Revideret kommissorium om ny skolestruktur i Ringsted Kommune April 2011 v.3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revideret kommissorium om ny skolestruktur i Ringsted Kommune April 2011 v.3"

Transkript

1 Skolestruktur 2012 Revideret kommissorium om ny skolestruktur i Ringsted Kommune April 2011 v.3 Børne- og Undervisningsudvalget har igangsat en debat om, hvordan skolestrukturen i Ringsted Kommune bedst understøtter et godt skolevæsen med høj kvalitet. Skolerne udgør rammen om børns hverdag og fremtid. Udvalget ønsker derfor at frigøre midler til bedre kvalitet ved at ændre skolestrukturen. Børne- og Undervisningsudvalget har 28/ vedtaget et kommissorium for den nye skolestruktur med beskrivelse af bl.a. vision, udfordringer og kvalitetsmål. Kommissoriet for den nye skolestruktur har været sendt til skolebestyrelser og MED - udvalg som led i en indsamling af ideer. Kommissoriet og de indkomne høringssvar har været diskuteret på en arbejdsdag i skoleforum, med deltagelse af alle bestyrelserne og medlemmer af Byrådet. På baggrund af idéfasen og debatten på skoleforum har Børne- og Undervisningsudvalget valgt at arbejde videre med en model for skolestrukturen som betyder, at der oprettes en campusskole for alle byens 7. til 10. klasser. Dermed skabes en overbygningsskole med mulighed for høj faglighed, linjer, profiler, holddeling og god brobygning til ungdomsuddannelserne. Samtidig foreslås det at nedlægge tre små skoler og sammenlægge to skoler for at frigøre ressourcer til øget kvalitet på de tilbageværende skoler. Kort skitseret sender Børne- og Undervisningsudvalget følgende forslag i høring: Der oprettes en campusskole for alle elever i klasse i Ringsted Kommune på Sdr. Parkskolen Vetterslev-Høm Skole, Kværkeby Skole og Allindelille Skole lukkes Benløse Skole og Asgårdsskolen samles til én skole på to adresser Udover Campusskolen vil Ringsted dermed få 7 skoler, der indrettes som grundskoler med elever fra klasse. Campusskolens drift og ombygning vil blive inspireret af tankegangen omkring fagcentre fra Lab Top modellen. Denne skolestruktur frigør godt 10 mio. kr. årligt set i forhold til skolernes økonomiske situation i Pengene kan bruges til nogle af de kvalitetsforbedrende indsatser, som fx mere efteruddannelse, flere undervisningstimer m.v. Børne- og Undervisningsudvalget har desuden valgt at ændre tidsplanen for processen, så der træffes en politisk beslutning før sommerferien og dermed før fristen for at anmelde oprettelse af friskoler. Det foreslås i øvrigt, at den nye skolestruktur gennemføres gradvist i løbet af 2012 og

2 I denne beskrivelse præsenteres først tidsplan, baggrund, vision, kvalitetsmål og de indsatser, der skal til for at nå målene. Bortset fra tidsplan er denne del af kommissoriet identisk med det vedtagne kommissorium og det notat, der blev udsendt til skoleforumsmødet den 9. april. Fra side 14 er kommissoriet nyt og beskriver den model for skolestrukturen, som Børne- og Undervisningsudvalget har valgt, at der skal arbejdes videre med. Som bilag til kommissoriet er der vedlagt en række budgetskemaer, der mere detaljeret beskriver både de enkelte forslag til indsatser og skolestrukturmodellen. Kommissoriet her indgår som led i budgethøringen. Efter denne høring skal der politisk tages stilling til, hvordan den fremtidige skolestruktur skal se ud og der skal træffes afgørelse i byrådet om, hvilke skoler, der påtænkes lukket. Herefter vil der følge endnu en høringsrunde, før der træffes en endelig beslutning om den fremtidige skolestruktur. Indhold Mål for processen mod en ny struktur... Tidsplan... Baggrund... Økonomiske perspektiver... Vision for folkeskolen... Byrådets ønsker... Forældre, elever og medarbejderes ønsker... Kvalitetsmål... Hvordan kan målene nås?... Forskning... Indsatser, der styrker den gode skole... Elevernes timetal... Kompetenceudvikling... En skole, der tilgodeser både piger og drenges behov... Fysiske rammer... Undervisningsassistenter / to-lærerordning i de mindste klasser... IT let adgang til information og kommunikation... Lokalt råderum... Den fremtidige skolestruktur en campusskole og færre skoler... A) Beskrivelse af de elementer fra Land og By, der anvendes... b) Beskrivelse af Land og By kombineret med en Campusskole... Styrker ved en overbygningsskole... Opmærksomhedspunkter ved campus-modellen... C) Beskrivelse af, hvordan der hentes indholdsmæssig inspiration fra Lab Top - modellen... Implementering af den nye skolestruktur... Herudover er vedlagt en række budgetbilag, som uddyber de enkelte forslag både til skolestruktur og til indsatser, der styrker 2

3 den gode skole. Bilagene bruger den skabelon, som anvendes i budgethøringen. 3

4 Mål for processen mod en ny struktur Det er målet med ændringen af skolestrukturen, at skolevæsnet inden for den økonomiske ramme, får råd til at indfri kvalitetsmålene for skoletilbuddet i Ringsted. En ændret skolestruktur som også kan betyde lukning eller sammenlægning af skoler skal kort sagt give en robust økonomi, styrke fagligheden og give rum til prioriteringer. Processen skal inddrage områdets interessenter og resultatet skal kunne indfases fra august Tidsplan Børne og Undervisningsud valget (ekstraordinært møde) Børne- og Undervisningsud valget Drøftelse om det videre arbejde med strukturmodeller Udpegning af indsatser og mulige strukturændringer til videre bearbejdning i budgetprocessen Maj Økonomiudvalget Budgetproces Maj Bestyrelser og MED udvalg Sidste frist for budgethøringssv ar Juni Børne og Undervisningsud valget Første høring om budget 2012 og herunder forslaget til ny skolestruktur. Bestyrelser og MED - udvalg Indstiller til Byrådet, hvilke skoler, der påtænkes nedlagt eller sammenlagt Juni Økonomiudvalget Indstilling til Byrådets beslutning om hvilke skoler, der påtænkes nedlagt eller sammenlagt Juni 2011 Byrådet Forvaltningen Træffer beslutning om hvilke skoler, der påtænkes nedlagt eller sammenlagt Sender information om beslutningen til alle interessenter omkring 4

5 August 2011 Septem ber 2011 Sep. / Nov. skolerne i RK. Forvaltningen Udarbejdelse af høringsmateriale vedr. skolestruktur Børne og Undervisningsud valget / Byrådet Bestyrelser og MED udvalg Udsendelse af høringsmateriale vedr. Forslag til struktur og indsatser til bestyrelser og MED - udvalg 8 ugers høringsperiode og 4 ugers granskning Oktober Byrådet Budgetvedtagelse Ultimo okt. Decemb er 2011 Decemb er Bestyrelser og MED udvalg Børne og Undervisningsud valget Sidste frist for høringsindlæg Indstilling af beslutning om ny struktur og indsatser Byråd Beslutning om ny struktur og indsatser Forvaltning og skoler Projekt implementering af ny struktur og indsatser sættes i gang, bl.a. gennem involvering af interessenter. Baggrund Der er opnået gode resultater i Ringsted Kommunes skoler og alle medarbejdere yder dagligt en stor indsats for at give kommunens borgere det bedst mulige skoletilbud. Et af de mere markante resultater er, at Ringsted Kommune allerede nu lever op til regeringens 2020 målsætning om, at 97 % af børnene skal inkluderes i det almene undervisningstilbud. Et andet markant resultat er forbedringen af elevernes læsefærdigheder. Nedenstående udfordringer er derfor ikke en kritik af den indsats, der gøres allerede. Det er en række organisatoriske udfordringer, som kræver en reaktion, hvis Ringsted Kommune skal leve op til sin målsætning om at være en god uddannelseskommune. Specifikt er kommunens skoletilbud presset af at: Skoleområdet akkumulerer årligt underskud på driften Hver enkelt skole overskrider det tildelte budget og skolelederne konstaterer, at skolernes økonomi er under pres og den økonomiske situation er uholdbar Utidssvarende fysiske rammer (set på baggrund af den såkaldte Friis & Moltkeplan) begrænser elevernes læring inde og ude 5

6 En dårligt fungerende IT platform skaber unødige forhindringer for let adgang til information og kommunikation Der er et stort behov for efteruddannelse af lærerne Elevernes faglige udbytte af skolernes undervisning ikke er godt sammenlignet med resten af Danmark. (Jf. resultaterne af de nationale test og læseundersøgelserne) 77 % af en årgang i Ringsted gennemfører en ungdomsuddannelse regeringens mål er 95 % i 2015 Byrådet har besluttet at der skal ske en forbedring med 3 % point årligt En relativ stor andel af lærerpersonalet skal udskiftes pga. af pensioneringer i de kommende år. Dette fordrer et attraktivt skolevæsen for at kunne tiltrække nye. Der er forskel på piger og drenges udbytte af og trivsel i skolen. Dette ses bl.a. i mange drenges udfordrende adfærd og manglende lyst til skolegang, samt at forholdsvis færre drenge end piger gennemfører en ungdomsuddannelse En forholdsvis stor andel af eleverne udtrykker dårlig trivsel og, at de generes af larm og/eller mobning. Økonomiske perspektiver Skolevæsenet i Ringsted Kommune står overfor nogle markante økonomiske udfordringer i de kommende år. Der er behov for at frigøre ressourcer, dels til at opfylde de økonomiske udfordringer, dels økonomi, der tillader en egentlig kvalitetsudvikling af skolen og børnenes undervisning. En meget grundig gennemgang af udviklingen af skolernes økonomi gennem de seneste år, herunder efterprøvning af de gennemførte pris og lønfremskrivninger, efterlader nedenstående mangler i den grundliggende driftsøkonomi. De økonomiske mangler består af følgende poster: - Kr. 3,9 mio. kr. pr. år, såfremt det besluttes at genindføre minimumsgarantien. - Kr. 3,2 mio. kr. pr. år, såfremt det besluttes, at skolerne skal afdrage gæld svarende til 2% af deres budget. - Kr. 0,6 mio. kr. pr. år pga. øgede pensionsudgifter. Kommunens økonomiske situation giver ikke mulighed for at tilføre ressourcer af væsentligt omfang til skolevæsenet. Der imod er det muligt gennem ændringer af skolevæsenets struktur, at frigøre økonomi til både at imødekomme udfordringerne og til at kvalitetsudvikle børnenes skole. Vedr. afdrag på skolers gæld er en midlertidig foreteelse. Den samlede størrelse er endvidere afhængig af, hvor meget skoler afdrager i 2011, samt af om der nedlægges skoler i Desuden hører det med til billedet af skolernes økonomi, at der netop er indgået en ny aftale om lærernes arbejdstid. Denne aftale betyder, at der frigives ressourcer på skoleområdet svarende til 4,8 mio. kr. årligt. Det er aftalt, at denne ressource skal blive på skoleområdet. Det er aftalt, at anvendelsen af den frigjorte ressource i skoleåret skal drøftes mellem TR og skolelederen. Aftalen skal genforhandles i 2012 og her kan der tages højde for Byrådets ønsker til indsatsen i skolerne. De 4,8 mio. kr. kan 6

7 således anvendes til enten øget lokalt råderum som i nuværende skoleår eller til finansiering af nogle af de kvalitetsforbedrende indsatser, som fx øget timetal og kompetenceudvikling, som beskrives senere i papiret. Det kan vise sig nødvendigt, at revidere den nuværende tildelingsmodel for ressourcer til den enkelte skole. Dette vil blive analyseret i perioden frem til 2013 Vision for folkeskolen Byrådets ønsker I Ringsted vil vi uddannelse og udvikling. Vi er ambitiøse, vi udfordrer og udvikler, og vi vil forbedre os hele tiden. Derfor lægger vi vægt på, at børnenes menneskelige og faglige udvikling begynder tidligt og stimuleres i inspirerende læringsmiljøer og med moderne teknologi. De unge i Ringsted får en solid uddannelsesmæssig ballast, der giver en naturlig lyst til at lære mere resten af livet. Uddannelseskommunen Ringsted: Her bliver man klog af at vokse op Det vil vi blive ved, at: ---- Skabe professionelle, velfungerende og ambitiøse dagtilbud og skoler med særligt fokus på gode fysiske rammer, almen dannelse og høj faglighed i institutioner og skoler Udvikle og uddanne vores børn på baggrund af den nyeste viden om udvikling, læring og trivsel og med brug af moderne teknologi Skabe en fleksibel hverdag i kreative og sprudlende miljøer for børn, pædagoger og lærere Holde et særligt fokus på børn og unge i overgangen mellem dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse Byrådet ønsker, at alle børn og unge i Ringsted Kommune får de bedst mulige opvækstvilkår og udviklingsmuligheder. Målet er, at børnene og de unge udvikler sig til livsduelige voksne, der efter bedste evne kan tage vare på sig selv og bidrage til de fællesskaber, de er en del af. Uddannelse og dannelse har lige stor betydning for børnene og de unges muligheder. Uddannelse skal gøre børnene og de unge kompetente til at klare sig i uddannelsessystemet og arbejdslivet. Dannelse skal gøre børnene og de unge i stand til at klare sig i tilværelsen som helhed og give dem indsigt og mod til at træffe personlige valg ud fra en sund dømmekraft. Uddannelsen og dannelsen skal foregå i et trygt miljø, hvor alle anerkendes for deres forskellige ressourcer, og hvor alle møder alsidige udfordringer, som de hver især kan profitere af. Forældre, elever og medarbejderes ønsker I forbindelse med strukturdebatten blev der i vinteren 2008 holdt en række møder med skolens interessenter, hvor de skulle angive indholdet i den gode skole. I kort oversigtsform er konklusionen på møderne, at den gode skole kendes ved at: 7

8 Børnene og de unge oplever medbestemmelse og frihed til et aktivt liv i og uden for skolen. Børnene lærer noget, de har alle et stort udbytte af aktiviteter og undervisning. Børnene møder alsidige læringsformer og stor variation i aktiviteter og undervisning Børnene trives i en rar atmosfære, hvor der ikke er mobning og hvor der er tilstrækkelig omsorg for den enkeltes ve og vel. Skole prioriterer Ikke kun boglige områder, men også fysiske aktiviteter, kreativitet og sundhed Der er fleksible åbningstider og en bred variation af institutionstyper og -størrelser Kommunens skoler kan bruges til læring i alle aldre Bygninger er æstetiske, velholdte og lever op til en tidssvarende standard for gode og udfordrende læringsmiljøer Medarbejderne er veluddannede og kan arbejde med udvikling i faglige fællesskaber indenfor og på tværs af de enkelte skoler. Der holdes fokus på målgruppen (børn, unge og deres familier) frem for organisation, vane og traditioner. Der er et ledelsesrum for den enkelte leder. Der er et intensivt samarbejde med omverdenen, både den nære lokale og den fjerne globale. 8

