Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010"

Transkript

1 Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne vejledning/råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration. Citater fra bekendtgørelsen er anført i kursiv. 1. Formål Værkstedsundervisningen har til formål at støtte kursisterne i udviklingen af gode studie- og arbejdsvaner og styrke deres bevidsthed om læreprocesser, metoder og mål. Værkstedsundervisningen skal hermed bidrage til at udvikle kursisternes metakognitive tænkning og sikre tid til struktureret forberedelse og selvstændig studiemæssig fordybelse. Arbejdet i værkstedet skal skabe sammenhæng mellem undervisning og kursisternes lektielæsning med henblik på, at kursisterne får viden om, hvordan de kan forberede sig til de enkelte fag og faggrupper. Værkstedsundervisningen indgår som en del af introduktionskurset med introduktion til studie- og arbejdsmetoder. Efterfølgende har værkstedsundervisningen en vigtig funktion i og med, at den giver mulighed for fortsat at træne og videreudvikle kursisternes studie- og arbejdsmetoder, så disse bliver indarbejdet som naturlige elementer i kursisternes daglige arbejde med at forberede sig til og deltage i undervisningen. Det er målet, at kursisterne i løbet af det 2-årige hf-forløb når frem til selvstændigt at reflektere over, hvordan de mest hensigtsmæssigt arbejder med den daglige lektie. Ved tilrettelæggelsen af værkstedsundervisningen er det vigtigt, at bestemmelserne i læreplanerne for introduktionsforløb, tutorordning og værkstedsundervisning tænkes sammen. Det skal understreges, at værkstedsundervisningen hele tiden bygger på et fagligt indhold, således at fx præsentationen af en studiemetode er knyttet til arbejdet med et fagligt stof. Fordelen ved, at præsentationen foregår i en værkstedstime, er, at værkstedsundervisningen kan bidrage til at synliggøre de metodiske overvejelser og at udvikle kursisternes refleksion og metakognition. Disse metaovervejelser vil være et nyt element for de fleste kursister. Man må derfor forvente, at det vil kræve en del tilvænning for kursisterne og måske også en modstand, der skal overvindes. 2. Indhold Kursisternes arbejdsvaner og studiefærdigheder udvikles gennem præsentation og indarbejdelse af forskellige metoder til tilegnelse af fagligt stof og faglige sammenhænge. Dette skal ske med henblik på at sikre progression i udviklingen fra kursist til studerende. I sammenhæng med tilegnelsen af det faglige stof indgår normalt følgende elementer med progression i værkstedstimerne: arbejdet med taksonomi og metode studieteknik, herunder forskellige former for notatteknik, læseteknikker og strategier undervisningens forskellige arbejdsformer, herunder projektarbejde fortsat udvikling af den studiemæssige it-kompetence

