Pædagogik & Uddannelsesstudier

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET CAN D.MAG. Pædagogik & Uddannelsesstudier og Psykblogi STUDIEORDNING for

2 Denne studieordning udstedes i henhow bekendtgørelse nr at 16. december 2013 om bacheor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgøretsen) med senere ændringer og FæUesreger af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannetsen 1.1 Formåt 1.2 Kompetenceprofi[ 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Tite 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstiknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhàndsmerit 3. Uddannetsens e ementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikfortøb 3.4 Speciae 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefaet studieforøb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generede bestemmelser 6.1 TimeWing/frameWing og omprøve 6.2 SærLige prøvevilkår 6.3 FagLige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Kfageadgang 8. Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregter 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser ti 2

3 i 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. Psykologi og Pædagogik Et Uddannelsesstudier er en tværfaglig uddannelse, som består af studier at to selvstændige fag, hvoraf Psykologi udgør fag og Pædagogik Et Uddannelsesstudier udgør fag 2. i 1.1 Formål Formålet med kombinationskandidatuddannetsen cand.mag. i Psykologi og Pædagogik Et Uddannelsesstudier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for socialpsykologiske teorier og metoder. Der sigtes på at videreudvikle de studerendes mulighed for at arbejde kritisk og selvstændigt med teoretiske og praktiske problemstillinger i forhold til menneskers livslange tæringsprocesser i hverdagen og under uddannelsesforløb et samfundsmæssigt perspektiv. Uddannelsen sætter fokus på de enkelte menneskers deltagelse og tæring i praksis i forandring og på professionelles perspektiver på samarbejdet om uddannelsesforløb og deres samværsformer. den tværfaglige kontekst mellem Psykologi og Pædagogik og Uddannelsesstudier fokuseres der specielt på kompetencer i forhold til, sociale teknologier og kulturelle og sociale læreprocesser i uddannelse, arbejde og øvrige hverdagsliv. Gennem uddannelsen udvikles de studerendes kompetencer med henblik på at analysere, planlægge, udvikle og gribe ind i forhold til menneskers mulighed for tæring. Det indbefatter komplekse pædagogiske problemstillinger, der har at gøre med menneskers uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, psykosociale og subjektive betingelser. Uddannelsen forholder sig til teoretisk og praktisk viden om socialpsykologiske, pædagogiske og uddannelsesmæssige indsatser over for forskellige grupper på institutioner, arbejdspladser eller bredt i hverdagslivet. Centrale koblinger mellem Psykologi og Pædagogik Et Uddannelsesstudier er: Pædagogisk psykologi, tæring, dannelse og socialisation. Læring i relation til udvikling i uddannelse, arbejde og hverdagstiv. Læring, teknologi og socialt samspil. I uddannelsen inddrages ud over psykologiske og pædagogiske teoridannelser også tilgrænsende faglige discipliner (f.eks. sociologi, antropologi og filosofi). Uddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for private, offentlige og civitsamfundsmæssige arbejdspladser. Typiske arbejdsområder er undervisningsområdet, pædagogisk-psykologisk rådgivning, personaleledelse inden for centraladministration og organisationsudvikting. Typiske arbejdsfunktioner er: Klient-, kunde- og borgerkontakt og service. Undervisnings- og uddannelsesplanlægning. Analyse, evaluering og forskning. Ledelse, administration, sekretariatsfunktioner og sagsbehandling. KombinationskandidatuddanneLsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors keru d dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil. Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Psykologi og Pædagogik Et Uddannelsesstudier giver den studerende følgende kompetencer: Viden: 3

4 Teoretisk forståelse baseret på den fremmeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter i forhold til hverdagslivets socialpsykologi og pædagogik og uddannelsesstudier. Kendskab til centrale psykologiske, pædagogiske og uddannelsesstudiemæssige teoriers videnskabsteoretiske diskussioner samt deres metodologiske implikationer. Indsigt i socialpsykologiske teorier og metoder, der relaterer sig til menneskers psykosociale og subjektive betingelser, muligheder og perspektiver på uddannelse og læring. Viden om hvordan psykologiske, pædagogiske og sociale problemstillinger i hverdagslivet er forbundet på tværs af uddannelsesmæssige, arbejdslivsmæssige, teknologiske og sociokulturelle betingelser og praksisser. Forskningsbaseret viden om aktuelle pædagogiske og uddannelsesstudiemæssige problemstillinger, dilemmaer og tendenser af socialpsykologisk karakter set i et historisk perspektiv. Færdigheder: Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og kvalitative og kvantitative metoder til analyse af pædagogiske, arbejds- og uddannelsesstudiemæssige samt sociokutturelle problemstillinger af socialpsykologisk karakter i menneskers hverdagsliv. Undersøgelse og analyse af pædagogiske, uddannelsesstudiemæssige og sociokutturelle problemstillinger af socialpsykologisk karakter i mennesker hverdagsliv. Identificering og håndtering af etiske problemstillinger knyttet til videnskabeligt og professionelt arbejde indenfor uddannelsens område. Formidling af forskningsbaseret viden og diskussion med både fagfæller og andre interessenter indenfor uddannelsens område. Analyse, diskussion og vurdering af pædagogiske, arbejds- og uddannelsesmæssige og sociokulturelte praktiske og teoretiske problemstillinger i et psykologisk perspektiv Kompetencer: Selvstændig igangsættelse, tilrettelæggelse, styring og gennemførsel af psykologiske faglige forløb og processer af pædagogisk og uddannetsesmæssig karakter i menneskers hverdagsliv på individ- og gruppeniveau. Selvstændig udvikling og styring af komplekse faglige og tværfaglige læringsfortøb med et psykologisk og pædagogiske perspektiv. Opstilling af tøsningsmodeller på pædagogiske og uddannelsesmæssige problemstillinger af socialpsykologisk karakter i menneskers hverdags- og arbejdstiv. Kritisk vurdering af forskningsbaserede teorier, metoder og resultater indenfor uddannelsens område Samarbejde med fagfæller med henblik på at vedligeholde og videreudvikle egne og de øvriges viden, færdigheder og kompetencer. Fortsættelse af studier i psykologi, pædagogik Et uddannelsesstudier eller i andre beslægtede studier, herunder forskning. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelsesetementerne for Pædagogik Et Uddannelsesstudier hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i normeret tit 120 ECTS. Psykologi og Pædagogik Et Uddannelsesstudier er en 2-årig uddannelse 1.5 Titel cand.mag. i Psykologi og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Master of Arts (MA) in Psychology and Educational Studies 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv. 4

5 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for psykologi. Uddannelseselementer for Pædagogik & Uddannelsesstudier hører under censorkorpset for generet pædagogik. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskitde Universitet kan, i hvert enkett tilfælde eller ved almindelige regter fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannetseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelsesetementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannetseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannetsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd ida tadga ngsbeken dtgørelsen. 2.3 Forhåndsmenit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannetseselementer ved et andet universitet etter en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark etter i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannetseselementer. Godkendelse at forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindetse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skat den studerende give sit samtykke tit, at Roskitde Universitet kan indhente de nødvendige optysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer er beståede, godkender Roskitde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks, ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmenitten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstitlinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. 5

6 studier Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-5 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret pra ktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforleb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skerriatisk oversigt 4.2 Anbefalet studiefortøb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforteb: Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Arbejds- og organisationspsykologi (5 ECTS) Pædagogisk psykologi (5 ECIS) Teknologi-psykologi - i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) 6

7 studier familieliv, Projekt Psykologien relation til arbejde, læring og institutioner (15 ECTS) Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus 1: Uddannelse, institution og samfund (5 ECTS) Kursus 2: Pædagogiske bevægelser og mod bevægelser (5 ECTS) Kursus 3: Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (5 ECTS) Projekt: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (15 ECTS) Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter Fag 1: Socialpsykologisk forskning i praksis (10 ECTS) Hverdagslivets psykologiske dimensioner køn og skole (5 ECTS) Semestret omfatter Fag 2: Projekt: Pædagogik, læring, arbejde og forandring (15 ECTS) Uddannelseselementer i 4. semester Semesteret omfatter specia let (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at give den studerende kendskab tit og indsigt i psykologiske problemstillinger i relation til arbejde, læring, institutioner og øvrige fællesskabsformer, samt at give den studerende erfaring i at arbejde med egen eller andres empiri.-, Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Arbejds- og organisationspsykologi (5 ECTS) Pædagogisk psykologi (5 ECTS) Teknologi-psykologi - i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) Projekt Psykologien i relation til arbejde, læring og institutioner (15 ECTS) Titel. Type ECTS-normering Arbejds- og organisationspsyko[ogi (PsykoLogi) valgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på den højeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter at arbejds- og Læringsudbytte/ organisationspsyko[ogiske forståelser af arbejdslivet. bedømmelseskriterier Viden om udviklingen at arbejds- og organisationspsykologien som praksisfelt. Kendskab til udvalgte metoder inden for arbejds- og organisationspsykologien. 7

8 Færdigheder dentificering af forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske tilgange til de arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver på a rbejdstivet. Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske aspekter at arbejds- og organisationspsykologiske forståelser at arbejdslivet. Analyse af arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver på arbejdslivet og opstilling at nye løsningsmodetler i forhold til analyseresultater. Demonstration at fortrolighed med det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske implikationer i forhold til arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Formidling at forskningsbaseret arbejds- og organisationspsykologi og diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetence Planlægning og ledelse af faglige delelementer at læringsforløb med fokus på arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Medvirken til at tilrettelægge arbejds- og organisationspsykologiske indsatser. Medvirken til styring af komplekse og udviklingsorienterede arbejds- og orgariisationspsykologiske indsatser i og på tværs at institutioner og virksomheder. Medvirken til evaluering at komplekse og udviktingsorienterede arbejds og organisationspsykologiske indsatser. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Kurset tager udgangspunkt i arbejds- og organisationspsykologiens historiske og samfundsmæssige baggrund og dens samfundsmæssige funktioner. Det er en grundlæggende tanke bag kurset, at arbejds- og organisationspsykotogien udspringer at problemstillinger og opgaver, der stiller sig, eller presser sig på, i det virkelige (arbejds)liv. Kurset omhandler opkomsten og udviklingen at arbejds- og organisationspsykologien og belyser, hvordan den kan ses som bestemte artikuleringer og svar på problemstillinger og opgaver, bla. via empirisk forskning og teoretiseringer. Derudover vil kurset fra forskellige epistemiotogiske ståsteder kort introducere til udvalgte kvalitative metoder i arbejdsmiljøforskningen. Kurset beskæftiger sig med følgende perspektiver på a rbejdslivet: Magt og subjektivering Interesser, ledelse og konflikt Teknologi og forandringsprocesser Politik i organisationer Demokrati, det udviklende arbejd& og faglige organiseringer Organisationskultur, arbejdet som livsverden og arbejdet som det at tivssammen hænge Læring og modstand Identitet og sociale orienteringer i relation til arbejdet Psykisk arbejdsmiljø, herunder belastninger og beskyttelse versus deltagelse og udvikling Hver kursusgang består at en forelæsning med dertilhørende undervisning i klynger. I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisn ingsgange. klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Engen 8

9 Prøvetorm Gruppepreve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% at undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget at et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfanget at opgaven skal være på 3-5 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skat atspejle den studerendes behreskelse at hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titet Psykologien i re[ation tit arbejde, tæring og institutioner (PsykoLogi) Type ECTS-normering Projekt 15 ECTS Viden Kendskab til sammenhænge mellem de anvendte arbejds- og organisationspsykologiske og/eller pædagogisk-psykologiske teorier og metoder, samt til muligheder og begrænsninger ved disse i forhold til den valgte problemstilling inden for arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Kendskab til videnskabsteoretiske diskussioner knyttet til den valgte problemstilling vedrørende arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer og de valgte teoretiske tilgange. Færdigheder Selvstændig identificering og formulering af en problemstilling i relation Læringsudbytte/ til arbejde, tæring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. bedømmelseskriterier Identificering, vurdering og anvendelse af relevante kilder og litteratur til behandling af en problemstilling vedrørende arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer og argumentation for valg at den anvendte litteratur. Belysning af en problemstilling ved hjælp at indhentet empiri eller gennem brug at andres empiri. Analyse og behandling af en arbejds- og organisationspsykologisk og/ eller pædagogisk-psykologisk problemstilling, herunder valg mellem forskellige teoretiske forståetsesrammer og analysetilgange. Gennemførset af en selvstændig og kritisk diskussion at de anvendte teoretiske tilgange til arbejde, læring, institutioner eller øvrige fæl less ka bsfo rm er. 9

10 Overordnet indhold Formidling at viden og indsigt i relation til arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer skriftligt, i en videnskabeligt struktureret rapport, og mundtligt. Dragning at sammenhængende konklusion(er) på baggrund at den gennemførte analyse af den valgte problemstilling. Perspektivering af konklusionen i forhold til dens psykologiske og/eller samfundsmæssige implikationer. Kom petencer Håndtering at udviklingen at et selvstændigt projekt inden for og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi. Styring at et projektforløb inden for arbejds- og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi i samarbejde med andre. Tilrettelæggelse og gennemførsel af et komplekst projektforløb inden for arbejds- og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi. arbejds I projektarbejdet skal den studerende arbejde ud fra en selvvalgt problemstilling, der forholder sig til udvikling af teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige liv i hverdags- og/eller arbejdslivet. Den studerende skat reflektere problemstillingen ud fra hverdags- og/eller arbejdslivsretaterede psykologiske teorier og metoder. Den studerende skal tilegne sig et indgående kendskab til de psykologiske teorier og metoder, der er relevante for den selvvalgte problemstilling. I projektet kan inddrages andre videnskabelige områder, der kan perspektivere den valgte problemstilling. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig projektopgave. Vejledning i grupper eller klyngeform. Undervisnings- og arbejdsform. Refleksion og konstruktiv kritisk diskussion i og mellem grupper. Som forudsætning for at deltage i prøven skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemformulering og besvarelse af denne. Til den interne evaluering fremsendes en projektbeskrivetse på min. 3 og maks. 5 sider, samt forberedes mundtlig feedback til opp onentgrup pen. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den studerende skal udarbejde en studieforløbsbeskrive[se på min. 2 normalsider, som skal vedlægges projektopgaven ved aflevering. Studerende, der ikke deltager i den interne evaluering, skal i stedet aflevere en skriftlig feedback af opponentgruppens projektbeskrivelse til opponentgruppen og egen vejleder. Den skriftlige feedback skal være på min. 1. og maks. 2 normalsider. Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøveform Mundtlig prøve på grundlag af en projektrapport. Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapporten må maks. være 20 normal sider pr. studerende og maks. 100 sider uanset gruppestørrelse. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. 10

11 Gruppepreve eller individuel prøve Gruppeprøve Hvis de(n) studerende overskrider et fastsat maksimum for en opgavebesvarelse eller et skriftligt arbejde, afvises det skriftlige arbejde. Prøvens længde inkl. votering ved 2 studerende: 60 minutter 3 studerende: 75 minutter 4 studerende: 90 minutter 5 studerende: 105 minutter 6 studerende: 135 minutter Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Type ECTS-normering Pædagogisk psykologi (Psykologi) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på fremmeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af den pædagogiske psykologis forståelse af tæring. Viden om udviklingen af pædagogisk psykologi som praksisfelt. Kendskab til det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske implikationer i forhold tit centrale pædagogisk psykologiske teorier om læ ring. Færdigheder Identificering af forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske tilgange til læring inden for den pædagogiske psykologi. Analyse at læringsmæssige problemstiflinger og opstilling af nye tøsn in gs modeller. Læringsudbytte/ Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af bedommelseskriterier den pædagogiske psykologis forståelse af læring. Formidling af forskningsbaseret pædagogisk-psykologisk viden om læring og diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kom petencer Planlægning og ledelse at faglige delelementer al læringsforlob med fokus på pædagogisk-psykologisk forståelse af læring som indvævet i sociale, kulturelle og institutionelle kontekster. Medvirken til at opstille nye løsningsmodeller i dynamisk skiftende læringssituationer i sociale, kulturelle og institutionelle kontekster. Selvstændig medvirken til at styre komplekse faglige og tværfaglige læringsforløb. Medvirken til evaluering at komplekse og udviklingsorienterede pædagogisk-psykologiske læringsforløb. Overordnet indhold Kurset tager udgangspunkt i en fremstilling at den traditionelle pædagogiske psykologi og udfordrer den traditionelle forståelse at de pædagogisk psykologiske begreber. Den pædagogiske psykologi har med sit anvendelsesaspekt ikke en egentlig selvstændig teoriforankring, men må snarere siges at bygge på perspektiver og konsekvenser, som kan drages at såvel psykologiske teoridannelser som ti[grænsende faglige discipliner (f.eks. sociologi, antropologi, filosofi, pædagogik mv.). På kurset præsenteres derfor forskellige klassiske og aktuelle bud på forståelse at læring. Disse bud vurderer relationen mellem subjektive dimensioner og omverdens relationer forskelligt, og netop sådanne

12 forskelle i grundantagelser får konsekvenser for forståelsen af tæring. Kurset beskæftiger sig med følgende perspektiver på pædagogisk psykologi: Læring, dannelse og socialisation Læring i relation tit udvikling og socialt samspil Læring i kontekst Progressive lærings- og organisationsformer Magt, subjektivering og modstand mod læring Læringsvanskeligheder Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Hver kursusgang består at en forelæsning med dertilhørende undervisning i klynger. I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Ingen Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig tit den pågældende kursusgangs tekster og prob lemstilli nger. Prøveform. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmal Omfanget at opgaven skal være på 3-5 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedemmelseskriterier. Teknologi-psykologi (Psykologi) - Studier i menneske-teknologi interaktion Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden..., Kendskab til udviklingstendenser inden for omrader, hvor teknologier.. spiller en væsentlig rolle for menneskers praksis og psykologi. 12

13 betingelser, i Forståelse for teknotogiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Indsigt i teorier og metoder tit empirisk udforskning af teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Færdigheder dentifikation af forskelle og ligheder mellem tilgange til forståelse af psykologi og teknologi i hverdagslivet. Analyse og diskussion at teknologiers betydning for hverdagslivets praksisser og psykologi. Formidling at viden om teknologiers psykologiske betydning i hverdagslivet. Diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kom petencer Bidrage til løsning at problemstillinger relateret til teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Samarbejde om indsatser inden for områder, hvor teknologiske problemstitlinger spiller en (psykologisk) rotte i relationer og samarbejde på tværs af geografiske grænser. Bidrage til evatuering af indsatser vedrørende teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Selvstændigt at kunne reflektere over egen tæreproces og læringsudbytte i forhold til tæringsmålene for kurset. Samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle egne og fagfællers viden, færdigheder og kompetencer indenfor kurset område. Overordnet indhold Kurset skat give den studerende indsigt i den rolle, som den hastige udvikling og udbredelse af teknologier, herunder de sociale interaktionsteknologier, spiller i hverdagslivet. Teknologierne udgør momenter muligheder og forhindringer - de samfundsmæssige relationer (herunder magtretationer) og de sociale hverdagslivspraksisser, som vi på kryds og tværs deltager i. De har således indflydelse på vore forhold til hinanden, vore selvforståelser, orienteringer og en række andre psykologiske dimensioner. Kurset sigter mod at give den studerende kendskab til teorier og metoder tit empirisk udforskning at teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi i et forandringsperspektiv. Det er opbygget omkring brede, problemorienterede tematiseringer og inddrager eksempler fra international forskning. Det vil tage teoretisk udgangspunkt i et socialpsykologisk perspektiv. Undervisnings- og arbejdsform. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Preveform. Forelæsninger, workshops, gruppearbejder, øvelser, studenter-præsentationer.. (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Ingen Ingen Prøven er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse 2. Skriftlig prøve Begge dele skal være bestået før prøven er bestået.... Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstas: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange 13

14 Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt diskussionsoplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger Skriftlig prøve: Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der består af følgende dele: 5 individuelle mini-essays af 1 normalside, der udarbejdes på baggrund af de enkelte kursusgange. Et gruppe refleksionsoplæg afholdt på en af kursusgangene samt gruppereferat af refleksioner fra kursusgangen, der skal fylde højst 5 normatsider. Gruppen er på 2 til 4 personer. Porteføljen indleveres senest 2 døgn efter sidste undervisningsgang. Omprøve: Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5-døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på sider ud fra bundne spørgsmål. Besvarelsen skat afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Formål semester 2. semester Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser Formål 2. semester har til formål at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indlejret i. Denne overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerende får teoretiske og metodiske forudsætninger for at diskutere og analysere forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Obligatoriske kurser og et obligatorisk projekt: Kursus 1: Uddannelse, institution og samfund (5 ECTS) Kursus 2: Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (5 ECTS) Kursus 3: Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (5 ECTS) Projekt: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (15 ECTS) Titel. Type Uddannelse, institution og samfund (Pædagogik Obligatorisk kursus Et Uddannel.sesstudier) 14

15 ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. 5 ECTS Viden Viden om relevante uddannetsessociologiske teorier om institution, uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig kontekst ndsigt i uddannelsernes og pædagogikkens konkrete, empiriske samfundsmæssige kontekst Færdigheder Kunne diskutere og vurdere forskellige uddannelsessociologiske perspektivers forudsætninger og relevans Kunne analysere og diskutere pædagogiske og uddannelsesmæssige.. forhold og problemstillinger fra et samfundsmæssigt og institutionelt perspektiv Kom petencer Selvstændig tilegnelse af en kritisk, samfundsorienteret betragtningsmåde i forhold til pædagogiske og uddannelsesmæssige spørgsmål Kritisk refteksion og vurdering af uddannelsespolitiske forhold og pædagogiske institutioner Fokus på dette kursus vil rette sig mod at give den studerende dybdegående indsigt uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig og institutionel sammenhæng. Kurset har et bredt og overordnet fokus på de samfundsmæssige, kulturelle og politisk-økonomiske vilkår og betingelser for institutionsmæssige og uddannelsesmæssige forhold via en fokusering på sociologiske, kulturelle og uddannelsessociologiske teorier, begreber, undersøgelser, indsigter og forståelser. Overordnet indhold I det moderne samfund foregår mange Lærings- og erfaringsprocesser i samfundsmæssige og institutionaliserede sammenhænge. Samfundsmæssige, politiske, kulturelle og institutionelle vilkår danner derfor rammen for at forstå betingelserne for det der foregår i uddannelser og på det pædagogiske felt generelt. Fokus er således rettet mod udviklinger i uddannelsespolitik, uddannelsers struktur, uddannelse som institution, samt hvad de betyder rammer og vilkår for pædagogik og læring. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen varierer mellem forelæsning, diskussion i mindre grupper og de studerendes egen tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisningsaktiviteter. De studerende vil få løbende feedback fra alle deltagere på den undervisning de selv er ansvarlig for. Det samlede kursus evatueres ved kursets afslutning. Prøveformen er aktiv, tilfredsstillende deltagelse. Prøveformen udmøntes konkret ved: Den studerende er til stede ved mindst 80 % af alle undervisningsgangene. Den studerende deltager i gruppearbejde med at forberede og udføre et mindre undervisn ingsforløb. Prøveform Omprøve: Ved manglende opfyldelse at ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normatside. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Alle Bestået/Ikke bestået 15

16 Progressive Censur ngen Tite[ Undervisningssprog Type ECTS-normering Pædagogiske bevæge[ser og mod bevægelser (Pædagogik & Uddarinelsesstud jer) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om pædagogisk teori i historisk og samfundsmæssigt perspektiv Indsigt i centrale pædagogiske tænkere og konkrete skole- og institutionsforsøg Færdigheder Identifikation og vurdering at forskellige pædagogiske teoriers Læringsudbytte/ indbyrdes relation, ligheder og forskelle bedommelseskriterier Undersøgelse og analyse at aktuelle pædagogiske positioner i både nutidigt og historisk perspektiv Kompetence Kritisk vurdering og analyse at pædagogiske bevægelser og teoriers betydning for aktuel pædagogisk udvikling Fremstilling at og selvstændig stillingtagen tit torskningsbaseret viden om pædagogiske bevægelser og modbevægelser Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kurset har fokus på bevægelser og modbevægelser i pædagogikken set i et historisk, internationalt, socialt og kulturelt perspektiv. Fokus er på betydninger af strømninger i pædagogikkens historie for aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske bevægelser. På kurset præsenteres den studerende for baggrunde for etablering at parallelle pædagogiske strømninger i USA og Europa i den første det at 1900-tallet Education og Reformpædagogikken. Disse.. pædagogiske strømningers betydning for etablering at alternative skoleformer, litteskole olign følges gennem efterkrigstiden reformulering og transformationer af den progressive pædagogik og reformpædagogikken som kritisk pædagogik, alternativ pædagogik, og frigørende pædagogik i dansk skoleudvikling. På kurset behandles spørgsmålet om hvordan disse bevægelser har og kan få relevans i forhold tit den aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske udvikling. Undervisnings- og arbejdsformen varierer mellem underviseroplæg, studenteroplæg, gruppediskussioner og tremlæggelser. Der stilles krav om, at den studerende deltager i tilrettelæggelsen af arbejdsformer og udfærdigelsen at det endelige program for mindst en at de enkelte kursusgange. Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen Prøveform.. Er den studerende forhindret i at deltage i forberedelsen til mindst en kursusgang skal den studerende aflevere en skriftlig opgave med en redegørelse og begrundelse for relevante arbejdsformer tit en kursusgang og udtærdige et udkast til et program. Opgaven skat være 1-2 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Kurset bedømmes ved en afsluttende skriftlig prøve, med afsæt i kursets indhold. Der er tale om en gruppeprøve, hvor man kan være 2 eller 3 personer i hver gruppe. De studerede har i alt 4 arbejdsdage til at besvare opgaven. Besvarelsen at den skriftlige opgave skat have et omfang at 6-8 normalsider, hvis man er 2 i gruppen, 8-10 normalsider, hvis man er 3 i gruppen. Det skat fremgå af opgavebesvarelsen, hvad den enkelte person i gruppen er ansvarlig for, således at der kan gives individuel bedømmelse. Hvis opgaven overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. 16

17 Der kan i særlige tilfælde dispenseres for kravet om gruppeprøve og gives tilladelse til individuel besvarelse at skriftlig prøve. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Såfremt den studerende ikke består prøven, formuleres en ny opgave. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (Pædagogik Et UddanneLsesstudier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indsigt i centrale teorier om læringsrum, deltagelse og interaktio nsprocesser Viden om mødet mellem professionelle og deltagere Viden om pædagogiske koder og deres selektionsmåder Færdigheder Identificere og anvende teorier og metoder til analyse af steder og rums betyd-ning for læreprocesser Læririgsudbytte/ Analysere og vurdere læringsmiljøets betydning for bed ø mm elses kriterier deltage Ises m u (igh eder Analysere og reflektere deltagerforudsætningers betydning for pædagogisk plan-lægning og praksis Kom petencer Selvstændig analyse og diskussion af læringsrum og læringsmiljøers betydning for involverende Læreprocesser, samt dets muligheder og begrænsninger Kritisk vurdering og analyse af, hvilken betydning pædagogiske tekster og koder har for deltagernes lærings- og deltagelsesmuligheder Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Dette kursus sætter fokus på rum, sted og relationer i specifikke og afgrænsede kontekster, samt på de pædagogiske problemstillinger, modsætninger, vanskeligheder, dilemmaer og paradokser, der er knyttet til disse kontekster. Det overordnede formål med kurset er at give den studerende indsigt i centrale teorier, begreber og metoder til belysning at, hvordan deltagelse i pædagogiske processer muliggøres og umuliggøres gennem deltageres møde, interaktion og kommunikation i forskellige pædagogiske og læringsorienterede rum og kontekster. Rum forstås bredt som både fysiske og materielle rum, som sociale rum, samt digitale og virtuelle rum. På kurset knyttes et deltagerperspektiv på de mere overordnede teorier og forståelser omkring strukturer, rammer og strømninger. De centrale begreber på kurset er begreber om rum, kontekst, deltagelse, involvering, interaktion, pædagogiske koder mv. Undervisningen består af forskellige arbejdsformer, der lægger op til de studerendes aktive deltagelse f.eks. øvelser, eksperimenter, workshop-aktiviteter på baggrund af input og oplæg fra underviserne. Prøveformen er todelt: Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse 17

18 Samfundsmæssige Udarbejdelse af grupperapport Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen Deltager aktivt i kursets fremlæggelsesseminar og her sammen med gruppen mundtlig præsenterer det empiriske arbejde omhandlende et konkret tæringsrum De studerende skal i grupper udarbejde en skriftlig rapport, hvor et selvvalgt konkret læringsrum beskrives, undersøges og analyseres ud fra en selvvalgt indfaldsvinkel og problemstilljng. Den skriftlige rapport skal være på 5-6 normalsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Rapporten udarbejdes løbende under kursusforløbet og afleveres på et af kursusansvarlig fastsat tidspunkt inden kursets afslutning. Efter aflevering af grupperapport får de studerende en individuel karakter efter 7-trins-skalaen på baggrund af deres bidrag til grupperapporten. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Omprøve: Såfremt en studerende ikke består prøven, skal den studerende formulere en ny rapport, hvor det selvvalgte konkrete læringsrum beskrives, undersøges og analyseres ud fra en selvvalgt indfaldsvinkel og problemstilling. Den skriftlige rapport skal være 5-6 normalsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Den nye rapport skal afleveres indenfor 2 uger efter kursets afslutning Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel. Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Projekt - og ku[ture[l.e rammer for uddannelse, pædagogik og [æreprocesser (Pædagogik & Uddannel.sesstudier) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Viden om teorier om centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Indsigt i og forståelse for centrale teoretiske diskussioner samt deres metodo-logiske implikationer indenfor uddannelse, pædagogik og læreprocesser Indsigt i teorier og metoder indenfor uddannelse, pædagogik og Læreproces-ser i relation tit strukturelle, kulturelle, institutionette og.. politiske forandringer og historiske bevægelser og forandringer i pædagogikken Færdigheder Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder til analyse af pro-btemstittinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkår og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreprocesser Undersøgelse og analyse af centrale kontekstuelte og komplekse vilkår og be-tingetser som uddannelse, pædagogik og Læreprocesser indgår i Kom petencer 18

19 Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem samfundsmæssige og kulturelle betingelser for uddannel-ser, pædagogik og læreprocesser Kritisk analyse og vurdering af problemstilunger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkår og betingelser for uddannelse, pædagogik og [æreproces-ser Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Projektets emne og problemstilling er selvvalgt indenfor det overordnede tema: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og tæreprocesser. Formålet med projektarbejdet på semesteret er at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indlejret i. Den overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerendes gennem projektarbejdet arbejder teoretisk og metodisk med diskussioner og analyser af forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk de[tagerstyret. De studerende skal selvstændigt formulere og analysere en selvvalgt problemstilling, som falder ind under det overordnede tema. Igennem arbejdet med projektet skal det demonstreres, at den studerende har en omfattende forståelse af samspillet mellem emne, kontekst og emnefeltets øvrige kompleksitet. Gruppearbejde og projektvejledning Som forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve skat den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemfelt og besvarelse af denne gennem den samlede rapport. Til den interne evatuering fremsendes udkast til projektrapport, disposition over den samlede projektrapport, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppe. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Desuden er det en forudsætning at den enkelte studerende i projektgruppen udfærdiger en studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges projektrapporten. Studieforløbsbeskrivelse indeholder den studerendes refleksioner over egne læreproces i relation til det samlede modu[s formål og indhold. Såfremt en studerende er forhindret i at deltage i den interne evaluering formuleres en skriftlig feedback tit opponentgruppen. Den skriftlige feedback skal indeholde overvejelser over opponentgruppens problemformulering, projektdesign, metode, teori og mulig analyse/konklusion. Den skriftlige feedback skal have et omfang af 3-5 normalsider. Den skriftlige feedback sendes til opponentgruppe, egen vejleder og opponentvejleder. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside Prøveform Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(erne), og cerisor(erne). Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapportens omfang Min. 30 og max. 40 normalsider for individuelle projekter. Min. 40 og max. 50 normatsider for grupper med 2 studerende. Min. 50 og max. 80 normalsider for grupper med 3 eller flere studerende. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Der er taget udgangspunkt i 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. 19

20 - Kursus familieliv, fordybelse Prøvens længde inkl. votering: Ved 2 studerende 60 minutter Ved 3 studerende 75 minutter Ved 4 studerende 90 minutter Ved 5 studerende 105 minutter Ved 6 studerende 135 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen foregår som en samlet bedømmelse af projektrapport og den mundtlige præstation. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Psykologi og Pædagogik & Uddannelsesstudier. Formål 3. semester har til formål at give de studerende dybere indsigt i problemstillinger, der knytter sig til at udvikle teori og praksis, i relation til menneskers samfundsmæssige liv. Semesteret fokuserer på forbindelsen mellem almenteoretiske problemstillinger inden for uddannelsens område og problemer knyttet til at arbejde som professionel med psykologi og [fag 2] i praksis. Den studerende skal endvidere være i stand til at arbejde videnskabeligt reflekteret og metodisk avanceret med en problemstilling indenfor uddannelsens område Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Den studerende har mulighed for at vælge 2 forskellige modeller. Model 1: Psykologi: Socialpsykologisk forskning i praksis (10 ECTS) 1 af 3 nedenstående valgfrie kurser Arbejdslivets psykologiske dimensioner (5 ECTS) Hverdagslivets psykologiske dimensioner køn og skole (5 ECTS) o Teknologi, subjektivitet og hverdagsliv (5 ECTS) Pædagogik og uddannelsesstudier: Projekt: Pædagogik, læring, arbejde og forandring (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikforløb (15 ETCS) eller 15 ECTS-kurser: i Pædagogik, læring, arbejde og forandring - og specialisering (10 ECTS) - Kursus i Pædagogisk metodologi (5 ECTS) eller Kursus i Analysestrategier og fremstillingsformer i pædagogisk forskning (5 ECTS) Model 2: Projektorienteret prakti kfo rløb (10+10 ECTS) Praktikunderstøttende kursus (5 ECTS) Pædagogisk metodologi (5 ECTS) 20

21 Titel Socia[psykotogisk forskning i pra ksis (Psykologi) Type ECTS-normering Læringsudbytte! bedømmelseskriterier Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden baseret på fremmeste internationale forskning om kvalitative metoder og analyseformer. Viden om metoder til at gennemføre systematiske analyser at et givet problemfelt i form af state of art litteraturreview. Forståelse for forholdet mellem videnskabsteori, psykologiske teorier, kvalitative metoder og anatyseformer. Kendskab til etiske aspekter ved psykologisk forsknings- og udviklingsarbejde. Færdigheder dentificering og udvælgelse at relevant teoretisk og empirisk materiale. Undersøgelse og analyse at empirisk materiale med udgangspunkt i psykologisk teori. Kritisk analyse, diskussion og vurdering at forskningsprojekter og udviklingsarbejde inden tor kursets område. Foretage etiske valg i relation til problemstillinger inden tor psykologisk forskning og professionelt psykologisk udviklingsarbejde. Kom peten cer Igangsættelse, tilrettelæggelse og styring af forsknings- og udviklingsarbejde inden tor kursets område. Systematisering og formidling at fitteraturreview. Analysering og vurdering at egne og fagfællers torskningspraksisser. Selvstændig evaluering af psykologisk forsknings- og udviklingsarbejde. Kurset retter sig mod en skærpelse at den viden, de færdigheder og kompetencer, som den studerende skal bruge for at gennemføre forsknings- og udviklingsarbejde. Det omfatter: Udarbejdelsen at et review at den litteratur, som er betydningsfuld inden for forskningens genstandstelt, herunder den aktuelle og relevante forskning på området (state-of-art). Overordnet indhold Kritiske analyser med atsæt i en eller tiere at de psykologiske teorier, som vil kunne være relevante for et forsknings- eller udviklingsarbejde. En avanceret og systematisk diskussion at den psykologiske professions etik, herunder retleksion over torskersubjektivitet. Arbejde med at udtorme et torsknings- eller udviklingsarbejde, herunder en kritisk diskussion at metoder til dataindsamling, videnskabsteori og torskningsmæssige kvalitetskriterier. Undervisnings- og arbejdsform. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Læreroplæg, workshops, gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer.. (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Ingen Skriftlig prøve. Kurset bedømmes ved portetøljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende. Portetøljeeksamen består at følgende dele: Prøveform Et litteraturreview med et omfang på 5-10 normalsider. En eksemplarisk empirisk analyse med et omfang på 3-5 normalsider. Refleksioner over psykologisk forskningsetik på 2-4 normalsider. Et peer assesment (gensidig vurdering) at en opponentgruppes forskningsdesign med et omfang på 1-2 normalsider. 21

22 ... En kort individuel refleksion over Læringsudbyttet af arbejdet med de enkelte produkter og det samlede læringsudbytte at kurset. Disse refteksioner skal knytte sig til kursets læringsmål Porteføljen indleveres 2 døgn (48 timer) efter sidste undervisningsgang. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprove Gruppeproduktets omfang: Ved gruppe på 2 deltagere normalsider Ved gruppe på 3 deltagere normalsider Ved gruppe på 4 deltagere normalsider Det individuelle produkts omfang: 2-3 normalsider Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Ved manglende opfyldelse af kravene til portefø[jeeksamen bedømmes kurset ved en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider, Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Type ECTS-normering Arbejdslivets psykologiske dimensioner (Psykologi) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på den højeste internationale forskning om udviklingstendenser i arbejds- og organisationslivet og de socialpsykologiske sider at arbejdslivet. Kendskab til hovedtendenser i arbejds[ivet og vigtige problemstillinger i forhold til dette med en socia[psykologisk dimension. Viden om hovedtendenser i arbejdslivet og vigtige problemstillinger i forhold til dette med et socialpsykologisk perspektiv. Færdigheder Analyse at praktiske problemstitlinger inden for arbejds- og organisationslivet og opstilling at nye løsningsmodeller på problematikkerne. Diskussion af problemstillinger i relation til de sociatpsykologiske Læringsudbytte/. dimensioner i arbejds- og organisationslivet med fagfæller savel, som bedømmelseskriterier. med personer som ikke har specialviden pa omradet. Kritisk analyse at metoder og antagelser og deres konsekvenser for den teoretiske arbejds- og organisationspsykologiske viden. Kom petencer Deltagelse i, igangsættelse og styring at gruppeprocesser i forbindelse med faglige læringsforløb inden for arbejds- og organisationslivet. Professionelt ansvar for tilrettelæggelse at indsatser inden for arbejds og organisationslivet. Selvstændig styring at samarbejder om komplekse og udviklingsorienterede arbejds- og organisationspsykologiske indsatser i og på tværs at institutioner og virksomheder. Selvstændig evaluering at komplekse og udviklingsorienterede arbejds og organisationspsykologiske indsatser. Overordnet indhold, Kurset beskæftiger sig med udviklingstendenser i arbejds- og organisationslivet.. med fokus pa de socialpsykologiske sider at arbejdslivet. 22

23 De centrale temaer er: GlobaUsering og samfundsmæssig baggrund Grænseløst arbejde Ledelsesteori, herunder Human Ressource Management Lederes psykologi Med-ledelse og coaching Psyko-socialt arbejdsmiljø og stress Forandrings- og udvikungsprocesser i organisationer, herunder tæring, modstand og forsvarsmekanismer Deltagelse og mening i arbejdet I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del Undervisnings- og arbejdsform i planlæggelsen og ledelsen af de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøvetorm Ingen Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skat være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhotdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normatsider. Besvarelsen skat afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Tt i e Type ECTS-normering Hverdagslivets psykologiske dimensioner - familieliv, køn og skole (Psykologi) Valgkursus 5 ECTS Viden Læringsudbytte/ Viden baseret på den højeste internationale forskning om hverdagslivets bedømmetseskriterier rutiner, vaner og brud og de socialpsyko[ogiske sider af hverdagslivet herunder betydningen af konteksten. 23

24 Kendskab til rutiner, vaner og brud hverdagslivet og vigtige problemstillinger i forhold tit disse i hverdagslivet, herunder forhold til familieliv, køn og skole. Viden om hverdagstivsteorier og metoder til empirisk udforskning at hverdagslivet. Færdigheder Analyse af praktiske problemstillinger i hverdagslivet. Diskussion af problemstillinger i relation til de socialpsykologiske dimensioner i hverdagslivet med fagfæller og andre interessenter. Kritisk analyse at metoder og antagelser og deres konsekvenser for den teoretiske viden om hverdagslivet. Kompetencer Deltagelse i, igangsættelse og styring at gruppeprocesser i forbindelse med faglige læringsforløb med fokus på hverdagslivsproblematikker. Professionelt ansvar for at opstille nye løsningsmodeller i forhold til problemstillinger inden for dimensioner og tematikker i hverdagslivet. Selvstændig styring at samarbejder om komplekse, udviklingstokuserede indsatser i forhold til problemstillinger i hverdagslivet på tværs af dets institutioner og kontekster. Selvstændig evaluering at komplekse og udviklingsorienterede indsatser i forhold til problemstillinger i hverdagslivet på tværs af dets institutioner og kontekster. Overordnet indhold Kurset omhandler en række socialpsykologiske dimensioner at hverdagslivet. Fokus er på den måde, som vi lever vort daglige liv på, med dets rutiner, vaner og brud på samme. Kurset belyser den mening, som vi skaber med vores hverdagsliv, og perspektivet er Livet, som det tager sig ud fra subjektets ståsted. Desuden vil den kontekst, der umiddelbart har betydning for vores globaliserede hverdagstiv, blive tematiseret, herunder også de særlige genstandsfelter eller arenaer, hvor hverdagslivet udspiller sig. I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner at semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del Undervisnings- og arbejdsform i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform. Ingen Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% at undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange.. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget at et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Opgaven skal være på 3-5 normalsider. Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. 24

25 . Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Undervisningssprog Type ECTS-normering Tekno[ogi, subjektivitet og hverdags[iv (Psykologi) Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden med inddragelse af den fremmeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter at sammenhænge mellem psykologi og teknologi i hverdagslivet. Indsigt i teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Viden om praksisfelter, der beskæftiger sig med hvad teknologier betyder for menneskers psykologi. Indsigt i teorier og metoder til empirisk udforskning at teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Færdigheder Identifikation, analyse, diskussion og vurdering at praktiske og teoretiske problemstillinger retateret til psykologi og teknologi i hverdagslivet. Læringsudbytte/. Kritisk retleksion over videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter at bedømmetseskriterier. teknologiers betydning for hverdagslivets praksisser. Formidling af viden om sammenhænge mellem psykologi og teknologi. Diskussion at videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kom petencer Selvstændig igangsættelse, tilrettelæggelse, styring og gennemførelse at psykologiske faglige forløb i indsatser og torandringsprocesser, hvor teknologiske problemstitlinger er i centrum. Opstilling at løsningsmodeller på teknologiske problemstillinger at socialpsykologisk karakter i menneskers hverdagsliv. Selvstændig evaluering at indsatser inden tor områder, hvor teknologiske problemstillinger med en socialpsykologisk relevans er i centrum. På dette kursus arbejdes der detaljeret og problemorienteret med teknologisk tormidtede praksisser og der gives desuden mulighed for at reflektere over holdninger og forventninger til samfundsmæssige problematikker knyttet tit forståelser af teknologi, subjektivitet og hverdagsliv. I kurset inddrages eksempler fra international forskning knyttet til forskellige teknotogipraksisser. Overordnet indhold. De temaer der arbejdes med, har satedes fokus pa den rolle, som teknologier, herunder sociale interaktionsteknologier, spiller i forhold til subjektivitet hverdags- og arbejdstiv. Undervisningen fokuserer på at skabe en dybere forståelse at teknotogiernes indflydelse på vore forhold til hinanden, vore se[vforståelser, orienteringer m.v. og at de sociale hverdagstivspraksisser, som vi på kryds og tværs deltager i. 25

26 men Feks, kunne det undersøges, hvorledes forskellige typer af teknologi giver nye muligheder for at kommunikere og interagere både i privatlivet og arbejdsmæssigt og på tværs af disse. Ligeledes kunne det undersøges, hvorledes teknologi kan indgå som led i magtrelationer og magtudøvelse. Teknologisk formidlede praksisser kan give mulighed for også virke blokerende for at mennesker subjektivt reftekterer over holdninger og forventninger tit samfundsmæssige problematikker. Kurset sigter således mod, gennem det problemorienterede arbejde, at opbygge en kritisk forståelse, teoretiske perspektiver og metodiske fremgangsmåder i undersøgelsen af samspillet mellem teknologier og hverdagstivets praksis og su bj ektivitet. Teoretisk tager kurset udgangspunkt i et socialpsykologisk perspektiv. Gennem den problemorienterede tilgang sigtes der mod at opbygge en kritisk og anvendelsesorienteret tilgang til samspillet mellem teknologier og hverdags- og arbejdslivets praksis og psykologi. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Problemorienteret undervisning med forelæsninger, workshops, gruppearbejder, øvelser, studenter-præsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og d is k u ss aner. Ingen Ingen Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse 2. Skriftlig prøve Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoptæg på udvalgte kursusgange Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger Skriftlig prøve: Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der består af følgende dele: Prøveform 5 individuelle mini-essays af i normatside, der udarbejdes på baggrund af de enkelte kursusgange. Et gruppe refteksionsoplæg afholdt på en af kursusgangene samt gruppereferat af refleksioner fra kursusgangen, der skal fylde højst 5 normalsider Gruppen er på 2 til 4 personer. Porteføtjen indleveres 2 døgn (48 timer) efter sidste undervisningsgang. Omprøve: Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejte den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. - 26

27 .. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen ngen Titel Praktikunderstøttende kursus (Psykologi) Type Obligatorisk kursus for studerende i projektorienteret praktikforløb ECTS-normering 5 ECTS Viden Viden om og identifikation af hvordan for uddannelsen relevante teorier, begreber og metoder kan bruges til at forstå, analysere, vurdere og ændre relevant praksis. Indsigt i og overblik over for uddannelsen centrale teoretiske forståelsesrammer og analysetilgange i arbejdet med konkrete praktiske problemstillinger. Færdigheder Identifikation, analyse og diskussion af konkrete praktiske problemstiltinger ved hjælp at for uddannelsen relevante teorier og Læringsudbytte/ metoder. bedommelseskriterier Identifikation, vurdering og anvendelse af relevante kilder og litteratur til Løsning af konkrete problemstillinger. Kompetencer Evaluering og refleksion over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem uddannelsen kan anvendes i arbejdet med analyse af relevante praksisopgaver og for uddannelsen relevante problemstillinger. Selvstændig refleksion over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til Læringsmålene for modulet. Samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle egne og fagfæ[lers viden, færdigheder og kompetencer Overordnet indhold. Kursets formål er at give den praktikstuderende mulighed for systematisk at reflektere og teoretisk underbygge de praktiske erfaringer med at varetage udvalgte arbejdsopgaver indenfor et fagligt relevant arbejdsområde. Desuden er det kursets mål at understøtte den praktikstuderendes arbejde med praktikportefelje eller praktikrapport. Kurset giver de praktikstuderende mulighed for faglig sparring, udveksling og bearbejdning af erfaringer undervejs i praktikopholdet. Kurset giver den praktikstuderende et samlet billede af kompetencer og kvalifikationer erhvervet gennem den hidtidige uddannelse og hvordan disse forholder sig til de erfaringer den studerende far gennem praktikforlobet. På kurset diskuteres relevant teori i forhold til de arbejdsopgaver og udfordringer de studerende har på de forskellige praktiksteder. Det tilstræbes at afholde dele af kursusdagene på de praktikstuderendes praktiksteder, med henblik på at give de studerende mulighed for at forstå relationen mellem arbejdsindhold og faggrundlag i lyset at organisering og struktur på de forskellige praktiksteder. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningsformen skifter mellem oplæg fra kursusholdere, indlæg fra de praktikstuderende og diskussion at fælles erfaringer og udfordringer i spændet mellem arbejdsindhold og faglighed. Det tilstræbes at dele af kurset foregår på de praktikstuderendes praktiksted, og således omfatter kursets arbejdsform også arbejdspladsbesøg. Forudsætning for deltagelse Den studerende skal være aktiv i et godkendt praktikforløb. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Der er krav om 80% deltagelse. 27

28 Aktiv tilfredsstillende deltagelse, som udmøntes ved at den enkelte praktikstuderende leverer afgrænsede eksempler på fagligt relevante Prøveform arbejdsopgaver til fælles diskussion, deltager i udpegning at relevant litteratur til tælles diskussion, gør praktiksted tilgængelig for besøg at fagfæller og deltager i tilrettelæggelse at kursusgange. Gruppeprøve eller individuel prøve!ndividuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titet Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bed ø mm elses kriterier Overordnet indhold. TværfagLig projektorienteret praktikfortøb Dansk Valgfrit projekt, projektorienteret praktikfortob 20 (10+10) ECTS Viden Viden om faglige problemstillinger i for uddannelsen relevante konkrete praksissammenhænge. Viden om og identitikation at hvordan for uddannelsen relevante teorier, begreber og metoder kan bruges tit at forstå, analysere, vurdere og ændre relevant praksis. Indsigt i og overblik over for uddannelsen centrale teoretiske torståelsesrammer og anatysetil.gange i arbejdet med konkrete praktiske problemstillinger. Identifikation og udvikling af nye torståetser og ny viden i mødet mellem uddannelsens videnskabsteoretiske diskussioner, teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis. Færdigheder Anvendelse og vurdering at uddannelsens metoder til at producere, udvælge og vurdere empiri indenfor et praksisområde, herunder reflektere over egen rolle i frembringelse at analysemateriale. Identifikation, analyse og diskussion af konkrete praktiske. problemstillinger ved hjælp af tor uddannelsen relevante teorier og metoder. Anvendelse af uddannelsens teorier og metoder i løsning at praktiske problemstiltinger, Identifikation, vurdering og anvendelse at relevante kilder og litteratur til løsning at konkrete problemstillinger. Kom petencer Refleksion over teoretisk og metodisk funderede kompetencer for deltagelse i, løsning at eller forståelse af uddannelsen konkrete praksisopgaver og problemstillinger. Evaluering og refleksion over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem uddannelsen kan anvendes i arbejdet med analyse af relevante praksisopgaver og for uddannelsen relevante problemstillinger. Selvstændig refleksion over egen læreproces og læringsudbytte i torhold til læringsmålene for modulet. Samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle egne og fagfællers viden, færdigheder og kompetencer En studerende kan ansøge studienævnet om torhåndsgodkendelse til at gennemtøre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktiktorløb. i stedet for kursus/kurser. Forløbet omfatter udarbejdelse af en portetølje, der bedømmes ved en mundtlig prøve. 28

29 Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem forløbet opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesfortøb. Målet med det særligt titrettelagte praktikforløb er, at den studerende opnår en praksisindsigt i forhold til psykologisk teori set i relation til menneskers samfundsmæssige liv. I forløbet får den studerende mulighed for at behandle de fagligt relevante elementer af de problemstillinger, som vedkommende arbejder med i forløbet og også mulighed for at reflektere over erfarede praksisser i feltet, egen faglig tæring og relationen til og mellem praksis, forskning og videnskab på feltet. Undervisnings- og arbejdsform Individuel og/eller gruppebaseret vejledning, samt vejledning i klynger. Praktiksted og opgaveindhold i praktik skal godkendes af studielederne for fagene Psykologi og Pædagogik Et Uddannelsesstudier. Forudsætning for deltagelse. Praktikken er enten en deltidspraktik eller en 3-manederspraktik. Praktikopholdets varighed skal godkendes af studieleder for Psykologi. Den studerende har gennemført deltagelse i praktikunderstøttende kursus (5 ECTS), udarbejdet praktikportefølje samt deltaget i intern evaluering. Forudsætninger for at kunne ga tl. eksamen Pra kt i kportefø Ije Den studerende har udarbejdet en praktikportefølje indeholdende 4 elementer, hvis indhold godkendes at faglig vejleder fra Psykologi: Identificering at videnindhold i faglig praksis: Den studerende skal beskrive den for kandidatuddannelsen faglige relevans at de arbejdsopgaver den studerende arbejder med i det særligt tilrettelagte praktiktorløb. Den studerende skal udvælge og udpege et særligt arbejdsområde til videre analyse og bearbej dni ng. Anvendelse at fagets teorier og metoder i praksis: Den studerende skal gøre rede for, hvordan teorier og metoder som er relevante indenfor kandidatuddannelsen anvendes/kan anvendes indenfor det udpegede arbejdsområde. Identificering og diskussion at relevant teori: Den studerende skal udvælge og begrunde valget at for kandidatuddannetsen relevant teori til at analysere fagligt centrale og relevante elementer af det udvalgte arbejdsområde, og.. diskutere relationen mellem faglig praksis, forskning og videnskab for det udvalgte arbejdsomrade. Refleksion: Refleksion over erfarede praksisser indenfor det faglige arbejdsområde og egen faglig læring. Refleksionen skal begrundes teoretisk. Hvert element i praktikporteføljen skal være mellem 5-7 normalsider. Desuden er det en forudsætning, at den enkelte studerende udfærdiger en studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges porteføljen. Studieforløbsbeskrivelse indeholder den studerendes refleksioner over egen læreproces i relation til det samlede moduls formål og indhold. Intern evaluering Som forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får den praktikstuderende/praktikgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion med en opponent(gruppe) og anden vejleder mulighed for at kvalificere porteføljens samlede design, problemfelt og besvarelse af denne gennem den samlede rapport. Til den interne evaluering fremsendes udkast til alle elementer af portefelje, samt forberedes mundtlig feedback til opponent(gruppe). 29

30 Såfremt en studerende er forhindret at deltage i den interne evaluering formuleres en skriftlig feedback til opponentgruppen. Den skriftlige feedback skat indeholde overvejelser over opponentgruppens problemformulering, projektdesign, metode, teori og mulig analyse/konklusion. Den skriftlige feedback skal have et omfang af 3-5 normalsider. Den skriftlige feedback sendes til opponentgruppe, egen vejleder og opponentvejteder. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve på grundlag af praktikporteføljen. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikporteføljen og den mundtlige prøve. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i den samlede praktikportefølje. Ved bedømmelsen indgår de generelle kriterier i uddannelsens samlede kompetenceprofil en helhedsvurdering under hensyntagen til relevansen af de enkelte kriterier for det konkrete praktikforløb. Prøvens længde inkl. votering er 30 minutter. Preveform Studienævnet fastsætter nærmere retningslinjer for udformning og omfang af porteføljer, projektrapporter, bachelorrapporten og specialet. Hvor der er fastsat regler for et skriftligt arbejdes omfang, svarer én side til 2400 anslag inkl, mellemrum. Det fastsatte sideantal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling inkl, noter. Titelblad, indhoidsfortegnelse, litteraturliste, resumé, figurer og bilag medtælles ikke. Sideantal anføres enten på titelbladet eller på forsiden, hvis arbejdet er uden titelblad. Hvis de(n) studerende overskrider det samlede maksimum for praktikporteføljens 4 elementer på 28 normalsider å 2400 anslag, afvises det skriftlige arbejde. Det femte portefølje-element, studieforløbsbeskrivelsen, medregnes ikke i maksimum sidea nta [let. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Prøven er en individuel prøve. Den kan i særlige tilfælde være en gruppeprøve. Alle. Fag 1: 7-trins-skalaen Fag 2: 7-trins-skalaen Fag 1: Ekstern Fag 2: Ekstern Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Projekt - Pædagogik, [æring, arbejde og forandring (Pædagogik & Uddanne[sesstudier) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Viden om teorier om pædagogik, læring, arbejde og forandring... Indsigt i og forstaelse for centrale teoretiske diskussioner samt deres metodologiske implikationer indenfor pædagogik, læring, arbejde og forandring 30

31 Indsigt i teorier og metoder indenfor uddannelsens samlede forskningsområde med særligt fokus på pædagogik, læring, arbejde og forandring Færdigheder Udvælgelse og anvendelse at relevante teorier og metoder til analyse at problemstillinger indenfor pædagogik, læring, arbejde og forandring Undersøgelse og analyse at centrale problemstitlinger relateret til uddannelsen samlede forskningsfelt med særligt fokus på pædagogik, læring, arbejde og forandring Kompetencer Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem uddannelsens vidensområder og pædagogik, læring, arbejde og forandring Kritisk analyse og vurdering at problemstillinger indenfor pædagogik, tæring, arbejde og forandring Kritisk vurdering at forskningsbaserede teorier og metoder til belysning at problemstillinger relateret til pædagogik, læring, arbejde og forandring Overordnet indhold. Projektets emne og problemstilling er selvvalgt indenfor det overordnede tema: Pædagogik, læring, arbejde og forandring. Projektet på 3. semester har til formål at videreudvikle den studerendes teoretiske og metodiske forudsætninger for at identificere, formulere, vurdere og analysere problemstillinger, som falder indenfor kandidatuddannelsens samlede problemfelt. Desuden retter projektet sig mod at udvikle den studerendes forudsætninger for at skabe forandring og udvikling indenfor uddannelsens arbejdsområder, samt at skærpe dens.. studerendes forstaelse for og indsigt i uddannelsens beskæftigelsesomrade. Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk deltagerstyret. De studerende skal selvstændigt formulere og analysere en selvvalgt problemstilling, som falder ind under det overordnede tema. Igennem arbejdet med projektet skal det demonstreres, at den studerende har en omfattende forståelse af samspillet mellem emne, kontekst og emnefeltets øvrige kompleksitet. Undervisnings- og arbejdsform Gruppearbejde og projektvejledning Som forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve skal den studerende have deltaget i intern evatuering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemfelt og besvarelse at denne gennem den samlede rapport. Til den interne evaluering fremsendes udkast til projektrapport, disposition over den samlede projektrapport, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppe. Desuden er det en forudsætning at den enkelte studerende i projektgruppen udfærdiger en studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges projektrapporten. Forudsætninger for at kunne ga til. Studieforløbsbeskrivelse indeholder den studerendes refleksioner over egne e ksamen læreproces i relation til det samlede moduls formål og indhold. Såfremt en studerende er forhindret i at deltage i den interne evaluering formuleres en skriftlig feedback til opponentgruppen. Den skriftlige feedback skat indeholde overvejelser over opponentgruppens problemformulering, projektdesign, metode, teori og mulig analyse/konklusion. Prøveform Den skriftlige feedback skal have et omfang at 3-5 normalsider. Den skriftlige feedback sendes til opponentgruppe, egen vejleder og op po n en ty ej leder. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside 31

32 Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne projektarbejdet. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(erne), og censor(erne). Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapportens omfang Min. 30 og max. 40 normalsider for individuelle projekter. Min. 40 og max. 50 normalsider for grupper med 2 studerende. Min. 50 og max. 80 normalsider for grupper med 3 eller flere studerende. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Der er taget udgangspunkt i 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Prøvens længde inkl. votering inkl. votering: Ved 2 studerende 60 minutter Ved 3 studerende 75 minutter Ved 4 studerende 90 minutter Ved 5 studerende 105 minutter Ved 6 studerende 135 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen foregår som en samlet bedømmelse af projektrapport og den mundtlige præstation. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Tite[ Undervisningssprog Type ECTS-normering Projektorienteret praktikfortøb (Pædagogik & Uddanne[sesstudier) Dansk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om faglige problemstillinger i for uddannelsen relevante konkrete p ra ksissa mm en hænge Viden om og identifikation at hvordan for uddannelsen relevante teorier, begreber og metoder kan bruges til at forstå, analysere, vurdere og ændre relevant praksis. Indsigt i og overblik over for uddannelsen centrale teoretiske forståelsesrammer og analysetitgange i arbejdet med konkrete praktiske Læringsudbytte/ problemstillinger. bedømmelseskriterier Identifikation og udvikling af nye forståelser og ny viden i mødet mellem uddannelsens teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis Færdigheder Kunne anvende og vurdere uddannelsens metoder til at producere, udvælge og vurdere empiri indenfor et praksisområde, herunder reflektere over egen rolle i frembringelse at analysemateriale. Kunne identificere, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp at for uddannelsen relevante teorier og metoder. 32

