Danmarks Nationalbank. MONA - en kvartalsmodel af dansk økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank. MONA - en kvartalsmodel af dansk økonomi"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank MONA - en kvartalsmodel af dansk økonomi

2 MONA EN KVARTALSMODEL AF DANSK ØKONOMI November 2003 Det er tilladt at kopiere fra publikationen. Henvendelse om Mona - en kvartalsmodel af dansk økonomi kan i øvrigt ske til og rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Informationssektionen, Havnegade 5, 1093 København K Telefon (direkte) eller Tryk: Schultz Grafisk A/S ISBN (Online) ISBN

3 3 Indhold FORORD I. INDLEDNING Modeltype Modelvalg Plan for resten af publikationen II. ADFÆRDSRELATIONER Eksport Industrieksporten, mængde Industrieksporten, pris Eksportpris på energi og tjenester Den samlede eksportreaktion på løn og valutakurs Privatforbrug Privatforbrug i alt Nogle forbrugskomponenter Boligmarked Husprisrelationen Boliginvesteringsrelationen Den samlede boligmodel Kapitalapparat og beskæftigelse Om faktorefterspørgselen under ét Beskæftigelsen Kapitalen Nærmere om især kapitalomkostningerne Den afledte produktionsomkostning Bygge- og anlægsinvesteringer Lagerinvesteringer Import Vareimport, mængde Vareimport, pris Import af energi Arbejdsmarked Lønrelationen Erhvervsfrekvens Indenlandsk prisdannelse Principper i Monas prisdannelse Prisen på privatforbrug... 89

4 4 Om nettoprisindekset Om forbrugsdeflatoren Prisen på investeringer i materiel og bygninger Prisen på offentligt forbrug og lagre Egenskaber i det samlede prissystem Appendiks III. Sammenbinding og oversigt Hovedkonti Om ikke-estimerede relationer Modelstørrelse og modeldiagram IV: Multiplikatorberegninger Stød til offentligt varekøb Om eksperimentets beregninger Hovedtræk i beregningsresultatet Nærmere om den umiddelbare reaktion i forsyningsbalancen Privatforbrug og boligmarked Erhvervsinvesteringerne Beskæftigelsen Løn og priser Import og eksport Produktion De offentlige finanser Om forventningsdannelsen Stød til rente og valutakurs Stød til erhvervsfrekvensen Stødserie til forbrugs- og til lønrelation V: Simulationer på historisk periode Historisk simulation Simuleret og faktisk BNP Sammenligning med første version af Mona Fejlen i andre variable Mere om mønstret i faktiske og modelberegnede variable Brug af justeringsled Justeringsled i en relation Justeringsled og modelforecast Litteratur Monas relationer Variabelliste

5 5 Figurer II.1.1 Dansk markedsandel og lønkonkurrenceevne II.1.2 Rekursiv estimation, eksportmængde II.1.3 Rekursiv estimation, eksportpris II.2.1 Forbrugs- og formuekvote II.2.2 Arbejdsløshed og forbrug II.2.3 Prisstigninger og forbrugsfald II.2.4 Rekursiv estimation, forbrugsrelationen II.2.5 Bilforbrug og samlet forbrug II.3.1 Huspriser, indkomst og renter II.3.2 Huspris- og renteændring samt indkomst/bolig II.3.3 Rekursiv estimation, huspris II.3.4 Boliginvesteringer og Tobins Q II.3.5 Boliginvesteringer og boligbeholdning II.3.6 Rekursiv estimation af boliginvesteringsrelationen II.4.1 Trendrenset arbejds- og kapitalproduktivitet samt beskæftigelsesændring II.4.2 Trendrenset relativ faktorpris og kapitalproduktivitet samt ændring i kapitalapparat II.4.3 Trendrenset kapitalproduktivitet og ændring i kapitalapparat II.4.4 Rekursiv estimation, beskæftigelse II.4.5 Rekursiv estimation, materielinvesteringer II.4.6 Kapitalomkostning i forhold til løn II.4.7 Bygge- og anlægsinvestering og trendrenset kapitalproduktivitet II.4.8 Lagerinvestering og lagerkvote II.4.9 Rekursiv estimation, lagerinvesteringer II.5.1 Standardberegnet importkvote og relativ pris II.5.2 Ændring i import og importefterspørgsel i forhold til året før... 69

6 6 II.5.3 Rekursiv estimation af importmængden II.5.4 Importpris og udenlandsk pris II.5.5 Rekursiv estimation af importprisen II.6.1 Årlig lønstigningstakt og ledighed II.6.2 Årlig lønstigningstakt, inflation, arbejdstid og kompensationsgrad II.6.3 Rekursiv estimation af lønrelationen II.6.4 Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens II.6.5 Samvariation mellem beskæftigelse og arbejdsstyrke II.7.1 Stigning i forbrugerpriser II.7.2 Rekursiv estimation, IMI-indeks II.7.3 Rekursiv estimation, materielinvesteringernes basispris II.7.4 Rekursiv estimation, byggeinvesteringernes basispris II.7.5 Prisgennemslag A.1 Residualer, eksportmængde A.2 Residualer, eksportpris A.3 Residualer, pris på energieksport A.4 Residualer, pris på eksport af tjenester A.5 Residualer, privatforbrug A.6 Residualer, bilkøb A.7 Residualer, huspris A.8 Residualer, boliginvesteringer A.9 Residualer, beskæftigelse A.10 Residualer, materielinvesteringer A.11 Residualer, bygge- og anlægsinvesteringer A.12 Residualer, lagerinvesteringer A.13 Residualer, importmængde A.14 Residualer, importpris A.15 Residualer, energiimport A.16 Residualer, importpris for energi A.17 Residualer, løn A.18 Residualer, erhvervsfrekvens A.19 Residualer, nettopris på energi A.20 Residualer, underliggende prisindeks, IMI-indeks A.21 Residualer, basispris på investeringer i materiel A.22 Residualer, basispris på investeringer i bygninger mv IV.1.1 Effekt på forsyningsbalancen IV.1.2 Effekt på BNP og beskæftigelse

7 7 IV.1.3 Kortsigtet effekt på lager, import og værditilvækst IV.1.4 Effekt på privatforbruget IV.1.5 Effekt på huspris og boliginvesteringer IV.1.6 Effekt på huspris og boligbeholdning IV.1.7 Effekt på erhvervsinvesteringer, pct. af BNP IV.1.8 Effekt på erhvervsinvesteringer IV.1.9 Effekt på materielinvesteringer IV.1.10 Effekt på beskæftigelsen og produktivitet IV.1.11 Effekt på kapacitet, lønomkostning og forbrugsdeflator IV.1.12 Effekt på IMI-indeks og enhedslønomkostninger IV.1.13 Effekt på bytteforhold IV.1.14 Effekt på importkvote og eksport IV.1.15 Effekt på BNP og byerhvervenes BVT IV.1.16 Effekt på nettofordringserhvervelser IV.3.1 Effekt på arbejdsmarkedet af øget erhvervsfrekvens IV.3.2 Effekt på privatforbruget og lønnen af øget erhvervsfrekvens IV.3.3 Effekt på BNP og eksporten af øget erhvervsfrekvens IV.4.1 Effekt på forbrug og løn IV.4.2 Effekt på privat beskæftigelse V.1.1 Realt BNP, faktisk og simuleret V.1.2 Realt BNP, simuleret minus faktisk i pct. af faktisk V.1.3 Simuleret minus faktisk i pct. af faktisk V.1.4 Simuleret minus faktisk i pct. af faktisk V.2.1 Effekt af 1 pct. ændring i forbrugsrelationens justeringsled V.2.2 Gennemsnitlig bias ved forecast 1 kvartal frem, periode V.2.3 Gennemsnitlig spredning ved forecast 1 kvartal frem V.2.4 Gennemsnitlig bias ved forecast 1 kvartal frem V.2.5 Gennemsnitlig spredning ved forecast 4 kvartaler frem V.2.6 Gennemsnitlig bias ved forecast 4 kvartaler frem

8 8 Tabeller II.1.1 Eksportmængde, langsigtsrelation II.1.2 Eksportmængde II.1.3 Eksportpris II.1.4 Pris på energieksport II.1.5 Pris på eksport af tjenester II.1.6 Priselasticiteter i eksporten II.2.1 Privatforbrug II.2.2 Bilkøb II.3.1 Huspris II.3.2 Boliginvesteringsrelation II.3.3 Virkninger i boligmodellen isoleret II.4.1 Beskæftigelse II.4.2 Materielinvesteringer II.4.3 Bygge- og anlægsinvesteringer II.4.4 Lagerinvesteringer II.5.1 Importmængde II.5.2 Importpris, langsigtsrelation II.5.3 Importpris II.5.4 Import af energi II.5.5 Importpris for energi II.6.1 Lønrelation II.6.2 Erhvervsfrekvens II.7.1 Direkte og indirekte indhold af primære input II.7.2 Nettopris på energi II.7.3 Underliggende prisindeks (IMI-indeks) II.7.4 Basispris på investering i materiel II.7.5 Basispris på investering i bygninger II.7.6 Pris på værditilvækst III.1.1 Balanceopstilling for flowvariable IV.1.1 Effekt af øget offentlig forbrug på 1 pct. af BNP

9 9 IV.2.1 Effekt af monetært stød IV.2.2 Dekomponering af monetært støds effekt på BNP IV.3.1 Effekt af øget erhvervsfrekvens V.1.1 Historisk simulation , gennemsnitlig fejl V.1.2 Korrelation mellem BVT i private byerhverv og udvalgte variable V.1.3 Korrelation mellem privatforbrug og udvalgte variable V.1.4 Korrelation mellem materielinvesteringer og udvalgte variable V.1.5 Korrelation mellem arbejdsløshed og lønstigning V.2.1 Justeringsled ved forecast 1 kvartal frem, skævhed og spredning

10 10 Bokse II.3.1 Tobins Q og ønsket boligstock II.4.1 Grænseomkostning i Mona... 62f IV.1.1 Opstilling og betydning af basisforløb IV.1.2 Betydning af priselasticiteten i boligefterspørgslen IV.1.3 Sammensætningseffekt på BVT-deflatoren f IV.1.4 Nogle faktorer i crowding-out mekanismen f IV.1.5 Finanspolitisk reaktion IV.1.6 Fremadrettede forventninger f DIAGRAM III.3.1 Mona oversigtsdiagram

11 11 Forord Den økonomiske model Mona blev opstillet i slutningen af firserne. Gennem årene er Monas ligninger blevet løbende reestimeret og har ændret udseende, så den oprindelige beskrivelse af modellen ikke længere er dækkende. Hermed fremlægges en ny samlet redegørelse for Mona. Analogt til Nationalbankens working papers beskriver publikationen resultatet af et udviklingsarbejde for at bidrage til en faglig debat omkring modellering af dansk økonomi. Dan Knudsen har hele vejen fra modelarbejdets start i firserne til nu været drivkraften bag modeludviklingen. Uden hans indsats var Mona aldrig blevet det gode værktøj til økonomiske analyser, som tilfældet er. Han har også ansvaret for arbejdet med denne publikation, som desuden drager nytte af en række bidrag fra tidligere og nuværende medarbejdere i Økonomisk Afdeling. En stor tak til alle for den ydede indsats. Anders Møller Christensen

12

13 13 I: Indledning Den kvartalsvise økonomiske model Mona er udviklet i Nationalbankens Økonomiske Afdeling. Navnet Mona er en sammentrækning af ordene "model" og "Nationalbank". Modellen anvendes til prognoser for dansk økonomi og andre samfundsøkonomiske beregninger. Prognoserne er altid interne og offentliggøres ikke. Selve modellen og dens relationer er derimod principielt offentlig tilgængelig, og dele af modelarbejdet har været beskrevet i artikler, ligesom modellen har været brugt i økomiundervisning. Modellen kan betragtes som et arbejdsredskab uden en officiel status. Den første version af Mona er beskrevet i Christensen og Knudsen (1992). Mona er en konjunkturmodel, der beskriver efterspørgselskomponenter, produktion og beskæftigelse samt løn og priser. Modellen består i sin nuværende form af 336 ligninger, hvoraf 42 er estimerede adfærdsrelationer. De 294 ikke-estimerede ligninger fordeler sig på identiteter, på såkaldt tekniske relationer, fx til bestemmelse af skatteprovenuer, samt på ikke-estimerede adfærdsrelationer, fx til bestemmelse af landbrugseksport og tjenesteeksport. Som så mange andre anvendte konjunkturmodeller kan Mona ses som en syntese mellem den rene kortsigtsmodel, hvor priserne aldrig ændres, og den rene langsigtsmodel, hvor mængderne altid er i ligevægt, fordi priserne clearer markedet. I de første kvartaler efter et efterspørgselsstød reagerer Mona udpræget som en kortsigtsmodel, fordi det tager nogle kvartaler, før lønnen overhovedet begynder at reagere. Omvendt er der på langt sigt ingen speciel grænse for løntilpasningen, så på langt sigt påvirker efterspørgselsstød prisen snarere end produktionen. Mona skal beskrive vilkårene for dansk økonomi. Det indebærer fx, at rente og valutakurs ligesom udenlandsk efterspørgsel og udenlandsk prisniveau er givet udefra som eksogene variable. Dvs. at modellen reelt beskriver samme type fastkursregime, som gælder for euromedlemmer. Offentligt forbrug samt modellens skatte- og transfereringssatser er ligeledes eksogene, men disse variable kan bruges som finanspolitiske instrumenter, så mens Mona ikke lægger op til selvstændig dansk pengepolitik, kan der godt føres finanspolitik inden for modellens rammer. I det følgende beskrives Mona som modeltype, og valget af modeltype diskuteres.

14 14 MODELTYPE 1 I princippet burde en models estimerede relationer både være teoretisk velfunderede og samtidig beskrive data udtømmende. I praksis gælder dog, at man ikke så let kan skræve over det data- og det teorikonforme på samme tid. Mona er derfor ikke både data- og teorikonform, men snarere et kompromis mellem de to hensyn. Afvejningen mellem teori og empiri er et velkendt problem, og afvejningen anvendes fx i Pagan (2003) til at karakterisere de økonomiske konjunkturmodeller, som centralbanker bruger. Pagans papir er en grundig diskussion af Bank of Englands arbejde med forecast og modeller. I det mest rendyrkede empiriske hjørne ligger de rene tidsrækkemodeller, hvor man især tænker på de såkaldte VAR-modeller eller fx på diffusionsindeks, jf. Stock og Watson (1998). I det teoretiske hjørne har man de dynamiske stokastiske ligevægtsmodeller i den udformning, som anvendes i akademisk konjunkturforskning. Ind imellem ligger nogle hybrider. I Pagan tales fx om en hybridtype, hvor modellen har en ligevægt, der følger af de estimerede ligninger, jf. at der altid ligger en ligevægt i en relation på fejlkorrektionsform. Monas relationer er typisk på fejlkorrektionsform, og multiplikatoreksperimenterne i kapitel IV peger da også på, at Mona på langt sigt producerer et steady state forløb. Man kan sige, at Mona dermed producerer et langsigtet forløb, som afspejler ligevægtsrelationerne. Det er alt andet lige nemmere forståeligt, når en model stabiliserer sig om et sådant steady state forløb, end når den ikke gør. Fx kan en sådan stabilitet gøre det lettere at sammenligne med mere teoretiske modeller og danne udgangspunkt for fremadrettede forventninger. Det er formentlig bl.a. derfor, at Pagan gør kravet om langsigtsligevægt til et benchmark for empirisk/teoretiske blandingsmodeller. Modeller, der alene er baseret på simple estimerede fejlkorrektionsrelationer, anbefales dog ikke af Pagan, som betoner, at det principielt forbedrer og klarificerer ens model, hvis tilpasningen til ligevægt er baseret på fremadrettede forventninger. Det anbefales i den forbindelse også at indlægge langsigtet finanspolitisk holdbarhed som en restriktion. Følger man disse anbefalinger, kommer man til et empirisk/teoretisk hybrid, hvor dynamikken kortsigtssammenhængen er mere teoretisk baseret end med den simple fejlkorrektionsrelation. Angående fremadrettede forventninger betones disse formentlig hos Pagan, fordi der tænkes på økonomier med flydende valutakurs og egen rentedannelse. Den fremadrettede forventningsdannelse i modeller fokuserer ofte på valuta- og kapitalmarkedet.

15 Dermed være ikke sagt, at størrelser som forventet inflation og forventet indkomst ikke er værd at beskæftige sig med, men det er svært at estimere, og vi har ingen gode estimationsresultater omkring fremadrettede forventninger i nogen relation. Det, der er gjort i Mona, er, at inflationsleddene i modellens user cost led er formuleret, så man også kan lave disse led med fremadrettede forventninger, hvilket i praksis vil sige, at det modelberegnede skøn på de kommende års prisstigning indgår i kvartalets user cost. Angående finanspolitisk holdbarhed indgår i den her fremlagte udgave af Mona en simpel kalibreret ligning, der tilpasser punktafgiftssatsen på privatforbrug, så den offentlige saldo stabiliseres i forhold til BNP. Det påvirker selvfølgelig tilpasningen i økonomien. Man skal dog huske, at endogeniseringen af afgiftssatsen kun er et regneeksempel, og at tilpasningen i økonomien ændres, hvis holdbarheden sikres af et andet instrument. Kravet om finanspolitisk holdbarhed vedrører i øvrigt det lange sigt, og i de kortsigtede prognoser er den omtalte ligning ikke med. I det hele taget knytter de langsigtede egenskaber sig til steady state og er mindre væsentlige, når modellen bruges til kortsigtede beregninger. På det korte sigt udnyttes snarere simple egenskaber, som at forbrugskvote og investeringskvote ofte stiger, hvis de ligger lavt i udgangspunktet, samt at udsving umiddelbart kan forstærke sig selv, ved at efterspørgsel skaber mere aktivitet og efterspørgsel. Desuden vil det for en kortsigtsberegning være vigtigt, hvordan man justerer konstantleddet i relationer, der synes at ligge systematisk for højt eller lavt. Generelt er det ved kortsigtsprognoser almindeligt at inddrage mere information, end der ligger i modellens estimerede relationer, så det skal helst være nemt og overskueligt at justere i modellen ved hjælp af justeringsled. Angående den mere grundlæggende justering af modellen, er Mona blevet reestimeret mange gange siden den første version og har da også ændret sig på nogle punkter. Fx indgår nu en direkte effekt på importen fra kapacitetsudnyttelsen og dermed fra modellens produktionsside. Desuden er prisdannelsen blevet bygget op omkring den marginale lønomkostning beregnet ud fra modellens produktionsfunktion. Det nævnte er eksempler på indarbejdelse af kapacitetseffekter, der dog kun får betydning i modellen i det omfang, der estimeres en betydningsfuld koefficient. Den største principielle ændring siden første version er i øvrigt, at den endogene bestemmelse af den lange rente fra den gang er fjernet. Da Mona i årevis kun har været anvendt med den lange rente eksogeniseret er den reelle ændring på det punkt dog ikke særlig ny. Tilsammen har ændringerne nok fået Monas egenskaber til at fremstå lidt klarere; men Mona er essentielt samme type simple estimerede konjunkturmodel som i første version. 15

16 16 MODELVALG 2 Opstilling af prognoser samt tilhørende beregninger om konjunkturfænomener og konjunkturpolitik er en standardopgave for mange institutioner i mange lande. Flere af disse har brugt økonomiske modeller til det formål i mange år, så der burde foreligge en betydelig erfaring. En almindelig erfaring omkring prognoser og modeller er, at estimerede sammenhænge fra tid til anden bryder mere eller mindre sammen. Så hvis man kun skal have en "talmaskine", er det for besværligt at have en model med strukturerede økonomiske sammenhænge. Man er til det formål bedre hjulpet med teoriløse tidsrækkemodeller, fx baseret på diffusionsindeks, der netop er udviklet med henblik på at forecaste. Sådanne tidsrækkemodeller er lette at reestimere efter et brud, fordi man ikke behøver en økonomisk forklaring. Det er imidlertid et krav for de fleste, at en prognose skal kunne begrundes, og det taler mod at forlade sig på en ren tidsrækkemodel. Tidsrækkemodeller er i praksis for partielle til at give brugeren et overblik. Fx vil en tidsrækkemodel typisk levere et skøn på privatforbrug uden korresponderende skøn på skattetryk, disponibel indkomst og formue. Det er også tvivlsomt, om en tidsrækkemodel kan sige noget særligt om konsekvensen af en afgiftsændring og lignende. Tidsrækkemodeller kan alt i alt næppe være et alternativ, men måske et supplement, til en mere strukturel model som Mona. Supplementet fra tidsrækkemodellerne kan vedrøre forecastet, og der kan være tale om, at opstillingen af enkeltrelationer inspireres af VAR metodologien. Fx er en sådan inspiration indgået omkring Monas faktorefterspørgsel, hvor de indledende estimationer var baseret på den såkaldte Johansenmetode og dermed på VAR-tilgangen. Har man brug for en model med strukturelle relationer, er opgaven at leve bedst mulig med de tilbagevendende brud i relationerne. Da ideen med Mona er, at man skal kunne tolke de estimerede ligninger, er det selvfølgelig mest givende, hvis man i tilfælde af brud kommer op med noget, der forklarer bruddet og stabiliserer relationens koefficienter. Sådanne gedigne redningsaktioner lykkes dog ikke uden videre i praksis. Fx kan problemet være, at man skal vente nogle år på at få tilstrækkelig med observationer, hvis man kun estimerer på den periode, hvor nationalregnskabstallene er såkaldt endelige. Der er i virkeligheden altid svagheder i modellens relationer, og gør man ikke noget herved, har forecast med Mona givetvis ringere træfsikkerhed end forecast med en simpel tidrækkemodel. Hvis man ikke kan lave en bedre relation, må man justere ens dårlige relation, så Mona anvendes til prognosebrug ikke bare, som den er

17 estimeret. I alle Monas relationer indgår et additivt justeringsled. Hvis en relation ikke passer så godt længere, viser det sig ved, at justeringsleddet bevæger sig systematisk. Fx kunne justeringsleddet gå fra at ligge pænt omkring nul i størstedelen af estimationsperioden til at blive systematisk positivt efter estimationsperioden. I prognoser med Mona videreføres justeringsleddene normalt på deres seneste niveau eller forholdsvis tæt herved. Det svarer til, at vi lægger et eventuelt brud i konstantleddet, men i øvrigt fortsætter med de estimerede koefficienter, så modellens marginale egenskaber er upåvirket. Fremgangsmåden er ikke unik for prognoser med Mona, men almindelig praksis for denne modeltype, jf. Hendry og Clements (2003). En sådan systematisk anvendelse af justeringsled skulle kunne forbedre træfsikkerheden i en model af Monas type, muligvis så det minder om en nyestimeret tidsrækkemodel. Efter at have beskrevet Mona og dens anvendelse i forhold til tidsrækkemodellerne tilbagestår en afgrænsning over for de mere kalibrerede konjunkturmodeller, der helst skal forklare konjunkturtilpasning og konjunkturbevægelser som resultat af nytte- og profitmaksimerende agenters adfærd. Man kan begrunde et præcist teoretisk fundament med udgangspunkt i det allerede omtalte problem med brud i estimerede relationer. Den traditionelle Lucaskritik, Lucas (1976), af økonomiske modeller går netop på, at især simple og måske overfladiske økonomiske relationer som i Mona let bryder sammen. Anvendelsen af de teoretisk baserede konjunkturmodeller kan ses som et forsøg på at imødekomme Lucaskritikken. Det er dog mere et teoretisk end et empirisk svar på brudproblemet, da teoretisk baserede modeller også kan have hårdt brug for justering i relationerne. En lidt anden begrundelse for et præcist teoretisk fundament er, at den ansvarlige institution ofte en centralbank ønsker en formel model, der sammenfatter institutionens mening om de økonomiske sammenhænge, dels for at indarbejde det i institutionens prognoser og analyser og dels for at udvikle og skærpe institutionens mening om økonomiske sammenhænge og økonomisk politik. I praksis kan justeringerne i en teoretisk konjunkturmodel være så store, at den producerede prognose er langt fra at være et resultat af modellens teoretisk elegante ligninger. Det kan derfor være både nemmere og mere tolkeligt at basere sine prognoser på modeller af Monas type. Noget andet er, at man kan have brug for uddybende beregninger i forhold til en grundprognose, fx til evaluering af politiske tiltag, og her kan teoretisk baserede modeller komme til deres ret. 17

18 18 Hvis man fx med prognosen som udgangspunkt vil ændre ved indkomstskatten, kan Mona også sige noget om effekten heraf på konjunkturforløbet. Herunder vil imidlertid indgå, at der i Mona ikke er nogen effekt på arbejdsudbuddet, for der er ikke estimeret en sådan sammenhæng mellem skat og arbejdsudbud. Hvis det lyder usandsynligt, og reaktionen i arbejdsudbuddet er en væsentlig problemstilling, må man vende sig til kalibrerede relationer, hvor den slags sammenhænge er lagt ind, så man kan studere skattens effekt på arbejdsudbuddet. Selv om effekten ikke er estimeret, kan det øge fornemmelsen for størrelsesordner og virkemåde. Mona er i øvrigt heller ikke fri for simple kalibrerede sammenhænge. For fx landbrugssektoren er indlagt en priselasticitet. Selv om det ikke har været muligt at estimere noget overbevisende, er det på den anden side urimeligt at antage, at priselasticiteten på landbrugsvarer er nul. Et andet eksempel på simpel kalibrering i Mona er, at prisrelationernes vægte baserer sig på beregninger ud fra en input/output tabel. Der skal derfor ikke tages afstand fra kalibrerede relationer, men da man med disse fjerner sig fra data, er der ikke uden videre tale om en forbedring af modellen, men om en anden afvejning af teori og empiri. Der er alt andet lige lettest at betjene sig af én model, og det taler for at indlægge fx en kalibreret udbudseffekt af skatteændringer i Mona evt. bare ved at justere erhvervsfrekvensen. Hvis man på den anden side har mulighed for det, kan det være bedre at bruge en anden og mere teoretisk model til formålet end at sætte sig mellem to stole, hvor en overvejende estimeret model som Mona suppleres med kalibrerede effekter i større og større omfang. Styrken ved en simpel estimeret model er det virkelighedsnære, mens styrken ved en kalibreret model er den teoretiske konsistens. Man kan miste begge argumenter ved at blande de to. Som modeltype minder Mona om såvel Adam fra Danmarks Statistik, jf. Dam (1996), som Smec fra Det økonomiske Råd, jf. Bocian, Nielsen og Smidt (1999). Til forskel fra disse årsmodeller er Mona på kvartalsdata og dermed mere fokuseret på det korte sigt. Desuden er specielt Adam en mere detaljeret og disaggregeret model med op imod ligninger. Apropos valg af modeltype bemærkes, at de to største brugere af Smec og Adam, henholdsvis Det økonomiske Råd og Finansministeriet, bruger disse modeller til konjunkturanalyser og normalt også til mellemfristede fremskrivninger, mens de ofte bruger kalibrerede ligevægtsmodeller som Gesmec og Dream til strukturanalyser. Det understreges, at der med Gesmec og Dream er tale om ligevægtsmodeller, der beskriver økonomien på langt sigt og ikke siger meget om konjunkturbevægelser. Der er altså ikke tale om eksempler på kalibrerede konjunkturmodeller.

19 Eksempler på anvendelse eller opstillingsforsøg vedrørende kalibrerede konjunkturmodeller kan man finde hos de efterhånden adskillige centralbanker, der i dag lægger en betydelig indsats omkring den slags modeller. En anden nyere tendens i centralbankers modelarbejde er i øvrigt, at man har mere end én model. Man satser ikke bare på fx et kompromis mellem forskellige modeltyper, men har i stedet en modelportefølje, der spænder fra overvejende empiriske til mere teoretiske og kalibrerede modeller. Da første version af Mona blev opstillet i slutningen af 1980'erne, afspejlede Mona nogenlunde den type konjunkturmodel, der jf. Pagan var typisk på det tidspunkt. Selv om der stadig er mange anvendte modeller, der minder om Mona, repræsenterer Mona i dag ikke på samme måde "state of the art" for nyopstilling af konjunkturmodeller. Tyngdepunktet i modelbyggeriet er flyttet i retning af det mere teoretiske og kalibrerede, hvor man søger at modellere både et slags mikrofundament for konjunkturbevægelserne og ikke mindst elegante langsigtsegenskaber. Der arbejdes også med at trække kalibreringen af de forholdsvis teoretiske modeller i retning af estimation, fx Smets og Wouters (2002); men det er ikke nødvendigvis der, man begynder, når fx en centralbank vil opstille en teoretisk funderet model til brug for policy analyse og måske forecast. Samtidig ser man også en del forholdsvis akademisk orienteret forskning omkring VAR-modeller og andre tidsrækkemodeller. De opstilles dels for at indgå i en portefølje af forskellige slags modeller og dels for at afdække informationsindholdet i data. Man kan sige, at der er kommet mere fokus på modeloplæg med enten klar teori eller klar empiri end på simple hybrider af Monas type. De internationale tendenser på modelfronten repræsenterer naturligvis en inspiration for det videre arbejde med Mona. Nationalbanken vil gerne bidrage til at analysere dansk økonomi, men banken har ikke samme behov for modeller som en centralbank med inflationsmålsætning. Specielt med hensyn til forecast er der brug for en orientering af Nationalbankens ledelse omkring dansk økonomi og udsigterne herfor og i forlængelse heraf en orientering inden for kredsen af EUcentralbanker. For at kunne bruge Mona som værktøj må modellen holdes køreklar, og umiddelbart virker det mest fremkommeligt at prøve at rette op på de konkrete brudproblemer i Monas adfærdsrelationer, jf. omtalen i kapitel II. Det kan i øvrigt vise sig kompliceret, når det skal ske under hensyntagen til hele modellens egenskaber og gennemskuelighed. Der kommer næppe en ny type model ud af en sådan tilgang; men der kan ligge et interessant estimationsresultat, og man får mulighed for at bruge Mona i endnu en årrække. 19

20 20 Angående opstilling af VAR-modeller og kalibrerede konjunkturmodeller skal udgangspunktet ikke nødvendigvis være, at man vil erstatte Mona som "work horse" model for at lave hurtigere og bedre forecast. Man skal snarere tage udgangspunkt i en problemstilling som fx transmissionen fra rente og valutakurs til den indenlandske økonomi. Det har Mona et bud på, men det kan være værdifuldt at inddrage andre tilgange, hvor man kan fokusere på problemet uden krav om, at man skal levere et forecast for alle økonomiske hovedtal. Man kan desuden tage spørgsmål omkring Mona op til nærmere analyse i form af alternativ modellering. Dog er der også grænser for, hvad der kan nås. PLAN FOR RESTEN AF PUBLIKATIONEN 3 I det efterfølgende kapitel II gennemgås de vigtigste adfærdsrelationer i Mona. Mona er en empirisk orienteret model, og ved fremstillingen i kapitel II er lagt vægt på, at Monas relationer repræsenterer nogle empiriske regulariteter, "stylised facts", i data. Der er også lagt vægt på at illustrere graden af stabilitet i relationerne bl.a. ved estimation med rullende estimationsperiode. I et appendiks vises estimationsresidualer. I det forholdsvis korte kapitel III samles op omkring de tekniske og definitionsmæssige relationer, der skal supplere de estimerede adfærdsrelationer for, at vi får en færdig model. I kapitel IV gennemgås nogle eksperimenter på Mona for at beskrive modellens egenskaber. Der er tale om såkaldte multiplikationseksperimenter, hvor man studerer modellens respons på en ændring i en eller et par eksogene variable. En betydelig del af kapitlet drejer sig om effekten af et større offentligt varekøb, hvor flere facetter af Mona søges illustreret. Herunder belyses, hvad fremadrettede forventninger, krav om langsigtet finanspolitisk holdbarhed samt ændringer i nogle centrale koefficienter kan betyde. Der er også en enkelt illustration af betydningen af fastprisopgørelsen, jf. de kædeindeks der i dag bruges i fx USA. I kapitel IV indgår også en beregning på en renteændring i euroområdet og et simpelt eksempel på stokastiske stød. Kapitel V drejer sig om at vurdere modellen i sin helhed og dens anvendelse til forecast. I forbindelse med en simulation over en historisk periode sammenholdes korrelationsmønstret i Monas resultat med korrelationsmønsteret i data. Desuden illustreres anvendelsen af justeringsled i forecast.

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Dekomponering af nettoeksporten

Dekomponering af nettoeksporten Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 2. januar 2015 Dekomponering af nettoeksporten Resumé: I forbindelse med udarbejdelsen af et temakapitel i Danmarks udenrigsøkonomi 2013 er forholdet mellem

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,

Læs mere

Reestimation af importpriser på energi

Reestimation af importpriser på energi Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Supplerende dokumentation af boligligningerne

Supplerende dokumentation af boligligningerne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Den personlige skattepligtige indkomst

Den personlige skattepligtige indkomst Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Birgitte A. Mathiesen 10. marts 1994 Den personlige skattepligtige indkomst Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for skattepligtig indkomst.

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Arbejdspapir nr. 6/2002 Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Forfatter: Joakim Søndergaard Hansen (jsh@fm.dk) Resumé: I arbejdspapiret beskrives beregninger

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 22.09.14 Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet dokumenterer konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, efterår 2014. Indledningsvist gengives hovedtrækkene i konjunkturvurderingen, og der

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar Bilag til konjunkturvurdering, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar 216 Notatet præsenterer hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Konjunkturvurdering og Offentlige

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet empiriske AGL 28. marts, 2007 empiriske empiriske Makroøkonometriske AGL kalibrering dynamiske AGL Den offentlige sektor AGL empiriske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

6. Udenrigshandel. 6.1. Eksport. Kapitel 6. Udenrigshandel 75

6. Udenrigshandel. 6.1. Eksport. Kapitel 6. Udenrigshandel 75 6. Udenrigshandel Kapitel 6. Udenrigshandel 75 Bestemmelsen af eksport og import er af afgørende betydning for de samlede modelegenskaber. Eksporten er en af de centrale efterspørgselseskomponenter. Importen

Læs mere

Økonomisk Prognose, februar 2016

Økonomisk Prognose, februar 2016 Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Reestimation af forbrugssystemet til okt15

Reestimation af forbrugssystemet til okt15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 16. september 2015 Reestimation af forbrugssystemet til okt15 Resumé: I dette papir reestimeres forbrugssystemet til den kommende

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

Reestimation af ejendomsskatterelationen

Reestimation af ejendomsskatterelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jakob Jans Johansen 4. Marts 2005 Reestimation af ejendomsskatterelationen Resumé: I dette papir reestimeres ejendomsskatterelationen og lagget i relationens

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

14. Multiplikatortabeller

14. Multiplikatortabeller Kapitel 4. Multiplikatortabeller 4. Multiplikatortabeller I det følgende præsenteres en række eksperimenter, der illustrerer ADAMs egenskaber i forbindelse med ændringer i forskellige centrale eksogene

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal september 2016

Status på udvalgte nøgletal september 2016 Status på udvalgte nøgletal september 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Arbejdsmarkedet tog sig en puster i juli med et svagt fald i beskæftigelsen,

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere