Indledning 2 STATUS PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

Transkript

1 Status på uddannelsesområdet

2 Indledning Det Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling har som en del af sit kommissorium for perioden haft til opgave at udarbejde en Uddannelsesstrategi for til brug for Regionsrådets koordinering og som ramme for udmøntning af Regionsrådets udannelsesmidler, Uddannelsespuljen. Desuden var det en del af udvalgets kommissorium at arrangere en uddannelseskonference/topmøde for en bred kreds af interessenter med afsæt i strategien og gennemførte analyser på området. Dette statuspapir sammenfatter resultaterne og erfaringerne inden for uddannelsesområdet med særligt fokus på de opgaver, som har været omfattet af udvalgets kommissorium. Da Uddannelsesstrategi udgør omdrejningspunktet for aktiviteterne på uddannelsesområdet, formidler dette statuspapir resultater og erfaringer jf. strukturen i Uddannelsesstrategien. I perioden er der desuden afsluttet 9 projekter bevilget under Uddannelsespuljen 2009 og dermed i den foregående periode. Resultater og erfaringer fra disse projekter formidles dog i dette statuspapir, da alle Uddannelsespuljens projekter udgør en samlet indsats for at indfri målsætningen om, at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 50 % en videregående uddannelse 1. 1 Med regeringsgrundlaget af oktober 2011 er målsætningen for andelen med videregående uddannelse hævet til 60 % i 2020, heraf 25 % med en lang videregående uddannelse. I statuspapiret bibeholdes den daværende gældende målsætning om 50 % med videregående uddannelse i 2015, da det er denne målsætning, der har været gældende i udvalgets periode. 2 STATUS PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

3 1. Nordjyllands udgangspunkt på uddannelsesområdet 85,7 % af en nordjysk ungdomsårgang forventes at opnå en ungdomsuddannelse (Uni C) ifølge de nyeste profiltal 2. Andelen er en klar forbedring i forhold til 2008, hvor det var 83 %, der forventedes at få en ungdomsuddannelse. Udviklingen går således i den rigtige retning, og Nordjylland har placeret sig i toppen med disse tal. 48,3 % af de nordjyske unge forventes at opnå en videregående uddannelse. Det er en stigning i forhold til 2008, hvor tallet var 45,5 %. 2 Disse profiltal var de nyeste på tidspunktet for udarbejdelsen af denne status på uddannelsesområdet. Ministeriet for Børn og Undervisning har senere offentliggjort nye tal. Heraf fremgår, at 86,9 % af en nordjysk ungdomsårgang forventes at opnå en ungdomsuddannelse, mens 53,6 % forventes at opnå en videregående uddannelse. Udfordringer på uddannelsesområdet Nordjylland har en række udfordringer i forhold til uddannelsesområdet, som gensidigt forstærker hinanden. Fx findes det største frafald på erhvervsuddannelserne, hvor der samtidig er flere drenge end piger på uddannelserne. Frafaldsudfordringen forstærker altså dermed udfordringen med drengenes uddannelsesniveau. Regionens analyser viser, at halvdelen af de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse 10 år efter de forlod 9. klasse, er unge, som har været i gang med mindst en ungdomsuddannelse uden at have fuldført den. Regionens egne analyser viser også, at unge med uddannelsesfremmed baggrund i højere grad er repræsenteret i områder i Nordjylland, hvor der kan være længere vej til nærmeste uddannelse dermed forstærker yderområdeudfordringerne og uddannelseskulturen hinanden, da unge med uddannelsesfremmed baggrund ikke er nær så tilbøjelige til at gennemføre en uddannelse. Nordjylland er særligt udfordret i forhold til drengenes uddannelsesniveau Det er i højere grad pigerne, der forventes at få en ungdomsuddannelse - 88 % af pigerne mod 83,5 % af drengene. Der er også en stadig stigende tendens til, at det i højere grad er pigerne, der tager en gymnasial ungdomsuddannelse og dermed har større sandsynlighed for at tage en videregående uddannelse. Også for de videregående uddannelsers vedkommende er der meget stor forskel mellem kønnene. For pigernes vedkommende forventes 55,9 % at opnå en videregående uddannelse, mens det for drengenes vedkommende er 40,9 %. Dette kan skyldes, at drengene i langt højere grad end pigerne vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, og at kun 10 % læser videre efter en sådan. Nordjylland har en særlig udfordring på uddannelsesområdet i forhold til yderområderne Uddannelsernes tilgængelighed og socioøkonomiske faktorer spiller en stor rolle i de unges chancer for at opnå en uddannelse. Dette giver nogle helt særlige udfordringer i Nordjylland, hvor der netop er mange geografiske yderområder med lav uddannelsesfrekvens, og store kommunale forskelle i hvilken type af uddannelse, de unge primært søger imod. Helt nye analyser udarbejdet af regionen viser, at antallet af unge falder fra 2013, og at dette fald særligt rammer de nordlige og vestlige kommuner, som i forvejen har en lav uddannelsesfrekvens. Der er således også fremover en yderområdeudfordring i forhold til at nå 95 % målsætningen. STATUS PÅ UDDANNELSESOMRÅDET 3

