BILLUND KOMMUNE BØRNEHUSET ANDEDAMMEN ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Transkript

1 BILLUND KOMMUNE BØRNEHUSET ANDEDAMMEN ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEHUSET ANDEDAMMEN Tilsyn med kommunale dagtilbud i Billund Kommune 3 2 RAMMEBETINGELSER Børnegruppen Skoleudsættelser Medarbejdere og ledere Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Forældreinddragelse Overgange Øvrige tilsynselementer 19 3 EVALUERING AF RESULTATER Trivsel Inklusion og relationer Sprogvurdering Motorikvurdering 29 4 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEHUSET ANDEDAMMEN Sammenfatning/primære opfølgningspunkter 32 2

3 1 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEHUSET ANDEDAMMEN 1.1 Tilsyn med kommunale dagtilbud i Billund Kommune Deltagere fra dagtilbuddet: Pia Madsen og Birthe Staael Navn på tilsynsførende: Karina Krogh Kristensen Dato for tilsyn: 16. juni 2017 Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Dagtilbudslovens 5 angiver at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af dagtilbuddene og den måde hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer der er fastsat efter 3 efterleves. Tilsyn skal tilse og sikre at kommunens tilbud herunder det daglige pædagogiske arbejde praktiseres i overensstemmelse, med dagtilbudsloven og de kommunale politikker og retningslinjer, samt at den ydelse dagtilbuddene leverer til forældre og børn, er i overensstemmelse med serviceniveauet i kommunen. Desuden skal tilsyn afdække dagtilbuddenes muligheder for at skabe et godt børneliv, hvor børn trives, lærer og udvikler sig. Kommunens beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Politisk tilsyn: Der føres mindst et tilsyn pr. valgperiode (4. år). Derudover holdes der en gang årligt dialogmøde med ledelse og bestyrelsesformænd fra både dagtilbud og skole i distriktet. Der afholdes desuden temamøder med leder og forældrebestyrelse en gang årligt samt besøg tilrettelagt ud fra aktuelle behov og udfordringer lokalt. Derudover godkendes kvalitetsrapporter hvert andet år (lige år) og læreplaner ved ordinære politiske møder. Indhold Præsentation af institutionens fysiske rammer, pædagogiske profil, særlige udfordringer og gode erfaringer. Drøftelse af udfordringer og muligheder i lokalmiljøet. Ny viden og drøftelse af aktuelle faglige emner. Drøftelse af aktuelle emner og udfordringer lokalt. Godkendelse af pædagogiske læreplaner ved ordinære politiske møder. Godkendelse af kvalitetsrapporter ved ordinære politiske møder. Pædagogisk tilsyn: Pædagogisk tilsyn føres som anmeldt tilsyn, som uanmeldt tilsyn og som individuelle situationsbestemte/behovsbestemte tilsyn. Deltagere ved pædagogisk tilsyn er ledelser og tilsynsførende konsulent. Tilsynet afsluttes med en rapport. Der vil årligt blive ført tilsyn. Derudover føres der kvalitetsundersøgelser hvert andet år. Der foretages også løbende registreringer af sprogvurderinger. I særlige tilfælde og efter behov deltager kommunen i personale-, bestyrelses- og forældremøder. Kommunens beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Det aktuelle tilsyn er et årligt anmeldt tilsyn. Tilsynet vil omhandle følgende temaer: Børnegruppen Medarbejdere og leder Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Forældreinddragelse Overgange Mad og måltider Mental sundhed Fysisk aktivitet Hygiejne Solbeskyttelse Øvrige tilsynselementer Trivsel Inklusion og relationer Sprogvurdering Motorikvurdering Derudover vil tilsynet sætte fokus på resultaterne fra kortlægningen T1 i Program for læringsledelse og tegn på de indsatser der er igangsat på baggrund heraf herunder arbejdet med kreativitet gennem Billund Builds Energy. Tilsynet vil desuden sætte fokus på arbejdet med projekt Sammen finder vi ud af det. 3

4 Rammesætning af Børnehuset Andedammens tilsyn: Tilsynet er et årligt anmeldt tilsynsbesøg. Primære opfølgningspunkter fra Børnehuset Andedammens seneste tilsyn: Seneste anmeldte tilsynsbesøg var den 29. juni Primære opfølgningspunkter: Strukturændring i form af en højere grad af medarbejderinddragelse Evaluering af udarbejdelse af sprogvurdering på alle 3 årige og 5 årige børn Status på arbejdet med relationer herunder barn-barn relationen og barn-voksen relationen Strukturændring i form af en højere grad af medarbejderinddragelse Ledelsen har haft fokus på løbende at indrage medarbejderene herunder uddelegere opgaver og ansvar. De oplever, at medarbejderne er meget engagerede og er begyndt i højere grad selv at tage initiativ og ansvar. I forbindelse med Program for læringsledelse har Børnehuset sat fokus på, at alle er læringsledere og har et fælles ansvar for at lede læring. Abejdet med kompetencepakken Barn-voksen kommunikation og relation har desuden medvirket til at en højere grad af ansvar og initiativ hos medarbejderne. I den daglige struktur er der desuden blevet et skærpet fokus på "flyderen". Rollen som flyder indebærer at man er ansvarlig for at dagen hænger sammen herunder uddelegere diverse opgaver indtil formiddagsaktiviteterne går i gang. Ledelsen vurderer, at dette har haft en positiv effekt på medarbejderinddragelsen. Evaluering af udarbejdelse af sprogvurdering på alle 3 årige og 5 årige børn Der er gode erfaringer med at sprogvurdere alle børn. De oplever, at de opdager flere børn med sproglige udfordringer end de umiddelbart selv ville vurdere havde udfordringer. Sprogvurderingerne er et brugbart materiale til at igangsætte faglige begrundede individuelle og gruppebaserede indsatser. Der er bl.a. blevet iværksat et sproforløb med en gruppe drenge. Derudover er de brugbare til at guide forældrene på et fagligt grundlag i forhold til hvilke sproglige indsatser der er behov for. Med afsæt i ledermødet der blev afholdt i foråret 2017 er der blevet udarbejdet et inspirationsmateriale til styrkelse af børnenes sproglige udvikling. Børnehuset er generelt glad for modulerne i Hjernen & Hjertet. Status på arbejdet med relationer herunder barn-barn relationen og barn-voksen relationen Med afsæt i Program for læringsledelse er der blevet arbejdet med kompetencepakken Barn-voksen kommunikaton og relation. Med afsæt i kortlægningen T1 fra Program for læringsledelse har Børnehuset i en kortere periode haft en ekstra pædagog ansat for at øge indsatsen i forhold til barnbarn og barn-voksen relationen. Dette har bl.a. skab mulighed for at gruppere børnene i mindre grupper. Der arbejdes desuden med relationsskemaer, Fri for mobberi og den gode stol. Derudover har medarbejderne løbende dialoger med med børnene omkring føleleser, hvad en god dag er i børnehaven, hvad en god ven er med afsæt i smileys mv. Der er opmærksomhed på, at alle børn har en ven og nogen at lege med. Der er særlig fokus på de tosprogede børn og relationer. Børn og børnegrupper drøftes løbende på møder. 4

5 2 RAMMEBETINGELSER 2.1 Børnegruppen I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (0-2 år): Institution beskrivelse: Vores sociale profil er, at vi hovedsageligt modtager børn fra arbejderklassen og mellemklassen. Der er enkelte børn der kræver ekstra opmærksomhed i form af fysioterapi og sprogudvikling. Vi har et godt forældresamarbejde. Vi har 12 børn i vuggestuen og 28 børn i dagplejen. Vi har i vuggestuen "bufferpladser" til børn der endnu ikke har fået en plads tildelt enten i vuggestuen eller dagplejen. Børnegruppen i vuggestuen er aldersmæssigt jævnt fordelt. I dagplejen er der ligeledes en jævn fordeling. Der er tre uddannede pædagoger i vuggestuen, 1 PA-assistent og 1 Gæsteplejer medhjælper og 1 PA-elev. Alle kvinder Der er 7 kvindelige dagplejere ansat. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: Vi har 58 Børnehavebørn. Vi har en velfungerende børnegruppe og et godt forældre samarbejde. Vi arbejder aldersopdelt og der er en rimelig sprædning med 25 børn i den ældste gruppe, 16 i den mellemste og der vil ved årets udgang være 22 i den yngste gruppe. Der er enkelte børn vi har sproglig støtte til og enkelte der er særlig fokus på omkring motorik. Medarbejdergruppen består af 11 pædagoger og 1 studerende. Alderspredningen er fra 23 år til 67, heri blandt en mandlig pædagog. Medarbejdergruppen er stærke fagligt og arbejder konsekvent med de redskaber og pædagogiske metoder vi har valgt at ville arbejde med. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold: d Vi har pt. 49 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. Der er 18 børn i den ældste gruppe, 22 i mellemgruppen og 9 i den yngste gruppe, hvor børnetallet inden årets udgang vil lande på 24 børn. det betyder at vi ved årets udgang har 64 børnehavebørn. Som det ser ud nu vil vuggestuen konstant kunne være på børn. Aldersspredningen blandt medarbejderne er fra 23 år til 63 år. Eventuelt kommentarer til beskrivelserne af børnegruppen ovenfor: Vores sociale profil bærer præg af at vi modtager børn fra arbejderklassen og mellemklassen. Vi har pt. en del børn der kræver ekstra indsatser i form af specialpædagogiske tiltag og individuelle handleplaner. Vi har oplevet en stigning af skilsmisser og stressramte familier. Hvilket helt klart kan måles på børnenes trivsel, børnene har mere brug for guidning og omsorg. Der er stor fokus på inklusion i Børnehuset herunder læringsmiljøets betydning. Medarbejderne informerer løbende hinanden om indsatser i forhold til specifikke børn med afsæt i handleplaner. Hermed "løfter huset i fælle flok" med afsæt i det handleplanerne anbefaler. 5

6 Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Ja Er dagtilbuddet aldersopdelt? Ja Er børnegruppen opdelt på andre måder? Ja Beskriv hvordan børnegruppen er opdelt: Børnegruppen er opdelt i aldersgrupper efter fødselsår. Der er tilknyttet primærvoksne der følger børnene fra start i Børnehaven, til de går videre til skolen. Vi udlåner som oftest to pædagoger der følger med børnene i sfo-skolen og følger dem til de skal starte i O. klasse. Vi opdeler børnene i drenge/pige aktiviteter alt efter aktivitet. Vi er meget opmærksomme på at opdele børnene i mindre grupper, så ofte dette kan lade sig gøre. eks. samling, temaarbejde m.m. Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: Overvejelserne for hvorfor vi har valgt at opdele børnene efter fødselsår: Vi kan bedre tage udgangspunkt i, hvilken læring der er vigtig i forhold til den aktuelle alder. Læringsmålene kan blive mere konkrete og børnene kan hjælpe hinanden med at give feedback. Vi er meget opmærksomme på at opdele børnene i mindre grupper, så ofte det kan lade sig gøre. eks. samling, temaarbejde m.m. Da der er forskningsinformationer for at børnene profiterer af dette. Er også vores erfaringer, men desværre begrænses vi normeringsmæssigt. Vores kortlægning viser at drengene klarer sig godt. Dette har medført at vi vil kigge på om der er forskel på deltagelse, når vi deler drengene og pigerne i enkelte aktiviteter. Befinder et barn sig udviklingsmæssigt over eller under sit alderstrin tager medarbejderne udgangspunkt i barnets behov. Der laves løbende justeringer i forhold til det pågældende barn. Børnehaven har desuden fokus på børneinddragelse. De øver sig på at "gribe" børnenes initiativer og støtter op om/facilitere børnenes spontant opståede aktiviteter og grupperinger. Børnehuset øver sig på løbende at evaluere den pædagogiske praksis, indsatser og aktiviteter. De er i den forbindelse begyndt at inddrage børnenes perspektiver i evalueringerne. Børnene medvirker ligeledes i at definere læringsmål for Børnehusets aktiviteter. Feedback er i den forbindelse blevet en del af den lokale SMTTE model. Man kan med fordel også have børneinddragelse som et element i den lokale SMTTE model. Der arbejdes med at finde en balance mellem voksenstyring og børneinddragelse. Billund Builds har været medvirkende til at styrke fokus og arbejdet med børneinddragelse. Kortlægningen T1 fra Program for læringsledelse pegede på, at Børnehuset tilgodeser drengene. Børnehuset har adgang til skov, motorisk udfordrende legeplads, hal, svømmehal mv. De forsøger at udnytte mulighederne så det tilgodeser og stimulerer de enkelte børn. Peger kortlægningen T2 på, at de fortsat lykkes med at tilgodese drengene vil de gøre sig nysgerrige på, hvad der ligger til grund herfor. 6

7 2.2 Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 2 Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? Skoleudsættelser sker på baggrund af en individuel vurdering af barnets trivsel og udvikling. Vurderingen foretages af i et tæt samarbejde mellem skole, forældrene, dagtilbuddet og PPS ved behov. I forbindelse med en skoleudsættelse udarbejdes der en handleplan. Forældrene inddrages løbende heri. Der udarbejdes en dialogprofil (på vej mod skole) den måned barnet fylder 5 år. På baggrund heraf bliver der i fællesskab med forældrene sat fokus på barnets udviklingspunkter forud for skolestart. Børnehuset kan med fordel overveje, at udarbejde dialogprofiler på de børn der fylder 5 år sidst på året lidt før således, at der er mere tid til at igangsætte eventuelle indsatser. 7

8 2.3 Medarbejdere og ledere Medarbejdergruppen Pædagogiske uddannelse Antal medarbejdere Ingen pædagogfaglig uddannelse 1 Pædagogisk grunduddannelse (PGU) Pædagogisk assisten (PAU) 1 Seminarieuddannet pædagog 11 Videregående pædagogisk uddannelse Videregående leder og/eller anden akademisk uddannelse 1 Pædagogstuderende 1 Pædagogisk assistent elev 1 Anden relevant uddannelse Billund Kommunes ressourcemodel angiver en fordeling på min. 7 pædagoger. I Børnehuset Andedammen er der 81,3% pædagoger og 18,7% medhjælpere. Børnehuset Andedammen opfylder således fordelingen. Ressourceperson Antal medarbejdere Alkohol nøglepersoner Nøglepersoner for psykisk syge 2-sprogsansvarlige Sprogansvarlig (kontere kursus i Sprogpakken) 3 Nøglepersoner for fysisk og psykisk overgreb Andre relevante ressourcepersoner 1 Den anden relevante ressourceperson er motorikansvarlig. Derudover er der 2 teamkoordinatorer og 1 forandringsagent. Den ene teamkoordinator og forandringsagenten skifter job indenfor den næste månedstid. Der vil blive arbejdet på at finde en ny teamkoordinator og forandringsagent. Ressourcepersonerne går "foran", fungerer som sparringspartnere samt igangsætter og faciliterer relevante tiltag. De videndeler desuden løbende litteratur, metoder og ideer til aktiviteter med de øvrige medarbejdere. Uddannelsesniveau i ledergruppen Antal Lederuddannelse på diplomniveau 1 Lederuddannelse på masterniveau Anden lederuddannelse 8

9 I Børnehuset Andedammen er der en leder, en souschef og en afdeligsleder. Lederen har en lederuddannelse på diplomniveau. Souschefen har gennemført 2 moduler af en lederuddannelse på diplomniveau. Er fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede passende? Ja Medarbejderudvikling Beskriv kort de kurser og uddannelsesforløb, der er blevet afholdt midler til i det forløbne år: Læringsledelse hele medarbejdergruppen. E-læring Voksen-barn kommunikation og relation. Lørdags temadag, alle medarbejdere omkring: Fremover gør vi mere af det der virker! Der blev arbejdet med organisering i huset, Zone opdeling og læringsmiljøet som et element der konstant er i udvikling. Effektivisering og aflæring. Souschefen har været på to diplommoduler, Det personlige lederskab og ledelse af medarbejdere. 1 har været på PAU-vejleder uddannelse. Forandringsagenten. Har dagtilbuddet fået værdi af de kurser og uddannelser, som der er afholdt midler til i det forløbne år? Børnehuset oplever, at teambaserede og praksisnære kompetenceforløb er en stor gevinst for den faglige udvikling. Ledelsen har stor fokus på at størstedelen af medarbejderudviklingen i form af kurser og uddannelsesforløb sker kollektivt. Ledelsen vurderer, at Program for læringsledelse og Hjernen & Hjertets moduler har medvirket til, at det daglige pædagogiske arbejde i højere grad er blevet data- og forskningsinformeret Medarbejdertrivsel Er antallet af opsigelser acceptabelt? 5,0 Uddyb eventuelt dit svar: Vi har haft 1 opsigelse pga. pensionsalder. 9

10 Er niveauet af sygefravær acceptabelt? 2,0 Uddyb eventuelt dit svar: Vi har haft 4 langtidssyge. Dette skyldes ikke dårlig trivsel i institutionen. 2 har været pga. fysiske årsager. 2 af personlige årsager, uheldige sammenfald. Der kan med fordel sættes yderligere fokus på den upåagtede faglighed og værdien af rutinesituationer i forhold til at agere i perioder med sygefravær Samarbejde Beskriv kort samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne i dagtilbuddet Der er et velfungerende og åbent samarbejde. Vi har det forløbende år arbejdet med en højere grad af medarbejder inddragelse, hvilket bl.a. har betydet at ansvaret for evaluering og opfølgning på pædagogiske tiltag er lagt ud i teamene. Vi har oplevet dette er meget svært at få til at fungere. Vi er lige nu i den fase hvor vi er nysgerrige på, hvorfor det ikke fungere og hvilke tiltag der skal til. Er samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne velfungerende? Er det interne samarbejde i medarbejdergruppen velfungerende? Er planlægningen af praktiske aktiviteter, bemanding, normering med videre velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: Vi har været ramt sygdom og at have en vikar inde, fremfor de fastansatte, hvilket selvfølgelig kan mærkes i dagligdagen. Ledelsen har på det seneste arbejdet med at delegere opgaver og ansvar til medarbejderne således, at de i højere grad er medvirkende til at planlægge og strukturere egen tid. Ledelsen støtter løbende op herom. Derudover er der, som nævnt, blevet sat ekstra fokus på evaluering både mellem medarbejdere og med børnene. Ledelsen vurderer, at de er godt på vej og at det har en positiv effekt. Børnehuset har besluttet, at de i højere grad vil arbejde med visualisering for at sikre forståelse og gnidningsløse overgange i hverdagsaktiviteterne fx vha. piktogrammer. 10

11 2.3.5 Ledelsen Er det interne samarbejde i dagtilbuddets ledelsesteam velfungerende? Har du personer i dit professionelle netværk, som du kan sparre med omkring svære situationer... Føler du dig tilpas i rollen som leder? Oplever du som leder et konstruktivt samarbejde med forvaltningen? 11

12 2.4 Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Arbejder I struktureret med medarbejderinddragelse i ledelsen af dagtilbuddet? Inddrages kommunens personalepolitik i ledelsen af dagtilbuddet? Afholdes der timer til tillidsrepræsentantarbejde i dagtilbuddet? Afholdes der timer til arbejdsmiljørepræsentantarbjede i dagtilbuddet? Afholdes der medarbejderudviklingssamtaler (MUS) hvert år? Uddyb eventuelt dit svar: Medarbejderudviklingssamtale afholdes hvert andet år og teamsamtaler hvert andet år. En intern aftale der er lavet i fælleskab med medarbejderne. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Der har været en opfattelse af at MUS hvert år var for meget. Derfor afprøvede vi TUS sidste år, hvilket var en succes. Medarbejderne kan altid bede om en individuel MUS samtale. 1 medarbejder benyttede sig af dette sidste år. 12

13 2.5 Forældreinddragelse Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: T1 viste at forældrene generelt var godt tilfredse. Der var enkelte der ønskede mere information. Vi har optimeret vores information på børneintra. men desværre kan vi se at en del forældre ikke gør brug af denne informationskilde. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Vi arbejder videre med at udvikle på at udbygge forældre samarbejdet. Det vil altid være et udviklingspunkt. Vi har det på som et fast punkt til vores forældremøde i september/oktober. Vi har en forandringsagent på uddannelse nu og hun vil også arbejde med forældresamarbejde. Som en del af projekt Sammen finder vi ud af det er der blevet afholdt møde med forældrene omkring deres perspektiv på Børnehuset og hvordan de med fordel kan forbedre sig. Kommunikationen til forældrene på BørneIntra er blevet mere målrettet de enkelte grupper. Den daglige pædagogiske praksis tager afsæt i samskabelse, åbenhed og tillid mellem forældrene og medarbejderne. Der er løbende forventningsafstemning mellem medarbejderne og forældrene. Den lokale SMTTE model kan med fordel udvides med forældreinddragelse. Der er stor fokus på at bevare det gode forældresamarbejde som kortlægningen T1 fra Program for læringsledelse viste. 13

14 2.6 Overgange I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Dagtilbudslovens 1 Stk. 4 beskriver, at der skal skabes sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 Stk. 5 beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt at give børnene gode betingelser for skift mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, således at ethvert barn ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen. Som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en overordnet rammebeskrivelse for overgangene i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. Den overordnede ramme er omsat til lokale aktivitets- og handleplaner i de enkelte distrikter. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Dagtilbudslovens 1 Stk. 4 beskriver, at der skal skabes sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 Stk. 5 beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt at give børnene gode betingelser for skift mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, således at ethvert barn ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen. Som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en overordnet rammebeskrivelse for overgangene i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. Den overordnede ramme er omsat til lokale aktivitets- og handleplaner i de enkelte distrikter. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold Godkendt. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Vi har lokale udarbejdede ramme beskrivelsre for overgange, dette for at skabe helhed og sammenhæng for børn og forældre. Vi har overgangsprocedurer for overgangen fra: Hjemmet til dagtilbud/dagpleje. Dagpleje til børnehave. Vuggestue til børnehave. Børnehave til SFO Proceduere beskrivelserne indeholder hvad og hvornår de enkelte aktører er ansvarlige for at agerer. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Metoden er beskrevne proceduerer, der klart viser hvem der skal agere på forskellige tidspunkter. eks. hvem der indkalder til overleveringsmøde fra børnehave til skole. Hvornår de forskellige besøg skal foregå og hvem der skal deltage i møder m.m. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold 14

15 Godkend Der er løbende overgangsaktiviteter mellem dagplejen og børnehaven og børnehaven og skolen i form af overleveringssamtaler, gensidige besøg, fælles aktiviteter mv. Børnehuset oplever at dialogprofilerne er et brugbart arbejdsredskab i overgangsarbejdet. Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? Uddyb eventuelt dit svar: Som aftalt. Der opleves et godt samarbejde med dagplejerne og Vorbasse Skole Mad og måltider Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til mad og måltider - herunder om der er udarbejdet en handleplan for mad og måltider Vi har en madordning. Vi har kontrakt med Vorbasse Fritidscenter, der laver maden til os. I kontrakten står følgende: anbefalingerne for et sundt frokostmåltid skal tilstræbes efterlevet. 15

16 Har alle børn i dagtilbuddet adgang til frisk og koldt drikkevand hele dagen? Tilbyder dagtilbuddet sund morgenmad, frokost og mellemmåltider? Fremmer I aktivt børnenes viden om sund mad? Inddrages forældrene i dagtilbuddets mad- og måltidspolitik? 3,0 Er der udfordringer med usund kost blandt børnene i dagtilbuddet? 1,0 Har personalet den nødvendige viden om sund mad? Er der brug for at gøre en ekstra indsats omkring mad og måltider? 2, Mental sundhed Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes mentale sundhed og trivsel Vi arbejder meget med relations arbejde, snakker med børnene om den gode dag i børnehaven. Vi snakker med børnene om de 6 grundfølelser. Det er primærpædagogens opgave sammen med forældrene at tage hånd om barnets mentale sundhed og trivsel. Vi snakker med børnene om hvordan vi behandler hinanden og lærere børnene at agere i samspillet med hinanden. Vi arbejder med Fri for mobberi, suppleret med trin for trin. Har alle børn et fortroligt tilhørsforhold til mindst en voksen? Arbejder dagtilbuddet målrettet med at forebygge mobning? Er der børn i dagtilbuddet, som ikke trives og/eller er udfordret på den mentale sundhed? 3,0 Har personalet den nødvendige viden om forudsætningerne for børns trivsel og mentale sundhed? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes trivsel og mentale sundhed? 2,0 16

17 Medarbejderne udfylder, som nævnt, jævnlig relationsskemaer for at få indsigt i og sikre, at alle børn har en god relation til mindst én voksen Fysisk aktivitet Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes fysiske og motoriske udvikling Vi udnytter de gode fysiske rammer vi har både ude og inde. Vi er meget bevidste om, hvad der er vigtige for de enkelte aldersgrupper og udnytter hverdags situationerne til at "øve". Samtidig har vi planlagte forløb i hallen, i skoven og på legepladsen hvor der er pædagogiske tanker bag aktiviteten, og børnene er medinddraget omkring læringsmålene. Stimulerer personalet alle dele af børnenes motorik (grov-, fin- og sansemotorisk)? Er der udfordringer med at få stimuleret børnenes fysiske udvikling? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om børnenes fysiske og motoriske udvikling? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes fysiske aktivitet? Hygiejne 2,0 Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med hygiejne Vi har en hånd - hygiejne politik for børnene. Vi har sange der omhandler at vaske fingre. Vi bruger håndsprit. Vi afspritter pusleborde. Vi vasker legetøjet. 17

18 Har dagtilbuddet formuleret hygiejnerutiner med henblik på at reducere sygdomme og infektioner? 3,0 Har dagtilbuddets personale den nødvendige viden indenfor generel hygiejne, herunder håndhygiejne... Inddrages forældre i gode håndhygiejnerutiner for børn og voksne, fx ved at tage emnet op... 2,0 Er der udfordringer med at opretholde god hygiejne i dagtilbuddet? 3,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med hygiejne? 3,0 Ledelsen ønsker mere struktur i forhold til fx vaskning af legetøj Solbeskyttelse Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til håndtering af ophold i solen Vi smørere børnene før frokost og opfordrer forældrene til at smøre børnene inden de kommer. Vi har solsejl over sandkasser og hvor børnebordene står. Vi har gode skygge muligheder. Børnene må vælge at være inde over middag. Er dagtilbuddets legeplads(er) indrettet solsikkert, så der er mulighed for skygge hele dagen? Har dagtilbuddets personale kendskab til aktuel viden og anbefalinger om solbeskyttelse? Er der udfordringer i forhold til at beskytte børnene mod solen? 2,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med solbeskyttelse? 1,0 18

19 2.7 Øvrige tilsynselementer Økonomi Var der bemærkninger ved seneste budgetgennemgang? Nej Beskriv kort dagtilbuddets generelle økonomiske situation: Jeg tror vi kommer til at overskride budgettet i Dette pga. de fire medarbejdere der har været og er sygemeldte. Har du den nødvendige viden og overblik til at kunne styre dagtilbuddets økonomi? Modtager du den nødvendige hjælp og støtte i forhold til at følge og styre dagtilbuddets økonomi? Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til styre dagtilbuddets økonomi? 3,0 3,0 3,0 Børnehuset oplever, at der er behov for at gøre en ekstra indsats i styringen af dagtilbuddets økonomi bl.a. i forhold til den nye ressourcemodel og sygdom hos medarbejderne Bygninger Var der bemærkninger til bygningerne ved seneste bygningsgennemgang? Nej Beskriv kort dagtilbuddets generelle vedligeholdelsestilstand God. Men det kan ses at vi lige er fyldt 22 år. badeværelserne især trænger til renovering. Beskriv kort hvordan I sikrer vedligeholdelse af dagtilbuddets bygninger Opfølgning og effektivt at få tingene repareret når de går i stykker. 19

20 Har du den nødvendige viden og overblik i forhold til bygningsvedligeholdelsen? 2,0 Modtager du de nødvendige ressourcer og støtte til vedligeholdelse af bygningerne? Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til at sikre vedligeholdelsen af bygningerne? 3,0 Børnehuset har et tæt samarbejde med Teknik og miljø der har den nødvendige viden og overblik i forhold til bygningsvedligeholdelsen Sikkerhed Var der bemærkninger til sikkerheden ved seneste legepladsinspektion? Ja Beskriv kort de handlinger, som bemærkningerne har givet anledning til? Der var en gynge hvor boltene skulle skiftes. Der er blevet handlet på bemærkningen. Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med sikkerhed Vi arbejder løbende på teammøder og personalemøder med medarbejdernes sikkerhed. Vi har lige fået nyt gulv i garderoben, det var meget glat. Har personalet den nødvendige viden om sikkerhed på legepladsen? Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til at arbejdet med sikkerhed og sikring af dagtilbudde... 2,0 20

21 Der bliver foretaget en rundering på legepladsen hver dag inden børnene kommer ud. Der er desuden sikkerhedsrundering på legepladsen med afsæt i et skema der angiver, hvad der skal tjekkes. Der er et ønske om, at dette sker mere jævnlig Brand Var der bemærkninger ved seneste brandinspektion? Nej Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til forebyggelse af brand og øvelser i tilfælde af brand Vi har udarbejdet en brandplan i tilfælde af brand. denne hænger synligt flere steder i huset. Ny ansatte introduceres for dette. Vi afholder jævnligt brandøvelser. Har personalet den nødvendige viden om, hvordan man forebygger og reagerer i tilfælde af brand? Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til arbejdet med forbyggelse og reaktioner i tilfælde... 2,0 Har alle medarbejdere grundkursus i førstehjælp? Ja alle Hvor ofte tilbyder i opfølgningskursus? ca. hvert 1½ år. 21

22 3 EVALUERING AF RESULTATER 3.1 Trivsel Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med børnenes trivsel Børnene har hver deres primærpædagog, der er ansvarlig for barnets trivsel og udvikling. Vi bruger dialog profilerne i Hjernen og Hjertet, så forældrene også inddrages i et samarbejde omkring barnet. Det er vigtigt for os, at alle børn trives og har de bedste udviklingsbetingelser. Vi arbejder med anerkende relationer, positiv tilgang og at skabe læringsmiljøer der tilgodeser barnets muligheder for læring og trivsel. vi bruger relations skema. Antal børn, der med udgangspunkt i en dialogprofil er vurderet i forhold til trivsel indenfor det sidste år: Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Børn 9-14 måneder Børn på vej mod to år Børn på vej mod børnehave Børn på vej mod fire år Børn på vej mod skole Total Er antallet af børn, som er vurderet i forhold til trivsel, tilfredsstillende? Der udarbejdes dialogprofiler på alle børn på vej mod 2 år, på vej mod børnehave, på vej mod 4 år og på vej mod skole. Der er løbende dialog med forældrene omkring det enkelte barns trivsel. Forældrenes vurdering af deres børns trivsel i dagtilbuddet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: 22

23 Hvor godt vil du sige dit barn trives sådan alt i alt? 3,7 3,8 3,9 Antal svar Er barnet generelt glad for at være i dagtilbuddet? 3,8 3,9 3, Er barnet tryg ved de voksne på stuen/den gruppe barnet tilhører? 3,9 3, Er forældrenes løbende tilkendegivelser af deres børns trivsel tilfredsstillende? Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Tilbygning med små rum. Der kan alternativt arbejdes med at skabe rum i rummene hvor der er mulighed for fordybelse og stilletid. Børnehusets børnegrupper skiftes til at være ude af huset så de på skift har alle husets lokaler til rådighed og dermed mulighed for at trække sig tilbage og skabe stillerum. 23

24 3.2 Inklusion og relationer Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med inklusion: Det er vigtigt for os, at alle børn trives og har de bedste udviklingsbetingelser. Vores børn er inddelt i grupper, hvor der er tilknyttet pædagogisk personale, som er ansvarlig for gruppen. Vores fokus er, at skabe et udviklende miljø, hvor det enkelte barn trives. Dette gør vi bl.a. ved at arbejde med forskellige metoder, der fremmer inklusion i børnegruppen. Vi benytter LP modellen, Marte Meo og SMTTE modellen som redskaber til udvikling og refleksion over den pædagogiske praksis. Når vi iagttager et barn i vanskeligheder drøftes bekymringer med forældrene, da vi ser forældrene som den vigtigste ressource. Ved behov inddrager vi eksterne ressourcepersoner som konsulenter i forhold til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi samarbejder med PPR (Psykologisk pædagogisk rådgivning), Familieafdelingen og Sundhedsplejen, der består af: psykologer, specialpædagoger, talehørekonsulent, sprogpædagoger, familie vejledere, fysioterapeut, socialrådgivere, sundhedsplejersker og integrationsmedarbejdere. Vi samarbejder i det tværfaglige distriktsteam der er sammensat af skoleleder, dagtilbudsleder, SFO leder, dagplejepædagog, sundhedsplejerske, psykolog og socialrådgiver. Ved sags møder deltager desuden forældre og relevante personer fra det private netværk. Vi udarbejder handleplaner i forhold til det enkelte barn eller gruppen. Er børnenes løbende tilkendegivelser af at have gode venner tilfredsstillende? Pædagogernes angivelse af barn - voksen relationen angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det seneste år: Antal svar Er der en god relation mellem børn og voksne? 3,9 3,9 3, Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af barn - voksenrelationerne i dagtilbudd... Der arbejdes i øjeblikket med barn-voksen relationen gennem Program for læringsledelse. 24

25 Er inklussionen af børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Jeg synes vi er god til at inkludere børn. Der udarbejdes en handleplan til de børn hvor der er et behov for ekstra indsats, ud fra LP-tanken, hvor de omkring liggende faktorer inddrages. Vi arbejder med inklusion og relationer i dagligdagen og har stort fokus på at alle børn er en del af fællesskabet. Det er primærpædagogen der er ansvarlig for i samarbejde med forældrene, at barnet har relationer og er en del af fællesskabet. Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre soci... 3,0 Begrund eventuelt din vurdering: Vi har et barn med en diagnose hvor vi ikke føler vi slår til. Vi har ligeledes et par børn vi ville ønske vi kunne følge mere op på, men af ressourcemæssige årsager kan dette ikke lade sig gøre. Flere gange om dagen løses udfordringen med disse, uden de store pædagogiske overvejelser. Hvilket er frustrerende når vi ved det kan gøres bedre. Beskriv eventuelle overvejelser vedr. handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Det kunne ind imellem være en fordel hvis børnene kunne deles i mindre grupper og huset havde flere små rum, hvor der var ro for børnene til fordybelse. Der er et godt samarbejde med PPS og familievejlederne. Børnehuset har gode erfaringer med at benytte familievejlederne som et forebyggende element. Der er løbende dialog med PPS og familievejlederne vedr. inklusionsopgaver. 3.3 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog Vi holder fokus på at møde barnet sprogligt hvor de er. Vi øver os på at stille åbne spørgsmål til børnene. Vi har valgt 25

26 at arbejde med begrebs forståelse i forhold til de 4 årige, da T1 viser at børnene mangler begrebs forståelse. Vi arbejder med fælles temaer i hele huset. Vi synger og læser meget med børnene. Samling og spisesituationen bruges bevidst til sprog arbejde om vind vejr, maden, hvad har barnet oplevet m.m. Vi er meget bevidste om at bruge hverdagssituationerne til sprogstimulering. På baggrund af ledermødet i foråret 2017 har Børnehuset sat fokus på ordforråd. Medarbejderne har på et personalemøde talt om, hvordan de kan styrke ordforrådet samt udarbejdet et inspirationsmateriale. Der er desuden blevet arbejdet med de elementer af ICDP der understøtter ordforrådet. Derudover arbejdes der med sprogudvidende dialoger, dialogisk læsning, ordkort mv. Forældrene bliver løbende opfordret til at læse med deres børn. Medarbejderne guider i den forbindelse forældrene. Der er et ønske om at øge indsatsen ved i højere grad at arbejde med rim og remser samt sang. Antal sprogvurderede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart: årige Inden skolestart Total Er antallet af sprogvurderede børn i de to aldersgrupper 3-årige og børn inden skolestart tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Vi sprog vurdere alle 3 årige og de 5 årige inden skolestart. Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart, som er sprogvurderet i løbet af det sidste år: årige Inden skolestart Total Hvor mange tosprogede børn er der i dagtilbuddet? 4 26

27 Er antallet af tosprogede børn mellem 3 og 5 år, som er sprogvurderet tilfredsstillende? 3,0 PPS sprogvurderer alle 3 årige tosprogede børn. PPS sprogvurderer også de børn, der har været i et sprogforløb inden skolestart. Til sprogvurderingerne benyttes Hjernen & Hjertets sprogvurderingsmateriale. Er dette materiale for sprogligt svært for det enkelte barn benyttes i få tilfælde materialet "Vis hvad du kan". Ledelsen følger op på om alle børns modersmål er noteret inde i Hjernen & Hjertet. Sprogvurderingsresultatet for 3-årige børn i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? 3,0 Begrund eventuelt din vurdering: Behovet for særlig indsats er faldende, hvilket må være tilfredsstillende. Indsatstyperne fordeler sig ikke inden for normfordelingen i Dette kan forklares ved, at der er en koncentration af børn med behov for en særlig indsats. Der bliver udarbejdet handleplaner på de børn, der behøver en særlig og fokuseret indsats. Indsatstyperne fordeler sig ikke inden for normfordelingen i Dette billede kan dog ændre sig i løbet af året og det er derfor vanskeligt at konkludere noget på nuværende tidspunkt. 27

28 Sprogvurderingsresultat for børn inden skolestart i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Behovet for særlig indsats er faldende. Men dette hænger jo sammen med at vi sprogscreener alle i dag og før var det kun dem vi havde en formodning om havde brug for en indsats. Indsatstyperne fordeler sig ikke inden for normfordelingen i 2016, det er dog tæt på. Det kan forklares ved, at der er en koncentration af børn med behov for en fokuseret og særlig indsats. Der bliver udarbejdet handleplaner på de børn, der behøver en særlig og fokuseret indsats. Indsatstyperne fordeler sig ikke inden for normfordelingen i Dette billede kan dog ændre sig i løbet af året og det er derfor vanskeligt at konkludere noget på nuværende tidspunkt. 28

29 3.4 Motorikvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes motorik Igen bruger vi hverdagssituationerne til at arbejde med børnenes motorik. Vi er opmærksomme på hvordan læringsmiljøet er indrettet. Vi inddrager forældrene, hvis der er børn der har brug for ekstra øvelser for at styrke barnets motorik. De enkelte grupper har viden om hvad der er vigtigt for deres aldersgruppe af børn og inddrager dette i de pædagogiske aktiviteter. på Børneintra lægges inspirations materiale omkring motorik. På baggrund af ledermødet i foråret 2017 har Børnehuset sat ekstra fokus på labyrintsansen. De har bl.a. fået sparring fra Billund Kommunes bevægelseskonsulent samt fået et materiale der angiver hvordan man bl.a. kan styrke labyrintsansen. Dette materiale er desuden udleveret til forældrene. Antallet af motorikvurderede børn i dagtilbuddet ved henholdsvis 15/16 måneder og 4 år: måneder Omkring 4 år Total Er antallet af motorikvurderede børn i de to aldersgrupper tilfredsstillende? Der udarbejdes motorikvurderinger på alle 15/16 mdr. gamle børn og alle 4 årige børn. Resultat af motorikvurdering blandt måneders børn i dagtilbuddet: 29

30 Grovmotorik 3,7 4,4 4,5 Antal svar Finmotorik Labyrintsansen 2,3 2,8 2,9 3,3 3,5 3, Led- og muskelsansen 3,9 4, Den taktile sans 4,1 4,1 4, Er resultatet tilfredsstillende? Billund Kommunes bevægelseskonsulent anbefaler, at hvis et barn scorer under 3 i det samlede gennemsnit i forhold til grovmotorik, finmotorik, labyrintsansen, led- og muskelsansen samt den taktile sans bør det give anledning til at kigge nærmere på, hvilke delelementer, der ligger til grund for den lave score og derefter arbejde med disse med afsæt i en handleplan. Der kan med fordel sættes fokus de mdr. gamle børns finmotorik. Resultat af motorikvurdering blandt 4 årige børn i dagtilbuddet: 30

31 4,2 7 Grovmotorik 3,7 17 4,3 8 4,2 7 Finmotorik 17 4,4 8 7 Labyrintsansen 3,7 17 3,4 8 4,1 7 Led- og muskelsansen 3,9 17 4,5 8 Den taktile sans 4,1 4, , Er resultatet tilfredsstillende? Billund Kommunes bevægelseskonsulent anbefaler, at hvis et barn scorer under 3 i det samlede gennemsnit i forhold til grovmotorik, finmotorik, labyrintsansen, led- og muskelsansen samt den taktile sans bør det give anledning til at kigge nærmere på, hvilke delelementer, der ligger til grund for den lave score og derefter arbejde med disse med afsæt i en handleplan. 31

32 4 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEHUSET ANDEDAMMEN 4.1 Sammenfatning/primære opfølgningspunkter Den pædagogiske profil i Børnehuset Andedammen er de seks læreplanstemaer med særlig fokus på motorik og bevægelse. Dette afspejler sig i den daglige pædagogiske praksis, indretningen, valg af kurser og uddannelsesforløb. I det daglige pædagogiske arbejde er der stor fokus på samarbejdet mellem de pædagogiske medarbejdere, forældreinddragelse, overgange, inklusion, relationer og børnenes trivsel. Der benyttes i høj grad pædagogiske metoder og modeller som SMTTE, pædagogisk analyse, handleplaner, sprogvurderinger, motorikvurderinger og dialogprofiler med en bevidsthed om, at metoderne og modellerne ikke kan stå alene. Den pædagogiske praksis er faglig velbegrundet og meget udviklingsorienteret. I den daglige pædagogiske praksis arbejdes der med afsæt i resultaterne fra kortlægningen i Program for læringsledelse, børneinddragelse og Sammen finder vi ud af det. Primære opfølgningspunkter: Status på arbejdet med at imødekomme drengene. Status på arbejdet med overgange i hverdagsrutinerne og visualisering heraf. Status på arbejdet med finmotorik i vuggestuen og labyrintsansen i hele Børnehuset. 32

33 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1