelse af hvem der har udarbejdet mangellisten Format: Tekst max. 180 karakterer XML: <udafbejdetaf></udafbejdetaf> Anvendelse: Obligatorisk. Eksempel: Niels Esmann NES 19

20 Vejledning 3.3. Minimumskrav til tabel Mangellisten med dens hoved og tabel vil komme til at se således ud i XML: <?xml version="1.0" encoding="iso "?> <mangelliste> <projektoplysninger> <projekt> Hundested Kattekennel </projekt> <adresse> Kattesundet 45, 1345 København K.</adresse> <mangellistefor> Mangelliste </mangellistefor> <revisionsdato> </revisionsdato> <udafbejdetaf> Niels Esmann - NES</udafbejdetAf> </projektoplysninger> <mangel> <enhed> Opgang 4</enhed> <id>117</id> <placering> Lejl. 34, badeværelse, under spejl</placering> <reference> Tømrerbeskrivelsen </reference> <mangelbeskrivelse> Stikkontakt ej tilsluttet.</mangelbeskrivelse> <identificeretaf> Skanska Danmark [NIF]</identificeretAf> <iddato> </iddato> <link>file://h:/hundestedkattekennel/documents/fotos/afleverin g/023.jpg </link> <entreprise> Tømrerentreprisen </entreprise> <entreprenoer> Tømrermester John Andersen I/S </entreprenoer> <aftaltudbedringsdato> </aftaltudbedringsdato> <statusforgodkendelse> Afventer </statusforgodkendelse> <kommentar> Fejlen er besigtiget af leverandøren.</kommentar> <kommentarajourfoertaf> Carsten K. Hansen [CKH] NCC </kommentarAjourfoertAf> </mangel> </mangelliste> 20

21 bips Digitale mangellister 2005, basisdel Virksomhedens tillæg til digitale mangellister Kapitel : 3 Kap.-side : 3-3 Dato : Mangellister struktur og indhold Rev. : 3.3. Minimumskrav til tabel 3.3. Minimumskrav til tabel Tabellen der indeholder selve mangellisten, består af flere rækker af mangler. Hver mangel er beskrevet ved minimum 14 elementer. XML: <mangelliste> <mangel></mangel> </mangelliste> Elementer: Overskrift: Enhed Indhold: Bygningsdel, lejlighed, segment, strækning Format: Tekst max. 40 karakterer XML: <enhed></enhed> Anvendelse: Kan være tom. Eksempel: Opgang 4 For hvert element kan virksomheden definere yderligere krav til indhold og formater. Overskrift: Identifikationsnummer Indhold: Entydigt fortløbende alfa-numerering for den enkelte mangel Format: Tekst max. 12 karakterer XML: <id></id> Anvendelse: Obligatorisk. Eksempel: 117 Overskrift: Placering Indhold: Beskrivelse af manglens placering Format: Tekst max. 40 karakterer XML: <placering></placering> Anvendelse: Kan være tom. Eksempel: Lejl. 34, badeværelse, under spejl Overskrift: Reference Indhold: Reference til beskrivelse, tegning, teknisk forespørgsel eller lignende Format: Tekst max. 80 karakterer XML: <reference></reference> Anvendelse: Kan være tom. Eksempel: Tømrerbeskrivelsen Overskrift: Mangelbeskrivelse Indhold: Den skriftlige og kvalitative beskrivelse af manglen Format: Tekst max. 360 XML: <mangelbeskrivelse> </mangelbeskrivelse> Anvendelse: Obligatorisk. Eksempel: Stikkontakt ej tilsluttet. 21