4 2. Regionale udviklingsprojekter i regi af regionsrådet og vækstforum Indsatsen for at hæve uddannelses- og kompetenceniveauet finder sted både i regi af Regionsrådet og Vækstforum. Helt overordnet kan man sige, at Regionsrådet primært støtter udvikling i ungdomsuddannelserne, også i samarbejde med grundskolen og de videregående uddannelser, mens Vækstforum primært støtter efter- og videreuddannelse. Erhvervsrettet uddannelses-, efteruddannelses- og kompetenceudvikling for fx de kortuddannede og de ledige finder sted i regi af Vækstforum, hvor EU s Strukturfondsmidler (særligt Socialfondsmidlerne) og de regionale udviklingsmidler er finansieringskilder under Lov om Erhvervsfremme. Pr. dags dato har Vækstforum siden 2007 indstillet 35 projekter inden for efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling til en samlet støttesum på 204,2 mio. kr. For projekter under Vækstforum gælder en regel om krone-til-krone-finansiering fra projekternes side og en maksimal støtte på 50 % af projektets samlede udgiftsbudget. Der er således tale om, at der i Nordjylland har været iværksat projekter for mindst 408,4 mio. kr. til uddannelse, efteruddannelse og kompetenceudvikling. Samarbejde og Partnerskab En koordineret og massiv indsats for at hæve kompetenceniveauet hos kortuddannede i Nordjylland. Projektets aktiviteter er virksomhedsbesøg, AMU-kurser, FVU-forløb, individuelle kompetencevurderinger, 200 uddannelsesambassadører samt partnerskabsaftaler med virksomhederne. Samlet støttesum 16,5 mio. kr. Kreative og innovative læringsformer Projektet har fokus på at styrke de ufaglærte og kortuddannedes personlige kompetencer. Sammen med en række partnere vil PostDanmark gennemføre kompetenceudvikling for 250 ufaglærte og kortuddannede medarbejdere samt 25 ledere. Projektets formål er at give medarbejderne kompetencer til at håndtere forandringer i organisationerne. Projektet udvikler og afprøver nye læringsformer. 4 STATUS PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

5 For at imødegå udfordringerne på uddannelsesområdet er der i perioden er der med udgangspunkt i Uddannelsesstrategien igangsat 14 projekter under Uddannelsespuljen samt Praktikpladsjagten. Siden 2007 har der i alt været igangsat 55 projekter. De fordeler sig under de indsatsområder, som de på det tidspunkt gældende uddannelsesplaner og administrationsgrundlag har indeholdt. Disse har inkluderet tilgrundliggende analyser og kriterier for tildeling af støtte. Indsats- og fokusområder Antal projekter Afsluttede 2007 Frafald 22 (Fordelt bredt på Bedre vejledning alle fokusområder) Fleksible uddannelsesmiljøer Uddannelse i hele regionen Mere attraktive uddannelser Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner Forberedende Voksenundervisning Fastholdelse og frafaldsreduktion 8 Uddannelseskultur og mønsterbrydning 4 Kreativitet og innovation i uddannelserne Målrettet indsats over for særligt frafaldstruede på ungdomsuddannelserne Alle 4 er i gang Ny skriftlighed i ungdomsuddannelserne 1 Anvendelsesorientering i praksis 1 Indsats over for gruppen af psykisk sårbare unge 1 Strategisk Fastholdelsesindsats Nordjylland 1 Praktikpladsjagten målrettet indsats for flere praktikpladser i Nordjylland Barrierer for uddannelse 2 Alle er i gang Uddannelse i yderområder 2 Overgange mellem uddannelse 2 Innovation i uddannelse 4 Uddannelsespuljen udmøntes jf. det lovgrundlag, der gælder for regionens anvendelse af disse midler. Lovgrundlaget afgrænser, hvilke uddannelsesinstitutioner der er berettiget til at søge Uddannelsespuljen. I Nordjylland drejer det sig om i alt 26 institutioner: 14 almene gymnasier, 10 erhvervsuddannelses-, htx- og hhx-institutioner incl. AMU samt 2 VUC er. STATUS PÅ UDDANNELSESOMRÅDET 5

6 Ungeindsatsen 2010 I 2010 blev der under Uddannelsespuljen bevilget 7,8 mio. kr. til 4 projekter, som tilsammen udgjorde en særlig indsats for frafaldstruede unge. De 4 projekter blev påbegyndt i 2010 og har afrapporteret første gang i sommeren Samtidig hermed blev der iværksat en særlig ungeindsats i regi af Vækstforum. Hvor Regionsrådets indsats særligt har fokus på unge inden for uddannelsessystemet og på initiativer for de unge, som er i særlig risiko for at falde fra, er Vækstforums ungeindsats rettet mod unge uden for uddannelsessystemet, nemlig de unge som hverken er i gang med en kompetencegivende uddannelse eller i job. Vækstforums initiativ var begrundet i den høje ungdomsarbejdsløshed i Nordjylland, som særligt rammer unge uden kompetencegivende uddannelse. Uddannelsespuljen 2011 I maj 2011 blev der bevilget 19,96 mio. kr. til i alt 10 projekter under Uddannelsesstrategiens 4 fokusområder: a) Barrierer for uddannelse (2 projekter) b) Uddannelse i yderområder (2 projekter) c) Overgange mellem uddannelser (2 projekter) d) Innovation i uddannelse (4 projekter) De 2 bevilgede projekter under fokusområdet Uddannelse i yderområder støtter endvidere op om det prioriterede initiativ Uddannelsesmuligheder i yderområder i Partnerskabsaftalen mellem Vækstforum og regeringen. De 10 projekter bevilget under 2011-puljen skal afrapportere for første gang i januar I alt 40 projekttilknyttede deltog i et fælles opstartsmøde for projektholdere, projektledere og nøgledeltagere i de 10 projekter, som administrationen tog initiativ til at afholde i juni Opstartsmødet havde fokus på ledelse og organisering af projekter med baggrund i erfaringer med de særlige udfordringer, som kan knytte sig til store samarbejdsprojekter. På mødet var der oplæg om projektorganisering samt workshoporganiseret erfaringsudveksling om projekternes formål. Dermed fik projekterne styrket fokus på, hvorledes Uddannelsesstrategi danner rammen om hvert projekts fokusområde og planlagte aktiviteter samt hvordan de enkelte projekter relaterer sig til og med fordel kan erfaringsudveksle med hinanden. 6 STATUS PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

7 3. Effekter og resultater af Uddannelsesstrategien I perioden er der afsluttet 9 af de 18 projekter, som blev bevilget under 2009-puljen, og yderligere 2 afsluttes ved årsskiftet Nedenfor formidles nogle konkrete eksempler på udvalgte projekters effekter og resultater for at give et indblik i, hvordan projekterne udfolder sig og arbejder mod at indfri deres formål. Naturvidenskabsfestival (projektholder: Aalborghus Gymnasium). Projektperiode: 1. maj september 2009 Formålet med projektet var at sætte fokus på det vigtige indsatsområde at gøre flere unge interesserede i naturvidenskab gennem en eventlignende aktivitet. I alt deltog ca. 110 klasser i Naturvidenskabsfestivalen, hvilket vil sige, at ca unge var involveret i festivalen i en uge, hvor der i alt var 8130 gæster registreret i Aalborg Zoo. Projektet var et samarbejde mellem almene gymnasier, htx, erhvervsuddannelser (i alt 12 ungdomsuddannelsesinstitutioner) Aalborg Universitet, University College Nordjylland, Aalborg Kommunes Skoletjeneste samt en række folkeskoler. I projektet blev Aalborg Zoo omdannet til en uges naturvidenskabsfestival, hvor gymnasieelever og studerende fra de videregående uddannelser varetog undervisningen i naturvidenskabelige fagområder. Alle medvirkende uddannelsesinstitutioner havde telte og stande, hvor der var udstillinger, naturvidenskabelige eksperimenter (som fx fysik- og kemishow) mm. Emnerne havde forinden været bearbejdet i den daglige undervisning på gymnasierne. Eleverne fra gymnasierne og folkeskolerne kunne gennem deres deltagelse i festivalen stifte bekendtskab med naturvidenskab gennem en eksperimenterende leg-og-lær-tilgang. Dette projekt er et eksempel på såvel målbare resultatmål og vanskeligt målbare effektmål, idet det vil være vanskeligt at afgøre, hvor mange unge der som et direkte resultat af deres deltagelse i projektet senere vælger at studere et naturvidenskabeligt fag. Projektet blev bevilget i sammenhæng med 4 andre projekter i 2009-puljen, som satte særligt fokus på at styrke Nordjyllands naturvidenskabelige profil på ungdomsuddannelsesniveau. STATUS PÅ UDDANNELSESOMRÅDET 7

8 Vejledningsindsats: identificering af elever med uddannelsestvivl og uddannelsesfremmed baggrund (Projektholder: EUC Nord). Projektperiode: 1. maj december 2010 Projektets formål var at udvikle metoder til at identificere og vejlede elever på handelsgymnasiet med uddannelsesfremmed baggrund og/eller tvivl om deres fremtidige uddannelsesvalg efter studentereksamen. 246 elever deltog i projektets undersøgelse for at identificere uddannelsestvivl samt uddannelsesfremmed baggrund. 66 % af disse fik efterfølgende en individuel samtale med en vejleder på EUC, og i alt 32 elever deltog efterfølgende i projektets nyudviklede vejledningsmetode, nemlig fælles workshops for hold på ca. 10 elever med titlen Muligheder, motivation og mod. På handelsgymnasiet (hhx og htx) kan der være op til 70 % af eleverne, som har uddannelsesfremmed baggrund. Regionens egne og andre undersøgelser viser, at disse elever i ringere grad vælger at påbegynde en videregående uddannelse efter endt studentereksamen. Samtidig er denne elevgruppe også ofte ramt af uddannelsestvivl, hvilket medfører et øget behov for at udvikle nye vejledningsmetoder. Dette projekt er et af i alt 7 projekter i 2009-puljen, som blev bevilget under indsatsområdet Uddannelseskultur og mønsterbrydning. Projektet er et eksempel på den type udviklingsarbejde, som både tilgodeser de elever, som indgår i projektet, og samtidig kompetenceudvikler lærerne og vejlederne. Projektet levede op til sit formål ved at udvikle fælles vejledningsworkshops, og den kvalitative evaluering blandt de deltagende elever peger på en høj grad af tilfredshed med udbyttet. Denne type effekter er vanskelige at måle, fx i andelen af elever, som vælger en videregående uddannelse som resultat af deres deltagelse i projektet, da der kan være tale om, at eleverne tager et eller to sabbatår eller først på et senere tidspunkt i deres voksenliv vælger at påbegynde en videregående uddannelse. Men når projektets formål også var at give disse elever mod og motivation gennem fælles workshops og vejledning, står målopfyldelsen tydeligt frem. Dette fremgår af evalueringens udsagn fra elever så som: Jeg lærte, at jeg er god nok til en videregående uddannelse Man finder ud af, at man ikke er den eneste, som har et problem Man får også ideer fra andre og fra vejlederen Et resultat af denne type projekt er også undervisnings- og vejledningsmateriale, som efterfølgende anvendes på skolen. Projektet forankres således gennem en ændret måde at gøre tingene på og gennem en nem adgang for skolens øvrige lærere til materialet. Endvidere forankres projektets resultater gennem et styrket samarbejde med Studievalg, som varetager vejledningen i forhold til videregående uddannelse i hele Nordjylland. 8 STATUS PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

9 Interne mentorer i de gymnasiale uddannelser i Jammerbugt, Thisted og Morsø (projektholder Morsø Gymnasium). Projektperiode: 1. maj juli 2011 Projektet havde til formål at reducere frafaldet på de gymnasiale uddannelser i projektet og gøre det lettere at være mønsterbryder på en gymnasial uddannelse. Det har resulteret i en markant reduktion af fraværet på de medvirkende skoler. Til sammen havde de i skoleåret en frafaldsprocent på 13,1. I skoleåret er dette faldet til en frafaldsprocent på 8. Statistikken dækker over udsving mellem skolerne. Fx er Fjerritslev Gymnasiums frafaldsprocent faldet fra 2,8 til 1,9 i samme år, mens den på Morsø Gymnasium er faldet fra 12,4 til 2,6. Gennem projektperioden har i alt ca. 170 elever på de deltagende 5 institutioner fået mentorstøtte, hvilket giver et gennemsnit på 7,2 elever pr. mentor. I projektet er der blevet udviklet et uddannelsesforløb i at fungere som mentor, som 24 lærere har deltaget i. De deltagende institutioner i projektet var Morsø Gymnasium, Thisted Gymnasium, Fjerritslev Gymnasium, Thy-Mors HF og VUC og EUC Nordvest. Fælles for de fleste af institutionerne er, at de alle havde et relativt højt frafald før projektet. Af evalueringen fremgår det, at lærermentorerne vurderer kurserne højt hvad angår såvel deres betydning som relevans og kvalificerende effekt. I evalueringen kvalificeres reduktionen i frafald med interviews med eleverne. Konklusionen af målgruppen er, at de er sårbare enten socialt eller psykisk, og at de har søgt mentorstøtte med en bred vifte af begrundelser lige fra strukturere lektielæsning til at få en snak om noget, der tynger. Jeg fik en mentor på grund af en samling af grunde mest fordi jeg blev mobbet i folkesko-len, har haft problemer med mig selv og min familie, som du nok ved. Det har ikke været så sjovt, så det har været godt at have nogen til at holde hånden under mig, hvis der sker noget, hvis jeg har brug for hjælp.. Hvis man ingen opbakning har, fraværet er højt og lektierne piner en, så er det suverænt at have en mentor. Når man er der, hvor man tænker, at nå, det er sgu også lige meget der var jeg jo også ude. Men det kræver meget indsats fra eleven selv. Man skal ikke tro, at bare fordi man får tildelt en mentor, så er græsset meget grønnere tværtimod. Det er benhårdt arbejde at komme fra fraværets afgrund til at følge med i resten af pensum. STATUS PÅ UDDANNELSESOMRÅDET 9

10 Praktikpladsjagten. Projektperiode: 1. april april 2011 Praktikpladsjagten har resulteret i mere end 1000 nye godkendte praktikpladsaftaler, i alt 1600 praktikpladser og 1500 besøg hos virksomheder, som endnu ikke havde en elev i projektperioden. Dette gør Nordjylland til den region, som har haft den største procentvise stigning i antallet af praktikpladser i denne periode. Udover de målbare effekter angående antallet af praktikpladser indeholdt projektet også aktiviteter, som kvalificerede skolepraktikken, etablerede et netværk for praktikvejledere og satte fokus på elevernes søgning af praktikpladser med en kampagne på YouTube, hvor 21 elever konkurrerede om den bedste praktikpladsansøgning. Regionsrådet igangsatte denne ekstraordinære indsats for at imødekomme den store mangel på praktikpladser ved at afsætte 5,4 mio. kr. og bede erhvervsskolerne om at formulere et projekt, som på flere fronter kunne sætte hurtigt ind over for problemstillingen med mangel på praktikpladser. Dette projekt er et eksempel på, hvordan et samarbejde om en aktuel problemstilling på uddannelsesområdet mellem Regionen og uddannelsesinstitutionerne hurtigt og effektivt kan etableres og implementeres. 10 STATUS PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

11 Udvalgte resultater af øvrige afsluttede projekter under 2009-puljen: EUD også en vej til videregående uddannelse: 277 deltagere på vejledningsoplæg, 165 henvendelser fra EUD-elever til Studievalg om videregående uddannelsesvalg Kursist-til-kursist-mentor: 34 kursister på VUC på mentoruddannelse Fastholdelse af mønsterbrydere: 60 lærere har været på kursus i læringsstile og anerkendelsespædagogik. Unge i kompetencegivende uddannelse: 60 unge startet på forløbet, 75 % af dem påbegyndt uddannelse eller kommet i job. Dannet grundlag for data til bestået kandidatspeciale på sociologi-uddannelsen ved Aalborg Universitet. Rekruttering til velfærdsuddannelserne: 8 uddannelsesdage og 8 praktikdage for deltagende elever afholdt, 4 faglige arrangementer afholdt for lærerne og studievejlederne på ungdomsuddannelserne med henblik på rekruttering til velfærdsuddannelser i Hjørring og Thisted. Innovation og erhvervslivet som motivationsfaktor: 3 klasser fordelt på de tre deltagende gymnasier har været på 19 virksomhedsbesøg og udarbejdet caseopgaver for virksomhederne. Disse er etableret i 3 virksomhedsnetværk sammen med gymnasierne. Effekt: Sidegevinster samarbejde, partnerskaber og opmærksomhed Antallet af projektpartnere er steget tydeligt i 2011-projekterne sammenlignet med tidligere projekter. I gennemsnit har 2011-projekterne 6 partnere, og de største samarbejdsprojekter i 2011-puljen har hhv. 14 og 15 partnere. Der har med årene kunnet konstateres en stadigt højere grad af involvering af såvel de afgivende institutioner (folkeskoler og UU Ungdommens Uddannelsesvejledning) og de aftagende institutioner (University College Nordjylland, Aalborg Universitet, Studievalg Nordjylland). Erhvervslivet, kulturinstitutioner og andre aktører inkluderes også i stadigt flere projekter. Der kan dermed konstateres en tydelig udvikling i de samarbejdskonstellationer, som projekterne har. Fra 2007, hvor 9 projekter ud af 22 var et samarbejde mellem kun den ene ungdomsuddannelse, som var projektholder, og en række andre aktører som fx Aalborg Universitet eller produktionsskoler, er der i 2009-puljen kun 2 projekter ud af 18 og i 2011-puljen kun 1 ud af 10 projekter, som dette gør sig gældende for. Samtlige projekter er store samarbejdsprojekter på tværs af uddannelsesinstitutionstyper og geografi. Det er altså tydeligt, at Uddannelsespuljen har skabt incitament til samarbejde både horisontalt og vertikalt inden for uddannelsessystemet. De 54 bevilgede projekter er alle samarbejdsprojekter på tværs af kommunegrænser eller på tværs af forskellige typer uddannelsesinstitutioner. Inden for FVU og ordblindeundervisning er der i perioden fra administrationens side taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe med repræsentanter for VUC erne, som er driftsherre på området, og regionen. I regi af arbejdsgruppen er der bl.a. igangsat en kortlægning af kursister på FVU og ordblindeundervisning i Nordjylland med fokus på geografi, socioøkonomiske faktorer og uddannelsesniveau. I regi af Uddannelsespuljerne er der tidligere bevilget projekter om FVU, og i 2009-puljen er projektet Regionalt Læsecenter igangsat. Nordjylland på landkortet Der er en stadigt stigende tendens til, at projekterne selv tager initiativ til og har succes med at få medierne til at dække enten formål, konkrete erfaringer fra projekterne eller projekternes resultater. Bl.a. har projektet om talblindhed (Dyskalkuli) forankret på Hjørring Gymnasium været i tv-programmet Aftenshowet, ligesom flere projekter har været omtalt i Nordjyske og 2010-projektet om psykisk sårbare unge har været omtalt i P4 Nordjylland. STATUS PÅ UDDANNELSESOMRÅDET 11

12 4. Brobygning, analyser og Uddannelseskonference I perioden har der været afsat 2,5 mio. kr. til disse aktiviteter efter drøftelse i Det Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling og efterfølgende beslutning i Regionsrådet i juni Effekter og resultater af brobygning til videregående uddannelser Brobygning til videregående uddannelser (fra 2011 landsdækkende omdøbt til Studiepraktik) havde i nordjyder i studiepraktik på en videregående uddannelse i Nordjylland. Det er en stigning på 13 % i forhold til det foregående år. Samtidig var der også en markant stigning i antallet af studiepraktikanter fra resten af landet, som ville til Nordjylland. I 2011 deltog 499 midtjyder i studiepraktik i Nordjylland mod 406 i 2010, og sønderjyderne mere end fordoblede deres deltagelse fra 118 i 2010 til 245 i I alt deltog 2398 i studiepraktik på de nordjyske videregående uddannelser i 2011 mod 1905 i For at styrke indsatsen for at opfylde målsætningen om, at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, har regionen hvert år siden 2007 formuleret et særligt fokusområde, hvor overgangen til videregående uddannelse med fordel kan øges. Det særlige fokusområde har været formuleret på baggrund af regionens egne udarbejde analyser, først Profilmodellen udarbejdet som et element i Den Regionale Udviklingsplan i 2007, efterfølgende i forløbsanalysen De unges vej gennem uddannelsessystemet i Nordjylland. Som led i disse udviklingsaktiviteter har regionen kunnet tilbyde de nordjyske deltagere gratis transport med NT (for Thisted og Morsø kommuner dog med særligt lejede busser). Udviklingen blandt de nordjyske deltagere ses i faktaboksen nedenfor. Tallene omfatter for fuldstændighedens skyld den samlede udvikling fra 2007: År Fokusområde Deltagere på brobygning i alt i Nordjylland Heraf nordjyske deltagere 2007 Nordjyllands udfordring hvordan forbedrer vi andelen med videregående uddannelse fra 40 % til 50 %? ) Øge overgangen til videregående uddannelse i Thy-Mors-området 2) 4.g. ere unge på sabbatår efter studentereksamen Overgangen fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse ) Overgangen fra hhx og htx til videregående uddannelse 2) Udvalgte yderområder 3) Nye kampagneformer, bl.a. gadeevents og outdoorreklamer ) Rollemodeller for videregående uddannelse rettet mod drenge og elever med uddannelsesfremmed baggrund 2) Geografiske områder, hvor overgangen med fordel kan øges 3) Forstærket indsats for nye kampagneformer, bl.a. gadeevents, sociale medier og outdoorreklamer I 2008 deltog 45 fra Thy-Mors-området i brobygning. Det er bemærkelsesværdigt, at dette antal året efter steg til 112. Dette indikerer, at effekter af en særlig indsats først kan iagttages i et mere langsigtet perspektiv. 12 STATUS PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

13 Analyser og vidensopbygning resultater og offentliggjorte rapporter Med baggrund i analyseplanen vedtaget af Regionsrådet i 2009 er der blevet udarbejdet en række analyser, som har bidraget væsentligt til en opdateret viden om Nordjylland på uddannelsesområdet. Der er i perioden offentliggjort følgende analyser: Unges vej gennem uddannelsessystemet, offentliggjort januar 2010, har været et væsentligt redskab til at identificere Nordjyllands udfordringer bl.a. i forhold til socioøkonomiske baggrundsfaktorer, uddannelsesniveau i de nordjyske kommuner, drenges og pigers vej gennem uddannelsessystemet for både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Den anvendes bl.a. som planlægningsredskab for kampagner og fokusområder i forbindelse med Studiepraktik. Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland, offentliggjort januar 2010, indeholder en analyse af geografiske og socioøkonomiske karakteristika for de 2405 unge, som startede på en velfærdsuddannelse i Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland, offentliggjort december 2010, udarbejdet i samarbejde med Beskæftigelsesregion Nordjylland og i internt samarbejde mellem Regional Udvikling og regionens HR-afdeling, er en prognose frem til 2025 og danner grundlag for at planlægge initiativer, som til stadighed skal sikre, at de relevante uddannelser, de attraktive jobs og det tilstrækkelige serviceniveau er til stede i regionen Analyse af elevoptaget på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland, offentliggjort november 2011, udarbejdet af Regional Udvikling i samarbejde med de nordjyske gymnasier. Analyserne har dels til formål at kvalificere Regionsrådets arbejde med kapacitetsfastsættelse på de almene gymnasier og hf, og dels at give såvel administrationen som de respektive gymnasier viden om det hidtidige optag på gymnasierne for derudfra at kunne lave en prognose for optaget frem til og med Analysens resultater drøftes i gymnasiernes bestyrelser og har dannet grundlag for drøftelser i Samarbejdsforum for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland. Det er tydeligt, at Regionens analyser bliver anvendt, bl.a. af uddannelsesinstitutionerne, men også af vejledningsinstitutioner såsom Studievalg og UU er. Der har været stor tilslutning til de arrangementer, som har dannet rammen om offentliggørelse af nye aktuelle analyser. 110 deltog i januar 2010 ved offentliggørelse af Unges vej gennem uddannelsessystemet og Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland, og 70 hhv. 50 deltog på 2 workshops om velfærdsuddannelser i forbindelse med Uddannelseskonference 2010, hvor Behovet for velfærdsuddannede blev offentliggjort og dens resultater drøftet. Desuden er nedenstående analyser igangsat Flere velfærdsuddannede i Nordjylland ( Frafaldsanalysen ), igangsat medio 2011, har fokus på at fremsætte konkrete handleforslag, der kan mindske frafald på uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske og radiograf, således at de implicerede uddannelsesinstitutioner og praktik/ kliniksteder kan arbejde målrettet og konkret med nye initiativer, som kan fremme gennemførelse. Kursistprofiler og kortlægning af behov for forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU), igangsat medio 2011, har fokus på at give et overblik over omfanget og udbuddet af FVU og OBU i Nordjylland herunder sammenligninger med øvrige dele af landet. I analysen fremstilles en prognose for behovet for FVU og OBU i Nordjylland samt kursistprofiler for henholdsvis FVU og OBU. Analysen skal dels understøtte Regionsrådet i dets koordinerende rolle på hhv. FVU- og OBU-området, dels give de respektive driftsherrer på FVU- og OBU-området viden om såvel behovsprognose som kursistprofiler. Endvidere er der knyttet følgeforskning ved Aalborg Universitet til de i alt 7 projekter, som i Uddannelsespuljen 2009 blev bevilget under indsatsområdet Uddannelseskultur og Mønsterbrydning. Herigennem opbygges en kvalificeret viden om, hvorledes de bevilgede projekter i praksis arbejder i dette tilfælde med mønsterbrydning og uddannelseskultur. Der er udarbejdet 2 delrapporter herom, og den endelige konklusion udarbejdes i sommeren Ligeledes er der tilknyttet følgeforskning på den del af Nordjylland på Spil, som handler om den pædagogiske innovation, der udfoldede sig gennem spillets design og gennemførsel. Dette blev afdækket gennem spørgeskemaer, interviews og observationer. De foreløbige resultater er formidlet i den netop offentliggjorte sammenfatning fra Nordjylland på spil i artiklen Topsvedigt, men stressende. STATUS PÅ UDDANNELSESOMRÅDET 13

14 Uddannelseskonference 2010 Det var anden gang, der blev afholdt Nordjysk Uddannelseskonference. Uddannelseskonferencen 2010 havde i lighed med konferencen i 2008 ca. 260 tilmeldte deltagere. Der var 3 hovedtalere, 36 workshopoplæg fordelt på 3 parallelle sessioner samt en paneldebat med deltagelse af regions- og kommunalpolitikere samt repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Blandt oplægsholdere på workshops var jobcentre, Ungdommens Uddannelsesvejledning samt kommunalpolitikere, idet en række konkrete projekter såsom ungeindsatsen i regi af Vækstforum udgør en ramme om at nå 95% -målsætningen i Nordjylland. Uddannelseskonferencen udgjorde endvidere rammen om offentliggørelse af analysen Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland. Det høje deltagerantal vidner om, at Nordjysk Uddannelseskonference har etableret sig som en væsentlig begivenhed for nordjyske beslutningstagere på uddannelsesområdet. 14 STATUS PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

15 5. Fortsatte udfordringer på uddannelsesområdet som afsæt for fremtidige indsatser Med optagelsestallene til ungdomsuddannelserne i 2011 kan der identificeres nogle særlige udfordringer for Nordjylland for så vidt angår rekrutteringen til erhvervsuddannelserne og til htx. Særligt for erhvervsuddannelsernes vedkommende kan faldende optag være meget alvorligt i Nordjylland, fordi der allerede er en frafaldsudfordring på dette område, og fordi væksten i det nordjyske erhvervsliv blandt andet er afhængig af muligheden for at rekruttere faglært arbejdskraft. Som det fremgår ovenfor, har Nordjylland endvidere nogle problematikker hvad angår frafald og drenge, som særligt er aktuelle på erhvervsuddannelserne. For væksten, produktiviteten og udviklingen i Nordjylland er det vigtigt at have en veluddannet arbejdsstyrke, og erhvervsuddannelserne er af stor betydning for dette. Regeringens Vækstforum anbefaler i sine hovedkonklusioner, Ny Vækst i Danmark (marts 2011) et indsatsområde for erhvervsuddannelserne. Der anbefales at iværksætte et bredt funderet eftersyn af de erhvervsrettede grunduddannelser, herunder af 1) om udviklingen af nye og eksisterende uddannelser kan forbedres, 2) om mulighederne for, at unge med mindre gode forudsætninger for uddannelse kan opnå en erhvervsrettet uddannelse, kan forbedres, 3) om der er tilstrækkelige forudsætninger for de dygtigste elever og 4) om overgangene mellem erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser kan gøres mere smidige og fleksible. Dette peger på, at erhvervsuddannelserne og de udfordringer, der gør sig gældende her, kunne være et særligt indsatsområde for Region Nordjylland, som med Uddannelsespuljen og andre initiativer kan være med til at sikre et regionalt forankret samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og andre aktører for at imødegå denne problemstilling. Erfaringerne med de hidtidige projekter under Uddannelsespuljen viser, at det er muligt at gøre noget i forhold til øget rekruttering og fastholdelse samt både lærerkompetencer og praktikpladser. Kampagne for at få flere drenge og flere med uddannelsesfremmed baggrund i uddannelse De gode erfaringer med at igangsætte initiativer, som skal øge rekrutteringen til uddannelse både fra grundskolen til ungdomsuddannelse og fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse, viser at der med fordel kunne initieres en samlende indsats i Nordjylland for at øge især andelen af drenge og andelen af unge med uddannelsesfremmed baggrund i uddannelse. Erfaringer med en række projekter under uddannelsespuljen peger på, at rekruttering til uddannelse kan styrkes. Tallene for brobygning/studiepraktik viser, at indsatsområder både hvad angår geografi og uddannelsestype samt tilbuddet om gratis transport øger andelen af unge nordjyder, som stifter bekendtskab med videregående uddannelse og dermed kvalificerer deres valg af uddannelse. I 2011 er der i regi af brobygning taget initiativ til et særligt fokus på rollemodeller for uddannelse, som har baggrund i Uddannelsesstrategiens fokusområde Barrierer for uddannelse. Der er opstartet en videokampagne i samarbejde med Nordjysk Elitesport for at få flere (drenge) til at tage en uddannelse samt et projekt med fokus på rollemodeller for videregående uddannelse blandt unge med uddannelsesfremmed baggrund. STATUS PÅ UDDANNELSESOMRÅDET 15

16 En sådan kampagne, der samler erfaringer fra projekter og igangværende kampagner, kunne med fordel styrke indsatsen for flere drenge og flere mønsterbrydere i uddannelse. Regionen som initiativtager på projekter og analyseaktiviteter: Uddannelsespuljen 2010 blev igangsat som en styret proces, hvor uddannelserne blev inviteret til at formulere et antal projekter inden for et aktuelt og prioriteret tema. Samme tilgang blev anvendt i forbindelse med Praktikpladsjagten. Ved en sådan fokuseret proces kan regionen i partnerskab med uddannelsesinstitutionerne målrette, hvilke projekter Regionen ønsker at igangsætte, og uddannelsespuljens midler kan således fungere som løftestang for at iværksætte initiativer, som har en særlig aktualitet for Nordjylland. Ved i højere grad at initiere såvel projekter som kampagner tilgodeses dette samtidig med, at det giver mulighed for hurtigt at agere over for regionale udfordringer eller lokale udfordringer, som kalder på en regional forankring eller regionens støtte til at sikre, at disse løses. Generelt for de fremtidige indsatser gælder, at et opdateret vidensgrundlag i form af analyser og evalueringer skal danne grundlaget for specifik viden om nordjyske forhold og udfordringer på uddannelsesområdet. Derfor vil administrationen ligeledes prioritere fortsat at indsamle viden om uddannelsesområdet gennem analyse og dataindsamling med henblik på at kunne understøtte Regionsrådets koordinerende rolle på uddannelsesområdet. På en række områder kan Regionen med fordel indsamle aktuel og specifik viden: Hvilken indvirkning har afstand til uddannelses helt konkret for uddannelsesniveauet i et område (kommunalt og regionalt)? Flere analyser har antydet en vis sammenhæng mellem afstand til uddannelse og uddannelsesniveau. Der har dog ikke været foretaget konkrete eller specifikke undersøgelser af netop dette område. Mange i Nordjylland har meget lange afstande til uddannelsesinstitutionerne på ungdomsuddannelses- og videregående niveau, kan det have stor værdi for såvel Regionen som kommuner og uddannelsesinstitutioner at undersøge, hvad afstand helt konkret betyder for uddannelsesniveau. Hvordan står det til på uddannelsesområdet i Nordjylland? I 2007 fik Region Nordjylland udarbejdet en analyse af Uni C under navnet Uddannelse i Region Nordjylland. Analysen var en form for oversigt over og status på uddannelsesområdet i Nordjylland med fokus på uddannelsesniveau, uddannelsesudbud og uddannelsesmønstre på kommunalt og regionalt niveau sammenlignet med det øvrige Danmark. Der kan med fordel laves en opdateret og udbygget version af denne, således at der gives et overblik over den aktuelle uddannelsessituation i Nordjylland. 16 STATUS PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

17 Oktober 2011 Foto: Kruse Engelund Layout: Regional Udvikling Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Tlf.: