Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I K L A S S I S K A R K Æ O L O G I. September 2004

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I K L A S S I S K A R K Æ O L O G I September 2004 Senest revideret august 2007

2 Studieordning for BACHELORUDDANNELSEN I KLASSISK ARKÆOLOGI Kapitel 1 Formål 1. Bacheloruddannelsen i klassisk arkæologi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Klassisk Arkæologi, Studienævnet for Klassisk Arkæologi. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i fag/fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier. 3. Bacheloruddannelsen kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for den klassiske arkæologis forskningsområder: udforskningen af den græsk-romerske oldtid med udgangspunkt i de materielle levn. Den uddanner de studerende til at studere videre på kandidatuddannelsen (cand. mag.), eller på magisteruddannelsen (mag. art.). En bacheloruddannelse i klassisk arkæologi kvalificerer til at formidle faget inden for undervisnings-, biblioteks- og museumssektoren, men den kan også være et udgangspunkt for en karriere i erhvervslivet eller den offentlige administration, hvor formidlingsopgaver, kommunikation og indsigt i andre kulturer er centrale arbejdsområder. Kapitel 2 Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med klassisk arkæologi som grundfag består af to års studier samt et tredje årsværk, der kan ligge inden for grundfaget eller udgøres af en etårig suppleringsuddannelse inden for et andet fag (jvf. 36). 5. Uddannelsens tredje år kan alternativt afvikles i form af en individuelt tilrettelagt suppleringsuddannelse efter Det Humanistiske Fakultets Studieudvalgs godkendelse (jvf. 37). Kapitel 3 Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Klassisk Arkæologi kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i særlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer.

3 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med Bestået/Ikke bestået. 10. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Formidlingsprøven, videnskabsteori prøveform a og b, samt bachelorprojektet kan aflægges sammen med andre studerende. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. Dette gør sig gældende for formidlingsprøven, såfremt denne er skriftlig, videnskabsteori prøveform a og b, samt bachelorprojektet. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 5 studerende, i bachelorprojektet dog kun af tre studerende. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse. 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Stk. 2. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. Ved beregning af pensumopgivelser regnes en normalside som en trykt side, ekskl. plancher. Et årsværk (60 point) svarer til sider. Personligt petitum afleveres på institutsekretariatet senest 1. marts eller 1. oktober. Faglæreren returnerer det godkendte petitum inden eksamenstilmeldingens udløb. Ved opgivelse af pensum i græsk eller latin regnes en normalside prosa til 1300 anslag (tegn + mellemrum) og en normalside poesi til 25 vers. 18. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Dette inkluderer noter, men omfatter ikke bibliografi, illustrationer og eventuelt katalog.

4 19. Studienævnet for Klassisk Arkæologi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4 Generelle faglige mål 20. Ved afsluttet bacheloruddannelse skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået den indsigt i fagets metoder og det faglige niveau, der er nødvendigt for at gennemføre et efterfølgende kandidatstudium, og at eksaminanden er i stand til at løse elementære faglige opgaver. Stk. 2. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver indgår den studerendes skriftlige formuleringsevne. Det faglige indhold vægtes dog tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå som en modificerende faktor. Kapitel 5 Undervisningsformer 21. Undervisningen foregår dels som forelæsninger, dels som øvelser, hvor der tages udgangspunkt i monumenter, enkeltgenstande, problemstillinger etc., som behandles af lærer og studerende i fællesskab. I undervisningen anvendes også mundtlige og skriftlige oplæg fra de studerende. Der udbydes normalt følgende undervisning på bachelorniveau: Introduktionskursus, Modulundervisning, Temaundervisning, Videnskabsteori og Udgravningskursus. Stk. 2. Modulundervisningen er fælles for første-, andet- og tredjeårsstuderende. Denne undervisning har til formål at give en overordnet indføring i nogle af den klassiske arkæologis hovedområder. Følgende seks moduler eksisterer (der tages dog forbehold for eventuelle ændringer): græsk arkitektur, græsk skulptur, græsk vasemaleri, etruskisk kultur, romersk arkitektur, romersk skulptur. Kapitel 6 Særlige studieforudsætninger 22. Der kræves kendskab til græsk og latin svarende til bestået prøve på gymnasialt niveau (dvs. på henholdsvis mellemniveau og højniveau) eller propædeutik (jvf. Studieordningen for bacheloruddannelsen i klassisk filologi, august ) inden eksaminanden indstiller sig til prøve i græsk-romersk kultur- og kunsthistorie, mundtlig prøve Den studerende skal være indstillet på at skulle læse videnskabelig litteratur på engelsk, tysk og fransk. På bacheloruddannelsens tredje år, Italisk-romersk Arkæologi, skal den studerende endvidere være indstillet på at kunne orientere sig i faglitteratur på italiensk.

