Foderstoffer. for transport af. Branchevejledning. Udarbejdet af

Transkript

1 Branchevejledning for transport af Foderstoffer Udarbejdet af International Transport Danmark Lyren 1. DK-6330 Padborg Tlf Fax Dansk Transport og Logistik Grønningen København K Tlf Fax dtl@dtl.eu.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Fodersikkerhed... 3 Branchevejledning og egenkontrolprogram... 4 Dækningsområde... 4 Ansvar... 5 Transport... 5 Registrering... 5 Myndighedskontrol... 6 Egenkontrol eller kvalitetsstyring... 6 Hvad er et kvalitetesstyringssystem eller egenkontrolprogram?... 7 Hvad er en risikoanalyse?... 7 Opbyg et egenkontrolprogram... 8 EGENKONTROLPROGRAM SÅDAN KOMMER DU I GANG Personale - ansvarsområder og bemyndigelse Procedurer for transport, spedition eller oplagring Ordremodtagelse Disponering Læsning, transport og losning Oplagring, omladning og håndtering Rengøring af køretøjer Arkivering af dokumentation Hygiejnekrav Lokaler til oplagring, omladning og håndtering Personale Kontrol af systemet Afvigelser og reklamationer Revision af egenkontrolprogram Bilag 1: Rengøringsoversigt Bilag 2: Transport og oplagring af animalsk protein Bilag 3: Transport af animalske biprodukter Bilag 4: Definitioner Bilag 5: Flowdiagram for et speditions- og transportforløb Bilag 6: Baggrund for ITD og DTL s risikovurdering Bilag 7: Risikoanalyse ITD. DTL december /31

3 2 december 2011 ITD. DTL

4 FODERSIKKERHED Forbrugere i Danmark og de øvrige EU-lande ønsker sikkerhed for, at de fødevarer, som de spiser og drikker, ikke er farlige eller forurenede og for, at de ikke har undergået en forringelse på deres vej fra jord til bord. Dyrefoder udgør et vigtigt led i den animalske produktion, og foderstoffers kvalitet har direkte indflydelse på kvaliteten og sikkerheden for fødevarer af animalsk oprindelse. Virksomheder, der beskæftiger sig med dyrefoder, skal derfor sætte fokus på de risici, der kan være for, at noget går galt i omgangen med foderet - og som efterfølgende kan påvirke fødevaresikkerheden. Virksomhederne skal bl.a. udarbejde og anvende et egenkontrolprogram 1. Er du foderstoftransportør, eller oplagrer du foderstoffer, er du omfattet af fødevareforordningen og foderstoflovgivningen i øvrigt. Som transportør eller lagervirksomhed skal du kunne spore og oplyse, hvorfra og hvortil et parti foder er leveret. Ved mistanke om, at et parti foder ikke overholder kravene til fodersikkerhed, skal du kunne bistå din ordregiver og/eller myndighederne med oplysninger, så foderet kan trækkes tilbage fra markedet. Detailhandel med foder til selskabsdyr fx supermarkeder, der sælger foder til hunde og katte, er undtaget fra reglerne. Derudover er enkelte landbrug ligeledes undtaget. Reglerne gælder bl.a. for: transport og distribution handel, pakning og oplagring produktion og forarbejdning af fodermidler, tilsætningsstoffer, forblandinger og foderblandinger, herunder foder til kæledyr og pelsdyr. Alle foderstofvirksomheder i kæden fra jord til bord skal kunne identificere og spore deres foderstoffer. Sporbarheden skal sikre, at farligt foder kan trækkes tilbage. Ud over EU-reglerne er der ligeledes produktspecifik lovgivning, der fortsat er gældende, herunder regler om tilsætningsstoffer, uønskede stoffer og animalsk protein. 1 Fødevareforordningen (178/2002). Foderhygiejneforordningen (183/2005). ITD. DTL december

5 BRANCHEVEJLEDNING OG EGENKONTROLPROGRAM International Transport Danmark og Dansk Transport og Logistik har på denne baggrund udarbejdet en branchevejledning til virksomheder, som transporterer, formidler eller oplagrer foderstoffer. Branchevejledningen beskriver, hvordan en transportvirksomhed gennem forebyggende foranstaltninger kan reducere risici for at forurene og dermed forringe foderkvaliteten og sikkerheden. Vejledningen er vurderet af Fødevarestyrelsen der har fundet den egnet som udgangspunkt for egenkontrol i transportbranchen. DÆKNINGSOMRÅDE Denne branchevejledning henvender sig til vognmænd og speditører, der udfører godskørsel for fremmed regning i henhold til godskørselsloven, og som skal være registreret i Fødevarestyrelsen som transportør, lagervirksomhed eller formidler af transport af foderstoffer. Speditører, som alene udfører toldmæssige eller andre lignende opgaver, og som ikke har til opgave at transportere, videreformidle transporter, oplagre eller på anden vis håndtere foderstoffer, er ikke omfattet af pligten til at lade sig registrere hos Fødevarestyrelsen, og er dermed heller ikke underlagt krav om at udarbejde et egenkontrolprogram. ITD og DTL har udviklet et internetbaseret egenkontrolprogram til transport af foderstoffer. Her kan transportøren beskrive, hvordan man i virksomheden sikrer, at foderstoflovgivning og hygiejnekrav overholdes. Efterfølgende kan virksomheden udskrive sit egenkontrolprogram og sammen med tilhørende registreringer (fragtbreve, logbøger, afvigelsesrapporter, rengøringsplaner osv.) - bruge den som dokumentation ved myndighedskontrol. Egenkontrolprogrammet findes på adresserne: og 4 december 2011 ITD. DTL

6 ANSVAR Alle virksomheder, der beskæftiger sig med foder til dyr, betragtes som en foderstofvirksomhed. Det gælder også for en transport-, speditions- eller lagervirksomhed, der transporterer, håndterer eller oplagrer foderstoffer. Som leder af en foderstofvirksomhed er du ansvarlig for, at kravene i foderstoflovgivningen overholdes. Det gælder også hvis du overdrager en transport til en anden transportør. Her skal du sikre dig, at denne er registreret som foderstoftransportør, og at de relevante lovkrav om transport af foderstoffer overholdes. TRANSPORT Følgende forhold skal generelt sikres i forbindelse med opbevaring og transport af foder (Foderhygiejneforordningens bilag II Opbevaring og transport ): - Krydsforureninger skal undgås - Korrekt emballage skal anvendes - Opbevaringsforhold skal være gode - Transport skal ske i egnede beholdere - Foderstofferne skal let kunne identificeres - Der skal være rengøringsprogrammer - Fordærv skal minimeres og holdes under kontrol - Skadedyrskontrol - Temperaturforholdene skal tilpasses produkterne. REGISTRERING Alle virksomheder, der producerer, håndterer, transporterer eller sælger foderstoffer, skal registreres. Hvis du endnu ikke er registreret eller godkendt i Fødevarestyrelsen, skal du indsende et ansøgningsskema, inden du begynder dine aktiviteter. Inden en speditør eller transportør overdrager en transport til en anden transportør, skal han sikre sig, at denne opfylder relevante lovkrav om registrering og transport af foder. Når Fødevarestyrelsen kommer på audit hos kunde eller speditør, skal denne kunne redegøre for, hvordan man sikrer sig, at transportøren (dansk eller udenlandsk) kan overholde reglerne. Kunde eller speditør kan på eget initiativ fx forlange dokumentation for transportørens registrering i hjemlandet alternativt en overensstemmelseserklæring fra transportører fra 3. lande om, at transporten sker i overensstemmelse med EU-regler og danske regler. Du finder ansøgningsskemaet på Fødevarestyrelsens hjemmeside Virksomheder hjemhørende i andre EU-lande skal registreres hos deres lands kompetente myndigheder. Du har pligt til at samarbejde med Fødevarestyrelsen. Du skal bl.a. give meddelelse om, hvilke virksomheder du har ansvaret for, og om væsentlige ændringer i aktiviteterne hos de virksomheder, der er under din ledelse, fx sammenlægning eller lukning af eksisterende virksomheder. ITD. DTL december

7 MYNDIGHEDSKONTROL Fødevarestyrelsen kan komme på anmeldt audit hos dig. Formålet med besøget er at tjekke dit kvalitetsstyringssystem og sikre, at du har etableret fornuftige arbejdsgange, der minimerer risikoen for forurening af det transporterede foder. Du kan ligeledes blive kontrolleret af Fødevarestyrelsen, fx når du henter eller leverer foder til en virksomhed, hvor kontrollanter befinder sig. Så vil kontrollen ikke være anmeldt. Auditor ser ved besøget på din dokumentation, som derfor skal være tilgængelig. Hvis Fødevarestyrelsen finder det relevant, kan der udtages en prøve for at tjekke, om der er risiko for forurenet foder. Hvis din kvalitetsstyring er utilstrækkelig, kan du risikere at få en indskærpelse, en bøde eller et påbud om at ændre eller rette kvalitetsstyringssystemet til. Når Fødevarestyrelsen kommer på besøg, kan du stille spørgsmål til auditor og få mundtlig vejledning til, hvilke krav foderhygiejneforordningen stiller til dig og din virksomhed, og hvordan Fødevarestyrelsen håndhæver disse krav. Kontrollen, som Fødevarestyrelsen udfører, er brugerbetalt. Hvis du har nogle spørgsmål i denne forbindelse, kan du læse mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside: Virksomheder» Foder» Betaling» Finansiering Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte Fødevarestyrelsen på tlf eller på foder@fvst.dk. EGENKONTROL ELLER KVALITETSSTYRING ITD og DTL s egenkontrolprogram og branchevejledning er værktøjer til de transportvirksomheder, som er omfattet af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne. Et egenkontrolprogram er et kvalitetsstyringssystem, som kan hjælpe til at opdage uhensigtsmæssige arbejdsgange, der koster tid, penge og risiko for fejl. ITD og DTL har valgt at anvende betegnelsen egenkontrolprogram, mens Fødevarestyrelsen både anvender betegnelsen egenkontrolprogram og kvalitetsstyringssystem. Kvalitetsstyring gør det muligt at fange fejl så tidligt i processen som muligt og dermed undgå spild af tid og ressourcer. Dokumentér din kvalitetsbevidsthed Værktøjerne kan også bruges til at dokumentere transportvirksomhedens ansvarlighed og kvalitet i udførelsen af foderstoftransporter over for en transportkøber. Markedsfør din kvalitet Styring af kvaliteten behøver ikke at resultere i dyre ISO-certificeringer. Et egenkontrolprogram eller en kvalitetshåndbog dokumenterer, at virksomheden har fokus på sikkerhed og kvalitet. Brug dette i markedsføringen over for kunderne. Byg videre på systemet Vi har bygget egenkontrolprogrammet for transport af foderstoffer op, så brugeren på en enkel måde kan dokumentere, at foderhygiejneforordningens krav om egenkontrol er opfyldt. Du kan også vælge at udbygge dit egenkontolprogram og herved opbygge et kvalitetsstyringssystem, der lever op til kravene i private standarder for kvalitetsstyring i foderstofvirksomheder. 6 december 2011 ITD. DTL

8 HVAD ER ET KVALITETESSTYRINGSSYSTEM ELLER EGENKONTROLPROGRAM? Et kvalitetsstyringssystem eller et egenkontrolprogram er en beskrivelse af de daglige arbejdsgange og rutiner, som virksomheden udfører for at sikre, at foderstoflovgivningen overholdes, og at produkterne ikke forurenes eller beskadiges under håndtering og transport. Egenkontrolprogrammet giver et overblik over de risici og fejl, der kan opstå i et transportforløb eller ved oplagring. Derved kan fejl minimeres, så der skabes et sikkert produkt. Programmet bygger på HACCP-principperne, der omfatter: en analyse af risici i virksomheden udpege områder, hvor der er risiko for fodersikkerheden overvåge kritiske kontrolpunkter (CCP) 2 som fx temperatur eller rengøring udarbejde procedurer for god produktionspraksis (GMP) 3 procedurer for, hvad der skal ske, hvis det går galt, og en løbende revision af egenkontrolprogrammet. Programmet skal kunne dokumentere, at transport og oplagring af foderstoffer er sket i overensstemmelse med foderstoflovgivningen. HVAD ER EN RISIKOANALYSE? For at overholde reglerne skal du have lavet en skriftlig risikoanalyse. En risikoanalyse går ud på at udpege de aktiviteter, der udgør en risiko for fodersikkerheden. Som transportør er der naturligvis færre aktiviteter, der udgør en risiko end på en produktionsvirksomhed. Derfor behøver din risikoanalyse ikke være specielt omfattende. Du skal gennemgå alle aktiviteter i din virksomhed og for hver enkel aktivitet vurdere: 2 Critical Control Points (CCP). Se definition i bilag 2. 3 Good Manufacturing Practice (GMP). Se definition i bilag Kan denne aktivitet udgøre en risiko for fodersikkerheden? 2. Hvis der er en risiko hvad skal jeg gøre for at minimere den? Transportbranchen risikovurderer ITD og DTL har på branchens vegne taget stilling til, om der eksisterer en risiko for at skade foderstofsikkerheden i de enkelte handlinger i et transport-, speditions- eller oplagringsforløb. Vi har vurderet, om de identificerede risici kan betegnes som god produktionspraksis (GMP), der kan styres gennem generelle retningslinjer for arbejdets udførelse, eller om der er tale om kritiske kontrolpunkter (CCP), som skal overvåges, måles og styres gennem en HACCP-plan. Det kan dog være nødvendigt at gennemføre en supplerende risikoanalyse i den enkelte virksomhed, hvis der gælder særlige forhold for denne virksomhed. Ved Fødevarestyrelsens kontrol skal virksomheden kunne vise risikoanalysen og forklare, om det har været nødvendigt at supplere den med yderligere punkter. Opbyg dit kvalitetsstyringssystem Ud fra risikoanalysen skal du lave dit kvalitetsstyringssystem. Eksempelvis, hvis du finder, at rengøring imellem læs er vigtig for at undgå overslæb, så skal du indføre nogle procedurer, som beskriver, hvordan du skal gøre rent. Områder, der kan være relevante at omhandle i en risikoanalyse, er eksempelvis: Personale - Instruktion og oplæring i, hvordan chauffører skal omgås foderstoffer. Køretøjer og udstyr - Holdes rene og være indrettet til transport af foder. Læsning og transport - Sporbarhed og adskillelse af foderpartier. Returvarer - Håndtering af returvarer, så sporbarhed og fodersikkerhed sikres. ITD. DTL december

9 Skadedyr - Sikre mod insekter, mus og rotter samt fugle. Planlægning af transport - Hensigtsmæssig planlægning af transport af foder, så risikoen for krydsforurening og overslæb minimeres eller fjernes. OPBYG ET EGENKONTROLPROGRAM Du skal opbygge og vedligeholde et egenkontrolprogram, der sikrer, at alle de gældende regler om foderstoffer overholdes. Programmet skal være specifik for den enkelte virksomhed. Større eller mindre dele af den kan være stort set ens på flere virksomheder, men det er vigtigt, at procedurer m.m. er målrettet den enkelte virksomhed. Programmet kan foreligge på papir eller elektronisk. Fødevarestyrelsen har ingen specielle krav til formen, så forordningens krav kan integreres i andre systemer, som virksomheden måtte have. Kravet er, at materialet er let at finde rundt i, og at de personalegrupper, der skal anvende de enkelte procedurer, ved, hvor de kan finde dem, vise dem frem på forlangende samt forklare, hvad der står i dem. Det betyder, at der er en effektiv krydsreferenceliste, som viser, hvor i håndbogen der er taget højde for enkelte krav i forordningen. Hvis virksomheden har anvendt en godkendt branchekode, kan krydsreferencelisten være bindeleddet mellem denne og virksomhedens egenkontrolprogram. Virksomhedens egenkontrolprogram kan også opbygges som en del af en kvalitetshåndbog, som dækker hele eller dele af en transportvirksomhed, og som også beskæftiger sig med andre områder end at sikre foderkvaliteten og følge foderlovgivningen. 8 december 2011 ITD. DTL

10 EGENKONTROLPROGRAM SÅDAN KOMMER DU I GANG Læs branchevejledningen. På ITD s eller DTL s hjemmeside kan du få adgang til det internetbaserede Egenkontrol Foderstoffer. For at anvende programmet skal virksomheden være medlem af en af de to foreninger eller have købt sig adgang til foreningernes hjemmesider. Programmet giver adgang til at: - oprette en virksomhedsprofil - vælge relevante produktgrupper - vælge relevante handlinger - gå programmet igennem og tilpasse teksterne, så de svarer til forholdene i virksomheden - vælge udskriv manual og få virksomhedens kvalitetsmanual udskrevet på papir - gøre brug af forudindlagte registreringsark (logbøger, afvigelsesrapporter mv.) - gemme programmet på en central server, hvor brugeren altid kan logge på og eventuelt ændre på indholdet i programmet. Egenkontrolprogrammet kan endvidere gemmes i transportvirksomhedens datasystem. Programmets procedurer og instrukser skal være tilgængelige for relevante personalegrupper i virksomheden. FOR HVILKE AKTIVITETER? I næste afsnit kan du læse om, hvilke aktiviteter og områder du bør beskrive i dit egenkontrolprogram. Der kan være afsnit, som ikke er relevante for din virksomhed, fordi du evt. ikke har lokaler eller altid henter læssede trailere. Egenkontrollens omfang vil være forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Herunder har vi listet typiske handlinger i en transport og/eller speditionsvirksomhed, som ITD og DTL har risikovurderet. Der kan dog i visse virksomheder være andre faktorer, der skal indgå i denne vurdering. Du skal derfor selv supplere med punkter, som ikke allerede er beskrevet i denne branchevejledning Personale ansvarsområder og bemyndigelse 2.0. Procedurer for transport, spedition eller oplagring 2.1. Ordremodtagelse 2.2. Disponering 2.3. Læsning, losning og transport 2.4. Oplagring, omladning og håndtering 2.5. Rengøring af køretøjer 2.6. Arkivering af dokumentation 3.0. Hygiejnekrav 3.1. Lokaler til oplagring, omladning og håndtering 3.2. Personale 4.0. Kontrol af systemet 4.1. Afvigelser og reklamationer 4.2. Revision af egenkontrolprogrammet ITD. DTL december

