Lemvig Kommune Kapacitetsanalyse på handicap- og psykiatriområdet

Transkript

1 Lemvig Kommune 11. august 2017

2 Lemvig Kommune Side 2 af 69 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Resumé Benchmarking Sammenligning af udgiftsniveauer Detaljeret sammenligning på underområder Botilbud Bostøtte i eget hjem (SEL 85) Sammenligning af serviceniveauer som beskrevet af kommunerne Opsamling på benchmarking Udviklingstendenser for indikatorer på det specialiserede sociale område Diagnosebrug og kontakt til hospitalspsykiatrien Flere diagnoser samtidigt Diagnoser på tværs af aldersgrupper Opsamling Diagnosetyper i udvikling på landsplan Fysisk funktionsnedsættelse, udviklingshæmning og hjerneskade Sociale problemer Opsamling Udviklingen i diagnoser på landsplan, voksne Tendenser på børneområdet ADHD og autisme Angst, depression og bipolar affektiv sindslidelse Spiseforstyrrelser Sårbare unge Opsummering af tendenser på landsplan Diagnoseudvikling i Lemvig Kommune Psykiske lidelser Depression, bipolar affektiv sindslidelse, skizofreni og personlighedsforstyrrelser Nervøse og stressrelaterede tilstande Kognitive forstyrrelser og udviklingsforstyrrelser Udvikling i diagnoser på børneområdet Kognitive forstyrrelser og udviklingsforstyrrelser Psykiske lidelser Opsummering diagnoseudvikling i Lemvig Kommune Generelle tendenser i forhold til efterspørgsel samt efterspørgsel og kapacitet i Lemvig Kommune Kapacitet og efterspørgsel på ydelser under serviceloven Modtagere af ydelser visiteret under serviceloven udvikling i brugen og omfanget af ydelsestyper Efterspørgsel og kapacitet i Lemvig Kommune Anvendelse af forskellige tilbudstyper sammenlignet med andre Kapacitet i Lemvig Kommune Efterspørgsel i Lemvig Kommune og de generelle udviklingstendenser Opsummering på kapacitet samt efterspørgsel på ydelser under serviceloven Efterspørgsel modtagere og målgrupper Generelle tendenser Modtagere og målgrupper i Lemvig Kommune Modtagere og målgrupper i Lemvig Kommune ift. de generelle udviklingstendenser Opsummering på efterspørgsel og målgrupper Fremtidige modtagere målgruppens gruppens sammensætning Kendte borgere der forventes at få behov for botilbud på sigt Mulige fremtidige modtagere blandt børn på specialområdet Opsummering på sammensætning af gruppen af fremtidige modtagere Fremtidens kapacitetsbehov Scenarier... 54

3 Lemvig Kommune Side 3 af Scenarie 1: Udvikling i efterspørgslen efter ydelser baseret på forskellige fremskrivninger af den historiske udvikling Scenarie 2: 2. Udvikling i efterspørgslen efter ydelser, hvis andelen af borgere med tilbud efter Serviceloven nærmer sig landsgennemsnittet Scenarie 3: Forskydning i målgrupper på baggrund af den demografiske udvikling Pejlemærker for det fremtidige kapacitetsbehov Anbefalinger til det fremadrettede arbejde med opfølgning på behov og planlægning af kapacitet Kildefortegnelse Bilag

4 Lemvig Kommune Side 4 af 69 1 Baggrund I Lemvig Kommune er der med budget 2017 formuleret et politisk ønske om indsigt i det eksisterende og fremtidige kapacitetsbehov på handicap- og psykiatriområdet. Derfor har kommunen ønsket at få udarbejdet en kapacitetsanalyse på handicap- og psykiatriområdet. Baggrunden for dette er, at der Kapacitetsanalysen skal give Lemvig Kommune grundlag for at udarbejde en strategiplan på handicap- og psykiatriområdet med et tiårigt perspektiv. Analysen har til formål at give kommunen konkret viden og klare anbefalinger, der skal baseres på en kortlægning og analyse af: den nuværende efterspørgsel efter og det nuværende udbud af tilbud og pladser, samt flowet fra og til andre serviceområder i kommunen den demografiske udviklings forventede betydning for det fremtidige kapacitetsbehov, herunder den forventede udvikling i tilgang til og brugersammensætning på handicap- og psykiatriområdet benchmark af service- og udgiftsniveau i forhold til sammenlignelige kommuner viden om nationale tendenser indenfor handicap- og psykiatriområdet Kommunen ønsker, at kapacitetsanalysen skal give et billede af tilbuds- og pladsbehovet på handicap- og psykiatriområdet i perioden , der skal danne baggrund for en række anbefalinger vedrørende tilpasning af kapaciteten, som kommunen kan anvende i udarbejdelsen af strategiplanen for Resumé Afrapporteringen er bygget op på den måde, at først vises en sammenligning af udgiftsniveau, praksis og serviceniveau på baggrund af en sammenligning mellem Lemvig Kommune og en række andre kommuner på handicap- og psykiatriområdet. Dernæst kommer et afsnit om nationale og lokale tendenser på udviklingen af handicap og psykiatriområdet. Herefter det kommer et afsnit om den nuværende kapacitet og efterspørgsel efter serviceydelser på handicap- og psykiatriområdet. Rapporten afsluttes med en række mulige bud på den fremtidige udvikling på området i Lemvig Kommune. Sammenligningen i afsnit 3 viser, at Lemvig Kommune har et forholdsvist lavt udgiftsniveau på handicap- og psykiatriområdet, og at udgifterne er faldet med 13 % de seneste to år. Samtidig viser sammenligningen, at der er et forholdsvist stort antal borgere i Lemvig Kommune, som modtager serviceydelser på handicap- og psykiatriområdet. Når kommunen samtidig kan have lave udgifter skyldes det hovedsageligt, at det er lykkedes at bringe de gennemsnitlige enhedsudgifter ned på et lavt niveau i forhold til andre kommuner. Det gælder i særlig grad på botilbudsområdet, hvor Lemvig Kommune anvender en ret stor mængde af meget billige botilbud, som i forhold til andre kommuner kan siges at udgøre et alternativ til mere omfattende støtte til borgerne i eget hjem og i nogle tilfælde formentlig også som alternativ til mere omfattende og dyrere botilbud. Analysen af indikatorer for udviklingen på området i afsnit 4, 5 og 6 viser, at udviklingen i antallet af borgere, der har fået stillet en eller flere psykiatriske diagnoser, kan være indikator for borgernes behov efter sociale ydelser. I Lemvig Kommune er antallet af voksne borgere med kontakt til hospitalspsykiatrien lavere end i landets øvrige

5 Lemvig Kommune Side 5 af 69 kommune, mens andelen for børn og unge er på niveau med resten af landet. På landsplan er der en stigning i antallet af borgere med psykiatriske lidelser og der er også en tendens til, at flere borgere har mere end en psykiatrisk diagnose. De mest udbredte diagnoser er autisme og ADHD, særligt blandt børn og unge men, der er også en stigning hos de voksne. Det betyder, at der på sigt kan være behov for at udvikle tilbud rettet mod borgere med disse lidelser eller følgevirkningerne her som fx misbrug. Analysen viser også, at der er en stigning i antallet af borgere med fysisk funktionsnedsættelse, men samtidig, at der fødes færre med hjerneskade. Til gengæld er der en tendens til, at flere borgere pådrager sig en hjerneskade, hvilket kan henføres til aldersbetingede sygdomme som fx apopleksi. I afsnit 5.5 og 6.3 gives der i tabelform en mere detaljeret oversigt over tendenserne på området. I afsnit 7 analyseres tendenser i forhold til efterspørgslen i ydelser efter Serviceloven. I Lemvig Kommune modtager lidt over 2 % af de voksne ydelser efter Serviceloven, mens den tilsvarende andel på landsplan er lidt under 1½ %. I både Lemvig Kommune og i hele landet er der tendens til stigning i efterspørgslen, og den største stigning ses i efterspørgslen efter socialpædagogisk støtte i eget hjem, hvor stigningen på landsplan var 20 % fra 2013 til 2015, mens den på botilbud i samme periode var på 5 %. Analysen viser også, at Lemvig Kommune har 96 botilbudspladser, men at 37 af er besat af borgere fra andre kommuner. Modsat køber Lemvig Kommune 46 pladser i andre kommuner. Dette forhold er en hel naturlig forlængelse af specialisering mellem botilbud og arbejdsdeling mellem kommunerne. På dagtilbud ses samme tendens. På nogle af Lemvig Kommunes botilbud er der en mindre overbelægning, mens der på ét af de mindre tilbud med kun fire pladser slet ingen beboere er. Der forventes ligeledes et større antal ældre borgere som gennem deres voksenliv har modtaget servicelovydelser. For denne gruppe kan Lemvig Kommune med fordel tænke i at udvikle tilbud, der særligt er målrettet denne gruppes behov. Analysen viser også, at de borgere i Lemvig Kommune, som modtager støtte efter Serviceloven i højere grad har flere forskellige typer af lidelser / diagnoser, end det gælder for landet som helhed. Denne forskel kan dog skyldes en mere præcis registrering af brugernes lidelser i Lemvig Kommune end i andre kommuner. I det hele taget er data på området behæftet med vis usikkerhed, nå der sammenlignes indsatser og målgrupper på tværs af kommuner. En analyse af borgere på venteliste til tilbud i Lemvig Kommune samt af børn og unge, der på sigt kan forventes at efterspørge sociale ydelser som voksne viser, at der ikke kan forventes markante forskydninger i målgrupperne i forhold til den aktuelle fordeling blandt modtagerne. For at sikre, at så mange af de unge, der i dag modtager hjælp efter serviceloven som voksne kan klare sig selv, kan Lemvig Kommune med fordel tilrettelægge indsatsen for denne gruppe, så der er fokus på netop det at kunne klare sig selv som voksen, hvilket både er en fordel for borgerne og p sigt mindsker behovet for støtte fra kommunen. I afsnittet om udviklingen i behovet for tilbud i fremtiden, er der udarbejdet tre overordnede scenarier for udviklingen i efterspørgslen efter ydelser på området frem mod I det første scenarie fremskrives behovet for tilbud på baggrund af den historiske udvikling i hele landet og i Lemvig Kommune. Dette resulterer en forventet stigning i efterspørgslen efter ydelser på mellem 1/3 og 2/3. I det andet scenarie tages der udgangspunkt i, at antallet af servicelovsydelser i Lemvig Kommune nærmer sig landsgennemsnittet, og dette giver et forventet fald i behovet på ca. 1/3. Endelig tager det tredje scenarie udgangspunkt i den overordnede demografiske udvikling de næste 10 år i Lemvig Kommune med et stigende antal ældre og dermed øget risiko for at behov efter servicelovydelser. En fremskrivning baseret på de tre scenarier tilsammen peger derfor på, at der også fremadrettet vil være en stigning i antallet af brugere på området i Lemvig Kommune.