9 Kvalitetsmål På baggrund af ovenstående visioner sætter Børne- og Undervisningsudvalget følgende kvalitetsmål for forbedringen af kommunens skolevæsen: 95 % af en ungdomsårgang gennemfører i 2015 en ungdomsuddannelse elevernes faglige udbytte af undervisningen i alle fag (målt ved afgangsprøverne) skal hæves til at ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark det musisk-kreative perspektiv slår igennem på alle skoler elevernes læsefærdigheder skal ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark. elevernes trivsel i skolerne er høj alle elever oplever sig som socialt og fagligt inkluderet i skolens fællesskab skolens leder skal opleve at have økonomisk og personalemæssigt råderum til at udøve ledelse i medarbejderne skal opleve at kunne magte både den sociale og den faglige del af den pædagogiske opgave, samt samarbejdet med hjemmene og kollegerne Hvordan kan målene nås? Forskning Under den første del af strukturdebatten var det forvaltningens erfaring, at det ikke er muligt entydigt at pege på, at en bestemt skolestruktur rent fagligt giver bedre muligheder for at indfri de opstillede forventninger til skolen. De forskellige skolestrukturer giver dog forskellige økonomiske rammer for at gennemføre de tiltag, som kan give en bedre skole. Der er således en række tiltag, som forskningen peger hen til, er af betydning for elevernes faglige og sociale udbytte af skolen. Indsatser, der styrker den gode skole På baggrund af forskning og erfaring kan forvaltningen pege på nedenstående indsatser til at understøtte realisering af målene. I løbet af strukturprocessen vil forvaltningen beregne de estimerede udgifter til de nævnte forbedringstiltag. Der kan ligeledes forventes at fremkomme flere forslag på baggrund af input fra forældrebestyrelser, skoleledere, medarbejdere og andre. I det efterfølgende nævnes en lang række meget forskellige elementer, der kan vælges imellem, som værktøjer til at udvikle og kvalitetsforbedre børnenes skole og undervisning. Fælles for dem alle er, at de kan indgå i en prioritering af indsatser. På skoleforums møde den 9. april 2011 indgik en drøftelse af indsatserne. Elevernes timetal Hovedparten af eleverne får i dag folkeskolelovens mindste timetal. Folkeskoleloven anbefaler et såkaldt vejledende timetal. Det er med baggrund i dette timetal at de faglige mål for elevernes undervisning er formuleret. 9

10 Eleverne i skolen har i dag væsentligt færre timer end for ti år siden samtidig med at kravene til deres læringsudbytte er øget / gjort mere specifikt. Ved at hæve elevernes timetal får de mere tid sammen med læreren i de enkelte fag. Erfaringer med ekstra tid i dansk for at forbedre børns læsning viser imidlertid, at det ikke er nok blot at hæve timetallet. Det er også nødvendigt at ændre undervisningens indhold og metode. Undervisningsmetoderne skal gøres alsidige og tilgodese børns forskellige måder at lære på. Hvis timetallet hæves til det vejledende fra minimumstimetallet vil det betyde at en elevs samlede undervisningstid fra børnehaveklasse til niende klasse øges med 510 klokketimer. Skolens undervisningstimetal kan med stor effekt øges på andre områder, fx ved at give tid til holddannelse, læseløft, matematikløft og andre særlige indsatser. Omkostninger: Hvis en forøgelse af timetallet skal have en mærkbar effekt på elevernes udbytte, skal indsatsen også bestå af efteruddannelse til lærerne, så de kan undervise på en måde, der også imødekommer andre måder at lære på, fx gennem mere kropsligt betonede undervisningsformer. Derfor skal denne indsats ses i sammenhæng med indsatserne omkring alsidige undervisningsformer. En grov kalkulation af omkostningerne er, at der i dag er 169 klasser på de 12 skoler i kommunen. Forskellen på minimumstimetal og vejledende timetal er for én klasse i gennemsnit 56 klokketimer årligt. Med det nuværende antal klasser vil det anslået koste ca. 5 mio. kr. at indføre vejledende timetal i alle fag, på alle årgange. Man kan eventuelt vælge kun at øge timetallet på visse årgange eller i visse fag. Beløbet vil reduceres hvis / når der etableres færre klasser i forbindelse med en ændret skolestruktur. Kompetenceudvikling Det er af meget stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen, om læreren er over sit stof. Ved at have et fagligt overskud, kende sit fags metoder og kendetegn (fagdidaktikken) har læreren mange flere muligheder for at undervisningsdifferentiere og imødekomme den enkelte elevs bidrag til og udbytte af undervisningen. For mange lærere er der store udfordringer forbundet med at tage hånd om relationsarbejdet blandt børnene. Mange efterlyser opkvalificering i dette. På samme måde er det et stort ønske at kunne få lært andre måder at lede elevernes læring på end traditionel tavle - klasseundervisning. Ifølge kvalitetsrapporten fra bliver størstedelen af undervisningen varetaget af enten linjefagsuddannet personale eller af lærere, der har opnået en vis erfaring i faget. Til trods for dette vurderer forvaltningen, at der er et stort behov for efteruddannelse, sådan at det bliver muligt for lærerne at knytte den faglige progression sammen med alsidige metoder, relationsarbejde og ledelse af børnenes læring. Ligeledes er der behov for at fortsætte med at uddanne vejledere, som kan give den nødvendige faglige sparring på den enkelte skole. Ringsted har 10

11 således gode erfaringer med at få løftet det faglige niveau i læsning gennem uddannelse og brug af læsevejledere. På de mindste klassetrin læser børn i Ringsted nu bedre end landsgennemsnittet. Der er behov for lignende tiltag i andre fag, som fx matematik. Omkostninger: Folkeskolens Rejsehold anbefaler, at 3 til 5 % af lønrammen afsættes til efteruddannelse. Dette svarer til, at der afsættes en ramme til efteruddannelse er i Ringsted Kommune på mellem 4,2 mio. til 7,0 mio. kroner årligt. Omkostninger er dog helt afhængige af, hvilket ambitionsniveau, der anlægges. I dag bruges der kun begrænsede midler på efteruddannelse. Dermed ville også en ramme til yderligere efteruddannelse på fx 2 mio. kr. give et kvalitetsløft. En skole, der tilgodeser både piger og drenges behov Som nævnt er der behov for at udvikle skolen, så undervisningen og dagens indretning i højere grad tilgodeser drengenes behov. Skal der i drengenes perspektiv ske en forbedring af skoletilbuddet i form af fx mere fysisk aktivitet, brobygning til virksomheder, læring i det fri, tilrettelæggelse af undervisningen ud fra mange måder at lære på, skal der afsættes midler til at efteruddanne lærerne og gennemføre de nødvendige udviklingsprojekter. I det hele taget kræver det udvikling af undervisningen, at tilrettelægge og gennemføre alsidige læringsforløb, der også giver et udbytte for rørige drenge og piger, der har behov for at have hele kroppen med i læreprocessen Omkostninger: Hvis der skal ske en ændring af skolernes undervisningsformer og skoledagens indretning, som i højere grad tilgodese de elever, som lærer med hele kroppen. kræver det en udvikling af lærernes kompetence, så de kan formidle faget på andre måder til gavn for alle børn. Indsatsen bør bestå af lige dele efteruddannelse og udvikling på den enkelte skole. Indsatsen kan i øvrigt ske på flere forskellige måder og nogle bud på konstruktive indsatser, der kan prioriteres blandt kunne være: Uddannelse af Matematik- og Danskvejledere på alle skoler (PD niveau = 1 års fuldtidsstudie = 60 ECTS point): Kursusafgift + vikardækning = ca. kr. 4 mio. Udviklingsprojekt på 2 særligt interesserede skoler: Eksempelvis tre ugers kursus i mange måder at lære på til alle lærere. Samt herefter tid til udviklingsarbejdet, svarende til 2 ugers arbejdstid pr. lærer. Dette ville give en udgifter ca. 4,5 mio. kr. 11

