Ved is eller ved vand?
|
|
- Laura Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ved is eller ved vand? - debat om istidslandskabet Af mag.scient. Ib Marcussen ( besvarer ) har tidligere arbejdet på Danmarks Geologiske Undersøgelser nu GEUS ; og ph.d.- studerende ved Geologisk Institut, Aarhus Universitet Nicolaj K. Larsen ( spørgsmålsstiller ) I dette indlæg om Danmarks Geologiske Seværdigheder stiller ph.d.- studerende Nicolaj K. Larsen (NKL) en række spørgsmål til de debatterede teorier om bl.a. glacialgeologi og klima, som besvares af én af bogens to forfattere, Ib Marcussen (IM). Tallene i parentes henviser til litteraturlisten, der kan ses på NKL: Efter at have læst bogen Geologiske Seværdigheder af Ib Marcussen og Troels V. Østergaard udgivet på Politikens Forlag, stod jeg tilbage med en række uafklarede spørgsmål vedrørende forfatternes udlægning af, hvad der skete i Danmark under sidste istid Weichsel. Det undrede mig, at jeg som studerende med speciale i kvartærgeologi ved Geologisk Institut i Århus ikke havde fået kendskab til de nyeste forskningsresultater igennem undervisningen fra instituttets ansatte, som til dagligt forsker i klima og glacialgeologi. Bogens manglende henvisninger, som efter forfatternes opfattelse underbygger deres hypoteser, er udeladt. Derfor har jeg valgt at stille forfatterne til bogen følgende spørgsmål i håb om, at de vil uddybe og indvie den interesserede læser i hvilken ny forskning, som ligger bag forfatternes nedisningsteori. IM: Udstillingen Jeg er glad for Nicolaj K. Larsens interesse, men må nok skuffe ham: Jeg kan i næppe komme med mange litteraturhenvisninger, som han ikke kender. Problemet er, Nakskov som Som jeg nævnt ser det, først at i man artiklen ikke er har kalkstenene draget konsekvenserne på Gotland rige af på den fossiler. megen Dertil nye viden, kommer, kommet at naturen til er siden meget den smuk, klassiske så et besøg tolk- der ning på øen af det kan danske stærkt istidslandskab anbefales. blev kanoniseret Særudstillingen med far og på søn sukkermuseet Milthers arbejder arrangeret i første del af af Ole forrige Henningsen århundrede. og Knud Det er skal Andersen, jeg prøve der at illustrere begge i medlemmer det følgende. af Trilobiten Jeg går ud Falsters fra, at NKL Stenklub. har forståelse Museet har for, åbent at man alle i dage en bog, kl der henvender til sig undtagen mandag ikke kan indtil have nytår. hele Besøg det videnska- på andre til lægfolk, belige tidspunkter apparat kan med aftales (hvilket på tlf. i parentes bemærket ikke er ensbetydende med, at de Det Skandinaviske Isskjolds maksimale udbredelse i slutningen af Mellemweichsel baseret på forskellige forfattere. Baggrunden for forløbet i den vestlige del af Nordsøen er beskreveti teksten. Den stiblede linie angiver havisens grænse om vinteren. (Grafik: Steen Frimodt) grundlæggende hypoteser ikke har været publiceret i tidsskrifter med peer-review, se TVØs indlæg på foregående side). Den tolkning af de glaciale dannelser, der fremlægges i bogen, tager udgangspunkt i landskabernes former. De er efter min mening en del af sedimentstrukturerne, og som sådan afspejler de processerne og aflejringsmiljøet. Læseren kan bruge bogen med dens landskabsbeskrivelser til sammenligning og diskussion med andre beskrivelser, som de for eksempel kan læses i serien Geologisk set, der udsendes af Geografforlaget, eller på internettet www. naturnet.dk. Ussings linie NKL: Hvilke nye geologiske og geomorfologiske indikationer har forfatterne for, at Danmark var helt dækket med is i Weichsel, og at israndslinien skal placeres, hvor forfatterne foreslår det på s. 15 i bogen? Da israndslinien ikke er stiplet, må israndslinien være baseret på observationer! IM: Lad os vende spørgsmålet om: Hvad er beviserne for, at Vestjylland og dele af Nordsøen ikke var dækket af is i Weichsel? Da N.V.Ussing i 1903 (23) beskrev træk i landskabet i egnen omkring Viborg som kun en Opholdslinie, hvor Isranden under Afsmeltningsperioden gjorde Holdt i længere Tid (p.121), havde han åbenbart i tankerne, at gletscherne havde været længere mod vest og sydvest. Beviset kom, da man vest for Ussings linie fandt eem-moser, der ikke var dækket af moræne (11). Men det er ikke noget særligt godt bevis. Dels findes der også eemmoser øst for linien, der ikke er morænedækkede, og dels kan en gletscher støde frem over et område uden så meget som at skade underlagets vegetation, som Ole Humlum har vist det på Svalbard (10). 5