6 Lemvig Kommune Side 6 af 69 Analysen af sammensætningen af målgruppen i afsnit 7 ovenfor peger på, at der ikke er tegn på, at forholdet mellem de forskellige målgrupper i fremtiden vil være markant anderledes end i dag, men der vil dog fortsat være en tendens til, at antallet af borgere med flere diagnoser og dermed måske også mere komplekse behov stiger. Endelig peger udviklingen i en række diagnoser af betydning for området på, at der også fremad kan forventes en stigning i borgernes behov for støtte, også selvom der er nogle diagnoser, hvor der de seneste år ikke har været en stigning. Afslutningsvis er det KLK s vurdering, at Lemvig Kommune i et vist omfang har mulighed for at styre tilgangen af brugere på området, også inden for de forskellige indsatsområder. Dette kan fx gøres ved at se kritisk på borgernes serviceadgang, dvs. hvor stort borgernes behov for støtte skal være, før støtten bevilges. Som det fremgår af afsnit ni med styringsmæssige anbefalinger, anbefaler KLK, at Lemvig Kommune følger med i de overordnede pejlemærker og udviklingstendenser på området. Dette gælder særligt for den samlede andel af borgere, der modtager de forskellige typer af tilbud, udviklingen i antallet af borgere i de forskellige målgrupper, samt i udviklingen i antallet af brugere i de forskellige typer af foranstaltninger. Derudover er der i afsnittet en række anbefalinger af mere styringsmæssig art baseret på KLK s observationer i Lemvig Kommune og erfaringer fra dette og andre projekter. Endelig har KLK en række anbefalinger i forhold til relationen mellem voksensocialområdet og børne-familieområdet og vedrørende det, at antallet af ældre, der gennem livet har modtaget ydelser efter serviceloven forventes at stige. 3 Benchmarking For at skabe et overblik over pris-, omkostnings- og serviceniveau på området i forhold til sammenlignelige kommune har KLK foretaget en sammenligning mellem Lemvig Kommune og en række andre kommuner. Sammenligningen er sket for udgiftsniveau, priser og mængder på handicap- og psykiatriområdet. Endvidere er gennemført en kvalitativ sammenligning af det beskrevne serviceniveau mellem kommunerne. Der er søgt sammenligning mellem Lemvig og fem udvalgte kommuner: Billund, Struer, Holstebro, Jammerbugt og Odder Kommuner. Det er alle kommuner, der på baggrund af en række socioøkonomiske variabler er relevante at sammenligne Lemvig Kommune med på handicap- og psykiatriområdet. Bortset fra Struer Kommune har de øvrige sammenligningskommuner et socialindeks under landsgennemsnittet, hvilket kan indikere et mindre udgiftsbehov end for landets øvrige kommuner i gennemsnit. Sammenligningen er foretaget på baggrund af data fra det Fælleskommunale Ledelsesinformationssystem (FLIS) og data indhentet i sammenligningskommunerne. Ikke alle kommuner har været i stand til at fremskaffe de ønskede oplysninger opgjort, så der er sammenlignelighed på tværs. Derfor er antallet af sammenligningskommuner i den mere detaljerede benchmarking lavere end i de mere overordnede sammenligninger, der udelukkende baserer sig på data fra FLIS. 3.1 Sammenligning af udgiftsniveauer På det samlede handicap- og psykiatriområde 1 er udgifterne pr årige i Lemvig Kommune lidt under Billund og Odder Kommuner. Udgifterne på området i Lemvig 1 FLIS definition: Det samlede område for handicapservice udgør botilbud, socialpædagogiske tilbud, dagtilbud, hjælperordninger, ledsagelse, misbrugsbehandling, merudgiftsydelser mv. efter Serviceloven

7 Lemvig Kommune Side 7 af 69 Kommune udgjorde i kr. pr årige borgere i kommunen, mens det tilsvarende tal for hele landet var kr. Udgifterne til området i Lemvig Kommune ligger dermed under landsgennemsnittet og lavest blandt sammenligningskommunerne. Blandt sammenligningskommunerne er udgifterne i Jammerbugt Kommune markant højere end i de øvrige kommuner. Figur 1 Udgifter til handicapservice Kilde: FLIS Fra 2014 til 2016 er udgifterne til handicapservice i Lemvig Kommune faldet fra ca kr. pr årige i kommunen til kr. målt i faste priser, så udviklingen er et udtryk for et reelt fald i udgifter. Fra at have haft et udgiftsniveau som lå på niveau med sammenligningskommunerne i 2014, er udgiftsniveauet i Lemvig Kommune nu lidt under gennemsnittet for hele landet. Faldet i udgifterne på området i Lemvig Kommune er på 13 % i løbet af de to år. Dette skal ses i sammenhæng med, at udgifterne til handicapservice i sammenligningskommunerne er steget med 1 % og udgifterne i gennemsnittet af landets kommuner i samme periode, er steget med 3 %.

8 Lemvig Kommune Side 8 af 69 Figur 2 Udgifter handicapservice Kilde: FLIS De fleste udgifter på området anvendes til botilbud og socialpædagogisk bistand. Her anvender Lemvig Kommune kr. pr årige, hvilket er på niveau med Odder og Billund Kommuner men lavere end Jammerbugt, Holstebro og Struer Kommuner samt hele landet. Den næststørste udgiftspost er til aktivitets- og beskæftigelsestilbud (SEL 103 og SEL 104). Her er udgifterne i Lemvig kommune kr. pr årige, hvilket er under niveauet i Jammerbugt Kommune men højere end de øvrige sammenligningskommuner. Sammenholdt med, at Lemvig Kommune har de laveste udgifter til botilbud, kan en forklaring her på være, at Lemvig Kommune aktivt anvender dag- og beskæftigelsestilbud på handicap- og psykiatriområdet til at tilrettelægge en omkostningseffektiv indsats for brugerne, som samtidig er tilpasset målgruppen. Lemvig Kommunes udgifter til hjælperordninger efter Servicelovens 95 og 96 udgør mellem 1/3 og halvdelen af sammenligningskommunerne. Lemvig Kommune har således meget lave udgifter på dette område. Udgifterne i Lemvig Kommune til hjælperordninger udgør 270 kr. pr årige, mens de i Billund Kommune udgør 730 kr. pr årige. For udgifterne til ledsageordning er niveauet på 100 kr. pr årige på niveau med sammenligningskommunerne.

9 Lemvig Kommune Side 9 af 69 Figur 3 Fordeling af udgifter til handicap og psykiatri Kilde: FLIS Sammenfattende kan det konkluderes, at Lemvig Kommune i forhold til sammenligningskommunerne har: Relativt lave udgifter til det samlede handicap- og psykiatriområde Kraftigt faldende udgifter Samme udgiftsniveau som de billigste af sammenligningskommunerne i forhold til udgifterne til botilbud og socialpædagogiske tilbud De næsthøjeste udgifter til aktivitets- og beskæftigelsestilbud Lave udgifter til hjælperordninger Samme udgiftsniveau til ledsageordninger som i sammenligningskommunerne. 3.2 Detaljeret sammenligning på underområder Botilbud I Lemvig Kommune er 1,2 % af de årige borgere i et botilbud efter Serviceloven. Dette er noget højere end i Holstebro og Struer Kommuner, og er efter KLK s generelle viden om andelen af voksne i botilbud relativt højt. Dette fremgår af Figur 4 på næste side. Samtidig er andelen af borgere i midlertidige botilbud 2 langt højere i Lemvig og Holstebro Kommuner end i Struer Kommune og i mange andre kommuner. Dette kan skyldes, at både Lemvig og Holstebro Kommuner anvender botilbud uden nattevagt som en mellemform for botilbud og støtte i eget hjem. Ingen af de øvrige kommuner i sammenligningen angiver at have denne type af botilbud. I disse kommuner er alle botilbud med nattevagt, både længerevarende og midlertidige. 2 I denne analyse er Længerevarende botilbud er botilbud efter Servicelovens 108 samt botilbud efter 85/105 med nattevagt. Midlertidige botilbud er botilbud efter Servicelovens 107 samt botilbud efter 85/105 uden nattevagt.

10 Lemvig Kommune Side 10 af 69 Figur 4 Andel af voksne i botilbud Kilde: Egne beregninger baseret på data fra kommunerne Figur 5 Fordelingen af borgere på typer af botilbud Kilde: Egne beregninger baseret på data fra kommunerne Generelt er prisen på pladser på botilbud markant lavere i Lemvig og i Holstebro Kommune end i Struer Kommune og efter KLK s kendskab også i forhold til niveauet i andre kommuner. Det gælder udgiften pr. plads i længerevarende botilbud, som i Lemvig Kommune er kr. pr. år mens pladsprisen i Struer Kommune, er næsten det dobbelte. For midlertidige botilbud er pladsprisen i Lemvig Kommune kr. mens den til sammenligning i Holstebro og Struer Kommune hhv. er og kr. Den lavere pladspris skal ses i lyset af det meget store antal borgere i botilbud, hvor Lemvig Kommune både har en forholdsvis stor andel af borgere i billige tilbud uden nattevagt, men også generelt har formået at have en lav pladspris på botilbud i forhold til andre kommuner. Det gælder både kommuner i denne undersøgelse og andre kommuner, som KLK har kendskab til.

11 Lemvig Kommune Side 11 af 69 Figur 6 Udgift pr. helårsbruger i botilbud Kilde: Egne beregninger baseret på data fra kommunerne Aldersfordelingen i botilbuddene i Lemvig Kommune afviger fra fordelingen i sammenligningskommunerne, da andelen af de yngre mellem år udgør en lavere andel af beboerne i botilbuddene end i de øvrige kommuner. Dette gælder for både længerevarende og midlertidige botilbud. Dette skal sammenholdes med, at Lemvig Kommune i alt har forholdsvist mange borgere i botilbud og til en forholdsvis lav pris pr. plads. Billige botilbud bliver dermed en erstatning for mere omfattende hjælp til borgerne i eget hjem. Kilde: Egne beregninger baseret på data fra kommunerne Sammenfattende kan det konkluderes, at Lemvig Kommune i forhold til sammenligningskommunerne har: Relativt mange borgere i botilbud En høj andel af midlertidige botilbud En forholdsvis lav årspris på botilbud Har en ældre profil hos beboerne i botilbud end i sammenligningskommunerne.

12 Lemvig Kommune Side 12 af Bostøtte i eget hjem (SEL 85) 175 voksne over 18 år i Lemvig Kommune får socialpædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85. Det svarer til 1,5 % af de årige i Lemvig Kommune. Dette er på niveau med Struer Kommune og højere end i Holstebro Kommune (1,2 %). Lemvig er således den kommune blandt sammenligningskommunerne, hvor den største andel af borger får støtte efter Servicelovens voksen (handicap og psykiatri). Dette kan være et led i en strategi på to områder. For det første kan det i nogle tilfælde være billigere at tilbyde støtte i eget hjem end at visitere borgeren til et botilbud. Dette gælder særligt, hvis borgerens behov for støtte er lavere end gennemsnittet for botilbud for den målgruppe borgeren tilhører, hvor der ved støtte i eget hjem kan gives præcis den støtte borgeren har brug og kommunen dermed ikke betaler for den yderligere støtte som er en del af botilbuddet. For det andet kan det i nogle tilfælde mindske borgerens behov for støtte på langt sigt, hvis kommunen tilbyder udviklende støtte i eget hjem til borgere med et forholdsvis lavt støttebehov, og på den måde gør borgeren i stand til på sigt i højere grad at klare sig uden støtte. Figur 7 Modtagere af støtte i eget hjem efter SEL 85 Kilde: Egne beregninger baseret på data fra kommunerne I Lemvig og Struer Kommuner udgør udgiften pr. borger der modtager støtte i eget hjem efter 85 i Serviceloven lidt over kr. pr. borger, mens udgiften i Holstebro er lidt under kr. pr. borger. Når dette sammenholdes med det forholdsvist store antal borgere der får støtte efter 85 i Lemvig og Struer Kommuner, kan dette tyde på, at der i disse to kommuner er en forholdsvis lav serviceadgang til at få hjælp efter 85, hvilket j. ovenfor kan være en bevidst strategi fra kommunernes side. Med andre ord tyder tallene på, at borgernes problemer skal være mere omfattende for at modtage støtte efter 85, hvis man bor i Holstebro, end hvis man bor i Lemvig eller Struer Kommuner. Den lave gennemsnitlige pris for borgere der modtager støtte efter 85, kan også ses i sammenhæng med de forholdsvis lave gennemsnitlige udgifter til botilbud. De mest støttekrævende borgere, der modtager støtte efter 85, har i Lemvig Kommune formentlig i større omfang får tilbudt et botilbud end i andre kommuner. I de tilfælde, hvor

13 Lemvig Kommune Side 13 af 69 det er muligt for kommunen at tilrettelægge indholdet i botilbuddet, så det præcist passer til borgernes behov. Et eksempel herpå er botilbud uden nattevagt, som fx Lemvig Kommune tilbyder, men som ikke findes i Holstebro og Struer Kommuner. Figur 8 Udgiften pr. modtager til støtte efter SEL 85 Kilde: Egne beregninger baseret på data fra kommunerne Sammenfattende kan det konkluderes, at Lemvig Kommune i forhold til sammenligningskommunerne har: Relativt mange borgere som får støtte i eget hjem Udgiften pr. bruger er lav i forhold til Holstebro Kommune hvor relativt færre borgere får støtte efter 85. På grund af konteringsforskelle mellem de sammenlignede kommuner er det ikke muligt at sammenligne udgifterne til beskyttet beskæftigelse (SEL 103) og Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104). 3.3 Sammenligning af serviceniveauer som beskrevet af kommunerne KLK har indhentet kvalitetsstandarder på handicap- og psykiatriområdet fra sammenligningskommunerne, og har derudover spurgt ind til nogle få centrale spørgsmål om kommunens serviceniveau. KLK har udover Lemvig Kommune modtaget svar fra Struer og Holstebro og Jammerbugt Kommuner. For alle fire kommuner gælder det, at borgerens funktionsevne vurderes efter metoden i Voksenudredningsmetoden (VUM) og at hjælpen til borgeren udmåles på baggrund heraf. Det går ligeledes igen blandt kommunerne, at der generelt ikke er et højere serviceniveau, end det loven kræver, fx hvad angår frit valg af botilbud. Det fremgår af loven, at kommunen er forpligtet til at vurdere, om borgeren der søger om hjælp til specifikke problemstillinger har ret til denne hjælp. Det fremgår også af loven, at hjælpen skal ydes på baggrund af en konkret individuel vurdering af borgerens behov. Struer og Holstebro og Jammerbugt Kommuner har udarbejdet et sammenhængende system af kvalitetsstandarder, der beskriver kommunens generelle politik på

