Svar på spørgsmål fra Borgermøde vedr. skolestruktur i Mørkhøjområdet Sted: Aulaen, Mørkhøj Skole Tid: tirsdag , kl

Transkript

1 Svar på spørgsmål fra Borgermøde vedr. skolestruktur i Mørkhøjområdet Sted: Aulaen, Mørkhøj Skole Tid: tirsdag , kl Byrådet har på møde , punkt 10, godkendt, at forslag om en sammenlægning af Mørkhøj Skole og Enghavegård Skole sendes i høring. Som led i høringsprocessen havde Gladsaxe Kommunes Børne- og Undervisningsudvalg indkaldt til borgermøde i aulaen på Mørkhøj Skole. På mødet deltog 11 medlemmer af byrådet, heraf alle medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget og cirka 70 borgere. På mødet orienterede formand for Børne- og Undervisningsudvalget, Claus Wachmann, om Gladsaxe Kommunes vision for skoleområdet, og direktør for Børne- og Kulturforvaltningen Thomas Berlin Hovmand og skolechef Michael Mariendal orienterede om de faglige bevæggrunde ved en eventuel sammenlægning af de to skoler. Herefter var der cafedrøftelser mellem de politiske repræsentanter og de fremmødte borgere. Byrådspolitikerne satte sig i hver deres gruppe og som afslutning på mødet refererede den enkelte politiker de spørgsmål, bekymringer og muligheder, som der blev talt om i gruppen. Nedenstående opsamling og svar er skrevet på baggrund af den opsamling. De mange spørgsmål er forsøgt sat sammen i en række overordnede temaer. 1. Hvorfor sammenlægning Hvad er problemet? - Hvorfor overhovedet sammenlægning? Denne her ændring er så stor, at det vil rokke unødvendigt ved båden Hvad får børnene ved Enghavegaard skole ud af det her? Kunne der være andre scenarier end sammenlægning? Kunne man styrke samarbejdet i den eksiterende struktur uden sammenlægningen? Ad 1: Hvorfor sammenlægning Både Mørkhøj Skole og Enghavegaard Skole er gode skoler, men skolerne står overfor en række store faglige og fysiske forandringer. Forandringer som en samlet skole bedre vil kunne implementere og arbejde med, så de kommer alle børn og unge til gavn. Mørkhøj Skole er forgangsskole i udviklingen af den pædagogiske praksis i nye læringsmiljøer, så børn og unge lærer de komptencer, som er nødvendige for at kunne klare sig i fremtidens samfund. Enghavegaard Skole står overfor at skulle flytte ind i et nyt læringsmiljø, når Blaagaard er blevet istandsat, ligesom Mørkhøj Skole også skal have iværksat sidste del af deres renovering (masterplan 3). Til sammen vil skolerne have viden og kompetencer til at udvikle et samlet skoletidbud, der lever op til de strategiske pejlemærker for fremtidens skole. Mørkhøj Skole og Enghavegaard Skole har i en årerække haft et godt samarbejde om udviklingen af fagligheden. Særligt på ledelsesniveau men også lærere med særlige ansvarsområder har udvekslet erfaringer. Det vil dog være svært at undersøtte og styrke samarbejdet i en eksisterende struktur, da de to skoler på grund af deres forskellige størrelse har forskellige rammebetingelser. Det vil sige, at lærerne på Enghavegård Skole i højere grad kan agere fleksibelt og indgå i tværgående samarbejder, mens lærerne på Mørkhøj Skole i dag ikke har samme mulighed.

