for Psykologi Infornatik STUDIEORDNING CAN D.SCI ENT. ROSKILDE U1iVER5ITET

Transkript

1 STUDIEORDNING Infornatik og Psykologi for CAN D.SCI ENT. I ROSKILDE U1iVER5ITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr at 16. december 2013 om bachetor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregter at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhàndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikfortøb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/tramelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 funktionelt, som 1. Om uddannel.sen Kandidatuddannelsen cand.scient. Informatik og Psykologi er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Informatik udgør fag i og Psykologi udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Informatik og Psykologi er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for design og implementering af it-anvendelser i komplekse sammenhænge suppleret med de særlige forudsætninger som psykologi giver. Psykologi giver særlige forudsætninger for at arbejde i sammenhænge som kræver socialpsykologiske kompetencer. Det giver de studerende en teoretisk og praktisk relateret forståelse af socialpsykologiske, herunder pædagogisk psykologiske, arbejds- og organisationspsykologiske og menneske-teknologi interaktionsmæssige betydning i hverdags- og arbejds[ivet i en samfundsmæssig kontekst. Uddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for it branchen som forretningskonsulent, business analyst, organisatorisk implementeringskonsulent eller projektleder særligt hvor socialpsykologisk indsigt er væsentlig Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forsk e rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil. Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Informatik og Psykologi giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Forskningsbaseret viden om teorier og metoder til analyse, design og implementering af it-anvende[ser; herunder systemudviklingsmetoder og principper it-arkitektur nye innovative it-anvendelser produkt, service eller proces, i komplekse sammenhænge socialt, organisatorisk, kulturelt eller informationsstrukturelt samspil mellem it-løsning og brug Avanceret viden om udvalgte specialiserede Informatik områder, som er baseret på højeste internationale forsk ni ngs niveau Teoretisk forståelse baseret på den fremmeste internationale forskning om socialpsykologiske begreber, teorier og metoder relateret til uddannelsens historiske og aktuelle problemstillinger og praksisformer Kendskab til centrale socialpsykologiske videnskabsteoretiske diskussioner samt deres metodologiske implikationer. Forskningsbaseret viden om aktuelle problemstillinger, dilemmaer og tendenser at socialpsykologisk karakter i samfundet og i relation til menneskers arbejds- og hverdagstiv Færdigheder: Til kritisk at kunne forholde sig til, vælge og anvende metoder og teknikker til analyse, design og implementering af it-anvendelser At kunne designe avancerede it-løsninger med brug at hensigtsmæssige, state-of-the-art komponenter eller standardpakker At kunne evaluere it-anvendelser At kunne formidle forskningsbaseret viden om Informatik og diskutere professionelle problemstillinger på et videnskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-specialister. At kunne identificere videnskabelige problemstillinger, i relation til analyse, design og implementering at it anvendelse Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder til analyse af problemstillinger at socialpsykologisk karakter i menneskers arbejds- og hverdagsliv. Undersøgelse og analyse af problemstillinger af socialpsykologisk karakter i menneskers arbejds- og hverdagsliv i en samfundsmæssig kontekst 3

4 Identificering og håndtering at etiske problemstillinger knyttet til videnskabeligt og professionelt arbejde indenfor uddannelsens område. Kritisk analyse, diskussion og vurdering at praktiske og teoretiske problemstillinger i et socialpsykologisk perspektiv Kompetencer: Kan arbejde med it-faglige problemstillinger i relation til design, innovation og implementering at it anvendelser både selvstændigt og i teams. Kan tilrettelægge, planlægge og styre et it-udviklingsprojekt, der er komptekst og forudsætter nye løs nin gs modeller. Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre it-udviklingsarbejde med tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Kan rådgive institutioners, virksomheders og organisationers ledelser om den nødvendige opstilling at nye løsningsmodeller på socialpsykologiske og informationsteknologiske problemstillinger i arbejds- og hverdagslivet på et fagligt og kritisk reflekteret grundlag. Selvstændig igangsættelse, tilrettelæggelse, styring og gennemførsel at indsatser i arbejds- og hverdagslivet inkluderende et informationsteknologisk perspektiv Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for de informationsteknologiske område og/eller det socialpsykologiske område, herunder deltagelse i forsknings- og udviklingsarbejde, feks. med henblik på at påbegynde en forskeruddannelse 1.3 Hovedområdeti[knytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Psykologi hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i nformatik og Psykologi er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.scient. i Informatik og Psykologi Master of Science (MSc) in informatics and Psychology 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Datalogi og Informatik. 1.7 Censorkorpstilknytn ing Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for informationsvidenskab og interaktive medier. Uddannetseselementer for Psykologi hører under censorkorpset for psykologi. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 4

5 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere bestàede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmenit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse at forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeniterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannetseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen at forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens e[ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforlob En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det 5

6 studier projektorienterede praktikfortøb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer tit de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannetsesfortøb. 3.4 Special.e Kombinationskandidatuddannetsen indehotder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I speciatet skat den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, fagtig og retevant problemstilling. Den studerende skat dokumentere færdigheder i at anatysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reftektere på et videnskabetigt grundlag samt kunne vælge og forhotde sig kritisk tit kilder, Litteratur, teori og metoder anvendt i speciatet. Med speciatet skat den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse tit fagfæller samt demonstrere kompetence tit at igangsætte, styre og gennemføre en tængerevarende akademisk undersøgetses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS FAGI FAGI FAG2 5ECTSI IOECTS I5ECTS FAG 2 3OECTS i FAG I 30 ECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage tit sikring at uddannelsens kvatitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhotd tit studieptantægning, anbefales føtgende studiefortøb: 1.semester - Informatik Kursus i Informatik Kerneområder (10 ECTS) Vatgfrit kursus (5 ETCS) Projektportfotio i informatik (15 ECTS) 2. semester - Psykotogi Kursus i Arbejds- og organisationspsykotogi (5 ECTS) Kursus i Pædagogisk psykologi (5 ECTS) Kursus i Teknotogi-psykotogi - i menneske-teknotogi interaktion (5 ECTS) Projekt: Psykotogien i retation tit arbejde, tæring og institutioner (15 ECTS) 3. semester: 3 valgfri kurser på informatik (15 ECTS) Projekt på PsykoLogi: Udvikting at teori og praksis i retation tit menneskers samfundsmæssige tiv (15 ECTS) 4.semester: Speciate, 30 ECTS. 6