2 Flere steder i Vestjyllands hedesletter er der dødishuller. Det peger på, at området har været isdækket under sidste nedisning. Ribbebakkerne med retningen NV-SØ fortsætter nogle steder ubrudt fra Østjylland ud på bakkeøerne (fx SØ for Ikast). Det peger ligeledes på, at området var isdækket. Når man fra hedesletterne i vest bevæger sig mod øst kan sletterne uden afbrydelse følges langt på den anden side af Ussings linie. Den største forskel er, at der er flere dødishuller i øst, men det kan være et spørgsmål om sedimentationsforløbet. Når man på GEUS jordartskort (20) angiver to forskellige farver, er det i virkeligheden misvisende, for der er ikke forskel på selve sedimentet på de to sider af Ussings linie. Isskjoldets grænse i Nordsøen er tegnet med løs hånd i bogen. Den er tegnet fra den dal, der fortsætter Elbdalen ud på havbunden og til issøaflejringerne på Dogger Banke (8). Kragsø Et eller flere isfremstød? NKL: Hvilken ny klimaforskning har vist, at isen kun én gang bredte sig over Danmark i Weichsel? IM: De mange nye oplysninger om klimaets udvikling, som bl.a. boringerne i det grønlandske isskjold har givet, viser to ting: At selve nedisningen kun var kortvarig fra år til år før nu og at temperaturstigningen efter kuldeperioden foregik meget hurtigt (fx 6). Efter min opfattelse er år ikke tid nok til fire isfremstød med mellemliggende afsmeltninger, og den hurtige temperaturstigning taler meget mere for en afsmeltning fra store områder samtidig end for en afsmeltning fra kanten med mellemliggende nye fremstød. Men det helt spændende er de forsøg på at sammentænke geomorfologi, klimatiske processer, gletscherdynamik og klimadata til paleo-glaciologi som Boulton og hans medarbejdere har gjort (4). I deres rekonstruktioner af forløbet i Weichsel vil de iagttagelser, der præsenteres i vores bog, tvangfrit kunne indpasses og resultere i en mere enkel model. Kragsø ved Karup ligger i en cirkulær lavning i hedesletten. Den 400 m brede lavning opstod, da begravet dødis smeltede bort. Smeltevandet løb bort i en lav rende mod nord og nordvest. En tilsvarende, men meget større lavning findes ved Herning, og i den ligger Sundsø. I de vestjyske hedesletter kan flere lignende, men ikke så veludviklede lavninger findes. Tilstedeværelsen af så store klumper af is er et stærkt indicium for, at gletscherisen var i Vestjylland under weichsel nedisningen. (Grafik: IM) Om ribbebakker NLK: I bogen s.18 skriver forfatterne følgende: I det nordlige Polen og det vestlige, centrale Canada og USA var forholdene under sidste nedisning næsten de samme som hos os. Den følgende beskrivelse af, hvad der sker, når et arktisk isskjold smelter, og hvordan landskaberne dannes, bygger da også på den nyeste forskning fra disse områder. På siderne skriver forfatterne om aflange bakker på Fyn: Retningen NV-SØ sætter et kraftigt præg på bakkerne i landskaberne på Fyn. I den nordøstlige del fremtræder retningen i de lave ribbebakker. Om dannelsen skriver forfatterne: Et så enkelt system af bakker taler for, at dannelsen også har været enkel. Dette system vil man få, hvis man antager, at landskabet på Fyn er dannet, ved at et isskjold fra nordøst er flydt ind over området og dækket hele øen. Den gængse opfattelse er, at disse aflange bakker de såkaldte drumlins, er dannet ved, at den ungbaltiske isstrøm overskred, eroderede og dermed formede bakkerne fra SØ (se GeologiskNyt 97/2 og Larsen, G., 2002). Når forfatterne skriver, at disse ribbebakker er dannet ved, at isskjoldet bredte sig fra NØ og dermed vinkelret på langsaksen af de aflange bakker, så må det samme vel gælde i Canada og USA, idet forfatternes model netop tager udgangspunkt i disse områder. Det vil betyde, at N-S-orienterede drumlins, som fx findes i tusindtal i Ontario i Canada og i staten New York i USA, blev dannet af et isskjold, der bredte sig fra Atlanterhavet og vestover! Hvilken ny forskning støtter en sådan dannelsesteori af drumlins? IM: Vi har i bogen brugt ordet ribbebakker til at beskrive de lave, aflange bakker, der giver landskabet i store dele af Danmark en fremtrædende lineation i retningen nordvest-sydøst. Jeg mener ikke, at det er drumlins de er for uregelmæssige og har ofte flere toppunkter, hvor drumlins normalt har én top i stødsiden af bakken. Et andet karakteristisk træk ved de danske ribbebakker er de bakker, der ligger på tværs og hyppigst på sydvestsiden. Disse bakker har nogenlunde samme udseende som ribbebakkerne, men er ofte kortere og forekommer ikke nær så hyppigt. Tværbakkerne hænger ofte sammen med ribbebakkerne, og det er derfor nærliggende at antage at de er opstået i samme dannelsesforløb. På Fyn ligger de dog isolerede i Årslev-Ringe området. Ribbebakker og tværbakker står vinkelret på hinanden og forekommer på Fyn med henholdsvis 61 og 15 % af alle aflange bakker på Fyn. Det skitserede mønster er ikke beskrevet fra nogen drumlinfelter. Johnson et al. (12) har beskrevet lignende rygge fra Wisconsin, USA, og søger forklaringen på deres dannelse i de fysiske forhold, der herskede i isen. I nærheden af isens rand kan isens temperatur ved bunden være lavere end tryksmeltepunktet, selvom den længere inde under isen kan være højere. Ved isens bevægelse vil der derfor kunne opstå kompressiv flydning i randzonen, og det vil kunne medføre overskydninger i isen. Ved sådanne bevægelser vil der kunne bringes betydelige mængder af klastisk materiale fra isens underlag op i isen. Også ved isens bund vil store mængder af underlaget kunne indefryses i den. Der kan være så store mængder, at man knap tror, det er en del af gletscherisen, når man ser den i for eksempel siden af en erosionsrende. Materialet, der er bragt op i shearplaner i isen, vil danne usymmetriske bakker såfremt bortsmeltningen forløber 6
3 langsomt og uden forstyrrelser af sedimenterne, hvad der sikkert er usædvanligt. Nogle få bakker af denne type er dog fundet bl.a. ved Sakskøbing. Den hurtige stigning af temperaturen hen mod slutningen af nedisningen har forårsaget, at betydelige områder efterhånden blev præget af store mængder af smeltevand og i en stigende grad af frismeltede sedimenter. Der opstod, hvad man kunne betegne som et kolossalt sedimentologisk laboratorium. I litteraturen findes flere beskrivelser og tolkninger af sådanne aflejringer, deres sedimenter og de landskabsformer, de danner (17, 18,19,25). Dislocerede klinter NKL: Ved Lønstrup Klint beskriver forfatterne, at de stakkede flager, som hælder mod nord, er dannet ved, at NØ-isen har overskredet området en opfattelse, der er bred opbakning omkring (se bl.a. Andersen og Sjørring, 1992). Ved Ristinge Klint på Langeland og adskillige andre steder på Fyn hælder flagerne mod sydøst, hvilket indikerer, at isen overskred området fra sydøst, hvis man bruger samme analogi som ved Lønstrup Klint. Andre former for retningsgivende elementer som folder og orienteringen af aflange sten (fabric) indikerer ligeledes, at isskjoldet bredte sig over Fyn og øerne fra sydøst (Geologisk- Nyt 97/2). Forfatterne tolker derimod de glacialtektoniske deformationer på Fyn og øerne som et resultat af isoverskridelse fra nord gennem Storebælt (s. 138). Hvad ligger til grund for, at forfatterne tolker retningsgivende elementer i Nordjylland og på Fyn forskelligt? IM: I det vestlige Vendsyssel er der et klart sammenfald mellem orienteringen af bakker i landskabet og orienteringen af de opskudte flager, der ses i Lønstrup Klint. Ved Ristinge Klint på Langeland og i de omgivende områder er forholdene mere komplekse. For eksempel er der ikke sammenfald mellem Ristinge halvøens længdeakse og den retning, som trykket (22), der har forårsaget opskydningerne, har haft. Der er en forskel på omkring 40 o. Der er ikke noget enkelt mønster i landskabet og opskydningerne, som det er tilfældet i Vendsyssel, og derfor antages dannelseshistorien heller ikke at være enkel. Yderligere undersøgelser er påkrævede. I den konventionelle tolkning af de danske dislocerede klinter antager man, at trykretningen er lig med gletscherens bevægelsesretning, men det behøver ikke at være tilfældet. Som det for eksempel ses på store gletschere i Alaska kan der være afvigelser ikke blot langs randen, men også længere tilbage. Når tilstrømningen af is fra akkumulationsområdet formindskes eller ophører, kan der opstå lokale bevægelser i isen, der kan være uafhængige af det generelle bevægelsesmønster. Dette gælder antageligt i Den debrisdækkede Longyearbræ på Svalbard. Er det i sådan et miljø, man skal finde modellerne for, hvordan det danske istidslandskab er dannet? (Foto: Ole Humlum) særlig grad, hvis gletscheren under smeltning disintegrerer i mindre ismasser. De kaldes på dansk dødis, men det er en uheldig betegnelse, fordi isen netop ikke behøver at være død, men stadig kan flyde. Fra undersøgelser ved recente gletschere (fx (3)) er det beskrevet, at der ikke blot findes store variationer i sedimenterne, men også i de strukturer lagene udviser. Det ville vel være et naturligt spørgsmål at stille, om ikke ændringerne af lejringsforholdene i disse udelukkende glaciale dannelser kunne være resultat af lokale isbevægelser, og om disse sekvenser havde sammenhæng med isens smeltning. Erratiske blokke NKL: Hvorfor finder man erratiske blokke (se fx GeologiskNyt 97/1 og 97/3), som stammer fra de inderste dele af Østersøen i danske moræneaflejringer, hvis ikke isen bredte sig fra SØ gennem Østersøen og henover dele af det danske land? De kan vel ikke være transporteret i isbjerge, som forfatterne nævner som en mulighed (s. 31 og 126), eftersom havniveauet under sidste istid var m lavere end i dag, og Østersøen dermed var tørlagt? Fluvial transport kan vel heller ikke komme på tale, når det drejer sig om store sten og blokke? IM: Den relativt store andel af fjerntransporterede sten og blokke i de danske glaciale aflejringer er i virkeligheden en anomali, som kræver en forklaring. Der er for nylig i Canada lavet en undersøgelse, der kaster et interessant lys over det spørgsmål. Ved den kunne man vise, at næsten alle blokke i de glaciale sedimenter var lokale, kun 12 % af stenene var flyttet mere end 2-5 km af isen (5). Tilsvarende forhold har man kunnet vise både i Sverige og i Pennsylvania, USA. Hyppigheden af en given bjergart i de glaciale aflejringer falder eksponentielt med afstanden fra lokaliteten, hvor den findes faststående dels på grund af fortynding, dels på grund af nedknusning. Da det har vist sig, at stenene ofte har en størrelse svarende til forkløftningen i udgangsbjergarten, må vi søge efter en form for transport, der er gratis altså uden abration og uden at de helt bliver borte i mængden af lokalt materiale. En mulighed er transport med isbjerge Svagheden i den forklaring er selvfølgelig, at vi ikke har spor efter de havområder, isbjergene skulle have sejlet i bortset fra Skærumhedehavet, som vi ved dækkede det nordlige Jylland og Nordsjælland uafbrudt fra Eem frem til slutningen af Mellemweichsel. Men det er mere end sandsynligt, at Østersøen også har eksisteret i en eller anden form i det tidsrum. Det var jo først, da nedisningen for alvor satte ind i den sene del af Mellemweichsel, at vandstanden i havene faldt. Nu har klimaet i Kvartær været meget skiftende med formentlig omkring 20 lange kuldeperioder afbrudt af kortere varmere tidsafsnit. I de lange kuldeperioder og i hvert fald ved begyndelsen af hver nedisning må man forestille sig, at gletschere har bredt sig fra de højt beliggende dele af Skandinavien ned mod de lavere liggende områder. Når isranden nåede frem til en 7