2 En fælles skole vil som udgangspunkt komme til at afspejle hele området. De ressourcer og den sociale balance, der er i Mørkhøjområdet, vil komme alle børn i området til gode. Skolen vil blive bedre rustet til at kunne videreudvikle de kreative og innovative læringsformer, der skal være med til at udvikle fremtidens kompetencer hos børnene og de unge, og skolen vil i højere grad kunne imødekomme alle børns læringsbehov uanset baggrund. Det faglige miljø vil blive styrket og lærerne og pædagogerne vil i højere grad kunne indgå i tværfaglige og tværgående arbejdsfællesskaber. Slutteligt vil de store investeringer i læringsmiljøet, der foretages på de to skoler, kunne komme alle børnene til gode. 2. Klassesamlægninger Vigtigt ikke at slå klasser sammen Hvordan skal klassesammenlægningen være? Mangler konkrete viden om særligt klassesammenlægninger Generelt bekymret / bange for eks. klassesammenlægninger fra 1. august Ad 2: Klassesamlægninger Ved en eventuel sammenlægning af Mørkhøj Skole og Enghavegård Skole er der som udgangspunkt ikke planlagt nogen sammenlægninger af klasser, ligesom der ikke er lagt op til at eleverne skal opleve lærerskifte mere end vanligt. Der er således ikke nogen faglige eller kapacitetsmæssige begrundelser for, at der skal gennemføres klassesammenlægninger 1. august Det vil fortsat være op til skolelederen sammen med skolebestyrelsen at beslutte klassesammenlægninger. Fremadrettet vil en samlet skole ved indskrivning søge at danne lige store klasser, ligesom at skolen vil søge at sammensætte klasserne, så der etableres et differentieret klassefællesskab. 3. Èn eller to skoler i lokalområdet? Godt i et lokalområde at have to skoler Stadig mulighed for A og B skole hvis man får to matrikler Kan godt se gode perspektiver i at skabe en samlet skole for Mørkhøj Ad 3: Én eller to skoler i lokalområdet Skoler der ligger tæt på hinanden, vil umiddelbart være i konkurrence om eleverne. Erfaringer fra Gladsaxe viser, at den konkurrence medfører, at to skoler i et område med forskellige boligtyper vil genere en polarisering skolerne imellem. Som det også er i dag vil der altid være forskelle klasser imellem og hver klasse har sine treditioner, kulturer og sammenhold skabt af de børn, forældre, lærere og pædagoger, der er tilknyttet klassen. Men det vil være en ledelsesopgave at sikre, at en skole på to matrikler vil have samme faglige tilgang og fokus på elevtrivsel på tværs af matriklerne. 4. Stor versus lille skole Hvor stor kan en skole være? 6/7 spor er for stor og nogle forældre leder efter små skoler Flere har fravalgt en stor skole Opmærksomhed på forældres valg man ønsker en lille skole Side 2 af 7

3 Ad 4: Stor versus lille skole Børne- og Kulturforvaltningen anerkender, at man som forældre kan have et ønske om en mindre skole, idet Børne- og Kulturforvaltningen antager, at man som forælder oplever, at en mindre skole er mere tryg for de mindre børn end en større skole. Dog er der i Gladsaxe ingen sammenhæng mellem skolestørrelse og popularitet blandt nye forældre. Børne- og Kulturforvaltningen vurderer både ud fra et pædagogisk og socialt perspektiv, at en større skole vil kunne rumme samme trygge miljøer for de mindre børn. Skolen kan for eksempelvis indrettes således, at børn ikke skal bevæge sig rundt på hele skolen. Samtidig vil en større skole kunne honorere de unges ønsker om et inspirerende udskolingsmiljø, som forbereder dem til et liv efter grundskolen. Børne- og Kulturforvaltningen vurderer, at én skole i højere grad vil kunne understøtte sammenhængskraften i Mørkhøjområdet, hvorimod to skoler kan have den modsatte effekt. 5. En eller to matrikler og hvordan? Kunne det være en model, at skolen lå samlet på Enghavegaard? Kunne Blaagaard og Enghavegaard rumme hele skolen? Det ville også betyde, at der ikke vil komme en dem og os i udskolingen En anden model kunne være en fælles indskoling, fælles mellemtrin og udskoling fordelt på de to matrikler således, at der ikke opstår forskellige kulturer på de forskellige trin Ledelsen kommer for langt væk Hvor skal ledelsen sidde? Ad 5: En eller to matrikler og hvordan? I høringsmaterialet fremgår det, at ved en evt. sammenlægning vil det være op til den kommende skolebesyrelse at beslutte hvilke elever, der skal gå på hvilke matrikler. Børne- og Kulturforvaltningen har i oplægget til en sammenlægning peget på, at en model kunne være, at der var tre spor med 0. til 6 klasse på begge matrikler, og udskolingen blev placeret samlet på Enghavegaard Skole/Blaagaard. Samtidig er der blevet foretaget en kapacitetberegning (beregning om der er plads til alle klasser), der viser, at et sådan scenarie er en mulighed. Der er mange alternative muligheder for placering af de enkelte klassetrin, men det er vigtigt at understrege, at det er op til bestyrelsen i samarbejde med en kommende skoleleder, at træffe beslutning derom. Hvis der er et ønske om, at hele skolen placeres på det nuværende Enghavegaard/Blaagaard, vil det kræve, at andre funktioner, der er planlagt til at skulle være en del af matriklen, skulle flyttes. Det gælder et nyt børnehus og placering af Familieafdelingen. Der er ikke taget stilling til, hvor en evt. samlet ledelse skulle placeres fysisk. Der er en opmærksomhed i Børne- og Kulturforvalningen på, at det er vigtigt, at en samlet ledelse bliver ved med at være tæt på alle elevers undervisning, og der skal være ledelse placeret på begge matrikler. Der er ikke taget stilling til, hvordan en fremtidig ledelsesstruktur vil skulle se ud herunder antallet af faglige ledere. Side 3 af 7

4 Samtidig opfordrer Børne- og Kulturforvaltningen, at så mange som muligt giver deres mening til kende i høringsperioden, ligesom at forvaltningen gerne ser alternative bud på det fremlagte forslag. 6. Fordeling af børn der starter i skole på to matrikler Hvem skal gå hvor? Fordeling af 0. klasserne på de to matrikler Fordeling af børn bl.a. i forbindelse med søskende Ad 6: Fordeling af børn der starter i skole på to matrikler Hvis sammenlægningen besluttes, og der efterfølgende vælges en model, hvor der vil være indskoling på begge matrikler, vil der skulle gælde nogle retningslinjer for, hvordan nye 0. klasseselever bliver fordelt. Reglerne er, at der er tre parter (Byrådet, Skolebestyrelsen og skolelederen), som er med til at bestemme, hvilke børn der skal gå hvor. Byrådet har ret til at fastsætte objektive kriterier for fordeling af eleverne mellem matrikler. Et objektivt kriterie kunne f.eks. være, at der går søskende på samme matrikel eller nærhed til matriklen. Derefter vil skolebestyrelsen skulle fastsætte principper for fordeling af eleverne. Et princip kunne foreksempelvis være, at der dannes klasser med ligelig fordeling af eleverne med hensyn til bopæl i skoledistriktet. Skolebestyrelsen vil ikke kunne vedtage et princip, der modstrider byrådets kriterier. Det er i sidste ende skolelederen, der træffer den konkrete beslutning om, hvilken klasse barnet skal gå i på baggrund af kriterierne og principperne. Hvis det besluttes at gennemføre en sammenlægning, og der fra skolebestyrelsens side lægges op til en model med indskoling på begge matrikler, vil første skridt således være, at byrådet skal beslutte, om de ønsker at vedtage kriterier for fordeling af børn og i givet fald hvilke kriterier. 7. Kulturen på de to skoler Antimobbestrategien er forskellige på de to skoler Hvordan får man skabt en fælles kultur? Vigtigt at der er en kultur, hvor barnet ikke bare er et nr. men et navn Betyder en sammenlægning en ensretning og manglede mulighed for at vælge sin skole med sit eget særpræg? Ad 7: Svar på kulturen på de to skoler Børne- og Kulturforvaltningen er opmærksom på, at der altid vil være forkellige kulturer på den enkelte skole. En sammenlægning vil derfor være en proces, der kan tager flere år, ikke mindst i forhold til at skabe en ny fælles kultur. Det er også noget, som en ny bestyrelse og ledelse skal forholde sig til. En ny fælles kultur vil skulle tage udgangspunkt i de samme værdier, som er gældende for alle børnehuse, skoler og institutioner, der arbejder med børn og unge i Gladsaxe herunder at: alle børn og unge er værdifulde og har unikke potentialer. Side 4 af 7