7 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at den studerende skal tilegne sig mere dybtgående viden om kerneområder inden for Informatik: systemudvikling; implementering, herunder forandringsledelse; evatuering af it-anvendelser; it-sikkerhed. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus i Informatik Kerneområde (10 ECTS) Kursus i valgfrit emne (SECTS) Projektportfo[io i informatik (15 ECTS) Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Informatik kerneområde (Mandatory Core Topics - Informatics) (Informatik) Engelsk Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden om centrale teorier inden tor kernefagområderne. Viden om kernetagområdernes metoder og teknikker til analyse af komplekse brugssituationer. Viden om kernefagområdernes metoder og teknikker til design af IT anvendelser, som er innovative og tilpasset brugernes behov og kompetencer. Færdigheder Læringsudbytte/ Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker fra bedømmelseskriterier tagområdet til analyse at komplekse brugssituationer. Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker til design af IT-anvendelser, som er innovative og tilpasset brugernes behov og kompetencer. Kompetence Kunne arbejde med IT-relaterede problemstillinger, både selvstændigt og i teams. Kritisk og systematisk sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Kerneområder inden for Intormatik udgøres at emnerne systemudvikting, implementering, herunder torandringsledelse, evaluering at IT-anvendelser og IT sikkerhed. Overordnet indhold... Kurset indeholder en præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning at viden inden for centrale områder for hvert at disse emner.. Det konkrete indhold fremgår altid at kursus.ruc.dk. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsning med øvelser eller holdundervisning mm. Prøveform Mundtlig eksamen Eksaminationen varer 30 min, inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Alle Bedømmelse 7-trins-skalaen 7

8 Censur Ekstern Titel Type ECTS-normering VaLgfrit kursus (Informatik) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset emneområde inden for {nformatik. Et samlet overblik over og forståelse af de generelle principper bag områdets teori, metoder og teknologiske Løsninger. Færdigheder Læringsudbytte/ Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker fra bedømme Is es kriterier fago m råd et. Kompetence Kunne arbejde med IT-relaterede problemstillinger, både selvstændigt og i teams. Kritisk og systematisk sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Med det valgfri emne har den studerende muligheder for at specialisere sig inden for et specifikt emneområde, hvor den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at kunne omsætte teorier, metoder og Overordnet indhold løsningsideer til egen praksis i relation til design og implementering af IT anvendelser. Emneområderne er f.eks. IT-strategi, IT-projektledelse, Sourcing at IT-projekter, T og enterprise arkitektur, Design og innovation i IT-organisationer. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Normalt holdundervisning, dvs, en blanding af læreroplæg, studenteroplæg og praktisk arbejde med konkrete opgaver. Forelæsning med øvelser. Fremgår at beskrivelsen i kursus.ruc.dk. Mundtlig eksamen.. Eksaminationen varer 20 min. inkl. votering. Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedemmelseskriterier Projektportfotio (Informatik) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Dybdegående viden om de teoretiske, metodiske og praktiske muligheder og problemer, der knytter sig til systemudvikling med anvendelse af specifikke modeller fra kerneområderne eller valgfrit emne. Færdigheder Beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvor en kompleks problemstilling behandles under anvendelse at relevante løsningsmodeller, definere og motivere en udvalgt løsningsmodel, samt 8

9 selvstændigt planlægge og gennemføre Løsning ved brug af relevant videnskabelig Litteratur på højt fagligt niveau. Behersker begreber, teori og metode baseret på Litteratur og kan anvende disse på reflekteret vis til Løsning af konkrete informatiske problemer. Kompetence Beherske IT-udviklingssituationer, der er komplekse, og som forudsætter nye løsningsmodeller. Overordnet indhold, Undervisnings- og arbejdsform. De studerende udvikler i grupper å 2-6 studerende sin egen praksis portfolio. Emnerne herfor er valgfrie, dog således at mindst tre at kerneområderne er dækket.. Kerneomrader inden for Informatik udgøres at emnerne systemudvikling, implementering, herunder forandringsledelse, evaluering af IT-anvendelser og IT sikkerhed. En portfolio er en samling at arbejder (tekster, programkode, modeller af data, arkitektur) på forskellige abstraktionslag knyttet til praktisk værkstedsorienteret eller øvelsesarbejde. Portfolien skal endvidere indeholde et reflektionsdokument, som går på tværs at kerneområderne. Refleksionsdokumentet er på 5 normalsider å 2400 anslag (inkl. mellemrum)pr. studerende i gruppen og knytter praktiske erfaringer sammen med relevant teori fra informatik kerneområde. Portefolien skal i øvrigt indeholde.. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Portfolien udføres normalt i en gruppe med 2-6 deltagere, men studielederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder portefolien alene. Emnet for portfolioarbejdet vælges at de studerende inden for kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaer, som Studienævnet har fastsat. Prøveform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i portfolio. Under prøven afsættes op til 5 min, per studerende til en selvvatgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles portfo[ioarbejde. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles arbejde og for vise deres faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte. Prøvens Længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: i eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter.4 eksaminader: 90 minutter 5 eksaminader: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Gruppeprøve. Gruppeprøve eller individuel prøve Hvis studielederen har godkendt at en studerende har arbejdet alene eller skal eksamineres alene, gennemføres den dog som en individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Intern 9

