Hvad kan vi lære af Finanskrisen? Projektskitse - oplæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad kan vi lære af Finanskrisen? Projektskitse - oplæg 12.12.2012"

Transkript

1 Hvad kan vi lære af Finanskrisen? Projektskitse - oplæg

2 Hvad kan vi lære af finanskrisen? Finanskrisen har medvirket til at skabe et kraftigt økonomisk tilbageslag og en statsgældskrise i den vestlige verden. De økonomiske problemer har betydelige menneskelige omkostninger og det vil tage mange år at komme helt fri af krisen. Omfanget og dybden af tilbageslaget skaber et behov for at afklare de internationale og danske forhold bag krisen, og hvad vi fremadrettet kan lære af det forløb, som Danmark og andre lande har været igennem. Som det ser ud nu er der risiko for, at krisen trækker ud og at væksten i den vestlige verden vil være lav flere år frem. Mange lande vil stramme finanspolitikken yderligere de kommende år, hvilket vil svække efterspørgslen. Hertil kommer, at den finansielle regulering strammes væsentligt. Det kan dæmpe kreditgivningen og øge finansieringsomkostningerne for virksomhederne. Samtidig er arbejdsløsheden steget til et højt niveau i mange lande. Flere steder er begyndende social uro og mangel på tillid til de politiske systemer og til fremtiden med til at forstærke den negative økonomiske udvikling. I Euroområdet er der fortsat væsentlige interne ubalancer, som i sidste ende kan true euroens stabilitet og udbredelse. Dette kan få stor betydning også for Danmark. Danmark blev også relativt hårdt ramt af krisen og står overfor væsentlige udfordringer, som skal håndteres i et vanskeligt, internationalt klima. Mange virksomheder og husholdninger er i gang med at nedbringe gæld, produktivitetsvæksten har været svag og konkurrenceevnen er under et vist pres. De finanspolitiske handlemuligheder er begrænsede, og den danske finansielle sektor skal formentlig igennem en konsolideringsproces, som gør det vanskeligere at finde finansiering for husholdninger og virksomheder. Det kan stille betydelige krav til den økonomiske politik på en lang række områder, hvis vi skal sikkert gennem udfordringerne uden stigende arbejdsløshed. Formodningen har hidtil været, at vi langsomt men sikkert ville komme ud af krisen. Meget tyder dog på, at det vil tage mere tid og være vanskeligere end tidligere antaget. Formålet med Finanskrisekommissionen er på den baggrund, at analysere finanskrisens forløb og årsager, med sigte på at skabe mere klarhed over de mulige, fremadrettede løsninger på de aktuelle udfordringer og uden at vi igen skaber grundlag for et stort og langvarigt tilbageslag: Hvordan skal den økonomiske politik og rammebetingelserne for den finansielle sektor indrettes fremover, så vi får det bedst mulige grundlag for fremgang i beskæftigelse og produktivitet de kommende år, uden at der opbygges nye ubalancer i dansk økonomi og i den finansielle sektor? Dette notat beskriver mulige analyseområder i projektet, med afsæt i nogle af finanskrisens grundlæggende drivkræfter og problemstillinger. Det primære fokus er den danske finanskrise og løsninger på danske problemer i en international kontekst. Det konkrete indhold skal drøftes blandt andet med ekspertpanelet de næste måneder. Arbejdet tilrettelægges og prioriteres så det kan supplere og bygge videre på den rapport, som fremlægges af Udvalg om finanskrisens årsager i løbet af foråret. I dette notat tages afsæt i tre overlappende spor: Den internationale finanskrise Optakten til finanskrisen i Danmark Finanskrisens udvikling og håndtering i Danmark samt fremadrettede problemstillinger, som krisen har rejst 1. Den internationale finanskrise Internationalisering af finansmarkederne. Finansielle institutioner i Danmark og andre lande er i stigende grad blevet en del af et internationalt finansielt netværk. De finansielle virksomheder er blevet større og mere komplekse, med flere grænseoverskridende aktiviteter og krydsejerskab på tværs af lande. Tendensen til stigende finansiel integration blev forstærket af euroens indførsel og finansiel deregulering. Finansiel integration styrker mulighederne for risikospredning og afdækning og understøtter væksten ved at kapital i højere grad kanaliseres derhen, hvor afkastet er størst. Men det kan også øge den finansielle sårbarhed fordi risikoen for spredning af problemer kan øges. Samtidig kan finansiel