14 Lemvig Kommune Side 14 af 69 området og herunder blandt andet, at kommunens tilgang er at understøtte borgeren til at leve et så almindeligt liv som muligt og holdningen til at inddrage civilsamfundet og frivillige i hjælpen. Derudover beskrives, hvilke kriterier der lægges til grund for vurdering af, hvilken hjælp borgeren kan få fra kommunen. Disse følger i høj grad lovgivningen. Dog angiver Struer Kommune tydeligt, at man som borger ikke kan påregne at være berettiget til et botilbud, hvis man ikke har behov for, at der er nattevagt. Dette fremgår også af den numeriske benchmarking ovenfor. Lemvig Kommune har udarbejdet kvalitetsstandarder for egne tilbud samt for støtte efter 85. For støtte efter 95 og 96 (hjælperordninger) anvendes en håndbog. Kvalitetsstandarderne for kommunens egne tilbud er bundet op på de konkrete bo- og dagtilbud i Handicap & Psykiatri, beliggende i Lemvig Kommune. Personaleforbruget i forbindelse med leverance af det angivne serviceniveau varierer fra borger til borger på grund af forskelligt funktionsniveau bortset fra enkelte tilbud, hvor der er fast personalenormering. Det betyder, at for Lemvig Kommunes egne tilbud er sker der en individuel vurdering af personalenormeringen på baggrund af støttebehovet hos beboerne. På denne baggrund er det KLK s vurdering, at sammenligningskommunerne lever op til lovens krav om konkret individuel vurdering af borgerens behov og at støtten udmåles på baggrund heraf. De nedskrevne kvalitetsstandarder giver ikke i sig selv udtryk for et forskelligt serviceniveau ud over lovens krav. Det er således ikke de besluttede kvalitetsstandarder der i sig selv, angiver forskellen i serviceniveauet mellem kommunerne. Denne praksis kan både give dyrere og billigere botilbud end ved fast personalenormering baseret på støttebehovet hos botilbuddets målgruppe mere generelt. Det er herudover KLK s erfaring, at nedskrevne kvalitetsstandarder ikke i sig selv er styrende for kommunens serviceniveau, men at nedskrevne og politisk vedtagne kvalitetsstandarder i høj grad kan bruges som udgangspunkt for dialog mellem politikere og borgere, forvaltning og politikere, myndighed og borgere, kommune og tilbud osv. om, hvordan lovens krav skal fortolkes i forhold til de enkelte borgere eller grupper af borgere. Derudover er det KLK s erfaring, at nedskrevne og besluttede kvalitetsstandarder udgør et fælles grundlag for sagsbehandlingen på tværs af sagsbehandlere og over tid, hvilket særligt har en betydning i større organisationer eller i organisationer med stor udskiftning blandt medarbejderne. 3.4 Opsamling på benchmarking Opsamlende viser benchmarkinganalysen, at Lemvig Kommune har et forholdsvist lavt udgiftsniveau på handicap- og psykiatriområdet, og at udgifterne er faldet med 13 % de seneste to år. Samtidig viser sammenligningen, at der er et forholdsvist stort antal borgere i Lemvig Kommune, som modtager serviceydelser på handicap- og psykiatriområdet. Når kommunen samtidig kan have lave udgifter skyldes det hovedsageligt, at det er lykkedes at bringe de gennemsnitlige enhedsudgifter ned på et lavt niveau i forhold til andre kommuner. Det gælder i særlig grad på botilbudsområdet, hvor Lemvig Kommune anvender en ret stor mængde af meget billige botilbud, som i forhold til andre kommuner kan siges at udgøre et alternativ til mere omfattende støtte til borgerne i eget hjem og i nogle tilfælde formentlig også som alternativ til mere omfattende og dyrere botilbud. I forhold til sammenligningskommunerne har Lemvig Kommune en praksis med at have en forholdsvis lav serviceadgang til både støtte i eget hjem og i visitation til botilbud. Når kommunen samtidig har forholdsvis lave udgifter til området kan det skyldes, at det for det første lykkedes for Lemvig Kommune at tilpasse tilbuddenes indhold og pris forholdsvist præcist til borgernes støttebehov og for det andet, at der i bostøtte til borgere i eget hjem gives forebyggende støtte til borgere med et forholdsvist lille behov for støtte, som i andre kommune muligvis slet ikke får støtte.

15 Lemvig Kommune Side 15 af 69 Denne forskel i praksis kan ses som en socialfaglige prioritering af indsatser, og dermed som et serviceniveau der i praksis skiller sig ud fra de øvrige kommuner i sammenligningen, uden at det dog kan afgøres, om der er tale om et højere eller et lavere serviceniveau i Lemvig Kommune end i sammenligningskommunerne. 4 Udviklingstendenser for indikatorer på det specialiserede sociale område I dette afsnit gives et indblik i udviklingstendenserne for indikatorerne på det specialiserede socialområde for voksne. Formålet er at give Lemvig Kommune et indblik i udviklingen i faktorer, som kan have betydning for kommunens borgeres efterspørgsel på støtte efter Serviceloven. På baggrund af den nyeste forskning og statistik præsenteres en analyse af udviklingstendenserne på det specialiserede voksenområde på landsplan og i Lemvig Kommune. Hvor det er muligt identificeres relevante indikatorer, som Lemvig Kommune kan bruge i styringen og opfølgningen på området. Udover en gennemgang af tendenserne på voksenområdet vil der være særligt fokus på udviklingen af børne- og ungeområdet, da disse vil vokse op og blive fremtidens voksne og dermed, kan ses som en fødekilde til psykiatri- og handicapområdet. 4.1 Diagnosebrug og kontakt til hospitalspsykiatrien En diagnose i sig selv er ikke udslagsgivende for retten til støtte eller sociale ydelser, men udviklingen i diagnosebrug og hyppigheden af disse kan bruges som pejlemærke for befolkningens sundhed og som indikator for fremtidig behov og støtte. En diagnose betegner en bestemt lidelse, syndrom eller sygdom, som kun kan stilles af en autoriseret læge. Til trods for dette er diagnoser ikke nødvendigvis fastlagte størrelser, men ændrer sig med tiden i takt med videnskabens udvikling, hvilket betyder at nogle diagnoser opstår, mens andre forsvinder. Der er de seneste ti år sket en markant stigning i andelen af befolkningen med diagnoser fra hospitalspsykiatrien. Bare de sidste fem år har 4,4 % af befolkningen på landsplan fået stillet/registreret en diagnose i hospitalspsykiatrien. Som vist i Figur 11 er andelen af befolkningen, som er i kontakt med hospitalspsykiatrien stigende. I 2015 svarede andelen af befolkningen, der var i kontakt med hospitalspsykiatrien til danskere. Figur 9 Andel voksne med kontakt til hospitalspsykiatrien Kilde: Data fra Landspatientregisteret (Sundhedsdatastyrelsen) og befolkningsregisteret (Danmarks statistik)

16 Lemvig Kommune Side 16 af 69 I Lemvig Kommune udvikler andelen af voksne med kontakt til hospitalspsykiatrien sig markant anderledes end på landsplan, i regionen og i sammenligningskommunerne. Selv om andelen af borgere med kontakt til hospitalspsykiatrien i Lemvig Kommune stiger sker dette i en langt lavere takt end i de øvrige kommuner. Fra er andelen blot steget med ca. 10 % i Lemvig sammenlignet med 20 % på landsplan. Dertil kommer, at andelen af voksne med kontakter til hospitalspsykiatrien generelt også er på et langt lavere niveau i Lemvig Kommune end i sammenligningskommunerne. Der er ikke en 1:1 sammenhæng mellem hospitalskontakt og borgere, som modtager ydelser. Den langt mindre kontakt er dermed ikke ensbetydende med, at Lemvig Kommune har en lavere andel af voksne borgere med diagnoser eller, at der blandt Lemvig Kommunes borgere generelt er behov for mindre støtte eller ydelser efter serviceloven. Afstanden til hospitalspsykiatrien og befolkningens generelle tilbøjelighed til at søge om hjælp direkte ved kommunen kan her formentlig forklare noget af forskellen. På børneområdet er andelen af børn og unge i Lemvig Kommune med kontakt til hospitalspsykiatrien derimod steget støt siden 2009 og ligger på niveau med landsgennemsnittet i Faktisk er andelen af unge i kontakt med hospitalspsykiatrien steget mere end 140 % fra 2007 til 2015, hvilket betyder at Lemvig Kommune set over hele perioden er steget med samme frekvens som på landsplan. I sammenligningskommunerne og regionen er udviklingen dog endnu mere markant, idet andelen af kontakter er steget mere end 170 % fra Det er dog værd at notere, at Lemvig Kommune i den sidste del af perioden er steget med samme frekvens. Figur 10 Udvikling i kontakt til hospitalspsykiatrien (0-17 årige) Kilde: Data fra Landspatientregisteret (Sundhedsdatastyrelsen) og befolkningsregisteret (Danmarks statistik) Den markant anderledes udvikling på børneområdet sammenlignet med voksenområdet er yderst interessant. Ikke mindst fordi dette kan få betydning for typen af borgere, som Lemvig Kommune på voksenområdet fremover vil, kunne komme til at møde. Omend diagnoseudviklingen ikke siger noget om tyngden eller hvorvidt de børn og unge, som har været i kontakt med hospitalspsykiatrien, nødvendigvis vil komme i kontakt med kommunen som social myndighed, illustrerer udviklingen at kommunen må forvente, at man i fremtiden vil blive mødt af en gruppe borgere, som i højere grad bliver diagnosticerede, og som ikke mindst er mere vant til at være i kontakt med behandlingssystemet.

17 Lemvig Kommune Side 17 af Flere diagnoser samtidigt Hvis borgerne har flere psykiatriske diagnoser samtidigt, kan det være et tegn på, at den faktiske eller oplevede kompleksitet hos borgerne er større, hvilket kan have betydning for tilrettelæggelsen af sociale kommunale tilbud. Sideløbende med at andelen med kontakt til hospitalspsykiatrien stiger, er der også sket en stigning i andelen af psykiatriske patienter med flere psykiatriske lidelser. I 2016 havde 39 % af patienterne mindst én af de udvalgte psykiatriske lidelser. Hver ottende patient havde mindst tre typer lidelser samtidigt. Den stigende hyppighed i andelen af psykiatriske patienter med flere diagnoser kan ses som en indikator for, at kompleksiteten i problemstillinger stiger. En faktor som kan være med til at påvirke den type tilbud, som skal gives fremover. Tendensen til flere diagnoser er mest markant blandt psykiatriske patienter under 18 år. Her er andelen med mere end én psykiatrisk lidelse stedet fra 14 til 27 % på bare to år Diagnoser på tværs af aldersgrupper Typen og brugen af diagnoser varierer alt efter aldersgruppe. Blandt personer over 45 år er depression, akutte belastningsreaktioner og misbrug hyppigst. ADHD og autisme de absolut mest udbredte diagnoser blandt 0-17 årige, men stigningen har været relativ størst blandt årige, hvilket kan forklares med, at disse to diagnoser bare for ti år siden var sjældnere blandt voksne. Figur 11 Aldersprofil for udvalgte psykiatriske diagnoser i hospitalspsykiatrien, Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Landspatientregistret Danmarks Statistik Akutte belastnings- og tilpasningsreaktioner er en af de hyppigste diagnosetyper i hospitalspsykiatrien på tværs af alle aldersgrupper undtagen blandt børn og unge under 18 år. Patientgrupperne med bipolar affektiv sindslidelse, skizofreni og PTSD har ligeledes en ældre profil. Her er der især sket en relativ stor stigning blandt ældre patienter over 55 år. 3 Egne beregninger på baggrund af Landspatientregisteret - Danmarks Statistik

