Mulige modeller...8 Land og by...9 Campusskole...9. Baggrundsinformation...9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mulige modeller...8 Land og by...9 Campusskole...9. Baggrundsinformation...9"

Transkript

1 Skolestruktur 2012 Beslutningsproces for ny skolestruktur i Ringsted Kommune Politikere, ansatte og borgere har gennem et par år drøftet mulighederne for en ændret organisering af skole- og dagtilbudsområdet. Senest sendte Børne- og Undervisningsudvalget i oktober 2010 et forslag om Distriktsmodellen i høring. Der har efterfølgende ikke kunnet opnås flertal for forslaget i Byrådet. Byrådet ønsker stadig at tilpasse strukturen for skoleområdet, men undlader at foretage ændringer for dagtilbudsområdet lige nu. Ønsket bunder i en grundlæggende antagelse om, at der i kraft af en ny struktur bliver råd til at skabe de nødvendige forbedringer af folkeskoletilbuddet. Mange af skolens interessenter har gjort opmærksom på, at det i den nuværende økonomiske situation er umuligt at iværksætte de nødvendige tiltag for at have et tidssvarende skolevæsen. Det er ligeledes Byrådets ønske, at interessenterne inddrages i udformningen af den nye struktur og at beslutningen om strukturen træffes i I beslutningsprocessen skal materialet fra den forrige strukturdebat inddrages. Indhold Mål for processen mod en ny struktur...1 Tidsplan...2 Baggrund...2 Vision for folkeskolen...3 Byrådets ønsker...3 Forældre, elever og medarbejderes ønsker...4 Kvalitetsmål...5 Hvordan kan målene nås?...5 Forskning...5 Indsatser, der styrker den gode skole...5 Elevernes timetal...5 Kompetence udvikling...6 En skole, der tilgodeser både piger og drenges behov...6 Fysiske rammer...6 Undervisningsasssistenter / to-lærerordning i de mindste klasser...7 IT let adgang til information og kommunikation...7 Lokalt råderum...8 Mulige modeller...8 Land og by...9 Campusskole...9 Baggrundsinformation...9 Mål for processen mod en ny struktur Det er målet med ændringen af skolestrukturen, at skolevæsnet inden for den økonomiske ramme, får råd til at indfri kvalitetsmålene for skoletilbuddet i Ringsted. 1

