Danmarks Nationalbank. MONA - en kvartalsmodel af dansk økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank. MONA - en kvartalsmodel af dansk økonomi"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank MONA - en kvartalsmodel af dansk økonomi

2 MONA EN KVARTALSMODEL AF DANSK ØKONOMI November 2003 Det er tilladt at kopiere fra publikationen. Henvendelse om Mona - en kvartalsmodel af dansk økonomi kan i øvrigt ske til og rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Informationssektionen, Havnegade 5, 1093 København K Telefon (direkte) eller Tryk: Schultz Grafisk A/S ISBN (Online) ISBN

3 3 Indhold FORORD I. INDLEDNING Modeltype Modelvalg Plan for resten af publikationen II. ADFÆRDSRELATIONER Eksport Industrieksporten, mængde Industrieksporten, pris Eksportpris på energi og tjenester Den samlede eksportreaktion på løn og valutakurs Privatforbrug Privatforbrug i alt Nogle forbrugskomponenter Boligmarked Husprisrelationen Boliginvesteringsrelationen Den samlede boligmodel Kapitalapparat og beskæftigelse Om faktorefterspørgselen under ét Beskæftigelsen Kapitalen Nærmere om især kapitalomkostningerne Den afledte produktionsomkostning Bygge- og anlægsinvesteringer Lagerinvesteringer Import Vareimport, mængde Vareimport, pris Import af energi Arbejdsmarked Lønrelationen Erhvervsfrekvens Indenlandsk prisdannelse Principper i Monas prisdannelse Prisen på privatforbrug... 89

4 4 Om nettoprisindekset Om forbrugsdeflatoren Prisen på investeringer i materiel og bygninger Prisen på offentligt forbrug og lagre Egenskaber i det samlede prissystem Appendiks III. Sammenbinding og oversigt Hovedkonti Om ikke-estimerede relationer Modelstørrelse og modeldiagram IV: Multiplikatorberegninger Stød til offentligt varekøb Om eksperimentets beregninger Hovedtræk i beregningsresultatet Nærmere om den umiddelbare reaktion i forsyningsbalancen Privatforbrug og boligmarked Erhvervsinvesteringerne Beskæftigelsen Løn og priser Import og eksport Produktion De offentlige finanser Om forventningsdannelsen Stød til rente og valutakurs Stød til erhvervsfrekvensen Stødserie til forbrugs- og til lønrelation V: Simulationer på historisk periode Historisk simulation Simuleret og faktisk BNP Sammenligning med første version af Mona Fejlen i andre variable Mere om mønstret i faktiske og modelberegnede variable Brug af justeringsled Justeringsled i en relation Justeringsled og modelforecast Litteratur Monas relationer Variabelliste

5 5 Figurer II.1.1 Dansk markedsandel og lønkonkurrenceevne II.1.2 Rekursiv estimation, eksportmængde II.1.3 Rekursiv estimation, eksportpris II.2.1 Forbrugs- og formuekvote II.2.2 Arbejdsløshed og forbrug II.2.3 Prisstigninger og forbrugsfald II.2.4 Rekursiv estimation, forbrugsrelationen II.2.5 Bilforbrug og samlet forbrug II.3.1 Huspriser, indkomst og renter II.3.2 Huspris- og renteændring samt indkomst/bolig II.3.3 Rekursiv estimation, huspris II.3.4 Boliginvesteringer og Tobins Q II.3.5 Boliginvesteringer og boligbeholdning II.3.6 Rekursiv estimation af boliginvesteringsrelationen II.4.1 Trendrenset arbejds- og kapitalproduktivitet samt beskæftigelsesændring II.4.2 Trendrenset relativ faktorpris og kapitalproduktivitet samt ændring i kapitalapparat II.4.3 Trendrenset kapitalproduktivitet og ændring i kapitalapparat II.4.4 Rekursiv estimation, beskæftigelse II.4.5 Rekursiv estimation, materielinvesteringer II.4.6 Kapitalomkostning i forhold til løn II.4.7 Bygge- og anlægsinvestering og trendrenset kapitalproduktivitet II.4.8 Lagerinvestering og lagerkvote II.4.9 Rekursiv estimation, lagerinvesteringer II.5.1 Standardberegnet importkvote og relativ pris II.5.2 Ændring i import og importefterspørgsel i forhold til året før... 69