4 kyst og det var først med nedisningerne i slutningen af kuldeperioderne, at havenes vandstand blev lav var der mulighed for dannelse af isbjerge og dermed videre udbredelse af det indefrosne materiale. Den skitserede situation kan være indtruffet adskillige gange, så stenene behøver ikke at være kommet hertil i ét hug. Der har været rig lejlighed til omlejring og flytning af stenmaterialet. En anden mulighed for transport af stenene, der har været fremført, kan have været begrænsede isstrømme som for eksempel gennem Østesøen (2). Det kan forklare forekomster i mindre områder, men det synes vanskeligere at forklare den store spredning. Moræneflader NKL: Forfatterne skriver, at størstedelen af morænefladerne i Danmark er afsat som flow tills eller mudderstrømme (fx s. 122). Hvilken ny forskning viser, at flow tills danner moræneflader med regionalt omfang (på størrelse med Danmark)? Og hvordan forklares den ensrettede og regionale fabric (se fx Larsen og Kronborg, 1994)? Hvordan forklares de brolægninger eller enkeltstående sten med skurestribninger, som man fx finder på Fyn, og som viser striationer, der stryger SØ-NV (GeologiskNyt, 1997/3)? BRØNDBORINGSFIRMAET BRØKER I.S. Kontor og værksted: Telefon Spånnebæk 7, 4300 Holbæk. Fax Thomas Brøker, privat Bil Henrik Brøker, privat Bil VORT SPECIALE ER: BRØNDBORING, rotations- og tørboring. MILJØBORING, hulsneglsboring med kærneprøveudtagning. REGENERERING af boringer. PRØVEPUMPNING af boringer og kildepladsundersøgelser med avanceret elektronisk udstyr og EDB-behandling. Vi forhandler GRUNDFOS pumper og vort veludstyrede værksted renoverer Grundfos vandværkspumper. Vi leverer og monterer underjordiske GLASFIBERPUMPEBRØNDE af eget fabrikat med udstyr i rustfrit stål tilpasset de aktuelle dimensioner. De fjerntransporterede sten er et problem, og det gælder ikke mindst de store vandreblokke. De kan næppe have ligget oven på en gletscher forhvordan skulle de være kommet derop? Og de kan næppe heller være transporteret inde i isen, for der knuses stenene, og vandreblokkene viser ikke tegn på knusning. Dammestenen er blankpoleret. Det tyder på, at den har været slidt i vand, selvom der skal en voldsom smeltevandsstrøm til at flytte så stor en sten også selvom den har haft svømmebælte af is. (Foto: TVØ) IM: Man skal ikke lade sig forlede af den udbredte brune farve på jordartskortet (20) til at tro, at størstedelen af Danmarks glaciale aflejringer er moræneler. Faktisk består de i overvejende grad af smeltevandssedimenter, og blandt dem er smeltevandssand, det hyppigst forekommende. I Østdanmark er op til mellem 70 og 80 % smeltevandssediment, men lokalt kan der være store forskelle. Den store andel af smeltevandssedimenter fremgår af basisdata kortene fra GEUS, der viser resultaterne fra boringer, og det bekræftes af mine egne iagttagelser gennem et langt liv som geolog. Jeg har bl.a. gået hele vejen fra Esbjerg til København i udgravningen til naturgasledningen og beskrevet sedimenterne meter for meter (23). En anden ting, der har slået mig, både i udgravningen til naturgasledningen og i forbindelse med almindelig kartering rundt om i landet, er den uhyre kompleksitet i sedimenterne, der kan skifte karakter inden for få meter eller ti-meter. Dette mosaikbillede kan det være vanskeligt at tegne på et almindeligt topografisk kort. Hverken det, at smeltevandssedimenter dominerer eller sedimenternes kompleksitet, harmonerer med den klassiske tolkning af morænefladerne som bundtill. Begge dele harmonerer derimod fint med en genese som flodslette ( isflodslette ) oven på en smeltende, debrisfyldt is, hvor man netop ser (på Svalbard fx) et meget omskifteligt miljø. Et karakteristisk træk ved isflodsletterne er de mange lavninger og huller. I litteraturen er de kun omtalt som dødishuller. Der findes huller, der er 20 meter dybe og har stejle sider. Hvis sletten skal være en moræneflade, der er dannet som bundmoræne som efter den traditionelle tolkning, mangler der en forklaring på, hvorledes klumperne af is er kommet så dybt ned. På Koldingegnen fx viste udgravningerne til naturgasledningen, at morænefladerne her består af fluviatilt sand og flydetill, som det er typisk for isflodsletter. Det var da nærliggende at slutte, at hullerne var udtryk for manglende sedimentation, fordi en isklump havde optaget pladsen. Fra dødishullerne fører snævre dale ud mod lavereliggende områder. I udgravningen kunne man se, at de snævre dale var eroderet i smeltevandssedimenterne. Den nærliggende tolkning er, at vandet kom fra den smeltende isklump. (15). Lukkede huller og lavninger, der kun med en snæver rende åbner sig mod et omgivende, lavereliggende terræn, er meget udbredte i de glaciale landskaber overalt i Danmark. I nogle, der i dag er søer eller moser, har det ved hjælp af pollenanalyser kunnet vises, hvornår dødisen smeltede bort, og områderne blev præget af fugtig bund og senere en sø. I 1912 beskrev Hartz (9) denne udvikling for en sø i Nordsjælland, hvor isklumpen smeltede i det varmere Allerød-afsnit ( år før nu). En meget større forekomst er beskrevet fra Tinglev Sø (1), hvor søen først udviklede sig i begyndelsen af borealperioden ( år før nu). I begge situationer har den begravede dødis været tynd, næppe over 10 meter. I Avnsø i det centrale Sjælland har Bent Aaby (Københavns Universitet) og hans medarbejdere fundet, at udviklingen af søen først begyndte i præboreal-perioden (21) ( år før nu). Isens tykkelse synes 8
5 V Bøger... 67,5 Ø 2,5 m 62,5 62,5 50 m 62,5 Profil gennem isflodsletten 4 kilometer vest for Egtved. Optegnet i udgravningen til olierørledningen fra Nordsøen til Fredericia af C. Sønderskov. Profilet viser, hvor meget sedimenterne varierer i en såkaldt moræneflade. Lagdelt sand (prikket) udgør en stor del, hvilket viser, at smeltevand må have været dominerende i aflejringsmiljøet. Lagene af till (trekanter) tolkes derfor simplest som flydetill. (Grafik: IM) her at have været mellem 25 og 30 meter. Spørgsmålet om brolægninger er lidt mere kompliceret. På Nordfyn kan der i flere grusgrave findes horisonter af store sten, der har skurestriber på overfladen. I udgravningerne til skibsværftet på Lindø blev der fundet 4 horisonter af disse brolægninger. I de fleste tilfælde ligger brolægningen i toppen af et sandlag under et lag af till. Tillen tolkes da traditionelt som en bundtill, og skurestriberne som opstået ved isens bevægelse. Der er ikke publiceret beskrivelser af sedimenterne og deres lejringsforhold, men fra Sigurd Hansens undersøgelser af brolægningen ved Åsum findes et foto, som jeg har gengivet (14). Tillen over brolægningen er tydelig lagdelt og ligger i ensartede folder, der kan tolkes som opstået ved udskridning. Tillen har jeg derfor tolket som flydetill. Særligt interessante bliver brolægningerne, når der ligger lagdelte smeltevandsaflejringer både over og under. Det er vanskeligt at forstå denne indlejring i smeltevandsaflejringer, hvis skuremærkerne skulle være dannet af gletscheris. Det synspunkt er fremført (13), at den overliggende till er blevet borteroderet. Det virker ikke særligt overbevisende, men er vanskeligt at tage stilling til uden beskrivelse af lejringsforholdene. Når retningen af skurestriberne under den øverstliggende till er parallel med retningen af de aflange bakker kan det tyde på, at der er en sammenhæng i deres dannelse. Men med de hidtil næsten uoplyste lejringsforhold er en tolkning ikke mulig, og jeg opfordrer til, at de interessante brolægninger undersøges ud fra en sedimentologisk synsvinkel og ikke kun for at få lagene til at passe til en på forhånd given glacialstratigrafi. Bundtill og flydetill NKL: Hvilken ny forskning viser, at bundtills ikke kan have en lav styrke? Afhænger det ikke af porevandstrykket under gletscheren, da tillen blev afsat? Forfatterne afviser godt nok, at porevandet i sedimenterne under en gletscher eller under et isskjold kan komme under tryk (s ), men hvilke nye undersøgelser underbygger denne påstand? IM: Det væsentlige her er ikke spørgsmålet om porevandtryk. Det centrale spørgsmål her er, hvordan man ser forskel på bundtill og flydetill. I mit arbejde har jeg i hovedsagen holdt mig til de traditionelle