Forslag til budgetreduktioner: Forslag til budgetreduktion Titel: Reducere og omlægge midler til støtte for børn med særlige behov i dagtilbud

Transkript

1 Forslag til budgetreduktioner: Forslag til budgetreduktion Reducere og omlægge midler til støtte for børn med særlige behov i dagtilbud 30 Institutioner for børn og unge BSU 1 Nuværende budget (afrundet til Servicereduktion ): kr. Effektivisering X Med dette forslag reduceres det nuværende budget til støtte for børn med særlige behov i dagtilbud. Støtten består grundlæggende i, at en ekstra voksen er omkring barnet og hjælper barnet til fx at være en del af børnefælleskabet eller til at være med i leg, på ture og i andre aktiviteter i hverdagen. Budgettet foreslås reduceret med kr. Det kan ske ved delvist at omlægge den måde, som der gives støtte på. Den delvise omlægning består i at gå fra enkeltvis ansættelse af støttepædagoger til at etablere et centralt korps af ressourcepædagoger. Der lægges op til, at der ud af det resterende budget afsættes 1,5 mio. kr. til støttekorpset og 0,5 mio. kr. til specifik støtte for børn med behov for en særlig tilrettelagt indsats. Samlet svarer den resterende pulje til 4,0 fuldtidsstillinger. I den nuværende måde at tildele støtte på er det ofte vanskeligt at finde kvalificerede medarbejdere med ledig tid på det tidspunkt, hvor barnet har behov for støtte. I praksis er det derfor ofte allerede ansatte medarbejdere i en daginstitution, som i en periode går op i tid, og på den måde muliggør støtten til et barn. Et centralt organiseret ressourcekorps vil give bedre muligheder for at have kvalificerede pædagogiske kompetencer, sparring på tværs i forhold til de børn, der har behov for støtte samt på tværs af dagtilbud. Et korps vil desuden kunne levere ydelser, der kan understøtte ledere og medarbejdere i arbejdet med at udvikle inkluderende børnefælleskaber. En omlægning til ressourcekorps forventes derudover at have en positiv effekt på de nuværende tidskrævende administrative procedurer ved enkeltvis ansættelse af støttepædagoger i dagtilbud. Endvidere efterspørger dagtilbudslederne en anden og mere enkel og faglig solid organisering af støtte til børn med særlige behov. Hillerød og Herlev Kommuner har organiseret deres ressourcekorps som specialpædagogisk team og/eller pædagogiske vejledere. Her er der blandt andet gode 1

2 erfaringer med, at ressourcepædagoger konkret arbejder sammen med pædagoger i børnenes eget læringsmiljø i daginstitutionen i kortere forløb. Støtten gives i henhold til Dagtilbudsloven (Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, LBK. Nr. 748 af 20. juni 2016) 4, stk. 2. At Hørsholm Kommune kan rekruttere kvalificerede medarbejdere med specialpædagogiske kompetencer til ressourcekorpset. Med et ressourcekorps vil der - modsat nu - være bedre muligheder for at give specialpædagogisk sparring/vejledning til forældre omkring deres barns trivsel og udvikling. Forældre forventes at opleve en højere kvalitet i den støtte, deres barn får. De medarbejdere som på nuværende tidspunkt har timer som støttepædagog vil fortsætte indtil de konkrete aftaler om støtte udløber. Herefter vil disse medarbejdere fortsætte i deres almene ansættelse. Et ressourcekorps forventes at bibringe faglig udvikling i den daglige pædagogiske praksis, som faglige fyrtårne. Konsekvenser for budget: Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

3 Forslag til budgetreduktion Tilbageføre midler til talentudvikling 31 Undervisning BSU 2 Servicereduktion X Nuværende budget (afrundet til ): kr. Effektivisering I forbindelse med Budgetaftale blev aftaleparterne enige om, at bibeholde og omlægge eksisterende midler til børn med særlige forudsætninger (særligt begavede børn) til talentudvikling af børn og unge i Hørsholm Kommune. Uafhængigt af disse midler har skolerne etableret et samarbejde med Rungsted Gymnasium og de gør i øvrigt brug af ATU (juniortalent), Astra for sciencetalenter og Unge Forskere samt Videnskabsklubben, midlerne foreslås derfor tilbageført. Forslaget kan implementeres fra At der ikke er særlige midler afsat til indsatser målrettet udviklingen af talenter. (Børn med særlige forudsætninger indgår i den almene undervisning og tilgodeses ved undervisningsdifferentiering samt ved de ovenfor nævnte tilbud). At der ikke igangsættes et konkret udviklingsarbejde og en særlig praksis omkring udvikling af talenter. Det indgår i den almene undervisning og med fokus som hidtil. Konsekvenser for budget: Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

