2. juli årgang Dansk Psykolog Forening. En dreng med kasket

Transkript

1 12 2. juli årgang Dansk Psykolog Forening En dreng med kasket Men måske også med en diagnose. Antallet af ADHD-tilfælde vokser eksplosivt hvad der skaber blæst om både årsager og behandling. Side 3

2 Leder Soldaterne i skoven At det er en nyhed, er måske nok en nyhed i sig selv. Medierne er i den tidlige sommer præget af artikler, ledere og indslag i radioog tv-nyhederne om, at det har sin pris at blive udsat for stress i forbindelse med krigshandlinger, og at prisen ofte skal betales tilbage over en meget lang periode. Prisen, det handler om, er PTSD. Lige netop det kan bestemt ikke være nogen nyhed, i hvert fald ikke for psykologerne. Hærens Konstabel- og Korporalforening oplyser, at man yder krisehjælp til 342 hjemvendte soldater, hvoraf mere end 300 har forsøgt at begå selvmord de fleste af dem har mere end ét selvmordsforsøg bag sig. I den statistik indgår ikke soldater, for hvem selvmordsforsøget er lykkedes, inden HKKF fik kontakt med dem. I mange danske familier opleves afstanden til Balkan, til Irak og til Afghanistan i den forstand smerteligt kort. Uanset at dette antal skal holdes op mod de ca danske soldater, der har været udsendt til krigsområderne siden begyndelsen af 1990 erne, er der noget, der instinktivt skræmmer os. Om det så er nyheden eller tanken om, at dette måske så er en ny virkelighed, vi skal vænne os til. Hvor mange af os kendte for få år siden et ord som vejsidebombe? Skræmmende første gang det gik op for os, hvad der lå bag, men efterhånden lige så stille gledet ind i danskernes bevidsthed som det sproglige udtryk, der kan forklare, hvorfor nogle af vores soldater vender hjem i en kiste. I juni måneds presseomtaler stødte i hvert fald jeg så for første gang på ordet skovsoldat og mærkede et tilsvarende gib af ubehag: Skal man nu vænne sig til en virkelighed, hvor vi i Danmark ikke på vanlig civiliseret vis kan hjælpe soldater, som vi sender ud under fuld honnør, men som bukker psykisk under og ikke kan finde deres plads senere i livet. Antallet af skovsoldater er lille, der tales om fem eller ti, der lever isoleret. Når de fylder, er det derfor ikke mængdemæssigt, men fordi de repræsenterer endnu en ting, der rykker ved vores selvforståelse. Marselisborgskovene, Frijsenborgskovene, Rold Skov Vi går i skoven for at rekreere os og plukke anemoner, ikke for at blive mindet om, at Danmark er i krig, og at krigen har sine ofre. Forsvaret er selv blevet langt bedre til at tage vare på denne type opgaver end tidligere og har fx gennem Institut for Militærpsykologi udviklet tilbud til de udsendte og deres pårørende. Men at en væsentlig del af arbejdet for soldaternes ve og vel også efter udstået tjeneste ikke er en del af civilsamfundets tilbud, men udøves af en privat forening, er problematisk. Og så kan jeg ikke lade være at tænke på, på hvor mange andre områder vi i det danske samfund står uden eller med et helt utilstrækkeligt offentligt beredskab. Hvor omfattende er fx hjælpeapparatet til den flygtning, vi lukker ind i Danmark, og som har været udsat for tortur og andre traumatiserende hændelser, inden han eller hun kom hertil? På mange, mange områder synes der at være rigelig plads til forbedringer. Sådan kan juni måneds nyheder sætte overvejelser i gang. Der er ikke så lidt at tænke over, når man tager madkurven med i skoven. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Modelfoto BAM/Scanpix Jobannoncer 2010 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2010: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 13 19/7 6/8 14 2/8 20/ /8 3/9

3 Besparelse Af Mette Holsøe Tolkebistand spares bort Adgangen til psykologsamtaler for flygtninge og indvandrere bliver forringet, når tolkebistanden indskrænkes. Det vil ske fra 2012 som følge af Genopretningsplanen. Som et led i regeringen og Dansk Folkepartis såkaldte Genopretningsplan skal der fra 2012 spares 15 mio. kr. årligt på tolkebistanden til flygtninge og indvandrere ved psykologsamtaler, lægebesøg, retssager osv. Tolkebistanden har hidtil været frit tilgængelig for disse grupper, og besparelsen vil derfor få konsekvenser for mange områder. - Hvis man tager stetoskopet fra lægen, så bliver lungebetændelsen ikke opdaget. Og hvis tolken forsvinder, bliver forudsætningen for den grundlæggende kontakt læderet og relationen nærmest en umulighed. Og det er et stort problem, for relationen og den dybere kontakt er en afgørende, når vi skal hjælpe en klient, siger Dansk Psykolog Forenings formand Roal Ulrichsen. I Selskab for Interkulturel Psykologi er man bekymret over regeringens initiativ, og selskabets formand Inger Birk udtrykker frygt for, at manglende tolkebistand vil føre til fejldiagnoser og -behandling. En kortlægning viser, at tolkebistanden især anvendes af personer, der ikke alene har begrænsninger med det danske sprog, men også er økonomisk svage og derfor ikke selv er i stand til at betale professionelle tolke, hvis de har brug for hjælp. Børnene bliver også ramt På børneområdet vil det blive svært at få udredt og iværksat rette behandling uden at have tolk til stede. Herom siger Rie Rasmussen, næstformand i Dansk Psykolog Forening: - En vigtig del af en psykologisk undersøgelse er en sam- tale om baggrundsoplysninger, tidligere og nuværende situation, og hvis klienten er et barn, interviewes forældrene grundigt om barnets tidlige udvikling. - Det er ofte ikke muligt at få sikre og tilstrækkelige oplysninger uden en tolks hjælp, og derfor er det nødvendigt med et særligt fokus på, hvordan ordningen med tolkebistand kommer til at se ud i fremtiden. Det hører med til en professionel kontakt, at tolken også er uafhængig og fx ikke en del af omgangskredsen, påpeger Rie Rasmussen. Forebyggelse forringes I forbindelse med socialsager vil begrænsning af tolkebistand medføre, at mulighederne for at udføre forebyggende arbejde med de unge efterkommere af forældre med anden etnisk baggrund forringes væsentligt. Ofte er det sådan, at de unge langt bedre behersker det danske sprog end deres forældre, men det er afgørende i det forebyggende arbejde også at samarbejde direkte med de unges forældre og ikke kun med de unge eller formidlet gennem de unge. Hvordan regeringen vælger at skaffe sig en besparelse på området, er endnu uvist. Men det kan være svært at se, inden for hvilke områder man kan indføre eksempelvis brugerbetaling uden at bryde loven. Både i retsplejeloven og forvaltningsloven er myndigheder nemlig forpligtet til at høre borgerne på et sprog, de forstår, ligesom fx lægerne er forpligtet til at sikre alle en lige behandling. Mette Holsøe, kommunikationschef Psykolog nyt

4 ADHD og den medicinske behandling Der er et behov for at udvide ADHD-paradigmet fra udelukkende at fokusere på kognitive funktioner til også at inkorporere emotioner og reguleringen heraf Diagnose Af Jytte Mielcke 4 Psykolog nyt

5 Artikler og debatindlæg om ADHD og behandlingen heraf har præget Psykolog Nyt det seneste år. Som praktiserende psykolog med erfaring i psykoterapeutisk intervention i forhold til denne målgruppe ligger det mig på sinde at bidrage til nuanceringen af de problemstillinger, der knytter sig til ADHD-diagnosen og den etablerede behandling. I november 2000 bragte Psykolog Nyt et indlæg (Plechinger, 2000), der omhandlede den eksplosive vækst i diagnosticeringen af børn med ADHD og parallelt hermed den lige så omsiggribende medicinske behandling med Ritalin i USA. Allerede på dette tidspunkt skønnedes det, at 3-5 % af alle amerikanske børn lider af ADD eller ADHD, og omkring 2 mio. er i behandling med Ritalin. I aldersgruppen 2-4 år er anvendelsen af stoffet eksploderet, således at 1½ %, dvs børn i denne aldersgruppe, medicineres. I perioden var væksten i anvendelsen af Ritalin syvdoblet. USA tegnede sig dengang for 90 % af hele verdens forbrug af Ritalin. En advokat, der lagde sag an mod producenterne af Ritalin, påstod, at sygdommen slet ikke eksisterer, men er opfundet af medicinalindustrien og den amerikanske psykiaterstand. Medicinske specialister udtaler allerede på dette tidspunkt, at der er tale om eksperimenter, da der er meget lidt viden om langtidseffekten af behandlingen med disse stoffer især af yngre børn, hvis hjerner i denne periode af deres udvikling i forvejen gennemgår ekstraordinære og enestående forandringer. Ni år senere omtaler Carsten René Jørgensen (2009) i Psykolog Nyt den dramatiske vækst i den medikamentelle behandling af børn med ADHD, der er sket i Danmark, svarende til en fordobling inden for de seneste fem år. Han sætter spørgsmålstegn ved, om den eksplosive vækst i diagnosticering og medicinsk behandling udelukkende skal tilskrives behandlingsmæssige fremskridt, eller om væksten hænger sammen med indflydelsen fra en magtfuld medicinalindustri med økonomisk interesse. Susan Hart (2009) behandler også emnet i Psykolog Nyt og problematiserer diagnosens upræcished, idet der hverken er dokumentation for ADHD-diagnosens neurale grundlag eller for, hvorfor symptomerne opstår. Hun konkluderer, at det på grund af den store faglige uenighed på området om årsagssammenhængen mellem arv og miljø er vigtigt at åbne for en dialog på tværs af uenighederne for at opnå en mere nuanceret viden. Karen Vibeke Mortensen (2009) problematiserer ligeledes i Psykolog Nyt den korte vej til receptblokken, når børn får ADHD-diagnosen. Hun påpeger flere væsentlige problemstillinger, herunder dia gnosens symptomfokusering og ignorering af symptomernes omsorgs- og miljømæssige sammenhæng. Indlægget afsluttes med en undren over den diagnostiske tænknings dominans over den psykologiske viden, hvilket også afspejler sig i de behandlingsmæssige traditioner på området. I et indlæg behandler Anegen Trillingsgaard et al. (2009) et engelsk referenceprogram for behandling af børn og unge med ADHD. Det konkluderes, at der på trods af mange sammenfald er mere psykologi i de engelske end i de danske anbefalinger. Der peges på en kombineret behandling af farma- Den dramatiske vækst i den medikamentelle behandling af børn med ADHD svarer til en fordobling inden for de seneste fem år. kologi, psykologisk og pædagogisk intervention, hvor den kognitive adfærdsterapi er den mest anvendte og dokumenterede. Trillingsgaard et al. konkluderer, at det ikke er uproblematisk at udgive et referenceprogram med anbefalinger af psykologiske og pædagogiske arbejdsområder, som ikke er almindeligt kendte og anvendte i Danmark. De skønner, at kognitiv adfærdsterapi primært foregår i børne- og ungdomspsykiatrien, mens forældretræning er et ret ukendt fænomen. Det bekræftes således, at der på det børne- og ungdomspsykiatriske område ikke er meget opmærksomhed på symptomernes årsagssammenhæng og mulige oprindelse i omsorgs- og miljømæssige forhold. Miljøfaktorer overset Der er enighed om, at ADHD er et paraplybegreb, der på én gang rummer adfærdsmæssige, kognitive og emotionelle problemstillinger. Uenigheden går på, hvad der forårsager hvad, og hvordan de forskellige vanskeligheder griber ind i hinanden. Sammenligninger af WISC-III resultater i grupper af børn med ADHD og kontrolgrupper peger på svagere resultater for ADHD-gruppen inden for alle fire indekser, dog mest udtalt på opmærksomheds- og tempoindekset. Der ses imidlertid forskellige kognitive profiler, som tilskrives det forhold, at børn med ADHD ofte har andre lidelser/diagnoser. Det konkluderes, at der er tale om såvel genetiske som psykosociale faktorer. En vigtig årsag til, at miljøfaktorer er blevet overset, er den vidtstrakte tro på, at ADHD skyldes en genetisk defekt. Der er imidlertid ikke fundet tilstrækkelig videnskabelig accepteret evidens for at støtte denne antagelse. Igennem en år- Psykolog nyt

6 FAKTA Under mistanke Et kraftigt øget forbrug og rapporter om alvorlige bivirkninger får nu Lægemiddelstyrelsen til at sætte fokus på, om medicin mod ADHD bruges rigtigt hos børn og unge. ( ) De seneste ti år er der sket en tidobling i antallet af patienter, som sættes i behandling med [Ritalin og andre præparater mod opmærksomhedsforstyrrelser, red.]. I samme periode har Lægemiddelstyrelsen modtaget 183 rapporter om bivirkninger, hvoraf halvdelen betegnes som alvorlige og har ført til hospitalsindlæggelse, viser en opgørelse. Mange vedrører psykiske bivirkninger som depression og selvmordstanker, men der er også rapporter om brystsmerter og hjertebanken. (Berlingske Tidende 10. juni 2010) række har forskere søgt efter neurologiske forklaringer på børn og unges kognitive og adfærdsmæssige vanskeligheder uden at finde holdbar evidens herfor. I nogle årtier var MBD-diagnosen i fokus, men i løbet af 1960 erne blev det klart, at de tilsyneladende neurologiske forstyrrelser og mindre diffuse hjerneskade MBD, på trods af forskernes ihærdighed, var svær at påvise. I den fortsatte jagt på at finde den neurologiske defekt, et mål, man hele tiden mente var lige om hjørnet, fandt man i 1970 erne frem til et nyt paraplybegreb for disse vanskeligheder, DAMP-diagnosen. Forskningens selektive fokus I dag er det så ADHD, der er fællesbetegnelsen. Med respekt for, at søgningen efter dokumentation fortsætter, såvel diagnostisk som med hensyn til den etablerede behandling, savnes dokumentation for virkningen af psykoterapeutisk intervention over for børn og unge med ADHD. Dette kan ikke undre, da det, som refereret til i artiklerne i Psykolog Nyt, ikke er denne form for behandling, der er blandt de anerkendte og psykoterapi i forhold til børn og forældre i øvrigt overhovedet ikke indgår som en af de etablerede behandlingsformer. Der synes at være et klart selektivt fokus på den medicinske behandling og meget få ressourcer afsat til den psykoterapeutiske indsats. Den amerikanske forskning i medicinsk behandling af børn og unge med ADHD synes ligeledes at lide under dette selektive fokus, idet undersøgelser, der synes at dokumentere negativ effekt og risici ved den medicinske behandling, fremstår meget underbelyst. Der er således undersøgelser, der dokumenterer vækstproblemer. Undersøgelser har påvist, at ADHD-stimu lanser har en hæmmende effekt på de enzym- 6 Psykolog nyt

7 processer, som spiller en afgørende rolle i bruskdannelsen, som er vigtigt i knogle- og skeletopbygningen (Timimi & Leo, 2009, s. 267). Andre undervurderede dyrefund har vist lignende stimulansrelaterede forsinkelser i hjerneudviklingen, idet der ses forstyrrelser af myelindannelsen og væksten af de neurale dendritter, der har med erfaring og dermed fremtidig indlæring at gøre. Videnskabelige forsøg af Ritalins langtidseffekt på rotter har vist, at stoffet skadede overlevelsen af nye neuroner i hippocampus i de voksnes hjerner. Det konkluderes, at tidlig påvirkning af methylphenidate (stof, der indgår i Ritalin) har vedvarende konsekvenser i form af nedsat neural plasticitet i en hjerneregion, der spiller en afgørende rolle for indlæring og hukommelse (Timimi & Leo, 2009, s. 278). Atter andre undersøgelser har fundet forskellige følelsesmæssige påvirkninger, fx forøget angst og aggression samt mareridt, søvn- og spiseproblemer. Disse hører også til i gruppen af de dårligt oplyste fund. Fyrre års evidensbaserede undersøgelser synes at kunne påvise, at Ritalin og andre lignende medikamenter er en udbredt kilde til udviklingsmæssig forgiftning. Timimi og Leo problematiserer det forhold, at skønt der eksisterer lige så mange undersøgelser, der påviser negativ som positiv effekt af Ritalin og andre lignende medikamenter, er de ikke publiceret i de dominerende medier og anerkendte tidsskrifter. Videnskab og markedsføring Undersøgelser af sammenhængen mellem vedvarende brug af denne type medikamenter og udløsning af psykiske symptomer i form af depression og selvmord er imidlertid mere velkendte. Fra 1994 til 1999 forøgedes produktionen af Ritalin med 800 %. Undersøgelser viser, at Ritalin har samme påvirkning på normalt fungerende børn og unge, når det gælder bedring af opmærksomheds- og koncentrationsfunktionen. Det er inter essant, at den ubalance, der findes hos børn og unge med Psykolog nyt