sedimentologiske metoder. Et lag af till, der ligger i nær tilknytning til fluviatile sedimenter, hvis undergrænse er konform med lagdelingen i sedimenterne under det, og som er lamineret i større eller mindre grad, anser jeg for en flydetill (16). Flydetill er som oftest slapt og minder slet ikke i mekanisk styrke om morænen fx på Lolland. En geoteknisk undersøgelse udført af Keld Gormsen (se 16) viste, at till en havde været belastet med, hvad der svarer til 600 m is. Der kan næppe være tvivl om, at det er en ægte bundtill. NKL har ret i, at man ikke nødvendigvis kan slutte omvendt. I den klassiske tolkning sættes moræne lig bundmoræne. Som nævnt består en meget stor del af sedimentet i morænefladerne af fluviatile sedimenter. I dem indgår lag af flydetill som en naturlig del. Man kan komme meget på vildspor, hvis man ukritisk anser al till for bundtill. Litteraturlisten kan findes på der også er åben for en fortsat debat om emnet GEOGRAFFORLAGET 5464 BRENDERUP fra GEOGRAFFORLAGET 9
Danmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs merePå kryds og tværs i istiden
På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mereBeskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.
Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information
Læs mere22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Læs mere20. Falster åskomplekset
Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse
Læs mereDe danske glaciale dannelser: undersøgelsesmetoder og resultater. Af Ib Marcussen, Knud Binzer og Troels V. Østergaard
De danske glaciale dannelser: undersøgelsesmetoder og resultater Af Ib Marcussen, Knud Binzer og Troels V. Østergaard Eget tryk 2006 1 I en artikel i Geologisk Tidsskrift (2003) bebrejder Michael Houmark-Nielsen
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs merePetrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse
Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereIstidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mere4. Geologisk oversigt
4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).
Læs mereFOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND
FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side
Læs mereNaturparkens geologi
Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.
Læs mereGeologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det danske istidslandskabs dannelse
Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det danske istidslandskabs dannelse MICHAEL HOUMARK-NIELSEN Houmark-Nielsen, Michael 2003 11 20: Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det
Læs mereFælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning
Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.
Læs mereNye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.
Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint
Læs mereLandskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn
PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark
Læs mereKLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE
KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,
Læs mereGeologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
Læs mereErosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.
Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa
Læs mereNaturparkens geologi
Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan
Læs mereBilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.
Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt
Læs mereKortbilag 8 Randers Fjord.
Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det
Læs mereKortbilag 1 - Anholt.
Kortbilag 1 - Anholt. Indhold: Anholt (Århus Amt) Side 02 69. Anholt (Skov- og Naturstyrelsen) Side 05 Geologisk set Det mellemste Jylland (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Side 1 af 11 Anholt Istidslandskab,
Læs mereKortbilag 9 Hoed Ådal.
Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21 Molslandet Glacial landskabsserie
Læs mereNaturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.
Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med
Læs mereGeologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereBornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie
Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer
Læs mere19. Gedser Odde & Bøtø Nor
19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereKortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Læs mereVurdering af forhold ved grundvandssænkning
Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold
Læs mere21. Sydøstlige Lolland
21. Sydøstlige Lolland Komplekst landskab dannet under tre isfremstød og karakteriseret ved et bundmorænelandskab med terrænstriber og stenstrøninger Lokalitetstype Landskabet i det sydøstlige Lolland
Læs mereNaturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs merePræstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereMarselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker
Læs mereGeografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516
Geografi Opgave 1 En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn Tim Djursing 30280503 Casper Vinding 30280516 Indholdsfortegnelse Ballerup og omegn kort 1513
Læs mereIskerner en nøgle til jordens klimahistorie
Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereLandet omkring Tremhøj Museum
Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store
Læs mereDatering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge
Datering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge Nicolaj Krog Larsen, Anders Kristensen og Jan-Peter Buylaert NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 16/2017
Læs mereFAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereSikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler.
Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Poul Larsen GEO - Danish Geotechnical Institute, pol@geo.dk Ulla Schiellerup GEO - Danish Geotechnical Institute, uls@geo.dk
Læs mereBEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen
BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereHvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:
Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereBegravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Læs mereÅrhus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Læs mereDanmark i de seneste år
Danmark i de seneste 35.000 år Istidslandskabet og naturens udvikling Af: Michael Houmark-Nielsen, lektor, Statens Naturhistoriske Museum, Johannes Krüger, professor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Læs mereGeofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereSammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Læs mereLANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?
LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereLandskabsdannelsen i Thy
Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Landskabsdannelsen gennemgås lag på lag Undergrunden (ældre end
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereBakker og søer i Rudeskov
Bakker og søer i Rudeskov Kvartærgeologi i NØ Sjælland Geologiens Dag, September 2014 Stig A. Schack Pedersen Geological Survey of Denmark and Greenland e-mail: sasp@geus.dk Det seneste kort over Danmarks
Læs mereSPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mere1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse
1 1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse 1.1 Inledning Furesø Kommune dækker et areal på 56 km2 og strækker sig fra Furesøen i øst til Jonstrup og Kirke Værløse i vest, ca. 7 km i lige
Læs mereDe kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING
3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke
Læs mereGeoradartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015
1 Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 Indledning Der er udført en mindre test med georadar på grunden med udgangspunkt i bestemmelse af gennemtrængning af radarsignalerne. Endvidere er der
Læs mereGrundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:
Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.
Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive
Læs mereDGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk
DECEMBER 2010 Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. Artikler om alle aspekter inden for geologien optages efter invitation fra redaktionskomiteen. Tidsskiftet
Læs meremarkante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens
Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereGREVE STRAND Marinarkæologisk sondering for udløbsledning
GREVE STRAND Marinarkæologisk sondering for udløbsledning MAJ 2741 Mikkel H. Thomsen GREVE STRAND Marinarkæologisk sondering for udløbsledning MAJ 2741 KUAS 2013-7.26.01-0079 Mikkel H. Thomsen September
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereGeologiske kort i Danmark
Geologiske kort i Danmark - hvad viser de kvartærgeologiske kort Af Peter Gravesen, Stig A. Schack Pedersen, Knud Erik S. Klint og Peter Roll Jakobsen, alle fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Læs mereWeichsel istiden på Sjælland
Weichsel istiden på Sjælland AF PER SMED Stiholmsvej 1, 8, 3460 Birkerød Smed, P. 2014: Weichsel istiden på Sjælland. Geologisk Tidsskrift 2013, pp. 1 42. ISSN 2245-7097, København Bogserien Geologisk
Læs mereStudier over den fynske øgruppes glaciale landskabsformer
Studier over den fynske øgruppes glaciale landskabsformer af PER SMED Abstract The main map is showing the glacial landscape on the island of Funen, Denmark. The most important signs are: "Randmoræner"
Læs mereElevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen)
Opgave 1 - En tidsrejse En tidsrejse (Forberedes i klassen) At beskæftige sig med istiden og istidens fænomener er at beskæftige sig med tid. Lang tid og fjern tid. Store tidsspænd og tidskrævende processer
Læs mereGeologisk kortlægning ved Hammersholt
Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereBegravede dale i Århus Amt
Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,
Læs mereERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE
ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik
Læs mereNaturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,
Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland
Læs mereJan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter
Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før
Læs mereGeo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF
Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at
Læs mere