Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KLASSISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KLASSISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007

2 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Klassisk Arkæologi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Afdeling for Klassisk Arkæologi, Studienævnet for Klassisk Arkæologi. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i fag/fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier. 3. Bacheloruddannelsen kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for den klassiske arkæologis forskningsområder: udforskningen af den græsk-romerske oldtid med udgangspunkt i de materielle levn. Den uddanner de studerende til at studere videre på kandidatuddannelsen (cand. mag.). En bacheloruddannelse i klassisk arkæologi kvalificerer til at formidle faget inden for undervisnings-, biblioteks- og museumssektoren, men den kan også være et udgangspunkt for en karriere i erhvervslivet eller den offentlige administration, hvor formidlingsopgaver, kommunikation og indsigt i andre kulturer er centrale arbejdsområder. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med (fagets navn) som grundfag består af (propædeutik), 2 eller 2 1/4 års studier inden for grundfaget samt et 1 årsværk eller ¾ årsværk inden for et andet fag/fagligt område. Stk. 2 Hvorvidt grundfaget udgør 2 eller 2 ¼ årsværk afgøres af, om den studerende vælger 1. del af et sidefag (kun muligt for gymnasiefag), et individuelt tilrettelagt tilvalg, eller et suppleringsfag. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 5. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 6. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Klassisk Arkæologi kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i særlige forhold. 7. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 8. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 9. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 2

3 11. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. Dette gælder for 31. Tema/projekt og 37. Bachelorprojekt, der kan aflægges i samarbejde med andre studerende, hvis det ønskes. 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint (60 ECTS point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse. 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Stk. 2. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 16. Ved beregning af pensumopgivelser regnes en normalside som en trykt side, ekskl. plancher. Et årsværk (60 ECTS point) svarer til sider. Personligt petitum afleveres på institutsekretariatet senest 1. marts eller 1. oktober. Faglæreren returnerer det godkendte petitum inden månedens udløb. Ved opgivelse af pensum i græsk eller latin regnes en normalside prosa til 1300 anslag (tegn + mellemrum) og en normalside poesi til 25 vers. 17. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Dette inkluderer noter, men omfatter ikke bibliografi, illustrationer og eventuelt katalog. 18. Studienævnet for Klassisk Arkæologi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 19. Ved afsluttet bacheloruddannelse skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået den indsigt i fagets metoder og det faglige niveau, der er nødvendigt for at gennemføre et efterfølgende kandidatstudium, og at eksaminanden er i stand til at løse elementære faglige opgaver. Stk. 2. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver indgår den studerendes skriftlige formuleringsevne. Det faglige indhold vægtes dog tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå som en modificerende faktor. 3

4 Kapitel 5: Undervisningsformer 20. Undervisningen foregår dels som forelæsninger, dels som øvelser, hvor der tages udgangspunkt i monumenter, enkeltgenstande, problemstillinger etc., som behandles af lærer og studerende i fællesskab. I undervisningen anvendes også mundtlige og skriftlige oplæg fra de studerende. Der udbydes normalt følgende undervisning på bachelorniveau: Introduktionskursus, Modulundervisning, Temaundervisning, Studium Generale og Udgravningskursus. Stk. 2. Modulundervisningen er fælles for første- og andetårsstuderende. Denne undervisning har til formål at give en overordnet indføring i nogle af den klassiske arkæologis hovedområder. Følgende seks moduler eksisterer (der tages dog forbehold for eventuelle ændringer): græsk arkitektur, græsk skulptur, græsk keramik, etruskisk kultur, romersk arkitektur, romersk skulptur. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 21. Der kræves kendskab til græsk og latin svarende til bestået prøve på gymnasialt niveau (dvs. på henholdsvis mellemniveau og højniveau) eller propædeutik (jvf. Studieordningen for bacheloruddannelsen i klassisk filologi, august ) inden eksaminanden indstiller sig til prøve i græsk-romersk kultur- og kunsthistorie, 33 og Den studerende skal være indstillet på at skulle læse videnskabelig litteratur på engelsk, tysk og fransk. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 23. Bacheloruddannelsen kan afvikles på to måder: - som en 3-årig tofaglig uddannelse med et suppleringsfag - som en 3-årig tofaglig uddannelse med et individuelt tilrettelagt tilvalg 24. De prøver, som udgør bacheloruddannelsens to første år, indgår i følgende anbefalede normaleksamensplan. Prøvens navn Censur Vægtning Bedømmelse Normal eksamensplan 27. Introduktionsopgave intern 15 BE/IB 1.semester 28. Emneprøve intern 15 7-trinsskala 2. semester 29. Udgravning intern 05 BE/IB 2. semester 30 Antikkens kulturhistorie intern 10 BE/IB 3. semester 31 Tema/projekt ekstern 15 7-trinsskala 3. semester 32 Studium Generale intern 10 BE/IB 3. semester 33 Græsk-romersk kultur- og kunsthistorie, skriftlig 34 Græsk-romersk kultur- og kunsthistorie, mundtlig intern 25 7-trinsskala 4. semester ekstern 25 7-trinsskala 4. semester 35 Bachelorprojekt ekstern 15 7-trinsskala 5./6. semester 4

5 25. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge, men ovennævnte normaleksamensplan anbefales. Stk. 2. For at kunne fortsætte uddannelsen skal den studerende indstille sig til prøven 27 (Introduktionsopgave) samt prøven 28 (Emneprøve) inden udgangen af 2. semester. Begge prøver skal være bestået inden udgangen af 4. semester. Kapitel 8: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 26. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 27. Introduktionsopgave Opgave i grundlæggende metode inden for genstands- og monumentbeskrivelse. Opgaven udfærdiges i forbindelse med Introduktionskurset. Eksaminanden skal kunne dokumentere grundlæggende kendskab til beskrivelse og monumentanalyse. En bunden, skriftlig hjemmeopgave i tilknytning til Introduktionskurset. Emnet udleveres af faglæreren. Opgaven afleveres ved afslutningen af kurset. Besvarelsen må ikke overskride 10 normalsider. Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 ECTS point. 28. Emneprøve Der udbydes et af seks følgende emner i modulundervisningen (se 21 Stk. 2): græsk arkitektur, græsk skulptur, græsk keramik, etruskisk kultur, romersk arkitektur eller romersk skulptur. Der lægges vægt på en grundlæggende indføring i det givne emnes monumenter og overordnede problemstillinger. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået generelle kundskaber inden for det valgte emneområde samt kendskab til beskrivelse og monumentanalyse. Individuel, bunden, skriftlig prøve. Der udleveres planer og billedmateriale, hvortil der stilles en række spørgsmål. Pensum: Faglæreren udleverer i forbindelse med undervisningen en pensumliste med et repræsentativt udvalg af tidssvarende håndbøger inden for det pågældende emne samt et mindre udvalg af speciallitteratur, omfang maks sider. Prøveform: Individuel, bunden, skriftlig prøve under tilsyn. Hjælpemidler: Nudansk ordbog og/eller Retskrivningsordbogen må medbringes. Monumentliste udleveres ved eksamen. Varighed: Fire timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 ECTS point. 5

6 29. Udgravning Kurset afvikles i samarbejde med studienævnene for Forhistorisk Arkæologi og Middelalderarkæologi. Det består af to dele, dels et opmålingskursus af ca. én uges varighed, dels praktisk feltarbejde af minimum to ugers varighed. Kurset omfatter følgende elementer: opmålings- og udgravningsteknik, gravebogsføring, tegning af planer og profiler, udtagning af prøver, stratigrafisk analyse samt profilbeskrivelse og museal journalisering. Den studerende skal opnå et elementært kendskab til arkæologisk udgravningsteknik og dokumentation. Prøveform: Aktiv og tilfredsstillende undervisningsdeltagelse. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 5 ECTS point. 30. Antikkens kulturhistorie Disciplinen introducerer den studerende til hovedlinjerne i antikkens kulturhistorie, ca f.kr. til og med Konstantin den Store. Med udgangspunkt i de historiske rammer og perioder gives et overblik over oldtidens samfund herunder den politiske udvikling fra tyranner over demokrati og hellenistiske kongedømmer til kejsertid i både det græske og italiske område. Der fokuseres blandt andet på den skriftlige overlevering herunder skriftens opståen, forskellige litteraturgenrer samt det overordnede forhold mellem litteratur, kunst og arkæologi. Disciplinen tilrettelægges i fællesskab med Afdeling for Klassisk Filologi. Gennem deltagelse i undervisningen skal eksaminanden dokumentere et overordnet kendskab til den antikke kultur, herunder samspillet mellem de materielle levn, litteratur, historie og samfundsforhold. Petitum: 1100 sider. Litteratur om antikkens historie, litteratur og arkæologi samt supplerende tekster om emner som for eksempel religion og filosofi. Prøveform: Der fordres aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke-bestået Vægtning: 10 ECTS point. 31. Tema/projekt Med udgangspunkt i enten et af de udbudte moduler, der har til formål at give en overordnet indføring i nogle af den klassiske arkæologis hovedområder (græsk arkitektur, græsk skulptur, græsk keramik, etruskisk kultur, romersk arkitektur, romersk skulptur), eller i et tværgående tema, aftales der et emne med faglæreren. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået kendskab til de basale metoder og analyseredskaber indenfor den klassiske arkæologi samt er i stand til at indplacere monumenter i deres kulturhistoriske kontekst. Eksaminanden skal dokumentere indgående kendskab til det studerede emne og de dertil hørende centrale problemstillinger og teorier samt være fortrolig med den relevante faglitteratur. Endvidere skal eksaminanden være i stand til skriftligt at strukturere et arkæologisk materiale. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, der afvikles som individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse ( højst tre studerende per opgave). Når emnet er aftalt med faglæreren, gives der 30 dage til besvarelsen. Opgavens omfang må ikke overskride 20 sider. Hvis opgaven udarbejdes i samarbejde med andre studerende, må omfanget højst være 20 sider pr. studerende inkl. fællestekst. 6

7 Varighed: 30 dage. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 ECTS point. 32. Studium Generale Studium Generale skal give den studerende kendskab til fælleshumanistiske og samfundsvidenskabelige problemstillinger og diskussioner, herunder videnskabelig metode, akademisk virksomhed og universitetets historiske og aktuelle status som lærdoms-, videnskabs- og kulturinstitution. Disciplinen vil yderligere indføre den studerende i almene videnskabsfilosofiske og idéhistoriske problemstillinger. Disciplinen afvikles i et samarbejde mellem studienævnene for Antropologi, Lingvistik, Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi og Klassisk Arkæologi. Forløbet er delt op i to, hvoraf det første og længste ( 2 / 3 ) beskæftiger sig med de mere generelle fælleshumanistiske og samfundsvidenskabelige problemstillinger, mens den anden og mindre del ( 1 / 3 ) mere fagspecifikt lægger vægt på behandlingen af de videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger der knytter sig specifikt til arkæologifagenes historie, indhold og udvikling. Undervisningen sker gennem forelæsninger baseret på en pensumliste, hvis sidste tredjedel er målrettet klassisk arkæologi og godkendt af studienævnet. Disciplinen afvikles løbende over hele semestret. Den studerende skal demonstrere et oversigtligt kendskab til fælleshumanistiske (deriblandt videnskabsfilosofiske og idéhistoriske) problemstillinger og diskussioner i forhold til videnskabelig metode, akademisk virksomhed og universitetet som institution. Den studerende skal ligeledes demonstrere kendskab til klassisk arkæologis fagtradition, historie, udvikling, teorier og metoder samt til nabofagenes arbejdsmetoder og aktuelle tendenser inden for en bredere fagvifte. Fri hjemmeopgave med alle hjælpemidler. Omfanget af opgaven er max. 10 sider à 2400 typeenheder = typeenheder per studerende. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Individuel. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst tre studerende per opgave. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 ECTS point. 33. Græsk-romersk kultur- og kunsthistorie, skriftlig prøve Prøve i emne inden for den græske og italisk-romerske kultur- og/eller kunsthistorie. Der gives mulighed for at vælge mellem tre forskellige opgaveemner. Eksaminanden skal have erhvervet sig en sikker viden om grundtrækkene af den græske kunsthistorie og materielle kulturhistorie i geometrisk, orientaliserende, arkaisk, klassisk og hellenistisk tid. Endvidere fordres der en sikker viden om grundtrækkene af den etruskiske og italisk-romerske kunsthistorie og materielle kulturhistorie i arkaisk tid, romersk republikansk tid og kejsertiden til og med Caracalla. Der lægges især vægt på, at eksaminanden har et sikkert kendskab til de vigtigste monumenter. Der kræves endvidere kendskab til grundtrækkene i det antikke Athens, Olympias, Delfis, Roms, Pompejis og Ostias topografi. Eksaminanden må endelig have et oversigtsmæssigt kendskab til Grækenlands og Romerrigets almindelige historie, religion og samfundsforhold. Det forudsættes, at eksaminanden har gjort sig bekendt med en eller flere af de større hjemlige eller udenlandske antik- og afstøbningssamlinger. Pensum: Det opgivne pensum skal omfatte følgende: et antal tidssvarende håndbøger samt et repræsentativt udvalg af arkæologisk speciallitteratur, herunder en moderne udgravnings- eller arkitekturpublikation. Litteraturen skal vægtes, så omtrent halvdelen falder inden for det græske område 7

8 og halvdelen inden for det romerske område. Et forslag til opgivelser forefindes i instituttets vejledende petitum. Der gives fritagelse for den del af stoffet, som eksaminanden har aflagt emneprøve i efter 28. Der afleveres et godkendt, personligt petitum, der dækker både den skriftlige og den mundtlige prøve i græsk-romersk kultur- og kunsthistorie ( 33-34). Opgivelsernes samlede omfang skal være ca sider.. Prøveform: Individuel, bunden, skriftlig prøve under tilsyn. Hjælpemidler: Nudansk ordbog og/eller Retskrivningsordbogen. Monumentliste udleveres ved eksamen. Varighed: Fem timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 25 ECTS point. 34. Græsk-romersk kultur- og kunsthistorie, mundtlig prøve Prøve i den græske og romerske kultur- og kunsthistorie baseret på fremlæggelse af originale oldsager, afstøbninger og billedmateriale, som kommenteres af eksaminanden i samtale med eksaminator. Spørgsmålene fordeles ligeligt mellem den græske og den italisk-romerske kultur. Eksaminanden må have erhvervet sig en sikker viden om grundtrækkene af den græske kunsthistorie og materielle kulturhistorie i geometrisk, orientaliserende, arkaisk, klassisk og hellenistisk tid. Endvidere fordres der en sikker viden om grundtrækkene af den etruskiske og italisk-romerske kunsthistorie og materielle kulturhistorie i arkaisk tid, romersk republikansk tid og kejsertiden til og med Caracalla. Der lægges især vægt på, at eksaminanden har et sikkert kendskab til de vigtigste monumenter. Der kræves endvidere kendskab til grundtrækkene i det antikke Athens, Olympias, Delfis, Roms, Pompejis og Ostias topografi. Eksaminanden må endelig have et oversigtsmæssigt kendskab til Grækenlands og Romerrigets almindelige historie, religion og samfundsforhold. Det forudsættes, at eksaminanden har gjort sig bekendt med en eller flere af de større hjemlige eller udenlandske antik- og afstøbningssamlinger. Der kræves indgående kendskab til mindst 6 repræsentative monumenter, heraf halvdelen inden for det græske område og halvdelen inden for det italisk-romerske område. Sådanne repræsentative monumenter kan f.eks. være skulpturer, bygninger, vaser eller malerier. Det opgivne pensum skal omfatte følgende: Et antal tidssvarende håndbøger samt et repræsentativt udvalg af arkæologisk speciallitteratur. Litteraturen skal vægtes, så omtrent halvdelen falder inden for det græske område og halvdelen inden for det italisk-romerske område. Et forslag til opgivelser findes i instituttets vejledende petitum. Der afleveres et godkendt, personligt petitum på ca sider (se 33 stk. 3) samt en liste over mindst 6 repræsentative monumenter. Der vedlægges petitum fra emneprøve 28, da der også kan stilles spørgsmål inden for dette emne. Prøveform: Individuel, bunden, mundtlig prøve. Forberedelsestid: Ingen. Hjælpemidler: Ingen. Varighed: 45 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 25 ECTS point. 35. Bachelorprojekt Projektet skal godtgøre, at den studerende har opnåede tilstrækkelige kundskaber inden for arkæologisk metode og teori til selvstændigt at kunne belyse et mindre arkæologisk materiale eller en arkæologisk eller tværfaglig problemstilling samt forståelse for, hvad et videnskabeligt projekt skal indeholde. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået kendskab til beskrivelse, klassifikation og analyse, samt er i stand til at placere monumenter i deres kulturhistoriske kontekst. Der fordres sikkerhed 8

9 i de arkæologiske arbejdsprocesser, metoder, teorier og analyseredskaber, og den studerende skal vise evne til selvstændigt at strukturere og vurdere en given informationsmængde samt være i stand til klart at formidle den givne problemstilling skriftligt. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, der afvikles som individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst tre studerende per opgave. Når emnet er aftalt med faglæreren, gives der 30 dage til besvarelsen. Opgavens omfang må ikke overskride 20 sider. Hvis opgaven skrives af flere studerende sammen, må omfanget ikke overskrive 20 sider pr. studerende inkl. fællestekst. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på enten engelsk eller tysk i et omfang af en halv til en hel side. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resuméet indgår modificerende. Hvis bachelorprojektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Varighed: 30 dage. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 ECTS point. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 36. Ordningen træder i kraft Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning. De enkelte prøver meritoverføres som følger: Bacheloruddannelsens første og andet år Bacheloruddannelsen 2001/2004 Interim Bacheloruddannelsen Introduktionsopgave (15) 27. Introduktionsopgave (15) 29. Emneprøve (15) 28. Emneprøve (15) 30. Udgravning (5) 29. Udgravning (5) 30. Antikkens kulturhistorie (10) 32. Bachelorprojekt (15) 31. Tema/projekt (15) 31. Fælleshumanistisk videnskabsteori (15) 32. Studium Generale (10) 33. Græsk-romersk kultur- og kunsthistorie, skriftlig (25) 33. Græsk-romersk kultur- og kunsthistorie, skriftlig (25) 34. Græsk-romersk kultur- og kunsthistorie, mundtlig (30) 34. Græsk-romersk kultur- og kunsthistorie, mundtlig (25) 32. Bachelorprojekt (15) 35. Bachelorprojekt (15) 38. Der afholdes sidste gang eksamen iht. Denne studieordning ved sommereksamen Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Redaktionel rettelse af 36, 37 og 38 foretaget august

10 Ændring af 8, 11, 24, 26, 27 stk. 2, 28 stk. 2 og 3, 29 stk. 2, 30 stk. 2, 31 stk. 2 og 3, 32 stk. 2 og 3, 33 stk. 2 og 3, 34 stk. 2 og 3 og 35 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september