18 Lemvig Kommune Side 18 af 69 Forskning viser, at mennesker med svære funktionsnedsættelser og psykiatriske lidelser lever længere, end man har oplevet tidligere. Det betyder at der kommer flere ældre mennesker med medfødt eller tidligt erhvervet handicap, fx udviklingshæmning som vil være stærkt plejekrævende. En udvikling som ifølge SFI vil få større og større betydning og som vil medføre et ekstra behov for 107, 108 og 105/85 boliger. 4 Den gennemsnitlige levealder for personer med funktionsnedsættelser, også alvorligere handicaps, er steget markant og nærmer sig den øvrige befolkningslevealder. Dette skyldes til dels bedre behandlingsmuligheder og en øget social indsats. På baggrund af dette konkluderer SFI, at udviklingen peger i retning af en længere levealder for flere grupper af handicappede. Dette fordrer et større eller længerevarende behov for sociale indsatser Opsamling På baggrund ovenstående kan det opsamlende konkluderes at: Udviklingen iantallet af borgere der har fået stillet en eller flere psykiatriske diagnoser, kan være indikatorer for borgernes behov for sociale ydelser, men stigningen i antallet af diagnoser kan ikke nødvendigvis henføres til en stigning i forekomsten af psykiatriske sygdomme i befolkningen I Lemvig Kommune har en lavere andel af befolkningen kontakt til hospitalspsykiatrien end i landets øvrige kommuner. Dette kan skyldes afstanden til hospitalspsykiatrien, men kan også være et tegn på, at modtagerne af sociale serviceydelser i Lemvig Kommune har færre psykiatriske sygdomme end i andre kommuner. Jf næste afsnit om udviklingen i diagnosegrupper må det forventes at i fremtiden vil en større andel af voksne borgere i Lemvig Kommune komme i kontakt med hospitalspsykiatrien i takt med at de børn og unge, som anvender hospitalspsykiatrien i Lemvig Kommune i lige så høj grad som i andre kommuner, bliver voksne Der er på landsplan en stigning i andelen af psykiatriske patienter med flere psykiatriske lidelser. Dette kan på sigt betyde, at borgere der ønsker støtte efter Serviceloven fremover får mere komplekse problemstillinger, end det aktuelt er gældende. Tendensen til flere diagnoser er særlig hyppig for psykiatriske patienter under 18 år, og kan derfor først på sigt have betydning for kommunens sociale tilbud ADHD og autisme er de absolut mest udbredte diagnoser blandt 0-17 årige, men stigningen har været relativ størst blandt årige, en tendens der formentlig fortsætter. Det betyder at der fortsat kan være behov for at øge kommunens tilbud til borgere med autisme 5 Diagnosetyper i udvikling på landsplan Kendskab til udviklingen i de specifikke diagnoser på landsplan og specifikt i Lemvig Kommune er en central indikator for at forstå sammenhængen mellem fremtidigt støttebehov, tilbudstyper og udviklingspotentiale. Med andre ord giver det vigtig indsigt i typen af borgere som Lemvig på socialområdet, kan forvente at komme i kontakt med fremover. Diagnosekendskab er centralt, idet der blandt psykiatriske patienter er en overrepræsentation af personer i behandling for alkohol- og stofmisbrug 6. Den præcise sammenhæng varierer dog på tværs af diagnoser. 4 Bengtsson, Steen. Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde. SFI Bengtsson, Steen. Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde. SFI Egne beregninger på baggrund af Landspatientregisteret - Danmarks Statistik

19 Lemvig Kommune Side 19 af 69 Figur 14 illustrer den antalsmæssige udvikling fordelt på diagnoser hos borgere, som i løbet af de seneste fem år har været i kontakt til hospitalspsykiatrien. Som det ses, er alle diagnoser i stigning, med depression og akutte belastnings- og tilpasningsreaktioner som de hyppigste diagnoser på landsplan. Figur 12 Antal personer med de udvalgte diagnoser i hospitalspsykiatrien, de seneste fem år i hhv og 2016 Note: antal unikke personer som mindst en gang i løbet af de sidste fem år har været i hospitalspsykiatrien og fået registreret den pågældende diagnose (enten som aktions- eller boidiagnose). Samme person kan godt optræde i flere sygdomsgrupper Kilde: Data fra Landspatientregisteret (Sundhedsdatastyrelsen) og befolkningsregisteret (Danmarks statistik) Tyngden og den forventede varighed af de forskellige diagnoser varierer. Opgørelsen dækker over personer, som i løbet af de seneste fem år har været i kontakt med hospitalspsykiatrien med den pågældende diagnose. Borgere som behandles i primærsektoren, hos egen læge eller ved privatpraktiserende psykiater er derfor ikke med her. Antallet af personer med fx depression og andre diagnoser der i høj grad behandles i primærsektoren, er derfor et meget undervurderet estimat for forekomsten af disse sygdomme i befolkningen generelt. Til forskel for borgere med skizofreni, som er den diagnose, hvor den største andel er i kontakt med hospitalspsykiatrien, hvorfor estimatet her vurderes at være dækkende. Dette påvirker kontakten til hospitalspsykiatrien og dermed hvor meget opgørelsen fanger i forhold til den faktiske udbredelse af diagnoser. Dette betyder også, at nogle personer med kortvarige psykiske lidelser, ikke længere er syge, selv om de fremgår af statistikken. Mange af de udvalgte psykiske lidelser betragtes dog som langvarige af natur, fx skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse eller personlighedsforstyrrelser. Den høje forekomst af ADHD og autismespektrumforstyrrelser blandt 0-17 årige skal derfor ses i sammenhæng med, at det typisk er i denne aldersgruppe, at lidelserne diagnosticeres. Der findes fx givetvis mange ældre autister, som ikke har haft kontakt med hospitalssektoren i løbet af de seneste fem år, og som derfor ikke indgår i opgørelsen.

20 Lemvig Kommune Side 20 af Fysisk funktionsnedsættelse, udviklingshæmning og hjerneskade Andelen af befolkningen som diagnosticeres med handicap i hospitalssektoren, er generelt stigende. En stigning som kan tilskrives stigende handicapincidens (flere nye sygdomstilfælde), bedre diagnosticering og behandlingsmuligheder samt stigende levealder blandt de handicappede. Kun få personer fødes med handicap i Danmark, og det er ligeledes kun få, der erhverver sig et handicap som barn eller ung. De fleste voksne med handicap har derfor erhvervet disse som voksne, og risikoen for at erhverve et handicap stiger med årene. Dette betyder at der kommer flere ældre mennesker med medfødt eller tidligt erhvervet handikap, som vil være plejekrævende. 7 Statistikken fra hospitalssektoren viser, at der er sket en svag stigning i antallet med sklerose og muskelsvind. Brug af kontakt til hospitalssektoren som estimat for prævalensen (den samlede forekomst af sygdommen) af handicap/sygdomme i befolkningen er dog et underestimat, da ikke alle er i kontakt med hospitalssektoren i løbet af en treeller femårig periode. Ved de sygdomme, som kræver sygehusbehandling, vil det estimerede antal af tilfælde være tættere på det reelle. Figur 13 Antal handicappede pr. 100 borgere på landsplan Kilde: Landspatientregistret Danmarks Statistik Som illustreret i figur 15 ses den største stigning i hospitalssektoren indenfor personer med sklerose, hjerneskaderelaterede diagnoser og muskelsvind. Antallet af personer registreret med en muskeldystrofi-diagnose (muskelsvind) under kontakt med hospitalsvæsenet er steget med 12 % de sidste tre år og 34 % de sidste fem år. I forhold til personer registreret med en cerebral parese (CP) diagnose (spastikere) med kontakt til hospitalsvæsenet de sidste fem år er der også sket en markant stigning. Især blandt børn og unge men også antallet af ældre spastikere. Andelen af moderat til svært udviklingshæmmede i hospitalssektoren er steget med 6% de sidste tre år og 15% de sidste fem år. Det reelle antal udviklingshæmmede er dog væsentligt højere end det, som registres efter kontakt med hospitalsvæsenet. I alt voksne er de sidste fem år blevet registreret med en diagnose i hospitalssektoren, som kan føre til erhvervet hjerneskade. Til sammenligning var der i borgere, som på landsplan blev indlagt med erhvervet hjerneskade. Antallet af borgere med apopleksi er stigende, hvilket bl.a. kan tilskrives, at befolkningen bliver ældre. Samtidigt er antallet af borgere med en traumatisk hjerneskade faldende. 8 Der er med andre ord sket en stigning i antallet af voksne med hjerneskade, som skyldes apopleksi, tumorer, infektioner m.m. 7 Bengtsson, Steen. Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde. SFI Egne beregninger på baggrund af Landspatientregisteret - Danmarks Statistik

21 Lemvig Kommune Side 21 af Sociale problemer Sammenhængen mellem misbrug og diagnoser er interessant, idet der er en overrepræsentation af personer i behandling for alkohol- eller stofmisbrug blandt psykiatriske patienter. Der er dog stor variation mellem de forskellige diagnosegrupper. Blandt psykiatripatienter med ADHD var det i 2015 fx mere end hver tiende, som også havde været i stofmisbrugsbehandling inden for de seneste syv år. Blandt psykiatripatienter med skizofreni eller personlighedsforstyrrelser gjaldt dette for 8-9 %. Blandt patienter med autismespektrumforstyrrelser eller spiseforstyrrelser var andelen i stofmisbrugsbehandling til sammenligning blot 1-3 %. Hvad angår alkoholbehandling er billedet anderledes. Her er det især psykiatripatienter med bipolar affektiv sindslidelse, som også var eller havde været i alkoholbehandling (7 %) i 2015, men også personer med depression, angst, akutte belastningsreaktioner og personlighedsforstyrrelser er overrepræsenteret i alkoholbehandlingerne. 9 Patienter med personlighedsforstyrrelser er markant overrepræsenteret i både stofmisbrugs- og alkoholbehandling. Ifølge en registerundersøgelse som SFI har gennemført, er den typiske misbruger en enlig ung mand uden videregående uddannelse og med cannabis som primær stoftype. 10 Tal fra hospitalspsykiatrien viser til sammenligning, at patienter med misbrugsrelaterede diagnoser som er i kontakt med hospitalspsykiatrien, generelt er ældre. Denne gruppe har endvidere mange psykiatriske indlæggelser og skadestuebesøg sammenlignet med andre diagnosegrupper. Tages der højde for observerbare forhold ved borgeren (fx køn, alder og uddannelsesniveau) og behandlingen (fx intensitet og længde), viser en SFI-rapport om forløbsundersøgelser, at døgnbehandling er den mest succesfulde behandlingsform, og at længere behandlinger er mere succesfulde end korte behandlinger. Derudover er sandsynligheden for et succesfuldt forløb lavere for gengangere i behandlingssystemet end for førstegangsbehandlede Opsamling Udviklingen i diagnoser på landsplan, voksne På baggrund ovenstående kan det opsamlende for udviklingen i diagnoser konkluderes at: Der er en svagt stigende tendens i antallet af borgere med fysiske funktionsnedsættelser. Stigningen gælder især borgere med muskelsvind og cerebel parese. Samlet set har ca. en halv % af borgerne i hele landet en diagnose, som kan henføres til fysisk funktionsnedsættelse Antallet af moderat til svært udviklingshæmmede stiger især i gruppen årige. Længere levealder for udviklingshæmmede betyder dog at der er sket en relativ stigning i antallet af ældre udviklingshæmmede i alderen årige Depression vil blive den sygdom, som belaster sundhedsvæsnerne i den vestlige verden mest 9 Egne beregninger på baggrund af Landspatientregisteret og registeret over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) 10 Amilion, 2016: Kapaciteten i den sociale stofmisbrugsbehandling.sfi 11 Amilion, 2016: Kapaciteten i den sociale stofmisbrugsbehandling.sfi

22 Lemvig Kommune Side 22 af 69 Generelt er der en stigning i borgere med bipolar affektiv sindslidelse og skizofreni. Blandt disse borgergrupper er der øget tendens til misbrug af alkohol og stoffer Der er en stigende forekomst af angstrelaterede diagnoser. Angst forekommer hyppigt samtidigt med andre psykiske lidelser. For en del personer bliver livsforløbet med angst kronisk og invaliderende Der er en kraftig stigning i antallet af borgere diagnosticeret med autisme. Antallet af borgere med traumatisk hjerneskade er faldende, mens antallet af borgere med hjerneskade som følge af fx sygdomme som apopleksi er stigende, hvilket generelt kan henføres til, at befolkningen bliver ældre Der er en overrepræsentation af misbrug af alkohol eller stoffer for borgere med psykiatriske diagnoser og antallet af borgere med registreret stofmisbrug, er steget med 23 % i perioden 2008 til 2013 Hashmisbrugere er typisk unge mænd uden videregående uddannelse Generelt gælder at døgnbehandling af misbrug er mere effektiv end ambulant behandling og at gengangere i behandlingssystemet, har ringere sandsynlighed for succes med behandling. 5.4 Tendenser på børneområdet Da udviklingen på børne- og ungeområdet kan ses som en fødekæde til det voksenspecialiserede voksenområde fokuseres der i dette afsnit på relevante udviklingstendenser. Formålet er at give Lemvig Kommune et indblik i de faktorer, som på lidt længere sigt kan have betydning for borgeres efterspørgsel på støtte efter Serviceloven. Omend de fleste diagnoser er i vækst, kan der på nogle områder konstateres stilstand eller et decideret fald i udvikling gennem de sidste årtier. Forskellige typer af selvskade synes blandt andet at være i stilstand da der ikke kan påvises en stigning i forekomsten af fænomenet de sidste år. Der ses ligeledes et lille fald i andelen af børn og unge med hjerneskadediagnoser i hospitalssektoren. 12 Endelig er forbruget af alkohol og cigaretter faldet en smule (i perioden 1996 til 2014). For rygning betyder dette at andelen af daglige rygere er faldet, mens andelen af lejlighedsvise rygere er steget ADHD og autisme Forekomsten af ADHD (diagnosticeret) er mangedoblet de seneste 15 år samtidig med, at der er sket mindst en tidobling i medicinering for ADHD på landsplan de sidste ti år. Det er usikkert, i hvilken grad der er sket en reel stigning i forekomsten, eller om den stigende forekomst skyldes administrative forhold af organisatorisk art, som fx ændret kommunal praksis og øget kapacitet i børnepsykiatrien. 14 Tendensen underbygges af registerdata fra Danmarks Statistik som viser, at ADHD er den hyppigst forekommende diagnose blandt 0-17 årige i hospitalspsykiatrien efterfulgt af autismespektrumforstyrrelser. Faktisk er ADHD den diagnose som samlet set har oplevet den største vækst både relativt og absolut de seneste ti år. Statistik fra landspatientregistret viser, at patienter med autisme, har færre kontakter i hospitalspsykiatrien sammenlignet med andre patientgrupper. 15 Til trods for dette er 12 Sundhedsstyrelsen: 13 Bendtsen et al. Ungdomsprofilen, Due et al., Børn og unges mentale helbred. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. Vidensråd for Forebyggelse. København 15 Egne beregninger på baggrund af Landspatientregisteret - Danmarks Statistik

23 Lemvig Kommune Side 23 af 69 andelen af diagnosticerede tilfælde af autisme dog steget fra nogle få promille til omkring 1 % de sidste 20 år. Stigningen kan både tilskrives udvikling i diagnostisk praksis og den behandlingsmæssige kapacitet. Autisme forekommer derudover fire gange hyppigere hos drenge end hos piger Angst, depression og bipolar affektiv sindslidelse Ifølge Videnscenter for Forebyggelse oplever flere børn og unge at have emotionelle lidelser, herunder angst, depression og OCD. Ligeledes er der sket en stigning i både bipolare affektive lidelser og depression, og andelen af børn og unge med diagnosticerede angstproblemer er også i stigning. 17 Henvendelser om angst til børnetelefonen er steget fra 823 i 2011 til 3000 i en stigning på over 260 %. Angstsymptomer manifesterer sig hyppigst i barndommen sammenlignet med depressive symptomer, der oftest debuterer i puberteten. Aktuelt skønnes angst- og depressionsforekomsten blandt børn i almenklasser at ligge mellem ca. 1,5 % og 4 %, og OCD-forekomsten mellem 0,5 % og 4 %. 19 Tal fra Landspatientregistret understøtter denne tendens, idet de viser, at angstlidelser er en af de diagnosegrupper, som er steget meget de sidste ti år blandt især unge under 18 år. Et nyt studie fra Rigshospitalet viser, at flere unge piger og kvinder diagnosticeres og behandles for depression. Indtil puberteten er hyppigheden af depression hos piger og drenge den sammen. Dette ændrer sig dog, når disse når års alderen og efter puberteten er hyppigheden af depression to-tre gange højere hos piger/unge kvinder end hos drenge. Dette betyder blandt andet, at hyppigheden af førstegangsdiagnoser er større for piger og kvinder i alderen år, og at brugen af antidepressivmedicin også er langt højere hos piger og unge kvinder end hos drenge og unge mænd. 20 Den tunge og mere sjældne diagnose bipolar affektiv sindslidelse har trods en ellers ældre profil ligeledes været i stor stigning blandt unge under 25 år, og er en patientgruppe med mange kontakter til hospitalspsykiatrien (både indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg). Derudover er mange i alkoholbehandling Spiseforstyrrelser Vidensråd for Forebyggelses rapport om børn og unges mentale helbred viste, at der fra 2001 til 2011 er registreret en stigning i antallet af børn og unge, som behandles enten ambulant eller ved indlæggelse for spiseforstyrrelsesrelaterede diagnoser, fx anoreksi, bulimi og overspisning. Det er usikkert hvorvidt dette afspejler, at flere får sygdommen, eller om det skyldes at flere er alvorligere ramt, og/eller at flere bliver behandlet i hospitalspsykiatrien sammenlignet med tidligere. 22 Nyere tal fra landspatientregistret viser, at den stigende tendens fortsætter og at denne patientgruppe generelt har markant flere ambulante kontakter årligt sammenlignet med 16 Due et al., Børn og unges mentale helbred. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. Vidensråd for Forebyggelse. København 17 Due et al., Børn og unges mentale helbred. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. Vidensråd for Forebyggelse. København 18 Bindslev, M. W., Børns Vilkår 19 Due et al., Børn og unges mentale helbred. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. Vidensråd for Forebyggelse. København 20 Rigshospitalet, 2017: Increase in depression diagnoses and prescribed antidepressants among young girls. A national cohort study , Nordic Journal of Psychiatry, DOI: / ) 21 Kilde: Landspatientregistret Danmarks Statistik 22 Due et al., Børn og unges mentale helbred. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. Vidensråd for Forebyggelse. København

24 Lemvig Kommune Side 24 af 69 andre diagnosegrupper. Patientgruppen har endvidere en relativ ung aldersprofil, og antallet af spiseforstyrrede er her især steget blandt unge under 18 år Sårbare unge Ny forskning viser, at mekanismerne omkring social arv er mere komplekse end, hvad man umiddelbart har troet. De første tegn på psykisk sårbarhed viser sig ofte i overgangen fra barn til voksen, og det er derfor i denne periode, at de første tydelige tegn begynder at vise sig. De tidlige tegn på psykisk sårbarhed er centrale, idet disse såfremt de ikke opspores og håndteres tidligt i forløbet, kan udvikle sig til psykiske og sociale problemer, som på sigt kan føre til social marginalisering. Meget forventeligt er en del af disse unge allerede kendte af kommunen, enten fordi de selv eller deres familier har været i kontakt med det kommunale. Ny forskning viser dog, at lidt over halvdelen af de sårbare unge har en anden baggrund end de udsatte unge, som så at sige allerede er kendt af systemet dvs. af kommunen, skolen og sundhedsvæsnet. Disse unge kommer derimod fra familier, hvor forældrene har uddannelse og er i arbejde, og ikke har tegn på psykisk sygdom eller et kendt misbrug. 24 Undersøgelsen er dog baseret på et registerstudie, hvorfor eventuelle misbrug eller psykisk sygdom som ikke er kendt/registreret, ikke er med. Disse unge som først dukker op i systemet i ungdomsårene, er vanskelige at opspore tidligt, da deres familier netop ikke er kendte i systemet. Studiet identificerer dog psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed eller fængselsophold som de væsentligste risikofaktorer for social marginalisering. KLK har været i dialog med Lars Benjaminsen fra SFI, som er ansvarlig for undersøgelsen, for at få uddybet hans og det øvrige forskerteams overvejelser om dels hvad denne udvikling er udtryk for, og dels om hvordan man bedst muligt kan opspore de unge, som netop ofte er ukendte i socialpsykiatrien, indtil det går rigtig galt. Der er et stigende antal børn og unge med diagnoser, herunder depression og borderlinelidelser, mens der ligeledes ses en stigning i antallet af hjemløse og misbrugere blandt unge. Selvom en del af forklaringen kan være, at der er tale om problematikker, man tidligere ikke ville have opdaget eller behandlet, er arbejdshypotesen hos SFI for nuværende, at udviklingen er udtryk for stigende skrøbelighed blandt unge. Til trods for at man i højere grad opdager behovet for hjælp hos unge, er der også flere unge, som har behov for hjælp. Ifølge Lars Benjaminsen er den væsentligste årsag til dette, at der fra samfundets side stilles højere krav end tidligere. Flere skal have en uddannelse, de tilgængelige jobtyper kræver et højere og mere komplekst kompetenceniveau, og der er generelt mere fart på i alle samfundets arenaer. Dette rammer i særlig grad de sårbare, og kan betyde, at læsset så at sige vælter for flere unge nu sammenlignet med for 20 år siden. Skal man undgå, at disse unge udvikler alvorlige psykosociale problemstillinger, misbrug eller ender i hjemløshed, er det afgørende at opspore dem så tidligt som muligt. Dette repræsentere dog visse udfordringer idet disse unge eller deres forældre ikke er kendt i hverken det specialiserede børne- eller voksenområde i kommunerne. 23 Egne beregninger på baggrund af Landspatientregisteret Danmarks Statistik 24 Benjaminsen et al., 2015: Familiebaggrund og social marginalisering. SFI

25 Lemvig Kommune Side 25 af 69 I opsporingen er man derfor nødt til at gå via de professionelle. Det vil sige de, som er i kontakt med den unge. Dette inkluderer skolelærere, lærere på de forskellige ungdomsuddannelser, aktører i foreningsliv mv. Det er nemlig primært hos den unge selv de tidlige tegn manifesterer sig. Prædiktorer er her: Mange konflikter med omverdenen og forældrene Tilknytningsproblemer: der går kuk i relationerne, og der opstår meget drama omkring den unge Svingende humør Angstsymptomer. I mange tilfælde vil dette kræve, at eksisterende samarbejder styrkes eller at der etableres nye med de relevante parter, og der vil være behov for at klæde folkeskolelærere, gymnasielærere mv. på således, at disse er i stand til at spotte de sårbare unge så tidligt som muligt. 5.5 Opsummering af tendenser på landsplan Tabel 1 på næste side opsummerer de overordnede landsdækkende udviklingstendenser for diagnoser på voksen- samt på børne- og ungeområdet der kan have konsekvenser for den fremtidige efterspørgsel efter ydelser efter Servicelovens voksenparagraffer. Tendenserne er grupperet efter, hvorvidt disse er i stigning, er uændrede eller faldende og skal dermed hjælpe med at give et overblik over, hvilke tendenser og problematikker som Lemvig Kommune skal være opmærksom på, når den fremtidige kapacitet på området skal planlægges.

26 Lemvig Kommune Side 26 af 69 Tabel 1 Landstendenser handicap og psykiatri Landtendenser handicap og psykiatri Generelle tendenser Voksenområdet Børne- og ungeområdet Udviklingstendens Andelen af befolkningen med fysisk funktionsnedsættelse er i stigning Især er muskelsvind, sklerose og hjerneskaderelaterede diagnoser i stigning Stigende levealder hos folk med diagnoser Markant stigning i andelen af befolkningen med diagnoser fra hospitalsindustrien Hyppigste diagnoser: depression og akutte belastnings- og tilpasningsreaktioner Absolutte stigning: ADHD, PTSD og autisme 39 % af psykiatripatienterne har flere psykiatriske lidelser samtidigt Hver ottende patient har mindst tre typer af psykiatriske lidelser og andelen er stigende Overrepræsentation af personer i behandling for alkohol- og stofmisbrug blandt psykiatripatienter Antallet af moderat til svært udviklingshæmmede stiger, især for gruppen 19 til 30 årige Længere levealder betyder at der er sket en relativ stigning i antallet af ældre udviklingshæmmede i alderen årige Depression Akutte belastnings- og tilpasningsreaktioner ADHD relativ størst stigning blandt voksne i alderen 1845 årige Autismespektrumforstyrrelser relativ stor stigning især blandt 18 til 45 årige Spiseforstyrrelser især blandt voksne mellem årige PTSD - En af de mere sjældne diagnoser. Dog er der sket en stor relativ stigning især blandt patienter over 55 år Kraftig stigning i antallet af børn og unge med kontakt til hospitalspsykiatrien Børn og unge med psykiatriske diagnoser har flere diagnoser større kompleksitet For patienter under 18 er andelen af patienter med mere end én psykiatrisk lidelse steget fra % de sidste ti år ADHD hyppigste diagnose bland 0-17 årige. Autismespektrumforstyrrelser næst hyppigste lidelse blandt 0-17 årige Angstlidelser Bipolar affektiv sindslidelse, trods ældre profil, er antallet af diagnosticerede blandt unge under 25 år steget meget Kun en lav andel unge har spiseforstyrrelser, men området er i stigning Stigende Mange af patientgrupperne med store stigninger er også overrepræsenteret i enten alkohol- eller misbrugsbehandling ADHD: mere end hver tiende, har også været i stofmisbrugsbehandling Især patienter med bipolar affektiv sindslidelse, depression, angst og akutte belastningsreaktioner er også i alkoholbehandling Stigende sårbarhed hos unge, som på sigt kan udvikle sig til en stigning i psykiatriske og sociale problemer. Disse kan på sigt betyde et øget behov for hjælp til denne gruppe Ca. halvdelen af gruppen sårbare unge er ikke kendte af kommunen i forvejen, mens den anden halvdel er kendte af de sociale myndigheder, skolen eller sundhedsvæsenet Misbrugsrelaterede diagnoser Skizofreni har en ældre profil, men mange kontakter til hospitalspsykiatrien Bipolar affektiv sindslidelse primær en ældre profil Personlighedsforstyrrelser Selvskadende adfærd Svagt fald i andelen af børn og unge med hjerneskaderelaterede diagnoser i hospitalspsykiatrien Brugen af alkohol og tobak i svagt fald Uændret Fald

