STUDIEORDN ING for. Psykôlogi. Kommunikation CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET CAN D.MAG. Kommunikation og Psykôlogi STUDIEORDN ING for

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fæltesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforleb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevi[kår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 i 1. Om uddannelsen Kandidatuddannetsen cand.mag. i Psykologi og Kommunikation er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Psykologi udgør fag og Kommunikation udgør fag 2. i 1.1 Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Psykologi og Kommunikation er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for anvendelse af socialpsykologiske, herunder pædagogisk psykologiske, arbejds- og organisationspsykologiske og menneske-teknologi interaktionsmæssige, teorier og metoder i hverdags- og arbejdslivet. Hertil kommer teoretisk og praktisk viden om vilkårene for strategisk kommunikation i en faglig kontekst til forskellige målgrupper med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for human ressource management (HR), herunder personaleudvikling, kompetenceudvikling og rådgivning. Kombinationen giver særlige forudsætninger for arbejdsopgaver der indebærer formidling af faglig viden og varetagelse af intern og ekstern kommunikation. Typisk kunne ansættelsen ligge i offentlig regi, men også i høj grad indenfor erhvervsservice og information og kommunikationsbrancherne. Kombinationen giver særlige forudsætninger for kommunikationsopgaver, der indebærer formidling af viden tit relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofi[ Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i kompetencer: Psykologi og Kommunikation giver den studerende følgende Viden: Teoretisk forståelse baseret på den fremmeste internationale forskning om socialpsykotogiske begreber, teorier og metoder. Kendskab til centrale socialpsykologiske teoriers videnskabsteoretiske diskussioner samt deres metodologiske implikationer. Indsigt i socialpsykologiske teorier og metoder, der er knyttet til læring i organisationer, personaleudvikling, medarbejdernes relationer til arbejdspladsen, rådgivning, psykisk arbejdsmiljø, udvikling af de menneskelige ressourcer, teknologi og arbejde samt kompetenceudvikling Forskningsbaseret viden om aktuelle socialpsykologiske problemstillinger, dilemmaer og tendenser i samfundet i relation til menneskers arbejds- og hverdagstiv. Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder samt praktisk orienteret viden om planlægning og tilrettelæggelse af kommunikationsmateriale og kommunikations- og informationsprocesser Forskningsbaseret viden om medieteori med særlig vægt på medier der anvendes i faglig kommunikation, herunder mediernes typiske fremstitlingsformer og tekniske forudsætninger. Viden om fremstillingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst, herunder problemer, som i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper. Viden om vilkår og kontekst for strategisk kommunikation i og fra institutioner, virksomheder og foreninger. Færdigheder: Udvælgelse og anvendelse at relevante teorier og metoder til analyse af socialpsykologiske problemstiltinger menneskers arbejds- og hverdagsliv. Undersøgelse og analyse at socialpsykologiske problemstillinger i menneskers arbejds- og hverdagstiv. 3

4 organisationskommunikativ ramme. Formidling af forskningsbaseret viden og diskussion med både fagfæller og andre interessenter indenfor Kritisk analyse, diskussion og vurdering af socialpsykologiske praktiske og teoretiske problemstillinger et Planlægning, udarbejdelse og vurdering af informationsmateriate i de mest brugte medier til formidling at Planlægning, udarbejdelse og vurdering af strategisk kommunikation i en faglig kontekst, både som produkter Analysere og vurdering at planlagte kommunikations- og informationsprocesser inden for en og som processer. faglige emner til typiske målgrupper. samfundsmæssigt, kulturelt og historisk perspektiv. uddannelsens område Uddannelsen hører under Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv. 1.6 Stud ienævn i cand,mag. Psykologi og Kommunikation Arts (MA) in Master of Psychology and Communication Studies 1.5 Titel KombinationskandidatuddanneLsen cand.mag. i Psykologi og Kommunikation er en 2-årig uddannelse normeret til Normering humanistiske hovedområde. Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. UddannelseseLementerne for Kommunikation hører under det 1.3 Hovedområdetilknytning uddannelsen samt indgå i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter. uddannelsen samt indgå i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter. færdigheder og kompetencer. hverdagsliv. forståelse. arbejds- og hverdagsliv på individ- og gruppeniveau baseret på praktisk og teoretisk socialpsykologisk perspektiv Kompetencer: kommunikations- og informationsområdet. både fagfæller og ikke-specialister. indenfor uddannelsens område. dentificering og håndtering af etiske problemstillinger knyttet til videnskabeligt og professionelt arbejde Vurdering at relevansen af en given kommunikationsindsats forhold i til indsatsens mål Formidling af forskningsbaseret viden om kommunikation og diskutere professionelle problemstillinger med Selvstændig igangsættelse, tilrettelæggelse, styring og gennemførsel at opgaver i forhold til menneskers Selvstændig igangsættelse og gennemførelse at kommunikationsindsatser i de former der arbejdes med i Selvstændig udvikling og styring af komplekse faglige og tværfaglige læringsforløb med et socialpsykologisk Opstilling at nye LøsningsmodeLler på socia[psykologiske problemsti[linger i menneskers arbejds- og Kritisk vurdering af nye forskningsbaserede teorier, metoder og resultater indenfor uddannelsens område. Selvstændig igangsættelse og gennemførsel at kommunikationsindsatser med de medier der arbejdes med i Rådgivning at institutioners, virksomheders og organisationers ledelser om den nødvendige indsats på Samarbejde med fagfæller med henblik på at vedligeholde og videreudvikle egne og de øvriges viden, Fortsættelse af studier i psykologi, kommunikation eller andre beslægtede studier, herunder forskning ECTS. 4

5 1.7 Censorkorpstitknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for psykologi. Uddannelseselementer for Kommunikation hører under censorkorpset for kommunikation, journalistik og performance design. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddanne[sesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelsesetementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeniterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeniterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeniterede uddannelsesetementer feks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens etementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skat fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplanisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen. 5

6 studier Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-5 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikfor[øb, som bla, omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret tit 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannetsesforløb. 3.4 Special.e Kombinationskandidatuddannetsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence tit at igangsætte, styre og gennemføre en tængerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 30 ECTS FAG1 FAGI FAG2 6ECTS IOECTS ISECTS FAG2 3OECTS 3ETS i i 4.2 Anbefal.et studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Pædagogisk psykologi (5 ECTS) Arbejds- og organisationspsykologi (5 ECTS) Teknologi-psykologi i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) 6

7 studier femilietiv, Projekt Psykologien i relation til arbejde, læring og institutioner (15 ECTS) Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Et obligatorisk kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS). 2 valgfrie kurser med en samlet vægt på 10 ECTS, hvoraf det ene kan være et værkstedskursus. Et projekt i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS). Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter Fag 1: Socialpsykologisk forskning i praksis (10 ECTS) Hverdagslivets psykologiske dimensioner - køn og skole (5 ECTS) Semestret omfatter Fag 2: Et projektarbejde i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS). Projektarbejdet i 3. semester kan efter godkendelse i Studienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS). Uddannelseselementer i 4. semester Semesteret omfatter specialet (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at give den studerende kendskab til og indsigt i psykologiske problemstillinger i relation til arbejde, læring, institutioner og øvrige fællesskabsformer, samt at give den studerende erfaring i at arbejde med egen eller andres empiri.-, Uddannetseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus: Pædagogisk psykologi (5 ECTS) Kursus: Arbejds- og organisationspsykologi (5 ECTS) Kursus: Teknologi-psykoLogi - i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) Projekt: Psykologien i relation til arbejde, Læring og institutioner (15 ECTS) Titel. Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedemmelseskriterier. Pædagogisk psykologi (Psykologi) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på fremmeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af den pædagogiske psykologis forståelse af læring. Viden om udviklingen af pædagogisk psykologi som praksisfelt.. Kendskab til det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske implikationer i forhold til centrale pædagogisk psykologiske teorier om læri ng. Færdigheder 7

8 dentificering af forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske tilgange til tæring inden for den pædagogiske psykologi. Analyse af læringsmæssige problemstillinger og opstilling af nye løsningsmodelier. Kritisk refteksion over videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af den pædagogiske psykologis forståelse af læring. Formidling af forskningsbaseret pædagogisk-psykologisk viden om tæring og diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kom petencer Planlægning og ledelse af faglige delelementer af tæringsforløb med fokus på pædagogisk-psykologisk forståelse af tæring som indvævet i sociale, kulturelle og institutionelle kontekster. Medvirken til at opstille nye løsningsmodetler i dynamisk skiftende læringssituationer i sociale, kulturelle og institutionetle kontekster. Selvstændig medvirken til at styre komplekse faglige og tværfaglige læ ri ngsfo rløb. Medvirken tit evaluering af komplekse og udviklingsorienterede pædagogisk-psykologiske læringsforløb. Kurset tager udgangspunkt i en fremstilling af den traditionelle pædagogiske psykologi og udfordrer den traditionelle forståelse af de pædagogisk psykologiske begreber. Den pædagogiske psykologi har med sit anvendelsesaspekt ikke en egentlig selvstændig teoriforankring, men må snarere siges at bygge på perspektiver og konsekvenser, som kan drages at såvel psykologiske teoridannetser som tilgrænsende faglige discipliner (f.eks. sociologi, antropologi, filosofi, pædagogik m.v.). På kurset præsenteres derfor forskellige klassiske og aktuelle bud på forståelse af tæring. Disse bud vurderer relationen mellem subjektive dimensioner og omverdens relationer forskelligt, og netop sådanne Overordnet indhold. forskelle grundantagelser far konsekvenser for forstaelsen af tæring. Kurset beskæftiger sig med følgende perspektiver på pædagogisk psykologi: Læring, dannelse og socialisation Læring i relation til udvikling og socialt samspil Læring i kontekst Progressive læri ngs- og organ isationsformer Magt, subjektivering og modstand mod tæring LæringsvanskeLigheder Hver kursusgang består af en forelæsning med dertilhørende undervisning i klynger. klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner at semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage Undervisningsaktivt og arbejdsform. del i planlæggelsen og ledelsen af de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Forudsætninger for at kunne gå tit eksamen Ingen Prøveform. Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået.... Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstas: Minimum fremmøde ved 80% at undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. 8

9 Det mundtlige oplæg skat være ledsaget at et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og prob[emstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfanget at opgaven skal være på 3-5 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normatside. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømme Ises kri te r er Arbejds- og organisationspsykologi (Psykotogi) valgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på den højeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter at arbejds- og organisationspsykologiske forståetser at arbejdslivet. Viden om udviklingen at arbejds- og organisationspsykologien som praksisfelt. Kendskab til udvalgte metoder inden for arbejds- og organ i sat i onspsyk o logi en. Færdigheder Identificering at forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske tilgange til de arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver på a rbejdslivet. Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske aspekter at arbejds- og organisationspsykologiske forståelser at arbejdslivet. Analyse at arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver på arbejdslivet og opstilling at nye lesningsmodetler i forhold til analyseresultater. Demonstration at fortrolighed med det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske implikationer i forhold til arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Formidling at forskningsbaseret arbejds- og organisationspsykologi og diskussion at videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kom petencer Planlægning og ledelse at faglige delelementer af læringsforløb med fokus på arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Medvirken til at tilrettelægge arbejds- og organisationspsykologiske indsatser. Medvirken til styring at komplekse og udviklingsorienterede arbejds- og organisationspsykologiske indsatser i og på tværs at institutioner og virksomheder. 9

10 Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Medvirken til evaluering at komplekse og udviklingsorienterede og organisationspsykologiske indsatser. arbejds Kurset tager udgangspunkt i arbejds- og organisationspsykologiens historiske og samfundsmæssige baggrund og dens samfundsmæssige funktioner. Det er en grundlæggende tanke bag kurset, at arbejds- og organisationspsykologien udspringer at problemstillinger og opgaver, der stiller sig, eller presser sig på, det virkelige (arbejds)liv. Kurset omhandler opkomsten og udviklingen at arbejds- og organisationspsykologien og belyser, hvordan den kan ses som bestemte artikuleringer og svar på problemstillinger og opgaver, bla. via empirisk forskning og teoretiseringer. Derudover vil kurset fra forskellige epistemiologiske ståsteder kort introducere til udvalgte kvalitative metoder i arbejdsmitjøforskningen. Kurset beskæftiger sig med følgende perspektiver på arbejdslivet: Magt og subjektivering Interesser, ledelse og konflikt Teknologi og forandringsprocesser Politik i organisationer Demokrati, det udviklende arbejde og faglige organiseringer Organisationskultur, arbejdet som livsverden og arbejdet som del af livssammenhænge Læring og modstand Identitet og sociale orienteringer i relation til arbejdet Psykisk arbejdsmiljø, herunder belastninger og beskyttelse versus deltagelse og udvikling Hver kursusgang består at en forelæsning med dertilhørende undervisning i klynger. I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Ingen prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget at et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstill.inger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfanget af opgaven skal være på 3-5 riormalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes behreskelse at hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. 10

11 betingelser, i Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Teknologi-psykologi (Psykologi) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS - Studier i menneske-teknologi interaktion Viden Kendskab tit udviklingstendenser inden for områder, hvor teknologier spiller en væsentlig rolle for menneskers praksis og psykologi. Forståelse for teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Indsigt i teorier og metoder tit empirisk udforskning af teknotogiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Færdigheder Identifikation af forskelle og ligheder mellem tilgange tit forståelse af psykologi og teknologi i hverdagslivet. Analyse og diskussion af teknotogiers betydning for hverdagshvets praksisser og psykologi. Formidling af viden om teknotogiers psykologiske betydning i Læringsudbytte/ hverdagslivet. bedømmelseskriterier Diskussion at videnskabelige probtemstittinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kom petencer Bidrage tit løsning af problemstillinger relateret tit teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Samarbejde om indsatser inden for områder, hvor teknologiske problemstillinger spiller en (psykologisk) rotte i relationer og samarbejde på tværs at geografiske grænser. Bidrage tit evatuering af indsatser vedrørende teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Selvstændigt at kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold tit læringsmålene for kurset. Samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle egne og fagfællers viden, færdigheder og kompetencer indenfor kurset område. Overordnet indhold Kurset skat give den studerende indsigt i den rolle, som den hastige udvikling og udbredelse at teknologier, herunder de sociale interaktionsteknologier, spiller i hverdagslivet. Teknotogierne udgør momenter muligheder og forhindringer - de samfundsmæssige relationer (herunder magtretationer) og de sociale hverdagslivspraksisser, som vi på kryds og tværs deltager i. De har således indflydelse på vore forhold til hinanden, vore selvforståelser, orienteringer og en række andre psykologiske dimensioner. Kurset sigter mod at give den studerende kendskab tit teorier og metoder tit empirisk udforskning af teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi i et forandringsperspektiv. Det er opbygget omkring brede, problemorienterede tematiseringer og inddrager eksempler fra international forskning. Det vil tage teoretisk udgangspunkt i et socialpsykotogisk perspektiv.

