kendskab pligter samspil Bedre samspil med politikerne En guide til nye planlæggere i kommunerne Miljøministeriet Realdania
|
|
- Hilmar Kristian Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 kendskab pligter samspil Bedre samspil med politikerne En guide til nye planlæggere i kommunerne Miljøministeriet Realdania
2 Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Real dania og By- og Landskabsstyrelsen i årene om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne. Visionen er at fremme en kommunal planlægning, der: fokuserer på værdifulde bymiljøer, bebyggelser og attraktive landskaber, bygger på politisk ejerskab og engagement er præget af fagligt professionelle og innovative planlægningsmiljøer. Læs mere på Indhold 1 A B 13 C Forord kendskab Det nødvendige kendskab til politikerne Hvordan kan man lære sine politikere at kende? Pejling af politikerne 6 centrale spørgsmål pligter Dine pligter som embedsmand samspil Gode råd til samspillet med politikerne Interviews
3 En guide til nye planlæggere Denne publikation er målrettet dig, som er ny i rollen som kommunal planlægger, og som for første gang skal håndtere en planopgave i samspil med politikerne. Samspil i form af sagsfremstillinger, skriftlige debatoplæg, tolkning af politiske udmeldinger, drøftelser ved politiske møder, workshops mv. Det gode samspil med politikerne er centralt for enhver embedsmand i en politisk styret organisation. Det er vigtigt at planarbejdet afspejler politikernes ønsker, og det er vigtigt at politikerne får den relevante rådgivning. Samspillet er helt afgørende for det politiske ejerskab. Det er en stor udfordring at opnå opmærksomhed og politisk ejerskab til analyser og planarbejde. Politikerne har mange andre emner på dagsordenen, som kan virke mere nærværende end planer for udviklingen i en ukendt fremtid. Ingen enkel metode vil virke alle steder. Alle kommunalbestyrelser og alle politikere er forskellige. Samspillet er helt afhængigt af de personer, der deltager, og af den kultur samspillet udspiller sig i. Med denne publikation forsøger vi os alligevel med en række gode råd om hvordan du etablerer et godt samspil med politikerne. Vi stiller bl.a. seks centrale spørgsmål, som kan danne udgangspunkt for opsamlingen af dine erfaringer med politikerne, men som også kan hjælpe dig med at bruge erfaringer fra de mere rutinerede medarbejdere. Du står nemlig ikke alene. Dine mere rutinerede kollegaer har helt sikkert et bredt fundament af erfaring, som du kan og bør bygge videre på. Folderen er skrevet ud fra viden indhentet i Plan09 s arbejde, telefoninterviews af politikere i alle landets kommuner og dybdeinterviews med et mindre udvalg af politikere og embedsmænd. Plan09 September
4 Akendskab 2
5 Det nødvendige kendskab til politikerne Hvad enten du står overfor at skulle udforme din første sagsfremstilling til udvalget, eller om du skal designe et længere procesforløb omkring en helhedsplan, cykelstrategi eller planstrategien, så er kendskabet til politikerne helt afgørende for dit virke som embedsmand. I den daglige kommunale praksis vil langt det meste af dit samspil med politikerne gå igennem direktionen. Det er direktionens rolle at have den direkte kontakt til politikerne og det er direktionens rolle at hjælpe dig med at servicere og rådgive politikerne. Du vil sandsynligvis skulle kommunikere med politikerne gennem forskellige skriftlige oplæg, notater, sagsfremstillinger og indstillinger. De skriftlige oplæg går typisk igennem lederen af planafdelingen og én eller flere fra direktionen før de lander på politikernes bord. Undervejs kommenteres og rettes der til i forhold til den politiske drøftelse. Hvor kommunikationskæden mellem politikerne og den enkelte planlægger i teorien fungerer gnidningsløst, ser praksis alligevel ofte anderledes ud. Som ny planlægger kan du derfor med fordel også selv gøre en indsats for at styrke kommunikationen. For at sikre en stærk kommunikation skal du være aktiv i dialogen med din leder eller direktørerne, men du skal også have styr på målgruppen politikerne. At være aktiv i dialogen betyder, at du bør være afklaret omkring de springende punkter for dit videre arbejde, og at du konfronterer din leder med spørgsmål om de uafklarede emner i sagen eller protokolteksten. Det er ofte imellem linjerne og i de udskudte beslutninger at de væsentlige konflikter ligger begravet. At have styr på målgruppen kan gøre dig i stand til at levere klare oplæg der er nemme at forstå og nemme at overskue konsekvenserne af også for politikerne. Det er derfor relevant, at du søger at øge dit kendskab til politikernes holdninger, men også til deres ønsker til den politiske proces og til deres erfaring og baggrund. Skriftlig sagsfremstilling og indstilling Faglig kvalitetskontrol Politisk kvalitetskontrol og evt. mundtlig fremlæggelse Planlægger Planchef Direktør Politisk Behandling Kommunikationskæden kan antage mange former, men ofte Protokoltekst og evt. mundtlig orientering Protokoltekst og evt. mundtlig orientering Direkte tilbagemelding fra den politiske drøftelse er der flere led mellem politikere og planlæggerne. bedre samspil med politikerne 3