33 Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kunne anvende uddannelsens teorier og metoder i løsning at praktiske problemstillinger. Kunne identificere, vurdere og anvende relevante kilder og litteratur tit løsning af konkrete problemstillinger. Kom petencer Evne til refleksion at teoretisk og metodisk funderede kompetencer tor deltagelse i, Losning at eller forståelse at uddannelsen konkrete praksisopgaver og problemstillinger. Evaluering og refleksion over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem uddannelsen kan anvendes i arbejdet med analyse at relevante praksisopgaver og for uddannelsen relevante problemstillinger. Evne tit selvstændigt at reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmåtene for modulet. Evne til at indgå samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle egne og fagtællers viden, færdigheder og kompetencer Indholdet reterer tit praktikforløbets opgaveindhold. Praktik Praktiksted og opgaveindhold i praktik skal godkendes at studieleder ved begge fag. Praktikken er enten en dettidspraktik eller en 3-månederspraktik: Forudsætning for deltagelse Deltidspraktik: timers praktik i 5-6 måneder 3-måneders praktik: timers praktik i 2-3 måneder Praktikopholdets varighed skat godkendes af studieteder ved Pædagogik og Uddannelsesstudier. Den studerende har udarbejdet en praktikportetølje indeholdende 4 elementer, hvis indhold godkendes af faglig vejleder fra Pædagogik og UddanneLsesstudier: A) Identificering af vidensindhold i faglig praksis: Den studerende skal beskrive den for kombinationskandidatuddannetsen faglige relevans af de arbejdsopgaver den studerende arbejder med i det særligt tilrettelagte praktikforløb. Den studerende skal udvælge og udpege et særligt arbejdsområde til videre analyse og bearbejdning. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen B) Anvendelse at fagets teorier og metoder i praksis: Den studerende skal gøre rede tor, hvordan teorier og metoder som er relevante indenfor kombinationskandidatuddannelsen anvendes/kan anvendes indenfor det udpegede arbejdsområde. C) Identificering og diskussion at relevant teori: Den studerende skal udvælge og begrunde valget at for kombinationskandidatuddannelsen relevant teori til at analysere fagligt centrale og relevante elementer at det udvalgte arbejdsområde, og diskutere relationen mellem faglig praksis, forskning og videnskab for det udvalgte arbejdsområde. D) Refleksion: Reflekter over ertarede praksisser indenfor det taglige arbejdsområde og egen faglig læring. Refteksionen skat begrundes teoretisk. Hvert element i praktikporteføljen skal være mellem 4-6 normalsider torudsætning for at deltage i den mundtlige prøve skal den studerende have 33

34 , deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får den praktikstuderende/praktikgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion med en opponent(gruppe) og anden vejleder mulighed for at kvalificere porteføljens samlede design, problemfelt og besvarelse at denne gennem den samlede rapport. Til den interne evaluering fremsendes udkast til alle elementer at portefølje, samt forberedes mundtlig feedback til o ppo n ent(gru ppe). Desuden er det en forudsætning, at den enkelte studerende udfærdiger en studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges porteføljen. Studieforløbsbeskrivelse indeholder den studerendes refleksioner over egen Læreproces i relation til det samlede moduls formål og indhold. Såfremt en studerende er forhindret i at deltage i den interne evaluering formuleres en skriftlig feedback til opponentgruppen. Den skriftlige feedback skal indeholde overvejelser over opponentgruppens problemformulering, projektdesign, metode, teori og mulig analyse/konklusion. Den skriftlige feedback skal have et omfang at 3-5 normalsider. Den skriftlige feedback sendes til opponentgruppe, egen vejleder og opponentvej leder. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Prøvetorm. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Det projektorienterede praktiktorløb bedømmes ved en mundtlig prøve på grundlag at praktikportefeljen. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at praktikporteføljen og den mundtlige prøve. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i den samlede praktikportetølje. Ved bedømmelsen indgar de generelle kriterier i uddannelsens samlede kompetenceprofil i en hethedsvurdering under hensyntagen til relevansen at de enkelte kriterier for det konkrete praktiktorlob. Hvis de(n) studerende overskrider det samlede maksimum for praktikporteføljens 4 elementer på 24 normalsider å 2400 anslag, afvises det skriftlige arbejde. Prøven er en individuel prøve. Den kan i særlige tilfælde være en gruppeprøve AlI 7-trins-skalaen Ekstern Tt i e, Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømme Ises kriterier Pædagogik, tæring arbejde og forandring - fordybelse og speciatisering (Pædagogik & Uddanne[sesstudier) Kursus 10 ECTS Viden Viden om teorier om pædagogik, [æring, arbejde og forandring. Indsigt i og forståelse for centrale teoretiske diskussioner samt deres metodologiske implikationer indenfor pædagogik, læring, arbejde og to rand ring. Indsigt i teorier og metoder indenfor uddannelsens samlede forskningsområde med særligt fokus på pædagogik, læring, arbejde og forandring 34

35 Færdigheder Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder til analyse af en fagligt relevant case indenfor pædagogik, læring, arbejde og forandring. Undersøgelse og analyse at centrale problemstillinger relateret til uddannelsen samlede forskningsfelt med særligt fokus på pædagogik, læring, arbejde og forandring. Kompetence Fremstilling at og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem uddannelsens vidensområder og pædagogik, læring, arbejde og forandring. Kritisk analyse og vurdering af en fagligt relevant case indenfor pædagogik, læring, arbejde og forandring. Kritisk vurdering af forskningsbaserede teorier og metoder til belysning at en fagligt relevant case relateret til pædagogik, tæring, arbejde og forandring. Kursets formål er at videreudvikle den studerendes teoretiske og metodiske forudsætninger for at identificere, formulere, vurdere og analysere problemstillinger, som falder indenfor kandidatuddannelsens samlede arbejdsfelt og problemfelt. Desuden retter kurset sig mod at udvikle den studerendes forudsætninger for at fordybe sig i og speciatisere sig i forandring og udvikling indenfor uddannelsens arbejdsområder. Overordnet indhold De studerende skat selvstændigt formulere og præsentere overblik over en relevant case, som falder ind under modutets overordnede tema: pædagogik, tæring arbejde og forandring. Med udgangspunkt i en relevant case arbejdes der med at udvikle problemfelt, undersøgelsesdesign, litteratursøgning, analyse og formidling, samt eventuelt praktisk gennemførsel at forandringsprocesser. Gennem selvstændigt arbejde skal den studerende demonstrere en omfattende forståelse at samspillet mellem case, kontekst og emnefettets øvrige kompleksitet. Der skal gennemføres en selvstændig analyse, hvor der er reflekteret over det teoretiske, metodiske og empiriske grundlag for analysen og for den vidensproduktion analysen kan lede frem til Arbejdsformen er en vekslen mellem intensive workshops og arbejde med en skriftlig case-opgave. I intensive workshops arbejdes med udvikling at case, undersøgelsesdesign, litteraturstudie, fremlæggelse og feedback, samt Undervisnings- og arbejdsform udarbejdelse at portefolio. I grupper eller individuelt arbejdes der med selvstændigt at udvikle en relevant problemstilling og caseanalyse i en skriftligt case-opgave. I de intensive workshop vil der være oplæg fra kursusansvarlige, samt øvelser og fremlæggelse fra deltagere. Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes case-opgave. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator, og medbedømmer. Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele case-opgaven. Preveform Case-opgavens omfang: Min. 15 sider og max. 20 normatsider for individuelle case-opgaver Min. 25 sider og max. 30 normalsider for grupper med 2 studerende Min. 35 sider og max. 45 normalsider for grupper med 3 eller flere studerende Prøvens længde inkl. votering inkl. votering: Ved 1 studerende 25 minutter Ved 2 studerende 40 minutter Ved 3 studerende 60 minutter Ved 4 studerende 80 minutter Ved 5 studerende 90 minutter 35

36 Ved 6 studerende 100 minutter Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen foregår som en samlet bedømmelse af case-opgave og den mundtlige præstation. Omprøve: 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål på normatsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside Gruppeprøve eller individuel prøve Mundtlig prøve individuelt eller i gruppe Bedømmelse 7-trins-skalaen Censur Ingen TiteL Type ECTS-normering Pædagogisk metodologi (Pædagogik & Uddannetsesstudier) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om betydning at det metodologiske grundlag for den pædagogiske forsk-nings resultater og spørgsmål om validitet og gen era Ilse rb ar hed Indsigt i samspillet mellem videnskabsteoretiske positioner og metodologi og hvordan det har betydning for planlægning og gennemførelse af pædagogisk forskning Færdigheder Læringsudbytte/ Udvikle, planlægge og gennemføre pædagogiske forskriingsprojekter og bedømmetseskriterier argumentere for betydning at det metodologiske udgangspunkt har for valg at teoretiske begreber og metodiske tilgange Analysere pædagogiske forskningsprojekter og vurdere, hvordan resultater er be-stemt at forskningens metodologiske udgangspunkt Kompetencer Kritisk evne til at analysere pædagogisk forskning og forskellige projekters videnskabsteoretiske og metodologiske grundlag Diskutere forskningens relevans i forhold til forskellige professions og fagområder inden for human og socialvidenskab. Overordnet indhold. Formålet med dette kursus er, at give de studerende indsigt i, hvordan videnskabsteorier på forskellig vis præger forskningsmæssige tilgange til pædagogiske problemstillinger i uddannelsesforskningen. Kurset indeholder eksempler på, hvordan forskellige videnskabsteoretiske traditioner historisk og aktuelt præger uddanne[sesforskningen og hvilken betydning dette har for, hvordan pædagogiske problemstillinger formuleres, analyseres, tematiseres og konkluderes. Kurset har fokus på samspillet mellem videnskabsteori og pædagogisk forskning.... med særlig interesse for den kvalitative forskningsmetodologi. Gennem kurset far den studerende indsigt i en række centrale videnskabsteoretiske positioners betydning for udformningen af det metodologiske design af forskning og undersøgelser indenfor pædagogik og uddannelsesforskning. Der præsenteres fem centrale videnskabsteoretiske positioner: kritisk teori, poststrukturalisme, postmodernisme, Bourdieus uddannelsessociologi og funktionausme. Disse fem positioner diskuteres med udgangspunkt i en analyse af en række forskellige forskningsprojekter, som er forankret i disse videnskabsteoretiske positioner. 36

37 Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Undervisningen gennemføres som en blanding af forelæsning, gruppearbejde og oplæg fra de studerende. Ingen Kurset bedømmes med en afsluttende skriftlig essayprøve. Prøven gennemføres over 3 arbejdsdage. Besvarelsen skal være på mellem 5 og 7 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Opgaven stilles ved kursets afslutning. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Såfremt prøven ikke bestås, stilles der en ny opgave. Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen ngen Titel. Type ECTS-normering Anal.ysestrategier og fremstiltingsformer i pædagogisk forskning (Pædagogik Et Uddanne[sesstudier) VaLgkursus 5 ECTS Viden Viden om forskellige relevante analytiske strategier og akademiske fremstillingsformer. Indsigt i samspillet mellem videnskabsteoretiske positioner og analytiske strategier og fremstillingsformer. Færdigheder Udvikle analysestrategier, der profilerer de studerendes egne projekter, fremhæver det særlige i det empiriske materiale og samtidig reflekterer Lænngsudbytte/. videnskabsteoretiske positioner. bedemmelseskriterier.. Udvikle fremstillingsformer der lever op til krav om akademisk formidling og som samtidig sætter et individuelt præg på formidlingen af pædagogisk forskning og uddannetsesstudier. Kom petencer Evnen til at forholde sig kritisk analytisk til forskningslitteratur. Evne til at udvikle analysestrategier og fremstillingsformer, der profilerer og fremhæver det særlige ved uddannelsesforskning og pædagogiske forskningsprojekter. Overordnet indhold Formålet med kurset er, at give den studerende indsigt i og erfaring med at arbejde med samspillet mellem videnskabsteori og udviklingen at analytiske strategier og fremstillingsformer. Kurset er praksis-orienteret og erfaringsbaseret, og hensigten er at konkret beskæftige sig med analyse og formidling af feltbaseret datamateriale, som den studerende selv har produceret, eller eksempler andre studerende eller undervisere stiller til rådighed. Gennem kurset får den studerende mulighed for: 1. at afprøve og udvikle analysestrategier, der reflekterer den videnskabsteoretiske ramme omkring den studerendes projekter og som udfolder de empirisk forankrede tematiseringer, de studerende tillægger særlig betydning i deres arbejde 2. at eksperimentere med og udvikle forskellige tilgange til fremstilling af pædagogisk forskning med henblik på at gøre erfaringer med forskellige formidlingstormer. 37

38 specia Der lægges vægt på, at kurset skaber rum for den studerendes kreative, selvstændige arbejde med det empirisk materiale, deres projekter bygger på. Undervisnings- og arbejdsform Omdrejningspunktet er de studerendes arbejde med data og som støtte til det, gennemføres undervisningen som en blanding af forelæsning, gruppearbejde, samt oplæg og feedback fra de studerende. Aktiv tilfredsstillende deltagelse. Ved aktiv tilfredsstillende deltagelse menes tilstedeværelse i minimum 80% af kursusgangene Desuden opnås aktiv tilfredsstiuende deltagelse ved fremlæggelse af eksempel på analyse og fremstilling af empirisk data, samt feedback på medstuderendes præsentationer. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eller gruppeprøve Bedømmelse Censur Omprøve: Ved manglende opfyldelse af ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på 5-7 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omprøve stilles af kursusansvarlig. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside Bestået/Ikke bestået Ingen semester - let Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Psykologi og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Psykologis undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru p pe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 38

39 og fastsættes medmindre Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Specialeafhandlingens omfang Et individuelt speciale må maks. være på 75 normalsider. Gruppespecialer må maks. være på 50 normalsider pr. studerende. Uanset antal gruppemedlemmer på specialet maks. være på 150 normalsider. De angivne sideantal er å 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. side, og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, resumé, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte minimum eller maksimum afvises specialet. Bedømmelse Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprove, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmetser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. regelsamling/uddannelse/ 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prevevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 39

40 6.3 Faglige udvælgetseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælge Ises kriterier: Lodtrækning. 6.4 BeståeLseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + ]. år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikutering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår at uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og ki.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studleordningen, der alene er fastsat af stud ienævnet. 7.2 KLageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannetseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannetseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (menitankenævnsbekendtgorelsen). Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannetseselementer kan herudover indbninges for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemmel.ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. Ændringen at prøveformen i Teknologi-psykologi- Studier i menneske-teknologi interaktion og Teknologi, subjektivitet og hverdagsliv træder i kraft den 1. februar

41 8.2 Overgangsregler Godkendt Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv d. 18. juni Ændringer af 1. februar 2016 er godkendt den 20. oktober Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannel.se på RUC i Psykologi og Pædagogik & Uddannelsesstudier, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannetsen i Psykologi og Pædagogik Et Uddannelsesstudier (cand.mag. i Psykologi og Pædagogik Et Uddannelsesstudier). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Psykologi og Pædagogik Et Uddannelsesstudier, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser pà uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannetser Psykologi og Dansk Psykologi og Engelsk Psykologi og Filosofi Et Videnskabsteori Psykologi og Kommunikation Psykologi og Ku[tur Et Sprogmødestudier Psykologi og Socialvidenskab Psykologi og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Psykologi og Virksomhedsstudier Arbejdslivsstudier og Filosofi Et Videnskabsteori Arbejdslivsstudier og Kommunikation Arbejdslivsstudier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Arbejdslivsstudier og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Arbejdslivsstudier og Socialvidenskab Arbejdslivsstudier og TekSam miljøplanlægning Arbejdslivsstudier og Virksomhedsstudier 41

42 Kultur- Et Sprogmødestudier og Dansk Kultur- Et Sprogmødestudier og Engelsk Kultur- Et Sprogmødestudier og Filosofi Et Videnskabsteori Kultur- Et Sprogmødestudier og Historie Kultur- Et Sprogmødestudier og International Studies Kultur- Et Sprogmødestudier og Kommunikation Kultur- Et Sprogmødestudier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Kultur- Et Sprogmødestudier og Socialvidenskab Performance-design og Plan, By Et Proces Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Plan, By Et Proces Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Dansk Pædagogik Et Uddanne[sesstudier og Filosofi Et Videnskabsteori Pædagogik Et Uddanne[sesstudier og Informatik Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Kommunikation Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Performance-design Pædagogik Et Uddannetsesstudier og Socialvidenskab Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Engelsk og Socialvidenskab Filosofi Et Videnskabsteori og Socialvidenskab Historie og Socialvidenskab Journalistik og Socialvidenskab Kommunikation og Socialvidenskab Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Socialvidenskab Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og nternational Studies Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Kommunikation Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og TekSam miljøplanlægning Humanistisk-tekno[ogiske bache[oruddanne[ser Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Arbejdslivsstudier Computer Science og Psykologi Informatik og Psykologi Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Psykologi Geografi og Kultur- Et Sprogmødestudier Plan, By Et Proces og Geografi Plan, By Et Proces og Kommunikation Plan, By Et Proces og Performance-design Plan, By Et Proces og Politik Et Administration Plan, By Et Proces og Socialvidenskab Plan, By Et Proces og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Plan, By Et Proces og TekSam miljoplanlægning Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Geografi og Socialvidenskab Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Socialvidenskab Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og International Studies Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Kommunikation Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og TekSam - miljoplanlægning Naturvidenskabelige bacheloruddannetser Computer Science og Psykologi Informatik og Psykologi Medicinalbiologi og Psykologi Molecular Biology og Psykologi Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Psykologi 42

43 Erhvervsøkonomi miljøplanlægning Erhvervsøkonomi Samfundsvidenskabelige bachetoruddannelser Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Psykologi Virksomhedsstudier og Psykologi Arbejdslivsstudier og Filosofi Et Videnskabsteori Kommunikation Arbejdslivsstudier og Psykologi Arbejdslivsstudier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Arbejdslivsstudier og Socialvidenskab Arbejdslivsstudier og Sundhedsf remme Et Sundhedsstrategier Arbejdslivsstudier og TekSam miljøplanlægning Arbejdslivsstudier og Virksomhedsstudier Geografi og Kultur- Et Sprogmødestudier International Studies og Kultur- Et Sprogmødestudier Socialvidenskab og Kultur- Et Sprogmødestudier Plan, By Et Proces og Geografi Plan, By Et Proces og Kommunikation Plan, By Et Proces og Performance-design Plan, By Et Proces og Politik Et Administration Plan, By Et Proces og Socialvidenskab Plan, By Et Proces og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Plan, By Et Proces og TekSam miljøplanlægning Geografi og Plan, By Et Proces Politik Et Administration og Plan, By Et Proces Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Plan, By Et Proces TekSam og Plan, By Et Proces Socialvidenskab og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Socialvidenskab og Arbejdslivsstudier Socialvidenskab og Geografi Socialvidenskab og Historie Socialvidenskab ogjournalistik* Socialvidenskab og Kommunikation Socialvidenskab og Kultur- Et Sprogmødestudier Socialvidenskab og Psykologi Socialvidenskab og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Socialvidenskab og Virksomhedsstudier Geografi og Socialvidenskab International Studies og Socialvidenskab Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og International Studies Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Kommunikation Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Politik Et Administration Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og TekSam miljøplanlægning 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) HA(fil.) - filosofi HA(psyk.) - psykologi Administration and Sociology Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. 43

44 IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Antropologi Folkesundhedsvidenskab Pædagogik Statskundskab Psykologi Sociologi Syddansk Universitet (SDU) Folkesundhedsvidenskab Informationsvidenskab, IT og interaktionsdesign Psykologi Sociologi Et Kulturanalyse Statskundskab Aarhus Universitet (AU) Etnografi Fo[kesundhedsvidenskab Information sv i dens ka b Psykologi Statskundskab Ud dan nelsesvi dens ka b Aalborg Universitet (AAU) Anvendt Filosofi Organisatorisk læring Politik Et administration Psykologi Samfundsfag Sociologi Kommunikation og digitale medier (tidl. Humanistisk informatik) Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Professionsbacheloruddannelsen som Ergoterapeut Professionsbacheloruddannelsen som Lærer i folkeskolen Professionsbacheloruddannelsen som Fysioterapeut Professionsbacheloruddannelsen som Socialrådgiver Professionsbache[oruddannelsen som Sygeplejerske Professionsbacheloruddannelsen som Pædagog Professionsbacheloruddannelsen som Jordemoder Professionsbacheloruddannelsen som Psykomotorisk terapeut (tidligere afspændingspædagog) Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheoruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Fréôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. 44

45 9.4 Adgangsgivende professionsbachetoruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddanneser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bacheloruddannetse end dem, der står dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en at de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering at det faglige indhold i din bacheoruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvaliticerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bachetoruddannetser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering at dine faglige kvalifikationer. 45