Inkluderende digital projektdidaktik i de frie skoler

Transkript

1 Inkluderende digital projektdidaktik i de frie skoler Teknisk rapport fra lærersurvey paneldata Karsten Agergaard Stefan Ting Graf Rune Weiglin Morten Rasmus Puck 17

2 Karsten Agergaard, Stefan Ting Graf, Rune Wieglin & Morten Rasmus Puck Inkluderende digital projektdidaktik i de frie skoler - teknisk rapport fra lærersurvey panel 17 Nationalt Videncenter for Frie skoler i samarbejde med Center for Anvendt Skoleforskning University College Lillebælt Odense ISBN:

3 Indhold 1. Undersøgelsens kontekst, formål og metodiske design Svarprocent og afrapporteringens gennemførelse SVARPROCENT Afrapportering af resultaterne SPØRGSMÅL : I HVILKEN GRAD ER DU I STAND TIL AT BRUGE SPØRGSMÅL : HVOR MEGET AF TIDEN I DETTE SKOLEÅR HAR UNDERVISNINGEN EFTER DIT SKØN VÆRET ORGANISERET SOM SPØRGSMÅL : HVORNÅR HAR DU ELLER DINE ELEVER I DEN VALGTE KLASSE SIDST BRUGT IT ELLER DIGITALE LÆREMIDLER I FORBINDELSE MED UNDERVISNING I INDEVÆRENDE SKOLEÅR? SPØRGSMÅL 12: HVOR MANGE LEKTIONER INDGIK I FORLØBET? SPØRGSMÅL 13: HVOR LANG TID STRAKTE FORLØBET SIG OVER? SPØRGSMÅL : HVILKE FAG I FORLØBET VAR DU ANSVARLIG FOR? SPØRGSMÅL 1: HVILKET IT UDSTYR BLEV BRUGT I DET KONKRETE FORLØB, OG HVOR MANGE ELEVER BRUGTE DET? (SÆT ÉT KRYDS I HVER RÆKKE) SPØRGSMÅL 16: ANGIV NAVNENE PÅ ALLE PROGRAMMER OG ALLE DIGITALE LÆREMIDLER, SOM DU OG DINE ELEVER BRUGTE I DET KONKRETE FORLØB SPØRGSMÅL 17: I HVILKEN GRAD ARBEJDEDE DU I DETTE KONKRETE FORLØB HEN IMOD, AT DINE ELEVER BLIVER GODE TIL AT SPØRGSMÅL 18: I HVOR HØJ GRAD BAD DU ELEVERNE OM FEEDBACK I FORLØBET OM SPØRGSMÅL : PÅ HVILKET NIVEAU ER DER TRUFFET AFTALE OM BRUG AF FÆLLES SKABELON ELLER SPØRGSMÅL? SPØRGSMÅL 21: BRUGTE DU IT TIL AT INDHENTE FEEDBACK? SPØRGSMÅL 22: HVAD BRUGTE DU ELEVFEEDBACK TIL? (FLERE VALGMULIGHEDER) SPØRGSMÅL 23: HVOR ENIG ER DU I FØLGENDE UDSAGN? SPØRGSMÅL 24: I HVILKEN GRAD GJORDE DU FØLGENDE I DET KONKRETE FORLØB? SPØRGSMÅL 2: SIKRE OG USIKRE ELEVER I DETTE KONKRETE FORLØB SPØRGSMÅL 26: I HVILKEN UDSTRÆKNING VURDERER DU, AT ALLE ELEVER I DET KONKRETE FORLØB OPLEVEDE SIG SOM EN DEL AF LÆRINGSFÆLLESSKABET I KLASSEN?... 2 BIVARIAT ANALYSE MELLEM SPØRGSMÅL 9 OG SPØRGSMÅL 27: HVILKEN AF DE FIRE BEGRUNDELSER FOR UNDERVISNING ER VIGTIGST FOR DIG? SPØRGSMÅL 28: HVOR ENIG ER DU I FØLGENDE UDSAGN ANGÅENDE PRIORITERING AF IT I UNDERVISNINGEN? SPØRGSMÅL 29: HVOR ENIG ER DU I FØLGENDE UDSAGN ANGÅENDE PROBLEMER MED IT I UNDERVISNINGEN? SPØRGSMÅL 3: HVOR KOM DEN VALGTE OPGAVE FRA? SPØRGSMÅL 31: HVORDAN STILLEDE DU OPGAVEN? SPØRGSMÅL 32: VI BEDER OM DIN VURDERING AF I HVOR HØJ GRAD DEN KONKRETE OPGAVESTILLING INDEHOLDT FØLGENDE ELEMENTER? SPØRGSMÅL 33: I HVILKEN GRAD GAV DEN KONKRETE OPGAVE ELEVERNE MULIGHED FOR AT SPØRGSMÅL 34: I HVILKEN GRAD HAVDE ELEVERNE BRUG FOR DIN ELLER ANDRES HJÆLP UNDER OPGAVELØSNINGEN? SPØRGSMÅL 3: HAR DU BRUGT DEN VALGTE OPGAVE FØR? SPØRGSMÅL 36: HVOR OFTE DELTAGER DU I KOLLEGIALT MØDE? SPØRGSMÅL 37: I HVILKE SAMMENHÆNGE SAMARBEJDER DU OM DE NEDENSTÅENDE TEMAER? SPØRGSMÅL 38: TÆNK PÅ DET SENESTE MØDE, HVOR DU SAMARBEJDEDE OM UNDERVISNING. MØDTES I MEST FOR SPØRGSMÅL 39: I HVOR HØJ GRAD FØRTE SAMARBEJDET OM UNDERVISNING TIL AFKLARING AF... 86

4 3.32 SPØRGSMÅL 4: I HVILKEN GRAD FÅR DU HJÆLP TIL AT ANVENDE IT I UNDERVISNINGEN AF FØLGENDE? SPØRGSMÅL 41: HVORDAN BLIVER HJÆLPEN TIL ANVENDELSE AF IT I UNDERVISNINGEN TILRETTELAGT? SPØRGSMÅL 42: I HVILKEN GRAD ER DIN SKOLE KENDETEGNET VED TILSTRÆKKELIG ELLER TIDSSVARENDE? SPØRGSMÅL 43: I HVILKEN GRAD ER DIN SKOLE KENDETEGNET VED Baggrundsoplysninger om respondenterne SPØRGSMÅL 1: HVILKET KØN ER DU? SPØRGSMÅL 2: HVORNÅR ER DU FØDT? SPØRGSMÅL 3: HVOR MANGE ÅR HAR DU VÆRET LÆRER I GRUNDSKOLEN? SPØRGSMÅL 4: HVILKE FAG ER DU UDDANNET TIL AT UNDERVISE I? SPØRGSMÅL 6: HAR DU I DE SIDSTE TO ÅR DELTAGET I KOMPETENCEUDVIKLING VEDRØRENDE? SPØRGSMÅL 7: ANGIV KLASSETRIN FOR DEN VALGTE KLASSE? SPØRGSMÅL 8: HVOR MANGE ELEVER ER I DEN VALGTE KLASSE? SPØRGSMÅL 9: HVOR MANGE OPMÆRKSOMHEDSKRÆVENDE ELEVER HAR DU I KLASSEN?... 1