8 ADHD ADHD i niveauet for neurotransmitterne, dopamin og norepinephrine, som menes at overføre meddelelser i hjernen, også er impliceret i mange andre psykiatriske tilstande. Fundene kan bruges som argument for, at disse lidelser har biologisk oprindelse og ikke er sekundære, resultat af tidlige relations- og miljøpåvirkninger. På trods af at den medicinske forskning er fyldt med tvetydige udsagn og konfliktfyldte resultater og en fortløbende debat, fremstiller medicinindustrien og medierne resultaterne, som om der er entydige, klare fund og enkle svar. Der er imidlertid en kritisk forskning og litteratur, der påpeger alvorlige risici, men som sjældent får plads i de herskende medier og etablerede tidsskrifter. Timimi og Leo problematiserer, at selv om der er lige så mange undersøgelser, der påviser negativ som positiv effekt af Ritalin og andre lignende medikamenter, så glimrer de kritiske forskningsresultater ved deres fravær. Meget tyder på, at grænserne mellem markedsføring og videnskabelig aktivitet er blevet elimineret. Der er eksempler på sammenblanding af interesser, således at sponsorer har været upassende involveret i design og udførelse af studier. Forskere og tidsskrifter synes at have været fanget i interessekonflikter og publiceret resultater af forsøg med tilbøjelighed til at forvrænge eller skjule negative fund og betone positive resultater (ibid ). Der synes at have været for lidt fokus på de reelle komplekse og uforudsigelige virkninger af den medicinske behandling. Den dominerende opfattelse af, at ADHD primært er et kognitivt fænomen, synes rodfæstet i den forskning, der er funderet i medicinalindustrien, som har en direkte økonomisk interesse i at fasttømre et ortodokst medicinsk syn på problemstillingen. Britiske medicinske tidsskrifter synes at vise større villighed til at publicere artikler af videnskabsfolk, som indtager et kritisk syn på det evidensbaserede grundlag. I England er der således en større åbenhed over for forståelsen og udforskningen af, at ADHD, på linje med andre lidelser og vanskeligheder, er et resultat af uhensigtsmæssige relationserfaringer og opvækstbetingelser. Bag om ADHD-paradigmet Det er vigtigt at se på selvregulering som et mere komplekst begreb, der rummer andet end kognitive funktioner med fokus på de eksekutive funktioner. Eksekutiv funktionsmodellen er reduktionistisk, idet den udelukkende har fokus på de kognitive funktioner og ikke medtænker samspillet mellem de biokemiske og emotionelle forhold og de tidlige relationserfaringers betydning for hjernens udvikling. Det er nu tid til at komme bag om ADHD-paradigmet og undersøge i bredere termer, hvad denne gruppe af børn og unges vanskeligheder i form af agitation, ringe fokusering, opmærksomhed og koncentration samt impulsivitet, vrede eller depression kan være symptomer på og dermed søger at fortælle os om deres opvækst- og livsbetingelser. Når der er mistanke om ADHD, tilkommer det klinikere at undersøge kvaliteten af barnets tidlige og aktuelle tilknytning og omsorgsforhold. En grundig udredning af forældrenes individuelle opvækst- og livsbetingelser samt parforholdserfaringer og problemstillinger er sjældent at finde i sagsakterne, når diagnosen stilles i børne- og ungdomspsykiatrien. Ofte indskrænker beskrivelserne sig til oplysninger om, at forældrene samarbejder og viser god forståelse for den stillede diagnose og den fremtidige medikamentelle og pædagogiske intervention. Selv om medicinen kan hjælpe til større opmærksomhed og koncentration, er den ikke med til at udvikle den følelsesmæssig og sociale kompetence og dermed relationen til andre. Forældrene til ADHD-børnene I min kliniske praksis har jeg gennem årene behandlet en del børn med forskellige psykiatriske diagnoser, herunder ADHD. I hvert eneste tilfælde er der foretaget en grundig undersøgelse af barnet og udredning af forældrenes forhold inden iværksættelse af behandling. Samtlige udredningsforløb har afdækket betydelige individuelle emotionelle vanskeligheder hos forældrene, der knytter sig til erfaringer og oplevelser fra deres opvækst. Ofte sidder de inde med ubevidste, ureflekterede og ubearbejdede problemstillinger. Hyppigt støder jeg på ubearbejdet sorg og depression samt vrede og aggression, som konstant spiller bagom i deres kommunikation og samvær med hinanden og det omgivende miljø. Dette kommer til udtryk som fastlåsthed i form af magtkampe eller tilbagetrækning, hvor relationen mellem forældrene ikke præges af at give hinanden kræfter, men at dræne eller undlade at tanke sig selv og hinanden op følelsesmæssigt. Forældrene synes selv at have haft erfaring med relationer med begrænsninger i mentaliseringsprocessen og er derfor selv invalideret i at skulle rumme og regulere deres børn følelsesmæssigt at besinde sig på barnets sind uden selv at blive oversvømmet af egne eller barnets følelser og adfærd. De har haft svært ved at være følelsesmæssigt nærværende, afstemte og sensitive i forhold til barnet, så barnet kan forstå og blive fortrolig med sine egne følelser og behov og selv lære at udtrykke, regulere og rumme disse. 8 Psykolog nyt

9 Igennem individuel psykoterapi med barnet suppleret med samtaleforløb med forældrene er det muligt at medvirke til at afdække og bearbejde disse følelsesmæssige, tilknytningsog relationelle problemstillinger mellem forældre og barn samt i parforholdet. Det er imidlertid ikke den psykoterapeutiske behandling, der ordineres på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger eller i kommunalt regi. Som privatpraktiserende psykolog modtager jeg jævnligt børn og unge med ADHD, hvor den tilbudte medikamentelle behandling er suppleret med pædagogisk vejledning i nærmiljøet samt korterevarende kognitive adfærdsterapiforløb. Enten henvises de over Sygesikringen eller kommunen, da de fortsat lider under deres vanskeligheder. Sygesikringsrammen samt kommunernes bevilling er for begrænsede til længerevarende terapiforløb, som er nødvendige, da der er tale om vanskeligheder, der har udviklet sig over lang tid, og som allerede har invalideret deres relationer og liv i familien, i skole og i deres øvrige færden. Min erfaring er, at efter et halvt til et års psykodynamisk, mentaliserings- og relationsorienteret psykoterapi er det ikke længere ADHD-symptomerne, der dominerer. Den impulsdrevne, urolige adfærd og de spredte, ufokuserede aktiviteter er afløst af roligere adfærd og fokuseret koncentration om at udtrykke og udfolde materiale og følelser af mere ubevidst karakter. Jytte Mielcke, klinisk psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi og børnepsykolog litteratur Hart, S. (2009). En trendy diagnose. Psykolog Nyt, 63(23), Jørgensen, C.R. (2009). Forståelse og behandling af ADHD. Psykolog Nyt, 63(17), 3-9. Lundervold, A.J. & Sørensen, L. (2008). Kognitiv funktion hos barn med ADHD, eksemplifisert ved WISC-III resultater. Tidsskrift for Norsk Psykolog Forening, 45( 9), Mortensen, K.V. (2009). Børn og Diagnoser. Psykolog Nyt, 63(19), Plechinger, D. (2000). Succes i pilleform. Psykolog Nyt, 54(20), 3-8. Timimi, S. & J. Leo (2009): Rethinking ADHD From Brain to Culture. London: Palgrave Macmillan. Trillingsgaard, A. et al. (2009). Børn og unge med ADHD. Psykolog Nyt, 63,(3), Psykolog nyt

10 Samtale med SCHEIN En af de helt store skikkelser i interna tional organisationspsykologi har været i Danmark. To danske psykologer mødte ham til et interview. Edgar H. Schein, faderen til begreber som organisationskultur og proceskonsultation, besøgte Danmark her i foråret. Besøget hang samme med, at hans seneste bog Helping how to offer, give and receive help udkom på dansk ( Hjælp ) hos Gyldendal. Når the grand master inden for organisations- og socialpsykologien kommer hele vejen fra USA til København, tager man hatten af og siger ja tak til det tilbudte interview. Og her fik vi en enestående chance for en samtale om nogle af de emner, Edgar Schein er optaget af Edgar Schein er på flere måder optaget af begrebet helping, og han fremhævede, at sundhedsvæsenet, lægerne især, ville være godt hjulpet, hvis det at indtænke helping blev en del af deres virke. Som han udtrykte det: - Det ville være gavnligt at professionalisere hjælp som en disciplin inden for læringsbegrebet! prøvede løbende at analysere, hvad der skete i gruppen. Først på et senere tidspunkt gav han et kort oplæg i rela tion til opgaven. - Det, vi kalder eksperimental læring, er basis i meget af min tænkning. Altså at man lærer bedre via sine erfaringer end gennem, hvad man får fortalt. - En af mine første større opgaver var i et stort firma. Der oplevede jeg selv forskellen mellem på den ene side at være belærende: Du skal ikke forstyrre, du kan gøre det, og du skal gøre sådan og ikke sådan osv. og på den anden side Interview Af Ove Schroll og Trine Lindemark Da proceskonsultation blev til Om baggrunden for sit arbejde med helping fortæller Edgar Schein: - Det går tilbage til min egen træning i human relations og i at hjælpe grupper. Altså forståelsen af hjælp som en disciplin og den professionelles hjælpers behov for hjælp. Det er min erfaring, at det er bedst i forhold til læring, at du først giver folk mulighed for at arbejde med tingene og lade dem få nogle erfaringer. Efterfølgende kan man så fortælle dem, hvad det er, der sker. - Et eksempel: Jeg oplevede engang, at en workshopleder indledte sin workshop med at sige, at Vi er her for at lære så gå bare i gang! Og så blev der ikke sagt mere. Gruppen prøvede at finde ud af, hvad de skulle gøre. Lederen 10 Psykolog nyt

11 være undersøgende. På et tidspunkt ændrede jeg fremgangsmåde. I stedet for at begynde at rette eller komme med forslag til, hvad gruppen talte om, gik jeg hen til en flipover og skrev ned, hvad personerne i gruppen sagde. Jeg hjalp dem med, hvad de selv havde brug for at gøre. - En kollega spurgte mig da: Hvad er det, du foretager dig med den gruppe? Jeg sagde, at jeg ikke lavede elementær undervisning, men gjorde noget andet. Hertil svarede kollegaen: Du må hellere fortælle verden, hvad det er, du laver! - Det var sådan, proceskonsultationen første gang blev formuleret, og den første version af Proceskonsultation blev et svar på dette spørgsmål! Afgørende år på Harvard Uanset om man har at gøre med et individ, en familie, en gruppe eller en organisation, så må man med Scheins ord get in to their culture for at kunne hjælpe dem. Altså finde ud af, hvad de vil, og identificere deres kultur. Om det at arbejde i en gruppe med en anden kultur bruger Schein det billede, at man har en værktøjskasse uden på forhånd at vide, hvilke ting der virker: - Jeg har lært, at det er farligt kun at medbringe hammeren og forvente, at man vil finde søm. Oversat: At nogle gange vil det måske være sådan, at man udvikler evnen til at finde ud af, hvad der sker, mens det sker. Schein blev optaget på Harvard University, og det skulle vise sig at blive afgørende for ham. Harvard havde nogle senior partners, som havde besluttet at opbygge en afdeling for social relations. Dette betød, at fag som sociologi, antropologi, klinisk psykologi og socialpsykologi blev til en afdeling. Det skete ud fra den teori, at disse felter var sammenknyttede. - Hver studerende skulle vælge et af de fire fag som hovedfag, og derudover skulle man tage kurser i de tre andre områder. For mig satte det en anden retning, Jeg lærte en masse antropologi og sociologi. Det kliniske var der hele tiden. Det betød, at jeg fik et meget bredere udsyn. Dertil kan man lægge, at min egen opvækst også har rod i forskellige kultur. Det at jeg selv skulle tilpasse mig forskellige kulturer har derfor også skærpet min opmærksomhed på kultur. - På dette tidspunkt eksisterede organisationspsykologi ikke, siger Schein. fotos: Nina Lemvigh-Müller Psykolog nyt

12 At lede og agere i scripts Flere gange i samtalen vender Schein tilbage til begrebet script. Hermed tænker han på den mere eller mindre ubevidste drejebog, vi orienterer os efter, vores indre navigationsinstrument. Vi har alle et script, vi styrer efter - Ja, vi har det her script, det sociale teater, i vores hoveder. Det vil sige, man tænker ubevidst, at man har styr på situationen, ved, hvad den går ud på. Som nu, at vi sidder her hos Gyldendal, og dette er et interview med en gæst og to interviewere Vi har alle, for at bruge et andet ord, manualer i vores hoveder, som foreskriver os, hvad vi skal gøre. 12 Psykolog nyt

13 - Altså lige indtil noget går galt. Så længe tingene er forudsigelige, når det kører, så går det, men vi er meget følsomme, hvis fx noget fornærmeligt blive sagt eller noget usædvanligt sker så bliver vi nødt til pludselig at putte et nyt script ind. Åh, situationen har forandret sig, hvad gør vi så? - Ikke mindst i en ledelsesmæssig sammenhæng skaber dét udfordringer. Én måde, det kan gå galt på, det er der, hvor den ny situation måske er dobbelttydig. En sådan situation kræver ledelse til at formulere, hvad der sker. Dette er én måde at tænke om, hvad der er en leders opgave en leder er en, som kan håndtere flertydige situationer og få dem til at give mening. Det er lederens opgave at hjælpe, fastslår Schein. - De færreste tænker over det betydningsfulde i at tilbyde hjælp eller bede om hjælp i hvert fald ikke i den forstand, at det forstyrrer den sociale orden. Men der er tale om en uventet ny situation, og vi mister for en stund fodfæstet: - Folk er ikke opmærksomme på, i hvilken grad noget så banalt skubber til deres script. Men beder nogen dig fx om hjælp, så bringes du i et øjeblik i en tilstand af forvirring du ved ikke lige i det øjeblik, hvad du skal gøre. Du prøver at finde det rigtige script. Som jeg sagde før, så er det mere eller mindre en ubevidst proces, fordi vi lynhurtigt kastes ind i et nyt script. - Hvis det er det forkerte script, opleves det meget pinagtigt. Hvis fx en person beder om hjælp og herpå afslår en andens tilbud med et: Det har jeg prøvet, og det virkede ikke så bliver begge parter ubehageligt berørt. Hvad der sker, er, at situationen er opløst, og personen, som gav rådet, er kommet til at hive det forkerte script frem i situationen! Midlertidig flytning til øen Der kan være statustab forbundet med at have brug for hjælp ikke mindst hvis der er en hierarkisk overlegenhed hos den, der har brug for hjælpen. Hvordan klarer man at udveksle hjælpsomhed, når der er faglige og arbejdsmæssige forskelligheder? Hvordan kan man fx nå dertil, hvor en læge med hans status, kan sige til sygeplejersken: Hvis jeg er ved at lave en fejl, så sig det lige til mig! - Spørger man sygeplejersken, om hun af sig selv vil fortælle lægen, hvis han er ved at gøre en fejl, så vil hun typisk svare: Selvfølgelig ikke, han er jo lægen! han vil straffe mig. Det er den problematiske situation her og nu. Så hvordan får man et team, hvor sygeplejersken kan hjælpe lægen, og hvor teamet accepterer at være i gensidig afhængighed. Hvordan kan lægen som formel leder af teamet sætte en ramme, hvor sygeplejersken rent faktisk vil fortælle ham, at han er ved at gøre en fejl? - For mig og mange andre er noget sådant et stort dilemma: Hvordan får man ledere til at acceptere et situationsbestemt tab af status, så de vil bede om hjælp? Jeg tror ikke, at nogen har et godt svar endnu. Dette fører os ifølge Schein frem til selve basis for, at det føles one down at spørge om hjælp, nemlig Goffmans koncept om den sociale orden. - I den hierarkisk skæve situation forventes det ikke, at du beder om hjælp det forventes, at du kender svaret. Så for at håndtere den sociale orden, må du bryde denne re- Vi har alle manualer i vores hoveder, som foreskriver os, hvad vi skal gøre. Altså lige indtil noget går galt. gel. Du gør det ved billedlig talt at flytte til en midlertidig kultur-ø dvs. en situation, hvor vi pludselig alle er ligeværdige. - Det var det, vi gjorde på sensitivitetstræningsgruppekurserne i sin tid. Vi bekræftede hinanden i, at vi alle er her for at lære sammen, så vi suspenderer reglen om den social orden og tillader hinanden at fortælle ting, vi normalt ikke har lov til at sige, fordi det er sårende for andre. Ja, tænker man umiddelbart: så er situationen låst. Vi kan jo ikke rende og holde kurser, hver gang der opstår en one up - og one down -situation! Men det ser Schein mere dynamisk på: - Tricket er at gøre den formelle leder eller autoritetsperson opmærksom på, at det ikke er et valg mere. Man kan sige, at det er et krav til den gode leder, at han kan bede om hjælp. Og er det det, der skal til, så må løsningen blive den at skabe kultur-øen og dermed det klima, der åbner for en friere udveksling af hjælp. Ove Schroll og Trine Lindemark, organisationspsykologer Psykolog nyt

14 I kort form Bekymret over stress på arbejdspladsen Over 1000 om dagen Den stigende udbredelse af arbejdsrelateret stress er bestemt ikke kun et dansk fænomen. EU har i juni 2010 fremlagt data fra den hidtil største undersøgelse over sikkerhed og sundhed på de europæiske arbejdspladser, og det viser sig, at hele 79 procent af de europæiske erhvervsledere er bekymrede over udviklingen i arbejdsrelateret stress. Dermed er der lige så meget fokus på stress, som der er på arbejdsulykker. Ensomhed forbinder vi med ældre mennesker, men hvor henviser man yngre mennesker til at gå hen, hvis de føler sig ensomme? Der er ikke mange tilbud, og slet ikke til personer mellem 25 og 50 år. Røde Kors i København gør imidlertid opmærksom på Banen, som netop har ensomme i denne alders- Et kig ind i fremtiden Kun hver fjerde virksomhed har dog fastsat procedurer for, hvordan man håndterer stress, hvad der ses som et tegn på, at man i virksomhedsledelserne anser det for mere vanskeligt at tage hånd om psykosociale risici end om andre problemstillinger vedrørende sundhed og sikkerhed. Se rapporten på jc De yngre og ensomheden gruppe som målgruppe. Man holder til i Læssøesgade 14, baghuset, på Nørrebro og holder åbent hver torsdag aften. Der er tilknyttet frivillige og gode muligheder for at skabe kontakt til andre, men der er ikke tale om et behandlingssted. Læs mere på jc Nok er jobarbejdsmarkedet for tiden noget trængt, men interessen for det er ikke svækket. Tvært imod. Det kan man se bekræftet i statistikkerne over besøg på Psykolog Nyts jobsite Psykologjob.dk. Slår vi ned på en vilkårlig dag, så var der mandag 14. juni hele besøg på siden. Af disse var 751 unikke (dvs. fra nye personer). Hver enkelt undersøgte knap tre ledige job i gennemsnit og opholdt sig næsten to minutter på sitet. I de hurtige mediers verden er det længe! De elektroniske analyseredskaber er frygtelig indiskrete og kan fx fortælle, at 71 procent bruger Internet Explorer som browser (internetprogram), og at mere end en tredjedel har Psykologjob.dk liggende som favorit i deres browser. jc Sidste udgave inden sommer Vil der være nok psykologer til at løse de mange opgaver i fremtiden? Dette og mange andre interessante spørgsmål er Dansk Psykolog Forening i færd med at undersøge. I juni udsendte foreningen spørgeskemaer til et større antal medlemmer. Ud over en række baggrundsspørgsmål bliver deltagerne bedt om at svare på spørgsmål om deres nuværende arbejdssituation, fx om arbejdstid og arbejdsbelastning samt om mulige seniorordninger på deres arbejdsplads. Spørgeskemaets vægt ligger på den fremtidige arbejdssituation og pensionsovervejelser, om forventet tilbagetrækningsalder, mulig motivation til at blive længere på arbejdsmarkedet, om man er tilmeldt efterlønsordningen osv. Undersøgelsens resultater bearbejdes hen over sommeren og ventes at ligge klar omkring 1. september. Resultaterne vil blive bragt i artikelform i Psykolog Nyt i løbet af efteråret. jc Dette Psykolog Nyt er sidste udgave inden sommerpausen. Næste blad (nr. 13) udkommer fredag 6. august 2010 deadline hertil er 19. juli. Kun jobannoncer til Psykologjob.dk vil blive ekspederet i den mellemliggende periode. Benyt venligst p-nyt@dp.dk hertil. Læs i øvrigt nærmere om Dansk Psykolog Forenings åbningstider i sommerperioden i annoncen side 30. hst& jc 14 Psykolog nyt

15 Rul ud med RUNA Runa Forsikring har en af landets bedste campingvognsforsikringer, som også dækker teltvogne. RUNA har forbedret sin Campingvognsforsikring. Vi har sat prisen ned og samtidig gjort dækningen endnu bedre. Dette er som følge af, at campinglivet bliver mere og mere populært, og flere sætter pris på den uformelle og frie rejseform - om det er for at køre ud i sommerlandet eller for at udforske Europa. Vores forsikring omfatter bl.a.: Erstatning svarende til nyprisen for vognen inden for det første år. Erstatningsvogn, hvis planlagt campingferie til udlandet ikke kan gennemføres. Dækning af skade ved oversvømmelse og el-skade. Dækning af indbosum på kr. Summen kan forhøjes, så den passer dit behov. Campingvognsforsikringen dækker hele vejen rundt Forsikringen dækker hele året og i hele Europa. Du kan få mere at vide om vores Camping- og teltvognsforsikring på - her kan du bl.a. beregne prisen og læse mere om dækninger og vilkår. RUNA FORSIKRING A/S - Tlf.: Psykolog nyt

16 Terapi er koncentre Psykoterapi er en flertydig størrelse, som det er vanskeligt at definere, så det er dækkende for de forskellige terapeutiske praksisformer. Ken Vagn Hansen mener, at grundlæggende må terapi være liv. Sammenfatning Af Ken Vagn Hansen Psykoterapi er ikke noget entydigt begreb eller fænomen. Det er tvært imod meget vanskeligt at finde forståelser og udsagn om psykoterapi, som vil kunne accepteres inden for alle terapeutiske retninger og former. Det kan være fristende og nærliggende at definere terapi som en professionel indsats, der handler om at hjælpe, behandle, støtte, kurere osv. et andet menneske. Der er imidlertid mange problemer i sådanne lineære definitioner dels fordi de indebærer et forenklet menneskesyn og en manglende forståelse for kompleksiteten i mødet mellem terapeut og klient, dels fordi hjælp og behandling er tvetydige begreber, der entydigt fokuserer på klienten, medens mødet mellem terapeut og klient indebærer en samskabelse, som de begge to bidrager til. Det er en forenklet forestilling, at terapi kun handler om klienten: There is no such thing as a client. Da de forskellige terapeutiske praksisformer ikke udspringer af samme forståelse af, hvad der er relevant at fokusere på, kan vi heller ikke sidestillende dem og behandle dem på samme forståelsesniveau. Det er ikke meningsfuldt at sidestille en terapiform, hvor der fokuseres på det ubevidste forhold mellem klient og terapeut, med en terapiform, hvor der udelukkende fokuseres på isolerede områder af klientens adfærd. Der er tale om to forskellige forståelsesniveauer og faglige verdener. Psykoterapier må Terapeutiske niveauer Jeg har i tidligere artikler argumenteret for, at de forskellige terapeutiske praksisformer primært opstår ud fra, hvad terapeuten opfatter som det terapeutiske materiale. Ud fra den anskuelse kan psykoterapi uddifferentieres i terapiformer, som rangerer fra at opfatte alt, hvad der foregår i det terapeutiske rum, som terapeutisk relevant, over former, hvor der fokuseres på mere eller mindre begrænsede områder af klientens liv. 16 Psykolog nyt

17 ret liv FAKTA Artikelserie niveaudeles i forhold til omfanget og kompleksiteten af, hvad der opfattes som det terapeutiske materiale. Terapi er koncentreret liv Hvis vi ud fra en sådan model anskuer psykoterapi i dens, efter min mening, mest komplekse form, så er psykoterapi et liv mellem to mennesker, og netop fordi det er et liv, omfatter den begge parters ydre og indre verden og det samspil, som opstår mellem dem. Det er terapi, fordi det er en særlig form for liv, der etableres ud fra en veldefineret faglig forståelsesramme. Psykoterapi er et møde mellem to mennesker, en terapeut og en klient, som fortløbende har til formål at skabe det optimale liv mellem dem. Begge parter bidrager til det liv, som opstår, hver gang de mødes. Terapeuten forudsættes at have en så tilstrækkelig emotionel og kognitiv kompetence, at han er i stand til at holde sig i live, rask og vågen i mødet med klienten og dermed hele tiden bestræber sig på at komplementere klientens manglende evne til at være levende. Terapien påbegyndes, fordi der ikke er et optimalt liv i deres møde, og den afsluttes, når det er opnået. Der kan selvfølgelig rejses mange spørgsmål til en så overordnet definition, specielt om, hvad man skal forstå ved et optimalt terapeutisk liv. Jeg vil her henvise til rækken af vignetartikler her i Psykolog Nyt, der påpeger de forskellige væsentlige aspekter ved det terapeutiske liv, sluttende med Winnicotts potentielle rum og legen, som et billede på det kreative og udviklende livsrum. En konsekvens af definitionen er, at terapeuten primært har ansvar for selv at holde sig levende i stedet at være ovre i klienten med mere eller mindre eksplicitte motiver om at vide, hvad klienten skal eller bør gøre, og hvad der er godt for klienten. Det terapeutiske rum giver en særlig mulighed for at skabe, forstå og lege med livets muligheder i et miniunivers, som involverer begge parter, men som ikke har den ydre verdens begrænsninger og risici. I den forstand er der tale om et koncentreret potentielt livsrum. Med nærværende artikel afsluttes Ken Vagn Hansens artikelserie, hvori han har søgt at indkredse nogle af psykoterapiens centrale aspekter. Den første blev bragt i Psykolog Nyt 14/2009. Der henvises i næstsidste afsnit til en række af artiklerne. Disse kan alle downloades fra > Psykolog Nyt > Artikelarkiv. Det terapeutiske liv Hvis vi etablerer en ramme, hvor klienten og terapeuten kan mødes, i form af et rum med præcise fysiske og tidslige overgange mellem den ydre verden og rummet, og hvor der ikke er fastsat regler for, hvad der er rigtig eller forkert adfærd, og hvor ydre sociale normer minimeres, så vil der opstå en særlig form for koncentreret liv mellem terapeut og klient. Et liv, som i sig selv er det terapeutiske materiale. Et liv som i terapien vil blive levet på mange forskellige niveauer (se faktaboks, red.): I den forsigtige tilnærmelse til hinanden ved at forstå betydningen af at spilde tiden ( Den lille prins og ræven ). I fastholdelsen af paradoksaliteten i mødet uden at kræve eller give forklaringer ( Kan du egentlig li mig? ). I evnen til at vedkende sig det smertefulde i livet og turde møde og udholde klientens psykiske smerte ( Om ikke at holde i hånden ). I modet til ikke at kræve eller unødigt at tilføre forudsigelighed og turde lade ting ske ( There is no such thing as a client ). I erkendelsen af, at det er ikke alt, der kan tales om ( Den døde mor ). I evnen til at kunne rumme og hele tiden komplementere klientens måde at ville leve live på i terapien ( Om terapeutisk rummelighed ). I at skabe rammer, så et autentisk liv bliver muligt og synligt ( Det terapeutiske rum ). Og i at kunne skabe et levende rum, hvor et kreativt liv kan opstå, og hvor refleksioner, forståelser og oplevelser kan leges med ( Terapi og leg ). Hvis terapi ikke er liv eller tilstræber at skabe liv, har det kun begrænset betydning, fordi klienter grundlæggende søger livet og kompetencen til at leve det. Ken Vagn Hansen, klinisk psykolog Psykolog nyt

18 Kognitive skader ved MS Af Troels Jensen Ved neuropsykologisk testning af sklerosepatienter er der en særlig risiko for at overse de hyppigt forekommende lette kognitive vanskeligheder Omkring 350 danskere får årligt stillet diagnosen dissemineret eller multipel sklerose (herefter MS). Der er i kraft af en række studier udbredt viden om, at kognitive forringelser er almindelige følger ved MS. Raos artikel fra 1986 [1] var banebrydende, idet den dokumenterede, at prævalensen for kognitiv dysfunktion blandt MS-patienter var højere end hidtil antaget, og den godtgjorde, at en større bredde af kognitive domæner ofte var omfattet. Det er dokumenteret, at kognitive forandringer har signifikant og ganske konkret betydning for den enkeltes udførelse af almindelige dagligdags aktiviteter [2]. Rao et al. s undersøgelse af 100 MS-patienter konkluderede, at der blandt kognitivt forringede patienter fandtes færre i arbejde, færre sociale aktiviteter, flere vanskeligheder med udførelse af dagligdags aktiviteter og højere grad af psykopatologi [3]. MS er en progredierende lidelse, og for mange patienter er der tale om et mangeårigt behov for offentlig forsørgelse og støtte. I det lys er det kun naturligt, at der bliver stadig større interesse for neuropsykologisk udredning af kognitive forandringer ved MS. For de kognitivt ramte patienter tjener denne udredning til at objektivisere og dokumentere deres vanskeligheder, hvad der kan bane vej for forsørgelsesmæssige foranstaltninger og bevilling af behandling. Da konsekvenserne af neuropsykologernes undersøgelser er betydningsfulde, forpligtes de på at sikre, at udredningen er evidensbaseret. Det forudsætter viden om, hvilke neuropsykologiske udfald man kan forvente hos MS-pa- 18 Psykolog nyt

19 multipel sklerose tienten med en given anamnese, ligesom det forudsætter kendskab til metoder med fornødne psykometriske egenskaber til at dokumentere de forventede udfald. Samtidig er der interesse for at målrette et testbatteri, så man med et lille tidsforbrug hurtigt kan beskrive relevante kognitive domæner. En sådan målrettet testning vil kunne gøre neuropsykologisk testning lettere tilgængelig for en større gruppe sklerosepatienter end den omfattende kognitive undersøgelse. Forløbsformer I det følgende refereres til forskellige forløbstyper for MS. For langt de fleste MS-patienter begynder sygdommen med tilbagevendende anfald af symptomudbrud. I begyndelsen remitterer disse symptomer helt, men senere i forløbet efterlades varige symptomer. Efter en årrække overgår de fleste patienter med attakvis forløbende MS til et sekundært progressivt sygdomsforløb, hvor sygdommen efterhånden udvikler sig mere gradvis og med vedvarende symptomer. Endelig er der en mindre gruppe af patienter, som debuterer med primær progressiv MS, karakteriseret ved en snigende, men varig symptomudvikling [4]. I amerikanske undersøgelser betegnes de to sidstnævnte sygdomsforløb chronic progressive, nedenfor kaldet kronisk progressiv MS. Prævalens Forud for en karakteristik af kognitive udfald ved MS vil det være interessant at belyse, hvor stor en procentdel af MS-gruppen der på et givet tidspunkt kan dokumenteres kognitive udfald for. Rao et al. (1991b) kritiserer mange tidligere undersøgelser for at overvurdere prævalensen for kognitiv dysfunktion, da samplet typisk er hentet fra en klinisk population. Data er fx indsamlet fra patienter, som har aftaler på et sygehus, og disse patienter er næppe repræsentative. Selv nåede gruppen i en undersøgelse frem til, at % af MSpatienterne har kognitive skadesfølger [5]. Drew et al. (2008) fandt ved så meget som 2 x 3 timers kognitive testning af 95 MS-patienter, at hele 91 % af en undersøgt MS-population med blandede forløbstyper frembød kognitive følgevirkninger [6]. Imidlertid gøres i omtalte studier brug af forskellige kriterier for kognitiv afvigelse, og resultaterne kan blandt andet af den grund ikke umiddelbart sammenlignes. Neuropsykologiske følger ved MS Wishart & Sharpe har foretaget en metaanalyse af 37 selekterede studier fra en 20-årig periode med kognitive undersøgelser af MS-patienter [7]. Der blev beregnet i alt 324 gennemsnitlige effektstørrelser med sammenligning af MS-patienter og raske kontrolgrupper. Man fandt for den samlede MS-gruppe statistisk signifikante afvigelser inden for alle kognitive domæner. På statistisk baggrund kunne man bestemme de mest fremtrædende neuropsykologiske vanskeligheder. Disse ud- Psykolog nyt

20 FAKTA Baggrund Artiklen er en bearbejdning af forfatterens specialistafhandling i neuropsykologi. gjordes af bl.a.: Generelle kognitive evner (IQ), indlæring og hukommelse, opmærksomhed/eksekutive funktioner, sensoriske og motoriske færdigheder og i lidt mindre omfang begrebsevne. Studiet viste imidlertid også, at de undersøgte kognitive kategorier indeholdt signifikant heterogenitet. Med andre ord er der patienter, som er svært skadede inden for et eller flere kognitive domæner, mens andre er let afficerede eller normalt fungerende. Man må derfor ønske en nærmere underkategorisering af MS-gruppen, så der kan opstilles specifikke forventninger til kognitive skadesfølger og sværhedsgrad i relation til undergrupperne. De kategorier, der hyppigst forskes i, omhandler sygdommens forløbstyper, sygdomsvarighed og skadesbeskrivelser, og de skal her belyses. Kognitive karakteristika for MS-forløbs typer Der er foretaget en række mindre studier af kognitive karakteristika for de respektive MS-forløbstyper, men ikke sjældent divergerer resultaterne (Brassington & Marsch, 1998 [8], Wish art & Sharpe, 1997). Undersøgelserne er præget af metodologiske forskelle og omfatter typisk et mindre antal forsøgspersoner. For at imødegå disse begrænsninger skal opmærksomheden rettes mod et metastudium, hvor resultater på tværs af selekterede studier opgøres med effektstørrelser på enkelttestniveau frem for grupper af prøver [9]. Zakzanis (2000) metastudium omfattede 34 studier med i alt patienter baseret på studier publiceret i perioden Studiet identificerer signifikante kognitive forskelle på MSforløbskategorier og operationaliserer de kognitive deficits. Her skal de mest markante effektstørrelser fremhæves. Inden for processeringshastighed viste Tal-Symbol (WAIS- R) den højeste effektstørrelse for gruppen af kronisk progressive, idet kun 14 % af gruppen ikke udviste signifikant afvigelse på præstationen, hvorimod der var tale om 48 % for gruppen med attakvis forløbende MS. Til sammenligning kunne ved den auditive PASAT hele 68 % ikke adskilles fra kontrolgruppen. Ingen af resultaterne for opmærksomhed, målt med WAIS- R Talspændvidde, afveg signifikant fra kontrolgruppen. Inden for hukommelsesprøverne fandtes 55 % af de kronisk progressive reduceret på forsinket genkaldelse for visuelt materiale (Rey CFT), mens 45 % af gruppen fandtes nedsat på forsinket genkaldelse for verbalt materiale (Buschkes SRT). Hos den attakvise gruppe fandtes derimod større 20 Psykolog nyt

21 afvigelse for verbal (49-57 % havde nedsatte præstationer) end for visuel hukommelse (22 % for Rey CFT). Zakzanis finder i sin undersøgelse, at effektstørrelser for genkendelsespræstationer er så beskedne, at der ikke er evidens. Han tolker mønstret som udtryk for, at MS-patienter formår at indkode ny information, og at de primært har vanskeligheder med spontant at genfremkalde informationen. I kategorien fleksibilitet og abstraktion fandtes især WAIS- R ligheder og WCST (p-fejl) sensitive for gruppen med kronisk progressive MS (hhv. 52 % og 58 % afveg på prøverne) og mindre udtalte for de attakvise patienter (hhv. 20 % og 39 % afveg). Forskellene på MS-forløbstyperne inden for kategorien fleksibilitet og abstraktion tager Zakzanis til indtægt for en hypotese om, at MS-læsionerne fordeler sig uensartet i forløbet, således at især de frontale strukturer rammes ved progression. Omkring 2/3 af attakvise patienter overgår efter en årrække til et progressivt forløb, hvilket betyder, at gruppen af attakvise er relativt nyskadet i forhold til den progressive gruppe [4]. Visuospatial processering målt med Blokmønstre (WAIS- R) findes i Zakzanis studium afvigende for 50 % af den kronisk progressive gruppe og mindre for den attakvise. Han argumenterer for, at afvigelsen på Blokmønstre afspejler nedsat arbejdstempo, idet øvrige data ikke dokumenterer visuospatielle forstyrrelser. Fx ses ikke forskelle på attakvise patienters og raske kontrollers resultater ved kopiering af Rey CFT. Zakzanis metastudium identificerer kognitive forskelle ved sammenligning af de to overordnede forløbskategorier. Da gruppen af kronisk progressive patienter jo kan underinddeles i 3 forløbstyper, rejser der sig naturligt et spørgsmål om forskelle ved yderligere underopdeling af denne gruppe. I mangel af nyere metastudier skal dette spørgsmål kort belyses med et enkelt studium. Wachowius et al. (2005) har i en større undersøgelse (N=121) fundet signifikant dårligere præstationer inden for verbal indlæring og verbal fluency for forløbstypen primær progressiv end for gruppen sekundær progressiv MS [10]. Der var tale om signifikante forskelle inden for 2 af 3 undersøgte kognitive domæner. Undersøgelsen fandt, at frekvensen af afvigende præstationer for verbal indlæring udgør 52.8 % for den primært progressive og 22.4 % for den sekundært progressive gruppe, ligesom afvigelserne for verbal fluency var henholdsvis 47.2% og 24.7%. I den forbindelse er det interessant, at andre forskere har fundet forskelle på scanningsresultater for den primære og den sekundære progressive forløbstype [11]. Med så betydelige forskelle er der i den kliniske neuropsykologiske udredning således god grund til at sondre imellem de kronisk progressive subtyper. Forløb og prognose I forbindelse med vurderingen af en MS-patients kognitive status har det prognostiske perspektiv betydning på flere måder. Det gælder naturligvis for bedømmelsen af fremtidig funktionsevne. Desuden tyder resultater på, at den neuropsykologiske profil kan medvirke til at bestemme sygdommens sværhedsgrad og prognose for kognitiv funktion og dermed kan bidrage til at dokumentere, hvilket udbytte man kan forvente at få af medicinsk behandling. Bergendal et al. [12] har beskrevet en 8-årig longitudinel undersøgelse af patienter med attakvis forløbende eller sekundær progressiv MS. Her fandt man, at klar kognitiv Psykolog nyt

22 svækkelse ved baseline forudsagde yderligere kognitive tab over undersøgelsens 8-årige forløb og patienter med beskedne kognitive udfald ved start blev signifikant mindre ramt af yderligere kognitive tab ved follow up. Særligt fandt man informationsprocesseringstest prædiktive for senere kognitiv funktion. Endvidere konstaterede man, at gruppen med sekundær progressiv MS blev berørt af større kognitive tab end gruppen med attakvis MS. Achiron et al. [13] analyserede ved hjælp af multifaktoriel regressionsanalyse de tidsrelaterede forandringer for 150 patienter med attakvis MS med forskellig sygdomsvarighed og fandt et specifikt mønster. Præstationer ved verbal fluency og verbal hukommelse var tidligst berørt i forløbet efterfulgt af visuel indlæring, forsinket genkaldelse og senere igen opmærksomhed og processeringshastighed. MS er en progredierende lidelse, og for mange patienter er der tale om et mangeårigt behov for offentlig forsørgelse og støtte. Neuroanatomi og kognitiv dysfunktion MR-scanningsundersøgelse er i dag et vigtigt redskab ved diagnosticering af MS. I forbindelse med den neuropsykologiske undersøgelse vil der derfor oftest foreligge en scanningsbeskrivelse, hvorfor dennes prædiktive værdi for kognitiv funktion har neuropsykologens interesse. Flere undersøgelser har fundet korrelation mellem svind af hjernebarken og kognitive deficits. Her skal nævnes studier, som peger på mere specifik kognitiv påvirkning ved afgrænsede læsioner ved MS. Rao et al. har fundet, at størrelsen af hjernebjælken kunne forudsige præstationer inden for processeringshastighed og hurtig problemløsning [14]. Udstrakt henfald af myelinskeder omkring hjernens ventrikler blev i en undersøgelse forbundet med forringet begrebsdannelse, problemløsning og verbal hukommelse, medens en tredje undersøgelse her fandt de sværeste hukommelsesvanskeligheder [15][16]. Endelig nævner Brassington & Marsh, at to studier viste korrelation mellem læsion i frontallappernes hvide substans og forringede færdigheder inden for begrebsmæssig problemløsning (WCST). Der er altså grundlag for at forvente relativt specifikke kognitive udfald ved forskellige afgrænsede skader. Kognitiv testning ved MS Forskningen peger på, at MS frembyder en betydelig bredde af kognitive skadesfølger, som viser sig med store individuelle forskelle hvad angår både profil og sværhedsgrad. Stillet over for opgaven med at tilrettelægge en neuropsykologisk undersøgelse er der dog mulighed for at optegne forskningsbaserede specifikke forventninger til resultatet for den enkelte patient. En af de store udfordringer til et kognitivt testbatteri er at favne bredt fra kognitivt velfungerende personer til patienter med betydelige deficits. Rao (1986) estimerer, at omkring 80 % af MS-patienter med kognitive vanskeligheder frembyder relativt lette skader. Drew et al. fandt kognitive udfald hos hele 91 % af undersøgte MS-patienter. I udred- 22 Psykolog nyt

23 ningssituationen vil det således hyppigt være en udfordring at dokumentere lette eller diskrete kognitive udfald. Nyere undersøgelser har vist, at træthed kan forringe præstationer på processeringshastighed og arbejdshukommelse, og eftersom mental udtrætning er en gene for hovedparten af personer med MS, bør længere testsessioner undgås [17]. Forventningen om lettere kognitive problemer kalder dog på bredde og omhyggelighed i testningen, så man får opsporet en given kognitiv svaghed (sensitivitet). Men ved omfangsrig testning øges risikoen samtidig for at opnå falsk positive resultater (dvs. specificiteten svækkes), da uønskede faktorer kan indvirke på præstationen. Foruden de kognitive deficits er fysiske og emotionelle følgevirkninger betydelige og kan indvirke på testresultaterne, hvorfor de bør klarlægges [18]. Der kan inddrages ratingscales og andre instrumenter til at belyse disse konkurrerende faktorer (depression, finmotorik, træthed, synsproblematik og artikulationshastighed). Denne udredning skal ikke blot ses som en udvidelse af undersøgelsen, men kan også tjene til forud for undersøgelsen at afgøre, hvilke kognitive test der må anses for overflødige og bidrage til at bedre specificiteten. For at opnå både gunstig sensitivitet og specificitet bør den kognitive testning ud over at reducere konkurrerende faktorer afgrænses og målrettes inden for de kognitive test og domæner, som forskningen giver belæg for at forvente kunne være berørt. Ved henvisning til den neuropsykologiske undersøgelse vil der oftest foreligge MR-scanningsbeskrivelse og oplysning om MS-forløbstype. De beskrevne forskningsresultater for MS-forløbstyper giver sammen med scanningsundersøgelserne mulighed for på forhånd at opstille forventninger til kognitiv skadesprofil og sværhedsgrad for den enkelte MS-patient. Disse forventninger bør sammen med de anamnestiske og kliniske oplysninger for patienten danne grundlag for et individuelt sammensat testbatteri. Hvad angår valg af prøver peger omtalte metastudium på, at den kognitive testning bør rettes mod hukommelse, eksekutive færdigheder, sproglig abstraktion og forarbejdningshastighed. I forhold til hukommelse peger studierne på, at MS-patienter generelt formår at indkode og lagre information, men har forringet evne til at genkalde materialet. Derimod er dokumentationen for specifikke visuospatielle deficits og for opmærksomhedsforstyrrelser spinkel, hvorfor klinisk testning heraf bør udelades. I prioriteringen af testene er Achiron et al.s kognitive forløbsbeskrivelse nyttig og lægger op til, at man under alle omstændigheder undersøger verbal fluency, verbal og visuel hukommelse, da der her ses de tidligste kognitive udfald i forløbet. Hvis det primære formål er at vurdere prognose, peger forskningsresultaterne på, at der bør lægges vægt på at belyse processeringshastighed. Testenes potentielle præcision bortfalder, hvis resultaterne ikke relateres til det forventelige for det kognitive domæne for den pågældende patient. Ved at inddrage uddannelses- og erhvervsmæssige data samt test til belysning af præmorbide færdigheder bedres grundlaget for at etablere en forventet kognitiv profil og dermed bedre specificiteten. I Zakzanis effektstudie sås, at NART og WAIS-R Information (studiet omfatter ikke senere versioner af WAIS) var de bedste test til at belyse præmorbid begavelse for personer med MS. Troels Jensen, cand.psych. Psykolog nyt

24 Referencer 1) Rao, S. (1986). Neuropsychology of multiple sclerosis: A critical review. A Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology 8: ) Kalmar, J.H. et al. The Relationship Between Cognitive Deficits and Everyday Functional Activities. Neuropsychology 2008, V. 22, No. 4, ) Rao, S.M. et al. Cognitive dysfunction in multiple sclerosis: II. Impact on employment and social functioning. Neuro logy. Vol. 41(5), May 1991, pp ) Sørensen, P.S.; Ravnborg, M.; Jønsson, A. Dissemineret Sklerose. Munksgaard Danmark, København ) Rao, S.M. et al. Cognitive dysfunction in multiple sclerosis. I. Frequency, patterns and prediction. Neurology Vol. 41(5), 1991, ) Drew, M. et al. Executive dysfunction and cognitive impairment in a large community-based sample with Multiple Sclerosis from New Zealand: A descriptive study. Archives of Clinical Neuropsycology 23 (2008) ) Wishart, H.; Sharpe, D. (1997) Neuropsychological aspects of multiple sclerosis: A quantitative review, Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology, 19:6, ) Brassington J.C.; Marsh, N.V. (1998) Neuropsychological Aspects of Multiple Sclerosis, Neuropsychology Review, Vol. 8, No. 2: ) Zakzanis, K.K. Distinct Neurocognitive Profiles in Multiple Sclerosis Subtypes. Archives of Clinical Neuropsychology (2000) Vol. 15, No. 2, pp ) Wachowius, U. et al. Cognitive Impairment In Primary and Secondary Progressive Multiple Sclerosis. Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology (2005) 27: ) Comi, G. et al. (1995). Brain MRI correlates of cognitive impairment in primary and secondary progressive multiple sclerosis. Journal of the Neurological Sciences, I15 (Suppl.), pp ) Bergendal, G.; Fredrikson, S.; Almkvist, O. Selective decline in information processing in subgroups of multiple sclerosis: An 8-year longitudinal study. European Neurology. Vol. 57(4), 2007, pp ) Achiron, A. et al. Cognitive patterns and progression in multiple sclerosis: construction and validation of percentile curves. J. Neurol. Neurosurg. Psychiatry 2005;76; ) Rao, S.M. et al. Correlation of magnetic resonance imaging with neuropsychological testing in multiple sclerosis: Neurology 1989; 39: ) Anzola, G.R. (1990). Neuropsychological assessment in patients with relapsing-remitting multiple sclerosis and mild functional impairment: Correlation with magnetic resonance imaging. Journal of Neurology, Neurosurgery and Psychiatry 53: ) Maurelli, M. et al. (1992). Neuropsychological assessment in MS: Clinical, neurophysiological and neuroradiological relationships. Acta Neurologica Scandanavica 86: ) Benedict, Ralph H.B. et al. Minimal Neuropsychological Assessment of MS-Patients: A Consensus Approach, The Clinical Neuropsychologist (2002) 16:3, ) Diamond, B.J. et al. Relationsships between information processing, depression, fatigue and cognition in multiple sclerosis. Archives of Clinical Neuropsychology 23 (2008) Psykolog nyt

25 Nye bøger Conni Gregersen: Livsmod. En bog om socialpædagogisk og psykoterapeutisk behandling af børn i Grønland med afsæt i forfatterens mangeårige erfaringer som psykolog i Nuuk. Titlen afspejler den bagvedliggende tænkning: Hvor vigtigt det er at have øje for de alvorlige problemer og tragiske svigt, visse børn udsættes for, men ikke glemme de muligheder og ressourcer, der også findes i det enkelte menneske. Bogen er illustreret af Niels Motzfeldt. Milik, 2010, 227 sider, 299 kr. Thomas Nielsen (red.) Psykologisk Institut 40 år. Indtil 1968 havde psykologi i Danmark kun været et universitetsfag på Københavns Universitet. Men dette år oprettedes Psykologisk Institut på Aarhus Universitet som et fag under det samfundsvidenskabelige fakultet. I dette jubilæumsskrift ridses historien op, fra tilblivelsen til det ny årtusind. Plurafutura, 2010, 128 sider, 60 kr. bestil: ingrid@psy.au.dk Lene Tanggaard: Fornyelsens kunst. At skabe kreativitet i skolen. Kreativitet skal udvikles i skolen. Men hvad er kreativitet, og hvordan kan den fremmes? Forfatteren præsenterer de pædagogiske og psykologiske teorier, der ligger til grund for vidt forskellige forestillinger om, hvad kreativitet er fra kunstneren, der går sine egne veje, til innovatoren, der skaber et produkt med værdi for andre. Gennem interview på tre skoler giver hun indblik i, hvordan en række lærere i praksis fremmer kreativiteten i indskolingens musisk-æstetiske fag såvel som i overbygningens boglige fag. Akademisk Forlag, 2010, 172 sider, 249 kr. Lone Belling. Thomas Gerstrøm (red.): Fortællinger fra U et. Om de erfaringer og forandringsprocesser, en række danske organisationer og ledere har haft med brugen af Teori U i deres personlige lederskab, organisationsudvikling og de læreprocesser, som de har været gennem. Bogen tager udgangspunkt i Otto Scharmers Teori U, som er en brobygger mellem klassisk ledelses- og organisationsteori og erfaringer fra det personlige og faglige liv. Brobygningen gør det muligt at ændre relationer og samspil mellem helheden og dele i organisationer. Dansk psykologisk Forlag, 2010, 312 sider, 328 kr. Morten S. Hecksher. Louise Kronstrand Nielsen. Jacob Piet: Mindfulness. Manual til træning i bevidst nærvær. En præsentation af tankerne bag mindfulness og principperne for træningen. Bogen indeholder et konkret træningsprogram bestående af 8 sessioner. Forfatterne videregiver erfaringer om de dagligdagssituationer, hvori mindfulness kan anvendes, og forslag til, hvordan man kan fastholde træningen. Endelig giver de indblik i den teoretiske og empiriske baggrund for mindfulness til dem, der vil anvende mindfulness professionelt. Hans Reitzels Forlag, 2010, 240 sider, 298 kr. Kenneth J. Gergen: Relationel tilblivelse. Kan vi erkende den betydning, relationer har i vores liv, og omsætte denne indsigt i praksis? Er det muligt at åbne en dis kussion om fredsskabende dialog ud fra et relationelt perspektiv? Bogen fokuserer på relationers betydning. Visionen om relationel tilblivelse understreger vigtigheden af dialogen som en afgørende ressource. Forfatterenen argumenterer for, at vor fremtidige velfærd er afhængig af, at vi lader relationer få en fremtrædende plads i vores opmærksomhed. Dansk psykologisk Forlag, 2010, 456 sider, 498 kr. BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Psykolog nyt

26 Fra kromosomer til metaforer Spændvidden er stor i det festskrift, der markerer Alice Theilgaards 80 års fødselsdag. Bredden afspejler interessefelterne hos den person, bogen udsendes til hæder for. Anmeldelse Af Lars Ingemann Petersen For nogle år siden kunne en af den kliniske psykologis grand old ladies, Alice Theilgaard, fejre 80 års fødselsdag. Begivenheden blev markeret med et symposium afholdt af Universitetets Psykologiske Klinik under Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Seancen er siden blevet foreviget i form af et festskrift på foranledning af Susanne Lunn og Dansk Psykologisk Forlag. Udgivelsen er således først og fremmest en utvetydig hyldest til Alice Theilgaard og er inspireret af nogle af de foreløbige højdepunkter i hendes mangeårige faglige virke, men er samtidig en eksklusiv illustration af moderne klinisk psykologis mangfoldighed og bredde. Virtuose fagfolk fra psykologien, psykiatrien og humaniora udfolder både the state of the art og art of the state med eksemplariske tekster inden for de respektive genstandsfelter. Alice Theilgaard byder selv op til dans med en videnskabsteoretisk ouverture, hvor den grandiose drøm om enhedsvidenskaben nuanceres med komplementaritetsprincippet som værn mod på den ene side yderliggående holisme, på den anden reduktionistisk, endimensionel monokausalitet. Forskning i kromosomer og metaforer viser, hvordan komplekse fænomeners beskaffenhed kastreres, hvis vi alene forholder os til det evidente. Det ender dog lykkeligt Er vores hjerner virkelig mere plastiske end vores selv, og kan spørgsmålet stilles meningsfyldt? Det kan læseren sammen med Jesper Mogensen forholde sig til, når den nyeste forskning om samspillet mellem hjerne, køn og personlighedsdannelse åbenbares. Der er tilsyneladende god grund til at revidere og raffinere nogle af vores floskuløse forestil- linger om rent neuralt betingede kønsforskelle, i øvrigt et af Theilgaards tidlige interesseområder. Prominente psykologer som Anne-Lise Christensen, Birgitte Brun, Per Bjerregaard Knudsen, Karen Vibeke Mortensen og Stig Poulsen akkompagnerer Lunn & Theilgaard i bestræbelserne på at statuere og aktualisere dansk klinisk psykologis historie og udvikling. De centrale discipliner og metoder behandles nænsomt og med et generøst fagligt nærvær. Sætningen En mere differentieret ledelsesstruktur kan muligvis være med til at sikre sufficiente udviklings- og uddannelsesmuligheder for kliniske psykologer antyder den retoriske ekvilibrisme, grænsende til det poetiske, som formidlingen andre steder mere manifest, er så rig på. Et af de temaer, som også har nydt bredere offentlig interesse, er den betydning, kroppen kan have som arena for personlighedens dramaturgi. Med udgangspunkt i et umiskendeligt cutting edge -manuskript opfører og instruerer Bo Møhl dramaet om smerten, der ikke kan symboliseres mentalt, men som bestandigt må skabes og opleves for at give lindring. Det ender dog lykkeligt med Bos hommage til hovedpersonen, som desuden varmt kan anbefales for kommende læsere som en kærlig introduktion til bogen og til Alice. Mellem deltagelse og observation I begyndelsen var ordet, hedder det et sted, men i udviklingspsykologisk henseende er dette ingenlunde tilfældet. Her er sproget sammen med den fuldt udviklede mentaliseringsevne og tidsfornemmelse nærmest noget af det sidste, subjektet tilegner sig på sin vej mod og med det historiske selv. 26 Psykolog nyt

27 Thorkil Sørensen indfører os i metaforens multivers med rum til integrerende dialektik mellem symbolet og det symboliserede, krop og psyke, kognition og emotion. Tænkningens kreative kvaliteter og metaforens frisættende potentiale betragtes i udviklingspsykologisk optik, og der peges på forståelseshorisonter hinsides det dualistiske univers. Som psykoterapeuter skaber vi en scene i og med rammen, og vi iscenesættes selv som statist i klientens intrapsykiske relationsteater. Peter Elsass inviterer os til en forestilling, som blandt andet handler om den svære balance mellem deltagelse og observation, dette at udvise en passende holdning og empati, og ikke forfalde til hverken givende venskabelighed eller kryptisk tolkende, isolerende neutralitet. Vi behøver ikke at forstå forestillingen for at få udbytte, ligesom klienten ikke behøver at forstå en terapi for at kunne profitere af den. Mon dette også gælder terapeuten? Et vellykket festskrift Alice Theilgaard har inspireret generationer af kliniske psykologer til at lære sig at lytte. Mutative Metaphors in Psychotherapy (1987) og Shakespeare as Prompter (1994) er for længst blevet klassikere. Før tæppefald er det litteraten Claus Bratt Østergaard, der runder festforestillingen af som sufflør i forhold til Shakespeares retoriske interiør. Den betydningsmættede og stærkt komprimerede formidling fordøjes fyndigt og udfordrer læseren til selv at hengive sig til det sproglige drama og fornemme dramaet i sproget, fortrinsvis med skuespillet Hamlet som omdrejningspunkt. Som afslutning tilbydes en oversigt over Alice Theil gaards publikationer, som nok kan få selv den mest ihærdige karriereforsker og kliniker til at gøre sig fortrolig med følelsen af ydmyghed og respekt. Til det mere bogfetichistiske segment kan oplyses, at der her er tale om en æstetisk indbunden udgivelse, som også i den konkrete forstand kan tåle og blive læst mere end én gang. Med andre ord, et vellykket festskrift, som på inspirerende vis kultiverer udi den kliniske psykologi og samtidig fint portrætterer Alice som den dansende, faglige ildsjæl hun er. Til lykke! Lars Ingemann Petersen bogdata Susanne Lunn (red.): Fra kromosomer til metaforer. Klinisk psykologi i spændingsfeltet mellem humaniora og naturvidenskab. Dansk psykologisk Forlag, sider, 248 kr. indb. Psykolog nyt

28 Debat Rungende tavshed om stramninger Regeringen sendte 26. marts 2010 sit nye forslag til ændring af udlændingeloven frem til en række høringsberettigede organisationer, herunder Dansk Psykolog Forening (DP). Blandt de mange reaktioner, som kan læses på Integrationsministeriets hjemmeside, og hvoraf langt størsteparten er grundige og mange særdeles kritiske, figurerer DP blot med få linjer, der takker for fremsendelsen af forslaget og lakonisk 3. april flere dage før høringsfristens udløb meddeler, at foreningen ikke har bemærkninger til det fremsendte. Ingen bemærkninger? Ganske vist var der tale om en meget kort høringsfrist reelt drejede det sig om 6 arbejdsdage, og ganske vist var der tale om et meget omfattende og svært overskueligt materiale på i alt 170 sider. Men flere andre organisationer sikrede indsendelse af deres svar ved at overskride fristen for besvarelse, og i DP s rækker måtte det også være muligt at finde ekspertise, der ville være i stand til at forholde sig til den lange tekst. Men nej, den danske psykologstand havde ingen kommentarer! Der er ellers nok at tage fat på, hvad organisationer, som medlemmer af DP er ansat i og samarbejder med, da også har gjort. Her kan nævnes Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Dansk Røde Kors, Red Barnet, Dansk Socialrådgiverforening, Det Centrale Handicapråd, Dansk Psykiatrisk Selskab og Den Danske Lægeforening. Men den psykologfaglige vurdering skulle altså ikke være med til at påvirke lovgivningen. Det finder vi er et utilgiveligt svigt i forhold til et vidtgående lovforslag, som vil få alvorlige følger inden for en lang områder af væsentlig betydning for flygtninge og deres familie her i landet dvs. en betragtelig del af de mennesker, vi som psykologer til dagligt beskæftiger os med. Her skal fremhæves den del af forslaget, som omhandler kriterierne for at opnå permanent opholdstilladelse (og dermed på længere sigt medborgerskab). Efter den hidtil gældende lov har en opholdstilladelse efter 7 år ført til permanent ophold. Efter det nye forslag skal man nu for at opnå permanent opholdtilladelse opfylde en række kriterier, der udmåles via et særligt pointsystem. Betingelserne for de relevante point er, at den pågældende har haft fuldtidsarbejde i 2½ år ud af de sidste 3 år (uddannelse tæller ikke), ikke har modtaget nogen form for offentlig hjælp inden for de sidste tre år, har bestået Dansk Prøve 2 samt en medborgerskabsprøve og desuden kan fremlægge beviser på en aktiv integrationsindsats, fx ved at have deltaget i frivilligt klubarbejde. Der vil ikke blive givet dispensation til folk på førtidspension. Disse krav, der i udlændingeaftalen betegnes som ufravigelige, tilgodeser de velintegrerede og ressourcestærke flygtninge, der allerede efter 4 år nu vil kunne søge om permanent ophold. Men de ressourcesvage vil blive ladt helt i stikken, idet man aldrig vil kunne opnå permanent ophold, hvis man ikke formår at indsamle de nødvendige point. Dermed kommer vi til at udelukke en stor gruppe enlige og familier fra at få permanent ophold og dømmer dem til at skulle leve i evig frygt for udsendelse. Hvad disse forhold vil komme til at betyde for deres rehabilitering og videre udvikling, skulle vi som faggruppe nok være i stand til at finde en kommentar til. Et andet område er betingelserne for humanitær opholdstilladelse, som længe har været særdeles stramme. Kun udtalelser på speciallægeniveau har kunnet lægges til grund for en ansøgning. Således er diagnosen PTSD, hvor invaliderende følgerne af traumer og tortur end kan være, for længst udryddet som adgangsgivende i sig selv for! Debatindlæg må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. det ophold, der kunne sikre asylansøgere behandling i tryghed. Nu strammes kriterierne endnu en gang. Selv en sygdom som skizo freni vil, hvis der blot findes et enkelt privathospital, det være sig nok så ubetaleligt, i den pågældendes hjemland, ikke kunne forhindre en tvangshjemsendelse. Med andre ord vil en opholdstilladelse af humanitære grunde fremover blive næsten umulig. Hele børneområdet, der heller ikke i det nye lovforslag er sikret, råber tilsvarende på vores faglige reaktion. I Danmark er der ingen mulighed for, at børn kan have selvstændig status i en asylsag, når de er her med forældre. At børn skulle kunne have et selvstændigt asylmotiv (fx mod at blive børnesoldat, fængslet eller omskåret) anerkendes simpelt hen ikke, ligesom der ikke en nogen diagnoser på børneområdet, der kan føre til et humanitært ophold. Vi ignorerer simpelt hen såvel Børnekonventionen som retningslinjerne fra FN s flygtningekommissariat, der ellers understreger, at barnets tarv skal sikres i alle asylsager, og at børn har krav på en udredning af fagligt kompetente, der afdækker barnets beskyttelsesbehov ud fra et børneperspektiv. Det vil sige en udredning, der afdækker barnets unikke oplevelser af forfølgelse på baggrund af dets alder, modenhed og udvikling samt deres deraf følgende afhængighed af voksne. Det ville have klædt os som for- 28 Psykolog nyt

29 Debat ening, hvis vi, når vi direkte blev bedt om et høringssvar, i det mindste var kommet med vores faglige vurdering af konsekvenserne af lovændringen. Skal vi virkelig fremstå som en psykologforening, der ved vores tavshed godtager disse asylpolitiske ekskluderende stramninger og deres menneskelige konsekvenser? Gerd Gottlieb, Edith Montgomery og Gyda Bøge Seibæk Kommentar Tak for en meget grundig fremstilling af indhold og konsekvenser af det fremsatte lovforslag og efterlysningen af, at Dansk Psykolog Forening tager afstand fra stramningerne. Jeg kan kun være enig i, hvor alvorligt situationen tegner sig, ikke mindst for ressourcesvage personer, der ønsker ophold i Danmark. Samme synspunkt gælder for dem, der ønsker en humanitær opholdstilladelse, og selvfølgelig også på børneområdet. Vi har i Dansk Psykolog Forening adskillige gange markeret os skarpt i forhold til ulykkelige politiske initiativer på flygtningeområdet, og det manglende høringssvar vil på Christiansborg ikke skabe tvivl om, hvad vores standpunkt er. Debatindlægget rummer i sig selv en del af forklaringen på, at vi i dette tilfælde har undladt at afgive høringssvar: en frist på seks dage til så omfattende et materiale er en klar urimelighed, men er også med til at tydeliggøre behovet for at prioritere. Dansk Psykolog Forening modtager et væld af indbydelser til høringer, og vælger vi at gå ind i én sag, må vi alene af kapacitetsmæssige grunde fravælge andet. Hvad vi prioriterer altså uomtvisteligt forfølger vedtages i arbejdsprogrammet på generalforsamlingen. Senest er det sket i marts måned i år. Flygtningeområdet hører ikke til de prioriterede emner, og det må vi styre efter, når ressourcerne ikke slår til til det hele. Sådan må det være, også i fremtiden, hvor svært det end kan være af foretage de nødvendige fravalg. Lige præcis dét er de manglende bemærkninger udtryk for og ikke, at vi ikke synes, sagen og mange andre sager er gravalvorlige. Roal Ulrichsen Sparetider i kommunerne Som deltids privatpraktiserende psykolog har jeg ofte haft opgaver for forskellige kommuner. Samarbejdet har fungeret smidigt. Men aktuelt har jeg mærket en skærpelse, hvad bevillinger angår. En kommune, som jeg har haft et årelangt samarbejde med, satte pludselig spørgsmålstegn ved en fremsendt faktura, fordi bevillingen var udløbet. I den pågældende sag har vi altid haft et konsensussamarbejde, som har bygget på tillid. Således har jeg i den pågældende sag ofte fortsat samtaleforløbet ind i det nye bevillingsår uden konkret at sidde med bevillingen i hånden, fordi jeg vidste, at den plejede at komme noget forsinket. Jeg har på intet tidspunkt modtaget nogen besked om, at kommunen ikke ønskede at fortsætte samarbejdet i den pågældende sag. I en anden sag var en administrativ medarbejder åbenlyst sat til at tjekke op på bevillingerne og betvivlede det antal timer, der var faktureret for, fordi det ikke stemte overens med journalen. Jeg havde imidlertid bevillingsbrevet, hvoraf det fremgik, at bevillingen ikke var overskredet. Bevillingsbrevet lå imidlertid ikke i sagen. Naiv vil nogen måske kalde mig. Ja, naiv eller ej, vil jeg under alle omstændigheder skærpe min praksis for, hvornår jeg går i gang med et forløb. Dette bliver først, når jeg sidder med bevillingen i hånden, uanset om dette er en ny eller gammel sag. Desværre vil dette gøre samarbejdet mindre smidigt og øge presset på i forvejen pressede sagsbehandlere, som skal have gjort alt papirarbejdet, før en klient kan begynde et forløb. Og jeg kan kun opfordre andre privatpraktiserende psykologer til at tage dette ad notam. Det er nye tider, sparetider, hvor det økonomiske går forud for alt andet, også etiske principper for samarbejde. Og så har jeg ikke nævnt alle de utallige gange, hvor jeg har måttet rykke kommunerne for betaling, fordi betalingsfristen blev overskredet! Jeg håber, at andre vil tage del i denne debat, og bidrage med deres erfaringer. Maiken Martinussen Om min ADHD-artikel Min artikel, En kompleks forståelse af ADHD (Psykolog Nyt 2/2010), leverer ganske rigtigt ikke de forskningsresultater, som Ole Jakob Storebø & Dorte Damm efterlyser i deres artikel, Evidensbaseret praksis og ADHD (PsykologNyt 10/2010). Min artikel formulerer formodninger, der bygger på erfaringer, og så efterlyser den forskning. Det fremgår af artiklen selv, at den ikke vil andet eller mere end det. I bedste fald kan den inspirere andre til at overveje egne erfaringer eller til i forskningen at være opmærksomme på den kompleksitet, som det, der betegnes som ADHD måske rummer. Lars Rasborg Psykolog nyt

30 Godkendte specialister Specialistuddannelsesudvalget har 15. juni 2010 godkendt nedenstående som specialister og supervisorer Psykoterapi Specialist Morten Erik Ahrenkiel Pernille Holmboe Janne Mønsted Jensen Ellen Kristiansen Arne Lundegaard Per Reuter Morthorst Susanne Risum Nielsen Åse Aagesen Nielsen Lone Riber Elna Strøm Olwen Vinterberg Lene Wester-Andersen Jubilæumsbog Psykologisk Institut i Århus Psykolog Institut i Århus kunne i 2008 fejre 40-års jubilæum. Det markeres nu med en lille jubilæumsbog, som fortæller om mange aspekter af livet på det fornøjelige og produktive institut gennem tiderne. Hvis du selv er uddannet i Århus, kan det måske være en idé at få genopfrisket minderne men alle andre må gerne læse med! Bogen indeholder afsnit af Jens Mammen, Boje Katzenelson, Knud-Erik Sabroe, Henrik Poulsen og Thomas Nielsen. ANNONCE Bogdata/bestilling: Thomas Nielsen (red.): Psykologisk Institut 40 år. Plurafutura publishing. 128 sider, 60 kr. Bogen bestilles pr. mail på Psykologisk Institut: ingrid@psy.au.dk. Skriv venligst JUB-40/34111 i emnefeltet og husk at oplyse eget navn og adresse. Psykoterapi Supervisor Pusjka Helene Louise Cohn Søren Steen Larsen Greta Lassen Lund Elna Strøm Anne-Marie Brendstrup Aaen Børnepsykologi Specialist Inge Bach Laursen Børneneuropsykologi Specialist Birthe Rolighed Psykopatologi Specialist Anna-Grete Clausen Neuropsykologi Specialist Laila Øksnebjerg Dansk Psykolog Forening Sommer & åbningstider Dansk Psykolog Forening og Psykolog Nyt ønsker medlemmer og øvrige læsere en glædelig sommer. Uanset afvikling af ferie holder foreningens sekretariat åbent hele sommeren, dog som altid med reduceret bemanding og lidt kortere telefon- og ekspeditionstid. I skolesommerferien frem til den 9. august 2010 vil telefontiden være mandag-torsdag kl , fredag kl Psykolog Nyt går nu på sommerpause. Næste udgivelse bliver Psykolog Nyt 13/2010, som udkommer den 6. august hertil er deadline den 19. juli. Red. 30 Psykolog nyt

31 NU-NU-NU Hvis du vil med til Vingsted! Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion VINGSTED 2010 Tema: I DEN SORTE GRYDE Om angst og depression: fremtrædelse, forståelse og behandling af børn, unge og voksne. Tid & sted: Tirsdag 28. september 2010 kl torsdag 30. september kl. 16 Vingstedcentret, 7182 Bredsten. Tlf Målgruppe: Kommunalt ansatte psykologer ved PPR, socialforvaltninger, heldagsskoler, familiebehandlingssteder m.m. Alle andre psykologer er naturligvis også velkomne. Kursusafgift: 4.396,00 kr. ekskl. moms (kommunerne kan fratrække momsen) ,00 kr. inkl. moms. Der vil blive fremsendt en faktura til betaling for kurset. HUSK at oplyse et EAN-nr., hvis din arbejdsgiver er omfattet af denne aftale. Godkendelse: Kurset er godkendt i forhold til Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelser med 12 timer på det tværgående modul under 3.5: Angst og depression. Fuldt program & tilmelding: Se fuldt program på > Sektion > KAPS. Her findes også tilmeldingsblanketten. Tilmelding senest 17. juli Blanketten sendes til Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Att.: Vibeke Hjulmand. Spørgsmål kan rettes til Vibeke Hjulmand, Dansk Psykolog Forening, tlf FAGLIGT PROGRAM Tirsdag 28. september : Ankomst og kaffe m. brød i forhallen : Velkomst v. Niels Morre, formand for KAPS : WORKSHOPS: Lars Mygind, tankefeltsterapeut, leder af Dansk Skole for TFT og Emotionel Friheds Teknik: TankeFeltTerapi og Emotionel FrihedsTeknik. Ulla Gjersing, privat praksis, specialist og supervisor i psykoterapi og sundhedspsykologi: Det psykologiske arbejde med mennesker med livstruende sygdomme. Marianne Breds Geoffroy, speciallæge i psykiatri, specialist og supervisor i kognitiv adfærdsterapi under Dansk Psykiatrisk Selskab, medstifter af Angstforeningen: Sammenhængen mellem angstlidelser og depression. Anne Bovbjerg, cand.psych., souschef i Dansk Røde Kors Psykotraumecentret: Børn som pårørende, ramt af krise og traume. Else Ryding, specialist og supervisor i børnepsykologi og psykotraumatologi, psykolog ved OASIS: Flygtningefamilier og flygtningebørnenes opvækst hvad ved vi, hvad kan vi? Frokost og indtjekning : Workshops fortsat : Fagpolitiske indslag : Middag KAPS-generalforsamling med forfriskninger. Onsdag 29. september : Morgenmad : Emmy van Deurzen, professor i psykoterapi v. Schiller International University, psykolog og filosof: Living with Anxiety. Oplægget beskæftiger sig med de mange forskellige teorier om angst, og der vil blive skelnet mellem normal angst, panik, neurotisk angst og eksistentiel angst. Angstens funktion vil blive diskuteret, og angstens relation til andre følelser vil blive inddraget : Frokost : Emmy van Deurzen, fortsat Festmiddag og musik v. Jungle Boogie Band. Torsdag 30. september : Morgenmad og tjek ud : Krista Nielsen Straarup, specialist i psykopatologi, specialist og supervisor i psykoterapi: Depression. Depression er betegnelsen for et spektrum af lidelser, fra lette forbigående tilstande til alvorlige, langvarige og tilbagevendende sygdomme. Der vil være fokus på udredning af depression, psykologiske, sociale og biologiske faktorer samt psykologisk intervention : Frokost : Krista Nielsen Straarup, fortsat : Uddeling af kursusbeviser. Farvel og på gensyn v. Niels Morre, formand for KAPS.

32 Rubrikannoncer tilbyder KognitivGruppen v/psykolog Morten Hecksher Acceptance and Commitment Therapy Introduktion og videregående uddannelse ved Tobias Lundgren og Morten Hecksher Uddannelsen henvender sig til psykologer og læger, der gerne vil lære at bruge ACT i deres daglige arbejde. Vi forventer, at uddannelsen godkendes til specialistuddannelsen i psykoterapi. Max. 25 deltagere. Formål med uddannelsen er, at deltagerne: opnår grundlæggende fortrolighed med den teoretiske baggrund for ACT udvikler et bredt repertoire af ACT-metoder bliver i stand til at integrere principperne med deres hidtil anvendte metoder bliver mere fleksible omkring egne barrierer i forhold til at være en effektiv ACT-terapeut opnår personlige erfaringer med teknikkerne og modtager konstruktiv feedback Uddannelsen er opdelt i 4 moduler: Modul 1 Introduktion til ACT og de seks grundlæggende principper: Kontakt med nuet, Selv som kontekst, Accept, Afkobling af sproget (defusion), Livsværdier og Dedikeret handling. Modul 2 Integration af principperne i det daglige arbejde. Modul 3 Teoretiske rødder for ACT: Anvendt Adfærdsanalyse, Funktionel Analytisk Psykoterapi (FAP) og Relational Frame Theory (RFT) og Funktionel kontekstualisme. Modul 4 Træning, rollespil og case-konceptualisering med afsæt i den lærte teori. Undervisere: Tobias Lundgren, autoriseret klinisk psykolog med specialisering i kognitiv adfærdsterapi, Institut for Psykologi på Uppsala Universitet i Sverige. Tobias er kliniker, supervisor og forsker inden for det kliniske område. Han er endvidere medforfatter til bogen Living Beyond your Pain. Morten Hecksher, autoriseret klinisk psykolog, specialist i psykoterapi og supervision. Er leder og indehaver af KognitivGruppen, forfatter til en række artikler og medforfatter til flere bøger om kognitiv adfærdsterapi og mindfulness. Har siden 2002 lavet mindfulnesstræning i grupper og individuelt og har produceret DVD selvhjælpsprogrammer og CD til personer med stress, angst og tidligere depressive episoder. Sted: KognitivGruppens kursuslokaler, Rolighedsvej 38, 8240 Århus C. Datoer: 21. og 22. september, 26. og 27. oktober, 23. og 24. november, 14. og 15 december Pris: kr., inklusiv kursusmaterialer, morgenmad, frokost og eftermiddagskage, kaffe og te. Tilmelding: Online på senest den 15. september Tilmelding er først endelig efter betaling af tilsendt faktura. UDDANNELSE I RELATIONEL PSYKOTERAPI (Psykoanalytisk psykoterapi) Godkendt af Psykoterapeutisk Fagnævn (kursus: 81246) til at dække med 90 timer og med 10 timer af kravene i specialemodulet til specialistuddannelsen i psykoterapi, samt 60 timers supervision under Formål: At deltagerne får indsigt i og erfaring med relationel psykoterapi, således at de bliver i stand til at iværksætte og gennemføre terapeutiske forløb. Deltagerkriterier: Uddannelsen henvender sig primært til psykologer, som søger specialistgodkendelse i psykoterapi og som ønsker at arbejde ud fra en relationel tilgang til psykoanalytisk psykoterapi. Underviser og supervisor: Klinisk psykolog Ken Vagn Hansen, autoriseret, specialist og supervisor i psykoterapi og børnepsykologi. Teori- og metodeundervisning: Specialistmodulet er delt op i en teoretisk del på 100 timers undervisning og en supervisionsdel på minimum 60 timer. Undervisningsform: Undervisningsformen er teoretiske oplæg, gennemgang af litteratur med fokus på praksis, gennemgang af konkrete terapeutiske situationer og forløb. Det teoretiske stof relateres til terapeutisk praksis gennem inddragelse af underviserens og deltagernes egne terapier og udvalgte videooptagelser. Supervision: Supervisionsdelen består af gruppesupervision i grupper af ca. 4-5 psykologer i et omfang af mindst 60 timer. Supervisionen omhandler deltagernes egne terapier med udgangspunkt i relationel psykoterapi. Individuelle supervisionsforløb aftales særskilt. Deltagerantal: Af hensyn til deltagernes mulighed for personlig involvering i undervisningen er deltagerantallet begrænset til 10 deltagere. Tid: Hver anden fredag fra Start: Oktober Pris: Den teoretiske del (100 timers undervisning): kr. kan betales i rater. Supervisionen betales særskilt. Prisen afhænger af gruppestørrelsen. Sted: Henrik Ibsens Vej 2, 1813 Frederiksberg C. Tlf , fax Kontakt/tilmelding: kenvagnhansen@mail.dk. Tlf Yderligere information: Tlf.: eller mail: kontakt@kognitivgruppen.dk 32 Psykolog nyt

33 Rubrikannoncer Nyuddannet cand.psych. og hvad så? 2 temadage om din fremtid og hvordan du får overblik over arbejdsmarkedet og jobmulighederne. Mødets indhold Hvordan ser jobmarkedet ud for psykologer? Hvordan arbejder Dansk Psykolog Forening for at sikre gode løn- og ansættelsesvilkår og flere job til psykologer? Hvad kan du bruge foreningen til? Hvad er reglerne for autorisation? Hvad er kravene til en nyuddannet på arbejdsmarkedet? Hvad hvis det første job lader vente på sig? Hvor og hvornår Kurset afholdes to gange, henholdsvis i Århus og København. Århus: d september 2010 kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Arosgården, Fiskergade 41, 4., 8000 Århus C. København: d september 2010 kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Mødelokale 2A, 2100 København Ø. Tilmelding Temadagene er for medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig senest d. 27. august I tilmeldingen oplyses navn, adresse, telefonnummer, medlemsnummer, hvilket arrangement tilmeldingen gælder samt hvornår du regner med at være færdig med studiet. Tilmelding til København sendes til sekretær Jette Binzer. jeb@dp.dk Tilmelding til Århus sendes til sekretær Mie von Holstein-Rathlou mhr@dp.dk Vi glæder og til at se dig! Læs mere om Dansk Psykolog Forening på Ét-årig uddannelse i systemisk løsningsfokuseret terapi med voksne APIS - psykologisk praksis kan nu tilbyde en et-årig uddannelse i løsningsfokuseret korttidsterapi, den første af sin art i Danmark. Det betyder, at du kan få en uddannelse der: er på højeste internationale niveau har nogle af verdens mest anerkendte praktikere, undervisere og forskere indenfor feltet introducerer og diskuterer filosofisk grundlagsteori bygger på en filosofisk grundlagsteori træner dig i metoder, spørgsmål og samtaler dækker terapi med individer og grupper kommer omkring problematikker med overgreb, psykiatri, sorg og krise Læs meget mere om uddannelsen på under menuen kurser. Pris: kr ( kr inkl. 60 t supervision). 10% rabat ved flere tilmeldninger fra samme arbejdsplads. Hvor: Seminarer og supervision afholdes hos APIS - psykologisk praksis, Kærmindevej 6, 2600 Glostrup. Hvordan: Tilmelding på mail til kontakt@apis-pp.dk eller telefon Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykologforening til specialistmodulet i psykoterapi som et længerevarende uddannelsesforløb ( ). Uddannelsen kan indgå i din specialistuddannelse selvom du endnu ikke er autoriseret. Psykolog nyt

34 Rubrikannoncer Center for Relations Fokuseret Terapi Seidenfaden & Draiby Det Danske Imago Institut Kursusopslag Relations Fokuseret Terapi udvikling af mentalisering i familier med fokus på parforhold og forældreskab oktober 2010 Rudkøbing, Langeland Kurset forventes godkendt af fagnævnet i Dansk Psykolog Forening som en del af videreuddannelsen til specialist i psykoterapi inden for emneområdet anden teoretisk referenceramme 30 timer. Målgruppe: Et kort introducerende efteruddannelseskursus i Relations Fokuseret Terapi til psykologer, læger, psykoterapeuter m.fl. med relevant baggrund, som ønsker udvikling og fordybelse af deres relationelle og dialogiske kompetence i det kliniske arbejde med par - familier/forældre og som ønsker at indarbejde ny viden om nogle forudsætninger for vedblivende forandring og udvikling i parret / familien. Den teoretiske referenceramme I løbet af de sidste tyve år har den psykodynamiske videnskabsteori skiftet karakter fra primært at være en individualpsykologisk teori om de intrapsykiske dynamikker i individet, til i dag at være en psykodynamisk, interpsykisk relationsbaseret teori om samspillet mellem mennesker, mellem individet og dets omgivelser. Den indsigt og de metoder, som i dag kendertegner denne relationsdynamiske videnskabsteori, har løftet de tidligere isolerede discipliner op på et højere fagligt niveau og har integreret en række tidligere isolerede deldiscipliner som tilknytningsteorien (Bowlby, Mary Ainsworth og Daniel Stern), mentaliseingsteorien (Aisen og Fonagy), relationsteori (Gergen), den anerkendende dialog (Carl Rogers, David Cooperrider), samt ny neuroaffektive forskning (Joseph Ledoux m.fl.). Med udgangspunkt i denne psykodynamiske referenceramme vil kurset gennemgå teoretiske erkendelser for disse deldiscipliner, samt træne deltagerne i anvendelsen af den anerkendende dialogs metode, som vi har beskrevet den i bøgerne Det levende parforhold og Den levende familie. Vores metodiske fokus er dialogen, kontakten og rummet mellem parret, også med fokus på forældreskabets udfordringer set ud fra den voksnes perspektiv. Terapeuten udforsker nysgerrigt og omsorgsfuldt sammen med parret de aktuelle relationelle udfordringer, genetablerer en tryggere tilknytning og understøtter derved den videre udvikling af deres respektive mentaliseren. De praktiske rammer for kurset Vi anbefaler, at kursisten forud for efteruddannelseskurset deltager med sin partner eller en nær kollega i et 2-dages par-seminar for selv at have været i processen, men det er ikke en forudsætning for at tilmelde sig ugekurset. Et parseminar er en givende introduktion til denne måde at arbejde på. (Næste par-seminar er den september 2010, på Skudehavnen, Rudkøbing, Langeland). Seminaret er en pædagogisk gennemgang af modellen med øvelser, der kun foregår i det private rum i parret. Efteruddannelseskurset består af 5 dages internat på Langeland. 30 timers undervisning. Kurset består af teoretiske foredrag, terapeutiske demonstrationer samt videoklip af terapiforløb med par/forældre. Som en mindre del af kurset indgår personligt udviklingsarbejde med dialog i gruppen samt øvelser af den terapeutiske metode i mindre grupper. Forud for kursusstart får deltagerne udleveret bogen Det Levende Parforhold og et arbejdshæfte, der indeholder artikler og beskrivelser af de teorier og modeller, der bliver gennemgået i løbet af kurset; samt en litteraturliste over anbefalet læsning, se dette under kursusopslaget på hjemmesiden for uddybning af indhold m.m. Begge undervisere er til stede i samtlige timer, begge er specialist-/supervisorgodkendt. Undervisere: Kirsten Seidenfaden, cand.psych. Leder af Center For Relations Fokuseret Terapi/Det Danske Imago Institut. Specialistgodkendt i psykoterapi og supervision. Piet Draiby, speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri. Leder af Center For Relations Fokuseret Terapi/Det Danske Imago Institut. Supervisorgodkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark. Som et supplement til de 30 timer holder Bente Lynge, cand.pæd.psych., specialistgodkendt i klinisk børnepsykologi en gæsteforelæsning om Anerkendende Pædagogik i forhold til børn. Deltagerantal: Min. 8 og max. 12. Kursussted: Center for Relations Fokuseret Terapi, Rudkøbing, Langeland. Kursusafgift: kr. Ophold og fortæring, ca kr. Tilmelding: Ved tilmelding udfyldes et tilmeldingsskema, som ligger på hjemmesiden eller som kan rekvireres på post@imago.dk eller telefon Psykolog nyt

35 Rubrikannoncer Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose afholder: Fra at gå i Ericksons fodspor til hypnoterapi i det senmoderne samfund med cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og i børnepsykologi Grethe Bruun Fredag 29. oktober kl og lørdag 30. oktober 2010 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Videregående kursus, deltagerne er fortrolige med hypnose. Kursusform mv. I mange år troede jeg, ligesom så mange andre, at jeg skulle vandre i Ericksons fodspor, måske havde jeg ikke helt lyttet til Erickson citatet: Don t try to be me, be you, indtil en dag jeg opdagede, at skoene ikke havde det rette nummer og ikke helt passede med fodsporet, så jeg begyndte i stedet at følge sporet, og samtidig med at jeg gik der ved siden af hans spor, lavede jeg mit eget fodspor. Vi går hver vores vej, og ingen kan bruge en andens mokkasiner, for alle har vi vore indtryk, udtryk og aftryk, som er dybt personlige. Kursusdagene er en introduktion til hypnoterapien baseret primært på inspiration fra Milton H. Ericksons arbejdsmåde, som taler både til det bevidste og det ubevidste og dermed introducerer indirekte påvirkning af symptomerne og problemstillingerne. Den nuværende kulturelle og sociale kontekst er med til at sætte scenen for, hvordan vi kan bruge hypnoterapien, hvilke opgaver og forhandling af virkeligheden, som er meningsfulde for vore klienter, og derfor må nogle af Ericksons casehistorier også ses som udtryk for det samfund, de fandt sted i vi vil se på essensen i nogle af Ericksons metoder og overføre det til nutidsterapi. Erickson brugte hypnose, anekdoter, historier, gåder, hjemmearbejde osv. Altid resurseorienteret og forsøgte at forankre processerne positivt: And I want you to choose some time in the past when you were a very, very little girl (or boy). And my voice will go with you. And my voice will change into that of your parents, neighbours, your friends, your schoolmates, your playmates, your teachers. And I want you to find yourself sitting in the school room, a little girl (or a little boy) feeling happy about something, something you forgot a long time ago. Kursusdagene er en workshop, hvor Grethe Bruun præsenterer Ericksonian teori og metode og caseeksempler. Dagene byder på en vifte af ideer, eksempler og øvelser, som trinvist bygger op til, at deltagerne arbejder med at bruge Erickson inspireret hypnoterapi. Inden kurset kan hentes artikler og historier på hjemmesiden: Underviser Grethe Bruun arbejder som privatpraktiserende psykolog i Psykologgruppen, Næstved, primært med supervision og med storytelling. Grethe har skrevet bogen Storytelling i terapi og i supervision, Dansk Psykologisk Forlag Praktisk Pris: kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og kr. for ikke-medlemmer inkl. frokost. Spørgsmål vedr. kurset: grethe@psykologgruppen-naestved.dk Tilmelding sker på selskabets hjemmeside under menupunktet Kursustilmelding. Tilmeldingsfrist: Mandag 23. september Efteruddannelse i Psykotraumatologi Sted: Odense. Beskrivelse: Formålet er at gennemgå den nyeste, relevante forskningsbaserede viden inden for området og hvilken betydning, den har for praksis. Målgruppe: Alle psykologer og læger, der interesserer sig for og arbejder med kriser. Underviser: Professor i klinisk psykologi, Ask Elklit, specialist og supervisor i psykoterapi og psykotraumatologi og medarbejdere ved Psykotraumatologisk videnscenter, Syddansk Universitet. Centret er med sine omfattende forsknings- og formidlingsaktiviteter landets førende kapacitet inden for området og engageret i et bredt internationalt samarbejde ( Omfang: 42 timer fordelt på 7 kursusdage. Datoer: 9-10/9, 7-8/10, 4-5/11, 26/ Specialistgodkendelse: Kurset opfylder kravene til teorimodulet i den psykotraumatologiske specialistuddannelse. Pris: kr. Tilmeldingsfrist: 31. august Tilmelding: Bindende tilmelding ved indbetaling af kursusgebyr på reg. nr. 0978; konto nr Angiv navn, adresse, tlf.nr. samt adresse ved tilmelding. Indhold: Psykotraumatologiens historie og hovedteorier. Forskellige opfattelser af traumer. Akutte reaktioner, ASD og dissociation. Kropslige mekanismer. PTSD; diagnostiske problemer, måling, differentialdiagnostik, prognostik. Kronificering af traumer: diagnostiske alternativer. Personlighedsændringer og komorbiditet. Den sociale kontekst: familien, netværket, sekundær viktimisering, social rekonstruktion. Attribution, kognitive processer, hukommelse. Tilknytning og personlighedsstruktur som elementer i traumatisering. Mestring og forsvarsmekanismer i forbindelse med traumatisering. Hvad kendetegner forskellige traumetyper? Traumer hos børn og unge samt pårørende. Effekten af forskellige interventionsformer. Tab og sorgprocesser. Psykologens roller og dilemmaer i behandlingen. Undervisningsformer: Foredrag, video, diskussion, opgaver, deltageroplæg. Der udleveres en litteraturliste før kursusstart. Undervisningen vil i høj grad være forskningsbaseret. Spørgsmål: Vedr. kurset rettes til Ask Elklit; aelklit@health.sdu.dk; tlf eller KROPSORIENTERET SUPERVISION - supervisionsforløb i gruppe Ledig plads i kropsorienteret supervisionsgruppe med start august Se også tidligere annoncering i Psykolog Nyt 8/2010. Henvendelse for yderligere information cand.psych. Erik Elnegaard privatpraktiserende, specialist i psykoterapi og supervision tlf.: erikelnegaard@mail.tele.dk Psykolog nyt

36 Rubrikannoncer Jobsøgningskurser for nye kandidater og for dem, der snart er færdige Når du skal søge dit første job som psykolog, er det vigtigt, at du kommer godt i gang med jobsøgningen og undgår de mest almindelige fejl i udformning af ansøgning og CV. Dansk Psykolog Forening tilbyder derfor et endagskursus i jobsøgning, hvor du får et grundlæggende kendskab til de måder, man kan gribe jobsøgning an på. Kurset vil i høj grad tage udgangspunkt i deltagernes erfaringer og behov, og der vil være mulighed for at gennemgå nogle af deltagernes ansøgninger, hvorfor disse kan medbringes. Kurset afholdes to gange i København og to gange i Århus: København, mandag 11. oktober 2010, kl København, tirsdag 12. oktober 2010, kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Århus, torsdag 16. september 2010, kl Århus, fredag 17. september 2010, kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Arosgården, Fiskergade 41, 4., 8000 Århus C. Tilmelding & praktisk Deltagelse i kurset er gratis. Der vil undervejs blive serveret morgenbrød, frokost og eftermiddagskaffe/-te. Tilmelding er nødvendig. Vi beder dig om at sende mail senest mandag d. 30. august 2010 med følgende oplysninger: Navn Adresse Telefon Medlemsnr. Kandidatstatus (færdig kandidat eller mangler under/over 3 måneder af studium) Ønske om deltagelse i København eller i Århus. Angiv også datoønske For jobsøgningskursus i København mailes tilmelding til sekretær Mette Binding, mbi@dp.dk. Husk at angive, om du ønsker at deltage 11. eller 12. oktober For jobsøgningskursus i Århus mailes tilmelding til sekretær Mie von Holstein-Rathlou, mhr@dp.dk. Husk at angive, om du ønsker at deltage 16. eller 17. september Kurset ledes af cand.pæd.psych. Jørgen Bech Madsen. Max. 16 deltagere pr. kursus optagelse sker i forhold til kandidatstatus. Deltagelse på kurset kan kun ske én gang i forbindelse med afslutning af studiet. NB. Kursister fra Aalborg tilbydes refusion af transportudgifter med offentlige transportmidler mod forevisning af originale transportbilag i forbindelse med transport fra Aalborg til Århus. Læs mere om Dansk Psykolog Forening på 8-ugers kursus i Mindfulness meditation efteråret 2010 CAM Center for ACT og Mindfulness udbyder kurser i Mindfulness/Bevidst nærvær, som er en oprindeligt Buddhistisk meditationsform, der gennem de seneste årtier er blevet stadig mere udbredt i vesten i ikke-religiøse sammenhænge. Der er dokumenteret gavnlige resultater af tilgangen ift. en lang række stressrelaterede psykiske og fysiske vanskeligheder stress, angst, depression, udbrændthed, psoreasis, kroniske smerter osv Herudover anvendes træning i bevidst nærvær i stigende grad af behandlere og andre, som har tæt klientkontakt som en særlig måde at være nærværende med andre og som et led i egenomsorg og personlig vækst. Se nærmere på Psykologisk klinik, i to etager, ca. 120 m 2 udlejes på Lolland 4500 kr. mdl. ekskl. vand, el og varme Der er rampe til kørestolsbrugere. I stuen forefindes venteværelse, stort samtalelokale, mindre kontor, baggang med toilet, arkivrum og tekøkken. Fra venteværelset er der trappe til 1. sal, hvor der findes en lille gang, samt et stort kontor på ca. 47 m 2. Har været anvendt til psykologisk klinik siden 1997, men da jeg går på pension fra , ønsker jeg at leje huset ud. Der skal aftales en minimum udlejningsperiode, og huset kan evt. lejes med forkøbsret. Det meste af inventaret, kan indgå i lejemålet, såfremt det ønskes. Ydernummer er tilknyttet adressen. Klinikkens telefonnummer, kendt af læger, sagsbehandlere og klienter kan bibeholdes. Jeg kan kontaktes på tlf , helst efter kl på hverdage. Supervision i gruppe til specialistuddannelse i børneneuropsykologi eller børnepsykologi Supervisionen forløber over 10 gange og varetages af specialister fra Center for Hjerneskade. Pris: kr. Gruppe 1: mandage fra , start den Gruppe 2: fredage fra , start den København Centrum Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge. Ring , eller se: Yderligere information samt mulighed for tilmelding på Neurocenter for børn og unge Center for Hjerneskade Københavns Universitet Naturskønt Kursussted Til terapeutiske kurser København K Lyse lokaler til leje ved Nørreport St Psykolog nyt

37 Rubrikannoncer Lokale i klinikfællesskab udlejes Psykologhuset København flytter til nye lokaler i Blågårdsgade og søger derfor en ny kollega pr Henvendelse på tlf eller mail: psykologhuset@city.dk Supervisionsforløb tilbydes i forbindelse med opnåelse af autorisation Steen Salskov Iversen Cand.psych., specialist i psykoterapi Tlf Møblerede lokaler til leje på dagsbasis 30 m fra Nørreport Station, Kbh.K. Velegnet til fx.samtale,coaching mv. Se mere: Smukke lokaler til klinik, kontor, undervisning eller lign. kan lejes eller fremlejes Beliggenhed: 2. sal i pæn ejendom lige over for Hillerød Station. Lejemålet er på 100 m 2 og består af tre lokaler, et pænt badeværelse samt køkkenfaciliteter. Har senest været anvendt til psykologbaseret klinik med to samtalerum og stort lokale til gruppeundervisning og fysiske aktiviteter. Se nærmere detaljer og billeder på: Kontakt: psykolog Povl Mejlhede Krog mail: pmk@intact.dk - tlf.: , mobil: v/psykologerne Lene Iversen, Peter Rasmussen,og Lone psykiater Husby Bodil og psykiater Andersen Bodil Andersen Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi/Stressreduktion på Kreta og trin 3 i Toscana Rettelse til tidspunkterne i annonce i Psykolog Nyt 11/2010 side 39. Tidspunkt: Trin 1: 30/9-7/ : Formål: At lære metoden og bruge den på sig selv. Trin 2: 7/10-14/ : Formål: At lære at træne/lave kurser for andre for deltagere, der har erfaring med Mindfulness Meditation svarende til Trin 1. Trin 1: 26/5-2/6 2011: Formål: At lære metoden og bruge den på sig selv. Trin 1 ekstra: 29/9-6/ : Formål: At lære metoden og bruge den på sig selv. Trin 2: 6/10-13/ : Formål: At lære at træne/ lave kurser for andre for deltagere, der har erfaring med Mindfulness Meditation svarende til Trin 1. Trin 3: 15/6-22/ i Toscana, hotel Fattoria di Montelucci, se venligst hjemmeside kursus nr. 09. Fagligt Selskab for Supervision Stadig få ledige pladser: 30 timers supervisionsteori kursus - efterår 2010 Kursus i supervisionsteori med psykolog Claus Haugaard Jacobsen, specialist og supervisor i psykoterapi, ph.d., professor ved Aalborg Universitet og psykolog Jan Nielsen, specialist og supervisor i psykoterapi, ph.d., lektor ved Københavns Universitet. Kurset finder sted i kursuslokalet hos Byens Psykologer, H. C. Andersens Boulevard 47 st. tv., 1553 København V (nær Rådhuspladsen og Hovedbanegården), følgende dage: Torsdag d. 9. september 2010 kl v. Claus Haugaard Jacobsen Fredag d. 10. september 2010 kl v. Claus Haugaard Jacobsen Fredag d. 17. september 2010 kl v. Jan Nielsen Fredag d. 8. oktober 2010 kl v. Jan Nielsen Torsdag d. 28. oktober 2010 kl v. Claus Haugaard Jacobsen Kurset arrangeres af Fagligt Selskab for Supervision under Dansk Psykolog Forening. Pris for FSfS-medlemmer er 5300,00 kr., og for ikke-fsfs medlemmer 6000,00 kr. Kaffe og te er inkluderet i prisen, mens frokost er for egen regning. Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forening som 30 timers teorikursus på supervisoruddannelsen. Indmeldelse i FSfS koster 120 kr. pr. år og sker ved 1) at udfylde indmeldelsesblanket på FSfS s hjemmeside ( / netværk / selskaber) og 2) indbetale kontingentet på 120,00 kr. til Lån & Spar Bank: Reg nr. 0400, Konto nr Tilmelding til supervisionskurset sker ved at sende mail til Claus Haugaard Jacobsen: claush@hum.aau.dk eller Jan Nielsen: jan.nielsen@psy.ku.dk Senest mandag den 2. august Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov udbyder: Sorg og Krise 3.4 Tværgående modul. 12 timer. Rettelse: Ovenstående kursus, som er annonceret i Psykolog Nyt 9/2010 side 40, afholdes retteligt den august 2010 kl Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Kursussekretær Birte Mangouras, tlf , birte.mangouras@ps.rm.dk Psykolog nyt

38 Stillinger Når du søger job Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse foregå til forhandling@dp.dk. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon eller på dp@dp.dk Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser. Stillinger i Psykolog Nyt Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning: Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forening s forhandling er afsluttet. Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. 2 PSYKOLOGER TIL ANGSTKLINIKKEN FOR BØRN OG UNGE PSYKOLOGISK INSTITUT Psykologisk Instituts forsknings- og uddannelsesklinik for angstlidelser hos børn og unge søger 2 fuldtids psykologer til projektet Evidensbaseret behandling af børn og unge med en angstlidelse. Stillingerne ønskes besat fra d. 1. oktober eller snarest derefter. Projektet er finansieret af en bevilling til Århus Kommune og Aarhus Universitet i.f.m. Psykiatriaftalen Stillingerne er tidsbegrænsede til 2 år. Læs hele stillingsopslaget og søg online på Ansøgningsfrist: 4/8/2010 Aarhus Universitet tilbyder et godt og inspirerende uddannelsesog forskningsmiljø for studerende og medarbejdere, der sikrer resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2010 udgør 5,6 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt kan ses på TR: Lars Lassen, tlf Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast. Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til forhandling@dp.dk: Stillingsopslaget. Din ansøgning. Dit curriculum vitae (CV/dataliste). Seneste lønseddel. En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget af dig til stillingen. Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/ din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende. PROFESSORSHIP IN SOCIAL SCIENCE DRUG AND ALCOHOL The Centre for Alcohol and Drug Research invites applications for two professorships in social science drug and alcohol research commencing 1 February 2011 or at the earliest possible date. Read the full job description and apply online at Application deadline: 1/9/2010 Aarhus University offers a good and inspiring education and research environment for 38,000 students and 9,200 members of staff, ensuring results of a high international standard. The budgeted turnover for 2010 amounts to DKK 5.6 billion. The university s strategy and development contract are available at Lars Lassen, tlf Psykolog nyt

39 Stillinger kommune KUJALLEQ Vil du være med? Leder af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Børne- og Familiecentret i Lemvig Kommune Vi efterlyser dig, som kan sætte faglig fokus på pædagogisk psykologisk rådgivning med en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang. Din opgave som leder består såvel af faglig ledelse som personaleledelse. Børne- og Familiecentret består af 4 afdelinger samt fælles sekretariat: PPR, Familieafdelingen, Familiebehandlingen og Sundhedsplejen. PPR udgør 18 medarbejdere: 3 psykologer, 1 AKT-konsulent, 1 læsekonsulent, 2 høre-/ talekonsulenter, 1 faglig leder af specialpædagogerne og 10 specialpædagoger. Du kan læse mere om jobbet på vores hjemmeside på adressen Ansøgningsfrist: Torsdag den 19. august 2010 kl Bakkers og bølgers land... Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Studenterrådgivningen søger psykolog T: E: info@lemvig.dk W: Studenterrådgivningen søger en psykolog til vores afdeling i København (Kompagnistræde). Stillingen er ledig til besættelse 1. august 2010 eller snarest derefter. Den ugentlige arbejdstid er på 32 timer. Studenterrådgivningen tilbyder social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning, behandling og vejledning til studerende ved de mellemlange og lange videregående uddannelser. Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte afdelingsleder på CBS, Mette Harpsøe, tlf , psykolog Mehrak Salimi, tlf eller psykologernes tillidsrepræsentant Marianne Vinter, tlf Ansøgningsfrist er fredag den 23. juli Læs det fulde stillingsopslag på Studenterrådgivningens hjemmeside forhandling@dp.dk studenterrådgivningen Socialforvaltningen søger en psykolog til Familiecentret i Qaqortoq Vores psykolog er gået på pension, og stillingen skal derfor genbesættes. Er du uddannet psykolog? Er du en stærk, positiv og initiativrig person? Har du mod på at arbejde med børn og unge samt deres familier i Kommune Kujalleq primært i Qaqortoq? Så har vi et interessant og udfordrende job til dig med tiltrædelse den 1. august 2010 eller snarest derefter. Stillingen er placeret i Familiecenteret i Qaqortoq med reference til centerlederen. Du vil få mulighed for faglig sparring med de øvrige rådgivere og terapeuter i Familiecentret. Ligeledes vil du have mulighed for kontakt til psykologer ansat i PPR og på døgninstitutionerne i kommunen samt i Narsaq og Nanortalik. Der må påregnes rejseaktivitet i disse nabobyer, afhængig af psykologdækningen i disse byer. Kommune Kujalleq er i forlængelse af kommunesammenlægningen i gang med en harmonisering af tilbuddene på tværs af de tre byer. Denne harmonisering omfatter også indsatsen over for udsatte børn, unge og familier, hvorfor der vil kunne forekomme organisatoriske tilpasninger, herunder ændringer af snitfladen mellem familiecentre og sagsbehandlere/socialkontor. Uanset hvordan den organisatoriske kabale falder på plads, vil vores nye psykolog komme til at spille en nøglerolle i kommunens vigtige indsats over for børn, unge og familier. I samarbejde med det øvrige personale inden for det sociale område skal du: tilrettelægge arbejdet med børn, unge og deres familier og udvikle nye tilbud på området undersøge og samtale med børn, unge og deres familier, når der kræves en særlig indsats for at få hverdagen til at fungere undervise på relevante kurser for personale og familier Samarbejde med skolen og de sociale sagsbehandlere deltage i kriseberedskab og give krisehjælp i særlige situationer give supervision til plejefamilier og til personalet på socialområdet Det er en stor fordel, hvis du er dobbeltsproget, grønlandsk/dansk. Løn- og ansættelsesvilkår sker som udgangspunkt i henhold til overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og Dansk Psykolog Forening. Der vil kunne anvises personalebolig til stillingen, for hvilken der betales depositum, husleje mv. efter de til enhver tid på stedet gældende regler. Der ydes tiltrædelsesrejse og bohaveflytning mv. efter gældende regler. Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til fungerende socialchef Jimmi Joensen, telefon eller mail jijo@kujalleq.gl, eller hos fungerende leder af Familiecentret i Qaqortoq Cecile Jeremiassen, telefon lokal nr eller mail ceje@kujalleq.gl. Du kan få yderligere oplysninger om Kommune Kujalleq på hjemmesiden Kommunen ønsker at se straffeattest og/eller udskrift af Kriminalregisteret for alle personer, der ansættes til at arbejde med børn og unge i kommunen. Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af uddannelsesbevis, arbejdsgiverudtalelser mv., skal være kommunen i hænde senest den 16. juli 2010 og fremsendes til: Kommune Kujalleq Personalekontoret Postboks Qaqortoq TR: Marianne Vinter, tlf TR: Annette Broberg, anro@sermersooq.gl Psykolog nyt

40 Stillinger Psykolog til PPR i Familierådgivningen i Sorø Kommune Pædagogisk Psykologisk Rådgivning søger pr. 1. september 2010 en psykolog, 37 t/u. Du skal have lyst til at arbejde i et skoledistrikt med mange forskellige arbejdsfunktioner, og hvor der er et tæt samarbejde med skoleledere, lærere og pædagoger. Dit arbejde vil bestå i psykologisk udredning af børn fra 0-18 år, at foretage vurderinger og udtalelser i forbindelse med visitation, og rådgive i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisning. En vigtig del af arbejdet er at rådgive og vejlede forældre, lærere og pædagoger på skoler og daginstitutioner i et bestemt afgrænset distrikt i kommunen. Læs mere om stillingen på stillinger. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og Ny Løn. Yderligere oplysninger om stillingen: Kontakt Ebbe F. Nielsen, tlf.: Ansøgningsfrist: Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33. ( ). Ansøgning sendes til: Sorø Kommune, Familierådgivningen, Rådhusvej 8, 4180 Sorø. P/O-avdelingen, Boks 568, 8651 Mosjøen. Helgelandssykehuset Mo i Rana, Norge søker medarbeider til følgende stilling: Helgelandssykehuset HF er et helseforetak som består av sykehusenheter i Mo i Rana, Mosjøen og Sandnessjøen med hovedkontor i Mo i Rana. Gjennom pasientfokus og samhandling skal helseforetaket sikre et trygt og framtidsrettet tjenestetilbud basert på kvalitet, omsorg og respekt. Psykiatrisk senter, Barne- og ungdomspsykiatrisk poliklinikk Psykolog/psykologspesialist Psykiatrisk senter i Mo i Rana har ledig stilling for psykolog som ønsker et arbeid med store utviklingsmuligheter. For mer informasjon kontakt psykologspesialist Gerth Engstrøm, tlf , epost gerth.engstrom@helgelandssykehuset.no eller avdelingsjef Sidsel Forbergskog, tlf , epost sidsel.forbergskog@helgelandssykehuset.no. For mer info om Rana og Helgeland, se «Polarsirkelen reiseliv» Vi ber om at du søker elektronisk via eller der vil du finne fullstendig utlysningstekst. Søknadsfrist: 25. juli 2010 Jobbnorge.no TR: Sussi J. Neergaard, tlf Region Syddanmark Klinisk psykolog En 2-årig stilling som klinisk psykolog ved Arbejdsmedicinsk Afdeling er ledig til be sættelse den 1. september 2010 eller efter aftale. Ansøgningsfrist er den 26. juli 2010 Ansøgning sendes til ledende overlæge Ole Carstensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Se hele stillingsopslaget på RSD Terapi med børn og unge, er det dig? Ansøgningsfrist: 13. august Børne- og Familieteamet i Vejle Kommune søger to fuldtids psykologer fra 1. september. Vi løser opgaver vedrørende børn og unge og deres forældre. Når du og din makker kommer til, er vi 4 psykologer og 4 psykoterapeuter. Vores engagement og ambitionsniveau er højt, og vores indsats er efterspurgt. Hvis du har erfaring med psykoterapi og psykologisk undersøgelsesarbejde, er autoriseret og indstillet på at indgå i et fællesskab tilbyder vi: spændende arbejdsopgaver, et godt samarbejde, ekstern og intern supervision, gode muligheder for selv at tilrettelægge sit arbejde og løn efter kvalifikationer. Læs mere på eller kontakt leder af Dagbehandlingen cand.psych. Søren Damm sorda@vejle.dk, tlf Finsensgade Esbjerg forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk 40 Psykolog nyt

41 Stillinger stillinger ÅrHus kommune Adjunktur i perceptionspsykologi (stilling nr / ) Ved Det Humanistiske Fakultet, Institut for Kommunikation er en tidsbegrænset (3-årig) stilling som adjunkt i perceptionspsykologi ledig til besættelse pr. 1. september 2010 eller snarest derefter. Der henvises til ansættelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 284 af 25. april 2008 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling) og Det Humanistiske Fakultets supplerende regler vedr. denne samt Finansministeriets stillingsstrukturcirkulære. Ansættelse og aflønning iht. overenskomsten mellem Finansministeriet og AC for akademikere i staten. Ansøgningsfrist fredag den 23. juli Dette opslag er et uddrag af opslaget i dets fulde ordlyd. Det er en forudsætning for fremsendelse af ansøgning, at ansøgeren har gjort sig bekendt med det fulde opslag. Opslaget, ansættelsesbekendtgørelsen, fakultetets supplerende regler vedr. denne samt stillingsstrukturcirkulæret kan hentes på web-adressen: eller fås ved henvendelse til Det Humanistiske Fakultetskontor, Hanne Irskov, tlf Aalborg Universitet Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde Aalborg Øst til at gøre en forskel! Hjerneskadecentret Neuropsykolog Hjerneskadecentret i Århus søger 1 neuropsykolog til Det Fleksible Tilbud med tiltrædelse d. 1/ eller snarest derefter. Hjerneskadecentret tilbyder helhedsorienteret, neuropsykologisk rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade. Målet er, at klienterne opnår nye handlemuligheder ift. deres personlige, sociale, praktiske og arbejdsmæssige liv. Målgruppen i det Fleksible tilbud er personer med lettere følgevirkninger efter hjerneskade. I forløbene er der især fokus på tre områder: tillæring af gode kompensationsmetoder ift. kognitive problemer, psykologisk bearbejdning af følelsesmæssige og eksistentielle problemer samt løbende støtte ift. arbejdsintegration og arbejdsfastholdelse. I det Fleksible tilbud er tilknyttet i alt 3 psykologer og 1 socialrådgiver. Årligt er der ca. 25 klientforløb af ca. 1 års varighed. arbejdsfunktionerne vil bl.a. være udførelse af neuropsykologiske undersøgelser mhp. rehabilitering og erklæring. kognitiv træning individuelt og i gruppe. Varetagelse af den helt centrale funktion som kontaktperson for 6-8 klienter. Psykoterapi både individuelt og i gruppe. tæt samarbejde med arbejdsgivere, herunder også rådgivning af arbejdspladser ift. arbejdstilrettelæggelse mv. samarbejde med kommunale sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere. diverse undervisning, pårørendearbejde mv. der er tale om en fast stilling. arbejdstid 37 timer. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. yderligere oplysninger Yderligere oplysninger fås hos koordinator annelise Gammelgaard eller centerchef Ole Laursen, tlf For nærmere beskrivelse af stillingen: Ansøgning ansøgningsfrist onsdag d. 11/ kl. 12. ansøgning med dokumentation for uddannelse og ansættelser sendes til centerchef Ole Laursen, Hjerneskadecentret, P.P. Ørums Gade 11, bygning 2, 8000 Århus c. Aalborg Universitet driver undervisning og forskning til højeste niveau inden for humaniora, samfunds-, ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskab. aarhuskommune.dk/job forhandling@dp.dk TR: Edel Kaae Jørgensen, tlf Psykolog nyt

42 Side 4 Stillinger Psykolog til PPR (barselsvikar) Pr. 1. september 2010 med mulighed for varig ansættelse senere. En 33 timers stilling ønskes besat med en cand. pæd. psych. eller en cand. psych. Arbejdet er knyttet til 3 folkeskoler og vi forventer, at psykologen indgår i tværfagligt samarbejde i 2 distrikter. Vi vægter bl.a. høj faglighed og en vilje til samarbejde. Vi tilbyder gode supervisionsforhold med henblik på autorisation. Aflønning svarende til trin 8 med udligningstillæg for nyuddannede psykologer. Se hele opslaget på under Job hos os. Få yderligere oplysninger hos afdelingschef Mogens Sørensen, telefon , moso@haderslev.dk eller psykologkoordinator Else Bendtsen, telefon (efter 19. juli 2010), elbe@haderslev.dk Send din ansøgning med relevante bilag til Haderslev Kommune, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, att. Mogens Sørensen, Gåskærgade 26, 6100 Haderslev, så vi har den senest den 22. juli 2010 med morgenposten. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 30. Praksiskandidat Psykologcenter Fyn ApS Ikke-autoriseret psykolog søges til en uddannelsesstilling, jfr. Sygesikringsoverenskomsten. Tiltrædelse omkring den 1. oktober Vi tilbyder: Positivt samarbejde, travlhed, sparring og supervision i veletableret klinik i hjertet af Odense. Vi er et team på 4 erfarne psykologer og en sekretær. Du vil få erfaring med samtlige opgaver i en privatpraksis, primært med voksne, unge og par. Vi forventer: Gode kontaktevner og faglig klinisk dygtighed kombineret med fleksibilitet, selvstændighed og ansvarlighed. Henvendelse: For yderligere information, kontakt klinikken på tlf eller post@psykologcenterfyn.dk Ansøgning med CV, eksamensbeviser og referencer sendes pr. post eller elektronisk senest den 11. august 2010 til: Psykologcenter Fyn ApS Vestergade 82, 2. sal, 5000 Odense C post@psykologcenterfyn.dk TR: Gitte Andersen, tlf forhandling@dp.dk Psykolog søger nyt job Psykolog til PPR PPR på Frederiksberg søger psykolog Stillingen er på 33 timer om ugen med forventet ansættelse d. 1. september Vi lægger vægt på, at ansøgeren har interesse for pædagogisk psykologi samt erfaring fra arbejde ved skoler eller institutioner. Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. I gennemsnit bliver der opslået 25 ledige psykologjob på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen hver anden uge. Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres løbende, og har du ikke tid til at vente på næste Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en jobagent så får du en mail, når der er spændende nyt. Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor holde øje med både blad og net. Stillingen kan søges af ansøgere med Cand pæd psych eller Cand psych uddannelse. 18. januar årgang Dansk Psykolog Forening 1 Det sørgende menneske Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft. Se opslaget på Ansøgningsfrist: 6. august 2010 forhandling@dp.dk 42 Psykolog nyt