Til stede: Svend Hylleberg, Johnny Laursen, Lise Wogensen, Per Baltzer Overgaard, Jes Madsen og fra sekretariatet Rebekka Sylvest

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Møde den: 17. juni 2014 Møde i talentbåndet REFERAT Til stede: Svend Hylleberg, Johnny Laursen, Lise Wogensen, Per Baltzer Overgaard, Jes Madsen og fra sekretariatet Rebekka Sylvest Gæster: Kirsten Wiisborg (under pkt. 2), Mathias Winther og Christian Scholz (under pkt. 3) Fraværende: Anne Marie Pahuus AU Stab og Strategi Rebekka Sylvest 1. Godkendelse af mødets dagsorden og udkast til referat af mødet 29. april 2014 Mødets dagsorden og udkast til referat af mødet 29. april blev godkendt. Specialkonsulent Dato: 30. juni 2014 Side 1/3 2. Afrapportering fra arbejdsgruppe om joint degrees Kirsten Wisborg indledte med at introducere det vedlagte materiale fra arbejdsgruppen og gjorde opmærksom på, at der er tale om et udkast til en rapport, der løbende drøftes med de forskellige aktører. Det er hensigten, at arbejdet skal munde ud i slutprodukter som informationsmateriale om, hvad man skal være opmærksom på, når der etableres samarbejder om joint degrees. Talentbåndet roste arbejdsgruppens arbejde og nævnte, at det er vigtigt, at gruppen er opmærksom på reglerne for joint degrees på kandidatområdet. Det blev fremhævet, at langt de fleste samarbejder med udenlandske universiteter fint kan finde sted uden brug af joint degrees. 3. Besøg af AUPA Den nyvalgte formand (Mathias Winther) og næstformand for AUPA (Christian Scholtz) præsenterede sig selv og orienterede om, at foreningen i den kommende tid primært vil sætte fokus på arbejdet med ph.d.-undersøgelsen. Formanden for AUPA opfordrede kraftigt til, at der gives mulighed for, at alle universitetets ph.d.-studerende kan deltage i et kursus i stil med det udbudte kursus på Health om Talent development. Et sådant kursus giver nogle gode redskaber til ph.d.-studerende. Det blev nævnt, at det er vigtigt, at AUPA og ph.d.-skolelederne fortsætter den gode dialog også fremadrettet i en ny båndstruktur. AU Stab og Strategi Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C Tlf.: Fax: strategi@au.dk

2 AARHUS UNIVERSITET 4. Ansvarlig forskningspraksis Lise Wogensen præsenterede det medsendte materiale og nævnte, at der fortsat mangler høringsinput fra nogle af hovedområderne. Det betyder, at drøftelsen af AU s politik og regelsæt må fortsætte i det nye bånd. Side 2/3 Der blev gjort opmærksom på, at det fortsat er upræcist, hvordan AU s egen politik hænger sammen med den nationale. AU s egen politik minder meget om den nationale, men der mangler flere nuancer, som fremgår af den nationale. Det blev nævnt, at der i AU s politik ikke bør stå noget om obligatoriske kurser på ph.d.-niveauet. Det blev aftalt, at sekretariatet undersøger, om der er lavet en aftale ph.d.- skolerne imellem med udbud af gratis kurser på tværs af skolerne. 5. Eliteforsk rejsestipendier Talentbåndet besluttede at indstille 7 kandidater til Eliteforsk-rejsestipendierne. Forskningsstøtteenheden hjælper med input til indstillingerne, inden de fremlægges for universitetsledelsen 20. august. 6. Møde i AU Forum for Talentudvikling 24. juni Det blev aftalt, at mødet i AU Forum for Talentudvikling vil have to emner på dagsordenen. Karrierevejledning for ph.d.-studerende og status for reorganiseringen af de tværgående bånd, herunder de tværgående foras fremtidige rolle. 7. International evaluering af ph.d.-skolerne Jes Madsen introducerede det vedlagte materiale. Der var opbakning til den vedlagte indholdsfortegnelse og tidsplan, som er fleksibel i forhold til de enkelte ph.d.-skoler. Der var tilslutning til den vedlagte ramme for publikationsaktiviteter. Det blev nævnt, at kvalitetssikringsmodellen også bør nævnes i materialet. 8. Oprettelse af tværgående pilot ph.d.-kursus i project management Lise Wogensen præsenterede det vedlagte forslag til oprettelse af et tværgående pilotkursus i project management. Det blev aftalt, at kurset gennemføres som pilotprojekt, såfremt der fortsat er midler til det af de tværgående strategiske midler Deltagertallet bør justeres til minimum 20 og maksimum Eventuelt Jes Madsen orienterede fra en konference på Novo Nordisk med deltagelse af Uddannelsesministeren, som annoncerede en konference til efteråret som opfølgning på de internationale evalueringer af ph.d.-skolerne. Det er forventet, at konferencen afholdes 24. november 2014.

