BILLUND KOMMUNE HEJNSVIG BØRNEHAVE ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Transkript

1 BILLUND KOMMUNE HEJNSVIG BØRNEHAVE ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ORDINÆRT TILSYN I HEJNSVIG BØRNEHAVE Tilsyn med kommunale dagtilbud i Billund Kommune 3 2 RAMMEBETINGELSER Børnegruppen Skoleudsættelser Medarbejdere og ledere Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Forældreinddragelse Overgange Lokale spørgsmål 15 3 EVALUERING AF RESULTATER Trivsel Inklusion og relationer Sprogvurdering Motorikvurdering 25 4 ORDINÆRT TILSYN I HEJNSVIG BØRNEHAVE Sammenfatning/primære opfølgningspunkter 27 2

3 1 ORDINÆRT TILSYN I HEJNSVIG BØRNEHAVE 1.1 Tilsyn med kommunale dagtilbud i Billund Kommune Deltagere fra dagtilbuddet: Annette Hald Navn på tilsynsførende: Karina Krogh Kristensen Dato for tilsyn: 19. juni 2018 Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Dagtilbudslovens 5 angiver at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af dagtilbuddene og den måde hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer der er fastsat efter 3 efterleves. Tilsyn skal tilse og sikre at kommunens tilbud herunder det daglige pædagogiske arbejde praktiseres i overensstemmelse, med dagtilbudsloven og de kommunale politikker og retningslinjer, samt at den ydelse dagtilbuddene leverer til forældre og børn, er i overensstemmelse med serviceniveauet i kommunen. Desuden skal tilsyn afdække dagtilbuddenes muligheder for at skabe et godt børneliv, hvor børn trives, lærer og udvikler sig. Kommunens beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Politisk tilsyn: Der føres mindst et tilsyn pr. valgperiode (4. år). Derudover holdes der en gang årligt dialogmøde med ledelse og bestyrelsesformænd fra både dagtilbud og skole i distriktet. Der afholdes desuden temamøder med leder og forældrebestyrelse en gang årligt samt besøg tilrettelagt ud fra aktuelle behov og udfordringer lokalt. Indhold Præsentation af institutionens fysiske rammer, pædagogiske profil, særlige udfordringer og gode erfaringer. Drøftelse af udfordringer og muligheder i lokalmiljøet. Ny viden og drøftelse af aktuelle faglige emner. Drøftelse af aktuelle emner og udfordringer lokalt. Godkendelse af pædagogiske læreplaner ved ordinære politiske møder. Godkendelse af kvalitetsrapporter ved ordinære politiske møder. Pædagogisk tilsyn: Pædagogisk tilsyn føres som anmeldt tilsyn, som uanmeldt tilsyn og som individuelle situationsbestemte/behovsbestemte tilsyn. Deltagere ved pædagogisk tilsyn er ledelser og tilsynsførende konsulent. Tilsynet afsluttes med en rapport. Der vil blive ført pædagogisk tilsyn én gang om året. Derudover udarbejdes der en årlig statusrapport for dagtilbudsområdet. I særlige tilfælde og efter behov deltager kommunen i personale-, bestyrelses- og forældremøder. Kommunens beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Det aktuelle tilsyn er et årligt anmeldt tilsyn. Tilsynet vil omhandle følgende temaer: Børnegruppen Medarbejdere og leder Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Forældreinddragelse Farvel og Goddag (Overgange) Trivsel Inklusion og relationer Sprogvurdering Motorikvurdering Kreativitet (Kommunale spørgsmål) Integration (Kommunale spørgsmål) Derudover vil tilsynet sætte fokus på: Resultaterne fra kortlægningen T2 i Program for læringsledelse Samskabelse med forældre Arbejdet med børnenes labyrintsans og ordforråd Rammesætning af Hejnsvig Børnehaves tilsyn: Tilsynet er et årligt anmeldt tilsynsbesøg. Primære opfølgningspunkter fra Hejnsvig Børnehaves seneste tilsyn: Information og dokumentation af læreplanstemaerne: 3

4 Information om og dokumentation af læreplanstemaerne er ikke blevet en fast rutine i børnehaven endnu. Lederen har lavet løbende opdateringer på BørneIntra, der knytter læreplanstemaerne til de pædagogiske aktiviteter. Børnehaven arbejder med diverse temaer med afsæt i et årshjul. Temaerne kobles til læreplanstemaerne. Efter sommerferien 2018 vil der blive sat ekstra fokus på information om og dokumentation af læreplanstemaerne. Der vil fremover være minimum en ugentlig information om og dokumentation af arbejdet med læreplanstemaerne. Børnehaven vil gøre sig mere nysgerrig på dagplejens information og dokumentation og lade sig inspirere heraf. Børnehaven kan med fordel lade information og dokumentation blive en samskabende aktivitet med børnene. Status på børnehavens sygefravær: I 2017/18 har der været færre sygemeldinger end tidligere. Der er blevet sat fokus på, hvad der skaber arbejdsglæde gennem et igangværende kulturforbedringsforløb. Lederen afholder løbende trivselssamtaler med medarbejderne. Derudover er der to årlige personalearrangementer hvor styrkelse af samarbejdet og samvær er i fokus. Status på forældresamarbejdet og forældreinddragelse i arbejdet med bl.a. sprog og motorik: Forældrene inddrages løbende i sprogvurderings- og motorikvurderingsrresultaterne og bliver vejledt i hvordan de kan understøtte børnene i deres sproglige og motoriske udvikling. Der er løbende samarbejde med tale-høre konsulenterne, der ligeledes støtter medarbejderne og forældrene i at støtte børnene i deres sproglige udvikling. Der er blevet hængt et opslag op om hvordan, forældrene kan styrke børnenes motorik. På et forældremøde er der blevet sat fokus på samarbejde og kommunikation herunder forventningsafstemning med hjælp fra en ekstern konsulent. I forbindelse hermed er der blevet arbejdet med opstarten af nye børn herunder udarbejdet en fælles ramme for forventningsafstemning med forældrene. Derudover er børnehavens kommunikationsplan blevet revideret. Bestyrelsen har desuden gjort sig nysgerrig på forældrenes oplevelse af børnehaven på en forældrekaffedag. Dette arrangement vil blive gentaget til efteråret Antallet af forældresamataler er blevet udvidet med en, således at der nu afholdes forældresamataler tre gange i løbet af barnets børnehavetid. Endelig er der sat fokus på den daglige overlevering herunder, at medarbejderne skal omkring alle forældre i løbet af en uge. Der er desuden blevet sat fokus på fortælling af de "gode" historier. 4

5 2 RAMMEBETINGELSER 2.1 Børnegruppen I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: Børnehaven kan rumme op til 65 børn i årligt gennemsnit, men får i 2017 kun et forventet gennemsnitligt børnetal på ca. 51 børn. Børnene kommer fra Hejnsvig og fra et større opland omkring. Børnegruppen kan generelt beskrives som bestående af velfungerende børn fra velfungerende familier. Der er generelt få børn i massive problemstillinger. Der er enkelte tosprogede børn i børnehaven og derudover en ret stor andel af børn med sproglige udfordringer af forskellig karakter. Børnene er fordelt på tre aldersblandede grupper, kaldet Dråber, Spirer og Gnister, med hver årige børn. De 5-6-årige, der medio august skal begynde i børnehaveklasse, overflyttes som i resten af kommunen til Mini-SFO i skolen hvert år d. 1. april. Det pædagogiske personale forventes fra august 2017 at bestå af 6 pædagoger; 1 pædagogmedhjælper; 1 lønnet studerende samt 1 leder (8 kvinder og 1 mand, i alderen 24 til 58 år). Derudover er der 1 kombinationsstilling for køkkenassistent og rengøringsassistent. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold: Også i 2018 er der afsat budget efter et forventet gennemsnitligt børnetal på ca. 51 børn. Personalesammensætningen var i sidste halvdel af 2017 og frem til som beskrevet ovenfor. Fra juni 2018 og frem til dec er der ikke en lønnet studerende. Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Ja Er dagtilbuddet aldersopdelt? Ja Er børnegruppen opdelt på andre måder? Ja Beskriv hvordan børnegruppen er opdelt: Børnene er opdelt i 3 aldersblandede grupper, hvor børnene har base til de fleste måltider og en stor del af de planlagte aktiviteter. Derudover arbejdes der i hold på tværs af grupper; inddelt på forskellig vis. Der er årgangsopdelte aktiviteter; primært med gruppen af kommende skolebørn ("Stjernerne"), sekundært med grupper for 3-årige og 4-årige. Til visse aktiviteter er børnene opdelt i kønsopdelte grupper. Børne grupperne bytter sammen med deres primærvoksne basisrum 1 gang årligt til d. 1. april, når de ældste rykker videre til før-sfo. Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: Vi fortsætter med de aldersblandede grupper, som vi indførte i sept. 16. Målet var primært at give børn og personale en større mulighed for at opbygge tætte og langvarige relationer gennem hele børnehaveforløbet samt forhindre de relations- og videnstab, som de interne overgange tidligere i visse tilfælde kunne medføre. Vi finder stadig, at børnene i de aldersblandede grupper har gode muligheder for at danne relationer på tværs af alder; at der er gensidig inspiration mellem yngre og ældre kammerater, og at børnenes egen læring kan forstærkes ved at hjælpe yngre kammerater. Vi skal fortsat være opmærksomme på modtagelse af nye 3-årige, da det er en større "verden" de nye nu skal forholde sig til mod den tidligere modtagegruppe kun for de 3-årige. 5

6 I forbindelse med modtagelse af nye 3 årige børn er der fokus på at skabe en tilknytning til de voksne, integrere børnene i børnegruppen, støtte børnenes venskaber samt forventningsafstemning med forældrene. Der er desuden ugentlige årgangsaktiviteter. Dagplejen er jævnlig på besøg således, at børnene kender de fysiske rammer før opstart. Derudover tilbydes forældrene, at de kan komme på besøg med deres barn. Der er opmærksomhed på at alle alders- og udviklingstrin tilgodeses og styrkes i den daglige pædagogiske praksis gennem opmærksomhed på børnenes zone for nærmeste udvikling. Aktiviteter tilrettelægges således, at der er forskellige mulige niveauer. 6

7 2.2 Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 1 Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? 4,0 Uddyb eventuelt dit svar: Ideelt set bør alle børn følge deres årgang ind i skolen, hvilket vi som dagtilbud sammen med forældre bør stile efter. Der kan dog være særlige forhold, som familien i samarbejde med skolen og børnehaven har vurderet som så væsentlige, at udsat skolegang anses som den bedste løsning. Dette er tilfældet med årets skoleudsættelse. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis, som ovenstående vurderinger giver anledning til: Forældre inddrages generelt tidligt i et ekstra samarbejde, hvis der er forhold forud for skoleindskrivning, hvor særlig indsats vurderes nødvendigt. Ofte suppleres dette samarbejde med data fra sprogvurdering og dialogprofil samt naturligvis erfaringerne fra hverdagssituationerne. I forbindelse med overgangen mellem dagtilbud og skole udarbejdes der i efteråret dialogprofilen På vej mod skole på alle børn. På baggrund heraf bliver der i fællesskab med forældrene sat fokus på de enkelte børns udviklingspunkter forud for skolestart. Skoleudsættelser sker i et tæt samarbejde mellem skolen, forældrene, dagtilbuddet og PPS ved behov. I forbindelse med en skoleudsættelse udarbejdes der en handleplan. Forældrene inddrages heri. 7

8 2.3 Medarbejdere og ledere Medarbejdergruppen Pædagogiske uddannelse Antal medarbejdere Ingen pædagogfaglig uddannelse 1 Pædagogisk grunduddannelse (PGU) Pædagogisk assisten (PAU) Seminarieuddannet pædagog 5 Videregående pædagogisk uddannelse Videregående leder og/eller anden akademisk uddannelse 2 Pædagogstuderende 1 Pædagogisk assistent elev Anden relevant uddannelse Der er desuden en kombinationsstilling for køkkenassistent og rengøringsassistent. Billund Kommunes ressourcemodel angiver en fordeling på minimum 7 pædagoger. I Hejnsvig Børnehave er der 89% pædagoger og 11% medhjælpere. Hejnsvig Børnehave opfylder således fordelingen. Ressourceperson Antal medarbejdere Alkohol nøglepersoner Nøglepersoner for psykisk syge 2-sprogsansvarlige Sprogansvarlig (kontere kursus i Sprogpakken) 2 Nøglepersoner for fysisk og psykisk overgreb Andre relevante ressourcepersoner 3 De tre andre relevante ressourcepersoner er en mediepædagog, en teamkoordinator og en forandringsagent/teamkoordinator. To medarbejdere har desuden være på kursus i forhold til misbrugshåndtering. Ressourcepersonerne går "foran", fungerer som sparringspartnere samt igangsætter og faciliterer relevante tiltag. Der er fortsat et ønske om et fornyet fokus på medier i børnehaven således, at børnene i højere grad bliver "medproducenter" frem for "forbrugere". Uddannelsesniveau i ledergruppen Antal Lederuddannelse på diplomniveau 2 Lederuddannelse på masterniveau Anden lederuddannelse 8

9 Der en leder og en souschef i Hejnsvig Børnehave. Begge har en lederuddannelse på diplomniveau. Souschefen har i mellemtiden fratrådt sin stilling. Er fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede passende? Ja Medarbejderudvikling Beskriv kort de kurser og uddannelsesforløb, der er blevet afholdt midler til i det forløbne år: Program for læringsledelse (Læringskaravane, kompetencepakke) Fri for mobberi Førstehjælp Individuel supervison Har dagtilbuddet fået værdi af de kurser og uddannelser, som der er afholdt midler til i det forløbne år? 4,0 Program for læringsledelses kompetenceløft medvirker til faglige drøftelser, mulighed for fælles indsatser og et fokus på læringsmiljøet. Der er glæde ved at blive kompetenceløftet som team og medarbejderne ser en værdi i at koble teori og praksis. Medarbejderne øver sig løbende herpå. Gennem kulturforbedringsforløbet er der blevet sat fokus på feedbackkulturen i børnehaven. I kortlægningen T2 fra Program for læringsledelse ses der en stor stigning i medarbejdernes oplevelse af deres kompetencer Medarbejdertrivsel Er antallet af opsigelser acceptabelt? 3,0 Uddyb eventuelt dit svar: I sidste halvdel af 2017 blev der stabilitet efter de forudgående opsigelser, således at der fra august 2017 og frem til juni 2018 kun har været den på forhånd kendte udskiftning i form af lønnede studerende. 9

10 Er niveauet af sygefravær acceptabelt? 2,0 Uddyb eventuelt dit svar: Der har i skoleåret i perioder været langtidsfravær, hvilket har gjort det samlede sygefravær højere end forventet og ønsket. Sygefraværet med et deraf følgende nødvendigt vikarforbrug påvirker det resterende personale og den pædagogiske praksis - og udfordrer fortsat økonomien Samarbejde Beskriv kort samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne i dagtilbuddet Vi er en relativ lille personalegruppe på 9-10 ansatte, der arbejder tæt sammen i det daglige. Der er en høj grad af kollegaomsorg personalet imellem. Det generelle samarbejde er præget af åbenhed og tillid; positive forventninger og vilje til at hjælpe hinanden. Der er personalemøder ca. 1 gang månedlig, hvoraf det mindst 4 gange årligt er med MED-status. Der er teammøder hver 3. uge. TRIO- og andre udvalgsmøder i et fast mødebånd hver 3. uge. Der afholdes MUS i ulige år og TUS i lige år. Er samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne velfungerende? 4,0 Er det interne samarbejde i medarbejdergruppen velfungerende? 4,0 Er planlægningen af praktiske aktiviteter, bemanding, normering med videre velfungerende? 3,0 Uddyb eventuelt dit svar: Planlægningen har desværre igen i det forløbne skoleår i perioder været udfordret af sygefravær blandt det faste personale. Ovenstående vurdering fremgår ligeledes af kortlægningen T2 fra Program for læringsledelse. I forbindelse med tidligere nævnte kulturforbedringsforløb vil der bl.a. blive sat fokus på ovenstående. Der kan med fordel fortsat være fokus på den upåagtede faglighed og værdien af rutinesituationer i forhold til at agere i sygefraværet. 10

11 2.3.5 Ledelsen Er det interne samarbejde i dagtilbuddets ledelsesteam velfungerende? 3,0 Har du personer i dit professionelle netværk, som du kan sparre med omkring svære situationer... 5,0 Føler du dig tilpas i rollen som leder? 4,0 Oplever du som leder et konstruktivt samarbejde med forvaltningen? 5,0 Uddyb eventuelt dit svar: Det interne samarbejde i ledelsesteamet har været udfordret af, at det både er relativt nyt og af, at der har været lange perioder med fravær ind i teamet. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Det er vigtigt, at der kommer mere stabilitet i ledelsesteamet. Lederen giver udtryk for, at det er berigende at være en del af det formaliserede netværk med de andre dagtilbudsledere. Ovenstående vurdering stemmer overens med Program for læringsledelses kortlægning af ledelsen i Billund Kommune. 11

12 2.4 Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Arbejder I struktureret med medarbejderinddragelse i ledelsen af dagtilbuddet? 4,0 Inddrages kommunens personalepolitik i ledelsen af dagtilbuddet? 3,0 Afholdes der timer til tillidsrepræsentantarbejde i dagtilbuddet? 4,0 Afholdes der timer til arbejdsmiljørepræsentantarbjede i dagtilbuddet? 4,0 Afholdes der medarbejderudviklingssamtaler (MUS) hvert år? 4,0 Uddyb eventuelt dit svar: Vi er fortsat en relativ lille personalegruppe, så en del beslutninger træffes efter drøftelse i den samlede personalegruppe; oftest på personalemøderne. Der har i det forløbne skoleåre været afholdt jævnlige TRIO-møder, som har været brugt til information og drøftelser og i nogen grad også til beslutninger. Der holdes personalemøder med MED-status ca hvert kvartal. Der tilbydes hen over forår og sommer 2018 trivselssamtaler med alle medarbejdere. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: TRIO-møderne skal klart fortsætte også i næste skoleår (i mødebånd med rul sammen med andre møder m. teamkoordinatorer og forandringsagent) Kommunens personalepolitik inddrages i dagligdagen, der hvor det er relevant. 12

13 2.5 Forældreinddragelse Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? 4,0 Uddyb eventuelt dit svar: Generelt opleves et godt forældresamarbejde omkring børns trivsel og udvikling. Forældre har dog fortsat været kede af sygefravær blandt det faste personale og deraf følgende vikarer. T2. viste desværre en stor tilbagegang i den generelle forældretilfredshed med børnehaven. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Der er igangsat et forbedringsforløb, hvor ét af de tre mål er at forbedre forældetilfredsheden. Der er i samarbejde med forældrebestyrelsen revideret kommunikationsstrategi og forældrebestyrelsen hartaget initiativ til temaaften for personale og forældre om kommunikation og samarbejde. Der er et stort fokus på modtagelse af nye børn og forældre, herunder også gensidig forventningsafklaring ved opstart. Der arbejdes løbende på at skabe mest mulig stabilitet og kontinuitet i personalesammensætningen omkring børnegrupperne. Rammen for forældresamtaler følges fortsat, således hvert barn tilbydes 3 samtaler i løbet af deres børnehavetid. I kortlægningen T2 fra Program for læringsledelse ses der, at personalet har et ressourcesyn på forældresamarbejdet. Børnehaven samskaber løbende med forældrene. Der er bl.a. blevet iværksat et garderobeprojekt sammen med forældrene, hvor fokus var på at skabe mere systematik og større brug af grovgarderoben. Der er en oplevelse af, at projektet har forbedret forholdene og garderobens muligheder. Derudover er der sammen med forældrene blevet arbejdet med værdien Respekt. I forbindelse med kortlægningen T2 interviewede børnehaven en række forældre for at gøre sig nysgerrig på, hvordan de kunne højne svarprocenten blandt forældrene. Endelig påbegynder børnehaven at lave en "forældrebank", der indeholder ideer til hvad forældrene kan bidrage med i dagligdagen og i arbejdet med det åbne dagtilbud samt mulighed for at byde ind med ideer. Der vil blive sat fokus på forældresamarbejdet i forbindelse med kulturforbedringsforløbet. Der udkommer en Det ved vi om bog og en tilhørende kompetencepakke omkring forældresamarbejde i foråret 2019 som børnehaven med fordel kan orientere sig i. 13

14 2.6 Overgange I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Dagtilbudslovens 1 Stk. 4 beskriver, at der skal skabes sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og overgangene mellem tilbuddene skal gøres sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 Stk. 5 beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt at give børnene gode betingelser for skift mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, således at ethvert barn ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen. Som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en overordnet rammebeskrivelse for overgangene i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. Den overordnede ramme er omsat til lokale aktivitets- og handleplaner i de enkelte distrikter Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold ok I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Samarbejdet mellem dagplejen og børnehaven: Dagplejen besøger børnehaven i mindre grupper en gang månedligt. Dette foregår i en på forhånd fastlagt turnusordning. Dagplejen bliver hvert år inviteret til fælles sommerferieafslutning i børnehaven. Der afholdes et årligt møde, hvor dagplejerne/dagplejepædagogen og pædagoger/leder fra børnehaven evaluerer samarbejdet i det forløbne år og drøfter det fremtidige samarbejde. Dialogprofiler anvendes i den generelle overgang og efter behov afholdes overleveringssamtaler. Samarbejdet mellem børnehaven og skolen: Gensidige besøg og samarbejdsaftaler i ferieperioder. Gensidig deltagelse i relevante arrangementer. Et årligt forældremøde, hvor forældre orienteres om skolestart. Skabelon for samarbejdet mellem børnehaven og SFO ift de ældste børns overgang til skole (besøgsaftaler m hyppighed, sted og indhold; div. fælles aktiviteter og traditioner m.m.). Aktiviteter specielt for de kommende skolebørn. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold Efter ophævelse af samdrift mellem skole og børnehave pr 1. august 2017 er der ikke faste aftaler for feriesamarbejde med SFO, men et evt. relevant samarbejde aftales fra gang til gang afhængigt af børnetallet. I samarbejdet mellem børnehaven og skolen er der desuden overleveringssamtaler ved behov. Medarbejdere fra børnehaven følger desuden med over i skolen om formiddagen i forbindelse med opstart i SFO. De er ca. med i 2 måneder. 14

15 Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? 5,0 Uddyb eventuelt dit svar: Det gode samarbejde mellem dagpleje og børnehave samt mellem børnehave og skole i form af div. samarbejdsaktiviteter og traditioner skal naturligvis fortsættes. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Vores fysiske sammenbyggede rammer gør at vi har meget gode betingelser for samarbejde om overgange. Vi benytter stadig SFO ens lokaler til aktiviteter for de kommende skolebørn, således de fysiske rammer er særdeles velkendte ved reel overgang til skole 1. april. Der følger i 2018 kendt personale med i de første 2 mdr. fra april, hvilket er mindre end i 2017 men det vurderes stadig som betydningsfuldt. Samarbejdsaftalerne med dagplejen er netop blevet evalueret for skoleåret og fortsætter på dette positive grundlag med få justeringer i det kommende skoleår. Dialogprofilerne er et brugbart redskab i overgangsarbejdet. 2.7 Lokale spørgsmål KREATIVITET: Hvordan er ledelsen aktiv i forhold til indretningen af læringsmiljøet så det understøtter kreative læreprocesser? Det fysiske læringsmiljø har været drøftet på personalemøder og i e-læringsgruppen. Ledelsen har derudover både direkte og indirekte været med til at ændre på den fysiske indretning i nogle af lokalerne. Ledelse har opfordret medarbejdere til at afprøve nye indretningsløsninger. Derudover er der fokus på værdien af processer samt at skabe et eksperimenterende læringsmiljø omkring børnene. KREATIVITET: Hvordan bliver medarbejderne kompetenceløftet fagligt i forhold at arbejde undersøgende og eksperimenterende? Der har været 3 kompetenceklip for alle faste pædagogiske medarbejdere i forbindelse med Billund Builds Nature. Tovholder på Billund Builds har fortalt om studieturen til Boston og har brugt det kreative hjørne med børn. Vi ser frem til diplomuddannelsen i leg, læring og kreativitet. 15

16 Det ved vi om Børns leg og eksperimenterende virksomhed og den tilhørende kompetencepakke kan med fordel benyttes som et supplement til kompetenceløft af medarbejderne. KREATIVITET: Hvordan inddrages børnenes perspektiver i det daglige pædagogiske arbejde? Personalet tager ofte udgangspunkt i børnenes idéer, så der opstår små spontane aktiviteter / læringssituationer. Erfaringerne fra Billund Builds med høj grad af børneinddragelse bringes ind i planlægningen ved at børn fx spørges mere og er med til at bestemme mere. KREATIVITET: Hvordan inddrages forældrene i at understøtte kreative læreprocesser? Forældre er fx informeret om, at der ikke nødvendigvis frembringes produkter, men at der er stort fokus på de legende / kreative processer. Forældre har været inddraget ift at medbringe div. genbrugsmaterialer til bestemte afgrænsede forløb/aktiviteter. INTEGRATION: Hvor langt er I med udarbejdelse af jeres handleplan for integrationsstrategien? og hvordan vil I konkret arbejde med tematikkerne i integrationsstrategien? Der er udarbejdet handleplan. Vi har fx fulgt den ift at sikre tolk ved modtagelse og opfølgningssamtale. Dagtilbudslederne har i fællesskab udarbejdet en handleplan for integrationsstrategien. Handleplanens elementer er skrevet ind i børnehavens ramme for modtagelse af nye børn. 16

17 3 EVALUERING AF RESULTATER 3.1 Trivsel Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med børnenes trivsel Vi har et stort fokus på børnenes trivsel og udvikling. Børnene er fordelt på tre grupper, hvor der som minimum er to faste pædagoger. Børnene har en primærvoksen, men personalet samarbejder i stor udstrækning omkring børnene. Der er et stort fokus på at skabe og vedligeholde gode voksen-barn-relationer. Ligeledes er der stort fokus på at sikre gode relationer børnene imellem. Antal børn, der med udgangspunkt i en dialogprofil er vurderet i forhold til trivsel indenfor det sidste år: Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Børn 9-14 måneder Børn på vej mod to år Børn på vej mod børnehave Børn på vej mod fire år Børn på vej mod skole Total Er antallet af børn, som er vurderet i forhold til trivsel, tilfredsstillende? 5,0 Uddyb eventuelt din vurdering: Vi udarbejder dialogprofil på alle 3-årige børn "på vej mod 4 år" og på alle 5-rige børn "på vej mod skole" Børnehaven vil gøre sig nysgerrig på, hvorfor der er vurderinger på børn På vej mod børnehave. Forældrenes vurdering af deres børns trivsel i dagtilbuddet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: 17

18 Hvor godt vil du sige dit barn trives sådan alt i alt? Er barnet generelt glad for at være i dagtilbuddet? Er barnet tryg ved de voksne på stuen/den gruppe barnet tilhører? 4,0 3,8 3,8 3,8 3,8 3,7 3,8 3,8 3, Antal svar Er forældrenes løbende tilkendegivelser af deres børns trivsel tilfredsstillende? 5, resultaterne kan forandre sig. Forældrenes vurdering af børnenes trivsel stemmer overens med børnenes egen vurdering af deres trivsel i kortlægningen T2 fra Program for læringsledelse. Begrund eventuelt din vurdering af forældrenes tilbagemeldinger vedrørende trivsel: Selv om datamateriale for 2018 stadig er lille (8), så er der udviklingen enten gået frem eller er på samme niveau som Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Der er i 2018 et stort fokus på at forbedre læringsmiljøet og forældretilfredsheden, hvilket også gerne skulle afspejle sig i børnenes trivsel.i 18

19 3.2 Inklusion og relationer Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med inklusion: Som beskrevet i den pædagogiske læreplan er det vigtigt for alle børn at væren del af fællesskaber; både det store fællesskab i de tre børnegrupper og i mindre fællesskaber omkring lege og aktiviteter. Vi forsøger at tilrettelægge hverdagsrutiner og pædagogiske aktiviteter så alle børn har mulighed for at deltage, enten i større eller mindre børnefællesskaber. Børnene får efter behov guidning i social og personlig kompetence i forhold til at indgå i og begå sig i børnefællesskaberne. Der udarbejdes desuden løbende relationsskemaer for at få indsigt i og sikre, at alle børn har en god relation til mindst én voksen. Derudover arbejdes der med Fri for mobberi. I forbindelse med Program for læringsledelse bliver der i øjeblikket arbejdet med social kompetence. Er børnenes løbende tilkendegivelser af at have gode venner tilfredsstillende? 5,0 Ovenstående vurdering stemmer overens med børnenes vurdering af barn-barn relationen i kortlægningen T2 fra Program for læringsledelse. Pædagogernes angivelse af barn - voksen relationen angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det seneste år: Antal svar Er der en god relation mellem børn og voksne? ,3 3,7 3,

20 Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af barn - voksenrelationerne i dagtilbudd... 4, resultaterne kan forandre sig. Pædagogernes vurdering af barn-voksen relationen stemmer overens med børnenes vurdering heraf i kortlægningen T2 fra Program for læringsledelse. I forbindelse med Program for læringsledelse vil der fortsat blive sat fokus på barn-voksen relationen herunder forskelle i drengenes og pigernes oplevelse heraf. Begrund eventuelt dine vurderinger: Der har været et øget fokus på vigtigheden af barn-voksen-relationerne, hvilket stemmer godt med den positive udvikling i data. Er inklussionen af børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? 3,0 Begrund eventuelt din vurdering: Generelt opleves stadig en positiv udvikling ift at tilrettelægge en inkluderende pædagogisk praksis. Dog har vi stadig få børn i massive problemstillinger, som det kan være udfordrende at få inkluderet tilfredsstillende i børnefællesskaberne. Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre soci... 3,0 Begrund eventuelt din vurdering: Der har været en stor tværfaglig indsats, som har forbedret inklusionen væsentligt, men der er fortsat betydelige udfordringer vedr. få børn i massive problemstillinger. Beskriv eventuelle overvejelser vedr. handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: 20

21 Der er fortsat behov for stor tværfaglig indsats sideløbende med justeringer af daglig pædagogisk praksis. Der udarbejdes handleplaner på de børn, der har særlige behov. Forældrene inddrages heri. Der er desuden et godt samarbejde med Billund Kommunes integrationspædagog og integrationsmedarbejdere. Der samarbejdes løbende med PPS. 3.3 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog Alle 3- og 5-årige børn sprogvurderes, resultaterne anvendes til handleplaner for personalet og forældre, således at forældre inddrages ift samstemte indsatser. Talepædagogen inddrages ved børn, hvor vurderingsresultatet ligger i gruppen med "særlig indsats". Talepædagogen anvendes som resurseperson til sparring for personalet og til vejledning til forældre. Når det er muligt, arbejdes der i ugentligt en sproggruppe med udvalgte børn. Hverdagssituationer udnyttes til sprogstimulering. Der arbejdes løbende med sprog herunder ordforråd gennem sprogudvidende dialoger, dialogisk læsning, skriftssproget mv. Der er et ønske om at øge indsatsen omkring dialogisk læsning. Børnehaven kan med fordel orientere sig i Det ved om sprogstimulering i dagtilbud og den tilhørende kompetencepakke. Antal sprogvurderede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart: årige Inden skolestart Total Er antallet af sprogvurderede børn i de to aldersgrupper 3-årige og børn inden skolestart tilfredsstillende? 5,0 Begrund eventuelt din vurdering: Alle 3- og 5-årige børn sprogvurderes. 21

22 Børnehaven oplever en stor gevinst ved at lave sprogvurderinger på alle 3 årige børn og alle børn på vej mod skole, idet de giver en faglig indsigt i, hvad de skal sætte fokus på i arbejdet med børnenes sproglige udvikling. Derudover sikres der, at alle børn med sproglige udfordringer "opdages". Det er et godt fagligt redskab i det daglige pædagogiske arbejde og i dialogen med forældrene. De giver desuden indsigt i om de sproglige indsatser har en effekt. Det er ikke muligt at se resultater for 2018, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 er overgået til ministeriets nye sprogvurdering. Resultaterne for 2018 vil være tilgængelig ved næste års tilsyn. Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart, som er sprogvurderet i løbet af det sidste år: årige Inden skolestart Total Hvor mange tosprogede børn er der i dagtilbuddet? 2 Er antallet af tosprogede børn mellem 3 og 5 år, som er sprogvurderet tilfredsstillende? 10 Begrund eventuelt din vurdering: Specialpædagogerne fra PPS har benyttet anden materiale til sprogvurdering. Det er ikke muligt at se resultater for 2018, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 er overgået til ministeriets nye sprogvurdering. Resultaterne for 2018 vil være tilgængelig ved næste års tilsyn. PPS sprogvurderer alle 3 årige tosprogede børn. PPS sprogvurderer desuden de børn, der har været i et sprogforløb inden skolestart. Til sprogvurderingerne benyttes Hjernen&Hjertets sprogvurderingsmateriale. Sprogvurderingsresultatet for 3-årige børn i dagtilbuddet: 22

23 Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? 3,0 Begrund eventuelt din vurdering: Antallet af sprogvurderede 3-årige i hele 2017 var i alt kun på 10 børn, så procentsatsen bliver forholdsvis høj, når henholdsvis 2 og 1 barn er i kategorien særlig indsats og fokuseret indsats. Der er stadig en del børn i vores område, som har forskellige sproglige udfordringer, så der skal fortsat være stor opmærksomhed på at sprogstimulere mest muligt i hverdagssituationerne samt ikke mindst at inddrage forældre så tidligt som muligt. Det er ikke muligt at se resultater for 2018, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 er overgået til ministeriets nye sprogvurdering. Resultaterne for 2018 vil være tilgængelig ved næste års tilsyn. Indsatstyperne fordeler sig ikke inden for normfordelingen i Dette kan forklares ved, at der er en koncentration af børn med behov for en særlig indsats. Der udarbejdes handleplaner på børn med behov for en særlig og fokuseret indsats. Forældrene inddrages heri. Sprogvurderingsresultat for børn inden skolestart i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret 23

24 Er resultatet tilfredsstillende? 4,0 Begrund eventuelt din vurdering: Det samlede resultat for hele 2017 viste, at kun 1 barn havde brug for fokuseret indsats, mens resten var indenfor det generelle område. Det er ikke muligt at se resultater for 2018, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 er overgået til ministeriets nye sprogvurdering. Resultaterne for 2018 vil være tilgængelig ved næste års tilsyn. Indsatstyperne fordeler sig inden for normfordelingen i Det kan tyde på, at børnehavens sproglige indsatser har en positiv effekt på børnenes sproglige udvikling. Det er dog ikke muligt at se, hvordan børnene placerede sig i forhold til normfordelingen, da de var 3 år i 2015 og dermed lave en endelig konklusion. Der udarbejdes handleplaner på børn med behov for en særlig og fokuseret indsats. Forældrene inddrages heri. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Vi skal fortsat være meget opmærksomme på både den generelle og den specifikke sprogstimulering. 24

25 3.4 Motorikvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes motorik Alle 4-årige børn motorikvurderes. Vi har fantastiske gode fysiske rammer i form af multirummet og adgang til idrætshal 3x 1 time ugentligt. Desuden har vi en stor, varieret og kuperet legeplads, som anvendes dagligt. De fysiske rammer anvendes til leg og selvvalgte aktiviteter, og personalet tilrettelægger derudover særlige motoriske aktiviteter. I 2017 har fokus været rettet mod at styrke labyrintsansen og at øve kaste/gribe. Forældrene inddrages i motorikvurderingsresultaterne herunder i hvordan de kan styrke børnene i deres motoriske udvikling. Der er, som tidligere nævnt, desuden blevet hængt et opslag op om hvordan forældrene kan styrke børnenes motorik. Endelig opfordrer børnehaven forældre til børn med behov for at blive styrket motorisk at gå til gymnastik i hallen. Antallet af motorikvurderede børn i dagtilbuddet fordelt på alder: mdr På vej mod 2 år På vej mod børnehave På vej mod 4 år På vej mod skole Total Er antallet af motorikvurderet børn tilfredsstillende? 5,0 Begrund eventuelt din vurdering: Tallet viser ikke et retvisende billede, da alle 4-årige børn motorikvurderes. (Der er kommet nyt system, måske forklarer det at der står 0 for 2017 og 2018?) Det er ikke muligt at se antal motorikvurderinger for 2016 og 2017, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 er overgået til en ny motorikvurdering. Den nye og den gamle motorikvurdering kan ikke sammenlignes. Tallene for 2016 og 2017 kan ses i den forrige 25

26 tilsynsrapport. Det er ikke muligt at se resultaterne for 2018, idet der er vurderet under 5 børn. Billund Kommunes fysioterapeut anbefaler, at hvis et barn scorer under 2,5 i det samlede gennemsnit i forhold til grovmotorik, finmotorik, muskel-ledsansen, labyrintsansen og følesansen bør det give anledning til at kigge nærmere på hvilke delelementer, der ligger til grund for den lave score og derefter arbejde med disse med afsæt i en handleplan. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Vi fortsætter i med at have særlig fokus på labyrintsansen og på at kaste/gribe. Mod forventning fik vi 2017 ikke etableret udendørs "snurrekopper", men det forventes her i 2018, når anden renovering af legepladsen er færdig. 26

27 4 ORDINÆRT TILSYN I HEJNSVIG BØRNEHAVE 4.1 Sammenfatning/primære opfølgningspunkter Den pædagogiske profil i Hejnsvig Børnehave er de seks læreplanstemaer. Dette afspejler sig i den daglige pædagogiske praksis og i indretningen. I det daglige pædagogiske arbejde er der stor fokus på samarbejde, forældreinddragelse, overgange, inklusion, relationer samt børnenes trivsel, sprog og motorik. Der benyttes pædagogiske metoder og modeller som SMTTE, GLK, LP modellen, pædagogisk analyse, handleplaner, sprogvurderinger, motorikvurderinger og dialogprofiler med en bevidsthed om, at metoderne og modellerne ikke kan stå alene. Den pædagogiske praksis og kultur er data- og forskningsinformeret samt har fokus på at arbejde i professionelle læringsfællesskaber. Den pædagogiske praksis er faglig velbegrundet og udviklingsorienteret. I den daglige pædagogiske praksis arbejdes der løbende med afsæt i resultaterne fra kortlægningen i Program for læringsledelse, børneinddragelse og samskabelse med forældrene. Opfølgningspunkter: Samarbejdet med forældrene herunder information om og dokumentation af arbejdet med læreplanstemaerne. Fornyet fokus på medier herunder "børn som medproducenter". Øgelse af indsatsen omkring dialogisk læsning. 27

28 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1