12 Fysiske rammer Skolernes faglokaler er blevet forbedret enten som følge af Friis & Moltkeplanen, nødvendige indgreb som fx skimmelsvamp renovering eller tilskud fra naturfagspuljen. Langt den største del af undervisningen foregår dog stadig i almindelige, traditionelle klasselokaler, som ikke er særlig velegnet indrettet til mange forskellige fag, med hver sit særpræg og krav til indretning. Eksempler fra ind- og udland viser, at lokalets indretning kan regnes som stærkt motiverende og har en direkte betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Alsidig, moderne undervisning forudsætter også en variation og fleksibilitet i de fysiske rammer. Yderligere kan det bemærkes at valg af skolemodeller (f. eks. Campus ) kan medføre særlige behov for bygningstilpasninger. Lokalets indretning har også en stor socialiserende betydning. Fra hjerneforskningen ved man at æstetiske læringsmiljøer har en positiv betydning for indlæringen og pragmatisk viser det sig, at velholdte og smukke omgivelser inspirerer mindre til hærværk, vold og rå omgangsform. Fra Dansk Center For Undervisningsmiljø ved man også at udendørs læringsmiljøer der tilgodeser dels fagene, dels børns behov for fysisk aktivitet har en gunstig indflydelse på læringsudbyttet. Omkostninger: De økonomiske omkostninger ved forbedringer af de fysiske rammer vil være helt afhængigt af, hvilket ambitionsniveau, man sætter. Det anbefales, at der afsættes en beløbsramme til forbedring af skolernes indretning sammen med en prioritering af indsatsen og derefter se, hvor langt man kommer for pengene. Det er først muligt at lave et konkret overslag, på hvad der skal opnås, når der foreligger en nærmere analyse af de berørte bygningers stand og Friis & Moltke planens konsekvenser. Flere af punkterne i planen er således allerede gennemført. Den anvendte analyse har en del år på bagen, så det bør overvejes at gennemføre en fornyet kapacitets og kvalitetsanalyse af skolebygningerne. På det foreliggende grundlag kan vi groft skønne, at de samlede udgifter til opdatering af skolebygningsmassen over en årrække vil beløbe sig til 100 mio. kr. Undervisningsassistenter / to-lærerordning i de mindste klasser Finland har i en årrække benyttet sig af undervisningsassistenter, hvilket beskrives som én af faktorerne, der kan forklare landets gode resultater i PISA undersøgelserne. I Finland udløser 100 elever en undervisningsassistent på fuld tid. Derudover kan der sættes ekstra assistenter ind i særligt krævende situationer eller som støtte til en særligt krævende elev. Undervisningsassistentordningen indebærer, at lærerne kan koncentrere sig om at gennemføre undervisningen, mens assistenten kan give den særlige 12

13 opmærksomhed, hvor der er behov. Undervisningsassistenten kan også yde lektiehjælp i undervisningen eller SFOen. Mange af de børn, der klarer sig dårligt i den danske folkeskole, og som efterfølgende har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, kommer fra familier, som ikke altid kan give deres børn den fornødne støtte til at klare skolegang og lektier. Samtidig er der flere elever, der forstyrrer undervisningen. Nyborg Kommune har i skoleåret gennemført et pædagogisk udviklingsarbejde med undervisningsassistenter. De foreløbige erfaringer er gode. Både elever og lærere oplever mange forskellige fordele ved ordningen. Omkostninger: Omkostninger ved at indføre undervisningsassistenter vil afhænge af, hvor mange undervisningsassistenter, der indføres - herunder i hvor mange klassetrin, der indføres undervisningsassistenter. Hvis der fx indføres en undervisningsassistent pr. 100 elever, som i Finland, vil dette koste 1,3 mio. kr. pr. årgang eller knap 4 mio. kr. hvis dette indføres i de tre mindste klasser. Hvis der indføres en undervisningsassistent pr. 50 elever vil dette koste 2,6 mio. kr. pr. årgang. IT let adgang til information og kommunikation En lang række rapporter og politiske dokumenter kobler fremtidssikringen af Folkeskolen, digitale læremidler og anvendelsen af IT i skolen sammen. Fx anbefalede skolens Rejsehold i foråret 2010: Evnen til at bruge en pc, it-redskaber og nye elektroniske medier skal have en langt mere central rolle i skolen, end den har i dag. Når eleverne forlader skolen, efterspørger ingen, hvilke konkrete erfaringer de har med passer, lineal og viskelæder. Det er de it-baserede færdigheder, der er interessante nu og fremover. Dertil kommer, at mange elever anvender de sociale medier som en naturlig del af deres fritidsliv. Disse elever kan motiveres, ved at indlæringen sker via denne type medier. Og senest har regeringen i sit udspil til en bedre folkeskole et selvstændigt indsatsområde om anvendelse af IT i folkeskolen. I udspillet hedder det bl.a.: Fremtidens folkeskole vil være baseret på it og viden. Men selv om udviklingen er i gang på mange skoler, er vi ikke gode nok til at bruge it i undervisningen. Vi skal allerede nu tage forskud på den dag, hvor det er lige så almindeligt at have sin egen bærbare pc eller notebook i skoletasken, som det i dag er at have en lommeregner og et pennalhus. a) Infrastrukturen, forudsætningen for at tingene virker Adgang til informationer af kvalitet, sociale medier og læring ved hjælp af IT kræver en velfungerende grundopsætning eller IT platform på skolerne. Skoleledergruppen har i samarbejde med IT afdelingen fået foretaget en 13

14 tilbundsgående analyse og der foreligger en plan for, hvordan skolernes IT platform kan udbygges til at honorere kravene. I analysen indgår ikke læremidler, men derimod anskaffelse, opsætning og vedligeholdelse af alt det nødvendige udstyr som er gemt i væggene og som giver trådløs adgang for alle overalt. Rapporten tager udgangspunkt i moderne undervisningsformer, der bl.a. indebærer at eleverne får mulighed for at bruge deres eget udstyr på lige fod med det, som skolerne selv anskaffer. b) Digitale læremidler, de medier og værktøjer eleverne bruger Eleverne skal i højere grad sættes i stand til at deltage frem for at modtage, så de derigennem kan udvikle sig som aktive medborgere. Digitaliseringen vil kunne bidrage til, at skolelivet og skoleaktiviteterne ikke er bundet til det konkrete klasseværelse og et stramt fastlagt tidsforløb 1 Folkeskolens læremidler er under hurtig udvikling. Der anvendes og tilbydes i stigende grad læremidler, som ikke er bøger, men som på en eller anden måde foreligger digitalt i form af fx e-bøger, onlinematerialer, nationale og globale databaser, såkaldte multimodale tekster, der kombinerer mobiltelefoni, ipods, film, tekster, internet osv. Som en del af læremidlerne er også udstyr der understøtter moderne, projektorienterede arbejdsformer, fx interaktive tavler, virtuelle mødefaciliteter etc. Det er erfaringen, at anskaffelse af udstyr i sig selv ikke giver en forbedring. Som eksempel kan nævnes en større skole ved København, der fik statstilskud til at opsætte interaktive tavler i alle klasseværelser. Fem år efter opsætningen blev tavlerne stadig brugt som almindelige kridttavler blot tilsat strøm. Skal den nødvendige investering i IT læremidler bære frugt og styrke elevernes udbytte af undervisningen er det derfor nødvendigt at kombinere anskaffelsen med undervisning af lærerne i de anderledes undervisningsformer, som er forbundne med udstyret. Omkostninger: Omkostningerne er nævnt i prioriteret rækkefølge. a) Infrastrukturen: 1) Opgradering af IT-infrastruktur: 9.8 mio. kr. En samlet investering der sikrer at alle 12 folkeskoler i Ringsted, har samme tidssvarende standard. Opgraderingen af infrastrukturen vil gøre det muligt, at samtlige lærere og elever kan få adgang til netværk og IT-services på lige vilkår, mens de opholder sig på skolerne. Denne investering er fundamentet for at de resterende investeringer kan give mening. 2) VDI: 7 mio. kr. (for etablering og 4 års drift) VDI er en teknologi, hvor en computers normale programmer og services, lægges på en central server. Selve pc ens regnekraft og hukommelse ligger på denne server. Programmerne pakkes så virtuelt og sendes til den pågældendes pc. 1 Undervisningsministeriets faghæfte nr. 48: IT og mediekompetencer i Folkeskolen (2009) 14