11 1.0. PERSONALE - ANSVARSOMRÅDER OG BEMYNDIGELSE Alle ansatte i din virksomhed, som er beskæftiget med foderstoffer, skal have instruktioner om deres opgaver, ansvarsområder og beføjelser for at sikre sikker og hygiejnisk håndtering af foder. Alle ansatte skal have klare, skriftlige oplysninger om deres opgaver Udform eventuelt dit egenkontrolprogram om fodersikkerhed som tjeklister eller illustrationer, og kopier dem til virksomhedens chauffør- og personalehåndbøger. Instruktionerne har til formål at reducere risici for at : forringe produkternes kvalitet og sikkerhed forurene eller fordærve produkterne, så de udgør en risiko for menneskers og dyrs sundhed samt i forhold til miljøet PROCEDURER FOR TRANSPORT, SPEDITION ELLER OPLAGRING Virksomheden skal beskrive, hvordan foderstoffer håndteres korrekt, så der ikke opstår fejl og kvaliteten ikke forringes. ITD og DTL har identificeret mulige risici i de opgaver, der typisk skal løses i en speditions-, transport- eller lagervirksomhed. Der kan dog i visse virksomheder være andre faktorer, der skal indgå i risikovurderingen. For hver risiko har vi vurderet, hvor stor sandsynligheden var for, at fejlen skulle opstå, og hvor alvorlige følger fejlen i givet fald ville få for dyr og menneskers sundhed eller i forhold til miljøet. Risikovurderingen viser, at de risici, der er forbundet med de enkelte handlinger, kan betragtes som det, man i fagsproget kalder god produktionspraksis (GMP), hvor risici og fejl kan styres og nedbringes ved: Tilpas egenkontrolprogrammets tjeklister, hvis I får nye transportmidler, hvis I skal håndtere en ny type foderstof, eller hvis der sker andre ændringer i virksomheden. at anvende faste procedurer for de enkelte aktiviteter i virksomheden og ved at udarbejde arbejdsinstrukser til de ansatte at stille krav til hygiejnen for personale, køretøjer og faciliteter. Virksomheden skal registrere fejl og afvigelser for at kunne kontrollere, at virksomhedens forebyggende procedurer reducerer antallet af fejl og skader. Udform dit egenkontrolprogram om foderstofsikkerhed som tjeklister eller illustrationer, og kopier dem til virksomhedens chauffør- og personalehåndbøger. 10 december 2011 ITD. DTL

12 2.1. ORDREMODTAGELSE Den i virksomheden, som modtager ordrer, skal sørge for, at følgende oplysninger om produktet modtages, noteres, formidles videre og endelig arkiveres: 1. produkttype/betegnelse, mængde, batchnummer (- partiet skal entydigt kunne identificeres. Et alternativ til batchnummer kan være tidspunkt for læsning eller lignende) 2. afsenderadresse 3. modtageradresse 4. evt. krav til temperatur eller lastrummes tørhed 5. evt. særlige kundekrav 6. evt. arbejdsseddel /instruktion (med alle nødvendige data til chaufføren). Sporbarhed Foderet skal kunne spores et trin tilbage og et trin fremad. Foderstoffer, som antages ikke at leve op til kravene til foderstofsikkerhed, skal kunne spores og tilbagekaldes. Alle foderstofvirksomheder skal på myndighedernes forlangende kunne give de oplysninger, der er nødvendige for at kalde et parti fødevarer tilbage fra markedet. For hver foderstoftransport skal du her og nu kunne oplyse og dokumentere følgende over for Fødevarestyrelsen: afsenders navn og adresse modtagers navn og adresse dato for transportens udførelse. Efterfølgende skal du inden for få timer kunne fremskaffe informationer, der entydigt identificerer de foderstoffer, du har transporteret. Oplysningerne kan være: vægt eller mængde evt. parti- eller batchnummer eller tidspunkt for læsning produkttype, -betegnelse eller - beskrivelse Dokumentation for sporbarhed kan være fragtbreve, ordresedler, logbog, kørselsplan, fax, mail, bookingnummer eller lignende. Oplysningerne bør arkiveres i 2 år i virksomheden evt. sammen med opgavens øvrige dokumenter (vejesedler, fragtbrev, evt. vaskecertifikat). Definition af sporbarhed foder: Ekstern sporbarhed, dvs. fuld dokumenteret sporbarhed både bagud (hvem har leveret, hvad blev leveret - parti nr., art og mængde - og hvornår) og fremad (hvem har modtaget, hvad er leveret - parti nr., art og mængde - og hvornår). Intern sporbarhed, dvs. fuld dokumenteret sporbarhed fra modtagelse, gennem alle led i processen og til levering hvor det er formålstjenligt under hensyntagen til fodersikkerheden. Virksomheden skal kunne gøre rede for ethvert foderstof (batch nr., art og mængde) gennem den proces eller de arbejdsgange, virksomheden gennemfører, og som den derfor er ansvarlig for. Kilde: Fødevarestyrelsen 2.2. DISPONERING Fragtførerens undersøgelsespligt Ved grænseoverskridende transporter og ofte også ved nationale transporter bekræftes aftalen mellem afsender og transportør / fragtfører ved et CMR-fragtbrev. CMR-fragtbrevet skal indeholde en række oplysninger, herunder afsender, transportør og modtagers navn og adresse, oplysninger om godsets art, indpakning, og mængde samt andre oplysninger og angivelser, som parterne måtte finde formålstjenlige. Det kan fx være krav til temperaturen i lastrummet eller godsets temperatur under transport. Forbehold på fragtbreve Chaufføren/fragtføreren skal ved overtagelse af godset undersøge, om fragtbrevets oplysninger om antallet af kolli og deres mærker og numre er rigtige. Kan dette ikke gøres med rimelige midler, skal chaufføren/fragtføreren tage forbehold og anføre sin begrundelse i fragtbrevet. ITD. DTL december

13 Chaufføren/fragtføreren skal også undersøge godsets og dets indpaknings synlige tilstand og begrunde de forbehold, som han/hun evt. har taget i fragtbrevet. Det er vigtigt at få afsenders underskrift på forbeholdet. Ellers er det ikke bindende for afsender, hvis der senere måtte blive reklameret over fejl eller mangler. Valg af køretøj Den i virksomheden, som disponerer bilerne, skal sikre, at foderstofferne transporteres i dertil egnede køretøjer enten på virksomhedens egne lastbiler eller på en ekstern transportørs køretøjer. Der bør altid tages forbehold, hvis chaufføren ikke kan kontrollere godset eller dets tilstand, herunder temperatur, ved modtagelsen. Transport af skibscontainere Ved transport af skibscontainere vil chaufførens muligheder for undersøgelse af godset ofte være begrænset til containerens nr., segl nr. og evt. temperatur, hvis der køres med generator. En egentlig undersøgelse af godset kan altså ikke finde sted, og der bør i disse tilfælde altid tages forbehold herom på fragtbrevet for at undgå at ifalde ansvar. Transportøren ansvar Når foder skal transporteres i køretøjer med særligt udstyr til at beskytte godset mod varme, kulde, temperatursvingninger eller luftens fugtighed, skal transportøren vælge det rette køretøj, sikre vedligeholdelsen og chaufførens kendskab til brugen af udstyret. Transportør og chauffør skal rette sig efter de særlige anvisninger, som afsender har meddelt mht. transporten. OVERDRAGELSE AF TRANSPORT Ved overdragelse af en transport til en anden transportør skal du sikre dig, at denne transportør er registreret som foderstoftransportør i sit hjemland. Du bør også sikre sig, at transportøren lever op til evt. supplerende kvalitets- og/eller kundekrav. Foderstoffer skal beskyttes mod udefrakommende forurening (vand, skadedyr mv.). Derfor skal det valgte køretøj kunne lukkes eller overdækkes med presenninger eller lignende. CHAUFFØRINSTRUKS Transportvirksomheden skal sikre, at chaufførerne får alle de oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre transportopgaven på en sikker og forsvarlig måde. Alle ansatte skal have klare, skriftlige oplysninger om deres opgaver om, hvordan man ved af- og pålæsning samt transport af foderstoffer begrænser risikoen for forurening af godset. KØRETØJ/PRODUKTOVERSIGT Transportvirksomheden kan eventuelt udarbejde en køretøjs-/produktoversigt over, hvilke køretøjer/lastrum der må læsses med hvilke produkter. Afhængigt af foderstoftypen kan der være forbud mod samlæsning, særlige krav om rengøring og desinfektion og evt. inspektion fra Fødevarestyrelsen. Det er virksomhedens pligt at sikre, at chaufføren instrueres om transportens udførelse, og at han anvender instruktionerne som foreskrevet. 12 december 2011 ITD. DTL

14 2.3. LÆSNING, TRANSPORT OG LOSNING Chaufføren er den person, der har den direkte kontakt med foderstofferne og evt. de dyr, som skal æde foderet. Der påhviler chaufføren et stort ansvar, da han/hun har direkte indflydelse på produkternes kvalitet og sikkerhed. HINDRING AF FORURENING Chaufføren skal sikre, at foderstofferne ikke forurenes under læsning, transport og losning. Han/hun skal sikre sig, at lastrummet er rent inden læsning, så krydsforurening mellem produkter forhindres Det er derfor vigtigt, at chaufføren nøje følger instruktionerne om læsning, transport, losning og rengøring. Det er ikke ualmindeligt, at en chauffør skal læsse og losse foderstoffer uden tilstedeværelse af personale hos afsender eller modtager. Det er derfor meget vigtigt, at chaufføren instrueres, så han er i stand til at: læsse det rigtige produkt fra den rigtige lokation hos afsender losse det rigtige produkt på den rigtige lokation hos modtager. Fodring med det forkerte produkt kan resultere i, at dyrene fejlernæres, forgiftes eller dør. at lastrummet er tørt inden læsning, så eksempelvis korn ikke udvikler skimmelsvamp at lastrummet lukkes/overdækkes, så produktet ikke forurenes på grund af udefrakommende forureningskilder (vand, snavs og skadedyr) at lastrummet lukkes/overdækkes, så produktet ikke forurener miljøet (genmodificerede organismer) at den personlige hygiejne og hygiejnen i førerkabinen er i orden, så chaufføren ikke selv spreder forurening til foder og dyr i form af salmonella og lignende. Desuden skal chaufføren kontrollere og opbevare de tilhørende dokumenter (vejeseddel, kontrolvejeseddel, ladeliste, fragtbrev) og efterfølgende aflevere dem på kontoret. ITD. DTL december

15 LOGBOG Chaufføren skal føre logbog over indholdet i de enkelte lastrum, hvis dette er påkrævet i henhold til lovgivningen eller en kundeaftale. Logbogen skal vise, hvad der tidligere har været transporteret i lastrummet. I logbogen anføres data om afsender, modtager, vareparti, læsserækkefølge og rengøringsmetode. Logbøgerne afleveres til arkivering i virksomheden. Virksomheden skal have en fast procedure for, hvornår logbogen skal anvendes og afleveres til arkivering. RAPPORTÉR AFVIGELSER Chaufføren skal rapportere eventuelle fejl eller afvigelser til virksomheden og afvente besked om det videre forløb. Hvad er en logbog? Logbogen er et redskab til at registrere og dokumentere 1. afhentningssted 2. aflæsningssted 3. læsserækkefølge af forskellige typer produkter, som transporteres i lastrummene 4. rengøring imellem produktskift 5. rengøringens resultat 6. resultatet af en evt. inspektion fra Fødevarestyrelsen. Kørselsplaner kan tilpasses til chaufførerne, så de fungerer som dokumentation/logbog for, hvor og hvornår chaufføren har gjort hvad med hvilket produkt. Oplysningerne kan også registreres elektronisk, hvis lastbilen har det nødvendige udstyr til det. Hvornår skal du bruge logbog? Der kræves kun brug af logbog ved skiftevis transport af fiskemel og drøvtyggerfoder. Logbogen skal følge den trukne enhed. Det er vigtigt, at chaufføren nøje følger instruktionerne om læsning, transport, losning og rengøring. Han skal føre logbog, hvis det er et lovkrav eller et krav fra kunden. Chaufføren skal også notere evt. afvigelser. Hvorfor bør du bruge logbog? Logbogen er en dokumentation til myndigheder og kunder for, at der er udført den evt. krævede rengøring og inspektion i køretøjets lastrum inden en transport af foderstoffer. En logbog kan anvendes som et generelt værktøj fx til at sikre sporbarhed og at kvittere for rengøring - også ved transport af andre typer foder. 14 december 2011 ITD. DTL

16 2.4. OPLAGRING, OMLADNING OG HÅNDTERING Hvis en transport- og distributionsvirksomhed oplagrer, omlader eller håndterer foderstoffer, skal de benyttede lokaler og indretninger holdes rene og vedligeholdes, så varerne er beskyttede mod regn, støv mv. Indretningen skal kunne forhindre: ophobning af snavs kontakt med toksiske materialer (giftige stoffer) forurening og sammenblanding af foderstoffer dannelse af kondens eller skimmel på overflader. Lokalerne skal være underlagt en bekæmpelsesplan for skadedyr og være sikret mod fugle, gnavere mv. ADGANG TIL LAGERHAL/-LOKALER Virksomheden skal sikre, at kun personer med tilladelse fra foderstofvirksomhedslederen har adgang til lagerhaller, -lokaler eller -områder. SPORBARHED På lagre skal transportøren sikre, at det enkelte foderstofbatch, -parti eller -kolli kan identificeres og spores. Se også afsnit 2.1. Ordremodtagelse Sporbarhed. DISTRIBUTIONSLAGRE Virksomheder med distributionslagre, hvor gods opsplittes til nye forsendelser, bør udarbejde procedurer for de handlinger, der sker under denne aktivitet. Som virksomhed skal man have særlig fokus på den interne og eksterne sporbarhed og beskrive, hvordan man sikrer, at det gods, man håndterer, kan spores både frem og tilbage RENGØRING AF KØRETØJER Rengøring af transportudstyr og evt. lagerfaciliteter er vigtig i forbindelse med transport af foder. REGISTRER DIN RENGØRING Du skal kunne dokumentere over for Fødevarestyrelsen, at du følger dit rengøringsprogram, og at du får gjort dit køretøj rent imellem kørsel med forskellige fodertyper. Dette kan foregå ved registreringer i en logbog, et skema eller i en kalender. Rengøring er vigtig for at undgå overslæb og krydsforurening mellem læs. Derfor skal dit køretøj og udstyr have en udformning, så det er let at rengøre. For eksempel må der ikke være områder, du ikke kan gøre rent på grund af dit køretøjs eller udstyrs udformning. Rengøring af køretøj, lastrum, pumpe, blæser/suger, studs, slanger og andet udstyr har til formål at hindre krydsforurening mellem forskellige typer produkter. TØR ELLER VÅD RENGØRING Vask af tank, silo eller lastrum med vand og rengøringsmiddel er forbundet med omkostninger for transportør og transportkøber og visse produkter kan tage direkte skade af fugt i et lastrum efter unødvendig vask. Derfor skal transportøren ved produktskift tage stilling til, om der skal rengøres og i givet fald hvilken form for rengøring, der i forhold til det transporterede produkt vil være mest hensigtsmæssig. Lovkrav og kundekrav danner grundlag for dette valg. Det kan for nogle transportører være en fordel at tilrettelægge transporterne, så antallet af produktskift og dermed rengøringsbehovet nedbringes eller helt undgås. Det kan også være hensigtsmæssigt at dedikere et eller flere køretøjer til visse typer produkter. ITD. DTL december

17 gældende foderlovgivning, fx hvis virksomheden efterlever krav i den hollandske standard GMP + B4.1 Road Transport. Eksempler på lovens ord om rengøring: Transportøren skal ved produktskift tage stilling til, om lastrummet skal gøres rent. Visse produkter kan tage direkte skade af fugt i et lastrum efter unødvendig vask. VED TRANSPORT AF FORARBEJDET ANIMALSK PROTEIN SKAL RENGØRINGSPROCEDUREN GODKENDES Hvis du skiftevis kører med foder, der indeholder animalsk protein og foder til drøvtyggere, er der særlige regler, der gør sig gældende. Animalsk protein er eksempelvis fiskemel, blodprodukter, blodmel, kød- og benmel m.m. Hvis du benytter det samme køretøj til skiftevis at transportere foder til drøvtyggere og foder med animalsk protein, skal du enten: have inspiceret køretøjet af Fødevarestyrelsen mellem skift, eller have en rengøringsprocedure, som er godkendt af Fødevarestyrelsen til formålet. RENGØRING EFTER TRANSPORT AF ANDRE PRODUKTER Lastbiler kan i perioder anvendes til transport af andre produkter end foder. Foderhygiejneforordningens (183/2005) bilag 2, afsnit faciliteter og udstyr, punkt 2: Faciliteternes og udstyrets grundplan, udformning, udførelse og dimensioner skal være således, at risikoen for fejl minimeres med henblik på at undgå forurening, krydsforurening og generelt enhver uheldig indvirkning på produkternes sikkerhed og kvalitet. Maskiner, der kommer i kontakt med foderstoffer, skal tørres efter vådrengøring. Foderhygiejneforordningens (183/2005) bilag 2, afsnit opbevaring og transport, punkt 3: Foderstoffer skal opbevares og transporteres, således at de let kan identificeres, at forveksling eller krydsforurening undgås, og at forringelse forebygges. Punkt 4: Beholdere og udstyr, der anvendes til transport, opbevaring, fremføring og vejning af foder skal renholdes. Biproduktforordningen 1069/2009: Køretøjer, genbrugscontainere og det udstyr, der kommer i kontakt med animalske biprodukter eller afledte produkter, skal holdes rene. Medmindre de udelukkende bruges til transport af bestemte animalske biprodukter eller afledte produkter, skal de især: a) være rene og tørre før brug b) rengøres, vaskes og/eller desinficeres efter brug i hvert enkelt tilfælde, i det omfang det er nødvendigt for at undgå krydskontaminering. Hvis lastbilen fx har transporteret grus, gødning eller affald og efterfølgende ønskes anvendt til foderstoftransporter, er det vigtigt som minimum at overholde lovens hygiejnekrav. Foderstofvirksomheden, der rekvirerer en transportør til at køre foderstoffer, kan til tider stille endnu skrappere krav til rengøring og godkendelse af rengøring end beskrevet i 16 december 2011 ITD. DTL

18 RENGØRINGSMETODER Der er typisk tale om 4 typer rengøring: A. tør rengøring B. rengøring med vand C. rengøring med varmt vand og rengøringsmiddel D. rengøring og efterfølgende desinfektion. Chaufføren skal ved krav om rengøring registrere: 1. hvornår rengøring er udført (i forhold til læsserækkefølgen) 2. rengøringsmetoden 3. hvem, der har udført rengøringen enten i køretøjets logbog, på kørselsplanen eller på et tilsvarende transportdokument. DESINFEKTION Desinfektion af lastrummet kan være nødvendigt for at dræbe mikroorganismer (salmonella, skimmelsvampe, bakterier, gærsvampe og lignende). Desinfektion har kun en effekt efter behørig rengøring af lastrummet. Efter kemisk desinfektion skal køretøjerne og de tilhørende hjælpemidler skylles med rent vand for at fjerne rester af det benyttede desinfektionsmiddel. Desinfektionsmidler og - materiale opbevares adskilt fra foderstofferne. Der er ikke krav om anvendelse af særlige rengørings- og desinfektionsmidler. Men der er et generelt krav om, at foderstoffer under transporten skal være sunde, uforfalskede og af sædvanlig handelskvalitet, og de må ikke udgøre nogen fare for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet. OVERDÆKNING AF LASTRUM ELLER LASTEFLADE Efter rengøring og tørring skal lastrummene lukkes eller overdækkes, så lastrum eller lasteflader ikke forurenes af fugle, gnavere, vand eller anden udefrakommende forurening. RENGØRINGSOVERSIGT I bilag 1 findes en rengøringsoversigt, som kan hjælpe transportøren til at afgøre, hvilken rengøring der enten skal udføres iht. lovgivningen eller kan være hensigtsmæssig at udføre inden en transport af foderstoffer. Rengøringsoversigten er inspireret af den hollandske standard for vejgodstransport af foder, B4.1, der opdeler en lang række produkter (foderstoffer og ikke-foderstoffer) i fire læssekategorier alt efter hvor skadelige eller uønskede de er i et parti foderstoffer. Kolonne 1 og 2 (læssekategori 1, 2, 3 og 4 samt tilhørende produktbeskrivelse) refererer til det læs, man har transporteret, inden man ønsker at transportere foderstoffer. Kolonne 3 beskriver lastrummets tilstand efter losning Kolonne 4 angiver den krævede eller anbefalede type rengøring, som vil være afhængig af, om der vil være rester af produktet efter losning. Læssekategori 1: Produkter med indhold af animalsk protein. Her stiller lovgivningen skærpede krav til rengøring og desinfektion og evt. krav til inspektion fra Fødevarestyrelsen, inden der må transporteres foderstoffer. Produkteksempler: slagteriaffald, kød-benmel, blodmel, fiskemel. Læssekategori 2: Produkter, der er mikrobiologisk forurenede, hvorfor lovgivningen for visse produkter kræver rengøring og desinfektion. Produkteksempler: slam, gødningsprodukter fra dyr. Viser produkter tegn på fordærv, eller mistænkes produktet for at være forurenet med salmonella eller andre sygdomsfremkaldere, bør køretøjet rengøres og desinficeres. Læssekategori 3 Produkter, som udgør en kemisk eller fysisk risiko for dyr og mennesker, og hvor udskylning eller rengøring med vand og rengøringsmiddel anbefales. Produkteksempler: fedt og olier af animalsk, maritim eller vegetabilsk oprindelse, eddikesyre, vejsalt m.fl. Læssekategori 4 Produkter, som er beregnet til føde for dyr og mennesker, og som typisk er tørre og sjældent efterlader rester efter losning, hvorfor tør rengøring eller slet ingen rengøring er at foretrække, inden der læsses foderstoffer. Produkteksempler: vegetabilske produkter eller råstoffer til fødevarer eller til direkte fod- ITD. DTL december

19 ring af fødevareproducerende dyr, sten, grus, træflis. Dog skal det nævnes, at medicinholdigt foder (med indhold af coccidiostatika, histomonostatika og antibiotika) kan skade dyr og mennesker, hvis rester overføres til et ikkemedicinholdigt parti foder og dermed ender hos dyr, som ikke tåler den pågældende medicin. Her kan rengøring med vand og evt. rengøringsmiddel komme på tale ARKIVERING AF DOKUMENTATION Reglerne for sporbarhed stiller krav om, at virksomheden skal kunne dokumentere, hvor den har hentet og afleveret et parti foderstoffer. Ifølge Foderhygiejneforordningen er der ikke noget entydigt krav om, hvor længe dokumentation skal opbevares. Som tommelfingerregel bør virksomheden generelt arkivere alle dokumenter og registreringer (logbøger, fragtbreve, vejesedler, afvigelsesrapporter, vaskecertifikater, kvalitetsmanualer mv.), som har med transport af foderstoffer at gøre, i 2 år. Dokumentationen kan også anvendes over for kunder, hvis der skulle opstå en strid omkring forurening eller anden form for kvalitetsforringelse af et givent produkt HYGIEJNEKRAV 3.1. LOKALER TIL OPLAGRING, OMLADNING OG HÅNDTERING Hvis transport- og distributionsvirksomheden oplagrer, omlader eller håndterer foderstoffer, skal de hertil benyttede rum holdes rene og vedligeholdes, og der skal være truffet passende forholdsregler for at holde skadedyr borte og for at undgå forurening. Rummene skal være bygget og indrettet, så de let kan rengøres, så man undgår snavs, skadedyr, forurening eller sammenblanding af foderstoffer, dannelse af kondens eller skimmel på overflader. Virksomheden bør lave en rengøringsplan for renholdelse af lokaler og faciliteter og en plan for bekæmpelse af skadedyr. Bekæmpelsen skal foretages af fagkyndige personer, der kender til farerne for menneskets sundhed og risikoen for forurening af foderstoffer PERSONALE Personale, der har direkte kontakt med foderstoffer og evt. de dyr, som skal spise foderet, skal være sig bevidst, at der påhviler dem et stort ansvar. Personalet vil have direkte indflydelse på produkternes kvalitet og sikkerhed. Instruktion om hygiejnekrav til personalet skal øge foderstofsikkerhed og minimere smittespredning af salmonella og andre bakterier samt husdyrsygdomme som eksempelvis mund- og klovesyge. Som tommelfingerregel bør virksomheden generelt arkivere alle dokumenter og registreringer (fragtbreve, vejesedler, temperaturdata, afvigelsesrapporter, vaskecertifikater, kvalitetsmanualer mv.), som har med transport af foderstoffer at gøre, i 2 år. Foderstofproducenten og landmændene vil ofte have meget klare regler for påklædning, hygiejne og adgangsforbud til visse områder (produktionsanlæg og stalde). Det er vigtigt, at de berørte personer nøje følger reglerne om hygiejne, oplagring, læsning, transport, losning og rengøring. 18 december 2011 ITD. DTL

20 Virksomheden kan nedfælde krav til påklædning, tøjskifte, håndhygiejne/håndvask, renholdelse af faciliteter, køretøjer, rygning, indtagelse af mad og drikkevarer etc KONTROL AF SYSTEMET 4.1. AFVIGELSER OG REKLAMATIONER Fejl og afvigelser kan opstå ved håndtering af produkter og dokumentation. Alle, der opdager en fejl eller afvigelse, har pligt til at indberette fejlen typisk til nærmeste overordnede eller til en anden ansvarlig i organisationen. Virksomheden skal have et system til registrering og behandling af afvigelser og reklamationer. AFVIGELSESRAPPORT Hvis der konstateres fejl eller afvigelser i forbindelse med spedition, transportydelsen eller oplagring, skal disse registreres i en afvigelsesrapport eller på et andet dokument, som følger transporten (vejesedler, fragtbrev etc.), og efterfølgende arkiveres. Ved fejl og afvigelser skal der foretages en korrigerende handling. påkrævet at kontakte Fødevarestyrelsen med henblik på eventuel tilbagetrækning af produkter fra markedet. Transportøren skal sikre, at de nødvendige handlinger bliver foretaget. Beslutning registreres i afvigelsesrapporten. Med et velfungerende system til sporbarhed vil en virksomhed hurtigt kunne være behjælpelig med at finde frem til et forurenet parti foderstoffer og dermed begrænse skaderne hos godsmodtager REVISION AF EGENKONTROLPROGRAM Egenkontrolprogrammet tilpasses, hver gang der sker ændringer i virksomhedens aktiviteter, som kan have betydning for foderstofsikkerheden. Typisk revideres virksomhedens egenkontrolprogram en gang årligt. KORRIGERENDE HANDLING En korrigerende handling kan være en allerede beskrevet procedure i egenkontrolprogrammet eller en beslutning, som tages i samråd med kunden for at få situationen under kontrol. Beslutning og korrigerende handling skal dokumenteres. Virksomheden skal undersøge og fjerne årsagen til afvigelsen eller reklamationen, således at gentagelser undgås, og foderstoffernes kvalitet og sikkerhed opretholdes, mens de er i virksomhedens varetægt. Virksomhedens egenkontrolprogram revideres typisk en gang årligt. TILBAGEKALDELSE AF FODERSTOFFER Tilbagekaldelse af foder er et fælles ansvar, som også påhviler transportøren. Den enkelte virksomhed skal have en procedure for hurtig tilbagekaldelse af produkter, hvis det måtte vise sig nødvendigt. Her er virksomhedens evne til internt og eksternt at spore foderstofferne vigtig. Hvis en afvigelse udgør eller formodes at udgøre en fare for fodersikkerheden, skal kunden orienteres. Kunden vurderer, om det er ITD. DTL december

21 BILAG 1: RENGØRINGSOVERSIGT 4. Forudgående læs Efterfølgende læs Læsse- Produktbeskrivelse Kategori 1 Animalske biprodukter (ikke forarbejdet) Biproduktforordning (EF) 1774/2002 samt tilhørende vejledning 1 (E) Forarbejdet animalsk protein 5 KØDBENMEL OG BLODMEL Registrering hos Pdir iht. TSE-forordning (EF) 1292/2005 samt tilhørende vejledninger LØSVARER Produktet skal transporteres i et separat, støvtæt rum adskilt fra dele af bilen, hvor der transporteres en anden type foderstoffer Krav om inspektion af rengøring inden skift til anden type foder. SÆKKEVARER Opsækket petfood med indhold af kødbenmel eller blodmel må transporteres sammen med foder til alle fødevareproducerende dyr. Ved brud på emballagen behandles varen som løsvare. 1 (E) Forarbejdet animalsk protein FISKEMEL og HYDROLYSEREDE PROTEINER: Registrering hos Pdir iht. TSE-forordning (EF) 1292/2005 samt tilhørende vejledninger Krav om logbog ved transport af skiftevis fiskemel og drøvtyggerfoder. LØSVARER Ved skift fra fiskemel til drøvtyggerfoder skal køretøjet inspiceres af Fødevarestyrelsen. Inspektion kan undgås, hvis virksomheden får godkendt en procedure for rengøring og prøveudtagning og analyse af drøvtyggerfoderet (for spor af fiskemel mv.). LØSVARER OG SÆKKEVARER Sækkevarer med hhv. fiskemel og drøvtyggerfoder må transporteres i samme rum/palle. Ved brud på emballagen behandles varen som løsvare. Lastrummes tilstand Ingen rester efter losning Rester efter losning Rester efter tør rengøring (Lugt-) rester efter rengøring med vand Ingen rester efter losning Rester efter losning Rester efter tør rengøring (Lugt-) rester efter rengøring med vand Ingen rester efter losning Rester efter losning Rester efter tør rengøring (Lugt-) rester efter rengøring med vand Rengøring af lastrum inden transport af foderstoffer til fødevareproducerende dyr D A+D B+D C+D Ingen rengøring er nødvendig Fødevarestyrelsen skal inspicere lastrummet A Fødevarestyrelsen skal inspicere lastrummet B Fødevarestyrelsen skal inspicere lastrummet C Fødevarestyrelsen skal inspicere lastrummet Ingen rengøring er nødvendig Godkendt transportprocedure for prøveudtagning af drøvtyggerfoder, eller: Fødevarestyrelsen skal inspicere lastrummet A Godkendt transportprocedure for prøveudtagning af drøvtyggerfoder, eller: Fødevarestyrelsen skal inspicere lastrummet B Godkendt transportprocedure for prøveudtagning af drøvtyggerfoder, eller: Fødevarestyrelsen skal inspicere lastrummet C Godkendt transportprocedure for prøveudtagning af drøvtyggerfoder, eller: Fødevarestyrelsen skal inspicere lastrummet 4 Ovenstående rengøringsoversigt er inspireret af den hollandske GMP-standard for vejtransport af foderstoffer B4.1. Standarden er udarbejdet af den hollandske foderstofmyndighed/-brancheforening Productschap Diervoeder, PDV. 5 Forarbejdede animalske proteiner er forarbejdede proteiner, der alle stammer fra kategori 3 materiale, og som er behandlet i overensstemmelse med Appendiks V, kapitel II (EU 1774/2002) for at gøre proteinerne egnede til direkte fodring eller til at blive anvendt i dyrefoder, inklusive petfood, eller i biologisk gødning eller jordforbedring. Det omfatter også produkter, der indeholder disse proteiner, og foderblandinger og forblandinger, der ikke indeholder disse proteiner i ingredienserne, men som stammer fra produktionslinjer, der indeholder disse proteiner. Produkter, som indeholder animalsk protein, men som ikke skal transporteres under specifikke forhold, er: mælk, mejeriprodukter, æg og æg-produkter, collagen. 20 december 2011 ITD. DTL

22 Forudgående læs Efterfølgende læs Læsse- Produktbeskrivelse Kategori 2 Mikrobiologisk forurenede stoffer (specielt salmonella eller ved tegn på fordærv såsom unormale lugte) Lastrummes tilstand Ingen rester efter losning Rengøring af lastrum inden transport af foderstoffer D (eksempelvis: slam, organisk kompost, gødning, produkter med synlige tegn på fordærv eller forurenet med salmonella eller andre sygdomsfremkaldende bakterie). Rester efter losning Rester efter tør rengøring A+D B+D (Lugt-) rester efter rengøring med vand C+D 3 (O) Stoffer, der udgør en fysisk eller kemisk risiko Ingen reststoffer efter losning B (Lugt-) rester efter rengøring med vand C 4 (N) Neutrale materialer - herunder: foderstoffer af vegetablisk oprindelse Ingen rester efter losning Rester efter losning Ingen rengøring og desinfektion er nødvendig A Rester efter tør rengøring Rester efter rengøring med vand B C 4 (T) Medicinholdigt foder (med indhold af coccidiostatika, histomonostatika og antibiotika). Ingen rester efter losning Rester efter losning Ingen rengøring og desinfektion er nødvendig A Signaturforklaring: O = Uønskede substanser og produkter (tungmetaller, pesticidrester, svampegifte) og andre (potentielt) farlige stoffer (fysisk og/eller kemisk) E = Risiko for (forbudte) rester af animalsk protein N = Neutral T = Tilsætningsstoffer i form af medicin A = Tør rengøring, fx fejning, blæsning mv. B = Rengøring med vand C = Rengøring med vand og rengøringsmidler D = Desinfektion ITD. DTL december

23 BILAG 2: TRANSPORT OG OPLAGRING AF ANIMALSK PROTEIN Animalsk protein Animalsk protein er en samlebetegnelse for protein, der stammer fra dyr, fx svin, fjerkræ, drøvtyggere eller fisk. Forarbejdet animalsk protein betyder, at det er behandlet efter forskrifter i biproduktforordningen. Det kan fx være slagteaffald, der forarbejdes til kødog benmel, eller fiskeaffald der forarbejdes til fiskemel. Forarbejdet animalsk protein er forbudt i foder til fødevareproducerende dyr. Det er for at bryde smittekæden for kogalskab, som man mener smitter gennem kød- og benmel, der er fremstillet af syge dyr. Fiskemel og visse andre forarbejdede produkter er dog tilladt til andre dyr end drøvtyggere. Forbudte stoffer Drøvtyggere Foderstoffer, som er mistænkt for at kunne smitte med kogalskab, er reguleret af en særlig lovgivning. Der findes også andre stoffer, som er forbudte og uønskede i forbindelse med foder. Foderstoffer, der er forbudt til drøvtyggere (kvæg, får, geder og hjorte), er: Andre fødevareproducerende dyr end drøvtyggere Til andre fødevareproducerende dyr end drøvtyggere (svin, fjerkræ og heste) er nogle af de animalske proteiner tilladt, mens andre er forbudte. Det kan du se nedenfor: Tilladte foderstoffer Fiskemel Fiskepulp Fiskeensilage Hydrolyserede proteiner Dicalciumfosfat fra affedtede, knuste knogler Blodmel tilladt til fisk Blodprodukter Forbudte foderstoffer Kød- og benmel Kødmel Benmel Hovmel Hornmel Fjermel Fjerkræmel Fedtegrever Gelatine fra drøvtyggere Andre lignende produkter Det er vigtigt at understrege, at både heste og hobbyfjerkræ går ind under betegnelsen fødevareproducerende dyr. Kød- og benmel Kødmel Benmel Blodmel Blodprodukter Hovmel Hornmel Fjermel Fjerkræmel Fedtegrever Gelatine fra drøvtyggere Fiskemel* Fiskepulp Fiskeensilage Hydrolyserede proteiner fra andet end drøvtyggere, dog er hydrolyserede proteiner fra huder og skind fra drøvtyggere tilladt Dicalciumfosfat fra affedtede, knuste knogler Andre lignende produkter Til kæledyr (hunde, katte m.m.) og pelsdyr (mink, ræve m.m.) er det tilladt at bruge animalsk protein i foderet, når bare det ikke stammer fra drøvtyggere. Det vil sige, at det er tilladt at bruge kød- og benmel fra svin i hundefoder, men ikke kød- og benmel fra køer. I foderstofloven og foderstofbekendtgørelsen kan du læse mere om forbudte og tilladte foderstoffer. *Dog er der undtagelser vedrørende anvendelse af fiskemel i mælkeerstatninger til unge drøvtyggere. Disse bliver i daglig tale under ét kaldt for animalsk protein som er en kort betegnelse for protein af animalsk oprindelse. 22 december 2011 ITD. DTL

24 Transport af animalske proteiner (uddrag fra bilag IV i EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier) B. Følgende betingelser gælder for anvendelse af fiskemel omhandlet i litra A, litra b), nr. i), og foder indeholdende fiskemel til fodring af andre opdrættede dyr end drøvtyggere (gælder ikke for kødædende pelsdyr): e) Foder i løs vægt, som indeholder fiskemel, skal transporteres i køretøjer, der ikke samtidig transporterer drøvtyggerfoder. Hvis køretøjet efterfølgende anvendes til transport af drøvtyggerfoder, skal det rengøres grundigt efter en procedure, der er godkendt af den kompetente myndighed, for at undgå krydskontaminering. f) Mælkeerstatninger i løs vægt indeholdende fiskemel bestemt til unge opdrættede drøvtyggere skal transporteres i køretøjer, der ikke samtidig transporterer andet drøvtyggerfoder. Hvis køretøjet efterfølgende anvendes til transport af andet drøvtyggerfoder, skal det i givet fald rengøres grundigt efter en procedure, der er godkendt af den kompetente myndighed, for at undgå krydskontaminering. C. Følgende betingelser gælder for anvendelse af dicalciumphosphat og tricalciumphosphat omhandlet i litra A, litra b), nr. ii), og foder indeholdende sådanne proteiner til fodring af andre opdrættede dyr end drøvtyggere (gælder ikke for kødædende pelsdyr): c) Foder i løs vægt, som indeholder dicalciumphosphat eller tricalciumphosphat, skal transporteres i køretøjer, der ikke samtidig transporterer drøvtyggerfoder. Hvis køretøjet efterfølgende anvendes til transport af drøvtyggerfoder, skal det rengøres grundigt efter en procedure, der er godkendt af den kompetente myndighed, for at undgå krydskontaminering. D. Følgende betingelser gælder for anvendelse af blodprodukter omhandlet i litra A, litra b), nr. iii), og blodmel omhandlet i litra A, litra c), samt foder indeholdende sådanne proteiner til fodring af henholdsvis andre opdrættede dyr end drøvtyggere og fisk: e) Foder i løs vægt, der indeholder blodprodukter, skal transporteres i køretøjer, der ikke samtidig transporterer drøvtyggerfoder, og foder i løs vægt, der indeholder blodmel, skal transporteres i køretøjer, der ikke samtidig transporterer foder til andre opdrættede dyr end fisk. Hvis køretøjet efterfølgende anvendes til transport af foder til henholdsvis drøvtyggere eller andre opdrættede dyr end fisk, skal det rengøres grundigt efter en procedure, der er godkendt af den kompetente myndighed, for at undgå krydskontaminering. III. Almindelige gennemførelsesbetingelser C. a) Forarbejdet animalsk protein i løs vægt, undtagen fiskemel, og produkter i løs vægt, herunder foder, organiske gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler, der indeholder sådanne proteiner, skal opbevares og transporteres i faciliteter, der udelukkende anvendes hertil. Lagerrummet eller køretøjet må kun anvendes til andre formål, hvis det efter rengøring er blevet inspiceret af den kompetente myndighed. b) Fiskemel i løs vægt, jf. del II, litra A, litra b), nr. i), dicalciumphosphat og tricalciumphosphat i løs vægt, jf. del II, litra A, litra b), nr. ii), samt blodprodukter, jf. del II, litra A, litra b), nr. iii), og blodmel, jf. del II, litra A, litra c), skal opbevares og transporteres i lagerrum og køretøjer, der udelukkende anvendes hertil. c) Uanset litra b) gælder dog følgende: i) Lagerrum eller køretøjer kan anvendes til opbevaring og transport af foder, der indeholder samme protein. ii) Lagerrum eller køretøjer kan anvendes til andre formål, hvis de er blevet inspiceret af den kompetente myndighed. iii) Lagerrum og køretøjer, der transporterer fiskemel, kan anvendes til andre formål, hvis virksomheden har et kontrolsystem i funktion, der er godkendt af den kompetente myndighed, for at undgå krydskontaminering. Kontrolsystemet skal mindst omfatte følgende: fortegnelser over det materiale, der er transporteret i køretøjet, og over rengøringen af køretøjet, og regelmæssig udtagning af prøver og gennemførelse af analyser af det transporterede foder med henblik på at påvise forekomst af fiskemel. Den kompetente myndighed efterprøver ved hjælp af regelmæssige tilsyn på stedet, om nævnte kontrolsystem anvendes korrekt. D. Foder, herunder foder til selskabsdyr, der indeholder blodprodukter fremstillet af drøvtyggere eller andre forarbejdede animalske proteiner end fiskemel, må ikke fremstilles på virksomheder, der fremstiller foder til opdrættede dyr, undtagen foder til kødædende pelsdyr. Foder i løs vægt, herunder foder til selskabsdyr, der indeholder blodprodukter fremstillet af drøvtyggere eller andre forarbejdede animalske proteiner end fiskemel, skal under opbevaring, transport og emballering håndteres fysisk adskilt fra faciliteter til foder i løs vægt til opdrættede dyr, undtagen foder til kødædende pelsdyr. Foder til selskabsdyr og foder til kødædende pelsdyr, der indeholder dicalciumphosphat eller tricalciumphosphat, jf. del II, litra A, litra b), nr. ii), og blodprodukter, jf. del II, litra A, litra b), nr. iii), skal fremstilles og transporteres i overensstemmelse med henholdsvis litra C, litra a) og c), og litra D, litra c) og e), i del II. Kilde: Uddrag fra bilag IV i FORORDNING (EF) Nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier ITD. DTL december

25 Drøvtyggerfoder, løst Drøvtyggerfoder, emballeret Fiskemelsfoder, løst Fiskemelsfoder, emballeret Blodproduktfoder, løst Blodproduktfoder, emballeret Blodmelsfoder, løst Blodmelsfoder, emballeret Kød- og benmelsfoder, løst Kød- og benmelsfoder, emballeret Di-+ Tri-calciumfosfat, løst Di-+ Tri-calciumfosfat, emballeret BRANCHEVEJLEDNING FOR TRANSPORT AF FODERSTOFFER TRANSPORT Der er specifikke krav til transport og opbevaring af foder i TSE-forordningens bilag IV. Tabel 1 nedenfor angiver, hvordan foder må transporteres, løst og/eller emballeret, når der samtidigt transporteres mere end én kategori foderstof på samme køretøj/transportvogn. Eksempler på anvendelsen af tabellen: Emballeret fiskemelsfoder må godt transporteres sammen med løst drøvtyggerfoder. Løst blodproduktfoder må godt transporteres sammen med emballeret drøvtyggerfoder, men ikke sammen med løst drøvtyggerfoder. Emballeret kød- og benmelsfoder må transporteres sammen med alle andre typer foder. Løst kød- og benmelsfoder må transporteres med andre typer foder, som er emballerede. For at undgå krydskontaminering skal køretøjet rengøres grundigt efter transport. Virksomheder, der benytter samme køretøj til skiftevis at transportere foder til drøvtyggere og foder med animalsk protein, skal have inspiceret køretøjet af Fødevarestyrelsen mellem skift, med mindre virksomheden har en rengøringsprocedure, som er godkendt af Fødevarestyrelsen til dette formål. Relevant lovgivning: TSE-forordningen, forordning nr. 999/2001/EF med senere ændringer Bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder Bilag IV, forordning nr. 1292/2005/EF Bekendtgørelse af lov om foder Tabel 1: Transport af foder med animalsk protein løst og emballeret. Drøvtyggerfoder, løst Ja Drøvtyggerfoder, emballeret Ja Ja Fiskemelsfoder, løst Nej Nej Ja Fiskemelsfoder, emballeret Ja Ja Ja Ja Blodproduktfoder, løst Nej Ja Ja Ja Ja Blodproduktfoder, emballeret Ja Ja Ja Ja Ja Ja Blodmelsfoder, løst Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ja Blodmelsfoder, emballeret Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Kød- og benmelsfoder, løst Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ja Kød- og benmelsfoder, emballeret Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Di-+ Tri-calciumfosfat, løst Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Di-+ Tri-calciumfosfat, emballeret Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja 24 december 2011 ITD. DTL

26 Drøvtyggerfoder, løst Drøvtyggerfoder, emballeret Fiskemelsfoder, løst Fiskemelsfoder, emballeret Blodproduktfoder, løst Blodproduktfoder, emballeret Blodmelsfoder, løst Blodmelsfoder, emballeret Kød- og benmelsfoder, løst Kød- og benmelsfoder, emballeret Di-+ Tri-calciumfosfat, løst Di-+ Tri-calciumfosfat, emballeret BRANCHEVEJLEDNING FOR TRANSPORT AF FODERSTOFFER OPLAGRING Tabel 2 nedenfor angiver, hvordan foder må opbevares, løst og emballeret, i henhold til TSE-forordningens bilag IV. Eksempler på anvendelse af tabellen: Emballeret fiskemelsfoder må godt opbevares sammen med løst drøvtyggerfoder. Løst blodproduktfoder må godt oplagres sammen med emballeret drøvtyggerfoder, men ikke sammen med løst drøvtyggerfoder. Emballeret kød- og benmelsfoder må opbevares sammen med alle andre typer foder. Løst kød- og benmelsfoder må opbevares med andre typer foder, som er emballerede. Dette er kun eksempler på opbevaring af foder. Ved oplagring af emballeret og løst foder sammen er det vigtigt at være opmærksom på, at skulle der gå hul på emballagen, vil det givne foder blive regnet som løst foder, og derved kan der opstå situationer, hvor foder må kaldes tilbage og/eller kasseres. Hvis et lager efter oplagring af kød- og benmel skal bruges til oplagring af foder til fødevareproducerende dyr, skal rengøringen af lageret inspiceres af Fødevarestyrelsen og Fødevareregionen, før indlagring af foder påbegyndes. Denne procedure skal sikre, at der ikke kommer krydskontaminering. Tabel 2: Oplagring af foder med animalsk protein løst og emballeret. Drøvtyggerfoder, løst Ja Drøvtyggerfoder, emballeret Ja Ja Fiskemelsfoder, løst Nej Nej Ja Fiskemelsfoder, emballeret Ja Ja Ja Ja Blodproduktfoder, løst Nej Ja Ja Ja Ja Blodproduktfoder, emballeret Ja Ja Ja Ja Ja Ja Blodmelsfoder, løst Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ja Blodmelsfoder, emballeret Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Kød- og benmelsfoder, løst Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ja Kød- og benmelsfoder, emballeret Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Di-+ Tri-calciumfosfat, løst Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Di-+ Tri-calciumfosfat, emballeret Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja ITD. DTL december

27 BILAG 3: TRANSPORT AF ANIMALSKE BIPRODUKTER Biproduktforordningen beskriver regler om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum. Registrering af transportører Transportører, der transporterer animalske biprodukter, skal anmode om registrering hos den lokale fødevareregion. Hvis produkter skal anvendes til (produktion af) dyrefoder, skal transportøren registreres hos Fødevarestyrelsen. Kategori 1, 2 eller 3 Animalske biprodukter er inddelt i kategori 1, 2 og 3, afhængig af om materialet udgør en risiko for omgivelserne, bl.a. med hensyn til spredning af sygdomssmitte og bakterier. Kategori 1 er fx alle dele af dyr mistænkt for at være inficeret med BSE (kogalskab), forsøgsdyr, dyr fra zoologiske haver eller vildt mistænkt for at være inficeret med sygdomme, der kan overføres til mennesker. Kategori 2 er fx gylle, selvdøde dyr og animalske biprodukter, der ikke falder ind under kategori 1 eller 3. Kategori 3 er fx dele af slagtede dyr, der ifølge EUforskrifter er egnet til konsum, men som af kommercielle grunde ikke er bestemt til konsum, fisk eller havdyr taget på åbent hav til fiskemelsproduktion eller blod, huder, skind, hove, horn, fjer, uld, hår og pelsværk fra dyr, der ikke har udvist kliniske tegn på sygdomme, der kan overføres til mennesker. Krav til transporten Animalske biprodukter og afledte produkter skal transporteres i plomberet, ny emballage eller tildækkede lækagesikre containere eller køretøjer. Krav til køretøjer, hygiejne og rengøring findes i bilag VIII i Kommissionens forordning nr. 142/2011 om gennemførselsbestemmelser til 1069/2009. Der er særlige krav vedrørende: - rengøring - temperaturforhold - mærkning af køretøj - handelsdokument - fortegnelser Love Biproduktforordning nr. 1069/2009. Til biproduktforordningen hører Kommissionens forordning nr. 142/2011 om gennemførselsbestemmelser til 1069/2009. Gennemførselsforordningen indeholder de mere detaljerede bilag til 1069/2009. Fødevarestyrelsen har lavet en bekendtgørelse om straffebestemmelser for overtrædelser af forordningerne. Mærkning Sendinger af animalske biprodukter og afledte produkter skal være adskilt og identificerbare under indsamlingen og transport. Farve Sendes de fra en medlemsstat til en anden medlemsstat, skal de transporteres i emballage, containere eller køretøjer, mærket med nedenstående ikke sletbare farvekoder: Mærkningen skal være på selve emballagen, containerer eller køretøjet. Disse kan også mærkes med en etiket eller et symbol, der er fastgjort til dem: Kategori 1-materiale anvender sort farve. Kategori 2-materiale (bortset fra husdyrgødning og indhold fra fordøjelseskanalen) anvender gul farve. Kategori 3-materiale anvender grøn farve med et højt indhold af blåt. Ved importerede sendinger anvendes den relevante farve fra det tidspunkt, hvor sendingen har passeret det grænsekontrolsted, hvor den først føres ind i EU. Påskrift På emballage, container eller køretøj skal en etiket klart angive produktets kategori og en klar og tydelige påskrift vedr. produktets kategori.. 26 december 2011 ITD. DTL

28 BILAG 4: DEFINITIONER Afvigelser fra de fastsatte procedurer skal registreres, og transportvirksomheden skal afhjælpe eventuelle problemer for at forebygge sikkerheds- og kvalitetssvigt. Det kaldes også en korrigerende handling. Hvis en afvigelse medfører et problem for fodersikkerheden, skal de berørte kunder og Fødevarestyrelsen underrettes. Korrigerende handling Se i HACCP System til at fastlægge og anvende procedurer til at afhjælpe fejl samt til at forebygge gentagelser, når der opdages afvigelser i et transportforløb. Foder eller foderstoffer Alle stoffer eller produkter, herunder fodertilsætningsstoffer, som, uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til at skulle fortæres af dyr. GMP (Good Manufacturing Practice) er basale procedurer for bl.a.: - rengøring, - godkendelse af materialer og udstyr, der sikrer, at de er egnede og lette at rengøre, - vurdering af specifikationer på råvarer, der anvendes i foderstofproduktionen, og - uddannelse og træning af ansatte. HACCP (Hazard Analysis of Critical Control Points) er et redskab til: - systematisk at identificere mulige risici, fastlægge aktiviteter til fjernelse eller mindskelse af risikofaktorer til et acceptabelt niveau og herefter fastlægge de kritiske styringspunkter (CCP) 6 - styring af disse risici: - ved hjælp af overvågningssystemer, - ved fastlæggelse og anvendelse af procedurer til afhjælpning af fejl og til forebyggelse af gentagelser, - ved fastlæggelse og anvendelse af procedurer til løbende sikring af, at systemet er effektivt. - etablering af et omfattende dokumentationssystem. Transportører: Omfatter al transport af foder til lands (lastbiler og tog), til vands og i luften. Virksomhed: Foderstofvirksomheder defineres i Fødevareforordningen (178/2002) som: Et offentligt eller privat foretagende, som med eller uden gevinst for øje udfører en hvilken som helst aktivitet, der indgår som led i produktion, fremstilling, tilvirkning, opbevaring, transport eller distribution af foder, herunder enhver producent, som producerer, tilvirker eller opbevarer foder til fodring af dyr på den pågældendes egen bedrift. En transport- og lagervirksomhed er derfor også en foderstofvirksomhed. Maskinstationer, der ved mobile anlæg forarbejder primærprodukter eller blander foder, betragtes også som foderstofvirksomheder. En virksomhed kan bestå af flere juridiske enheder. Disse juridiske enheder kan være underlagt et kvalitetsstyringssystem, der på visse punkter er fælles, eksempelvis mht. indkøb, transport og planlægning af produktion. Branchevejledning Transportbranchens forslag til, hvordan transportvirksomheder udfører deres transporter i henhold til lovgivningen. Vejledningen giver anvisninger for, hvordan transportvirksomheden udarnejder et egenkontrolprogram. Egenkontrolprogram Den enkelte transportvirksomheds skriftligt dokumenterede arbejdsgange, som sikrer, at lovgivningen overholdes. Programmet skal skal sikre, at transportvirksomheden har procedurer til at overvåge: at foderstofferne og (fødevarerne) ikke udgør en sundhedsrisiko for mennesker og dyr samt en risiko for miljøet, og at den relevante foderstoflovgivning i øvrigt overholdes. Gennemførelse af HACCP omfatter: 1. risikoanalyse, 2. udpegning af steder, hvor der er en stor sandsynlighed for, at det kan gå galt, samt en alvorlig konsekvens hvis det går galt 3. overvågning af disse steder, 4. procedurer for, hvad skal der ske, hvis det går galt samt 5. en løbende revision af systemet. 6 Ifølge Dansk Standard DS 3027 defineres et kritisk styringspunkt (CCP) som: Sted, arbejdsgang, procestrin eller led i produktionskæde, hvor styring kan udføres og er essentiel for at forebygge, fjerne eller mindske en risikofaktor til et acceptabelt niveau. ITD. DTL december

29 BILAG 5: FLOWDIAGRAM FOR ET SPEDITIONS- OG TRANSPORTFORLØB 28 december 2011 ITD. DTL