5 BACHELORUDDANNELSENS FØRSTE OG ANDET ÅR Kapitel 7 Oversigt over normaleksamensplan og prøver 24. Bacheloruddannelsen kan afvikles på to måder: - som en treårig enkeltfaglig uddannelse - som en toårig enkeltfaglig uddannelse og en etårig suppleringsuddannelse. 25. De prøver, som udgør bacheloruddannelsens to første år, indgår i følgende anbefalede normaleksamensplan. Prøvens navn Censur Vægtning Bedømmelse Normaleksamensplan 28. Introduktionsopgave intern 15 BE/IB 1. semester 29. Emneprøve intern 15 7-trinsskala 2. semester 30. Udgravning intern 05 BE/IB 2. semester 31. Studium generale intern 15 BE/IB 3. semester 32. Bachelorprojekt ekstern 15 7-trinsskala semester 33. Græsk-romersk intern 25 7-trinsskala 4. semester kultur- og kunsthistorie, skriftlig 34. Græsk-romersk ekstern 30 7-trinsskala 4. semester kultur- og kunsthistorie, mundtlig 26. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge, men ovennævnte normaleksamensplan anbefales. Stk. 2. For at kunne fortsætte uddannelsen skal den studerende indstille sig til prøven 28 (Introduktionsopgave) samt prøven 29 (Emneprøve) inden udgangen af 2. semester. Begge prøver skal være bestået inden udgangen af 4. semester. Kapitel 8 Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 27. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse).

6 28. Introduktionsopgave Opgave i grundlæggende metode inden for genstands- og monumentbeskrivelse. Opgaven udfærdiges i forbindelse med Introduktionskurset. Eksaminanden skal kunne dokumentere grundlæggende kendskab til beskrivelse og monumentanalyse. Stk. 3. Eksamensbestemmelser En bunden, skriftlig hjemmeopgave i tilknytning til Introduktionskurset. Emnet udleveres af faglæreren. Opgaven afleveres ved afslutningen af kurset. Besvarelsen må ikke overskride 10 normalsider. Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. 29. Emneprøve Der udbydes et af seks følgende emner i modulundervisningen (se 21 Stk. 2): græsk arkitektur, græsk skulptur, græsk vasemaleri, etruskisk kultur, romersk arkitektur eller romersk skulptur. Der lægges vægt på en grundlæggende indføring i det givne emnes monumenter og overordnede problemstillinger. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået generelle kundskaber inden for det valgte emneområde samt kendskab til beskrivelse og monumentanalyse. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Individuel, bunden, skriftlig prøve. Der udleveres planer og billedmateriale, hvortil der stilles en række spørgsmål. Pensum: Faglæreren udleverer i forbindelse med undervisningen en pensumliste med et repræsentativt udvalg af tidssvarende håndbøger inden for det pågældende emne samt et mindre udvalg af speciallitteratur, omfang maks sider. Prøveform: Individuel, bunden, skriftlig prøve under tilsyn. Hjælpemidler: Nudansk ordbog og/eller Retskrivningsordbogen må medbringes. Monumentliste udleveres ved eksamen. Varighed: Fire timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Prøven giver afløsning for det pågældende emne i Græsk-romersk kultur- og kunsthistorie, skriftlig prøve, Udgravning Kurset afvikles i samarbejde med studienævnene for Forhistorisk Arkæologi og Middelalderarkæologi. Det består af to dele, dels et opmålingskursus af ca. én uges varighed, dels praktisk feltarbejde af minimum to ugers varighed. Kurset omfatter følgende elementer: opmålings- og udgravningsteknik, gravebogsføring, tegning af planer og profiler, udtagning af prøver, stratigrafisk analyse samt profilbeskrivelse og museal journalisering. Stk. 2 Faglige mål Den studerende skal opnå et elementært kendskab til arkæologisk udgravningsteknik og dokumentation. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøveform: Aktiv og tilfredsstillende undervisningsdeltagelse. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 05 point.

7 31. Studium generale Kurset afvikles i samarbejde med studienævnene for Forhistorisk Arkæologi og Middelalderarkæologi og Det humanistiske Fakultets Studium Generaleudvalg. Det består af en fælleshumanistisk indføring i videnskabsteoretiske problemstillinger, der relateres til de arkæologiske fagområder. Der lægges særlig vægt på behandlingen af de videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger, som spiller en central rolle i den videnskabelige debat omkring arkæologifagenes historie, indhold, metoder og udvikling. Den studerende skal kunne demonstrere oversigtligt kendskab til væsentlige fælleshumanistiske problemstillinger af filosofisk, idehistorisk, teoretisk og videnskabelig-metodologisk art. Med særlig vægt på arkæologifagene fordres der endvidere kendskab til humanioras historiske og aktuelle status som lærdoms-, videnskabs- og kulturinstitution og relation til social- og naturvidenskaberne. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på tre måder: a) under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, som en fri hjemmeopgave, vejledende omfang 10 sider. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. I så fald skal opgavens omfang være højst 10 sider pr. studerende, inkl. fællestekst. Højst 5 studerende per opgave. Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. b) som en bunden hjemmeopgave, vejledende omfang 10 sider. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. I så fald skal opgaven være højst 10 sider pr. studerende, inkl. fællestekst. Højst 5 studerende per opgave. På baggrund af det i kurset gennemgåede pensum på ca sider stilles mindst fire og højst seks spørgsmål, hvoraf et udvælges til besvarelse. Prøveform: Individuel prøve. Varighed: 14 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. c) som en mundtlig prøve på baggrund af et af faglæreren godkendt pensum, omfang ca sider. Prøveform: Individuel, bunden prøve. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Forberedelsestid: 30 minutter. Hjælpemidler: Ved forberedelsen må alle hjælpemidler benyttes. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. 32. Bachelorprojekt Skriftlig hjemmeopgave, hvis emne vælges i forbindelse med et undervisningsforløb. Den studerende aftaler emnet nærmere med faglæreren. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået kendskab til beskrivelse, klassifikation og analyse, samt er i stand til at placere monumenter i deres kulturhistoriske kontekst.

8 Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst tre studerende per opgave. Når emnet er aftalt med faglæreren, gives der 30 dage til besvarelsen. Opgavens omfang må ikke overskride 20 sider,. Hvis opgaven skrives af flere studerende sammen, skal omfanget være maks. 20 sider pr. studerende inkl. fællestekst. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk eller tysk i et omfang af en halv til en hel side. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resuméet indgår modificerende. Hvis bachelor projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Varighed: 30 dage. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. 33. Græsk-romersk kultur- og kunsthistorie, skriftlig prøve Prøve i emne inden for den græske og italiske-romerske kultur- og/eller kunsthistorie. Der gives mulighed for at vælge mellem tre forskellige opgaveemner. Eksaminanden skal have erhvervet sig en sikker viden om grundtrækkene af den græske kunsthistorie og materielle kulturhistorie i geometrisk, orientaliserende, arkaisk, klassisk og hellenistisk tid. Endvidere en sikker viden om grundtrækkene af den etruskiske og italisk-romerske kunsthistorie og materielle kulturhistorie i arkaisk tid, romersk republikansk tid og kejsertiden til og med Caracalla. Der lægges især vægt på, at eksaminanden har et sikkert kendskab til de vigtigste monumenter. Der kræves endvidere kendskab til grundtrækkene i det antikke Athens, Olympias, Delfis, Roms, Pompejis og Ostias topografi. Eksaminanden må endelig have et oversigtsmæssigt kendskab til Grækenlands og Romerrigets almindelige historie, religion og samfundsforhold. Det forudsættes, at eksaminanden har gjort sig bekendt med en eller flere af de større hjemlige eller udenlandske antik- og afstøbningssamlinger. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Pensum: Det opgivne pensum skal omfatte følgende: et antal tidssvarende håndbøger samt et repræsentativt udvalg af arkæologisk speciallitteratur, herunder en moderne udgravnings- eller arkitekturpublikation, et moderne ræsonneret museumskatalog og en grundlæggende monografisk undersøgelse. Litteraturen skal vægtes, så omtrent halvdelen falder inden for det græske område og halvdelen inden for det romerske område. Et forslag til opgivelser forefindes i instituttets vejledende petitum. Der gives fritagelse for den del af stoffet, som eksaminanden har aflagt emneprøve i efter 29. I forbindelse med eksamenstilmeldingen afleveres et godkendt, personligt petitum, der dækker både den skriftlige og den mundtlige prøve i græsk-romersk kultur- og kunsthistorie ( 33-34). Opgivelsernes samlede omfang skal være ca sider. Prøveform: Individuel, bunden, skriftlig prøve under tilsyn. Hjælpemidler: Nudansk ordbog og/eller Retskrivningsordbogen. Monumentliste udleveres ved eksamen. Varighed: Fem timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 25 point.

9 34. Græsk-romersk kultur- og kunsthistorie, mundtlig prøve Prøve i den græske og romerske kultur- og kunsthistorie baseret på fremlæggelse af originale oldsager, afstøbninger og billedmateriale, som kommenteres af eksaminanden i samtale med eksaminator. Spørgsmålene fordeles ligeligt mellem den græske og den italisk-romerske kultur. Eksaminanden må have erhvervet sig en sikker viden om grundtrækkene af den græske kunsthistorie og materielle kulturhistorie i geometrisk, orientaliserende, arkaisk, klassisk og hellenistisk tid. Endvidere en sikker viden om grundtrækkene af den etruskiske og italisk-romerske kunsthistorie og materielle kulturhistorie i arkaisk tid, romersk republikansk tid og kejsertiden til og med Caracalla. Der lægges især vægt på, at eksaminanden har et sikkert kendskab til de vigtigste monumenter. Der kræves endvidere kendskab til grundtrækkene i det antikke Athens, Olympias, Delfis, Roms, Pompejis og Ostias topografi. Eksaminanden må endelig have et oversigtsmæssigt kendskab til Grækenlands og Romerrigets almindelige historie, religion og samfundsforhold. Det forudsættes, at eksaminanden har gjort sig bekendt med en eller flere af de større hjemlige eller udenlandske antik- og afstøbningssamlinger. Monumentkendskab Der kræves indgående kendskab til mindst 12 repræsentative monumenter, heraf halvdelen inden for det græske område og halvdelen inden for det italisk-romerske område. Sådanne repræsentative monumenter kan f.eks. være skulpturer, bygninger, vaser eller malerier. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Pensum: Det opgivne pensum skal omfatte følgende: Et antal tidssvarende håndbøger samt et repræsentativt udvalg af arkæologisk speciallitteratur, herunder en moderne udgravnings- eller arkitekturpublikation, et moderne ræsonneret museumskatalog og en grundlæggende monografisk undersøgelse. Litteraturen skal vægtes, så omtrent halvdelen falder inden for det græske område og halvdelen inden for det italisk-romerske område. Et forslag til opgivelser findes i instituttets vejledende petitum. I forbindelse med eksamenstilmeldingen afleveres et godkendt, personligt petitum (se 33, Stk. 3) samt en liste over mindst 12 repræsentative monumenter udvalgt i samråd med faglæreren. Der vedlægges petitum fra emneprøve 29, da der også kan stilles spørgsmål inden for dette emne. Prøveform: Individuel, bunden, mundtlig prøve. Forberedelsestid: Ingen. Hjælpemidler: Ingen. Varighed: 45 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point.

10 BACHELORUDDANNELSENS TREDJE ÅR Kapitel 9 Uddannelsesstruktur 35. Det tredje år af bacheloruddannelsen kan ligge inden for grundfaget, hvorved den studerende erhverver sig en enkeltfaglig bacheloruddannelse i klassisk arkæologi. Den studerende vælger et årsværk i enten græsk arkæologi (oversigt i 38) eller i italisk-romersk arkæologi (oversigt i 46). 36. For så vidt uddannelsens tredje år skal bestå af en eksisterende etårig suppleringsuddannelse (jvf. 4, Stk. 1), henvises til den pågældende studieordning. Med en suppleringsuddannelse erhverves en tofaglig bachelorgrad. 37. For så vidt uddannelsens tredje år skal bestå af en individuelt tilrettelagt suppleringsuddannelse (jvf. 4, Stk. 2), henvises den studerende til at søge Det Humanistiske Fakultets Studieudvalg om godkendelse heraf. Med en individuelt tilrettelagt suppleringsuddannelse erhverves en to-faglig bachelorgrad. BACHELORUDDANNELSENS TREDJE ÅR GRÆSK ARKÆOLOGI Kapitel 10 Oversigt over normaleksamensplan og prøver 38. De prøver, som udgør tredje år af Bacheloruddannelsen i Græsk Arkæologi, indgår i følgende anbefalede normaleksamensplan. Prøvens navn Censur Vægtning Bedømmelse Normaleksamensplan 41. Græsk forhistorie intern 15 7-trinsskala 1. semester 42. Formidling intern 05 BE/IB 1. semester 43. Frit emne intern 10 BE/IB 1. semester 44. Teori og metode intern 15 7-trinsskala 2. semester 45. Græsk emneprøve ekstern 15 7-trinsskala 2. semester 39. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge.

11 Kapitel 11 Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 40. I de regler for de enkelte prøver, som er opstillet nedenfor, skelnes mellem faglige mål (indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 41. Græsk forhistorie Skriftlig opgave i et afgrænset emne inden for den græske forhistoriske periode med efterfølgende mundtlig eksamination. Faglige mål Eksaminanden skal dokumentere indsigt i Grækenlands forhistorie, herunder i særlig grad den minoiske og mykenske kultur. Endvidere må eksaminanden kende hovedtrækkene af den Nære Orients og Ægyptens kulturer for så vidt de er af betydning for forståelsen af det forhistoriske Grækenland. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Emnet formuleres af faglæreren på grundlag af eksaminandens petitum. Når opgavens titel er bestemt, udleveres denne til eksaminanden, hvorefter der gives 14 dage til besvarelsen. Opgavens omfang skal være ca. 15 sider. Den efterfølgende mundtlige prøve skal afholdes minimum en uge efter aflevering af opgaven. Prøven indledes med, at eksaminanden kommenterer sin opgave, hvorefter eksaminator fremfører kritik af opgaven. Eksamen former sig derefter som en dialog, hvis centrale emne er den afleverede opgave. Herefter eksamineres i hele petitum. Pensum: Opgivelserne skal omfatte tidssvarende håndbøger samt speciallitteratur af et omfang på ca sider. Hovedvægten skal ligge inden for den græske forhistorie til og med submykensk tid, men skal endvidere omfatte en håndbog om henholdsvis den Nære Orients og Ægyptens kulturer. Der afleveres et personligt petitum, som godkendes af faglæreren. Prøveform: Individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende dialog. Varighed: Der gives 14 dage til besvarelsen og 45 min. inkl. censur til dialogen. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Ved bedømmelse vægter opgaven 1/2, dialogen 1/ Formidling Prøve i formidling af faget til et bredere publikum end fagkolleger. Udformningen af prøven er valgfri. Den kan afholdes som et foredrag med lysbilleder af 45 min. varighed, en omvisning i Antikmuseet, en plancheudstilling, en artikel til et populærvidenskabeligt tidsskrift el. lign. Faglige mål Eksaminanden må vise sin evne til at formidle et givet stof til en given målgruppe. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøvens emne og form aftales med faglæreren. En uge før prøven afleveres et oplæg, som skal redegøre for valg af emne og målgruppe samt for formidlingsform og arbejdsproces. Prøven afsluttes med en dialog med faglærer og censor. Vælges skriftlige formidlingsformer, kan de aflægges i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst fem studerende per formidlingsopgave. Den mundtlige dialog kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Prøveform: Fri, individuel prøve. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 05 point.

12 43. Frit emne Eksaminanden vælger et emne i forbindelse med den af Studienævnet udbudte overbygningsundervisning. Stk. 2 Faglige mål Eksaminanden skal dokumentere indgående kendskab til et studeret emne, centrale problemstillinger samt være fortrolig med den relevante faglitteratur. Eksaminanden skal endvidere være i stand til at strukturere og formidle en arkæologisk materialegruppe på et videnskabeligt plan. Stk. 3 Eksamensbetingelser Eksaminanden udarbejder emne og titel i samarbejde med faglæreren. Der afleveres en skriftlig disposition samt et resume senest en uge før det mundtlige oplæg. Prøven afvikles som et mundtligt oplæg af ca. 45 min. varighed i forbindelse med undervisningen. Prøveform: Individuel mundtlig eksamination Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point 44. Teori og metode Eksaminanden vælger et emne a) i forbindelse med den af Studienævnet udbudte overbygningsundervisning eller b) som meritfag uden for Klassisk Arkæologis Studienævn. Ved meritfag skal Studienævnet for Klassisk Arkæologi godkende emnet. Stk. 2 Faglige mål Eksaminanden skal dokumentere indgående kendskab til det studerede emne, centrale problemstillinger herunder metodiske og teoretiske diskussioner samt være fortrolig med den relevante faglitteratur. For så vidt angår metode og teori, kan prøven betragtes som forberedelse til specialet. Stk. 3 Eksamensbetingelser Eksaminanden udarbejder emne og titel i samarbejde med faglæreren. Prøven afvikles som et mundtligt oplæg af ca. 45 min. varighed i forbindelse med undervisningen. Samtidig eller umiddelbart efter afleveres en skriftlig hjemmeopgave, hvis omfang maks. må udgøre 20 sider. Prøveform: Individuel, fri hjemmeopgave samt mundtlig eksamination. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Karakteren er en helhedsbedømmelse af den skriftlige og mundtlige præstation. 45. Græsk emneprøve Prøve i et af følgende emneområder: 1. græsk arkitektur og topografi, 2. græsk skulptur, 3. græsk keramik eller 4. græsk fladedekoration (maleri og mosaik). Eksaminanden vælger selv emneområde. Der gives ét spørgsmål inden for emnet til besvarelse. Eksaminanden skal have erhvervet sig en god indsigt i emneområdet fra protogeometrisk tid til slutningen af hellenistisk tid. Ud over et indgående monumentkendskab skal eksaminanden kunne gøre rede for centrale problemstillinger og faglige sammenhænge inden for emnet. Eksaminanden må endvidere være i stand til at overskue stoffet og trække store linier. Det forudsættes, at eksaminanden er fortrolig med hovedtrækkene i den græske kultur- og kunsthistorie.

13 Stk. 3. Eksamensbestemmelser Pensum: Et repræsentativt udvalg af tidssvarende håndbøger samt et større udvalg af speciallitteratur af et omfang af ca sider. I forbindelse med eksamenstilmeldingen afleveres et godkendt, personligt petitum. Prøveform: Individuel, bunden, skriftlig prøve under tilsyn. Hjælpemidler: Nudansk ordbog og/eller Retskrivningsordbogen må medbringes. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. BACHELORUDDANNELSENS TREDJE ÅR ITALISK-ROMERSK ARKÆOLOGI Kapitel 12 Oversigt over normaleksamensplan og prøver 46. De prøver, som udgør tredje år af Bacheloruddannelsen i Italisk-romersk Arkæologi, indgår i følgende anbefalede normaleksamensplan. Prøvens navn Censur Vægtning Bedømmelse Normaleksamensplan 49. Italisk forhistorie intern 15 7-trinsskala 1. semester 50. Formidling intern 05 BE/IB 1. semester 51. Frit emne intern 10 BE/IB 1. semester 52. Teori og metode intern 15 7-trinsskala 2. semester 53. Romersk emneprøve ekstern 15 7-trinsskala 2. semester 47. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Kapitel 13 Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 48. I de regler for de enkelte prøver, som er opstillet nedenfor, skelnes mellem faglige mål (indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 49. Italisk forhistorie Skriftlig opgave i et afgrænset emne inden for den italiske forhistoriske periode og den etruskiske kultur med efterfølgende mundtlig eksamination. Eksaminanden skal dokumentere indsigt i den italiske forhistorie og protohistorie samt i den etruskiske kultur. Endvidere må eksaminanden kende hovedtrækkene af den græske forhistoriske og den nærorientalske kultur, for så vidt de er af betydning for forståelsen af Italiens forhistorie og den etruskiske kultur.

14 Stk. 3. Eksamensbestemmelser Emnet formuleres af faglæreren på grundlag af eksaminandens petitum. Når opgavens titel er bestemt, udleveres denne til eksaminanden, hvorefter der gives 14 dage til besvarelsen. Opgavens omfang skal være ca. 15 sider. Den efterfølgende mundtlige prøve skal afholdes minimum en uge efter aflevering af opgaven. Prøven indledes med, at eksaminanden kommenterer sin opgave, hvorefter eksaminator fremfører kritik af opgaven. Eksamen former sig derefter som en dialog, hvis centrale emne er den afleverede opgave. Herefter eksamineres i hele petitum. Pensum: Opgivelserne skal omfatte tidssvarende håndbøger og speciallitteratur af et omfang på ca sider. Litteraturen skal omfatte den italiske forhistorie, protohistorie og den etruskiske kultur med særlig vægt på jernalderen og den orientaliserende periode. Opgivelserne skal endvidere omfatte en håndbog om henholdsvis den græske forhistorie og den nærorientalske kultur. Der afleveres et personligt petitum, som godkendes af faglæreren. Prøveform: Individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende dialog. Varighed: Der gives 14 dage til besvarelsen og 45 min. inkl. censur til dialogen. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Ved bedømmelse vægter opgaven 1/2, dialogen 1/ Formidling Prøve i formidling af faget til et bredere publikum end fagkolleger. Udformningen af prøven er valgfri. Den kan afholdes som et foredrag med lysbilleder af 45 min. varighed, en omvisning i Antikmuseet, en plancheudstilling, en artikel til et populærvidenskabeligt tidsskrift el. lign. Faglige mål Eksaminanden må vise sin evne til at formidle et givet stof til en given målgruppe. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøvens emne og form aftales med faglæreren. En uge før prøven afleveres et oplæg, som skal redegøre for valg af emne og målgruppe samt for formidlingsform og arbejdsproces. Prøven afsluttes med en dialog med faglærer og censor. Vælges skriftlige formidlingsformer, kan de aflægges sammen med andre studerende, dog således at alle dele, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Maks. fem studerende per formidlingsopgave. Den mundtlige dialog kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Prøveform: Fri, individuel prøve. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 05 point. 51. Frit emne Eksaminanden vælger et emne i forbindelse med den af Studienævnet udbudte overbygningsundervisning. Stk. 2 Faglige mål Eksaminanden skal dokumentere indgående kendskab til et studeret emne, centrale problemstillinger samt være fortrolig med den relevante faglitteratur. Eksaminanden skal endvidere være i stand til at strukturere og formidle en arkæologisk materialegruppe på et videnskabeligt plan. Stk. 3 Eksamensbetingelser Eksaminanden udarbejder emne og titel i samarbejde med faglæreren. Der afleveres en skriftlig disposition samt et resume senest en uge før det mundtlige oplæg. Prøven afvikles som et mundtligt oplæg af ca. 45 min. varighed i forbindelse med undervisningen.

15 Prøveform: Individuel mundtlig eksamination. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået Vægtning: 10 point 52. Teori og metode Eksaminanden vælger et emne a) i forbindelse med den af Studienævnet udbudte overbygningsundervisning eller b) som meritfag uden for Klassisk Arkæologis Studienævn. Ved meritfag skal Studienævnet for Klassisk Arkæologi godkende emnet. Stk. 2 Faglige mål Eksaminanden skal dokumentere indgående kendskab til det studerede emne, centrale problemstillinger herunder metodiske og teoretiske diskussioner samt være fortrolig med den relevante faglitteratur. For så vidt angår metode og teori, kan prøven betragtes som forberedelse til specialet. Stk. 3 Eksamensbetingelser Eksaminanden udarbejder emne og titel i samarbejde med faglæreren. Prøven afvikles som et mundtligt oplæg af ca. 45 min. varighed i forbindelse med undervisningen. Samtidig eller umiddelbart efter afleveres en skriftlig hjemmeopgave, hvis omfang maks. må udgøre 20 sider. Prøveform: Individuel, fri hjemmeopgave samt mundtlig eksamination. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Karakteren er en helhedsbedømmelse af den skriftlige og mundtlige præstation. 53. Romersk emneprøve Prøve i et af følgende emneområder: 1. romersk arkitektur og topografi, 2. romersk fladedekoration (maleri og mosaik), 3. romersk skulptur eller 4. romersk keramik og kleinkunst. Eksaminanden vælger selv sit emneområde. Der gives ét spørgsmål inden for emnet til besvarelse. Eksaminanden skal have erhvervet sig en god indsigt i emneområdet fra ca. 509 f.kr. til ca. 324 e.kr. Ud over et indgående monumentkendskab skal eksaminanden kunne gøre rede for centrale problemstillinger og faglige sammenhænge inden for emnet. Eksaminanden må endvidere være i stand til at overskue stoffet og trække store linier. Det forudsættes, at eksaminanden er fortrolig med hovedtrækkene i den romerske kultur- og kunsthistorie. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Pensum: Et repræsentativt udvalg af tidssvarende håndbøger samt et større udvalg af speciallitteratur af et omfang på ca sider. I forbindelse med eksamenstilmeldingen afleveres et godkendt, personligt petitum. Prøveform: Individuel, bunden, skriftlig prøve under tilsyn. Hjælpemidler: Nudansk ordbog og/eller Retskrivningsordbogen. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala.

16 54. Ordningen træder i kraft Kapitel 14 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 55. Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning. De enkelte prøver meritoverføres som følger: Bacheloruddannelsen 2001 Bacheloruddannelsen 2004 Bacheloruddannelsens første og andet år 28. Introduktionsopgave 28. Introduktionsopgave 29. Emneprøve 29. Emneprøve 31. Humanistisk videnskabsteori 31. Studium generale 30. Udgravning 30. Udgravning 32. Bachelorprojekt 32. Bachelorprojekt 33. Græsk-romersk kultur- og 33. Græsk-romersk kultur- og kunsthistorie, skriftlig kunsthistorie, skriftlig 34. Græsk-romersk kultur- og 34. Græsk-romersk kultur- og kunsthistorie, mundtlig kunsthistorie, mundtlig Bacheloruddannelsens tredje år, Græsk Arkæologi 41. Græsk forhistorie 41. Græsk forhistorie 42. Formidling 42. Formidling 43. Frit emne 43. Frit emne 44. Oversættelse, græsk 44. Teori og metode 45. Græsk emneprøve 45. Græsk emneprøve Bacheloruddannelsens tredje år, Italisk-romersk Arkæologi 49. Italisk forhistorie 49. Italisk forhistorie 50. Formidling 50. Formidling 51. Frit emne 51. Frit emne 52. Oversættelse, latin 52. Teori og metode 52. Romersk emneprøve 53. Romersk emneprøve Godkendt af Dekanen marts Ikrafttræden 1. september Ændring af 32, stk. 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 9, 12, 25, 27, 28 stk. 2, 29 stk. 2 og 3, 30 stk. 2, 31 stk. 2 og 3, 32 stk. 2 og 3, 33 stk. 2 og 3, 34 stk. 2 og 3, 38, 40, 41 stk. 1 og 2, 42 stk. 1 og 2, 43 stk. 2, 44 stk. 2 og 3, 45 stk. 2 og 3, 46, 48, 49 stk. 2 og 3, 50 stk. 1 og 2, 51 stk. 2, 52 stk. 2 og 3 og 53 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september 2007.