Mødedato: 14. september Sidetal: 7. Undervisningsudvalget

Transkript

1 Undervisningsudvalget Mødedato: 14. september 2015 Sidetal: Orientering om lokal tilrettelæggelse af lektiehjælp/faglig fordybelse Åbent G Resumé Fra skoleåret 2015/2016 er lektiehjælp og faglig fordybelse som frivillig aktivitet ophørt og dermed blevet en integreret del af skoledagen. Udvalgsformand Malene Barkhus og Rådmand Balder Mørk Andersen har udbedt sig en redegørelse for, hvordan de enkelte skoler tilrettelægger tiden til lektiehjælp og faglig fordybelse. I sagen redegøres for, hvordan de enkelte skoler tilrettelægger lektiehjælp/faglig fordybelse og hvilke konkrete aktiviteter, de tilbyder i tiden dertil. Beslutning Undervisningsudvalget tog orienteringen til efterretning. Udvalget ønsker et uddybende svar fra Skolen på Duevej. Indstilling Børne- og Ungeområdet indstiller, at orienteringen tages til efterretning Bilag SØ, beskrivelse af faglig fordybelse BÜ, beskrivelse af faglig fordybelse FNS, beskrivelse af faglig fordybelse SNP, beskrivelse af faglig fordybelse TFS, beskrivelse af faglig fordybelse LI, beskrivelse af faglig fordybelse NY, beskrivelse af faglig fordybelse LC, beskrivelse af faglig fordybelse NH, beskrivelse af faglig fordybelse SM, beskrivelse af faglig fordybelse DU, beskrivelse af faglig fordybelse

2 Notat 27. august 2015 Sagsbeh.:MAEG J.nr.: G Skoleafdelingen SØ, beskrivelse af faglig fordybelse På 0. årgang er studietiden helt integreret På årgang ligger studietiden som to ugentlige timer med både en lærer og en pædagog pr. klasse fordelt på to dage. Her laves fagkurser, tidlige indsatser m.m. På årgang ligger studietiden som et 30 min. bånd midt på dagen alle fem dage. Det er organiseret årgangsvis med forskellige faglærere i spil, således at eleverne kan fordele sig efter behov. Normeringen er en lærer pr. klasse.

3 Faglig fordybelse Skolen ved Bülowsvej Indskoling: I indskolingen planlægges den faglige fordybelse og den understøttende undervisning i et samarbejde mellem lærere og pædagoger i årgangsteamet, så begge typer undervisning understøtter den fagfaglige undervisning i dansk og matematik, samt elevernes personlige og social udvikling i fællesskabet. Den faglige fordybelse organiseres i perioder både klassevis og årgangsvis med værksteder på tværs af klasserne. Der er fokus på at tilbyde eleverne differentierede muligheder i form af: Opsamling mulighed for at færdiggøre opgaver fra dagens undervisning Træning fokus på den individuelle læseudvikling og intelligent træning af grunddiscipliner Fordybelse mulighed for at fordybe sig i et projekt over længere tid Det er de faste lærere på årgangen der varetager den faglige fordybelse, hvilket sikrer en tæt kobling til den fagfaglige undervisning. Mellemtrin: I samarbejde med lærere og pædagoger på mellemtrinnet er følgende planlagt for skoleåret 2015/2016. Året opdeles i tre perioder. Overordnet arbejdes med holddeling på tværs af årgangen og afdelingen, da timerne på mellemtrinnet ligger samtidig. Dette for at tilgodese, at alle elever udfordres. Grundet 5 klasser på 5. årgang læses timerne i periode 2 med 3 lærere på årgangen, hvorimod der i periode 1 og 3 er 3 pædagoger. Dette for øget fokus i dansk og matematik i arbejdet med læringsmål for eleverne. Periode 1 svarende til ti uger arbejdes med trivsel og andre fag end dansk og matematik i 4 lekt. De lærere, som varetager timerne sammen med pædagoger, læser i deres daglige skema timer i andre fag end dansk og matematik Periode 2 svarende til 20 uger fordelt med 2 lekt. til dansk og 2 lekt. til matematik om ugen. Fordybelsestimerne læses af dansklærere, matematiklærerne og pædagoger i afdelingen. Ressourcen faglige huller er lagt i disse timer, hvor matematik- og læsevejleder er en ekstra bemanding. Periode 3 er svarende til periode 1