10 - Arbejds- - Teknologi-psykologi - Arbejdslivets - Hverdagslivets - Teknologi, studier familieliv, semester Formål 2. semester har til formål at give den studerende kendskab til og indsigt i psykologiske problemstillinger i relation til arbejde, tæring, institutioner og øvrige fæliesskabsformer, samt at give den studerende erfaring i at arbejde med egen eller andres empiri. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: 2. semester Psykologi: Psykologien i relation til arbejde, tæring og institutioner Projekt: Psykologien i relation til, arbejde, tæring og institutioner (15 ECTS) 15ECTS Kurser Der skat vælges 2 at følgende 3 kurser eller alle 3 kurser: og organisationspsykotogi (5 ECTS) - Pædagogisk psykologi (5 ECTS) - i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) o Såfremt der vælges 2 kurser skat der efterfølgende vælges 1 at følgende 3 kurser psykologiske dimensioner (5 ECTS) psykologiske dimensioner køn og skole (5 ECTS) Subjektivitet og hverdagsliv (5 ECTS) Tite[ Psyko[ogien i re[ation ti[ arbejde tæring og institutioner (Psykol.ogi) Type ECTS-normering Projekt 15 ECTS Viden Kendskab til sammenhænge mellem de anvendte arbejds- og organisationspsykologiske og/eller pædagogisk-psykologiske teorier og metoder, samt til muligheder og begrænsninger ved disse i forhold til den valgte problemstilling inden for arbejde, tæring, institutioner eller øvrige fællesskabstormer. Kendskab til videnskabsteoretiske diskussioner knyttet til den valgte problemstilling vedrørende arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer og de valgte teoretiske tilgange. Færdigheder Selvstændig identificering og formulering at en problemstilling i relation til arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Identificering, vurdering og anvendelse at relevante kilder og litteratur til behandling at en problemstilling vedrørende arbejde, læring, Læringsudbytte/ institutioner eller øvrige tæl[esskabstormer og argumentation for valg at bedømmetseskriterier den anvendte litteratur. Belysning at en problemstilling ved hjælp at indhentet empiri eller gennem brug at andres empiri. Analyse og behandling at en arbejds- og organisationspsykologisk og! eller pædagogisk-psykologisk problemstilling, herunder valg mellem forskellige teoretiske forståelsesrammer og analysetilgange. Gennemførset af en selvstændig og kritisk diskussion at de anvendte teoretiske tilgange til arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Formidling at viden og indsigt i relation tit arbejde, læring, institutioner eller øvrige fæltesskabsformer skriftligt, i en videnskabeligt struktureret rapport, og mundtligt. Dragning af sammenhængende konklusion(er) på baggrund at den gennemførte analyse at den valgte problemstilling. 10

11 Overordnet indhold Perspektivering af konklusionen i forhold til dens psykologiske og/eller samfundsmæssige implikationer. Kompetencer Håndtering af udviklingen af et selvstændigt projekt inden for arbejds og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi. Styring af et projektforløb inden for arbejds- og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi i samarbejde med andre, Tilrettelæggelse og gennemførsel af et komplekst projektforløb inden for arbejds- og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi. projektarbejdet skal den studerende arbejde ud fra en selvvalgt problemstilling, der forholder sig til udvikling af teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige liv i hverdags- og/eller arbejdslivet. Den studerende skal reflektere problemstillingen ud fra hverdags- og/eller arbejdslivsrelaterede psykologiske teorier og metoder. Den studerende skal tilegne sig et indgående kendskab til de psykologiske teorier og metoder, der er relevante for den selvvalgte problemstilling. I projektet kan inddrages andre videnskabelige områder, der kan perspektivere den valgte problemstilling. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse at en skriftlig projektopgave. Vejledning i grupper eller klyngeform. Undervisriings- og arbejdsform. Refleksion og konstruktiv kritisk diskussion i og mellem grupper. Som forudsætning for at deltage i prøven skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemformulering og af denne. Til den interne evaluering fremsendes en projektbeskrivelse på min. 3 og maks. 5 sider, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppen. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den studerende skal udarbejde en studieforløbsbeskrivelse på min. 2 normalsider, som skal vedlægges projektopgaven ved aflevering. Studerende, der ikke deltager i den interne evaluering, skal i stedet aflevere en skriftlig feedback at opponentgruppens projektbeskrivelse til opponentgruppen og egen vejleder. Den skriftlige feedback skal være på min. i og maks. 2 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøveform Mundtlig prøve på grundlag at en projektrapport. Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapporten må maks. være 20 normal sider pr. studerende og maks. 100 sider uanset gruppestørrelse. Omfanget af opgaven er baseret pa 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, titteraturliste og eventuelle bilag. Hvis de(n) studerende overskrider et fastsat maksimum for en opgavebesvarelse eller et skriftligt arbejde, afvises det skriftlige arbejde. Prøvens længde inkl. votering ved 2 studerende: 60 minutter 3 studerende: 75 minutter 4 studerende: 90 minutter ii

12 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve 5 studerende: 105 minutter 6 studerende: 135 minutter Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Tite[ Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold. Arbejds- og organisationspsykol.ogi (PsykoLogi) valgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på den højeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af arbejds- og organisationspsykologiske forståelser at arbejdslivet. Viden om udviklingen af arbejds- og organisationspsykologien som praksisfelt. Kendskab til udvalgte metoder inden for arbejds- og organisationspsykotogien. Færdigheder Identificering af forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske tilgange til de arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver på a rbej dshvet. Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske aspekter at arbejds- og organisationspsykologiske torståelser at arbejdslivet. Analyse at arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver på arbejdslivet og opstilling af nye løsningsmodeller i forhold til analyseresultater. Demonstration at fortrolighed med det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske implikationer i forhold til arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Formidling af torskningsbaseret arbejds- og organisationspsykologi og diskussion at videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Planlægning og ledelse at faglige delelementer af læringsforløb med fokus på arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Medvirken til at tilrettelægge arbejds- og organisationspsykologiske indsatser. Medvirken til styring af komplekse og udviklingsorienterede arbejds- og organisationspsykologiske ndsatser i og på tværs af institutioner og virksomheder. Medvirken til evaluering af komplekse og udviklingsorienterede arbejds og organisationspsykologiske indsatser. Kurset tager udgangspunkt i arbejds- og organisationspsykologiens historiske og samfundsmæssige baggrund og dens samtundsmæssige funktioner. Det er en grundlæggende tanke bag kurset, at arbejds- og organisationspsykologien udspringer af problemstillinger og opgaver, der stiller sig, eller presser sig på, i det virkelige (arbejds)liv. Kurset omhandler opkomsten og udviklingen at arbejds- og. organisationspsykologien og belyser, hvordan den kan ses som bestemte artikuleringer og svar på problemstillinger og opgaver, bla, via empirisk forskning og teoretiseringer. Derudover vil kurset fra forskellige epistemiologiske ståsteder kort introducere til udvalgte kvalitative metoder i arbejdsmiljøforskningen. Kurset beskæftiger sig med følgende perspektiver på 12

13 arbejdsilvet: Magt og subjektivering Interesser, ledelse og konflikt Teknologi og forandringsprocesser Politik organisationer Demokrati, det udviklende arbejde og faglige organiseringer Organisationskultur, arbejdet som livsverden og arbejdet som det af livssammenhænge Læring og modstand identitet og sociale orienteringer i relation til arbejdet Psykisk arbejdsmiljø, herunder belastninger og beskyttelse versus deltagelse og udvikling Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå tit eksamen Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Hver kursusgang består af en forelæsning med dertilhørende undervisning i klynger. I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og ledelsen af de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Ingen Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemsti lii nger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfanget af opgaven skal være på 3-5 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes behreskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedemmelseskriterier Pædagogisk psykologi (Psykologi) Valgkursus 5 ECTS Viden 13

14 Viden baseret på fremmeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter at den pædagogiske psykologis forståelse at læring. Viden om udviklingen at pædagogisk psykologi som praksistelt. Kendskab til det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske implikationer i forhold til centrale pædagogisk psykologiske teorier om læring. Færdigheder Identiticering af forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske tilgange til læring inden tor den pædagogiske psykologi. Analyse at læringsmæssige problemstillinger og opstilling at nye løsningsmodeller. Kritisk retleksion over videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af den pædagogiske psykologis forståelse af læring. Formidling af torskningsbaseret pædagogisk-psykologisk viden om læring og diskussion af videnskabelige problemstillinger inden tor området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Planlægning og ledelse af faglige delelementer af læringstorløb med fokus på pædagogisk-psykologisk forståelse af læring som indvævet i sociale, kulturelle og institutionelle kontekster. Medvirken til at opstille nye LøsningsmodelLer i dynamisk skiftende læringssituationer i sociale, kulturelle og institutionelle kontekster. Selvstændig medvirken til at styre komplekse faglige og tværfaglige læringsforløb. Medvirken til evaluering at komplekse og udviklingsorienterede pædagogisk-psykologiske læringsforløb. Kurset tager udgangspunkt i en fremstilling af den traditionelle pædagogiske psykologi og udfordrer den traditionelle forståelse at de pædagogisk psykologiske begreber. Den pædagogiske psykologi har med sit anvendelsesaspekt ikke en egentlig selvstændig teoriforankring, men må snarere siges at bygge på perspektiver og konsekvenser, som kan drages at såvel psykologiske teoridannelser som tilgrænsende faglige discipliner (f.eks. sociologi, antropologi, filosofi, pædagogik mv.). På kurset præsenteres derfor forskellige klassiske og aktuelle bud på forståelse af læring. Disse bud vurderer relationen mellem subjektive dimensioner og omverdens relationer forskelligt, og netop sådanne Overordnet indhold. forskelle i grundantagelser far konsekvenser for forstaelsen af læring. Kurset beskæftiger sig med følgende perspektiver på pædagogisk psykologi: Læring, dannelse og socialisation Læring i relation til udvikling og socialt samspil Læring i kontekst Progressive lærings- og organ isationsformer Magt, subjektivering og modstand mod læring Læringsvanskeligheder Hver kursusgang består at en forelæsning med dertilhørende undervisning i klynger. I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner at semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt Undervisnings- og arbejdsform. del i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøvetorm. Ingen Prøveformen er todelt:. 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 14

15 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget at et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfanget af opgaven skal være på 3-5 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normatsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e Undervisningssprog Type ECTS-normering Tekno[ogi-psykologi - Studier i menneske-teknologi interaktion (Psyko[ogi) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Kendskab til udviklingstendenser inden for områder, hvor teknologier spiller en væsentlig rolle for menneskers praksis og psykologi. Forståelse tor teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Indsigt i teorier og metoder til empirisk udforskning at teknologiers betydning tor menneskers praksis og psykologi. Færdigheder Identitikation at forskelle og ligheder mellem tilgange til forståelse at psykologi og teknologi i hverdagslivet. Læringsudbytte/ Analyse og diskussion af teknologiers betydning for hverdagslivets bedømmelseskriterier praksisser og psykologi. Formidling at viden om teknologiers psykologiske betydning i hverdagslivet. Diskussion af videnskabelige problemstillinger inden tor området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Bidrage til løsning at problemstiltinger relateret til teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Samarbejde om indsatser inden for områder, hvor teknologiske problemstillinger spiller en (psykologisk) rolle i relationer og samarbejde på tværs af geografiske grænser. 15

16 betingelser, Overordnet indhold Bidrage til evaluering at indsatser vedrørende teknologiers betydning tor menneskers praksis og psykologi. Selvstændigt at kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for kurset. Samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle egne og fagtællers viden, færdigheder og kompetencer indenfor kurset område. Kurset skal give den studerende indsigt i den rolle, som den hastige udvikling og udbredelse af teknologier, herunder de sociale interaktionsteknologier, spiller i hverdagslivet. Teknologierne udgør momenter muligheder og forhindringer - i de samfundsmæssige relationer (herunder magtrelationer) og de sociale hverdagslivspraksisser, som vi på kryds og tværs deltager i. De har således indflydelse på vore forhold til hinanden, vore selvforståelser, orienteringer og en række andre psykologiske dimensioner. Undervisnings- og arbejdsform. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Kurset sigter mod at give den studerende kendskab til teorier og metoder til empirisk udforskning at teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi i et forandringsperspektiv. Det er opbygget omkring brede, problemorienterede tematiseringer og inddrager eksempler fra international forskning. Det vil tage teoretisk udgangspunkt i et socialpsykologisk perspektiv. Forelæsninger, workshops, gruppearbejder, øvelser, studenter-præsentationer.. (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Ingen Ingen Prøven er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse 2. Skriftlig prøve Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % at undervisningen Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt diskussionsoplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger Skriftlig prøve: Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der består af følgende dele: 5 individuelle mini-essays at i normalside, der udarbejdes på baggrund at de enkelte kursusgange. Et gruppe refleksionsoplæg afholdt på en at kursusgangene samt gruppereferat at refleksioner fra kursusgangen, der skal fylde højst 5 normalsider. Gruppen er på 2 til 4 personer. Porteføljen indleveres senest 2 døgn efter sidste undervisningsgang. Omprøve: Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5-døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på sider ud fra bundne spørgsmål. Besvarelsen skal afspejle 16

17 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Type ECTS-normering Arbejdslivets psykologiske dimensioner (Psykologi) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på den højeste internationale forskning om udviklingstendenser i arbejds- og organisationslivet og de socialpsykologiske sider af arbejdslivet. Kendskab til hovedtendenser i arbejdslivet og vigtige problemstillinger i forhold til dette med en socialpsykologisk dimension. Viden om hovedtendenser i arbejdslivet og vigtige problemstillinger i forhold til dette med et socialpsykologisk perspektiv. Færdigheder Analyse af praktiske problemstillinger inden for arbejds- og organisationslivet og opstilling af nye løsningsmodeller på problematikkerne. Diskussion at problemstillinger i relation til de socialpsykologiske Læringsudbytte/.. dimensioner i arbejds- og organisationslivet med fagfæller savel, som bedømmelseskriterier. med personer som ikke har specialviden pa omradet. Kritisk analyse af metoder og antagelser og deres konsekvenser for den teoretiske arbejds- og organisationspsykologiske viden. Kompetencer Deltagelse i, igangsættelse og styring at gruppeprocesser i forbindelse med faglige læringsforløb inden for arbejds- og organisationslivet. Professionelt ansvar for tilrettelæggelse at indsatser inden for arbejds og organisationslivet. Selvstændig styring af samarbejder om komplekse og udviklingsorienterede arbejds- og organisationspsykologiske indsatser i og på tværs af institutioner og virksomheder. Selvstændig evaluering at komplekse og udviklingsorienterede arbejds og organisationspsykologiske indsatser. Kurset beskæftiger sig med udviklingstendenser i arbejds- og organisationslivet med fokus på de socialpsykologiske sider af arbejdslivet. De centrale temaer er: Globalisering og samfundsmæssig baggrund Grænseløst arbejde Overordnet indhold Ledelsesteori, herunder Human Ressource Management Lederes psykologi Med-ledelse og coaching Psyko-socialt arbejdsmiljø og stress Forandrings- og udviklingsprocesser i organisationer, herunder læring, modstand og forsvarsmekanismer Deltagelse og mening i arbejdet Undervisnings- og arbejdsform. I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner at. semesterets litteratur. De studerende far i klyngerne vejledning i at tage aktivt del 17

18 i plantæggelsen og ledelsen af de enkelte undervisningsgange. klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Ingen Proveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Tt i e [ Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Hverdagslivets psykologiske dimensioner - familieliv, køn og skole (Psykologi) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på den højeste internationale forskning om hverdagslivets rutiner, vaner og brud og de socialpsykologiske sider at hverdagslivet herunder betydningen at konteksten. Kendskab til rutiner, vaner og brud i hverdagslivet og vigtige problemstillinger i forhold til disse i hverdagslivet, herunder i forhold til familieliv, køn og skole. Viden om hverdagslivsteorier og metoder til empirisk udtorskning at hverdagslivet. Færdigheder Analyse at praktiske problemstillinger i hverdagslivet. Diskussion at problemstillinger i relation til de socialpsykologiske dimensioner i hverdagslivet med fagfæller og andre interessenter. Kritisk analyse at metoder og antagelser og deres konsekvenser for den teoretiske viden om hverdagslivet. Kompetencer Deltagelse i, igangsættelse og styring af gruppeprocesser i forbindelse med faglige læringsforløb med fokus på hverdagslivsproblematikker. 18

19 Overordnet indhold Professionelt ansvar for at opstille nye løsningsmodeller i forhold til problemstillinger inden for dimensioner og tematikker i hverdagslivet. Selvstændig styring at samarbejder om komplekse, udviklingsfokuserede indsatser i forhold til problemstillinger i hverdagslivet på tværs af dets institutioner og kontekster. Selvstændig evaluering af komplekse og udviklingsorienterede indsatser i forhold til problemstillinger i hverdagslivet på tværs at dets institutioner og kontekster. Kurset omhandler en række socialpsykologiske dimensioner at hverdagslivet. Fokus er på den måde, som vi lever vort daglige liv på, med dets rutiner, vaner og brud på samme. Kurset belyser den mening, som vi skaber med vores hverdagsliv, og perspektivet er livet, som det tager sig ud fra subjektets ståsted. Desuden vil den kontekst, der umiddelbart har betydning for vores globaliserede hverdagsliv, blive tematiseret, herunder også de særlige genstandsfelter eller arenaer, hvor hverdagslivet udspiller sig. klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del Undervisnings- og arbejdsform i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Ingen Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% at undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget at et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Opgaven skal være på 3-5 normatsider. Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Undervisningssprog Teknologi, subjektivitet og hverdagstiv (Psykologi) Dansk 19

20 Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Valgkursus 5 ECTS Viden Viden med inddragetse af den fremmeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af sammenhænge mellem psykologi og teknologi i hverdagslivet. ndsigt i teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Viden om praksisfelter, der beskæftiger sig med hvad teknologier betyder for menneskers psykologi. Indsigt i teorier og metoder til empirisk udforskning af teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Færdigheder Identifikation, analyse, diskussion og vurdering af praktiske og teoretiske problemstillinger relateret til psykologi og teknologi i hverdagslivet.... Kritisk refteksion over videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af. teknologiers betydning for hverdagslivets praksisser. Formidling af viden om sammenhænge mellem psykologi og teknologi. Diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Selvstændig igangsættelse, tilrettelæggelse, styring og gennemførelse af psykologiske faglige forløb i indsatser og forandringsprocesser, hvor teknologiske problemstillinger er i centrum. Opstilling af løsningsmodeller på teknologiske problemstillinger af socialpsyko[ogisk karakter i menneskers hverdagsliv. Selvstændig evaluering af indsatser inden for områder, hvor teknologiske problemstitlinger med en socialpsykologisk relevans er i centrum. På dette kursus arbejdes der detaljeret og problemorienteret med teknologisk formidlede praksisser og der gives desuden mulighed for at reflektere over holdninger og forventninger til samfundsmæssige problematikker knyttet til forståelser af teknologi, subjektivitet og hverdagsliv. I kurset inddrages eksempler fra international forskning knyttet til forskellige teknologipraksisser. De temaer der arbejdes med, har således fokus på den rolle, som teknologier, herunder sociale interaktionsteknologier, spiller i forhold til subjektivitet hverdags- og arbejdsliv. Undervisningen fokuserer på at skabe en dybere forståelse af teknologiernes indflydelse på vore forhold til hinanden, vore selvforståelser, orienteringer m.v. og af de sociale hverdagstivspraksisser, som vi på kryds og tværs deltager i. F.eks. kunne det undersøges, hvorledes forskellige typer af teknologi giver nye Overordnet indhold muligheder for at kommunikere og interagere både i privatlivet og arbejdsmæssigt og på tværs af disse. Ligeledes kunne det undersøges, hvorledes teknologi kan indgå som led i magtrelationer og magtudøvetse. Teknologisk formidlede praksisser kan give mulighed for men også virke blokerende for at mennesker subjektivt reflekterer over holdninger og forventninger til samfundsmæssige problematikker. Kurset sigter således mod, gennem det problemorienterede arbejde, at opbygge en kritisk forståelse, teoretiske perspektiver og metodiske fremgangsmåder i undersøgelsen af samspillet mellem teknologier og hverdagslivets praksis og subjektivitet. Teoretisk tager kurset udgangspunkt i et socialpsykologisk perspektiv. Gennem den problemorienterede tilgang sigtes der mod at opbygge en kritisk og 20

21 anvendelsesorienteret tilgang til samspillet meuem teknologier og hverdags- og arbejdslivets praksis og psykologi. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Problemorienteret undervisning med forelæsninger, workshops, gruppearbejder, øvelser, studenter-præsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Ingen Ingen Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse 2. Skriftlig prøve Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger Skriftlig prøve: Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der består af følgende dele: Prøveform. 5 individuelle mini-essays af i normalside, der udarbejdes på baggrund af de enkelte kursusgange. Et gruppe refleksionsoplæg afholdt på en af kursusgangene samt gruppereferat af refleksioner fra kursusgangen, der skal fylde højst 5 normalsider Gruppen er på 2 til 4 personer. Porteføljen indleveres 2 døgn (48 timer) efter sidste undervisningsgang. Omprøve: Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Informatik og Psykologi. Formål 3. semester har til formål at udbygge den studerendes viden inden for Informatik og psykologi. Gennem kursusarbejdet på Informatik understøttes den studerendes specialisering i informatik. Psykologis andel af semesteret udgøres af et projekt eller et projektorienteret praktikforløb. Projektet kan inddrage aspekter fra begge fag i problemstillingen. Hvis et projektorienteret praktikfortob vælges bliver det muligt for de 21

22 studerende at gennemføre 15 ECTS praktik hvori de faglige krav fra begge fag kan tilgodeses. Den studerende skal endvidere være i stand til at arbejde videnskabeligt refl.ekteret og metodisk avanceret med en problemstilling indenfor uddannelsens område. Uddannetseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Valgfri kurser inden for informatik (3*5 ECTS) Projektarbejde (15 ECTS) Projektet kan erstattes at projektorienteret praktikforløb på 15 ECTS på psykologi Titel Type ECTS-normering Valgfrit kursus (Informatik) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset emneområde inden for Informatik. Et samlet overblik over og forståelse at de generelle principper bag områdets teori, metoder og teknologiske løsninger. Færdigheder Læringsudbytte! Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker fra bed ø mm elses kriterier fa go m rådet. Kompetencer Kunne arbejde med IT-relaterede problemstillinger, både selvstændigt og i teams. Kritisk og systematisk sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Med det valgfri emne har den studerende muligheder for at specialisere sig inden for et specifikt emneområde, hvor den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at kunne omsætte teorier, metoder og Overordnet indhold løsningsideer til egen praksis i relation til design og implementering af IT anvendelser. Emneområderne er feks. IT-strategi, IT-projektledelse, Sourcing at IT-projekter, T og enterprise arkitektur, Design og innovation i IT-organisationer. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Normalt holdundervisning, dvs, en blanding at tæreroplæg, studenteroplæg og praktisk arbejde med konkrete opgaver. Forelæsning med øvelser. Fremgår af beskrivelsen i kursus.ruc.dk. Mundtlig eksamen. Eksaminationen varer 20 min, inkl votering. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Tt i e [ Type ECTS-normering Læringsudbytte!. bedømmelseskriterier Udvikling af teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige liv (Psykologi) Projekt 15 ECTS Viden Forståelse for centrale teorier om og problemstillinger i hverdags- og! eller arbejdslivet. 22

23 Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Kendskab til sammenhænge mellem de arbejds- og/eller hverdagshvsorienterede psykologiske teorier og metoder, samt kendskab til muligheder og begrænsninger ved disse i forhold til projektets problemstilling. Kendskab til videnskabsteoretiske diskussioner knyttet til projektets problemstilling vedrørende arbejds- og/eller hverdagslivet. Færdigheder Selvstændig identificering og formulering at en arbejds- og/eller hverdagslivsorienteret psykologisk problemstilling. Identificering, vurdering og anvendelse at relevante kilder og litteratur til løsning af konkrete psykologiske arbejds- og/eller hverdagslivsorienterede problemstillinger og argumentation for valg at den anvendte litteratur. Analyse og behandling at en arbejds- og/eller hverdagslivsorienteret problemstilling, herunder valg mellem forskellige teoretiske forståelsesrammer og analysetilgange. Gennemførsel af en selvstændig og kritisk diskussion at de anvendte arbejds- og hverdagslivsorienterede psykologiske teoretiske tilgange i projektet. Formidling af arbejds- og hverdagslivsorienterede psykologisk viden og indsigt skriftligt, i en videnskabeligt struktureret rapport og mundtligt. Dragning af sammenhængende konklusion(er) på baggrund at den gennemtørte analyse. Perspektivering at konklusionen i forhold tit dens psykologiske og/eller samfundsmæssige implikationer. Kompetencer Håndtering at udviklingen af et selvstændigt projekt indenfor arbejds og/eller hverdagslivs psykologi. Styring at et projektforløb indenfor arbejds- og/eller hverdagslivs psykologi i samarbejde med andre. Tilrettelæggelse og gennemførsel at et komplekst projektfortøb indenfor arbejds- og/eller hverdagslivs psykologi. i projektarbejdet skal den studerende arbejde ud fra en selvvalgt problemstilling, der forholder sig til udvikling at teori og praksis i relation til menneskers samtundsmæssige liv i hverdags- og/eller arbejdstivet. Den studerende skal retlektere problemstillingen ud fra hverdags- og/eller arbejdslivs relaterede psykologiske teorier og metoder. Den studerende skal tilegne sig et indgående kendskab til de psykologiske teorier og metoder, der er relevante for den selvvatgte problemstilling, projektet kan inddrages andre videnskabelige områder, der kan perspektivere den valgte problemstilling. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse at en skriftlig projektrapport. Vejledning i grupper. Der kan være vejledning i klyngeform. Refleksion og konstruktiv kritisk diskussion i og mellem grupper. Som forudsætning tor at deltage i prøven skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed tor at kvaliticere projektets samlede design, problemformulering og besvarelse af denne. Til den interne evatuering fremsendes en projektbeskrivelse på min. 3 og maks. 5 sider, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppen. Studerende der ikke deltager i den interne evaluering skal i stedet aflevere en skriftlig feedback at opponentgruppens projektbeskrivetse til opponentgruppen og egen vejleder. Den skriftlige feedback skal være på min. i og maks. 2 sider å2400 anslag. 23

24 Den studerende skal udarbejde en studieforløbsbeskrivelse på min. 2 sider å 2400 anslag, som skal vedlægges projektrapporten ved aflevering. Mundtlig prøve på grundlag at en projektrapport. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektarbejdet og den mundtlige prøve. Ved bedømmelsen indgår de generelle kriterier 1,2,3,4,6,7 og 8 i Appendiks 3 i studieordning at 31. august 2006 for Psykologi Appendiks 3 i en helhedsvurdering under hensyntagen til relevansen af de enkelte kriterier for det konkrete forløb. Projektrapporten må maks. være 20 normalsider å 2400 anslag pr studerende og maks. 100 sider å 2400 anslag uanset gruppestørrelse. Hvis de(n) studerende overskrider et fastsat maksimum for en opgavebesvarelse eller et skriftligt arbejde, kan studienævnet afvise det skriftlige arbejde. Prøvens længde inkl. votering Ved 2 studerende 60 minutter Ved 3 studerende 75 minutter Ved 4 studerende 90 minutter Ved 5 studerende 105 minutter Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. Alle. 7-trins-skalaen Ekstern Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Projektorienteret prakti kforløb (Psykologi) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om faglige problemstitlinger i for uddannelsen relevante konkrete praksissammenhænge. Viden om og identifikation af hvordan for uddannelsen relevante teorier, begreber og metoder kan bruges til at forstå, analysere, vurdere og ændre relevant praksis. Indsigt i og overblik over for uddannelsen centrale teoretiske forståelsesrammer og analysetilgange i arbejdet med konkrete praktiske problemstillinger. Identifikation og udvikling at nye forståelser og ny viden i mødet mellem uddannelsens videnskabsteoretiske diskussioner, teorier, metoder og begreber og fagomradets prakss. Færdigheder Anvendelse og vurdering af uddannelsens metoder til at producere, udvælge og vurdere empiri indenfor et praksisområde, herunder reflektere over egen rolle i frembringelse af analysemateriate. Identifikation, analyse og diskussion at konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp af for uddannelsen relevante teorier og metoder. Anvendelse af uddannelsens teorier og metoder i løsning af praktiske problemstillinger. Identifikation, vurdering og anvendelse at relevante kilder og litteratur til løsning at konkrete problemstillinger. 24

25 Kompetencer Refleksion af teoretisk og metodisk funderede kompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse af uddannelsen konkrete praksisopgaver og problemstillinger. Evaluering af og refleksion over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem uddannelsen kan anvendes i arbejdet med analyse at relevante praksisopgaver og for uddannelsen relevante problemstillinger. Selvstændig refleksion over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for modulet. Samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle egne og fagfællers viden, færdigheder og kompetencer. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøvetorm Målet med det særligt tilrettelagte praktikforløb er, at den studerende opnår en praksisindsigt forhold til det formål, der er beskrevet for 3. semester på uddannelsen. I forløbet får den studerende mulighed for at behandle de fagligt relevante elementer at de problemstillinger, som vedkommende arbejder med i forløbet og også mulighed for at reflektere over erfarede praksisser i teltet, egen faglig tæring og relationen til og mellem praksis, forskning og videnskab på feltet. Praktik. Vejledning. Der kan være vejledning i klyngeform. Praktiksted, opgaveindhold i praktik og praktikopholdets varighed skal godkendes at studieleder ved FAG i og FAG 2. Praktikken er enten en gymnasiepraktik, deltidspraktik eller en 3-månederspraktik. Den studerende har gennemført deltagelse i praktikunderstøttende kursus (5 ECTS). Den studerende har udarbejdet en praktikportefølje indeholdende 5 elementer, hvis indhold godkendes af faglig vejleder: Identificering at videnindhold i faglig praksis: Den studerende skal beskrive den for kandidatuddannelsen faglige relevans at de arbejdsopgaver den studerende arbejder med i det særligt tilrettelagte praktikfortøb. Den studerende skal udvælge og udpege et særligt arbejdsområde til videre analyse og bearbejdning. Anvendelse at fagets teorier og metoder i praksis: Den studerende skal gøre rede for, hvordan teorier og metoder som er relevante indenfor kandidatuddannelsen anvendes/kan anvendes indenfor det udpegede arbejdsområde. Identificering og diskussion at relevant teori: Den studerende skal udvælge og begrunde valget af for kandidatuddannelsen relevant teori til at analysere fagligt centrale og relevante elementer at det udvalgte arbejdsområde og diskutere relationen mellem faglig praksis, forskning og videnskab for det udvalgte arbejdsområde. Refleksion: Refleksion over erfarede praksisser indenfor det faglige arbejdsområde og egen faglig læring. Retleksionen skal begrundes teoretisk. Studieforløbsbeskrivelse på min. 2 sider å 2400 anslag, som skal vedlægges projektrapporten ved aflevering. Hvert element i praktikporteføljen undtagen studieforløbsbeskrivelse (min. 2 normalsider) skal være mellem 5-7 normalsider. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve på grundlag at praktikporteføljen. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikportetøljen og den mundtlige prøve. Eksaminationen foregår som en 25

26 samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i den samlede praktikportefølje. Ved bedømmelsen indgår de generelle kriterier uddannelsens samlede kompetenceprofil i en helhedsvurdering under hensyntagen til retevansen af de enkelte kriterier for det konkrete praktikforløb. Prøvens længde inkl. votering er 30 minutter. Studienævnet fastsætter nærmere retningslinjer for udformning og omfang af porteføljer, projektrapporter, bachelorrapporten og specialet. Hvor der er fastsat regler for et skriftligt arbejdes omfang, svarer én side tit 2400 anslag inkl, mellemrum. Det fastsatte sideantal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling inkl, noter. Titelblad, indholdsfortegnetse, litteraturliste, resumé, figurer og bilag medtættes ikke. Sideantal anføres enten på titelbladet eller på forsiden, hvis arbejdet er uden titelblad. Hvis de(n) studerende overskrider det samlede maksimum for praktikporteføljens 4 elementer på 28 normalsider é 2400 anslag, afvises det skriftlige arbejde. Det femte portefølje-element studieforløbsbeskrivelsen medregnes ikke i maksimum sideantallet. Individuel prøve. Gruppeprøve eller individuel prøve I særlige tilfælde kan der være en gruppeprøve. Hjælpemidler tit eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester - specialet Specialet er normeret tit 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Informatik og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Informatiks undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skat godkende opgaveformuleringen for specialet, og studietederen fastsætter samtidig en afteveringsfrist, jf. titmetdingsregterne. Speciatet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen speciateundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske måtgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru p pe. Kompetence 26

27 medmindre Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Hvis den studerende som del af specialearbejdet udvikler et design, program eller tilsvarende, vil dette indgå i bedømmelsen. Denne del skal derfor være dokumenteret på en sådan måde, at bedømmelsen heraf er mulig. Specialerapporten skal være forsynet med et resumé på dansk og engelsk. Omfang: Mellem 20 og 100 normalsider å 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag Ved mundtlig afprøvning Ved afholdelse af en mundtlig afprøvning af specialet fastsættes prøvens længde inkl. votering således: ved 1 eksaminand 40 minutter ved 2 eksaminander 70 minutter ved 3 eksaminander 85 minutter ved 4 eksaminander 100 minutter ved 5 eksaminander 115 minutter ved 6 eksaminander 130 minutter Bedømmelse Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag at specialet, eller 2. samlet bedømmelse at specia let og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig at, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller at en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansva ret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. regelsamling/uddannelse/ 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. 27

28 og fastsættes Regler om tilmelding, framelding og omprøve - og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælgelseskriterier: lodtrækning 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning at uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår at uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og k[ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 KI.ageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives tit Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelsesetementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til UddanneLse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering at udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 28

29 forudsat 8. Ikrafttrædetses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsreg[er Godkendt i Studienævn for Datalogi og Informatik d. 29. juni 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Informatik og Psykologi, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Informatik og Psykologi (cand.scient. i Informatik og Psykologi). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Informatik og Psykologi, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Humanistisk-teknologiske bacheloruddannelser Computer Science og Psykologi - Brugerd revet Design man har taget et af kurserne Organisatorisk Forandring og IT eller 29

30 Naturvidenskabelige bachetoruddannetser Informatik og Psykologi Computer Science og Psykologi - forudsat man har taget et at kurserne Organisatorisk Forandring og IT eller Brugerdrevet Design Samfundsvidenskabehge bache[oruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Ingen adgangsgivende bacheloruddanne[ser, se dog punkt 5. Syddansk Universitet (SDU) Information, IT og Interaktionsdesign Aarhus Universitet (AU) Informationsvidenskab Aa[borg Universitet (AAU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Fréôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser For at blive optaget med en professionsbache[or skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelseri. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. 30

31 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppieringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannetser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-poirit på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 31