3 integration gøre det være vanskeligere at identificere og forebygge kriser, navnlig når regulering og tilsyn ikke er afstemt efter de nye vilkår. Det stigende indlånsunderskud i danske banker under højkonjunkturen kan ses som et eksempel herpå. Det store indlånsunderskud blev bl.a. finansieret ved kortfristet låntagning i udlandet, hvilket svækkede danske bankers robusthed overfor den internationale finanskrise. Efter krisen er situationen ændret radikalt: Finansiel integration er blevet afløst af skadelig disintegration i Europa. Det kommer blandt andet til udtryk ved home bias i de nationale finansielle tilsyn og forøgede risikopræmier på udlån i nogle af de lande, der er ramt hårdest af gældskrisen. Forløbet i USA. Den finansielle krise startede i USA i 2007 med subprime-markedet og kulminerede i september/oktober 2008 efter Lehman Brothers konkurs. Udviklingen i USA medførte tab for en række internationale investorer, og skabte stor usikkerhed om hvilke banker, der havde taget store risici. Sammenbruddet i USA udløste fastfrysningen af interbank-markederne og startede den efterfølgende meget abrupte internationale svækkelse af efterspørgsel og produktion. Krisens styrke og længde må imidlertid tilskrives andre ubalancer, som blev bygget op før krisen. Ubalancerne har bl.a. baggrund i lempelig penge- og finanspolitik, ændringer i den finansielle regulering, væsentlig gældsopbygning, samt stor risikovillighed og stigende anvendelse af komplekse finansielle produkter. Forløbet i andre lande. Lande, som før krisen havde kraftig vækst i ejendomspriser og boliginvesteringer, store outputgab, høj offentlig gæld, og konkurrenceevneproblemer er typisk blevet hårdt ramt af tilbageslaget, særligt via store og ret vedholdende fald i den indenlandske efterspørgsel. Samtidig har flere af de hårdt ramte lande haft høj kreditvækst og været afhængige af international finansiering af deres indenlandske udlån. Særligt i Euro-området er der opbygget indre spændinger. Det skyldes både statsgældsproblemer og en uensartet økonomisk udvikling, bl.a. med store skift i landenes konkurrenceevne og tiltagende betalingsbalanceuligevægte frem mod krisen. Den stigende finansielle integration i EU og utilstrækkelige institutionelle rammer har medført, at ubalancer og finansiel ustabilitet i ét land i højere grad kan smitte af på andre lande. Nogle lande med høj gæld har samtidig det særlige problem, at de ikke fremstår som troværdige garanter for den finansielle stabilitet. Krisen bliver her forstærket af et negativt samspil (et såkaldt doom-loop ) mellem stat og finansiel sektor. Det er væsentligt at identificere årsagerne til, at ubalancerne er bygget op, og hvilken rolle de har spillet både for krisens gennemslag og mulighederne for efterfølgende at håndtere udfordringerne. Arbejdsmarkedet og fordelingspolitiske konsekvenser. Arbejdsløsheden er steget kraftigt i mange lande, og er i nogle tilfælde kommet op på et højt niveau. Det har væsentlige menneskelige omkostninger, og indebærer risiko for social uro og politisk ekstremisme i de lande, der er hårdest ramt. Det kan også sætte grænser for de økonomisk-politiske handlemuligheder. Det er relevant at identificere fordelingsmæssige konsekvenser af det samlede forløb op til og under krisen og dermed af dens bagvedliggende årsager. Endvidere kan krisens længde og økonomisk-politiske reaktioner få væsentlige fordelingsmæssige implikationer. Det er centralt at undersøge, hvorvidt strukturerne på arbejdsmarkedet og andre institutioner i landende har haft betydning for byrdefordeling- og risikospredning og for økonomiernes evne til at absorbere det store økonomiske chok, som de er blevet udsat for og hvilken rolle den økonomiske politik har spillet i den forbindelse. Statsgældskrise og finanspolitik. Selv om konjunkturerne var gode og pengepolitikken var relativt lempelig i store dele af 00 erne, forsømte de fleste vestlige lande at konsolidere de offentlige finanser, og derfor var frihedsgraderne i finanspolitikken små, da krisen ramte. Samtidig har de fleste lande kun i beskedent omfang gennemført reformer med sigte på at håndtere de demografiske udfordringer. Allerede inden finanskrisen stod det således klart, at finanspolitikken var uholdbar i mange lande, og krisen har derfor været med til både at synliggøre og forstærke de finanspolitiske problemer. I mange lande har finanskrisen derfor udviklet sig til også at være en statsgældskrise, som yderligere forstærker problemerne i den finansielle sektor. Finanspolitikken er blevet en central del af problemet frem for et instrument til at afbøde nogle af krisens konsekvenser. Samtidig holdes væksten tilbage af høj, delvist forsigtighedsbaseret, opsparing og et lavt investeringsniveau i mange lande. Det kan være udtryk for svag tillid til fremtiden og manglende på tro på, at myndighederne kan bringe de hårdt ramte lande ud af krisen.

4 Andre dybe recessioner. Et centralt spørgsmål er hvorvidt finanskrisen adskiller sig fra tidligere dybe internationale recessioner. Historisk har der været dybe kriser både frembragt af finansielle forhold (fx valutakriser) og af problemer på varemarkederne, fx oliemarkedet. Er der fællestræk ved kriser med udspring i den finansielle sektor i forhold til andre kriser? Hvilken betydning har det, at de finansielle markeder er mere globaliserede og komplekse end før? Var der særlige internationale forhold frem mod begyndelsen af finanskrisen, som typisk ikke optræder i andre recessioner? Hvilke betingelser er afgørende for, at en almindelig lavkonjunktur udvikler sig til en recession med egentlige bankkriser i mange lande på samme tid? Krisehåndtering. I modsætning til krisen i 1930 erne, har der denne gang været betydeligt internationalt samarbejde med henblik på at komme ud af krisen. I EU-regi er der gennemført mange ændringer navnlig på det finanspolitiske område og i den finansielle regulering, men der er et godt stykke endnu før man kan tale om en single rulebook og ensartet tilsynspraksis mv. Der er stor forskel på, hvordan problemerne i den finansielle sektor blev håndteret i de forskellige lande, og reglerne for afvikling af nødlidende banker er fortsat meget forskellige. I EU med Danmark som en central undtagelse - var der nærmest ingen banker, som fik lov til at gå ned pga. statslige støtteforanstaltninger mv. Det forøger de finanspolitiske udfordringer i nogle lande, fordi staterne mere eksplicit fremstår som garanter for kreditinstitutterne. De forskellige regler for afvikling har også betydning for ratingbureauernes vurdering af kreditinstitutterne og for konkurrenceforholdene mellem banker mv. fra forskellige lande herunder ikke mindst de danske.. Hvad er samlet set status efter de mange finansielle indgreb i EU-landene målt på statsfinanser, implicitte og eksplicitte garantier og konkurrencesituationen i det indre marked? Hvilken rolle har ECB spillet under og efter krisen, og hvilke risici er der herved? Hvad skal der til for at modgå de tilbagevendende. negative tillids- og forventningseffekter, som statsgældskrisen giver anledning til, og som har forlænget lavkonjunkturen også i Danmark? Er de nye økonomisk-politiske rammebetingelser i EU sammen med forslaget om en bankunion og ECBs seneste initiativer tilstrækkelige, og hvilke krav stilles i givet fald til yderligere politisk integration i EU? 2. Optakten til finanskrisen i Danmark Økonomisk politik op mod krisen. En række specifikke danske forhold var med til at forværre krisen. Perioden op til krisen var præget af høj efterspørgsel og økonomisk (over)optimisme. Konjunkturopgangen endte i en overophedning efter usædvanligt kraftige stigninger i ejendomspriserne, stor udlånsvækst, meget lav arbejdsløshed og forværret konkurrenceevne. Nogle af drivkræfterne bag ophedningen var lave renter og lempelig finanspolitik, fastlåsning af ejendomsbeskatningen, introduktion af nye låneforme og ændringer i den finansielle regulering dvs. konjunkturforstærkende økonomisk politik. Allerede inden finanskrisen slog igennem, var der tegn på en afmatning i Danmark. Til gengæld var de offentlige finanser i relativt god stand, og råderummet blev i vidt omfang anvendt til at understøtte økonomien i 2009 og Nye lånemuligheder i Danmark. Liberaliseringen af boligfinansieringen i de sidste år har ført en række nye låneformer med sig, fx rentetilpasningslån og afdragsfrie lån, som i dag udgør den største del af husholdningernes boliglån. Samtidig er ejendomsværdiskatten låst fast nominelt, nu også frem til Hvilken betydning har disse og andre tiltag haft for udviklingen på ejendomsmarkedet og priser på grunde og landbrugsjord, og hvilke afledte konsekvenser har dette haft for den generelle økonomiske udvikling og den finansielle stabilitet? Hvad er konsekvenserne af, at ændringer i de korte renter har fået større betydning for boligmarkedet og efterspørgslen i øvrigt, fx i en situation med pres på kronen? Hvilken selvstændig betydning havde de relativt gode offentlige finanser for det danske kriseforløb? Ændret finansiel regulering. Basel II reglerne, som blev implementeret midt i 00 erne, introducerede nye risikovægte og betød, at bankernes kapitalkrav i højere grad blev fastlagt efter interne modeller. Det medførte de-facto en lempelse af pengeinstitutternes reservekrav. Ny regnskabspraksis i 2005 gjorde op