2 En ændret skolestruktur som også kan betyde lukning eller sammenlægning af skoler skal kort sagt give en robust økonomi, styrke fagligheden og give rum til prioriteringer. Processen skal inddrage områdets interessenter og resultatet skal kunne indfases fra august Tidsplan Børne- og Undervisningsudvalget Fastlæggelse af kommissorium og prioritering af indsatser Skolebestyrelsesformænd, udvalgsformand, Præsentation af dette kommisorium og ramme- forvaltning, skoleledere 19:00-21:00 sætning af idefasen MEDudvalg og bestyrelser Indhentning af ideer til struktur og indsatser MEDudvalg og bestyrelser Ideindsamling slutter Udvidet skoleforum for hele bestyrelsen. Drøftelse og prioritering af modeller og indsatser 9:00-15:00 (også medarbejdere og elever) Børne- og Undervisningsudvalget Opstilling af indsatser og mulige strukturændringer til videre bearbejdning i budgetprocessen Maj Økonomiudvalget Budgetproces Maj Bestyrelser og MED udvalg Første høring om budget 2012 September Borgmesteren Forslag til budget 2012 September Forvaltningen Udarbejdelse af forslag og høringsmateriale Oktober Byrådet Budgetforlig Byråd Forslag til struktur og indsatser sendes i høring Byråd Sidste frist for beslutning om den nye struktur Forvaltning og skoler Ny struktur indfases og indsatser igangsættes Baggrund Der er opnået gode resultater i Ringsted Kommunes skoler og alle medarbejdere yder dagligt en stor indsats for at give kommunens borgere det bedst mulige skoletilbud. Et af de mere markante resultater er, at Ringsted Kommune allerede nu lever op til regeringens 2020 målsætning om, at 97 % af børnene skal inkluderes i det almene undervisningstilbud. Et andet markant resultat er forbedringen af elevernes læsefærdigheder. Nedenstående udfordringer er derfor ikke en kritik af den indsats, der gøres allerede. Det er en række organisatoriske udfordringer, som kræver en reaktion, hvis Ringsted Kommune skal leve op til sin målsætning om at være en god uddannelseskommune. Specifikt er kommunens skoletilbud presset af at: Skoleområdet akkumulerer årligt underskud på driften 1 Hver enkelt skole overskrider det tildelte budget 2 og skolelederne konstaterer, at skolernes økonomi er under pres og den økonomiske situation er uholdbar 3 1 Økonominotat nuværende rammer og struktur. Udgiften pr. elev i Ringsted ligger i 2010 ca. 200 kr. over regionens gennemsnit og ca kr. under landsgennemsnittet. I Ringsted er der én skole pr. 23 km 2. I Sorø (før lukning af tre skoler) er tallet én skole pr. 34 km 2. 2 Økonominotat nuværende rammer og struktur. Som baggrundsinformation er der af Økonomisk Afdeling udarbejdet et notat om de økonomiske forhold for skolevæsnet under den nuværende struktur. Notatet er bygget op over to konkrete skolers planlægning af næste skoleår. Planlægningen er foretaget ud fra kriteriet at skolerne lige præcis skal opfylde lovens mindstekrav. Det betyder, at eleverne får minimumstimetallet, at alt uden for selve undervisnin- 2

3 Utidssvarende fysiske rammer (set på baggrund af den såkaldte Friis&Moltkeplan 4 ) begrænser elevernes læring inde og ude En dårligt fungerende IT platform skaber unødige forhindringer for let adgang til information og kommunikation Der er et stort behov for efteruddannelse af lærerne Elevernes faglige udbytte af skolernes undervisning ikke er godt sammenlignet med resten af Danmark. (Jf. resultaterne af de nationale test og læseundersøgelserne 5 ) 77% af en årgang i Ringsted gennemfører en ungdomsuddannelse regeringens mål er 95% i 2015 Byrådet har besluttet at der skal ske en forbedring med 3% point årligt En relativ stor andel af lærerpersonalet skal udskiftes pga af pensioneringer i de kommende år. Dette fordrer et attraktivt skolevæsen for at kunne tiltrække nye. Der er forskel på piger og drenges udbytte af og trivsel i skolen. Dette ses bla i mange drenges udfordrende adfærd og manglende lyst til skolegang, samt at forholdsvis færre drenge end piger gennemfører en ungdomsuddannelse En forholdsvis stor andel af eleverne udtrykker dårlig trivsel, at de generes af larm og/eller mobning. Vision for folkeskolen Byrådets ønsker I Ringsted vil vi uddannelse og udvikling 6. Vi er ambitiøse, vi udfordrer og udvikler, og vi vil forbedre os hele tiden. Derfor lægger vi vægt på, at børnenes menneskelige og faglige udvikling begynder tidligt og stimuleres i inspirerende læringsmiljøer og med moderne teknologi. De unge i Ringsted får en solid uddannelsesmæssig ballast, der giver en naturlig lyst til at lære mere resten af livet. Uddannelseskommunen Ringsted: Her bliver man klog af at vokse op Det vil vi blive ved, at: gen (fx lejrskole, særlige støtte, læseindsats, samarbejdsmøder, efteruddannelse af lærerne, indkøb af læremidler og it, skoleudvikling og lektiehjælp) er fjernet. Konklusionen er, at den lille skole i eksemplet ikke kan opfylde lovens krav uden at skabe et underskud på kr Når minimumsgarantien er helt udfaset er underskuddet for den lille skole godt 1 mio kroner. For den store overbygningsskole betyder en planlægning på lovens minimum et overskud på kr I eksemplet er ikke indregnet at den store skole skal afdrage sin gæld på kr. 1,5 mio. 3 Skoleledergruppens økonominotat Skoleledergruppen vurderer at udfordringerne især skyldes: Minimumsgarantien til mindre enheder. Generelle besparelsers udmøntning. Betaling til elever på opholdssteder. For lille lønfremskrivning. Pensionsbyrde overenskomstansatte/tjenestemænd. Skoleårets planlægning i forhold til udmøntning af budgetbesparelser. Økonomi til centrale midler. 4 Arkitektfirmaet Friis og Moltke gennemgik i 1998 kommunens tolv skoler og udarbejdede forslag til, hvordan de kunne renoveres og ombygges til tidssvarende fysiske rammer. (En mindre del af planerne er gennemført) 5 Økonominotat nuværende rammer og struktur. Udviklingen i elevernes prøveresultater har været behandlet som et lukket punkt på Børne- og Undervisningsudvalgets møde i november Den uafhængige borgelig-liberale tænketank CEPOS har ranket skolerne i Danmark på baggrund af afgangsprøverne og indlagte sociale vægte. I 2007 lå Ringsted i den nederste fjerdel, som nr. 76 ud af de 98 kommuner. Interesserede kan se mere i ovennævnte notat og på: 6 Ringsted hjertet ligger i midten. Vision endelige version. Februar