15 Ved at benytte denne teknologi, er man uafhængig af hvilken type terminal eller pc som brugeren har. Det kan være en 8 år gammel bærbar pc, eller en helt ny Ipad. Programmerne vil afvikles ens. Ved at lave denne investering, vil det ikke være nødvendigt at udskifte skolernes pc er i samme takt som nu, samtidig vil alle elever og lærere kunne benytte egne terminaler og pc er uden problemer også hjemmefra. Denne investering vil være nødvendig, hvis alle elever skal have en reel mulighed for at medbringe eget IT-udstyr i skolen. 3) Drift af VDI og Netværk: 0,6 mio. kr. årligt. Opgradering af netværk og indførelse af VDI kræver specialviden. Denne viden kan købes af private IT-konsulenthuse. Prisestimatet vil da være ca. 1.6 mio. kr. årligt. Ved at ansætte denne kompetence i kommune, kan viden holdes og opbygges internt. Ringsted Kommunes IT-afdeling råder i dag kun i meget begrænset omfang over kompetencer inden for VDI. 4) 3G adgang: 2.8 mio. kr. årligt (for 4300 brugere). 3G er en mobil baseret teknologi som benyttes i bl.a. PDA er og mobiltelefoner til dataopkobling. Denne teknologi er nu så udbygget, at man kan arbejde fornuftigt på en PC ved hjælp af denne teknologi. Løsningen giver adgang fra hvor man ønsker dette 24 timer i døgnet. BEMÆRK: Teknologien er ikke udbygget så gennemført, at det ville være realistisk at samtlige (4300) 3G nøgler vil kunne bruges samtidig. Som dækningen er i Ringsted Kommune, så vil det være realistisk med % samtidige brugere. b) Digitale læremidler: 1) Efteruddannelse af lærere: 6,5 mio. kr. Efteruddannelse af alle lærere med specielt tilrettelagte praksis orienterede workshops tilpasset udstyr, læremidler og henholdsvis indskoling, mellemtrin, overbygning samt pædagogiske oplæg omkring IT læringspotentialer m.m. (2 uger / 74 timer sammenlagt pr. lærer) 2) Efteruddannelse af IT-vejledere på skolerne: 0,7 mio. kr. Uddannelse af 1 Pædagogisk IT-vejleder på alle skoler (3 PD moduler i alt 18 uger) 3) Mobil projektor og bærbar til alle undervisningslokaler: 2.2 mio. kr. Det forudsættes, at der er behov for en bærbar pc og en bærbar projektor i 200 klasselokaler i Ringsted Kommune. Sættene vil være små og mobile og give stor fleksibilitet, men vil ikke have specielle egenskaber (som f.eks. elektroniske tavler). 4) Tablet pc til alle elever og lærere: 24,2 mio. kr. Forslaget er stillet som 2,2 mio. kr. pr. årgang. Der er ikke taget stilling til i hvilken grad og takt terminalerne skal uddeles til elever og lærere. Prisen vil formodentlig kunne sænkes 10%-30% ved et udbud. 15

16 Lokalt råderum I takt med at skolernes ressourcer er blevet mindre og mindre er mulighederne for at bestyrelser og ledelse lokalt kan foretage prioriteringer blevet mindsket. I øjeblikket er ledernes rolle i for stor grad at sammenligne med en bogholders, der skal få kassen til at stemme; men som ikke kan sætte eget præg på aktiviteterne ud fra lokale ønsker og behov. Det er en forudsætning for god, strategisk ledelse, at der findes et ressourcemæssigt rum, som prioriteringerne kan ske i. På den måde får elevernes forældre også større indflydelse på skolen med den betydning det har for indstilling til skolen og dermed elevens motivation. Omkostninger: De økonomiske omkostninger ved at indføre et øget lokalt råderum vil være helt afhængigt af, hvor meget man ønsker at øge råderummet. Det ligger i definitionen, at det vil være lokalt bestemt, hvad et øget råderum skulle bruges til. Derfor kan det ikke beregnes, hvad et øget lokalt råderum koster. Dette vil afhænge af, hvordan man ønsker at prioritere dette Forvaltningen har interviewet en gruppe skoleledere om, hvad et øget lokalt råderum eventuelt skulle bruges til. Svarene på spørgsmålet ligger især inden for to temaer: 1) Indsatser som afhjælper en uheldig situation i en klasse eller hos en elev. Skolelederen tager både i sin planlægning af årets aktiviteter og i den daglige drift forskellige hensyn på baggrund af de aktuelle børn og klasser, som er på skolen. Denne lokale tilpasning af skoletilbuddet er typisk: - Støtte i klassen - Ekstra undervisningstimer i et fag, fx dansk, hvis læseindsatsen kræver det - Lektiehjælp - Særlige ordninger for en mindre gruppe af elever (satellitklasse) AKT indsatser og hjælp til at en klasse kommer til at fungere socialt 2) Indsatser, der styrker skolens særlige profil. Skoleleder og bestyrelse prioriterer skolens særlige kendetegn. Dette understøtter skolelederen i form af: - Målrettet kursusaktivitet - Liniefagskvalificering - Ture ud af huset / ekskursioner / lejrskoler - Styrkelse af aktuelle fags timetal, fx musik eller naturfag - Deltagelse i ekstra arrangementer, fx skolesport - Styrkelse af skolebiblioteksindsatsen - Bidrag til udstyr og materialer ved bygningsrenovering Tværgående skoleaktiviteter, fx teater eller musikarrangementer 16

17 Skolelederne har nævnte, at der fx kunne afsættes kr. pr. elev pr. år. Dette ville give en samlet udgift på ca. 8,75 mio. kr. årligt. Hvis der fx afsættes kr. pr. elev, giver dette en samlet udgift på ca. 3,5 mio. kr. årligt Den fremtidige skolestruktur en campusskole og færre skoler At vælge en ny skolestruktur er selvsagt et både stort, kompliceret og ansvarsfuldt valg. Samtidig er det også en fantastisk mulighed i arbejdet med at sikre gode udviklingsmuligheder for alle børn. Børne- og undervisningsudvalget har forsøgt at lytte til de mange input, der er kommet i processen og på den baggrund vælge en model, der både bibringer Ringsted skolevæsen nye muligheder og frigør et økonomisk råderum. Det økonomiske råderum er centralt, fordi det skal bruges til nogle af de mange gode ønsker til kvalitetsforbedringer, der er et væsentligt grundlag for det vigtige arbejde, der foregår i kommunens skoler hver eneste dag. Målet er at Ringsteds skolevæsen også fremover er i stand til at tilbyde børn en skolegang, hvor de trives i hverdagen og som gør dem bedst muligt rustet til at tage en ungdomsuddannelse. Børne- og Undervisningsudvalget har på den baggrund den 14/ lagt sig fast på en model for en fremtidig skolestruktur, og har bedt forvaltningen beskrive en model, hvor modellen Land og By kombineres med Campustanken og indholdsmæssige elementer fra Lab Top modellen. Konkret har udvalget ønsket, at der gennemføres en høring omkring følgende strukturmodel: Der oprettes en campusskole for alle elever i klasse i Ringsted Kommune på Sdr. Parkskolen Vetterslev-Høm skole, Kværkeby skole og Allindelille skole lukkes Benløse skole og Asgårdsskolen samles til en skole på to adresser Udover Campusskolen vil Ringsted dermed få 7 skoler, der indrettes som grundskoler med elever fra klasse. Campusskolens drift og ombygning skal være inspireret af tankegangen omkring fagcentre fra Lab Top modellen. Denne skolestruktur frigør godt 10 mio. kr. årligt, der kan bruges til nogle af de kvalitetsforbedrende indsatser, som fx mere efteruddannelse, flere undervisningstimer m.v. På baggrund af udvalgets ønsker og drøftelser, har forvaltningen udarbejdet en konkretisering af, hvordan sådan en skolestruktur kan se ud. I nedenstående afsnit A), B) og C) konkretiseres det, hvordan de forskellige elementer har fået indflydelse på det samlede forslag. Desuden er økonomi m.v. som tidligere nævnt uddybet i det vedlagte bilag. 17

18 A) Beskrivelse af de elementer fra Land og By, der anvendes Land og By modellen bygger på et princip om, at der skal tages hensyn til ønsket om, at der også skal findes skoler i kommunens landområder. I denne model skaffes der et økonomisk råderum ved at nedlægge et antal skoler og det er denne del af modellen Børne- og Undervisningsudvalget ønsker, at der arbejdes videre med. Udvalget har ønsket en konkretisering af, hvilket økonomisk råderum, der kan tilvejebringes ved at nedlægge Kværkeby Skole, Vetterslev-Høm Skole og Allindelille Skole samt sammenlægge Benløse / Asgård til én skole med ét skoledistrikt. Der er lagt vægt på, at der bør nedlægges de små skoler, hvor der er kortest afstand til de nærliggende skoler. På den baggrund peges der på lukning af Kværkeby og Vetterslev-Høm. Udvalget har samtidig ønsket, at der kun foretages tre skolelukninger, således at der stadig bevares flere skoler på landet i Ringsted Kommune. Udvalget ønsker derfor, at Kildeskolen ikke lukkes og har bl.a. lagt vægt på, at Kildeskolen, den af de mindste skoler, der i forhold til antallet af fødte børn, har den mest positive prognose for elevtallet i de kommende år. Samtidig er det hensigtsmæssigt, at der, når både Allindelille Skole og Vetterslev-Høm Skole lukkes, bevares en landskole i kommunens vestlige del. Forudsætningerne i beregningerne er, at: - de nedlagte skolers bygninger sælges og ikke længere indgår i kommunale aktiviteter, dette gælder også fritidsaktiviteter i bygningerne. Fritidsbrugerne må anvises andre kommunale lokaler til deres aktiviteter. - skolernes nuværende elever overføres ikke samlet, da dette vil reducere det økonomiske råderum, der skabes ved en lukning. Eleverne overføres til øvrige skoler i henhold til nedenstående: Allindelille Skoles elever fordeles mellem Søholmskolen og Benløse / Asgård Skole. Kværkeby Skoles elever fordeles mellem Vigersted Skole og Nordbakkeskolen. Vetterslev - Høm Skoles elever overføres ved nedlæggelsen til Dagmarskolen, Valdemarskolen og Nordbakkeskolen. - der etableres nye skoledistrikter ved de berørte skoler. De nye skoledistrikter fastlægges inden næste høringsrunde, da dette kræver en meget præcis analyse. Skoledistrikterne vil blive dannet med hensyntagen dels til, at eleverne får så kort afstand som muligt mellem skole og hjem dels til, at opnå en optimal klassedannelse og dermed god driftsøkonomi. - klassedannelsen på de modtagende skoler gennemføres efter tilførsel af flere elever - der kan opnås en gennemsnitlig klassekvotient for de berørte årgange på ca der er modregnet for øgede udgifter til elevbefordring 18

19 - der vil forsat blive drevet børnehave i hidtidige lokaler i Allindelille og i Kværkeby. - Der forudsættes en besparelse på ledelse og administration ved sammenlægningen af Benløse og Asgårdskolen. For den nye sammenlagte skole forventes det således, at der skal være en overordnet leder, en afdelingsleder på begge fysiske enheder samt, at der fortsat vil være en afdelingsleder for centerklasserækken på Asgård. - det er en nødvendig forudsætning, at klasseoptimeringen udløser en mindretildeling pr. elev. Dette bevirker, at alle skoler påvirkes af effektiviseringen, gennem lavere tildeling af penge pr. elev. Når disse vilkår er opfyldt kan det forventes, at der frigøres økonomi på 9,1 mio. kr., når de tre anførte skoler er nedlagt, sammenlægning af Asgård og Benløse er gennemført og alle virkninger af modellen er fuldt implementerede. Det skal bemærkes, at beløbet er regnet i forhold til skolernes økonomiske situation her i 2011 før udfasningen af minimumsgarantien. Disse midler kan naturligvis ikke spares to gange. Beløbet opnås ikke det første år, dels fordi skolerne forudsættes lukket pr. 1/ Dels vil der i en periode stadig være driftsomkostninger på bygningerne, svarende til 10 % af nuværende driftsomkostninger. Det skønnes at skolelukninger vil medføre øget tilslutning til privatskoler, svarende til 25 % af de nedlagte skolers elever, dette antal elever udgør i alt 88. Denne forudsætning er indregnet i den frigjorte økonomi. Derimod er der i beløbet for frigjort økonomi ikke indregnet overskud fra salg af bygningerne, da dette overskud kan blive begrænset. Der frigøres ikke denne økonomi hvis: - børnene fra hver nedlagt skoler skal overføres samlet til én anden skole. Skal dette ske, vil besparelsen på klasseoptimering alene være kr. 4,2 mio. Dette vil medføre, at den samlede netto besparelse reduceres til i alt kr. 5,6 mio. - skolernes bygninger stadig bruges til andre kommunale formål. Kr. 3,7 mio. af besparelsen skyldes således, at der regnes med, at kommunen ikke længere skal afholde udgifter til drift af bygningerne. b) Beskrivelse af Land og By kombineret med en Campusskole Denne model samler alle eleverne i 7. til 10. klasse på én skole og bygger desuden på ovenstående beskrivelse og økonomi og øvrige forudsætninger vedr. Land og by. Samlet set betyder modellen altså, at der laves én campusskole, lukkes tre små skoler og foretages en sammenlægning af Benløse Skole og Asgårdskolen. Konkret vil dette betyde følgende for de tilbageværende skoler; 19

20 Sdr. Parkskolen ophører med at fungere som distriktsskole og indrettes i stedet som overbygningsskole/campusskole for alle elever fra klasse i Ringsted Kommune og får ca elever inklusive 10. klasse. Sdr. Parkskolens elever fra klasse og Vetterslev Høm Skoles elever fra klasse, skal overføres til flere andre skoler. Det umiddelbare valg vil være at fordele eleverne til Dagmarskolen, Valdemarskolen og Nordbakkeskolen. En nærmere gennemgang vil afgøre, om der skal ske ændringer i nuværende skoledistrikter for at tilpasse kapaciteten til at rumme såvel eleverne fra Sdr. Parkskolen som eleverne fra de nedlagte skoler. Samtidig betyder ændringen af Sdr. Parkskolen til Campusskole, at det vil være nødvendigt at flytte centerklasserne og K-klasserne til andre skoler. Det skal i processen analyseres, hvor det vil være mest optimalt at placere disse elever. Valdemarskolens elever fra klasse overføres til Campus, og Valdemarskolen fortsætter som skole for elever fra klasse. Skolen modtager elever fra andre distrikter, inden ny klassedannelse gennemføres. Vigersted Skoles elever fra klasse overføres til Campus, og Vigersted Skole fortsætter som skole for elever fra klasse. Vigersted Skoles centeraktivitet - A-huset skal have en samarbejdsflade til Campus vedr. A-husets elever fra klasse. Skolen modtager elever fra andre distrikter inden ny klassedannelse gennemføres. Benløse Skoles elever fra klasse overføres til Campus, og Benløse Skole sammenlægges med Asgårdsskolen som én skole på to adresser. Skolen fortsætter som skole for elever fra klasse. Skolen modtager elever fra andre distrikter inden ny klassedannelse gennemføres. Centeraktiviteten med nuværende tilknytning til Asgårdsskolen forudsættes videreført på uændrede vilkår i tilknytning til Benløse / Asgårdskolen. For Centerklasserrækkens kl. elever skal der etableres en samarbejdsflade til Campus Dagmarskolens elever fra klasse overføres til Campus, og Dagmarskolen fortsætter som skole for elever fra klasse. Skolen modtager elever fra andre distrikter inden ny klassedannelse gennemføres. For Specialklasserækkens kl. elever skal der etableres en samarbejdsflade til Campus Nordbakkeskolen videreføres som skole for elever fra klasse. Skolen modtager elever fra andre distrikter inden ny klassedannelse gennemføres. Kildeskolen videreføres som skole for elever fra klasse jf. afsnittet ovenfor. Skolen modtager elever fra andre distrikter inden ny klassedannelse gennemføres Søholmskolen videreføres som skole for elever fra klasse. Skolen modtager elever fra andre distrikter inden ny klassedannelse gennemføres. Campusskolen skabes i tilknytning til Land og by, fordi Campus i sig selv frigiver en meget begrænset økonomi. I tilslutning til Land og By frigiver Campus yderligere 1,3 mio. kr. Campus gennemføres især fordi den tilfører nogle helt nye kvaliteter til de ældste elevers skolegang. Det forventes, at Campus idéen kan medvirke til at forøge antallet af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Forudsætningerne for at frigøre økonomi er, at: 20

21 - Land og by gennemføres som beskrevet ovenfor og frigiver 8,9 mio. kr. - klassedannelsen i Campus gennemføres efter overførsel af eleverne - klassekvotienten gennemsnitligt bliver omkring 25 (som i nuværende 10. klassecenter) - øgede udgifter til befordring er indregnet Når disse vilkår er opfyldt forventes det, at der frigøres en samlet økonomi på 10,2 mio. kr. Etablering af Campus medfører behov for nogle særlige indsatser i forhold til skolens indretning og funktion. Når alle overbygningselever samles på samme matrikel vil der ikke være tilstrækkelig forsyning af faglokaler, især til naturfagene. På Campus skal alle elever have adgang til f. eks. fysikundervisning. Det kan en normal overbygningsskole ikke klare med den nuværende faglokalekapacitet. Der kan yderligere være behov for i mindre omfang at supplere med klasse - / undervisningslokaler og andre ombygninger. Derfor må der forventes om og tilbygning i nødvendigt omfang. Det skønnes umiddelbart og med en vis usikkerhed, at anlægsudgifterne vil andrage omkring 25 mio. kr. Før anlægsudgifterne kan beregnes nærmere, skal der gennemføres en mere detaljeret beskrivelse af de nærmere behov for om- og tilbygninger. Anlægsudgifterne medtages på Ringsted Kommunes anlægsprogram for årene 2012 og 2013 De bygningsændringer som er nødvendige ved indførelse af Campus, gennemføres med inspiration fra fagcentertanken. På grund af behovet for anlægsarbejder kan Campus ikke være klar til at modtage samtlige 7. til 10. klasses elever før tidligst 1. august Der foreslås derfor en implementering i to faser se afsnittet om implementering side 21. Da en Campusskole er en ny måde at drive skole på, bliver styrker og opmærksomhedspunkter beskrevet uddybende nedenfor Beskrivelse af styrker og opmærksomhedspunkter ved samling af elever fra klasse i en overbygningsskole / Campus. Som noget helt nyt i Ringsted Kommune, kan der oprettes en overbygningsskole i forbindelse med omstrukturering af skolerne. Overbygningsskolen kommer til at modtage alle kommunens elever fra klasse. Flere kommuner har etableret eller er netop i færd med at etablere overbygningsskoler. Mange af disse skoler er dog endnu så nye, at der ikke er erfaringer herfra om, hvordan skolerne fungerer. Der er dog opsamlede erfaringer, der viser, at gode vilkår for niveau og holddifferentiering skaber fremgang i prøveresultater. Gode erfaringer med 10. klassecentret i Ringsted Kommune danner ligeledes grobund for positive forventninger til de resultater, der kan opnås med en overbygningsskole. Desuden har man i Sverige, fx i Kundskabsskolerne, gode erfaringer med at samle de ældste 21

22 elever og fokusere målrettet på, at lade den enkelte elev kunne udnytte sine potentialer fuldt ud. Der kan beskrives en række styrker og opmærksomhedspunkter ved etableringen af en campusskole: Styrker ved en overbygningsskole En campusskole eller en overbygningsskole skal give et mere inspirerende læringsmiljø for de ældste elever og sikre, at flere får en ungdomsuddannelse. Den væsentligste begrundelse for at etablere en overbygningsskole, er intentionen om at styrke såvel fagligheden som bredden. Det gælder både i forhold til de boglige, praktiske og kreative fag, men også i forhold til elevernes brobygning til gymnasie- og erhvervsuddannelserne. En overbygningsskole i Ringsted vil komme til at rumme op mod 1100 elever. Det betyder at skolen kommer til at rumme mellem 40 og 45 klasser i alt på de 4 årgange. Det giver meget store fordele med hensyn til at kunne tilbyde fag -, linje - og temabaseret undervisning, med en bredde, som aldrig er set tidligere i Ringsteds skoler. Der vil således være gode muligheder for, at man kan vælge fag der har interesse og motiverer. Vi har allerede en række gode erfaringer, som er høstet i det nuværende 10. klassecenter. Dem kan vi bygge på og videreudvikle. Desuden vil en overbygningsskole give mulighed for intensivt samarbejde med vejlederne fra UU og dermed også give bedre brobygning til ungdomsuddannelserne. En række undersøgelser omkring de unges valg af ungdomsuddannelse viser, at det er et meget væsentligt kriterium for de unge, at der er et godt socialt studiemiljø omkring uddannelsesstedet. Det er således Børne- og Undervisningsudvalgets tanke, at en samling af alle overbygningselever i en campusskole i tæt tilknytning til ungdomsuddannelserne, vil være med til at skabe et inspirerende og motiverende læringsmiljø med mulighed for befordrende partnerskaber mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne Sdr. Parkskolens bygninger vurderes til at udgøre et velegnet udgangspunkt for etablering af en overbygningsskole. Der er allerede nu en variation af rum og muligheder både inde og ude, der understøtter opbygningen af et lære og læsemiljø, som samtidig er et godt ungdomsmiljø. En placering på Sdr. Park vil i øvrigt give en fysisk placering, hvor skolen kan indgå helt naturligt i samarbejde om elevernes brobygning til ungdomsuddannelserne. På samme vis vil det også falde naturligt at der laves aftaler om netværksaktiviteter for medarbejdere fra de forskellige skoleformer. Herved kan der ske faglig sparring og ikke mindst tæt koordinering, der sikrer eleverne den bedst mulige overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Det vil være en styrke ved overbygningsskolen, at man kan arbejde meget målrettet med SSP og andre forebyggende foranstaltninger. Endvidere vil det være helt naturligt at samarbejde intensivt med Ungdomsskolen og erhvervsklasserne. 22

Mulige modeller...8 Land og by...9 Campusskole...9. Baggrundsinformation...9

Mulige modeller...8 Land og by...9 Campusskole...9. Baggrundsinformation...9 Skolestruktur 2012 Beslutningsproces for ny skolestruktur i Ringsted Kommune Politikere, ansatte og borgere har gennem et par år drøftet mulighederne for en ændret organisering af skole- og dagtilbudsområdet.

Læs mere

Revideret papir om ny skolestruktur i Ringsted Kommune April 2011

Revideret papir om ny skolestruktur i Ringsted Kommune April 2011 Skolestruktur 2012 Revideret papir om ny skolestruktur i Ringsted Kommune April 2011 Børne og Undervisningsudvalget har 28/2 2011 vedtaget et kommissorium for den nye skolestruktur i Ringsted. Kommissoriet

Læs mere

Oplæg til beslutningsproces for ny skolestruktur i Ringsted Kommune

Oplæg til beslutningsproces for ny skolestruktur i Ringsted Kommune Skolestruktur 202 Oplæg til beslutningsproces for ny skolestruktur i Ringsted Kommune Politikere, ansatte og borgere har gennem et par år drøftet mulighederne for en ændret organisering af skole- og dagtilbudsområdet.

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Høringsmateriale til ny skolestruktur i Ringsted Kommune

Høringsmateriale til ny skolestruktur i Ringsted Kommune Høringsmateriale til ny skolestruktur i Ringsted Kommune Indholdsfortegnelse OFFENTLIG HØRING... 3 BAGGRUND... 4 FORSLAG TIL NY SKOLESTRUKTUR... 5 FORMÅL MED NY SKOLESTRUKTUR... 6 INDSATSER I NY SKOLESTRUKTUR...

Læs mere

COMBIPLUS. 1 overbygningsskole på 3 adresser ( 2 i by og 1 på land) landskoler på 4 adresser. 1 byskole på 2 adresser

COMBIPLUS. 1 overbygningsskole på 3 adresser ( 2 i by og 1 på land) landskoler på 4 adresser. 1 byskole på 2 adresser COMBIPLUS 1 overbygningsskole på 3 adresser ( 2 i by og 1 på land) 7. - 10 7. - 10 7. - 10 4 landskoler på 4 adresser 0. 6. 0. 6. 0. 6. 0. 6. 1 byskole på 2 adresser 0. 6. 0. 6. I alt: 6 skoler, heraf

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Høringsmateriale Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Side 1/16 Indledning Ny skolestruktur Køge Kommune har med vedtagelse af Budget 2012-15 samt Budgeterklæringens punkt b ønsket at

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Påpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard

Påpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard Bilag 1 Afsender Kort opsummering af høringssvar vedr. Skolestruktur pr. 1. juni 2011 Preben Leonhardt Ønske om opmærksomhed på oplistede punkter. Bl.a. faldende elevtal på Søholmskolen og Asgårdskolen,

Læs mere

Bilag 6 Notat vedr. nye skoledistrikter 2012 NOTAT Skoleafdelingen

Bilag 6 Notat vedr. nye skoledistrikter 2012 NOTAT Skoleafdelingen Bilag 6 Notat vedr. nye skoledistrikter 2012 NOTAT Skoleafdelingen Dette notat omhandler konsekvenser for ændring af skoledistrikter ved beslutningen i Børne- og Undervisningsudvalget d. 14. april 2011.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen D. 22. oktober 2014, Børne- og ungesekretariatet Baggrund Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2015 at iværksætte en proces med henblik på at

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Formålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene

Formålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene Formålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene Dette overordnede mål med strukturdebatten er diskuteret ud fra følgende fire perspektiver:

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

VISION OG STRUKTUR FOR DAGTILBUD OG SKOLER

VISION OG STRUKTUR FOR DAGTILBUD OG SKOLER VISION OG STRUKTUR FOR DAGTILBUD OG SKOLER SAMMENDRAG AF RAPPORT BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN - RINGSTED KOMMUNE DET BEDST MULIGE BØRNELIV FOR PENGENE Børne- og Undervisningsudvalget besluttede i oktober

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281 NOTAT Emne: Til: Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Byrådet Dato: 14. april 2011, revideret 4. maj 2011 Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281 Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Store

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Skolefællesskaber og økonomi

Skolefællesskaber og økonomi Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Formål Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således skal

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.:

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Overgangsordning ved ændring fra 4 til 3 skoledistrikter Til: Byrådet Dato: 25. august 2011 Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.: 10-22281 Overgangsordning

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Dette notat indeholder en opgørelse over provenuet af den nye skolestruktur pr. 1. august 2015.

Dette notat indeholder en opgørelse over provenuet af den nye skolestruktur pr. 1. august 2015. Notat Vedrørende: Opgørelse af provenu i forbindelse med ny skolestruktur pr. 1.8.2015 Sagsnavn: Ny skolestruktur pr. 1.8.2015. Provenue Sagsnummer: 17.00.00-Ø00-2-15 Skrevet af: Torben Bugge/Jørn Sørensen

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Flere computere til skolerne Det indstilles, at der indkøbes ca. 5.700 computere 1 til skolerne, således at de i højere

Læs mere

Klassedannelsesprincip Byskovskolen

Klassedannelsesprincip Byskovskolen Klassedannelsesprincip Byskovskolen Lovgrundlag/baggrund Folkeskolelov: 17. Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

2. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

2. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 2. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

De tre scenarier er nærmere beskrevet i notatet angående ny skolestruktur, jf. vedlagte

De tre scenarier er nærmere beskrevet i notatet angående ny skolestruktur, jf. vedlagte GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Børne- og Undervisningsudvalgets møde d. 17.05. 2011. Sag nr. 89. NOTAT Dato: 17.05.2011 Ny skolestruktur - tre scenarier Børne- og Undervisningsudvalget

Læs mere

Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010

Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 1 Skolernes kapacitet Skoleområdet får tildelt midler pr. elev, uanset om der er mange eller få i klasselokalet Hvis vi bevarer det samme høje antal klasser som

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Den store institution bør opdeles i satellitter, for at skabe tryghed for det enkelte barn. Inddrage 10 klasse elever i institutionen

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl.

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 18/6 2014 Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. 19) Afbud fra: Peter, Flemming Tilstede: Sted: Ellekildeskolen Punkter til

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere