Marginalt knogletab over fem år i en voksen dansk population
|
|
- Anna Maria Anna Olsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Marginalt knogletab over fem år i en voksen dansk population Golnosh Bahrami, Michael Væth, Flemming Isidor og Ann Wenzel Det marginale knogletab over en femårsperiode blev vurderet på individ- og tandniveau med specielt fokus på betydningen af det marginale knogleniveau ved starttidspunktet. I 997 fik 66 tilfældigt udvalgte individer (med en gennemsnitsalder på 4 år, aldersfordeling: -63 år) foretaget en helstatusrøntgenundersøgelse. I 3 blev undersøgelsen gentaget for 473 af de samme individer (39 kvinder og 34 mænd). Det marginale knogleniveau for hver tand blev målt i mm fra emaljecementgrænsen til den marginale knogle. Det marginale knogletab over femårsperioden blev beregnet, og det gennemsnitlige marginale knogletab for individet og tandgruppen blev analyseret i forhold til alder og til»base line«marginalt knogleniveau. Det marginale knogletab var i gennemsnit, mm pr. år. For individet var det marginale knogletab associeret både til baseline marginalt knogleniveau og alder. Der fandtes en signifikant forskel (P <,5) mellem forskellige aldersgrupper, idet der var en stærkere sammenhæng mellem det marginale knogletab og baseline marginalt knogleniveau i den yngste aldersgruppe (-39 år). Det marginale knogletab var forskelligt blandt tandgrupperne (P <,), idet molarer og præmolarer tabte mere marginal knogle end incisiver og hjørnetænder og viste en stærkere sammenhæng med baseline marginalt knogleniveau. På baggrund af denne undersøgelse kan det konkluderes, at det marginale knogletab over en femårsperiode er afhængigt af både alder og baseline marginalt knogleniveau. Yngre individer med et allerede reduceret marginalt knogleniveau er i højere risiko for yderligere knogletab. Molarer og præmolarer taber mere marginal knogle end incisiver og hjørnetænder inden for en femårsperiode. Artiklen er baseret på et arbejde, som tidligere er publiceret i Oral Health Prev Dent 7; 5: 3-8. D et er vist i longitudinelle undersøgelser, at marginalt knogletab er relateret både til alder og rygning (-8). Desuden giver longitudinelle undersøgelser information om progressionen af marginalt knogletab, som i vestlige populationer er anslået til at være gennemsnitlig, mm om året (3,95). Mens alder og rygning er velkendte faktorer, der influerer på marginalt knogletab, har relationen mellem et individs initiale marginale knogleniveau og yderligere marginalt knogletab været et diskussionsemne. Nogle undersøgelser har konkluderet, at det initiale marginale knogleniveau ikke er en indikator for progressionshastigheden af marginalt knogletab (6), mens adskillige andre har konkluderet det modsatte (9,5,7,8). Disse sidstnævnte undersøgelser har vist, at individer med et allerede reduceret marginalt knogleniveau tabte mere knogle end individer med et normalt marginalt knogleniveau; følgelig er tænder med et reduceret knogleniveau i større risiko for at blive tabt. Hvis det initiale marginale knogleniveau kan identificeres som en faktor med betydning for marginalt knogletab, vil det være af stor prognostisk værdi. De modstridende resultater i tidligere undersøgelser kan måske forklares med, at en analyse af relationen mellem en ændring og den initiale værdi forudsætter, at der er taget hensyn til det statistiske fænomen»regression towards the mean«, som kan komplicere tolkningen (9,). Så vidt vi ved, eksisterer der ikke undersøgelser, der tager hensyn til både alder og det marginale knogleniveau ved starttidspunktet, når yderligere marginalt knogletab evalueres over en tidsperiode. Målet med denne undersøgelse var at vurdere det marginale knogletab på individog tandniveau med særligt henblik på at undersøge betydningen af baseline marginalt knogleniveau. Materialer og metoder Population I 997 blev fra Folkeregistret udtaget en tilfældig stikprøve bestående af.99 individer fra Århus Amt (6 mænd og 598 kvinder; født mellem 935 og 975). 66 (5,4 %) individer, (34 kvinder og 3 mænd) underskrev og returnerede samtykkeerklæringen, hvorved de blev inkluderet i studiet i 997 (). I 3, blev de 66 individer endnu en gang kontaktet pr. brev og tilbudt at deltage i et opfølgningsstudie, hvor de ville få foretaget en ny helstatusrøntgenundersøgelse. Tidsintervallet mellem den første (997998) og den anden (3-4) radiografiske undersøgelse var i gennemsnit 5,5 år (SD =,4 år). Den videnskabsetiske Komité for Århus Amt havde godkendt undersøgelsen både i 997 og 3.
2 Af de 66 underskrev og returnerede 53 (83 %) samtykkeerklæringen. 48 (78 %) accepterede at deltage i undersøgelsen, mens 3 individer (5 %) af forskellige årsager ikke var i stand til at deltage. Nogle af årsagerne blev angivet som: tidsmangel eller manglende interesse (), graviditet (3), sygdom () og dødsfald (). De resterende 3 individer (7 %) returnerede ikke erklæringen. Af de 48 deltog slutteligt 473 i undersøgelsen, da otte, selv efter to genindkaldelser, ikke mødte op. Deltagelsesraten for opfølgningsundersøgelsen i 3 var følgelig 77 %. I 3 var antallet af registrerede tænder.85, hvilket er 73 % af det samlede antal registrerede tænder i 997 (n=6.3). Forskellen mellem det samlede antal tænder på de to undersøgelsestidspunkter skyldes forskellige faktorer, individer, som ikke ønskede at deltage i 3 (n=3.498), tandtab (n=3) og ikke målelige tænder (n=56). Radiologisk undersøgelse I 997 fik deltagerne foretaget en helstatusrøntgenundersøgelse bestående af 4 periapikale samt to bitewingoptagelser, og denne procedure blev gentaget i 3. Områder, hvor der var sket et tandtab, blev stadig registreret i 3. I 997 blev alle røntgenbilleder optaget med et»gx,«dentalapparat (Gendex Corporation, Milwaukee, Wisconsin, USA), og der blev anvendt parallelteknik, 7 kv, ma, filmfokusafstand 8 cm, og Kodak Ektaspeed Plus film (Eastman Kodak, Rochester, NY, USA). Fremkaldelse blev udført i den samme fuldautomatiske fremkaldermaskine (Dürr 33, AC 45L, Bietigheim-Bissingen, Germany). I 3 var den radiografiske procedure identisk med den i 997, bortset fra filmvalget, da der blev brugt Kodak Insight film (Eastman Kodak, Rochester, NY, USA). Ved at vælge den mest følsomme, veldokumenterede film på markedet blev deltagernes røntgendosis minimeret. Radiologisk vurdering Ud fra røntgenbillederne blev alle tænder, bortset fra tredjemolarer, registreret i henhold til FDI-nomenklaturen. I flerrodede tænder blev følgende rod defineret som tandens registreringsenhed: i præmolarer den længste rod (som projiceret på røntgenbilledet), i underkæbemolarer den distale rod og i overkæbemolarer den palatinale rod. Flere faktorer (overlappende anatomiske strukturer (fx arcus zygomaticus, linea mylohyoidea etc.), overlappende tandflader, tilstedeværelse af en tredjemolar, som kunne overlappe den distale del af andenmolaren, anguleringsfejl og andet) havde indflydelse på målingen af det marginale knogleniveau og resulterede i ikke målelige tandflader. Det marginale knogleniveau blev målt i mm med en digital skydelære (6 ES, Carl Mahr Esslingen GmbH) og rundet af til nærmeste, mm. Et forstørrelsesglas (x,3) blev brugt under målingen. Den marginale knogle blev målt fra emalje-cementgrænsen til den mest koronale del af knoglen (A), ved den mesiale (A m ) og den distale (A d ) del af tanden, hvor lamina dura havde normal bredde (). Ved en koronal restaurering, der gik ud over emalje-cement-grænsen, blev restaureringsgrænsen brugt som referencepunkt. Den samme observatør (GB) vurderede alle røntgenbilleder. Observatørens målefejl var,5 mm ±,46 mm (gennemsnit ± SD) og er beskrevet i en tidligere undersøgelse (). Databehandling Det gennemsnitlige marginale knogleniveau for hver tand blev beregnet: A tand = (A m + A d )/, og for hvert individ: A ind = A tand / n tænder. For entydigt at kunne adskille forskellige benævnelser for den marginale knogle brugte vi følgende terminologi: Det initiale marginale knogleniveau blev defineret som det marginale knogleniveau målt ved første undersøgelse (997). Baseline marginalt knogleniveau blev defineret som gennemsnittet af det marginale knogleniveau målt ved første og anden undersøgelse [(997+3)/]. Denne variabel blev brugt til at eliminere»regression towards the mean«, som er et statistisk fænomen, der optræder i undersøgelser af relationen mellem en ændring og en initial værdi (9,). Det marginale knogletab blev defineret som ændringen (i mm) i det marginale knogleniveau mellem de to målinger (3 997). Det relative marginale knogletab blev defineret som marginalt knogletab divideret med baseline knogleniveau. Statistisk analyse Udviklingen af marginalt knogletab hos individet blev undersøgt med regressionsanalyser med individet som den statistiske enhed. Marginalt knogletab hos individet blev analyseret i relation til baseline marginalt knogleniveau og individets alder ved første undersøgelse. Alder indgik som en kategorisk variabel med fire kategorier: -39, 4-49, 5-59, og 6+. Det relative marginale knogletab blev analyseret på lignende måde. En»mixed analysis of variance«med tanden som den statistiske enhed blev brugt til at sammenligne udviklingen af marginalt knogletab blandt incisiver, hjørnetænder, præmolarer og molarer. Denne»multi-level«-model havde Faglige artikler 3
3 Marginalt knogletab - femårsperiode individet som tilfældig faktor, tandgruppen som systematisk faktor og baseline marginalt knogleniveau inden for tandgrupper som kovariable. En analyse af tandtab viste, at 3 tænder var tabt i løbet af femårsperioden. Af disse tænder tilhørte 5 (46 %) 33 individer (7 % af populationen) med Aind > 5 mm. Det blev yderligere vist, at 57 (5 %) af de tabte tænder tilhørte den ældste aldersgruppe (6+ år). De tabte tænder blev udeladt af knogletabsanalysen. Frafaldsanalyse En frafaldsanalyse blev foretaget for at fastsætte, om der var signifikante forskelle på deltagere og ikke-deltagere i opfølgningsundersøgelsen med hensyn til det initiale marginale knogleniveau, antallet af tænder, køn og alder. Til analysen af det initiale marginale knogleniveau og tandantal blev der anvendt Mann-Whitney test på individniveau for hver aldersgruppe (-39 år, 4-49 år, 5-59 år og 6+ år) og for populationen samlet. Sammenligning af alder blev foretaget ved hjælp af t-test, mens analysen for køn blev udført ved hjælp af χ -test. Der var ingen statistisk signifikant forskel på alder og køn mellem deltagere og ikke-deltagere. Forskellen mellem antallet af tænder var ikke signifikant, når hele populationen blev medtaget. Inden for de enkelte aldersgrupper var der heller ikke forskel, undtagen for deltagerne i aldersgruppen 5-59 år, som havde signifikant flere tænder (gennemsnit 4,6) end ikke-deltagere (gennemsnit,9) (P <,5). Der var en statistisk signifikant forskel i det initiale knogleniveau mellem deltagere og ikkedeltagere på individniveau for alle aldersgrupper (Tabel ). Inden for aldersgrupperne var der kun en forskel for aldersgruppen 5-59 år, hvor ikke-deltagere havde et mere reduceret marginalt knogleniveau end deltagere (P <,5) (Tabel ). Resultater Det gennemsnitlige årlige knogletab var, mm (SD =,5 mm) for hele populationen. Regressionsanalysen viste, at det marginale knogletab var afhængigt af både baseline marginalt knogleniveau og individets alder. Regressionskoefficienten for baseline marginalt knogleniveau var betydelig større i den yngste aldersgruppe, og der var signifikant forskel mellem de fire aldersgrupper (P <,5). Figur viser marginalt knogletab versus baseline marginalt knogleniveau for hver af de fire aldersgrupper. Når forekomsten af marginalt knogletab blev opgjort som et relativt marginalt knogletab, var sammenhængen mellem alder og det marginale knogletab stadig til stede. Det relative marginale knogletab i de fire aldersgrupper blev estimeret til hhv. 3 %, 5 %, 8 % og %. Der var dog nogen interindividuel variation. Sammenligningen mellem tandgrupper (incisiver, hjørnetænder, præmolarer og molarer) viste, at både omfanget af det marginale knogletab og regressionskoefficienten for det marginale knogletab på baseline marginalt knogleniveau afveg mellem tandgrupperne (P <,). De estimerede relationer, som er vist i Figur, godtgjorde, at det estimerede knogletab over fem år i de fire tandgrupper var meget ens, når baseline marginalt knogleniveau var ca. mm, men sammenhængen med baseline marginalt knogleniveau var stærkere for præmolarer og molarer end for incisiver og hjørnetænder, når baseline knogleniveau var > mm. Diskussion I den danske population blev det gennemsnitlige marginale knogletab fundet at være omkring, mm pr. år, hvilket stemmer overens med adskillige andre undersøgelser af vestlige populationer (9,7,3-5). For at sikre tilstrækkelige gruppestørrelser var den yngste aldersgruppe i vo- Tabel.»Baseline«knogleniveau for deltagere og ikke-deltagere på individniveau. Deltagere Ikke-deltagere Aldersgrupper»Baseline«- knogleniveau (mm) SD»Baseline«- knogleniveau (mm) SD P-værdi -39,95,45,96,48,7 4-49,7,4 3,5,4, ,69,7 4,67,54,4* 6+ 3,63,6 4,,8,7 *P<,5 4
4 Marginal bone loss (mm) Marginal bone loss (mm) 3 Age < < Age < Baseline bone level (mm) 3 4 < Age < < Age Baseline bone level (mm) Fig.. Marginalt knogletab (Marginal bone loss) i forhold til»baseline«-knogleniveau (Baseline bone level) for hvert enkelt individ i de fire aldersgrupper. Stiplet linje viser den estimerede lineære relation. Fig.. Marginal bone loss versus baseline bone level for each individual in four age categories. Dotted lines show estimated regression linear relationship. res undersøgelse -39 år, og de resterende aldersgrupper blev defineret i -års intervaller. Regressionsanalysen viste, at det marginale knogletab var afhængigt af både baseline marginalt knogleniveau og individets alder (Fig. ), og at den stærkeste sammenhæng med baseline knogleniveauet fandtes i den yngste aldersgruppe (-39 år). Det relative marginale knogletab (marginalt knogletab divideret med baseline knogleniveau) var således størst blandt de yngre individer. Betydningen af det relative marginale knogletab kan ses af følgende eksempler: Et relativt marginalt knogletab på 3 % for et individ med et baseline marginalt knogleniveau på 5 mm ville svare til et yderligere marginalt knogletab på,5 mm efter fem år, mens det for et individ med et baseline marginalt knogleniveau på mm ville svare til et knogletab på,3 mm. Endvidere vil to individer i forskellige aldersgrupper med det samme baseline knogleniveau ikke have det samme forventede mønster for marginalt knogletab. Det yngre individ vil sandsynligvis have haft et større marginalt knogletab efter fem år end det ældre individ. Den lille stigning i det relative marginale knogletab for den ældste gruppe (6+ år) kan skyldes det faktum, at de fleste af de tabte tænder tilhørte denne gruppe. I en tidligere undersøgelse (6) blev det initiale marginale knogleniveau fundet kun at være en risikofaktor for marginalt knogletab hos den yngste aldersgruppe (-9 år), når der var justeret for rygning. Konklusionen på deres undersøgelse var således, at det initiale marginale knogleniveau ikke var en indikator for et fremtidigt marginalt knogletab. Dette står i modsætning til resultatet af vores Faglige artikler 5
5 Marginalt knogletab - femårsperiode Estimated bone loss (mm) Incisors Canines Premolars Molars Baseline bone level (mm) Fig.. Estimeret lineær relation mellem marginalt knogletab (Marginal bone loss) og»baseline«-knogleniveau (Baseline bone level) for hver tandgruppe. Fig.. Estimated linear relation between marginal bone loss and baseline bone level for each tooth group. undersøgelse, hvor det marginale knogletab var større hos individer med et reduceret baseline marginalt knogleniveau. Dette fund stemmer overens med andre tidligere undersøgelser (3,9,7,8). I disse undersøgelser var der en tendens til, at det marginale knogletab hos ældre individer var større end hos yngre individer (< 4 år). Det initiale marginale knogleniveau og alder blev dog ikke analyseret samtidigt, og den mulige interaktion blev derfor ikke undersøgt, som det blev gjort i vores undersøgelse. Ifølge vore resultater kan man konkludere, at yngre individer med et initialt reduceret marginalt knogleniveau taber mere marginal knogle end ældre individer med det samme knogleniveau. Fig. viser den estimerede relation mellem det marginale knogletab og baseline marginalt knogleniveau for hver tandgruppe. Hvis baseline marginalt knogleniveau er ca. mm, er der ingen forskel i det marginale knogletab de næste fem år mellem forskellige tandgrupper, men for et baseline marginalt knogleniveau over mm viste molarer og præmolarer et større marginalt knogletab sammenlignet med incisiver og hjørnetænder. Dette kan skyldes tandmorfologien (fx furkaturer i molarer og mesial konkavitet hos første præmolar i overkæben) og deres posteriore position i mundhulen, hvilket kan gøre det svært at opretholde en ordentlig oral hygiejne og at udføre tilstrækkelig parodontal terapi for tandlægen. Adskillige andre undersøgelser har vist en tendens til et større marginalt knogletab for overkæbemolarer og -præmolarer og underkæbeincisiver (3,6,6,7). Frafaldsanalysen viste, at der overordnet ikke var nogen 6
6 signifikant forskel i antallet af tænder mellem gruppen af deltagere og ikke-deltagere. I aldersgruppen 5-59 år havde deltagerne dog signifikant flere tænder end ikke-deltagere i den longitudinelle undersøgelse. Dette betyder, at der kan være en lille undervurdering af det marginale knogletab i denne aldersgruppe, da marginalt knogletab er en risikofaktor for tandtab (8,9), og det er derfor muligt, at individer med færre tænder også har mere alvorligt marginalt knogletab. Der var ikke nogen statistisk signifikant forskel mellem deltagere og ikke-deltagere angående det initiale marginale knogleniveau, bortset fra i den tidligere nævnte aldersgruppe (5-59 år), hvor ikke-deltagere havde et mere reduceret initialt knogleniveau end deltagere. Dette understøtter teorien om en undervurdering af det marginale knogletab i denne aldersgruppe. Det forhold, at 46 % af alle tabte tænder tilhørte de 7 % af populationen med et initialt marginalt knogleniveau > 5 mm, understøtter teorien om et reduceret marginalt knogleniveau som risikofaktor for tandtab (8,9). En mere detaljeret analyse af risikofaktorer for tandtab ligger uden for denne undersøgelses formål, men er under forberedelse. Konkluderende viser denne undersøgelse, at alder og et allerede reduceret marginalt knogleniveau er vigtige forhold for udvikling af yderligere marginalt knogletab. English Summary Purpose: To evaluate marginal bone loss on the individual and tooth level, with focus on the importance of the baseline marginal bone level. Materials and methods: In 997, 66 randomly selected individuals (mean age: 4 years, range: -63 years) underwent a full-mouth radiographic survey. In 3, the survey was repeated in 473 of the same individuals (39 females and 34 males). The marginal bone level of each tooth was measured in mm from the cemento-enamel junction to the marginal bone. These measurements were used to calculate marginal bone loss during the 5-year period, and to analyse the average marginal bone loss for the individual, and tooth group in relation to age and to baseline marginal bone level, calculated as the average between measurements in 997 and 3 to circumvent regression to the mean. Results: Marginal bone loss rate was in average. mm per year. For the individual, marginal bone loss was associated with both baseline marginal bone level and age. A significant difference was shown (P <.5) in marginal bone loss between different age groups, with a stronger association between marginal bone loss and baseline marginal bone level in the youngest age group. Moreover, marginal bone loss differed between tooth groups (P <.), with molars and premolars losing marginal bone more rapidly than incisors and canines and showing a stronger association with baseline marginal bone level. Conclusion: Marginal bone loss over a 5-year period is associated with age and baseline marginal bone level. Younger individuals with a reduced marginal bone level were at high risk for further bone loss. Molars and premolars exhibit more rapid marginal bone loss than incisors and canines. Litteratur. Papapanou PN, Wennström, JL Gröndahl, K. Periodontal status in relation to age and tooth type. A cross-sectional radiographic study. J Clin Periodontol 988; 5: Salonen LW, Frithiof L, Wouters FR, Hellden LB. Marginal alveolar bone height in an adult Swedish population. A radiographic crosssectional epidemiologic study. J Clin Periodontol 99; 8: Albandar JM. A 6-year study on the pattern of periodontal disease progression. J Clin Periodontol 99; 7: Papapanou PN. Epidemiology of periodontal diseases: an update. J Int Acad Periodontol 999; : Bergström J. Influence of tobacco smoking on periodontal bone height. Long-term observations and a hypothesis. J Clin Periodontol 4; 3: Bergström J. Tobacco smoking and chronic destructive periodontal disease. Odontology 4; 9: Nitzan D, Mamlider A, Levin L, Schwartz-Arad, D. Impact of smoking on marginal bone loss. Int J Oral Maxillofac Implants 5; : Norderyd O and Hugoson A. Risk of severe periodontal disease in a Swedish adult population. A cross-sectional study. J Clin Periodontol 998; 5: Machtei EE et al. Longitudinal study of predictive factors for periodontal disease and tooth loss. J Clin Periodontol 999; 6: Hugoson A and Laurell L. A prospective longitudinal study on periodontal bone height changes in a Swedish population. J Clin Periodontol ; 7: Bolin A. Proximal alveolar bone loss in a longitudinal radiographic investigation. Swed Dent J Suppl 986; 35: 8.. Page RC, Martin J, Krall EA, Mancl L, Garcia R. Longitudinal validation of a risk calculator for periodontal disease. J Clin Periodontol 3; 3: Schätzle M, et al. The clinical course of chronic periodontitis. J Clin Periodontol 4; 3: Albandar JM, Rise J, Gjermo P, Johansen JR. Radiographic quantification of alveolar bone level changes. A -year longitudinal study in man. J Clin Periodontol 986; 3: Albandar JM, Rise J, Abbas DK. Radiographic quantification of alveolar bone level changes. Predictors of longitudinal bone loss. Acta Odontol Scand 987; 45: Laurell L, Romao C, Hugoson A. Longitudinal study on the distribution of proximal sites showing significant bone loss. J Clin Periodontol 3; 3: Faglige artikler 7
7 Marginalt knogletab - femårsperiode 7. Papapanou PN, Wennström JL, Gröndahl K. A -year retrospective study of periodontal disease progression. J Clin Periodontol 989; 6: Bolin A, Lavstedt S, Henrikson CO. Proximal alveolar bone loss in a longitudinal radiographic investigation. III. Some predictors with a possible influence on the progress in an unselected material. Acta Odontol Scand 986; 44: Bland JM and Altman DG. Statistical methods for assessing agreement between two methods of clinical measurement. Lancet 986; : 37.. Bland JM and Altman DG. Comparing methods of measurement: why plotting difference against standard method is misleading. Lancet 995; 346: Bahrami G, Isidor F, Kirkevang LL, Vaeth M, Wenzel A. Marginal bone level in an adult Danish Population. Oral Health Prev Dent 6; 4: Björn H, Halling A, Thyberg H. Radiographic assessment of marginal bone loss. Odontol Revy 969; : Hugoson A, Laurell L, Lundgren D. Frequency distribution of individuals aged -7 years according to severity of periodontal disease experience in 973 and 983. J Clin Periodontol 99; 9: Lavstedt S, Bolin A, Henrikson CO. Proximal alveolar bone loss in a longitudinal radiographic investigation. II. A -year follow-up study of an epidemiologic material. Acta Odontol Scand 986; 44: Norderyd O, Hugoson A, Grusovin G. Risk of severe periodontal disease in a Swedish adult population. A longitudinal study. J Clin Periodontol 999; 6: Paulander J, Axelsson P, Lindhe J, Wennström J. Intra-oral pattern of tooth and periodontal bone loss between the age of 5 and 6 years. A longitudinal prospective study. Acta Odontol Scand 4; 6: Airila-Månsson S, Söder B, Klinge B. Bone height changes in individuals with periodontal disease: a 7-year prospective longitudinal study. J Clin Periodontol 5; 3: Diamanti-Kipioti A et al. A radiographic survey of periodontal conditions in Greece. J Clin Periodontol 995; : Gilbert GH, Shelton BJ, Chavers LS, Bradford EH, Jr. Predicting tooth loss during a population-based study: role of attachment level in the presence of other dental conditions. J Periodontol ; 73: Flemming Isidor Professor, tandlæge, ph.d., dr.odont., Afdeling for Protetik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Århus. Ann Wenzel Professor, tandlæge, ph.d., dr.odont., Afdeling for Oral Radiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Århus. Forfatteroplysninger: Golnosh Bahrami Tandlæge, ph.d., Afdelingerne for Oral Radiologi og Protetik, Odont ologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Århus. Michael Væth Professor, ph.d., Afdeling for Biostatistik, Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Århus. 8
Parodontal sygdom er en af hovedårsagerne til tandtab,
Marginalt knogleniveau i en voksen dansk population Golnosh Bahrami, Flemming Isidor, Lise-Lotte Kirkevang, Michael Væth og Ann Wenzel Prævalens og udbredelse af et reduceret marginalt knogleniveau blev
Læs mereKnogletab i ung alder er et advarselssignal Dykkere rammes af tandpine Brug af medhjælp: Tandlægen skal være til stede
nr. 3 februar 2008 årgang 112 Tandlægeforeningens medlemsblad danish dental Journal Knogletab i ung alder er et advarselssignal Dykkere rammes af tandpine Brug af medhjælp: Tandlægen skal være til stede
Læs mereRisikofaktorer for tandtab
Risikofaktorer for tandtab GOLNOSH BAHRAMI og LISE-LOTTE KIRKEVANG Baggrund Epidemiologiske studier i de skandinaviske lande har igennem de sidste årtier vist, at den dentale sundhed er forbedret væsentligt
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereEksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering
Eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 17-02-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik
Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april
Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et
Læs mereReexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.
Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score
Læs mereÆndringer i endodontisk status i Skandinavien gennem de sidste 40 år
Ændringer i endodontisk status i Skandinavien gennem de sidste 40 år Lise-Lotte Kirkevang Baggrund Formålet med enhver endodontisk behandling er at forebygge eller kurere apikal parodontitis (AP) og dermed
Læs mereHow consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay
Bachelor thesis Institute for management Author: Jesper Andersen Drescher Bscb(sustainability) Student ID: 300545 Supervisor: Mai Skjøtt Linneberg Appendix for: How consumers attributions of firm motives
Læs mere6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag)
Institut for Folkesundhed Afdeling for Biostatistik Afdeling for Epidemiologi. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag) Opgave 1 Udgangspunktet for de følgende spørgsmål er artiklen:
Læs mereMotorway effects on local population and labor market
Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the
Læs mereChildhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries
Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries The Childhood Health, Activity and Motor Performance School Study- DK The CHAMPS Study- DK Lisbeth Runge
Læs mereHyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011
Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereBrystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet
Læs mereHÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred
HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region
Læs mereApril 2018 Notat. Notat til ledelseskommissionen. Ledelseskvalitet
April 2018 Notat Notat til ledelseskommissionen Ledelseskvalitet NOTAT Ledelseskvalitet Baggrund Ledelseskommissionen ønsker at belyse offentlig ledelse fra mange forskellige vinkler for at kunne skabe
Læs mereMeasuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013
Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture
Læs mereIntraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik
Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik Praktisk vejledning Sektion for Oral Radiologi Hanne Hintze August 2013 Vinkelhalveringsteknik Er en intraoral teknik, der kan bruges til periapikale optagelser
Læs mereSociale relationer betydningen for vores helbred og aldring
Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereOBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002
OBSERVERENDE UNDERSØGELSER Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 Epidemiologisk design Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer
Læs mereMultipel regression. M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model
Multipel regression M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model Y j 1 X 1j 2 X 2j... m X mj j eller m Y j 0 i 1 i X ij j BEMÆRK! j svarer til individ
Læs mereLogistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
Læs mere1 Hb SS Hb Sβ Hb SC = , (s = )
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 6, onsdag den 11. oktober 2006 Eksempel 9.1: Hæmoglobin-niveau og seglcellesygdom Data: Hæmoglobin-niveau (g/dl) for 41 patienter med en af tre typer seglcellesygdom.
Læs mereDag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse
Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse How does CHD depend on gender and hypertension? Males: hypertension chd01 Females: Frequency Row Pct 0 1 Total ---------+--------+--------+ 0 352 95 447 78.75 21.25
Læs mereLongitudinale undersøgelser:
Longitudinale undersøgelser: - tiden som variabel Lektor Sanne Lund Clement, Institut for Statskundskab, AAU E-mail: clement@dps.aau.dk Selskab for Surveyforskning, 2. marts 2017 A A L B O R G U N I V
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereLineær og logistisk regression
Faculty of Health Sciences Lineær og logistisk regression Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk Dagens program Lineær regression
Læs mereBesvarelse af vitcap -opgaven
Besvarelse af -opgaven Spørgsmål 1 Indlæs data Dette gøres fra Analyst med File/Open, som sædvanlig. Spørgsmål 2 Beskriv fordelingen af vital capacity og i de 3 grupper ved hjælp af summary statistics.
Læs mereKognitiv funktion og demografiske faktorer. Kognitiv funktion
Kognitiv funktion og demografiske faktorer Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund aldring Kognitiv funktion Specifikke kognitive funktioner: Opmærksomhed, koncentration,hukommelse
Læs mereIntraorale optagelser - Introduktion
Intraorale optagelser - Introduktion Sektion for Oral Radiologi Januar 2013 Else Baden-Jensen, Hanne Hintze Et røntgenbillede er et sort-gråt-hvidt billede, som dannes, fordi røntgenstråler har påvirket
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg Kommune...
Læs mereKvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.
Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner
Læs mereStatistik for MPH: 7
Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:
Læs mere2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)
Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.
Læs mereThe use of instrumented gait analysis in interdisciplinary interventions for children with cerebral palsy
PhD thesis The use of instrumented gait analysis in interdisciplinary interventions for children with cerebral palsy Helle Mätzke Rasmussen Department of Clinical Research Faculty of Health Sciences University
Læs mereLøsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)
Afdeling for Biostatistik Bo Martin Bibby 23. november 2006 Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Vi betragter 4699 personer fra Framingham-studiet. Der er oplysninger om follow-up
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereSyddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012
Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version
Læs mereStatistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004
Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004 Formål med Øvelsen: Formålet med øvelsen er at analysere om risikoen for død er forbundet med to forskellige vacciner BCG (mod
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereDen Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Læs mereAppendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge
Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken
Læs mereMorten Frydenberg 26. april 2004
Introduktion til Logistisk Regression Morten Frydenberg, Inst. f. Biostatistik RESUME: 2 2. gang: 2002 Institut for Biostatistik, Århus Universitet MPH. studieår Specialmodul 4 Cand. San. uddannelsen.
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereReeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl
Reeksamen 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 13-08-2018 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereSammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter
Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.
Læs mereCohort of HBV and HCV Patients
Cohort of HBV and HCV Patients Emanuel K. Manesis, MD Professor of Medicine In 2003 the Hellenic Center for Disease Prevention & Control (HCDPC) started a cohort study of chronic HBV, HDV and HCV infection
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereSocial ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)
Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:
Læs mereVi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller.
Løsning til øvelse i TTP dag 3 Denne øvelse omhandler tid til graviditet. Et studie vedrørende tid til graviditet (Time To Pregnancy = TTP) inkluderede 423 par i alderen 20-35 år. Parrene blev fulgt i
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 8, 2001 BRO OVER SKJERN Å, RINGKØBING AMT Skjern Å Projektet/Oxbøl Statsskovdistrikt/RAS. Indsendt af Torben Egeberg og Mogens Schou Jørgensen. Undersøgt af Aoife
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse
Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser
Læs mereImplantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter
N ORDISK TEMA: IMPLANTOLOGI Nor Tannlegeforen Tid 2010; 120: 110 15 Flemming Isidor og Søren Schou Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter På kort sigt ses en høj overlevelse af både
Læs mereA multimodel data assimilation framework for hydrology
A multimodel data assimilation framework for hydrology Antoine Thiboult, François Anctil Université Laval June 27 th 2017 What is Data Assimilation? Use observations to improve simulation 2 of 8 What is
Læs mereHealth surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG
Health surveys Supervision (much more) from the patients perspective Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG 8.10.2018 The story 2002 Act on surveys at all nursing homes (frequentbased surveys) 600-800
Læs merePeriimplantitis. Et stort klinisk problem?
Periimplantitis. Et stort klinisk problem? SØREN SCHOU, ODD CARSTEN KOLDSLAND, MARTIN SAABY, TORD BERGLUNDH & FLEMMING ISIDOR Summary Peri-implantitis. A significant clinical problem? The occurrence of
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereAnalyse af binære responsvariable
Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereMorten Frydenberg 14. marts 2006
Introduktion til Logistisk Regression Morten Frydenberg, Inst. f. Biostatistik 1 RESUME: 2 2. gang: 2006 Institut for Biostatistik, Århus Universitet MPH 1. studieår Specialmodul 4 Cand. San. uddannelsen
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)
Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereLogistisk Regression - fortsat
Logistisk Regression - fortsat Likelihood Ratio test Generel hypotese test Modelanalyse Indtil nu har vi set på to slags modeller: 1) Generelle Lineære Modeller Kvantitav afhængig variabel. Kvantitative
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereKorrelation Pearson korrelationen
-9- Eidemiologi og biostatistik. Forelæsning Uge, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Korrelation Kliniske målinger - Kliniske målinger og variationskilder - Estimation af størrelsen
Læs mereDevelopment and effect evaluation of a High School-Based Cannabis Prevention Program
Søren Holm, PhD Thesis Development and effect evaluation of a High School-Based Cannabis Prevention Program Summary Background: Cannabis use in adolescent is a public health concern associated with high
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereInterviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008
Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,
Læs mereRøntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik
Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark
Læs mereEn nyligt publiceret systematisk oversigtsartikel fokuserede
516 VIDENSKAB & KLINIK Abstract Tandlægestuderende kan godt udføre implantatbehandling som en del af deres uddannelse Formål At evaluere behandlingsresultatet af enkelttandsimplantater udført af tandlægestuderende
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereDoodleBUGS (Hands-on)
DoodleBUGS (Hands-on) Simple example: Program: bino_ave_sim_doodle.odc A simulation example Generate a sample from F=(r1+r2)/2 where r1~bin(0.5,200) and r2~bin(0.25,100) Note that E(F)=(100+25)/2=62.5
Læs mereØjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen
Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:
Læs merepatienter Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter 122 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL
122 VIDENSKAB & KLINIK Abstract Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter På kort sigt ses en høj overlevelse af både suprastrukturer og implantater på parodontitis-modtagelige patienter.
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002
Epidemiologi og Biostatistik Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 1 Statestik Det hedder det ikke! Statistik 2 Streptomycin til behandling af lunge-tuberkulose?
Læs mereStøjRisk. Støjbelastning og Stress i Arbejdsmiljøet og Risiko for Tinnitus og Høretab. Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2017
StøjRisk Støjbelastning og Stress i Arbejdsmiljøet og Risiko for Tinnitus og Høretab Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2017 Thomas Winther Frederiksen, Cecilia Høst Ramlau-Hansen, Zara Ann Stokholm,
Læs merePositive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø
faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Kronborg et al. 20 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (2. jan 20). Why do mother use nipple shield and how does it influence
Læs mereVedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.
Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle
Læs mereThe effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings
The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker
Læs mereELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mereNotat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen
Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv
Læs mere