6 6 II.5.3 Rekursiv estimation af importmængden II.5.4 Importpris og udenlandsk pris II.5.5 Rekursiv estimation af importprisen II.6.1 Årlig lønstigningstakt og ledighed II.6.2 Årlig lønstigningstakt, inflation, arbejdstid og kompensationsgrad II.6.3 Rekursiv estimation af lønrelationen II.6.4 Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens II.6.5 Samvariation mellem beskæftigelse og arbejdsstyrke II.7.1 Stigning i forbrugerpriser II.7.2 Rekursiv estimation, IMI-indeks II.7.3 Rekursiv estimation, materielinvesteringernes basispris II.7.4 Rekursiv estimation, byggeinvesteringernes basispris II.7.5 Prisgennemslag A.1 Residualer, eksportmængde A.2 Residualer, eksportpris A.3 Residualer, pris på energieksport A.4 Residualer, pris på eksport af tjenester A.5 Residualer, privatforbrug A.6 Residualer, bilkøb A.7 Residualer, huspris A.8 Residualer, boliginvesteringer A.9 Residualer, beskæftigelse A.10 Residualer, materielinvesteringer A.11 Residualer, bygge- og anlægsinvesteringer A.12 Residualer, lagerinvesteringer A.13 Residualer, importmængde A.14 Residualer, importpris A.15 Residualer, energiimport A.16 Residualer, importpris for energi A.17 Residualer, løn A.18 Residualer, erhvervsfrekvens A.19 Residualer, nettopris på energi A.20 Residualer, underliggende prisindeks, IMI-indeks A.21 Residualer, basispris på investeringer i materiel A.22 Residualer, basispris på investeringer i bygninger mv IV.1.1 Effekt på forsyningsbalancen IV.1.2 Effekt på BNP og beskæftigelse

7 7 IV.1.3 Kortsigtet effekt på lager, import og værditilvækst IV.1.4 Effekt på privatforbruget IV.1.5 Effekt på huspris og boliginvesteringer IV.1.6 Effekt på huspris og boligbeholdning IV.1.7 Effekt på erhvervsinvesteringer, pct. af BNP IV.1.8 Effekt på erhvervsinvesteringer IV.1.9 Effekt på materielinvesteringer IV.1.10 Effekt på beskæftigelsen og produktivitet IV.1.11 Effekt på kapacitet, lønomkostning og forbrugsdeflator IV.1.12 Effekt på IMI-indeks og enhedslønomkostninger IV.1.13 Effekt på bytteforhold IV.1.14 Effekt på importkvote og eksport IV.1.15 Effekt på BNP og byerhvervenes BVT IV.1.16 Effekt på nettofordringserhvervelser IV.3.1 Effekt på arbejdsmarkedet af øget erhvervsfrekvens IV.3.2 Effekt på privatforbruget og lønnen af øget erhvervsfrekvens IV.3.3 Effekt på BNP og eksporten af øget erhvervsfrekvens IV.4.1 Effekt på forbrug og løn IV.4.2 Effekt på privat beskæftigelse V.1.1 Realt BNP, faktisk og simuleret V.1.2 Realt BNP, simuleret minus faktisk i pct. af faktisk V.1.3 Simuleret minus faktisk i pct. af faktisk V.1.4 Simuleret minus faktisk i pct. af faktisk V.2.1 Effekt af 1 pct. ændring i forbrugsrelationens justeringsled V.2.2 Gennemsnitlig bias ved forecast 1 kvartal frem, periode V.2.3 Gennemsnitlig spredning ved forecast 1 kvartal frem V.2.4 Gennemsnitlig bias ved forecast 1 kvartal frem V.2.5 Gennemsnitlig spredning ved forecast 4 kvartaler frem V.2.6 Gennemsnitlig bias ved forecast 4 kvartaler frem

8 8 Tabeller II.1.1 Eksportmængde, langsigtsrelation II.1.2 Eksportmængde II.1.3 Eksportpris II.1.4 Pris på energieksport II.1.5 Pris på eksport af tjenester II.1.6 Priselasticiteter i eksporten II.2.1 Privatforbrug II.2.2 Bilkøb II.3.1 Huspris II.3.2 Boliginvesteringsrelation II.3.3 Virkninger i boligmodellen isoleret II.4.1 Beskæftigelse II.4.2 Materielinvesteringer II.4.3 Bygge- og anlægsinvesteringer II.4.4 Lagerinvesteringer II.5.1 Importmængde II.5.2 Importpris, langsigtsrelation II.5.3 Importpris II.5.4 Import af energi II.5.5 Importpris for energi II.6.1 Lønrelation II.6.2 Erhvervsfrekvens II.7.1 Direkte og indirekte indhold af primære input II.7.2 Nettopris på energi II.7.3 Underliggende prisindeks (IMI-indeks) II.7.4 Basispris på investering i materiel II.7.5 Basispris på investering i bygninger II.7.6 Pris på værditilvækst III.1.1 Balanceopstilling for flowvariable IV.1.1 Effekt af øget offentlig forbrug på 1 pct. af BNP

9 9 IV.2.1 Effekt af monetært stød IV.2.2 Dekomponering af monetært støds effekt på BNP IV.3.1 Effekt af øget erhvervsfrekvens V.1.1 Historisk simulation , gennemsnitlig fejl V.1.2 Korrelation mellem BVT i private byerhverv og udvalgte variable V.1.3 Korrelation mellem privatforbrug og udvalgte variable V.1.4 Korrelation mellem materielinvesteringer og udvalgte variable V.1.5 Korrelation mellem arbejdsløshed og lønstigning V.2.1 Justeringsled ved forecast 1 kvartal frem, skævhed og spredning

10 10 Bokse II.3.1 Tobins Q og ønsket boligstock II.4.1 Grænseomkostning i Mona... 62f IV.1.1 Opstilling og betydning af basisforløb IV.1.2 Betydning af priselasticiteten i boligefterspørgslen IV.1.3 Sammensætningseffekt på BVT-deflatoren f IV.1.4 Nogle faktorer i crowding-out mekanismen f IV.1.5 Finanspolitisk reaktion IV.1.6 Fremadrettede forventninger f DIAGRAM III.3.1 Mona oversigtsdiagram

11 11 Forord Den økonomiske model Mona blev opstillet i slutningen af firserne. Gennem årene er Monas ligninger blevet løbende reestimeret og har ændret udseende, så den oprindelige beskrivelse af modellen ikke længere er dækkende. Hermed fremlægges en ny samlet redegørelse for Mona. Analogt til Nationalbankens working papers beskriver publikationen resultatet af et udviklingsarbejde for at bidrage til en faglig debat omkring modellering af dansk økonomi. Dan Knudsen har hele vejen fra modelarbejdets start i firserne til nu været drivkraften bag modeludviklingen. Uden hans indsats var Mona aldrig blevet det gode værktøj til økonomiske analyser, som tilfældet er. Han har også ansvaret for arbejdet med denne publikation, som desuden drager nytte af en række bidrag fra tidligere og nuværende medarbejdere i Økonomisk Afdeling. En stor tak til alle for den ydede indsats. Anders Møller Christensen

12

13 13 I: Indledning Den kvartalsvise økonomiske model Mona er udviklet i Nationalbankens Økonomiske Afdeling. Navnet Mona er en sammentrækning af ordene "model" og "Nationalbank". Modellen anvendes til prognoser for dansk økonomi og andre samfundsøkonomiske beregninger. Prognoserne er altid interne og offentliggøres ikke. Selve modellen og dens relationer er derimod principielt offentlig tilgængelig, og dele af modelarbejdet har været beskrevet i artikler, ligesom modellen har været brugt i økomiundervisning. Modellen kan betragtes som et arbejdsredskab uden en officiel status. Den første version af Mona er beskrevet i Christensen og Knudsen (1992). Mona er en konjunkturmodel, der beskriver efterspørgselskomponenter, produktion og beskæftigelse samt løn og priser. Modellen består i sin nuværende form af 336 ligninger, hvoraf 42 er estimerede adfærdsrelationer. De 294 ikke-estimerede ligninger fordeler sig på identiteter, på såkaldt tekniske relationer, fx til bestemmelse af skatteprovenuer, samt på ikke-estimerede adfærdsrelationer, fx til bestemmelse af landbrugseksport og tjenesteeksport. Som så mange andre anvendte konjunkturmodeller kan Mona ses som en syntese mellem den rene kortsigtsmodel, hvor priserne aldrig ændres, og den rene langsigtsmodel, hvor mængderne altid er i ligevægt, fordi priserne clearer markedet. I de første kvartaler efter et efterspørgselsstød reagerer Mona udpræget som en kortsigtsmodel, fordi det tager nogle kvartaler, før lønnen overhovedet begynder at reagere. Omvendt er der på langt sigt ingen speciel grænse for løntilpasningen, så på langt sigt påvirker efterspørgselsstød prisen snarere end produktionen. Mona skal beskrive vilkårene for dansk økonomi. Det indebærer fx, at rente og valutakurs ligesom udenlandsk efterspørgsel og udenlandsk prisniveau er givet udefra som eksogene variable. Dvs. at modellen reelt beskriver samme type fastkursregime, som gælder for euromedlemmer. Offentligt forbrug samt modellens skatte- og transfereringssatser er ligeledes eksogene, men disse variable kan bruges som finanspolitiske instrumenter, så mens Mona ikke lægger op til selvstændig dansk pengepolitik, kan der godt føres finanspolitik inden for modellens rammer. I det følgende beskrives Mona som modeltype, og valget af modeltype diskuteres.

14 14 MODELTYPE 1 I princippet burde en models estimerede relationer både være teoretisk velfunderede og samtidig beskrive data udtømmende. I praksis gælder dog, at man ikke så let kan skræve over det data- og det teorikonforme på samme tid. Mona er derfor ikke både data- og teorikonform, men snarere et kompromis mellem de to hensyn. Afvejningen mellem teori og empiri er et velkendt problem, og afvejningen anvendes fx i Pagan (2003) til at karakterisere de økonomiske konjunkturmodeller, som centralbanker bruger. Pagans papir er en grundig diskussion af Bank of Englands arbejde med forecast og modeller. I det mest rendyrkede empiriske hjørne ligger de rene tidsrækkemodeller, hvor man især tænker på de såkaldte VAR-modeller eller fx på diffusionsindeks, jf. Stock og Watson (1998). I det teoretiske hjørne har man de dynamiske stokastiske ligevægtsmodeller i den udformning, som anvendes i akademisk konjunkturforskning. Ind imellem ligger nogle hybrider. I Pagan tales fx om en hybridtype, hvor modellen har en ligevægt, der følger af de estimerede ligninger, jf. at der altid ligger en ligevægt i en relation på fejlkorrektionsform. Monas relationer er typisk på fejlkorrektionsform, og multiplikatoreksperimenterne i kapitel IV peger da også på, at Mona på langt sigt producerer et steady state forløb. Man kan sige, at Mona dermed producerer et langsigtet forløb, som afspejler ligevægtsrelationerne. Det er alt andet lige nemmere forståeligt, når en model stabiliserer sig om et sådant steady state forløb, end når den ikke gør. Fx kan en sådan stabilitet gøre det lettere at sammenligne med mere teoretiske modeller og danne udgangspunkt for fremadrettede forventninger. Det er formentlig bl.a. derfor, at Pagan gør kravet om langsigtsligevægt til et benchmark for empirisk/teoretiske blandingsmodeller. Modeller, der alene er baseret på simple estimerede fejlkorrektionsrelationer, anbefales dog ikke af Pagan, som betoner, at det principielt forbedrer og klarificerer ens model, hvis tilpasningen til ligevægt er baseret på fremadrettede forventninger. Det anbefales i den forbindelse også at indlægge langsigtet finanspolitisk holdbarhed som en restriktion. Følger man disse anbefalinger, kommer man til et empirisk/teoretisk hybrid, hvor dynamikken kortsigtssammenhængen er mere teoretisk baseret end med den simple fejlkorrektionsrelation. Angående fremadrettede forventninger betones disse formentlig hos Pagan, fordi der tænkes på økonomier med flydende valutakurs og egen rentedannelse. Den fremadrettede forventningsdannelse i modeller fokuserer ofte på valuta- og kapitalmarkedet.

15 Dermed være ikke sagt, at størrelser som forventet inflation og forventet indkomst ikke er værd at beskæftige sig med, men det er svært at estimere, og vi har ingen gode estimationsresultater omkring fremadrettede forventninger i nogen relation. Det, der er gjort i Mona, er, at inflationsleddene i modellens user cost led er formuleret, så man også kan lave disse led med fremadrettede forventninger, hvilket i praksis vil sige, at det modelberegnede skøn på de kommende års prisstigning indgår i kvartalets user cost. Angående finanspolitisk holdbarhed indgår i den her fremlagte udgave af Mona en simpel kalibreret ligning, der tilpasser punktafgiftssatsen på privatforbrug, så den offentlige saldo stabiliseres i forhold til BNP. Det påvirker selvfølgelig tilpasningen i økonomien. Man skal dog huske, at endogeniseringen af afgiftssatsen kun er et regneeksempel, og at tilpasningen i økonomien ændres, hvis holdbarheden sikres af et andet instrument. Kravet om finanspolitisk holdbarhed vedrører i øvrigt det lange sigt, og i de kortsigtede prognoser er den omtalte ligning ikke med. I det hele taget knytter de langsigtede egenskaber sig til steady state og er mindre væsentlige, når modellen bruges til kortsigtede beregninger. På det korte sigt udnyttes snarere simple egenskaber, som at forbrugskvote og investeringskvote ofte stiger, hvis de ligger lavt i udgangspunktet, samt at udsving umiddelbart kan forstærke sig selv, ved at efterspørgsel skaber mere aktivitet og efterspørgsel. Desuden vil det for en kortsigtsberegning være vigtigt, hvordan man justerer konstantleddet i relationer, der synes at ligge systematisk for højt eller lavt. Generelt er det ved kortsigtsprognoser almindeligt at inddrage mere information, end der ligger i modellens estimerede relationer, så det skal helst være nemt og overskueligt at justere i modellen ved hjælp af justeringsled. Angående den mere grundlæggende justering af modellen, er Mona blevet reestimeret mange gange siden den første version og har da også ændret sig på nogle punkter. Fx indgår nu en direkte effekt på importen fra kapacitetsudnyttelsen og dermed fra modellens produktionsside. Desuden er prisdannelsen blevet bygget op omkring den marginale lønomkostning beregnet ud fra modellens produktionsfunktion. Det nævnte er eksempler på indarbejdelse af kapacitetseffekter, der dog kun får betydning i modellen i det omfang, der estimeres en betydningsfuld koefficient. Den største principielle ændring siden første version er i øvrigt, at den endogene bestemmelse af den lange rente fra den gang er fjernet. Da Mona i årevis kun har været anvendt med den lange rente eksogeniseret er den reelle ændring på det punkt dog ikke særlig ny. Tilsammen har ændringerne nok fået Monas egenskaber til at fremstå lidt klarere; men Mona er essentielt samme type simple estimerede konjunkturmodel som i første version. 15

16 16 MODELVALG 2 Opstilling af prognoser samt tilhørende beregninger om konjunkturfænomener og konjunkturpolitik er en standardopgave for mange institutioner i mange lande. Flere af disse har brugt økonomiske modeller til det formål i mange år, så der burde foreligge en betydelig erfaring. En almindelig erfaring omkring prognoser og modeller er, at estimerede sammenhænge fra tid til anden bryder mere eller mindre sammen. Så hvis man kun skal have en "talmaskine", er det for besværligt at have en model med strukturerede økonomiske sammenhænge. Man er til det formål bedre hjulpet med teoriløse tidsrækkemodeller, fx baseret på diffusionsindeks, der netop er udviklet med henblik på at forecaste. Sådanne tidsrækkemodeller er lette at reestimere efter et brud, fordi man ikke behøver en økonomisk forklaring. Det er imidlertid et krav for de fleste, at en prognose skal kunne begrundes, og det taler mod at forlade sig på en ren tidsrækkemodel. Tidsrækkemodeller er i praksis for partielle til at give brugeren et overblik. Fx vil en tidsrækkemodel typisk levere et skøn på privatforbrug uden korresponderende skøn på skattetryk, disponibel indkomst og formue. Det er også tvivlsomt, om en tidsrækkemodel kan sige noget særligt om konsekvensen af en afgiftsændring og lignende. Tidsrækkemodeller kan alt i alt næppe være et alternativ, men måske et supplement, til en mere strukturel model som Mona. Supplementet fra tidsrækkemodellerne kan vedrøre forecastet, og der kan være tale om, at opstillingen af enkeltrelationer inspireres af VAR metodologien. Fx er en sådan inspiration indgået omkring Monas faktorefterspørgsel, hvor de indledende estimationer var baseret på den såkaldte Johansenmetode og dermed på VAR-tilgangen. Har man brug for en model med strukturelle relationer, er opgaven at leve bedst mulig med de tilbagevendende brud i relationerne. Da ideen med Mona er, at man skal kunne tolke de estimerede ligninger, er det selvfølgelig mest givende, hvis man i tilfælde af brud kommer op med noget, der forklarer bruddet og stabiliserer relationens koefficienter. Sådanne gedigne redningsaktioner lykkes dog ikke uden videre i praksis. Fx kan problemet være, at man skal vente nogle år på at få tilstrækkelig med observationer, hvis man kun estimerer på den periode, hvor nationalregnskabstallene er såkaldt endelige. Der er i virkeligheden altid svagheder i modellens relationer, og gør man ikke noget herved, har forecast med Mona givetvis ringere træfsikkerhed end forecast med en simpel tidrækkemodel. Hvis man ikke kan lave en bedre relation, må man justere ens dårlige relation, så Mona anvendes til prognosebrug ikke bare, som den er

17 estimeret. I alle Monas relationer indgår et additivt justeringsled. Hvis en relation ikke passer så godt længere, viser det sig ved, at justeringsleddet bevæger sig systematisk. Fx kunne justeringsleddet gå fra at ligge pænt omkring nul i størstedelen af estimationsperioden til at blive systematisk positivt efter estimationsperioden. I prognoser med Mona videreføres justeringsleddene normalt på deres seneste niveau eller forholdsvis tæt herved. Det svarer til, at vi lægger et eventuelt brud i konstantleddet, men i øvrigt fortsætter med de estimerede koefficienter, så modellens marginale egenskaber er upåvirket. Fremgangsmåden er ikke unik for prognoser med Mona, men almindelig praksis for denne modeltype, jf. Hendry og Clements (2003). En sådan systematisk anvendelse af justeringsled skulle kunne forbedre træfsikkerheden i en model af Monas type, muligvis så det minder om en nyestimeret tidsrækkemodel. Efter at have beskrevet Mona og dens anvendelse i forhold til tidsrækkemodellerne tilbagestår en afgrænsning over for de mere kalibrerede konjunkturmodeller, der helst skal forklare konjunkturtilpasning og konjunkturbevægelser som resultat af nytte- og profitmaksimerende agenters adfærd. Man kan begrunde et præcist teoretisk fundament med udgangspunkt i det allerede omtalte problem med brud i estimerede relationer. Den traditionelle Lucaskritik, Lucas (1976), af økonomiske modeller går netop på, at især simple og måske overfladiske økonomiske relationer som i Mona let bryder sammen. Anvendelsen af de teoretisk baserede konjunkturmodeller kan ses som et forsøg på at imødekomme Lucaskritikken. Det er dog mere et teoretisk end et empirisk svar på brudproblemet, da teoretisk baserede modeller også kan have hårdt brug for justering i relationerne. En lidt anden begrundelse for et præcist teoretisk fundament er, at den ansvarlige institution ofte en centralbank ønsker en formel model, der sammenfatter institutionens mening om de økonomiske sammenhænge, dels for at indarbejde det i institutionens prognoser og analyser og dels for at udvikle og skærpe institutionens mening om økonomiske sammenhænge og økonomisk politik. I praksis kan justeringerne i en teoretisk konjunkturmodel være så store, at den producerede prognose er langt fra at være et resultat af modellens teoretisk elegante ligninger. Det kan derfor være både nemmere og mere tolkeligt at basere sine prognoser på modeller af Monas type. Noget andet er, at man kan have brug for uddybende beregninger i forhold til en grundprognose, fx til evaluering af politiske tiltag, og her kan teoretisk baserede modeller komme til deres ret. 17

18 18 Hvis man fx med prognosen som udgangspunkt vil ændre ved indkomstskatten, kan Mona også sige noget om effekten heraf på konjunkturforløbet. Herunder vil imidlertid indgå, at der i Mona ikke er nogen effekt på arbejdsudbuddet, for der er ikke estimeret en sådan sammenhæng mellem skat og arbejdsudbud. Hvis det lyder usandsynligt, og reaktionen i arbejdsudbuddet er en væsentlig problemstilling, må man vende sig til kalibrerede relationer, hvor den slags sammenhænge er lagt ind, så man kan studere skattens effekt på arbejdsudbuddet. Selv om effekten ikke er estimeret, kan det øge fornemmelsen for størrelsesordner og virkemåde. Mona er i øvrigt heller ikke fri for simple kalibrerede sammenhænge. For fx landbrugssektoren er indlagt en priselasticitet. Selv om det ikke har været muligt at estimere noget overbevisende, er det på den anden side urimeligt at antage, at priselasticiteten på landbrugsvarer er nul. Et andet eksempel på simpel kalibrering i Mona er, at prisrelationernes vægte baserer sig på beregninger ud fra en input/output tabel. Der skal derfor ikke tages afstand fra kalibrerede relationer, men da man med disse fjerner sig fra data, er der ikke uden videre tale om en forbedring af modellen, men om en anden afvejning af teori og empiri. Der er alt andet lige lettest at betjene sig af én model, og det taler for at indlægge fx en kalibreret udbudseffekt af skatteændringer i Mona evt. bare ved at justere erhvervsfrekvensen. Hvis man på den anden side har mulighed for det, kan det være bedre at bruge en anden og mere teoretisk model til formålet end at sætte sig mellem to stole, hvor en overvejende estimeret model som Mona suppleres med kalibrerede effekter i større og større omfang. Styrken ved en simpel estimeret model er det virkelighedsnære, mens styrken ved en kalibreret model er den teoretiske konsistens. Man kan miste begge argumenter ved at blande de to. Som modeltype minder Mona om såvel Adam fra Danmarks Statistik, jf. Dam (1996), som Smec fra Det økonomiske Råd, jf. Bocian, Nielsen og Smidt (1999). Til forskel fra disse årsmodeller er Mona på kvartalsdata og dermed mere fokuseret på det korte sigt. Desuden er specielt Adam en mere detaljeret og disaggregeret model med op imod ligninger. Apropos valg af modeltype bemærkes, at de to største brugere af Smec og Adam, henholdsvis Det økonomiske Råd og Finansministeriet, bruger disse modeller til konjunkturanalyser og normalt også til mellemfristede fremskrivninger, mens de ofte bruger kalibrerede ligevægtsmodeller som Gesmec og Dream til strukturanalyser. Det understreges, at der med Gesmec og Dream er tale om ligevægtsmodeller, der beskriver økonomien på langt sigt og ikke siger meget om konjunkturbevægelser. Der er altså ikke tale om eksempler på kalibrerede konjunkturmodeller.

19 Eksempler på anvendelse eller opstillingsforsøg vedrørende kalibrerede konjunkturmodeller kan man finde hos de efterhånden adskillige centralbanker, der i dag lægger en betydelig indsats omkring den slags modeller. En anden nyere tendens i centralbankers modelarbejde er i øvrigt, at man har mere end én model. Man satser ikke bare på fx et kompromis mellem forskellige modeltyper, men har i stedet en modelportefølje, der spænder fra overvejende empiriske til mere teoretiske og kalibrerede modeller. Da første version af Mona blev opstillet i slutningen af 1980'erne, afspejlede Mona nogenlunde den type konjunkturmodel, der jf. Pagan var typisk på det tidspunkt. Selv om der stadig er mange anvendte modeller, der minder om Mona, repræsenterer Mona i dag ikke på samme måde "state of the art" for nyopstilling af konjunkturmodeller. Tyngdepunktet i modelbyggeriet er flyttet i retning af det mere teoretiske og kalibrerede, hvor man søger at modellere både et slags mikrofundament for konjunkturbevægelserne og ikke mindst elegante langsigtsegenskaber. Der arbejdes også med at trække kalibreringen af de forholdsvis teoretiske modeller i retning af estimation, fx Smets og Wouters (2002); men det er ikke nødvendigvis der, man begynder, når fx en centralbank vil opstille en teoretisk funderet model til brug for policy analyse og måske forecast. Samtidig ser man også en del forholdsvis akademisk orienteret forskning omkring VAR-modeller og andre tidsrækkemodeller. De opstilles dels for at indgå i en portefølje af forskellige slags modeller og dels for at afdække informationsindholdet i data. Man kan sige, at der er kommet mere fokus på modeloplæg med enten klar teori eller klar empiri end på simple hybrider af Monas type. De internationale tendenser på modelfronten repræsenterer naturligvis en inspiration for det videre arbejde med Mona. Nationalbanken vil gerne bidrage til at analysere dansk økonomi, men banken har ikke samme behov for modeller som en centralbank med inflationsmålsætning. Specielt med hensyn til forecast er der brug for en orientering af Nationalbankens ledelse omkring dansk økonomi og udsigterne herfor og i forlængelse heraf en orientering inden for kredsen af EUcentralbanker. For at kunne bruge Mona som værktøj må modellen holdes køreklar, og umiddelbart virker det mest fremkommeligt at prøve at rette op på de konkrete brudproblemer i Monas adfærdsrelationer, jf. omtalen i kapitel II. Det kan i øvrigt vise sig kompliceret, når det skal ske under hensyntagen til hele modellens egenskaber og gennemskuelighed. Der kommer næppe en ny type model ud af en sådan tilgang; men der kan ligge et interessant estimationsresultat, og man får mulighed for at bruge Mona i endnu en årrække. 19

20 20 Angående opstilling af VAR-modeller og kalibrerede konjunkturmodeller skal udgangspunktet ikke nødvendigvis være, at man vil erstatte Mona som "work horse" model for at lave hurtigere og bedre forecast. Man skal snarere tage udgangspunkt i en problemstilling som fx transmissionen fra rente og valutakurs til den indenlandske økonomi. Det har Mona et bud på, men det kan være værdifuldt at inddrage andre tilgange, hvor man kan fokusere på problemet uden krav om, at man skal levere et forecast for alle økonomiske hovedtal. Man kan desuden tage spørgsmål omkring Mona op til nærmere analyse i form af alternativ modellering. Dog er der også grænser for, hvad der kan nås. PLAN FOR RESTEN AF PUBLIKATIONEN 3 I det efterfølgende kapitel II gennemgås de vigtigste adfærdsrelationer i Mona. Mona er en empirisk orienteret model, og ved fremstillingen i kapitel II er lagt vægt på, at Monas relationer repræsenterer nogle empiriske regulariteter, "stylised facts", i data. Der er også lagt vægt på at illustrere graden af stabilitet i relationerne bl.a. ved estimation med rullende estimationsperiode. I et appendiks vises estimationsresidualer. I det forholdsvis korte kapitel III samles op omkring de tekniske og definitionsmæssige relationer, der skal supplere de estimerede adfærdsrelationer for, at vi får en færdig model. I kapitel IV gennemgås nogle eksperimenter på Mona for at beskrive modellens egenskaber. Der er tale om såkaldte multiplikationseksperimenter, hvor man studerer modellens respons på en ændring i en eller et par eksogene variable. En betydelig del af kapitlet drejer sig om effekten af et større offentligt varekøb, hvor flere facetter af Mona søges illustreret. Herunder belyses, hvad fremadrettede forventninger, krav om langsigtet finanspolitisk holdbarhed samt ændringer i nogle centrale koefficienter kan betyde. Der er også en enkelt illustration af betydningen af fastprisopgørelsen, jf. de kædeindeks der i dag bruges i fx USA. I kapitel IV indgår også en beregning på en renteændring i euroområdet og et simpelt eksempel på stokastiske stød. Kapitel V drejer sig om at vurdere modellen i sin helhed og dens anvendelse til forecast. I forbindelse med en simulation over en historisk periode sammenholdes korrelationsmønstret i Monas resultat med korrelationsmønsteret i data. Desuden illustreres anvendelsen af justeringsled i forecast.

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

14. Multiplikatortabeller

14. Multiplikatortabeller Kapitel 4. Multiplikatortabeller 4. Multiplikatortabeller I det følgende præsenteres en række eksperimenter, der illustrerer ADAMs egenskaber i forbindelse med ændringer i forskellige centrale eksogene

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

SMEC Modelbeskrivelse og -egenskaber

SMEC Modelbeskrivelse og -egenskaber DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T SMEC Modelbeskrivelse og -egenskaber Steen Bocian, Jacob Nielsen og John Smidt Arbejdspapir 1999:7 Sekretariatet udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator i:\maj-2\adam-smec-sb.doc Af Steen Bocian 29. maj 2 Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator I den seneste vismandsrapport beregner vismændene, at en rentestigning på ½ pct.point vil

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Råvarepriser og inflation i Danmark

Råvarepriser og inflation i Danmark 77 Råvarepriser og inflation i Danmark Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Et af Nationalbankens overordnede formål er at sikre stabile priser. Det gøres i praksis ved at tilrettelægge

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2014

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2014 d. 21.5.214 KLAUSULERET INDTIL TIRSDAG DEN 27. MAJ 214 KL. 12. Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 214 Notatet beskriver baggrunden for konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, forår 214. INDHOLD 1. International

Læs mere

9. Løn og priser. 9.1. Løn. 9.1.1. Grundlæggende opbygning. Kapitel 9. Løn og priser 157

9. Løn og priser. 9.1. Løn. 9.1.1. Grundlæggende opbygning. Kapitel 9. Løn og priser 157 Kapitel 9. Løn og priser 157 9. Løn og priser Løn- og prisdannelsen indtager en central rolle i ADAM. Løn- og prisniveauet er således afgørende for udviklingen i konkurrenceevnen og derigennem for bestemmelsen

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Finansiel krise giver økonomisk tilbageslag Gunstigt udgangspunkt i Danmark Den globale finansielle uro er forøget markant de seneste måneder med voldsomme

Læs mere

Huynh-Olesen, Duy T.; Kristensen, Kamilla; Riishøj, Johanne Dinesen. Working Paper Eksportformåen og lønkonkurrenceevne

Huynh-Olesen, Duy T.; Kristensen, Kamilla; Riishøj, Johanne Dinesen. Working Paper Eksportformåen og lønkonkurrenceevne econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Huynh-Olesen,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Forringede vækstudsigter i euroområdet og Danmark Dansk og europæisk økonomi har stået stille de seneste fire år, jf. figur I.1.

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Formue. Samlet privat forbrug. Fødevarer Nydelsesmidler Øvrige ikke-varige varer Energi Transport Varige varer Tjenester Turistudgifter

Formue. Samlet privat forbrug. Fødevarer Nydelsesmidler Øvrige ikke-varige varer Energi Transport Varige varer Tjenester Turistudgifter Kapitel 4. Privat forbrug 39 4. Privat forbrug Omkring halvdelen af den samlede efterspørgsel udgøres af det private forbrug, der dermed er langt den største efterspørgselskomponent. I en overvejende efterspørgselsdrevet

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

5. Investeringer. 5.1. Boliginvesteringer og kontantpris. 5.1.1. Boligmodellen. Kapitel 5. Investeringer 59

5. Investeringer. 5.1. Boliginvesteringer og kontantpris. 5.1.1. Boligmodellen. Kapitel 5. Investeringer 59 Kapitel 5. Investeringer 59 5. Investeringer I ADAM opdeles investeringerne i boliginvesteringer, erhvervsinvesteringer, lagerinvesteringer og offentlige investeringer. De førstnævnte bestemmes i modellen,

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\december 99\oko-sb.doc Af Steen Bocian RESUMÈ 20. december 1999 De seneste indikatorer for udviklingen i det private forbrug bekræfter tendensen til en meget afdæmpet forbrugsudvikling

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 4. kvartal Del 2 2011 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 1 4 KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL 2011, Del 2 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Værktøjer til vurdering af konjunktursituationen

Værktøjer til vurdering af konjunktursituationen 1 Værktøjer til vurdering af konjunktursituationen Esben Hvid Jørgensen, Peter Ejler Storgaard og Jonas Sørensen, Økonomisk Afdeling 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Ved vurdering af økonomiens tilstand

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

3. Modellen i hovedtræk

3. Modellen i hovedtræk 3. Modellen i hovedtræk Kapitel 3. Modellen i hovedtræk 25 ADAM er en årsmodel opbygget i den empiriske modeltradition, som især Tinbergen og Klein har præget. I overensstemmelse hermed er ADAM i høj grad

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING Dansk Økonomi forår 2007 KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Væksten har toppet Væksten vil følge produktiviteten i 2008 og 2009 Væksten i BNP i Danmark var over 3 pct. i 2005 og 2006, jf. figur

Læs mere