12 Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse 2. Skriftlig prøve Prøven er todelt: Forudsætning for deltagelse Ingen Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Ingen øvrige fællesskabsformer. den valgte problemstilling inden for arbejde, læring, institutioner eller bedommelseskriterier metoder, samt til muligheder og begrænsninger ved disse i forhold til Læringsudbytte/ organisationspsykologiske og/eller pædagogisk-psykologiske teorier og Kendskab til sammenhænge mellem de anvendte arbejds- og Viden ECTS-normering 15 ECTS Type Projekt Titel Psykologien i relation tit arbejde, tæring og institutioner (Psykologi) Censur Ingen Bedømmelse Bestået/Ikke bestået Hjælpemidler til eksamen Alle Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normatside. den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. hjemmeopgave på sider ud fra bundne spørgsmål. Besvarelsen skal afspejle Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5-døgns individuel skriftlig Porteføljen indleveres senest 2 døgn efter sidste undervisningsgang. Gruppen er på 2 til 4 personer. gruppereferat at refleksioner fra kursusgangen, der skal fylde højst 5 normalsider. enkelte kursusgange. Prøveform 5 individuelle mini-essays at 1 normalside, der udarbejdes på baggrund af de Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der består af følgende dele: Skriftlig prøve: tekster og problemstillinger diskussionsoplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs udvalgte kursusgange Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % at undervisningen Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på Det mundtlige oplæg skal være ledsaget at et mindre skriftligt Et gruppe refleksionsoplæg afholdt på en af kursusgangene samt Om prøve: 12 (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, workshops, gruppearbejder, øvelser, studenter-præsentationer

13 Kendskab til videnskabsteoretiske diskussioner knyttet til den valgte problemstilling vedrørende arbejde, læring, institutioner eller øvrige tællesskabsformer og de valgte teoretiske tilgange. Færdigheder Selvstændig identificering og formulering at en problemstilling i relation til arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabstormer. Identificering, vurdering og anvendelse af relevante kilder og litteratur til behandling at en problemstilling vedrørende arbejde, læring, institutioner eller øvrige tællesskabstormer og argumentation for valg at den anvendte litteratur. Belysning at en problemstilling ved hjælp at indhentet empiri eller gennem brug at andres empiri. Analyse og behandling at en arbejds- og organisationspsykologisk og/ eller pædagogisk-psykologisk problemstilling, herunder valg mellem forskellige teoretiske torståelsesrammer og analysetilgange. Gennemtørset at en selvstændig og kritisk diskussion at de anvendte teoretiske tilgange til arbejde, tæring, institutioner eller øvrige fæ lless ka bsfo r m er. Formidling at viden og indsigt i relation til arbejde, læring, institutioner eller øvrige tællesskabstormer skriftligt, i en videnskabeligt struktureret rapport, og mundt[igt. Dragning af sammenhængende konklusion(er) på baggrund at den gennemførte analyse at den valgte problemstilling. Perspektivering at konklusionen i forhold til dens psykologiske og/eller samfundsmæssige implikationer. Kompetencer Håndtering at udviklingen at et selvstændigt projekt inden for og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi. Styring at et projekttortøb inden tor arbejds- og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi i samarbejde med andre. Tilrettelæggelse og gennemtørsel at et komplekst projektforløb inden tor arbejds- og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi. arbejds I projektarbejdet skal den studerende arbejde ud fra en selvvalgt problemstilling, der torholder sig til udvikling at teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige liv i hverdags- og/eller arbejdslivet. Den studerende skal retlektere problemstillingen ud fra hverdags- og/eller arbejdslivsrelaterede psykologiske teorier og metoder. Den studerende skal tilegne Overordnet sig et indgående indhold. kendskab til de psykologiske teorier og metoder, der er relevante for den selvvalgte problemstilling. I projektet kan inddrages andre videnskabelige områder, der kan perspektivere den valgte problemstilling. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse at en skriftlig projektopgave. Vejledning i grupper eller klyngeform. Undervisnings- og arbejdsform. Refleksion og konstruktiv kritisk diskussion i og mellem grupper. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Som forudsætning for at deltage i prøven skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed tor at kvaliticere projektets samlede design, problemformulering og besvarelse at denne. Til den interne evaluering fremsendes en projektbeskrivelse på min. 3 og maks. 5 sider, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppen. Den studerende skal udarbejde en studieforløbsbeskrivelse på min. 2 normalsider, som skalvedlægges projektopgaven ved aflevering. Studerende, der ikke deltager i den interne evaluering, skal i stedet aflevere en 13

14 skriftlig feedback af opponentgruppens projektbeskrivelse til opponentgruppen og egen vejleder. Den skriftlige feedback skal være på min. 1 og maks. 2 normalsider. prøve form Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhotdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Mundtlig prøve på grundlag af en projektrapport. Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapporten må maks. være 20 normal sider pr. studerende og maks. 100 sider uanset gruppestørrelse. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis de(n) studerende overskrider et fastsat maksimum for en opgavebesvarelse eller et skriftligt arbejde, afvises det skriftlige arbejde. Prøvens længde inkl. votering ved 2 studerende: 60 minutter 3 studerende: 75 minutter 4 studerende: 90 minutter 5 studerende: 105 minutter 6 studerende: 135 minutter Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at den studerende skal tilegne sig mere dybtgående viden om de problemer, som knytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en uddybende behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og informationsprocesser og produktion at informativt materiale, der sigter mod formidling af viden til relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Et obligatorisk kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS). 2 valgfrie kurser med en samlet vægt på 10 ECTS, hvoraf det ene kan være et værkstedskursus. Et projekt i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS). Tite Strategisk kommunikation (Kommunikation) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Dansk Type Obligatorisk kursus 14

15 ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier 5 ECTS Viden ndsigt i og overblik over nye teoretiske og metodiske retninger, der kan bidrage til at forstå betingelserne for strategisk kommunikation Indblik i de komplekse problemer og udfordringer der knytter sig til planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af strategisk kommunikation, i et stadigt skriftende og globalt medielandskab Færdigheder Færdighed i at definere, analysere og evaluere effekten af strategisk kommunikation.... Færdighed i at afdække kommunikationsproblemer, identificere interessenter og beskrive problemernes art, intensitet, og omfang, samt færdighed i at forklare årsagerne til disse problemer og kortlægge deres mulige konsekvenser. Færdighed i at udvælge og anvende relevante teoretiske og metodiske tilgange til at analyse af organisationers brug af strategisk kommunikation. Kompetencer Kompetence i selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for strategisk kommunikation Studiet af strategisk kommunikation handler om, hvordan organisationer og andre aktører arbejder strategisk med deres interne og eksterne kommunikation. Det er en tværfaglig disciplin, der trækker på teorier inden for kommunikation, manage ment, marketing, branding og kultur. I løbet af kurset bliver de studerende introduceret til de centrale teorier, modeller og begreber inden for strategisk kommunikation. Overordnet indhold. Kurset vil ud over teori ogsa præsentere cases og eksempler fra forskellige typer af organisationer. Målet med kurset er at gøre de studerende i stand til at analysere organisationers og andre aktørers strategiske kommunikationog kommunikative udfordringer, kortlægge interessenters roller og engagement, udvikle strategier for intern og ekstern kommunikation, samt anbefale og planlægge strategiske kom mu ni ka tio nst i Itag. Undervisnings- og arbejdsform Kurset kan bestå af en blanding af forelæsninger, diskussioner, peer feedback og øvelser (bl.a.som hjemmearbejde i grupper). Det er organiseret omkring en række temaer som fastlægges i kursusplanen for det konkrete kursus. Emaerne for det aktuelle kursusudbud vil fremga ved kursets start Prøveform En individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å trykenheder (inkl, mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. De nærmere krav til den skriftlige hjemmeopgave fastlægges i den konkrete kursusplan ved kursets start. Den skriftlige hjemmeopgave afleveres online senest en uge efter kursusafslut ningen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Individuel Alle 7-trins-skalaen 15