6 Hvordan kan man lære sine politikere bedre at kende? Når du starter i en ny kommune, eller når der er valgt en ny kommunalbestyrelse, kan du finde værdifuld viden om politikerne via en række nemt tilgængelige kilder. Læs politikernes hjemmesider, blog, twitter mv. Læs lokalavisen og følg med i valgkampen Deltag ved kommunalbestyrelsesmøder Deltag i lokale begivenheder og snak med dem du møder Snak med dine erfarne kollegaer / planchef / direktør Ved større opgaver som eksempelvis helhedsplaner og planstrategi, er der mere på spil, og ejerskabet til planerne skal sikrer at også de fremtidige beslutninger vil understøtte den oprindelige plan. Derfor er det i sådanne tilfælde særligt væsentligt at inddrage politikerne mere i arbejdet. Som ny planlægger er du måske ikke ansvarlig for tilrettelæggelsen af de politiske processer, men hvis du inddrages i arbejdet med tilrettelæggelsen kan følgende muligheder være værd at foreslå. Individuelle interview med udvalgte eller alle politikere Gruppeinterview med politikerne i partigrupper eller i udvalg Workshops med partigrupper/fagudvalg/kommunalbestyrelsen Seminar/messe hvor planlæggere og politikere deltager Studieture/oplevelser for planlæggere og politikere Savner du flere møder, seminarer eller workshops med politikerne, hvor du har direkte kontakt til politikerne, bør du imidlertid være opmærksom på, at politikerne ikke altid har den samme oplevelse. Effektiv og målrettet inddragelse af kommunalbestyrelsen er derfor ofte afgørende for et godt samspil. Som en start bør du altid forsøge med dig selv som målestok. Hvad ville du selv tænke om beslutningsgrundlaget, planen, borgermødet mv., hvis du var politiker? En sådan øvelse giver et godt kvalitetstjek af din service eller rådgivning for politikerne. Politikernes inddragelse i planlægningen I en undersøgelse MEGAFON har lavet for Plan09 udtrykker borgmestre, udvalgsformænd og øvrige medlemmer af kommunalbestyrelserne stor tilfredshed med den nuværende inddragelse. 80 % af de adspurgte politikere udtrykker således, at de ikke ønsker yderligere inddragelse i arbejdet med kommuneplanen og 79 % ønsker, at inddragelsen i arbejdet med kommuneplanen bør foregå via traditionelle temamøder eller som hidtil. Alternativer til udvalgs- og temamøder Hvis du har indflydelse på tilrettelæggelsen af en politisk proces, kan du her finde et par eksempler på, hvordan det kan gribes an, så du får mere ud af politikerne end et ja eller et nej. Her præsenterer vi derfor to kommunale eksempler, som giver dig et bedre kendskab til politikerne og giver politikerne et bedre kendskab til dig og dine planfaglige overvejelser. 4
7 I Hillerød mødtes planlæggere og politikere på markedspladsen I Hillerød Kommune gennemførte man i 2007 som en del af arbejdet med planstrategien et politikerseminar med form som en markedsdag. Hvert tema i planstrategien (fx. det åbne land, boligudbygning mv.) var repræsenteret ved seminaret i en bod med to planlæggere samt diverse plakater, billeder og kort. Efter en kort samlet indledning kunne politikerne bevæge sig frit rundt mellem boderne nogle gik alene og nogle gik sammen i partigrupper. Politikerne besøgte de boder, hvor de havde holdninger der var vigtige at overlevere til embedsmændene. Samtidigt kunne politikerne også stille embedsmændene spørgsmål, og de kunne tage en lidt længere snak om de forskellige aspekter af emnet. Dermed fik både planlæggere og politikere et bedre udgangspunkt for det videre arbejde med planstrategien. I Guldborgsund tog planlæggerne ud at sejle med politikerne I Guldborgsund Kommune sendte man kommunalbestyrelsen ud at sejle mellem en lille håndfuld af den nye kommunes større byer. Ved hvert stop blev politikerne præsenteret for oplæg fra ildsjæle, konsulenter og embedsmænd, mens sejlturene blev brugt til at drøfte de forskellige input. Planlæggerne deltog med praktisk assistance på båden, men ellers var det politikerne der havde arbejdstøjet på. Opsætningen af strategiseminaret som en event gav genklang fra såvel lokale som regionale medier, samt stor politisk opmærksomhed på arbejdet med planstrategien. Mediernes og politikernes bevågenhed forstærkede gensidigt hinanden, idet historien om kommunens planstrategiarbejde var langt nemmere at sælge til medierne og dermed også meget nemmere at sælge til politikerne. Kommunikationschefen deltog i planlægningen af turen helt fra begyndelsen, hvilket var afgørende for pressedækning og formidling af planlægningsindhold til både politikere og borgere. Foto: Jens V. Nielsen bedre samspil med politikerne 5
8 Pejling af politikerne 6 centrale spørgsmål Når du søger at øge dit kendskab til politikerne, bør du i første omgang være klar over, hvad du skal bruge din viden til. Står du over for en mindre lokalplansag der behandles i Teknisk Udvalg, har du måske brug for at vide noget om udvalgspolitikernes holdninger til højde på huse, mens der med en sag om den politiske proces i forbindelse med planstrategien er mere brug for viden om byrådets traditioner for samarbejde. Her har vi opstillet seks spørgsmål som er relevante i forskellige sammenhænge. Du skal ikke nødvendigvis svare på alle spørgsmålene. Brug blot disse seks spørgsmål som udgangspunkt og suppler eventuelt med andre spørgsmål, der passer i situationen. Hvordan er kommunalbestyrelsen sammensat? Hvordan er stemningen i kommunalbesyrelsen? Hvem er personerne bag politikerne? KP 2009 RAMMER BY OG LAND Hvordan vil politikerne bruge planen? Hvad er politikernes interesser? Hvilken politisk proces vil politikerne foretrække? 6
9 1 Hvordan er kommunalbestyrelsen sammensat? 2 Hvordan er stemningen i kommunalbestyrelsen? Dette spørgsmål er helt grundlæggende for forståelsen af kommunalbestyrelsen og mange erfarne planlæggere søger helt instinktivt svaret på spørgsmålet umiddelbart efter et valg. En kommunalbestyrelse er sammensat af forskellige partier, udvalg, grupper med særlige geografiske tilhørsforhold mv. Disse grupperinger og deres indbyrdes fordeling af poster giver som konsekvens enkelte medlemmer mere indflydelse end andre. Fordelingen af pladser mellem partierne i kommunalbestyrelsen og i det enkelte udvalg er helt afgørende for, hvordan kommunalbestyrelsen og udvalgene fungerer. Organiseringen af kommunalbestyrelsen i udvalg og deres indbyrdes kompetencefordeling er en anden væsentlig parameter. Alle kommuner skal have et økonomiudvalg, men resten af fagudvalgene og deres indbyrdes kompetencefordeling har kommunalbestyrelsen selv valgt. I nogle kommuner nedsættes særlige tværgående udvalg til varetagelse af højt prioriterede opgaver: bymidteudvalg, landsbyudvalg osv (også kaldet ad hoc udvalg). I et sådan tilfælde er der særlige muligheder for at udvikle samspillet mellem politikerne og mellem planlæggerne og politikerne. Her er der mere tid og mere interesse for en grundig debat af emnet. Hvilken type af udvalg du står overfor og hvordan det er sammensat, er relevant viden i forhold til forberedelsen af din sag. Afhængigt af valgkampens forløb og sammensætningen af kommunalbestyrelsen kan der opstå forskellig stemning i samarbejdet mellem politikerne. Nogle kommunalbestyrelser er præget af en stærk enighed om at styrke kommunens udvikling, mens andre kommunalbestyrelser konstant strides om enkeltsager og bruger pressen som kampplads. Du kan med fordel tilrettelægge samspillet med politikerne efter stemningen i kommunalbestyrelsen, hvad enten det drejer sig om en sagsfremstilling eller en mere dialogorienteret inddragelse af politikerne. I tilfælde af en stærk enighed kan du nemmere tage et provokerende og debatterende udgangspunkt, og inddragelsen kan bedre foregå via ad hoc udvalg, gruppearbejde osv. En kommunalbestyrelse præget af mindre vilje til samarbejde kan have svært ved at håndtere provokationer og brede debatter. I sådanne tilfælde er det særligt vigtigt at have direktøren med i planlægningen af sagen. De har typisk den bedste fornemmelse for stemningen i kommunalbestyrelsen. Er der tale om en længerevarende proces, kan det ofte være en god idé at starte med de små sikre succeser med hensyn til at skabe enighed om en strategi eller en plan. bedre samspil med politikerne 7
10 Pejling af politikerne 6 centrale spørgsmål 5 Hvem er personerne bag politikerne? 4 Hvad er politikernes interesser? Hvis du kender politikerne godt, har du bedre mulighed for at kommunikere i et klart forståeligt sprog, og med eksempler der er kendt af den enkelte politiker. Politikkernes kendskab til både det gældende plansystem og til historikken i forskellige konkrete plansager er meget forskellig. Hvor nogle har beskæftiget sig med planlægning i mange år og kender til alle fagtermer og procedurer, er der andre for planområdet endnu er helt ukendt. Relevante arbejdsspørgsmål kan være: hvad beskæftiger den enkelte politiker sig med, hvilken uddannelse har politikeren, hvor længe har politikeren siddet i kommunalbestyrelsen, hvilke udvalgsposter har politikeren tidligere bestredet? Politikerne er ofte blevet valgt med et specifikt program, og de har således specifikke interesser i kommunens forskellige ansvarsområder. Det er vigtigt at være opmærksom på hvilke emner der ligger højt på den politiske dagsorden for de forskellige politikere hvad er deres mærkesager, og hvor ligger de potentielle konfliktsager? Nogle sager rummer elementer, der af forskellige årsager er helt sikre på at ende i uenighed og konflikt i kommunalbestyrelsen. Et godt kendskab til politikernes mærkesager (temaer, geografiske områder eller enkeltsager) kan hjælpe dig til at screene dine sager for potentielle konflikter, og således give mulighed for at forberede dig bedre. KEND DIN POLITIKER 2 M Du kan også være opmærksom på balancen mellem visionsinteresser og enkeltsagsinteresser. Nogle politikere er af natur mere interesserede i enkeltsager, mens andre hellere vil formulere visioner. Er enkeltsags-partiet stærkest, så start planprocessen med en oversigt over enkeltsagernes sammenhæng. Er visionspartiet stærkest, starter du med fordel med visionsformulering. 1 M I en undersøgelse MEGAFON har lavet for Plan09 har kommunalpolitikere svaret på et spørgsmål om hvilket tema der er det vigtigste i kommuneplanen. Her svarer 50 % af borgmestrene at et tema med relation til byudvikling (bosætning, detailhandelsudvikling, erhvervsstruktur, mv.) er det væsentligste, mens blot 4 % af borgmestrene nævner det åbne land og naturbeskyttelse, 2 % nævner klima og 2 % nævner sundhed. 8
11 5 Hvilken politisk proces vil politikerne foretrække? Der er stor forskel på, hvornår forskellige politikere vil inddrages i arbejdet med de større planer. Nogle politikere vil starte enhver proces med at høre, hvad borgerne har at sige, mens andre vil på banen fra start. Nogle vil gerne starte med et plangrundlag til diskussion, mens andre gerne vil tegne de første streger selv. Der er også forskel på, hvilke typer af processer politikerne er villige til at indgå i. Nogle er klar til at deltage i rollespil og kreative gruppeøvelser i relation til planlægningen, mens andre helst vil høre på og se en ledende embedsmand fremlægge planerne for hele kommunalbestyrelsen. TANKEHAT TANKEHAT TANKEHAT TANKEHAT Får du adgang til at deltage i et politisk møde, bør du som embedsmand være særligt opmærksom på, om du kan blande dig i de politiske drøftelser. Mens nogle politikere mener, at embedsmændene input er afgørende for kvaliteten af de politiske drøftelser, er der andre, der ikke tolererer indblanding fra embedsmændene. Der er stor forskel på hvor kæk og kreativ du kan være, og hvilken stil (fremtoning, kropssprog, tøjstil, ordvalg osv.) der vil gavne samspillet med politikerne. Start evt. neutralt og find tolerancegrænsen med tiden. Det er også vigtigt at du husker på, at politikernes arbejde inkluderer et bagland og en partigruppe. Bl.a. for at de kan inddrage dette bagland i beslutningen, skal der ofte flere møder til fra introduktion af emnet og diskussion af forskellige synspunkter, til der kan træffes en beslutning. Presses politikerne til en hurtig beslutning, bliver den også mindre forpligtende! Tove Frederiksen, projektchef i Københavns Kommune har erfaring fra mange store projekter med politiske styre grupper, inkl. etableringen af Amager Strandpark. Hun har lært at den politiske styregruppe for projekterne altid skal forberedes til større beslutninger over tre møder: 1. møde: orientering om procesforløb, ideer og ønsker evt. undersøgelser, 2. møde: udkast til kommentering og 3. møde: udkast til godkendelse. bedre samspil med politikerne 9
12 Pejling af politikerne 6 centrale spørgsmål 6 Hvordan vil politikerne bruge planen? KP 2009 KP 2009 KP 2009 KP 2009 JUST DO IT KP 2009 RAMMER KP 2009 RAMMER BY OG LAND Politikernes brug af planerne har også stor betydning for udformning og valg af indhold. Nogle politikere opfatter eksempelvis kommuneplanen som et redskab for administrationen, og de læser ikke i kommuneplanen, medmindre den skal ændres. Andre politikere bruger den konsekvent som opslagsværk til at søge oplysninger om kommunen og hente argumenter til politiske drøftelser. Andre igen ser den som kommunens overordnede politiske og strategiske styringsredskab. I arbejdet med planlægningen bør politikerne sikres en mulighed for at træffe beslutning om, hvordan de gerne vil anvende den gældende planlægning, eks. kommuneplanen. Du bør altid designe planerne således, at politikerne kan bruge dem, som de ønsker. Det er deres planer. Designer man dem ikke til politikerne, vil der opstå frustration og manglende ejerskab. Politikernes brug af kommuneplanen I en undersøgelse, som MEGAFON har gennemført for Plan09, svarede politikerne, at de brugte kommuneplanen forholdsvis ofte, og at de brugte den meget forskelligt. Det er en væsentlig beslutning for kommunalbestyrelsen, hvilke behov kommuneplanen skal dække. Eksempler på kommuneplaner, der er forskellige i deres udformning og målgruppe: Aalborg den grundige plan med fakta om kommunen og dens mange bysamfund. København den strategiske kommuneplan med fokus på udviklingsprojekter og partnerskaber. Herning samling af de vedtagne, strategier, planer og politikker til gavn for det politiske overblik. 10
13 bedre samspil med politikerne 11
14 B pligter 12
15 Dine pligter som embedsmand Som embedsmand er du underlagt en række formelle pligter for samspillet med politikerne. Udover de mange praktiske huskeregler gælder der således en række grundlæggende spilleregler, som også skal med i dine overvejelser mht. samspillet med politikerne. Herunder er opsamlet en række af de væsentligste pligter som gælder for dig som ny embedsmand i en kommune. Pligterne er ikke nødvendigvis udtrykt direkte i lovgivningen, men flere af dem er krav der kan udledes af ansættelsesforholdet, straffeloven og tjenestemandsloven. Embedsmand for hele kommunalbestyrelsen Som kommunal embedsmand er det vigtigt, at du holder dig for øje, at du betjener et kollektivt organ. Dvs. at du skal betjene hele kommunalbestyrelsen ikke bare flertallet men også mindretallet. Alle henvendelser fra politikere til embedsmændene skal dog i princippet gå igennem embedsmændenes formelle leder: borgmesteren. Dette skyldes bl.a. ønsket om at stille alle politikere lige. I nogle kommuner er det imidlertid praksis, at udvalgsformænd også kan have direkte kontakt til embedsmændene. Grundlæggende pligter De grundlæggende pligter for embedsmændene er: at de skal overholde landets love, at de skal tale sandt, og at de har et ansvar for at tage ansvar. Disse pligter kan virke enkle og nemme at efterleve, men kræver i praksis grundig eftertanke. Udover de grundlæggende pligter skal embedsmændene overholde de pligter, der vises på næste opslag. bedre samspil med politikerne 13
16 Dine pligter som embedsmand Assistancepligt Embedsmænd er forpligtet til at hjælpe politikerne til at udføre deres arbejde og nå deres mål. Embedsmænd skal hjælpe de valgte politikere med deres arbejde inden for de rammer der er opstillet for politikerne. Pligten gælder bl.a. køb af teoretiske udredninger, taleskrivning mv, så længe det holder sig inden for den pågældende politikers ansvarsområde. Informationspligt Embedsmænd er forpligtet til at sørge for at politikerne er velorienterede inden for det administrationsområde, de har ansvaret for. Det gælder både informationer vedrørende organisationens egne aktiviteter, men også informationer ude fra som eks. rapporter, artikler, breve mv. Da politikerne ikke er og ikke skal være fagkyndige, og da arbejdspresset på politikerne er stort, skal der sorteres i informationerne, og de skal præsenteres på en forståelig måde. re er at finde den rette løsning for politikerne, der samtidigt holder sig inden for de ovenfor nævnte forhold. Embedsmanden skal både være kreativ og løsningsorienteret, men er samtidig underlagt krav om en række formaliteter. At mestre denne del af embedsmandens arbejde er det, der kaldes politisk flair. En særlig del af denne pligt handler om den ubetingede pligt til at advare politikerne, hvis de bevæger sig (eller hvis der på nogen måde er begrundet tvivl om, at de bevæger sig) ud over politikernes pligter om sandhed, lovlydighed og ledelsesansvar. Lydighedspligt Embedsmænd skal adlyde ordrer fra politikerne. I tilfælde af en ordre der kan synes ulovlig, skal der advares mod ordren. I tilfælde hvor der er tale om en klar ulovlig handling, skal embedsmanden sige helt fra. Det kan i visse tilfælde være en god idé at sikre sig politikerens initialer på et kort notat om ordren. Rådgivningspligt Udførelsespligt Embedsmænd er forpligtet til på eget initiativ at levere rådgivning til deres politikere. Der skal altid være en indstilling med en sagsfremstilling. Rådgivningspligten afgrænses af en række forhold: Rådgivningen skal overholde lovgivningen, den skal respektere sandhedskravet, den skal bygge på faglighed, og rådgivningspligten gælder kun indenfor de pågældendes politikeres ansvarsområde. Rådgivningen skal tage udgangspunkt i politikernes holdninger og er politikerne ikke tilfredse med det gode råd, kan de afvise det og kræve et nyt. Det svæ Embedsmænd har pligt til at føre politikernes beslutninger ud i livet så hurtigt og effektivt som muligt og inden for lovens rammer. Da ikke alle enkeltsager kan besluttes af politikerne, har embedsmænd også pligt til at foretage afgørelse i den daglige sagsbehandling. Der er dog følgende grænseregler for denne enkeltsagshåndtering: Sagerne skal afgøres på politikernes præmisser, og Er der tvivl om politikernes præmisser, må en prøvesag forelægges. 14
17 Konfliktløsningspligt Uenigheder og konflikter opstår uundgåeligt mellem den offentlige myndighed og private parter og mellem forskellige øvrige parter, hvor myndigheden har et ansvar for at finde en løsning. Det er politikernes ansvar at finde en løsning, men for at undgå at alle disse sager ender på politikerens bord, har embedsmænd en pligt til at søge at løse konflikter, så vidt det er muligt, uden politikernes inddragelse. Pligt til at være politikernes stedfortrædere I en travl politikerhverdag kan det være svært at nå alle møder, og derfor kan det være nødvendigt at sende en stedfortræder. Så længe mandatet er klart, kan det i mange tilfælde være en helt accepteret løsning. Det afhænger dog meget af situationen og de øvrige parter, om det bliver fuldt ud accepteret, at der sendes en stedfortræder. stitutioner eller fagpersoner må ikke presses til at levere rådgivning med et bestemt indhold. Neutralitet i forhold til parti- og andre særinteresser Embedsmænd må ikke varetage egne, eller andre end politikernes interesser i varetagelsen af sit embede. Embedsmænd skal dog virke for at politikerne kan opnå deres mål, og de er således ikke politisk neutrale. For at sikre denne position stiller det bl.a. krav til grænser for modtagelsen af gaver. Embedsmænds assistance ændrer sig dog når et valg nærmer sig. Ved kommunalvalg betyder dette efter sommerferien, når valget i november nærmer sig. Det skyldes at embedsapparatet ikke må bruges til at give de regerende politikere en fordel i valgkampen. Loyalitetspligt Loyalitet handler om, at embedsmænd skal bakke politikeren op, og at de ikke må fortælle udenforstående om politikerens gøren og laden. Denne pligt gælder først og fremmest de medarbejdere, der igennem deres arbejde kommer i besiddelse af særlig viden om politikerne. Faglighed Note Dette afsnit er bygget på gennemgangen af embedsmændenes pligter i bogen: Politikere og embedsmænd Samspil om ledelse i den offentlige sektor skrevet af Erik Lindegaard og Max Rasmussen, Embedsmænd skal agere og rådgive på et fagligt velfunderet grundlag, og de kan ikke pålægges at skulle give faglig rådgivning uden for deres fagområde, eller i forhold der er af ren politisk karakter. Hvis embedsmænd ikke har tilstrækkelig faglig indsigt i et område, må de sikre sig faglig rådgivning. De faglige underinbedre samspil med politikerne 15
18 samspil 16
19 Gode råd til samspillet med politikerne I praksis er samspillet med politikerne hverken forudsigeligt eller fuldstændigt gennemskueligt, men et spørgsmål om at have den rette viden og de rette redskaber klar, når de afgørende situationer opstår. Nogle mener, at der er tale om en færdighed, der kan opøves gennem mange års erfaring eller med en slags mesterlære, hvor de nye planlæggere læres op af de mere erfarne planlæggere, planchef eller direktøren. Andre mener at der er tale om et særligt medfødt talent. Med denne publikation har du fået nogle redskaber, og med god forberedelse kommer du langt. Du skal også huske på, at du som ny planlægger har god mulighed for at bidrage med nye øjne og nye ideer til samspillet med politikerne. Måske kan du udfordre både politikere og embedsværk, og være med til at ændre procedurer og processer til det bedre. Her har vi samlet en lille håndfuld gode råd, som du kan bruge i din hverdag. bedre samspil med politikerne 17
20 Gode råd til samspillet med politikerne Kom ud, hvor det sker Politikernes verden afgrænses ikke af rådhusets ydervægge. Lokalhistorie, traditioner og de væsentlige emner i lokalsamfundene afslører sig ikke nødvendigvis ved skrivebordet. For at få den viden må du deltage i lokale begivenheder som eks. debatmøder og kulturarrangementer, snakke med borgerne og tage ud i marken for med egne øjne at tage et kig på den grund, som skal planlægges. Undgå for mange fagtermer Fagtermer skal bruges med forsigtighed, og skal altid følges op af forklaring. Fagtermer kan skabe misforståelser, manglende forståelse og til tider også en følelse af mindreværd hos politikerne. Vær altid parat til at svare på: Hvorfor? Som ekspert inden for et fagområde er der givet enkelte antagelser, som du tager for givet. Det kan f.eks. være holdningen til glaserede tagsten eller om en tæt by er ønskværdig. I mødet med den politiske verden vil disse antagelser før eller siden blive testet. Det er vigtigt, at du hele tiden øver dig på at kunne forklare dine grundlæggende antagelser i planarbejdet. Fremhæv resultater og konsekvenser Kommunikationen med politikerne starter med fokus på de forventede resultater af arbejdet. Planlægning handler ikke blot om at følge planloven eller at lave gode planer, men i sidste ende om konkrete emner som et kulturhus, skolernes placering i kommunen, bevaring af smukke landskaber osv. Hold fokus på det principielle Det kan være svært at holde fokus på de principielle og potentielt konfliktfyldte beslutninger frem for de banale detaljer og enkeltsagerne både for fagfolk og for politikere. Sørg for, at du som planlægger er opmærksom på forskellen. Følg op på planerne Når planerne er vedtaget, er det vigtigt, at du som planlægger følger op på planen i det efterfølgende arbejde. Hvis ikke politikerne mærker en konsekvens af deres planbeslutninger, så mister de interessen. Det er derfor også vigtigt, at man laver planer med en tilstrækkelig præcision, som politikerne kan bruge til at holde hinanden op på. Det kan eksempelvis være økonomi, tidsplan eller en prioriteret handlingsplan, der kan danne basis for mere holdbare politiske løfter og aftaler. To politikere taler ud om samspillet I sidste ende handler samspillet med politikerne om at tage hver enkelt politiker alvorligt og lytte til de input, politikerne giver planlæggerne. I det efterfølgende finder du udtalelser fra to borgmestre, der hver især har deres version af samspillet med planlæggerne. 18
21 Gode råd til samspillet med politikerne Alle embedsmænd har et fagfelt, hvor de er bedre end mig Interview med Leif Skov, borgmester i Vejle Kommune Hvordan foregår møderne, hvor planlæggerne og politikerne deltager? Arbejdet med kommuneplanen er en proces, hvor ørerne er vigtigere end munden. Økonomiudvalgets møder om kommuneplanen har formet sig som gensidige spørgerækker. Planlæggerne har en række spørgsmål, de gerne vil have svar på fra politikerne, og politikerne stiller spørgsmål til planlæggerne. Hvad bliver der snakket om til møderne? Der bliver snakket om både de overordnede temaer og om problemområderne. Det er vigtigt at skabe et klima med mulighed for ligeværdig diskussion. Både planlæggere og politikere skal kunne sige deres mening på møder i Økonomiudvalget. Politikerne går glip af noget, hvis de ikke bidrager til at skabe et uformelt rum, hvor tingene diskuteres. Hvordan skaber man dette uformelle rum? Alle embedsmænd har et fagfelt, hvor de er bedre end mig. Derfor er tillid et nøgleord for at skabe en li geværdig dialog. Tillid mellem planlæggere og politikere giver i sidste ende det bedste produkt. Det er vigtigt med drøftelse af kommuneplanen mange gange mellem politikere og planlæggere for at opnå tillid. Planlæggerne skal også huske ikke at hæve sig over politikerne planlæggerne kan godt være lidt frelste. Embedsmænd skal huske, at alle politikere er forskellige, og det er derfor vigtigt, at de er gode til at lytte og tage udgangspunkt i den enkelte politikers holdninger. Hvordan er rollefordelingen mellem planlæggere og politikere udadtil? Planlæggernes er politikernes ekstra ører overfor borgerne m.fl. Politikerne kan ikke overskue og vide alt. Når jeg holder møde med borgere, har jeg altid en lille gruppe embedsmænd, som er udvalgt efter emnet, med til mødet. Som borgmester kan jeg i øvrigt bedre udfordre lov og retningslinjer. Planlæggerne kan jo ikke forsvare sig i pressen. bedre samspil med politikerne 19
22 Gode råd til samspillet med politikerne Planlæggere skal generelt passe på ikke at opfinde den dybe tallerken hver gang Interview med Kaj Petersen, borgmester i Guldborgsund Kommune Har du et godt eksempel på, hvor samarbejdet mellem planlæggere og politikere er forløbet rigtigt godt? Ved Galathea ekspeditionen fungerede det godt, at embedsmænd formidlede mødet mellem ildsjælene og politikerne. Samtidig hjalp planlæggerne også borgerne med at finde det rette niveau for deltagelsen i debatten. Det var ind imellem nødvendigt at gøre borgerne opmærksomme på, at det handlede om et overordnet niveau og ikke de lokale stier og kantsten. Embedsmændene opsnappede de politiske signaler fra de forskellige drøftelser og har udarbejdet planerne derefter. Hvordan kommer de næste møder om kommuneplanen til at foregå? Mødeformen bliver mere traditionel, når man er nået til slutningen af planprocessen, hvor der er mere konkret på dagsordenen, og dermed er der ikke så meget plads til spræl. Hvordan synes du rollefordelingen mellem planlæggere og politikere bør være? Politikerne formulerer politikken, men nogle gange skal planlæggerne udfordre politikerne. Eksempelvis var omdannelsen af kornsiloen i Sakskøbing havn en idé, der kom fra en planlægger. Har denne første kommuneplan for den nye Guldborgsund Kommune udmærket sig på nogen punkter? Det politiske klima omkring planlægningen er præget af politisk enighed. Der er heller ikke så meget at være uenig om, idet kommunen ikke er præget af hastig udvikling. Den helt store planlægningsøvelse lå i de hidtidige kommuners første kommuneplan. Sidenhen har der været tale om mindre rettelser. Planlæggerne skal generelt passe på ikke at opfinde den dybe tallerken hver gang de skal passe på ikke at gøre planlægningen sværere, end det er! 20
23 mere om emnet Læs mere om emnet på Referencer: Politikere og embedsmænd samspil om ledelse i den offentlige sektor, Erik Lindegaard og Max Rasmussen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bedre samspil med politikerne en guide til nye planlæggere i kommunerne Udarbejdet og udgivet af Plan09 Illustrationer og fotos Plan09 Foto omslag Jens V. Nielsen Layout Tegnestuen Jens V. Nielsen Tryk Vilhelm Jensen & Partnere ISBE Plan09 september 2009
24 Sekretariatet Haraldsgade København Ø T plan09@blst.dk
Plan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09. Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007
Plan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09 Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007 Plan09: Fornyelse af plankulturen Vision - at udvikle plankulturen fokus på værdifulde
Læs merePlan09 og plankulturen til debat!
Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud
Læs mereKommuneplantyper. Forudsætninger og Politiske forventninger
Kommuneplantyper Forudsætninger og Politiske forventninger Vordingborg Kommune 46.000 borgere, 3 købstæder, Vordingborg, Stege og Præstø, 620 kvadratkilometer, 385 km kystlinie, 10 småøer, Møns Klint og
Læs mereSamspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI
Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter
Læs merePlanlægning i Vejle. - En anderledes tilgang til kommuneplan og planstrategi
Planlægning i Vejle - En anderledes tilgang til kommuneplan og planstrategi Af plan, Teknik & Miljø, oktober 2018 Præsentation I Hvem er jeg Christoffer Aagaard Melson Byrådsmedlem (V) siden 2013 Udvalg:
Læs mereTilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009
Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske
Læs mereKommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse
Kommunalvalg 2017 Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse 1 Det kan du finde i materialet 1. Kommunalvalg i Friluftsrådets kredse 2. Idékatalog med eksempler på mærkesager 3. Guide og værktøjer
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereVærktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017
Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse
Læs mereKodeks for bæredygtigt MED-samarbejde
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde Forord En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv. Det kræver kompetente medarbejdere og ledere, der vil arbejde for en bæredygtig arbejds- og samarbejdskultur, hvor
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereIndledning Kommunernes og de kommunale embedsmænds og lederes rolle i det danske lokaldemokrati
KØBENHAVNS KOMMUNE Forslag til Kodeks for regler og normer for forvaltningens rådgivning og bistand til Borgerrepræsentationen, udvalgene, overborgmesteren og borgmestrene Indhold Indledning Forvaltningens
Læs mereTendenser i politisk ledelse i kommunerne
Tendenser i politisk ledelse i kommunerne - og konsekvenser for administrativ ledelse Eva Sørensen Roskilde Universitet Den brændende platform Nye borgere Ny mission Ny styringstænkning Nye borgere Fra
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereSpilleregler for byrådsarbejdet
Spilleregler for byrådsarbejdet Allerød Kommune Forvaltningen Direktionen Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk 1. Leveregler for det gode samarbejde i byrådet
Læs mereStrategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune
Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet
Læs merePlanstrategier, kommuneplaner og plankultur
Planstrategier, kommuneplaner og plankultur Niels Østergård, DB i Kolding 3. december 2008 Plan09 - lige nu og med 13 måneder tilbage 3 strategieksempler og demokratiopfattelser Plan09 - Guldborgsund Plan09
Læs mereUdkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018
Læs mereDen overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:
1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs merestrategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted.
ØVELSE GØR MESTER men man må jo starte et sted. at man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereBILAG TIL EVALUERING AF NY POLITISK ARBEJDSFORM I GENTOFTE KOMMUNE - DELRAPPORT # 3
BILAG TIL EVALUERING AF NY POLITISK ARBEJDSFORM I GENTOFTE KOMMUNE - DELRAPPORT # 3 BILAG 1: BORGERNES SVAR PÅ SPØRGESKEMA Spørgeskemaet til deltagende borgere blev sendt til alle borgere, der deltog i
Læs mereSTAND 1. Foto: Mads Claus Rasmussen
STAND 1 Hvordan samskabes der med borgerne? Der kunne oprettes en idebank hvor borger kan komme med seriøse ideer. Åbne borgerrettede møder om pågældende temaer Ideer/projekter præsenteres på kommunens
Læs merePersonalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune
Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog
Læs mereForvaltningens bistand til politikere
Forvaltningens bistand til politikere Albertslund Kommune har den 8. marts 2017 rettet henvendelse til KL, Jura og EU med anmodning om juridisk bistand. Albertslund Kommune har anmodet KL om juridisk bistand
Læs mereOverblik over opgaver - organisation og styring
Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe
Læs mereBallerup Kommunes kommunikationspolitik
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad
Læs mereVores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig
Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag
Læs mereKan vi få mere udbytte af Friluftsrådets engagement i de Grønne Råd? Undersøgelse af kommunernes Grønne Råd 2013-2014
Kan vi få mere udbytte af Friluftsrådets engagement i de Grønne Råd? Undersøgelse af kommunernes Grønne Råd 2013-2014 1 4 Synes du, at det Grønne Råd fungerer godt, som det er i dag? 31% 17% 52% Ja Nej
Læs mereSAMARBEJDE SKABER RESULTATER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder
Læs mereStrategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted
Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted
Læs mereLOKAL INTERESSEVARETAGELSE
LOKAL INTERESSEVARETAGELSE Workshop 9. kreds weekendkonferencen Kredskonsulent Christina Krog & Jens Løkke Møller Konventum, Helsingør, d. 10. marts 2018 https://www.youtube.com/watch?v=fj6r3-sqr58&feature=em-share_video_user
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereHvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Læs merePlan09 Sekretariatsleder Svend Erik Rolandsen Oplæg på Planlovsdag 2007
Plan09 Sekretariatsleder Svend Erik Rolandsen Oplæg på Planlovsdag 2007 Program Kort præsentation af Plan09 Elektronisk netværk Planstrategi 2007: Udfordringer og tendenser Fem eksempelprojekter Nyhed!
Læs mereTil gruppeformandskredsen. Sagsnr Dokumentnr Gennemgang af ØIM udtalelse
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til gruppeformandskredsen Gennemgang af ØIM udtalelse I det følgende gennemgås konklusionerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets generelle udtalelse af 30. juni 2017 om den kommunale
Læs mereStevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014
1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.
Læs mereEvaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009
7.05.2009 Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 Cafémetoden er valgt som den gennemgående metode. Metoden er kendetegnet ved en høj grad af deltagerinvolvering
Læs merePlanstrategi 2007 og den nye plankultur. Svend Erik Rolandsen, sekretariatsleder, Plan09
Planstrategi 2007 og den nye plankultur Svend Erik Rolandsen, sekretariatsleder, Plan09 Plan09: Fornyelse af kommuneplanlægningen Vision - at udvikle en plankultur, der fokuserer på værdifulde bymiljøer
Læs mereDU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?
DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde
Læs mereSamskabt Politik i Kommunerne
Samskabt Politik i Kommunerne Jacob Torfing Strategikonference, Trondheim, 7. marts, 2017 Fokus på politisk lederskab God grund til at fokusere på kommunalpolitikernes politiske lederskab Kommunerne står
Læs mereNærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd
Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale
Læs mereVi møder borgerne med anerkendelse
Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,
Læs mereByrådsmedlem på en gang både del af Slagelse Kommune og ikke
Byrådsmedlem på en gang både del af Slagelse Kommune og ikke Man stilles op på en liste til kommunalvalget, men indvælges som person. Dette er udgangspunktet for måden, arbejdet i Byråd og udvalg fungerer
Læs mereSamarbejdsudvalgets arbejdsform
Denne pjece har til formål at bidrage til forbedrede rutiner i det daglige samarbejde til fordel for både virksomhedens resultater og de ansattes trivsel Samarbejdsudvalgets arbejdsform Samarbejdsudvalgets
Læs mereVÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereSAMSPILLET I EN POLITISK LEDET ORGANISATION
SAMSPILLET I EN POLITISK LEDET ORGANISATION Egedal Byråds seminar fredag den 15. april 2016 Eftermiddagens emner Arbejdsdelingen i den politiske organisation Borgmesterens og udvalgsformændenes roller
Læs mereJob- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune
Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet
Læs merePERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
Læs mereModel for borgerinddragelse i Silkeborg Kommune
Direktionssekretariatet 5. oktober 2007 Model for borgerinddragelse i Silkeborg Kommune Indledning Modellen for borgerinddragelse handler om, hvordan borgerinddragelsen skal foregå i Silkeborg Kommune.
Læs mereneed approach benefit competition NABC En idéudviklingsmetode Miljøministeriet Realdania
need approach benefit competition NABC En idéudviklingsmetode Miljøministeriet Realdania Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af plankulturen
Læs mereNotat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen
Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni
Læs mereLidt om en forretningsorden
Lidt om en forretningsorden Tanken bag en forretningsorden er, at der skal være et sæt etablerede og anerkendte spilleregler for arbejdet i bestyrelsen. Spillereglerne kan blandt andet sige noget om: -
Læs mereTips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:
Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort
Læs mereForslag Borgerinddragelsespolitik
Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse
Læs mereREFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014
DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg
Læs mereDe 4 forskellige forhandlingstyper. Hvordan skal du forholde dig?
De 4 forskellige forhandlingstyper Hvordan skal du forholde dig? Mødemennesket 1. Vær tålmodig, deltag og lyt 2. Vis din viden 3. Vis din interesse 4. Kommunikér åbent også med dine medforhandlere 5. Husk
Læs mereKommunikations- politik. December 2017
Kommunikations- politik December 2017 Indhold En kommunikationspolitik for alle Fem principper for god kommunikation Målgrupper Kommunikationskanaler Det daglige kommunikationsansvar Ekstern kommunikation
Læs mereLOKAL INTERESSEVARETAGELSE
LOKAL INTERESSEVARETAGELSE Workshop 2. kreds weekendkonferencen Kredskonsulent Christina Krog & Mette Tams Konventum, Helsingør, d. 27. januar 2018 https://www.youtube.com/watch?v=fj6r3-sqr58&feature=em-share_video_user
Læs mereKodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion
Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion Netværket af kommunale kommunikationschefer har udviklet et kodeks - ni principper for organisering og ledelse af den kommunale kommunikationsfunktion.
Læs mereVestegnens Planforum, 18. nov. 2008
Vestegnens Planforum, 18. nov. 2008 Bedre borgerdeltagelse Svend Erik Rolandsen og Christina Krog, Plan09 På programmet 1. Borgerinddragelse på automatpilot 2. Borgerinddragelse = kommunikation - diskussion
Læs mereKODEKS. for regler og normer for forvaltningens rådgivning og bistand til Borgerrepræsentationen, udvalgene, overborgmesteren og borgmestrene
KODEKS for regler og normer for forvaltningens rådgivning og bistand til Borgerrepræsentationen, udvalgene, overborgmesteren og borgmestrene 1 INDHOLD 3 Indledning 4 Kommunernes og de kommunale embedsmænds
Læs merePlanstrategi 2015. Det overordnede mål kan suppleres med følgende delmål:
Planstrategi 2015 Baggrund Et byråd skal i løbet af de første to år af byrådsperioden vedtage og offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen efter planlovens 23 a-e. Denne strategi kaldes en planstrategi
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereErhvervsudvikling og erhvervsservice i Syddjurs Kommune. Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2012
Erhvervsudvikling og erhvervsservice i Syddjurs Kommune Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2012 Indledning I august 2011 offentliggjorde DI en undersøgelse af erhvervsklimaet i samtlige kommuner
Læs mereNyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007
Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 - Niels Østergård, Miljøministeriet og Plan09 Planavdelingens seminar, Kongsvinger 29. august 2007 Det nye Danmarkskort 2007 Fra 271 til 98 kommuner
Læs mere22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK
22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereOmfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)
Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer
Læs mereLedelses- og værdigrundlag
Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser
Læs mereSOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018
SOSU Nord Fælles ledelsesgrundlag Januar 2018 1 God ledelse på SOSU Nord Introduktion / forord Ledelsesgrundlaget beskriver ledergruppens fælles forståelse af, hvad der er god ledelse på SOSU Nord. Ledelsesgrundlaget
Læs mereNETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg
NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,
Læs mereMOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016
MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereBARRIERER OG DRIVKRÆFTER FOR EN SAMARBEJDENDE PLANKULTUR. Tirsdag d. 3 juni
BARRIERER OG DRIVKRÆFTER FOR EN SAMARBEJDENDE PLANKULTUR Tirsdag d. 3 juni Hvorfor er der behov for en ændring af plankulturen? Plans are nothing, but planning is everything (Eisenhover) OVERSIGT Vigtige
Læs mereDANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi
DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi 2017-2018 1 FORORD Danmarks bedste medlemsservice er titlen på Dansk Byggeris nye strategi. Grunden til, at vi har valgt netop den titel, er fordi,
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereJob- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune
Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereKalundborg Kommune - Vision og udvikling
http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereBorgerinddragelse i Langeland Kommune
Borgerinddragelse i Langeland Kommune Redskaber til, hvordan der kan tænkes mere borgerinddragelse og aktivt d e- mokrati ind i kommunalbestyrelsens arbejde Resultatet af arbejdet i Borgerinddragelsesudvalget
Læs mereKom ud over rampen med budskabet
Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,
Læs mereLedelse. i Odense Kommune
Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af
Læs mereISAMSPIL MELLEM POLITIKERE OG EMBEDSMÆND SAMSPIL MELLEM POLITIKERE OG EMBEDSMÆND
ISAMSPIL MELLEM POLITIKERE OG EMBEDSMÆND SAMSPIL MELLEM POLITIKERE OG EMBEDSMÆND Stevns Kommunalbestyrelse, den 23. november 2015 Dagsorden Lidt om roller i den politiske organisation Administration og
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereKommunikation og Borgerinddragelse. Politik
Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted Kommunes kommunikations- og borgerinddragelsespolitik understøtter Byrådets vision for Ringsted Kommune
Læs mere