4 Forslag til budgetreduktion Besparelse af særligt afsatte midler til at gennemføre ordblindetest og lave antimobbestrategi 31 Undervisning BSU 3 Nuværende budget (afrundet til Servicereduktion ): kr. Effektivisering X Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT-midler) indebærer, at når Folketinget og Regeringen gennemfører regelændringer af bindende karakter for kommunerne, kompenseres kommunerne for de udgiftsmæssige konsekvenser. Det skal understreges, at DUT-midlerne udtrykker det forventede ændrede budgetbehov for en gennemsnitskommune, og dermed ikke nødvendigvis behovet i Hørsholm Kommune. Fra 2018 og frem har Hørsholm Kommune bl.a. modtaget kompensation til at udvide antallet af børn, der kan have behov for at gennemføre ordblindetest samt midler til at lave en antimobbestrategi. Aktiviteterne er allerede iværksat i Hørsholm Kommune, og det vurderes, at det er muligt at håndtere opgaven inden for det eksisterende budget. De særligt afsatte midler foreslås fremadrettet sparet fra Børne- og Skoleudvalgets område. Forslaget kan realiseres uden væsentlige ændringer af nuværende indsatser. Der vil fortsat være mulighed for at gennemføre ordblindetest for de relevante børn, og skolerne har udarbejdet trivselspolitikker, herunder antimobbestrategier. Der forventes ikke at være væsentlige ændringer for medarbejdere. 4

5 Konsekvenser for budget: Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

6 Forslag til budgetreduktion Reducere midler til støtte for børn med særlige behov i skolefritidsordning (SFO) 31 Undervisning BSU 4 Nuværende budget (afrundet til Servicereduktion X ): kr. Effektivisering Der er afsat midler til, at børn med særlige behov i Hørsholm Kommunes skolefritidsordninger kan få støtte. Støtten er målrettet efter barnets behov, alder og funktionsniveau. I de senere år er der arbejdet meget med kompetenceudvikling og øvrige støttende foranstaltninger som fundament for inklusion i alle almene tilbud (dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger). Arbejdets fokus er videnopbygning som hjælp og vejledning til de professionelle voksne omkring børn med f.eks. udviklingsmæssige, faglige og sociale vanskeligheder. Samtidig arbejdes der herudover med at sikre kvaliteten og udviklingen i det pædagogiske grundlag for de almene tilbud, hvilket gør at det afsatte budget til støttemidler kan reduceres, da der er over et par år kan ses en tendens til at behovet er mindre end det afsatte budget. Der er derfor uforbrugte midler i forhold til denne aktivitet. Det resterende budget udgør herefter godt kr. årligt. Forslaget kan implementeres fra Det vurderes, at det resterende budget matcher det faktiske behov. Det samlede budget bliver mindre, og det har konsekvenser for det generelle serviceniveau på området. Det samlede budget bliver mindre, og det har konsekvenser for det generelle serviceniveau på området. Konsekvenser for budget: Reduktion (-) Investering (+)

7 Netto reduktion

8 Forslag til budgetreduktion Ophøre med særligt samarbejde med Musikskolen 31 Undervisning BSU 5 Servicereduktion x Nuværende budget (afrundet til ): kr. Effektivisering Med folkeskolereformen er folkeskolerne og de kommunale musikskoler forpligtet på at indgå i et samarbejde. I Budget 2015 blev som en del af det gensidigt forpligtende samarbejde i Hørsholm Kommune afsat midler til særlige tilrettelagte forløb, hvor Musikskolen varetager rytmikundervisning for 0. klasse i folkeskolerne. Samarbejdet tænkes omlagt således, at Hørsholm Musikskole fremadrettet samarbejder med folkeskolerne uden de ekstra afsatte midler til særligt tilrettelagte musikforløb. Dette forslag er sammenhængende med SFKU 22. Vælges BSU 6 resulterer det automatisk i, at SFKU 22 realiseres. Forslaget kan implementeres fra Ved ikke længere at have de ekstraordinære midler vil de særlige forløb varetaget af Musikskolen ophøre. Det generelle samarbejde med Musikskolen fortsætter. Ingen konsekvenser i folkeskolerne. For Musikskolen vil aktivitetsniveauet blandt medarbejderne skulle justeres. Konsekvenser for budget: Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

9 Forslag til budgetreduktion Tilbageføre ekstra midler til skolerne 31 Undervisning BSU 6 Servicereduktion X Nuværende budget (afrundet til ): Effektivisering I Budgetaftale blev der afsat driftsmidler til et løft af folkeskolerne i forhold til at skabe læring og trivsel fx gennem styrkede vikarordninger. Der blev afsat kr. i 2018 og i alt kr. fra 2019 og frem. Skolerne har udmøntet tilførslen på 1 mio. kr. i Tilførslen på yderligere 1 mio. kr. fra 2019 er ikke udmøntet, og det foreslås derfor, at den føres tilbage. Tilbageførslen er således budgetneutral i forhold til nuværende niveau i 2018, og budgettet udgør fremadrettet kr. årligt. Forslaget kan implementeres fra Tilbagetrækningen påvirker ikke nuværende serviceniveau. Det samlede budget bliver mindre, og det har konsekvenser for det generelle serviceniveau på området. Tilbagetrækningen påvirker ikke nuværende serviceniveau. Det samlede budget bliver mindre, og det har konsekvenser for det generelle serviceniveau på området. Konsekvenser for budget: Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