2 træning i prøveaflæggelse Værkstedsundervisningen skal tilpasses kursisternes forudsætninger for at sikre progressionen i udviklingen fra kursist til studerende. De enkelte elementer i værkstedsundervisningen kan indgå med forskellig vægt. Indholdet justeres i forhold til den aktuelle klasses behov, således at kursisterne opnår de ønskede faglige og studiemæssige kompetencer. Med værkstedstimerne skabes der en ramme for og tid til kursisternes metaovervejelser, idet der bliver plads til, at lærere og kursister kan diskutere fordele og ulemper ved den enkelte undervisningsmetode eller arbejdsform. Disse metaovervejelser bidrager til udviklingen fra kursist til studerende. - arbejdet med taksonomi og metode Der vil være en tæt sammenhæng mellem introduktionsforløb og værkstedsundervisningen, hvor især præsentation af taksonomi og introduktion til forskellige studiemetoder vil være centrale elementer. - studieteknik, herunder forskellige former for notatteknik, læseteknikker og strategier I værkstedstimerne skal kursisterne præsenteres for forskellige former for studieteknik, som giver den enkelte kursist metoder til og træning i at arbejde selvstændigt med lektier, opgaver, projekter m.v. - undervisningens forskellige arbejdsformer, herunder projektarbejde Kursisterne introduceres til forskellige arbejdsformer, herunder projektarbejde. Værkstedstimerne giver mulighed for at fokusere på metaovervejelser ved fx at diskutere fordele og ulemper ved en konkret arbejdsform eller mulighed for at træne delelementer, fx udviklingen af sociale kompetencer i forbindelse med gruppearbejde. Det er oplagt, at man ikke kan nå i dybden med alle arbejdsformer. I stedet for fokuseres på de elementer, der er centrale i den aktuelle situation. - fortsat udvikling af den studiemæssige it-kompetence Værkstedstimerne kan også bruges til at træne og videreudvikle kursisternes it-kompetencer. Det kan være præsentation af regneark, udarbejdelse af præsentationsmateriale m.v. - træning i prøveaflæggelse Værkstedsundervisningen kan anvendes til test, prøver og evaluering, hvor det tjener et læringsmæssigt formål, ligesom forberedelse af og træning i forskellige prøveaflæggelser er et vigtigt element især ved afslutningen af et forløb. Værkstedsundervisningen skal endvidere introducere og forberede kursisterne til den større skriftlige opgave og til udarbejdelse af en synopsis til brug for eksamensprojektet i kultur- og samfundsfaggruppen. (Se endvidere bilag 2 om studieforberedende skrivekompetencer). Igen er det vigtigt at understrege, at de metodiske overvejelser skal knyttes til et fagligt indhold. 3.1 Didaktiske principper Der er afsat 50 timer af uddannelsestiden til værkstedsundervisning, jf. 19. Værkstedsundervisningen skemalægges og knyttes til den enkelte klasse. Værkstedsundervisningen tilrettelægges med henblik på progression i arbejdsformer og sammenhæng med den øvrige undervisning.

3 I værkstedsundervisningen kan kursisterne arbejde individuelt efter behov i nogle perioder, men således at de kan få både hjælp og tid til bearbejdelse og fordybelse. Værkstedet kan endvidere give gode rammer for differentieret undervisning, som kan foregå såvel ved fysisk tilstedeværelse som virtuelt. Progressionen i arbejdsformer indebærer, at kursisterne gradvist går fra at arbejde med simple og overskuelige arbejdsmetoder til mere krævende og selvstændige arbejdsmetoder. Progressionen skal tilpasses kursisternes behov. Værkstedsundervisningen kan udover introduktion og opfølgning af studie- og arbejdsmetoder fx anvendes til at introducere rapportskrivning, hvor kursisterne præsenteres for de grundlæggende krav til et fags metode. Undervisningen kan også bruges til træning af særlige indsatsområder som fx mundtlig fremstilling, gruppearbejdskompetencer m.m. Endvidere kan test, prøver og evaluering indgå med det formål at bidrage til kursisternes selvrefleksion samt til at sætte nye mål for kursistens fremtidige arbejde. Endelig kan værkstedsundervisning anvendes til lektielæsning og tilrettelægges, så den bliver et led i kursisternes kompetenceudvikling. Værkstedsundervisningen kan ikke anvendes til tutorsamtaler. 3.2 Organisering Værkstedstimerne skifter karakter undervejs i forløbet og opdeles derfor i forskellige faser: - I starten af forløbet indgår nogle af værkstedstimerne i introduktionsforløbet. - Derefter følger værkstedsundervisningen op på de studiemetoder, der er introduceret, således at studiemetoderne forankres i kursisternes arbejdsvaner. - Senere i forløbet kan der fokuseres på lektielæsning i værkstedstimerne evt. med differentierede tilbud med fokus på den enkelte kursists behov for støtte. Værkstedsundervisningen organiseres i tæt samarbejde mellem klassens lærere og med inddragelse af kursisterne, hvor det er relevant. En klasses lærerteam skal have et tæt samarbejde om planlægningen og udførelsen af aktiviteterne i værkstedstimerne. Det anbefales, at klassens lærerteam er ansvarlig for planlægningen og gennemførelsen af værkstedsundervisningen. Skemalægningen skal derfor tage højde for, at lærerteamet skal kunne være til stede i værkstedstimen. Lærerteamet kan i perioder aftale, at andre faglærere overtager værkstedsundervisningen. I den forbindelse kan det være nødvendigt med skemabytninger. I sådanne perioder vil det være hensigtsmæssigt, hvis de lærere, der gennemfører værkstedsundervisningen, refererer til lærerteamet om værkstedsundervisningens formål, indhold og progression. Især i starten af skoleåret, når de grundlæggende studiemetoder præsenteres, kan det være en fordel, at alle lærere i lærerteamet er til stede i værkstedstimerne, idet både lærere og kursister derved lettere kan referere til den fælles gennemgang. Hele lærerteamets tilstedeværelse er også med til at understrege vigtigheden af arbejdet med studiemetoderne over for kursisterne. Værkstedsundersundervisningen skal ses i tæt sammenhæng med aktiviteterne i

