Relevansen og konsekvenserne af forskellige typer af udbudsreformer

Transkript

1 Relevansen og konsekvenserne af forskellige typer af udbudsreformer Fra arbejdsudbudspolitik til produktivitetspolitik arrangeret af NETØK Jesper Linaa 17. marts 2017

2 Hvorfor gennemføre reformer? For at skabe finanspolitisk holdbarhed indenfor de politisk besluttede prioriteringer. Tre muligheder (og produktivitet er ikke en af dem) Højere skatter Lavere udgifter Større arbejdsudbud For at øge den gennemsnitlige velstand For at skabe penge til skattelettelser For at skaffe penge til bedre offentlig service Af fordelingspolitiske hensyn

3 Dagsorden Hvad siger teorien? Ledighed bør opfattes som et ligevægtsbegreb (kort teoretisk gennemgang) Virkningen af produktivitets- og arbejdsudbudsreformer Holder teorien? Sammenhæng mellem øget arbejdsudbud og øget beskæftigelse Reformbehov og potentialer Arbejdsstyrke Produktivitet Konklusion

4 Hvad siger teorien?

5 Arbejdsudbud og beskæftigelse Arbejdsstyrken = beskæftigede + ledige Så når man udvider arbejdsstyrke får man flere beskæftigede og/eller flere ledige Forskellige typer af ledighed Friktionsledighed Strukturledighed Konjunkturledighed De to førstnævnte udgør til sammen den naturlige ledighed / ligevægtsarbejdsløshed. Men hvad er det nu, det helt præcist betyder? Og hvor kommer den fra?...

6 Langsigtsligevægt på arbejdsmarked med naturlig ledighed realløn arbejdskraftefterspørgsel Naturlig ledighed er et langsigtsligevægtsbegreb! arbejdskraftudbud w naturlig ledighed friktionsledighed strukturledighed E L d L s beskæftigelse

7 Langsigtsligevægt på arbejdsmarked realløn arbejdskraftefterspørgsel arbejdskraftudbud w Naturlig, ikke fuld, beskæftigelse L beskæftigelse

8 Konsekvensen af et større arbejdsudbud realløn arbejdskraftefterspørgsel 1. Nominelle stivheder 2. og reale stivheder arbejdskraftudbud w1 w2 Hvad med tilpasningen? Konjunkturafhængig? Falder lønnen overhovedet på lang sigt? beskæftigelse L1 L2

9 Øget arbejdsudbud eller styrket produktivitet? Ikke afgørende for den langsigtede aktivitetseffekt Pct. 1.0 BVT (realt) Øget arb.udbud fra restgruppe Øget TFP Egne beregninger på SMEC Øget arb.udbud fra efterlønnere

10 men beskæftigelsen reagerer meget forskelligartet pers. 40 Beskæftigelse Øget arb.udbud fra restgruppe Øget TFP Egne beregninger på SMEC Øget arb.udbud fra efterlønnere

11 ... mens den langsigtede ledighed er den samme pers. 30 Ledighed Øget arb.udbud fra restgruppe Øget TFP Egne beregninger på SMEC Øget arb.udbud fra efterlønnere

12 Produktivitet hjælper kun i mindre grad den offentlige saldo Pct. af BNP 0.60 Offentlig primær saldo Øget arb.udbud fra restgruppe Øget TFP Egne beregninger på SMEC Øget arb.udbud fra efterlønnere

13 Holder teorien?

14 Styrket deltagelse på arbejdsmarkedet (indtil krisen) Erhvervsfrekvens, Pct Egne beregninger på data fra UADAM

15 har ikke ført til øget ledighedsandel Nettoledighed, Pct Faktisk ledighed Naturlig ledighed Danmarks Statistik og egne beregninger

16 Øger et større arbejdsudbud beskæftigelsen?... Ændringer i 24 udvalgte OECD-lande ,0 120,0 Ændring i bekæftigelsesfrekvens 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-40,0-20,0 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 120,0 140,0-20,0-40,0 Ændring i erhvervsfrekvens Finansredegørelse 2014

17 ja, det tyder det faktisk på Ændringer blandt årige i 24 udvalgte OECD-lande ,0 Ændring i bekæftigelsesfrekvens 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-20,0-10,0 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0-10,0-20,0 Ændring i erhvervsfrekvens Finansredegørelse 2014

18 Reformbehov og potentialer

19 Reformbehov? Kan der være et behov i relation til den langsigtede finanspolitik, hvis denne er holdbar? Strid om ord? Politiske prioriteringer (af enhver art) kan udløse et reformbehov Indretning af skatte- og overførselssystemet kan ses som en social kontrakt på tværs af individer og på tværs af generationer relevant løbende at overveje bidraget hertil hvor er potentialerne?

20 Høj erhvervsfrekvens i Danmark blandt ikkeindvandrere og ikke-efterkommere Data extracted on 23 Feb :52 UTC (GMT) from OECD ilibrary (ISSN X)

21 anderledes billede blandt indvandrere og efterkommere Data extracted on 23 Feb :52 UTC (GMT) from OECD ilibrary (ISSN X)

22 personer udenfor arbejdsstyrken i Befolkning Børn Folke- og tjenstemandspensionister Arbejdsduelige Arbejdsstyrke heraf - beskæftigede - nettoledige Udenfor arbejdsstyrken UADAM

23 ... hvem er de? Aktiverede dagpengemodtagere Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Jobrotation Feriedagpenge Sygedagpenge Barselsdagpenge Arbejdsmarkedsorlov Studerende uden besk. Ledighedsydelse Revalidering Kontanthjælpsmodtagere Ressourceforløb Førtidspensionister Overgangsydelse Fleksydelse Efterløn Restgruppe UADAM

24 Et produktivitetspotentiale? Lav produktivitetsvækst men højt niveau Egne beregninger på data fra OECD

25 Et produktivitetspotentiale? BVT pr. time 2010 kr Produktivitet er et resultat af rammevilkår og virksomhedernes kløgt.. men er der mange lavthængende frugter? Industri Service Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik

26 Så. arbejdsudbud eller produktivitet? Vækst er nødvendigt, hvis nogen skal have højere velstand, uden at andre skal have lavere Det klassiske tradeoff; effektivitet vs. fordeling Produktivitet og arbejdsudbud skaber forskellige muligheder De lavthængende frugter er muligvis plukket i forbindelse med arbejdsudbudsreformer Men står de på tæerne af hinanden på produktivitetsområdet? Og hvorfor på forhånd opgive én af mulighederne?

27