3 AARHUS UNIVERSITET Johnny Laursen orienterede fra møde i arbejdsgruppen vedr. forskeruddannelse ved Danske Universiteter den 4. juni jf. vedlagte referater fra mødet. Side 3/3

4 UDKAST 30. juni 2014 J.nr. 14/3354/181 MT Referat af ordinært møde i Forskeruddannelsesgruppen Mødet blev afholdt hos Danske Universiteters sekretariat den 4. juni 2014 kl i Det ovale værelse. Mødedeltagere: Prodekan Johnny Laursen (formand) Professor Nils Billestrup Prodekan Lise Wogensen Bach Prodekan Claus Michelsen Ph.d.-skoleleder Henriette Selck Kontorchef Aase Grundtvig Prodekan for forskeruddannelse Peter Lotz Forskningschef Irene Alma Lønne Specialkonsulent Michala Tomra AU KU AU SDU RUC DTU CBS KADK DKUNI Ad 1. Godkendelse af dagsordenen Der var ingen bemærkninger til dagsordenen. Ad 2. referat af møde den 12. december 2013 Referatet blev godkendt uden bemærkninger. Ad 3. Opfølgning på møde med Uddannelsesstyrelsen Mødedeltagerne tog en bordrunde om status for de internationale evalueringer. De fleste universiteter ser ud til at færdiggøre evalueringerne inden styrelsens frist 1. september AU har dog fået udsættelse p.gr.a. omstrukturering. Johnny Laursen bemærkede, at Baggrundsgruppen på mødet den 9. september 2014 bør tage en forberedende drøftelse af fremtidige datakrav og hvilke indberetninger, som tiden kan være løbet fra. Efterfølgende skal emnet tages op i Forskeruddannelsesgruppen den 19. september Punktet er sat på dagsordenen for begge møder. Forskeruddannelsesgruppen drøftede den af ministeriet planlagte konference i november. Overordnet set er det positivt, at ministeriet sætter fokus på ph.d.-området, og at der er åbenhed over for input fra universiteterne. Det blev aftalt, at der skal laves en samlet indstilling til programmet fra Forsker-

5 uddannelsesgruppen. Når styrelsen fremsender et programudkast, har forskeruddannelsesgruppen 14 dage til at indmelde kommentarer til Michala Tomra, hvorefter hun i samarbejde med formanden vil lave en samlet kommentar. Ad 4. Status for sager behandlet i Baggrundsgruppen Michala Tomra orienterede om, at der er planlagt et møde med leverandøren af phdcourses.dk (Arcanic), formand for Baggrundsgruppen Aase Grundtvig og sekretær Michala Tomra den 24. juni. Skulle Forskeruddannelsesgruppen have kommentarer til hjemmesiden, modtages de gerne inden. Michala Tomra tilføjede, at Torben Larsen havde måttet melde afbud til dagens møde, men at han skriftligt havde indmeldt, at det jævnligt sker, at ph.d.- studerende ikke møder op til kurser, som de har tilmeldt sig. For interne studerende kræver AAU et gebyr for udeblivelse, men p.t. gøres det ikke for eksterne studerende, hvilket ellers kunne have en god præventiv effekt. Mødedeltagerne drøftede at pålægge de studerende et sådant no show-fee, og der var enighed om, at det bør gælde for alle studerende - interne såvel som eksterne. Gebyrets størrelse bør fremgå af kursusbeskrivelsen på hjemmesiden sammen med seneste frist for afmelding uden gebyr. Forskeruddannelsesgruppen drøftede Code of Conduct for forskningsintegritet, og der var enighed om at drøfte konsekvenser for ph.d.-området på et møde i efteråret. Lise Wogensen Bach påpegede, at det i den forbindelse ville være hensigtsmæssigt med en koordinering af reglerne for medforfattererklæringer. Aase Grundtvig bemærkede, at Baggrundsgruppen som forberedelse kan indsamle universiteternes formularer for medforfatterskab til septembermødet. Ad 5. Trivselsmålinger Mødedeltagerne drøftede universiteternes erfaringer med trivselsmålinger for ph.d.-studerende. Flere universiteter dækker emnet i forbindelse med deres APV-spørgeskemaer, som ofte tilpasses ph.d.-studerende. Der er flere universiteter, der konstaterer et generelt stressmønster blandt deres ph.d.- studerende. Overordnet bekymrer de studerende sig primært om, hvorvidt de når at afslutte deres projekt i tide. Lise Wogensen Bach orienterede om, at AU i foråret har offentliggjort en stor analyse, der dækker alle hovedområder og internationale ph.d.-studerende. Rapporten kan hentes her: DA_.pdf Claus Michelsen bemærkede, at for det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk er der udviklet særlige MUS-samtaler for deres 250 ph.d.-studerende, som alle kommer til en halv times samtale hos ham. 2

6 Det blev aftalt, at Baggrundsgruppen på et møde i efteråret drøfter MUS for ph.d.-studerende. Ad 6. Det åbne ph.d.-marked Forskeruddannelsesgruppen tog meddelelsen til efterretning. Ad 7. Eventuelt Johnny Laursen orienterede om, at Kulturministeriets projekt vedrørende vurdering af museumsansatte er ved at være på plads. Han understregede, at vurderingen ikke svarer til en ph.d.-grad, men alene kvalificerer til at søge Kulturministerielle midler. Michala Tomra 3

7 UDKAST 30. juni 2014 J.nr. 14/3354/181 MT Referat af møde mellem Forskeruddannelsesgruppen og Styrelsen for Videregående Uddannelser Mødet blev afholdt hos Danske Universiteters sekretariat den 4. juni 2014 kl i Det ovale værelse. Deltagere: Kontorchef Lars Beer Nielsen Specialkonsulent Mette Juul Jensen Specialkonsulent Alan Klæbel Weisdorf Specialkonsulent Torben Houmark Jensen Fuldmægtig Louise Kornmaaler Fuldmægtig Signe Nielsen Prodekan Johnny Laursen (formand) Professor Nils Billestrup Prodekan Lise Wogensen Bach Prodekan Claus Michelsen Ph.d.-skoleleder Henriette Selck Kontorchef Aase Grundtvig Prodekan for forskeruddannelse Peter Lotz Forskningschef Irene Alma Lønne Specialkonsulent Michala Tomra AU KU AU SDU RUC DTU CBS KADK DKUNI Formand for Forskeruddannelsesgruppen Johnny Laursen bød velkommen til repræsentanterne fra ministeriet og henviste til, at der er ved at blive etableret en god tradition for dialogmøder omkring ph.d.-området. Derudover indledtes mødet med en kort præsentationsrunde af mødedeltagerne. Ad 1. Fleksible ph.d.-ordninger Signe Nielsen bemærkede, at der i regeringens Internationaliseringshandlingsplan del II er fokus på brugen af de fleksible ph.d.-forløb. Uddannelses- og Forskningsministeriet har etableret en arbejdsgruppe, der arbejder på at udvikle en guide for etablering af 3+5, 4+4 og erhvervs-ph.d.-ordninger. I den forbindelse er det relevant at høre Forskeruddannelsesgruppens vurdering af, hvad der kan lette brugen af ordningerne også i forhold til at tiltrække internationalt talent. Claus Michelsen fortalte, at der på SDU er meget fokus på brugen af de fleksible ph.d.-forløb, særligt stadig er under overvejelse. Der er en generel problemstilling omkring overgangsfasen mellem kandidatuddannelse og ph.d.-uddannelse herunder kandidatspecialets status. I forhold til faglige for-

8 skelle var det Claus Michelsens indtryk, at særligt det humanistiske og det sundhedsvidenskabelige område havde udfordringer med etablering af fleksible ph.d.-forløb på SDU. Aase Grundtvig berettede, at DTU afventer styrelsens videre arbejde med guiden, da der generelt forekommer at være strukturelle udfordringer omkring etablering af de fleksible ph.d.-forløb. I forhold til international rekruttering bemærkede hun, at der ikke er problemer med at tiltrække internationalt forskertalent, og at optaget af internationale ph.d.-studerende for DTU s vedkommende var på ca. 50 %. De resterede universitetsrepræsentanter påpegede, at der heller ikke på nogen af de andre universiteter forekommer at være problemer med at tiltrække internationale ph.d.-studerende på de ordinære ph.d.-forløb. Lise Wogensen Bach refererede, at de ordinære ph.d.-forløb er meget korte set i en international kontekst og særligt i sammenligning med de angelsaksiske lande, men at de fleksible ph.d.-forløb ikke som sådan giver mere tid til forskeruddannelse. Johnny Laursen supplerede med at bemærke, at det dog inden for nogle fagområder kan give bedre kvalitet at have den længere planlægningshorisont, som de fleksible forløb giver mulighed for fx i forbindelse med feltarbejde. Irene Lønne bemærkede, at de kunstneriske ph.d.-studerende generelt har en lidt anden erfaringsbasis, da de fleste har været nogle år på arbejdsmarkedet inden de påbegynder en ph.d.-uddannelse. Peter Lotz orienterede om, at man på CBS primært fokuserer på 4+4- ordningen indtil videre, og at der ikke umiddelbart er problemer med at planlægge kandidat- og ph.d.-forløb sideløbende. Dog kan der være udfordringer i forhold til at identificere forskertalent, inden de studerende har skrevet deres kandidatafhandling. CBS har tidligere undersøgt muligheden for at etablere en research master, men det forekommer umiddelbart for krævende i forhold til omkostninger og volumen. Han tilføjede, at de fleksible forløb ikke giver de studerende mere tid samlet set end de ordinære ph.d.-uddannelser, hvilket ikke gør dem lettere sammenlignelige i forhold til internationale standarder. Henriette Selck bemærkede, at det også på RUC forekommer udfordrende at sammenligne de danske ph.d.-studerendes produktion med de internationale ph.d.-studerendes. Den 3-årige danske model giver i flere tilfælde stressproblemer for de studerende, som ofte skal konkurrere med fx amerikanske studerende, der har haft længere tid. Hun tilføjede, at der også på RUC er fokus på, om de studerende kan formidle skriftligt, hvilket kandidatafhandlingen er det bedst mulige bevis for. Lars Beer Nielsen påpegede, at det i forhold til erhvervsph.d.-ordningen ikke forekommer så ligetil at rekruttere internationale studerende. 2

9 Nils Billestrup bemærkede, at det for så vidt angår erhvervsph.d.-forløb er en generel udfordring, at de studerende skal være ansat i en virksomhed sideløbende med ph.d.-forløbet. For KU forekommer det, at 4+4-prdningen ikke giver de bedste vilkår for at tiltrække internationalt talent, men at man p.t. satser meget på at etablere 3+5-forløb. Der er dog knaster omkring generel lønstruktur og dansksprogede kandidatuddannelser inden for særligt det humanistiske område. Lise Wogensen Bach påpegede, at der på AU er stor forskel mellem hovedområder, hvad angår graden af international rekruttering. Derudover bemærkede hun, at forskningsrådene efterlyser erfaring i form af prægraduat forskning. I forhold til brugen af erhvervsph.d. er det en udfordring at der ikke er ret mange relevante virksomheder i lokalområdet. Hun tilføjede, at det er væsentligt, at de fleksible ph.d.-forløb ikke bliver et ensidigt fokusområde, da der er behov for en bred pallette af muligheder. Johnny Laursen supplerede med at bemærke, at de foreløbige erfaringer vedrørende særligt 4+4 har været gode på AU. Det har været et omfattende arbejde at indføre, men det har indtil videre givet gode afhandlinger og bedre gennemførelsestider. Han tilføjede, at fremdriftsreformen risikerer at give negative incitamenter i forhold til brugen af de fleksible ph.d.-ordninger. Mødedeltagerne drøftede i hvilken grad de internationale ph.d.-dimittender bliver i Danmarks efter afsluttet ph.d.-forløb. Aase Grundtvig bemærkede, at for DTU s dimittender er det ca. 60 % der stadig er i Danmark efter 3 år. Peter Lotz tilføjede, at det i højere grad er en udfordring at få de danske studerende til udlandet, end det er at få udenlandske studerende til Danmark. Han anså det dog for positivt, at der i ph.d.-bekendtgørelsen er indbygget en opfordring til at integrere et udlandsophold. Signe Nielsen opsummerede diskussionen med at konkludere, at den største udfordring umiddelbart forekommer at være overgangsfasen mellem kandidat- og ph.d.-uddannelse. Hun tilføjede, at styrelsen gerne indkalder til endnu et videndelingsmøde om guiden for fleksble ph.d.-forløb. Ad 2. Internationale evalueringer Signe Nielsen orienterede om baggrunden for udskydelse af den internationale evaluering og tilføjede, at næsten alle universiteterne formentlig ville være igennem processen inden 1. september Johnny Laursen bemærkede, at AU ikke har kunnet nå at gennemføre evalueringen på grund af den markante omstrukturering. Mette Juul Jensen tilføjede, at evalueringerne bliver betragtet som tematiske tilsyn, der indtil videre er et enkeltstående projekt. Styrelsen vil dog meget gerne have indblik i de mange gode kvalitetsprocesser ude på universiteterne. 3

10 Jo flere gode eksempler, jo bedre muligheder er der for at lave en fyldestgørende rapport. Signe Nielsen supplerede med at bemærke, at de gode eksempler meget gerne må fylde mere, og opfordrede på den baggrund universitetsrepræsentanterne til at sende mere materiale ind. Styrelsen vil på baggrund af evalueringerne lave en opsamlende rapport, som vil trække nogle af de primære tendenser frem på tværs af sektoren. Johnny Laursen bemærkede afslutningsvist, at i ph.d.-uddannelsen, så har outputtet udover ph.d.-kandidatens erhvervede kompetencer tillige form af et stykke forskning, der bliver evalueret på samme vilkår som al anden forskning. På den måde er der et vigtigt videnskabeligt kvalitetssikringselement i ph.d.-forløbene, som adskiller sig fra bachelor- og kandidatuddannelserne. Ad 3. Forventninger til dataindsamling på ph.d.-området Johnny Laursen indledte punktet med at orientere styrelsesrepræsentanterne om, at universiteterne er i gang med en større satsning vedrørende ITunderstøttelse på ph.d.-området. Da flowet af information har det med at tage form efter systemets muligheder, er der nu en god mulighed for dialog omkring databehov på lidt længere sigt. Umiddelbart forestillede han sig bl.a. data vedrørende antal indskrivninger, gennemførselstid, frafald og beskæftigelsesgrad. Nils Billestrup tilføjede, at for KU s vedkommende er man meget interesseret i bedre data for beskæftigelse til brug for bl.a. karrierevejledning. Torben Houmark refererede til ministeriets nyligt offentliggjorte tal for bruttoledighed målt i andet kvartal efter dimission. Overordnet tegner det til, at ledighedsgraden er større, end den har været hidtil for ph.d.-dimittender. I forhold til udarbejdelse af valide data har det tidligere været et stort problem, at mange studerendes cpr-numre ikke har været valide i indberetning til Danmarks Statistik, hvilket medførte en påtale fra Rigsrevisionen. Der er dog sket markante forbedringer, og en opgradering af IT-understøttelsen på området vil formentlig øge kvaliteten af indberetninger endnu mere. Peter Lotz supplerede med at bemærke, at ikke alene ledighedstal, men også nærmere undersøgelser af ph.d.-dimittenders jobfunktioner og arbejdsopgaver ville være meget værdifulde. En indikator, som ligger inden for Danmarks Statistiks muligheder for registerdata, kunne være indkomst. CBS har selv foretaget dimittendundersøgelser, men det har været et stort arbejde, og der er flere spørgsmål, der ikke besvares, bl.a. hvad angår den store andel af iværksættere. Nils Billestrup bemærkede, at KU har haft lignende overvejelser, men spurgte derudover til muligheden for at måle bruttoledigheden senere end andet kvartal efter dimission. Torben Houmark svarede, at det vil blive muligt. 4

11 Signe Nielsen tilføjede, at styrelsen tidligere har bedt om data vedrørende beskæftigelse og lønniveau i forbindelse med tilsynsrapporter. Styrelsen forventer at offentliggøre data ved en konference den 20. november Johnny Laursen opfordrede afslutningsvis den administrative baggrundsgruppe til at fortsætte en dialog med styrelsen på deres næstkommende møde, om hvilke data styrelsen ser et fremtidigt behov for, og hvilke af de nuværende dataindberetninger, som tiden muligvis kan være løbet fra. Ad 4. Internationale tendenser Johnny Laursen orienterede kort om, at der er to relevante rapporter på vej: En fra SGHRM-arbejdsgruppen vedrørende principper for innovativ ph.d.- uddannelser og en fra Bologna-underarbejdsgruppen. Der var opbakning til at tage en nærmere drøftelse vedrørende internationalisering af ph.d.-området på et møde i efteråret. Ad 5.Eventuelt Alan Klæbel Weisdorf orienterede om, at Uddannelses- og Forskningsministeriet planlægger at afholde en konference om perspektiver og udfordringer på ph.d.-området. Konferencen vil finde sted den 20. november formentlig i Københavnsområdet. Overordnet vil der være fokus på ph.d.-dimittenders beskæftigelse i den private sektor. Planlagte temaer for work shops på konferencen er bl.a. karriereafklaring, transferable skills og erhvervsph.d. 2.0, men Forskeruddannelsesgruppen er velkommen til at byde ind med kommentarer og temaer for arrangementet. Styrelsen vil fremsende et udkast til program for konferencen til kommentering i Forskeruddannelsesgruppen. Johnny Laursen bemærkede, at der er en stor ph.d.-konference i Padua samme dag, så der er muligvis overlap mellem målgruppen for de to arrangementer. Han tilføjede, at en dimension i konferencen i Danmark kunne være nordisk samarbejde inden for ph.d.-området. Michala Tomra 5