5 I denne sammenhæng vurderer Børne- og Kulturforvaltningen, at forældrene også kunne spille en aktiv og betydelig rolle i forhold til at understøtte nye traditioner og åbne de gamle traditioner op for flere. En ny skoler vil skulle vælge en ny bestyrelse, som vil få til opgave at udarbejde fælles retningslinjer for eksempelivs antimobbepolitik i samarbejde med skolens børn, unge og personale. Skolerne i Gladsaxe har generelt de sidste år bevæget sig i samme retning, og derfor er der på de to skoler allerede en del fælles træk i deres måder at arbejde på. Det kan blandt andet ses i arbejdet med synlig læring i undervisningen (alle børn skal lære at lære mere) og arbejdet med at uddanne til fremtidens kompetencer. 8. Udskolingsmiljø Hvem hjælper skolerne med at skabe udskolingsmiljø? Vigtigt at udskolingen ligger på Blaagaard, så det er nyt for alle God ide med en fælles udskoling En fælles udskoling kan forhindre skoletræthed Kig mod Herlev og indhent deres erfaring med at etablere en fælles udskoling Mulighed for reetablering af et klubmiljø, som de unge selv kan definere Ad 8: Svar på udskolingsmiljø Børne- og Kulturforvaltningen vurderer, at unge i udskolingsalderen ønsker at sætte deres præg på udviklingen og på de omgivelser, de befinder sig i. Samtidig vil de have behov for, at voksne understøtter deres idéer og hjælper dem med at skabe deres eget miljø bl.a. i forhold til etablering af et klubmiljø. Børne- og Kulturforvaltningen vurderer, at en samlet skole vil kunne understøtte en sådan udvikling hos de unge. Det er som udgangspunkt skolen selv, der driver udviklingen af et udskolingsmiljø. Samtidig har skolen mulighed for at søge om økonomisk støtte til praksisforsøg, hvor der bevilges midler til at understøtte en ændring og opgradering af de fysiske læringsmiljøer afhængigt af, hvordan forsøget tænkes gennemført. Der er ligeledes afsat en stor pulje penge til at renovere bygningen og skabe gode læringsmiljøer på Blaagaard. Erfaringer fra tidligere skolesammenlægninger i Gladsaxe og erfaringer fra andre kommuner f.eks. Herlev, der har arbejdet med etablering af udskolingsmiljøer er vigtige at indhente i en sådan proces. Gladsaxe arbejder tæt sammen med Rudersdal og Gentofte i udviklingen af skolevænset. I Gentofte er der også fokus på udvikling af udskolingsmiljøer, og det vil være naturligt at hente inspiration og erfaringer derfra. Børne- og Kulturforvaltningen vil opfordre til, at man i høringssvar gerne må henvise til gode eksempler. 9. Fagligt miljø Problem med mange lederskift særligt på Mørkhøj, og der er derfor behov for at sikre kontinuerlig ledelse Ekstra belastning oven i de forandringsprocesser der allerede er i gang Frygt for lærer- og pædagogflugt Vigtigt med stabilitet at man ikke skal skifte lærere mere end højst nødvendigt Side 5 af 7

6 Ad 9: Svar på fagligt miljø Som beskrevet tidligere har Mørkhøj Skole og Enghavegaard Skole i en årrække haft et godt samarbejde om udviklingen af fagligheden. Børne- og Kulturforvaltningen vurderer, at en sammenlægning vil kunne styrke det faglige miljø, og de enkelte lærer- og pædagogkræfter i højere grad vil kunne finde faglige sparringspartnere på en større skole. I dag er der aktiv søgning af dygtige lærere og pædagoger til både Enghavegård Skole og Mørkhøj Skole, og Børne- og Kulturforvaltningen forventer, at dette vil fortsætte fremover. Der vil altid være lærere og pædagoger, der skifter arbejde. Personaleomsætningen på skoleområdet er ca. 13 % i Gladsaxe Kommune. Erfaringen fra tidligere skolesammenlægninger er dog, at der ikke har været en stigning i antallet af lærere og pædagoger, der forlod skolen. 10. Social balance Procenter for social balance retfærdiggør ikke en sammenlægning en ændring af skoledistrikterne vil kunne imødekomme dette Hvordan vil man egentlig sikre social balance ved en sammenlægning? Ad 10: Svar på social balance Erfaringer fra Gladsaxe Kommune viser, at justering af skoledistrikter ikke kan imødekomme målet om at skabe social balance skolerne imellem. Ved en sammenlægning af de to skoler kan skolen bedre understøtte den sociale balance i de enkelte klasser ved at sammensætte differentierede klassefællesskaber. Det er ikke muligt i dag. 11. Økonomi Er der økonomi til at gennemføre det? Hvordan ser økonomien ud fremadrettet? Føres der flere midler i sammenlægningsprocessen? Ad 11: Svar på økonomi Der er ikke afsat ekstra midler i forhold til en eventuel sammenlægning. Der er sat midler af til udviklingen af de fysiske rammer. Der er afsat 114 mio. kr. bl.a. til at omdanne Blaagård Seminaret til at blive børnehus skole, og der er afsat 1,5 mio. kr. til at gennemføre, en programmering af den del af Mørkhøj Skole, der ikke er blevet renoveret endnu. Der er ingen planlagte økonomiske besparelser i forhold til en eventuel sammenlægning af de to berørte skoler. Det vil sige, at der som udgangspunkt i forhold til den nuværende budgetmodel ikke vil ske ændringer i den økonomiske ramme for skolerne. Det skal bemærkes, at Børne- og Undervisningsudvalget har sendt en ny budgetmodel i høring til skolernes bestyrelser. 12. Tidsplan Kan det nås til august? Kan man udskyde sammenlægningen? Side 6 af 7

7 Ting tager tid og det gør en sammenlægning også Bekymringer omkring sammenlægningsprocessen det går for stærkt Det tager tid at skabe en fælles kultur Ad 12: Svar på tidsplan Børne- og Kulturforvaltningen vurderer, at en sammenlægningsproces kan tage op til et par år. Hvis Byrådet beslutter i februar 2019 at sammenlægge de to skoler, vil der per 1. august 2019 være en skolebestyrelse, en skoleleder og en fælles indskrivning til en skole. Derudover skal der lægges en plan for, hvordan sammenlægningen vil skulle gennemføres. Der er således ikke noget til hindring for, at bestyrelsen, ledelsen og medarbejderne bruger tid på, hvordan de ønsker at indrette sig efterføglende. Det vil ligeledes være naturligt at inddrage forældrene i disse overvejelser. Ombygningen af Blaagaard er ikke færdig til sommer, så der vil under alle omstændigheder være en overgangsperiode inden, at der kan ske store forandringer. Børne- og Kulturforvaltningen er opmærksom på, at det at oparbejde en ny fælles kultur tager tid. De senere år har der i Gladsaxe været tre skolesammenlægningsprocesser, og erfaringer fra disse sammenlægnignsprocesser vil blive inddraget. 13. Erfaringer fra andre skolesammenlægninger Mere tydeligt hvad de negative og positive konsekvenser ved en sammenlægning erfaringer fra andre skolesammenlægninger Savner de konkrete erfaringer fra kommunens øvrige sammenlægningsprocesser, så vi er sikker på, vi kommer hele vejen rundt om beslutningen Frygt for øget privatskoleandel Ad 13: Svar på erfaringer med andre skolesammenlægninger Gladsaxe to mest søgte folkeskoler her og nu er begge resultatet af skolesammenlægnigner indenfor de senste 10 år. Således er Gladsaxe Skole og Bagsværd Skole de skoledistrikter, der de seneste år har oplevet et fald i privatskoleandelen. Grønnemose Skole har oplevet et fald i antallet af elever efter en sammenlægningsproces, men det er de seneste år vendt til en fremgang i elevtallet. De tre skolers faglige resultater ved afgangsprøverne, hvor der er taget højde for socioøkonomiske forhold, særlige gruppeordninger og special linjer, er positive. Børne- og Kulturforvaltningen er opmærksomme på, at det at skabe en fælles tredje kultur kan være en proces, der tager tid. Samtidig er det også vigtigt at have en opmærksomhed på, at en sammenlægningsproces ikke kan kopieres. Det er vigtigt, at børn og unge, forældre, medarbejdere og ledere sammen er med til at udvikle kulturen. Side 7 af 7