5 med det eksisterende forsigtighedsprincip i forbindelse med hensættelser, hvilket øgede udlånspotentialet markant og bidrog til, at bankerne ikke fik opbygget deres reserver i takt med, at udlån og risici voksede. Vilkårene for realkreditten er ligeledes ændret væsentligt, og banker har fået adgang til flere forretningsområder. Kreditvurderingen af værdipapirer og udstedere blev indskrænket til færre ratingbureauer, og bureauernes vurderinger blev i stigende grad benyttet til fastlæggelse af kapitalkrav mv. Konstruktionen, hvor ratingbureauerne bliver betalt af dem, som de overvåger, er også blevet kritiseret, ligesom det har uheldige konsekvenser at ratingen er så konjunkturmedløbende. Der er også rejst kritik af det finansielle tilsyn i perioden, herunder tilsynet med de grænseoverskridende aktiviteter. Som i andre lande har grænseoverskridende aktiviteter, krydsejerskab mv. bidraget til at sprede kriseeffekterne og til at gøre kriseløsninger mere vanskelige. Hvilken betydning har den finansielle regulering (og tilsynet) haft for kreditpolitikken i danske finansielle virksomheder, og for det samlede økonomiske forløb frem mod krisen? Hvilken rolle har ratingbureauerne specifikt spillet for det danske forløb under og efter krisen? Hvordan klarede dansk realkredit sig igennem krisen, og hvad er konsekvenserne af de ændrede vilkår? Hvilke udfordringer var der i den danske pensionssektor, og hvilke fordele og ulemper var der ved de statslige initiativer på området? Adfærden i den finansielle sektor og blandt brugerne af de finansielle produkter var påvirket af det økonomiske klima og af den førte politik. Der er bl.a. peget på, at kapitalbuffere i banker var for små, at kvaliteten af kapitalen ikke var god nok, at bankers modeller underestimerede risici, at visse aflønningsformer kan have virket destabiliserende, at rådgivningen i nogle tilfælde var utilstrækkelig og at risiko blev flyttet uden for balancer og dermed væk fra finansiel overvågning. Samtidig fik opbygning af de store indlånsunderskud og adfærden i nogle få meget risikobetonede banker betydning for hele sektorens adgang til international finansiering. Hvad karakteriserede de banker og forretningsmodeller, som efterfølgende gik konkurs? Hvilken betydning havde den finansielle regulering for adfærden i de gode år? Ville finanstilsynets nye og skærpede praksis mv. og basel III have ændret afgørende på forløbet i 00 erne? Stemningen op mod krisen. Et særligt tema er den økonomiske stemning op mod krisen. Dvs. forventningsdannelsen og hvilken betydning forventninger og stemning har for det økonomiske forløb herunder for de beslutninger, der træffes på politisk niveau og i virksomheder og husholdninger. Kan man blive bedre til at måle forventninger på centrale områder og deres betydning og kan man mere præcist identificere de mekanismer og betingelser, der er med til fx at skabe boligbobler? Udgangspunktet er at overophedning i nogle tilfælde også drives af, at forventninger i en periode kan være selvopfyldende. 3. Finanskrisens udvikling og håndtering i Danmark samt nogle af de fremadrettede problemstillinger, som krisen har rejst Med baggrund i analyser af krisens forløb i andre lande, sammenligninger med tidligere lavkonjunkturer og de specifikke danske drivkræfter bag krisen, kan der opstilles en ramme til forklaring af krisens omfang og gennemslag i Danmark. Det er især relevant at identificere de udviklingstræk i årene før krisen, som har haft konsekvenser for tilbageslagets styrke og de efterfølgende problemer i den finansielle sektor. Desuden kan Kommissionen vurdere om den samlede håndtering af krisen har været fornuftigt sammensat og rimeligt afstemt med konjunktursituationen og andre hensyn som fx langsigtet finanspolitisk holdbarhed og troværdighed, indkomstfordeling, og den overordnede vækstdagsorden. Myndighedernes håndtering. Der er blandt andet fokus på den økonomiske politik, herunder de forskellige kriseindgreb i den finansielle sektor i årene under krisen. Spørgsmålet er eksempelvis, om bankpakkerne havde de tilsigtede virkninger, og om de har haft utilsigtede bivirkninger og hvordan byrdefordelingen mellem skatteydere og andre har været i Danmark og i andre lande. Hvilken rolle har Nationalbanken spillet og hvordan har de forskellige pengepolitiske kriseinitiativer virket? Kommissionen skal identificere de danske forhold, som indebærer risiko for mere systemiske kriser fremover og hvad der specifikt kan gøres for at fjerne disse risikomomenter. Hvilke fordele og ulemper

6 har den særlige finansielle struktur, herunder pensionssektoren, i Danmark for den samlede finansielle stabilitet? Regulering, automatiske stabilisatorer og konjunkturerne. Basel III bliver via EU-lovgivning indfaset de kommende år. Kreditinstitutternes udlånspolitik er strammet igen både i Danmark og i Euro-området. Finanspolitikken har været lempelig herhjemme under krisen, men det finanspolitiske råderum er nu meget begrænset. De fleste vestlige lande står over for betydelige konsolideringsbehov, som kan svække den internationale efterspørgsel i en årrække. Hvordan skal den økonomiske politik indrettes og times de kommende år, og hvilke strukturpolitiske virkemidler kan bidrage til at sikre en hurtigere tilbagevenden til mere normale tilstande både i Danmark og på EU-plan. Hvordan sikres, at der ikke igen bygges op til en ny, omkostningsfuld lavkonjunktur. Hvad kan gøres for at undgå store boble-lignende udsving på bolig- og ejendomsmarkederne i Danmark, og hvordan undgås konjunkturforstærkende finanspolitik? Hvordan kan de automatiske stabilisatorer i økonomien styrkes og er det hensigtsmæssigt? Hvordan virker de makroprudentielle instrumenter, som fremover kan bringes i anvendelse? Hvordan og i hvilket tempo bør de introduceres? Hvem skal have ansvaret for instrumenterne, hvis det skal sikres, at systemiske risici forebygges? Skal anvendelsen være regelbaseret og målrettet finansielle eksternaliteter eller skal de ses som diskretionære konjunkturpolitiske instrumenter? Er de fx effektive i forhold til at bremse høj udlånsvækst i gode tider, og hvornår er udlånsvæksten for høj? Hvad er omkostningerne ved at stramme den finansielle (makroprudentielle) regulering, hvis der er andre økonomisk-politiske instrumenter som mere effektivt kan dæmpe væksten i huspriser eller udlån? Er en bankunion en del af løsningen for Danmark, og hvordan skal sådan en union i givet fald sammensættes? Danske virksomheders adgang til kredit og kapital. Kreditinstitutterne har strammet kreditpolitikken væsentligt de senere år, bl.a. for at reducere balancerne og styrke solvensen. Samtidig vil strammere tilsynspraksis og skærpet regulering kunne bremse kreditgivningen fremover. Det er væsentligt at analysere hvilke konsekvenser de planlagte stramninger af reguleringen vil få for husholdninger og virksomheder i forskellige brancher, og for den samlede vækst i Danmark. I hvilket omfang er der et modsætningsforhold mellem hensynet til finansiel stabilitet på den ene side og ønsket om at sikre høj vækst på den anden, og hvordan skal afvejningen mellem disse hensyn i givet fald foretages? Er der et kreditklemmeproblem: Er der i øjeblikket og de kommende år en udfordring med at sikre adgang til kapital og finansiering for danske virksomheder - herunder små og mellemstore virksomheder? Er der særlige udfordringer fx for underleverandører eller specifikke brancher? Hvilke kriterier skal være opfyldt før der gribes ind, og hvilke instrumenter kan i givet fald bidrage til at løse sådan et problem på en effektiv måde? Hvordan er danske bankers internationale konkurrencesituation efter finanskrisen? Hvilken betydning har det eksempelvis for finansieringsomkostningerne, at landene har forskellige regler for håndtering af nødlidende banker? Er der i det danske tilsyn tendens til homebias og har tilsynet fundet en rimelig balance mellem hensynet til vækst og til finansiel stabilitet (i det omfang der er et modsætningsforhold mellem de to)? Hvor store er udfordringerne med too-big-to-fail, too-many-to-fail, og too-big-to rescue i Danmark? Påvirker disse fænomener institutters risikoprofil, og hvilken betydning har det i givet fald haft for forløbet. Bør der gribes ind og i givet fald hvordan? De finansielle og andre aktører. Det er relevant at få analyseret adfærden særligt på de finansielle markeder op til og under krisen og hvilken betydning governance -strukturen i kreditinstitutterne eksempelvis har for beslutningerne. Det omfatter samspillet mellem bestyrelse og direktion, samt de støttefunktioner, der varetages af eksempelvis advokater, og hvilke erfaringer man kan drage på disse fagområder.

7 Økonomernes rolle: Finanskrisen i efteråret 2008 giver også anledning til efterrationalisering blandt økonomer. Var der nok fokus på de problemer, som efterfølgende viste sig at skabe grundlaget for krisen? Var forståelsen af samspillet mellem den finansielle og reale del af økonomien tilstrækkelig? Var kommunikationen klar og advarslerne tilstrækkeligt tydelige? Hvorfor var økonomerne ikke bedre til at forudsige krisen og til at aflæse og forstå de risici der blev bygget op bl.a. i det finansielle system? Og hvorfor kan der ikke anvises hurtige løsninger på problemerne? Hvordan sikres at de erfaringer, som indhøstes i denne omgang, ikke glemmes, når der igen er fremgang i økonomien? Andre relevante spørgsmål er om det retslige efterspil har været tilfredsstillende? Har medier via deres dagsordensættende rolle haft selvstændig betydning op til og efter krisen? Hvad er spekulation egentlig, og hvilket formål og hvilken betydning har de omfattende kapitalbevægelser. Har forbud mod shortselling virket? Hvilken rolle spiller Credit Default Swaps og mere eksotiske finansielle instrumenter i Danmark? Har aktiviteter uden for balancen ( of-balance ) haft betydning for det danske forløb? Hvor stor betydning har international eksponering haft for danske bankers finansieringsomkostninger undervejs? Har der været tilløb til firesales i Danmark og hvorfor? Den aktuelle økonomiske situation. Den europæiske statsgældskrise er under fortsat udvikling, og underskuddet på det hjemlige statsbudget betyder, at Danmark står dårligt rustet i forhold til en eventuel ny krise. Samtidig er der behov for en opretning af konkurrenceevnen, bl.a. via højere produktivitetsvækst. Dansk økonomi og særligt de offentlige finanser vil være meget sårbare såfremt krisen fx omsætter sig i en væsentlig og mere vedholdende stigning i ledigheden eller i uholdbar finanspolitik. Hvilke veje er der ud af den statsgælds- og lavvækstkrise, som mange vestlige lande befinder sig i. Hvilke krav stilles særligt til den økonomiske politik i Danmark de kommende år? Hvilke handlemuligheder har vi, hvis den internationale lavvækstkrise bliver mere langvarig og risikoen for finansiel uro mere vedvarende svækker forventninger og tillid.

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins indlæg ved Realkreditforeningens årsmøde torsdag den 29. marts 2012

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins indlæg ved Realkreditforeningens årsmøde torsdag den 29. marts 2012 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins indlæg ved Realkreditforeningens årsmøde torsdag den 29. marts 2012 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til at tale her i dag. Den globale

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen Kreditpolitik før og under krisen Formål: Hvorfor faldt acceptraten? a) Bankinterne forhold b) Virksomhedernes

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. april 2016

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. april 2016 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 7. april 2016 Tak for invitationen til at tale ved jeres årsmøde. Jeg vil i dag fokusere på betydningen

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug?

Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug? Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug? Landbrugschef Søren Porsbjerg 24. februar 2012 Disposition Stabile og forudsigelige rammer Strategi for fremtiden Lønsomhed Adgang til

Læs mere

Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K

Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K Det talte ord gælder T + 45 7226 9000 F + 45 7226 9001 M im@im.dk W www.oim.dk Anledning: Finansrådets årsmøde Tid og sted: Statens

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder - Før, under og efter finanskrisen Færre små og mellemstore virksomheder søger lånefinansiering nu end de gjorde før og under finanskrisen Andel

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Indlæg af professor Peter Birch Sørensen ved Det Økonomiske Råds 50 års jubilæumskonference den 7. december 2012 Vismændene og dansk økonomi i 00 erne: Et forsøg på

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

DEN DANSKE FINANSKRISE KAN DET SKE IGEN?

DEN DANSKE FINANSKRISE KAN DET SKE IGEN? DEN DANSKE FINANSKRISE KAN DET SKE IGEN? FONDEN KRAKA / FINANSKRISEKOMMISSIONEN BLIND TILLID Tænketanken Kraka har sat to af de vise mænd, der ikke så den forrige krise komme, til at opdage den næste.

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Årsager bag finanskrisen. Finn Østrup Seminar, 15. april 2016

Årsager bag finanskrisen. Finn Østrup Seminar, 15. april 2016 Årsager bag finanskrisen Finn Østrup Seminar, 15. april 2016 Opbygning af risici inden krisen stærk stigning i priser på fast ejendom stærk stigning i udlån fra danske finansielle virksomheder, øget gældsætning

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 379 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer i den økonomiske politik i de lande, der

Læs mere

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 KUN DET TALTE ORD GÆLDER Fornylig var jeg en tur på Bornholm. Desværre ikke på ferie, men for at besøge det lokale erhvervsliv. Her fik jeg også lejlighed

Læs mere

Rapport fra Udvalget om finanskrisens årsager

Rapport fra Udvalget om finanskrisens årsager Rapport fra Udvalget om finanskrisens årsager 1 NATIONALØKONOMISK FORENING 24. SEPTEMBER 2013 JESPER RANGVID FORMAND FOR UDVALGET PROFESSOR, CBS Opgaven Internationale faktorer som årsag til krisen i den

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Verdensøkonomien er i fremgang. Opsvinget er forsigtigt, og selv om nøgletallene

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014

TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] I forgårs kom der nye nationalregnskabstal. De viste, at økonomien alligevel ikke var i bakgear i 2. kvartal, men

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 9 2009

ØkonomiNyt nr. 9 2009 ØkonomiNyt nr. 9 2009 Indledning til denne Økonominyt: Hvilken betydning har de kommende udviklingstendenser i bruttonationalproduktet (BNP) og dermed væksten i forskellige lande og geografiske områder,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere