Copy from DBC Webarchive

Transkript

1 Copy from DBC Webarchive Copy from: Rapport om revision af Stormflodsordningen : rapport udarbejdet af et udvalg nedsat af økonomi- og erhvervsministeren This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. dbc@dbc.dk

2 Rapport om Revision af Stormflodsordningen 30. november 2009 Rapport udarbejdet af et udvalg nedsat af økonomi- og erhvervsministeren

3 Udvalget om revision af Stormflodsordningen Rapport om revision af Stormflodsordningen Publikationen kan hentes på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside ISBN: Elektronisk udgave udgave/2. oplag Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade København K Telefon: E-post: oem@oem.dk Hjemmeside:

4 Indholdsfortegnelse Side Sammenfatning Udvalg om revision af stormflodsordningen Den eksisterende stormflodsordning Erfaringer fra den eksisterende ordning Stormflodsforsikring i andre lande Privat forsikring og forsikringstekniske overvejelser Klima og vand Fremtidig stormflodserstatningsmodel Organisering af den fremtidige stormflodsordning Finansiering og andre økonomiske aspekter af en fremtidig stormflodsordning Oversvømmelser fra indre vandveje Forslag til fremtidig stormflodserstatningsordning

5

6 Stormflodudvalgets anbefalinger Stormflodsudvalgets anbefalinger Da Stormflodsordningen i sin tid blev oprettet, var det vurderingen, at det ikke ville være muligt at etablere stormflodsdækning via det private forsikringsmarked. Det var vurderingen, at antallet af ejendomme med stormflodsrisiko, og dermed antallet af ejere, der ville være interesserede i at købe forsikring, var for lille til, at de stormflodsudsatte realistisk ville kunne betale præmierne og forsikringsordningen kunne blive rentabel for forsikringsselskaberne. Stormflodsudvalget har fået foretaget en aktuarisk vurdering af sandsynlige præmiestørrelser i en privat ordning omfattende de ejendomme, der har en reel stormflodsrisiko, og på den baggrund er det fortsat vurderingen, at selv om en fuldt privat forsikringsordning af forskellige årsager kunne være ønskelig, er den fortsat næppe en realistisk mulighed. Hertil kommer, at forsikringsbranchens selskaber har tilkendegivet, at de ikke ser et muligt, nyt forretningsområde i privat stormflodsforsikring. Derfor har udvalget arbejdet videre med en model for obligatorisk, solidarisk afgiftsfinansiering af stormflodserstatninger organiseret i regi af Stormrådet. Den foreslåede model herfor er motiveret af en række hensyn: Den fremtidige ordning skal sikre tilstrækkelig fleksibilitet og tilpasningsevne overfor store udsving i de årlige sagsmængder. Der skal sikres tilstrækkelig finansiering, bl.a. i lyset af, at stormflodspuljen er tæt på at være tom. Modellen skal sikre fortsat opbakning til stormflodsordningen, også i tilfælde af et eventuelt voksende skadesomfang. Erstatningsmodellen skal sikre incitamenter til omkostningseffektiv klimatilpasning både i forbindelse med placering af nybyggeri og gennem anlæg af forebyggende foranstaltninger. Det vil sige forebyggelse, hvor den forventede økonomiske gevinst mere end opvejer de samfundsmæssige omkostninger. Udvalget skal dog gøre opmærksom på, at ejere af ejendomme i kystnære områder i visse tilfælde kun vanskeligt vil kunne anlægge individuelle beskyttelsesforanstaltninger. Forskellige elementer i erstatningsmodellen afspejler en afvejning mellem incitamentet til forebyggelse og hensynet til, at sådanne ejere ikke skal rammes unødigt hårdt. Det er udvalgets opfattelse, at tidshorisonten for den foreslåede fremtidige ordning, i lyset af forventningerne om fremtidige ændringer i klimaet, formentlig er år. Udvalget har, som inspiration til arbejdet med at udvikle en fremtidig erstatningsordning, undersøgt, hvorledes stormflods- og anden naturkatastrofeforsikring er organiseret i en række andre lande, herunder Norge, USA, England og Holland, jf. kapitel 4. I USA og Holland er der et fremtrædende offentligt element i erstatningsordningerne, og den hollandske ordning minder meget om den 5

7 Sammenfatning nuværende danske ordning. I Norge og England er erstatningsordningerne baseret på, at forsikringsselskaberne ved lov er forpligtede til at tilbyde stormflodsforsikring samtidig med, at der er bestemmelser om præmiefastsættelsen som forhindrer, at der differentieres efter forskelle i reel risiko. Udvalget har, som nævnt, desuden fået foretaget en analyse af størrelsesordenen af de potentielle præmier i en privat, markedsbaseret stormflodsforsikringsordning. Analysen bekræfter formodningen, der lå til grund for udvalgsarbejdet om en naturkatastrofeerstatningsordning i slutningen af 1980 erne, om at præmierne i en privat ordning ville blive prohibitivt høje, fordi risikoen for stormflodsoversvømmelse er særdeles uens fordelt jf. kapitel 5, hvor problemstillinger i forbindelse med en privat forsikringsløsning som afløser for den offentlige erstatningsordning er behandlet. De sandsynlige, fremtidige klimaforandringer vil på længere sigt kunne få afgørende betydning for antallet og omfanget af stormflodshændelser, der rammer de danske kyster og dermed for stormflodserstatningsordningen. På det kortere sigt, der i overensstemmelse med kommissoriet er fokus for udvalgsarbejdet, kan der også forventes ændringer i klimaet, der har betydning for stormfloders antal og intensitet, men det skønnes, at med en tidshorisont på 2030 år vil effekterne af klimaforandringerne ikke være omfattende, jf. kapitel 6. Den samlede vandstandsstigning langs Danmarks kyster indenfor de næste 20 år vil med en vis sandsynlighed ligge indenfor intervallet 3-13 cm, med middelværdien 8 cm. Den samlede effekt af dels et generelt højere havniveau og dels højere maksimal vandstand i forbindelse med stormfloder er på et 20 års sigt cm med et usikkerhedsinterval på minimum +/- 5 cm. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at der vil være meget store geografiske variationer i de fremtidige havniveauændringer, ligesom det er vigtigt at understrege, at der til stadighed fremkommer nye forskningsresultater om sammenhængen mellem klimaændringer og havniveauændringer, og at de nyeste forskningsresultater indikerer yderligere vandstandsstigninger globalt og regionalt i forhold til IPCC og DMI s scenarier herfor. Udvalgets forslag til fremtidig erstatningsordning I det følgende gives en oversigt over de væsentligste elementer i udvalgets samlede forslag til en fremtidig stormflodserstatningsordning, jf. kapitel Fremtidig erstatningsmodel Udvalget lægger vægt på, at ordningens karakter af katastrofeforsikring opretholdes, og vandstandshøjden skal derfor fortsat statistisk indtræffe sjældnere end hvert 20. år, for at der kan erklæres stormflod og gives stormflodserstatning. Erstatningsordningen udvides til også at omfatte oversvømmelser fra indre vandveje vandløb og søer. 6

8 Stormflodudvalgets anbefalinger Skadesopgørelses- og værdiansættelsesprincipperne i ordningen ændres fremover, så de svarer til praksis i almindelige forsikringsaftaler. Isoleret set forøges erstatningerne som følge af ændringerne, og derfor hæves selvrisikoen i ordningen fra de nuværende henholdsvis 5 og 10 pct. Udvalgets forslag til fremtidig erstatningsmodel skal sikre et større incitament til forebyggelse. Derfor bliver selvrisikoen i ordningen fremover afhængig af antallet af tidligere oversvømmelser på samme adresse. o For helårsbeboelse vokser selvrisikoen fra 8 pct. ved første til henholdsvis 13 og 18 pct. ved anden og tredje samt efterfølgende oversvømmelser. o For sommerhuse og erhverv vokser selvrisikoen fra 13 pct. ved første til henholdsvis 18 og 23 pct. ved anden og tredje samt efterfølgende oversvømmelser. o Ved vandstandshøjder, der indtræffer sjældnere end hvert 50. år, er selvrisikoen altid den laveste for den pågældende bygningskategori. De mekanismer i den nuværende ordning, der har haft sigte på at tilskynde til forebyggelse og hensigtsmæssig lokalisering, men som har vist sig at fungere dårligt i praksis, kan dermed, efter udvalgets opfattelse, fjernes. Det drejer sig om bestemmelserne om udsat beliggenhed og om pålæg. 2. Finansiering Udvalget foreslår, at stormflods- og stormfaldsordningen fortsat finansieres ved opkrævning af en obligatorisk årlig afgift af alle brandforsikringspolicer. Afgiften, som nu er 20 kr. pr. år, foreslås fremover forøget med 10 kr. årligt. Forøgelsen af afgiften skal ses i lyset af o den stedfundne inflation siden ordningens oprettelse i 1991 o udvidelsen af erstatningsordningen med oversvømmelser fra indre vandveje o resultatet af den analyse af antallet af stormflodsudsatte ejendomme, Kort- og Matrikelstyrelsen har iværksat på udvalgets foranledning o forventningerne med hensyn til klimaforandringer på kort sigt, der har betydning for stormfloders hyppighed og intensitet Der skal fortsat være en statsgaranti bag stormflodsordningen. Det foreslås med samme begrundelser, som er angivet i forbindelse med afgiftens fremtidige størrelse, at statsgarantien fremover forøges væsentligt. Udvalgets forslag har ikke statsfinansielle konsekvenser, jf. kommissoriet. 3. Fremtidig organisering Udvalget foreslår, at stormflodsordningen fortsat varetages af et Stormråd, som udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren. I den nuværende ordning udpeges medlemmerne efter indstilling fra henholdsvis Justitsministeriet, 7

9 Sammenfatning Miljøministeriet, Transportministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, Kommunernes Landsforening. Den uafhængige formand udnævnes af ministeren. Det foreslås, at Stormrådet udvides med ét medlem, der udnævnes efter indstilling fra Klima- og Energiministeriet. Al sagsbehandling, fra taksation til erstatningsudbetaling, foreslås fremover varetaget af det forsikringsselskab, hvor skadelidte er brandforsikret. Når sagsbehandlingen forankres i forsikringsselskaberne skabes der større sikkerhed for en hurtig sagsbehandling, idet ordningen fremover vil få adgang til langt flere ressourcer, der hurtigt kan omstilles til at behandle stormflodserstatningssager. Udvalget foreslår endvidere, at Stormrådet eller en del af dette bliver klageinstans for afgørelser om stormflodserstatning truffet i selskaberne. Stormrådet skal desuden føre tilsyn med selskabernes administration af ordningen, samt træffe afgørelse om henholdsvis erstatning efter oversvømmelser fra indre vandveje, efter indstilling fra By- og Landskabsstyrelsen, og om stormfaldstilskud, efter indstilling fra Skov- og Naturstyrelsen. I en ordning, hvor forsikringsselskaberne varetager alle arbejdsopgaver i forbindelse med taksation, sagsbehandling og erstatningsudbetaling, stilles delvist andre krav til Stormrådets sekretariatsfunktion. Der skal sikres en høj grad af uafhængighed af særinteresser og hertil kommer, at stormflodsordningen forbliver finansieret ved en obligatorisk afgift på brandforsikringspolicer og dermed er en offentlig ordning, som der bør være offentligt tilsyn med. Udvalget anbefaler derfor, at sekretariatsbetjeningen af Stormrådet fremover varetages i en statslig styrelse. Udvalgets bemærkninger til den fremlagte model Erstatningsmodel Udvalget havde gerne set, at bestemmelsen om afvisning af erstatning ved udsat beliggenhed kunne videreføres, men er enige om, at de administrative omkostninger forbundet med en hensigtsmæssig videreførelse af bestemmelsen ville være så omfattende, at det samlet set ikke er fornuftigt at opretholde bestemmelsen. Den fremlagte erstatningsmodel, hvorefter selvrisikoen vokser ved gentagne oversvømmelser af samme ejendom, betragtes af udvalget som det bedst opnåelige alternativ til bestemmelserne om udsat beliggenhed og om pålæg, der administrativt lader sig gennemføre indenfor tilnærmelsesvist uændrede økonomiske rammer. Endelig har udvalget drøftet mulighederne for i erstatningsmodellen at skelne imellem eksisterende bygninger og bygninger, der opføres efter lovens ikrafttrædelse, hvor sidstnævnte stilles overfor skrappere krav til modstandsdygtighed, og dermed lavere erstatning ved oversvømmelse end det, 8

10 Stormflodudvalgets anbefalinger der gælder for eksisterende bygninger. Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at en sådan skelnen vil kunne opfattes som forskelsbehandling, samtidig med, at der vil være for store administrative byrder forbundet med at indbygge en differentiering efter opførelsesår. Med henvisning til kapitel 6 om den fremtidige klimaudvikling skal udvalget imidlertid henstille, at det overvejes, hvorvidt de beskrevne fremskrivninger giver anledning til ændringer i andre regelsæt, eksempelvis planloven m.v. med henblik på forebyggelse og tilpasning til fremtidens klima. Finansiering Med en fortsat obligatorisk afgiftsfinansiering, som udvalget anbefaler, skønnes der at være behov for at øge indtægterne i ordningen svarende til en forhøjelse på 10 kr. af den årlige afgift. Udvalget anbefaler desuden at statsgarantien, som uændret har udgjort 200 mio. kr. siden stormflodsordningens indførelse i 1991, fremover forhøjes til 400 mio. kr. med henblik på at afspejle dels tilkomsten af stormfaldsordningen og dels den i den mellemliggende periode stedfundne prisudvikling. Med hensyn til udgiftsvirkningerne af delelementerne i udvalgets samlede forslag kan det forsigtigt skønnes, at de foreslåede ændringer i erstatningsmodellen samt udvidelsen af ordningen med dækning for oversvømmelser fra indre vandveje samlet set vil øge udgifterne i stormflodserstatningsordningen med 3-8,5 pct., svarende til en forøgelse af udgifterne i Stormrådets samlede opgaveportefølje på 1,5-4 pct. Organisering Den nuværende stormflodsordning har været omkostningseffektiv og funktionsdygtig. Behandlingen af det ekstraordinært store antal erstatningssager efter stormfloden i 2006 kunne dog ikke gennemføres tilstrækkelig hurtigt. Udvalget har derfor drøftet muligheden for at opretholde den nuværende organisering, således at Stormrådet og dets sekretariat også fremover forestår administrationen af ordningen, inkl. sagsbehandling og erstatningsudbetaling. Udvalget anser det ikke for umuligt, at Stormrådet og sekretariatet med de foreslåede forenklinger i erstatningsmodellen i et normalår ville kunne administrere den fremtidige erstatningsordning indenfor passende krav til sagsbehandlingens maksimale varighed. Udvalget anser imidlertid den udvalgte løsning, hvor taksation, sagsbehandling og erstatningsudbetaling varetages i forsikringsselskaberne for at indebære størst mulig sikkerhed for hurtig sagsbehandling og korte ventetider for skadelidte i lyset af de forventeligt fortsat store årlige udsving i sagsmængderne. De administrative omkostninger ved den foreslåede model forventes ikke at overstige omkostningerne ved den eksisterende organisering, jf. overvejelserne i afsnit

11 Sammenfatning Udvalget har, jf. kommissoriet, drøftet muligheden for oprettelse af stormflodsforsikringer i privat regi, eventuelt i et offentligt-privat samspil. I den forbindelse har udvalget drøftet muligheden for at organisere den fremtidige erstatningsordning i en såkaldt puljeordning i forsikringsselskabsregi inspireret af den norske naturskadepool - hvor forsikringsselskaberne pålægges at tilbyde stormflodsskadesdækning og samtidig indbetaler et beløb, der modsvarer antallet af brandforsikrede, til en fælles pulje. Tillægspræmierne indgår i en fælles pulje deraf navnet med det formål at udligne forskelle i det enkelte forsikringsselskabs præmieindtægter og erstatningsudgifter selskaberne imellem. Det er udvalgets opfattelse, at en løsning baseret på en puljeordning i forsikringsregi vil være betydeligt fordyrende for ordningen grundet udgifterne til genforsikring. Udvalget påpeger desuden, at hvis størrelsen af tillægspræmien i givet fald fastsættes centralt, ville det kunne være i strid med konkurrenceretlige principper. Forsikring & Pension har tilkendegivet at ville foretrække den skitserede puljemodel, men Forsikring & Pension kan leve med den af det samlede udvalg anbefalede model. 10

12 Udvalg om revision af stormflodsordningen 1. Udvalg om revision af stormflodsordningen 1.1 Baggrunden for udvalgets nedsættelse I februar 2008 nedsatte den daværende økonomi- og erhvervsminister udvalget om revision af stormflodsordningen. Udvalget fik til opgave at komme med forslag til den fremtidige indretning af stormflodsordningen, herunder den fremtidige organisering af stormflodsordningen, den fremtidige erstatningsmodel samt finansieringen heraf Oprettelsen af den nuværende stormflodserstatningsordning Den nuværende stormflodsordning har eksisteret siden I 1981 blev Danmark ramt af en relativt omfattende stormflodshændelse. Det kom til at stå klart, at der var behov for en forsikrings- eller erstatningsordning for oversvømmelsesskader forårsaget af stormflod. Forud for vedtagelsen af lov nr. 340 om erstatning for skader forårsaget af stormflod i 1990 gik et udvalgsarbejde, hvis vigtigste konklusioner fremgår af boks 1.1. Udvalget kom først og fremmest frem til, at der ikke var basis for løsning af forsikringsopgaven i en privat, markedsbaseret forsikringsordning, og man foreslog derfor i stedet en solidarisk, offentligt finansieret ordning. Boks 1.1 Konklusioner fra udvalgsarbejdet forud for vedtagelsen af lov nr. 340 om erstatning for skader forårsaget af stormflod Udvalget afgav sin betænkning (nr. 1208) i oktober 1990 og anbefalede følgende: Spørgsmålet om, hvorvidt der har været stormflod bør afgøres af et Stormråd efter udtalelse fra Kystdirektoratet. Der indbygges en selvrisiko. Visse ejendele og bygninger dækkes ikke, bl.a. under henvisning til at disse kan være forsikret. Erstatning kan nedsættes eller nægtes i tilfælde af uforsvarlig adfærd. Ordningen finansieres ved en fast afgift pr. brandforsikringspolice. Finansieringen sikres ved en statsgaranti Udvalget tilsluttede sig det tidligere udvalgs (Udvalget af 1984) anbefaling om, at dækning af disse skader kun lader sig udmønte i en offentlig ordning med solidarisk bidrag. Kilde: Ministeriet for offentlige arbejder: Foreløbig rapport om etablering af en særlig dækningsordning i anledning af naturskader, oktober Et analysearbejde, der blev gennemført i regi af Kystdirektoratet, kom frem til, at det forventede udgiftsbehov kunne finansieres inden for rammerne af en årlig afgift til Stormrådet på 10 kr. af alle brandforsikringspolicer. I loven om stormflod blev der knyttet en statsgaranti til finansieringen, som sikrer, at staten træder til 11

13 Kapitel 1 med op til 200 mio. kr., hvis Stormrådets midler ikke rækker. Statsgarantien træder i stedet for den genforsikring af risikoen, der ville være nødvendig i en privat stormflodsforsikringsordning, og indebærer således, at staten på kort sigt bærer hele risikoen i erstatningsordningens finansiering. I 2000 blev loven revideret, og ved den lejlighed kom oprydnings- og gentilplantningstilskud til private skovejere for skader indtruffet i forbindelse med stormfald til med lov nr. 349 om stormflod og stormfald. Loven trådte i kraft pr. 1. januar 2001, men tilskud efter stormfald i forbindelse med den store storm i 1999 blev også dækket De senere års erfaringer Stormflods- og stormfaldserstatningsordningerne har fungeret gnidningsløst og effektivt i en årrække, hvor det gennemsnitlige antal stormflodserstatningssager har været på ca. 170 pr. år. Det kom bl.a. til udtryk ved årlige revisionsprotokollater uden påtegning, hvoraf det fremgik, at Stormrådet forvaltede ordningerne på en effektiv og omkostningsbevidst måde. Svagheden i den nuværende ordnings konstruktion viste sig i forbindelse med den omfattende stormflod, der ramte Danmarks kyster i november 2006, og som medførte mere end erstatningssager, hvilket oversteg det samlede antal af erstatningssager i de foregående 16 år tilsammen. Stormrådet og dets sekretariat optrappede arbejdsindsatsen i betydeligt omfang blandt andet ved at udvide sekretariatets bemanding. Samtidig blev sekretariatets og Stormrådets arbejdsgange og procedurer rationaliseret med henblik på at sikre den hurtigst mulige sagsbehandling. På trods af disse tiltag oplevede mange af de, der blev ramt af stormfloden i november 2006, uacceptabelt lange sagsbehandlingstider på op til 1½ år. Dette førte til en erkendelse af, at den nuværende stormflodsordning ikke sikrer tilstrækkelig fleksibilitet over for store udsving i de årlige sagsmængder. Der er to hovedårsager hertil: For det første indebærer forankringen af hele sagsbehandlingen i Stormrådets sekretariat en begrænset mulighed for at udvide ressourceindsatsen i takt med det skiftende antal erstatningssager. Og for det andet er organiseringen af den nuværende erstatningsmodel medvirkende til, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid nødvendigvis må være temmelig lang. På denne baggrund henvendte Stormrådet sig i maj 2007 til økonomi- og erhvervsministeren med en opfordring om, at lov om stormflod og stormfald blev taget op til revision, jf. kopi af henvendelsen i bilag 1.1 og svar herpå i bilag Diskussionen om fremtidige klimaforandringer Det fremgår af kommissorium for udvalget om revision af stormflodsordningen, at udvalget skal undersøge kravet til volumen i en fremtidig ordning på baggrund af forskellige scenarier for den fremtidige klimaudvikling på mellemlangt sigt. I kapitel 6 er forventningerne til de fremtidige klimaforandringer i relation til stormfloder behandlet nærmere. På 20 års sigt er det forventningen, at vandstanden i havene vil stige med ca. 8 cm med et usikkerhedsinterval omkring det middelrette skøn på +/- 5 cm, hvilket 12

14 Udvalg om revision af stormflodsordningen svarer til en forventet forøgelse af vandstanden med 3-13 cm over de kommende 20 år. Den forøgede vandstand er resultatet af tre effekter: Den globale opvarmning vil medføre, at verdenshavenes volumen stiger. Afsmeltningen af indlandsis mv. tiltager på grund af den globale opvarmning. I modsat retning trækker, at der for øjeblikket sker en gradvis landhævning i Danmark. Hertil kommer, at det er forventningen, at de kraftigste stormes hyppighed, varighed og styrke vil tiltage fremover. Det skønnes, at disse forandringer i stormenes mønstre vil medføre en yderligere forhøjelse af den forventede, højeste årlige vandstand med 5 cm i løbet af de kommende 20 år. Den samlede effekt af et generelt højere havniveau og højere maksimal vandstand i forbindelse med stormfloder er således på et 20 års sigt +13 cm med et usikkerhedsinterval på minimum +/- 5 cm. 1.2 Udvalgets kommissorium På baggrund af henvendelsen fra Stormrådet nedsatte den daværende økonomiog erhvervsminister i februar 2008 udvalget til revision af stormflodsordningen. Kommissorium for udvalget forelå forud for udvalgets nedsættelse, og heri blev rammerne for udvalgets arbejde fastlagt. Blandt forudsætningerne for arbejdet var, at udvalgsarbejdet kun skulle omfatte stormflodserstatningsdelen af lov om stormflod og stormfald, og at der ikke måtte være statsfinansielle konsekvenser forbundet med forslaget til den fremtidige erstatningsordning. Boks 1.2 Kommissorium for udvalget om revision af stormflodsordningen Baggrund for nedsættelsen af et udvalg om stormflodsordningen Lovgrundlaget for stormflodsordningen findes i lov om stormflod og stormfald. Den første stormflodslov blev vedtaget i Ordningen administreres af det af økonomi- og erhvervsministeren udpegede Stormråd. Stormflodsordningen blev i sin tid etableret for at sikre en solidarisk dækning af stormflodsramte, fordi stormflodsskader på daværende tidspunkt vurderedes ikke umiddelbart at være forsikringsbare hændelser. Vinteren førte 4 stormflodsbegivenheder med sig. Der anmeldtes i alt stormflodskader i forbindelse med disse storme, hvilket overstiger det samlede antal skader indtruffet i de foregående 16 år, dvs. i hele ordningens levetid. 13

15 Kapitel 1 Boks 1.2 Kommissorium for udvalget om revision af stormflodsordningen, fortsat Det uforholdsmæssigt store antal skader har sat stormflodsordningen under pres på to fronter: Økonomisk: Stormflodsordningen finansieres gennem årlige afgifter på 20 kr., der opkræves af alle brandforsikringspolicer. På trods af, at der igennem årene er oparbejdet uforbrugte midler i stormflodspuljen, vil udredningen af erstatninger i forbindelse med stormene i forventeligt medføre, at puljen tømmes, hvorefter den statsgaranti, som er tilknyttet ordningen, træder i kraft. Organisatorisk: Stormrådet varetager sine opgaver med bistand fra et sekretariat, som er hjemmehørende i, og i en vis udstrækning har personalefællesskab med, brancheorganisationen Forsikring & Pension. Sekretariatsfunktionen har ikke, og kan ikke hensigtsmæssigt have en størrelse, der permanent kan matche det nuværende ekstraordinært store antal erstatningssager. Derfor er den gennemsnitlige sagsbehandling for øjeblikket meget lang, og skadelidte møder dermed uacceptabelt lange ventetider i ordningen. På den baggrund nedsætter økonomi- og erhvervsministeren Stormflodsudvalget, som får til opgave at komme med forslag til den fremtidige indretning af stormflodsordningen. Den nye stormflodsordning skal besidde den fornødne fleksibilitet til at kunne sikre tilpasning til store udsving i sagsmængden fra år til år. Udvalget skal i arbejdet se på følgende forhold: Stormflodsordningens omfang: Udvalget skal undersøge kravet til volumen i en fremtidig ordning på baggrund af forskellige scenarier for den fremtidige klimaudvikling på mellemlangt sigt. Stormflodsordningen dækker kun skader forårsaget af indstrømmende saltvand. Udvalget skal se på, om en fremtidig ordning, inden for nærmere afgrænsninger, bør omfatte oversvømmelsesskader som følge af indtrængen af ferskvand. Stormflodsordningens organisering: Udvalget skal klarlægge mulighederne for oprettelse af stormflodsforsikringsordninger i privat regi, eventuelt i et offentligt-privat samspil. Udvalget skal desuden undersøge mulighederne for at forankre dele af sagsbehandlingen under stormflodsordningen i forsikringsselskaberne med henblik på at sikre større tilpasningsevne til store udsving i sagsmængden fra år til år. I den forbindelse skal udvalget forholde sig til ankemuligheder i en sådan model. Udvalget skal tillige forholde sig til spørgsmålet om Stormrådets fremtidige sammensætning og opgaver. Udvalget skal forholde sig til de administrative konsekvenser af forskellige modeller for en fremtidig stormflodsordning. 14

16 Udvalg om revision af stormflodsordningen Boks 1.2 Kommissorium for udvalget om revision af stormflodsordningen, fortsat Stormflodsordningens økonomi: Udvalget skal klarlægge konsekvenserne af en fortsat solidarisk finansiering, herunder spørgsmålet om, hvorledes skadesforebyggende adfærd kan fremmes gennem mekanismer som selvrisiko, basisforsikringskrav med videre. Udvalget skal overveje snitfladen mellem en offentlig ordning og de produkter, der findes på det private forsikringsmarked, der tilbyder dækning for stormflodsskader. Udvalget skal forholde sig til de forskellige modellers implikationer for hensynene til henholdsvis ligebehandling, gennemskuelighed og retssikkerhed. Udvalget skal inddrage de i Stormrådet og dets sekretariat allerede indhøstede erfaringer i sit arbejde. Udvalget skal forholde sig til koblingen mellem hensigtsmæssig adfærd og skadesdækning i forbindelse med dels udsat beliggenhed, dels gentagne skadesbegivenheder. Det er en præmis for udvalgets arbejde, at der ikke vil være mellem- og langfristede statsfinansielle konsekvenser forbundet med udvalgets anbefalinger. Udvalgets sammensætning Økonomi- og erhvervsministeren udpeger udvalgets medlemmer efter indstilling fra følgende institutioner, som hver vil blive repræsenteret i udvalget med ét medlem: Økonomi- og erhvervsministeriet (varetager formandskabet) Forsikring & Pension Stormrådet Finansministeriet Klima- og energiministeriet Miljøministeriet Transportministeriet Justitsministeriet Kommunernes Landsforening Forbrugerrådet Sekretariatsfunktionen varetages af Økonomi- og erhvervsministeriet med bistand fra Stormrådets sekretariat, Danmarks Meteorologiske Institut, Kystdirektoratet samt Kort- og Matrikelstyrelsen. Med henblik på en bred afdækning af synspunkter pålægges udvalget under vejs i processen at inddrage andre relevante parter i arbejdet. Disse omfatter blandt andre: Danske Havne Parcelhusejernes landsforening Fritidshusejernes landsforening Dansk Industri Landbrugsrådet 15

17 Kapitel 1 Boks 1.2 Kommissorium for udvalget om revision af stormflodsordningen, fortsat Tidsplan for arbejdet Udvalget skal færdiggøre sit arbejde og afgive rapport inden udgangen af juni Udvalgets anbefalinger vil indgå i et lovforberedende arbejde i forbindelse med den påtænkte revision af Loven om stormflod og stormfald. 1.3 Udvalgets sammensætning Udvalget om revision af stormflodsordningen fik følgende sammensætning: Boks 1.3 Stormflodsudvalget Økonomi- og Erhvervsministeriet Kontorchef Carsten Brogaard (formand) (indtil 1. januar 2009) Stormrådet Formand for Stormrådet cand.jur. Karen Westerbye-Juhl Forsikring & Pension Underdirektør Torben Weiss Garne Forbrugerrådet Sekretariatschef Jette Kammer Jensen Finansministeriet Fuldmægtig Peter Hjorth Winkler Justitsministeriet Fuldmægtig Louise Falkenberg (indtil 31. august 2008) Kontorchef Lotte Aakjær Jensen (fra 1. januar 2009) Fuldmægtig Jacob Nygaard Waage (fra 1. sept. 2008) Fuldmægtig Anders Thøgersen (fra 1. sept. 2009) Klima- og Fuldmægtig Lisbeth Strandmark / Specialkonsulent Povl Frich Energiministeriet Miljøministeriet Fuldmægtig Kirsten F. Hansen (indtil 29. februar 2008) Fuldmægtig Helle Liemann (fra 1. marts til 31. december 2008) Kontorchef Marianne Moth (fra 1. januar 2009) Transportministeriet Fuldmægtig Lone Bach Møller Kommunernes Landinspektør Sverre Laurberg Landsforening Undervejs i udvalgets arbejde har en række arbejdsgrupper, der har haft til opgave at belyse særlige emnekredse til brug for udvalgets overvejelser, bidraget til arbejdet: Arbejdsgruppen om vanddata og klimaforandringer har haft deltagelse af repræsentanter for Danmarks Meteorologiske Institut, Energistyrelsen, Kort- og Matrikelstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen, Kystdirektoratet, 16

18 Udvalg om revision af stormflodsordningen Transportministeriets Havnekontor, Forsikring & Pension og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Arbejdsgruppen om indre vandveje har haft deltagelse af repræsentanter fra By- og Landskabsstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Meteorologiske Institut, Orbicon, Forsikring & Pension og Økonomi- og Erhvervsministeriet. I overensstemmelse med kommissoriet har diverse organisationer været inddraget i udvalgets arbejde, idet de pågældende organisationer har haft lejlighed til at give synspunkter til kende på den eksisterende stormflodserstatningsordning. Følgende organisationer blev inddraget i arbejdet: Danske Havne Parcelhusejernes landsforening Fritidshusejernes landsforening Lejernes Landsorganisation Dansk Industri Landbrugsrådet Udvalget modtog svar fra Danske Havne, Fritidshusejernes landsforening samt Landbrugsrådet. 17

19 Kapitel 1 Bilag 1.1 Stormrådets henvendelse til økonomi- og erhvervsministeren Kære Bendt Bendtsen Stormrådet har på en række møder, senest på sit møde den 21. maj 2007, drøftet dels den økonomiske situation som følge af de mange stormflodssager, dels hvilke forbedringer/opdateringer af lovgivningen, der efter rådets opfattelse kunne overvejes for at sikre det optimale grundlag for ordningen. Stormrådet vil gerne give ministeren en status om disse overvejelser. Status på stormflodsskaderne. Stormrådet er i fuld gang med at behandle sagerne efter den værste stormflodssæson, siden ordningen blev etableret i Der har været i alt fire stormfloder siden november 2006, og Stormrådet har modtaget cirka skadesanmeldelser. Dette er flere skader, end der hidtil har været sammenlagt i hele den periode, hvor ordningen har eksisteret. Samtidig vurderes de samlede erstatningsudbetalinger at blive så store, at muligheden i stormflods- og stormfaldsloven for at trække på statsgarantien på 200 mio. kr. bliver aktuel omkring årsskiftet I det omfang, der inden 2011 bliver behov for udbetalinger som følge af kommende stormfloder eller stormfald, vil det kunne indebære yderligere træk på garantien. De mange og omfattende skadesanmeldelser har betydet, at rådet har måttet prioritere sagsbehandlingen af de sager, hvor skadelidte enten har helårsbeboelse eller erhverv på den skadede ejendom. Dette har imidlertid samtidig indebåret, at sommerhusskaderne er kommet i anden række. Alle erstatningssager vedrørende erhvervsejendomme og helårsboliger er nu enten færdigbehandlede eller sendt til taksator. Sommerhussagerne er i flere områder ved at blive behandlet, men det er på nuværende tidspunkt rådets vurdering, at de mest komplicerede sommerhussager næppe vil kunne være afgjort før sommeren Baggrunden er ud over det store antal sager bl.a., at der har været en del komplicerede sager vedrørende skader på erhvervsejendomme. Stormrådet har endvidere haft svært ved at finde nok kvalificerede taksatorer og sagsbehandlere med tidsbegrænset ansættelse. Økonomi. Stormrådet har til erstatninger i denne sæson indtil nu udbetalt i gennemsnit ca kr. pr. skadelidt. Hvis dette tal holder for de resterende skader, vil de samlede erstatningsudbetalinger blive på ca. 470 mio. kr. for denne sæson. Hertil kommer, at der er afsat ca. 140 mio. kr. til at dække tidligere stormfaldstilskud. Da stormflods- og stormfaldspuljens formue primo 2007 var på ca. 316 mio. kr., og de samlede indbetalinger i øjeblikket er ca. 80 mio. kr. om året, er det vurderingen, at den samlede puljes formue vil være opbrugt omkring årsskiftet 2007/2008. Det er på nuværende tidspunkt den skønsmæssige vurdering, at der dels vil blive behov for at aktivere statsgarantien med et træk på ca.122 mio. kr. i 2008, dels at sætte afgiften op med 10 kr. til tilbagebetaling af garantien. Dette giver loven allerede mulighed for. Der vedlægges en oversigt over, hvordan udviklingen under en række forudsætninger forventes at blive i stormflods- og stormfaldspuljens midler. En af forudsætningerne er, at der ikke opstår stormfloder eller stormfald indtil Denne forudsætning er naturligvis forbundet med meget stor usikkerhed og næppe heller realistisk. Stormrådet vil løbende orientere Økonomi- og Erhvervsministeriet via dets næstformand i rådet om status på midlerne i stormflods- og stormfaldspuljen. Overvejelser om lovgivningen. Det er Stormrådets vurdering på baggrund af dels ovenstående problemstillinger, dels erfaringerne med de mange erstatningssager, at det bør overvejes nøje at gennemgå den eksisterende stormflods- og stormfaldslovgivning med henblik på at modernisere stormflods- og evt. også stormfaldsordningen. Stormflodslovgivningen er fra 1991 og tager næppe i tilstrækkelig grad højde for, at f.eks. store stormfloder, evt. som følge af klimaændringer, kan indebære meget store og kostbare skadesforløb også i fremtiden. Eksempler på spørgsmål, som det kunne være relevant at adressere, er: Økonomi I medfør af 24 i lov om stormflod og stormfald finansieres stormflodsordningen ved at forsikringsselskaber, der tegner en brandforsikring på fast ejendom eller løsøre, skal opkræve en 18

20 Udvalg om revision af stormflodsordningen afgift pr. police. Afgiften var i 1991, da ordningen blev tilvejebragt, kr. 10 pr. police. Ved ændring af lov om stormflod og stormfald i 2000 ændredes afgiften til kr. 20 pr. police. Den nuværende afgift indbringer årligt kr. ca. 80 mio. til den samlede pulje til brug for udbetaling til erstatning for stormflodsskader og tilskud efter stormfald. Stormrådet har vurderet, at rådet med den senere tids stormflodsskader vil skulle udbetale knap 600 mio. kr. i erstatninger inden udgangen af 2009, jf. vedlagte bilag. De ca. 122 mio. kr. fra statsgarantien forventes, at kunne tilbagebetales inden 2011 under ovenstående forudsætninger. Som tidligere nævnt, forventer Stormrådet en stigning af antal stormflodsskader i fremtiden, hvorfor rådet vurderer, at den nuværende tilførsel af midler til stormflodspuljen ikke er tilstrækkelig. Ved en eventuel forhøjelse af afgiften kunne en differentiering efter om der er tale om erhvervsejendom eller privatbolig overvejes[.] Stormrådet foreslår i denne sammenhæng tillige, at man vurderer behovet for at ændre den nuværende ordning evt. således, at den kommer til mere at ligne ordningen for stormfald. En mulighed kunne være, at der også skulle tegnes basisforsikring på ejendomme i udsatte områder, hvor forsikringspræmien bl.a. kunne afhænge af om skadelidte foretager skadebyggende foranstaltninger. Den nuværende teknologi vil evt. kunne bidrage til at definere udsatte områder, og dermed skabe et system, der kan bevirke, at risikoen for stormflodsskader i højere grad end i dag placeres dér, hvor risikoen er størst. Hvad skal Stormrådet kunne håndtere? Det er vigtigt, at Stormrådet kan leve op til de forventninger, der er til bl.a. sagsbehandlingstiden af stormflods- og stormfaldsskader. Stormrådets sekretariat har traditionelt haft en meget lille fast bemanding. Dette kan fungere ved f.eks. 500 skader på en sæson, men når der er tale om over 4000 skader på en sæson, indebærer denne ordning, at sagsbehandlingen varer mindst 1½ år. Stormrådet er ikke ekspert i klimaændringer, men der må formentlig være en formodning for, at der fremover vil komme flere og større stormfloder og stormfald, end det tidligere har været tilfældet. Der vil dog også kunne komme år, hvor der ikke er stormfloder eller stormfald. Der er vigtigt at tage stilling til hvilket beredskab, der vil være nødvendigt for at leve op til de politiske forventninger til ordningen, f. eks. ved en fremtidig stormflod med 4000 eller skader. Taksatorer. Det fremgår af loven, at forsikringsselskaberne foretager taksationen af stormflodsskader. Dette fungerer imidlertid ikke effektivt nok, når der er tale om flere tusinde skader, der skal takseres hurtigst muligt. I denne situation er der behov for at kunne trække på alle kvalificerede taksatorer på markedet. Dette sker allerede i praksis, men en klargøring af lovgivningen på dette område vil formentlig være at foretrække. Aftaler inden en stormflod med en række taksatorfirmaer vil give bedre mulighed for at forankre rådets interne regler og afgørelser blandt taksatorerne. Dette er bl.a. vigtigt, fordi stormflods- og stormfaldsloven nødvendiggør en anden taksatorpraksis end forsikringsselskabernes på nogle områder. Samtidig er det erfaringen, at taksatorer kan erhverves af Stormrådet til samme pris, som den der betales til forsikringsselskaberne for deres taksatorer. Det er derfor vurderingen, at et selvstændigt taksatorkorps vil kunne indebære en effektivisering uden en fordyrelse af ordningen. Pålæg til skadelidte. På baggrund af rådets erfaringer med de mange stormflodsskader, er det rådets vurdering, at der i praksis opstår en række vanskelige og administrativt tunge problemstillinger ved at give pålæg. Det skyldes især, at pålæg er individuelle. For at disse vil kunne gives korrekt vil det ofte kræve, at der er en bygningssagkyndig, der vurderer ejendommen både før pålægget gives, efter det er givet og evt. også, når skaden alligevel er opstået. Dette vil være meget kostbart og næppe stå mål med fordelene forbundet hermed. Det kunne i stedet overvejes, om en bedre løsning ville være at skabe et større økonomisk incitament til forebyggelse mod stormflodsskader hos de ejere, der jævnligt har stormflodsskader, f. eks ved hjemmel til reduktion ved gentagne skader. Afsluttende bemærkninger. Som følge af ministerens brev af 22. august 2006 har Stormrådet taget til efterretning at pålæg givet i henhold til lov om stormflod og stormfald ikke kan tinglyses på ejendommen. Erhvervsog Byggestyrelsen har endvidere på Stormrådets anmodning gjort det muligt at registrere Stormrådets pålæg i BBR-registreret. Stormrådet overvejer at drøfte med Erhvervs- og Byggestyrelsen, om det vil være muligt tillige at registrere stormflodsskader på de enkelte skadesste- 19

21 Kapitel 1 der i BBR-registret. I lyset af erfaringerne med de mange skader vil Stormrådet endelig overveje at rette henvendelse til kommunerne, for generelt at orientere om stormflods- og stormfaldsordningen, og specielt om, hvor de udsatte og ramte områder er inden for den enkelte kommune. Stormrådet og dets sekretariat deltager gerne i videre overvejelser om evt. tilpasning og ændring af stormflodsordningen, herunder om muligheden for større fleksibilitet ved i højere grad at kunne udarbejde bekendtgørelser til udfyldelse af lovens bestemmelser. Med venlig hilsen Karen Westerbye-Juhl 20

22 Udvalg om revision af stormflodsordningen Bilag 1.2 Økonomi- og erhvervsministerens svar til Stormrådet Kære Karen Westerbye-Juhl Tak for dit brev af 25. maj 2007 om forskellige spørgsmål i relation til Stormflodsloven og Stormrådets virke. Jeg er meget opmærksom på det store arbejde, I står midt i, som følge af det store antal stormflodssager, vinteren resulterede i. Det er, heldigvis, en situation uden fortilfælde. Ikke desto mindre er det problematisk, at de stormflodsramte oplever så lange sagsbehandlingstider hos Stormrådet. Du vurderer i dit brev, at stormflods- og stormfaldspuljen kan forventes at være opbrugt omkring årsskiftet som følge af det ekstraordinært store antal erstatningsudbetalinger. Dermed kan der blive behov for at aktivere statsgarantien, som sikrer dækning for erstatningsudbetalinger, der rækker ud over stormflods- og stormfaldspuljens egne midler. Jeg skal herved give tilsagn til, at Stormrådet kan trække på statsgarantien på op til 200 mio. kr., når stormflods- og stormfaldspuljens midler er udtømte. Jeg giver samtidig tilslutning til, at når Stormrådet påbegynder udbetaling af midler fra statsgarantien, kan stormflodsafgiften af brandpolicer midlertidigt forhøjes med 10 kr. pr. år til 30 kr. pr. police, indtil trækket på statsgarantien er tilbagebetalt. Folketingets Finansudvalg vil blive orienteret om den forventede kommende aktivering af statsgarantien ved et orienterende aktstykke. Jeg foreslår, at Stormrådets sekretariat tager kontakt til ministeriet med henblik på den praktiske håndtering af garantien. Da loven om stormflod i sin tid blev vedtaget var der næppe nogen som forestillede sig et omfang af sager og dermed en arbejdsbyrde i Stormrådet og dets sekretariat som det, I oplever i år. På den baggrund er det naturligt at tage Stormflodsordningen, herunder Stormrådets funktion, op til revision. Jeg er indstillet på at nedsætte et udvalg, som skal se på forskellige modeller for den fremtidige organisering og finansiering af Stormflodsordningen, og jeg har derfor bedt mine embedsmænd om at sætte en proces i gang med henblik på nedsættelse af et sådant udvalg. Imidlertid er det efter min opfattelse nødvendigt, at Stormrådet på det korte sigt gennemgår sine forretningsgange med henblik på en nedbringelse af sagsbehandlingstiderne. Alle rimelige muligheder, herunder muligheder for lettelser i sagsgangene, som kan aflaste sekretariatet i forhold til det gennemsnitlige tidsforbrug pr. sag, bør tages i betragtning. Med venlig hilsen Bendt Bendtsen 21

