Mange havne i Danmark plastres til i intetsigende boligblokke hvorfor ikke tænke helt anderledes?! Havnen skal være inviterende, ikke afvisende!

Transkript

1 Høringssvar - for Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn Planen er i sin udstrækning ikke anvendelig for omdannelsen af Kerteminde Havn og tilstødende arealer. Bebyggelsesprocenten vil blive alt for massiv og uinteressant. Jeg vil vove den forsigtige påstand, - sammenligningsmæssigt; at der vil være flere lommeparker i New York City end i Kerteminde centrum, hvis planen bliver en realitet. Og det ville være ærgerligt! Hvis der bygges på Strandkilen, vil der ikke længere være pause i bygningsblokkene, og det er i pauserne, at der er plads til at se; hvad der er at se! Det er mellem bygningerne, at atmosfæren er. Derudover er Hindsholmvejen hovedfærdselsåren til, fra og gennem byen den vil ikke blive mindre påtrængende ved at bygge huse tæt på, tværtimod. Jo mere åbent omkring kørebanen, des mindre skræmmende er trafikken. Erhverv er en del af byens eksistensgrundlag, lad ikke disse få sværere vilkår; landbrugsmaskiner, lastbiler etc. Og for den sags skyld, også busserne. Planen indeholder ét element, som synes at være en rigtig god ide, og det er, at etablere en passage foran Fjord- og Bæltcenteret på vandsiden, så det igen er muligt at gå den vej til resten af havnen. Mange havne i Danmark plastres til i intetsigende boligblokke hvorfor ikke tænke helt anderledes?! Havnen skal være inviterende, ikke afvisende! Hermed følger et par eksempler til, hvordan Havnen kunne udformes: Ved Bro 0 og 1, måske Bro 2, tættest på kajen, kunne anlægges husbåde i glade farver (er farveskalaen grå, hvid, sort, stadig påbudt?). Der kunne laves en beplantning overfor nævnte broer, således at et stykke af græsplænen blev til den have ved havet (der tales så meget om). Herved opnås læ, og ophold kunne blive muligt (ingen tager ophold der nu, det er for forblæst). Opfør et væksthus/drivhus i bæredygtigt materiale og spændende udformning til dyrkning af medicinsk canabis. Det kan lyde en smule kontroversielt, men dog en tanke værd at turde være spydspidskommune for en udvikling, der allerede har taget syvmileskridt på græsrodsplan. Der er mørkt på havnen et sådant væksthus ville lyse området op. De gamle jernbanespor, ligger måske stadig under asfalten, på Havnen; blotlæg disse, og på et stykke af sporene; etablér togvogne, som kan bruges til beboelse og nogle til boder/kunst/kultur. Det giver bedre mulighed for, at unge/yngre mennesker bosætter sig, - sjove boliger/billigere husleje. Anden bebyggelse til boliger på Havnen kunne være små huse a la fiskerskure, som på Havnen i tidligere tider. Herved opnås overskuelig lav bebyggelse, hvor det er muligt at finde læ bag en gavlmur. Den tidligere Højskole var fødekæde for unge mennesker, som, efter endt uddannelse, siden bosatte sig i Kerteminde. Byen mangler et sådant

2 produktionssted eller vækstlag. Med billigere boliger på havnen, som ovennævnte, kunne det være med til at fastholde Kertemindes unge mennesker og måske ligefrem tiltrække flere udefra. Det er vigtigt, at kørselsmulighed hele vejen rundt om Havnen bibeholdes! Ærgerligt, at Søstenshallen er revet ned, den kunne være ombygget til lade med åbne sider. Det foreslås derfor at bygge en ny barn (se vedlagte referencefoto), så det er muligt at være i tørvejr og alligevel ude ved sommerens arrangementer. Og selvfølgelig hele året! Sats på søsporten og adgangen til havet og ikke på boliger på bådopbevaringspladsen. Ud over allerede foreslåede aktiviteter af Sejlklubben; kunne være yoga på SUP-boards der køres fra Odense hertil for at benytte havet/sydstranden til formålet. Tag hegnet ned mellem bådopbevaringspladsen og Hindsholmvej, så der bliver endnu flere adgangsstier til vandet. Bevar FAF-siloen, den er også en del af vores historie. Yderligere binder den arkitektonisk Havnen sammen; Brugsen, Siloen og Isværket. Og er et pejlemærke fra primært søsiden. P-pladsen bag muren til Biblioteket (tidligere køregård for Posthuset); Lav en bibliotekshave, hvor det er muligt at sætte sig som bruger af biblioteket eller blot som forbipasserende. Lad personalet komme med idéer der kunne eventuelt placeres skulpturer (måske Kommunen har nogle på lager). Etablering af busstation på Havnen er ikke ønskeligt. Trafiksikkerheden vil forringes, og det vil virke forstyrrende for miljøet. Yderligere er der ikke den fornødne plads. Det er fint med bynær busstation, og trafikken afvikles fint fra nuværende placering, hvor fodgængere kan være i sikkerhed på det omkransende fortov. P-pladser: side 13: Forstår ikke rigtig planen!! Er det indrammede >1-parcel< ment som mulig P-plads på stranden? Hvis det er tilfældet stor indsigelse mod dette. Resten af P-planen giver sig selv, da Strandkilen ikke ønskes bebygget, ej heller med et nyt Rådhus, så disse P-pladser går ikke tabt. Højvandsmuren, som anlagt i planen, er ikke ønskelig. Denne mur virker meget ugennemtænkt. På plantegningerne fremstår denne mur som et fremmedelement på Havnen uden at have noget tilhørsforhold eller et naturligt udspring. Det må være muligt at tilpasse denne højvandsmur ind i det eksisterende miljø, så en samlet æstetisk helhed skabes. Denne mur skal være meget mere end kunst og kultur, trappesten og siddepladser. Højvandsstopperen skal være en hybrid, den skal have flere funktioner. Den skal brede sig ud, hæve terrænet og blive til en have (den grønne Plæne, som en hævet plæne) og samle sig igen, måske i en bod/fiskerskur, sådan at den bliver usynlig og integreret. Er det ikke muligt, at forhøje Bananen og desuden lave sluse i Havneindløbet - det er at foretrække.

3 Mure adskiller - de samler ikke; Tænk her på kirkemuren på Torvet, hvor helheden af Torvet er gået tabt. At binde by og Havn sammen fås ikke ved den foreslåede plan. Tværtimod. Jeg finder ikke, at de fremsatte belæg for bebyggelse og anlæg i Byomdannelsesplanen har hold i virkelige fakta, men snarere beror på udformerens egne påstande. Eksempelsvis påstås høj bebyggelse som værende helhedsskabende, da eksisterende omkringliggende bygninger i bymidten er høje, så som kirken. Men kirken skal i Kerteminde, som er en lille by, være dominerende med sit opragende spir. Hierarki er vigtigt, når man vil skabe helhed i byplanlægning. Da nytter det ikke at bygge bygninger i 4 etagers højde på noget sted langs Hindsholmsvej, da disse vil fremstå helt ude af skala og kulturel hierarkisk værdi. Ved at spærre udsigten til havet øges afstanden. Og bebyggelse spærrer vejen for at komme derhen. Fotoreferencer:

4 Barn. Foto: aw

5 Husbåde. Foto: aw

6 . Væksthus. Foto og design: Dome of visions Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen

7 Havnemiljø. Foto: Postkort.

8 Togvogn. Foto: ukendt, formentlig OKMJ. Med venlig hilsen Anne Wallin Mølkensvej 8 Kerteminde