4 introduktionsforløbet. Også efter introduktionsforløbet kan der være behov for at præsentere nye studie- og arbejdsmetoder samt behov for opfølgning af de allerede introducerede metoder. Det er således vigtigt, at der ikke anvendes for mange værkstedstimer i introduktionsforløbet. 4. Værkstedsundervisningen i 2.hf De første værkstedstimer i 2.hf kan bruges til erfaringsudveksling, hvor kursisterne kan udnytte de erfaringer, de har fået i forbindelse med eksamen i 1.hf, til at lægge en personlig strategi og plan for lektielæsningen i 2.hf. Desuden skal de centrale studie- og arbejdsmetoder, som blev introduceret i 1.hf repeteres og uddybes både i forhold til kendte og nye fag. Tidligt i 2.hf anbefales det at sætte fokus på kravene til den større skriftlige opgave, eksamensprojektet i KS samt til forskellige prøveformer. Disse arbejdsområder må forventes at lægge beslag på en stor del af værkstedstimerne i 2.hf. 5. Eksempel på forløb af den 2-årige værkstedsundervisning 1. semester: August til efterårsferie, inkl. introduktionskurset - Introduktion til værkstedstimer - Introduktion til Blooms taksonomi - Præsentation af fakta - tænkespørgsmål - Præsentation af notatteknik, diskussion: Hvad er gode noter? - Præsentation af mindmap og begrebskort - Introduktion til gruppe- og projektarbejdsformer - Mundtlig evaluering af studietimer, metaovervejelser 1. semester: Efterårsferie til jul - Et eller flere af følgende forløb, afhængig af klassens behov: - Udvikling af gode studievaner Se eksempel 1 - Introduktion til den større skriftlige opgaver Se eksempel 2 - Introduktion til rapportskrivning - Introduktion til Howard Gardners forskellige intelligenser - Introduktion til forskellige former for evaluering - Træning af mundtlig fremlæggelse - Træning i fokuseret lektielæsning - Træning af gruppearbejdsform - Træning af sociale kompetencer 2. semester - Et eller flere af følgende forløb afhængig af klassens behov: - Udvikling af gode studievaner Se eksempel 1 - Selvevaluering - Træning i fokuseret lektielæsning - Træning i prøveaflæggelse - Træning af mundtlig fremlæggelse - Planlægning af repetition

5 3. semester - Status fra 1.hf og erfaringsudveksling om prøveaflæggelse i 1.hf - Studiemetoder repeteres både i forhold til kendte og nye fag - Den større skriftlige opgave forberedes Se eksempel 2 - Repetition af andre forløb fra 1.hf afhængig af klassens behov 4. semester - Træning i udarbejdelse af den større skriftlige opgave, fortsat - Præsentation af og træning i udarbejdelse af synopsis ( også i forbindelse med eksamensprojektet i kultfaget) - Træning af mundtlig fremlæggelse - Planlægning af repetition - Evaluering af studieværksted 6. Paradigmatiske eksempler Eksempel 1: Udvikling af gode studievaner Beskrivelse af et forløb med repetition af arbejdsmetoder. 1. værkstedstime Præsentation af værktøjskasse med forskellige typer arbejdsmetoder, der hver især kan være med til at fremme gode studievaner: Arbejdsopgave Med udgangspunkt i de arbejdsmetoder, der er præsenteret nedenfor, skal du vælge en arbejdsmetode, som du skal anvende i mindst ét fag i den kommende uge. Om en uge skal du beskrive dit arbejde med metoden. Derfor skal du denne dag medbringe et eksempel på, hvordan du konkret har arbejdet med metoden. Venlig hilsen Dit lærerteam Værktøjskasse Brug af mindmap Skriv alle væsentlige oplysninger ind på et papir, fx som afslutning på et emne. Brug gerne forskellige farver til at understrege strukturen. Det visuelle indtryk styrker hukommelsen. Repetere for at huske bedre Skimme noter ved at bladre hurtigt gennem sidste måneds noter. Starte med at læse forrige gangs noter. Skriv 3 nøgleord eller begreber, som skal huskes. Memory-spil Skriv et ord på et kort og lav en tegning på et andet: Matematik: gæld = gældsformel, rente = renteformel osv. Kan også bruges til indlæring af gloser, kemiske formler m.m.

6 Højtlæsning Læs teksten højt for dig selv virker specielt godt ved indlæring af fremmedsprog. Genfortæl en lektie for andre eller fortæl den højt for dig selv. Det at udtale og høre ordene styrker indlæringen. Brug af symboler Forbogstaver i en proces eller en forklaringskæde huskes som en remse. Remsen styrker indlæringen. Brug af farver Mindmaps tegnes med forskellige farver. Verbernes tider markeres med forskellige farver. Svære ord markeres med særlig farve eller kursiv, fed el. lignende. Strege nye ord under/over oplyste ord ses let. Ved brug af farver sker der en aktiv udvælgelse af ord, man ønsker at lære samtidig med, at understregningen med farver styrker genkendelsen og dermed indlæringen. Brug af gule / farvede post it sedler Skriv de ting, du gerne vil huske, på gule eller farvede post it sedler, der kan sidde fast på papir, bøger, vægge m.m. Du kan arbejde med at huske alt fra matematiske formler, historiske perioder til fremmedord og gloser i sprog. Placer sedlerne på centrale steder, som dit øje ofte ser på. Du kan også koble dine gloser med den genstand, de refererer til, ved fx at skrive det fremmedsprogede ord for køleskab på en post it og hænge det op på dit køleskab. Gør det samme med dit bord, computer osv. Formuler også hele sætninger på post it som du sætter fast på døre, vægge osv. Igen er det genkendelsen, der virker. Repeterer du en formel, en glose eller en sætning 10 gange, kan du også huske den om en uge! Lærebogsmateriale med cd-rom Afspil cd-rom og se i bogen samtidigt. Gentag lytteøvelsen flere gange. At se/læse og høre/lytte samtidigt styrker indlæringen hvis du også skriver, bliver resultatet endnu bedre! 2. værkstedstime Arbejdsopgave 1) Gør rede for, hvilke(n) arbejdsmetode(r), du har valgt fra værktøjskassen og beskriv, hvordan du har brugt den i løbet af ugen. Du må gerne referere til flere fag. Giv eksempler som dokumentation gerne i form at en skitse. 2) Beskriv dine overvejelser over, hvordan arbejdsmetoden har virket har arbejdet med metoden styrket din koncentration, har det været mere besværligt, har du følt dig bedre forberedt, andet? Reflekter selv videre. 3) Skriv dine overvejelser over, hvordan du vil arbejde videre med at forbedre dine studievaner. 4) Vælg en arbejdsmetode, du vil bruge i løbet af de næste 14 dage skriv hvilken og hvorfor! Du skal besvare disse spørgsmål skriftligt og lægge din besvarelse ind i din studiebog. Venlig hilsen fra dit lærerteam

7 3. værkstedstime Kursisterne deles ind i grupper på 4, der fortæller hinanden om de arbejdsmetoder, de har brugt de sidste 14 dage. Efter runden peger gruppen på 1 person, der skal fremlægge sin arbejdsmetode og overvejelser i den forbindelse i plenum. I plenum fremlægger kursisterne deres eksempler på arbejdsmetoder, og andre kursister supplerer undervejs. Læreren tager noter undervejs og som afslutning opstilles klassens egen værktøjskasse. Klassens øvrige lærere informeres om denne værktøjskasse, så alle lærere kan inddrage arbejdsmetoder herfra med jævne mellemrum. Som afslutning beskriver hver kursist forløbet, erfaringer og metaovervejelser, fx i studiebogen. Eksempel 2: Introduktion til den større skriftlige opgave Man kan bruge værkstedstimer til at introducere gruppedannelse i forbindelse med projektarbejde, projektarbejdets forskellige faser fra problemformulering, litteratursøgning, indsamling af materiale, udarbejdelse af projektopgave, enkeltelementer i projektopgaven som indledning, krav til redegørelse, analyse og vurdering, delkonklusioner og samlet konklusion, dokumentation og litteraturhenvisninger, litteraturliste mv. Delelementer kan med fordel øves enkeltvis i værkstedstimer for at tydeliggøre de formelle krav til store opgaver. 1. værkstedstime: Hvordan problemformulerer man? Kursisterne kan træne problemformuleringsprocessen ved at skrive en problemformulering ud fra et konkret emne eller en tekst, de beskæftiger sig med i undervisningen. Kursisterne skal afgrænse emnet, udforme tænkespørgsmål og skal kunne skelne mellem de forskellige taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og vurdering. På denne baggrund skal kursisterne opstille forskellige eksempler på problemformuleringer. 2. værkstedstime: Krav til litteraturhenvisninger, citater og litteraturliste Kursisterne medbringer eller skriver en side til deres opgave og skal til denne anføre to litteraturhenvisninger samt et citat med kommentarer, så det bliver indøvet, hvordan man skal anføre litteraturhenvisninger, samt hvordan man anvender citater. Desuden skal kursisten skrive en 1. udgave af sin litteraturliste opstillet i overensstemmelse med de formelle krav. 3. værkstedstime: Krav til struktur i opgaven, fokus, rød tråd Kursisterne medbringer en udskrift af deres opgave og skal markere den røde tråd i opgaven ved at understrege fokus i hvert afsnit med farvet pen el. lign. Er fokus ikke tydeligt, formuleres det i margen. Alternativt kan kursisterne tegne et begrebskort over argumentationen i opgaven for på den måde at synliggøre den røde tråd.

8 Med denne øvelse bliver det forhåbentligt også synligt for kursisterne, hvilke afsnit de skal skære væk i deres opgaver. 4. værkstedstime: Hvad skal en konklusion indeholde? Kursisten formulerer efter hvert afsnit i en opgave en delkonklusion, hvor argumentationen i afsnittet tydeliggøres og sammenfattes. Den afsluttende konklusion er en sammenfatning af de pointer og delkonklusioner, kursisten er nået frem til i besvarelsen af problemformuleringen. Hver kursist formulerer et udkast til konklusion og diskuterer det med en anden kursist, som skal kunne få et overblik over hovedpointerne i opgaven ud fra konklusionen ellers er konklusionen ikke god nok og må skrives om! 5. værkstedstime: Indledning skrives til sidst med blikfang Hver kursist skal skrive et forslag til indledning til sin opgave. Forslagene læses op i klassen eller i mindre grupper. Hver kursist får respons på sin indledning, hvor der bl.a. lægges vægt på, om man ud fra indledningen får et tydeligt indtryk af indhold, problemstillinger og fokus i opgaven. Som afslutning skal hver kursist skrive et forslag til, hvordan man kan starte sin opgave med et blikfang, som gør læseren interesseret. Forslagene læses op og diskuteres.

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

A. Tutorordning. Tutorordning og studiebog toårigt hf Vejledning/ Råd og vink August 2010

A. Tutorordning. Tutorordning og studiebog toårigt hf Vejledning/ Råd og vink August 2010 Tutorordning og studiebog toårigt hf Vejledning/ Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

HF-introduktionskurset (Bekendtgørelse om introduktionskurset)bygger på følgende forudsætninger:

HF-introduktionskurset (Bekendtgørelse om introduktionskurset)bygger på følgende forudsætninger: HF-INTRO 0/ Plan for introduktionskurset på HF.hf-klasserne involveres i skolens almindelige intro for. klasserne. HF-introduktionskurset (Bekendtgørelse om introduktionskurset)bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium Grenaa Gymnasium Juni 2012 Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium I. Indledning Eleverne skal i løbet af HF eller STX uddannelsen på Grenaa Gymnasium tilegne sig faglige kompetencer, almene studiekompetencer

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

1.HF Studieplanens indhold på 1. år, 1.A, 1.B, 1.D og 1.E Studietimer HF-vejledning/Studievalg Tutorordningen

1.HF Studieplanens indhold på 1. år, 1.A, 1.B, 1.D og 1.E Studietimer HF-vejledning/Studievalg Tutorordningen HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2016-2017. Ajourført 02.08.16 Ændringer står med rød Studieplanen for HF2 1. år = rammen for den faglige progression på 1. år August Mandag den 8.august kl. 9.00:

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-2016. Ajourført 28.07.15 Studieplanen for HF2 1. år = rammen for den faglige progression på 1.

HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-2016. Ajourført 28.07.15 Studieplanen for HF2 1. år = rammen for den faglige progression på 1. HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-2016. Ajourført 28.07.15 Studieplanen for HF2 1. år = rammen for den faglige progression på 1. år 1.HF August Mandag den 10.august kl. 9.00: Velkommen til alle

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole

AT på Aalborg Katedralskole AT på Aalborg Katedralskole 2014-15 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde

Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. studievejledning Planlægning, notatteknik læringsstrategi

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Indholdsfortegnelse 1. Klassen..3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet.5 4. Tilrettelæggelse

Læs mere

Vordingborg Gymnasium & HF

Vordingborg Gymnasium & HF Orientering om uddannelser 2008-2009 Vordingborg Gymnasium & HF Det almene Gymnasium (STX) * Højere Forberedelseskursus (HF) Åbent Hus Mandag den 28. januar 2008 kl. 19.00 indbyder Vordingborg Gymnasium

Læs mere

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation Studieplan for HHX Medier & Kommunikation HHX Medier & Kommunikation giver dig værktøjer til at håndtere de store mængder af information og den mediejungle, du dagligt møder både i virksomheden og i verden

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning.

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. 1 Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. Introduktion Projektarbejde er en arbejdsform eller arbejdsmetode. Arbejdet forgår i dette tilfælde i grupper, ud fra en formuleret problemstilling

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

Studieplan For H1B GHS 2010/11

Studieplan For H1B GHS 2010/11 Studieplan For H1B GHS 2010/11 1 2010/11 H1B Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i H1B. Den indeholder elementer, som rækker længere frem end til afslutningen af grundforløbet,

Læs mere

Studiebog Hf. Studiebogen. Indholdet. Om studiebogen. Dine informationer. Navn Navnesen

Studiebog Hf. Studiebogen. Indholdet. Om studiebogen. Dine informationer. Navn Navnesen Studiebog Hf Navn Navnesen Kursistnummer: 99999 Om studiebogen jf. Hf-bekendtgørelsen d. 26/6-2013 Studiebogen er et arbejdsredskab i uddannelsesforløb. Den skal bidrage til, at du kan vurdere udviklingen

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen. AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase

Læs mere

HF2-1. år 15-16 Studieplan

HF2-1. år 15-16 Studieplan HF2-1. år 15-16 Studieplan Team Klasseleder MP Klasse: 1.0 1o 2015 uge fælles Værkstedstimer dansk engelsk naturfag matematik ks 34 Klasseleder: Klasserumskultur: konfliktløsning, ensomme unge Klassens

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

AT for 3 årgange 2014-15.