4 Udskoling: Faglig fordybelse er skemalagt om onsdagen (75 min.) og torsdagen (45 min.) for alle årgange samtidigt. I udskolingen er faglig fordybelse organiseret og forankret på årgangen. Dvs. eleverne starter i deres respektive klasser, hvor de fordyber sig i opgaver, udfordrende forløb oa. Hvis de har behov for at blive understøttet i andre fagligheder end det som læreren i den respektive klasse er kompetent i, kan eleverne ved aftale med læreren bevæge sig over i en anden klasse med en anden faglighed. Der er derfor lidt populært sagt tale om en form for faglige caféer, hvor eleverne og lærerne sammen vurderer, hvilke faglige områder, som tilgås. Vi har sikret på alle årgange, at dansk og matematik kommer i spil, men stort set alle fag er repræsenteret og vil være en del af fordybelsen i et eller andet omfang. Det forventes, at eleverne i særlig grad er aktive og deltagende i vurderingen af, hvilke faglige områder, der individuelt skal arbejdes med. Ovenstående model er gældende frem til efterårsferien, hvor vi evaluerer ift. at justere uhensigtsmæssigheder i den resterende del af skoleåret.

5 På Frederiksberg Ny Skole er lektiehjælp og faglig fordybelse fuldt integreret i al undervisning. På samme måde som al anden undervisning og alle øvrige aktiviteter sigter det konkrete indhold af lektiehjælpen og den faglige fordybelse mod at opfylde og understøtte de konkrete årsplaner, de fælles mål fra Undervisningsministeriet samt konkrete undervisningsmål og læringsmål for det enkelte barn. Børnene ved ikke hvornår de har undervisning, og hvornår de har faglig fordybelse/lektiehjælp. Men alle børn ved, hvad det er, de aktuelt skal lære i det konkrete forløb og i det konkrete undervisningsmodul. De kender deres egne læringsmål og i den almindelige undervisning, såvel som i den understøttende og i den faglige fordybelse arbejder de i en systematisk ramme af målsætning, evaluering og feedback. Hvad er mit mål? Hvor langt er jeg på vejen mod målet? Og hvad er det næste skridt, jeg skal tage på vejen dertil? Denne procesunderstættes og tilrettelægges af lærere og pædagoger. Det er med til at skabe tydelig kobling til undervisningens øvrige indhold og dermed styrke elevernes oplevelse af, at der er en rød tråd i den undervisning, de møder. Dagen i skolen består typisk af faglige bånd, læsebånd/fordybelsesbånd, bånd med individuel tid samt bånd med individuelt arbejdsskema. Vi udvikler og varierer undervisningen, så den til stadighed og i endnu højere grad imødekommer den enkelte elevs behov, forudsætninger og interesser.

6 Lektiehjælp og faglig fordybelse på Nordens Plads: Her på skolen har vi fra starten af år 1 under skolereformen, samtænkt understøttende undervisning og lektiehjælp/faglig fordybelse, med vores undervisning i øvrigt. Altså som en integreret og naturlig del af de læringsaktiviteter vi har på skolen. Alt hvad vi gør har understøttende elementer Alle elever var allerede før skolereformen i et helhedstilbud (dog undtaget unge der på daværende tidspunkt gik på Lavuk som fritidstilbud) Samtidig er det som specialskole en del af vores grundlæggende tænkning og ikke mindst praksis, at børn lærer på mangfoldige måder og derfor skal møde læringsaktiviteter, der har deres ressourcer som udgangspunkt. Alle børn har deres egen vej igennem deres skolegang. Lektier og fordybelse er altså fuldt integreret i vores læringsaktiviteter og undervisning og er tilrettelagt ud fra det enkelte barns ressourcer og behov. Vi samarbejder systematisk og tæt sammen med familier og børn/unge, for hele tiden at blive klogere på Hvad der skal til Vi samarbejder systematisk og tæt med PPR om forståelsen af vores børn måde at tilegne sig verden. Vi mødes ofte, systematisk og tæt i fagteams om udvikling af den gode undervisning (alt pædagogisk personale har ugentlige møder i fagteams) Det enkelte barns trivsel og udvikling er det primære genstandsfelt i de ugentlige klasseteammøder. Vi har ledelse meget tæt på det enkelte barn, deres forældre, samt klasseteams, for at følge og understøtte arbejdet med praksis. Vi har et vejlederteam, der også er tilføjet specialpædagogiske vejledere. Vejlederteamet har kompetenceudvikling af personalets evne til at tilrettelægge aktiviteter ud fra det enkelte barns læringsmål og trivsel Her er sakset lidt fra vores hjemmeside. : Skolen ved Nordens Plads, Sofus Francks Vænge 32, 2000 Frederiksberg. Tlf.: Fax.: skolenvednordensplads@frederiksberg.dk

7 Skolens børn og unge er indskrevet med udgangspunkt i at deres vanskeligheder er beskrevet som; Svære generelle indlæringsvanskeligheder Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Sociale og følelsesmæssige vanskeligheder med behandlingsbehov. Alle børn på skolen har et helhedstilbud. Det betyder at skole og fritidstilbud er sammenflettede med henblik på at give børnene en sammenhængende og meningsfyldt hverdag. Skolens virke bygger på helhedstanken. Det forstås som at alle arbejder ud fra et helhedssyn omkring børnenes udvikling og hverdag, samt følgende værdier: Alle børn er medborgere Børn, er først og fremmest børn. Ikke deres vanskeligheder Alle børn har unikke måder at være og lære på Børn udvikler sig, når vi møder dem hvor de er og som de er Medborgerskab og inklusion Fra bruger til borger Fra tilskuer til deltager Vi ser alle børn på Skolen ved Nordens Plads, som medborgere med rettigheder, pligter og muligheder på lige fod med det øvrige samfund, og i alle livets aspekter. Det er vores opgave, at understøtte deres vilje og evne til at træffe beslutninger og at handle på egen og fællesskabet vegne. Vi vil understøtte at det enkelte barn og den enkelte unge, udvikler de sociale, personlige og faglige kompetencer, der tilskynder til at stræbe efter de mål og drømme, de sætter sig. Vi vil arbejde aktivt på at skabe refleksion, forandring og forståelse i det samfund, som vores børn og unge skal indgå i. Dermed skabes de rette rammer for inklusion. Det betyder at vi gør os umage med at: at se og være nysgerrige på børn og unges potentiale og ressourcer at det vi lærer børnene, kan bruges af dem selvstændigt også uden for skolen at skabe fællesskaber hvor alle børn trives. Skolen ved Nordens Plads, Sofus Francks Vænge 32, 2000 Frederiksberg. Tlf.: Fax.: skolenvednordensplads@frederiksberg.dk

8 at lade børn og unge møde den verden hvor de skal bruge deres kompetencer. Skolen ved Nordens Plads, Sofus Francks Vænge 32, 2000 Frederiksberg. Tlf.: Fax.:

9 Faglig fordybelse og lektiehjælp Tre Falke Skolen Der er skemalagt to timer pr. uge på Tre Falke Skolen i faglig fordybelse/lektiehjælp. Timerne er lagt i forbindelse med skolens arbejde med mentorordning. Mentorordningen på Tre Falke Skole har til formål, at, give elever, lærere, forældre m.fl. mulighed for hyppige nedslag. Disse nedslag skal give eleven og voksne omkring eleven viden til at målrette skole- og fritid. Hver elev er tildelt en personlig mentor, som ikke nødvendigvis er deres primære lærere. Et særligt fokus for mentorsamtalerne er elevens meta-læring og den alsidige udvikling. Det betyder, at eleverne i de to timer pr. uge enten har tid med deres mentor, hvor de har læringssamtaler, eller bruger tid på opgaver og projekter. Tre Falke Skolens kompetencecenter, der består af faglige vejledere samt to pædagoger, er derudover en del af den faglige fordybelse/lektiehjælp ligesom at skolens øvrige eksterne ressourcepersoner, såsom UU, PPR etc., kan deltage efter behov. Formålet her er at målrette arbejdet med den enkelte elev. På skolen arbejdes der fremadrettet med at få defineret, hvad lektier er og bør være i en reformkontekst. Desuden arbejdes der med på sigt, at fjernundervisning kan blive en af den faglige fordybelse/lektiehjælp, således at fx elever med særlige faglige talenter, kan modtage fjernundervisning med matematik på gymnasialt niveau etc. Tre Falke Skolen Sønderjyllands Allé Frederiksberg T: F: E: trefalkeskolen@frederiksberg.dk W:

10 Notat 27. august 2015 Sagsbeh.:MAEG J.nr.: G Skoleafdelingen LI, beskrivelse af faglig fordybelse Fordybelsestimerne er på samtlige klassetrin lagt, således at en årgang har timerne på samme tid. Desuden har vi en lærerpåsætning af eleverne kan få hjælp til mat. i et klasseværelse, dansk eller sprog i et af de andre. Desuden bruges timerne til læsebånd, faglig læsning, træning af højere læsehastighed, trivselsfremmende tiltag etc. På mellemtrinnet og i udskolingen er timerne besat af lærere, mens det i indskolingen er en blanding af lærere og pædagoger.

11 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag i alle klasser. Det er her lektiehjælpen typisk vil være placeret. Jeg vedhæfter et skriv til skolens personale, der lidt bredere beskriver tanker om og inspiration til anvendelsen af den del af den understøttende undervisning, der er placeret i vores morgenbånd. Vh Jens Rud Madsen afdelingsleder Lokal tilrettelæggelse af faglig fordybelse/lektiehjælp Der skelnes ikke længere i skemaet mellem lektiehjælp og den øvrige understøttende undervisning. Den understøttende undervisning er hos os benævnt som studietid. Om morgenbåndet Med det formål at fordele den understøttende undervisning over skoledagen og give mulighed for at eksperimentere med forskellige måder at starte skoledagen på, er der lagt et bånd for hele skolen hver morgen klokken Når vi kalder det morgenbånd refererer det selvsagt til tidspunktet og ikke til indholdet. Det er et tidspunkt, hvor vi placerer (noget af) den understøttende undervisning. Det er lærerne og pædagogerne i den enkelte klasse og årgang, der planlægger indholdet af studietiden. Studietiden i klasse bliver varetaget af både pædagoger og lærere, og studietiden bliver varetaget af lærere på klassetrinene fra 4. til 9. Det er som udgangspunkt den enkelte klasse og årgang, der planlægger indholdet af og strukturen for studietiden, men der kan også på afdelings- eller skoleniveau laves forskellige aftaler for et fælles indhold fx når der er omlagte uger. Det vil i mange tilfælde være oplagt i planlægningen at tage hensyn til det fag, der ligger umiddelbart efter studietiden. Studietiden kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis lektier eller de obligatoriske emner (det, der før hed de timeløse fag ) og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Den del af den understøttende undervisning, der ikke er placeret i morgenbåndet er placeret i den øvrige undervisningstid og varetages af lærere og pædagoger på klassetrin og af lærerne fra 5. klassetrin og opefter. Skolen på Nyelandsvej Nyelandsvej Frederiksberg Tlf Fax skolennyelandsvej@frederiksberg.dk

12 Morgenbånd studietid lektiehjælp og faglig fordybelse Kært barn har mange navne En del-mængde af den understøttende undervisning er i den nye folkeskolelov afsat til lektiehjælp og faglig fordybelse. Efter folketingsvalget er kravene til organiseringen af lektiehjælp og faglig fordybelse ophævet. Det er nu en obligatorisk del af skoledagen og kan derfor også placeres, hvor vi selv finder det giver mest mening. Der er ikke længere fra Undervisningsministeriets side afsat et særligt antal ugentlige timer til faglig fordybelse og lektiehjælp. Det er nu op til den enkelte skole at vurdere behovet for antallet af timer til faglig fordybelse og lektiehjælp. Morgenbånd Med det formål at fordele den understøttende undervisning over skoledagen og give mulighed for at eksperimentere med forskellige måder at starte skoledagen på, er der lagt et bånd for hele skolen hver morgen klokken Når vi kalder det morgenbånd refererer det selvsagt til tidspunktet og ikke til indholdet. Det er et tidspunkt, vor vi placerer (noget af) den understøttende undervisning. Det er lærerne og pædagogerne i den enkelte klasse og årgang, der planlægger indholdet af studietiden. Studietiden i klasse bliver varetaget af både pædagoger og lærere, og studietiden bliver varetaget af lærere på klassetrinene fra 4. til 9. Det er som udgangspunkt den enkelte klasse og årgang, der planlægger indholdet af og strukturen for studietiden, men der kan også på afdelings- eller skoleniveau laves forskellige aftaler for et fælles indhold fx når der er omlagte uger. Det vil i mange tilfælde være oplagt i planlægningen at tage hensyn til det fag, der ligger umiddelbart efter studietiden. Studietiden kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis lektier eller de obligatoriske emner (det, der før hed de timeløse fag ) og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Vi vil nedenfor give nogle eksempler på hvordan studietiden kan anvendes, og på nogen af de overvejelser I kan gøre jer inden I går i gang med at planlægge studietiden. Tanken er, at I kan lade jer inspirere og måske arbejde videre på nogle af de idéer vi kommer med. Vi ved, at det kan være farligt at komme med gode råd eller idéer. Nogle af jer kan måske føle, at I bliver talt ned til, fordi I synes det vi skriver er selvindlysende og det har jeg altid gjort og det er da ingen nyhed. Vi vover alligevel pelsen og håber på, at I kan bruge noget af det og i øvrigt finder på noget endnu bedre og noget endnu mere spændende. Bilag; inspiration til medarbejdere Hvad kan der ske en liste til inspiration

13 Morgensang eller morgensamling. Er det fx en hel årgang eller flere årgange, der mødes én gang om ugen eller hver 14. dag. Hvordan holder man morgensang (eller morgensamling), når man går i overbygningen?

14 Lektielæsning. Det kan være forberedelse til en af de aktiviteter, der skal foregå senere på dagen. Historielæreren har bestemt, at forudsætningen for at eleverne kan arbejde i fagtimen er at en bestemt tekst er læst (individuelt eller par-vist). Læsebånd eller regnebånd. Her kan der lægges op til en stille-aktivitet, hvor eleverne arbejder selvstændigt og dermed opøve deres læsefærdighed. På samme måde kan der arbejdes med matematik og talfærdighed. Bevægelse. Kan man måske nå en kort morgenløbetur inden man går i gang med de aktiviteter, der primært taler til hovedet? Faglig fordybelse. Studietiden kan i en periode være helliget ét bestemt fag, som teamet har bestemt sig for. Her er det dette fags lærere, der står for planlægningen af aktiviteten, mens det er alle de lærere eller pædagoger, der har studietiden, der står for afviklingen af emnet. Læringssamtaler. Eleverne er enten sat i gang, så de kan arbejde selvstændigt, eller der er en lærer eller pædagog, der har flere klasser, så den anden kan afholde læringssamtaler. Fagværksteder. Eleven får mulighed for at vælge, hvor han eller hun har behov for at få hjælp. Når der på en årgang fx er tre lærere, der har studietiden en bestemt dag, vil der være mulighed for at forskellige faglige kompetencer er samlet. Gruppe-forberedelse. I studietiden er det oplagt at arbejde med forskellige organisationsformer. Læringsparathed. Det er måske en af overskrifterne, der kan sættes på studietiden. Den skal være med til at gøre eleverne enkeltvis eller sammen Træning. Man skal øve sig for at blive dygtigere. Når man laver lektier, arbejder man med noget, der i forvejen er lært, men måske ikke endnu indøvet. Faglige dage. Fx laver vi natur og teknologi hver onsdag i de næste fire uger. Selvvalgt emne. Eleven arbejder med et emne måske har læreren eller pædagogen vejledt eleven inden han eller hun har valgt, som eleven fordyber sig i evt. med henblik på en fremlæggelse Nyheder. Eleverne ser sammen med læreren TV2 News eller UtraNyt på DR, der henvender sig til børn. Læs en avisartikel fra gårsdagens avis og tal om den. Test. Bliv klogere på, hvad eleverne har lært og hvad de mangler at lære. Og lad eleven blive bevidst om det samme. Kreative og kunstneriske aktiviteter. Billede, lyd, musik lytte eller frembring selv. Vi læser for de små. Sjette klasse læser højt for børnehaveklassen. Vi skaber relationer på tværs af årgangene samtidig med at vi arbejder med højtlæsning. Se en film. Dagens ord eller dagens ting her fortæller læreren eller en eller flere elever om et ord, et begreb eller en ting. Leg en leg. Her kan både det læringsmæssige og de sociale kompetencer være i spil. Klassemøde. Her står dit forslag som skal deles med resten af skolen Tænk over Det er godt for eleverne i forvejen at vide, hvad studietiden skal anvendes til. De skal fx vide om de behøver at gøre deres engelsk færdig derhjemme, eller om de får de første 25 minutter af

15 skoledagen til at gøre sig færdige eller forberede sig til det der skal ske i engelsktimerne senere på dagen. Og de skal helt banal vide, hvor de skal gå hen: skal de fx gå i deres egen klasse eller skal de gå ind i parallelklassen, fordi det er her regneværkstedet er. Der kan arbejdes med forskellige organisationsformer: individuelt arbejde, par-arbejde, gruppearbejde, klasse arbejde Eleverne skal opdrages eller vænnes den eller de arbejdsformer, de bliver præsenteret for i studietiden. De skal fx vide, at det forventes af dem, at når der er læsebånd, så er de selv ansvarlige for at have en tekst de kan læse i at teksten har en længde, så den slår til i hele studietiden. Der er ofte brug for, at de er mere eller mindre selvhjulpne. Overvej med dig selv eller sammen med teamet hvad formålet med dine 25 minutter er. Hvad skal eleven lære eller blive dygtigere til. Lad læringsmålet være synligt eller i det mindste kendt for eleven. Hvad betyder starten på dagen? For de allerfleste af os (også for eleverne) er en rolig og genkendelig morgen med til at skabe et godt afsæt for resten af dagen. Hvordan kan vi/skolen/de voksne og eleverne selv være med til at skab en god ramme om starten på dagen? Kan man måske også hente hjælp udefra fra forældre? Der kommer til at foregå en masse spændende ting i studietiden i den enkelte klasse eller på årgangen eller på tværs af årgangene til næste år. Hvordan får vi delt alle erfaringerne og de gode idéer? Vi ønsker jer go arbejdslyst og er nysgerrige over at høre og se, hvad der kommer til at ske hver morgen fra klokken Ledelsen

16 27. august 2015 Sagsbeh.:MAEG J.nr.: G Skoleafdelingen LC, beskrivelse af faglig fordybelse Vi har i år tilrettelagt det således, at alle dansk og matematiklærere har fået tillagt en ekstra time til faget. Ressourcen kommer fra vores holdtimer og lidt fra den supplerende undervisning og timen skal bruges til, at læreren har tid til at tale om læringsmål, samt opfølgning med den enkelte elev. Samtidig har en lærer eller pædagog en faglig fordybelsestime. I nedenstående tekst, som vi lige har sendt ud til medarbejderne, kan du se hvordan vores status er; Kære alle lærere og pædagoger. Der er flere der udtrykker usikkerhed på, hvad undervisningen i de timer vi kalder fag (faglig fordybelse) skal indeholde. Det er umiddelbart tænkt, som et andet udtryk for, hvad vi sidste år kaldte lektiecafè. Det betyder ikke, at man skal arbejde med lektier, men årgangen eller klasseteamet kan vurdere, hvad der giver mening. Man kan godt arbejde med fx større skriftlige opgaver, trivselsarbejde eller andet, hvis det er det man bliver enige om. Men så er det vigtigt, at eleverne ikke har for mange andre lektier for, da det så vil belaste deres sparsomme fritid. I den nye bekendtgørelse fra UVM, fremgår det, at alle de ikke fagfaglige timer er UUV-timer, det betyder at der ikke er krav om et bestemt antal timer til faglig fordybelse. Vi er i ledelsen godt klar over, at vi ikke endnu har udarbejdet retningslinjer for, hvordan skolens lektiepolitik skal være, det tænker vi, at vi skal gøre i fællesskab. Vi drøfter det på kommende USUmøde og sætter det på dagsordenen til lærermøde. Vh ledelsen

17 Fagligfordybelse og lektiecafe Ny Hollænderskolen Ny Hollænderskolen har udarbejdet principper for den understøttende undervisning. Faglige fordybelse/studietid er en del af den samlede understøttende undervisning. Den understøttende undervisning på Ny Hollænderskolen er inddelt i 3 dele: UU-klassemøde UU- understøttende undervisning UU-Faglig fordybelse/studietid For studietid gælder det om: at skabe gode arbejdsvaner og læringsstrategier at opbygge strukturer og praktiske rammer, hvor eleverne lærer at være selvkørende at lave forebyggende indsatser i fag at skabe fordybelsesrum at træne på viden fra fagdelt undervisning (dels differentiering, dels selvkørende) Nedenstående er en beskrivelse af fagligfordybelse/studietid. Indskolingen: Indskolingen har et 25 minutters-bånd liggende fra hver dag. Disse moduler anvendes til studietid (3-5 gange om ugen). I studietiden arbejder eleverne med de opgaver, som de mangler at færdiggøre på dagen eller lektier. Studietiden anvendes ligeledes i forhold til fordybelsestid i læsning/læseværksted, individuel fordybelse i dansk og matematik, arbejde med it-baserede øvelser, fokus på grammatikopgaver samt værksteder med fx matematikspil. Studietiden varetages både af lærere og pædagoger på årgangen. Mellemtrinnet: Mellemtrinnet har 2-3 lektioner med studietid. Disse lektioner er 45-minutters moduler, som er placeret henover ugen mellem kl I studietiden arbejder eleverne primært med at færdiggøre deres lektier i de forskellige fag. Men studietiden tilrettelægges også så eleverne har mulighed for læsetid, at arbejde med større afleveringsopgaver, bibliotekstid, at arbejde med it-baserede træningsprogrammer samt matematikspil. Studietiden anvendes ligeledes til individuelt arbejde med ekstra opgaver i dansk og matematik, hvor eleverne uddyber, træner og repetere de færdigheder og kompetencer, som eleverne har tilegnet sig i fagene. Studietiden varetages både af lærere og pædagoger på årgangen. Udskolingen: Udskolingen har 2 lektioner med studietid. Disse lektioner er 45-minutters moduler, som er placeret henover ugen mellem kl Studietiden anvendes primært til lektielæsning, så eleverne ved en koncentreret indsats i studietiden kan nå deres lektielæsning i skoletiden. Men studietiden tilrettelægges også så eleverne har mulighed for læsetid, at arbejde med større afleveringsopgaver, samt at arbejde med itbaserede træningsprogrammer. Studietiden anvendes ligeledes til individuelt arbejde med ekstra opgaver i dansk og matematik, hvor eleverne uddyber, træner og repetere de færdigheder og kompetencer, som eleverne har tilegnet sig i fagene. Studietiden varetages af lærere på årgangen. Studietiden for de enkelte klasser er tilrettelagt, så der i løbet af ugen er en humanistisk lærer og en naturvidenskabelig lærere tilstede i studietiden. Dette gør, at eleverne har mulighed for at få hjælp til deres lektier uanset, hvilket fag de har lektier for i.

18 27. august 2015 Sagsbeh.:MAEG J.nr.: G Skoleafdelingen SM, beskrivelse af faglig fordybelse I indskolingen er det de lærere og pædagoger, der allerede har eleverne der står for studietid (det hedder studietid hos os). Fra 4. årgang til 9. årgang er alle elevernes studietid lagt på samme tidspunkt, hvilket giver mulighed for at holddele efter forskellige parametre, som lærere og pædagoger på en årgang tilrettelægger. Der er på hver årgang et decideret studietidsteam, hvor vi den 27. august er samtlige lærere der har studietid, indkaldt til møde, hvor vi bliver endnu mere tydelige i, hvilke forventninger vi har og hvad vi reelt kan tilbyde. Alle årgange har fra årets begyndelse aftalt (på møder i uge 27 og 32), hvilke undervisningsforløb der skal understøttes enten via studietid i lokaler på eller uden for skolen. Vore beskrivelse er, indtil evt. tilretning i de enkelte teams: Studietid på Søndermarkskolen Søndermarkskolen er ikke en lektiefri skole. Der kan være opgaver eleverne skal lave eller løse over længere tid, afleveringsopgaver, noget man skal øve sig ekstra på også der hjemme. Lektiehjælp kan fås, i det vi kalder studietid. Vi har dog en forventning om, at alle elever læser hjemme hver dag cirka 30 minutter, og vi har en forventning om, at alle forældre/voksne omkring vores elever støtter op omkring det. Vi har også en forventning om, at der i hjemmene bliver talt om mange ting, og i sær bliver talt om de nye kompetencer og færdigheder, eleverne har tilegnet sig i skolen. Det er vigtigt for elevernes læring, at hjemmet støtter op om skolens arbejde, og at skole og hjem ser det som en fælles opgave at uddanne og danne eleverne. Studietid på Søndermarkskolen er flere ting: Hjælp til at få lavet lektier o Nås lektier ikke helt her, skal lektier laves færdigt hjemme. Lektier er aldrig nye ting, eleverne ikke har lært i skolen. Lektier er færdigheder og kompetencer eleverne allerede har tilegnet sig, som alligevel kræver øvelse og repetition.

19 Tilbud om forskellige workshop. Tilbud om intensive kurser. Tilbud om at tilegne sig ekstra kompetencer som er skole/studierelevante fx ekstra ITkompetencer. 2

20 27. august 2015 Sagsbeh.:MAEG J.nr.: G Skoleafdelingen DU, beskrivelse af faglig fordybelse Det enkelte team beslutter placering og omfanget af faglig fordybelse i løbet af ugen indtil vi har fået drøftet det igennem i personalegruppen.