BILLUND KOMMUNE STENDERUP BØRNEHAVE ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Transkript

1 BILLUND KOMMUNE STENDERUP BØRNEHAVE ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ORDINÆRT TILSYN I STENDERUP BØRNEHAVE Tilsyn med kommunale daginstitutioner i Billund Kommune 3 2 RAMMEBETINGELSER Børnegruppen Skoleudsættelser Medarbejdere og ledere Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Forældreinddragelse Overgange Lokale spørgsmål 20 3 EVALUERING AF RESULTATER Trivsel Inklusion og relationer Sprogvurdering Motorikvurdering 29 4 ORDINÆRT TILSYN I STENDERUP BØRNEHAVE Yderligere punkter til opfølgning Sammenfatning/primære opfølgningspunkter 32 2

3 1 ORDINÆRT TILSYN I STENDERUP BØRNEHAVE 1.1 Tilsyn med kommunale daginstitutioner i Billund Kommune Deltagere fra dagtilbuddet: Dorthe Bønning Møller (Skoleleder), Dorthe Rohwer (Viceskoleleder og afdelingsleder) og Berit Holm Petersen (Koordinator) Navn på tilsynsførende: Karina Krogh Kristensen Dato for tilsyn: 21. maj 2019 Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Dagtilbudslovens 5 angiver, at Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af dagtilbuddene og den måde hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer der er fastsat efter 3 efterleves, og at de rammer og eventuelle prioriterede indsatser der er fastsat efter 3a efterleves. Faglig og pædagogisk tilsyn skal således tilse og sikre: At de kommunale daginstitutioner herunder det daglige pædagogiske arbejde praktiseres i overensstemmelse med dagtilbudsloven samt de rammer og eventuelle prioriterede indsatser som Kommunalbestyrelsen har fastsat. At den ydelse daginstitutionerne leverer til forældre og børn herunder børn med særlige behov, er i overensstemmelse med serviceniveauet i kommunen. Daginstitutionernes muligheder for at fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i børneperspektiver. At de overordnede målsætninger i de seks pædagogiske læreplaner opfyldes. Kommunens beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Faglig og pædagogisk tilsyn: Faglig og pædagogisk tilsyn føres som anmeldt tilsyn, uanmeldt tilsyn og som individuelle situationsbestemte/behovsbestemte tilsyn. Deltagere ved faglig og pædagogisk tilsyn er ledelser og tilsynsførende konsulent. Tilsynet afsluttes med en rapport. Der føres faglig og pædagogisk anmeldt tilsyn én gang om året. Derudover udarbejdes der bl.a. på baggrund af tilsynene en årlig statusrapport for dagtilbudsområdet. I særlige tilfælde og efter behov deltager kommunen i personale-, bestyrelses- og forældremøder. Politisk tilsyn: Børneudvalget inviterer til dialogmøder med de lokale forældrebestyrelser minimum én gang i hver byrådsperiode. Derudover inviteres alle forældrebestyrelser til temamøder minimum én gang årligt, hvor relevante emner drøftes og/eller kvalificeres. Kommunens beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Det aktuelle tilsyn er et årligt anmeldt tilsyn. Tilsynet vil omhandle følgende temaer: Børnegruppen Medarbejdere og leder Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Forældreinddragelse Overgange Mad og måltider Mental sundhed Fysisk aktivitet Seksuel sundhed Hygiejne Solbeskyttelse Alkohol Trivsel Inklusion og relationer Sprogvurdering Motorikvurdering Børneinddragelse Arbejdet med elementer fra Fra vision til virkelighed (Kommunale spørgsmål) Derudover vil tilsynet sætte fokus på: Arbejdet med tiltag på baggrund af kortlægningen T2 i Program for læringsledelse Implementering af ny viden fra uddannelse af pædagoger i diplommodulet i Leg, kreativitet og læring Arbejdet med børnenes labyrintsans og ordforråd Rammesætning af s tilsyn: Tilsynet er et årligt anmeldt tilsynsbesøg. 3

4 Primære opfølgningspunkter fra s seneste tilsyn: Opfølgning på udarbejdelsen af dialogprofiler (På vej mod 4 år og på vej mod skole) Det er kommunalt blevet aftalt, at alle dagtilbud skal udarbejde dialogprofiler på børn på vej mod 4 år og børn på vej mod skole. Børnehaven udarbejder dialogprofiler på børnene forud for opstartssamtalen, dvs. når børnene er omkring 3 år samt når børnene er på vej mod skole. Der følges op, så der fremover udarbejdes dialogprofiler på børn på vej mod 4 år. Der skal fortsat udarbejdes dialogprofiler på børn på vej mod skole. Arbejdet med ICDP herunder barn-voksen relationen ICDP forløbet med videooptagelser er afsluttet. Der er en oplevelse af, at det har styrket den pædagogiske praksis og feedbackkulturen. Den tidligere afdelingsleder havde en intention om at fortsætte ICDP forløbet, dette er ikke sket pga. ledelsesskifte. Nu arbejdes der i den daglige pædagogiske praksis med det relationelle kommunikationssyn. Dette arbejde understøttes af deltagelsen i diplommodulet Leg, kreativitet og læring. 4

5 2 RAMMEBETINGELSER 2.1 Børnegruppen I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: Børnehaven Regbuen har en gennemsnitlig belægning på ca. 30 børn fra 3 til 6 år, som er fordelt på to aldersblandede grupper. Børnegruppen er fra Stenderup/ Krogager og nærmeste opland. Børnehaven har en del tosprogede børn fra østeuropa, som kræver ekstra sproglig opmærksomhed. Forældresamarbejdet er positivt og vi betragter altid forældrene som en vigtig ressource i det pædagogiske arbejde. Personalet har en fordeling på 70 % pædagoger og 30 % medhjælpere. Alle ansatte er kvindelige medarbejdere. Der er som regel en til to medarbejdere tilknyttet institutionen i form af en beskæftigelsesindsats. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold: 3-6 år institution: Børnehaven Regbuen har gennem det sidste år haft en gennemsnitlig belægning på ca børn fra 3-6 år, som er fordelt på to aldersblandede grupper. Børnegruppen er fra Stenderup/ Krogager og nærmeste opland. Børnehaven har ca. 1/3 tosprogede børn, som kræver ekstra sproglig opmærksomhed. Forældresamarbejdet er positivt, og vi betragter altid forældrene som en vigtig ressource i det pædagogiske arbejde. Personalet har en fordeling på 70 % pædagoger og 30 % medhjælpere. Alle ansatte er kvindelige medarbejdere. Der er som regel en til to medarbejdere tilknyttet institutionen i form af en beskæftigelsesindsats. Der er desuden en procentdel plejebørn. Beskrivelsen af børnegruppen under den aktuelle pædagogiske læreplan vil blive redigeret i forbindelse med udarbejdelsen af den nye pædagogiske læreplan. Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Ja Er dagtilbuddet aldersopdelt? Nej Er børnegruppen opdelt på andre måder? Ja Beskriv hvordan børnegruppen er opdelt: Børnegruppen er opdelt i 2 aldersblandede grupper. Alle børn, der er fyldt 5 år, deltager i førskolegruppe i 2 timer 1 gang om ugen. Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: Vi vil gerne støtte og hjælpe børnene ift. udviklingen af deres sociale færdigheder og relationer til hinanden. Med den aldersblandede opdeling, lærer børnene af hinanden. Børnene lærer at tage hensyn til andre børn med andre behov end dem selv. De yngste børn oplever tryghed og læring i at være sammen med de ældste børn, som kender dagligdagens rutiner. Der er bl.a. sproglig og social udvikling i at bruge de ældste børn som rollemodeller. De ældste børn oplever at have et ansvar ift. de yngste børn. De udvikler sociale færdigheder, som fx evnen til at yde omsorg, at hjælpe andre, at vente på tur osv. Børnene lærer, at alle er ligeværdige med hver deres forudsætninger for at være en del af fællesskabet. 5

6 Opdelingen af børnene stemmer overens med skolens struktur, der ligeledes har aldersblandede klasser. I årshjulet er der desuden forskellige aldersopdelte aktiviteter. I forbindelse med Program for læringsledelse er der blevet arbejdet med kompetencepakken Børns leg og eksperimenterende virksomhed. 6

7 2.2 Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 1 Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? Uddyb eventuelt dit svar: Vi har rullende skolestart 3 gange om året. Som udgangspunkt begynder børnene i skole d. 1. august, men de har også mulighed for at begynde d. 1. februar og d. 1. april. Der er mulighed for individuelle vurderinger af det enkelte barn ift. skoleparathed. Børnene skal ikke vente et helt år med at komme i skole, men kan rulle, når de er parate. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis, som ovenstående vurderinger giver anledning til: I forbindelse med overgangen mellem dagtilbud og skole udarbejdes dialogprofilen "På vej mod skole" på alle børn. På baggrund heraf bliver der i fællesskab med forældrene sat fokus på de enkelte børns udviklingspunkter forud for skolestart. Skoleudsættelser sker i et tæt samarbejde mellem skolen, forældrene, dagtilbuddet og PPS ved behov. I forbindelse med en skoleudsættelse udarbejdes der en handleplan. Forældrene inddrages heri. Dialogprofilen udarbejdes som udgangspunkt den måned barnet fylder 5 år. 7

8 2.3 Medarbejdere og ledere Medarbejdergruppen Pædagogiske uddannelse Antal medarbejdere Ingen pædagogfaglig uddannelse 1 Pædagogisk grunduddannelse (PGU) 0 Pædagogisk assisten (PAU) 2 Seminarieuddannet pædagog 5 Videregående pædagogisk uddannelse 0 Videregående leder og/eller anden akademisk uddannelse 1 Pædagogstuderende 0 Pædagogisk assistent elev 0 Anden relevant uddannelse Der er desuden 1-2 medarbejdere tilknyttet børnehaven i form af en beskæftigelsesindsats. Billund Kommunes ressourcemodel angiver en fordeling på minimum 7 pædagoger. I børnehaven er der umiddelbart 63% pædagoger og 37% medhjælpere. De pædagogiske assistenter og medarbejderen uden pædagogfaglig uddannelse har dog kun få timer blandt børnene i børnehaveafdelingen og kan derfor ikke tælles med som hele stillinger. Udregningen er således ikke retvisende. Der er opmærksomhed på, at fordelingen opfyldes. Ressourceperson Antal medarbejdere Alkohol nøglepersoner Nøglepersoner for psykisk syge 2-sprogsansvarlige Sprogansvarlig (kontere kursus i Sprogpakken) 4 Nøglepersoner for fysisk og psykisk overgreb Andre relevante ressourcepersoner Derudover har børnehaven 1 teamkoordinator og 1 koordinator. Ressourcepersonerne går "foran", fungerer som sparringspartnere samt igangsætter og faciliterer relevante tiltag. Ledelsen og de pædagogiske medarbejdere varetager i samarbejde opgaven der, hvor der ikke er angivet ressourcepersoner bl.a. med afsæt i Lynghedeskolens politikker herfor. PPS inddrages ved behov. Uddannelsesniveau i ledergruppen Antal Lederuddannelse på diplomniveau 2 Lederuddannelse på masterniveau Anden lederuddannelse 8

9 De 2 ledere med en lederuddannelse på diplomniveau er skolelederen samt viceskolelederen/afdelingslederen. Er fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede passende? Ja Medarbejderudvikling Beskriv kort de kurser og uddannelsesforløb, der er blevet afholdt midler til i det forløbne år: ICDP: Medarbejderne har fået tid til at fortsætte med arbejdet med ISCP Læringsledelse: Kompetencepakke Leg og eksperimenterende virksomhed Læringskaravanen, en temaaften med opfølgning omkring arbejdet med barn-voksen relation Billund Builds: Medarbejderne har deltaget i et kompetenceklip omkring børneinddragelse Diplommodul: Én medarbejder har afsluttet diplommudulet: Leg, læring og kreativitet. Tre medarbejdere er tilmeldt diplommodulet 19/20. Generelt: De pædagogiske medarbejdere i børnehaven oplever, at teambaserede og praksisnære kompetenceforløb er medvirkende til at give et fælles fagligt fokus og mulighed for, at medarbejderne kan inspirere hinanden fagligt. Kulturen i børnehaven bærer præg af, at medarbejderne forholder sig nysgerrigt til hinandens praksis og løbende giver hinanden sparring og feedback på den daglige pædagogiske praksis. Medarbejderne er desuden meget selvreflekterende og har en positiv oplevelse af egne og andres kompetencer. De løfter i flok og går i samme retning. Har dagtilbuddet fået værdi af de kurser og uddannelser, som der er afholdt midler til i det forløbne år? Ny viden fra diplommodulet i Leg, kreativitet og læring er endnu ikke blevet implementeret. Der er planer om videndeling i nærmeste fremtid. Viceskolelederen/afdelingslederen vil fremover have løbende samtaler med de pædagogiske medarbejdere, der er på diplommodul. Denne opgave har skolederen indtil nu varetaget. Den medarbejder der har gennemført diplommodulet har bidraget med aktuel viden i diverse drøftelser. Børnehaven har i forbindelse med implementeringen af den nye styrkede pædagogiske læreplan selvevalueret den pædagogiske praksis og har nu et billede af, hvor der skal igangsættes tiltag. Der vil i forbindelse hermed bl.a. blive arbejdet med forældresamarbejdet. Børnehaven kan med fordel arbejde med aktionslæring i forbindelse med implementering af tiltag i den pædagogiske praksis og til styrkelse af feedbackkulturen. Det kan fx være i forbindelse med arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan og arbejdet med en kompetencepakke. Der kan bl.a. hentes viden herom i bogen Aktionslæring i pædagogisk praksis af Suzanne Krogh og Søren Smidt Medarbejdertrivsel 9

10 Er antallet af opsigelser acceptabelt? Uddyb eventuelt dit svar: Der har ikke været opsigelser Er niveauet af sygefravær acceptabelt? Samarbejde Beskriv kort samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne i dagtilbuddet Der er et ualmindelig godt og konstruktivt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne. Med ledelse tæt på følges der systematisk op på de opgaver, der er uddelegeret til de pædagogiske medarbejdere. Er samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne velfungerende? Er det interne samarbejde i medarbejdergruppen velfungerende? Er planlægningen af praktiske aktiviteter, bemanding, normering med videre velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: Alle er gode til at give udtryk for egne meninger og synspunkter. Der er en gensidig respekt for hinandens forskelligheder. Medarbejderne er gode til at henvende sig til hinanden og til ledelsen med de udfordringer, der opstår i hverdagen. Det er "tilladt" at undre sig og stille nysgerrige spørgsmål, der giver en tilpas forstyrrelse. Der er en god fordeling af arbejdsopgaverne og planlægning heraf. Ledelsen udøver ledelse tæt på ved at viceskoleleder/afdelingsleder og koordinator holder et to timers møde hver uge hvor diverse koordineres og drøftes. I forbindelse hermed kan den enkelte pædagogiske medarbejder desuden søge vejledning og sparring. Ledelsen kommer desuden løbende over i børnehaven. Ledelsen er derudover tilgængelig via bl.a. sms. Der er fokus på, at skabe en kultur der er båret af åbenhed og dialog. Koordinatorer fortæller, at de pædagogiske medarbejdere ikke oplever den store forandring i forbindelse med den nye ledelseskonstellation og de oplever en ro omkring ledelsesdelen. Ledelsen har givet medarbejderne tid og 10

11 forskellige opgaver og roller i forhold til det pædagogfaglige, idet de har en bevidsthed om, at de ikke er pædagogfaglig funderet. Dette for at sikre fortsat kvalitet. Der er kommet opmærksomhed på proceduren for modtagelse af nye medarbejdere. I den forbindelse er det blevet besluttet at udarbejde en folder, der orienterer om dagsrytme, den pædagogiske tilgang mv Ledelsen Er det interne samarbejde i dagtilbuddets ledelsesteam velfungerende? Har du personer i dit professionelle netværk, som du kan sparre med omkring svære situationer... Føler du dig tilpas i rollen som leder? Oplever du som leder et konstruktivt samarbejde med forvaltningen? Uddyb eventuelt dit svar: Grundet nuværende arbejdstid for ledelsesopgaven er det ikke muligt med afdelingslederens deltagelse i dagtilbudsledermøderne, hvorfor der bl.a. hos både skoleleder og viceskoleleder (afd. leder) er stor opmærksomhed på videndeling mellem de to i forhold, der konkret vedrører børnehaven. Skolelederen deltager så vidt det er muligt i dagtilbudsledermøderne. Der deltages ikke i det formaliserede netværk med de andre dagtilbudsledere. Der opleves en udfordring ved at være ledere for en USFO med forskellige lovgivninger og stabe i forvaltningen. Det er blevet besluttet, at den nuværende ledelseskonstellation bevares og at der dermed ikke kommer en ny afdelingsleder. 11

12 2.4 Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Arbejder I struktureret med medarbejderinddragelse i ledelsen af dagtilbuddet? Inddrages kommunens personalepolitik i ledelsen af dagtilbuddet? Afholdes der timer til tillidsrepræsentantarbejde i dagtilbuddet? Afholdes der timer til arbejdsmiljørepræsentantarbjede i dagtilbuddet? Afholdes der medarbejderudviklingssamtaler (MUS) hvert år? Der er desuden afsat timer til TR og AMR arbejde. Der er en intention om at begynde med at holde TUS hvert andet år. 12

13 2.5 Forældreinddragelse Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: Vi oplever et godt samarbejde med meget engagerede forældre. Der er god opbakning og deltagelse i hverdagen og i de aktiviteter, vi planlægger. Grundet lederskifte er der sket en ændring i ledelsens synlighed i hverdagen, hvilket forældrene har skullet vænne sig til. Ledelsen har ikke længere tilsynstid i børnehaven og befinder sig ofte i skolebygningen (afd. Stenderup/afd. Søndre). Forældre har over tid efterspurgt ledelse af børnehaven, hvilket medarbejderne så tit har fortalt forældrene, at der er - de har som medarbejdere en oplevelse af ledelse tæt på. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Der er i ledelsen og i medarbejdergruppen en opmærksomhed på især den skriftlige kommunikation - hvad er for forældrene nice to know, og hvad er need to know. Der planlægges et forældremøde, hvor hovedvægten lægges på information/fortællingen om, hvad der sker på den pædagogiske front i børnehaven - dette i henhold til den styrkede pædagogiske læreplan samt den pågående selvevaluering. Børnehaven fortæller, at forældrenes efterspørgsel efter synlig ledelse af børnehaven er en bekymring om, der bliver taget godt hånd om de pædagogiske medarbejdere. Forældrene er ikke bekymrede for børnenes trivsel mv., da de kan se, at de trives og er glade. Der er i forbindelse hermed blevet talt om, at forældrene har været vant til en synlig ledelse og nu skal vænne sig til forandringen. Forældresamarbejdet vil blive et fokuspunkt i forbindelse med implementering af den styrkede pædagogiske læreplan. I juni måned vil der blive afholdt et forældremøde, hvor der orienteres om arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan herunder samarbejdet og forældrenes opgave og rolle. Der arbejdes løbende med samskabelse med forældrene. Det drøftes bl.a. med forældrene, hvordan de sammen kan støtte børnene i deres sproglige udvikling. Børnehaven og forældrene samskaber om børnenes sproglige udvikling ved, at børnehaven bidrager med materialer/pakker til at forældrene kan køre et 10 ugers sprogforløb derhjemme. Forløbet bliver evalueret. Der er desuden tilbud om, at forældrene kan bruge børnehavens bibliotek. Børnehaven og forældrene samskaber desuden om legepladsdage og fællesspisning. 13

14 2.6 Overgange I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Dagtilbudslovens 1 Stk. 4 beskriver, at der skal skabes sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 Stk. 5 beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt at give børnene gode betingelser for skift mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, således at ethvert barn ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen. Som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en overordnet rammebeskrivelse for overgangene i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. Den overordnede ramme er omsat til lokale aktivitets- og handleplaner i de enkelte distrikter. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold Godkendt I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Dagplejen og deres dagplejebørn kommer på besøg i børnehaven en gang om ugen. Dagplejebørnen bliver derved fortrollige med de fysiske rammer samt at de møder børn og voksne sammen med deres dagplejer. Måneden før barnet begynder i børnehaven bliver der sendt velkomstmateriale til hjemmet, hvor vi inviterer til kontaktbesøg. Ved kontaktbesøget er det barnets primærpædagog der fortæller om hverdagen. Vi vægter højt, at forældrene fortæller om barnets tid i dagplejen og hverdagen i hjemmet. På Stenderup skole er der rullende skolestart med fire rul om året. Barnet ruller ved det rul, der ligger umiddelbart efter det er fyldt 6 år. Forud for barnets rul afvikles der trekantsamtaler hvor modtagende voksne fra skolen deltager sammen med forældre, barn og primærpædagog. Målet med samtalen er at dele viden om barnet og skabe en relation mellem de modtagende voksne og forældrene. 3-4 fire gange før barnets opstart besøger det skolen, hvor første gang er sammen med deres primærpædagog. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold 3-6 år område: Dagplejen og deres dagplejebørn kommer på besøg i børnehaven en gang om ugen. Dagplejebørnen bliver derved fortrollige med de fysiske rammer samt at de møder børn og voksne sammen med deres dagplejer. Måneden før barnet begynder i børnehaven bliver der sendt velkomstmateriale til hjemmet, hvor vi inviterer til kontaktbesøg. Ved kontaktbesøget er det barnets primærpædagog der fortæller om hverdagen. Vi vægter højt, at forældrene fortæller om barnets tid i dagplejen og hverdagen i hjemmet. På Lynghedeskolen afd. Stenderup er der rullende skolestart med 3 rul om året. Forud for barnets rul afvikles der trekantsamtaler, hvor modtagende voksne fra skolen deltager sammen med forældre, barn og primærpædagog. Målet med samtalen er at dele viden om barnet og skabe en relation mellem de modtagende voksne og forældrene. Brobygning: 3-4 gange før barnets opstart besøger det skolen, hvor første gang deltager forældrene sammen med barnet. Det enkelte barn er velkommen til at deltage i trekantssamtalen. Børnehaven har desuden en førskolegruppe der mødes 2 timer en gang om ugen. Børnene bliver en del af førskolegruppen, i den måned de fylder 5 år. 14