10 Forslag til budgetreduktion Nedlægge svømmeundervisning 31 Undervisning BSU 7 Servicereduktion X Nuværende budget (afrundet til ): kr. Effektivisering På nuværende tidspunkt modtager alle elever i Hørsholm Kommunes folkeskoler undervisning i svømning som en del af idrætsundervisningen. Jf. Folkeskoleloven (LBK nr 1510 af 14/12/2017 5, stk. 2) er det ikke obligatorisk at tilbyde svømmeundervisning særskilt, da undervisning i svømmebevægelser kan indgå i faget idræt. Det er således en lokal politisk beslutning, om der skal tilbydes svømmeundervisning i en kommune. På alle fire folkeskoler i Hørsholm binder tilrettelæggelsen af svømmeundervisningen på de klassetrin, som modtager svømmeundervisning (typisk 3., 4. og 5. klasse) skemalægningen for al anden undervisning. På grund af svømmetiderne i svømmehallen og kørslen frem og tilbage, lægges svømmetimerne først ind i skemaet, og derefter kan alle øvrige undervisningstimer tilrettelægges. Svømmeundervisningen tilrettelægges typisk henover ét (2x45 min ugentligt) eller to skoleår (1x45 min ugentligt). Skolernes ressourceforbrug i forbindelse med svømmeundervisningen varierer. Nogle skoler har selv svømmelærere, mens andre køber svømmeundervisning udefra. Fælles for den nuværende svømmeundervisning er, at der benyttes puljetimer til de ekstra medarbejderressourcer til svømmeundervisningen. Ved ikke længere at have svømning som selvstændigt fag, vil der kunne reduceres en gennemsnitlig lærerressource svarende til 0,49 fuldtidsstilling samlet for de fire skoler. Udover den ekstra lærer er der udgifter til transport til og fra svømmehallen for tre af skolerne. Transportudgifterne bortfalder ligeledes, hvis svømmeundervisningen ophører. Nedlæggelse af svømmeundervisningen vil indebære en samlet årlig besparelse svarende til kr. Heraf udgør personaleandelen kr. og transportandelen kr. Det kan undersøges, om det er muligt at tilrettelægge svømmeundervisning som frivillig brugerbetalt undervisning i regi af fritidstilbuddet. Det er en forudsætning, at fritidstilbuddet hører under Dagtilbudsloven eller Ungdomsskoleloven, hvor der er mulighed for at opkræve brugerbetaling for aktiviteter. Det nuværende fritidstilbud (SFO) i Hørsholm Kommune hører under Folkeskoleloven, hvor brugerbetaling ikke er mulig. En yderligere forudsætning er, at der ikke er udgifter i fritidstilbuddet i forbindelse 10

11 med svømmeundervisningen, samt at der er et tæt samarbejde mellem fritidstilbuddet og svømmeklubben. Nedlæggelse af svømmeundervisning kan implementeres fra skoleåret 2019/2020. Hvis svømmeundervisning fremadrettet skal finde sted som forældrebetalt tilbud i regi af fritidstilbuddet, er det en forudsætning, at fritidstilbuddet til de pågældende klassetrin hører under dagtilbuds- eller ungdomsskolelovgivningen. En ekstra udgift, hvis forældre vælger, at deres barn skal være en del af frivillig forældrebetalt svømning. Særskilt ansatte svømmelærere på skolerne vil ikke længere være nødvendigt. Konsekvenser for budget: Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

12 Forslag til budgetreduktion Erfaringsbaseret nedsat budget til sikrede døgninstitutioner for børn og unge Servicereduktion Effektivisering X 34 Børn og unge BSU 8 med særlige behov Nuværende budget (afrundet til ): Sikrede døgninstitutioner for børn og unge har i 2018 et budget på kr. Sikrede døgninstitutioner til unge, der idømmes en ungdomssanktion, er et alternativ til ubetinget fængselsstraf for unge mellem 15 og 18 år, som begår alvorlig kriminalitet. Ungdomssanktionen består af et struktureret, kontrolleret, socialpædagogisk behandlingsforløb af to års varighed under tilsyn af de sociale myndigheder. Der er faste kriterier, der afgrænser hvem, der kan idømmes en ungdomssanktion. Det er en meget dyr foranstaltning, men en afgørelse, som kommunen ikke har nogen indflydelse på. Det er et område med store udsving. De sidste år har der været faldende udgifter til sikrede døgninstitutioner for unge. Vi har en formodning om, at vores tætte tværfaglige samarbejde på ungeområdet og iværksættelse af tidlige forebyggende indsatser kan være medvirkende til, at de unge udøver mindre kriminalitet. Der har været et mindre forbrug på området, hvorfor det ikke får nogen direkte konsekvens for borgerne. Det er en ydelse, der købes udenfor kommunen, så det har ingen konsekvenser for personalet. Konsekvenser for budget: Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

13 Forslag til budgetreduktion Reduceret budget til merudgiftsydelse og dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 34 Børn og unge med særlige behov BSU 9 Servicereduktion Effektivisering X X Nuværende budget (afrundet til ): Sociale formål på børneområdet har i 2018 et nettobudget på kr. (fratrukket statsrefusion). Der er i det sidste år foretaget en gennemgribende gennemgang af børnehandicapområdet. Samtidig er der udarbejdet funktionsvurderinger i næsten alle sager, ligesom der er udarbejdet kvalitetsstandarder, arbejdsgangsbeskrivelser samt afgørelsesskabeloner. Denne tætte og kontinuerlige opfølgning samt sikring af serviceniveauerne har betydet en besparelse på henholdsvis merudgiftsydelser for børn og unge under 18 år (Servicelovens 41) og tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42). Handicapområdet har dog meget store udsving, da der fødes mange børn med meget alvorlige handicap, som kræver mange indsatser af forskellig art. Det kræver, at vi har tilstrækkelige personalemæssige ressourcer til at foretage den tætte og kontinuerlige opfølgning. Borgerne vil som udgangspunkt opleve en serviceforringelse, da der ikke i samme omfang vil blive ydet økonomisk kompensation. Hvis der er de fornødne ressourcer til at gennemarbejde sagen og drage omsorg for borgerne opleves det, at de har forståelse for de afgørelser, der træffes. Der skal arbejdes systematisk og struktureret for at kunne fastholde denne nye fælles faglige praksis med ledelsesmæssig fokus. Der er også behov for løbende kompetenceudvikling. 13

14 Konsekvenser for budget: Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

15 Forslag til budgetreduktion Servicereduktion på familiebehandling i Familiehuset 34 Børn og unge med særlige behov BSU 10 Servicereduktion Effektivisering X Nuværende budget (afrundet til ): Familiehuset og Slusen har i 2018 et samlet budget på kr. Familiebehandlerteamet varetager familieanalyse, råd og vejledning, pædagogisk/psykiatrisk støtte i hjemmet samt behandleropgaver i forhold til kommunens unge familier. Endvidere varetages gruppeforløb, som for eksempel Cool Kids, der er målrettet børn og unge med angst. En besparelse på området vil udmønte sig i en reducering i personaleressourcerne på familiebehandlerteamet med ca. 1/6 fuldtidsstilling. Der skal ske en revurdering af aktuelle projekter og tiltag i forhold til en bredere tilbudsvifte indenfor familiebehandlingsområdet samt kapacitetstilpasning i forhold til den aktuelle besparelse. Konsekvensen vil være en oplevelse af en smallere tilbudsvifte inden for familiebehandling samt færre og/eller mindre omfattende familiebehandlingsforløb for kommunens borgere. De personalemæssige konsekvenser vil være nedsættelse af beskæftigelsesgraden hos én eller flere medarbejdere svarende til en reduktion på samlet 1/6 fuldtidsstilling. Konsekvenser for budget: Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

16 Forslag til budgetreduktion Rammebesparelse i dagtilbud og skoler Servicereduktion X 30 Institutioner BSU 11 for børn og unge 31 Undervisning Nuværende budget (afrundet til ): 0 kr. Effektivisering X Den ønskede besparelse er opnået via reduktioner indenfor den samlede opgaveløsning for både dagtilbud og skoler. Rammebesparelsen kan fordeles mellem decentrale kerneaktiviteter samt centrale midler afsat til fælles formål. Rammebesparelsen er gennemført på baggrund af budgetandele efter gennemførsel af øvrige forslag til reduktioner i budget Tabel. 1. Fordeling af rammebesparelse mellem politikområder under Børne- og Skoleudvalget. Politikområde Procentandel 30 32% % I alt 100% Kilde: Center for Dagtilbud og Skole Det er herefter op til de pågældende ledere at udmønte konkrete reduktioner i de daglige aktiviteter. Forslaget kan implementeres fra Afhængig af, hvordan besparelserne udmøntes, kan det få betydning for hovedaktiviteterne under dagtilbud og skoler eller for underliggende støtteaktiviteter. Kan ikke oplistes pt., da der er tale om en rammebesparelse. 16

17 Konsekvenser for budget: Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

18 Forslag til driftsønsker: Forslag til driftsønske Midler til at øge antallet af medarbejdere (normering) i 30 Institutioner BSU 1 dagtilbud for børn og unge Normeringen beskriver antallet af medarbejdere ansat til at udføre pædagogisk arbejde i forhold til antallet af indskrevne børn i Hørsholm Kommunes dagtilbud. Normeringen er baseret på et politisk besluttet serviceniveau, og udtrykkes som antal børn pr. voksen. I Hørsholm Kommune tager normeringen ikke højde for eksempelvis fravær, hvilke typer opgaver den enkelte medarbejder løser eller medarbejdersammensætning (pædagoger/pædagogmedhjælpere). Tilsvarende indgår ledelse, ansatte i administration, køkken, rengøring og pedelfunktioner mv. heller ikke. Tilgangen er, at definitionen af, hvad der er indeholdt i normeringen, skal være så tæt som muligt på BUPL s (fagforening for pædagoger) definition af personalenormering dvs. uden tid til ledelse. Tabel 1: Normering i dagtilbud ekskl. ledelse Tilbud BUPL's anbefaling til minimumsnormering pr. 21. marts 2018 Normering i Hørsholm Kommune i 2018 inkl. tildelte midler til løft af kvaliteten på 0-6 års området Vuggestuebørn (0-2 årige) 3 4,6 Børnehavebørn (3 årige - skolestart) 6 9,3 Kilde: og ressourcetildeling til Hørsholm Kommunes dagtilbud for 2018 inkl. de lokalt afsatte ressourcer til at øge kvaliteten i dagtilbud. Det skal bemærkes, at i nogle eksterne opgørelser indgår ledelse i normeringen, og man skal derfor være varsom med at sammenligne på tværs af kommuner. Fx indgår ledelse i Børne- og Socialministeriets Kort fortalt fra 19. december 2017 om Normering i daginstitutioner på tværs af kommuner. Dette er også grunden til, at KL ikke sammenligner normering (barn pr. voksen) i den årlige Kend din kommune -udgivelse. Da normeringen i daginstitutioner på tværs af kommuner således opgøres på forskellig vis, kan der derfor ikke foretages en direkte sammenligning. Tilsvarende kan forskelle også skyldes varierende lokalpolitiske prioriteringer af området. Der er dog en generel enighed om, at både normering og pædagogandel har betydning for kvaliteten. 18

19 Den nuværende normering i Hørsholm kan hæves ved at øge antallet af medarbejdere. Nedenstående tabel viser forskellige muligheder, som hver især repræsenterer et mindre antal børn pr. voksen. Tabel 2. Øget normering i dagtilbud ekskl. ledelse. Børnehavebørn Vuggestuebørn Mulighed (3 årige - (0-2 årige) skolestart) Ændring i forhold til nuværende omkostningsniveau A 4, B C 3, D Kilde: Center for Økonomi og Personale. En øget normering med ovenstående fordeling af ekstra medarbejdere vil således indebære en merudgift på mellem godt 1,7 mio. kr. og 30 mio. kr. afhængigt af, hvor mange børn pr. voksne, der politisk ønskes i dagtilbud i Hørsholm Kommune. Opjustering af den samlede budgetramme til driften af dagtilbud. En øget normering vil give børnene mere voksenkontakt og øge kvaliteten i dagtilbud. Mindske arbejdsbelastningen for de pædagogiske medarbejdere og øge muligheden for at lave pædagogisk arbejde med større kvalitet. Konsekvenser for budget: A Driftsønske (+) B Driftsønske (+) C Driftsønske (+) D Driftsønske (+)

20 Forslag til driftsønske Midler til at øge andelen af pædagoger i dagtilbud 30 Institutioner BSU 2 for børn og unge Det pædagogisk personale i Hørsholm Kommunes dagtilbud består af pædagoger og pædagogmedhjælpere. Pædagogandelen er et udtryk for, hvor stor en andel af det samlede pædagogiske personale, der er uddannede pædagoger. Størrelsen af pædagogandelen er baseret på et politisk besluttet serviceniveau. Det uddannede pædagogiske personale i Hørsholm Kommune omfatter den almindelige pædagoguddannelse og PAU/PGU, der er en kortere uddannelse samt andre akademiske uddannelser i pædagogik. I den nuværende ressourcetildeling til dagtilbuddene i Hørsholm Kommune er pædagogandelen 53% og pædagogmedhjælperandelen 47%. Det vil sige, at dagtilbud får midler til fordelingen 53/47. I praksis varierer den reelle medarbejdersammensætning i dagtilbuddene. Der er kommunale forskelle i størrelsen af pædagogandelen. I de fleste kommuner ligger pædagogandelen i dagtilbud mellem 56%-70%. Hvis der alene ses på den almindelige pædagoguddannelse ligger pædagogandelen mellem 51%-65% (Kilde: Børne- og Socialministeriets Kort fortalt om Kommunale forskelle i uddannet personale i daginstitutioner). BUPL (pædagogernes fagforening) anbefaler en pædagogandel på 80%. Forskellen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere er niveauet af fagfaglige kompetencer og derved det samlede kvalitetsniveau i dagtilbud. Kvaliteten kan principielt øges ved at hæve andelen af pædagoger i forhold til andelen af pædagogmedhjælpere. Pædagogandelen i Hørsholm Kommune ligger i den lave ende af de afdækkede intervaller. Nedenstående tabel viser forskellige muligheder for at hæve andelen af pædagoger. Mulighed Pædagoger Pædagogmedhjælpere Ændring i forhold til nuværende omkostningsniveau A 60 % 40 % B 70 % 30 % C 80 % 20 %

21 Ændring i forhold til nuværende omkostningsniveau skyldes, at gennemsnitslønnen pr. år for en pædagog er højere end gennemsnitslønnen pr. år for en pædagogmedhjælper. Opjustering af den samlede budgetramme til dagtilbud. En øget pædagogandel vil øge kvaliteten, da uddannet pædagogisk personale fx har større indsigt i små børns trivsel, udvikling, sprogstimulering og motorik end ikke uddannet pædagogisk personale. Bedre og større mulighed for at integrere fagfaglighed i dagligdagen og i det overordnede pædagogiske arbejde. Konsekvenser for budget: A Driftsønske (+) B Driftsønske (+) C Driftsønske (+)

22 Forslag til driftsønske Midler til at fortsætte indsatsen i Ungehuset i 31 Undervisning BSU 3 Ådalsparken Med dette budgetforslag ønskes afsat midler til at fortsætte den udvidede tværgående ungeindsats, som finder sted i Ungehuset i Ådalsparken. De årlige udgifter dækker over udgifter til husleje, drift og løn. Husleje svarende til ca kr. pr. år og løn til udvidede tværgående aktiviteter svarende til kr. pr. år. Med henblik på at give Kommunalbestyrelsen en mere uddybende status i forhold til erfaringerne i Ungehuset, vil det indgå i det planlagte temamøde om unge 28. maj Baggrund I Budgetaftale blev afsat midler til i en toårig periode (2017 og 2018) at etablere et konkret udvidet tværgående fagligt samarbejde omkring en gruppe unge mellem 13 og 23 år, som havde behov for en særlig indsats. Midlerne blev brugt til at etablere en udvidet tværfaglig indsats i det nyetablerede Ungehus i Ådalsparken. Det overordnede formål med indsatsen er at komme i kontakt med og ruste de unge til at komme i uddannelse og arbejde og dermed forebygge, at de kommer ud i misbrug, kriminalitet, arbejdsløshed og er uden uddannelse. Helt konkret blev indsatsen igangsat for at imødekomme nogle udfordringer med en gruppe udsatte unge, som optrådte uhensigtsmæssigt og i flere tilfælde kriminelt i Hørsholm by og særligt i området ved Ådalsparken. Med afsæt i positive erfaringer med at målrette indsatsen på tværs af Ungdomsskole, SSP, arbejdsmarkedsområdet, skoleområdet og det specialiserede børne- og ungeområde blev Ungehuset etableret. Ungehuset er et kommunalt tilbud for alle unge i kommunen i tidsrummet kl. 8-18, mens det i tidsrummet kl danner rammen om et frivilligt ungetilbud, hvor de unge mødes omkring musik, sociale fællesskaber mv. Pædagogisk arbejdes der anerkendende med tydelige rammer for, hvad der forventes af de unge, herunder hvordan de opfører sig overfor hinanden og overfor andre, herunder medarbejdere. Der er i alt ca. 40 unge, som kommer i Ungehuset. På en gennemsnitlig aften kommer unge i huset. Lokaler Lokalerne i Ådalsparken er lejede gennem HAB. Status: Erfaringer og tilbagemeldinger, april 2018 Overordnet set er status, at: Der er etableret et velfungerende forældresamarbejde med de unges forældre 22

23 Der er gode samarbejdsrelationer i forhold til Ungehusets interessenter Der er en mere respektfuld og konstruktiv dialog i Ungehuset De unge gør i stigende grad brug af husets muligheder i forhold til job, bolig, brugerstyrede projekter og uddannelse Mere konkret er der kommet følgende tilbagemeldinger. Unge og forældre: Både de unge og forældrene oplever, at de unge har fået et trygt og godt sted at gå hen, og et sted, hvor det er rart at komme, hvor de bliver mødt, og hvor der er muligheder for de unge. Medarbejdere og SSP: Ungehuset har formået at tiltrække og fastholde de udsatte unge. Tidligere var disse unge meget på gaden og skabte uro. Det sker i mindre grad nu. De unge vil gerne have den hjælp, de får i Ungehuset. Der er sket en markant ændring i den dynamik og tone, der er mellem de unge og mellem de unge og medarbejderne. Trommen/Biblioteket: I 2015 blev indført selvbetjent åbningstid fra kl alle ugens dage året rundt i Trommen/biblioteket. I den forbindelse begyndte nogle unge at benytte biblioteket som mødested om aftenen, og der opstod en uhensigtsmæssig adfærd i form af druk, rygning (hash), støj og hærværk. Som en del af det udvidede samarbejde med SSP er den uhensigtsmæssige adfærd blevet mindsket, ligesom den håndteres hurtigere og bedre nu. HAB, boligforeningen i Ådalsparken: Boligforeningen ser et markant fald i antallet af henvendelser og episoder i Ådalsparken. I 2016 var der 62 henvendelser, i 2017 var der 19 henvendelser og indtil videre har der været 3 episoder i Samtidig opleves et fald i henvendelser og episoder, som konkret kan henføres til unge, som bor i Ådalsparken. Nordsjællands Politi: Overordnet set er der et fald i sager; fra 43 sager i henholdsvis 2015 og 2016 til 33 sager i (Politiet skelner ikke mellem sager, der involverer unge fra Hørsholm Kommune og unge fra andre kommuner). Ingen. 23

24 Indsatsen fortsætter for de unge. Medarbejderne fortsætter indsatsen. Konsekvenser for budget: Driftsønske (+)

25 Forslag til driftsønske Midler til at arbejde med teknologiforståelse/kodning 31 Undervisning BSU 4 mv. i skolerne Teknologiforståelse handler om, at eleverne går fra at være forbrugere til også at være medskabere af og kunne forholde sig kritisk til den teknologi, hverdagen indeholder. Regeringen har med Strategi for digital vækst og med Handlingsplan for teknologi i undervisningen stort fokus på området. Som konkret eksempel kan nævnes, at Undervisningsministeriet har igangsat et forsøg med valgfaget teknologiforståelse, hvor tretten skoler på landsplan deltager. Formålet med valgfaget er, at den enkelte elev opnår en kritisk forståelse af informatikkens muligheder og rolle i det demokratiske digitale samfund, og eleverne skal både analysere og producere digitale produkter. Skolerne i Hørsholm Kommune er allerede i gang med at sætte teknologiforståelse på skemaet. Alle fire skoler ønsker at deltage i First LEGO League, som er en årlig tilbagevendende kundskabs- og teknologikonkurrence, hvor eleverne stilles en opgave med et samfundsrelevant tema, som de skal lave innovative løsninger til ved at løse problemer, designe og programmere en LEGO MINDSTORMS -robot. For at deltage i konkurrencen skal der indkøbes materialer samt betales et deltagelsesgebyr. Der søges om kr pr. skole, det vil sige kr. i alt. Hørsholm Skole er i gang med det forberedende arbejde omkring et makerspace. Det skal være et eksperimenterende laboratorium, hvor der er mulighed for at arbejde med robotter, designe, programmere mm. Det planlægges med, at alle fire folkeskoler skal have adgang til det eksperimenterende laboratorium. Det indrettes i et tidligere it-lokale på Hørsholm Skole, som er egnet til formålet. Makerspace skal også bruges til at opsamle erfaringer til det videre arbejde med teknologiforståelse på alle fire skoler. Som en del af finansieringen søges der om kr. til etablering af Makerspace. Sideløbende med deltagelse i First LEGO League og etableringen af makerspace vil der være en proces på skolerne for at afklare, hvordan de derudover ønsker at arbejde med teknologiforståelse. Med teknologiforståelse udvikler eleverne kompetencer til at producere og analysere digitale produkter, fx ved at lære at kode, designe og programmere. 25

26 Medarbejderne vil tilegne sig konkrete kompetencer i forhold til de valgte indsatser. Konsekvenser for budget: Driftsønske (+)

27 Forslag til driftsønske Midler til at kompensere klasser med mange elever 31 Undervisning BSU 5 Folkeskolerne får tildelt ressourcer pr. klasse og pr. antal elever. Hovedparten af ressourcetildelingen sker efter antallet af klasser, hvor hver ny klasse gennemsnitlig udløser en tildeling på kr. pr. år. Tildelingen pr. elev udgør en mindre andel af den samlede ressourcetildeling, og hver ny elev udløser gennemsnitlig kr. pr. år. Den klasseafhængige ressourcetildeling er baseret på fastlagte serviceniveauer. Et af serviceniveauerne er klassekvotienten, som definerer det gennemsnitlige antal elever pr. klasse. Hvis indskrivningen i en given klasse er højere end den fastlagte klassekvotient, ydes der således et lavere serviceniveau end forudsat. Omvendt ydes der et højere serviceniveau end forudsat, hvis indskrivningen er lavere. Klassekvotienten i Hørsholm Kommune er 24 elever pr. klasse ved skoleindskrivningen i 0. klasse. Folkeskoleloven angiver et loft på 28 elever pr. klasse. Og Danmarks Lærerforening (DLF lærernes fagforening) angiver den optimale størrelse på en klasse til 24 elever. Der ønskes derfor indført en tildeling pr. elev i ressourcetildelingen, hvis der i en klasse indskrives flere børn end den fastlagte klassekvotient. Dvs. at den nuværende ressourcetildeling pr. klasse fastholdes, men suppleres med en elevafhængig tildeling for indskrivning udover klassekvotienten. Tildelingsmekanismen kan tage udgangspunkt i den gennemsnitlige tildeling pr. elev ved oprettelsen af en ny klasse. Skoleåret 2017/2018 antages at være nogenlunde repræsentativ for det generelle indskrivningsmønster. I skoleåret er der 14 klasser med en højere indskrivning end den fastlagte klassekvotient og den samlede merindskrivning udgør i alt 28 elever. Det giver ud fra ovennævnte model en meromkostning på kr. pr. år. Da merindskrivningen ikke er konstant, bør tildelingen ske én gang årlig på baggrund af optælling af antal merindskrevne elever pr. klasse. Opjustering af den samlede budgetramme til skolernes drift. Flere elever pr. klasse giver mindre lærerkontakttid til den enkelte elev. Den supplerende tildeling vil sikre at serviceniveauet forbliver det samme, når der er klasser med mere end 24 elever. 27

28 Sikring af ensartet arbejdsbelastning for lærerne, da flere elever pr. klasse kan gøre det sværere for lærerne at tilpasse undervisningen generelt og i forhold til de enkelte elever. Konsekvenser for budget: Driftsønske (+)

29 Forslag til driftsønske Midler til ekstern analyse af inklusion mv. 31 Undervisning BSU 6 Driftsønsket blev bestilt på majmødet. Administrationen har igangsat arbejdet med at udarbejde driftsønsket til Kommunalbestyrelsens augustkonference i Konsekvenser for budget: Driftsønske (+)???? 29

30 Forslag til anlægsønsker: Forslag til anlægsønske Midler til at fastholde niveauet for digital læring ved at 31 Undervisning BSU 1 investere i digitale redskaber I 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen en ambitiøs it-strategi på skoleområdet. Itstrategien understøtter realiseringen af folkeskolereformen og Fremtidens Skole i Hørsholm ved at integrere it fuldt ud i læringsmiljøet i folkeskolerne. I Budgetaftale blev afsat midler til at investere i it i folkeskolerne. For at videreføre den styrkede it-indsats ønskes med dette budgetnotat midler til løbende udskiftning af elevernes digitale redskaber. Disse har en forventet levetid på ca. 4 år. For fortsat at have fuld it-integration i læringsmiljøet skal de digitale medier være lettilgængelige for alle elever til enhver tid i alle fag. Grundprincippet er, at hvert barn har sit eget digitale redskab som en del af læringsmiljøet både i skolen og hjemme, så skolens læringsressourcer let og hurtigt kan tilgås. Der lægges op til, at der årligt investeres i ipads svarende til det antal elever, som starter i 1. klasse (ca. 225 elever) og chromebooks svarende til det antal elever, som starter i 4. klasse (ca. 248 elever). På den måde udskiftes de digitale redskaber løbende. Da priserne på hardware ændrer sig løbende, og vilkårene for digital læring udvikler sig, foreslås afsat anlægsmidler i en periode på fire år, hvorefter der søges om en eventuel ny bevilling. Det er en forudsætning for brugen af it og medier i skolen, at eleverne har et digitalt redskab, som er opdateret og funktionsdygtigt. Digitale redskaber som transporteres til og fra skole hver dag, er udsat for et stort slid, og derfor er holdbarheden begrænset til typisk 3-4 år. Derudover forældes digitale redskaber hurtigere end de analoge. Det er ligeledes en forudsætning, at de digitale redskaber, der benyttes i skolerne, kan matche de apps og tjenester, som bruges i undervisningen, og som hele tiden udvikles. Derfor vil der løbende være behov for at udskifte de digitale redskaber. At den reelle pris på digitale redskaber svarer til det forudsatte i beregningen. 30

31 At de digitale redskaber er tidssvarende og understøtter den digitale læring i skolerne. At de digitale redskaber er tidssvarende, ensartede og understøtter den digitale læring i skolerne. Konsekvenser for budget: Anlægsønske (+) Afledt drift (+)

32 Forslag til anlægsønske Midler til at fastholde niveauet for digital læring ved at investere i interaktive tavler 31 Undervisning BSU 2 I 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen en ambitiøs it-strategi på skoleområdet. Itstrategien understøtter realiseringen af folkeskolereformen og Fremtidens Skole i Hørsholm, ved at integrere it fuldt ud i læringsmiljøet i folkeskolerne. For at videreføre den styrkede it-indsats ønskes med dette budgetnotat midler til løbende at udskifte de interaktive tavler på folkeskolerne. De interaktive tavler og projektorer, som hænger i alle klasselokaler, er ikke tidssvarende længere. De er lavet til det gamle 4:3 skærmformat, og lærerne der fik nye arbejdscomputere i 2018 har 16:9 skærmformat på deres computere. Det indebærer, at arbejdscomputerne og de interaktive tavler ikke taler sammen, og skærmbilledet der vises på de interaktive tavler ikke er ens. Derudover er flere af tavlerne hullede, pennene er slidt op, og højttalerne er begyndt at stå af. Tavlerne blev monteret i 2008 og har holdt langt bedre end forventet. I forbindelse med it-investeringen i 2015 fik skolerne udskiftet projektorerne, da lyset i disse var blevet for svagt. De interaktive tavler benyttes dagligt i undervisningen, og de understøtter den læring, som finder sted. Alle lærere har i dag udviklet undervisningsmateriale, der er tilpasset tavlerne, og disse er en vigtig ingrediens i skolens daglige undervisning. I alt forventes ca. 130 interaktive tavler at skulle udskiftes i de kommende år. Det svarer til en samlet udgift på ca. 4 mio. kr. At de interaktive tavler udskiftes henover to år. At de digitale redskaber er tidssvarende og understøtter den digitale læring i skolerne. At de digitale redskaber er tidssvarende, ensartede og understøtter den digitale læring i skolerne. 32

33 Konsekvenser for budget: Anlægsønske (+) Afledt drift (+)