16 Censur Tidsmæssig placering Ingen Ved kursusafslutning Tite[ Seneste ændring 1september 2016 tjndervisningssprog Type ECTS-normering Kursus med hovedvægten på viden, teori og research-metoder (Kommunikation) Engelsk Valgfrit kursus 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset emneområde inden for kommunikation, information og medier, herunder viden om aktuelle metoder som kan anvendes til undersøgelse at emneområdet Kendskab til aktuelle og centrale teorier samt kommunikationsfaglige begreber og termer af relevans for emneområdet Færdigheder Læringsudbytte/ Færdigheder i at analysere en konkret problemstilling i bedemmelseskriterier kommunikationsfaglige termer Færdigheder i anvendelse at relevant teori på en konkret kommunikationsfaglig problemstilling Færdigheder i anvendelse at relevante metoder til undersøgelse at den kommunikationsfaglige problemstilling Kom petencer Kompetence til at kunne tage ansvar tor egen faglig udvikling og specialisering i arbejdet inden for emneområdet Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøvetorm Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning at viden om et afgrænset emneområde at relevans for kommunikation og information i en faglig kontekst, herunder præsentation og diskussion begreber, teorier og under søgelsesmetoder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder. Ho[dundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion,øvelser, studenteroplæg og forberedelse hjemme, bla. i form athjemmeopgaver. En individuel bunden, skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å tryken heder (inkl, mellemrum). Forside, indholdsfortegnetse, referenceliste og even tuelle bilag medregnes ikke. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den skriftlige hjemmeopgave afleveres ontine senest en uge efter kursusafslutn ing. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ingen Titel Værkstedskursus med mundtlig prøve (Kommunikation) Seneste ændring 1september 2016 Unclervisningssprog Engelsk Valgtrit kursus Type Der vil være tale om kurser som f.eks. mundtlig retorik, mundtlig præsentation 16

17 , ECTS-normering med powerpoint -støtte, produktion og præsentation af en poster, video produktion, I.ydproduktion eller anden audio-visuel produktion. De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>. 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset udsnit af relevant faglitteratur og praktiske metoder, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske problemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medie Færdigheder Færdigheder i selvstændigt at planlægge og udarbejde Læringsudbytte/ et medieprodukt. tit specifikke matgrupper bedømmel.seskriterier...,. Færdighed at arbejde pa en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt med egen praksis Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig til kommunikation af viden til forskellige målgrupper Kompetencer Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i arbejdet inden for emneområdet Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion af praktiske metoder og medier, som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning af de nødven Overordnet indhold dige færdigheder. kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder og deres anvendelse i praksis. Undervisn ings- og arbejdsform Holdundervisning: en blanding af læreroptæg, diskussion, øvelser, studenteroplæg og forberedelse hjemme, bla. i form at hjemmeopgaver. Forudsætninger for at kunne ga til. eksamen Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % af undervisningen. Aktiv deltagelse indebærer f.eks. deltagelse i diskussioner og øvelser, udarbejdelse og fremtæg-gelse af opgaver, studenteroplæg og lign. De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af kursets indhold og mal, og fremgar af beskrivelsen af det konkrete kursus i Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges et eksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus med mundtlig (hhv skriftlig) prøve det efterfølgende semester Prøveform Prøveformen er en mundtlig prøve hvori der indgår en mundtlig præstation som kan omfatte et produkt (poster, powerpoint -præsentation eller Lign) med kritisk refleksion og efterfølgende diskussion, eller fremlæggelse af en produktion med kritisk refleksion og efterfølgende diskussion. Prøveformen skal muliggøre en individuel bedømmelse af den enkelte studerende. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Prøvens varighed er 30 min. inkl. votering Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ingen Titel Seneste ændring 1september 2016 Værkstedskursus med skriftlig prøve (Kommunikation) 17

18 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Engelsk Valgfrit kursus Der vil være tale om kurser som feks. Journalistisk formidling, Akademisk skrivning, Udforming og tilrettelæggelse af toldere, pjecer, plakater og lign. Web-formidting Digital publicering og lign. De kurser, som udbydes i det aktueue semester, fremgår at <kursus.ruc.dk>. 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset udsnit at relevant faglitteratur og praktiske metoder, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske problemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medie Færdigheder Færdigheder i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieprodukt til specifikke må[grupper..,. Færdighed i at arbejde pa en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt med egen praksis. Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig til kommunikation af viden til forskellige målgrupper. Kom petencer Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i arbejdet inden for emneområdet Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion af praktiske metoder og medier som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning af de nødven dige færdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder og deres anvendelse i praksis. Undervisnings- og arbejdsform Holdundervisning: en blanding at læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroptæg og forberedelse hjemme, bla. i form at hjemmeopgaver. Forudsætninger for at kunne ga til. eksamen Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % at undervisningen. Aktiv deltagelse indebærer feks. deltagelse i diskussioner og øvelser, udarbejdelse og fremtæg-gelse af opgaver, studenterop[æg og lign. De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger at kursets,, indhold og mal, og fremgar at beskrivelsen at det konkrete kursus i Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges et eksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus med skriftlig prøve det efterfølgende semester Prøveform Prøveformen er en individuel skriftlig prøve (hjemmeopgave), hvori der indgår et eller flere skriftbaserede produkter (journalistiske artikler, faglige artikter,foldere, pjecer, plakater, web-sider m.v.) suppleret med en kortfattet kritisk refleksion over arbejdets mål og resultat på i alt 5 normalsider à trykenheder (inkl. Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og de fremlagte produkter medregnes ikke. Den skriftlige hjemmeopgave afleveres i online senest en uge efter kursusafslutn ingen. 18

19 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ingen Titel Type ECTS-normering Projekt i strategisk kommunikation i en faglig kontekst I (Kommunikation) Projekt 15 ECTS Viden Forskningsbasereret viden om de teoretiske, metodiske og praktiske pro-blemer og muligheder, der knytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, til udvalgte målgrupper og mellem forskellige aktørgrupper Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder med særligt henblik på planlægning og tilrettelæggelse at kommunikationsmateriale og/eller kommunikations- og informationsprocesser Forskningsbaseret viden om og evne til at reflektere på et højt teoretisk niveau over kommunikation og information som samfundsmæssig og kulturel aktivitet Teoretisk og praktisk viden om fremstillingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst, herunder problemer, der i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper Færdigheder Skal demonstrere beherskelse af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og Læringsudbytte/ informationsprocesser og/eller produktion af kommunikationsmateriale bedømmelseskriterier Skal kunne planlægge, designe og vurdere et produkt, der sigter mod kommunikation af viden til en eller flere nærmere afgrænsede målgrupper Skal kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere en kommunikations eller informationsproces, der sigter mod formidling at eller kommunikation om viden til en eller flere nærmere afgrænsede måtgrupper eller mellem forskellige aktørgrupper Skal kunne foretage empiriske målgruppeanalyser og afprøvning med brugere af et eller flere formidlingsprodukter, dele af produkter og/eller kommunikations- og informationsaktiviteter Kompetence Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre kommunikationsindsatser samt indgå i produktionshold i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter Skal kunne rådgive virksomheders og foreningers ledelser om den nødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet Skal kunne håndtere og styre komplekse og uforudsigelige kommunikationsplanlægningsstrategier som forudsætter nye løsningsmodeller Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering inden for kommunikationsområdet Overordnet indhold Projekt om et setvva(gt problem i relation til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende i overensstemmelse med kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaer som studienævnet har fastsat. 19

20 Projektet kan være overvejende teoretisk eller indeholde et eller flere eksempler på planlægning, gennemførelse og vurdering af en selvstændig produktion, euer selvstændig tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af en kommuni kationsproces. Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, men deren kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene, Projektet afsluttes med udarbejdelsen af en skriftlig projektrapport. studiele Projektrapporten har et anbefalet omfang på 45 normalsider, dog maksimalt 60 sider. En normalside er trykenheder (inkl. mellerum). Forside, fortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. indhotds Hvis projektet omfatter et kommunikationsprodukt eller dokumentation at en proces, er det anbefalede omfang at den skriftlige rapport 30 normalsider og maksimalt 45 sider. Undervisnings- og arbejdsform. Hvis projektet omfatter en produktion eller en kommunikationsproces, skal. rapporten indeholde en redegørelse for de teoretiske og praktiske overvejelser forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og eventuel vurdering at tet/processen, og for de erfaringer, der er gjort gennem arbejdet. produk Projektrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, turhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse af en funktionel typografi og layout. Valget af iltustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold til projektets indhold og form. littera I produktioner, der indeholder skriftlig eller mundtlig tekst, lægges der vægt på, at den sproglige fremstilling svarer til kommunikationens indhold og formål, under målgruppens forudsætninger, og at den overholder normale formkrav med hensyn til grammatik og retskrivning henholdsvis udtale. Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt i projektrapporten og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumentation). her Under prøven afsættes op til 5 min, per studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles projekt og for at vise Prøveform deres faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte. Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af den fælles projektrapport mv. og den mundtlige præstation. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter i 20

21 familieliv, Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppepreve 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hvis der er mere end 6 deltagere, kan studietederen beslutte at gruppen opdeles. Hvis de eksamineres samlet, tillægges 15 min. for hver yderligere studerende. HjæLpemidLer tit eksamen Bedømmelse Censur Præsentationsudstyr 7-trins-skaLaen Ekstern semester Det 3. semester består af uddannetsesaktiviter på både PsykoLogi og Kommunikation. FormåL 3. semester har tit formål at give de studerende dybere indsigt i probtemstitlinger, der knytter sig tit at udvikle teori og praksis, i relation tit menneskers samfundsmæssige Liv. Semesteret fokuserer på forbindelsen mellem atmenteoretiske probtemstittinger inden for uddannelsens område og problemer knyttet tit at arbejde som professionel med psykologi og Kommunikation i praksis. Semester har desuden tit formål at udbygge den studerendes viden om de problemer, som knytter sig tit strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der Lægges vægt på en dybere eller bredere behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og informationsprocesser og produktion at informativt materiale, der sigter mod formidling af viden tit retevante måtgrupper og vidensdeting mellem retevante aktører. Uddannetseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Psykologi: SociaLpsykotogisk forskning i praksis (10 ECTS) Og 1 af 3 nedenstående vatgfrie kurser Arbejdslivets psykol.ogiske dimensioner (5 ECTS) Hverdagslivets psykologiske dimensioner køn og skole (5 ECTS) TeknoLogi, subjektivitet og hverdagstiv (5 ECTS) Kommunikation: Et projektarbejde i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst 11(15 ECTS). Projektarbejdet i 3. semester kan efter godkendelse i Studienævnet erstattes at et projektorienteret praktikfortøb (15 ECTS). Titel. Socia[psyko[ogisk forskning i praksis (Psyko[ogi) Type ECIS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden baseret på fremmeste internationale forskning om kvatitative metoder og anatyseformer. Viden om metoder til at gennemføre systematiske anatyser at et givet problemfelt i form af state of art titteraturreview. Forstaetse for forholdet mellem videnskabsteori, psykologiske teorier, kvalitative metoder og anatyseformer. Kendskab til etiske aspekter ved psykologisk torsknings- og u dvi kti n gsa rbej de. Færdigheder Identificering og udvælgelse at relevant teoretisk og empirisk materiale. 21

22 Undersøgelse og analyse af empirisk materiale med udgangspunkt i psykologisk teori. Kritisk analyse, diskussion og vurdering at forskningsprojekter og udviklingsarbejde inden for kursets område. Foretage etiske valg i relation til problemstillinger inden for psykologisk forskning og professionelt psykologisk udviklingsarbejde. Kom petencer Igangsættelse, tilrettelæggelse og styring at forsknings- og udviktingsarbejde inden for kursets område. Systematisering og formidling at litteraturreview. Analysering og vurdering at egne og fagfællers torskningspraksisser. Selvstændig evaluering af psykologisk forsknings- og udviklingsarbejde. Kurset retter sig mod en skærpelse af den viden, de færdigheder og kompetencer, som den studerende skat bruge for at gennemføre forsknings- og udviklingsarbejde. Det omfatter: Udarbejdelsen af et review at den litteratur, som er betydningsfuld inden for forskningens genstandsfelt, herunder den aktuelle og relevante forskning på området (state-of-art). Overordnet indhold Kritiske analyser med afsæt i en eller flere af de psykologiske teorier, som vil kunne være relevante for et forsknings- eller udviklingsarbejde. En avanceret og systematisk diskussion af den psykologiske professions etik, herunder refleksion over forskersubjektivitet. Arbejde med at udforme et forsknings- eller udviklingsarbejde, herunder en kritisk diskussion at metoder til dataindsamling, videnskabsteori og forskningsmæssige kvalitetskriterier. Undervisnings- og arbejdsform. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Læreroptæg, workshops, gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer. (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Ingen Skriftlig prøve. Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper at 2-4 studerende. Porteføljeeksamen består at følgende dele: Et litteraturreview med et omfang på 5-10 normalsider. En eksemptarisk empirisk analyse med et omfang på 3-5 normalsider. Refleksioner over psykologisk forskningsetik på 2-4 normatsider. Et peer assesment (gensidig vurdering) at en opponentgruppes torskningsdesign med et omfang på 1-2 normalsider. En kort individuel refleksion over læringsudbyttet af arbejdet med de enkelte produkter og det samlede læringsudbytte at kurset. Disse refleksioner skal knytte sig til kursets læringsmål. Porteføljen indleveres 2 døgn (48 timer) efter sidste undervisningsgang. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Gruppeproduktets omfang: Ved gruppe på 2 deltagere normalsider Ved gruppe på 3 deltagere normatsider Ved gruppe på 4 deltagere normalsider Det individuelle produkts omfang: 2-3 normalsider Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Ved manglende opfyldelse af kravene tit porteføtjeeksamen bedømmes kurset ved en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal atspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. 22

23 udviklingstendenser i arbejds- og organisationstivet og de Viden baseret på den højeste internationale forskning om Viden ECTS-normering 5 ECTS Type Valgkursus Titel Arbejdslivets psykologiske dimensioner (P5yko[ogi) Censur Ingen Bedømmelse 7-trins-skalaen feedback og diskussioner. gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer Undervisnings- og arbejdsform i p[anlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner at modstand og forsvarsmekanismer Overordnet indhold Ledelsesteori, herunder Human Ressource Management med fokus på de socialpsykologiske sider at arbejdslivet. Kurset beskæftiger sig med udviklingstendenser i arbejds- og organisationslivet og på tværs at institutioner og virksomheder. og organ isationspsykologiske indsatser. udvik[ingsorienterede arbejds- og organisationspsykologiske indsatser i med personer som ikke har specialviden pa omradet. med faglige Læringstorløb inden for arbejds- og organisationslivet. og organisationslivet. bedømmelseskriterier teoretiske arbejds- og organisationspsykologiske viden. Læringsudbytte/. organisationslivet og opstilling af nye løsningsmodeller på problematikkerne. dimensioner arbejds- og organisationslivet med fagfæller savel, som Færdigh eder forhold til dette med en sociafpsykologisk dimension. forhold til dette med et socialpsykologisk perspektiv. Kendskab til hovedtendenser i arbejdslivet og vigtige problemstillinger i Viden om hovedtendenser i arbejdslivet og vigtige problemstitlinger i Analyse at praktiske problemstillinger inden for arbejds- og Diskussion at problemstiwnger i relation til de sociatpsykologiske.. Kritisk analyse at metoder og antagelser og deres konsekvenser for den Kom petencer Deltagelse i, igangsættelse og styring at gruppeprocesser i forbindelse Professionelt ansvar for tilrettelæggelse af indsatser inden for arbejds Selvstændig styring at samarbejder om komplekse og Selvstændig evaluering at komplekse og udviklingsorienterede arbejds De centrale temaer er: Globalisering og samfundsmæssig baggrund Grænseløst arbejde Lederes psykologi Med-ledelse og coaching Psyko-socialt arbejdsmiljø og stress Forandrings- og udviklingsprocesser i organisationer, herunder [æring, Deltagelse og mening i arbejdet socialpsykologiske sider af arbejdslivet. 23 Hjælpemidler til eksamen Alle

24 Prøveform der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. Den studerende afholder et etl.er flere mundtlige diskussionsoptæg på Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, udvalgte kursusgange. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Begge dele skal være bestået før prøven er bestået, Prøveformen er todelt: problemstitlinger i forhold tit disse i hverdagslivet, herunder i forhold til dimensioner i hverdagslivet med fagfæller og andre interessenter. probtemstillinger inden for dimensioner og tematikker i hverdagslivet. Tt Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individue[ skriftlig i e, Hverdagstivets psykologiske dimensioner - familieliv, Viden baseret på den højeste internationale forskning om hverdagstivets Kendskab til rutiner, vaner og brud i hverdagslivet og vigtige Viden om hverdagslivsteorier og metoder til empirisk udforskning af Diskussion at problemstitlinger i relation til de socialpsykotogiske Kritisk analyse at metoder og antagelser og deres konsekvenser for den Deltagelse i, igangsættelse og styring at gruppeprocesser i forbindelse Professionelt ansvar for at opstille nye tøsningsmodeller i forhold til familieliv, køn og skole. med faglige læringsforløb med fokus på hverdagstivsproblematikker. Kompetencer teoretiske viden om hverdagslivet. herunder betydningen at konteksten. bedømmelseskriterier Analyse at praktiske problemstillinger i hverdagslivet. Læringsudbytte/ Færdigheder hverdagslivet. rutiner, vaner og brud og de socialpsykologiske sider at hverdagslivet Viden ECTS-normering 5 ECTS Type Valgkursus (Psykologi) køn og skole Censur Ingen Bedømmelse 7-trins-skalaen Hjælpemidler tit eksamen Alle Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspej[e den studerendes anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. problemstillinger. 24 eksamen Forudsætninger for at kunne gå til Ingen

25 hverdagslivet udspiller sig. og perspektivet er livet, som det tager sig ud fra subjektets ståsted. Desuden vil blive tematiseret, herunder også de særlige genstandsfelter eller arenaer, hvor Overordnet indhold den kontekst, der umiddelbart har betydning for vores globaliserede hverdagsliv, brud på samme. Kurset belyser den mening, som vi skaber med vores hverdagsliv, Fokus er på den måde, som vi lever vort daglige liv på, med dets rutiner, vaner og Kurset omhandler en række socialpsykologiske dimensioner af hverdagslivet. institutioner og kontekster. Selvstændig evaluering at komplekse og udviklingsorienterede indsatser forhold i til problemstiltinger hverdagslivet i på tværs af dets ECTS-normering 5 ECTS Type Valgkursus Undervisningssprog Dansk Tite[ TeknoLogi, subjektivitet og hverdagstiv (Psykologi) Censur Ingen Bedømmelse 7-trins-skalaen Hjælpemidler til eksamen Alle Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve udvalgte kursusgange. der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig Prøvens længde er 3 døgn. Prøveform problemstitlinger. forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste og eventuelle bilag. Opgaven skal være på 3-5 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skat være bestået før prøven er bestået. Prøveformen er todelt: eksamen Forudsætninger for at kunne gå tit Ingen gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Undervisnings- og arbejdsform i planlæggelsen og ledelsen af de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der semesterets litteratur. De studerende får klyngerne vejledning i at tage aktivt del indsatser forhold i til problemstillinger hverdagslivet på tværs af dets institutioner og kontekster. Selvstændig styring af samarbejder om komplekse, udviklingsfokuserede I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner at 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% at undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, 25

26 videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af sammenhænge mellem teoretiske problemstillinger relateret til psykologi og teknologi i Indsigt i teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Indsigt i teorier og metoder til empirisk udforskning at teknologiers Identifikation, analyse, diskussion og vurdering af praktiske og Færdigheder betydning tor menneskers praksis og psykologi. betyder for menneskers psykologi. Viden om praksisfelter, der beskæftiger sig med hvad teknologier psykologi og teknologi i hverdagslivet. Teknologisk formidlede praksisser kan give mulighed for men også virke mennesker subjektivt retlekterer over holdninger og herunder sociale interaktionsteknologier, spiller i forhold til subjektivitet blokerende for holdninger og forventninger til samfundsmæssige problematikker knyttet til Overordnet indhold arbejdsmæssigt og på tværs af disse. Ligeledes kunne det undersøges, hvorledes teknologi kan indgå som led i magtrelationer og magtudøvelse. formidlede praksisser og der gives desuden mulighed for at reflektere over teknologipraksisser. muligheder for at kommunikere og interagere både i privatlivet og af de sociale hverdagslivspraksisser, som vi på kryds og tværs deltager i. indflydelse på vore forhold til hinanden, vore selvforståelser, orienteringer mv. og hverdags- og arbejdsliv. Undervisningen fokuserer på at skabe en dybere forståelse af teknologiernes forståelser at teknologi, subjektivitet og hverdagsliv. På dette kursus arbejdes der detaljeret og problemorienteret med teknologisk socialpsykologisk karakter i menneskers hverdagsliv. psykologiske faglige forløb i indsatser og forandringsprocesser, hvor centrum. teknologiers betydning for hverdagslivets praksisser. bedømmelseskriterier Læringsudbytte/. teknologiske problemstillinger er i centrum. teknologiske problemstillinger med en socialpsykologisk relevans er i hverdagslivet. både fagfæller og andre interessenter. Viden med inddragelse at den fremmeste internationale forskning om. Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter at Formidling at viden om sammenhænge mellem psykologi og teknologi. Diskussion af videnskabelige problemstitlinger inden for området med Kom petencer Selvstændig igangsættelse, tilrettelæggelse, styring og gennemførelse at Opstilling at løsningsmodeller på teknologiske prob[emstillinger af Selvstændig evaluering af indsatser inden for områder, hvor I kurset inddrages eksempler fra international forskning knyttet til forskellige De temaer der arbejdes med, har således fokus på den rolle, som teknologier, F.eks. kunne det undersøges, hvorledes forskellige typer af teknologi giver nye at 26 arbejdsllvets praksis og psykologi. anvendelsesorienteret tilgang til samspillet mellem teknologier og hverdags- og den problemorienterede tilgang sigtes der mod at opbygge en kritisk og Teoretisk tager kurset udgangspunkt i et socia[psykologisk perspektiv. Gennem subjektivitet. undersøgelsen af samspillet mellem teknologier og hverdagslivets praksis og en kritisk forståelse, teoretiske perspektiver og metodiske fremgangsmåder i Kurset sigter således mod, gennem det problemorienterede arbejde, at opbygge forventninger til samfundsmæssige problematikker. Viden

27 . problemer Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Problemorienteret undervisning med forelæsninger, workshops, gruppearbejder, øvelser, studenter-præsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Ingen Ingen Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse 2. Skriftlig prøve Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % at undervisningen Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger Skriftlig prøve: Kurset bedømmes ved porteføtjeeksamen, der består at følgende dele: Prøveform 5 individuelle mini-essays at i norma[side, der udarbejdes på baggrund at de enkelte kursusgange. Et gruppe refleksionsoplæg afholdt på en at kursusgangene samt gruppereferat at refleksioner fra kursusgangen, der skal fylde højst 5 normalsider Gruppen er på 2 til 4 personer. Porteføljen indleveres 2 døgn (48 timer) efter sidste undervisningsgang. Om prøve: Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normatsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titet Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Projekt i strategisk kommunikation I en faglig kontekst, II (Kommunikation) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Forskningsbasereret viden om de teoretiske, metodiske og praktiske og muligheder, der knytter sig til strategisk kommunikation i..... en faglig kontekst i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, til udvalgte målgrupper og mellem forskellige aktørgrupper 27

28 Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder med særligt henblik på planlægning og tilrettelæggelse at kommunikationsmateriale og/eller kommunikations- og informationsprocesser Forskningsbaseret viden om og evne til at reflektere på et højt teoretisk niveau over kommunikation og information som samfundsmæssig og kulturel aktivitet Teoretisk og praktisk viden om fremstillingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst, herunder problemer, der i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper Færdigheder Skal demonstrere beherskelse af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering at kommunikations- og informationsprocesser og! eller produktion at kommunikationsmateriale Skat kunne planlægge, designe og vurdere et produkt der sigter mod kommunikation af viden til en eller flere nærmere afgrænsede må lgru p per Skat kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere en kommunikations eller informationsproces der sigter mod formidling af eller kommunikation om viden til en eller flere nærmere afgrænsede målgrupper eller mellem forskellige aktørgrupper Skat kunne foretage empiriske målgruppeanalyser og afprøvning med brugere at et eller flere formidlingsprodukter, dele at produkter og/eller kommunikations- og informationsaktiviteter Kom petencer Skat selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre kommunikationsindsatser samt indgå i produktionshold i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter SkaL kunne rådgive virksomheders og foreningers ledetser om den nødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet Skat kunne håndtere og styre komplekse og uforudsigelige kommunikationsplanlægningsstrategier som forudsætter nye tø sn i ngs modeller Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for kommunikationsområdet Overordnet indhold Projekt om et selvvalgt problem i relation til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende i overensstemmelse med kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaer som studienævnet har fastsat. Projektet skat med hensyn til emne og problem stilling adskille sig væsentligt fra projektet i 2. Semester, og der lægges vægt på at kravene til emnevalg, problemstilling og teoretisk/metodisk tilgang svarer til placeringen i studieforløbet. Projektet kan være overvejende teoretisk eller indeholde et eller flere eksempler på planlægning, gennemførelse og vurdering at en selvstændig produktion, eller selvstændig tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af en kommuni kationsproces. Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, men studielederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder et projekt alene og/eller eksamineres alene. Undervisnings- og arbejdsform.... Projektet afsluttes med udarbejdelsen at en skriftlig projektrapport. Projektrapporten har et anbefalet omfang på 45 normalsider, dog maksimalt 60 sider. En normalside er trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholds fortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. 28

29 og ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, littera rapporten indeholde en redegørelse for de teoretiske og praktiske overvejelser i Projektrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk tet/processen, og for de erfaringer, der er gjort gennem arbejdet. forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og eventuel vurdering af produk Hvis projektet omfatter en produktion eller en kommunikationsproces, skat maksimalt 45 sider. Titel Projektorienteret praktikfor(øb (Kommunikation) Censur Ekstern Bedømmelse 7-trins-skalaen Hjælpemidler til eksamen Præsentationsudstyr. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: progression i uddannelsen. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at det faglige niveau afspejler kravene til Prøveform den mundtlige præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af den fælles projektrapporten mv. og Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. deres faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte. mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles projekt og for at vise Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår får eksaminator. som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse at supplerende materiale (produkt eller procesdokumentation). præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøven forløber derudover Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt i projektrapporten og eventuelt Under prøven afsættes op til 5 min, per studerende til en selvvalgt, forberedt under målgruppens forudsætninger, og at den overholder normale formkrav med den sproglige fremstilling svarer til kommunikationens indhold og formål, her hensyn til grammatik og retskrivning henholdsvis udtale. forhold til projektets indhold og form. typografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i med god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse at en funktionel turhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse proces, er det anbefalede omfang at den skriftlige rapport 30 normalsider og Hvis projektet omfatter et kommunikationsprodukt eller dokumentation at en I produktioner der indeholder skriftlig eller mundtlig tekst, lægges der vægt på at i eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hvis der er mere end 6 deltagere, kan studielederen beslutte at gruppen opdeles. Hvis de eksamineres samlet, tillægges 15 min. for hver yderligere studerende. 29

30 Type ECTS-normering Projektorienteret praktikfor[øb 15 ECTS Viden Skat opnå viden om og kunne identificere, hvordan kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder kan bruges tit at beskrive, forstå, anatysere, vurdere og ændre praksis Skal kunne reflektere over, hvordan vatg af forskellige analyse- og/eller kommunikationsstrategier kan få betydning for opgavetøsningen Skat kunne udvikle nye forståetser og ny viden i mødet mettem kommunikationsfagets teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis Skat kunne identificere kommunikationsfaglige problemstillinger i konkrete praksissammenhænge, og få indsigt i, hvordan den organisatoriske og ressourcemæssige kontekst har betydning for opgavetøsn ingen Færdigheder Skat kunne anvende og vurdere kommunikationsfagets metoder tit at producere, vælge og beskrive empiri, herunder reftektere over egen rolle i frembringetse af anatysemateriate Læringsudbytte/ Skat kunne beskrive, kategorisere, anatysere og diskutere konkrete bedømmelseskriterier praktiske probtemstittinger ved hjælp at kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder Skat kunne vurdere og opstitte ændringsforslag til konkret praksis pà baggrund at teoretisk og anatytisk baseret viden Skat kunne formidle forskningsbaseret viden om kommunikation og diskutere professionette kommunikationsprobtemstillinger på et videnskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-speciatister Kom petencer Skal kunne reflektere over nødvendige kommunikationsfagtige kompetencer for dettagetse i, tøsning af eller forståelse af konkrete pra ksiso pgaver/-p ro b temsti th nger Skat kunne ret tektere over egen læreproces og tæringsudbytte i forhold tit tæringsmåtene for modutet, herunder hvordan egne handtinger i praktikfortøbet i samspil med de organisatoriske vitkår på praktikstedet fik betydning for fagtig og social invotvering Skal kunne evatuere og reflektere over, hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstittinger Gennemførelse af praktik på en fagligt relevant arbejdsplads med henblik på førstehåndskendskab til typiske arbejdsopgaver, og med henblik på nærmere erfaringer om sammenhængen mellem praksis og det akademiske indhold i uddannelsen. Det anbefales stærkt, at studerende, der har praktik på 1. semester (fag 1) eller andet semester (fag 2) vælger at bruge semesterets Overordnet indhold valgkursus på det.,, praktikunderstøttende kursus Kommunikation i praksis (værkstedskursus med mundtlig eksamen). På kurset får den studerende klædt på til at skrive praktikrapporten og vejledning heri. Tages praktik på 3.semester anbefales det, at den studerende deltager i kursusgangene, selvom de ikke kan få ECTS point for det, fordi det understøtter projektarbejdet. Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten. Undervisnings- og arbejdsform forbindelse med praktikforlebet tilbyder Kommunikation et praktikunderstøttende kursus. Gennem aftale med praktikstedet sikres det, at den studerende har mulighed for at følge dette kursus. 30

31 I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerende beskriver de fagligt relevante elementer af de problemstillinger, vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig tæring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellem praksis og forskning på området. Hvis der er flere studerende i samme praktikfortøb, kan de udarbejde en fælles praktikrapport. Praktikrapporten skat være mellem normalsider. En normalside er trykenheder (inkl. metlerum). Forside, indholdsfortegnelse, referencetiste og eventuelle bilag medregnes ikke. Hertil kommer eventuelt supplerende materiale, som dokumenterer produkter og! eller processer. Dette kan have karakter at en portfotio med produkter og/eller beskrivelser at processer, der er blevet arbejdet med i det projektorienterede praktiktortøb. Praktikrapporten skat være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, littera turhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse at en funktionel typografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold til projektets indhold og form. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en praktikrapport og eventuelt supple rende materiale (produkt eller procesdokumention). Under prøven afsættes op til 5 min, til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i praktikforløbet og praktikrapporten. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse at eksaminator. Prøveform Under eksaminationen skal det sikres eksaminanden får mulighed for at demon strere sit kendskab tit praktikprojektet og for at vise sit faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 15 minutter for hver yderligere studerende. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten mv. og den mundt lige præstation. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Præsentationsudstyr 7-trins-skalaen Ekstern 31

32 af et resumé på et fremmedsprog. Hvis speciatet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen Viden flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. skrives på Psykologis undervisnings- og eksamenssprog. Studietederen skat godkende opgaveformuleringen for Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Psykologi og kan være tværfagligt. Specialet specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglern&. Speciatet skat være ledsaget resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår grupper, i afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet usædvanlige i forhold, eller når et eller Ved bedømmelsen at speciateafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan den mundtlige prøve (punkt 2). udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse at speciatet og Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedommelsesformer anvendes: vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i Bedømmelse ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er litteraturliste og eventuelle bilag. Specialeafhandtingens omfang studerende. Uanset antal gruppemedlemmer på specialet maks. være på 150 normalsider. undersøgetses- og skriveproces. Kompetence faglig og relevant problemstilling. Færdigheder kommuriikationssitutation som specialet indgår i. grundlag. diskursfællesskab. målgruppe. speciateundersøgelses placering i det faglige felt semester - specialet Identifikation at videnskabelige problemstiltinger og kritisk forholden sig tit videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt i Færdighed at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. i Færdighed at diskutere og indgå en i faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Et individuelt speciale må maks. være på 75 normalsider. Gruppespecialer må maks. være på 50 normalsider pr. De angivne sideantal er à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, resumé, Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte minimum eller maksimum afvises specialet. 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse at speciatet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmetsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes 32

33 og fastsættes regelsamling/uddanne[se/ anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og 6. GenereDe bestemmelser Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. medmindre 33 uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse gennemfører 2. og/eder 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan u dvæ Igelses kriterier: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt 6.5 Frist for afslutning af uddannelse dispensation, fremgår at universitetets eksmatrikuleringsregler. Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om 6.4 Beståetseskrav Lodtrækning. Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende 6.3 Faglige udvætgetseskriterier rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude 6.2 Særlige prøvevilkår og eksamensordning. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmetdings følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en 6.1 Titmelding/framelding og om prøve formuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsætte(se - stave- og

34 spørgsmål. Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige fastsat af studienævnet. Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 34 Godkendt at Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august den 20. oktober Godkendt i Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv d. 18. juni Ændringer af 1. feruar 2016 er godkendt 8.2 Overgangsreg[er interaktion og Teknologi, subjektivitet og hverdagstiv træder i kraft den 1. februar september 2015 eller senere. Ændringen at prøveformen i Teknologi-psykologi- Studier i menneske-teknologi Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr krafttræderi 8. Ikrafttrædet.ses og overgangsbestemme[ser Rektors afgørelse af rettige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening (ruc@ruc.dk). afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening (ruc@ruc.dk) universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgive[se af klager er 2 uger fra den dag, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske og Internationalisering (ruc@ruc.dk). og forhåndsmenit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, 7. Dispensation og klageadgang

35 Erhvervsøkonomi Erhvervsøkonomi 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en bachetoruddannetse pà RUC i Psykotogi og Kommunikation, har du retskrav på at btive optaget på kandidatuddannetsen i Psykotogi og Kommunikation (cand.mag. i Psykotogi og Kommunikation). For at udnytte dit retskrav tit at btive optaget på en kandidatuddannetse i Psykotogi og Kommunikation, skat du søge ind på kandidatuddannetsen i direkte fortængetse at din bachetoruddannetse. Det vil sige, du skat søge optag i Løbet af dit sidste semester på din bachetoruddannetse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november tor studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er Ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannetser fra RUC Humanistiske bachetoruddannelser Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Humanistisk-teknoLogiske bachetoruddannetser Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabetige bacheloruddannetser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Samtundsvidenskabetige bachetoruddannetser Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business SchooL (CBS) HA(fiL) - filosofi HA(psyk.) - psykologi Administration and Sociotogy Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) 35

36 Antropologi Folkesundhedsvidenskab Pædagogik Statskundskab Psykologi Sociologi Syddansk Universitet (SDU) Folkesundhedsvidenskab Informations- Et Kommunikationsvidenskab Psykologi Sociologi Et Kulturanalyse Statskundskab Aarhus Universitet (AU) Etnograf i Fofkesundhedsvidenskab Inform ion sv i dens ka b Psykologi Statskundskab Uddannetsesvidenskab Aalborg Universitet (AAU) Anvendt Filosofi Organisatorisk læring Politik Et administration Psykologi Samfundsfag Sociologi Kommunikation og digitale medier med specialisering i Informationsvidenskab (tidl. Humanistisk informatik) Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designsko[en Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskote Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Fråôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser 36

37 Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 96 Ansøgere uden bacheloruddannelser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 37