15 Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? Dialogprofilerne er et brugbart redskab i forbindelse med overgangsarbejdet. Der gøres brug af de dialogprofiler, der bliver udarbejdet i dagplejen. Der er en oplevelse af, at de modtagne dialogprofiler ikke altid stemmer overens med den aktuelle oplevelse af barnet Mad og måltider Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til mad og måltider - herunder om der er udarbejdet en handleplan for mad og måltider Børnehaven har siden august 2005 haft en forældrebetalt madordning. I 2009 blev børnehavens køkken godkendt til produktionskøkken og har siden 2010 kunnet tilbyde et sundt frokostmåltid. Børnehaven følger fødevarestyrelsens anbefalinger. Børnehavens pædagogiske personale har fået faglig viden omkring sundhedsstyrelsens generelle kostanbefalinger for børn fra 3-6 år. Fire medarbejdere har gennemført almen fødevarehygiejne. Målsætning: - At give børnene en varieret kost med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger - At udgangspunktet altid skal være, at maden er noget der ses frem til - en nydelse - At medvirke til, at det enkelte barn udvikler fordomsfrihed over for valg af mad - At medvirke til, at vores viden om sund kost til vores børn i børnehaven bygger på facts, ikke tro, formodninger eller myter. Af kostpolitikken fremgår det, hvad der serveres til de forskellige måltider. Det sociale måltid vægtes højt, herunder bl.a. måltider i børnenes primærgruppe med primærvoksen, faste pladser ved bordet, hyggelig atmosfære ved bordet med fokus på bordskik, madro samt hyggesnak undervejs. Det pædagogiske måltid understøttes gennem børnenes deltagelse i borddækning, at maden bliver sendt rundt og børnene selv øser op. Børnenes madhorisont udvides gennem mulighed for nye smagsoplevelser, ligesom der tales med børnene om dagens menu og hvad maden evt. indeholder. Der er fokus på personlig hygiejne gennem bl.a. følgende: - Børnene skal altid vaske hænder før de hjælper til med borddækning. - Før spisning er alle børn på toilet, hvorefter der bliver vasket hænder. Der er altid én eller flere personaler med, når denne aktivitet skal foregå. - Børnene guides i at hoste i ærmet, når de hoster og vende sig væk fra bordet. - Børnene bliver bedt om at pudse næsen, når den løber, hvorefter de skal vaske deres hænder. Der er fokus på en åben dialog med forældrene omkring børnenes nysgerrighed over for nye madtilbud, og at mad og måltidet er noget at se frem til. forældrene opfordres til at give udtryk for, hvis de oplever madmæssige problemer. Forældrene skal aflevere en valid lægeerklæring, hvis barnet skal tilbydes specialkost. 15

16 Har alle børn i dagtilbuddet adgang til frisk og koldt drikkevand hele dagen? Tilbyder dagtilbuddet sund morgenmad, frokost og mellemmåltider? Fremmer I aktivt børnenes viden om sund mad? 2,0 Inddrages forældrene i dagtilbuddets mad- og måltidspolitik? 2,0 Er der udfordringer med usund kost blandt børnene i dagtilbuddet? 3,0 Har personalet den nødvendige viden om sund mad? 3,0 Er der brug for at gøre en ekstra indsats omkring mad og måltider? 3,0 Der opleves en udfordring i forhold til fødselsdage og overholdelse af børnehavens fødselsdagspolitik. Der er behov for en løbende håndhævelse heraf. Der er en drøftelse af udfordringen i personalegruppen Mental sundhed Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes mentale sundhed og trivsel Børnenes trivsel vægtes højt. Medarbejderne anvender en anerkendende tilgang til børnene. Der er en stor opmærksomhed på vigtigheden i, at alle børnene har gode relationer til de voksne og de andre børn i børnehaven. Der arbejdes ud fra det relationelle kommunikationssyn, Fri for mobberi og LP-modellen. Det er helt centralt at skabe tryghed med en overskuelig struktur og genkendelige rutiner i dagligdagen. Børnene er tilknyttet faste grupper og pædagoger. Forældresamarbejdet vægtes højt. 16

17 Har alle børn et fortroligt tilhørsforhold til mindst en voksen? Arbejder dagtilbuddet målrettet med at forebygge mobning? Er der børn i dagtilbuddet, som ikke trives og/eller er udfordret på den mentale sundhed? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om forudsætningerne for børns trivsel og mentale sundhed? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes trivsel og menta... 3,0 Der kan med fordel arbejdes med Thomas Nordahls pointer omkring kollektiv forventning om mestring i forhold til børnene Fysisk aktivitet Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes fysiske og motoriske udvikling Udover at arbejde med børnenes fysiske og motoriske udvikling hver dag er der indlagt 2-3 uger (september-oktober) med særligt tilrettelagte forløb, ofte med udgangspunkt i materialet Leg og hop med Oliver. Forløbet afsluttes sammen med skolen i skolernes motionsløb. Grovmotorisk: leg udenfor, gå op af bakker Finmotorisk: lave perleplader, perler på snor, modellervoks, tegne, klip Sansemotorisk: dufte til noget fx i kimsleg, massage (Fri for mobberi) Stimulerer personalet alle dele af børnenes motorik (grov-, fin- og sansemotorisk)? Er der udfordringer med at få stimuleret børnenes fysiske udvikling? 1,0 Har personalet den nødvendige viden om børnenes fysiske og motoriske udvikling? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes fysiske aktivitet? 1,0 17

18 2.6.4 Seksuel sundhed Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til børnenes naturlige seksuelle udvikling Dette emne er nyt for pædagogerne, men der arbejdes med fokus på følgende: - at der er forskel på dreng/pige - hæftet udleveret af PPS "Det er min krop" anvendes i samtale med børnene Derudover er der en politik om, at man ikke løber nøgen rundt i børnehaven. Man piller ikke ved andres numser, tissekoner og -mænd. Man går også selv på toilet. Igennem tiden har der været debat om, at pædagoger i børnehaver skulle have et mere afslappet forhold hertil, hvilket har været drøftet blandt det pædagogiske personale her, som har besluttet at fastholde ovenstående politik, eftersom der har været nogle kedelige episoder. Desuden indtager pædagogerne en guidende rolle ift. børns uhensigtsmæssige adfærd i samværet med andre. Har dagtilbuddet aktivt taget stilling til, hvordan man bedst forholder sig til, og bedst støtter op om, barne... 3,0 Er der udfordringer med at håndtere arbejdet med seksuel udvikling? 1,0 Har personalet den nødvendige viden om, hvordan man bedst forholder sig til og støtter barnet i s... 3,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes seksuelle udvikling? 3,0 Der ønskes sparring på arbejdet med seksuel sundhed. Tilsynsførende udleverede BUPL's spørgsmål til drøftelse i personalegruppen og sender artiklen Når børn opdager deres køn. Derudover kan der hendes yderligere viden i bogen Børn og seksualitet - Om børns seksuelle udvikling og adfærd af Anna Louise Stevnhøj. Der er et behov for at drøfte emnet i personalegruppen Hygiejne Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med hygiejne Der er faste vaskehænder tidspunkter, fx før måltider Der er gode toiletvaner Man har ikke beskidt tøj og sko på indenfor 18

19 Har dagtilbuddet formuleret hygiejnerutiner med henblik på at reducere sygdomme og infektioner? 1,0 Har dagtilbuddets personale den nødvendige viden indenfor generel hygiejne, herunder håndhygiejne... Inddrages forældre i gode håndhygiejnerutiner for børn og voksne, fx ved at tage emnet op... 1,0 Er der udfordringer med at opretholde god hygiejne i dagtilbuddet? 3,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med hygiejne? 3,0 Der er behov for en ekstra indsats i forhold til børnenes håndhygiejne. Der er ikke tid og ressourcer til at rengøre toiletterne omkring middagstid Solbeskyttelse Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til håndtering af ophold i solen Der er udarbejdet en solpolitik efter Kræftens Bekæmpelses "Gode råd om solen." Er dagtilbuddets legeplads(er) indrettet solsikkert, så der er mulighed for skygge hele dagen? Har dagtilbuddets personale kendskab til aktuel viden og anbefalinger om solbeskyttelse? Er der udfordringer i forhold til at beskytte børnene mod solen? 1,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med solbeskyttelse? Alkohol 1,0 19

20 Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til alkohol Der foreligger en handleplan, der tager udgangspunkt i den svære samtale. Har dagtilbuddet udarbejdet en handleplan for alkohol, herunder opsporing og støtte til børn i famili... Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med opsporing og støtte til børn i famili... 1,0 2.7 Lokale spørgsmål BØRNEINDDRAGELSE: Hvordan inddrages børnenes perspektiver, erfaringer og ønsker i den daglige pædagogiske praksis? Børnenes idéer og forslag til fx nyt legetøj, fysiske ændringer eller temaer, vi skal arbejde med, er vigtige input i dagens aktiviteter og tages seriøst med i beslutninger. Vi udarbejder plancher ift. emner: Det ved vi om, Det vil vi gøre/undersøge Ved ønsker om fx mad, foreslås det børnene at lave en seddel til Linda med deres ønske. Dette anvendes også ift. barnets forældre, og giver børnene en oplevelse af, at det skrevne ord er bindende. Pædagogerne er meget bevidste om deres retorik, sprog og sprogbrug i oplæg og samtale med børnene. BØRNEINDDRAGELSE: Hvilke effekter ser I hos børnene ved inddragelsen af deres perspektiver, erfaringer og ønsker? Børnenes kommunikation/sprog styrkes. De bliver en del af demokratiske processer og ser som små værdien af dette. BØRNEINDDRAGELSE: Hvordan understøtter ledelsen de pædagogiske medarbejderes arbejde med børneinddragelse? Ledelsen forholder sig spørgende og nysgerrig på pædagogernes håndtering af børneinddragelse og forsøger derved at opmuntre pædagogerne til øget grad af børneinddragelse. Diplommodulet bidraget desuden med metoder og viden i forhold til børneinddragelse. Børnehaven kan med fordel søge yderligere viden om børneinddragelse i følgende materialer: - Børn gør voksne klogere v/ EVA - 7 metoder til at arbejde med børneperspektiver v/ EVA - Sæt gang i den faglige refleksion om børneperspektiver (Dialogkort) v/ EVA - Forældresamarbejde om børneperspektiver i læringsmiljøet v/ KL og BUPL - Børneperspektiver (EVA TEMA) v/ EVA 20

21 21

22 3 EVALUERING AF RESULTATER 3.1 Trivsel Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med børnenes trivsel Kontaktpædagogen har det overordnede ansvar for børnenes trivsel. Der tages kontakt til forældrene, hvis barnet skønnes at mistrives. I en samlingsstund kan pædagogen spørges ind til, om alle har det godt med fokus på, at vi kan hjælpe hinanden, hvis ikke alle trives. Antal børn, der med udgangspunkt i en dialogprofil er vurderet i forhold til trivsel indenfor det sidste år: Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Børn 9-14 mdr Børn i 2-års alderen Børn i 3-års alderen Børn i 4-års alderen Børn i 5-6-års alderen Total Er antallet af børn, som er vurderet i forhold til trivsel, tilfredsstillende? Forældrenes vurdering af deres barns trivsel i forbindelse med dialogvurderingerne gennem det/de sidste år Trives godt alt i alt? Glad for at være i dagtilbuddet Antal svar 5 5 Tryg ved de voksne i dagtilbuddet Er en del af fællesskabet 3,6 3,6 5 5 Er generel sund og rask Note: Resultaterne stammer fra forældrenes dialogvurderinger 22

23 Hvor godt vil du sige dit barn trives sådan alt i alt? Er barnet generelt glad for at være i dagtilbuddet? Er barnet tryg ved de voksne på stuen/den gruppe barnet tilhører? 3,8 3,9 3,8 3,8 3,9 3, Antal svar Note: Resultaterne stammer fra forældrenes dialogvurderinger - den tidligere læreplan Er forældrenes løbende tilkendegivelser af deres børns trivsel tilfredsstillende? Resultaterne for 2019 kan forandre sig. Forældrenes vurdering af deres børns trivsel i dagtilbuddet stemmer overens med børnenes egen vurdering af deres trivsel i kortlægningen T2 i forbindelse med Program for læringsledelse. 23

24 3.2 Inklusion og relationer Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med inklusion: Pædagogerne arbejder ud fra det relationelle kommunikationssyn, som er en central pædagogisk og didaktisk tilgang i arbejdet med børnene generelt. Dette bl.a. inspireret af Carsten Hundeide og Liv Gjems. Er børnenes løbende tilkendegivelser af at have gode venner tilfredsstillende? I forbindelse med Program for læringsledelse arbejdes der, som nævnt, med børns leg og eksperimenterende virksomhed. Pædagogernes angivelse af barn - voksen relationen angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det seneste år: Antal svar Oplever du, at barnet er tryg ved de voksne i dagtilbuddet? 3, Note: Resultaterne stammer fra pædagogernes dialogvurderinger Er der en god relation mellem børn og voksne? Antal svar Note: Resultaterne stammer fra pædagogernes dialogvurderinger - den tidligere læreplan Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af barn - voksenrelationerne i dagtilbudd... 24

25 Resultaterne for 2019 kan forandre sig. Pædagogernes vurdering af barn-voksen relationerne i dagtilbuddet stemmer overens med børnenes egen vurdering af barn-voksen relationen i kortlægningen T2 i forbindelse med Program for læringsledelse. Er inklussionen af børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre soci... Der er en positiv oplevelse af samarbejdet med PPS herunder muligheden for sparring og støtte. PPS tilbyder løbende deres vejledning. Der udarbejdes handleplaner på børn med særlige behov. Forældrene inddrages og får løbende råd og vejledning. 25

26 3.3 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog Der laves sprogvurderinger på alle børn, når de er 3 år, 5 år og inden skolestart. Der laves handleplaner for de børn, som har brug for en særlig eller fokuseret indsats. Børnehavens tilgang til arbejdet med børnenes sprog består både af en uformel og en formel tilgang. Den uformelle tilgang indebærer bl.a. sprogudvidende dialoger med børnene i hverdagen, med afsæt i det børnene er optaget af fx en tegning og samtalebøger. Den formelle tingang indebærer bl.a. en fokuseret sprogindsats i forhold til en udvalgt gruppe børn. Der er enighed om, at den uformelle tilgang er den mest centrale i arbejdet med børnenes sproglige udvikling. Forældrene opfordres til at understøtte arbejdet med sprog derhjemme. Forældrene præsenteres for sprogvurderingernes resultater ved forældresamtaler. I forbindelse hermed drøftes det også, hvordan forældrene kan støtte deres barn i dets sproglige udvikling. Det er kommunalt blevet aftalt, at alle dagtilbud skal arbejde med ordforråd. Koordinator fortæller, at de pædagogiske medarbejdere ikke er orienteret om denne aftale. Dette ved de nu. Der arbejdes dog løbende med ordforråd gennem den formelle og uformelle tilgang til arbejdet med børnenes sprog. Der arbejdes løbende med dialogisk læsning. Der er en oplevelse af, at den nye sprogvurdering er svær. PPS giver løbende vejledning og sparring på sproglige indsatser særligt i forhold til børn med sproglige udfordringer og tosprogede børn. I forbindelse med Program for læringsledelse arbejdes der med genkendelse af tal, bogstaver og geometriske figurer. Antal sprogvurderede børn i dagtilbuddet fordelt på alder: årige årige årige årige Total Er antallet af sprogvurderede børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Sprogarbejdet i dagtilbuddet tager grundlæggende udgangspunkt i det relationelle kommunikationssyn. Derudover er der en opmærksomhed på, at der er en stor procentdel af børn, som har brug for en fokuseret eller særlig indsats. Alle 3-årige børn bliver vurderet, hvilket betyder, at det er en kvalificeret vurdering og ikke kun pædagogernes personlige vurderinger, der ligger til grund for 26

27 tilgang og pædagogisk praksis. Der bliver lavet handleplaner for de børn, der har behov for en særlig eller fokuseret indsats. Det er ikke muligt at se tallene for 2017, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 overgik til ministeriets nye sprogvurdering. Resultater for talesproglige færdigheder opdelt på indsatsgrupper: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? 3,0 Begrund eventuelt din vurdering: 1/3 af børnene i børnehaven er tosprogede, hvilket forklarer stigningen omkring særlig indsats. Bemærkning: der er en opmærksomhed på, at det nye sprogvurderingsmateriale er svært for de 3-årige, hvilken oplevelse understøttes af PPS. Indsatstyperne fordeler sig ikke inden for normfordelingen i Dette kan forklares ved, at der ikke er lavet sprogvurderinger på alle de børn, der kan sprogvurderes med ministeriets sprogvurderingsmateriale eller/og ved at der er en koncentration af børn med behov for en særlig indsats. Indsatstyperne fordeler sig ikke inden for normfordelingen i Dette billede kan dog ændre sig i løbet af året og det er derfor vanskeligt at konkludere noget på nuværende tidspunkt. Resultater for før-skriftlige færdigheder opdelt på indsatsgrupper: 27

28 Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? 10 Begrund eventuelt din vurdering: Ovenstående resultat kræver uddybning ved tilsynsbesøget. Indsatstyperne fordeler sig umiddelbart inden for normfordelingen i Der er dog 3, der ikke er placeret. Indsatstyperne fordeler sig umiddelbart inden for normfordelingen i Der er dog 63%, der ikke er placeret. Billedet kan desuden ændre sig i løbet af året og det er derfor vanskeligt at konkludere noget på nuværende tidspunkt. Når et barn ikke er placeret, kan det enten skyldes, at barnet har scoret for lavt til at beregne en score. En anden årsag kan være, at en eller flere af deltestene ikke er udfyldt eller kun dele af deltestene. 2/3 dele af en deltest skal være udfyldt, før den tæller med. En hel tredje mulighed er, at sprogvurderingen er blevet afsluttet, en ny er oprettet, men ikke udfyldt og deraf den manglende score. Det er kun den nyeste sprogvurdering, der tæller med. 28

29 3.4 Motorikvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes motorik I den måned, hvor barnet fylder 4 år, udarbejdes der en motorikvurdering. Der arbejdes målrettet med aktiviteter, som stimulerer børnenes motoriske udvikling. Vi er opmærksomme på, at alle børn oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og, at de oplever glæde ved bevægelse. Vi har faste cykledage en gang om måneden. Børnene har gode muligheder for at udfordre deres krop i puderummet og på legepladsen. Vi tager på tur i nærmiljøet, skov, eng og marker. Det er kommunalt blevet aftalt, at alle dagtilbud skal arbejde med labyrintsansen. Koordinator fortæller, at de pædagogiske medarbejdere ikke er blevet orienteret om denne aftale. Dette ved de nu. Der arbejdes dog løbende med labyrintsansen ved at gynge, snurre rundt, slå kolbøtter mv. Forældrene får resultaterne af motorikvurderingen tilsendt eller via en mundtlig overlevering ved behov. Antallet af motorikvurderede børn i dagtilbuddet fordelt på alder: mdr På vej mod 2 år På vej mod børnehave På vej mod 4 år På vej mod skole Total Er antallet af motorikvurderet børn tilfredsstillende? Det er ikke muligt at se tallene for 2017, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 overgik til en ny motorikvurdering. Resultat af bevægelsesglæde for børnene i dagtilbuddet: 29

30 % 5 75% 10 Fravælger motoriske lege Opsøger ikke selv motoriske lege Deltager naturligt i motoriske lege Eksperimenterer med motoriske lege Er resultatet tilfredsstillende? Resultatet for 2019 kan forandre sig. Alle børn oplever umiddelbart bevægelsesglæde. Resultat af motorikvurderinger i dagtilbuddet: Grovmotorik Finmotorik Muskel-ledsansen Labyrintsansen Følesansen ,8 3,4 3,8 3, ,4 3,8 30

31 Er resultatet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Spørgsmålet er for åben, idet der bl.a. ikke står noget med afstand. Resultaterne for 2019 kan forandre sig. Billund Kommunes fysioterapeut anbefaler, at hvis et barn eller børnegruppen scorer under 2,5 i det samlede gennemsnit i forhold til henholdsvis grovmotorik, finmotorik, muskel-ledsansen, labyrintsansen og følesansen bør det give anledning til at kigge nærmere på, hvilke delelementer, der ligger til grund for den lave score og derefter arbejde med disse med afsæt i en handleplan. 31

32 4 ORDINÆRT TILSYN I STENDERUP BØRNEHAVE 4.1 Yderligere punkter til opfølgning Lederen angivelse af, hvorvidt der er yderligere punkter, der ønskes opfølgning på: Der ønskes sparring på seksuel sundhed. Der blev givet sparring herpå under afsnittet Seksuel sundhed. 4.2 Sammenfatning/primære opfølgningspunkter Den pædagogiske linje i er sprog. Dette afspejler sig i det pædagogiske læringsmiljø. I den daglige pædagogiske praksis er der fokus på samarbejde, forældreinddragelse, overgange, børneinddragelse, sundhed, inklusion, relationer samt børnenes trivsel, sprog og motorik. Der benyttes pædagogiske metoder og modeller som SMTTE, GLK, pædagogisk analyse, handleplaner, sprogvurderinger, motorikvurderinger og dialogprofiler med en bevidsthed om, at metoderne og modellerne ikke kan stå alene. Den pædagogiske praksis er data- og forskningsinformeret og der arbejdes i professionelle læringsfællesskaber. Det opleves, at læringsmiljøet er under forandring pga. ny ledelseskonstellation i børnehaven. Opfølgningspunkter: - Udarbejdelse af dialogprofiler (på vej mod 4 år og på vej mod skole). - Den ledelsesmæssige balancering mellem to lovgivninger og to stabe i forvaltningen. - Bevarelse af høj kvalitet i den pædagogiske praksis. - Forældresamarbejdet. - Implementering af ny viden fra diplommodulet i Leg, kreativitet og læring. 32

33 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1