27 Lemvig Kommune Side 27 af 69 6 Diagnoseudvikling i Lemvig Kommune Udviklingen i de specifikke diagnoser i Lemvig Kommune følger den stigende tendens, som ses på landsplan dog med en meget svagere takt end det ses på landsplan, i regionen eller på tværs af sammenligningskommunerne. 6.1 Psykiske lidelser Depression, bipolar affektiv sindslidelse, skizofreni og personlighedsforstyrrelser Depression vil ifølge WHO fremover blive den sygdom, som belaster sundhedsvæsenet i den vestlige verden mest. De første forudsigelser om en voldsom ekspansion i andelen af befolkningen som lider af depression og ikke mindst følgevirkningerne herved, stammer fra slutningen af halvfemserne. 25 Siden da har WHO løbende fulgt op og opdateret udviklingen på området. Også i Danmark ses udbredelsen og følgevirkningerne af depression tydeligt. 26 Forekomsten af depression på landsplan er ca. dobbelt så høj hos kvinder i forhold til hos mænd. I forskningen tilskrives dette hormonelle faktorer som øger risikoen for depression hos kvinder, sociokulturelle faktorer (diskriminering og ringere økonomiske vilkår) og psykologiske faktorer (fx udsathed og coping mekanismer). 27 Depressionsdiagnosen udgør ligesom på landsplan den største diagnosegruppe i Lemvig Kommune. Andelsmæssigt ligger Lemvig langt under landsgennemsnittet, og er først i den sidste del af perioden begyndt at stige mere konstant. Figur 14 Andel af voksne med hhv. depression og bipolar affektiv sindslidslidelse (i løbet af de sidste fem år i hospitalspsykiatrien) Kilde: Egne beregninger på baggrund af Landspatientregisteret - Danmarks Statistik Den tunge og mere sjældne diagnose bipolar affektiv sindslidelse er også i stigning. Patienter med bipolar affektiv sindslidelse er en gruppe med mange kontakter til hospitalspsykiatrien (både indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg). Derudover er mange i alkoholbehandling Murray & Lopez. Alternative projections of mortality and disability by cause : Global Burden of Disease Study. 26 Nygaard, E. M. & N. Schelde, Eksperter: Derfor får så mange diagnosen depression. Kristeligt Dagblad 27 Rigshospitalet, 2017: Increase in depression diagnoses and prescribed antidepressants among young girls. A national cohort study , Nordic Journal of Psychiatry, DOI: / Egne beregninger på baggrund af Landspatientregisteret - Danmarks Statistik

28 Lemvig Kommune Side 28 af 69 I Lemvig Kommune er andelen af voksne med bipolar affektiv sindslidelse forholdsvis konstant. Sammen med diagnosen bipolar affektiv sindslidelse er skizofreni to af de meget tunge diagnoser, som er i svag stigning i Lemvig Kommune. Skizofrenidiagnosen følger udviklingen i sammenligningskommunerne, men ligger et stykke under landstendensen. Figur 15 Andel af voksne med hhv. skizofreni og akutte belastnings- og personlighedsforstyrrelser (i løbet af de sidste fem år i hospitalspsykiatrien) Kilde: Egne beregninger på baggrund af Landspatientregisteret - Danmarks Statistik Andelen af voksne med diagnosen personlighedsforstyrrelse følger sin egen udvikling i Lemvig Kommune, og ligger nogenlunde konstant over perioden. Andelen i Lemvig Kommune ligger langt under landsgennemsnittet, idet over dobbelt så mange voksne på landsplan i 2016 har været i kontakt med hospitalspsykiatrien med en personlighedsforstyrrelse. Figur 16 Andel af voksne med spiseforstyrrelse (i løbet af de sidste fem år i hospitalspsykiatrien) Kilde: Egne beregninger på baggrund af Landspatientregisteret - Danmarks Statistik I forhold til diagnosegruppen spiseforstyrrelse ligger Lemvig Kommune noget lavere end sammenligningskommunerne og langt under niveauet på regions- og landsplan. Andelen stiger langsomt omend i takt med tendensen på landsplan Nervøse og stressrelaterede tilstande Nervøse og stressrelaterede tilstande omfatter angsttilstande, tvangstilstande (OCD), stressrelaterede reaktioner på belastninger, såsom posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og tilpasningsreaktioner samt somatoforme tilstande, hvor symptombilledet er præget af somatiske symptomer, men hvor det antages, at psykiske faktorer ligger til grund for tilstanden.

29 Lemvig Kommune Side 29 af 69 I forhold til udviklingen i akutte belastnings- og tilpasningsreaktioner viser statistikken, at andelen af voksne med disse diagnoser stiger i hospitalspsykiatrien. Denne patientgruppe har generelt mange psykiatriske skadestuebesøg, og færre er i ambulant behandling sammenlignet med andre diagnosegrupper. Patienter med akutte belastnings- og tilpasningsreaktioner er desuden overrepræsenteret i den offentlige alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling. Andelen af voksne med akutte belastnings- og tilpasningsskader ligger i Lemvig Kommune på et langt lavere niveau end i sammenligningskommunerne og regionen og særligt i forhold til udviklingen på landsplan. Figur 17 Andel af voksne med hhv. akutte belastnings- og tilpasningsreaktioner og angstlidelser (i løbet af de sidste fem år i hospitalspsykiatrien) Kilde: Egne beregninger på baggrund af Landspatientregisteret - Danmarks Statistik Angstlidelser debuterer ofte i barndommen eller ungdommen. Blandt ældre mennesker aftager forekomsten af angstlidelser sig af ukendte årsager. Forløbet for angsttilstande er varierende oftest fluktuerende i intensitet gennem livet, og hos en del personer bliver forløbet kronisk og invaliderende. De enkelte angsttilstande forekommer hyppigt sammen med andre psykiske lidelser. Personer med angstlidelser har en forhøjet risiko for selvmordsadfærd. 29 Lemvig Kommune følger mønstret på landsplan i forhold til angstrelaterede diagnoser. Andelen af voksne med angstlidelser stiger således stødt og ligger på niveau med sammenligningskommunerne men lavere end regionen og landsgennemsnittet. Andelen af voksne i kontakt med hospitalspsykiatrien med PTSD er svagt stigende i Lemvig Kommune. Dette afviger fra den generelle udvikling på landsplan i sammenligningskommunerne og i særdeleshed i regionen. Her er PTSD-diagnosen steget markant. 29 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport 2. Regeringens udvalg om psykiatri.kbh.

30 Lemvig Kommune Side 30 af 69 Figur 18 Andel af voksne med PTSD (i løbet af de sidste fem år i hospitalspsykiatrien) Kilde: Egne beregninger på baggrund af Landspatientregisteret - Danmarks Statistik Kognitive forstyrrelser og udviklingsforstyrrelser To diagnosekategorier i Lemvig adskiller sig fra den generelt lavere andel af voksne med kontakt til hospitalspsykiatrien i Lemvig Kommune. ADHD og autismespektrumforstyrrelser. I løbet af de sidste ti år har der været en stigning i antallet af både børn og voksne, som bliver diagnosticeret med ADHD. I 2001 var der stort set ikke nogle voksne, som fik ADHD-diagnosen i den regionale psykiatri, mens det samlede antal i år 2011 var omtrent Der er således en klar tendens til, at diagnosen også tages i brug blandt voksne 30, samtidig bliver de børn og unge som diagnosticeres tidligt voksne, og kommer dermed potentielt til at efterspørge tilbud ved kommunen. Figur 21 viser, at Lemvig Kommune har den højeste andel borgere i aldersgruppen årige som siden 1995, er blevet registreret med/behandlet for ADHD i hospitalspsykiatrien. Ligeledes ligger Lemvig Kommunes andel højere end regionen og landsniveauet for aldersgruppen årige. I takt med at disse borgere bliver ældre, kan Lemvig Kommune forvente, at alderssammensætningen på dette område langsomt vil ændre sig. De seneste års forskning har vist, at op til 80 % af voksne med ADHD udvikler andre psykiske lidelser, såsom depression, angst og misbrug, som yderligere er med til at nedsætte funktionsniveauet. 31 Dette betyder at selvom patienter med ADHD har færre kontakter i hospitalspsykiatrien sammenlignet med andre patientgrupper, så er de markant overrepræsenteret i stofmisbrugsbehandlingen, hvilket kan betyde, at Lemvig Kommune med fordel kan have opmærksomhed på udvikling af misbrug hos borgere diagnosticeret med ADHD. 30 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport 2. Regeringens udvalg om psykiatri.kbh. 31 Region Midtjyllands paykiatri

31 Lemvig Kommune Side 31 af 69 Figur 19 Andel af voksne pr. 1/ registreret/behandlet for hhv. ADHD eller autisme sinde 1995 Note: Øjebliksbillede: antal voksne (18+) som pr på et tidspunkt siden 1995 har været i kontakt med hospitalspsykiatrien og i den forbindelse har fået diagnosticeret eller registreret ADHD eller autisme. Kilde: Data fra Landspatientregisteret (Sundhedsdatastyrelsen) og befolkningsregisteret (Danmarks statistik) De sidste 20 år er diagnosticerede tilfælde af autisme steget fra få promille til omkring 1 % i 2014 til ca. 1,3 % i Stigningen kan både tilskrives udvikling i diagnostisk praksis og den behandlingsmæssig kapacitet. 32 Personer med autisme har generelt færre kontakter i hospitalspsykiatrien sammenlignet med andre patientgrupper, og autisme er fire gange hyppigere hos drenge end piger. 33 Som det kan aflæses i ovenstående figur, har Lemvig Kommune også i forhold til autismediagnosen en langt højere andel voksne borgere, som er registreret eller behandlet for autisme siden Til forskel fra ADHD-diagnosen gælder dette både for aldersgruppen årige og årige. 6.2 Udvikling i diagnoser på børneområdet Kontakten til hospitalspsykiatrien er som beskrevet ovenfor markant anderledes på børne- og ungeområdet end på voksenområdet. En langt højere andel børn og unge (2,6 %) er i kontakt med hospitalspsykiatrien sammenlignet med andelen af voksne (1,7 %). Den større kontakt viser sig tydeligt i udviklingen af diagnoser Kognitive forstyrrelser og udviklingsforstyrrelser Den stigende tendens slår tydeligt igennem på de to centrale børne- og ungediagnoser, ADHD og autisme. Som illustreret i figur 22 nærmer andelen af børn og unge, som i deres liv har fået konstateret en ADHD-diagnose sig hastigt landsgennemsnittet. Et landsgennemsnit som er noget lavere en sammenligningskommunerne og regionen. Dette er interessant sammenlignet med tallene fra voksenområdet, hvor Lemvig Kommune har en høj andel voksne med ADHD. Idet Lemvig på børne- og ungeområdet har ligget langt under niveau og først i 2015 og 2016, er kommet på niveau med landsgennemsnittet, indikerer dette at mange af Lemvigs borgere først bliver diagnosticeret når de bliver voksne. 32 Landspatientregistret (sundhedsdatastyrelsen) og befolkningsregistret (Danmarks Statistik) 33 Due et al., Børn og unges mentale helbred. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. Vidensråd for Forebyggelse. København

32 Lemvig Kommune Side 32 af 69 Figur 20 Andel 0-17 årige med hhv. ADHD eller autisme Kilde: Egne beregninger på baggrund af Landspatientregisteret - Danmarks Statistik I forhold til autisme viser figuren, at Lemvig har indhentet udviklingen i regionen og landet. Andelen af diagnosticerede 0-17 årige konvergerer her med udviklingen i regionen og på landsplan, mens sammenligningskommunerne ligger et lille niveau højere. Lemvig Kommune har med andre ord en voksende andel 0-17 årige, som er diagnosticeret/behandlet for autisme. Sammenlignet med voksenområdet tyder dette atter på at mange af disse borgere først diagnosticeres med autisme, efter at de er blevet voksne. Disse to diagnosekategorier adskiller sig hermed fra de øvrige, idet kontakten til hospitalspsykiatrien for denne gruppe også er udbredt på voksenområdet til forskel fra de øvrige, hvor den generelle kontakt er højere for de 0-17 årige. Lemvig Kommune står dermed overfor den udfordring, at disse borgere ikke nødvendigvis vil være kendte på børneområdet Psykiske lidelser Ifølge Videnscenter for Forebyggelse oplever flere børn og unge at have emotionelle lidelser herunder angst, depression og OCD. Ligeledes er der sket en stigning i både bipolare affektive lidelser og depression og andelen af børn og unge med diagnosticerede angstproblemer, er også i stigning. 34 I forhold til depression viser figur 23, at andelen af 0-17 årige i Lemvig Kommune som i 2016 på et tidspunkt i deres liv havde været diagnosticeret eller behandlet for depression, er på niveau med andelen i På trods af små fluktuationer er andelen med andre ord stabil. Figur 21 Andel 0-17 årige med hhv. depression og angstlidelser Kilde: Egne beregninger på baggrund af Landspatientregisteret - Danmarks Statistik 34 Due et al., Børn og unges mentale helbred. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. Vidensråd for Forebyggelse. København

33 Lemvig Kommune Side 33 af 69 Ligeledes understøtter statistik fra Landspatientregistret, at andelen af børn diagnosticeret med angstlidelser er stigende. Faktisk er det en af de diagnosegrupper, som er steget mest de sidste ti år, især blandt unge under 18 år. Efter nogle år med stigning er andelen af 0-17 årige i Lemvig Kommune diagnosticeret med angstlidelser faldende. Lemvig Kommune har dermed ikke fulgt den markante stigning, som har fundet sted på landsplan og i sammenligningskommunerne. Andelen af børn og unge i alderen 10-24, som oplever sig stressede, er steget markant de sidste 20 år. Forekomsten af stress er steget mest markant for de årige og den er generelt højere blandt de laveste socioøkonomiske grupper. 35 For Lemvig Kommune viser figur 24, at andelen af 0-17 årige diagnosticeret/behandlet for akutte belastnings- og tilpasningsreaktioner indtil 2014 fulgte den stigende udvikling på landsplan. Siden 2014 er andelen dog faldet markant, og ligger i 2016 markant under sammenligningskommunerne, regionen og landsplan. Figur 22 Andel 0-17 årige med hhv. akutte belastnings- og tilpasningsreaktioner og spiseforstyrrelser Kilde: Egne beregninger på baggrund af Landspatientregisteret - Danmarks Statistik Udviklingen i forhold til spiseforstyrrelser viser en noget anden udvikling end de øvrige diagnosegrupper. Figur 24 viser meget kraftige udsving og efter at have ligget over landsgennemsnittet, ligger Lemvig Kommune i 2016 på niveau med de øvrige. 6.3 Opsummering diagnoseudvikling i Lemvig Kommune Tabel 2 opsamler de gennemgåede tendenser for udviklingen i diagnoser på voksensamt børne-ungeområdet i Lemvig Kommune. 35 Due et al., Børn og unges mentale helbred. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. Vidensråd for Forebyggelse. København

34 Lemvig Kommune Side 34 af 69 Tabel 2 Udvikling i diagnoser i Lemvig Kommune på voksen- og børne-ungeområdet i de seneste år og som derfor kan forventes at fortsætte som tendenser Lemvig Kommune udvikling i diagnoser Voksenområdet Andelen af borgere med kontakt til hospitalspsykiatrien er lav, men stigende ADHD. Lemvig Kommune har en høj andel voksne diagnosticeret med ADHD. Aktuelt ligger tyngden i alderen 18 til 30 år, men også i aldersgruppen 30 til 41 ligger Lemvig højt. Tallene indikerer, at mange først er blevet diagnosticeret som voksne. Borgere med ADHD er generelt overrepræsenterede i stofmisbrugsbehandling. Op til 80 % af voksne med ADHD udvikler andre psykiske lidelser, såsom depression, angst og misbrug, som yderligere er med til at nedsætte funktionsniveauet Autismespektrumforstyrrelser. Lemvig har en højere andel årige med autisme sammenlignet med regionen, sammenligninskommunerne og landsplan. Tallene indikerer, at mange først er blevet diagnosticeret som voksne Skizofreni. I svag stigning. Denne gruppe har mange kontakter til hospitalspsykiatrien, og er derudover i stofmisbrugs- og alkoholbehandling Angstlidelser. Forløbet for angsttilstande er ofte fluktuerende i intensitet gennem livet, og hos en del bliver forkøbet kronisk og invaliderende. Personer med angstlidelser har en forhøjet risiko for selvmordsadfærd Depression. Største diagnosegruppe. Lemvig Kommune følger dog ikke den markante stigning, som ses på landsplan. Først indenfor de seneste par år er andelen begyndt at stige mere konstant PTSD Bipolar affektiv sindslidelse. Blandt disse borgere er der en øget tendens til misbrug af alkohol og stoffer Akutte belastning- og tilpasningsreaktioner Spiseforstyrrelser, lav andel men i svag stigning Børne-ungeområdet En stigende andel børn og unge i Lemvig Kommune er i kontakt med hospitalspsykiatrien. Ligger i 2015 på landsplansniveau ADHD. Andelen nærmer sig landsgennemsnittet men stadig på et lavere niveau end sammenligninskommunerne og regionen Autismespektrumforstyrrelser. Der har siden 2012 været en ekstraordinær stor stigning i andelen af børn og unge med autisme. Lemvig Kommune ligger i 2016 på niveau med landet og regionen men under niveau med bechmark kommunerne Spiseforstyrrelser Bipolar affektiv sindslidelse Depression. Til trods for små fluktuationer ligger andelen forholdsvist stabilt Angstlidelser forløbet for angsttilstande er ofte fluktuerende i intensitet gennem livet. Hos en del bliver forløbet kronisk og invaliderende. Personer med angstlidelser har en forhøjet risiko for selvmordsadfærd Udviklingstendens Stigende Uændret Personlighedsforstyrrelser Akutte belastnings- og tilpasningsreaktioner. Efter en periode i kraftig stigning er andelen faldende Fald

35 Lemvig Kommune Side 35 af 69 7 Generelle tendenser i forhold til efterspørgsel samt efterspørgsel og kapacitet i Lemvig Kommune I nedenstående afsnit beskrives de generelle tendenser i forhold til antal modtagere af servicelovsydelser, sammensætning af tilbud og fordeling af modtagere fordelt på målgrupper på landsplan. Dernæst kortlægges Lemvig Kommunes kapacitet, sammensætningen af efterspørgslen efter forskellige servicelovsydelser og modtagernes fordeling på målgrupper i Lemvig Kommune. Forskelle og ligheder mellem landstendenserne og Lemvig Kommune analyseres. Endelig vurderes det kortsigtede behov på baggrund af de kendte kommende modtagere på ventelisten samt behovet på lidt længere sigt, hvilket kortlægges på baggrund af en analyse af børn og unge på kommunens specialområde set i forhold til målgrupperne på voksenområdet. 7.1 Kapacitet og efterspørgsel på ydelser under serviceloven I dette afsnit kortlægges landstendenser i forhold til efterspørgsel og sammensætning af kapacitet samt den konkrete efterspørgsel og kapacitet i Lemvig Kommune Modtagere af ydelser visiteret under serviceloven udvikling i brugen og omfanget af ydelsestyper Nærværende afsnit kortlægger udviklingen i efterspørgslen af ydelser efter Serviceloven, og hvad der kan karakterisere den borgergruppe, som er visiteret til disse ydelser. Formålet er at give Lemvig Kommune indsigt i, hvordan området har udviklet sig, og hvordan dette har påvirket efterspørgslen. I 2015 blev personer registreret som visiteret til mindst én af de udvalgte ydelser under serviceloven (optalt på baggrund af de kommuner, hvis tal er godkendt i Danmarks Statistik). Omregnet til landsplan svarer dette til knap personer. Faktisk modtog 46 % af alle ydelsesmodtagere mindst to af de udvalgte ydelsestyper i løbet af På tværs af køn fordelte ydelserne sig således, at der var en lille overvægt af mænd (54 %) blandt serviceydelsesmodtagerne. 36 Den specifikke fordeling på tværs af serviceydelser er skitseret i Figur Egne beregninger på baggrund af Handikapdokumentationen Danmarks Statistik

36 Lemvig Kommune Side 36 af 69 Figur 23 Antal modtagere af udvalgte serviceydelser, (personer) på landsplan Note: Antallet af personer med igangværende ydelser på de pågældende poster. Tallene er baseret på data fra 34 kommuner. Socialpædagogisk støtte omfatter både personer som bor i eget hjem og personer, som også er visiteret til botilbud. Kilde: Handikapdokumentationen (Danmarks Statistik) De hyppigste ydelsestyper er som illustreret i Figur 25 socialpædagogisk støtte, botilbud og aktivitets- og samværsydelser. Antallet af modtagere er dog steget på tværs af alle ydelsestyper. Omend bedre registreringspraksis kan spille en rolle, kan det ikke forklare hele stigningen især ikke i forhold til brugen af 85 støtte. Figur 26 viser den relative udvikling i antal modtagere. Figur 24 Relativ stigning i antal modtagere af udvalgte serviceydelser, (procent) på landsplan Indeks, 1. oktober 2013 = 1 Note: antallet af personer med igangværende ydelser på de pågældende datoer i forhold til antallet pr. 1/10/13. Tallene er baseret på 34 kommuner. Kilde: Handikapdokumentationen (Danmarks Statistik) Stigningen i antallet af modtagere har været mest markant i forhold til brugen af socialpædagogisk støtte efter 85. Antallet af modtagere er her steget med 20 %, hvilket skal ses i sammenhæng med at flere visiteres til almene boliger (efter 105 i ABL) med socialpædagogisk støtte 85 i stedet for længerevarende botilbud efter For de øvrige ydelsestyper er antallet steget med knap 10 % fra 2013 til Egne beregninger på baggrund af Handikapdokumentationen Danmarks Statistik

37 Lemvig Kommune Side 37 af Efterspørgsel og kapacitet i Lemvig Kommune KLK har sammen med Lemvig Kommune kortlagt de nuværende tilbud og pladser i Lemvig Kommune (kapaciteten) og det nuværende behov for tilbud og pladser dvs. de tilbud og pladser, der anvendes af Lemvig Kommunes borgere i Lemvig Kommune og andre kommuner (efterspørgslen). Illustreret i nedenstående figur. Figur 25 Kapacitets- og efterspørgselsoversigt Efterspørgsel og kapacitet er i figur 28 opgjort som antal anvendte pladser / tilbud pr. tilbudstype (afgrænset gennem paragraffer). Når efterspørgsel og kapacitet opgøres på denne måde, kan det ses, at i alt 391 pladser i Lemvig Kommune benyttes af egne og udenbys borgere. De anvendte pladser er fordelt på tilbud vedrørende beskyttet beskæftigelse 103, aktivitets- og samværstilbud 104, midlertidige botilbud 107, længerevarende botilbud 108 samt 85 + ABL 105 samt socialpædagogisk støtte 85. Endvidere viser kortlægningen at 59 pladser i Lemvig Kommune anvendes af udenbys borgere, mens Lemvig Kommunes borgere anvender 74 pladser i andre kommuner. Dertil kommer, at 21 borgere fra Lemvig Kommune er i et STU-tilbud. Hovedparten af borgerne har her et STU-tilbud i Lemvig. Figur 26 Fordelingen af pladser/tilbud for egne og udenbys borgere i Lemvig Kommune Pladser/tilbud 103, 104, 107, 108, 85 + ABL 105 samt 85 Egne pladser / tilbud Udenbys pladser / tilbud Egne borgere Udenbys borgere 59 Kilde: Egne beregninger på baggrund af Lemvig Kommunes data En stor del af de tilbud/pladser der indgår i ovenstående figur, er modtagere af socialpædagogisk støtte efter 85. Der er næsten udelukkende tale om Lemvig Kommunes

38 Lemvig Kommune Side 38 af 69 egne borgere, og Lemvig Kommune kan tilpasse kapaciteten i forhold til 85 støtte efter behov. Ser man på botilbud isoleret ( 107, 108 samt 85 + ABL 105), har Lemvig Kommune en kapacitet på boliger inkl. overbelægningskapacitet. På tidspunktet for kortlægningen var af disse boliger beboede, og 59 pladser blev anvendt af Lemvig Kommunes egne borgere, mens 37 pladser blev anvendt af udenbys borgere. Samtidig boede 46 af Lemvig Kommunes borgere i botilbud i andre kommuner. Lemvig Kommunes borgere benytter med andre ord 105 botilbudspladser hvoraf 46 pladser købes eksternt (43 %), mens 37 af Lemvig Kommunes egne pladser bebos af udenbys borgere. Figur 27 Lemvig Kommunes brug af botilbud 38 Botilbud ( 107, 108 og 85 + ABL 105) Egne pladser / tilbud Udenbys pladser / tilbud Egne borgere Udenbys borgere 37 Kilde: Egne beregninger på baggrund af Lemvig Kommunes data Ses dagtilbuddene ( 103 og 104) isoleret er kapaciteten i Lemvig Kommune 90, dog kan antallet af pladser på nogle af tilbuddene justeres lidt op og ned. På tidspunktet for kortlægningen anvendte 102 borgere fra Lemvig Kommune og andre kommuner dagtilbuddene i Lemvig Kommune. 80 af pladserne blev anvendt af Lemvig Kommunes egne borgere, mens 22 pladser blev anvendt af udenbys borgere. Samtidig anvendte Lemvig Kommunes borgere 28 pladser i andre kommuner (26 %). Figur 28 Lemvig Kommunes brug dagtilbud Dagtilbud ( 103 og 104) Egne pladser / tilbud Udenbys pladser / tilbud Egne borgere Udenbys borgere 22 Kilde: Egne beregninger på baggrund af Lemvig Kommunes data Nedenfor ses en mere detaljeret opgørelse af de anvendte tilbud og pladser. 38 Definitionen af længerevarende botilbud er her lidt anderledes end i afsnittet om benchmarking. Dette skyldes opgørelsestekniske hensyn idet der hos Danmarks Statistik ikke skelnes mellem tilbud med og uden nattevagt.

39 Lemvig Kommune Side 39 af 69 Tabel 3 Opgørelse over anvendte tilbud og pladser i Lemvig Kommune Pladser / tilbud anvendt af egne borgere Pladser / tilbud anvendt af udenbys borgere Anvendte Placering Paragraf pladser / tilbud Kapacitet Egne borgere udenbys tilbud 103 og n.a. 28 n.a. Egne borgere udenbys tilbud n.a. 8 n.a. Egne borgere udenbys tilbud n.a. 10 n.a. Egne borgere udenbys tilbud ABL 28 n.a. 28 n.a. Egne tilbud 103 og Egne tilbud Egne tilbud Egne tilbud variabel 193 Egne tilbud ABL Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Lemvig Kommune Af diskretionshensyn vises antallet af borgere ikke, hvis der er færre end fem borgere i en gruppe Anvendelse af forskellige tilbudstyper sammenlignet med andre For at sammenligne anvendelsen af forskellige tilbudstyper har KLK opgjort den andel, som de forskellige ydelsestyper, som er tildelt modtagerne, udgør af det samlede antal tildelte ydelser. Opgørelsen er foretaget for 85, 103, 104, 107, 108 og 85 + ABL 105, da der for disse ydelser både er tilstrækkeligt mange modtagere i Lemvig Kommune til, at ydelsen kan medtages i analysen, og data til rådighed for de øvrige kommuner. Tabel 4 Sammensætning af tilbud på landsplan og i Lemvig Kommune Tilbud Lemvig Kommune (2017) Hele landet (2016) 103, Beskyttet beskæftigelse 5% 11% 104, Aktivitets- og samværstilbud 22% 18% 108 mv., Længerevarende botilbud 22% 11% 107, Midlertidige botilbud 3% 7% 85, Støtte i eget hjem 48% 53% Kilde: For øvrige kommuner Statistikbanken.dk og for Lemvig Kommune egne beregninger på baggrund af data fra Lemvig Kommune Sammenligningen af anvendelsen af forskellige tilbud viser, at beskyttet beskæftigelse 103 udgør en mindre andel af de tilbud Lemvig Kommune gør brug af, end det som er tilfældet i de øvrige kommuner. Aktivitets- og samværstilbud 104 udgør en større andel af de tilbud, Lemvig Kommune gør brug af, end det som er tilfældet i de øvrige kommuner. Længerevarende botilbud udgør en langt større del af de tilbud, der benyttes til Lemvig Kommunes borgere end de øvrige kommuner. Samtidig udgør midlertidige botilbud 107 og socialpædagogisk støtte 85 også en mindre andel af de samlede tilbud end det er tilfældet i de øvrige kommuner. Bemærk, at længerevarende og midlertidige botilbud her er opgjort anderledes end i afsnit 3, da vi ikke for data fra Danmarks Statistik kan se, hvorvidt botilbud er med eller uden nattevagt.

40 Lemvig Kommune Side 40 af Kapacitet i Lemvig Kommune Lemvig Kommunes samlede kapacitet består af en række forskellige tilbud og pladser. En del af tilbuddene har variabel kapacitet, dvs. at personaleressourcer og omkostninger kan justeres op og ned, så det passer til det antal borgere og den type og mængde hjælp, disse er visiteret til. Den største del af denne type kapacitet er socialpædagogisk støtte 85, men det gør sig et vist omfang også gældende for kommunens egne botilbud. Derudover har nogle borgere hjælperordninger ( 95 og 96). Lemvig Kommunes tilbud er institutioner med et bestemt antal pladser, hvor der er en lille mulighed for at justere op og ned på antallet af pladser i den enkelte institution. Dvs. at kapacitetsændringer kræver ændringer i forhold til både bygninger (fysisk kapacitet) og personale. Nedenstående tabel viser kapaciteten fordelt på de enkelte institutioner internt i Lemvig Kommune. Tabel 5 Kapacitetsoversigt Lemvig Kommune Kapacitetsoversigt Lemvig Kommune 103, 104, 107, 108, 85 + ABL 105 og STU Type tilbud Tilbud Kapacitet Benyttet kapacitet Claudis Have Variabel 8 Beskyttet beskæftigelse Dagsværket - værkstedet 5 7 I alt ca Dagsværket - dagscenter Dagsværket-daghjem Aktivitets- og samværstilbud Rom skole - dagtilbuddet Romskole - livsmod I alt Aspen 4 0 Bofællesskabet Skolevej 6 6 Bofællesskabet Vangevej Vangevej, distriktet 7 7 Botilbud Bakkebo 4 4 Bofællesskabet Søvejen 5 5 Kærhuset* Ungekollegiet 6 5 Labyrinten I alt STU STU * Hvoraf to er overbelægningspladser på Kærhuset i forhold til standardnormeringen Kilde: Egne beregninger på baggrund af Lemvig Kommunes data Som det fremgår af tabellen har Lemvig Kommune mange aktivitets- og samværstilbud sammenlignet med udbuddet af beskyttet beskæftigelsestilbud. I forhold til kapacitetsudnyttelse ses det, at aktivitets- og samværstilbuddene er overbelagt med ti pladser, mens den beskyttede beskæftigelse på Dagsværket værkstedet ligeledes er overbelagt med to pladser.

41 Lemvig Kommune Side 41 af 69 Lemvig Kommune har ni forskellige botilbud. Disse varierer meget størrelsesmæssigt. En del er mindre tilbud med mellem fire og syv pladser mens Labyrinten som det største botilbud har 32 pladser. Belægningsmæssigt viser tabellen, at kapaciteten på de fleste tilbud er fyldt, og at der på Kærhuset, eksklusive de to overbelægningspladser er en overbelægning på 2 borgere. Tilbuddet Aspen står på den anden side tomt, hvilket betyder at Lemvig Kommune har netto tre botilbudspladser, som ikke bruges, hvilket dækker over overbelægning på nogle botilbud og at ét mindre botilbud (Aspen) med fire pladser slet ikke har nogen beboere Efterspørgsel i Lemvig Kommune og de generelle udviklingstendenser Afsnit 8.1 viste, at der generelt er en stigning i antallet af servicelovsydelsesmodtagere. For Lemvig Kommune er der p.t. kun en kort tidsserie af data til rådighed. I denne korte periode fra oktober 2013 til oktober 2015 er antallet af servicelovsydelsesmodtagere imidlertid steget med 13,2 %. I samme periode steg andelen af modtagere i de øvrige kommuner med 7,3 %. Andelen af voksne borgere som er servicelovsydelsesmodtagere er med andre ord steget lidt mere i Lemvig Kommune end i de øvrige kommuner i perioden fra oktober 2013 til oktober Således at andelen af servicelovsydelsesmodtagere i oktober 2015 var 54,7 % højere i Lemvig Kommune end det var tilfældet for de øvrige kommuner. Figur 29 Andel voksne borgere som modtager en af de udvalgte servicelovsydelser Kilde: Handikapdokumentationen Danmarks Statistik Der kan være mange årsager til, at antallet af servicelovsydelsesmodtagere er steget mere i Lemvig Kommune end i de øvrige kommuner. Dette kan både tilskrives forskellige serviceniveau og, at kommunen har en større andel borgere med behov for støtte. Generelt stiger antallet af servicelovsydelsesmodtagere på landsplan betydeligt mere end det, der kan tillægges den demografiske udvikling. I Lemvig Kommune er antallet af servicelovsydelsesmodtagere steget mere end gennemsnittet for de øvrige kommuner på trods af, at udviklingen i antallet af voksne borgere har været negativ. Normalt ville man forvente, at aktiviteten på et område falder, når antallet af borgere i de relevante aldersgrupper falder. Imidlertid kan det forventes, at gruppen af servicelovsydelsesmodtagere er mindre mobil end de øvrige befolkningsgrupper. Når andre unge flytter fra kommunen for at søge uddannelse eller arbejde, vil gruppen af servicelovsydelsesmodtagere formentlig foretrække at blive i de kendte rammer. Dette kan

42 Lemvig Kommune Side 42 af 69 påvirke andelen af modtagere. En effekt som er modsat befolkningsudviklingen, i hvert fald i en periode. I sidste ende vil faldet i befolkningstallet formentlig også komme til at påvirke antallet af servicelovsydelsesmodtagere i nedadgående retning. Tabel 6 Befolkningsprognose for Lemvig og landet Lemvig Landet Befolkningssammensætninsammensætning Befolknings- Befolknings- Befolknings- Ændring i antallet sammensætning sammensætning Ændring i antallet af borgere af borgere 0-5 4,7% 5,0% -2,2% 6,3% 7,1% 18,7% ,0% 10,4% -27,4% 12,9% 11,7% -4,7% ,0% 7,8% -21,1% 10,5% 9,6% -4,6% ,7% 13,0% -6,4% 18,2% 19,5% 12,4% ,3% 33,0% -17,2% 33,1% 30,5% -3,4% ,4% 30,8% 15,1% 19,1% 21,6% 18,8% I alt 100,0% 100,0% -8,9% 100,0% 100,0% 4,8% Kilde: Danmarks Statistik og Lemvig Kommunes befolkningsprognose Ser man på alderssammensætningen af servicelovsydelsesmodtagere i Lemvig Kommune, adskiller Lemvig Kommune sig ikke markant fra de øvrige kommuner. Der er en lidt større andel ældre modtagere samtidig med, at andelen af yngre modtagere er lige over niveauet for de øvrige kommuner. Figur 30 Alderssammensætningen blandt modtagere i de øvrige kommuner og i Lemvig Kilde: Handikapdokumentationen Danmarks Statistik Typen af serviceydelser som gives, er på landsplan forskellig på tværs af aldersgrupper. Den ældste modtagergruppe er døvblinde med kontaktpersonordning ( 98). Gennemsnitsalderen er her 72 år, og støttepersonordninger gives generelt til en ældre borgergruppe sammenlignet med andre ydelser. Personer visiteret til ledsagerordninger ( 97) og BPA-ordning ( 96) er fx hhv. i gennemsnit 49 og 46 år. Den yngste serviceydelsesmodtagergruppe er til sammenligning personer visiteret til midlertidige eller længerevarende ophold (40 år i gennemsnit), psykologisk eller speciallægelig behandling efter 102 (37 år i gennemsnit) og dag- eller døgnaflastning efter 84 (31 år i gennemsnit) Egne beregninger på baggrund af Handikapdokumentationen Danmarks Statistik