5 1. Undersøgelsens kontekst, formål og metodiske design Fra 1 til 17 gennemføres et større udviklingsprojekt med i alt otte frie skoler fordelt over hele Danmark. Som titlen Inkluderende digital projektdidaktik i de frie skoler indikerer, fokuserer den teoribaserede indsats på at hjælpe skolerne med at udvikle inkluderende og projektorienteret undervisning med digitale læremidler. Gennem skolebaseret kompetenceudvikling med analoge og digitale midler og materialer søges at udvikle skolerne og undervisningen organisatorisk, didaktisk og teknologisk. For en uddybende beskrivelse af udviklingsdelen se hjemmesiden og projekthåndbogen 1. Dette udviklingsprojekt ledsages af en omfattende forskningsindsats med en mixed methods-tilgang, hvor der på forskellig vis kombineres kvantitative og kvalitative metoder. Den kvantitative undersøgelse består af en base- og endline-måling, som søger at dokumentere forandringer i relation til udviklingsindsatsen på tværs af skolerne. blev gennemført december 1/januar 16 og endline blev gennemført maj/juni 17. Den bagvedliggende forandringsteori er udfoldet i forskningsdesignet, som ligeledes findes på hjemmesiden. Der blev anvendt to måleinstrumenter. For det første skal et lærerspørgeskema indfange lærernes didaktiske refleksioner, selvrapporteret undervisningspraksis og enkelte andre forhold som kompetenceudvikling, skolens IT-udstyr og organisering. For det andet skal højt strukturerede observationer af undervisning på hver skoles mellemtrin identificere typisk undervisningspraksis med IT. Med denne tekniske rapport præsenterer vi data fra lærerspørgeskemaet baseline og endline, som er besvaret af alle de deltagende skolers faste lærere. Der blev spurgt til lærernes IT-kompetencer, deres undervisningspraksis med IT, herunder brug af analoge og digitale læremidler, udformning af opgavestillinger, differentierings- og elevfeedbackpraksis samt til enkelte forhold omkring skolens struktur og organisering. Ud fra de valgte indikatorer tegner denne rapport således et aktuelt og samlet billede af lærernes ITstøttede praksis i de deltagende frie skoler. Der er ikke tale om en repræsentativ undersøgelse for de frie skoler. Spørgeskemaet blev udviklet på baggrund af en lignende survey i forbindelse med AUUCkonsortiets demonstrationsskoleforsøg 2 i /1 og tilpasset i forhold til udviklingsprojektet i de frie skoler. Denne fremgangsmåde sikrer en vis reliabilitet, idet en 1 Mikkelsen, Stinus Storm/Graf, Stefan Ting (Red.) 1: Inkluderende digital projektdidaktik i de frie skoler. Danmark: Læremiddel.dk. 2 Kølsen, Camilla/Hansen, Thomas Illum/Bundsgaard, Jeppe. 16: Metoderapport i relation til baseline for demonstrationsskoleforsøg. Læremiddel.dk, Danmark.

6 række spørgsmål allerede har vist sig brugbare. Det var derfor også tilstrækkeligt med en mindre afprøvning af spørgeskemaet mest med henblik på sproglige justeringer. Dog skal det siges, at kun få spørgsmål er blevet uforandret overtaget. Der er således en gruppe spørgsmål, hvor der blev foretaget mindre tilpasninger, byttet eller tilføjet enkelte underspørgsmål. Skemaerne indeholder i alt 42 spørgsmål i baseline delen og 41 spørgsmål i endline delen, hvoraf de fleste spørgsmål består af en række underspørgsmål (spørgsmålsbatterier). Enkelte spørgsmål er konstrueret som todimensionelle spørgsmål, hvor respondenterne også bliver bedt om at graduere et underspørgsmål. De fleste spørgsmål er lukkede og obligatoriske, hvorfor der for det meste er en mulighed for at svare andet. Der er kun enkelte åbne spørgsmål, hvor lærerne kunne specificere andet eller angive de anvendte læremidler. Hovedsagelig er der anvendt nominal og ikkekomparativ ordinalskala. Også spørgsmålet om alder, som i grunden er en ratioskala, bliver til ordinalskala, når vi efterfølgende inddeler respondenterne i aldersgrupper. De ikke-komparative ordinalskalaer er konstrueret med seks skalatrin fra fx meget enig til slet ikke enig, så der ikke opstår et midtpunkt. For at opnå størst mulig reliabilitet ved spørgsmål med stor fortolkningsrum blev spørgeskemaet grundlæggende designet ud fra et princip om at spørge så konkret som muligt. Ud over enkelte almene og generaliserende spørgsmål var hovedparten af spørgsmål således rettet mod lærernes sidste undervisningsforløb med en bestemt, men selvvalgt klasse. Selvom sådanne konkrete spørgsmål er i fare for at registrere tilfældige praksisser, kan vi regne med, at det større antal respondenter udligner denne tilfældighed. Dette konkretiseringsprincip var vigtigt for os for at kunne imødegå fejlkilder på grund af at der er tale om selvrapporteret praksis. Digital projektdidaktik panel 17 2

7 2. Svarprocent og afrapporteringens gennemførelse 2.1. Svarprocent Lærerspørgeskemaerne blev udsendt til henholdsvis 29 lærere i baseline og 24 lærere i endline på de otte skoler. For at finde panel populationen skal vi se på hvilke lærere der har haft mulighed for at besvare begge spørgeskemaer. I alt har der været 169 lærere, der har haft muligheden for at besvare begge spørgeskemaer. I alt har 98 lærere besvaret hele spørgeskemaet både i baseline og endline (fuldførte besvarelser). Det er en svarprocent på 8. Der var stor variation i svarprocenten fra skole til skole. Tallene fremgår nedenfor, hvor skolerne er anonymiseret og i stedet har fået et nummer. Tabel 1: Overblik svarprocent per skole Label Udvikling Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsens enkelte spørgsmål fremgår nedenfor. Baggrundsdata om lærerne er vist til sidst i rapporten. Resultaterne af spørgsmålene er afrapporteret efter følgende systematik: Først er den overordnede spørgsmålsformulering og spørgsmålsnummer angivet. Dernæst er der afrapporteret frekvenser, oftest i en figur (deskriptiv analyse). Hvis andet har været en svarmulighed med mulighed for at respondenten selv har kunnet skrive i et kommentarfelt, er der lavet en postkategorisering af de svar, hvor det var entydigt at svaret hørte til én af de svarmuligheder, der allerede var angivet. Herefter er der angivet gennemsnit og standardafvigelse for henholdsvis besvarelserne i baseline og endline. Herefter følger et mål for udviklingen i spørgsmålet for de to runder, samt en p-værdi om de to svarfordelinger er ens. Udviklingen kaldes udvikling og er forskellen imellem gennemsnittene i endline og baseline, mens at p-værdien er kaldt for Chi-Square, således at der ingen tvivl er om hvad p-værdien knytter sig til. Alle forskelle skyldes at lærerne har svaret anderledes, hvilket kan være udtryk for en ændret holdning vedrørende spørgsmålene. P-værdien kommer fra en chi-i-anden test, hvor vi har testet om de to svarfordelinger er ens på tværs af tid. P-værdien angiver hvor sandsynligt det er at de to fordelinger er ens. P-værdier mindre end, betragter vi som signifikante de signifikante forskellige er markeret med grønt i tabellerne. Det vil sige at der er under sandsynlighed for at de to fordelinger er ens. P-værdien angiver kun at fordelingerne er forskellige, men det siger intet om retningen. Som en Digital projektdidaktik panel 17 3

8 indikator på hvordan fordelingen har ændret sig kan man se på fortegnet af udviklingen, eller på den tilhørende graf til spørgsmålet. Chi-i-anden test er et bedre mål for udvikling hos lærerne, da den ikke påvirkes af enkelt persons store ryk, som forskellen i gennemsnit kan. 3. Afrapportering af resultaterne 3.1. Spørgsmål : I hvilken grad er du i stand til at bruge Figur 1: Procentvis fordeling af lærernes selvvurderede IT-kompetencer i basisprogrammer (Basisprogrammer) Figur 2: Procentvis fordeling af lærernes selvvurderede IT-kompetencer i IT-udstyr til fremvisning og afspilning (Fremvisningsudstyr) Digital projektdidaktik panel 17 4

9 Figur 3: Procentvis fordeling af lærernes selvvurderede IT-kompetencer i Lærings-apps på tablets og andre mobile enheder (Lærings-apps) Figur 4: Procentvis fordeling af lærernes selvvurderede IT-kompetencer i hardware til produktion af digitale produkter (Produktionsværktøjer) Digital projektdidaktik panel 17

10 Figur : Procentvis fordeling af lærernes selvvurderede IT-kompetencer i diskussionsfora på nettet (Diskussionsfora) Figur 6: Procentvis fordeling af lærernes selvvurderede IT-kompetencer i fildelingsværktøjer (Fildelingsværktøjer) Digital projektdidaktik panel 17 6

11 Figur 7: Procentvis fordeling af lærernes selvvurderede IT-kompetencer i programmer til at styre processer med (Procesværktøjer) Figur 8: Procentvis fordeling af lærernes selvvurderede IT-kompetencer i programmer til idéudvikling og faglige strukturering (Faglige værktøjer) Digital projektdidaktik panel 17 7

12 Figur 9: Procentvis fordeling af lærernes selvvurderede IT-kompetencer i programmer og IT-værktøjer til at indsamle og bearbejde data (Undersøgelsesværktøjer) Figur : Procentvis fordeling af lærernes selvvurderede IT-kompetencer i systemer til undervisning og læring (Undervisnings/læringsplatforme) Digital projektdidaktik panel 17 8

13 Figur : Procentvis fordeling af lærernes selvvurderede IT-kompetencer i søgninger på nettet med avancerede kriterier (Avanceret søgning) Figur 12: Procentvis fordeling af lærernes selvvurderede IT-kompetencer i programmer, der understøtter læsning og skrivning (Læse-/skriveværktøjer) Digital projektdidaktik panel 17 9

14 Figur 13: Procentvis fordeling af lærernes selvvurderede IT-kompetencer i hard- og software til specialundervisning (IT til specialundervisning) Note: N = 98 N = 98 = procent Digital projektdidaktik panel 17

15 Tabel 2: Spørgsmål Kvinde Mand Total Label Mean Panel Std. Deviation Mean Std. Deviation Udvikling Chi-Square Basisprogrammer 4,69,97 4,89,9,19,3 Fremvisningsudstyr 4,,97 4,77 1,2,22,4 Læringsapps 3,84 1,32 4,31 1,,47,19 Produktionsværktøjer 3,31 1,3 3,69 1,23,38,39 Diskussionsfora 2,8 1,16 2,39 1,,31,32 Fildelingsværktøjer 3,94 1,42 4,34 1,29,41,67 Procesværktøjer 1,27, 1,74 1,,46,61 Faglige værktøjer 2,6 1,41 3,16 1,43,6,7 Undersøgelsesværktøjer 2,1 1,2 2,72 1,2,8, Undervisnings/læringsplatform 3,6 1,4 3,36 1,2,3,81 Avanceret søgning 2,26 1,33 2,77 1,41,1,336 Læse-/skriveværktøjer 2,77 1,42 3,2 1,9,47,386 It til speciealundervisning 2,16 1,26 2,1 1,4,3,271 Basisprogrammer 4,92 1,,3 1,1,,79 Fremvisningsudstyr 4,89 1,19,,99,22,434 Læringsapps 3,97 1,4 4,32 1,1,3,19 Produktionsværktøjer 3,86 1,46 4,27 1,28,41,26 Diskussionsfora 2,92 1,2 3, 1,3,8,9 Fildelingsværktøjer 4,17 1,4 4,68 1,31,1,243 Procesværktøjer 1,78 1,27 2,38 1,74,6,616 Faglige værktøjer 3, 1,9 3,7 1,61,6,12 Undersøgelsesværktøjer 3, 1,68 3,41 1,64,27,36 Undervisnings/læringsplatform 3,44 1,61 3,9 1,66,1,236 Avanceret søgning 2,7 1,6 3,16 1,61,41,89 Læse-/skriveværktøjer 2,64 1,36 2,97 1,64,33,732 It til speciealundervisning 2,2 1,16 2,24 1,38 -,1,78 Basisprogrammer 4,78 1, 4,94,97,16, Fremvisningsudstyr 4,67 1,6 4,9 1,2,22,3 Læringsapps 3,89 1,4 4,32 1,32,43,47 Produktionsværktøjer 3,1 1,38 3,91 1,28,4,72 Diskussionsfora 2,39 1,36 2,62 1,3,23,464 Fildelingsværktøjer 4,2 1,41 4,47 1,3,4,19 Procesværktøjer 1,46,91 1,98 1,41,2,73 Faglige værktøjer 2,78 1, 3,37 1,2,9,48 Undersøgelsesværktøjer 2,1 1,49 2,98 1,44,47,6 Undervisnings/læringsplatform 3, 1,7 3,4 1,7,24,6 Avanceret søgning 2,44 1,43 2,92 1,49,48,31 Læse-/skriveværktøjer 2,72 1,39 3, 1,61,42,34 It til speciealundervisning 2,19 1,22 2,41 1,39,21,494 Digital projektdidaktik panel 17

16 3.2. Spørgsmål : Hvor meget af tiden i dette skoleår har undervisningen efter dit skøn været organiseret som Lærerne blev bedt om at tænk på én eller den klasse de underviser mest i det igangværende skoleår. Lejrskoler og lignende ud af huset skal ikke medregnes. Lærerne skulle med alle indtastninger ramme summen. Når lærere har udeladt en tidsangivelse har vi erstattet det med og kontrolleret om den samlede tidsforbrug ikke overstiger. Figur : Gennemsnitlige tidsandel brugt på bestemt organisering af undervisningen Enkelt faglig undervisning for klassen alene Enkelt faglig undervisning sammen med anden/andre klasser.3 Flerfaglig eller tværfaglig undervisning og lærersamarbejde for klassen alene.4 Flerfaglig eller tværfaglig undervisning og lærersamarbejde sammen med anden/andre klasser 1 2. Alene Note: N = 98 N = 98 = procent Andet indeholder følgende fritekstkommentarer: Praktikant og venskabsvenner (2). Digital projektdidaktik panel 17 12

17 Kategorierne "Enkelt faglig undervisning i klassen" og "Enkelt faglig undervisning m/flere klasser" er lagt sammen til "Enkelt fagligt" i figur 3, mens "Flerfaglig undervisning i klassen" og "Flerfaglig undervisning m/ flere klasser" er lagt sammen til "Flerfaglig Figur 1: Gennemsnitlige tidsandel brugt på følgende aktiviteter Enkelt faglig Flerfaglig Note: N = 98 N = 98 = procent Label Tabel 3: Spørgsmål Mean Panel Std. Deviation Mean Std. Deviation Udvikling Chi- Square.1 Enkelt faglig undervisning for klassen alene 81,3 18, 8, 16,48-1,42,312.2 Enkelt faglig undervisning sammen med anden/andre klasser 6,72 9,9 6,62 8,26 -,,33.3 Flerfaglig eller tværfaglig undervisning og lærersamarbejde for klassen alene 6,28 9,9 7,23,6,96,29.4 Flerfaglig eller tværfaglig undervisning og lærersamarbejde sammen med anden/andre klasser 4,78 6,6 4,1,61 -,27,223. Alene,7 2,8 1,4,6,84,23 Digital projektdidaktik panel 17 13

18 3.3. Spørgsmål : Hvornår har du eller dine elever i den valgte klasse sidst brugt IT eller digitale læremidler i forbindelse med undervisning i indeværende skoleår? Lærerne blev bedt om at tænke på det sidste afsluttede forløb med den valgte klasse, hvor der indgik IT eller digitale læremidler. IT og digitale læremidler blev defineret som IT-udstyr som tablets, projektor og interaktiv tavle, basisprogrammer ligesom Office-pakken eller andre programmer som mindmap, screen cast, redigeringsprogrammer, procesværktøjer, spil, søgemaskiner, databaser, samarbejdsfora og diskussionsfora på nettet, faglige værktøjer som fx geogebra samt fagportaler eller gratis eller forlagsproducerede digitale læremidler med et bestemt indhold fx Danske Dyr Figur 16: Procent lærere, der svarer hvornår de sidst brugt IT eller digitale læremidler i undervisning i den valgte klasse I dag eller i går Inden for den sidste uge 8 7 Inden for de sidste dage 6 Inden for den sidste måned 2 1 Længere tid siden Jeg har ikke brugt IT i undervisningen i denne klasse i dette skoleår Note: N = 98 N = 98 = procent Label Mean Tabel 4: Spørgsmål Panel Std. Deviation Mean Std. Deviation Udvikling Chi-Square IT-brug regelmæssighed 1,6,89 1,6 1,7,9,667 Digital projektdidaktik panel 17

19 3.4. Spørgsmål 12: Hvor mange lektioner indgik i forløbet? Figur 17: Procent lærere, der angiver bestemt antal lektioner Mere end 17 Note: N = 98 N = 97 = 99, procent Label IT-brug omfang Mean Tabel : Spørgsmål 12 Panel Std. Deviation Mean Std. Deviation Udvikling Chi-Square Kvinde 2,34,87 2,3,89 -,4,9 Mand 2,19 1,6 2,1,87,32,499 Total 2,32,87 2,33,91,1,6 3.. Spørgsmål 13: Hvor lang tid strakte forløbet sig over? Figur 18: Procent lærere, der angiver hvor lang tid forløbet strakte sig over? En dag En uge Flere uger Note: N = 98 N = 97 = 99, procent Label Tabel 6: Spørgsmål 13 Panel Mean Std. Deviation Mean Std. Deviation Udvikling Chi-Square IT-brug forløbslængde 2,6,7 2,,71 -,1,97 Digital projektdidaktik panel 17 1

20 3.6 Spørgsmål : Hvilke fag i forløbet var du ansvarlig for? Figur 19: Grafen viser udelukkende de valgte som viser procent lærere, der var ansvarlig for hvert fag i forløbet Note: N = 98 N = 98 = procent Kategorien Andet indeholder trafikundervisning, klasselærer og fortælling Digital projektdidaktik panel 17 16

21 3.7 Spørgsmål 1: Hvilket IT udstyr blev brugt i det konkrete forløb, og hvor mange elever brugte det? (sæt ét kryds i hver række) Figur : Procent lærere, der angiver hvor stor en del af eleverne, der brugte PC (PC) Alle elever Flere end halvdelen Færre end halvdelen Ingen 6 Figur 21: Procent lærere, der angiver hvor stor en del af eleverne, der brugte bærbar (Bærbar) Alle elever Flere end halvdelen Færre end halvdelen Ingen Digital projektdidaktik panel 17 17

22 Figur 22: Procent lærere, der angiver hvor stor en del af eleverne, der brugte tablet (Tablet) Alle elever Flere end halvdelen Færre end halvdelen Ingen Figur 23: Procent lærere, der angiver hvor stor en del af eleverne, der brugte projektor og interaktivt whiteboard (Projektor/IWB) Alle elever Flere end halvdelen Færre end halvdelen Ingen Digital projektdidaktik panel 17 18

23 6 Figur 24: Procent lærere, der angiver hvor stor en del af eleverne, der brugte smartphone (Smartphone) Alle elever Flere end halvdelen Færre end halvdelen Ingen Note: N = 98 N = 97 = 99, procent Ud over de forgivne svarmuligheder var der en åben kategori til andet IT-udstyr. De gyldige afgivne svar ville kunne postkategoriseres. Digital projektdidaktik panel 17 19

24 3.8 Spørgsmål 16: Angiv navnene på alle programmer og alle digitale læremidler, som du og dine elever brugte i det konkrete forløb. Alle 2 afgivne svar blev først kategoriseret i tre hovedkategorier og andet (figur 9): Didaktisk: læremidler som indeholder en didaktisk tilgang og er bærere af indhold Funktionel: læremidler som bruges som værktøj, ofte uden megen indhold Semantisk: læremidler som har indhold som ikke direkte er produceret til undervisning Andet: herunder Learning Management Systemer og vidensportaler til lærere Til hver kategori har vi yderligere foretaget optællinger ud fra hyppigt nævnte læremiddeltyper (se figur -13). Digital projektdidaktik panel 17

25 Figur 2: Antal gange hver læremiddeltype er nævnt Antal didaktisk funktionel semantisk andet baseline endline Note: N=318 læremidler i baseline og 291 læremidler i endline fordelt på 98 respondenter. Dog kan lærere have nævnt det samme læremiddel i forskellige varianter, og dermed kan et læremiddel tælle flere gange i opgørelsen. Antal 3 Figur 26: Antal lærere, der nævner, 1, 2, ect læremidler Note: N=98. Digital projektdidaktik panel 17 21

26 Figur 27: Fordeling af de didaktiske læremidler Antal portal færdighedsteknologi andet baseline endline Note: N=2 didaktiske læremidler i baseline og 76 didaktiske læremidler fordelt på 98 respondenter. Dog kan lærere have nævnt det samme læremiddel i forskellige varianter, og dermed kan et læremiddel tælle flere gange i opgørelsen. Figur 28: Fordeling af funktionelle læremidler Antal browser værktøj socialt medie kontorpakke baseline endline software 17 andet 21 Note: N=8 funktionelle læremidler i baseline og 199 funktionelle læremidler i endline fordelt på 98 respondenter. Dog kan lærere have nævnt det samme læremiddel i forskellige varianter, og dermed kan et læremiddel tælle flere gange i opgørelsen. Figur 29: Fordeling af semantiske læremidler Digital projektdidaktik panel 17 22

27 Antal database ordbøger og leksika hjemmeside andet baseline endline Note: N=2 semantiske læremidler i baseline og 28 semantiske læremidler i endline fordelt på 98 respondenter. Dog kan lærere have nævnt det samme læremiddel i forskellige varianter, og dermed kan et læremiddel tælle flere gange i opgørelsen. Figur 3: Fordeling af andre læremidler Antal it-udstyr LMS tavlebaseret teknologi andet baseline endline Note: N=41 andre læremidler i baseline og 44 andre læremidler i endline fordelt på 98 respondenter. Dog kan lærere have nævnt det samme læremiddel i forskellige varianter, og dermed kan et læremiddel tælle flere gange i opgørelsen. Digital projektdidaktik panel 17 23

28 3.9 Spørgsmål 17: I hvilken grad arbejdede du i dette konkrete forløb hen imod, at dine elever bliver gode til at... Figur 31: Målsætning for elevernes IT-kompetencer. Angivet procentvis per skalatrin for at håndtere basisprogrammer og IT-udstyr (Håndtere basisprogrammer og udstyr) Figur 32: Målsætning for elevernes IT-kompetencer. Angivet procentvis per skalatrin for at producere digitale præsentationer (Producere digitale præsentationer) Digital projektdidaktik panel 17 24

29 Figur 33: Målsætning for elevernes IT-kompetencer. Angivet procentvis per skalatrin for at producere screencast eller andre små formidlingsfilm (Producere screencast) Figur 34: Målsætning for elevernes IT-kompetencer. Angivet procentvis per skalatrin for at producere lydprodukter (Producere lydprodukter) Digital projektdidaktik panel 17 2

30 Figur 3: Målsætning for elevernes IT-kompetencer. Angivet procentvis per skalatrin for at lave større film/video produktioner (Producere film-/videoproduktioner) Figur 36: Målsætning for elevernes IT-kompetencer. Angivet procentvis per skalatrin for at gennemføre præcise søgninger på nettet (Søge avanceret) Digital projektdidaktik panel 17 26

31 Figur 37: Målsætning for elevernes IT-kompetencer. Angivet procentvis per skalatrin for at indsamle og bearbejde data (Indsamle og bearbejde data) Figur 38: Målsætning for elevernes IT-kompetencer. Angivet procentvis per skalatrin for at bruge IT til at udvikle ideer og strukturere faglige områder (Strukturere faglige områder) Digital projektdidaktik panel 17 27

32 Figur 39: Målsætning for elevernes IT-kompetencer. Angivet procentvis per skalatrin for at forstår forskellige typer af digitale tekster (Forstå forskellige teksttyper) Figur 4: Målsætning for elevernes IT-kompetencer. Angivet procentvis per skalatrin for at forholde sig kildekritisk til forskellige materialer på nettet (Forholde sig kildekritisk) Digital projektdidaktik panel 17 28

33 Figur 41: Målsætning for elevernes IT-kompetencer. Angivet procentvis per skalatrin for at bruge IT til at dele viden med andre elever (Dele viden) Figur 42: Målsætning for elevernes IT-kompetencer. Angivet procentvis per skalatrin for at bruge IT til at give konstruktiv feedback på andre elevers arbejde (Give feedback) Digital projektdidaktik panel 17 29

34 Figur 43: Målsætning for elevernes IT-kompetencer. Angivet procentvis per skalatrin for at bruge IT til at kommunikere med omverdenen (Kommunikere med omverdenen) Figur 44: Målsætning for elevernes IT-kompetencer. Angivet procentvis per skalatrin for at forholde sig til etiske problemstillinger i forbindelse med digital kommunikation (Forholde sig etisk) Figur 4: Målsætning for elevernes IT-kompetencer. Angivet procentvis per skalatrin for at forholde sig til egne digitale kompetencer (Forholde sig til egne IT-kompetencer) Note: N = 98 N = 97 = 99, procent Digital projektdidaktik panel 17 3

35 Label Mean Tabel 7: Spørgsmål 17 Panel Std. Deviation Mean Std. Deviation Udvikling Chi-Square Håndtere basisprogrammer og udstyr 3,31 1,76 3,63 1,72,32,81 Producere digtale præsentationer 3,12 1,83 3,72 1,81,6,23 Producere screencast 1,84 1,2 1,84 1,3,,423 Producere lydprodukter 1,6 1,12 1,7 1,4,1,822 Producere film-/videoproduktioner 1,1 1,13 1,3,71 -,16,269 Søge avanceret 3,17 1,86 3,31 1,81,,213 Indsamle og bearbejde data 1,84 1,48 1,9 1,42,,383 Strukturere faglige områder 1,8 1,42 2, 1,3,27,692 Forstå forskellige teksttyper 2,43 1,7 2,62 1,64,19,616 Forholde sig kildekritisk 2,81 1,8 3, 1,84,2,192 Dele viden 3,12 1,82 3,74 1,86,62,162 Give feedback 1,81 1,37 2,2 1,66,44,17 Kommunikere med omverdenen 1,47 1, 1,87 1,4,4,4 Forholde sig etisk 1,9 1,18 1,73 1,36,,633 Forholde sig til egne it-kompetencer 2,42 1, 2,71 1,64,29,2 3. Spørgsmål 18: I hvor høj grad bad du eleverne om feedback i forløbet om Ved elevfeedback forstås tilbagemeldinger fra eleverne om deres faglige og sociale deltagelse, som læreren har bedt om at få. Der skulle svares ud fra det konkrete forløb. Digital projektdidaktik panel 17 31

36 Figur 46: I hvor høj grad bad du eleverne om feedback i forløbet om deres faglige arbejde (Deres faglige deltagelse) Figur 47: I hvor høj grad bad du eleverne om feedback i forløbet om deres sociale deltagelse (Deres sociale deltagelse) Digital projektdidaktik panel 17 32

37 Figur 48: I hvor høj grad bad du eleverne om feedback i forløbet om deres behov for hjælp (Deres behov for hjælp) Figur 49: I hvor høj grad bad du eleverne om feedback i forløbet om deres indsats/engagement (Deres indsats/engagement) Note: N = 98 N = 97 = 99, procent Panel Mean Tabel 8: Spørgsmål 18 Panel Std. Deviation Mean Std. Deviation Udvikling Chi-Square Deres sociale deltagelse 3, 1,89 3,68 1,73,63,4 Deres behov for hjælp 2,62 1,6 2,98 1,64,36,329 Deres faglige arbejde 3,6 1,66 3,4 1,74,39,2 Deres indsats/engagement 2,97 1,67 3,63 1,69,66,1 Digital projektdidaktik panel 17 33

38 3.12 Spørgsmål : På hvilket niveau er der truffet aftale om brug af fælles skabelon eller spørgsmål? Figur : På hvilket niveau er der truffet aftale om brug af fælles skabelon eller spørgsmål? Der er ingen aftale På hele skolen På årgangen På klasseniveau Note: N = 76 N = 83 = 81,1 procent 3.13 Spørgsmål 21: Brugte du IT til at indhente feedback? Figur 1: Brugte du IT til at indhente feedback? Nej Ja Note: N = 76 N = 83 = 81,1 procent Tabel 9: Spørgsmål 21 Label Panel Mean Std. Deviation Mean Std. Deviation Udvikling Chi-Square IT til feedback 1,9,29 1,16,37,6,2 Digital projektdidaktik panel 17 34

39 3. Spørgsmål 22: Hvad brugte du elevfeedback til? (flere valgmuligheder) Figur 2: Hvad brugte du elevfeedback til (i procent) At ændre det igangværende forløb med klassen At ændre senere undervisning med klassen At ændre undervisningen for enkelte elever 37 4 At holde øje med enkelte elever 6 Andet 2 Note: N = 98 N = 98 = procent Andet: 3 respondenter har skrevet i fritekst kommentarfeltet: Ikke elev feedback, til egne erfaringer fremadrettet og tage de gode ting med til næste gang. Tabel : Spørgsmål 22 Label Panel Mean Std. Deviation Mean Std. Deviation Udvikling Chi-Square Ændre aktuelt forløb,,41,32,47,,73 Ændre senere forløb,49,,44, -,,474 Ændring for enkelte elever,22,42,36,48,13,41 Opmærksomhed på enkelte,37,48,4,49,3,69 Andet,6,24,2, -,4,9 Note: N = 98 N = 98 = procent Digital projektdidaktik panel 17 3

40 3.1 Spørgsmål 23: Hvor enig er du i følgende udsagn? Figur 3: Begrundelser for elevfeedback: Jeg indhenter feedback fordi jeg er forpligtet til at dokumentere Figur 4: Begrundelser for elevfeedback: Jeg indhenter feedback fordi jeg synes, det er vigtigt for min undervisning Digital projektdidaktik panel 17 36

41 Figur : Begrundelser for elevfeedback: Jeg synes elevfeedback er vigtig, men det er svært at bruge til noget Figur 6: Begrundelser for elevfeedback: Jeg bruger hovedsageligt mit professionelle skøn til at komme videre Label Note: N = 76 N = 83 = 81,1 procent Tabel : Spørgsmål 23 Jeg indhenter feedback fordi jeg er forpligtet på at dokumentere Jeg indhenter feedback fordi jeg synes, det er vigtigt for min undervisning Jeg synes elevfeedback er vigtig, men det er svært at bruge til noget Jeg bruger hovedsagligt mit professionelle skøn til at komme videre Mean Panel Std. Deviatio n Note: N = 76 N = 83 = 81,1 procent Mean Std. Deviatio n Udviklin g Chi- Square 1,99 1,28 2,1 1,46,3,681 4,91 1, 4,76 1,4 -,1,34 2,36 1,3 2,1 1,3,1,16 3,9 1,38 3,99 1,31,4,99 Digital projektdidaktik panel 17 37

42 3.16 Spørgsmål 24: I hvilken grad gjorde du følgende i det konkrete forløb? Figur 7: Differentiering ved at jeg delte eleverne ind i hold med samme forudsætninger (Danne homogene grupper) Figur 8: Differentiering ved at jeg tilrettelagde undervisningen således at eleverne støtter hinanden (elev-elev støtte) Digital projektdidaktik panel 17 38

43 Figur 9: Differentiering ved at jeg gav særlig hjælp til udvalgte elever (Støtte af udvalgte elever) Figur 6: Differentiering ved at jeg gav supplerende eller kompenserende opgaver til udvalgte elever for at træne specifikke opgaver (Kompensation for udvalgte elever) Digital projektdidaktik panel 17 39

44 Figur 61: Differentiering ved at jeg gav grupperne opgaver, som passer til deres kunnen (Opgavetilpasning) Figur 62: Differentiering ved at jeg brugte undervisningsmateriale som indeholder opgaver med forskellige sværhedsgrader (Materialetilpasning) Digital projektdidaktik panel 17 4

45 Figur 63: Differentiering ved at jeg brugte digitale læremidler, som giver eleverne mulighed for at vælge forskellige sværhedsgrader (Læremiddeltilpasning) Figur 64: Differentiering ved at jeg anskueliggjorde det faglige på forskellige måder (fx tekst, billede, diagram, film, symboler, kropsliggørelse) så alle kunne følge med (Varieret anskueliggørelse) (Varieret anskueliggørelse) Digital projektdidaktik panel 17 41

46 Figur 6: Differentiering ved at jeg tilrettelagde forskellige måder at lære på til de fælles aktiviteter (Varieret tilegnelse) Figur 66: Differentiering ved at jeg tilpassede mine forventninger og læringsmål til udvalgte elever (Forventningstilpasning) Digital projektdidaktik panel 17 42

47 Figur 67: Differentiering ved at jeg gav specifik feedback til udvalgte elever (Feedback til enkelte elever) Figur 68: Differentiering ved at jeg samlede jævnligt op i klassen så de enkelte bidrag kunne blive drøftet og værdsat (Fælles opsamlinger) Note: N = 76 N = 83 = 81,1 procent Label Tabel 12: Spørgsmål 24 Mean Panel Std. Deviation Mean Std. Deviation Udvikling Chi-Square Danne homogene grupper 2,16 1,6 2, 1,43 -,1,84 Elev-elev-støtte 4,21 1,4 4, 1, -,7,791 Støtte af udvalgte elever 4,43 1,34 4,63 1,3,19,4 Kompensation for udvalgte elever 2,7 1,68 2,89 1,73,33,731 Opgavetilpasning 3,9 1,49 3,87 1,47,28,81 Materialetilpasning 3, 1,71 3,6 1,77,,968 Læremiddeltilpasning 3,64 1,79 3,24 1,76 -,4,687 Varieret anskueliggørelse 3,63 1,7 3,9 1,8,32,791 Varieret tilegnelse 2,88 1,7 3,34 1,48,46, Forventningstilpasning 3,68 1,1 4,23 1,41,4,98 Feedback til enkelte elever 3,82 1, 4,2 1,2,44,37 Fælles opsamlinger 4,7 1,4 4, 1,36,8,92 Note: N = 76 N = 83 = 81,1 procent Digital projektdidaktik panel 17 43

48 3.17 Spørgsmål 2: Sikre og usikre elever i dette konkrete forløb Respondenter blev bedt om at tænke på de to mest usikre elever i det konkrete forløb ud fra en samlet vurdering af faglige udfordringer, arbejdsvaner og psykologiske forhold, og på de to mest sikre elever i det konkrete forløb ud fra en samlet vurdering af faglige udfordringer, arbejdsvaner og psykologiske forhold. Dernæst skulle de placer hver af de fire elever på skalaen nedenfor i forhold til elevernes opmærksomhed, vedholdenhed, interesse og mestring i det konkrete forløb. Scoringen 1 er negativ for uopmærksom, opgivende, uinteresseret og kan ikke mestre. Scoringen 4 er en neutral position, og scoringen 7 er positiv for opmærksom, vedholdende, interesseret og kan mestre. Figurerne 22-2 viser procent lærere, der angiver en bestemt vurdering af de fire elever. Der er udarbejdet faktoranalyser, som ikke er gengivet her. Faktoranalysen viser høje tal, dvs. at lærerne svarer konsistent i dette spørgsmål. Figur 69: Vurdering af usikker elev A i forhold til 4 polaritetsakser (Uopmærksom/Opmærksom) Digital projektdidaktik panel 17 44

49 Figur 7: Vurdering af usikker elev A i forhold til 4 polaritetsakser (Opgivende/Vedholdende) Figur 71: Vurdering af usikker elev A i forhold til 4 polaritetsakser (Uinteresseret/Interesseret) Digital projektdidaktik panel 17 4

50 Figur 72: Vurdering af usikker elev A i forhold til 4 polaritetsakser (Kan ikke mestre/kan selv mestre) Note: N = 7 N = 9 98 = 86,7 88,3 procent Svarmuligheder: 1 = Uopmærksom / Opgivende / Uinteresseret / Kan ikke mestre, 7 = Opmærksom / Vedholdende / Interesseret / Kan selv mestre Figur 73: Vurdering af usikker elev B i forhold til 4 polaritetsakser (Uopmærksom/Opmærksom) Digital projektdidaktik panel 17 46

51 Figur 74: Vurdering af usikker elev B i forhold til 4 polaritetsakser (Opgivende/Vedholdende) Figur 7: Vurdering af usikker elev B i forhold til 4 polaritetsakser (Uinteresseret/Interesseret) Digital projektdidaktik panel 17 47

52 Figur 76: Vurdering af usikker elev B i forhold til 4 polaritetsakser (Kan ikke mestre/kan selv mestre) Note: Note: N = 7 N = 96 = 87,2 procent Svarmuligheder: 1 = Uopmærksom / Opgivende / Uinteresseret / Kan ikke mestre, 7 = Opmærksom / Vedholdende / Interesseret / Kan selv mestre Figur 77: Vurdering af sikker elev X i forhold til 4 polaritetsakser (Uopmærksom/Opmærksom) Digital projektdidaktik panel 17 48

53 Figur 78: Vurdering af sikker elev X i forhold til 4 polaritetsakser (Opgivende/Vedholdende) Figur 79: Vurdering af sikker elev X i forhold til 4 polaritetsakser (Uinteresseret/Interesseret) Digital projektdidaktik panel 17 49

54 Figur 8: Vurdering af sikker elev X i forhold til 4 polaritetsakser (Kan ikke mestre/kan selv mestre) Note: N = 7 N = 97 = 87,8 procent Svarmuligheder: 1 = Uopmærksom / Opgivende / Uinteresseret / Kan ikke mestre, 7 = Opmærksom / Vedholdende / Interesseret / Kan selv mestre Figur 81: Vurdering af sikker elev Y i forhold til 4 polaritetsakser (Uopmærksom/Opmærksom) Digital projektdidaktik panel 17

55 Figur 82: Vurdering af sikker elev Y i forhold til 4 polaritetsakser (Opgivende/Vedholdende) Figur 83: Vurdering af sikker elev Y i forhold til 4 polaritetsakser (Uinteresseret/Interesseret) Figur 84: Vurdering af sikker elev Y i forhold til 4 polaritetsakser (Kan ikke mestre/kan selv mestre) Note: N = 73-7 N = 96 = 86,2 87,2 procent Svarmuligheder: 1 = Uopmærksom / Opgivende / Uinteresseret / Kan ikke mestre, 7 = Opmærksom / Vedholdende / Interesseret / Kan selv mestre Digital projektdidaktik panel 17 1

56 Label Mean Tabel 13: Spørgsmål 2 Panel Std. Deviation Mean Std. Deviation Udvikling Chi-Square Elev A Uopmærksomhed 3,8 1,78 3,76 1,8 -,4,239 Elev A Opgivende 3,83 1,8 3,67 1,72 -,16,4 Elev A Uinteresseret 4,23 1,74 4,3 1,64 -,,4 Elev A Kan ikke mestre 3,36 1,48 3,23 1,3 -,13,3 Elev B Uopmærksomhed 4,4 1,6 4, 1,83 -,4,13 Elev B Opgivende 4,12 1,67 3,93 1,7 -,19,313 Elev B Uinteresseret 4,32 1,67 4,16 1,64 -,16,894 Elev B Kan ikke mestre 3,67 1, 3,43 1,3 -,24,334 Elev X Uopmærksomhed 6,2,88 6,16 1,29 -,36, Elev X Opgivende 6,1 1,4 6, 1,33 -,4,17 Elev X Uinteresseret 6,64,76 6,21 1,23 -,43,8 Elev X Kan ikke mestre 6,3,74 6,27 1,21 -,27,41 Elev Y Uopmærksomhed 6,36 1,7 6, 1,27 -,26,22 Elev Y Opgivende 6,3 1,18 6,6 1,29 -,29, Elev Y Uinteresseret 6,44 1, 6, 1,39 -,44,6 Elev Y Kan ikke mestre 6,3,89 6,1 1,33 -,2, Spørgsmål 26: I hvilken udstrækning vurderer du, at alle elever i det konkrete forløb oplevede sig som en del af læringsfællesskabet i klassen? Figur 8: Graden af inklusion i klassens læringsfællesskab Note: N = 76 N = 83 = 81,1 procent Digital projektdidaktik panel 17 2

57 Label Mean Tabel : Spørgsmål 26 Panel Std. Deviation Mean Std. Deviation Udvikling Chi-Square Graden for faglig deltagelse 4,96,82 4,66 1,3 -,3,17 Graden for faglig deltagelse 4,79,74 4,64,76 -,1,778 Graden for faglig deltagelse 4,89,79 4,6,92 -,24,17 Bivariat analyse mellem spørgsmål 9 og 26 For at teste hypotesen, at en lærer, som har flere opmærksomhedskrævende elever (spørgsmål 9) scorer lavere mht. til om eleverne er en del af klassefællesskabet (spørgsmål 26) har vi foretaget en bivariat analyse. Grupperne i figur 27 er opgjort ved at finde det gennemsnitlige antal opmærksomhedskrævende elever. Gruppe 1 består af et gennemsnits antal imellem og 1 elev, gruppe 2 imellem 1 og 2 elever, gruppe 3 imellem 2 og 3 elever, og gruppe 4 flere end 3 elever i gennemsnit. Inklusion i klassefællesskabet er angivet i 6 skalatrin fra 1 slet ikke til 6 i meget høj grad. Hypotesen kan ikke bekræftes. Lærere med 3 og flere opmærksomhedskrævende elever vurderer endda den højeste integration i klassen (skalatrin ). Figur 86: Bivariet analyse mellem spørgsmål 9 og 26 6,, 4, 3, 2, 1,,1,3 4,7 4,9 4,6 4,6 4,7 4,8, Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Mean Mean Note: : Gruppe 1: N=21, Gruppe 2: N=31, Gruppe 3: N=, Gruppe 4: N=4. : Gruppe 1: N=23, Gruppe 2: N=33, Gruppe 3: N=19, Gruppe 4: N=8. Digital projektdidaktik panel 17 3

58 3.19 Spørgsmål 27: Hvilken af de fire begrundelser for undervisning er vigtigst for dig? De fire valgmuligheder har vi i overensstemmelse med AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekt navngivet som følger: Basisfagsdidaktisk: Eleverne skal tilegne sig solide faglige færdigheder og kundskaber som grundlag for at løse mere kreative og komplekse opgaver Redskabsorienteret: Eleverne skal udvikle deres analytiske sans og tilegne sig viden og færdigheder (skrive, læse, regne, tænke logisk osv.), de kan bruge i mange sammenhænge Kompetenceorienteret: Eleverne skal lære at samarbejde om autentisk problemløsning og anvende deres fag i virkelighedsnære sammenhænge Dannelsesorienteret: Eleverne skal opleve en dybere mening med deres fag og erfare, at de indgår i en større identitetsskabende sammenhæng. Der er tale om items som ikke er gensidig udelukkende. Respondenterne står overfor at vælge det de mest går ind for, selvom de også vurderer de andre for passende Figur 87: Didaktiksyn Basisfagsdidaktisk Redskabsorienteret Kompetenceorienteret Dannelsesorienteret Note: N = 98 N = 98 = procent Digital projektdidaktik panel 17 4

59 3. Spørgsmål 28: Hvor enig er du i følgende udsagn angående prioritering af IT i undervisningen? Figur 88: Positive holdning til IT ved at det er en forudsætning for en aktuel og opdateret undervisning (Forudsætning for en aktuel og opdateret undervisning) Figur 89: Positive holdning til IT ved at det giver adgang til en verden af viden (Giver adgang til en verden af viden) Digital projektdidaktik panel 17

60 Figur 9: Positive holdning til IT ved at det fremmer kreativitet i undervisningen (Fremmer kreativitet) Figur 91: Positive holdning til IT ved at det er en naturlig del af en virkelighedsnær undervisning (Naturlig del af en virkelighedsnær undervisning) Digital projektdidaktik panel 17 6

61 Figur 92: Positive holdning til IT ved at det støtter elevernes samarbejde (Støtter elevernes samarbejde) Figur 93: Positive holdning til IT ved at det er stærkt motiverende (Stærkt motiverende) Digital projektdidaktik panel 17 7

62 Figur 94: Positive holdning til IT ved at det skaber en sammenhæng mellem fritidsliv og skole (Skaber sammenhæng mellem fritidsliv og skole) Figur 9: Positive holdning til IT ved at det gør det sjovere og mere interessant for elevernes at gå i skole (Gør elevernes skolegang sjovere) Digital projektdidaktik panel 17 8

63 Figur 96: Positive holdning til IT ved at det bidrager til en varieret undervisning (Bidrager til varieret undervisning) Figur 97: Positive holdning til IT ved at det bidrager til undervisningsdifferentiering (Bidrager til undervisningsdifferentiering) Digital projektdidaktik panel 17 9

64 Figur 98: Positive holdning til IT ved at det bidrager til inklusion af elever med forskellige behov og forudsætninger (Bidrager til inklusion af elever) Label Note: N = 98 N = 98 = procent Tabel 1: Spørgsmål 28 Mean Panel Std. Deviation Mean Std. Deviation Udvikling Chi-Square Forudsætning for en aktuel og opdateret undervisning 4,42 1,46 4,3 1,33 -,7,19 Giver adgang til en verden af viden,36,96,21 1,6 -,,419 Fremmer kreativitet i undervisningen 4,12 1,24 4,6 1,28 -,6,966 Naturlig del af en virkelighedsnær undervisning 4,3 1,2 4,61 1,16,8,921 Støtter elevernes samarbejde 3,79 1,21 3,81 1,28,2,369 Stærkt motiverende 4, 1,28 4, 1,13 -,3,36 Skaber sammenhæng mellem fritidsliv og skole 3,22 1,32 3,22 1,3,,936 Gør elevernes skolegang sjovere 3,93 1,26 3,8 1, -,13,6 Bidrager til varieret undervisning 4,64 1, 4,66 1,4,2,162 Bidrager til undervisningsdifferentiering 4,36 1,19 4,36 1,19,,831 Bidrager til inklusion af elever 4,7 1,3 4, 1,39 -,2,97 Digital projektdidaktik panel 17 6

65 3.21 Spørgsmål 29: Hvor enig er du i følgende udsagn angående problemer med IT i undervisningen? Figur 99: Negative holdninger til IT ved at IT giver mindre tid til de basale faglige kundskaber og færdigheder (Giver mindre tid til det basale) Figur : Negative holdninger til IT ved at IT udvisker grænserne mellem skole og fritidsliv (Udvisker grænserne mellem skole og fritidsliv) Digital projektdidaktik panel 17 61

66 Figur 1: Negative holdninger til IT ved at IT gør det vanskeligt at skabe en klar og struktureret progression i undervisningen (Gør progression i undervisningen vanskeligt) Figur 2: Negative holdninger til IT ved at det er et godt lærebogssystem er bedre en IT (Et godt lærebogssystem er bedre end IT) Digital projektdidaktik panel 17 62

67 3 3 2 Figur 3: Negative holdninger til IT ved at IT hæmmer kreativitet i undervisningen (Hæmmer kreativitet i undervisningen) Figur 4: Negative holdninger til IT ved at IT afleder opmærksomheden fra de kernefaglige problemstillinger (Afleder opmærksomheden fra det kernefaglige) Digital projektdidaktik panel 17 63

68 Figur : Negative holdninger til IT ved at IT er forbundet med mange tekniske udfordringer og organisatoriske udfordringer (Mange tekniske og organisatoriske udfordringer) Label Note: N = 98 N = 98 = procent Tabel 16: Spørgsmål 29 Mean Panel Std. Deviation Mean Std. Deviation Udvikling Chi- Square Giver mindre tid til det basale 3,26 1,1 3,16 1,4 -,9,83 Udvisker grænserne mellem skole og fritidsliv 2,77 1,491 2,99 1,366,22,36 Gør progression i undervisningen vanskeligt 2,1 1,294 2,66 1,316,1,43 Et godt lærebogssystem er bedre end it 3, 1, 3,63 1,46,8,981 Hæmmer kreativitet i undervisningen 2,3 1,123 2,2 1,278 -,1,12 Afleder opmærksomheden fra det kernefaglige 2,9 1,319 3,2 1,324,7,924 Mange tekniske og organisatoriske udfordringer 4,76 1,39 4,64 1,364 -,,349 Note: N = 98 N = 98 = procent Digital projektdidaktik panel 17 64

69 3.22 Spørgsmål 3: Hvor kom den valgte opgave fra? Spørgsmålet lød på følgende måde: Tænk på sidste gang du stillede en opgave til dine elever i den klasse, du har valgt ovenfor. En opgave kan fx være at skrive en stil, lave en matematikopgave, producere en lommefilm om leveren eller en PowerPoint om forbrænding, gennemføre et eksperiment med plastik m.m. Opgaven kan i forskellig grad indeholde krav om indhold, samarbejde, aktiviteter og produktet/ besvarelser Digital projektdidaktik panel 17 6