23 Kapitel 2 2. Den eksisterende stormflodsordning 2.1 Oprettelse af stormflodsordningen En stormflod i 1981 med skader for op mod 100 mio. kr. var anledningen til, at der blev etableret et udvalg, der skulle redegøre for, hvorledes en i forsikringsformer organiseret dækningsordning for oversvømmelsesskader kunne udformes. Skaderne fra stormfloden i 1981 blev dækket af en særlig godtgørelsesordning som staten, amtskommuner og kommuner i fællesskab gennemførte. Skader på sommerhuse og virksomheder blev ikke dækket af godtgørelsesordningen 1. Det var udvalgets anbefaling at etablere en erstatningsordning finansieret af en lovpligtig afgift på brandforsikringen, da vurderingen var, at stormskader ikke var forsikringsbare på privat basis. Endvidere anbefalede udvalget at gøre staten til garant for dækningen for ikke at skulle beskære den enkelte skadeserstatning. Udvalget anbefalede, at skader, der ramte private boliger, erhvervsbygninger, løsøre og motorkøretøjer, og som var forårsaget af ekstrem vandstand i havet forårsaget af storm, skulle være omfattet af ordningen. Udvalgets anbefalinger blev aldrig udmøntet i en lov. I januar 1990 oplevede Danmark igen flere større storme, der gav anledning til oversvømmelsesskader. På baggrund heraf besluttede Folketinget, at der skulle oprettes en naturkatastrofeskadefond. Der blev nedsat et udvalg, der skulle undersøge, hvordan en fond for oversvømmelsesskader økonomisk, lovgivningsmæssigt og organisatorisk kunne udformes. Udvalget afgav sin betænkning (nr. 1208) i oktober 1990 og anbefalede følgende: Spørgsmålet om, hvorvidt der har været stormflod, bør afgøres af et Stormråd efter udtalelse fra Kystdirektoratet. Der indbygges en selvrisiko. Visse ejendele og bygninger dækkes ikke, bl.a. under henvisning til at disse kan være forsikret. Erstatning kan nedsættes eller nægtes i tilfælde af uforsvarlig adfærd. Ordningen finansieres ved en fast afgift pr. brandforsikringspolice. Finansieringen sikres ved en statsgaranti. Udvalget tilsluttede sig det tidligere udvalgs (Udvalget af 1984) anbefaling om, at dækning af disse skader kun lader sig udmønte i en offentlig ordning med solidarisk bidrag. 1 Jf. Betænkning vedr. forsikringsdækning for oversvømmelsesskader afgivet januar

24 Den eksisterende stormflodsordning Lov om erstatning for skader forårsaget af stormflod (nr. 340) blev vedtaget 6. juni 1991 og trådte i kraft med det samme. Loven fandt dog anvendelse på stormfloder fra og med 1. oktober Gældende lov og forretningsorden Den oprindelige lov (lov nr. 340 af 6. juni 1991) etablerede en puljeordning, der ydede erstatning for skader forårsaget af stormflod. Den nuværende ordning bygger stadig i meget vidt omfang på denne lov. Den nuværende lov (lov nr. 349 af 17. maj 2000) indebærer, at der ydes erstatning for umiddelbare indtrådte skader forårsaget af stormflod på her i landet værende fast ejendom og løsøre, som er dækket af en brandforsikring, hvoraf der er betalt afgift til ordningens finansiering. Afgiften er i dag 20 kr. pr. police. (Afgiften blev ændret fra 10 til 20 kr. ved lovændringen i 2000, da ordningen blev udvidet med stormfaldsordningen). Ordningen bygger på et solidaritetsprincip, hvor afgiften er ens for alle. Afgiften opkræves med hjemmel i loven, og der er en statsgaranti på 200 mio. kr. Erstatning er undtaget i følgende tilfælde, jf. lovens 4, stk. 2: Fast ejendom og løsøre, for hvilke det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod skader forårsaget af stormflod i et forsikringsselskab, der har ret til at udøve forsikringsvirksomhed her i landet, jf. 5 i lov om finansiel virksomhed. Fast ejendom og løsøre, hvor anden forsikring dækker den pågældende skade. Løsøre i kældre og i rum under terræn. Indirekte tab. Skader på jord. Loven indeholder bestemmelser om en selvrisiko på hhv. 5 og 10 pct., dog minimum kr. eller kr. på bygninger, løsøre m.v. Der er endvidere adgang til at lade erstatningen nedsætte eller bortfalde i følgende tilfælde: Bygningen er opført et sted, hvor der er særlig stor risiko for stormflod, og skadelidte efter forholdene eller oplysninger ved opførelsen eller erhvervelsen vidste eller burde vide dette. Bygningen er opført i strid med byggelovgivningen, servitutter eller lokalplaner, hvor dette er medvirkende årsag til, at skaden er indtruffet, eller hvor skaden af denne grund har fået et større omfang, end den ellers ville have fået. Bygningens forkerte konstruktion eller udførelse, uegnede materialer, dårlig vedligeholdelse eller et manglende tilsyn er medvirkende årsag til, at skaden er indtruffet, eller hvor skaden af denne grund har fået et større omfang, end den ellers ville have fået. 23

25 Kapitel 2 Løsøre er anbragt i ovennævnte bygninger, hvor skadelidte i øvrigt burde påregne en særlig stor risiko for den skade, der er indtruffet. Skadelidte før eller efter skadens indtræden har forsømt at træffe foranstaltninger, som efter forholdene var rimelige, for at afværge eller begrænse den skade, der er indtruffet. Skadelidte har foretaget handlinger, som vedkommende vidste eller burde vide ville øge risikoen for den skade, som er indtruffet. Forsikring & Pension yder sekretariatsbetjening til Stormrådet, og sekretariatet behandler selv sager i henhold til rådets regler for sekretariatets arbejde. Regler for sekretariatets arbejde samt om erstatningens opgørelse er fastsat af Stormrådet efter forhandling med den ansvarlige minister i medfør af 22, stk. 5. Ordningen administreres i henhold til loven af et Stormråd. Stormrådets organisation, kompetencer og nærmere regler om dets afgørelser m.v. er fastlagt ved bekendtgørelse om forretningsorden for Stormrådet, nr. 102 af 13. februar Forretningsordenen blev fastsat af daværende økonomiminister i medfør af 21, stk. 4 i lov om stormflod og stormfald. I Stormrådet sidder repræsentanter fra en række offentlige myndigheder, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension og en uafhængig formand. Rådet består af 8 medlemmer inkl. formanden. Stormrådet beslutter, hvor og hvornår der er tale om stormflod. Stormrådet beslutter også, hvem der kan få erstatning og med hvilket beløb. Stormrådets afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Hvert medlem har en stemme. Formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed. Forvaltningslovens og offentlighedslovens regler finder anvendelse på Stormrådets afgørelser. Forsikringsaftalelovens 54, finder også anvendelse på Stormrådets afgørelser og regulerer forholdet, hvor det beskadigede er pantsat, og hvor erstatningsfastsættelse og udbetalingen af erstatningen også skal tilgodese panthaveren. 2.3 Revisionen af lov om stormflod i 1999 Orkanen den december 1999 var baggrunden for, at ordningen om tilskud efter stormfald blev vedtaget med lov om stormflod og stormfald (nr. 349 af 17. maj 2000). Orkanen medførte omfattende stormfald, hvilket i loven er defineret som, at der i en eller flere landsdele som følge af kraftig vindpåvirkning er væltet eller knækket træer på store skovarealer svarende til mindst ét års hugst i de ramte områder. Det blev skønnet, at i alt ca ha skulle gentilplantes som følge af orkanen, heraf ca ha i private skove. Lovens formål var at kunne sikre de skadelidte skovejere ved at indføre et system, hvorefter der dels kan udbetales en sumerstatning via en forsikring, dels ydes et tilskud, så det sikres, at de private skovejere ved omfattende ødelæggelser kan rydde op og foretage gentilplantning af skovene. Det er Stormrådet, der efter udtalelse fra Miljøministeriet og DMI beslutter, om der har været stormfald på et givent tidspunkt, og i hvilke tilfælde der kan gives tilskud. Det er en betingelse for at få tilskud, at der er tegnet en basisforsikring mod stormfald. Basisforsikringen udbydes af forsikringsselskaberne. 24

26 Den eksisterende stormflodsordning Loven byggede videre på den oprindelige stormflodsordning, da der var ønske om at udnytte den allerede eksisterende organisation omkring Stormrådet samt finde en fælles finansiering af de to ordninger. Udvidelsen af den eksisterende stormflodsordning berørte ikke reglerne om erstatning for skader forårsaget af stormflod. Dog blev der med loven skabt mulighed for at forbedre målernettet til stormflodsvarsling. Stormflods- og stormfaldspuljen kunne herefter også afholde udgifter, der var nødvendige for etablering af nye vandstandsmålere, og de udgifter, der i Danmarks Meteorologiske Institut og Kystinspektoratet (nu Kystdirektoratet) er forbundet med varsling af stormflod og indførelse af forhøjet beredskab. Endvidere blev udgiften til drift af Danmarks Meteorologiske Instituts eksisterende anlæg, for så vidt angår brug af anlæggene til stormflodsvarsling, generelt dækket af stormflods- og stormfaldspuljen med lovændringen. Stormrådet betaler årligt ca. 10 mio. kr. til Kystdirektoratet og DMI. Den lovpligtige afgift på 20 kr. pr. brandforsikring indbringer ca. 80 mio. kr. årligt. Med lovændringen ændrede Stormflodsrådet navn til Stormrådet. Samtidig blev forretningsordenen ændret, jf. bekendtgørelse nr. 102 af 13. februar 2001, for så vidt angår reglerne om rådets afgørelser i tilfælde af stormfald, herunder at Miljøministeriet og DMI skal afgive udtalelse til brug for rådets beslutning Stormfaldsordningens hovedtræk I 1 i lov om stormflod og stormfald er det bestemt, at der kan ydes tilskud til gentilplantning med robust skov på private fredskovsarealer, der er ramt af stormfald. Ved stormfald forstås, at der i en eller flere landsdele som følge af kraftig vindpåvirkning er væltet eller knækket træer på store skovarealer svarende til mindst ét års hugst i de ramte områder. Det er Stormrådet, der beslutter, om der har været stormfald, og i hvilke tilfælde der kan gives tilskud. Det er en betingelse for at få tilskud, at der tegnes en basisforsikring mod stormfald. Basisforsikringen udbydes af forsikringsselskaberne. I henhold til loven udgør præmien det samme beløb pr. ha for alle skovejere. Loven bygger på den oprindelige stormflodsordning. Dette skyldes ønsket om en administrativ enkel ordning samt en fælles finansiering af de to ordninger. Stormfaldsordningen er således dels en frivillig forsikringsordning, som finansieres af skovejerne, dels en tilskudsordning, som finansieres af stormflods- og stormfaldspuljen. Formålet med basisforsikringen er at sikre, at den enkelte ejer kan få en sumerstatning for tab i forbindelse med stormfald. Det er et krav, at arealet til stadighed er dækket af en basisforsikring for at være omfattet af lovens bestemmelser. Stormrådet varetager med bistand fra et sekretariat den daglige administration af loven. I medfør af Stormrådets regler for sekretariatets arbejde varetages sekretariatsfunktionen for så vidt angår stormfaldssager i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Det er således Skov- og Naturstyrelsen, der afgiver indstilling til rådet om tildeling af tilskud og samtidig træffer afgørelse om godkendelse af tilplantningsplanen for arealer på 5 ha eller derover. Endvidere er det Skov- og Naturstyrelsen, der efter samråd med formanden træffer afgørelse i sager om tilskud under kr. 25

27 Kapitel 2 Som følge heraf har Stormrådet ikke oplevet usædvanlige lange sagsbehandlingstider ved behandling af ansøgning om tilskud til gentilplantning Økonomien i den nuværende ordning Udgifterne til både stormflods- og stormfaldserstatninger betales af stormflodspuljen. Puljen finansieres ved en årlig afgift på 20 kr. på alle brandforsikringspolicer på nær kaskoforsikringer af biler og både. Da stormflodsordningen blev indført, var det vurderingen, at det ikke muligt at etablere en egentlig privat forsikringsordning. Man valgte i stedet en solidarisk finansieringsform, hvor alle bidrager på lige fod uanset forskelle i risiko for stormflod. Til stormflodsordningen er knyttet en statsgaranti på maks. 200 mio. kr., der kan trækkes på i tilfælde af erstatningsudgifter, der overstiger puljens størrelse. Det har i ordningens levetid endnu ikke været nødvendigt at trække på statsgarantien, men Stormrådet adviserede økonomi- og erhvervsministeren om, at det kunne blive nødvendigt i 2008 som følge af de ekstraordinært mange stormflodsskader i vinteren Stormflodspuljens indtægter og udgifter har siden ordningens indførelse i 1991 svinget i takt med indtrufne stormflods- og stormfaldshændelser, jf. tabel 2.1. Stormflodserstatninger inkl. udgifter til taksation har udgjort 48 pct. eller knap halvdelen af udgifterne i ordningen 2. 4 pct. af ordningens indtægter er gået til administration af stormflodsordningen, og betalinger til DMI og Kystdirektoratet har udgjort yderligere 8 pct. af indtægterne. De administrative udgifter vedr. stormflodsordningen har således udgjort ca. 7 pct. af udgifterne til stormflodsordningen, og betalingerne til DMI og Kystdirektoratet yderligere ca. 14 pct. af udgifterne til stormflodsordningen, så erstatningerne inkl. taksation har udgjort godt 80 pct. af de samlede stormflodsudgifter. Taksationsudgifterne skønnes, jf. note 2) til tabel 2.1, at udgøre ca. 9 pct. af de samlede erstatningsudgifter. Sagsomkostningerne, inkl. generel administration og taksation samt betalinger til DMI og KDI, kan således alternativt opgøres til ca. 30 pct. af de samlede stormflodsudgifter og erstatningerne til ca. 70 pct. Præcis 60 pct. af de samlede udgifter fra 1991 til 2008 vedrører således stormflodsordningen. De resterende 40 pct. af udgifterne i perioden vedrører stormfaldsordningen, der har været i kraft siden Stormfaldsudgifternes 40 pct. af de samlede udgifter fordeler sig med 34 pct. til erstatninger, knap 3 pct. til administrative udgifter i Skov- og Naturstyrelsen og 3 pct. til betaling for vandlagring af stormfældet træ fra offentligt ejede skove. Hertil kommer udgifter i Stormrådet til administration af stormfaldsordningen, som ikke kan udskilles af Stormrådets samlede administrative udgifter. 2 Jf. Stormrådets årsregnskaber. 26

28 Den eksisterende stormflodsordning Tabel 2.1 Indtægter og udgifter i Stormflodspuljen År Indtægter Afgifter til puljen Finansielle indtægter Udgifter til stormflod Udgifter til stormfald Stormflodserstatning inkl. taksation Administrationsudgifter vedr. storm flod Gentilplantningstilskud efter stormfald Betaling til KDI, DMI og KMS Administrationsudgifter vedr. stormfald (SNS) Udgifter til vandlagring af træ ,4 0,2 0,9 1, ,6 2,8 1,8 1, ,9 4,5 43,2 2, ,4 3,1 6,1 2, ,5 5,2 1,1 1, ,7 4,2 26,1 1, ,1 5,0 1,1 1, ,1 9,8 0,3 0, ,8 9,2 0,1 1, ,4 11,7 34,6 3,1 9,8 30,2 3, ,5 11,2 3,9 3,3 10,2 89,0 14,01 29, ,1 8,7 1,7 2,8 10,5 101,7 1,6 1, ,2 6,0 0,1 0,3 10,0 30,2 1,8 1, ,8 10,1 0,1 1,6 10,5 16,7 0,7 0,3 9,1 28,7 2 1,7 10,8 6,5 1,2-4,5 2 2,8 10,4 46,4 2,7-209,0 2 7,4 11,0 25,2 1,4-183,6 2 9,3 11,1 15,6 0,7 1,6 546,9 46,3 94,4 361,6 27,3 34, ,8 82,5 83,1 4,0 5, ,2 4,8 I alt 1.015,9 115,1 Anm.: 1) Inkl. engangsudgift på 5,1 mio. kr. i forbindelse med skift af udbyder af basisforsikringsselskab. 2) I årene kan udgifter til taksation udskilles af erstatningsbeløbene. Der anvendtes i de pågældende år henholdsvis 0,9, 1,0, 34,2 og 3,4 mio. kr. på taksation, svarende til godt 9 pct. af erstatningsudgifterne, som taksationen er en delmængde af. Kilde: Stormrådets sekretariat. Indberetningerne fra forsikringsselskaberne vedrørende afgiftsudbetalinger tillader ikke en opdeling efter ejendomstype. Det store antal erstatningssager i forbindelse med november 2006-stormfloden giver mulighed for at etablere en omfattende statistisk belysning af stormflodserstatningernes fordeling på henholdsvis ejendomstyper og erstatningsstørrelser, jf. tabel 2.2. Men størrelsen af de gennemsnitlige erstatninger skal dog ses i lyset af, at voldsomheden af den pågældende stormflod betød, at skaderne pr. ejendom formentlig var mere omfattende, end det ville være tilfældet i forbindelse med en mindre voldsom og statistisk hyppigere forekommende stormflod. Gennemsnitsskaden pr. ejendom var med ca kr. lavest for helårsboliger, mens gennemsnitsskaden i sommerhuse var ca kr. Gennemsnitsskaden 27

29 Kapitel 2 var højst med ca kr. for erhvervsejendomme. Knap halvdelen af samtlige erstatningssager fra november 2006 vedrørte sommerhuse, ca. en tredjedel vedrørte helårsboliger og knap en femtedel erhvervsejendomme. Sommerhuse er overrepræsenteret blandt de oversvømmede ejendomme, hvilket formentlig skyldes, at sommerhuse oftere ligger kystnært og udsat end helårsboliger. Den mere udsatte beliggenhed kan ligeledes være bestemmende for, at gennemsnitsskaderne i oversvømmede sommerhuse er større end i helårshuse. Erhvervsejendomme har en markant større procentandel virkeligt store skader 18 pct. er beskadiget for mere end en kvart million kr. - hvilket trækker gennemsnittet for ejendomstypen opad. De store skadesbeløb hænger bl.a. sammen med, at værdien af varelagre kan være betydelige. Tabel 2.2 Ejendomstype og erstatningsstørrelser, stormfloden nov Ejendomstype Erstatningsstørrelse, kr. Helårsbolig Fritidshus Erhverv Andet Antal ejendomme i intervallet pct. under Pct. Pct. Pct over kr gennemsnitligt ningsbeløb erstat Anm.: Andet omfatter bl.a. landbrug Kilde: Stormrådets sekretariat. For at give et billede af administrationsomkostningerne i forbindelse med stormflodssager, som udglatter effekterne af de årlige udsving i sagsmængderne, er administrationsomkostningerne for opgjort under ét. Med denne metode fås en gennemsnitlig administrativ omkostning, ekskl. overførsler til DMI og KDI, på godt kr. pr. stormflodssag, jf. tabel 2.3. Den gennemsnitlige sagsomkostning opgjort inkl. overførsler til KDI og DMI er ca kr. 28

30 Den eksisterende stormflodsordning Tabel 2.3 Årlige omkostninger og gennemsnitsomkostninger pr. stormflodserstatningssag, gennemsnit for årene Gns. antal sager pr. år: årlige omkostninger gennemsnit pr. sag; kr. kr Sagsbehandlingsomkostninger Generelle omkostninger Overførsler til DMI og KDI I alt, ekskl. DMI og KDI Taksatorudgifter [I alt, inkl. DMI og KDI] Anm.: De fleste sager fra 2006 afsluttedes først i 2007 eller 2008; til hvert år er medtaget det antal af disse sager, der afsluttedes i året. Derfor vises gennemsnit pr. år over de pågældende 4 år. 1) Halvdelen af lønnen til sekretariatet, halvdelen af huslejen, samt kontorartikler, udgifter i forbindelse med afholdelse af møder, porto mv. samt godtgørelse af rejseudgifter. 2) Informationsudgifter, honorar til formanden, udgifter til konsulentbistand, udgifter til overtaksatorer samt halvdelen af lønnen til sekretariatet og halvdelen af huslejen. Kilde: Stormrådets sekretariat. Ca. 38 pct. af de gennemsnitlige administrationsomkostninger er aflønning af taksatorer, mens knap 14 pct. er andre sagsbehandlingsudgifter. Overførsler til DMI og KDI udgør knap 42 pct. af de gennemsnitlige faste omkostninger pr. sag, mens andre faste udgifter udgør godt 6 pct. af de gennemsnitlige omkostninger pr. sag. 2.5 Interesseorganisationernes synspunkter I juni 2008 sendte stormflodsudvalget breve til en række organisationer med opfordring til at give synspunkter og ønsker til kende i forbindelse med den forestående revision af lov om stormflod og stormfald, jf. kommissoriet. Fire organisationer har fulgt opfordringen: Danske Havne, Dansk Landbrug, Dansk Skovforening samt Fritidshusejernes Landsforening. Hovedsynspunkterne i de indkomne notater refereres nedenfor. Fælles for de indkomne svar er, at man bekymrer sig om de fremtidige, sandsynlige klimaforandringer, og at man stiller sig til rådighed for yderligere oplysninger. Danske Havne Danske Havne ønsker først og fremmest, at (privatejede) havne kan være omfattet af stormflodserstatning på lige vilkår med anden privatretlig ejendom. Organisationen ønsker en afklaring af, om branddækningen i all risk forsikringer, som angiveligt er almindeligt forekommende for havne, ligestiller havnene med almindelige brandforsikringer for så vidt angår stormflodsdækning. Desuden opfordrer Danske Havne til et opgør med såkaldt gamle traditioner for, at havne er selvforsikrende. 29

31 Kapitel 2 Det er udvalgets opfattelse, at de spørgsmål, Danske Havne rejser, ikke falder ind under udvalgets kommissorium, men i stedet eventuelt kan rettes direkte til Stormrådet eller til de respektive forsikringsselskaber. Landbrug & Fødevarer (stilet til Landbrugsraadet, men besvaret af Landbrug & Fødevarer med input fra Nordjysk Digelag). Landbrug & Fødevarer gør opmærksom på, at en ordning fra starten af 1980 erne omfattede såkaldt velvedligeholdte diger, men at digerne er faldet ud af stormflodsordningen fra Organisationen gør opmærksom på, at diger med pumpestationer angiveligt betaler stormflodsafgift, men uden at kunne få stormflodserstatning. Stormrådets sekretariat har til udvalget oplyst, at afvisning af skader på diger er hjemlet i lovens 7, der omhandler bortfald af erstatning. Således kan erstatning i den nuværende ordning bortfalde eller nedsættes, såfremt det vurderes, at ejendommen er udsat beliggende. Udvalget foreslår under hensynet til bevarelse af ordningens karakter af katastrofeforsikring, at skader på diger og andre kystbeskyttelsesanlæg samt ejendom, der ligger på eller uden for et dige, fremover ikke skal være berettigede til stormflodserstatning, jf. lovens 4, stk. 2, nr. 5. Både i den eksisterende lov og i udvalgets forslag til ny erstatningsordning er der eksempler på typer af ejendom, der kan være omfattet af en brandforsikring, men ikke vil kunne få stormflodserstatning. Dette forhold ændrer ikke ved, at der svares stormflodsafgift af alle brandforsikringspolicer. Dansk Skovforening Dansk Skovforening nævner indledningsvist, at der er et uformelt udredningsarbejde i gang, hvor Dansk Skovforening, De danske Skovdyrkerforeninger, Skovog Naturstyrelsen, Forsikring & Pension samt Økonomi- og Erhvervsministeriet deltager. Dansk Skovforenings ønsker om justeringer i stormfaldsordningen omfatter: Mulighed for løbende indtræden i ordningen. Tilpasning af lovens regler om udbud i henhold til gældende praksis. Mulighed for, at kommunalt ejede skove kan omfattes. Mulighed for, at private skovejere kan få tilskud til vandlagring af stormfældet træ. Harmonisering af parametrene i bestemmelserne om henholdsvis tilskudsordning (til gentilplantning) og forsikringsordning (til oprydning). Med hensyn til stormflodsordningen ønskes det, at skader, der skyldes saltpåvirkning af afgrøden, kan omfattes af erstatningsordningen. 30

32 Den eksisterende stormflodsordning Udvalget henviser til, at ændringer i stormfaldsordningen ikke indgår i kommissoriet. Fritidshusejernes Landsforening Fritidshusejernes Landsforening påpeger indledningsvist, at sagsbehandlingen i forbindelse med stormflodsskader fra november 2006 var uacceptabelt langsommelig. Foreningen udtrykker nogen forståelse for at prioritere helårsbeboelse frem for sommerhuse, men påpeger, at nogle sommerhusejere især pensionister med tilladelse til helårsophold i sommerhusområder, er kommet i klemme. Man gør endvidere opmærksom på diverse kritikpunkter i forbindelse med taksation og sagsbehandling af stormflodsskader fra november På baggrund af ovenstående foreslår foreningen følgende ændringer: Oprettelse af fast taksatorkorps. Forhøjelse af afgiften til 30 kr. pr. år. Mulighed for udbetaling af erstatning under samlet kr. uden forudgående indsendelse af bilag i henhold til taksators opgørelse. Udpegelse af områder med særlig risiko af Stormrådet i samarbejde med kommunerne med henblik på, at selvrisiko i disse områder frem over kan være højere. Der skal samtidig være mulighed for at afdække den højere selvrisiko ved forsikringsaftaler. Der skal udstedes en sagsbehandlingsgaranti på maks. 3 måneder. Udvalget anbefaler, at afgiften forhøjes til 30 kr. årligt, og at der i den nye ordning indarbejdes frister for sagsbehandlingstider. Udvalgets forslag om forankring af erstatningsordningen i forsikringsselskaberne medfører, at der ikke vil være behov for et fast taksatorkorps. Udvalget anbefaler desuden, at det samlede beløb, der vil kunne udbetales i henhold til taksationsrapporten og uden indsendelse af dokumentation, forhøjes fra de nuværende i alt kr. til i alt kr. Udvalget henviser til kapitel 7 for en redegørelse af, hvorfor man ikke anbefaler differentierede præmier efter risiko. Endelig bør nævnes, at økonomi- og erhvervsministeren i slutningen af april 2009 fik en henvendelse fra Stormrådet med en orientering om Stormrådets økonomi og en opfordring om, at man i det igangværende udvalgsarbejde eller i det efterfølgende lovarbejde ser nærmere på Stormrådets omkostningsstruktur, jf. boks

33 Kapitel 2 Boks 2.1 Henvendelse fra Stormrådet af 28. april 2009 Orientering om Stormrådets økonomi Kære Lene Espersen, Stormrådet drøftede på sit møde den 6. marts 2009 bl.a. rådets økonomiske situation. Det er rådets vurdering, at såfremt der ikke sker nye stormflods- eller stormfaldsskader i 2009, vil det ikke blive nødvendigt at aktivere statsgarantien i indeværende år. Stormrådet fandt imidlertid, at ministeren på baggrund af det igangværende udvalgsarbejde om en ny stormflodsordning burde orienteres om, at der næsten intet er tilbage af de indbetalte stormflodsafgifter. Baggrunden er især erstatningsudbetalinger i forbindelse med 2. november 2006 stormfloden, men også nogle af de faste omkostninger udgør betydelige poster på rådets budget. Stormrådet vil derfor foreslå, at man i udvalget til revision af stormflodsordningen, eller i det efterfølgende lovarbejde, ser nærmere på rådets omkostningsstruktur som en del af gennemgangen af stormflodsordningens økonomi. Med venlig hilsen Karen Westerbye-Juhl 32

34 Den eksisterende stormflodsordning Bilag

35 Kapitel 2 34

36 Den eksisterende stormflodsordning 35

37 Kapitel 2 36

38 Den eksisterende stormflodsordning 37

39 Kapitel 2 38

40 Den eksisterende stormflodsordning 39

41 Kapitel 2 40

42 Den eksisterende stormflodsordning 41

43 Kapitel 3 3. Erfaringer fra den eksisterende ordning 3.1 Beslutning om stormflod Ved en stormflod forstås 1 en oversvømmelse på grund af ekstrem høj vandstand i havet forårsaget af storm. Det er Stormrådet, der afgør, om en oversvømmelse er en stormflod. Det sker blandt andet efter indstilling fra Kystdirektoratet. Kystdirektoratet indsamler oplysninger om vandstande bl.a. via oplysningerne på DMI s hjemmeside, hvor der er forbindelse til ca. 70 vandstandsmålere i havne landet over. Dernæst udarbejder DMI en beskrivelse af vejrudviklingen forud for og under højvandssituationen. Det skal bl.a. af beskrivelsen fremgå, om der har været storm, dvs. om vindhastigheden i et gennemsnit over 10 minutter har været over 24,5 m/s. Kystdirektoratet har på baggrund af vandstandsdata fra ca. 50 målestationer udarbejdet højvandsstatistikker. De længste dataserier er på ca. 120 år, mens de korteste, der er anvendt, er på ca. 15 år. Statistikkerne opdateres hvert femte år med de nyeste data. På grundlag af højvandsstatistikkerne og Kystdirektoratets vandstandsmodeller fastlægges middeltidsafstanden for de indsamlede maksimalvandstande. Vandstande og middeltidsafstande samles i skemaer og præsenteres på et danmarkskort. Se vedlagte 50 og 20 års hændelseskort. DMI s beskrivelse af vejrudviklingen og Kystdirektoratets vurdering af vandstandene samles i en udtalelse, der fremsendes til Stormrådet. Når Stormrådets sekretariat får oplysninger om, at der er sket oversvømmelse i et sådant omfang, at der kan være tale om en stormflod, underrettes Stormrådets formand. Stormrådet skal herefter behandle højvandssituationen på et møde, hvorefter Stormrådets beslutning offentliggøres i dagspressen og på Stormrådets hjemmeside. Samtidig underrettes forsikringsselskaberne. Stormrådet har besluttet, at et område som udgangspunkt er stormflodsramt, såfremt det har været ramt af vandstande, der i det konkrete område forekommer hvert 20. år eller sjældnere. 3.2 Sagsbehandling En stormflodsskade skal anmeldes til forsikringsselskabet senest 2 måneder efter skadens indtræden, jf. 8 i lov om stormflod og stormfald. Selskaberne udsender en skadeanmeldelse til skadelidte, som returnerer den til selskabet. Selskaberne modtager skadeanmeldelsen og kontrollerer, om der er branddækning, hvorefter den sendes til Stormrådet Sekretariatets behandling Sekretariatet modtager anmeldelsen fra selskabet, og inden sagsbehandlingen påbegyndes undersøges det, om det skadesramte ligger inden for det stormflods- 1 Som defineret i 2 i lov om stormflod og stormfald (lov nr. 349 af 17. maj 2000) 42

44 Erfaringer fra den nuværende ordning ramte område, og om skaden er omfattet af en brandforsikring. Sekretariatet meddeler skadelidte pr. brev, at anmeldelsen er modtaget, og at taksator eller Stormrådet kontakter skadelidte med henblik på taksering af skaden. Sekretariatet sagsbehandler skaden i overensstemmelse med Stormrådets "Regler for sekretariatets arbejde" Taksering Taksator modtager sagen fra sekretariatet sammen med evt. oplysninger om tidligere skader m.v. Når taksator har besigtiget skaden og modtaget evt. tilbud fra håndværkere på udbedring af skaderne, skrives en skadesopgørelse. Den sendes til skadelidte, der underskriver og returnerer den inden 14 dage efter modtagelsen. Skadelidte kan komme med bemærkninger til skadesopgørelsen, hvis skadeslidte ikke er enig i skadens opgørelse. Efter skadelidte har underskrevet skadesopgørelsen, sendes denne til overtaksator. Stormrådet har under behandlingen af stormfloderne haft tre overtaksatorer og ca. 90 almindelige taksatorer tilknyttet. Rapporten sendes efterfølgende til sekretariatet med overtaksators indstilling og bemærkninger Opgørelse af erstatningen Stormrådet fastsætter i medfør af lov om stormflod og stormfald regler for opgørelse af skaden. Skaderne opgøres efter et dagsværdiprincip 2, med fradrag af værdiforringelse, hvor det beskadigede ikke er nyt. Det er taksators vurdering på baggrund af det beskadigedes alder, slid og nedsat anvendelighed, hvor stort fradraget for værdiforringelse skal være. Det vil sige, at der ikke som i forsikringsbranchen foreligger vejledninger om værdiforringelse. I de fleste tilfælde har taksator dog anvendt de fra forsikringsbranchen kendte vejledninger om værdiforringelse. På grund af dagsværdiprincippet og bestemmelserne i loven om, at stormflodsordningen ikke dækker visse typer af skader, f.eks. følgeskader, er der forskelle mellem almindelige forsikringssager og stormflodssager. Det er erfaringen, at skadelidte kan have svært ved at forstå disse forskelle Godkendelse og udbetaling af erstatning Når sagen er færdigbehandlet, skrives et godkendelsesbrev til skadelidte, hvoraf det fremgår, hvor meget Stormrådet kan godkende i erstatning, og hvilket beløb der kan udbetales på dette tidspunkt. Erstatning for løsøre kan udbetales med det samme. Erstatning for bygningsskader udbetales, når der foreligger dokumentation for udført arbejde med undtagelse af udbetaling af mindre beløb uden doku- 2 Erstatning opgøres i forsikringsselskaberne normalt efter et nyværdiprincip, dvs. at en skade normalt vil blive gjort op til det beløb, det koster at genoprette det beskadigede med samme byggemåde. Såfremt genstanden er ældre eller dårligt vedligeholdt kan forsikringsselskabet fratrække en værdiforringelse. 43

45 Kapitel 3 mentation. Der kan være mange udbetalinger på den enkelte sag, hvilket er tidskrævende for sekretariatet Udbetaling af renter Stormrådet har i regler for erstatningens opgørelse fastsat bestemmelser om udbetaling af renter. Reglerne er fastsat i overensstemmelse med forsikringsselskabernes regler. Det betyder, at der skal betales rente, såfremt erstatningen ikke er blevet udbetalt 14 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om anerkendelse af skaden, og erstatningens størrelse er fastsat og dokumenteret. De 14 dage løber fra datoen på datostemplet på de indkomne fakturaer, da kravet på dette tidspunkt er dokumenteret og modtaget af Stormrådet. Stormrådet anvender procesrenten, som pr. 1. oktober 2009 er 8,25 procent (Nationalbankens udlånsrente på 1,25 procent samt det lovbestemte tillæg på 7 procent). Spørgsmålet om fra hvilket tidspunkt, der skal beregnes rente, kompliceres en smule af, at anerkendelse og udbetaling ofte forløber i to dele. Først anerkendes skaden, og erstatningskravet godkendes med et anslået beløb, og efterfølgende bliver der så indsendt fakturaer eller lignende som dokumentation for kravet. Den lange sagsbehandlingstid i Stormrådet i forbindelse med stormfloderne vinteren 2006/2007 har bevirket, at flere skadelidte har været utilfredse med den manglende mulighed for erstatning af finansieringsomkostninger i forbindelse med udbedring af skader Stormrådets behandling Sager, hvor erstatningen kan bortfalde efter 7 i lov om stormflod og stormfald 3, forelægges Stormrådet. Sekretariatet laver en indstilling i alle sager, som skal for Stormrådet. For at begrænse den lange sagsbehandlingstid har Stormrådet dog besluttet, at sekretariatet kan træffe afgørelse i klart afgrænsede sagstyper, hvor der gives helt eller delvist afslag på erstatning. Åbenlyse afvisninger som f.eks. manglende brandforsikringsdækning eller løsøre i kælder kan foretages af sekretariatet. Indsigelser mod sekretariatets afgørelser forelægges Stormrådet, der træffer endelig afgørelse. Stormrådets afgørelse af, om en ejendom er udsat beliggende, samt om der skal udstedes et pålæg, er en konkret vurdering. Stormrådet har besluttet, at det ved vurderingen af, om en ejendom må betragtes som udsat beliggende, normalt vil være afgørende, om det skadede kan modstå vandstande, der forekommer hvert 20. år i det konkrete område. Herudover kan der i vurderingen indgå øvrige kriterier som ejendommens placering i forhold til havet, årshændelse gældende for området, fotos samt Kystdirektoratets og taksators udtalelse, herunder om oplysninger i sagen indikerer, at ejendommen kan være beskyttet af terræn. Det samme gør sig gældende for udstedelse af pålæg. Stormrådet har besluttet, at et pålæg skal være proportionalt med skadens omfang, at det skal kunne op- 3 Eksempelvis på grund af udsat beliggenhed. 44

46 Erfaringer fra den nuværende ordning fyldes af skadelidte selv (f.eks. ved en håndværker), at man ikke kan forpligtes til at opføre dige el. lign., som kræver en kollektiv beslutning, f. eks. i et digelag, og at skadelidte skal have rimelig tid til opfyldelse af pålægget. 3.3 Udsat beliggenhed Erstatning for skader forårsaget af stormflod ud over selvrisikoen kan nedsættes eller helt bortfalde, hvis bygningen er opført på et sted, hvor der en særlig risiko for skader forårsaget af stormflod, og skadelidte efter forholdene eller oplysninger ved opførelsen eller erhvervelsen vidste eller burde vide dette. Det fremgår af bemærkningerne til lov om stormflod og stormfald, at: "formålet med bestemmelsen er at øge motivationen til ansvarlig adfærd og svarer til, hvad der normalt gælder for nedsættelse eller bortfald af erstatning ved egen skyld. Bestemmelsen skal endvidere bidrage til, at ejere af stormflodsramte ejendomme ikke opnår en utilsigtet kapitalgevinst ved at få fuld erstatning for en ejendom, som på grund af dens beliggenhed i et stormflodstruet område er erhvervet billigere, end en tilsvarende ejendom normalt ville kunne erhverves andetsteds". 4 Da forarbejderne ikke definerer, hvilke kriterier der skal anvendes for at fastslå, hvornår en bygning har en særlig udsat beliggenhed, er det Stormrådets skøn, der afgør, om en ejendom har en særlig udsat beliggenhed. Stormrådet har tidligere ved bedømmelsen af udsat beliggenhed lagt det beskadigedes afstand til havet til grund som det væsentligste kriterium. I en sag blev taksator bedt om at måle afstanden fra det beskadigede til havet igen for at få oplyst den præcise afstand. Stormrådet har i et vist omfang lagt taksators vurdering af, om der er tale om udsat beliggenhed til grund for sin afgørelse. Dog har taksators vurdering af udsat beliggenhed ikke kunnet benyttes som det eneste grundlag, idet taksatorerne ofte ikke har den faglige kompetence til at vurdere dette. Det har været Stormrådets praksis, at ejendomme, der er nødvendigt eller naturligt placeret, ikke kan afvises på grund af udsat beliggenhed. Stormrådet har den 15. oktober 2007 i sine regler om sekretariatets arbejde beskrevet begrebet naturlig placering. Heraf fremgår det, at udsat beliggenhed ikke gøres gældende, når en ejendom eller løsøre er placeret på havneareal og har relation til: 4 Søfart Fiskeri Havnens funktioner, såsom havnekontor, havnekiosk, roklub m.v. Lagerlokaler med naturlig tilknytning til havnen. Betænkning nr Industriministeriet, ok. 1990, s

47 Kapitel 3 Stormrådet har i flere tilfælde afvist, at restauranter placeret på havnearealet har en naturlig placering, hvorfor udsat beliggenhed kan gøres gældende i disse tilfælde. På et rådsmøde i marts 2006 besluttede Stormrådet, at der i følgende situationer med udsat beliggenhed kunne ske bortfald eller nedsættelse af erstatning: Fast ejendom der ligger på eller uden for et dige Løsøre der ligger på strand Fast ejendom eller løsøre, der er placeret på havnearealer, hvor der ikke er tale om en naturlig placering Skader på diger og andre kystbeskyttelsesanlæg, der er omfattet er en afgiftspligtig brandforsikring Hvor det i øvrigt helt klart fremgår af sagen, at der er tale om udsat beliggenhed Stormrådet har indført et 20-års kriterium, hvor et område anses for stormflodsramt ved oversvømmelse forårsaget af en vandstand svarende til en 20-års middeltidshændelse. Med 20-års kriteriet bedømmes udsat beliggenhed ikke alene efter bygningens fysiske placering fra havet, men også efter bygningens placering i terrænet (højde). Stormrådet gør derfor ikke udsat beliggenhed gældende i sager, hvor Kystdirektoratet har vurderet, at terrænet yder sikkerhed for en 20-års middeltidshændelse. Kriteriet medfører f.eks., at Stormrådet normalt godkender erstatninger, hvor det beskadigede befinder sig få meter fra havet, hvis ejendommen kan modstå en 20års middeltidshændelse i det pågældende område. For at kunne foretage denne bedømmelse indhenter sekretariatet Kystdirektoratets vurdering. Kystdirektoratet sammenholder vandstanden i bygningen med den målte vandstand i området for at kunne beregne den konkrete gulvkotehøjde 5 i bygningen. Denne metode giver en ensartet bedømmelse, som kan supplere taksators mere skønsmæssige vurdering. I november 2007 besluttede Stormrådet at give sekretariatet kompetence til at træffe afgørelse i følgende ikke-principielle sager vedr. udsat beliggenhed: Fast ejendom placeret på eller uden for et dige Løsøre placeret på strand Skader på diger og andre kystbeskyttelsesanlæg 5 Kotehøjde angiver højden over normalt havniveau; dvs. højde over nul meter. Der kan f.eks. angives kotehøjder for sokkel, dørtrin, gulv eller lignende. 46

48 Erfaringer fra den nuværende ordning Denne delegering har medført, at Stormrådet hovedsageligt skal træffe afgørelser vedr. skader på fast ejendom, som ikke er placeret på stranden. Stormrådet lægger vægt på evt. terrænbeskyttelse (naturligt dige) ved vurderingen af udsat beliggenhed. Dette kriterium er særligt relevant i de situationer, hvor det beskadigede kun ville kunne modstå f.eks. en 5 års hændelse, mens årshændelsen i området er meget høj. 3.4 Pålæg Ved lovens udarbejdelse i 1991 blev der lagt vægt på, at man burde inddrage elementer, der ville øge motivationen til ansvarlig adfærd. Således blev der først og fremmest indsat en bestemmelse om selvrisiko men også bestemmelser om hel eller delvis bortfald af erstatning og om, at visse typer af skader ikke er dækket. Stormrådet kan til fremme af forebyggende foranstaltninger give pålæg til skadelidte om foranstaltninger, som Stormrådet anser for påkrævet for at begrænse følgerne af stormflod. Stormrådet kan over for offentlige myndigheder stille forslag om foranstaltninger til begrænsning af følgerne af stormflod. Stormrådet har et vidt skøn m.h.t. pålæggets nærmere udformning. Et pålæg skal dog være rimeligt og proportionalt. Der skal derfor foretages en afvejning af skadelidtes pligt til at fremtidssikre ejendommen, og omkostningerne der er forbundet derved. Det er eksempelvis et krav, at skadelidte skal have rimelig tid til at opfylde pålægget, og at pålægget ikke må omfatte foranstaltninger, der ikke kan opfyldes af skadelidte uden andres medvirken (f.eks. etablering af dige). Pålæg gives ikke, hvis erstatning bortfalder eller nedsættes. Økonomi- og erhvervsministeren har baseret på en henvendelse fra Stormrådet konstateret 6, at de givne pålæg hidtil ikke har været tilstrækkelig konkrete og fyldestgørende. Det fremgår endvidere af ministerens brev, at ministeren ikke finder grundlag for at ændre de nuværende regler vedr. de kollektive foranstaltninger. Endeligt fremgår det, at det ikke er muligt at tinglyse pålæg, idet pålæg retter sig imod ejendomsindehaveren og ikke ejendommen. Stormrådet har i stedet besluttet at undersøge om Stormrådets pålæg kan registreres i BBRregistreret. Sekretariatet udarbejder forslag til konkrete pålæg på baggrund af taksators og Kystdirektoratets anbefalinger. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det udelukkende er Stormrådet, der kan udstede pålæg. Stormrådet har erfaret, at det er vanskeligt at udstede konkrete pålæg, idet taksatorerne ikke har den nødvendige viden til at foreslå sådanne konkrete ændringer, hvilket også medfører en vis uensartethed i sager med pålæg. Det har dog været Stormrådets praksis i behandlingen af sagerne 2006/2007, at Kystdirektoratet i forlængelse af sin vurdering af udsat beliggenhed også udtaler sig om et evt. pålæg. Det er Kystdirektoratets praksis at anbefale pålæg, så bygninger og løsøre kan modstå 50 års middeltidsvandstande, hvilket svarer til Kystdirektoratets anbefalinger ved byggeri. 6 Jf. Økonomi- og erhvervsministeriets brev af 22. august

49 Kapitel 3 Stormrådet har ved behandling af de mange sager erfaret en række vanskeligheder i at anvende bestemmelserne i lov om stormflod og stormfald om pålæg, idet oplysningerne til brug for de konkrete vurderinger fra sag til sag har været mangelfulde. Oplysninger, der især har været lagt vægt på, er bygningens konkrete gulvkote, bygningens afstand til havet, koteforhold i området og vandstand. Det er alle oplysninger, som beror på taksators skøn. Dette er så blevet holdt op mod Kystdirektoratets vurderinger af området generelt, og i de tilfælde, hvor der har været tvivl om udsat beliggenhed, indhentes i dag en konkret vurdering fra Kystdirektoratet byggende på taksatorrapporten, billeder mv. Boks 3.1 Eksempler på konkrete pålæg udstedt pålæg om at diget foran huset skal forhøjes pålæg om at el-installationer bliver hævet til at kunne modstå en 50-års hændelse pålæg om at montere højvandslukke i afløbet, samt påmontere skinner med fiberplader på alle udvendige døre pålæg om at alt løsøre hæves til en højde af 1 m. pålæg om at bygge en højvandsmur pålæg om at lukke alle huller i krybekælder, f.eks. med lemme i soklen pålæg om at etablere en pumpebrønd pålæg om at etablere skot foran døre og andre åbninger, samt at der skal kunne lægges sandsække ved højvande. Stormrådet har i en række sager afvist at give pålæg, idet der ikke har været tilstrækkelig med oplysninger til at man kunne foreslå et konkret pålæg. 3.5 Erfaringer fra stormfloderne vinteren 2006/2007 I vinteren 2006/2007 modtog Stormrådet ca skadesanmeldelser, hvilket var flere skader end i resten af ordningens levetid. På den baggrund vurderede Stormrådet i 2007, at de samlede erstatningsudbetalinger ville blive så store, at muligheden i stormflods- og stormfaldsloven for at trække på statsgarantien på 200 mio. kr. kunne blive aktuel i Dette viste sig ikke at blive tilfældet, men Stormrådets midler var dog ved udgangen af 2008 stort set opbrugt. Det indebærer, at større stormfloder, der indtræffer inden for de nærmeste år, vil kunne give anledning til træk på garantien, hvis ikke Stormrådet når at genopbygge tilstrækkelige reserver. Stormrådets sekretariat har traditionelt haft en lille fast bemanding for at holde omkostningerne nede. Dette fungerer ved f.eks. 500 skader på en sæson. Men når der er tale om over skader på en sæson, har organisationen omkring den nuværende ordning indebåret, at sagsbehandlingen i nogle tilfælde har varet op til 1½ år. Sagernes kompleksitet har i enkelte tilfælde også haft indvirkning på sagsbehandlingstiden. 48

50 Erfaringer fra den nuværende ordning Ved stormfloderne vinteren 2006/2007 blev samtlige indkomne skader indtil maj 2007 behandlet i datoorden og i overensstemmelse med Stormrådets regler for sekretariatets arbejde. Den 23. maj 2007 vedtog Stormrådet, at skader på helårshuse og erhvervsvirksomheder skulle behandles først. Stormrådet vurderede samtidig, at samtlige sager først ville være færdigbehandlede i løbet af sommeren Efter henvendelse fra Stormrådet til økonomi- og erhvervsministeren, jf. bilag 1.1, og bl.a. som følge af ministerens svar herpå, ændrede Stormrådet reglerne for sekretariatets arbejde med henblik på at fremme færdigbehandlingen af sagerne. Stormrådet besluttede: at Stormrådet afgør alle principielle sager, at Stormrådet som hovedregel afgør sager, hvor udsat beliggenhed og pålæg gøres gældende, at tvivl kommer skadelidte til gode, og at der skal være en klar beskrivelse af Stormrådets delegation af kompetencer til sekretariatet, og at der kan udbetales erstatning for bygningsskade uden dokumentation for optil kr ,-, dog højst kr ,- pr. post. Det indebar, at langt flere sager kunne afgøres af sekretariatet uden forelæggelse for Stormrådet, men med ret for skadelidte til at gøre indsigelse mod sekretariatets afgørelse, hvorefter Stormrådet træffer endelig beslutning. Som følge i ændringerne i Stormrådets sagsgange, var alle sager vedrørende november 2006 stormfloden afsluttede i det tidlige forår

51 Kapitel Historisk gennemgang af stormflodshændelserne og sagsmængder. Tabel 3.1 Stormflodshændelser og sagsmængder År Anmeldte skader Udbetalt i mio. kr. Stormflod ,4 9. januar ,5 17. januar , januar ,2 25. januar , februar , november , november , februar , december , januar , oktober ,6 21. februar , december , ca november ca. 4, januar ca. 0,4 19. januar ca. 7, november ca. 2, marts I alt , januar marts januar 1991 Stormflodsrådet besluttede, at oversvømmelserne den 9. januar 1991 måtte anses for stormflod. Stormflodsområdet blev afgrænset således: Kyststrækningen fra Blåvands Huk til Rømødæmningen inkl. Fanø, Mandø og Rømø. 17. januar 1992 Stormflodsrådet besluttede, at oversvømmelserne den 17. januar 1992 måtte anses for stormflod. 50

52 Erfaringer fra den nuværende ordning Rådet besluttede herefter, at der var stormflod på kyststrækningen fra Amagers nordspids rundt om Amagers østkyst til Kalvebodbroen og den Sjællandske østkyst derfra mod syd til Dronning Alexandrines bro inkl. Møn januar 1993 Stormflodsrådet besluttede, at oversvømmelserne den januar 1993 måtte anses for stormflod. På baggrund af den lange periode med storm og meget høje vandstande besluttede rådet at anse situationen i Løgstør-området i perioden fra den 13. til den 25. januar 1993 for stormflod. Der var enighed om at afgrænse stormflodsområdet således: Kyststrækningen fra Bygholm Vejle-dæmningen øst over til Aggersundbroen mod syd over Løgstør til Rønbjerg Huse. 25. januar 1993 Stormflodsrådet besluttede, at oversvømmelserne den 25. januar 1993 måtte anses for stormflod. På baggrund af Kystinspektoratets udtalelse om, at der var tale om en 44-års hændelse, at Ringkøbing Fjord nærmest måtte betragtes som hav og ikke sidestilles med ferske vande, der løber over sine bredder, og at der havde været tale om en usædvanlig situation med storm i ca. 2½ uge, besluttede rådet at anse situationen den 25. januar som stormflod. Området blev afgrænset således: Den sydlige del af Ringkøbing Fjord, dvs. området syd for en linie gående fra Årgab til Velling Mærsk februar 1993 Stormflodsrådet besluttede at anse situationen den februar for stormflod. Stormflodsområdet blev afgrænset således: Kyststrækningen fra Jyllands Østkyst fra Ebeltoft til og med Kolding, Fyns kyster fra Middelfart over Bogense, Kerteminde, Nyborg og Svendborg til Bøjden, Sjællands kyster fra Sjællands Odde til Farøbroen, Lolland-Falster vest for en linie gående fra Farøbroen til Gedser Odde samt øer ud for de nævnte kyster, herunder det sydfynske øhav november 1995 Stormflodsrådet besluttede, at anse situationen den november 1995 for stormflod. Stormflodsområdet blev afgrænset således: Jyllands østkyst fra Haderslev Fjord til grænsen mod Tyskland, Als, den sydlige del af Langeland inkl. Rudkøbing og Spodsbjerg samt øerne i det sydfynske øhav, Lollands sydkyst fra Tårs til Sundby samt Falster, for så vidt angik Sydfalsters Kommunes øhav. 51

53 Kapitel november 1995 Stormflodsrådet besluttede at anse situationen den november 1995 for stormflod. Rådets beslutning omfattede alene Randers Fjord februar 1999 Stormflodsrådet besluttede, at oversvømmelserne den februar 1999 måtte anses for stormflod. Rådets besluttede på baggrund af de foreliggende oplysninger om de høje vandstande kombineret med lang varighed at anse oversvømmelserne i Roskilde Fjord for stormflod december 1999 Stormflodsrådet besluttede, at oversvømmelserne den december 1999 måtte anses for stormflod. Rådets beslutning omfattede den sydlige del af Ringkøbing Fjord dvs. området syd for en linie gående fra Årgab til Velling Mærsk samt Vadehavet fra Blåvands Huk til grænsen mod Tyskland, også omfattende vadehavsøerne januar 2000 Stormflodsrådet besluttede, at oversvømmelserne på Jyllands vestkyst og i Nordvestsjælland måtte anses for stormflod. Rådets beslutning omfattede Jyllands vestkyst fra Fjaltring til Nørre Vorupør, Limfjorden nærmere bestemt Løgstør Bredning til Feggesund til Ertebølle, kyststrækningen fra Liseleje til og med Frederiksværk, Kulhuse-området og kyststrækningen fra Klintebjerg til Rørvig. Rådet besluttede at udvide sin beslutning om stormflod til også at omfatte Nissum Bredning, spidsen af Sjællands Odde fra Færgehavnen fra Helsingør Nordhavn til Julebæk oktober 2000 Stormrådet besluttede, at oversvømmelserne på Jyllands østkyst måtte anses som stormflod. Rådets beslutning vedrørte en strækning på ca. 3 kilometer på Jyllands østkyst fra Grenen til lige syd for Klitgården, da der i området kunne konstateres en usædvanlig situation med høj vandstand kombineret med høje bølger fra syd-sydøst. Selv om vandstandshøjden ikke var en 20 års begivenhed, var den høje vandstand kombineret med høje bølger fra syd-sydøst så usædvanlig, at den ikke vil forekomme mindst en gang hvert 20. år. 52

54 Erfaringer fra den nuværende ordning 21. februar 2002 Stormrådet besluttede, at oversvømmelserne i Mariager og Randers Fjorde samt på dele af Falsters og Lollands Østersøkyster måtte anses for stormflod. Stormrådets beslutning omfattede konkret områderne: Mariager Fjord fra Hobro til vestsiden af Hadsundbroen, Hele Randers Fjord til Kattegatkysten, Fra Gedser Odde langs Falsters vestkyst til et punkt, der ligger lige overfor Herring Nakke på Lolland, og På Lolland fra Herring Nakke langs Lollands sydkyst til Albuen december 2003 Stormrådet besluttede, at oversvømmelserne på den fynske østkyst fra Nordenhuse nord for Nyborg til Ballen Havn vest for Svendborg samt Tåsinge måtte anses som stormflod januar 2005 Stormrådet besluttede, at oversvømmelserne på den jyske vestkyst fra Nymindegab til Hanstholm, i Limfjorden vest for Ålborg-broerne, på Læsø, på kysten fra Ålbæk til Sæby samt i Ringkøbing og Nissum fjorde måtte anses for en stormflod november 2006 Stormrådet besluttede, at de helt usædvanligt kraftige oversvømmelser i de indre danske farvande den november 2006 måtte anses for en stormflod. Stormrådets beslutning omfatter samtlige indre danske farvande syd for Limfjordens udmunding til den tyske grænse - dog ikke selve Limfjorden og ikke Bornholm januar 2007 Stormrådet besluttede, at oversvømmelserne i Limfjorden og ved kysterne omkring Århus den januar 2007 måtte anses for en stormflod. Stormrådets beslutning omfatter Limfjorden fra Thyborøn i vest til Hals i øst samt kysten omkring Århus fra Gåsehage syd for Ebeltoft til Gylling Næs ved Horsens Fjord. 19. januar 2007 Stormrådet besluttede, at oversvømmelserne ved kysterne omkring København den 19. januar 2007 måtte anses for en stormflod. Stormrådets beslutning omfattede kyststrækningen fra Helsingør i nord til Køge i syd - inkl. Amager og øvrige øer i Øresund. 53

55 Kapitel marts 2007 Stormrådet besluttede, at oversvømmelserne i Hanstholm og i den vestligste del af Limfjorden den marts 2007 måtte anses for en stormflod. Stormrådets beslutning omfatter: Hanstholm Den vestligste del af Limfjorden fra Thyborøn til Sallingsundbroen og Nees Sund (færgeoverfarten) november 2007 Stormrådet besluttede, at højvandet i de indre danske farvande den november 2007 måtte anses for en stormflod. Stormrådets beslutning omfattede i Jylland kysten omkring Århus fra Gåsehage syd for Ebeltoft til Gylling Næs ved Horsens Fjord. På Fyn omfattedes kysten fra Åbyskov nordøst for Svendborg til Strib ved Middelfart. På Sjælland omfattedes nordkysten fra spidsen af Røsnæs til Dragør Havn - inkl. Amager og øvrige øer i Øresund. Endvidere var Isefjord og Roskilde Fjord omfattet Marts 2008 Stormrådet besluttede, at højvandet i de danske farvande den marts 2008 måtte anses for en stormflod. Stormrådets beslutning omfatter i Jylland: Hanstholm Den vestlige del af Limfjorden fra Thyborøn til Sallingsundbroen og Nees Sund (færgeoverfarten) Kysten omkring Frederikshavn fra Hulsig syd for Skagen til Asaa nord for Hals ved udmundingen af Limfjorden Kysten omkring Århus fra Gåsehage syd for Ebeltoft til Trelde Næs nord for Fredericia På Sjælland omfattedes Sjællands nordkyst fra Helsingør til og med Hundested Havn og fra Rørvig Havn til Reersø syd for Kalundborg. Isefjord og Roskilde Fjord var ikke omfattet. 54

56 Erfaringer fra den nuværende ordning Bilag 3.1 Områder, der blev ramt af stormfloder i 2006 og 2007 Stormfloden den 2. november 2006 Stormfloden den januar 2007 Stormfloden den 19. januar 2007 Stormfloden den marts 2007 Stormfloden den november 2007 Det fremgår af "Betænkning afgivet af udvalget vedrørende forsikringsdækning for oversvømmelsesskader, januar 1984", at den geografiske udstrækning af stormfloden i november 1981 navnlig var den jyske vestkyst, Limfjordsområdet og Vendsyssels Kattegatkyst. De sydlige dele af de indre farvands kyster blev ikke ramt væsentligt. Stormfloden i 1985, der ramte de indre farvandes kyster, gav 55

57 Kapitel 3 beskedne skader i forhold til stormfloden i Ovenstående illustrationer viser hvilke kyststrækninger stormfloderne i 2006 og 2007 ramte. Stormrådet har erfaret problemer med præcist at vurdere hvilke områder, der har været ramt af ekstreme vandstande og dermed stormflod, idet rådet har oplevet ikke at have oplysninger om vandstandene i de enkelte områder. Det skyldes blandt andet, at kun ca. 50 målestationer sammenkædet med højvandsstatistikker, skal dække hele Danmarks kystlinje samtidig med, at flere af målestationerne ikke har været funktionsdygtige ved ekstreme vejrhændelser. 56

58 Erfaringer fra den nuværende ordning Bilag 3.2 Sagstyper, 2006 Sagstype Anmeldte skader Erhvervsvirksomheder 737 Fritidshuse Helårsbeboelser Landbrug 95 Kilde: Stormrådets Stormflods skadesstatistik maj

59 Kapitel 3 Bilag 3.3 Geografisk tæthed af anmeldte stormflodsskader, 2006 Stormfloden i november 2006 ramte hele Danmark. Værst ramt blev følgende kommuner på henholdsvis Sjælland, Fyn og i Jylland: SJÆLLAND/ Lolland-Falster Kommune Anmeldte skader Slagelse 599 Kalundborg 323 Lolland 212 Guldborgsund 194 Vordingborg 120 FYN Kommune Anmeldte skader Kerteminde 508 Nordfyns 267 Nyborg 206 Svendborg 180 Langeland 101 JYLLAND Kommune Anmeldte skader Hedensted 196 Horsens 84 Vejle 133 Fredericia 81 Randers 56 58

60 Erfaringer fra den nuværende ordning 59

61 Kapitel 3 Bilag 3.4 Andel af stormflodsramte ejendomme i , der tidligere har været ramt af stormflod Stormfloder Antal sager Tidligere skade Tidligere skade i pct. 2. november , januar , januar , marts ,00 9. november , marts ,43 60

62 Erfaringer fra den nuværende ordning Bilag 3.5 Fordeling på skadesforsikringsselskaber Fordeling af anmeldelser på forsikringsselskaber, 2006 Selskab Antal anmeldelser Procentvis fordeling Alm. Brand ,12 Alka 168 4,38 Codan 382 9,95 GF-Forsikring 172 4,48 If 98 2,55 Købstæderne 93 2,42 Lærerstandens Brandforsikring 216 5,63 Nykredit 227 5,91 Topdanmark ,46 Tryg ,15 Øvrige 382 9,95 I alt Fordeling af anmeldelser på forsikringsselskaber, 2007 Selskab Antal anmeldelser Procentvis fordeling Alm. Brand 14 17,3 Codan 9 11,1 Nykredit 5 6,2 Topdanmark 23 28,4 Tryg I alt

63 Kapitel 4 4. Stormflodsforsikring i andre lande 4.1 Indledning I det følgende beskrives de særlige erstatningsordninger for naturskader og naturkatastrofeskader i Norge, USA, England og Holland. Spændvidden i ordningers indretning afspejler i høj grad forskellene i naturforholdene landene imellem. Karakteren af de skader, som vi i Danmark har oplevet og må forvente at komme til at opleve, er på nogle områder væsentlig forskellig fra de nedenfor beskrevne ordninger. Danmark rammes primært af storm, skybrud og stormflod, og skader efter storm og skybrud er i Danmark omfattet af private forsikringer, så det kun er stormflod og stormfald, der dækkes i den offentlige ordning. I de øvrige lande dækker ordningerne med individuelle variationer også storm, skybrud, jordskred, jordskælv, orkaner, ekstreme oversvømmelser fra floder m.v., og der er således meget stor variation i erstatningsordningernes relative størrelse. Det er udvalgets vurdering, at omfanget af naturskader, som dækkes i de beskrevne ordninger, er væsentligt større end de oversvømmelsesskader, som kan forventes i Danmark. Det afspejles også i, at præmien for dækning mod naturskader i de beskrevne ordninger typisk er betydelig højere end den nuværende stormflodsafgift i den danske ordning. 4.2 Norge Norsk Naturskadepool Et udvalg afgav i 1959 indstilling om oprettelse af en naturskadefond. Kravet var, at fonden skulle: Yde erstatning for naturskade efter nærmere regler. Hjælpe kommuner og private med planlægning af foranstaltninger til sikring af naturskader. Yde tilskud til skadesforebyggende foranstaltninger. Det var udvalgets konklusion, at forsikring mod naturskade ikke var muligt. Det skete med henvisning til almindelige forsikringsmæssige principper. Man anbefalede derfor hverken en tvungen eller en frivillig naturskadeforsikring. Lov om naturskadeforsikring blev vedtaget i 1961 og er senere revideret (senest i 2004). Naturskade er i loven defineret som skade på ting, som direkte skyldes naturulykke så som skred, storm, oversvømmelse, stormflod, jordskælv eller vulkanudbrud. Det foreskrives i loven, at forsikringsselskaberne behandler de naturskader, som anmeldes, jf. nærmere nedenfor. Kriterierne for en stormflod er, at den indtræder hvert 5. år eller sjældnere. I Norge har man en todelt erstatningsordning på naturskader En erstatningsordning, som varetages af Norsk Naturskadepool, og en erstatningsordning, som varetages af Statens naturskadefond. Statens naturskadefond dækker naturskader på genstande, som ikke kan brandforsikres, fx skader på dyrkede markeder, landbrug, afgrøder, veje og grunde. 62

64 Stormflodsforsikring i andre lande Det er lov om naturskader, der danner grundlag for, om skadelidte kan få erstatning. Fondens afgørelser kan påklages til Ankenævnet for Statens naturskadefond. For skader, der dækkes gennem Statens naturskadefond, er der en selvrisiko på NOK pr. skadelidt pr. skadeshændelse. Anmeldelsesfristen for skader er 3 måneder fra skadestidspunktet. Forsikringsselskaber, der sælger brandforsikringer, er forpligtet til at være medlem af Norsk Naturskadepool. Naturskadepoolen dækker naturskader på alle bygninger og løsøre, som er forsikret mod brand. Det er som udgangspunkt forsikringsaftalen, der er afgørende for, om forsikringstager kan få en erstatning, og hvilken erstatning, der kan blive tale om. Forsikringsselskabets beslutning kan påklages til Ankenævnet for Statens naturskadefond. Andre klager kan påklages til forsikringsselskabernes ankenævn (Forsikringsklagekontoret) Afgiften er den sats, som årligt fastsættes af Norsk Naturskadepool, og den er den samme i alle forsikringsselskaber uanset risiko. Præmiesatsen var i 2008 fastsat til 0,11 promille af brandforsikringssummen. Dette svarer til en årlig præmie pr. år på ca. 1 mia. kr. Forsikringsselskaberne opkræver afgiften, og pengene bliver i selskabet med undtagelse af de omkostninger, der er forbundet med administrationen af poolen. Naturskadepoolen dækker forsikringsselskabernes omkostninger ved opgørelse af skaderne, såsom taksatorudgifter. Herudover dækker Naturskadepoolen det enkelte selskabs egne omkostninger med opgørelse af erstatninger med en sats på 3 pct. af erstatningsbeløbet og minimum NOK. For skader der dækkes gennem Norsk Naturskadepool, er der en selvrisiko på NOK pr. skadelidt pr. skadeshændelse. Anmeldelsesfristen for skader er 1 år efter, at man har fået kendskab til skaden. Der kan ske nedsættelse eller bortfald af erstatning ud fra flere kriterier, bl.a. alder, tilstand, svag konstruktion, påregnelighed og ved gentagelse af naturkatastrofe, hvor der er givet pålæg om forebyggende foranstaltninger, og dette ikke er blevet fulgt af skadelidte. Der gives ikke erstatning for ejendomme med særligt udsat beliggenhed 1. Disse er positivt nævnt i lovgrundlaget. Norsk Naturskadepool kan sammen med Statens naturskadefond fastsætte nærmere regler om sagsbehandlingen ved selskabernes erstatningsopgørelse, og efter hvilke kriterier der kan gives erstatning til en naturskade. Tvivlssager, som forsikringsselskaberne måtte have, kan forelægges Naturskadepoolen. Der gives ikke erstatning for varer under transport, motorkøretøjer, produktion af fisk, udstyr til havs, husantenner, skilte m.v. Såfremt en skadelidt får erstatning fra både Norsk Naturskadepool og Statens naturskadefond, trækker Statens naturskadefond en selvrisiko svarende til differencen på de to ordningers selvrisiko. Forsikringsselskaberne afregner i slutningen af hvert år udbetalte erstatninger i mod indkomne forsikringspræmier. Et selskab kan således opleve enten at skulle 1 Der findes ingen konkrete eksempler, hvor erstatning er blevet afvist pga. en særlig udsat beliggenhed. 63

65 Kapitel 4 have penge af Naturskadepoolen eller at skulle indbetale penge til denne, hvilket vil sige til andre selskabers "underskud". Forsikringsselskabernes indbetaling til Naturskadepoolen afhænger af dets markedsandel af brandforsikringspolicerne. Efter udligningen ved årets afslutning deponeres et eventuelt overskud i det enkelte selskab. I lov om naturskadeforsikring er kommunerne forpligtet til at træffe foranstaltninger mod naturskader, som det er fastlagt i bygge- og planlægningsloven. Kommunerne kan få betalt omkostningerne for sikkerhedsforanstaltninger af poolen. Poolen betaler ikke for vandstandsmålinger, vejrmeldinger og lignende. I 2006 besluttede poolen at få udarbejdet en oversvømmelsesmodel for Norge med henblik på at forhandle en reduktion af ordningens reassurancepræmier. Det medførte en mindre reduktion i reassurancepræmiernes størrelse fra ca. 430 mio. NOK i 2006 til 400 mio. NOK i Ordningen har fra 1987 til 2007 afholdt erstatninger for 7,4 milliarder og behandlet skader USA National flood insurance program (NFIP) Også i USA har man fundet, at et grundlæggende problem ved oversvømmelsesskader er, at forsikringsselskaberne ikke kan tilbyde en forsikring til en overkommelig pris. I tilfælde af katastrofe kan der derfor ydes finansiel hjælp efter the Individuals and Households Program (IHP) dog kun op til USD. For at være erstatningsberettigede efter IHP skal bl.a. følgende betingelser være opfyldt: 3 området, hvor skaden er sket, er blevet erklæret for katastrofeområde af Præsidenten skaden ikke er dækket af forsikring boligen er ens primære bolig, dvs. der ikke ydes erstatning for ferieboliger skaden ikke er sket i et område, hvor risikoen for oversvømmelse er særlig stor, og hvor lokalsamfundet ikke har indgået en aftale med FEMA, jf. nedenfor Foruden IHP er det muligt at få hjælp igennem Small Business Administration ordningen, som tilbyder lavt forrentede lån. Udgifterne til IHP har på trods af store offentlige investeringer i dæmninger, diger mv. været stadig stigende. Dette skyldtes hovedsageligt, at boligejerne af en lang række årsager ikke havde incitament til at foretage individuelle forebyggende foranstaltninger, hvilket medførte, at skader fra oversvømmelser blev meget omfattende og omkostningstunge. Den amerikanske kongres oprettede derfor The National Flood Insurance Program (NFIP), som har til formål at mindske udgifter- 2 Jf

66 Stormflodsforsikring i andre lande ne til katastrofehjælp ved at give boligejerne og lokalsamfundene 4 et økonomisk incitament til at sikre sig bedre mod oversvømmelse. NFIP går kort fortalt ud på, at boligejerne tilbydes en billig oversvømmelsesforsikring mod, at lokalsamfundet indgår en aftale med Federal Emergency Management Agency (FEMA), som administrerer ordningen, om at indføre og håndhæve en lang række forskellige forebyggende foranstaltninger ofte af byggeteknisk karakter. FEMA har tre hovedopgaver i forhold til udbredelsen af NFIP: 1) Identificere og kortlægge risiko-zoner for oversvømmelse, 2) floodplain management 5 og 3) oversvømmelsesforsikring. For at beregne forsikringspræmien og dermed risikoprofilen har FEMA udarbejdet et såkaldt Flood Insurance Rate Map (FIRM), hvoraf det er muligt at se hvilken risiko-zone ens ejendom befinder sig i. For at udarbejde FIRM var det nødvendigt for FEMA at indføre en national målestandard. Således har man vedtaget "100-års standarden", som er udtryk for, at der en statistiske sandsynlighed på 1 procent for at blive ramt af oversvømmelse 6. På baggrund af særlige risikozoner fastlægges præmien på grundlag af forsikringssummens størrelse. Det er eksempelvis muligt udelukkende at tegne forsikring på bygning eller indbo. En standard oversvømmelsespolice vil som oftest dække udgifter, der er forbundet med skader på: Bygningskonstruktionen Vandvarmer, air conditioner og fyr Bortskaffelse af murbrokker m.m. Faste overflader såsom gulve, vægge og tagsten Indbo I tilfælde af oversvømmelse er det forsikringsselskaberne, der behandler kravet. I 2003 var der tegnet mere end 4,3 millioner forsikringer. Ordningen har medført, at de årlige udgifter til oversvømmelsesskader er blevet reduceret med ca. 1 mia. USD pr. år. Bygninger, som overholder NFIP byggestandarder, bliver ca. 80 pct. årligt mindre skadet end bygninger, som ikke lever op disse standarder. Den gennemsnitlige forsikringspræmie igennem NFIP er ca. 400 USD. Finansieringen af NFIP sker igennem the National Flood Insurance Fond (NFIF), som modtager de indbetalte forsikringspræmier. I perioden har de årlige indtægter været ca. 2 mia. USD, mens de årlige erstatningsudgifter har 4 Lokalsamfund skal forstås bredt og omfatter generelt ethvert område, hvor FEMA regler kan implementeres og håndhæves af et offentlig organ, det vil dog som ofte være tale om kommuner, amter og lignede. 5 Eksempelvis i form af udvikling af lokalplaner og byggelovning. 6 the "100-year" standard eller the-one-percent-annual-chance-flood 65

67 Kapitel 4 været ca. 867 mio. USD. Derudover kan NFIF kan trække på en statsgaranti på 3,5 mia. USD (2005), som skal tilbagebetales med renter. Selvom NFIP i visse henseende har været en succes har ordningen haft svært ved at håndtere store naturkatarstrofer som eksempelvis orkanen Katrina. De økonomiske omkostninger ved Katrina har i alt været på ca. 45 mia. USD. Katrina har givet anledning til to væsentlige problemstillinger i forhold til den eksisterende ordning; 1) økonomisk hjælp til uforsikrede ejendomme og 2) manglende finansiering. På baggrund heraf har der været fremsat et lovforslag, Flood Insurance Reform and Modernizaion Act of 2007, som indtil videre ikke er vedtaget. 4.4 Den britiske oversvømmelsesordning - "The Gentleman's Agreement" I modsætning til de fleste andre EU-lande er oversvømmelsesskader og andre lignede naturkatastrofer omfattet af den normale boligforsikring i Storbritannien. Der er tale om en mere eller mindre obligatorisk ordning, idet det kun muligt at få et realkreditlån, hvis man tegner en forsikring, som dækker alle naturkatastrofer herunder oversvømmelsesskader. Det betyder, at ca. 95 pct. af alle husejerne i Storbritannien er forsikret mod oversvømmelse. Ordningen er oprindeligt ombygget omkring en uformel aftale mellem den britiske stat og forsikringsselskaberne - kaldet The Gentlemen's Agreement (TGA). Selvom der ikke er tale om egentlig skriftlig aftale, er indholdet af aftalen klar. Forsikringsselskaberne forpligtiger sig til at tilbyde forsikring til alle boligejere uanset risikoen. Derudover må præmien for denne ekstra ydelse ikke overstige mere end 0,5 pct. af forsikringssummen. Til gengæld har den britiske stat forpligtet sig til at tilvejebringe tilstrækkelig oversvømmelsesbeskyttelse. Denne ordning har i de seneste halvtreds år fungeret mere eller mindre upåklageligt, idet alle husejere har haft adgang til oversvømmelsesforsikring til en overkommelig pris. Ordningen er dog langsomt blevet undermineret, da hverken forsikringstagerne eller staten har haft incitament til at foretage forebyggende foranstaltninger i bred forstand. Staten manglede incitament til at bygge diger mv., da det er forsikringsselskaberne, der har den økonomiske byrde ved oversvømmelser. Det forstærkes af, at TGA hverken indeholder kvalitative eller kvantitative krav til, hvordan oversvømmelsesbeskyttelse skal udføres. Forsikringstagerne, der befinder sig i en særlig risikozone, mangler incitament til at foretage forbyggende foranstaltninger, idet de er forsikringsdækket uanset risikoen. I 2000 blev England ramt af store oversvømmelser, hvilket førte til, at forsikringsselskaberne forlangte, at hele ordningen skulle reformeres, så der var en mere klar rollefordeling ved administrationen af oversvømmelsesbeskyttelse, at der blev afsat flere ressourcer til oversvømmelsesbeskyttelse samt en accept af diffe

68 Stormflodsforsikring i andre lande rentierede forsikringspræmier (hvilket bl.a. indebærer, at forsikringsselskaberne i visse tilfælde kan afvise at tegne forsikring). De foreslåede ændringer i TGA skulle i højere grad sikre aktørernes incitament til at foretage forebyggende foranstaltninger. Forslagene førte til mindre tilpasninger, men der er ikke blevet ændret ved den grundlæggende ordning, idet det stadig er forsikringsselskaberne, der har den økonomiske byrde ved oversvømmelsesskader. Reformen har dog medført, at forsikringsselskaberne ikke i samme grad som tidligere er forpligtiget til at tilbyde forsikring mod oversvømmelse. For at beregne forsikringspræmien anvender forsikringsselskaberne i dag tre kategorier, som er baseret på den årlige statistiske risiko for oversvømmelse i givet område samt lokalt planlagte forebyggende foranstaltninger mod oversvømmelse. Lav (0,5 pct. sandsynlighed for en skade i et givent år vil indtræde eller at skaden er en 200-års middeltidshændelse) Moderat (0,5 pct. - 1,3 pct. sandsynlighed for en skade i et givent år vil indtræde, eller at skaden er en års middeltidshændelse) Betydelig (1,3 pct. sandsynlighed for en skade i et givent år vil indtræde, eller at skaden er en 0-75-års middeltidshændelse) I områder, hvor risikoen er lav eller moderat, tilbyder forsikringsselskaberne forsikring på normale vilkår. Dette gælder både nuværende og nye kunder. I tilfælde, hvor risikoen er betydelig, og hvor der ikke er planlagt, eller hvor det ikke er sandsynligt, at der vil blive foretaget forebyggende foranstaltninger, vil forsikringsselskaberne ikke garantere at tilbyde forsikring. Præmieberegningen tager dog udgangspunkt i den konkrete risiko for oversvømmelse. Det vil sige, at en bygning, der befinder sig i et område, hvor risikoen for oversvømmelse er betydelig, ikke nødvendigvis behøver at betale en ekstra høj præmie, såfremt bygningen er sikret på anden vis eller generelt er placeret højt i terrænet. Således har det for forsikringsselskaberne haft den betydning, at de ikke længere er forpligtet til at forsikre en ejendom, hvis selskabet vurderer, at sandsynligheden for at en skade vil indtræffe er betydelig, og såfremt forsikringstager ikke har foretaget forebyggende foranstaltninger. Præmieberegning, policevilkår samt andre betingelser er underlagt almindelige konkurrencebetingelser, således at prisen for oversvømmelsesforsikring kan være forskellig fra selskab til selskab. Prisen er dog betydelig højere end den nuværende danske stormflodsafgift. Store oversvømmelser i 2007 medførte, at de britiske forsikringsselskaber rettede kritik mod den britiske regering. Kritikken retter sig primært imod regeringens oversvømmelsesbeskyttelse, herunder regeringens handlingsplaner i tilfælde af ekstreme oversvømmelser. Forsikringsselskaberne har derfor opfordret regeringen til at udvikle en strategi for beskyttelse mod ekstreme oversvømmelser, herunder hvorledes der kan og skal investeres i kystbeskyttelse og tilstrækkelige dræningsfaciliteter, herunder kloakker. Herudover opfordrer forsikringsselskaberne til en ændring af loven om byggetilladelser mv., således at ejendomme opføres eller genopføres i en tilstand, så risikoen for oversvømmelse reduceres. 67

69 Kapitel 4 Forsikringsselskaberne selv vil forbedre informationen om beskyttelse mod oversvømmelse, hvordan ekstreme oversvømmelsesskader behandles og konsekvenserne ved forhastede genopførelse. 4.5 Holland 8 - Act on Compulsory Floods and Earthquake Insurance De hollandske forsikringsselskaber besluttede i 1965 ikke at tilbyde at forsikre oversvømmelse. Selskaberne vurderede, at der ikke var tale om en forsikringsbar risiko med henvisning til de potentielle store skader, og det forhold, at det typisk er de, som har størst risiko for en given skade, der vælger at forsikre sig. Denne beslutning er stadig gældende i dag, men større oversvømmelser i 1993 og 1995 skabte debat om, hvorvidt oversvømmelser skulle være dækket af privat forsikring eller af en statslig fond. Dette resulterede i 1998 i en lov, hvorefter der kan gives erstatning i tilfælde af katastrofer og større skader. Hovedsigtet med loven var primært oversvømmelser fra ferskvand eller jordskælv. Regeringen har dog mulighed for at erklære en større skade for katastrofe efter loven således, at de skadelidte kan få erstatning. Således har regeringen også mulighed for at give erstatning for oversvømmelser fra hav. Skader forårsaget af skybrud dækkes af forsikringsselskaberne via den almindelige husstandsforsikring. Erstatning efter loven er subsidiær i forhold til privat forsikring. Ejendom, der med rimelighed kunne have været forsikret privat, gives der ikke erstatning for efter loven. Det fremgår endvidere af bestemmelserne i loven, at man kun kan få erstatning for vitale skader, skader på beboelse, erhvervstab eller skader på anden ejendom. Ordningen er fuldt ud statsfinansieret, og dækker skader for op til 450 mio. euro. Ordningen administreres af staten pct. af Holland ligger og 60 pct. af Hollands befolkning bor under havniveau. 66 pct. af landet er i risiko for oversvømmelse. I Holland har de kilometer diger og dæmninger, 4,800 kilometer kanaler og floder 9 Jf. "Natural Catastrophes Insurance Cover. A Diversity of Systems" af Consorcio De Compensacion, 2008 og "The Netherlands" af Michael Faure og Tom Hartlief 68

70 Privat forsikring og forsikringstekniske overvejelser 5. Privat forsikring og forsikringstekniske overvejelser 5.1 Indledning Der har ved to tidligere lejligheder været nedsat udvalgsarbejder i Danmark med det formål at udrede mulighederne for at etablere en katastrofeerstatningsordning omfattende bl.a. stormflod 1. Ved begge lejligheder er det blevet konkluderet, at stormflod i Danmark ikke er forsikringsbart på markedsvilkår. Det skyldes, at antallet af ejendomme med en reel stormflodsrisiko er relativt beskedent samtidig med, at risikoen for skade på den enkelte ejendom er ikke-stokastisk. Dette er baggrunden for udformningen af den nuværende danske stormflodserstatningsordning. 5.2 Forsikringsmarkedets funktion Grundidéen i en forsikringsordning er, at en kreds af personer gennem deres løbende bidrag udligner det tab, der rammer den enkelte, når en skadevoldende begivenhed indtræder. Personerne vil normalt have risiko for at blive udsat for samme type af skadevoldende begivenhed. Det er forudsat ved forsikringen mod en skade, at dennes hyppighed og omfang statistisk kan beregnes, og at der ikke kan spekuleres mod selskabet. Udgangspunktet er derfor, at forsikringstager og selskabet har samme viden om skadesrisikoen, og at det er forsikringskontrakten, der definerer dækningsomfanget. Reguleringen af forsikringsmarkedet stiller bl.a. krav til selskabsform, ejerforhold, kapitalgrundlag, investeringsregler mv., og til den information, der skal gives til forsikringstagerne ved indgåelse af forsikringsaftaler. Det primære formål med reguleringen er at skabe sikkerhed og gennemsigtighed for forsikringstagerne. Forsikringstagerne skal kunne stole på, at præmieindbetalingerne og dermed grundlaget for udbetaling af erstatninger er sikret bedst muligt. For at udøve forsikringsvirksomhed i Danmark kræves en godkendelse fra Finanstilsynet eller en udenlandsk tilsynsmyndighed. Virksomhederne er underlagt tilsyn af Finanstilsynet med undtagelse af filialer og grænseoverskridende tjenesteydere fra andre EØS-lande, der er under tilsyn i hjemlandet. Forsikringstagernes efterspørgsel af forsikringer er bestemt af en række forhold. Baggrunden er hovedsageligt forsikringstagernes uvilje mod at påtage sig en risiko for økonomisk tab. Dette kaldes risikoaversion. Også andre forhold, som for eksempel forbrugerens kendskab til det sandsynlige tab, påvirker en forsikringstagers efterspørgsel. Villigheden til at bære en bestemt risiko er forskellig fra risikotype til risikotype. Dette kender man fra ansvarsforsikringer, hvorfor ansvarsforsikringer i visse tilfælde gennem offentlig regulering er gjort lovpligtige. Dette gør sig bl.a. gældende for motoransvarsforsikringer. Dette betyder også, at selskaberne normalt ikke kan nægte tegning. 1 Jf. Ministeriet for offentlige arbejder: Betænkning fra det af Ministeriet for offentlige arbejder den 19. oktober 1964 nedsatte udvalg vedrørende sikkerhedsforanstaltninger mod stormflodsfaren i Tønder og Ribe amter, april 1974 samt Industriministeriets betænkning nr. 1208: Dækningsordning for skader forårsaget af stormflod, oktober

71 Kapitel 5 På samme måde som en række forhold bestemmer forsikringstagers efterspørgsel, så er der også en række forhold, der bestemmer udbuddet af forsikringsdækning, både totalt og for det enkelte forsikringsselskab. Mekanikken der er store tals lov, der muliggør, at fuldstændig uforudsigelige enkeltbegivenheder bliver relativt forudsigelige, når de lægges sammen med andre enkeltbegivenheder. Igennem store tals lov er forsikringsselskaberne i stand til at forholde sig til et gennemsnit af de mange risici, hvilket er mere sikkert end den enkeltes risiko. Visse begivenheder er dog så sjældne, at det ikke er muligt at lave holdbare statistiske forudsigelser på dem. Således vil der normalt ikke kunne tegnes forsikringer, hvis det ikke er et spørgsmål om skaden sker, men hvornår den sker. Fastsættelsen af en forsikringspræmie beror først og fremmest på, hvor mange skader forsikringstagerne i selskabet får, og hvilke omkostninger der er forbundet med skaderne. Disse kaldes også skadesfrekvens og middelskade og er set i forhold til hinanden forsikringsselskabets primære "produktionsomkostning" ved at forsikre en skade. Omkostningerne forbundet med ekstreme vejrsituationer kan dækkes på følgende vis: I de situationer, hvor forsikring dækker vejrrelaterede skader f. eks skybrudsskader, vil omkostningerne blive båret af forsikringskollektivet. Udgangspunktet er, at forsikringstagerne med den største risiko betaler mest. Det giver incitamenter til risikobegrænsning. I en række situationer er det dog ikke teknisk muligt at etablere forsikringsordninger, eller præmierne kan blive uacceptabelt høje ud fra sociale hensyn. I andre situationer er etableret offentlige erstatningsordninger, hvor samfundet i form af skatteyderne garanterer for erstatningerne. Det kan betyde, at der ikke er nogen belønning for at undgå risici og ingen straf for at acceptere dem. Denne løsning kombineres derfor ofte med regulering i form af krav til forebyggelse eller selvrisiko mv. Hvis det hverken er muligt at etablere forsikringsløsninger eller offentlige løsninger bæres omkostningerne af de husholdninger og virksomheder, der rammes af skaderne. Denne løsning kan have svære økonomiske konsekvenser for de berørte. 5.3 Selvrisiko og basisforsikring De fleste tegner forsikring for at opnå tryghed og sikkerhed. Hvis risikoen deles med andre i en forsikringsordning kan det skabe grundlag for de beslutninger, som den enkelte forsikringstager tager Selvrisiko En selvrisiko er et på forhånd aftalt beløb og/eller aftalt procent af skadens størrelse, som forsikringstager selv bærer risikoen for. Størrelsen af selvrisikoen kan have betydning for præmien på forsikringen. Jo større risiko forsikringstageren selv ønsker at bære, jo mindre risiko bærer selskabet. En selvrisiko kan således have betydning for den pris, forsikringstager betaler. 70

72 Privat forsikring og forsikringstekniske overvejelser Selvrisikoen kan også fungere som en adfærdsregulerende mekanisme, da selvrisikoen kan have betydning for, hvilke beslutninger forsikringstageren tager. F.eks. kan det tænkes, at en forsikringstager vælger at købe en anden bil, fordi selvrisikoen for en forsikring mod skade på én bestemt bil er højere end for andre Basisforsikring Såkaldte basisforsikringer benyttes ofte, når der er et offentligt ønske om, at åbne mulighed for tegning af forsikringer for den pågældende risiko, men hvor præmierne i en markedsmæssig privat forsikringsordning ville indebære en for stor økonomisk byrde for forsikringstager. Princippet er kendt fra stormfaldsordningen, hvor ejeren af en skov kan tegne en basisforsikring, som dækker træfald forårsaget af storm. Det er en forudsætning for en sådan ordning, at det offentlige træder til og dækker skader, der går ud over, hvad forsikringsselskaberne dækker. Boks 5.1 Eksempel: Risici ved brandskader En brands omfang og hyppighed er som regel den samme for alle husejere og virksomheder, og risiciene er dermed forsikringsbare. Dog skal det nævnes, at forsikringspræmien kan være differentieret. Eksempelvis hvis forsikringstager ejer et hus med stråtækt tag. Følgende risici gør sig bl.a. gældende ved brandskader: - Omfang, højde, form af det område, der eventuelt kan udsættes for brand. - Tag-, væg- og gulvkonstruktion. - Evt. letantændelige beklædningsmaterialer på vægge, lofter m.v. - Risikoen for eksplosion. - Evt. risikobetonede processer og stoffer, og deres placering i forhold til hinanden. 5.4 Stormflodsrisiko Visse risici kan være af en sådan karakter, at det kan være vanskeligt for et forsikringsselskab at tilbyde at dække sådanne risici. Det kan eksempelvis skyldes risicienes størrelse eller sjældenhed. Det er således et problem, hvis det næsten udelukkende er de boligejere, som er vidende om, at deres bolig befinder sig i en risikozone, der ønsker at tegne en forsikring. Det kan også være, fordi forsikringsselskaberne ikke kan fastsætte en forsikringspræmie, fordi skadesfrekvensen og middelskaden ikke i tilstrækkeligt omfang er kendt. Den nuværende stormflodsordning (oprettet i 1991) har registreret 20 stormfloder i de 18½ år, hvor ordningen har eksisteret. Erstatningsudbetalinger fra disse stormflodsskader har varieret fra enkelte millioner til ca. 400 mio. kr. De landom71

73 Kapitel 5 råder, som har været ramt af stormflod, har varieret fra enkelte strækninger på vestkysten til stort set alle kyststrækninger i de danske indre farvande. Det, at oversvømmelser fra hav, fjord, sø og vandløb ikke i dag er dækket af en skadesforsikring, skyldes som udgangspunkt ikke, at risikoen for stormfloder ikke kunne fastsættes i form af en præmie, idet der er et vist kendskab til stormflodsskader og disses skadesomfang. Forsikring af stormflodsskader ville dog forudsætte, at selskaberne selv kunne fastsætte betingelserne for at forsikre risikoen mod stormflodsskader, herunder hvornår der er tale om en stormflod. Da selskaberne ikke kender til øvrige risikoelementer som bygningens afstand til havet, koteforhold m.v., ville tegning af forsikring i en række tilfælde kræve, at selskaberne skulle foretage en individuel besigtigelse af de ejendomme for at fastslå de evt. særlige risici, der kan gøre sig gældende for den enkelte ejendom. Præmieniveauet ville på baggrund af erfaringer fra stormflodsordningen for nogen blive prohibitivt højt. Endvidere kan det heller ikke udelukkes, at enkelte ejendommes beliggenhed indebærer, at disse ikke ville kunne forsikres, idet det ikke er et spørgsmål om, der kommer skader, men hvornår der kommer skader. Boks 5.2 Risici ved stormflod Ved oversvømmelser fra hav, fjord, sø og vandløb er risiciene typisk ikke de samme fra husejer til husejer og virksomhed til virksomhed. Bestemmende for risiciene er blandt andet: - Ejendommens placering i terrænet (højde). - Ejendommens placering i afstand fra hav, fjord, sø og vandløb. - Omfang og form af den ejendom eller det løsøre der kan udsættes for oversvømmelse. - Ejendommens sokkelhøjde og vedligeholdelsesstand - Årstiden - idet stormfloder typisk forekommer om vinteren mens oversvømmelse fra søer og vandløb ofte kan forekomme i regnfulde sæsoner. - Hvilke vindforhold der særligt kan gøre sig gældende for ekstreme forhøjet vandstande. - Risikoen for generelt stigende vandstande. - Tilstedeværelsen af skadesforebyggende foranstaltningerne, såsom diger. - Beslutning om hvor og hvornår der har været stormflod og dermed forudsætningen for at kunne. få erstatning er til stede træffes af Stormrådet. Det er herudover en række særlige risici for stormflodsskader, som gør sig gældende, jf. boks 5.2. Flere af disse risici gør det i realiteten ikke muligt at forsikre enkelte ejendomme. Hertil kommer, at krav til skadesforebyggelse besværliggøres af, at der ikke altid meningsfyldt kan sættes krav om skadesforebyggende tiltag til den enkelte forsikringstager f.eks. om at etablere et dige. Den foreløbige rapport fra oktober 1982 fra udvalget vedrørende forsikringsdækning for oversvømmelsesskader redegør for, hvordan en dækningsordning for 72

74 Privat forsikring og forsikringstekniske overvejelser stormflodsskader kan udformes, herunder om en sådan ordning kan organiseres som en ren forsikringsordning. Det var udvalgets konklusion, at forsikringspotentialet er beskedent, hvorimod skadens omfang ved én eller flere på hinanden følgende stormfloder kan være betydeligt. På den baggrund har mente udvalget ikke at kunne finde et holdbart grundlag for at præmiefastsætte stormflodsrisikoen på sædvanlig forsikringsmæssig basis. Stormflodsudvalget i 1990 kom til en tilsvarende konklusion. Det er udvalgets opfattelse, at konklusionen fra de tidligere udvalgsarbejder er uforandret, og at erfaringer fra den nuværende stormflodsordning og de udenlandske erfaringer understøtter, at en forsikringsløsning ikke vil være den rigtige. 5.5 Præmieniveau i en markedsmæssig, privat forsikringsordning Udvalget har fået foretaget beregninger vedrørende forskellige modeller for finansiering af sandsynlige fremtidige udgifter til stormflodserstatninger. Beregningerne og forudsætningerne herfor er nærmere beskrevet i kapitel 9. Beregningerne bygger dels på statistiske oplysninger om de stormfloder, der har ramt Danmark siden stormflodsordningens indførelse og dels på Kort- og Matrikelstyrelsens analyse af antallet af stormflodsudsatte ejendomme i Danmark, som er nærmere beskrevet i kapitel 6. I kapitel 9 redegøres for beregningerne vedrørende niveauet for den årlige afgift i en stormflodsordning, hvor finansieringsgrundlaget er som i den eksisterende ordning. Det fremgår, at en årlig afgift i størrelsesordenen kr. er tilstrækkeligt til at sikre indtægter i ordningen svarende til de forventede skader ved oversvømmelser der skyldes vandstandshøjder, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert år. I sig selv er finansieringsbehovet i en hypotetisk privat forsikringsordning betydeligt større end i en offentlig, afgiftsbaseret ordning, fordi fraværet af en bagvedliggende statslig garanti indebærer, at der kræves en væsentlig større finansieringssikkerhed. Hertil kommer, at finansieringen i en privat ordning vil skulle tilvejebringes af en langt mindre personkredskreds de, som har en stormflodsrisiko og derfor bliver den enkelte forsikringstagers præmie markant højere end afgifterne pr. police i den afgiftsfinansierede ordning. En privat forsikringsordning, der indebærer en passende finansieringssikkerhed, vil således kræve forsikringspræmier af de, der har en reel oversvømmelsesrisiko, på mellem kr. og kr. pr. år, afhængigt af skadesscenariet, jf. tabel 5.1. Forsikringspræmier af denne størrelsesorden må anses for at være prohibitivt høje, og det er således ikke realistisk, at den offentlige stormflodserstatningsordning vil kunne erstattes af en privat, markedsbaseret katastrofeforsikringsordning, der alene omfatter stormflodsrisiko. 73

75 Kapitel 5 Tabel 5.1 Præmiestørrelse pr. stormflodsforsikringspolice i en tænkt, privat stormflodsforsikringsordning uden selvrisiko. Middeltidsvandstand 20 år 50 år 100 år år Udgifter middel lav høj middel lav høj middel lav høj middel Eksponering (antal udsatte ejendomme) Antal der storm skapr. Indtægter Præmie. pr. police kr. pr. år middelværdi fraktil pct. - 97,5 pct. fraktil Kilde: Nordisk Aktuarservice. Beregningerne er desuden gennemført for de samme scenarier, men med en forudsætning om, at der er en selvrisiko af ca. samme størrelsesorden, som i den nuværende ordning, jf. tabel 5.2, hvor de årlige hypotetiske præmieniveauer pr. stormflodsforsikringspolice er vist. Tabel 5.2 Præmiestørrelse pr. stormflodsforsikringspolice i en tænkt, privat stormflodsforsikringsordning med selvrisiko. Middeltidsvandstand 20 år Udgifter middel Eksponering (antal udsatte ejendomme) Antal skader pr. storm lav 50 år høj middel middelværdi pct. fraktil lav 100 år år høj middel lav høj middel Indtægter Præmie. pr. police - 97,5 pct. fraktil Kilde: Nordisk Aktuarservice

76 Klima og vand 6. Klima og vand 6.1 Forventninger om fremtidige vandstandsstigninger Det er forventningen, at den fremtidige stormflodserstatningsordning fra tid til anden vil skulle revideres i takt med ikke blot klimaforandringerne, men også udviklingen i private forsikringer og i andre erstatningsordninger mm. Derfor har sigtet for arbejdet i udvalget om revision af stormflodsordningen været år, dvs. et relativt kort sigt i forhold til klimaforskningens normale perspektiv. Tilfældig vejrstøj fylder meget i kortere perioder, og derfor er perspektivet i forskning om klimaforandringer almindeligvis langt. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) arbejder med den regionale klimamodel HIRHAM, hvis sigte er perioden DMI har til brug for udvalgets arbejde udarbejdet et notat om forventningerne på kort og mellemlangt sigt med hensyn til vandstandsstigninger og ændringer i stormhyppighed og stormstyrke. I notatet fra DMI bliver klimaforandringer i praksis vurderet på et kortere sigt ved at regne forholdsmæssigt: 20 år frem findes som 1/5 af skønnet for de samlede ændringer over 100 år. Det er en pragmatisk løsning på et uløseligt problem, og der er grund til at understrege, at skønnene er behæftede med en betydelig usikkerhed, som hidrører fra, at væksten i drivhusgasser ikke er lineær. Der sker formentlig en overvurdering af effekterne på kort sigt med den valgte metode. Det er ikke muligt at kvantificere denne overvurdering Fremtidige vandstandsstigninger DMIs klimamodel forudser, at der vil indtræde en øget global opvarmning i de kommende 100 år. En voksende gennemsnitstemperatur vil af to årsager indebære, at verdenshavene stiger: Varmere vand fylder mere: Effekten forventes at svare til en hævning af verdenshavenes niveau med 35 cm over 100 år. Højere temperaturer øger afsmeltning af indlandsis mv.: Effekten forventes at bidrage med en yderligere hævning af verdenshavenes niveau på 14 cm over 100 år. Der forventes en hævninger i den vurderer dog, jf. sætninger i stor ning/vipning. generel landhævning på ca. ½ - 2 mm om året, med de største nordlige del og de mindste i den sydlige del af Danmark. KMS Kort- og Matrikelstyrelsens bilag 6.6, at de regionale og lokale udstrækning vil overstige effekten af den generelle landhæv- Samlet set forventes det, at niveauet for havene omkring Danmarks kyster hæves med ca. 40 cm i løbet af de kommende 100 år. Der angives et usikkerhedsinterval omkring det middelrette skøn på cm. Med den mekaniske skalering af resultatet, der er beskrevet ovenfor, svarer det til, at den samlede vandstandsstigning langs Danmarks kyster inden for de næste 20 år med en vis sandsynlighed vil ligge inden for intervallet 3-13 cm med en middelværdi på 8 cm. 75

77 Kapitel 6 Det er imidlertid vigtigt at understrege, at der forventes meget store geografiske variationer i de fremtidige havniveauændringer, ligesom det er vigtigt at understrege, at der til stadighed fremkommer nye forskningsresultater om sammenhængen mellem klimaændringer og havniveauændringer, og at de nyeste forskningsresultater indikerer yderligere vandstandsstigninger globalt og regionalt i forhold til IPCC og DMI s scenarier herfor. Der henvises i øvrigt til DMI s rapport: Fremtidige havniveauændringer et resume af den aktuelle viden i foråret der anbefaler, at muligheden for højere vandstandsstigninger end anført af IPCC og regeringens klimatilpasningsstrategi lægges til grund i forbindelse med fremtidige risikovurderinger Fremtidig stormstyrke DMI forventer, at storme over havene langs Danmarks kyster fremover tiltager i både hyppighed, styrke og varighed. DMI har ikke gennemført generelle landsdækkende analyser af, hvad hyppigere, stærkere og mere længerevarende stormvejr kan forventes at betyde for antallet og omfanget af stormflodsoversvømmelser. Der er imidlertid gennemført forskellige studier af spørgsmålet vedrørende Vestkysten. Et middelret gennemsnit af disse studiers skøn er, at den forventede højeste årlige vandstand (ud over tidevand og generelt højere havniveau) forhøjes med cm inden for den betragtede 100 års periode. Et enkelt studie når frem til 50 cm. Hvis der anvendes samme forholdsmæssige metode, som er anvendt i forbindelse med skønnet for den generelle vandstandsstigning, vil 30 cm over 100 år svare til ca. 6 cm over de kommende 20 år. Der angives ikke et konkret usikkerhedsinterval, men det antages øjensynlig at være betydeligt større end det tilsvarende usikkerhedsinterval for stigningen i middelvandstanden. Der findes blot et enkelt studium, der har indre farvande og Østersøkysten som gyldighedsområde, og det viser en mindre effekt i disse områder for enkeltstående stormflodshændelser. Da Østersøen imidlertid er et næsten lukket bassin, kan det ikke udelukkes, at vandet i fremtidens mere vestenvindsprægede klima vil kunne stuve op i Østersøen, som det skete i 2006, hvor vandstanden som gennemsnit over flere uger var 0,6 meter over normalen. Den samlede effekt af dels et generelt højere havniveau og højere maksimal vandstand i forbindelse med stormfloder er således på et 20 års sigt cm med et usikkerhedsinterval på minimum +/- 5 cm Ændringerne fra 2002-statistikken til 2007-statistikken For at anskueliggøre størrelsesordenen af den forventede fremtidige forøgelse af ekstremvandstandens højde på cm sammenlignes der i det følgende med en række statistiske oplysninger om henholdsvis de stedfundne ændringer fra 2002 til 2007 i statistikken for henholdsvis 20 og 50 års middeltidsvandstande forskellene imellem henholdsvis 20, 50 og års middeltidsvandstande i 2007 statistikken 76

78 Klima og vand Middeltidsvandstanden (mtvs) er den vandstand, der statistisk set forventes at indtræffe eller blive overgået én gang inden for en vis tidsperiode (fx hvert 20. år). Vandstandsstatistikkerne revideres hvert 5. år, og det er senest sket i Ændringer i statistikken i løbet af fem år kan ikke fortolkes som klimaforandringer, men må ses som tilfældig støj omkring en eventuel trend, der vil kunne ses i eksempelvis 20 på hinanden følgende revisioner over 100 år. Et ofte brugt kriterium for om klimaet er forandret eller ej er at teste, om der er signifikant forskel på niveauet i to på hinanden følgende 20-års perioder. For 20 års middeltidsvandstande (mtvs) er ændringerne i statistikken på de fem år fra 2002 til 2007 typisk under 5 cm. Ved nogle stationer er 20 års mtvs steget, mens den ved andre er faldet. Der er ikke udpræget systematik i, langs hvilke kyster mtvs er henholdsvis steget og faldet. Blandt de største stigninger i 20 års mtvs er Kerteminde (9 cm) og Ferring (+14 cm), mens der ikke langt fra Ferring ved Thorsminde hav er sket et tilsvarende fald i 20 års mtvs (-15 cm). Det kan forsigtigt konkluderes, at middelskønnet for stigningen på kort sigt i den fremtidige maksimale vandstand på cm svarer nogenlunde til niveauet for de største forskelle i 20 års mtvs mellem to på hinanden følgende revisioner af statistikken. Den største statistiske usikkerhed for en 20-års hændelse kan for danske hændelser således fastlægges til ca. +/- 15 cm. For 50 års middeltidsvandstande er ændringerne fra 2002 til 2007 større, hvilket bl.a. hænger sammen med, at usikkerheden på 50 års mtvs er større. Blandt de største stigninger i mtvs er Ferring (+19 cm), Gabet (+19 cm) og Kerteminde (+14 cm) De største fald findes for Thorsminde hav (-23 cm) og Hanstholm (-7 cm). Den største statistiske usikkerhed for en 50-års hændelse kan for danske hændelser således fastlægges til ca. +/- 25 cm Forskellene i middeltidsvandstande i 2007-statistikken I tabel 6.1 er vist eksempler på henholdsvis 20, 50 og års mtvs for målestationer rundt om i landet (2007-statistikken). Som det fremgår, er typiske forskelle mellem 20 og 50 års mtvs på cm med en stor tyngde omkring cm. Populært sagt svarer det til, at det, der nu er en 50 års mtvs om år, kan forventes at befinde sig i nærheden af en års hændelse. Forskellen mellem 50 års og års mtvs er typisk yderligere cm. Det svarer til, at de forventede fremtidige klimaforandringer på det korte 20-årige sigt næppe kan forventes at medføre, at stormfloder af størrelsesordenen som i november 2006 bliver hyppigt forekommende i denne periode. 77

79 Kapitel 6 Tabel 6.1 Eksempler på 20, 50 og års middeltidsvandstande Målestation 20 år 50 år år Thyborøn hav Ferring Esbjerg Ribe Frederikshavn Århus Kerteminde Gabet Kalundborg København Gedser Rønne Kilde: Kystdirektoratet Når den forventede, fremtidige ekstremvandstand forøges med cm, skyldes det de 8 cm hævning af verdenshavenes vandstand i forhold til landhøjden. Det medfører i sig selv en forskydning af mtvs-statistikkens niveauer Der skal altså mere til, før en oversvømmelse skyldes vandstande, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 20. år. I forhold til den del af den samlede forøgelse af det fremtidige ekstremvandstandsniveau, der skyldes mere ekstrem stormflod, er det usikkert, hvad ovenstående forventninger til mtvs vil betyde for det fremtidige træk på stormflodsordningen. På den ene side er der risiko for, at flere ejendomme oversvømmes hyppigere, men på den anden side vil der gradvist skulle relativt højere vandstande til, før der kan erklæres stormflod. Samlet set svarer det måske til, at vandstande, der nu svarer til en 50 års hændelse, fremover vil bevæge sig i retning mod en års hændelse. Den forsigtige konklusion på afsnittene og er, at de forventede fremtidige klimaforandringer på kort sigt taler for, at der skal tilvejebringes større finansieringssikkerhed i stormflodsordningen, end der hidtil har været. Der er ikke grund til at forvente, at en stormflod, som den der ramte Danmark i november 2006, fremover vil indtræffe hyppigt. Derimod er der dog grund til at forvente, at der på kort sigt år - gennemsnitligt vil konstateres stormflod lidt oftere, og at vandstandshøjden ved disse stormfloder vil blive lidt højere. 78

80 Klima og vand 6.2 Antallet af potentielt stormflodsudsatte ejendomme Kort- og Matrikelstyrelsen har i samarbejde med Kystdirektoratet udviklet en ny metode til bestemmelse af antallet af ejendomme, der potentielt har en risiko for oversvømmelse i forbindelse med stormfloder1. Analysen bygger på Kort- og Matrikelstyrelsens højdekort, der i princippet er et tredimensionelt, computerbaseret kort over Danmark, som med meget stor nøjagtighed viser variationer i terrænets højde over havet. Højdekortet kombineres i analysen med stiliserede oversvømmelser, der skabes ved at simulere at forskellige vandstande skyller fra havet op over landjorden til de mødes af forhindringer i terrænet, der forhindrer yderligere udbredelse. Analysens kvalitet er yderligere højnet ved, at Kystdirektoratet har kvalificeret resultaterne for udvalgte kyststrækninger med oplysninger om diger med videre, der ikke fremgår af højdekortene. Analysen er gennemført under to forskellige forudsætninger om, i hvilket omfang vand fra havet udbredes til landjorden via å-løb med videre, og i hvilket omfang naturligt eller menneskeskabte diger med videre yder beskyttelse af det bagvedliggende terræn. Kort- og Matrikelstyrelsen har testet analysens validitet ved at sammenholde en simulering af forhøjet vandstand omkring Vejle med en faktisk stormflodsoversvømmelse af Vejle-området. Stormrådets sekretariat har leveret data om stormflodsramte ejendomme. Sammenligningen viser, at Kort- og Matrikelstyrelsens metode tenderer til at udpege et større antal ejendomme som stormflodsudsatte end de, der faktisk rammes i forbindelse med oversvømmelser. Det kan bl.a. skyldes, at højdekortene ikke er tilstrækkeligt detaljerede, eller at udbredelsesvejene for havvandet ikke er kortlagt med tilstrækkelig præcision. Det kan også skyldes, at ejere af ejendomme i områder, for hvilke der varsles forhøjet vandstand, etablerer forebyggelse, som effektivt forhindrer oversvømmelse. Endelig kan der opstå en vis tidsforsinkelse fra stormfloden indtræffer til større arealer oversvømmes. Det har ikke været muligt at tage højde for denne tidsforsinkelse i modellen. I lyset af de beskrevne usikkerheder, og da der er tale om en foreløbig analyse, har udvalget efter drøftelse med Kort- og Matrikelstyrelsen besluttet, at der ved fastlæggelsen af det nødvendige finansieringsgrundlag, jf. kapitel 9, benyttes et simpelt gennemsnit mellem de to anvendte metoder, jf. tabel 6.2. Tabel 6.2 Antal ejendomme, der potentielt skønnes udsat for oversvømmelse Middeltidsvandstand 20 år 50 år 100 år år Udgifter middel lav høj middel lav høj middel lav høj middel Eksponering (antal udsatte ejendomme) Kilde: Kystdirektoratet 1 Metoden kræver særdeles stor computerkraft, hvorfor den først har kunnet benyttes i de allerseneste år. Der er derfor tale om et pilotprojekt, og resultaterne må betragtes som foreløbige og vejledende. 79

81 Kapitel 6 Det skønnes således forsigtigt, at ved henholdsvis 20, og 50 og 100 års vandstande vil henholdsvis ca , ca og ca ejendomme være udsat for oversvømmelser. Det hører naturligvis med til billedet, at ejendommene er placeret langs alle Danmarks kyster, og at det ikke er sandsynligt, at alle kyststrækninger samtidigt rammes af stormflod. Det korrigeres der for, når data fra Kort- og Matrikelstyrelsens analyse anvendes i beregningen af det forventede fremtidige skadesniveau, jf. kap Vandstandsmåling og vandstandsdata Stormrådet har ansvaret for at erklære stormflod, dvs. udsende en erklæring om, at en stedfunden ekstrem forhøjelse af vandstanden i et givet område betragtes som stormflod, og dermed kan give anledning til erstatning efter lov om stormflod og stormfald. Det sker efter indstilling fra Kystdirektoratet og DMI, som i driver et antal vandstandsmålestationer langs kysterne. Data fra disse målestationer danner desuden grundlag for Kystdirektoratets udarbejdelse af de vandstandsstatistikker, som en konkret indtruffet vandstand sammenlignes med, når det skal klarlægges, om den var ekstrem. Historisk har der været og er fortsat forskelle i vandstandsmålestationernes dækning af forskellige danske kyststrækninger, jf. bilagene 6.3 og 6.4. Det skyldes blandt andet, at den stedlige variation i vandstandshøjden normalt er markant større langs Jyllands Vestkyst end i de indre farvande. Allerede i forbindelse med revisionen af stormflodsordningen i 1999 blev der derfor fundet en model, hvorefter Stormrådet var med til at etablere en række målerstationer langs andre kyststrækninger. Stormfloden i 2006 viste imidlertid, at der fortsat er kyststrækninger, som er mangelfuldt dækkede med vandstandsmålinger. Det indebærer, at Stormrådet, når der skal tages stilling til en given oversvømmelsessituation, må basere sit skøn på målerstationer, der i nogle tilfælde ligger langt fra den berørte strækning. Stormrådet har derfor udtrykt ønske om at der skabes sikkerhed for bedre målerdæknng af disse kyststrækninger. Hertil kommer, at der i det eksisterende målernet eventuelt kan være behov for en harmonisering af aflæsningsfrekvenser for at sikre en mere ensartet datakvalitet med henblik på at mindske det skønsmæssige element i Stormrådets beslutning om erklæring af stormflod. I den forbindelse har Kystdirektoratet sammen med DMI udarbejdet et kort som viser forslag til hensigtsmæssige placeringer af yderligere målestationer, jf. figur 6.1. På nogle lokaliteter har der tidligere været målestationer, hvilket må betragtes som en stor fordel, idet der da langt hurtigere vil kunne etableres en vandstandsstatistik for den pågældende strækning. Det vurderes, at det mest påtrængende behov for etablering/aktivering af eksisterende målestationer vedrører lokaliteterne Bandholm, Dragør, Hobro, Holbæk, Hov, Kerteminde, Køge, Randers, Roskilde og Vedbæk.2 2 Der findes allerede vandstandsdataserier for Bandholm og Holbæk. Endvidere findes målerstationer muligvis allerede i henholdsvis Kerteminde, Køge, Randers og Roskilde, men de pågældende målere skal reaktiveres og/eller kobles til DMIs dataindsamlingsnet. 80

82 Klima og vand Figur 6.1 Lokaliteter, hvor der er særligt behov for vandstandsmålinger På strækninger, hvor der ikke tidligere har været gennemført systematiske vandstandsmålinger, kan en given vandstandshøjde ikke sammenholdes med en egentlig statistik, før der foreligger målinger for en længere sammenhængende årrække. På kort sigt kan en egentlig statistik eventuelt suppleres med modelsimuleringer af vandstandshøjder, givet de målte dagsvariationer over en kortere periode. 81

83 Kapitel 6 Udvalget anbefaler, at der arbejdes videre med at sikre Stormrådet bedre datadækning i form af en mindre udbygning af det eksisterende vandstandsmålernet. 6.4 Højdemålinger Udvalget har i forbindelse med overvejelserne om bestemmelsen om udsat beliggenhed drøftet mulighederne for at forbedre koteopmålinger på skadesstederne. Teknikken i højdemålinger er af Kort- og Matrikelstyrelsen nærmere beskrevet i bilag 6.5. Det har desuden været drøftet, om ny teknologi inden for en kortere årrække kan tænkes at medføre nye muligheder for, at taksator kan foretage en korrekt koteopmåling ved hjælp af tekniske hjælpemidler, der vil kunne anvendes uden kompetencer inden for landmåling. Udvalget er af den opfattelse, at indtil videre vil en korrekt koteopmåling kræve medvirken af kompetencer inden for landmåling, dvs. en kompetence taksator ikke som udgangspunkt kan forventes at besidde. Udvalget er også af den opfattelse, at hvis bestemmelserne om udsat beliggenhed skal videreføres i stormflodserstatningsordningen, kræver det, at det skønsmæssige element i den nuværende ordnings praksis mindskes, hvilket vil kræve medvirken af en landinspektør i forbindelse med alle skadesbesigtigelser, hvor der er mulighed for, at udsat beliggenhed vil kunne gøres gældende. 6.5 Klimaændringer, nuværende kystbeskyttelse og klimatilpasning Klimaændringerne vil uundgåeligt have konsekvenser for Danmark især på det kystnære område. Mulighederne for en løbende tilpasning til klimaændringerne er generelt rigtig gode, og på nogle områder sker det allerede. Kystdirektoratet offentliggør3 hvert 5. år højvandsstatistikker,og yder rådgivning om klimaforhold og indvirkningen på den nødvendige kystbeskyttelse til kystgrundejere, kommuner, Stormrådet og andre aktører på kystområdet. Kystdirektoratet har afholdt møder med næsten alle landets kystkommuner, hvor der er blevet orienteret om klimaforandringernes betydning for kysterne. Kystdirektoratet rådgiver tillige kommunerne i arbejdet med klimaændringer De kystnære områder forventes i fremtiden at blive påvirket af stigende vandspejl, og kraftigere storme forventes at medføre højere stormflodsvandstande. Derved forventes en forøget risiko for oversvømmelse samt forøget risiko for erosion på kyststrækninger. Nybygning, sløjfning eller renovering af diger eller havneværker kan blive nødvendige, ligesom der kan opstå behov for en tilpasning af nød- og stormflodsberedskaber. Da de kraftigere storme fortsat forventes hovedsaglig at komme fra vest, vil den forøgede risiko for oversvømmelse og erosion være vidt forskellig på den jyske vestkyst, i Vadehavet og langs kysterne i de indre danske farvande. Herudover vil der være en særlig problemstilling i havnene set i relation til bl.a. nybyggeri på havnefronten, havnerelaterede operationer og tilsanding af havneindløb. 3 På basis af vandstandsmålinger indsamlet af bl.a. Kystdirektoratet og DMI. 82

84 Klima og vand Overordnet set er det den enkelte lodsejers eget valg at beskytte sig mod oversvømmelse og kysttilbagerykning. I enkelte særlige tilfælde har stat, amter og kommuner tidligere bidraget til store diger, og staten og visse kommuner bidrager stadig til kystbeskyttelse på dele af den jyske vestkyst. Det er dog ikke tilladt uden tilladelse fra Kystdirektoratet at etablere kystbeskyttelse eller at ændre eksisterende kystbeskyttelse. Det skyldes, at kystbeskyttelse et sted kan have konsekvenser et andet sted på kysten. For at forbedre den løbende tilpasning har regeringen etableret et Videncenter for Klimatilpasning og en klimatilpasningsportal ( Her samles den eksisterende viden om klimaændringer og klimatilpasning inden for en række temaer, herunder kystområdet. Formålet er at fremme, at konsekvenserne af klimaforandringer integreres i planlægning og udvikling; løbende at formidle den bedste, tilgængelige viden om klimaforandringernes betydning for Danmark; at udvikle planlægningsværktøjer til brug for kommunerne, borgere og erhverv. 83

85 Klima og vand Bilag 6.1 Udarbejdelse af højvandsstatistikker Registrering af vandstande Forudsætningen for at der kan udarbejdes højvandsstatistikker er, at der gennem lang tid er sket en omhyggelig registrering af vandstanden. Det nøjagtige antal målestationer langs kysterne kendes ikke. Der er i øjeblikket ca. 65 stationer, der løbende leverer vandstande til DMI s hjemmeside. Herudover er der et betydeligt antal, der ikke er tilgængelige via DMI, så det samlede antal steder, hvor der registreres vandstand, er skønsmæssigt omkring 100. De første vandstandsstationer blev etableret af DMI i slutningen af 1800-tallet. Det drejer sig om stationerne i Esbjerg, Frederikshavn, Århus, Fredericia, Slipshavn ved Nyborg, Korsør, Hornbæk, København og Gedser. Senere kom Fynshav og Rødbyhavn til sammen med flere på den jyske vestkyst. En anden stor operatør er Kystdirektoratet, der driver mange stationer på den jyske vestkyst samt 9 stationer i de indre farvande ifølge aftale med Stormrådet. Andre operatører er en række kystkommuner samt Farvandsvæsenet. På langt de fleste vandstandsstationer sker der en digital registrering af vandstanden med et fast tidsinterval ved hjælp af enten en flyder eller en trykmåler. Der anvendes dog stadig nogle steder analog registrering, hvor en skriver er tilkoblet en flyder. Det resulterer i en kurve, der så efterfølgende skal aflæses eller digitaliseres. Endelig er vandstandsbrættet stadig i brug i nogle havne. Her foretages der en manuel aflæsning på et eller flere faste tidspunkter i løbet af døgnet. Uanset om det er den ene eller den anden målemetode, der anvendes, er det det udjævnede vandspejl, der registreres. Bølger er således filtreret fra. Hvis der anvendes en flyder anbragt i et pejlerør, undgår man bølger ved at gøre indløbshullet meget lille i forhold til pejlerøret. Et areal på ca. 1/200 af pejlerørets areal giver den optimale filtrering. Når der anvendes en trykcelle, sker der ingen fysisk filtrering. I stedet sker der en løbende gennemsnitsberegning over fire minutter af registreringerne, der foretages en gang i sekundet. Hvor der anvendes vandstandsbræt sker filtreringen ved, at aflæseren så godt som muligt forsøger at bedømme det udjævnede vandspejl. Hvis vandstandsregistreringerne skal anvendes til højvandsstatistikker, eller de indgår ved Stormrådets afgørelse om, hvilke kyststrækninger der er stormflodsramt, er det naturligvis vigtigt, at registreringerne er af god kvalitet. Det er derfor nødvendigt, at operatøren foretager en løbende kvalitetssikring af vandstandsmåler og data. Kvalitetssikringen af vandstandsdata sker imidlertid et stykke tid 84

86 Kapitel 6 efter selve registreringen. Da de vandstandsdata, Kystdirektoratet anvender i udtalelserne til Stormrådet om en højvandsituation, indsamles umiddelbart efter registreringen, vil disse data således ikke have gennemgået den fulde kvalitetssikringsprocedure. Kvalitetssikringen sker afhængig af operatør med ca. tre måneders eller et års mellemrum. På kontroltidspunktet sammenholdes den registrerede vandstand med den faktiske vandstand. Hvis der er en forskel, undersøges registreringerne siden sidste kontrol for, om der pludselig er sket et spring i niveauet. I dette tilfælde forskydes de efterfølgende registreringer, så springet bliver udlignet. Hvis der ikke er sket et spring i registreringerne, er fejlen opstået ved en gradvis glidning af måleren. I dette tilfælde fordeles fejlen proportionalt med tiden siden sidste kontrol. Som en del af kontrollen kan også indgå, at KMS f.eks. hvert tredje år kontrolnivellerer udgangsniveauet for vandstandsmåleren. Generelt er det opfattelsen, at det er de store operatører, der har bedst styr på kvalitetssikringen. Der er ingen tvivl om, at det bør tilstræbes at få alle vandstandsmålere, der anvendes af Stormrådet og til højvandsstatistikker, ind under den samme kvalitetssikringsprocedure. Udarbejdelse af en højvandsstatistik En højvandsstatistik er et matematisk udtryk eller en graf, der angiver, hvor ofte eller rettere hvor sjældent en bestemt høj vandstand forekommer i gennemsnit. Man bruger i denne sammenhæng udtrykket middeltidsafstanden MT. MT angiver, hvor mange år der i gennemsnit går imellem, at man når eller overskrider en given vandstand. Ifølge den seneste højvandsstatistik Højvandsstatistikker 2007 har vandstanden 1,43 m i København en MT på 50 år. Der går altså i gennemsnit 50 år imellem, at denne vandstand nås eller overskrides i København. En højere vandstand end de 1,43 m vil have en større MT-værdi. Således har vandstanden 1,52 m i København en middeltidsafstand MT på 100 år. Når man skal udarbejde en højvandsstatistik for en station, er udgangspunktet de vandstandsregistreringer, der foreligger. Det er selvfølgelig ideelt at have 120 års data til rådighed, som tilfældet er for en række af DMI s stationer, men mindre kan gøre det. Dog bør der mindst være 10 års data til rådighed. Når dataserien gennemgås, er det de perioder, hvor vandstanden har været høj, der skal fokuseres på. For disse perioder noteres den højeste målte vandstand samt tidspunktet. Man anvender kun vandstande, der forekommer sjældnere end én gang om året. Det er sådan, at middelvandspejlet de fleste steder i Danmark er steget i forhold til landet siden slutningen af 1800-tallet frem til i dag, jf. bilag 6.4. Hvis man derfor vil gøre en vandstand målt f.eks. år 1900 sammenlignelig med en vandstand målt det samme sted i år 2000, skal man korrigere for den overordnede 85

87 Klima og vand havspejlsstigning. Man siger, at man gør vandstandene trendfri, og man har nu en række ekstreme vandstande, der kun afspejler de meteorologiske forhold forud for måletidspunktet samt tidevandet. Med disse ekstreme vandstande til rådighed består opgaven nu i at fremstille den mest troværdige højvandsstatistik. Inden for fagområdet er der enighed om, at der er nogle bestemte teoretiske fordelingsfunktioner, der er gode til at beskrive variationen af ekstreme vandstande. Det svarer til, at den almindeligt kendte normalfordeling anvendes til at beskrive variationen i data inden for en række andre vidt forskellige fagspecialer. Gennem Kystdirektoratets arbejde med de forskellige udgaver af højvandsstatistikkerne for Danmark har det vist sig, at den logaritmiske normalfordeling giver den bedste beskrivelse af variationen af højvandsdata i Vadehavsområdet, i Limfjorden og i Odense Fjord, medens Weibull-fordelingen er bedst i de øvrige farvandsområder. Inden den endelige højvandsstatistik bliver lagt fast i forhold til en af disse fordelinger, foregår der en test og sammenligning af en række mulige udgaver. F.eks. udarbejdes der statistikker, hvor man ser bort fra gradvist flere og flere af de mindste vandstande. Ved denne hævning af afskæringsniveauet undersøger man, hvornår statistikken bliver stabil. Gennem denne og flere andre faste testprocedurer fremkommer så til sidst den endelige højvandsstatistik for lokaliteten. På denne måde er de 55 højvandsstatistikker udarbejdet i Kystdirektoratets rapport Højvandsstatistikker 2007 fra dec. 2007, se For hver af stationerne er der fire sider. På den første side er vandstandene svarende til 20, 50 og 100 års MT anført sammen med oplysninger om datagrundlaget og detaljer om den valgte fordeling. Derefter følger en side, hvor man kan se, hvor godt den valgte fordelingsfunktion passer sammen med de anvendte ekstremvandstande. På den tredje side vises højvandsstatistikken grafisk, så man kan bestemme MT for en vilkårlig vandstand inden for gyldighedsområdet. Her er spredningen, dvs. usikkerheden på statistikken også vist. På den sidste side er tidspunkt og vandstand anført for de højvandssituationer, der indgår i statistikken. I bilag 2 er indholdet af de fire sider beskrevet mere detaljeret. På vedlagte Danmarkskort er vandstandene svarende til 20 og 50 års MT vist. Man ser her variationen fra de meget høje vandstande i Vadehavet til de væsentligt mindre i de indre farvande. Man ser også, hvor lille forskellen er mellem 20 og 50 års vandstanden en række steder. Det viser, at en eventuel vandstandsfejl på nogle få centimeter, kan få stor betydning, når Stormrådet afgør, hvilke strækninger der er stormflodsramt, eller om en ejendom har udsat beliggenhed. Man ser også på kortene, at der er en række områder, hvor der er langt mellem stationerne med en højvandsstatistik. Der er imidlertid yderligere en lang række steder, hvor der registreres vandstande, men hvor kvaliteten eller måleperiodens længde ikke opfylder kravene til, at der kan udarbejdes en højvandsstatistik. Hvis 86

88 Kapitel 6 der ønskes en bedre dækning af landet med vandstandsdata og højvandsstatistikker, bør der først udarbejdes en status for de eksisterende målestationer, som så kan lægges til grund for en beslutning om den fremtidige indsats på området. Kort med vandstandene svarende til 20 og 50 års MT på grundlag af Højvandsstatistikker 2002 er også vedlagt. Man ser, at der for en række stationer er sket betydelige ændringer af disse vandstande fra 2002-statistikken til 2007-udgaven. Det skyldes de højvandssituationer, der har været de seneste 5 år. Højvandet den november 2006, der flere steder i Bælterne gav vandstande med MT på år eller mere, har selvfølgelig påvirket statistikkerne, så 20 og 50 års vandstandene er steget. Den største stigning af 50 års vandstanden ses for Gabet ved indsejlingen til Odense Fjord, hvor stigningen er på 19 cm. Den forholdsvis korte dataperiode for stationen er en del af forklaringen på den store ændring. Bilag: Kort med 20 og 50 års vandstandene i 2002 og

89 Klima og vand 88

90 Kapitel 6 89

91 Klima og vand 90

92 Kapitel 6 91

93 Klima og vand Bilag 6.2 Beskrivelse af oplysningerne om den enkelte målestation i Højvandsstatistikker 2007 Indledning I Kystdirektoratets rapport Højvandsstatistikker 2007 præsenteres højvandsstatistikker for 55 målestationer i Danmark. For den enkelte station er der i rapporten medtaget fire sider, hvor grundlaget for den udarbejdede statistik gennemgås. I det følgende forklares de forskellige oplysninger med udgangspunkt i siderne for København. Side 1 Generel information 92

94 Kapitel 6 Øverste højre hjørne I øverste hjørne er stationens nummer i rapporten samt navn anført. Herefter følger længden af den periode, hvorfra der er vandstandsdata. Det anførte højdesystem DVR90 anvendes for alle stationer i rapporten, og det har betydning for udgangspunktet for alle højdemålinger og dermed også for vandstanden. Til sidst er anført en identifikationsoplysning hos den, der ejer vandstandsmåleren. Det er i dette tilfælde DMI. Statistiske middeltidsafstande 100 år, 50 år og 20 år Middeltidsafstanden angiver, hvor mange år der i gennemsnit går imellem, at en bestemt vandstand nås eller overskrides. Da vandstandene med middeltidsafstandene 100, 50 og 20 år ofte anvendes, er de anført. Den såkaldte spredning er også anført. Spredningen er udtryk for den nøjagtighed, hvormed den pågældende vandstand er fastlagt. Jo mindre spredningen er, jo mere sikkert er den pågældende vandstand bestemt. Endvidere er 1 års vandstanden anført. Hvis dataperioden som her er 119 år, er den 119. højeste vandstandsobservation defineret som 1 års hændelsen. Datagrundlag Her er den tidsperiode anført, hvorfra der er vandstandsdata. Hvis der er delperioder, hvor der ikke er registreret vandstande, vil det også være anført her. Statistisk analyse Forekomsten af højvande følger en Poisson-fordeling. Det betyder, at der inden for to tidsperioder af samme længde er samme sandsynlighed for, at der forekommer en høj vandstand. Endvidere er forekomsten af en høj vandstand inden for en tidsperiode uafhængig af forekomsten inden for andre tidsperioder. Pameteren λ angiver, hvor mange høje vandstande der forekommer pr. år. Der er anført, hvilken fordeling der er anvendt til beskrivelse af ekstremvandstandene. Her er der tale om en Weibull-fordeling. For andre stationer er det den logaritmiske normalfordeling, der er anvendt. Det anvendte afskæringsniveau γ angiver den nedre grænse for størrelsen af de vandstande, der er anvendt i den pågældende statistik. Parametrene α og β fastlægger den anvendte Weibullfordeling matematisk, og parametrene er nødvendige, hvis man i stedet for at anvende grafen på den tredje side til fastlæggelse af middeltidsafstanden for en bestemt vandstand, vil beregne den ved anvendelse af det matematiske udtryk for fordelingen. 93

95 Klima og vand Korrektion af vandstandsdata i forhold til middelvandstandsniveau De fleste steder i Danmark stiger middelvandspejlet i forhold til landet. Stigningen i perioden fra 1891 til 1990 er anført, og det er også forskellen mellem de to højdereferenceniveauer DVR90 og DNN. Siden 2002 har det været DVR90, der har været anvendt. De to systemer er mere udførligt omtalt i selve notatet. For at gøre to ekstreme vandstande målt på forskellige tidspunkter sammenlignelige, korrigeres de for den overordnede havspejlsstigning, så det er vandstanden over det pågældende års middelvandstand, der indgår i beregningerne. Det er 1990, der anvendes som basisår for vandstandene, og derfor gælder de udarbejdede statistikker i forhold til DVR90. Bemærkninger Her anføres eventuelle specielle oplysninger om målingerne eller den statistiske behandling. 94

96 Kapitel 6 Kvantilplot På denne side kan man se, hvor godt de målte vandstande passer med den teoretiske fordeling. Jo tættere punkterne ligger på den rette linje, jo bedre beskriver den valgte fordeling de målte vandstande. Antallet af punkter svarer til antallet af vandstande, der ligger til grund for statistikken. De to krumme linjer viser 95 % konfidensintervallet. Dette interval vil med 95 % sandsynlighed omslutte de målte høje vandstande. 95

97 Klima og vand Højvandsstatistik med spredningsangivelse På denne side er den udarbejdede højvandsstatistik vist grafisk (den fuldt optrukne linje), så man kan aflæse sammenhørende værdier af vandstand og middeltidsafstand. Med stipling er spredningen angivet. Spredningen er et mål for usikkerheden på den beregnede højvandsstatistik. Spredningen afspejler, hvor godt den anvendte fordeling (her Weibull-fordelingen) beskriver de foreliggende højvandstande. Spredningen afhænger desuden af størrelsen af det interval, som højvandstandene varierer indenfor, samt af måleperioden. Derfor vil en kort serie fra den jyske vestkyst have store spredningsværdier, medens en lang serie fra de indre farvande vil have små værdier. 96

98 Kapitel 6 Oversigt over de højeste målte vandstande Oversigten viser de højeste målte vandstande for stationen sammen med datoen for observationen. Vandstandene er angivet både i forhold til det gamle højdereferencesystem DNN og i forhold til det nye system DVR90. Endvidere er den såkaldte trendfri vandstand anført. Det er vandstanden i forhold til middelvandspejlet på måletidspunktet. 97

99 Klima og vand Bilag 6.3 Oversigt over vandstandsmålerstationer 98

100 Kapitel 6 Bilag 6.4 Højvandsstatistikker udarbejdet i tilknytning til erstatningsordningen Stormfloder i første halvdel af 1980 erne med et betydeligt antal oversvømmede ejendomme til følge havde tydeliggjort behovet for en egentlig dækningsordning. I den forbindelse redegjorde Ministeren for Offentlige Arbejder i marts 1985 over for Folketinget for sine overvejelser. Redegørelsen byggede på arbejdet i to sagkyndige udvalg, og ministeren fandt bl.a., at en risikovurdering for de indre danske kyststrækninger var påkrævet. Risikovurderingen skulle dels bestå i udarbejdelse af højvandsstatistikker forskellige relevante steder i landet, dels en udpegning af særligt udsatte områder med større bebyggelser. Opgaven blev overdraget til Kystinspektoratet - nu Kystdirektoratet, hvor den blev udført i perioden 1985 til Risikovurderingen omfattede kun kysterne langs de indre danske farvande, dvs. området inden for Skagen inkl. Limfjorden. Vurderingen af vandstandsforhold og risiko for oversvømmelse for den jyske vestkyst var allerede gennemført af Kystinspektoratet. Som det fremgår, var opgaven todelt, men her er det kun den del, der vedrører højvandsstatistikkerne, der omtales. Denne del af opgaven bestod i at skabe et grundlag, så det var muligt at udarbejde en højvandsstatistik for enhver lokalitet langs de indre danske farvande. Første fase af opgaveløsningen var at få overblik over, hvilke målte vandstandsdata der var til rådighed. Derfor rettede Kystinspektoratet henvendelse til alle, der kunne tænkes at være i besiddelse af vandstandsdata fra de indre danske kyster. Det drejede sig om DMI, kystkommunerne, amtskommunerne, Farvandsvæsenet, selvstændige havne m.fl. Kystinspektoratet registrerede de indkomne oplysninger om målestationer og måleperioder m.v., og for en stor del af stationerne blev vandstandsdata rekvireret, så der kunne udarbejdes en højvandsstatistik for stationen. Stationerne med målte vandstande gav imidlertid en for ringe dækning af landet til, at man ville være i stand til at udarbejde en pålidelig højvandsstatistik for enhver kystlokalitet. På grund af kystlinjens uregelmæssige forløb i de indre farvande vil bestemmelsen af en lokalitets maksimale vandstand under en storm på grundlag af simpel interpolation mellem nabolokaliteters maksimalvandstande være forholdsvis unøjagtig. Denne unøjagtighed vil blive overført til en eventuel højvandsstatistik, så derfor var metoden ikke brugbar. Derfor blev det besluttet at skaffe det nødvendige datagrundlag ved at simulere en række udvalgte historiske storme med detaljerede oplysninger om lufttryk og vindfelter i en matematisk model opbygget på et hydrodynamisk grundlag. Denne 99

101 Klima og vand opgave blev overdraget til Dansk Hydraulisk Institut nu DHI Institut for Vand og Miljø. Der blev anvendt to forskellige modeller henholdsvis for de indre farvande ekskl. Limfjorden og for Limfjorden. Begge modeller blev først kalibreret dvs. tilpasset. Det sker ved, at der for nogle få storme i en række netpunkter sker en detaljeret sammenligning af de beregnede vandstandsforløb med de målte forløb. Modellen justeres så, indtil der er tilstrækkelig god overensstemmelse. Efter denne kalibreringsfase blev der simuleret 25 storme i Limfjordsmodellen og 40 storme i den store model. De 40 storme var udvalgt således, at 20 af disse storme gav højvande nord for Bælterne, medens de andre 20 gav højvande sydfor. Efter at simuleringskørslerne var afsluttet, blev der udvalgt en række lokaliter, hvor de beregnede maksimale vandstande blev trukket ud, og på grundlag heraf blev der udarbejdet højvandsstatistikker. Arbejdet er rapporteret i Kystinspektoratets rapport Stormflodsrisikoanalyse. De indre danske farvande fra december I rapporten er der højvandsstatistikker på grundlag af målte vandstande for DMI s 10 målestationer. For disse 10 stationer samt for yderligere 15 stationer er der højvandsstatistikker på grundlag af modelberegnede vandstande. Det var disse højvandsstatistikker sammen med højvandsstatistikkerne for den jyske vestkyst i Kystinspektoratets rapport Langtidsstatistikker 1986 fra december 1986, der udgjorde grundlaget for Stormflodsrådets bedømmelse af højvandssituationerne de første år. Dette grundlag blev forbedret med Kystinspektoratets udsendelse af rapporten Højvandsstatistikker 97 i marts I denne rapport er der højvandsstatistikker for 48 lokaliteter langs de danske kyster, og alle statistikker er udarbejdet på grundlag af målte vandstandsdata. I foråret 2002 indførte Kort- og Matrikelstyrelsen et nyt referencesystem for højder eller koter. Det hidtidige system DNN (Dansk Normal Nul) var fra 1891, og nulniveauet svarer til middelvandspejlet langs de danske kyster på dette tidspunkt. Siden er der sket landsænkninger og hævninger samt havspejlsstigninger. Derfor er der indført et nyt højdesystem DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990) som erstatning for DNN, og nulniveauet i det nye system svarer til middelvandspejlet langs de danske kyster i Generelt ligger det nye nulpunktsniveau højere end det gamle. Stigningen er størst i det sydlige og sydvestlige Jylland, hvor der er en stigning på op til 13 cm. Stigningen aftager mod Nordjylland og Nordsjælland, og enkelte steder i Nordjylland er der endda et fald på op til 2 cm i middelvandspejlets niveau. Med anvendelse af det nye referenceniveau DVR90 udsendte Kystdirektoratet i december 2002 Højvandsstatistikker 2002 med statistikker for 50 lokaliteter. 100

102 Kapitel 6 Den seneste højvandsstatistik Højvandsstatistikker 2007 blev udsendt i december 2007 og indeholder statistikker for 55 lokaliteter langs de danske kyster. Rapporten er tilgængelig på 101

103 Klima og vand Bilag 6.5 Kystbeskyttelsesforanstaltninger og lovgrundlaget herfor 1. Diger og anden kystbeskyttelse Kystbeskyttelsesforanstaltninger findes mange steder langs Danmarks kyster, men de fleste og største anlæg er udført langs kyster, der grænser til større havstrækninger som den jyske vestkyst, sydkysten af Lolland og Falster samt de nordvendte kyster på Fyn og Sjælland. Kystbeskyttelsesforanstaltninger omfatter dels faste konstruktioner som diger og høfder mv. og dels sandfodring, som er tilførsel af sand på søterritoriet tæt på land eller på stranden. 2. Ansvar for kystbeskyttelse Kystbeskyttelse er som udgangspunkt den enkelte lodsejers opgave. Dette grundprincip fremgår af bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven fra 1988, og det er en videreførelse af principperne i en tidligere digelov fra 1874 og en tidligere kystsikringslov fra Det er altså ejerne af de ejendomme, der opnår beskyttelse ved et anlæg, der skal ansøge Kystdirektoratet om tilladelse til at foretage kystbeskyttelse, foretage kystbeskyttelsesforanstaltningerne og afholde udgifterne ved etablering, drift og vedligeholdelse. Efter kystbeskyttelsesloven kan kommuner enten af egen drift eller efter anmodning beslutte, at der på en kyststrækning skal udføres kystbeskyttelse for flere ejendomme. Endvidere har kommunerne kompetence til at træffe afgørelse om, hvilken form for kystbeskyttelse, der skal udføres, og til at fastsætte en bidragsfordeling af udgifterne for de ejere, der opnår fordele af kystbeskyttelsen. 3. Statslig og kommunal deltagelse i kystbeskyttelse Staten har i enkelte tilfælde efter særlige omstændigheder gennem de sidste godt hundrede år bidraget til digebyggerier, f.eks. efter stormfloder ved Lolland, Falster og Sønderjylland. Staten har i den samme periode bidraget til beskyttelsen af den jyske vestkyst mod havets nedbrydning i det tidligere Ringkøbing Amt og på enkelte strækninger nord for Limfjorden. Kystbeskyttelsen bestod i begyndelsen af diger og høfder, men senere har sandfodring været den mest anvendte metode. Der har været tale om helt ekstraordinære situationer efter indtrufne katastrofer, der i visse tilfælde har kostet mennesker og dyr livet, og i øvrigt medført store materielle tab i omfattende områder. Ved beslutningerne om at yde tilskud er der tillige taget hensyn til omkostningerne til kystbeskyttelse set i forhold til befolkningsunderlaget samt til konsekvenserne af at undlade kystbeskyttelse. 102

104 Kapitel 6 Digerne er anlagt efter særlige love om de enkelte anlæg. Af disse love fremgår bl.a. i hvilket forhold stat, amt, kommuner og de lodsejere, der beskyttes af diget, bidrager til anlægs- og vedligeholdelsesudgifter. Der er tale om forskellige bidragsfordelinger, som er konkret fastsat i de enkelte tilfælde. Kystbeskyttelsen på den ca. 110 km lange strækning på Vestkysten mellem Lodbjerg nord for Limfjorden og Nymindegab ud for sydenden af Ringkøbing Fjord har siden 1982 været udført som sandfodring. Indsatsen og finansieringen heraf har været fastlagt på grundlag af femårige aftaler mellem staten, det tidligere Ringkjøbing Amt og amtets fem vestkystkommuner, benævnt Fællesaftalen, der fra 1. januar 2007 er indgået mellem staten og de tre nye kommuner Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern. 4. Lovgrundlaget og myndigheder Lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009, består primært af procedureregler om kommuners kompetence i forbindelse med kystbeskyttelsesforanstaltninger og af reguleringsbestemmelser om, at kystbeskyttelsesforanstaltninger ikke må udføres uden forudgående tilladelse fra transportministeren. Kystdirektoratet yder efter anmodning fra kommuner bistand og rådgivning i sager om kystbeskyttelse af flere ejendomme, jf. afsnit 2. Kystdirektoratet træffer efter delegation fra ministeren tillige afgørelse af ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse. 103

105 Klima og vand Bilag 6.6 Nivellement, koter og landsætninger Hvad er et nivellement Et nivellement er en opmåling der kan bestemme højdeforskelle på mm mellem bestemte punkter eller locationer. Teknikken anvendes i stort set alle anlægsarbejder hvor der stilles krav til en højdes nøjagtighed på cm niveau. Det kan f.eks være krav til en minimums byggehøjde, til en kloakledning som skal have et bestemt fald eller måske i et større vandløbs- eller vejprojekt. (Et teknisk nivellement udføres typisk af en måler ved instrumentet og en medhjælper til at holde stadiet over et punkt. Instrumentet sigter vandret og der aflæses en værdi på stadiet, der derefter flyttes til næste punkt. Ved at trække værdierne fra hinanden kan der beregnes en samlet højdeforskel.) Hvad er en kote En kote er en højde, der er indmålt i forhold til en bestemt referenceflade. Før 2002 blev der benyttet flere forskellige referenceflader i Danmark - herunder DNN GM 1891, DNN GI 1944, Københavns Nul, der alle er relateret til en eller anden form for middelvandstand, men også helt lokale systemer blev anvendt. I 2002 blev det nye landsdækkende højdesystem DVR90 introduceret. Dette system er ligesom DNN GM1891 og DNN GI1944 relateret til middelvandstanden i de danske farvande. Det nye højdesystem DVR90 er indført i samtlige af landets kommuner ligesom systemet i dag anvendes af alle statslige styrelser og virksomheder. I myndighedsregi har det medført, at tidligere nævnte lokale systemer er erstattet af et og samme system, som betyder at man kan sammenligne koter (højder) på cm over hele landet. Det danske højdenet Det danske højdefikspunktnet er opbygget i 1940`erne og siden 1992 har KMS i tæt samarbejde med kommunerne og andre brugere nymålt og udbygget højdenettet i ca 65 % af landet. 104

106 Kapitel 6 (Kortudsnit med fikspunkter ved Lendrup, S. for Løgstør.) Kote til punk- (Beskrivelse af et fikspunkt, som kan hentes via KMS`s hjemmeside med et logon.) 105

107 Klima og vand Det samlede højdenet omfatter ca fikspunkter, der hovedsagligt er etableret i bygningsværker langs vejene. Højdefikspunkterne er etableret med en tæthed på m i byområderne og m i landområderne. I de ajourførte områder er systemrelaterede og nøjagtige koter (DVR90) derfor let og billig tilgængelig (Et højdefikspunkt i marken etableret i en mur ca cm over terræn. Den indmurede bolt har et veldefineret toppunkt, hvortil DVR90 koten er bestemt.) Landsætninger I de ajourførte og vedligeholdte områder kan genmåling af de veldefinerede fikspunkter give et godt billede af de lokale landbevægelser. Lokale landbevægelser kendes især som sætninger i kystnære områder, i havne, langs vandløb og i de gamle ådale. Sætningernes størrelse varierer meget og normalt i forhold til de geologiske forhold. Hertil kommer så de menneskeskabte sætninger som eksempelvis grundvandssænkning og dræning af markarealer. Det er KMS`s erfaring at sætningernes størrelse kan være helt op til en cm om året i bebyggede kystnære områder hvorimod der kan forekomme betydelige og større sætninger i landområdernes dyrkede arealer, hvor nye effektive dræninger kan medføre meget store landsænkninger. Nedenstående er der vist 2 eksempler på landsætninger i henholdsvis Skagen og Thyborøn. Disse 2 eksempler har vi vurderet som værende repræsentativ for sætninger i øvrige udsatte områder nævnt under dette afsnit. KMS kan altså allerede på nuværende tidspunkt udføre nyberegninger og analyse over sætninger i mange af de områder, som til tider er ramt af oversvømmelse. Visse steder vil det givetvis være nødvendigt med supplerende målinger og en nyberegning samt indpasning i DVR90, hvor KMS har stor ekspertise. 106

108 Kapitel 6 (Vektorplot fra Thyborøn By. De blå cirkler er et højdefikspunkt og de røde streger illustrerer punktets eller områdets lokale sætning i sand størrelse. De nyeste beregninger for området indikerer at dele af Thyborøn sætter sig med en hastighed på 5 7 mm om året. Sætningers omfang og udbredelse vil blive undersøgt nærmere ved nymåling i 2008/2009.) 107

109 Klima og vand (Vektorplot fra Skagen Havn, som viser sætninger i den nordlige del på ca. 10 mm om året.) Anvendelse af højdefikspunkter og nivellement til vurdering af højder i forbindelse med oversvømmelser Da højdenettet er ajourført og vedligeholdt i store dele af landet, er det KMS vurdering at højdefikspunkterne kan anvendes både økonomisk og kvalitetsmæssig fordelagtigt i forbindelse med vurdering af erstatningsspørgsmål i forhold til byggehøjder og oversvømmelsernes omfang. Et nivellement, fra et kendt fikspunkt med en given kote i DVR90 til eksempelvis en sokkel vil for det første kunne gennemføres med en yderst begrænset arbejdsindsats og for det andet vil den givne sokkelhøjde ikke blive baseret på et skøn, men på en konkret måling der vil give en kote i DVR90 på cm nøjagtighed. Mulig anvendelse af GPS GPS er en satelitbaseret opmåling, som også kan måle højdeforskelle og koter. Dog kræver teknikken, at der skal være fri horisont og derfor kan GPS teknikken ikke anvendes direkte til en konkret vurdering af en sokkelhøjde. I dette tilfælde vil bygningen som et minimum dække halvdelen af horisonten ligesom tagudhæng og træer vil være en hindring for en optimal GPS måling. Anvendelse af GPS til vurdering af sokkelhøjder vil kræve, at det kombineres med et nivellement fra det GPS bestemte punkt til den konkrete bygning. Kotebestemmelse med GPS kan ikke tilnærmelsesvis matche et nivellement i kvalitet. (Her måles der med GPS. Ved få sekunders måling kan der bestemmes en plan- og højdekoordinat. Metoden er særdeles velegnet til løsning af opgaver, hvor der ikke er de store nøjagtigskrav til højden.) 108

110 Kapitel 6 Bilag 6.7 Stormflodsmodellering og stormflodsvarsling Inden for stormflod er modellering/varsling og risikovurdering to adskilte grene. Varslingen er forebyggende, og kræver en daglig indsats ved vagtgående personale og kystberedskaber, mens risikovurderingen er et planlægnings- og erstatnings- (post mortem) værktøj, som udarbejdes én gang for alle, og derefter kun opdateres med lange mellemrum. Modellering og varsling Modellering og varsling af stormflod er i dag en operationel aktivitet på linje med de daglige vejrudsigter. Man har anvendt stormflodsmodeller siden midt i 1950 erne, kort tid efter at det blev teknisk muligt at anvende computerens regnekraft til at producere en vejrudsigt. Metoderne er trinvist forfinet og forbedret i de forløbne godt 50 år. Stormflodsvarsling er bygget op af to komponenter: en vejrmodel og en havmodel. Ved en model forstår vi her et sæt af matematiske ligninger, som beskriver den fysiske tilstand og udvikling. Ligningerne løses på computer, trinvist frem i tid. Metoden er kort fortalt, at man først kører sin vejrmodel, og derved får en prognose for vind og lufttryk for de kommende dage. Denne information fødes derpå ind i stormflodsmodellen, som kortlægger havets strømning i detaljer, samt de deraf afledte vandstandsændringer. Havstrømmene bliver dels drevet af vejret, i form af vinden i atmosfærens nedre lag og regionale forskelle i lufttryk, og dels af tidevandet, som skyldes Månens og Solens tiltrækningskraft. Disse to bidrag kalder vi under ét drivkræfterne. Uden drivkræfter forholder modelhavet sig i ro, uden havstrømme og med en vandret havoverflade, der overalt befinder sig i kote nul. Modellens nulniveau svarer til referenceniveauet, som vores farvande svarer til DVR90. Tidevandet kan i princippet kortlægges så langt frem i tiden det måtte ønskes. Vejret kan man kun forudsige nogle få dage frem; de længste prognoser går i dag ud til 14 dage, men pålideligheden aftager kraftigt efter dag 5. Det samme gælder for stormflodsmodellen. De fejl der måtte være i vejrudsigten, bliver båret med over i prognoserne for havstrøm og vandstand, og bør her udgøre den største fejlkilde. Derfor begrænser man sig i praksis til at varsle stormflod for de kommende 2-5 dage, selv om det i princippet er muligt at føre prognosen helt ud i vejrmodellens fulde længde. 109

111 Klima og vand Stormflodsmodellens output er kort over vandstand, således at man får beregnet en værdi for et stort antal punkter, som hver repræsenterer en givet areal. Disse kort produceres, så de gælder f.eks. for hver 10 minutter ud igennem prognosens længde. For hver målelokalitet identificeres det modelpunkt, som ligger tættest. Dette modelpunkt repræsenterer så den givne målestation. Udviklingen indenfor stormflodsmodeller er gået i retning af: højere rumlig opløsning, således at vi får flere og flere beregningspunkter. I danske farvande repræsenterer et punkt i dag typisk et areal på 1x1 sømil. højere rumlig og tidslig opløsning i vejrprognosen. De bedste modeller har en rumlig opløsning på 5 km og en tidslig på 1 time. hyppigere opdatering. Praksis er 2-4 gange dagligt. større prognoselængde. Typisk 2-5 døgn. overgang fra en 2-dimensionel beskrivelse af havstrømmen til en 3dimensionel. Man får derved transporterne af vand beregnet mere korrekt, og kan derudover tage højde for konsekvenserne af et eventuelt isdække. inddragelse af flere forskellige havmodeller i varslingen. Formålet med alle disse tiltag er at øge præcisionen i beregningerne og den varslede vandstand. De er alle betinget af den gradvise øgning af den tilgængelige regnekraft. Der findes endnu forbedringsmuligheder, som ikke er taget i brug i dansk regi. Den vigtigste er: indlæse observeret vandstand i modelberegningen. Denne metode er pt. kun taget i operationel brug i Holland. Risikovurdering En stormflodsmodel giver en prognose for vandstanden de kommende dage. Den udtaler sig ikke om gennemsnitsværdier og ekstremer. Til det brug har man en anden metode, som groft sagt går ud på at studere fortidens stormfloder. Metoden kaldes ekstremværdianalyse, og med dette værktøj kan man udarbejde højvandsstatistikker for lokaliteter, hvor man har lange måleserier af vandstand til rådighed. Kystdirektoratet analyserer vandstandsmålinger fra ca. 50 danske kyststationer, og offentliggør resultatet i Højvandsstatistikker hvert 5. år, senest i For en given lokalitet skal man bruge en komplet tabel over de højeste observerede højvande gennem en længere årrække. De længste danske tidsserier starter omkring Analysen af denne tabel resulterer i returperioder (i år) for et givet niveau, samt i T-års hændelser (i meter) som er det niveau, der i middel overskrides én gang i løbet af T år. Dette kalder vi under ét for en risikovurdering. Jo længere en måleserie man har til rådighed, jo mere pålidelig bliver analysen. 110

112 Kapitel 6 Risikovurderingen gælder strengt taget kun for den lokalitet, hvor måleserien stammer fra, men har naturligvis en vis gyldighed i lokalitetens nærområde. Derfor er det vigtigt at tilvejebringe og analysere målinger, gældende for alle de vigtigste kyststrækninger. For kyststrækninger, hvor der ikke findes måleserier, må man efter bedste evne forsøge at vurdere risikoen ud fra de nærmeste målinger der er til rådighed, med de usikkerheder det måtte indebære. Specielle forhold ved kystens udformning kan gøre en sådan overførsel mindre pålidelig. Risikovurderingen antager implicit, at forholdene ved hver enkelt station er uændrede eller næsten uændrede over lange tidsrum. Den kan ikke umiddelbart anvendes til at udtale sig om forholdene under et fremtidigt, ændret klima. Dog kan effekten af en ændring af middelvandspejlets niveau med god tilnærmelse direkte overføres til en tilsvarende ændring af T-års hændelserne. Usikkerheden ligger her i at kystlinien og tidevandsamplituden kan tænkes at ville blive ændret, og det tages der ikke højde for. Effekten af ændret atmosfærisk cirkulation (og dermed ændret havcirkulation) kan ikke heller kvantificeres med denne form for risikovurdering. 111

113 Klima og vand Bilag 6.8 Notat vedrørende forventede klimaændringer med særlig relevans for stormfloder Ole Bøssing Christensen, Danmarks Klimacenter, DMI Jacob Woge, Center for Ocean og Is, DMI Indledning Menneskeskabte klimaændringer, der skyldes ændringer i atmosfærens indhold af drivhusgasser samt forskellige former for aerosoler, kan estimeres med numeriske klimamodeller. Klimamodeller ligner de modeller, der bruges til at producere vejrudsigter med: Atmosfæren deles op i gitterbokse og i lag, hvorefter de fysiske ligninger bruges til at bestemme atmosfærens ændring i løbet af et givet tidsskridt på basis af viden om atmosfærens øjeblikkelige tilstand. Vejrudsigter, der rækker nogle få dage frem i tiden, er særdeles følsomme over for information om atmosfærens faktiske tilstand på starttidspunktet. Klimamodeller benyttes til meget lange simuleringer; til gengæld stilles de ikke deterministiske spørgsmål ( hvornår bliver det regnvejr ), men statistiske ( hvor tit regner det mere end 10mm om dagen ). Moderne globale klimamodeller har en rumlig opløsning på ned til 100 km. Ud over en beskrivelse af atmosfæren har en global koblet klimamodel en komponent, der beskriver oceanet og en komponent, der beskriver havis. De bruges til at simulere klimaets udvikling i mange år, typisk en periode fra førindustriel tid midt i 1800-tallet indtil En sådan model beregner typisk atmosfærens og oceanets tilstand ca. hvert 20. minut. For at beregne klimaændringer i mindre områder benyttes regionale klimamodeller, der har en rumlig opløsning ned til typisk 25km og en tidsopløsning på 5-10 minutter. Disse modeller dækker regioner som f.eks. Europa inkl. Middelhavet og Nordatlanten. De indlejres i globale modeller således at tryk, temperatur, vind og luftfugtighed på områdets rand tages fra en global model hvert tidsskridt. Den højere rumlige og tidslige opløsning i regionale modeller giver en bedre beskrivelse af f.eks. ekstremvinde og nedbør end de globale modeller selv. På Danmarks Meteorologiske Institut arbejdes med modellen HIRHAM, der er udviklet i samarbejde med Max-Planck-Institut für Meteorologie i Hamburg. Denne model er anerkendt internationalt, og DMI har deltaget i mange EU-finansierede projekter, hvor regionale modeller er blevet brugt til undersøgelser af klimaændringer. Modelberegninger af menneskeskabte klimaændringer kan ikke umiddelbart betragtes som forudsigelser af fremtiden. Dette skyldes først og fremmest, at der 112

114 Kapitel 6 nødvendigvis antages hypotetiske scenarier for samfundets fremtidige påvirkning af klimaet gennem udslip af drivhusgasser og aerosoller mm. FN s klimapanel IPCC har beskrevet et sæt af standardscenarier for udslip (Nakićenović et al., 2000), som bruges i næsten alle klimasimuleringer. Som det ses på Fig. 1 vil den globale middeltemperatur øges jævnt i alle scenarier, men med forskellig hastighed. Dette får den projicerede temperatur omkring år 2100 til at ligge et sted mellem 1.5 og 4 grader over nutidsværdien som selv ligger omkring 0.6 grader over den førindustrielle værdi. Der gøres normalt ikke forsøg på at tillægge de enkelte scenarier sandsynligheder, så projektionerne kunne blive til forudsigelser. Imidlertid kan man også se på figuren, at de forskellige scenarier følges rimeligt ad ind til midten af dette århundrede. Med andre ord kan man i første tilnærmelse se bort fra emissionsscenariet, når der kun kigges nogle få årtier ud i fremtiden. Selv med et givet udslipsscenario giver forskellige globale modeller ikke de samme klimaændringer. Dels er modellerne forskellige, med forskellige styrker og svagheder; dels er der en stor statistisk spredning på resultaterne. Selv den samme model kan give forskellige resultater ved små ændringer af begyndelsestilstandene. Nyere forskningsprojekter forsøger at kvantificere denne usikkerhed ved hjælp af ensemble-simuleringer, hvor modeller simulerer en periode gentagne gange for at mindske den statistiske usikkerhed, og hvor det forsøges at etablere en sandsynlighedsbaseret beskrivelse af de mulige klimaændringer. For at sammenfatte: Der er stadig store usikkerheder på størrelsen af forventede klimaændringer. Der foregår et intensivt arbejde på at reducere og/eller kvantificere disse usikkerheder, men det er ikke muligt at slippe helt af med dem. Der er to aspekter af de forventede klimaændringer, der har særlig relevans for stormfloder i Danmark: En stigning i havenes middelvandstand og en forøgelse af de kraftigste vestlige vindstyrker i Nordsøen (stormintensiteten). Hensigten med dette notat er at give et estimat af de relevante ændringer på en tidsskala af år. Ved direkte at kigge på simuleringer på den slags perioder vil det være overordentlig vanskeligt at finde et robust klimasignal på baggrund af støjen fra klimasystemets naturlige svingninger. Det giver et mere troværdigt signal at estimere ændringer i de relevante størrelser på længere sigt og derefter skalere dem tilbage igen med den globale middeltemperatur. De klimasimuleringer, der vil blive brugt nedenfor, vil typisk være beregnet som en forskel mellem perioderne og iflg. scenario A2. Dette scenario er forholdsvis kraftigt (se Fig. 1). For at beregne værdier for klimaændringer i løbet af de næste 20 år har vi ikke nogen bedre metode end simpelthen at skalere sådanne klimaændringer, altså beregne ændringen mellem de to 30-års perioder, der er forskudt 110 år, og så beregne 20 års ændring som 20/110 af denne. På grund af krumningen opad af kurven for scenario A2 på Fig. 1 vil denne metode måske overvurdere ændringerne en anelse. Imidlertid er dette en mindre fejl end de usikkerheder, der generelt findes på klimaprojektionerne. Når vi benytter den samme faktor for alle ændringer i klimaet, er det naturligvis en tilnærmelse, der antager, at alle klimaændringer sker samtidigt og blot skalerer med en styrke, der kan beskrives eksempelvis som den globale opvarmning. I fremtiden vil der komme flere simuleringer, der dækker det nære tidsperspektiv og dermed danner et grundlag for at efterprøve denne første ordens tilnærmelse og evt. muliggør en bedre bestemmelse af enkelte felters ændringer på kortere sigt. 113

115 Klima og vand Figur 1 Forventet udvikling i den globale middeltemperatur frem til år 2100 iflg. forskellige SRES scenarier. Bemærk, at A2 ikke afviger betydeligt fra en lineær udvikling. (Fig. SPM.5 fra IPCC (2007a)). Den nederste kurve er ikke realistisk og bør ignoreres i denne sammenhæng. Vandstandsstigninger Numeriske modeller indikerer, at en global opvarmning vil medføre en stigning af vandstanden i verdenshavet. Denne stigning skyldes 2 årsager: Udvidelse af vandvolumen grundet opvarmning (termisk udvidelse) Forøgelse af det totale vandvolumen grundet afsmeltning af is fra land (gletsjere, indlandsis på Grønland og Antarktis) Prognoser for vandstandsændringen de kommende 100 år varierer meget, afhængigt af hvilken model der anvendes. Det er en naturlig konsekvens af, at vort grundlæggende kendskab til mange af de fysiske processer i havet endnu er ufuldstændigt. I IPCC (2007a) estimeres ændringen i vandstand på 100 år til at ligge mellem 18 og 59 cm, afhængigt af udslipsscenario og klimamodel. I Fig. 2 er vist resultaterne fra 16 globale modelkørsler, som forudsiger en global middelvandstandsstigning pga. termisk udvidelse i intervallet cm (middel 22½ cm) på 100 år. For Danmark vil ændringerne ligge cm (middel 12½ cm) over middelvandstandsændringen; dette skyldes ændringer i atmosfærens cirkulation, formentlig en forøgelse af vestenvindene i Nordsøen. Vi har altså en vand114

116 Kapitel 6 standsstigning på 100 år på ca. 22½+12½ = 35 cm fra havenes termiske udvidelse alene. Vandstandsstigningen pga. smeltning af gletsjere vurderes til 4-23 cm over 100 år. Dette bidrag er særdeles usikkert og vil formentlig ikke være lineært i tiden. Middelværdien bliver 14 cm, hvorfor den samlede vandstandsstigning vurderes til 49 cm. Figur 2 Ændringer i middelvandstand (m) pga. termisk udvidelse og cirkulationsændringer i forhold til den globale middelværdi for perioderne og iflg. SRES A1B scenariet (Nakićenović et al., 2000) som simuleret med 16 koblede klimamodeller (Fig i IPCC (2007a)) I Danmark er landhævning og -sænkning også nødvendig at tage med. DuunChristensen (1992) har beregnet, at en global middelvandstandsstigning på 50 cm vil medføre en vandstandsstigning på cm i de danske farvande under forudsætning af, at de nuværende vertikale landbevægelser fortsætter med samme rate som gennem de seneste 100 år. Stigningen vil være højest i de sydlige områder og mindre mod nord. Duun-Christensen inkluderede ikke i sine beregninger lokale vandstandsvariationer forårsaget af ændringer i cirkulationsmønsteret i atmosfære og ocean som en effekt af fremtidige klimaændringer. Vi bør derfor subtrahere omkring 10 cm fra vandstandsstigningerne om 100 år pga. landhævningen af Danmark. Nettoresultatet for stigningen i middelvandstand på 100 år er hermed omkring 40 cm. Især smeltningen af indlandsis går i gang langsomt, således at skaleringen med 20/100 for at få en 20-årsværdi vil give et for højt resultat. Igen må det konkluderes, at usikkerheden overskygger effekten af denne fejl. Slutresultatet for stigningen i middelvandspejlet bliver dermed 8 cm på 20 år. Et simpelt estimat af usikkerheder på de 40 cm kan tages fra de intervaller, hvormed IPCC har givet delværdierne (se ovenfor). Et overslag vil være 25 cm til hver side; dermed er 115

117 Klima og vand konklusionen, at 100-års-ændringen i middelvandstand i Danmark er cm og 20-års-ændringen er 3-13 cm. I IPCCs synteserapport (IPCC, 2007b) understreges, at der er mange uafklarede usikkerheder, og at man ikke skal opfatte modellernes øvre værdier som øvre grænser på mulige vandstandsstigninger. Stigningerne kan godt blive kraftigere end de nævnte øvre værdier pga. mekanismer, som ikke kendes godt nok til, at de kan kvantificeres. Der nævnes specifikt, at det kraftigt forøgede bidrag fra Grønlands og Antarktis indlandsis kan øge værdien globalt med cm på 100 år, hvis denne vækst vokser lineært. Ændringer i stormstyrke I det EU-finansierede projekt PRUDENCE ( Christensen og Christensen, 2007) blev output fra 11 forskellige regionale klimamodeller samlet og analyseret under et. Der blev udført simuleringer for to 30-årsperioder svarende til og iflg. SRES scenariet A2 (Nakićenović et al., 2000). Den globale temperaturforskel mellem disse to perioder var 3.09 grader. Hvis vi antager en nogenlunde lineær opvarmning op gennem det 21. århundrede, skal alle klimaændringer ganges med 20/110 for at få et bud på en klimaændring på 20 år. I Fig. 3 vises ændringen i 90%-fraktilen af døgnets maksimumsvind for en simulering med den svenske regionale klimamodel over den 110-årsperiode, som er beskrevet ovenfor (Beniston et al., 2007). I denne simulering stiger vindstyrken med nogle få procent. Betragtes endnu mere ekstreme vindstyrker ses meget højere stigninger, men samtidig en større statistisk usikkerhed. I Beniston et al. (2007) sås det, at forekomsten af storme (Beaufort 10 og derover) steg med 60%-70% i udvalgte gitterpunkter i Nordsøen. Samtidig sås, at klimasimuleringerne i nutidsperioden havde en for lav forekomst af storme i forhold til en simulering, hvor den regionale models randværdier stammede fra observationer. Derfor blev det skønnet, at denne stigning på 60-70% formentlig var i den lave ende. Ved at drive en stormflodsmodel med en regional klimasimulering kan denne stigning i stormhyppigheden omsættes til en stigning i stormflodshøjden som illustreret i Fig. 4. I en sådan modelkobling vil 3-timers-værdier af vind og tryk samt temperatur og fugtighed fra en regional klimamodel blive overført til stormflodsmodellen, der på dette grundlag beregner tidsforløbet af vandstanden i havet over de relevante årtier. Derefter må man se på hvordan højvandsstatistikken ændrer sig som følge af ændret stormstatistik. Der er tre forhold, der hver for sig øger risikoniveauet: øget hyppighed af storme øget styrke af de kraftigste storme øget varighed af storme Det er især styrken og varigheden, der spiller en rolle for sikkerheden på kysten. En isoleret øget hyppighed af storme med uændret varighed og styrke vil ikke umiddelbart udgøre et problem, idet kystsikringen allerede er dimensioneret til at 116

118 Kapitel 6 modstå disse forhold. Men alle tre bidrag vil slå igennem som en øget risiko i ekstremværdistatistikken for vandstand. I Beniston et al. (2007) og Woth et al. (2006) er output fra flere regionale simuleringer fra PRUDENCE-projektet blevet anvendt. For den danske HIRHAM-model bliver resultatet, at forventningsværdien for årets højeste vandstand (excl. tidevand) på Jyllands vestkyst stiger fra ca. 1.5 m til ca. 2.0 m. For andre modeller fås lidt lavere ændringer. På de 110 år er stigningen i middel på omkring 30 cm for årets højeste vandstand i forhold til normalt tidevand og den relevante middelvandstand. Vi kender ikke til noget usikkerhedsestimat for denne størrelse, men den er formentlig betydelig. Woth et al. (2006) undersøger virkningen af storme over Nordsøen ved at sammenligne et fremtidigt klima ( ) med standardperioden , altså igen 110 år frem i tiden. De undersøger alle simulerede vandstande for hvert af de 30 år, og finder 99.5%-fraktilen, altså niveauet for den øverste 1/200 af de simulerede vandstande (hver 6. time og kun for vintersæsonen, decemberfebruar; 99.5%-fraktilen indtræffer dermed ca. 2 gange hver vinter). De finder, at dette niveau øges med cm langs den danske Nordsøkyst, og denne øgning skyldes en kombination af alle tre ovennævnte forhold: dels at stormene bliver kraftigere, dels at antallet af storme øges med ca. 2 om året (50-100%), og dels at varigheden af stormene øges med op til 5 timer (50%). Denne og lignende undersøgelser har begrænset sig til Nordsøkysten, som ligger direkte udsat for vestenvind. For de indre danske farvande og den vestlige Østersø er forholdene mere komplicerede, idet stormflod i disse områder ikke i samme grad er direkte relateret til vindstyrke. På 20-års sigt giver den enkle skalering ud fra begge ovennævnte undersøgelser en værdi på 5 cm, som skal lægges til den forventede værdi for årets højeste stormflodsvandstand. Denne værdi skal naturligvis lægges oven i stigningen af middelvandstanden på ca. 8 cm. Oven i alle andre usikkerheder, er disse stigninger overlejret tidevandet, som ikke forventes at ændre sig. Endelig vil bølgehøjder blive forøget pga. den kraftigere og mere vestlige vind i fremtiden, men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at sætte tal på. 117

119 Klima og vand Figur 3 Procentuel ændring i 90%-fraktilen for daglig maksimumsvindstyrke om vinteren, altså den vindstyrke, der i gennemsnit kun overskrides hver 10. dag (Beniston et al., 2007). I Nordsøen er ændringen på de 110 år mellem 2.5% og 5% og dermed på 20 år omkring 0.5%-1%. 118

120 Kapitel 6 Figur 4 Ændring i 1-års returværdien af stormflodsvandstand (Beniston et al., 2007). Ved Jyllands vestkyst vil årets kraftigste vandstand over en 110-års periode stige ca. 30 cm (altså ca. 5-6 cm på 20 år). Dette skal lægges oven i middelvandstandsstigningen. Konklusion På basis af først og fremmest IPCC s 4. tilstandsrapport og beregninger udført i det europæiske PRUDENCE-projekt har vi gjort et overslag over den forventede stigning i middelvandstand de næste 20 år på 3-13 cm og en forventet forøgelse af de højeste årlige vandstande på Jyllands vestkyst på yderligere 5 cm; disse tal er en simpel nedskalering af forventninger på cm stigning i middelvandstanden og 30 cm højere stormfloder i løbet af 100 år. Der er en betragtelig usikkerhed på disse tal; på den anden side går forventningerne til ændringerne i samme retning og peger på et behov for en forøget sikring mod stormflodsskader. Det understreges af IPCC, at mange relevante processer ikke er kvantificeret på nuværende tidspunkt, således at faktiske vandstandsstigninger meget vel kan blive højere end de øverste estimater præsenteret her. En fortsat accelererende afsmeltning af indlandsis vil kunne give et yderligere bidrag på cm på 100 år. 119

121 Klima og vand Referencer Beniston, M., D. B. Stephenson, O. B. Christensen, C. A. T. Ferro, C. Frei, S. Goyette, K. Halsnæs, T. Holt, K. Jylhä, B. Koffi, J. Palutikof, R. Schöll, T. Semmler and K. Woth, 2007: Future extreme events in European climate: an exploration of regional climate model projectoins. Climatic Change, 81, Christensen, J. H., og O. B. Christensen, 2007: A summary of the PRUDENCE model projections of changes in European climate by the end of this century. Climatic Change, 81, Duun-Christensen, J.T., 1992: Vandstands-ændringer i Danmark. Trykt i Drivhuseffekt og klimaændringer hvad kan det betyde for Danmark, Miljøministeriet. IPCC, 2007a: Summary for Policymakers. I: Climate Change 2007: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Solomon, S., D. Qin, M. Manning, Z. Chen, M. Marquis, K.B. Averyt, M.Tignor and H.L. Miller (eds)]. Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom og New York, NY, USA. IPCC, 2007b: Climate Change 2007: Synthesis Report. Contribution of Working Groups I, II and III to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Core Writing Team, Pachauri, R.K and Reisinger, A. (eds.)]. IPCC, Geneva, Switzerland, 104 pp. Nakićenović, N., J. Alcamo, G. Davis, B. de Vries, J. Fenhann, S. Gaffin, K. Gregory, A. Grübler, T.Y. Jung, T. Kram, E.L. La Rovere, L. Michaelis, S. Mori, T. Morita, W. Pepper, H. Pitcher, L. Price, K. Raihi, A. Roehrl, H-H. Rogner, A. Sankovski, M. Schlesinger, P. Shukla, S. Smith, R. Swart, S. van Rooijen, N. Victor, Z. Dadi, 2000: IPCC Special Report on Emissions Scenarios, Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom og New York, NY, USA, 599 pp. Woth, K., R. Weisse and H. von Storch, 2006: Climate change and North Sea storm surge extremes: an ensembles study of storm surge extremes expected in a changed climate projected by four different regional climate models, Ocean Dynamics, 56,

122 Kapitel 6 Bilag 6.9 Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark Strategiens indhold og formål Regeringen offentliggjorde i marts 2008 en national strategi for, hvordan Danmark bedst tilpasser sig fremtidens klimaændringer. Klimatilpasningsstrategien skal ses i sammenhæng med regeringens øvrige indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser og fokuserer på nødvendigheden af, at der er behov for en indsats på to fronter, således at der også sker en national tilpasning til klimaændringerne. Regeringen lægger vægt på, at klimatilpasning så vidt muligt sker ad hoc, hvilket vil sige, at myndigheder, virksomheder og borgere reagerer på konsekvenserne af klimaændringer i tide inden for de givne lovgivningsmæssige, økonomiske og teknologiske rammer. I det omfang, hvor den løbende tilpasning ikke er den samfundsmæssigt optimale, kan der blive behov for at igangsætte politisk vedtagne tilpasningstiltag. På en række områder kan det allerede på nuværende tidspunkt være relevant at overveje justeringer, som tager højde for den eksisterende viden om det fremtidige klima. Klimaændringerne vil indtræde gradvist over en længere tidshorisont, og de samfundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af, hvordan samfundet løbende tilpasser fx lovgivning, infrastruktur og byggeri til ændringerne i klimaet. Målet med strategien er, at klimaændringerne fremover indtænkes/integreres i planlægning og udvikling på den mest hensigtsmæssige måde. I strategien lægges der derfor vægt på, at klimatilpasning så vidt muligt sker løbende (ad hoc), som beskrevet ovenfor. De 11 sektorer Strategien analyserer for 11 sektorer, hvor udsat hver sektor er over for klimaforandringer, i hvor høj grad, der allerede sker en løbende tilpasning, og hvad der mere kan gøres for at fremme processen. Strategien, der fokuserer på den kommende 10-årsperiode, giver også et bud på, om der kan være behov for ny eller ændret regulering, som sikrer, at tilpasningen sker så effektivt som muligt. De 11 sektorer er: Kystforvaltning, diger, havne og kystnær bebyggelse Byggeri og anlæg Vandforsyning Energiforsyning Land- og skovbrug Fiskeri Natur og naturbeskyttelse Planlægning af den fremtidige arealanvendelse Sundhed 121

123 Klima og vand Redningsberedskabet Forsikringsmæssige aspekter Ansvaret for at sikre den nødvendige sektorspecifikke tilpasning til klimaændringerne ligger i sektorministerierne. Stormflod skønnes især at berøre sektorerne kystforvaltning, diger, havne og kystnær bebyggelse, byggeri og anlæg, land- og skovbrug samt forsikringsmæssige aspekter. Klimaforandringerne Regeringen har valgt at tage udgangspunkt i tre klimascenarier som grundlag for strategien. Som et fælles udgangspunkt for en dansk klimatilpasningsindsats er anvendt to internationale IPCC klimascenarier, A2 (middelhøjt) og B2 (middellavt) samt et scenarium baseret på EU s målsætning om, at den globale menneskeskabte opvarmning ikke overstiger 2 grader i forhold til førindustriel tid (EU2C). Valget af de tre scenarier er i overensstemmelse med anbefalinger fra IPCC om at benytte to eller flere forskellige scenarier for at belyse spændvidden af mulige klimaudviklinger. Usikkerheden på temperaturberegningerne er 1,5º C for A2- og B2-scenarierne og 0,7º C for EU2C. Det betyder, at temperaturstigningerne i de tre scenarier med 90 % sandsynlighed vil ligge mellem 0,7º C og 4,6º C i De forventede klimaændringer med størst betydning for stormflod vises i tabel 1. Tabel B6.9.1 Beregnet dansk klimaændring udtrykt som ændring i forhold til perioden for de tre klimascenarier.1 (Kilde:DMI) Scenarium Årstal A B EU2C Middelvind over hav +1% +4% +1% +2% +1% +1% Max. stormstyrke +2% +10% 0% +1% +1% +1% Max. vandstand ved vestkysten +0,451,05 m Højere vandstand 122

124 Kapitel 6 Der imødeses en generel havniveaustigning på 0,15-0,75 m både ved Vestkysten og i de indre danske farvande. I ekstreme stormflodssituationer forventes en øgning af den maksimale vandstand på mellem 0,45 1,05 m på Vestkysten for A2scenariet. DMI har ikke foretaget detaljerede beregninger for de øvrige scenarier. Mere vind Der er en tendens til flere kraftige storme i Danmark. Således har der siden 1971 været 14 orkaner og orkanagtige storme, og det er lige så mange som i de foregående 80 år. På langt sigt forventes middelvindhastigheden at stige 1 4 % for de tre scenarier, mens den maksimale stormstyrke forventes øget mest markant ved A2 med ca. 10 %. Mere ekstremt vejr Beregninger med klimamodeller viser, at øget drivhuseffekt fører til ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. DMI s beregninger viser fx flere og længerevarende hedebølger og øget vindstyrke for de kraftigste storme. Det er bemærkelsesværdigt, at alle tre scenarier fører til omtrent samme udvikling i ekstreme regnskyl, som forventes at blive ca. 20 % kraftigere end i dag. Implementering af strategien For at sikre et fælles grundlag samt samarbejde og koordination på tværs af både sektorer og myndigheder indeholder strategien en række tværgående initiativer: En målrettet informationsindsats, herunder etablering af en klimatilpasningsportal drevet af et videncenter, som placeres i Klima- og Energiministeriet, Energistyrelsen. Portalen henvender sig til borgere, myndigheder og erhvervsvirksomheder og forventes på sigt at levere information, som vil kunne anvendes af aktører til såvel ad hoc som planlagt tilpasning. En forskningsfaglig strategi, der bl.a. omfatter etablering af en koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning under Århus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser samt udvikling af modelværktøjer til samfundsøkonomisk vurdering af mulige tiltag. Koordineringsenheden skal bl.a. sikre, at den danske klimaforskning i større omfang fokuserer på klimatilpasningsspørgsmål. Etablering af en organisering, der omfatter nedsættelse af et tværgående Koordinationsforum for Klimatilpasning med deltagelse af relevante ministerier, KL og Danske Regioner. Forummet skal koordinere implementering af tilpasningsstrategien, men har ikke beslutningskompetence. Der er nedsat tre underarbejdsgrupper om portalen, forskningen samt de samfundsøkonomiske analyser. Formandskabet varetages af Energistyrelsen. Der er i strategien identificeret en række tiltag, som det kan overvejes at regne samfundsøkonomi på. Koordinationsforum for Klimatilpasnings har bl.a. til opgave at vurdere behovet for igangsættelse af sådanne samfundsøkonomiske analyser til vurdering af tiltagene og indstille til Regeringen herom. 123

125 Klima og vand Specielt om stormflod i strategien Kystforvaltning Klimatilpasning i forbindelse med kysterne og havnene forventes at blive nødvendig som følge af stigende havniveau og flere storme, såfremt de nuværende sikkerhedsniveauer og operationelle forhold ønskes bibeholdt. Nybygning, sløjfning eller renovering af diger eller havneværker kan blive nødvendige og vil kræve kendskab til omfanget af klimaændringer og risikoanalyser baseret på sandsynligheder for ekstreme vandstande i anlæggenes samlede levetid. Derudover er der behov for løbende tilpasning af nød- og stormflodsberedskaber samt information om forhold af betydning for planlægning af kystnær bebyggelse i fremtidige risikoområder. Overordnet set er det den enkelte lodsejers eget valg at beskytte sig mod oversvømmelse og kysttilbagerykning. Derfor er der ingen love eller regulativer, der fastlægger, om der skal udføres en beskyttelse, og i givet fald til hvilket niveau, lodsejeren skal beskytte sig. Det er dog sådan, at Kystdirektoratet ved forespørgsel anbefaler en laveste højde på bygningers sokkel samt laveste digehøjde. Disse koter er afstemt med Stormrådet, og ved overholdelse af dem vil en af forudsætningerne være opfyldt for at kunne få udbetalt erstatning fra Stormrådet i tilfælde af oversvømmelse. Disse anbefalede højder inkluderer i dag et tillæg for den fremtidige havniveaustigning. I forbindelse med nybygning eller renovering af diger, kystbeskyttelse eller havneværker anser Kystdirektoratet det for vigtigt, at der informeres bredt om grundlaget for den valgte dimensionering i relation til fremtidige stormflodshøjder. Forsikringsmæssige aspekter Klimaændringerne forventes at medføre løbende tilpasning fra forsikringsselskabernes side i form af højere præmier og/eller dækningsundtagelser, ligesom det kan komme på tale at udvikle nye finansielle instrumenter til risikooverførsel mellem skadeforsikringsselskaber og den øvrige finansielle sektor samt udvikle tarifering ud fra en forventet skadesudvikling. Ansvaret for at sikre den nødvendige sektorspecifikke tilpasning til klimaændringer vil ligge i sektorministerierne. Da tilpasning til klimaændringerne ofte vil være tværgående fx inden for landbrug/miljø/natur og sundhed/byggeri/miljø vil der blive behov for koordination mellem ministerierne og med reguleringen og udviklingen i EU og andre internationale fora. Dette sikres bl.a. via det tværgående Koordinationsforum for Klimatilpasning og Videncentret for klimatilpasning. Den viden forsikringsselskaberne (såvel de direkte tegnende som reassuranceselskaberne) har i dag om de økonomiske følger af klimaforandringer i fremtiden er mangelfuld, og specielt savnes der flere relevante data og modeller til at fastsætte prisen. Herunder vil tarifering ud fra forventet udvikling kunne komme på tale, ligesom udvikling af nye finansielle instrumenter til risikooverførsel bliver aktuel. I det omfang forsikringsselskaberne undtager dækninger, vil det kunne blive relevant på sigt at se skaderne i en samfundsmæssig sammenhæng, uanset om de er dækket af en forsikring eller ikke. 124

126 Kapitel 6 Bilag 6.10 EUs oversvømmelsesdirektiv Til brug for stormflodsudvalgets rapport: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Direktivets baggrund Direktivet er blevet til på baggrund af 100 større ødelæggende oversvømmelser, som Europa var udsat for mellem 1998 og 2002, heriblandt de katastrofale oversvømmelser langs Donau og Elben i Oversvømmelserne var årsag til ca. 700 dødsfald, evakuering af ca. en halv million mennesker og forsikrede økonomiske tab på mindst 25 mia. EUR. Det er risikoen for oversvømmelser af et sådant omfang, som direktivet sigter på at opnå en bedre styring af. Direktivets indhold EU-medlemslandene skal efter direktivet gennemføre en oversvømmelsesplanlægning, der består af 3 trin: 1. Der skal foretages en vurdering af oversvømmelsesrisikoen baseret på foreliggende og let tilgængelige oplysninger for at fremskaffe en vurdering af potentielle risici. På den baggrund udpeges områder med potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse. 2. Der skal herefter udarbejdes oversvømmelseskort for de områder, der er udpeget. Kortene skal bl.a. vise oversvømmelsesomfang og det potentielle antal indbyggere der berøres, potentielle økonomiske skader samt potentielle miljøskader. 3. På grundlag af kortene skal medlemsstaterne udarbejde risikostyringsplaner for oversvømmelser og fastsætte passende mål for styringen af oversvømmelsesrisiciene. Risikostyringsplanerne skal omfatte foranstaltninger til opnåelse af risikostyringsplanernes mål. Oversvømmelsesplanlægningen skal koordineres med vandplanlægningen og følge denne planlægnings tidsmæssige kadence. Udpegningen af risikoområder, oversvømmelseskortene og risikostyringsplanerne skal første gang været udarbejdet og offentliggjort henholdsvis den 22. december 2011, 22. december 2013 og 22. december For alle tre plantrin gælder det desuden, at de herefter skal revurderes hvert 6. år. Direktivet gennemføres bl.a. ved Lovforslag L46 (Forslag til Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer) fremsat den 22. oktober 2009 af miljøministeren. Derudover er det aftalt, at Transportministeriet ved Kystdirektoratet gennemfører den del af direktivet, der vedrører vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet og fjorde. 125

127 Klima og vand Lovforslagets indhold Der er hensigten og i overensstemmelse med direktivet at oversvømmelsesplanlægningen kun skal gennemføres for oversvømmelser fra vandløb og søer, der er af betydeligt omfang og medfører væsentlige skader. Med lovforslaget gennemføres dette plansystem i Danmark for så vidt angår oversvømmelser fra vandløb og søer. Det foreslås, at Miljøministeriet ved de statslige miljøcentre gennemfører de to første plantrin, mens kommunerne udarbejder risikostyringsplanerne. Kommunerne er i forvejen myndighed på en række områder af relevans for styringen af risici for oversvømmelse: vandløbsloven, beredskab og planlægning for arealanvendelse. Kommunerne høres i første plantrin inden der udpeges risikoområder. Lovforslaget omfatter i øvrigt ikke oversvømmelser fra spildevandssystemer. Medlemslandene står ifølge direktivet frit på dette område. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar

128 Fremtidig stormflodserstatningsmodel 7. Fremtidig stormflodserstatningsmodel 7.1 Nuværende erstatningsmodel Stormflodsordningen blev sat i søen som en katastrofeordning. Med formuleringerne i loven skal der således være tale om oversvømmelsesskader opstået som følge af ekstremt høj vandstand i havet forårsaget af storm, før der kan ydes stormflodserstatning. Loven indeholder ingen konkrete bestemmelser om afgrænsningen mellem stormflodsoversvømmelser og andre oversvømmelser. Derfor har Stormrådet i sin praksis fastslået, at kun vandstande, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 20. år, er stormflod. Oversvømmelser, der skyldes vandstande, som statistisk indtræffer hyppigere, opfattes således ikke som stormflodsskade. I den nuværende offentlige stormflodsordning kan der i princippet gives erstatning for stormflodsskader på alt, der kan brandforsikres. Undtagelserne omfatter bl.a.: Kældre og andre rum under terræn. Ejendom og ejendele, som ikke er dækket af en brandforsikring. Enten fordi ejeren har fravalgt en sådan, eller fordi den pågældende genstand ikke kan brandforsikres. Det gælder eksempelvis jord. Brandforsikring er obligatorisk for fast ejendom, der er belånt. Biler, både mv., der er omfattet af en kaskoforsikring, idet kaskoforsikringen allerede dækker stormflodsskader. Det modsvares af, at stormflodsafgiften ikke omfatter kaskoforsikringer, men kun brandforsikringer på fast ejendom og løsøre. Desuden giver loven mulighed for, at erstatning kan reduceres eller helt bortfalde i tilfælde, hvor: ejendom og løsøre er udsat beliggende. Det gælder eksempelvis bygninger opført lige ved strandkanten eller i højdeniveau med havet og robåde, der ligger på stranden. der tidligere er givet pålæg til ejer om forebyggende foranstaltninger, som ikke er fulgt. Der er en selvrisiko i ordningen, hvorunder der ikke ydes erstatning: På privat løsøre og helårsbeboelse: 5 pct., dog minimum kr. På sommerhuse, erhvervsbygninger og erhvervsløsøre: 10 pct., dog minimum kr. 1 1 Beløbsgrænserne pris- og løntalsreguleres ikke, og har været uforandret siden

129 Kapitel 7 Loven opererer ikke med en bagatelgrænse for erstatningens størrelse. Der er således i flere tilfælde udbetalt erstatningsbeløb under 200 kr. Der er ingen begrænsninger på, hvor ofte der kan gives stormflodserstatning til den enkelte ejer/ejendom udover, hvad der følger af et eventuelt pålæg. Lov om stormflod og stormfald er ikke konkret mht. hvad udsat beliggenhed er, eller under hvilke omstændigheder, der kan/skal udstedes pålæg. De konkrete sagsafgørelser hviler derfor på praksis, som den gennem årene har udviklet sig i Stormrådets afgørelser. Eksempelvis har praksis mht. udsat beliggenhed ændret sig fra førhen primært at tage hensyn til horisontal afstand til havet, senere også højde over havet og endelig ses der nu også på eventuelle diger eller andre beskyttelsesforanstaltninger, som evt. måtte medføre, at afstand til eller højde over havet som sådan er irrelevant. Bestemmelserne om udsat beliggenhed benyttes ikke i ret vid udstrækning, og bestemmelserne om pålæg stort set ikke. I erstatningssagerne fra stormfloden i november 2006 skønnes det således, ca. 5 pct. af ansøgningerne om erstatning blev afvist med henvisning til udsat beliggenhed. I ca. 0,5 pct. af de tilkendte erstatninger blev der samtidig givet pålæg om fremtidige skadesbegrænsende forholdsregler. Lovens bestemmelser om udsat beliggenhed kan fraviges i forbindelse med virksomhed, der har en såkaldt naturlig placering på et havneareal. Det kan eksempelvis dreje sig om en skibsproviantering eller en skibsmekaniker. I de fastsatte regler for sekretariatets arbejde er opregnet hvilke typer af virksomhed, der kan betragtes som naturligt beliggende på et havneareal. 7.2 Konstaterede problemer i den nuværende erstatningsmodel Hovedformålet med den ønskede revision af stormflodsordningen er at sikre en mere smidig ordning, set i lyset af de store udsving i de årlige sagsmængder. Det kræver først og fremmest ændringer i ordningens organisation, men formålet kan understøttes igennem tilpasninger i erstatningsmodellen, der kan bidrage til lettere sagsgange. I det følgende fokuseres derfor på de problemer i den nuværende erstatningsmodel, der erfaringsmæssigt har medført betydelige administrative omkostninger. Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne vedrørende udsat beliggenhed og muligheden for at udstede pålæg om forebyggende foranstaltninger. Det dobbelte kriterium om forhøjet vandstand og vindstyrker på storm-niveau kan vanskeliggøre erklæring om stormflod, fordi højeste vandstandsniveau i nogle tilfælde indtræffer, efter at vindstyrken er aftaget. Der kan derfor være behov for præcisering. Udover den forholdsvis beskedne selvrisiko er der ingen økonomiske incitamenter til forebyggelse / fornuftig byggeskik, fordi erstatningen kun i få tilfælde påvirkes af beliggenhed, byggehøjde mv. Bestemmelserne om både udsat beliggenhed og pålæg kræver i mange tilfælde kompetencer indenfor landmåling og eller bygningskonstruktion, som taksator ikke kan forventes at besidde. Afvisning af erstatning med henvisning til udsat beliggenhed beror således på en vurdering af, hvorvidt ejendommen vil 128

130 Fremtidig stormflodserstatningsmodel kunne modstå vandstandsniveauer svarende til en såkaldt 20 års hændelse. Det kræver koteopmåling 2 på skadesstedet med en meget lille usikkerhed, og dette krav lever de nuværende procedurer og målinger formentlig ikke fuldt ud op til. Med hensyn til pålæg er det i mange tilfælde ikke muligt at pege på et pålæg, der kan udføres af den enkelte ejer til en pris, der står mål med stormflodserstatningens størrelse. Endelig er det problematisk at givne pålæg ikke følger ejendommen ved ejerskifte. Stormrådet har i en skrivelse til økonomi- og erhvervsministeren påpeget, at bestemmelsen om pålæg ikke fungerer i praksis. 7.3 Forslag til elementer i en fremtidig stormflodserstatning I dette afsnit beskrives potentielle aspekter af en fremtidig stormflodserstatningsmodel. Gennemgangen er grupperet i en række emner: Oversvømmelseshændelse, udsat beliggenhed, pålæg, basismedlemskab, typer af ejendom samt indirekte omkostninger mv. For hvert aspekt gives eksempler på, hvordan det pågældende element kunne indgå i den fremtidige erstatningsordning Definition af, hvornår der er indtruffet stormflod Stormrådet har gennem praksis defineret, at der kan erklæres stormflod på en given strækning, når det stormer, og vandstanden samtidig overstiger den vandstandshøjde, der gennemsnitligt indtræffer hvert 20. år på den pågældende lokalitet. Der er formentlig skabt en forventning i befolkningen om, at det er på ca. dette niveau, stormfloder afgrænses. Det betyder ikke nødvendigvis, at der ikke kan ændres på denne parameter, hvis det findes hensigtsmæssigt, ligesom fremtidige klimaforandringer vil kunne føre til, at kriterierne på et senere tidspunkt må revideres. Grænsen skal sammenholdes med, at Stormrådet i forbindelse med stormflodsforebyggende foranstaltninger anbefaler, at bygninger skal kunne modstå vandstande op til det niveau, der statistisk indtræffer hyppigere end hvert 50. år. Niveauet for vandstande, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 20 år på en given kyststrækning, kan ændre sig i takt med højvandsstatistikken, som revideres hvert 5. år. Ved den seneste revision, som fandt sted i 2007, var den største ændring i 20 års middeltidsafstanden på 33 cm for målestation Thorsminde Havn. Ændringerne gik ved revisionen i 2007 begge veje: For nogle kyststrækninger, typisk på Jyllands vestkyst, blev niveauet for vandstand, der indtræffer sjældnere end henholdsvis hvert 20. og hvert 50. år, sænket. For andre strækninger, typisk de indre, nord-østvendte kyster, blev niveauet forøget. Udvalget anbefaler, at grænsen for stormflod også fremover sættes ved vandstandshøjder, der indtræffer på lokaliteten sjældnere end hvert 20 år. 2 Kotehøjde angiver højden over normalt havniveau; dvs. højde over nul meter. Der kan f.eks. angives kotehøjder for sokkel, dørtrin, gulv eller lignende. 129

131 Kapitel 7 Bestemmelsen om storm i den af Stormrådet anvendte definition kan i sjældne tilfælde give anledning til vanskeligheder. Det skyldes, at en række meteorologiske forhold og forhold i oceanerne kan føre til midlertidigt ekstremt forhøjede vandstande, uden at der samtidig kan konstateres vindhastigheder af stormstyrke eller derover i det pågældende område. Det kan eksempelvis være tilfældet, når en ekstrem vandstand udløses af såkaldt tilbageskvulp. Det vil sige modgående bølgebevægelser i et område, hvor vandstanden i forvejen er forhøjet, og efter at vinden, der har udløst den forhøjede vandstand, er løjet af. Udvalget anbefaler, at Danmarks Meteorologiske Institut og Kystdirektoratet anmodes om at overveje, om der kan findes en mere præcis definition af stormflods afhængighed af stormstyrken Udsat beliggenhed Spørgsmålet om udsat beliggenhed vurderes i dag af taksator ud fra retningslinjer, der gennem udvikling af praksis er fastlagt af Stormrådet. I nogle tilfælde kræver det medvirken af overtaksator og/eller Kystdirektoratet. Stormrådet afgør i den enkelte sag spørgsmålet på basis af de oplysninger, der er fremskaffet. De centrale kriterier er afstand til strandkanten, højde over havet (retningslinjen er, at bygningen som minimum skal kunne modstå vandstande, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 20. år) samt eventuelle hindringer for vandet i det foranliggende terræn Det kan eksempelvis være anlagte diger eller naturligt forekommende forhøjninger i terrænet. Kun en relativt lille andel af erstatningssagerne fører i den nuværende ordning til afslag pga. udsat beliggenhed. Først og fremmest fordi hovedparten af bygningerne i kystnære områder er anlagt fornuftigt, og dernæst fordi berettiget tvivl kommer skadelidte til gode. Her spiller det formentlig ind, at praksis er, at udsat beliggenhed ofte medfører afslag og ikke reduktion af erstatningsbeløb. Efter udvalgets opfattelse er der således to adskilte problemer forbundet med kriteriet om udsat beliggenhed. Det første er afgrænsningen af ejendomme, der er udsat beliggende. Kriteriet, om at ejendommen skal kunne modstå en 20 års hændelse, kræver ikke blot nøjagtig opmåling af sokkelkotens højde over havniveau og afstanden til havet, men kræver også klarlægning af, om der er naturlige eller menneskeskabte forhøjninger i det foranliggende terræn eller andre forhold, der kan hindre vandindtrængning. Det andet er konstateringen af udsat beliggenhed, der givet afgrænsningen kræver medvirken af personer med kompetencer indenfor landmåling. Udvalget har derfor foreslået og behandlet en række alternativer, der kan tænkes indbygget i den fremtidige erstatningsmodel med henblik på at sikre incitamenter til dels forebyggelse og dels hensigtsmæssig lokalisering, og som vil kunne erstatte nedsættelse/bortfald af erstatning grundet udsat beliggenhed. Hensigten er at finde frem til mekanismer, der bedre og billigere lader sig administrere og samtidig giver større sikkerhed for ligebehandling. 130

132 Fremtidig stormflodserstatningsmodel Justeringer i vurderingen af udsat beliggenhed En mulighed er fastsættelse af simple og håndterbare kriterier direkte i loven. Dermed foretages fortsat en individuel vurdering, som i nuværende regelsæt, men det tilstræbes, at det skønsmæssige element formindskes. Modellen kan eventuelt suppleres med en skelnen i forhold til stormflodshændelsens styrke. Vandstande, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 50. år, giver ret til stormflodserstatning uanset spørgsmål om udsat beliggenhed. Fordele: En sådan model vil blive opfattet som retfærdig og kan medvirke til at fremme forebyggelse og til at begrænse de fremtidige erstatningsudgifter. Ulemper: Modellen stiller store krav til administration og vil kræve medvirken af både taksator, landmåler og eventuelt bygningssagkyndig ved taksering for at imødegå risiko for tilfældig og uensartet sagsbedømmelse. Udvalget har også drøftet muligheden for at afskaffe den generelle erklæring af stormflod, så bygningens egen modstandsdygtighed og ikke hændelsens hyppighed bliver afgørende for erstatningens størrelse. Fordele: Modellen er administrativt enkel. Ulemper: Modellen kan svække incitamentet til forebyggelse, og vil desuden kunne opfattes som vilkårlig. Det er udvalgets opfattelse, at der ikke kan fastsættes simple og håndterbare kriterier for udsat beliggenhed, der på én gang sikrer ligebehandling og effektiv administration Alternativer til bestemmelsen om udsat beliggenhed I en model uden individuelle vurderinger af udsat beliggenhed vil uhensigtsmæssig adfærd skulle begrænses ved økonomiske incitamenter. Gradueret erstatning For at undgå det skarpe skel imellem erstatning /ingen erstatning kan det overvejes at indføre en gradueret erstatning omkring 20 års niveauet. Vandstande, der statistisk indtræffer hvert år, giver anledning til reduceret stormflodserstatning, der udbetales med 10 pct. af skadesbeløbet ved 15 år voksende til 100 pct. af skadesbeløbet (efter selvrisiko) ved 25 år og derover. Fordele: Den graduerede erstatning giver parallelitet med bestemmelsen om udsat beliggenhed, men vil have større anvendelighed, fordi risiko for fejlbehandling af skadelidte reduceres. Ulemper: Den statistiske usikkerhed på vandstandsmålingen skal være væsentligt mindre end eksempelvis forskellen imellem 16 og 18 års vandstandsniveauet, førend redskabet kan anvendes. 131

133 Kapitel 7 Det er udvalgets opfattelse, at præcisionen af de nuværende vandstandsstatistikker og vandstandsmålinger næppe tillader en meget finmasket graduering af erstatningerne. Certificeringsordning Udvalget har endvidere drøftet muligheden for en certificeringsordning, der gøres obligatorisk for ejere i kystnære områder, som forudsætning for at kunne opnå stormflodserstatning. Certificering kræver dokumentation for, at bygningen har en sokkelkotehøjde over niveauet svarende til vandstande, der indtræffer sjældnere end hvert 25. år i det pågældende område. Certificeringen vil skulle tilvejebringes og bekostes af ejer. Fordele: Modellen er administrativ enkel. Ulemper: Der vil formentlig være betydelige etableringsomkostninger for ejer, og det må forventes, at hovedparten af de certificerede ejendomme aldrig udsættes for oversvømmelse. Der vil være risiko for svig, men risikoen kan minimeres ved gennemførelse at stikprøvekontroller af de oplyste certificeringskotehøjder. Udvalget finder certificeringstanken interessant, men kan ikke anbefale modellen med de teknologiske muligheder, der indtil videre er til rådighed, idet certificeringen forventes at blive uforholdsmæssig dyr for ejeren. Udvalget ønsker dog at pege på, at certificeringsmodellen kan blive relevant med fremtidige teknologiske muligheder. Stigende selvrisiko ved gentagne oversvømmelser Endelig har udvalget overvejet en model, hvor der er stigende selvrisiko ved gentagne oversvømmelser. Første gang en ejendom udsættes for stormflod (efter ikrafttræden af nyt regelsæt), anvendes en selvrisikoprocent på niveau med den nuværende ordning, mens selvrisikoprocenten forhøjes ved anden og tredje stormflodshændelse. Fordele: Modellen er administrativt enkel og kan afhængigt af selvrisikoprocenternes variation sikre en effektiv tilskyndelse til forebyggelse og hensigtsmæssig lokalisering. Ulemper: Ejere af ejendomme i kystnære områder vil i visse tilfælde kun vanskeligt kunne anlægge individuelle beskyttelsesforanstaltninger. En model med variabel selvrisikoprocent stiller krav om, at det i relation til ejendommen klart og objektivt fremgår, hvornår ejendommen tidligere har været genstand for stormflod både for at sikre korrekt indplacering på trappen ved gentagen oversvømmelse og for at sikre, at en potentiel køber af en ejendom vil kunne få oplysninger om, i hvilket omfang ejendommen tidligere har været ramt og dermed lade det indgå i sine købsovervejelser. Eventuelle oplysninger om stormfloder kan registreres i BBR-registret, idet både forsikringsselskaber, Stormrådets sekretariat og en eventuel køber her på en forholdsvis let måde vil kunne få adgang til relevante oplysninger om ejendommen i relation til stormflod. Idet bevægelserne på trappen ubetinget sker på baggrund af objektiv konstaterbare begivenheder, er tinglysningssystemet ikke velegnet til at registrere oplys132

134 Fremtidig stormflodserstatningsmodel ninger om stormflodshændelser, idet dette primært indeholder rettigheder over ejendom. Det er udvalgets opfattelse, at en erstatningsmodel med stigende selvrisiko vil være velegnet til at forstærke incitamentet til skadesforebyggelse Anbefaling vedrørende udsat beliggenhed Det er udvalgets opfattelse, at en erstatningsmodel, der bygger på voksende selvrisikoprocenter, vil skabe et bedre incitament til forebyggelse, end det er tilfældet i den nuværende ordning. Modellen vil endvidere bidrage til balance i ordningens økonomi ad tre veje: For det første vil den udbetalte erstatning blive lavere i ejendomme, der gentagne gange rammes af oversvømmelser i års intervallet. For det andet vil de gennemsnitlige skader blive mindre i ejendomme, der tidligere har været ramt, og hvor risikoen for højere selvrisiko har medført forebyggelse. For det tredje vil forebyggelse indebære, at antallet af ejendomme, der beskadiges som følge af stormflod, bliver lavere end tilfældet ville være uden forebyggelsen. Udvalget anbefaler derfor, at den fremtidige erstatningsmodel baseres på stigende selvrisikoprocenter fra og med anden oversvømmelseshændelse efter ordningens ikrafttræden. Endelig anbefaler udvalget, at oversvømmelser, der skyldes stormflodshændelser, som statistisk indtræffer sjældnere end hvert 50. år, undtages fra trappemodellen, så sådanne oversvømmelser hverken udløser højere selvrisiko eller medregnes i antallet af indtrufne oversvømmelser. Udvalget skal dog gøre opmærksom på, at ejere af ejendomme i kystnære områder i visse tilfælde kun vanskeligt vil kunne anlægge individuelle beskyttelsesforanstaltninger. De foreslåede selvrisikoprocenter afspejler en afvejning mellem incitamentet til forebyggelse og hensynet til, at sådanne ejere ikke skal rammes unødigt hårdt Pålæg Reglen om mulighed for at give pålæg anvendes skønsmæssigt i ca. 0,5 pct. af alle erstatningssager, og dermed kun i meget lille omfang. Det skyldes, at det i mange tilfælde er fundet vanskeligt at give et konkret pålæg, der både vil kunne følges individuelt og står i passende forhold til erstatningens størrelse. Der kan gives afslag på eller reduktion i erstatning, hvis tidligere givne pålæg til samme ejer ikke er fulgt. Eventuelle pålæg følger ikke ejendommen og bortfalder således ved ejerskifte. Ofte vil det være tilfældet, at hensigtsmæssige forebyggende foranstaltninger kun kan anlægges eksempelvis på kommunalt plan eller af et digelaug, hvor et større antal ejere samarbejder. Men pålæg kan i den eksisterende ordning kun omfatte foranstaltninger, der kan udføres individuelt. Endvidere gives der kun pålæg, når Stormrådet præcist kan anvise, hvad der bør gøres. 133

135 Kapitel 7 Det er udvalgets opfattelse, at der kan være behov for fremover at adskille administrationen af erstatningsordningen fra spørgsmålet om relevansen af eventuelle pålæg. Udvalget har i den forbindelse drøftet muligheden for, at der skal ske certificering efter, at der er udbetalt stormflodserstatning første gang, hvor ejeren efter første stormflodsskade henvises til at kontakte et privat firma eller Kystdirektoratet med henblik på certificering af bygningens hensigtsmæssighed. Certificering omfatter kun individuelt mulige foranstaltninger. Eventuelle behov for ændringer, der følger af certificeringen, dokumenteres i BBR, så de følger ejendommen og ikke ejeren. Første stormflodsskade erstattes, og ejer oplyses om, at ved efterfølgende skadesbegivenheder vil erstatningen blive reduceret eller bortfalde, med mindre der er dokumentation for, at de påkrævede ændringer er gennemført. Fordele: Klare incitamenter til forebyggelse. Modellen kan endvidere virke udgiftsbegrænsende, hvis de gennemsnitlige skadesbeløb falder som følge af forebyggelse, der gennemføres som konsekvens af kravet om certificering. Ulemper: Stiller krav om efterfølgende kontrol. Kræver administrative ændringer i BBR. Udvalget anbefaler, at muligheden for individuelle pålæg ikke skal indgå i den fremtidige stormflodserstatningsordning, men at incitamentet til forebyggelse sikres gennem stigende selvrisikoprocenter. I det nuværende regelsæt er der mulighed for, at Stormrådet kan udsende hyrdebreve til kommunerne om eksempelvis behovet for kystbeskyttelse eller hensigtsmæssigheden af udstykning af byggegrunde nær kysten. Denne mulighed har ikke været anvendt. Med henvisning til kapitel 6 om den fremtidige klimaudvikling skal udvalget henstille, at det overvejes, hvorvidt disse fremskrivninger giver anledning til ændringer i andre regelsæt, eksempelvis planloven m.v. med henblik på forebyggelse og tilpasning til fremtidens klima Naturlig placering Den nuværende stormflodserstatningsordning indeholder mulighed for at se bort fra bestemmelserne vedrørende udsat beliggenhed for virksomheder, der har en såkaldt naturlig beliggenhed på havnearealer, ved kaj-anlæg og lignende. Transportministeriet har rejst spørgsmål om videreførelse af bestemmelsen om naturlig placering. Udvalget har drøftet bestemmelsen og finder, at der er behov for en revision i den fremtidige ordning. Der lægges op til, at bestemmelserne om udsat beliggenhed i den fremtidige erstatningsordning erstattes af en model, hvor selvrisikoen vokser med antallet af oversvømmelser. I denne model kan bestemmelsen om naturlig placering kun videreføres i form af en undtagelse fra trappemodellen for selvrisiko. Udvalget anbefaler, at de nuværende bestemmelser om naturlig beliggenhed udgår af den fremtidige ordning. Begrundelsen er, at da der i den fremtidige erstatningsmodel ikke kan gives afslag på erstatning med henvisning til udsat beliggenhed, er ingen virksomheder på havnearealer længere udelukket fra erstatning. 134

136 Fremtidig stormflodserstatningsmodel Det foreslåede krav til opbevaring af erhvervsløsøre, inventar og varelager, jf. boks 7.1, vil medvirke til hensigtsmæssige opbevaringsforhold i erhvervsvirksomheder på havnearealer med videre og dermed virke skadebegrænsende. Udvalget peger i den forbindelse på den pligt til agtpågivenhed og handlepligt, som enhver er omfattet af i forbindelse med forhindring af skaders opståen eller begrænsning af skaders omfang. Udvalget ønsker også at opfordre til, at virksomheder på havnearealer vurderer behovet for beredskabsplaner og aftaler. Transportministeriets medlem i udvalget gør dog opmærksom på, at visse virksomheder på havnearealer i særlige tilfælde kun særdeles vanskeligt vil kunne anlægge individuelle beskyttelsesforanstaltninger til hindring for eller begrænsning af skader Basismedlemsordning eller adgangsbillet til stormflodserstatning Udvalget har drøftet en todeling af finansieringen af stormflodsordningen, hvor en andel af finansieringen fremover tilvejebringes gennem medlemsbidrag fra den kreds af ejere, der har en reel risiko for oversvømmelse. Formålet med at knytte en basismedlemsordning til stormflodsordningen er dels at øge det økonomiske incitament til forebyggelse og dels en styrkelse af finansieringsgrundlaget. En basismedlemsordning kan enten gøres obligatorisk for alle ejere i kystnære områder, eller ordningen kan være baseret på frivillighed. Udvalget anser det ikke for muligt at gøre medlemskab af en basismedlemsordning obligatorisk, da det ikke er teknisk muligt med tilstrækkelig præcision at skelne imellem ejendomme med og uden reel risiko for oversvømmelse. I en model med frivilligt medlemskab kan der eksempelvis være forskellig selvrisiko for henholdsvis medlemmer og ikke-medlemmer af ordningen. I givet fald skal det årlige medlemsbidrag fastsættes, så der er et hensigtsmæssigt forhold imellem forskellen i selvrisiko og medlemsbidragets størrelse jf. kapitel 9. Fordele: I takt med basismedlemsordningens omfang flyttes finansieringen gradvist over på medlemmerne, og dermed aflastes den obligatoriske stormflodsafgift. Ulemper: Administrationen af en basismedlemsordning vil forøge de administrative omkostninger i stormflodsordningen. Uanset om medlemsordningen gøres obligatorisk eller frivillig, vil der være behov for en afgrænsning af, hvilke ejendomme der er udsat for en reel oversvømmelsesrisiko, og således skal eller bør være omfattet af medlemsordningen. Endelig kan der være en risiko for, at en basismedlemsordning svækker incitamentet til forebyggelse, og dermed forøger de samlede samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med oversvømmelse på trods af, at de offentlige udgifter falder. Udvalget finder tanken om en delvis medlemsfinansiering interessant, men kan på baggrund af de oplistede ulemper samlet set ikke anbefale en basismedlemsordning. 135

137 Kapitel Typer af ejendom og løsøre I den nuværende ordning er der forskelle i selvrisikoen på forskellige typer af ejendom. For helårsboliger henholdsvis privat løsøre heri er selvrisikoen 5 pct., dog minimum kr. For sommerhuse inkl. privat løsøre heri, samt erhvervsbygninger, varelagre og erhvervsløsøre er selvrisikoen 10 pct., dog minimum kr. Udvalget har drøftet forskellige modeller for differentiering imellem typer af ejendom og løsøre og anbefaler på den baggrund: For at stormflodsordningen fortsat skal have karakter af en katastrofeordning, bør selvrisikoen fortsat være lavere for skader på helårsboliger end på sommerhuse/erhvervsejendomme. Forskellen på selvrisikoen skal ses i sammenhæng med den trappemodel for selvrisiko, som udvalget anbefaler. Forskellen skal således bibeholdes i hele trappeforløbet. Selvrisikoprocenten vedrørende skader på privat løsøre bør dog være uafhængig af antallet af oversvømmelser, idet en stigende selvrisiko vil være uhensigtsmæssig i forbindelse med udlejning, hvor lejer ikke kan forventes at have kendskab til tidligere oversvømmelser og de deraf følgende konsekvenser ved gentagne oversvømmelser. Der skal fortsat ikke ydes erstatning for bygninger, der er opført i strid med bygningsreglementet. Der udarbejdes i lighed med i den eksisterende ordning en negativ liste over typer af ejendom og løsøre, for hvilke der ikke kan gives erstatning, jf. boks 7.1 og 7.2. I forhold til den nuværende ordning bortfalder muligheden for erstatning blandt andet for haveanlæg, haveskure, carporte mv. Der er således tale om en udvidelse af den nugældende praksis. Udvalget anser udvidelsen som hensigtsmæssig med henblik på at styrke ordningens karakter af katastrofeerstatningsordning. Udvalget anbefaler, at negativlisten af hensyn til retssikkerheden fastlægges ved lov. For erhvervsløsøre skal det være en forudsætning for erstatning, at løsøret skal være hævet 10 cm over gulvniveau/terræn, hvilket svarer til højden på en såkaldt Europa-palle, idet hovedparten af skaderne på varelagre skyldes opfugtning som følge af varernes placering direkte på gulvet. 136

138 Fremtidig stormflodserstatningsmodel Boks 7.1 Ejendom og løsøre undtaget fra erstatning i nuværende ordning Der ydes ikke erstatning for følgende i den nuværende ordning: Fast ejendom og løsøre, for hvilket det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod skader forårsaget af stormflod (kaskoforsikringer, fx biler) ( 4, stk. 2, nr. 1) Fast ejendom og løsøre, hvor anden forsikring dækker ( 4, stk. 2, nr. 2) Løsøre i kældre og rum under terræn ( 4, stk. 2, nr. 3) Indirekte tab (flytteomkostninger, driftstab m.v.) ( 4, stk. 2, nr. 4) Skader på jord (hverken bortskylning eller tab af bonitet) ( 4, stk. 2, nr. 5) Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde helt, såfremt: Bygningen er opført på et sted, hvor der er en særlig risiko for skader forårsaget af stormflod og skadelidte efter forholdene eller oplysninger ved opførelsen eller erhvervelsen vidste eller burde vide dette ( 7, stk. 1, nr. 1) Bygninger opført i strid med byggelovgivningen ( 7, stk. 1, nr. 2) Bygninger hvis forkerte konstruktion eller udførelse, uegnede materialer eller dårlig vedligeholdelse har forårsaget skaden eller øget dennes omfang ( 7, stk. 1, nr. 3) Løsøre anbragt i en af de ovennævnte bygninger ( 7, stk. 1, nr. 4) Erstatningen for bygninger eller løsøre kan nedsættes eller helt bortfalde, hvis skadelidtes handling eller undladelse har øget risikoen for skadens indtræden eller omfang ( 7, stk. 1, nr. 5 og nr. 6) Alle elementer i udvalgets forslag om henholdsvis undtagelse fra erstatning, og mulighed for nedsættelse eller bortfald af erstatning i den fremtidige erstatningsordning fremgår af boks

139 Kapitel 7 Boks 7.2 Forslag til erstatningsundtagelser, nedsættelse og bortfald af erstatning i den fremtidige ordning Der ydes fremover ikke erstatning for følgende Fast ejendom og løsøre, for hvilket det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod skader forårsaget af stormflod (kaskoforsikringer, fx biler) Fast ejendom og løsøre, hvor anden forsikring dækker Løsøre i kældre og rum under terræn Indirekte tab (flytteomkostninger, driftstab m.v.) Skader på jord (hverken bortskylning eller tab af bonitet) Saltskader på afgrøder Fast ejendom der ligger udenfor et dige. Diger, kystbeskyttelse og anden form for værn mod vandet. Havne- og kajanlæg, bådebroer, badebroer o.l. Haveanlæg og løsøre placeret her. F.eks. plæner, planter, træer og buske. Hegn, stensætninger, belægninger, belysning, springvand og anden udsmykning. Flagstænger og legeredskaber. Drivhuse, legehuse, pavilloner, overdækninger, terrasser der ikke er i umiddelbar forlængelse af eller deler fundament med bygningen. Både, joller o.l. beliggende i vand eller placeret på strand, kystsikring eller anden form for værn mod vandet. Trailere, campingvogne, campletter, containere, skurvogne og lign og løsøre placeret heri. Badehuse og lignende placeret på strand, kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet Løsøre, kiosk, butik, udsalg og lignende erhverv placeret på strand, kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet. Løsøre placeret på havne- og kajanlæg Dyr (græssende kvæg m.fl.), bortset fra dambrug For erhvervsskader ydes der endvidere ikke erstatning for Løsøre, medmindre det er placeret over gulvniveau i lagerbygninger (min i højde svarende til en palle (mange forsikringsselskaber har denne betingelse) I følgende tilfælde kan erstatningen fremover nedsættes eller helt bortfalde Bygninger opført i strid med byggelovgivningen Bygninger hvis forkerte konstruktion eller udførelse, uegnede materialer eller dårlig vedligeholdelse har forårsaget skaden eller øget dennes omfang Løsøre anbragt i en af de ovennævnte bygninger Tilfælde, hvor skadelidtes handling eller undladelse har øget risikoen for skadens indtræden eller omfang 138

140 Fremtidig stormflodserstatningsmodel Værdiansættelse, skadesopgørelsesmetode og indirekte udgifter Udvalget har drøftet spørgsmålene om værdiansættelse, skadesopgørelsesmetode samt erstatning i relation til indirekte udgifter. Drøftelserne har været ført på baggrund af udvalgets forslag om organiseringen af den fremtidige stormflodsordning, jf. kapitel 8, hvor det er hensigten, at taksation, sagsbehandling samt udbetaling fremover varetages af skadelidtes forsikringsselskab. Det er udvalgets opfattelse, at der, hvor det er hensigtsmæssigt, bør skabes størst mulig sammenlignelighed med tilsvarende principper i private forsikringsordninger. Det vil dels bidrage til at lette skadelidtes forståelse af ordningen og dels bidrage til at minimere administrationsomkostningerne i ordningen. Det er endvidere udvalgets opfattelse, at eventuelle ændringer i værdiansættelse og skadesopgørelse samlet set ikke må føre til forøgede omkostninger i ordningen Indirekte udgifter til skadesbegrænsning og finansiering I den nuværende stormflodsordning dækkes kun direkte tab, hvilket er i overensstemmelse med almindelig praksis i private forsikringsaftaler, jf. boks 7.3. Det indebærer, at eksempelvis omkostninger forbundet med at flytte løsøre med henblik på bevarelse af dets værdi, skadesforbyggende tiltag som f.eks. forebyggelse mod skimmelsvamp eller finansieringsomkostninger i forbindelse med istandsættelse ikke dækkes. Begrundelsen herfor har været, at ordningens formål er en katastrofeordning, og at omfanget af mulige indirekte tab er uoverskuelige. Hertil kommer, at det kan være vanskeligt at afgrænse indirekte tab tidsmæssigt. Boks 7.3 Betingelser, værdiansættelse og skadesopgørelse i private forsikringsaftaler Principperne for den almindelige løsøreforsikring og bygningsskadeforsikring er: Løsøre: Skaden opgøres til dagsværdiprincippet, dvs., hvad genstanden var værd umiddelbart inden, den blev beskadiget. Bygninger: Skaden opgøres til fuld nyværdi med fradrag for slid og ælde, hvis beskadigelsen er større end 30 % af nyværdien. Ved genanskaffelsesværdiprincippet forstås, at tingens værdi ansættes til det beløb, der efter priserne umiddelbart før forsikringsbegivenheden ville kræves til genanskaffelse af den tilintetgjorte eller beskadigede genstand med rimeligt fradrag for værdiforringelse ved alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder. Ved indbogenstande, personlige brugsgenstande og lignende sker der dog kun fradrag for værdiforringelse ved alder og brug, for så vidt genstandenes nytteværdi for den sikrede derved er væsentlig nedsat. Som udgangspunkt er det kun direkte tab, der dækkes. 139

141 Kapitel 7 Den manglende mulighed for dækning af finansieringsomkostninger, der i forbindelse med istandsættelse afholdes, inden der er givet tilsagn om erstatning, svarer til vilkårene i private forsikringsaftaler. Det er udvalgets opfattelse, at erstatning i stormflodsordningen fortsat kun bør omfatte de direkte tab samt erstatning for rimelig udgifter forbundet med at begrænse skaden. Med hensyn til spørgsmålet om dækning af finansieringsudgifter ønsker udvalget at påpege, at forslaget til fremtidig organisering af stormflodsordningen netop sigter imod at sikre korte sagsbehandlingsforløb uanset antallet af skader i en given stormflod. Boks 7.4. Indirekte tab Følgende eksempel er fra Stormrådets behandling af sagerne fra stormfloden den. 2. november 2006: En sommerhusejer bosiddende i udlandet, gjorde krav på at få dækket flere forskellige omkostninger i forbindelse med istandsættelse af ejendommen efter stormfloden. Ejeren ville gerne have erstattet transportomkostning hjem til Danmark i forbindelse med skaden samt andre transportudgifter i forbindelse med oprydning efter skaden. Stormrådet afviste at dække generelle transportudgifter, da disse kunne sidestilles med flytteomkostninger, som er undtaget i lov om stormflod og stormfald. Imidlertid besluttede Stormrådet, at rimelige udgifter til transport, når denne har sammenhæng med at begrænse skaden (rengøring, oprydning m.v.), kunne dækkes. Skadelidte fremsatte endvidere krav om at få erstattet udgifter vedrørende træk på kassekredit. Stormrådet besluttede, at skadelidte ikke kunne få dækket sine finansieringsomkostninger, idet skadelidte selv havde valgt at afholde udgifter til udbedring af skaderne, inden Stormrådet havde truffet endelig afgørelse. Udgifterne blev betragtet som indirekte tab Værdiansættelse og skadesopgørelsesprincipper Stormflodsordningen benytter et dagsværdiprincip ved skadesopgørelsen i modsætning til praksis i private ejendomsforsikringer, hvor genopførelses- / genanskaffelsesværdien er udgangspunktet for skadesopgørelsen. Det betyder, at Stormrådet tager udgangspunkt i, hvad det vil koste at reparere det skadede med fradrag for værdiforringelse på grund af alder, slid og nedsat anvendelighed. Hvis ejendommen/løsøret er totalskadet, vurderer Stormrådet, hvad det vil koste at genanskaffe en tilsvarende genstand fratrukket et beløb for værdiforringelse. Stormrådet erstatter desuden rimelige udgifter til oprydning og rengøring. Skadesopgørelsesprincipperne i den nuværende ordning adskiller sig fra praksis i private forsikringsaftaler. Eventuelle tilknyttede omkostninger dækkes således ikke eksempelvis malerarbejde på den ubeskadigede del af en delvist beskadiget væg. Når skadelidte i sjældne tilfælde ønsker at udføre arbejdet selv, erstattes arbejdstiden med 80 kr. i timen. Arbejdstiden tillægges 25 pct. ekstra timer for såkaldt amatørtid. SKAT har vurderet, at 80 kr. i timen kan gives, uden der skal betales skat. Hertil lægges prisen for materialer til brug for at udbedre skaden. 140

142 Fremtidig stormflodserstatningsmodel Stormrådet opgør erstatning efter samme metode, hvis skadelidte vælger ikke at ville udbedre skaderne. Udvalget foreslår, at erstatningerne i stormflodsordningen fremover udmåles efter samme principper, som er praksis i private forsikringsaftaler. Det vil indebære, at der fremover benyttes et såkaldt genanskaffelsesværdiprincip frem for det nu benyttede dagsværdiprincip. Stormrådets sekretariat skønner, at de foreslåede ændringer i opgørelses- og værdiansættelsesprincipper isoleret set vil øge skadeserstatningsudgifterne med pct. Modstykket hertil er, at udvalget foreslår, at selvrisikoen forøges i forhold til den nuværende ordning, hvilket både sikrer styrket incitament til at forebygge stormflodsskader og mindsker stigningen i skadeserstatningsudgifterne. 141

143 Kapitel 8 8. Organisering af den fremtidige stormflodsordning 8.1 Indledning Principielt er der tre muligheder med hensyn til organiseringen af stormflodsdækning: En rent offentlig ordning, en rent privat, markedsmæssig ordning eller en ordning, der bygger på offentligt-privat samarbejde i én eller anden udstrækning. Den eksisterende stormflodsordning hører til sidstnævnte klasse. Ordningen finansieres solidarisk ved obligatoriske afgifter, men opkrævningen finder sted i forsikringsselskaberne, og det quasi-offentlige Stormråd, der administrerer ordningen, betjener sig af et sekretariat, der har til huse i forsikringsbranchens interesseorganisation, Forsikring & Pension. I det følgende beskrives konsekvenserne af at etablere stormflodsdækning i det ene, andet eller tredje regi. 8.2 Den nuværende ordning Lov om stormflod og stormfald administreres af Stormrådet, som består af 8 medlemmer udpeget af økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra hhv. Justitsministeriet, Transportministeriet, Miljøministeriet (uden stemmeret i stormflodssager), Forbrugerrådet (uden stemmeret i stormfaldssager), Forsikring & Pension, Kommunernes Landsforening samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. Formanden er uafhængig i den forstand, at vedkommende ikke er udpeget efter indstilling. Stormrådet betjener sig af et sekretariat, der er hjemmehørende hos og delvist har personalefællesskab med Forsikring & Pension. Sekretariatets bemanding varierer med arbejdsmængden, som er bestemt af antallet af erstatningssager. Sekretariatet forestår sagsbehandling af stormflodssagerne og træffer endelig afgørelse i de sager, der er uproblematiske. I forbindelse med taksationen betjener Stormrådets sekretariat sig af et taksatorkorps, som kun har løs eller ingen tilknytning til sekretariatet i perioderne, hvor der ikke er stormflodsskader at taksere. Sekretariatet modtager bistand fra Kystdirektoratet i sager, hvor det skal klarlægges, om der er udsat beliggenhed. Samarbejdet foregår på ad hoc basis og er velfungerende, men kræver mange ressourcer. Stormrådets virksomhed er underlagt bestemmelserne i forvaltningsloven. Afgørelser truffet af Stormrådet kan ikke ankes til anden myndighed, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er klagemuligheder. Alle indsigelser over sekretariatsafgørelser bliver forelagt Stormrådet. Desuden vurderer Stormrådet dets egne afgørelser på ny, såfremt skadelidte gør indsigelser herover. Derudover kan Stormrådets afgørelser indbringes for Folketingets Ombudsmand, der selvstændigt træffer beslutning om, hvorvidt sagen skal behandles eller ej. 142

144 Organisering af den fremtidige stormflodsordning 8.3 Konstaterede problemer i den nuværende organisering Baggrunden for nedsættelsen af udvalget var først og fremmest, at erfaringerne fra den omfattende stormflod i november 2006 førte til en erkendelse af, at den nuværende organisering af ordningen ikke er optimal: Store udsving i sagsmængderne fra år til år er vanskelige at håndtere i en organisation, der ikke har andre sagsområder end stormflod og stormfald. I perioder, hvor der er mange sager, har det vist sig vanskeligt at finde tilstrækkeligt med kvalificerede sagsbehandlere, som ofte skal rekrutteres fra forsikringsbranchen. Det gælder særligt, hvis der samtidig med et stort antal stormflodsskader indtræffer eksempelvis mange stormskader. Det påvirker samtidig rekrutteringsmulighederne, at bemandingen i Stormrådets sekretariat med stor sandsynlighed bliver skåret ned, når sagspuklen er væk. Samme problemstilling gælder med hensyn til taksatorer. Der er indgået aftale med branchen om udlån af taksatorer til Stormrådet efter behov, men selskaberne har et begrænset incitament til at dække Stormrådets efterspørgsel fuldt ud, hvis selskabets egne sager konkurrerer om de samme taksatorressourcer. Taksationsopgaven forudsætter specialiseret viden, som dels tager tid at opbygge i korpset, dels hurtigt går tabt, når sagspuklen er afviklet, fordi der ikke er andre arbejdsopgaver, som muliggør fastholdelse af taksatorerne. Sager, der behandles af Stormrådet, er ressourcetunge. Det gælder ikke mindst klagesager, som i nogle tilfælde vil skulle forelægges Stormrådet adskillige gange, fordi der ikke er anden ankeinstans, jf. ovenfor. De ovenfor beskrevne problemer medførte i nogle tilfælde meget lange sagsbehandlingstider efter stormfloden i november Med henblik på at nedbringe ventetiderne i erstatningssagerne gennemførte Stormrådet en række ændringer i sagsgangene, ligesom sekretariatets bemanding blev styrket væsentligt og antallet af taksatorer blev forøget betydeligt. Disse tiltag medvirkede til en markant reduktion af den resterende ventetid for de, der ventede på en afgørelse, da ændringerne blev gennemført. 8.4 Modeller for fremtidig organisering af stormflodsordningen Der er overordnet 5 mulige modeller for den fremtidige organisering: Model 1: Forsikringsselskaberne udvikler og tilbyder privat stormflodsforsikring på samme vilkår som andre forsikringsordninger, der er målrettet imod bestemte kundegruppers særlige behov. Model 2: Puljeordning i forsikringsregi, hvor forsikringsselskaberne i samarbejde tilbyder universel stormflodsforsikring med udligning af indtægter fra præmier og udgifter til erstatninger selskaberne imellem. 143

145 Kapitel 8 Model 3: Offentligt-privat samarbejde, hvor en offentlig stormflodsordning administreres af forsikringsselskaberne i samarbejde med et eventuelt Stormråd eller tilsvarende. Model 4: Stormflodsordningen varetages i lighed med i den nuværende ordning af et Stormråd med eget sekretariat. Model 5: Stormflodserstatning i offentligt regi, sammenlignelig med arbejdsskadeforsikringen i Arbejdsskadestyrelsens regi. Model 1: Privat stormflodsforsikring i selskabsregi Forsikringsbranchen har hidtil ikke ønsket at tilbyde stormflodsforsikring på markedsvilkår1. Det skyldes bl.a.: Vanskeligheder forbundet med at skønne over den samlede eksponering, hvilket fordyrer reassurance. Stormflodsrisiko er ekstremt ikke-stokastisk2 eller ikke-tilfældig, hvilket vanskeliggør udformningen af en forsikringsordning, der kan dække alle med en reel risiko, fordi den enkelte ejendoms placering og opførelse har betydning for den individuelle risiko. Udenlandske erfaringer. De konklusioner vedrørende muligheder for etablering af stormflodsforsikring, som er draget i forbindelse med tidligere udvalgsarbejder herom. Den nuværende stormflodsordning har de seneste 17 år registreret ca skader, hvilket set i forhold til andre typer af risici, der i dag forsikres, er et beskedent antal. Hertil kommer, at der i et vist omfang er tale om gengangere. Både skadesomfanget og stormflodsramte områders geografiske placering har vist sig at være forskelligt fra stormflod til stormflod. Således er det for forsikringsselskaberne vanskeligt at identificere den enkeltes risiko, og dette sammenlagt med de få antal skader medfører, at forsikringspotentialet er vurderet at være beskedent. Nogle af problemerne kunne løses ved at gøre stormflodsforsikring obligatorisk for alle husstande beliggende i en vis afstand fra havet. Det vil imidlertid indebære en række problemer i forhold til at skelne mellem risikoen for to ejendomme, der ligger i samme afstand fra havet, men har forskellige opførelseskarakteristika (eksempelvis sokkelhøjde) samt at skelne imellem risikoen for to ejendomme i forskellig afstand fra havet. 1 Bortset fra de ikke særligt udbredte all-risk ordninger, som omfatter stormflodsskader, jf. beskrivelsen i bilag I modsætning til eksempelvis risikoen for brand, der i det store hele er stokastisk: Sandsynligheden for brand er nogenlunde den samme for alle ejendomme, og den enkelte ejendoms risiko er uafhængig af de øvrige ejendommes risiko. Det gør brand til en særdeles let forsikringsbar hændelse. 144

146 Organisering af den fremtidige stormflodsordning Udvalget vurderer, at en obligatorisk ordning vil kræve central udarbejdelse af risikokort i en uafhængig myndighed. Udvalget vurderer endvidere, at der efter omstændighederne kan opstå spørgsmål om erstatningsansvar, hvis ejendomme, der i henhold til sådanne kort ikke er i risikozonen, ikke desto mindre rammes af stormflodsoversvømmelse En privat forsikringsordning vil kræve forsikringspræmier af de, der har en reel oversvømmelsesrisiko, på mellem kr. og kr. pr. år, afhængigt af skadesscenariet, jf. tabel 5.1 i kapitel 5. Det blev i kapitel 5 konkluderet, at forsikringspræmier af denne størrelsesorden må anses for prohibitivt høje, og det er således ikke realistisk, at den offentlige stormflodserstatningsordning vil kunne erstattes af en privat, markedsbaseret katastrofeforsikringsordning. Det er udvalgets opfattelse, at en privat, markedsmæssig forsikringsløsning ikke er mulig. Model 2: Puljeordning i forsikringsregi Udvalget har i overensstemmelse med kommissoriet overvejet, om det ville være muligt at etablere en ordning i privat regi, eventuelt i et offentligt-privat samspil. Bl.a. inspireret af forsikringsløsninger i Norge (den norske Naturskadepool) jf. kapitel 4 og boks 8.1, kan en alternativ model være en puljeordning i forsikringsregi. Ordningen kan baseres på to hovedelementer: en lovregulering af de overordnede rammer og etablering af en privat puljeordning, der afholder erstatningsudgifter m.v. Boks 8.1 Den norske naturskadepool I den norske model tegnes naturskadeforsikringen typisk i samme selskab, som ejendommen er brandforsikret i, og der fastsættes årligt et præmieniveau et antal promille af forsikringssummen - der er ens for alle. Forskelle i regionale sandsynligheder for naturskade mm. resulterer i forskelle imellem præmieindtægter og forventede skadesudbetalinger i det enkelte forsikringsselskab. Derfor udlignes forskellene i indtægter og udbetalinger årligt imellem selskaberne. Udligningsmekanismen samt genforsikring af den samlede naturskadeforsikring varetages af Norsk Naturskadepool, der er et samarbejde imellem staten og forsikringsbranchen. Al taksation, sagsbehandling samt skadesudbetalingen foregår i selskaberne og er omfattet af de generelle bestemmelser i forsikringsaftalelov mv. Det indebærer, at det offentlige, administrative element i ordningen er begrænset. Da ordningen er genforsikret, er der ikke behov for en statsgaranti, som i den danske stormflodsordning. Udgifterne til genforsikring udgør imidlertid omkring halvdelen af alle udgifter i den norske poolordning. Den norske naturkatastrofeordning omfatter skader som følge af både storm, stormflod, afsmeltning, vulkanudbrud, jordskælv og jordskred. Derfor har ordningen en langt større skala, end det ville være muligt i Danmark, hvor stormskader er omfattet af private husforsikringer, og hvor hovedparten af de øvrige naturkatastrofetyper formentlig ikke vil forekomme. 145

147 Kapitel 8 En puljeordning i forsikringsregi kunne baseres på de samme principper som den foreslåede model 3. Det vil sige: etablering af en trappemodel, hvor selvrisikoen stiger ved gentagne oversvømmelser skader forårsaget af oversvømmelser som følge af ekstreme vandstande i indre vandveje erstattes fremover, hvilket evalueres efter 5 år al sagsbehandling, fra taksation til erstatningsudbetaling, finder sted i det forsikringsselskab, hvor skadelidte er brandforsikret kontrol af forsikringsselskabernes administration og udbetalinger Stormrådet forestår behandlingen af klager over erstatningsafgørelser. En puljeordning i forsikringsregi adskiller sig fra en offentlig stormflodsordning administreret i privat regi (model 3) især på to punkter: finansieringsgrundlaget og omkostningerne til genforsikring. Finansieringen Puljeordningen finansieres af en tillægspræmie på brandforsikringerne. Dette svarer til finansieringen af den eksisterende stormflodsordning. For at sikre, at alle selskaber deltager i puljeordningen, fastsættes dette som en pligt i loven. Det fastlægges desuden ved lov, at indtægterne i ordningen ikke tilfalder forsikringsselskaberne. Tillægspræmien kan enten opkræves som en styk-præmie hos forsikringstagerne, eller alternativt kan det enkelte forsikringsselskab indbetale et samlet, årligt beløb til puljen beregnet ud fra antallet af brandforsikringspolicer. Sidstnævnte opkrævningsmåde kan indebære en vis omfordeling mellem forsikringskunderne i de pågældende forsikringsselskaber. Der er tale om et gennemsnitligt lille beløb pr. police, og derfor kan betydningen af og incitamentet til forskellig selskabspraksis med hensyn til opkrævning være minimal. De indbetalte midler inkl. forrentning og andet afkast vil forblive i puljen. Omkostningerne Omkostningerne forbundet med sagsbehandlingen i en puljeordning i forsikringsregi vil være de samme som i model 3. Puljen vil skulle tegne genforsikring, da der ikke stilles en statsgaranti. Udgifterne til genforsikring vil fordyre ordningen sammenlignet med model 3.3 Eksempelvis vil genforsikring op til 1 mia. kr. koste ca kr. pr. police. En eventuel opspa- 3 En statsgaranti adskiller sig fra en genforsikring derved, at træk på statsgarantien skal forrentes og afdrages gennem en midlertidig forhøjelse af den årlige afgift. Træk på genforsikringen skal derimod ikke tilbagebetales. Hertil kommer, at staten, som i terrorforsikringsordningen, kan opkræve en betaling fra selskaberne for at stille garantien til rådighed. En statsgaranti er altså ikke gratis for selskaberne. Men erfaringer fra den norske Naturskadepool viser, jf. kapitel 4, at privat genforsikring i et reassuranceselskab er dyrere end en statsgaranti, fordi sidstnævnte tillader, at udgangspunktet i en offentlig ordning kan være et sikkerhedsniveau svarende til, at ordningen skal kunne finansiere den tilnærmelsesvise forventning til gennemsnitsskadesomfanget. 146

148 Organisering af den fremtidige stormflodsordning ring i puljen, som følge af at udgifter til bl.a. erstatninger i en årrække er lavere end indtægterne, vil på sigt kunne mindske udgifterne til genforsikring. Der vil fortsat være en sekretariatsopgave forbundet med varetagelsen af udligningsordningen imellem selskaberne, udformning af fælles retningslinjer, fastsættelsen af præmieniveauet, intern kontrol mv. Hvis der således ses bort fra liggende finansieringsgaranti, en offentlig ordning baseret sammenligneligt, forudsat at struktur.4 tilsynsopgavens omfang og prisen for den bagvedvil udgiftsniveauet i henholdsvis puljeordningen og på sagsbehandling i forsikringsselskaberne være der i øvrigt er tale om den samme omkostnings- Det er udvalgets opfattelse, at en løsning baseret på en puljeordning i forsikringsregi vil være betydeligt fordyrende for ordningen grundet udgifterne til genforsikring. Udvalget påpeger desuden, at hvis størrelsen af tillægspræmien i givet fald fastsættes centralt, ville det kunne være i strid med konkurrenceretlige principper. Udvalget kan derfor ikke anbefale modellen. Forsikring & Pension har tilkendegivet at ville foretrække den skitserede puljemodel, men Forsikring & Pension kan leve med den af det samlede udvalg anbefalede model. Model 3: Offentlig stormflodsordning administreret i privat regi Det ville være økonomisk uhensigtsmæssigt til stadighed at opretholde et sekretariat med kapacitet til behandling af flere tusinde stormflodsskader. Derfor kan stormflodsordningen i den nuværende udformning ikke garantere en hurtig sagsbehandling ved store stormfloder. En model for den fremtidige indretning, der sikrer tilstrækkelig kapacitet, kunne bestå i en forankring af sagsbehandlingen i forsikringsselskaberne: Stormflodserstatning er fortsat en offentlig ordning med en bagvedliggende statsgaranti, der finansieres gennem den eksisterende afgiftsordning. Taksation, sagsbehandling og erstatningsudbetaling varetages i det forsikringsselskab, hvor den pågældende ejendom er brandforsikret. Med henblik på at sikre ligebehandling og retssikkerhed vil det kræve et regelsæt, der med klare retningslinjer er enkelt at administrere, således at konkrete skøn kan undgås. Modellen medfører en afkobling mellem finansiering og erstatningsudbetaling, fordi forsikringsselskabernes incitament til at udbetale erstatninger og dermed både minimere administrationsomkostningerne og holde på kunderne ikke balanceres af hensynet til at minimere præmierne for at forblive konkurrencedygtige. 4 Det vil sige forudsat, at betalingerne til DMI og Kystdirektoratet for stormflodsberedskab og -varsling samt finansieringen af stormfaldsordningen medregnes i beskrivelsen af begge modeltyper. 147

149 Kapitel 8 Der er derfor behov for et system af stikprøvekontroller eller andre procedurer, der kan sikre, at selskaberne forvalter regelsættet på en hensigtsmæssig måde. Den bagvedliggende statsgaranti fortsætter. Det er udvalgets opfattelse, at den skitserede model for organisering af stormflodsordningen i størst muligt omfang lever op til hovedformålet med revisionen, som er at sikre acceptable sagsbehandlingstider uanset omfanget af stormflodshændelsen. Samtidig giver den foreslåede model mulighed for, at et fremtidigt Stormråd vil kunne fungere som uafhængig klageinstans for afgørelser om erstatning, som er truffet i selskaberne. Udvalget lægger vægt på denne mulighed, idet det, jf. også kommissoriet, må opfattes som en svaghed i den nuværende ordning, at afgørelser truffet af Stormrådet kun kan påklages til samme instans. Model 4: Fortsættelse af den nuværende ordning Organiseringen af den nuværende stormflodsordning er beskrevet indgående i kapitlerne 2 og 3. I forhold til den nuværende ordning vil der være behov for en række tilpasninger: Der er, jf. kommissoriet, ønske om etablering af en ankemulighed til en anden instans end den, der har truffet afgørelse i sagen. I den nuværende ordning kan der klages over Stormrådets (og dets sekretariats) afgørelser til Stormrådet. En klage medfører altid fornyet behandling og ofte omgørelse af den trufne beslutning, men ikke desto mindre er der formentlig i offentligheden en opfattelse af, at der ikke er ankemuligheder for stormrådsafgørelser. De resultater, der allerede er opnået med hensyn til at sikre hurtig sagsbehandling på trods af store sagsmængder, skal konsolideres. Den igangværende udvikling med hensyn til Stormrådets rolle ville skulle fortsætte i retning af mindre vægt på konkret sagsbehandling til fordel for mere vægt på overvågning og udvikling af ordningen. Der er brug for forenklede retningslinjer for sagsbehandling og taksation med henblik på at sikre ligebehandling og retssikkerhed. Der skal ske en modernisering af loven, så skader på visse typer af ejendom kan afvises med henblik på at styrke ordningens karakter af katastrofeordning. Endvidere bør der med en fornyelse af loven åbnes op for, at andre skader kan dækkes. Der skal skabes større incitament for selskaberne til at bistå Stormrådet med behandling af sagerne, eksempelvis i form af køb af trækningsrettigheder til taksation eller finansiering af et stående taksatorkorps, der kun har stormflodsskade som arbejdsområde. 148

150 Organisering af den fremtidige stormflodsordning Samlet set er det udvalgets opfattelse, at en fortsat organisering i et Stormråd med eget, sagsbehandlende sekretariat ikke fuldt ud vil kunne garantere opfyldelse af hovedmålet med revisionen af ordningen, som er at sikre acceptable sagsbehandlingstider uanset antallet af skader i den enkelte stormflod. Samtidig vil behovet for at sikre adgang til en tilstrækkelig taksationskapacitet kunne fordyre ordningen. Udvalget kan derfor ikke anbefale modellen. Model 5: Egentlig stormflodsforsikring i offentligt regi Der er to store udfordringer forbundet med en erstatningsordning organiseret i et offentligt-privat samarbejde, hvor sagsbehandlingen forankres i forsikringsselskaberne, jf. beskrivelsen ovenfor. Det drejer sig om spørgsmålene om sikkerhed for ligebehandling af alle sager og sikkerhed for, at ordningen administreres i overensstemmelse med intentionerne til trods for det manglende økonomiske incitament, der følger af afkoblingen imellem finansiering og erstatningsudbetaling. Disse problemer vil kunne håndteres i en rent offentlig ordning, hvor al sagsbehandling foregår inden for samme institution, og hvor der ikke sker afkobling imellem finansiering og erstatningsudbetaling. Arbejdsskadeforsikringen kan danne forbillede for en sådan konstruktion: Al sagsbehandling varetages af Arbejdsskadestyrelsen, som er en del af Beskæftigelsesministeriets koncern, og der er således sikkerhed for ligebehandling af alle sager. Ordningen finansieres imidlertid af arbejdsgiverne, herunder de offentlige arbejdsgivere, og der er således tale om en delvis afkobling mellem finansiering og erstatningsudmåling. En stormflodserstatningsordning i rent offentligt regi vil stå overfor en række af de samme problemer som den nuværende ordning. Først og fremmest vil der fortsat være sårbarhed overfor store årlige udsving i sagsmængderne. Offentlig varetagelse af en fremtidig stormflodsordning vil kræve, at ordningen forankres i en styrelse eller lignende, der har en så tilpas bred opgaveportefølje, at der i en omfattende stormflodssituation er mulighed for at rykke rundt med ressourcerne med henblik på at minimere sagsbehandlingstiderne. Ikke desto mindre vil store udsving i sagsmængderne også få mærkbare konsekvenser for sagsbehandlingstiden i en offentlig ordning. Hertil kommer, at ingen statslige instanser har ekspertise med hensyn til taksation og skadesbehandling vedr. fast ejendom. Der vil skulle opbygges en organisation tilsvarende Arbejdsskadestyrelsen, men med den afgørende forskel, at hvor Arbejdsskadestyrelsen har en jævn tilgang af nye sager, sker tilgangen af stormflodserstatningssager med ujævne mellemrum og i stærkt varierende antal. Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at en rent offentlig erstatningsordning, hvor taksation, sagsbehandling og erstatningsudbetaling varetages i offentligt regi, ikke vil være hensigtsmæssig. Udvalget kan derfor ikke anbefale modellen. 149

151 Kapitel Sammenligning af de skitserede modeller I udvalgets anbefaling med hensyn til fremtidig organisering af stormflodsordningen har to overordnede hensyn været tillagt stor vægt: Ifølge ordlyden i kommissoriet skal Den nye stormflodsordning... besidde den fornødne fleksibilitet til at kunne sikre tilpasning til store udsving i sagsmængden fra år til år. Udvalget ønsker, at de samlede administrative omkostninger, opgjort pr. sag, ikke bliver højere end i den nuværende ordning. Det er udvalgets opfattelse, at den fornødne fleksibilitet bedst kan sikres gennem en forankring af hele sagsbehandlingen (inkl. taksation og udbetaling) i forsikringsselskaberne, når det samtidig skal sikres, at sagsomkostningerne forbliver på højst det nuværende niveau. Det skyldes, at der skønnes at ville være betydelige faste omkostninger forbundet med opretholdelse af et sagsbehandlingsberedskab af en tilstrækkelig størrelse i en central sagsbehandlende enhed (i regi af eksempelvis Stormrådets sekretariat eller en statslig styrelse). Dette hensyn udelukker modellerne 4 fortsættelse af den nuværende ordning og 5 en rent offentlig ordning, jf. tabel 8.1, hvor en række administrative aspekter af de forskellige organisationsmodeller er sammenstillet. I tabellens model 4 fortsættelse af den nuværende ordning - er forudsat, at de forenklinger i både sagsgange og erstatningsmodel, som udvalget foreslår, indbygges i den nuværende organisatoriske ordning, så modellerne for fremtidig organisering sammenlignes på identisk baggrund. Jf. konklusionen i kap 5 vil det næppe være muligt at etablere en rent privat, markedsmæssig forsikringsordning for stormflodsskader. Dette udelukker model 1 privat forsikringsordning samt model 2A en præmiefinansieret puljeordning i forsikringsselskabsregi5. Endelig viser erfaringerne fra eksempelvis den norske pool-ordning6, jf. kapitel 4, at genforsikringsudgifterne i en katastrofeordning vil være betydeligt dyrere end en model med en bagvedliggende statsgaranti. Det taler imod model 2 en puljeordning i selskabsregi. Udvalget har diskuteret spørgsmålet om, hvorvidt de faste udgifter til drift af ordningen er højere i den foreslåede model, fordi der vil være et større antal aktører involveret. 5 Det vil ikke være rationelt for forsikringsselskaberne at udbyde basishusforsikringer, hvor alle husstande mod et beskedent præmietillæg er omfattet af stormflodssikring. Årsagen er, at risikoen for at blive ramt af stormflod er ekstremt lille og ekstremt uens fordelt på tværs af landets husstande. Det skaber et incitament for det enkelte selskab til at udbyde en billigere basisforsikring uden stormflodsdækning. I sidste ende vil markedet for husforsikringer dele sig i to: Hovedparten omfatter ikke stormflod, og er billigere, mens en meget lille andel omfatter stormflodsskader, og har overordentligt høje præmier. Det vil sige, at resultatet med hensyn til finansiering set fra forbrugerens side bliver som i en privat, markedsmæssig forsikringsløsning. 6 Skønsmæssigt er udgifterne til genforsikring i den norske ordning af samme størrelsesorden som de udbetalte erstatninger. 150

152 Organisering af den fremtidige stormflodsordning Tabel 8.1 Forskellige organisationsformer Model 1: Privat forsikringsordning Model 2: Puljeordning i forsikringsregi Model 3: Off.-privat samarbejde Model 4: Fortsættelse af nuv. ordning Model 5: Rent offentlig ordning Finansiering Finansieringsform Forsikringspræmier Tillægspræmie Obligatorisk eller anden fi- afgift nansiering fra selskaberne Obligatorisk afgift Obligatorisk afgift Finansieringskreds Ejendomme med reel oversvømmelsesrisiko I forhold til antallet af brandforsikringspolicer Brandforsikringspolicer Brandforsikringspolicer Brandforsikringspolicer Præmieniveau kr kr. ekskl. stormfald1 20 kr. ekskl. stormfald2 20 kr. ekskl. stormfald2 20 kr. ekskl. stormfald2 Genforsikring Genforsikring Genforsikring Statsgaranti Statsgaranti Statsgaranti Faste udgifter ingen Tilsyn + forsikringsudvalg Beredskab i selskaber + sekretariat i styrelse Taksationskorps + Stormrådets sekretariat Taksationskorps + Sekreta-riat i styrelse Opsparing i puljen Stormflodspuljen Stormflodspuljen Bidrag til off. finansers saldo Overskud i ordningen Selskabets indtjening Organisation af arbejdet - taksation Forsikringsselskaberne Forsikringsselskaberne Forsikringsselskaberne Forsikringsselskaberne Offentlig styrelse - sagsbehandling Forsikringsselskaberne Forsikringsselskaberne Forsikringsselskaberne Stormrådets sekretariat Offentlig styrelse - udbetaling Forsikringsselskaberne Forsikringsselskaberne Forsikringsselskaberne Stormrådets sekretariat Offentlig styrelse - sekretariat for Stormrådet Ikke relevant Ikke relevant / Offentlig styforsikringsrelse udvalg Forsikring & Pension Ikke relevant Ubegrænset Begrænset Begrænset Administrativ kapaci- Ubegrænset tet Ubegrænset Tilsynsopgaver mv Klageadgang til anden myndighed Ankenævnet for forsikring Ankenævnet Stormrådet for forsikring / Stormrådet Ingen Ingen Aktindsigt ingen Forsikringsselskaber Stormrådet Styrelsen Forsikringsselskaber Anm.: 1 Ifølge skøn fra Forsikring & Pension. Idet det beregningsteknisk er forudsat, at to tredjedele af de fremtidige indtægter i ordningen finansierer stormflodsordningen og en tredjedel stormfaldsordningen. 151

153 Kapitel 8 På den ene side vil et stormflodsberedskab i et større eller mindre antal forsikringsselskaber alt andet lige skulle aflønnes, jf. afsnit 9.5 i kapitel 9 om udvalgets forslag om aflønningsmodel for selskaberne. På den anden side må Stormrådets faste sekretariat forventes at kunne blive væsentlig mindre, fordi der ikke er behov for at opretholde et beredskab til egentlig sagsbehandling. Udvalget har desuden diskuteret om forslaget til en organisering, der omfatter sagsbehandling i en række forsikringsselskaber, medfører tilkomsten af nye faste og variable omkostninger i forbindelse med tilsyn og klageadgang mv. Imidlertid har der også i den eksisterende ordning været ført tilsyn i form af ekstern revision, aflæggelse af årsberetninger mv. Et mere formaliseret offentligt tilsyn med ordningens midler må imidlertid anses for at være fornuftigt, også selv om det vil kunne medføre marginalt højere administrative omkostninger, idet der er tale om en ordning, der er finansieret af obligatoriske afgifter. Stormrådet modtager allerede i den nuværende ordning klager i forbindelse med konkrete sagsafgørelser. Der er ikke grund til at formode, at klageomfanget vil blive større i den fremtidige ordning, og ej heller at sagsomkostningerne i en mere formaliseret klageordning vil være højere. Dermed fremstår model 3 et offentligt-privat samarbejde organiseret efter retningslinjerne i afsnit 8.4 som den eneste model for organiseringen af den fremtidige stormflodsordning, der lever op til kravet om tilpasning i lyset af store udsving i sagsmængderne samtidig med, at den ikke forventes at føre til højere administrative udgifter pr. sag end i den nuværende ordning. 152

154 Organisering af den fremtidige stormflodsordning Bilag 8.1 Private forsikringsordninger og stormflodsskade Stormflodsskader er i dag ikke omfattet af private forsikringsaftaler. I bygningsog løsøreforsikringer er stormflodsskader positivt undtaget. Dette gælder også evt. særlige tillægsdækninger, om f.eks. udvidet elskade-dækning. Stormflodsskader er dog dækket, såfremt man tegner en såkaldt all-riskforsikring. Disse forsikringer er kendetegnet ved, at de dækker alle typer af skader, dog typisk mod en forholdsvis høj selvrisiko og til tider ved en begrænsning i dækningstilsvaret. Det er typisk virksomheder, der tegner sådanne forsikringer, og typisk i forbindelse med store entrepriser. Stormrådet har besluttet at give erstatning efter stormflodsskader for den del, der ligger inde for selvrisikoen. Kaskoforsikringer har samme kendetegn som all-risk-forsikringer og bliver også i de fleste tilfælde karakteriseret som en sådan. I lov om stormflod og stormfald er stormflodsskader på biler undtaget. I kaskoforsikringer er stormflodsskader således ikke undtaget, medmindre dette er særligt aftalt. Sidstnævnte gør sig bl.a. gældende for bygningskaskoforsikringer. Herudover er der konstateret enkelte eksempler, hvor et forsikringsselskab og en forsikringstager har indgået aftale om, at selskabet påtager sig risikoen for stormflod til en aftalt pris og selvrisiko. Det konkrete indhold af disse aftaler kendes således ikke. Aftalerne har f.eks. været som tillæg til almindelige bygningsforsikringer og har typisk været indgået mellem forsikringsselskaberne og virksomheder. Stormflodsskader er således i enkelte tilfælde forsikret, men det har meget ringe betydning for de samlede erstatningsudbetalinger fra Stormrådet. 153

155 Kapitel 9 9. Finansiering og andre økonomiske aspekter af en fremtidig stormflodsordning 9.1. Indledning I den nuværende stormflodsordning sker finansieringen ved årlige afgifter af alle brandforsikringspolicer, hvor der skønsmæssigt er omkring 4 mio. policer. Stormrådets indtægter finansierer stormflodserstatninger, administrationsomkostninger forbundet med disse samt køb af data og andre ydelser hos bl.a. DMI og Kystdirektoratet. Administrationsomkostningerne omfatter blandt andet udgifter til informationskampagner om skadesforebyggelse og generel agtpågivenhed overfor stormflodsrisici. Desuden finansieres stormfaldsordningens genplantnings- og oprydningstilskud, administration af disse samt udgifter forbundet med vandlagring, jf. tabel 9.1. Stormfaldsordningen kom først til i 2000, men fordelingen af de samlede udgifter i ordningen er opgjort for hele perioden fra Der er dermed ikke korrigeret for forskelle i dækningsperiodens længde. Oplysningerne i tabellen svarer derfor til, at stormflodsordningen i årene gennemsnitligt har kostet godt 38 mio. kr. årligt, mens stormfaldsordningen gennemsnitligt har kostet knap 47 mio. kr. årligt i årene Tabel 9.1 Fordeling af Stormrådets samlede udgifter Mio. kr. Pct. Stormflodsordningen Erstatninger Administrationsudgifter inkl. taksation 95 8 Betalinger til DMI og KDI ) Administrationsudgifter i SNS 27 3 Udgifter til vandlagring af træ fra statsskove 34 3 Stormfaldsordningen Oprydnings- og gentilplantningstilskud 2) Anm.: Inkl. foreløbige tal for Tallene er afrundede. Se i øvrigt anmærkningen til tabel ) Udgifter til stormfaldsordningen vedrører kun perioden Der er ikke korrigeret for den kortere periode i den procentvise fordeling af udgifterne. 2) Udgifterne til administration af stormfaldsordningen i Stormrådets sekretariat kan ikke udskilles fra administrationsudgifterne vedr. stormfald. Beregningsteknisk antages det, at udgifterne til sekretariatets administration af stormfaldsordningen er nul kr. Kilde: Stormrådets sekretariat Både stormflod og stormfald er tilfældige hændelser, hvor det kan være svært at tale om et normalt niveau, ikke mindst på grundlag af data, der omfatter så for- 1 Mens udgifterne til taksation af stormflodsskader i opgørelserne i kapitel 2 er indeholdt i erstatningsudgifterne og således ikke optræder som en administrationsomkostning, er taksationsudgifterne i tabel 9.1 skønsmæssigt trukket fra erstatningsudgifterne og istedet medregnet til administrationsudgifterne. 154

156 Finansiering og andre økonomiske aspekter af en fremtidig stormflodsordning holdsvis korte årrækker som stormflodsordningens 18 år og stormfaldsordningens 9 år. Med dette in mente har udgifterne indtil videre fordelt sig med 60 pct. til stormflodserstatning inkl. administration og 40 pct. til stormfaldstilskud inkl. administration. Opgjort inklusiv betalinger for data og andre ydelser til bl.a. DMI og Kystdirektoratet udgør administrationsomkostningerne godt en fjerdedel af de samlede udgifter i stormflodsdelen af Stormrådets samlede udgifter. Stormrådet skrev den 28. april 2009 til økonomi- og erhvervsministeren om, at Stormrådets midler på det tidspunkt stort set var udtømt, jf. kapitel 2. Baggrunden var især erstatningsudbetalinger i forbindelse med 2. november 2006 stormfloden, men også at nogle af de faste omkostninger udgør betydelige poster på Stormrådets budget. Stormrådet foreslog derfor, at man i udvalget til revision af stormflodsordningen eller i det efterfølgende lovarbejde så nærmere på Stormrådets omkostningsstruktur som en del af gennemgangen af stormflodsordningens økonomi Genforsikring og statsgaranti Stormflods- og stormfaldsordningerne er omfattet af en statsgaranti på højst 200 mio. kr., som kan udløses, hvis Stormrådets midler opbruges. Stormrådet varslede i starten af 2008 økonomi- og erhvervsministeren om, at det kunne blive nødvendigt at trække på statsgarantien i forbindelse med udbetaling af erstatninger vedrørende stormfloden i 2006, men det viste sig ikke at blive nødvendigt. Der har således endnu ikke været behov for at udløse statsgarantien. Den bagvedliggende statsgaranti har samme funktion som genforsikringer af private forsikringsselskabers forsikringsaftaler. I en genforsikringsaftale mellem et privat forsikringsselskab og et genforsikringsinstitut overføres en på forhånd fastlagt risiko fra selskabet til genforsikringsselskabet. Det vil sige, at forsikringsselskabet betaler en på forhånd aftalt præmie for at kunne få refunderet skadeserstatninger op til et på forhånd fastsat samlet beløb 2 I stormflodsordningen bæres risikoen i første omgang af staten, som garanterer stormflodsordningens erstatninger op til et maksimum på 200 mio. kr. Statsgarantien adskiller sig fra en genforsikring derved, at træk på statsgarantien skal 2 Afhængig af hvilken type af forsikringsbegivenhed der er tale om, kan genforsikringsaftalen sikre dækning op til forskellige fraktilværdier i fordelingen af aggregeret risiko almindeligvis benyttes niveauer fra 85 til 97,5 procentfraktilen afhængigt af forsikringsbegivenhedens karakter. Det betyder i praksis, at det genforsikrede beløb fastsættes ud fra en rangordning efter omfang af alle forventede skadeshændelser af den pågældende type, eksempelvis brand. Hvis selskabet ønsker at genforsikre sig til et niveau svarende til, at 85 pct. af alle brandskader forventes at være omfattet, så tages der udgangspunkt i den såkaldte 85 pcts fraktil i fordelingen. Når der ikke genforsikres op til 100 pct. skyldes det, at sandsynligheden for meget, meget omfattende hændelser af den pågældende skadestype er så ekstremt lille, at prisen for den nødvendige genforsikring ikke står i forhold til risikoen for, at forsikringsselskabet ikke kan leve op til sine forpligtelser. Kravet til genforsikringsniveau er typisk lavere i eksempelvis brandforsikringer end det vil være i naturkatastrofeforsikringer, fordi risikoen for, at ekstremt mange ejendomme rammes samtidigt, af forsikringsselskaberne vurderes at være større ved naturkatastrofe end ved brand. 155

157 Kapitel 9 forrentes og afdrages af Stormrådet gennem en midlertidig forhøjelse af den årlige afgift. Der er altså ikke tale om, at statsgarantien er gratis for Stormrådet. Men erfaringer fra den norske Naturskadepool viser, jf. kapitel 4, at privat genforsikring i et reassuranceselskab er betydeligt dyrere end en statsgaranti, idet statsgarantien tillader et sikkerhedsniveau svarende til, at ordningen kun skal kunne finansiere den tilnærmelsesvise forventning til gennemsnitsskadesomfanget. 9.2 Finansieringsbehov i fremtidig stormflodsordning Udvalget om revision af stormflodsordningen har fået foretaget beregninger vedrørende forskellige modeller for finansiering af sandsynlige fremtidige udgifter til stormflodserstatninger. Beregningerne bygger dels på statistiske oplysninger om de stormfloder, der har ramt Danmark siden stormflodsordningens indførelse og dels på Kort- og Matrikelstyrelsens analyse af antallet af stormflodsudsatte ejendomme i Danmark, som er nærmere beskrevet i kapitel 6. I Kort- og Matrikelstyrelsens analyse er der anvendt to forskellige afgrænsninger af stormflodsudsatte ejendomme, jf. tabel 9.2, kolonnerne lav og høj. Der er anvendt 4 forskellige stormflodsscenarier, som svarer til vandstande, der statistisk forventes at indtræffe med henholdsvis 20, 50, 100 og års mellemrum. Tabel 9.2 Afgiftsstørrelse pr. brandforsikringspolice i en solidarisk offentlig erstatningsordning med forskellige niveauer for finansieringssikkerhed. Middeltidsvandstand 20 år 50 år 100 år år Udgifter middel lav Høj middel lav høj middel lav høj middel Eksponering (antal udsatte ejendomme) Antal skader pr. storm Indtægter - middelværdi - Afgift pr. brandforsikret kr. pr. år pct. fraktil ,5 pct. fraktil Anm.: Afgiften svares af ca. 4 mio. brandforsikringspolicer. Tabellen omfatter kun erstatninger, ikke de tilhørende administrationsomkostninger. Kilde: Nordisk Aktuarservice. Udover de to afgrænsninger af eksponerede ejendomme er desuden anvendt et simpelt gennemsnit, jf. kolonnen middel i tabellen. Det er Kort- og Matrikelstyrel156

158 Finansiering og andre økonomiske aspekter af en fremtidig stormflodsordning sens opfattelse, at den metode, der er udviklet til at skønne over antallet af udsatte ejendomme, er foreløbig, og at resultaterne dermed kun må betragtes som vejledende. Hertil kommer, at risikoen for, at samtlige kyststrækninger i Danmark samtidigt udsættes for stormflod, er meget lille. Dette kan tale for at lade overvejelserne om ordningens finansiering tage udgangspunkt i middel scenariet. I analysen er resultaterne med hensyn til antallet af stormflodsudsatte ejendomme herefter anvendt til at beregne et skøn for de samlede, gennemsnitlige årlige udgifter, givet forskellige krav til statistisk sikkerhed for et bestemt niveau for finansieringssikkerhed. Herefter kan afgiftsniveauet i en solidarisk finansieret stormflodsordning og præmieniveauet i en privat forsikringsordning bestemmes ligeledes givet forskellige krav til finansieringssikkerheden. Den nødvendige finansiering af erstatningsudgifter svarende til gennemsnitsudgiftsforventningen vedrørende ejendomme, der er eksponeret for en 20 års vandstandsrisiko, svarer således til en afgift på 8 kr. årligt pr. brandforsikringspolice. Skal der skabes sikkerhed for finansiering svarende til antallet af ejendomme, der er eksponerede for vandstande, der statistisk indtræffer hvert 50. år eller sjældnere, skal afgiftsniveauet i stedet være 16 kr., og for hvert 100. år eller sjældnere er niveauet 20 kr. Realistiske scenarier tager altså udgangspunkt i henholdsvis 20 års hændelsen og 100 års hændelsen: Indtræffer en 100 års hændelse simultant langs alle kysterne, kan skadeserstatningerne netop finansieres ved en årlig afgift på 20 kr. Skadesomfanget ved en 20 års hændelse, der indtræffer simultant langs alle kyster, kan finansieres ved en årlig afgift på 8 kr. pr. police. De anførte afgiftsniveauer vil kun sikre finansiering til at dække stormflodserstatningsudgifterne men ikke de tilhørende administrationsomkostninger. Beregningerne er desuden gennemført for samme scenarier, men med en forudsætning om, at der er en selvrisiko af ca. samme størrelsesorden, som i den nuværende ordning, jf. tabel 9.3, hvor de resulterende niveauer for årlig afgift pr. brandforsikringspolice er vist. Med en sådan selvrisiko falder erstatningerne og dermed finansieringsbehovets størrelse. Det resulterer i afgifter på henholdsvis 7, 14 eller 18 kr. årligt for middelscenarier svarende til henholdsvis 20, 50 og 100 års hændelser. 157

159 Kapitel 9 Tabel 9.3 Afgiftsstørrelse pr. brandforsikringspolice i en solidarisk offentlig erstatningsordning med selvrisiko og forskellige niveauer for finansieringssikkerhed. Middeltidsvandstand 20 år 50 år 100 år år Udgifter middel lav høj middel lav høj middel lav høj Middel Eksponering (antal udsatte ejendomme) Antal skader pr. storm Indtægter - Afgift pr. brandforsikret kr. pr. år middelværdi pct. fraktil ,5 pct. fraktil Anm.: Afgiften svares af ca. 4 mio. brandforsikringspolicer. Tabellen omfatter kun erstatninger, ikke de tilhørende administrationsomkostninger. Kilde: Nordisk Aktuarservice. Udvalget anbefaler på baggrund af de ovenfor anførte betragtninger, at der fremover sikres indtægter i stormflodsordningen svarende til, at der som minimum skabes finansieringssikkerhed for skadeserstatninger svarende til 50 års stormflodshændelser i middelscenariet samt dertil hørende administrationsomkostninger. Målt i forhold til en fortsat afgiftsfinansieret ordning vil det svare til en årlig afgift pr. brandforsikringspolice på minimum 18 kr. til stormflodsordningen alene. Hertil kommer eventuelle forøgelser i omkostningerne som følge af udvidelser af erstatningsordningen mv. 9.3 Økonomiske konsekvenser af diverse elementer i udvalgets forslag til erstatningsmodel og organisering I det følgende beskrives de økonomiske konsekvenser af udvalgets forslag om ændringer i erstatningsmodel og organisering af stormflodsordningen. Udgifter til stormfaldsordningen holdes ude, idet det er forudsat, at disse udgifter er uændrede i forhold til det nuværende niveau. Forudsætningerne for økonomiberegningerne fremgår af tabel

160 Finansiering og andre økonomiske aspekter af en fremtidig stormflodsordning Tabel 9.4 Diverse forudsætninger for økonomiberegninger Parameter Anvendt skøn Værdi 1. Antal stormflodshændelser pr. år Gennemsnit for ,1 2. Antal erstatningssager pr. år Gennemsnit for Løsøre Procentandel af erstatningsbeløb, der vedrører løsøre 17,5 procent 4. Haveanlæg mv. Procentandel af erstatningsbeløb, der vedrører haveanlæg mv. Ca. 2 procent 5. Effekt af værdiansættelsesog opgørelsesforskelle Procentforskel imellem anvendte principper for værdiansættelse i hhv. privat forsikringsaftaler og Stormrådet, skøn. 6. Fordeling på sagstyper2 - sommerhuse helårsboliger erhvervsejendomme andet 7. Hyppighed af gentagne stormflodsskader2 Antallet af gengangere ved største og anden største stormflodshændelse vedrørende samme kyststrækning. 8. Fordeling på erstatningsbeløb3 - under kr kr kr kr kr. over kr. Gennemsnit Ca procent procent 45,6 33,3 18,7 2,4 12,2 procent procent 4,9 18,2 24,3 20,2 23,1 9, kr. 9. Udsat beliggenhed Andel afviste erstatningssager af samtlige vedr. november procent 10. Pålæg2 Andel af godkendte erstatningssager, der er fulgt op af pålæg 0,6 procent 11. Stormflodshændelsens sandsynlighed Andel af erstatningsudbetalingssager, hvor vandstanden var så høj, at den statistisk indtræffer sjældnere end hvert 50.år 61,5 procent 12. Skadesstørrelse og stormflodshændelsens sandsynlighed Gennemsnitligt skadesbeløb; alle sager i november 2006 stormfloden: Gennemsnitlige skadesbeløb; sager fra , hvor stormflodshændelsen svarede til en 50 års eller hyppigere begivenhed: kr kr. Anm.: Tallene er baseret på erstatningssager fra november 2006 stormfloden og er foreløbige. Kilde: Stormrådets sekretariat Ændrede principper for skadesopgørelse og værdiansættelse Udvalget foreslår, jf. kapitel 7, at stormflodsordningens principper for skadesopgørelse og værdiansættelse tilpasses de almindeligt anvendte principper i forsikringsbranchens private forsikringsaftaler. Formålet hermed er dels at holde administrationsudgifterne nede, dels at sikre at branchens selskaber kan løfte opgaven med sagsbehandling af den fremtidige ordning. 159

161 Kapitel 9 En overgang til branchens skadesopgørelses- og værdiansættelsesprincipper vil medføre en forøgelse af det gennemsnitlige skadesbeløb på pct. ifølge skøn fra Stormrådets sekretariat. Forskellen skyldes primært, at ved skader omfattet af privat forsikring er det praksis, at reelt mere end det beskadigede sættes i stand 3. De pct. er et overslag baseret på erfaringer fra sager, der ikke omfatter totalt beskadigede ejendomme. Jo større andel af en ejendom, der er beskadiget, jo mindre vil forskellene imellem henholdsvis Stormrådets principper og principperne i private forsikringsaftaler være Forhøjelse af selvrisikoen Udvalget foreslår, at selvrisikoen i stormflodsordningen forhøjes. For helårsbeboelse foreslås en forøgelse fra 5 til minimum 8 pct. for skader vedrørende fast ejendom og fra 5 til 10 pct. vedrørende løsøre. For sommerhuse og erhvervsejendomme fra 10 til minimum 13 pct. for skader på fast ejendom. Forhøjelsen af selvrisikoen forventes at føre til, at erstatningsudgifterne falder med minimum 3,5 pct Undtagelse af haveanlæg mv. Udvalget foreslår, at haveanlæg og lignende undtages fra erstatning. Stormrådets sekretariat skønner, at de opgjorte skadesbeløb isoleret set dermed vil være ca. 2 pct. lavere end i den nuværende ordning Afskaffelse af udsat beliggenhed Udvalget foreslår, at erstatning ikke længere skal kunne afvises med henvisning til såkaldt udsat beliggenhed, jf. kapitel 7. I forbindelse med stormfloden i 2006 blev 5 pct. af sagerne afvist med henvisning til udsat beliggenhed. Det er sandsynligt, at de gennemsnitlige skaders størrelse afhænger positivt med graden af udsathed, så opgjort i beløb frem for i antal er andelen formentlig lidt højere. Ifølge sagens natur foreligger der ikke skadesopgørelser og dermed beløb vedrørende afviste sager. Det kan ikke afgøres præcist, hvor meget erstatningsudgifterne vil forøges, når afvisning på grund af udsat beliggenhed ikke længere kan anvendes. Et forsigtigt skøn kan være en 4-5 pct. forøgelse. Det vil trække i modsat retning, at taksationsudgifterne må forventes at falde markant, når taksationsopgaven fremover alene omfatter bedømmelse af skadesomfanget Stigende selvrisiko Udvalget foreslår, at selvrisikoen i stormflodserstatningsordningen fremover stiger med antallet af oversvømmelser af den pågældende ejendom, jf. kapitel 7. Den 3 Eksempelvis istandsættes hele væggen, selv om en brandskade kun omfatter den halve væg. Forskelle i værdiansættelsesprincipper vurderes i mindre omfang at bidrage til forskellen. 160

162 Finansiering og andre økonomiske aspekter af en fremtidig stormflodsordning maksimale selvrisikoprocent nås ved tredje stormflodshændelse. Stormflodsoversvømmelser, der skyldes vandstande, som statistisk indtræffer hvert 50. år eller sjældnere, undtages dog, således at selvrisikoen i disse tilfælde er den laveste for den pågældende ejendomstype. Ved stormfloden i november 2006 var 12,5 pct. af alle skadessager gengangere fra tidligere stormflodsoversvømmelser. Den præcise fordeling kendes ikke, men hovedparten af disse var formentlig ramt af over en 50 års hændelse, og skaden ville derfor ikke tælle med i trappemodellens hændelsesregnskab. Den resulterende besparelse afhænger af, i hvilket omfang ejendomme rammes mere end én gang af og desuden af trinhøjden i selvrisikoprocenternes forløb. Det antages, at omtrent en tredjedel af de stormflodsramte ejendomme, som har været oversvømmet før, oversvømmes i forbindelse med vandstande i intervallet 20 til 50 års hændelser. Med et trappeforløb, som svarer til modellen i kapitel 11, bortfalder en niendedel af erstatningen ved gentagne oversvømmelser. Det svarer med de gjorte antagelser samlet set til ½ pct. i finansieringsbidrag. De foreslåede selvrisikoprocenter trappetrinenes højde afbalancerer hensynet til at sikre et tilstrækkeligt incitament til forebyggelse og hensynet til, at ordningens karakter af katastrofesikringsordning fortsat bibeholdes. I den forbindelse ønsker udvalget at understrege, at der kan forventes at være positive økonomiske effekter af bedre forebyggelse og dermed gennemsnitligt mindre skadesomfang. Disse effekter er ikke medregnet i oversigten over de økonomiske effekter af forslagene til ændringer i erstatningsmodellen i tabel Krav om forsvarlig placering af varelagre og erhvervsløsøre Udvalget foreslår, at det fremover skal være et krav i forbindelse med erstatning af erhvervsløsøre og varelagre, at disse opbevares forsvarligt i relation til oversvømmelsesrisiko, jf. kapitel 7. Med et forsigtigt skøn baseret på oplysninger fra Stormrådets sekretariat antages det, at krav om forsvarlig placering af varelagre og erhvervsløsøre eksempelvis på paller i minimum 10 cm højde over terræn vil medføre, at de opgjorte erhvervsskadesbeløb bliver 5 pct. lavere end med de nuværende regler, hvilket svarer til ca. 1. pct. lavere erstatningsbeløb samlet set Indre vandveje Udvalget foreslår i overensstemmelse med kommissoriet, at oversvømmelser hidrørende fra indre vandveje inddrages i stormflodserstatningsordningen, jf. kapitel 10. Med et forsigtigt skøn og med udgangspunkt i de nuværende klimatiske forhold antages det, at det gennemsnitlige antal erstatningssager derved forøges med 1-2 pct. årligt og de gennemsnitlige erstatningsudgifter tilsvarende med ½-1 pct. årligt Administration Hovedformålet med revisionen af stormflodsordningen er at sikre en mere smidig administration af erstatningsordning, uanset antallet af erstatningssager. Der har ikke været indikationer på, at den nuværende administration ikke har været om- 161

163 Kapitel 9 kostningseffektiv, men den har vist sig ikke i tilstrækkelig grad at kunne tilpasses store udsving i sagsmængderne. Det er udvalgets forventning, at gennemsnitligt set over en årrække vil de samlede fremtidige sagsbehandlings- og administrationsomkostninger være på samme niveau som i den nuværende ordning. Forslaget om en formel adgang til klage til Stormrådet over selskabernes sagsbehandling og afgørelser om erstatning, og forslaget om et eksternt tilsyn med ordningens administration indfører nye procedurer i ordningen, og de samlede administrative omkostninger vil afspejle dette. Imidlertid er der ikke tale om nye opgaver, idet der i den nuværende ordning ligeledes har været anvendt ressourcer på behandling af klager til Stormrådet over rådets afgørelser, ligesom Stormrådet har afholdt udgifter til ekstern revision af årsregnskabet. Variable sagsomkostninger Udvalget foreslår, at al taksation, sagsbehandling og erstatningsudbetaling fremover varetages i det selskab, hvor skadelidte er brandforsikret. Samtidig foreslås ændringer i erstatningsmodellen, som kan forventes at medføre lavere variable sagsomkostninger, idet sagsbehandlingen i betydeligt omfang forventes at kunne standardiseres i udvalgets forslag til fremtidig erstatningsordning: Bestemmelserne om udsat beliggenhed udgår. Dette forventes at medføre betydeligt lavere taksationsomkostninger i de berørte sager. Bestemmelserne om pålæg udgår. Dette forventes at medføre betydeligt lavere sagsbehandlingsomkostninger i de berørte sager. Maksimalbeløbet for a conto erstatningsudbetaling i henhold til taksationsrapporten uden forelæggelse af bilag forøges til i alt kr., idet der fremover kan ske udbetaling af op til kr. ad to omgange 4. De variable stykomkostninger forbundet med taksation, alm. sagsbehandling og erstatningsudbetaling formodes således at blive lavere pr. erstatningssag, fordi nogle af de mest omkostningstunge elementer i den nuværende ordning forudsættes afskaffet, og fordi der kan forventes at være fordele forbundet med, at det er ansatte i selskaberne, som i forvejen beskæftiger sig med opgaver vedrørende taksation og sagsbehandling i selskaberne effektivt og hurtigt, der udgør det stående beredskab i erstatningsordningen. Der kan dog i startfasen forventes at være udgifter til uddannelse og systemtilpasning mv. i forbindelse med selskabernes implementering af varetagelsen af erstatningsordningen. Faste administrative udgifter Stormrådets økonomi er karakteriseret ved, at de årlige udgifter til både erstatninger og administration svinger overordentlig meget som følge af forskelle i faktiske stormflodshændelser årene imellem. Generelt udgør de faste administrative omkostninger en stor andel af de samlede omkostninger i de år, hvor der er få 4 I den nuværende ordning har Stormrådet i reglerne for sekretariatets arbejde fastlagt, at der maksimalt to gange kan ske a conto udbetaling af op til kr. 162

164 Finansiering og andre økonomiske aspekter af en fremtidig stormflodsordning oversvømmelsessager og vice versa. Dette må nødvendigvis også være tilfældet i den fremtidige ordning. Udvalgets forslag forventes at medføre uændrede eller højere faste omkostninger, idet der fremover skal være et vist beredskab til behandling af stormflodserstatningssager i forsikringsselskaberne samtidig med, at ordningen skal finansiere et sekretariat i en styrelse. Sekretariatsopgaven forventes dog at få et mindre omfang end Stormrådets sekretariat i den nuværende ordning, idet der ikke længere skal foregå skadesbehandling i sekretariatet. Gennemsnitligt set over en årrække med varierende sagsantal fra år til år forventes de samlede administrative udgifter i den ny ordning at være på samme niveau som i den nuværende ordning. Som en konsekvens af, at der er lagt vægt på, at den fremtidige ordning kan håndtere store udsving i sagsomfanget, kan udvalgets forslag til fremtidig organisation i år med relativt få stormflodssager blive dyrere end i den nuværende ordning, mens det modsatte kan ventes at blive tilfældet i år med relativt mange oversvømmelsessager Fremtidigt omkostningsniveau Under ét vil de ovenstående forslag føre til en forventet forøgelse af de samlede udgifter i stormflodsordningen på 3-8½ pct., jf. tabel 9.5, fordi udvidelsen af ordningen med oversvømmelser fra indre vandveje og ændringer i erstatningsmodellen alt andet lige fører til højere erstatningsudgifter. De gennemsnitligt samlede administrative udgifter forventes at være på samme niveau som i den nuværende ordning. Tabel 9.5 Ændringer i den foreslåede erstatningsmodel, der har betydning for erstatningsudgifternes størrelse Element i erstatningsmodellen Økonomisk konsekvens procentvis ændring i udgifter til samlet stormflodserstatning; skøn Samme skadesopgørelses- og værdiansættelsesprincipper, som branchen typisk anvender i private forsikringsaftaler Forhøjelse af selvrisiko vedrørende fast ejendom fra 5/10 pct. til 8/13 pct. Indførelse af trappemodel for selvrisikoen pct. 3½ pct. - ½ pct. Krav til opbevaring af varelagre og erhvervsløsøre - 1 pct. Undtagelser fra erstatning (haveanlæg mv.) - 2 pct. Afskaffelse af udsat beliggenhed -kriteriet, højere selvrisiko vedr. indbo i helårsbeboelse mv., i alt pct. Erstatning ved oversvømmelse fra indre vandveje ½-1 pct. Samlet effekt + 3 8½ pct. 163

165 Kapitel 9 Anm.: Krav med hensyn til opbevaring af varelagre og erhvervsløsøre forudsættes at reducere de samlede erstatningsudbetalinger med 1 pct., svarende til, at det gennemsnitlige skadesbeløb pr. erhvervsejendomssag reduceres med skønsmæssigt 5 pct. Kilde: Stormrådets sekretariat; udvalgets beregninger. Da stormflodsordningen kun udgør ca. halvdelen af Stormrådets samlede udgifter, svarer det til en forventet forøgelse af de samlede omkostninger på 1½-4 pct Finansiering af data og modeller for klima og vand Da lov om stormflod blev revideret i 1999 var der politisk enighed om, at Stormrådet skulle medfinansiere Danmarks Meteorologiske Instituts arbejde med udvikling af stormflodsmodeller, stormflodsvarsling mv., ligesom der var enighed om, at Stormrådet finansierer et beredskab i Kystdirektoratet i forbindelse med stormflod. Her ud over betaler Stormrådet for konkrete opgaver i forbindelse med bl.a. vandstandsmåling som i praksis kan være vanskelig i tilfælde af stormflod mv. I den nuværende stormflodsordning betaler Stormrådet således godt 11 mio. kr. 5 årligt til Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut, jf. tabel 9.6. idet det følger af lovens 29, stk. 2, at Kystinspektoratets og Danmarks Meteorologiske Instituts udgifter i forbindelse med stormflodsvarsling og bistand til Stormrådet afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen. Tabel 9.6. Betalinger til Kystdirektoratet og DMI, 2008 Institution og betalingsart Beløb, mio. kr. Kystdirektoratet 2,9 Stormflodsberedskab - andel af basisviden 0,75 - rådighedsvagter mv. 1,15 Udtalelser til Stormrådet - andel af basisviden 0,5 - afholdte udgifter 0,4 Drift af vandstandsmålere 0,1 Danmarks Meteorologiske Institut 8,2 Drift af vandstandsstationer n/a 3,75 Stormflodsmodeller n/a 0,35 Meteorologisk overvågning n/a 3,75 Meteorologisk prognosemodel n/a 0,35 I alt 11,1 Anm.: KDI angiver, hvor stor en del af betalingerne, der vedrører såkaldt basisviden. En stor del af betalingerne til DMI vedrører ligeledes basisviden, men de er ikke udskilt separat. Kilde: Notater fra KDI og DMI til Stormrådet udarbejdet mhp. årsberetningen. 5 I Stormrådets budget omfatter posteringen også betalinger til Kort- og Matrikelstyrelsen. I de senere år er der ikke regnskabsført betalinger til KMS. 164

166 Finansiering og andre økonomiske aspekter af en fremtidig stormflodsordning Stormrådet finansierer dermed i overensstemmelse med loven både ydelser, der er nødvendige for driften af stormflodserstatningsordningen, og ydelser, der i videre forstand er af samfundsmæssig betydning eksempelvis stormflodsvarsling. Stormrådet er, når det skal træffe beslutning om erklæring af stormflod langs udvalgte kyster, afhængig af pålidelige vandstandsmålinger, jf. afsnit 6.4. I forbindelse med lovrevisionen blev det eksisterende vandstandsmålernet udvidet, og der skete dermed en forbedring af det grundlag, hvorpå Stormrådet træffer sine beslutninger om erstatning. I arbejdsgruppen om klima og vand har Stormrådets sekretariat påpeget, at Stormrådet fortsat har behov for en udbygning af vandstandsmålernettet med henblik på at skabe øget præcision i forbindelse med erklæring af stormflod langs nogle af de kyststrækninger, der er dårligst dækket af målere. Udvalget anbefaler, at der arbejdes videre med at sikre Stormrådet bedre datadækning i form af en mindre udbygning af det eksisterende vandstandsmålernet. De godt 11 mio. kr., som Stormrådet årligt siden 2000 har betalt til Kystdirektoratet og DMI, svarer, jf. tabel 9.7, til ca. 40 pct. af de årlige administrative udgifter i stormflodsordningen. Betalingerne til Kystdirektoratet udgør ca. 2,9 mio. kr. i 2008, hvoraf ca. halvdelen er tilskud til basisviden. Betalingerne til DMI udgør ca. 8,2 mio. kr. i 2008, hvoraf tre fjerdedele af dette beløb vedrører betaling for stormflodsmodeller, meteorologisk overvågning samt meteorologisk prognosemodel, som det ved den foregående revision af stormflodsloven blev besluttet skulle finansieres af Stormrådet. Stormrådet benytter de vandstandsmålinger, der fra DMI rapporteres til Kystdirektoratet i forbindelse med stormflodsbegivenheder. Stormrådet har påpeget, og udvalget kan tilslutte sig, at der er behov for at styrke overvågningen af vandstandene for derigennem at sikre, at grundlaget for tilkendelse af stormflodserstatninger er af tilstrækkelig høj kvalitet. Det gælder særligt langs de kyststrækninger, der for øjeblikket er utilstrækkeligt dækket. 9.5 Aflønning af forsikringsselskaberne for varetagelse af ordningen Udvalget har drøftet forskellige modeller for aflønningen af forsikringsselskaberne for deres varetagelse af den fremtidige stormflodserstatningsordning. Udvalget er enigt om følgende principper for aflønningsmodellen: Ændringer i erstatningsmodellen og de bedre muligheder i selskaberne for udelukkende at udnytte den stående kapacitet, når der opstår behov herfor bør indebære, at de variable administrationsomkostninger bliver lavere i den fremtidige stormflodserstatningsordning. Aflønningsmodellen skal tilskynde behandling i forsikringsselskaberne. til en omkostningseffektiv sags- I den nuværende ordning har de administrative omkostninger til taksation, sagsbehandling og erstatningsudbetaling i gennemsnit udgjort kr. pr. sag i årene Hertil kommer udgifter til køb af data og andre ydelser i DMI og Kystdirektoratet som pr. erstatningssag udgør kr. De gennemsnitlige 165

167 Kapitel 9 samlede administrative omkostninger udgjorde altså kr. pr. sag for årene , jf. tabel 9.7. Tabel 9.7 Årlige omkostninger og gennemsnitsomkostninger pr. stormflodserstatningssag, gennemsnit for årene Gns. antal sager pr. år: Årlige omkostninger Gennemsnit pr. sag; kr. kr Sagsbehandlingsomkostninger Generelle omkostninger Taksatorudgifter Overførsler til DMI og KDI I alt, ekskl. DMI og KDI [I alt, inkl. DMI og KDI] Anm.: En række sager fra 2006 afsluttedes først i 2007 eller 2008; til hvert år er medtaget det antal af disse sager, der afsluttedes i året. Derfor vises gennemsnit pr. år over de pågældende 4 år. Det er ikke muligt at udskille sekretariatets administrationsudgifter vedr. stormfaldsordningen fra de øvrige administrationsudgifter i sekretariatet. 1) Halvdelen af lønnen til sekretariatet, halvdelen af huslejen, samt kontorartikler, udgifter i forbindelse med afholdelse af møder, porto mv. samt godtgørelse af rejseudgifter. 2) Informationsudgifter, honorar til formanden, udgifter til konsulentbistand, udgifter til overtaksatorer samt halvdelen af lønnen til sekretariatet og halvdelen af huslejen. Kilde: Stormrådets sekretariat. Udvalget anbefaler, at modellen for aflønningen af forsikringsselskaberne for varetagelsen af ordningen udformes, så de samlede administrative udgifter pr. sag kan forventes højst at være på samme niveau som i den nuværende ordning. I den forbindelse skal der tages højde for, at der fortsat vil være udgifter forbundet med driften af en sekretariatsfunktion for Stormrådet, der forventes varetaget af en statslig styrelse. Sekretariatet vil bl.a. skulle varetage tilsynsfunktionen. Udvalget peger i denne forbindelse også på, at der vil være etableringsudgifter forbundet med at igangsætte varetagelsen af den ny ordning i regi af forsikringsselskaberne. Udvalget foreslår, at Stormrådet fastsætter aflønningen af forsikringsselskaberne for varetagelsen af taksation, sagsbehandling og erstatningsudbetaling efter forhandling med Forsikring & Pension. Aflønningen kan bygge på følgende model: Et grundhonorar for at have et beredskab til at forestå sagsbehandling. Et særskilt honorar pr. takseret, behandlet og afsluttet stormflodserstatningssag. Aflønningsmodellen skal afbalancere hensynet til at sikre et incitament til en minimering af taksations- og sagsbehandlingsomkostningerne med hensynet til de eksisterende forskelle fra selskab til selskab i arbejdsfordelingen imellem taksator og sagsbehandler. Det kan eksempelvis ske ved, at der fastsættes et sagstypespecifikt stykhonorar pr. afsluttet sag kombineret med timeafregning af dele af taksationsopgaven i sager, hvor ganske særlige forhold gør sig gældende. 166

168 Oversvømmelser fra indre vandveje 10. Oversvømmelser fra indre vandveje 10.1 Afgrænsning Private forsikringsaftaler i forsikringsselskaberne omfatter normalt ikke skader forårsaget af indtrængen af overfladevand fra forhøjet vandstand i vandløb og søer. Sådanne skader er i forsikringsbetingelserne for den almindelige husforsikring i samtlige selskaber undtaget. Det anføres typisk således i forsikringsbetingelserne: "Voldsomt sky- eller tøbrud Forsikringen dækker direkte skade ved voldsomt sky- eller tøbrud, hvor vandet ikke kan få normalt afløb gennem korrekt dimensionerede afløbsledninger eller stiger op gennem afløbsledninger og dermed oversvømmer forsikringsstedet. Forsikringen dækker ikke skade som følge af nedbør, der trænger gennem utætheder og åbninger, som ikke er en umiddelbar følge af en af forsikringen dækket skade på selve bygningen. Forsikringen dækker ikke skade som følge af oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb." Enkelte forsikringsselskaber giver mulighed for at købe en bredere dækning. Som det fremgår ovenfor dækker selskaberne skader forårsaget af voldsomt skybrud. Kendelser fra ankenævnet for forsikring har fastslået, at der ikke findes nogen entydig fortolkning af begrebet skybrud 1. Det antages dog i praksis, at der skal falde min mm regn på et døgn eller ca. 1 mm i minuttet. Den eksisterende stormflodsordning dækker kun oversvømmelser forårsaget af stormflod. Kun under bestemte forudsætninger omfatter det oversvømmelser af ferskvand, nemlig hvor ferskvandet stammer fra vandløb, der går over bredderne fordi en forhøjet vandstand i havet forhindrer naturlig afstrømning. I kommissoriet pålægges udvalget om revision af stormflodsordningen at undersøge mulighederne for, at stormflodserstatningsordningen fremover udvides til også at omfatte oversvømmelser fra indre vandveje: Stormflodsordningen dækker kun skader forårsaget af indstrømmende saltvand. Udvalget skal se på, om en fremtidig ordning, indenfor nærmere afgrænsninger, bør omfatte oversvømmelsesskader som følge af indtrængen af ferskvand. Det er efter udvalgets opfattelse nødvendigt at skelne mellem: Skader fra direkte indtrængen af overfladevand fra vandløb og søer: Sådanne skader kan ikke forhindres og kan opstå ved ekstrem høj vandstand forårsaget af stor vandafstrømning i vandløb efter langvarig, intens nedbør, afsmeltning af is og sne, i forbindelse med opstuvning mv. Oversvømmelser forårsaget af manglende kapacitet i anlæg til vandafledning, eksempelvis kloaknet, er ikke inkluderet i definitionen. 1 Jf. Ankenævnets kendelse af 16. april 2004 i sag.nr

169 Kapitel 10 Skader fra indsivning og opsivning af vand fra særligt fugtig jord eller midlertidig forhøjet grundvandstand: Sådanne skader kan forhindres via dræning eller anden forebyggelse. Det antages, at direkte indtrængen af overfladevand fra ekstraordinær forhøjet vandstand i åer og søer kun er et problem for et begrænset antal ejendomme, hvorfor det ikke er egnet til forsikringsdækning En erstatningsordning for oversvømmelser fra indre vandveje Udvalget om revision af stormflodsordningen har i spørgsmålet om oversvømmelser fra indre vandveje valgt at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra henholdsvis By- og Landskabsstyrelsen, Orbicon, Danmarks Miljøundersøgelser, Forsikring & Pension samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. Arbejdsgruppen har først og fremmest drøftet spørgsmålet om, hvilke kriterier der vil være brugbare i afgrænsningen af erstatningsberettigede oversvømmelser fra indre vandveje. På baggrund af anbefalingerne fra arbejdsgruppen er udvalget nået frem til følgende forslag: Erstatningsordning for oversvømmelser fra indre vandveje 2 Erstatningsordningen for skader som følge af oversvømmelser fra indre vandveje skal i lighed med stormflodsordningen have karakter af en katastrofeordning. Det indebærer, at kun ejendomme, der i helt exceptionelle tilfælde oversvømmes, vil kunne få erstatning. Der findes ingen statistik over antallet af skader forårsaget af ekstreme vandstandsstigninger i indre vandveje. På baggrund af et forsigtigt skøn fra Forsikring & Pension forventer udvalget, at der indtil nu har været i gennemsnit under 50 oversvømmelser fra indre vandveje årligt. Op til en fjerdedel af disse oversvømmelser, svarende til enkeltsager årligt, skønnes at kunne have været erstatningsberettigede. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at der kan være store variationer fra år til år, og at det er forventningen, at intensiteten af regnbygerne i fremtiden vil være stigende. Udvalget er af den opfattelse, at kommissoriet er udtryk for et ønske om at sikre erstatning for alle, der rammes af katastrofelignende oversvømmelser hidrørende fra indre vandveje, uanset, om den pågældende oversvømmelse skyldes vejrmæssige tilfældigheder eller menneskeskabte situationer. Udvalget lægger dog afgørende vægt på, at hvor sidstnævnte er tilfældet, kan der tages skridt til at placere ansvaret for oversvømmelsen, således at Stormflodsordningen ikke kommer til at bære omkostningerne forbundet med de erstatninger, der udbetales i sådanne tilfælde. Jf. kapitel 5 om forsikringstekniske overvejelser 168

170 Oversvømmelser fra indre vandveje Udformning Beslutningen om at yde erstatning skal træffes på en ensartet måde, der sikrer ligebehandling. Imidlertid er det udvalgets opfattelse, at det fragmenterede datagrundlag, den større kompleksitet i årsagssammenhænge og det yderst lille, forventede årlige antal sager vil indebære, at de administrative omkostninger forbundet med udredning af sager om erstatning for oversvømmelser fra indre vandveje vil kunne være betydelige. Derfor foreslår udvalget, at erstatningsordningen udformes pragmatisk, således at der er rum for skøn med hensyn til, i hvilke tilfælde der er behov for detaljeret udredning af hændelsesforløbet, og i hvilke tilfælde en mere summarisk tilgang vil være tilstrækkelig. Udvalget foreslår, at modellen for vurderingen og skadeserstatning fastlægges stort set efter samme model som for stormflod, hvor beskrivelsen fremgår af loven. Der skal udarbejdes kriterier og procedurer for vurdering af, om en oversvømmelse fra indre vandveje er ekstrem eller ej. Udvalget anbefaler, at der tages udgangspunkt i forslagene fra henholdsvis Orbicon og DMU, jf. bilag Administration af erstatningsordningen Udvalget foreslår endvidere, at Stormrådet bemyndiges til at lade By- og Landskabsstyrelsen forestå udredningen af sager om oversvømmelser fra indre vandveje samt indstillingen til Stormrådet om erstatning. I tilfælde, hvor der er grundlag for erstatning, forestår skadelidtes forsikringsselskab taksation mv. På baggrund af indstilling fra By- og Landskabsstyrelsen samt taksationsrapport træffer Stormrådet beslutning om erstatning. I de tilfælde, hvor blokeringen af vandløbet og den deraf følgende oversvømmelse skyldes menneskelig indgriben eller mangel på samme, skal Stormrådet have mulighed for at gøre regres mod skadevolder efter dansk rets almindelige regler. Udvalget lægger imidlertid vægt på, at skadelidte ikke skal vente på udfaldet af en eventuel regres, men skal være sikret hurtig udbetaling fra Stormrådet af den udmålte erstatning. Evaluering af erstatningsordningen Udvalget foreslår, at ordningen om skadeserstatning for ekstreme vandstandsstigninger i indre vandveje evalueres af Stormrådet efter 5 år. 169

171 Kapitel 10 Boks 10.1 Eksempel på konkret sagsgang 1. En oversvømmelseshændelse finder sted. Ved henvendelse til skadelidtes forsikringsselskab klarlægges det om oversvømmelsen skyldes skybrud. Er dette ikke tilfældet, kommer den eventuelt ind under erstatningsordningen vedr. indre vandveje. 2. Forsikringsselskabet giver meddelelse herom til Stormrådet. 3. Stormrådet anmoder forsikringsselskabet om at foretage taksation, såfremt taksation ikke allerede er foretaget. Resultatet af taksationen meddeles Stormrådet. 4. Stormrådet anmoder By- og Landskabsstyrelsen om, i givet fald, at iværksætte den fornødne procedure mhp. at undersøge, om oversvømmelseshændelsen er omfattet af erstatningsordningen. By- og Landskabsstyrelsen får oplysninger om resultatet af taksationen mhp. en vurdering af, hvilket omfang, undersøgelsen skal have. 5. By- og Landskabsstyrelsen udarbejder vurdering af oversvømmelseshændelsen, eventuelt ved medvirken af konsulent. 6. By- og Landskabsstyrelsen afgiver indstilling til Stormrådet. 7. Stormrådet anmoder skadelidtes forsikringsselskab om enten at meddele afslag eller udbetale erstatning. Sagsgange i forbindelse med stormflodserstatningssager følges herefter Udgiftsvirkninger af erstatningsordningen Hvis det beregningsteknisk antages, at skader på den enkelte ejendom forbundet med oversvømmelser fra indre vandveje udgør ca. halvdelen af det gennemsnitlige skadesbeløb for stormflodsoversvømmelsessagerne fra november 2006, svarer det til et gennemsnitligt skadesbeløb på kr. pr. sag. Inddragelse af oversvømmelser hidrørende fra indre vandveje i erstatningsordningen kan således med et usikkert skøn forventes at forøge det gennemsnitlige antal sager med 1-2 pct. årligt set i forhold til et gennemsnitligt årligt antal stormflodsoversvømmelsessager på knap 400 sager i årene , og de gennemsnitlige erstatningsudgifter tilsvarende med ½-1 pct. årligt. By- og Landskabsstyrelsens administrative omkostninger i forbindelse med vurdering af oversvømmelser fra indre vandveje vil skulle dækkes i henhold til administrativ aftale herom med Stormrådet. 170

172 Oversvømmelser fra indre vandveje Bilag 10.1 Samlet redegørelse for eksisterende vandløbsdata, uanset i hvilket regi de indsamles Data De data, der primært er interessante i forbindelse med oversvømmelse fra vandløb er oplysninger om vandføringer og vandstande. Disse data benævnes ofte hydrometriske data. Historik De første hydrometriske data stammer tilbage fra 1917, hvor Orbicon (Hedeselskabet) igangsatte de første systematiske målinger af en række lokaliteter. Orbicons database HYMER indeholder hydrometiske data om vandløbsstationer fra starten i Derudover startede en del stationer i 1970 erne, mens ca. 200 stationer startede i 1989 eller senere i forbindelse med Vandmiljøplanens Overvågningsprogram. I 1992 overgik fagdatacenterrollen fra Orbicon til DMU (tabel 1). Tabel B Hydrometriske data i perioden : Database/system Periode Område HYMER - Orbicon Nationalt alle data Fra 1993 til kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007 samledes de hydrometriske data om vandløb i HYMER-DMU databasen hos DMU. Sideløbende valgte nogle amter og kommuner selv at udføre det hydrometriske arbejde og en del decentrale databaser blev oprettet, endvidere blev HYMER databasen hos Orbicon videreført (tabel 2). Tabel B Hydrometriske data i perioden Database/system Periode Område HYMER - Orbicon amter - alle data + enkelte kommunale stationer) HYMER - DMU Fagdatacenter-stationer Decentrale HYMERdatabaser amter Decentrale Hydros databaser amter 171

173 Kapitel 10 I forbindelse med kommunalreformen 2006/2007 blev der etableret en HYMER database i DMU-regi. Databasen indeholder hydrometriske data om vandløbsstationer, som er en del af de tre overvågningsprogrammer NOVANA (Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur), DEVANO (Decentralt Vand og Natur Overvågningsprogram) og Undersøgelsesovervågning. Ifølge Miljøcenter Aalborg er der på nuværende tidspunkt ca. 400 aktive stationer i HYMER databasen (kort 1). Derudover har flere kommuner valgt selv at videreføre visse vandløbsstationer. Oplysninger om disse stationer samles i flere decentrale databaser (kort 2). Orbicon s HYMER database er stadig aktiv og indeholder hydrometiske data fra igangsættelsen af de første systematiske målinger 1917 og indtil nu, ca. 300 stationer drives fortsat. Stationerne dækker hele landet, jf. tabel B Tabel B Hydrometriske data i perioden 2007 Database/system Periode Område HYMER - Orbicon kommuner HYMER DMU/BLST 2007 Fagdatacenterstationer + Novana og Devano stationer Decentrale databaser HYMER kommune Decentrale Hydros databaser kommuner Figur B

174 Oversvømmelser fra indre vandveje Figur B