4 Skabe professionelle, velfungerende og ambitiøse dagtilbud og skoler med særligt fokus på gode fysiske rammer, almen dannelse og høj faglighed i institutioner og skoler Udvikle og uddanne vores børn på baggrund af den nyeste viden om udvikling, læring og trivsel og med brug af moderne teknologi Skabe en fleksibel hverdag i kreative og sprudlende miljøer for børn, pædagoger og lærere Holde et særligt fokus på børn og unge i overgangen mellem dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse ---- Byrådet ønsker, at alle børn og unge i Ringsted Kommune får de bedst mulige opvækstvilkår og udviklingsmuligheder. Målet er, at børnene og de unge udvikler sig til livsduelige voksne, der efter bedste evne kan tage vare på sig selv og bidrage til de fællesskaber, de er en del af. Uddannelse og dannelse har lige stor betydning for børnene og de unges muligheder. Uddannelse skal gøre børnene og de unge kompetente til at klare sig i uddannelsessystemet og arbejdslivet. Dannelse skal gøre børnene og de unge i stand til at klare sig i tilværelsen som helhed og give dem indsigt og mod til at træffe personlige valg ud fra en sund dømmekraft. Uddannelsen og dannelsen skal foregå i et trygt miljø, hvor alle anerkendes for deres forskellige ressourcer, og hvor alle møder alsidige udfordringer, som de hver især kan profitere af. 7 Forældre, elever og medarbejderes ønsker I forbindelse med strukturdebatten blev der i vinteren 2008 holdt en række møder med skolens interessenter, hvor de skulle angive indholdet i den gode skole. I kort oversigtsform er konklusionen på møderne 8, at den gode skole kendes ved at: Børnene og de unge oplever medbestemmelse og frihed til et aktivt liv i og uden for skolen. Børnene lærer noget, de har alle et stort udbytte af aktiviteter og undervisning. Børnene møder alsidige læringsformer og stor variation i aktiviteter og undervisning Børnene trives i en rar atmosfære, hvor der ikke er mobning og hvor der er tilstrækkelig omsorg for den enkeltes ve og vel. Skole prioriterer Ikke kun boglige områder, men også fysiske aktiviteter, kreativitet og sundhed Der er fleksible åbningstider og en bred variation af institutionstyper og -størrelser Kommunens skoler kan bruges til læring i alle aldre Bygninger er æstetiske, velholdte og lever op til en tidssvarende standard for gode og udfordrende læringsmiljøer Medarbejderne er veluddannede og kan arbejde med udvikling i faglige fællesskaber indenfor og på tværs af de enkelte skoler. Der holdes fokus på målgruppen (børn, unge og deres familier) frem for organisation, vane og traditioner. Der er et ledelsesrum for den enkelte leder. Der er et intensivt samarbejde med omverdenen, både den nære lokale og den fjerne globale. 7 Fra kommunens Børne- og Ungepolitik. (2007, revideret 2008) 8 Vision og struktur for dagtilbud og skoler. Sammendrag. (2009) 4

5 Kvalitetsmål På baggrund af ovenstående visioner sætter Børne- og Undervisningsudvalget følgende kvalitetsmål for forbedringen af kommunens skolevæsen: 95% af en ungdomsårgang gennemfører i 2015 en ungdomsuddannelse elevernes faglige udbytte af undervisningen i alle fag (målt ved afgangsprøverne) skal hæves til at ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark det musisk-kreative perspektiv slår igennem på alle skoler elevernes læsefærdigheder skal ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark. elevernes trivsel i skolerne er høj alle elever oplever sig som socialt og fagligt inkluderet i skolens fællesskab skolens leder skal opleve at have økonomisk og personalemæssigt råderum til at udøve ledelse i medarbejderne skal opleve at kunne magte både den sociale og den faglige del af den pædagogiske opgave, samt samarbejdet med hjemmene og kollegerne Hvordan kan målene nås? Forskning Under den første del af strukturdebatten var det forvaltningens erfaring, at det ikke er muligt entydigt at pege på, at en bestemt skolestruktur rent fagligt giver bedre muligheder for at indfri de opstillede forventninger til skolen. De forskellige skolestrukturer giver dog forskellige økonomiske rammer for at gennemføre de tiltag, som kan give en bedre skole. Der er således en række tiltag, som forskningen peger hen til, er af betydning for elevernes faglige og sociale udbytte af skolen. I det vedhæftede notat er angivet, hvad forskningen anser for vigtige faktorer i den godt fungerende skole 9. Indsatser, der styrker den gode skole På baggrund af forskning og erfaring kan forvaltningen pege på nedenstående indsatser til at understøtte realisering af målene. I løbet af strukturprocessen vil forvaltningen beregne de estimerede udgifter til de nævnte forbedringstiltag. Der kan ligeledes forventes at fremkomme flere forslag på baggrund af input fra forældrebestyrelser, skoleledere, medarbejdere og andre. Elevernes timetal Hovedparten af eleverne får i dag folkeskolelovens mindste timetal. Folkeskoleloven anbefaler et såkaldt vejledende timetal. Det er med baggrund i dette timetal at de faglige mål for elevernes undervisning er formuleret. Eleverne i skolen har i dag væsentligt færre timer end for ti år siden samtidig med at kravene til deres læringsudbytte er øget / gjort mere specifikt. Ved at hæve elevernes timetal får de mere tid sammen med læreren i de enkelte fag. Erfaringer med ekstra tid i dansk for at forbedre børns læsning viser imidlertid, at det ikke er nok blot at hæve timetallet. Det er også nødvendigt at ændre undervisningens indhold og metode. Undervisningsmetoderne skal gøres alsidige og tilgodese børns forskellige måder at lære på. Hvis timetallet hæves til det vejledende fra minimumstimetallet vil det betyde at en elevs samlede undervisningstid fra børnehaveklasse til niende klasse øges med 510 klokketimer. 9 Skolestruktur 2012 Forskning 5

6 Skolens undervisningstimetal kan med stor effekt øges på andre områder, fx ved at give tid til holddannelse, læseløft, matematikløft og andre særlige indsatser. Kompetence udvikling Det er af meget stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen, om læreren er over sit stof. Ved at have et fagligt overskud, kende sit fags metoder og kendetegn (fagdidaktikken) har læreren mange flere muligheder for at undervisningsdifferentiere og imødekomme den enkelte elevs bidrag til og udbytte af undervisningen. For mange lærere er der store udfordringer forbundet med at tage hånd om relationsarbejdet blandt børnene. Mange efterlyser opkvalificering i dette. På samme måde er det et stort ønske at kunne få lært andre måder at lede elevernes læring på end traditionel tavle - klasseundervisning. Ifølge kvalitetsrapporten fra bliver størstedelen af undervisningen varetaget af enten linjefagsuddannet personale eller af lærere, der har opnået en hvis erfaring i faget. Til trods for dette vurderer forvaltningen, at der er et stort behov for efteruddannelse, sådan at det bliver muligt for lærerne at knytte den faglige progression sammen med alsidige metoder, relationsarbejde og ledelse af børnenes læring. Ligeledes er der behov for at fortsætte med at uddanne vejledere, som kan give den nødvendige faglige sparring på den enkelte skole. Ringsted har således gode erfaringer med at få løftet det faglige niveau i læsning gennem uddannelse og brug af læsevejledere. På de mindste klassetrin læser børn i Ringsted nu bedre end landsgennemsnittet. Der er behov for lignende tiltag i andre fag, som fx matematik. Folkeskolens Rejsehold anbefaler, at 3 til 5 % af lønrammen afsættes til efteruddannelse. En skole, der tilgodeser både piger og drenges behov Som nævnt er der behov for at udvikle skolen, så undervisningen og dagens indretning i højere grad tilgodeser drengenes behov. Skal der i drengenes perspektiv ske en forbedring af skoletilbuddet i form af fx mere fysisk aktivitet, brobygning til virksomheder, læring i det fri, tilrettelæggelse af undervisningen ud fra mange måder at lære på, skal der afsættes midler til at efteruddanne lærerne og gennemføre de nødvendige udviklingsprojekter. I det hele taget kræver det udvikling af undervisningen, at tilrettelægge og gennemføre alsidige læringsforløb, der også giver et udbytte for rørige drenge og piger, der har behov for at have hele kroppen med i læreprocessen Fysiske rammer Skolernes faglokaler er blevet forbedret enten som følge af Friis og Moltkeplanen, nødvendige indgreb som fx skimmelsvamprenovering eller tilskud fra naturfagspuljen. Langt den største del af undervisningen foregår dog stadig i almindelige, traditionelle klasselokaler, som ikke er særlig velegnet indrettet til mange forskellige fag, med hver sit særpræg og krav til indretning. Eksempler fra ind- og udland viser, at lokalets indretning kan regnes som stærkt motiverende og har en direkte betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Alsidig, moderne undervisning forudsætter også en variation og fleksibilitet i de fysiske rammer. Lokalets indretning har også en stor socialiserende betydning. Fra hjerneforskningen ved man at æstetiske læringsmiljøer har en positiv betydning for indlæringen og pragmatisk viser det sig, at velholdte og smukke omgivelser inspirerer mindre til hærværk, vold og rå omgangsform. 6

7 Fra Dansk Center For Undervisningsmiljø ved man også at udendørs læringsmiljøer der tilgodeser dels fagene, dels børns behov for fysisk aktivitet har en gunstig indflydelse på læringsudbyttet Undervisningsasssistenter / to-lærerordning i de mindste klasser Finland har i en årrække benyttet sig af undervisningsassistenter, hvilket beskrives som én af faktorerne, der kan forklare landets gode resultater i PISA undersøgelserne. I Finland udløser 100 elever en undervisningsassistent på fuld tid. Derudover kan der sættes ekstra assistenter ind i særligt krævende situationer eller som støtte til en særligt krævende elev. Undervisningsassistentordningen indebærer, at lærerne kan koncentrere sig om at gennemføre undervisningen, mens assistenten kan give den særlige opmærksomhed, hvor der er behov. Undervisningsassistenten kan også yde lektiehjælp i undervisningen eller SFOen. Mange af de børn, der klarer sig dårligt i den danske folkeskole, og som efterfølgende har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, kommer fra familier, som ikke altid kan give deres børn den fornødne støtte til at klare skolegang og lektier. Samtidig er der flere elever, der forstyrrer undervisningen. Nyborg Kommune har i skoleåret gennemført et pædagogisk udviklingsarbejde med undervisningsassistenter. De foreløbige erfaringer er gode. Både elever og lærere oplever mange forskellige fordele ved ordningen. IT let adgang til information og kommunikation En lang række rapporter og politiske dokumenter kobler fremtidssikringen af Folkeskolen, digitale læremidler og anvendelsen af IT i skolen sammen. Fx anbefalede skolens Rejsehold i foråret 2010: Evnen til at bruge en pc, it-redskaber og nye elektroniske medier skal have en langt mere central rolle i skolen, end den har i dag. Når eleverne forlader skolen, efterspørger ingen, hvilke konkrete erfaringer de har med passer, lineal og viskelæder. Det er de it-baserede færdigheder, der er interessante nu og fremover. Dertil kommer, at mange elever anvender de sociale medier som en naturlig del af deres fritidsliv. Disse elever kan motiveres, ved at indlæringen sker via denne type medier. 10 Og senest har regeringen i sit udspil til en bedre folkeskole et selvstændigt indsatsområde om anvendelse af IT i folkeskolen. I udspillet hedder det bla: Fremtidens folkeskole vil være baseret på it og viden. Men selv om udviklingen er i gang på mange skoler, er vi ikke gode nok til at bruge it i undervisningen. Vi skal allerede nu tage forskud på den dag, hvor det er lige så almindeligt at have sin egen bærbare pc eller notebook i skoletasken, som det i dag er at have en lommeregner og et pennalhus. 11 a) Infrastrukturen, forudsætningen for at tingene virker Adgang til informationer af kvalitet, sociale medier og læring ved hjælp af IT kræver en velfungerende grundopsætning eller IT platform på skolerne. Skoleledergruppen har i samarbejde med IT afdelingen fået foretaget en tilbundsgående analyse og der foreligger en plan for, hvordan skolernes IT platform kan udbygges til at honorere kravene. I analysen indgår ikke læremidler, men derimod anskaffelse, opsætning og vedligeholdelse af alt det nødvendige udstyr som er gemt i væggene og som giver trådløs adgang for alle overalt. 10 Fremtidens Folkeskole én af verdens bedste. (2010) 11 Faglighed og frihed. (2010) 7

8 Rapporten tager udgangspunkt i moderne undervisningsformer, der bla indebærer at eleverne får mulighed for at bruge deres eget udstyr på lige fod med det, som skolerne selv anskaffer. b) Digitale læremidler, de medier og værktøjer eleverne bruger Eleverne skal i højere grad sættes i stand til at deltage frem for at modtage, så de derigennem kan udvikle sig som aktive medborgere. Digitaliseringen vil kunne bidrage til, at skolelivet og skoleaktiviteterne ikke er bundet til det konkrete klasseværelse og et stramt fastlagt tidsforløb 12 Folkeskolens læremidler er under hurtig udvikling. Der anvendes og tilbydes i stigende grad læremidler, som ikke er bøger, men som på en eller anden måde foreligger digitalt i form af fx e-bøger, on-linematerialer, nationale og globale databaser, såkaldte multimodale tekster, der kombinerer mobiltelefoni, ipods, film, tekster, internet osv. Som en del af læremidlerne er også udstyr der understøtter moderne, projektorienterede arbejdsformer, fx interaktive tavler, virtuelle mødefaciliteter etc. Det er erfaringen, at anskaffelse af udstyr i sig selv ikke giver en forbedring. Som eksempel kan nævnes en større skole ved København, der fik statstilskud til at opsætte interaktive tavler i alle klasseværelser. Fem år efter opsætningen blev tavlerne stadig brugt som almindelige kridttavler blot tilsat strøm. Skal den nødvendige investering i IT læremidler bære frugt og styrke elevernes udbytte af undervisningen er det derfor nødvendigt at kombinere anskaffelsen med undervisning af lærerne i de anderledes undervisningsformer, som er forbundne med udstyret. Lokalt råderum I takt med at skolernes ressourcer er blevet mindre og mindre er mulighederne for at bestyrelser og ledelse lokalt kan foretage prioriteringer blevet mindsket. I øjeblikket er ledernes rolle i for stor grad at sammenligne med en bogholders, der skal få kassen til at stemme; men som ikke kan sætte eget præg på aktiviteterne ud fra lokale ønsker og behov. Det er en forudsætning for god, strategisk ledelse, at der findes et ressourcemæssigt rum, som prioriteringerne kan ske i. På den måde får elevernes forældre også større indflydelse på skolen med den betydning det har for indstilling til skolen og dermed elevens motivation. Mulige modeller Som nævnt tidligere i notatet kan der rent fagligt ikke entydigt peges på en bestemt måde at organisere skolevæsnet på, som vil højne elevernes udbytte af deres skolegang. En ændring af skolestrukturen i Ringsted skal derfor primært ske, for inden for den nuværende økonomiske ramme, at skaffe økonomi til at iværksætte de nødvendige forbedringer, som er skitseret ovenfor. Det bør dog nævnes, at det ikke er helt uden betydning for børnenes skolegang, hvilken type skole de er elev på og skolestrukturen har i et vist omfang betydning for deres dannelse og uddannelse. Men grundlæggende er formålet med strukturændringen, at skaffe penge til at de indsatser, som styrker udbyttet af skolegangen, sættes i værk. Før idefasen, som nok bringer yderligere organiseringsformer i spil, peger forvaltningen på tre grundlæggende måder at organisere skolevæsnet på. Ved grundlæggende forstås, at beskrivelserne er rene udgaver af modellerne. Modellerne kan kombineres på mange måder. 12 Undervisningsministeriets faghæfte nr. 48: IT og mediekompetencer i Folkeskolen (2009) 8

9 Land og by I denne model bevares strukturen som nu. Det vil sige, at der er et vist antal seksklassede skoler og et vis antal overbygningsskoler, som dels har egen grundskole, dels er overbygning for de seksklassede skoler. Modellen betyder at hver skole har sin egen leder, bestyrelse, skoledistrikt og budget. Skolerne samarbejder som de finder det gavnligt. Et antal skoler nedlægges for at skaffe økonomi til de ønskede forbedringer. En variant af modellen er flydende skoledistrikter, hvor forvaltningen rent administrativt fastlægger distriktsgrænserne fra år til år. På den måde er det muligt at optimere antallet af elever i klassen. Campusskole Denne model bibeholder et vis antal seksklassede skoler fordelt i kommunen og samler alle eleverne i 7. til 10. klasse på én skole. De seksklassede skoler bevarer deres leder, skoledistrikt og budget. Overbygningsskolen vil have hele kommunen som distrikt og få ca elever inklusive 10. klasse. Princippet om en overbygningsskole kan også gælde en anden opbygning med fx to overbygningsskoler på hver 800 elever. I modellen kan de seksklassede skoler udvides til at være børnecentre, som både rummer børnehave og skole. Baggrundsinformation Økonominotat nuværende ramme og struktur. Skolestruktur 2012 Forskning. Skoleledergruppens økonominotat

Oplæg til beslutningsproces for ny skolestruktur i Ringsted Kommune

Oplæg til beslutningsproces for ny skolestruktur i Ringsted Kommune Skolestruktur 202 Oplæg til beslutningsproces for ny skolestruktur i Ringsted Kommune Politikere, ansatte og borgere har gennem et par år drøftet mulighederne for en ændret organisering af skole- og dagtilbudsområdet.

Læs mere

Revideret papir om ny skolestruktur i Ringsted Kommune April 2011

Revideret papir om ny skolestruktur i Ringsted Kommune April 2011 Skolestruktur 2012 Revideret papir om ny skolestruktur i Ringsted Kommune April 2011 Børne og Undervisningsudvalget har 28/2 2011 vedtaget et kommissorium for den nye skolestruktur i Ringsted. Kommissoriet

Læs mere

Revideret kommissorium om ny skolestruktur i Ringsted Kommune April 2011 v.3

Revideret kommissorium om ny skolestruktur i Ringsted Kommune April 2011 v.3 Skolestruktur 2012 Revideret kommissorium om ny skolestruktur i Ringsted Kommune April 2011 v.3 Børne- og Undervisningsudvalget har igangsat en debat om, hvordan skolestrukturen i Ringsted Kommune bedst

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

VISION OG STRUKTUR FOR DAGTILBUD OG SKOLER

VISION OG STRUKTUR FOR DAGTILBUD OG SKOLER VISION OG STRUKTUR FOR DAGTILBUD OG SKOLER SAMMENDRAG AF RAPPORT BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN - RINGSTED KOMMUNE DET BEDST MULIGE BØRNELIV FOR PENGENE Børne- og Undervisningsudvalget besluttede i oktober

Læs mere

Høringsmateriale til ny skolestruktur i Ringsted Kommune

Høringsmateriale til ny skolestruktur i Ringsted Kommune Høringsmateriale til ny skolestruktur i Ringsted Kommune Indholdsfortegnelse OFFENTLIG HØRING... 3 BAGGRUND... 4 FORSLAG TIL NY SKOLESTRUKTUR... 5 FORMÅL MED NY SKOLESTRUKTUR... 6 INDSATSER I NY SKOLESTRUKTUR...

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 2015-2017 I Aalborg Kommune vil vi have at alle børn og unge trives. Byrådet besluttede den xx. juni 2015 Aalborg Kommunes nye Børne- og Ungepolitik. Politikken gælder byrådsperioden

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen D. 22. oktober 2014, Børne- og ungesekretariatet Baggrund Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2015 at iværksætte en proces med henblik på at

Læs mere

Ringsted hjertet ligger i midten

Ringsted hjertet ligger i midten VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014 Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014: Program Kort om budgetprocessen Forslag til fokus i Budget 2014 Med indlagte drøftelser af hhv. Fælles sprog 0-18 Tegn på kvalitet 0-6 Tegn på succesfuld

Læs mere

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium Ny SFO model 1.2 Kommissorium Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...3 Målgruppe / interessenter...3 Indhold og milepæle...3 Metode...4 Evaluering...4 Succeskriterier...6 Organisering...6 Information...6

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Høringsmateriale Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Side 1/16 Indledning Ny skolestruktur Køge Kommune har med vedtagelse af Budget 2012-15 samt Budgeterklæringens punkt b ønsket at

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Forliget tager udgangspunkt i det forslag, der har været udsendt til høring, de indkomne høringssvar og den indgåede budgetaftale for

Forliget tager udgangspunkt i det forslag, der har været udsendt til høring, de indkomne høringssvar og den indgåede budgetaftale for Hjørring Kommune 23-11-2010 Side 1. Forlig om skolestruktur i Hjørring Kommune Der er indgået forlig om skolestruktur i Hjørring Kommune. Forliget tager udgangspunkt i det forslag, der har været udsendt

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010

Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 1 Skolernes kapacitet Skoleområdet får tildelt midler pr. elev, uanset om der er mange eller få i klasselokalet Hvis vi bevarer det samme høje antal klasser som

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Delrapport 1 Fælles strategi for skoleudvikling Pædagogisk udvikling

Delrapport 1 Fælles strategi for skoleudvikling Pædagogisk udvikling Delrapport 1 Fælles strategi for skoleudvikling 2011-2015 - Pædagogisk udvikling Januar 2011 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Tema 1. Faglighed...5 Tema 2. Digitalisering...7 Tema 3. Inklusion...8 Tema

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

2. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

2. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 2. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere