Klassifikations- og kompetencemodel for sikkerhed
|
|
- Ejvind Lauridsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klassifikations- og kompetencemodel for sikkerhed - De regionalt drevne Specialområder Region Midtjylland De regionalt drevne Specialområder
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Baggrund Arbejdsgruppens opgave Arbejdsgruppens sammensætning Sikkerhedsklassifikationer Antal sikkerhedsklassifikationer/niveauer Hvordan klassificeres? Skema til Klassifikation Kompetenceudvikling Kurser og tidsramme for kompetenceudviklingen Kursusindhold niveau Lav - Basiskurset Kursusindhold niveau Mellem og Høj Model for kompetenceudvikling vedr. sikkerhed Implementering og evaluering... 10
3 1. Baggrund Det er et fælles mål i Psykiatri og Social, at der er den nødvendige sikkerhed tilstede for alle medarbejdere. Risikoen for at komme ud for en arbejdsulykke er imidlertid størst i den første tid efter, at en medarbejder er tiltrådt en ny stilling. Af hensyn til den nye medarbejder og af hensyn til kolleger, brugere og patienter, er det derfor helt centralt, at der arbejdes systematisk med: introduktion opnåelse af kompetencer til forebyggelse af vold og konflikthåndtering kendskab til centrale elementer i sikkerhedsmodellerne for alle nye medarbejdere, der varetager risikobetonede opgaver. 1.2 Arbejdsgruppens opgave Styregruppen vedr. sikkerhed i Psykiatri & Social nedsatte i 2013 en arbejdsgruppe, der har til opgave at udarbejde en kompetencemodel vedr. sikkerhed for Socialområdet. Målet er, at der i de 9 specialområder skal etableres en fælles model til at ind dele (klassificere) alle medarbejdere i forskellige sikkerhedsniveauer, alt efter hvilke kompetencer der ønskes til stede. Derudover skal modellen sikre en fælles systematik i kompetenceudviklingen for forebyggelse af vold og konflikthåndtering. Formålet er således at sikre et fælles minimum af kompetencer for sikkerhed hos alle medarbejdere på tværs af specialområderne. Denne rapport indeholder arbejdsgruppens forslag til model for klassificering i tre sikkerhedsniveauer, samt mål- og rammebeskrivelser for den kompetenceudvikling, der er knyttet til hvert af de tre niveauer. Arbejdsgruppen er således blevet bedt om at: opstille kriterier til inddeling sikkerhedsklassifikationer forskellige niveauer kortlægge og beskrive for hvilke af modellens elementer, der med fordel kan etableres fælles kursusdrift beskrive indhold i et fælles basiskursus opstille mål/rammer for de elementer i modellen, som kræver lokal tilpasning i forhold til målgruppen 1.3 Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen er sammensat af repræsentanter fra områdeledelsen i Socialområdet, medarbejderrepræsentanter samt medarbejdere fra HR, Administrationen. Gruppen består således af: Side 3
4 Lars Riise HR-chef formand for arbejdsgruppen Heinz Jacob Specialområde Voksen Socialpsykiatri Ann-Christina Frederiksen Specialområde Hjerneskade René Lodal Christensen Specialområde udviklingshæmning og ADHD og næstformand HMU Lars Emil Reinhold Andersen Specialområde Kriminalitetstruede børnog unge Agnete Pinstrup Thomsen Specialområde Socialpsykiatri Børn og Unge Lone Rolving arbejdsmiljøkoordinator, Specialområde Udviklingsforstyrrelser og Fysiske handicap Jette Marie Lund HR, arbejdsmiljøkoordinator, HR Administrationen Linda Munk Dall HR, arbejdsmiljøkoordinator og tovholder, HR Administrationen Side 4
5 2. Sikkerhedsklassifikationer 2.1 Antal sikkerhedsklassifikationer/niveauer Det arbejdsgruppens vurdering, at det ikke er relevant at arbejde med et sikkerhedsklassifikations-niveau helt uden kompetenceudviklingskrav (0- niveau). Grunden er, at der er et minimum af viden, som det i et sikkerhedsperspektiv giver mening, at alle medarbejdere introduceres til. Alle medarbejdere vil således altid gennemgå et lokalt tilpasset introduktionsforløb, som også omhandler en praktisk tilgang til forebyggelse af vold og konflikthåndtering Arbejdsgruppen har i sit oplæg taget udgangspunkt i 3 sikkerhedsklassifikationer; Lav (risiko) Mellem (risiko) Høj (risiko) Det er samtidig besluttet, at klassificeringen og indplaceringen af medarbejdere i de tre grupper skal ske i forhold til medarbejdere, hvis primære arbejdsområde er i direkte relation til borgeren. Der vil således være medarbejdere med opgaver af teknisk/administrativt karakter, som ikke er i direkte kontakt med borgere, og som udelukkende indgår i støttefunktioner udenom det relationelle arbejde med borgeren. Dette kunne fx være køkkenpersonale på et socialt tilbud, som ikke har borgerinddragelse i madlavningen. Kompetencekravet for disse medarbejdere udfyldes som nævnt i det ovenstående - i den lokale introduktion i forbindelse med nyansættelse, Det er vigtigt at understrege, at der ikke per automatik kan sluttes, at alt teknisk/administrativt personale ikke skal klassificeres. I forhold til eksemplet fra før, så vil der være områder, hvor borgerindragelse i madlavningen, danner grundlag for relationelt arbejde, og hvor medarbejderen således forventes, at kunne håndtere en konflikt. Som det vil fremgå af nedenstående, så er det en individuel vurdering, som områdeledelsen i sidste ende har ansvaret for. 2.2 Hvordan klassificeres? En pointe der har stået tydeligt frem i arbejdsgruppens drøftelser er, at der er stor variation mellem de risici, som medarbejderne i et givent specialområde er udsat for i deres arbejde. Arbejdsgruppen lægger derfor op til en fleksibel model, hvor det er områdelederen, i samarbejde med afdelingslederne, der fastægger dette snit. Side 5
6 Klassifikationen skal dog foretages i gennemskuelige organisatoriske grupperinger af medarbejdere og ikke på individniveau. Gennemskuelige organisatoriske grupperinger kan være: Et specialområde En afdeling En faggruppe enten på en afdeling, i et team, eller i et helt specialområde En medarbejdergruppe f.eks. et lokalt eller tværgående team Områdeledelsen har i den forbindelse ansvaret for, at alle medarbejdere i specialområdet er omfattet af en sikkerhedsklassifikation. Det skal være tydelig og klart for den enkelte medarbejder/leder, hvilket sikkerhedsniveau hver enkelt er indplaceret på. I tilfælde af, at én eller flere medarbejdere ikke er omfattet af en sikkerhedsklassifikation, er vedkommende af sikkerhedsmæssige grunde, som udgangspunkt, indplaceret på det højeste sikkerhedsniveau, indtil der er foretaget en konkret vurdering Skema til Klassifikation Til dette formål har arbejdsgruppen udarbejdet et skema, som skal danne udgangspunkt for klassifikationen (bilag 1). Klassificeringen er bygget op således, at det indledningsvist skal vurderes, hvorvidt medarbejderen fuldt ud eller delvist indgår i et relationelt arbejde med målgruppen altså om medarbejderen skal klassificeres eller ej. Hvis der kan svares nej til dette, så foretages der ikke nogen yderligere klassifikation, men medarbejderne gennemfører udelukkende den lokale introduktion. Hvis svaret er ja, så fortsættes klassifikationen, og ledelsen skal dernæst forholde sig til, hvorvidt målgruppen som den aktuelle medarbejdergruppe er i kontakt med udgør en risiko (niveau Mellem) eller en høj risiko (niveau Høj). Sondringen mellem risiko og høj risiko, er i den henseende knyttet an til den generelle risikovurdering af målgruppen, som den vurderes af områdeledelsen. Hvis ledelsen ikke kan svare ja til, og dermed indplacere medarbejderen på niveau Mellem eller Høj, så vil sikkerhedsniveauet medarbejderen placeres på være Lav. Vurderingen tager udgangspunkt i, at indplaceringen på et givent sikkerhedsniveau skal foretages i to trin; 1. Trin: En række opstillede kriterier i vurderingskemaet fastlægger et minimum for hvilket sikkerhedsniveau, ledelsen kan vælge. Side 6
7 2. Trin: Det er ikke er muligt at opfange alle lokale forhold i en række opstillede kriterier. Derfor er der desuden et spor, hvor ledelsen har til opgave, ud fra en samlet faglig ledelsesmæssig vurdering, at tage stilling til, om det angivne sikkerhedsniveau er passende/forsvarligt. Hvis ikke, så vælger ledelsen et højere sikkerhedsniveau. 3. Kompetenceudvikling 3.1 Kurser og tidsramme for kompetenceudviklingen Når medarbejderne er klassificeret, og således inddelt på enten Lav, Mellem eller Høj, så modsvarer hver klassifikation et bestemt kursusniveau. Det er arbejdsgruppens vurdering, at alle klassificerede medarbejdere i de 9 specialområder skal gennemgå et fælles obligatorisk grundkursus (svarende til sikkerhedsniveau Lav). Selvom der er forskelle i målgrupper og dermed problemstillinger, så giver det god mening at skabe fælles drift. Først og fremmest for at løfte og sikre et fælles fagligt niveau i forhold til forebyggelse af vold og konflikthåndtering på tværs af Specialområderne. Dernæst vil et fælles grundkursus for alle medarbejdere i socialområdet have betydning for den mobilitet der finder sted imellem specialområderne. Når en medarbejder skifter arbejde fra ét specialområde til et andet, så vil grundkurset være det samme, og medarbejderen skal således ikke klædes på igen. Sidst men ikke mindst vil fællesdrift også sikre en vis kadence i kurserne, og det vil blive lettere for de enkelte specialområder at leve op til den tidsmæssige ramme for gennemførsel. Arbejdsgruppen anbefaler at dette grundkursus faciliteres centralt i HR, Administrationen, Psykiatri og Social. Det anbefales endvidere, at kurserne afholdes forskellige steder i Regionen, for at imødekomme den geografiske spredning, der er på afdelingsniveau, samt at kurserne veksler imellem at fokusere på Børn og Unge- og Voksenområdet. For de medarbejdere, som klassificeres på sikkerhedsniveau Mellem og Høj vil der herudover være behov for yderligere obligatorisk kursusaktivitet af henholdsvis 1 eller 2 dage, som afspejler de yderligere kompetencer der kræves. Indholdet vil være varierende på tværs af afdelinger og specialområder alt efter, hvilke kompetencer der konkret er behov for - men tidsrammen indenfor hvilken medarbejderne skal undervises, er universel. Arbejdsgruppen anbefaler således, at indholdet i kurserne på niveau Mellem og Høj planlægges i samarbejde med LMU og at det konkrete indhold planlægges og gennemføres ud fra lokale behov. Det er Arbejdsgruppens vurdering at gennemførsel af kompetencekurserne for alle tre niveauer skal være gennemført 1-6 måneder efter ansættelsesstart. Således skal det obligatoriske grundkursus for alle medarbejdere (niveau Lav) Side 7
8 være gennemført indenfor 1-3 måneder, og de supplerende kurser (niveau Mellem og Høj) skal være gennemført senest 6 måneder efter ansættelsesstart. Begrundelsen for dette, er to overvejelser. For det første deltager den nyansatte i løbet af den første måned i et lokalt tilpasset introprogram, hvor man introduceres til retningslinjer og procedurer samtidig med sidemandslæring i form af følgevagter. For det andet er det erfaringen fra behandlingspsykiatrien, at nyansatte gerne må have en hvis indsigt i eget arbejdssted og målgruppe, inden de deltager i basiskurset og dernæst supplerende dage på Mellem og Høj. Det giver al andet lige en mere kvalificeret undervisning, at man kan sætte det ind i egen arbejds- og sikkerhedsmæssige kontekst. På baggrund heraf foreslår arbejdsgruppen følgende princip: Fælles universel tidsramme og tværgående samarbejde om det konkrete indhold i det omfang det giver faglig mening Kursusindhold niveau Lav - Basiskurset Ud fra ovenstående princip har arbejdsgruppen udarbejdet en ramme- og målbeskrivelse for det obligatoriske grundkursus, som alle medarbejdere, der klassificeres, skal gennemgå. Målet er, at give medarbejderne en overordnet forståelse for dels principperne i den lovgivning, man skal agere indenfor (Bekendtgørelsen om Magtanvendelse), og dels en generel indføring i konfliktens felt samt anvendelse af risikovurderinger i det daglige arbejde. Arbejdsgruppen anbefaler, at kurserne ikke overstiger et deltagerantal på max 20, for at skabe tryghed, gode debatter og dialog og dermed maximalt udbytte af kurset. (Mål- og rammebeskrivelse for grundkurset; Bilag 2) Kursusindhold niveau Mellem og Høj Ramme- og målbeskrivelserne i forhold til de supplerende kurser af henholdsvis én og to dages varighed til sikkerhedsniveauerne Mellem og Høj beskriver de overordnede temaer, som kurserne skal dække. Det er en lokal opgave efterfølgende at tilpasse kurserne til de lokale forhold inden for denne overordnede ramme. Det er vigtigt, at de supplerende kurser bygger videre på samt går i dybden med de områder som blev behandlet mere overordnet på grundkurset. Der vil derudover også være psykofysisk træning i eks. førefastholdelsesgreb samt nødværge- og bevægelsesteknikker (Mål- og Rammebeskrivelser for Kursus Mellem og Høj; Bilag2) Det er vigtigt at understrege, at målbeskrivelserne skal forstås som en minimumsramme for den sikkerhedsrelaterede kompetenceudvikling medarbejderne inden for et givent sikkerhedsniveau skal gennemføre. Når modellen implementeres lokalt bør målbeskrivelserne for de supplerende 1-2 dages kurser derfor ses i sammenhæng med de eventuelle initiativer/kurser, som benyttes allerede i dag. Hvis et allerede eksisterende initiativ udfylder de Side 8
9 mål, som opstilles i målbeskrivelsen er dette dækkende, og i så fald handler det blot om at sikre tidsrammen for afholdelse. Samtidig kan det også være oplagt at justere allerede udviklede kurser, således at eventuelle mål, som ikke i dag er indfriet bliver indarbejdet. Dette blot for at understreje, at hensigten ikke er at genopfinde den dybe tallerken de steder, hvor den allerede er i brug. 3.2 Model for kompetenceudvikling vedr. sikkerhed Sammenfattet kan modellen for kompetenceudvikling vedrørende sikkerhed beskrives i nedenstående tabel. Model for kompetenceudvikling for sikkerhed på Socialområdet Tid periode Kompetence Sikkerhedsniveau viden og færdigheder Lav Mellem Høj Nyansat Introduktion og lokal sparring Lokalt program Lokalt program Lokalt program 1-3 måneder efter ansættelse Grundkursus Overordnet og generel teori om: Gældende lovgivning Konflikthåndtering og konfliktens felt 1 dags fælles obligatorisk grundkursus På tværs af specialområderne 1 dags fælles obligatorisk grundkursus På tværs af specialområderne 1 dags fælles obligatorisk grundkursus På tværs af specialområderne 1 6 Måneder efter ansættelse Supplerende kursus Uddyber og bygger videre på indholdet fra basiskurset indenfor: Lovgivning Konfliktens felt 1 dags obligatorisk kursus (lokalt tilpasset indhold eller i samarbejde der, hvor det er hensigtsmæssigt) 2 dages obligatorisk kursus (lokalt tilpasset indhold eller i samarbejde der, hvor det er hensigtsmæssigt) psykofysik træning. Løbende opfølgning Vedligeholdelse af viden og færdigheder fra de obligatoriske 1-2 dages kursus i konflikthåndtering og magtanvendelse Svarende til i alt 4 timer Med en hyppighed på ikke over 18 måneder Svarende til i alt 4 timer Med en hyppighed på ikke over 18 måneder Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en minimumsmodel, som kan udbygges/suppleres lokalt. Side 9
10 3.3 Interne vedligeholdelsesinstruktører Arbejdsgruppen anbefaler, at der i lighed med behandlingspsykiatrien uddannes et korps af interne vedligeholdelses instruktører, der jævnligt og efter behov træner kollegaer. Uddannelsen vil gå på tværs af Specialområderne, og tanken er, at i stedet for at hvert specialområde entrerer med eksterne konsulenter, eller sender egne medarbejdere på kursus, så kan man i fællesskab uddanne instruktører internt. Arbejdsgruppen vil lade det være op til Ol kredsen at drøfte og beslutte hvorvidt der skal arbejdes videre med denne tanke ift. modellen. 4. Implementering og evaluering Når modellen for klassifikation og kompetenceudvikling vedr. sikkerhed på socialområdet er endelig godkendt, vil det være muligt at begynde praktisk og logistisk at planlægge grundkurset på niveau Lav. HR Administrationen har i samarbejde med arbejdsgruppen påbegyndt en proces omkring entrering af evt. undervisere, og har samtidig udarbejdet et økonomisk overslag over den økonomiske udgift (Bilag 3). I forhold til målsætningen om, at afholde grundkurset forskellige steder i Regionen, er det arbejdsgruppens anbefaling, at de forskellige specialområder, som har lokaler der kan rumme undervisning og forplejning af 20 medarbejdere, byder ind. Således undgår man at undervisningen skal planlægges i eksterne lokaler, med en højere udgift til følge. Når kurserne er planlagt, vil de blive lagt i Plan2Learn. Det er endvidere arbejdsgruppens anbefaling, at evalueringen af modellen skal foregå trinvis ved afprøvning. I forhold til grundkurset vil der være en tæt dialog med underviserne på kurset. Her vil det være muligt, i mindre scala, at tilpasse kurset undervejs, så det giver størst mulig mening for alle. Der lægges desuden op til, at kurset drøftes i OL kredsen ultimo Formålet hermed er at drøfte, hvorvidt der er en ledelsesmæssig opfattelse af, at medarbejderne tilegner sig de kompetencer der er brug for på kurset. Side 10
- Forslag til praksis
Sikkerhedsuddannelse for vikarer - Forslag til praksis Psykiatri & Social Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Baggrund og formål...3 1.2 Arbejdsgruppens opgave...3 1.2.1 Afgrænsning...3
Læs mereVidendeling Påbud Arbejdstilsynet 2014
Videndeling Påbud Arbejdstilsynet 2014 Underudvalget har haft til opgave at gennemgå afgivet af Arbejdstilsynet i 2014, med henblik på at uddrage læring til videndeling i Psykiatri og Social. Afgrænsning
Læs mereSkarpe og spidse genstande
Adgang til og omgang med: Skarpe og spidse genstande Idékatalog til retningslinjer og praksis Region Midtjylland Psykiatri og Social Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Arbejdsgruppens
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereFormøde for udvalgets medarbejderrepræsentanter holdes kl i Mødelokale C2, kælderen, Regionshuset Viborg.
Psykiatri og Social Administrationen Ledelsessekretariatet Tingvej 15 A, 2. sal Postboks 36 DK-8800 Viborg Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social Dagsorden til møde i Hoved-MEDudvalget for Psykiatri
Læs mereFælles regional retningslinje for arbejdsmiljø
Psykiatri og Social Januar 2016 Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Resumé over arbejdsgange vedrørende arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Generelt Lokal arbejdsmiljøaftale Dokumentation Der findes en
Læs mereStrategi for rekruttering og kompetenceudvikling for Socialområdet
Strategi for rekruttering og kompetenceudvikling for Socialområdet Social Strategi Region Midtjylland Psykiatri og Social www.social.rm.dk 2015 Forord Regionsrådet vedtog den 30. oktober 2013 en ny Social
Læs mereDer afholdes tre møder i perioden maj-juni 2016, hvorefter arbejdsgruppen afleverer sin afrapportering.
Arbejdsgruppe vedr. risikovurdering af borgere i botilbud. I de senere år har der været arbejdsmiljømæssige udfordringer på socialpsykiatriske bosteder i Danmark. Med baggrund i disse sager er der et stigende
Læs mereFælles regional retningslinje for arbejdsmiljø
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereBilag 2. Fødevarestyrelsens kompetencemodel blomsten
Bilag 2. Fødevarestyrelsens kompetencemodel blomsten Blomsten illustrerer den måde, som vi arbejder med kompetenceudvikling på i Fødevarestyrelsen. Dette bilag uddyber følgende: 1. Kompetencemodellens
Læs mereFælles regional retningslinje for ledelse
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for ledelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde med
Læs mereFælles regional retningslinje for kompetenceudvikling
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for kompetenceudvikling Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan
Læs mereHandicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen
Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for formiddagen 09.00-09.10 Velkomst
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2016
Kompetenceudviklingsplan for 2016 Platangårdens kompetenceudviklingsplan beskriver fokusområder for medarbejdernes kompetenceudvikling i 2016. Planen tager afsæt i Platangårdens Politik for kompetenceudvikling,
Læs mereInfektionsforebyggelse
Infektionsforebyggelse - 2 årligt udviklingsprojekt fra 1. januar 2008 31.12. 2009 et samarbejde mellem, Favrskov, Syddjurs, Norddjurs Kommuner og /Grenaa (RRA/RG) Arbejdsgruppen 8. januar 2008 1 Baggrund
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereKommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark
Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mereKort og klart Viden til gavn
Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse Kort og klart Viden til gavn INDHOLD Introduktion til retningslinjerne... 3 1. Forebyggelse af
Læs mereUdkast til organisering af fælles kompetenceafdækning og strategisk arbejde med kompetenceudvikling i Psykiatri og Social.
Psykiatri og Social Administrationen Sekretariat, kommunikation og HR Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Udkast til organisering af fælles kompetenceafdækning
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereStatus på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Status på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet Socialudvalget
Læs mereHolmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling
Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling
Læs mereOmrådelederne på specialområderne og fusions-medudvalgene på specialområderne
Områdelederne på specialområderne og fusions-medudvalgene på specialområderne Psykiatri og Social Administrationen HR og Uddannelse Tingvej 15A, 3. th. DK-8800 Viborg Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk
Læs mereAftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland
Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.
Læs mereKommissorium for udvikling af pakkeforløb
NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,
Læs mereHMU oplæg vedr. økonomi. Psykiatri og Social
HMU 22.2.2012 oplæg vedr. økonomi Psykiatri og Social Besparelser i 2013 og 2014 på det sociale område Mio. kr. Budget 2013 Budget 2014 Samlet besparelse 19,7 43,8 Besparelse til udmøntning i specialområderne
Læs mereSamlet varig ændring
INVESTERINGSFORSLAG Forslagets titel: Kort resumé: Der søges om midler fra: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Bedre trivsel og færre voldsomme episoder på specialskoler og almene skoler
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereAnsøgningspulje til dokumentation af lovende praksis
Page 1 of 14 Ansøgningspulje til dokumentation af lovende praksis Som en del af ansøgningen til puljen Styrket dokumentation af lovende social praksis skal I udfylde selvevalueringsredskabet for den praksis,
Læs merePulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage
Ansøgningsskema for Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage Finanslovskonto 17.46.41.30 Projektets navn: Projekt Læseløft Ansøger Kommune(r) Projekt- og tilskudsansvarlig:
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereDet tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde
Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Den første del af denne kompetenceprofil er specialsektorens
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereUnge ufaglærte bemander psykiatrien i Region Midtjylland
Unge ufaglærte bemander psykiatrien i Region Midtjylland Opgaven i psykiatrien er for stor og kompleks til, at man skal risikere sikkerheden ved at ansætte sygeplejerskestuderende, der ikke har konflikthåndteringskursus,
Læs mereKompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang
Kompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang 1 Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource på Kærvang. Det er afgørende at have kompetente
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion
Læs mereStrategi for kapacitetsplanlægning pa Handicap- og Psykiatriomra det, Lemvig Kommune 2017
Lemvig Kommune, nov. 2017 Strategi for kapacitetsplanlægning pa Handicap- og Psykiatriomra det, Lemvig Kommune 2017 Opfølgning på kapacitetsanalyse af Handicap- og Psykiatriområdet i Lemvig Kommune 2017
Læs mereUdfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!
Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov
Læs mereARBEJDSMILJØKAMPAGNE GRATIS TILBUD TIL MED-UDVALG/TRIO OG LEDERE
ARBEJDSMILJØKAMPAGNE GRATIS TILBUD TIL MED-UDVALG/TRIO OG LEDERE BOUNCE 2017 fælles om robuste forandringer arbejdsmiljøkøbenhavn Indhold BOUNCE 2017 fælles om robuste forandringer 3 Arbejdsmiljøkampagnens
Læs mereForudsætninger for indgåelse af kontrakt
Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk
Læs mereFORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE
Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereRedskaber Omdrejningspunktet for planlægning af den enkelte medarbejders kompetenceudvikling er MUS-samtalen.
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Odder Kommunes første HR strategi udløb i 2013, og som led i en generel gennemgang af kommunens strategier og styringskoncept besluttede direktionen i august 2013,
Læs mereNedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige
Læs mereKompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole
Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.
Læs merePunkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år
Oplæg til MED-Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse 2012 Status på arbejdsmiljøet det seneste år Tendenser fra tal Tallene for 2011 er medtaget for at vise udviklingen. Tallene for begge perioder
Læs mereDen overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.
Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller
Læs mereHMU for Psykiatri og Social. Referat af ekstraordinært møde i Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social Mandag den 18. august 2014 kl
Psykiatri og Social Administrationen HMU for Psykiatri og Social Ledelsessekretariatet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Referat af ekstraordinært
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereRevitaliseringsplan for arbejdet med mål, feedback, herunder brugen af MinUddannelse
Notat 5. maj 2017 Sagsbeh.:GBA J.nr.: 17.00.00-G01-31-16 Skoleafdelingen Revitaliseringsplan for arbejdet med mål, feedback, herunder brugen af evaluering, Organisatorisk ramme Planen tager udgangspunkt
Læs mereKonflikthåndtering Sådan håndterer du svære konflikter!
Foto: Anne Clark Konflikthåndtering Sådan håndterer du svære konflikter! En konflikt løser sjældent sig selv, og konflikter tager energi og fokus fra det egentlige arbejdsområde. Du skal derfor, som leder
Læs mereRegion Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer
Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereFælles regional retningslinje for magtanvendelse
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato september 2013 Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde
Læs mereGuideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.
Mål Myndighed Borger Udfører Guideline for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde Opfølgning Indsats Det handler om borgeren, når
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereDu skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.
SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding
Læs merePsykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af magtanvendelser
Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af Resume over arbejdsgangene vedr. forebyggelse, indberetning og opfølgning af Forebyggelse, indberetning og
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereSamarbejdsaftale om kompetenceudvikling. i Midtklyngen. Mellem Hospitalsenhed Midt Viborg Kommune Skive Kommune Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale om kompetenceudvikling i Midtklyngen Mellem Hospitalsenhed Midt Viborg Kommune Skive Kommune Silkeborg Kommune Udveksling af sygeplejersker og terapeuter i primær/sekundær sektor INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereProjektbeskrivelse af Frikommuneforsøg. Flytning uden samtykke SEL 129
Projektbeskrivelse af Frikommuneforsøg Flytning uden samtykke SEL 129 Baggrund Borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelses livsvilkår forandrer sig i løbet af deres liv. Deres funktionsnedsættelse
Læs mereBDO har fra december 2013 og til begyndelsen af januar 2015 gennemført tilsyn på følgende tilbud på socialområdet:
Vedrørende: Forslag til indsatser Sagsnavn: BDO tilsyn med tilbud på socialområdet 2014 Sagsnummer: 27.00.00-K09-2-15 Skrevet af: Carl Eric Blach Overgaard E-mail: Carl.Eric.Blach.Overgaard@randers.dk
Læs mereOrientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben Socialtilsyn Hovedstaden
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereOversigt over auditanbefalinger 2018
Oversigt over auditanbefalinger 2018 Auditrapport Område nr. 18.1 Sikrede institutioner Anbefalinger Fokus på den pædagogiske praksis Målgruppen på de sikrede institutioner er meget sammensat og er generelt
Læs mereIndsatser for at styrke tryghed, udvikling og overgange i psykiatrien
Indsatser for at styrke tryghed, udvikling og overgange i psykiatrien Heinz Jacob Områdeleder i Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland Psykiatri og Social Drabet på en medarbejder fra
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereObligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau.
Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau. Generelle forudsætninger: Det styrende for den civile chef/leders kompetenceudvikling
Læs mereHR AU NY SAMAR- BEJDSSTRUKTUR PÅ AU AARHUS UNIVERSITET
HR NY SAMAR- BEJDSSTRUKTUR PÅ AARHUS UNIVERSITET 2 Hvordan er den nye struktur blevet til?... 3 Hvordan ser den nye struktur ud?... 3 Skal min organisatoriske enhed have eget samarbejdsudvalg?... 3 Hvornår
Læs mereIntroduktion til. MED-systemet i Region Syddanmark medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø
Introduktion til MED-systemet i Region Syddanmark medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø > 2 MED-systemet i Region Syddanmark består af 130 udvalg og 630 arbejdsmiljøgrupper MED samarbejdet I samarbejdet
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereLedelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017
Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i direktionen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet,
Læs mereKompetenceprofiler på SC/HN
Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereEksempel på interviewguide sociale tilbud
Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereDenne plan angiver rammerne for arbejdet med implementering af Social Strategi i 2014.
Psykiatri og Social Administrationen Social Strategi Socialplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Forslag til implementeringsplan 2014 -
Læs mereHMU arbejdsmiljøindsats Psykiatri og Social
HMU arbejdsmiljøindsats 2010-2012 Psykiatri og Social HMU arbejdsmiljøindsats 2010-2012 Baggrund: Resultaterne af den årlige arbejdsmiljøredegørelse vedr. arbejdsmiljøarbejdet fra 2009 drøftet i HMU i
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereFælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv
Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Resume over arbejdsgange vedrørende indflydelse på eget liv Afdækning af borgerens ønsker til indflydelse, forudsætninger
Læs mereFælles regional retningslinje for magtanvendelse
Psykiatri og Social Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Maj 2015 Vejledning til, hvordan specialområdet kan arbejde med fælles regionale retningslinjer Dansk Kvalitetsmodel (DKM) Dansk Kvalitetsmodel
Læs mereNænsom Nødværge Mindre magtanvendelse og større tryghed med Durewall-metoden
KURSER, UDDANNELSER, WORKSHOPS OG TEMADAGE: Nænsom Nødværge Mindre magtanvendelse og større tryghed med Durewall-metoden En human og moderne arbejdsmetodik Nænsom Nødværge med Durewall-metoden er en human,
Læs mereSygefravær 2013 Psykiatri og Social
Sygefravær 2013 Psykiatri og Social Psykiatri og Social Administrationen Marts 2014 1. Indledning... 3 1.1 Datagrundlaget... 3 2. Samlet sygefravær i Psykiatri og Social... 5 3. Sygefravær på Specialområderne...
Læs mereOverblik over handleplaner i Social Strategi
Overblik over handleplaner i Social Strategi Indsatsområde Handleplaner Bemærkninger Der skal udarbejdes en overordnet rekrutterings- og kompetenceudviklingsstrategi på tværs af specialområderne. Kompetenceudvikling
Læs mereImplementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser
Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereInitiativer vedr. arbejdstilrettelæggelse i psykiatrien
Psykiatri og Social Administrationen Til Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social Sekretariat, kommunikation og HR Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mere