AT for 3 årgange 2014-15. AT for 3 årgange 2014-15. AT forløb 1.g 2.g 3.g Introdag i Introduktion til AT Titel: Kulturmøder og kulturkonflikter Titel: Mad og mennesker uge 39 for Klassens lærergruppe introducerer AT med fokus på

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Studieplan. HF enkeltfag og fagpakker 15-16, første år, fælles version

Studieplan. HF enkeltfag og fagpakker 15-16, første år, fælles version Studieplan. HF enkeltfag og fagpakker 15-16, første år, fælles version Studieplanen på HF-e udgør en fælles ramme for undervisningen på 1. årsholdene og valgfagsholdene, herunder fagpakker Studieplanens

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet

Læs mere

HØJERE FORBEREDELSES EKSAMEN

HØJERE FORBEREDELSES EKSAMEN 2013 HØJERE FOREREDELSES EKSAMEN HF Frederik, Tranekær Jeg har valgt HF, fordi jeg altid har vidst, hvad jeg vil, og den hurtigste vej til at nå det mål er at få en gymnasial uddannelse via en HF Justin,

Læs mere

AT for 3 årgange

AT for 3 årgange AT for 3 årgange 2013-14. AT forløb 1.g 2.g 3.g Introdag i Titel: Kulturmøder og kulturkonflikter med Titel: Kampen for det gode liv uge 39 fokus på integration. Placering: I uge 38 vælges fag og i uge

Læs mere

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2016 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Ny fagkonsulent i studieområdet 1. Nyt i studieområdet gruppeprøve til erhvervscaseeksamen..2. Skriftlighed i studieområdet.3

Ny fagkonsulent i studieområdet 1. Nyt i studieområdet gruppeprøve til erhvervscaseeksamen..2. Skriftlighed i studieområdet.3 Redaktion: Mette Lyng og Laila Madsen, fagkonsulenter Ny fagkonsulent i studieområdet 1 Nyt i studieområdet gruppeprøve til erhvervscaseeksamen..2 Skriftlighed i studieområdet.3 Spørgsmål og svar: Hvordan

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2017 Institution Den jydske Haandværkerskole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2017 Institution Den jydske Haandværkerskole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Den jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX-El Teknikfag

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne

Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne BEK nr 780 af 26/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 070.41N.391 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. 2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag.

2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. 2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-16. Ajourføres løbende af kerneteamet Studieplanen for HF2 2. år = rammen for klassernes faglige progression 2.A,B,C,D,E Studieplanens indhold på 2. år: Studietimer

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Velkommen til HF på Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse. Hf-uddannelsen

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

1. år på HF-e = rammen for den faglige progression

1. år på HF-e = rammen for den faglige progression Studieplanen på HF&VUC Nordsjælland 2016-17, fælles version pr. 20.06.16 1. år på HF-e = rammen for den faglige progression Studieplanen på HF-e udgør en fælles ramme for undervisningen på 1. årsholdene

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb (60 AT = 48 lektioner a 75 min.

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb (60 AT = 48 lektioner a 75 min. Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret januar 2017 juni 2017 Institution Svendborg Erhvervsskole Uddannelse HHX Fag og niveau Erhvervscase (Studieområdets

Læs mere

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen. AT på Aalborg Katedralskole 2016-17 Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A Indholdsfortegnelse 1. Klassen......3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år........4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Disse kompetencer trænes i alle fag, i alle projekter, under alle arbejdsformer, hele tiden og er forudsætningen for, at du og din

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere