Børne- og Skoleudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling

Transkript

1 Børne- og Skoleudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling BSU 1 30 Færre centrale puljemidler på dagtilbudsområdet BSU 2 30 Færre midler til sprogindsats i dagtilbud BSU 3 30 Pulje med midler til kompetenceudvikling inden for inklusion ophører BSU 4 30 Børnerammen BSU 5 30 Afvikling af pulje ferieåbent - dagtilbud BSU 6 31 Færre udviklingsmidler i skoler BSU 7 31 Børn med særlige forudsætninger BSU 8 31 Færre inklusionsmidler i skolerne BSU 9 31 Samarbejde med Musikskolen BSU Færre midler til skolebestyrelser BSU Svømmeundervisning BSU Reducere midler til UU-Sjælsø BSU Skolernes planlægning BSU Undervisningsmaterialer BSU Tilbageholdenhed BSU Afvikling af pulje ferieåbent - skolefritidsordninger BSU Støttepædagoger i SFO BSU Visitering til ekstern specialundervisning og SFO BSU Reduktion af støttekontaktteamet BSU Reduktion af budget til specialundervisning I alt Forslag til driftsønsker Nr. Politikområde Bestilling BSU 1 31 Forbedre kommunikationen BSU 2 34 Investeringsstrategi, udsatte børn og unge I alt Forslag til anlægsønsker Nr. Politikområde Bestilling BSU 1 31 Udvikling af de fysiske læringsmiljøer på skolerne I alt Budget

2 Budgetreduktioner: Forslag til budgetreduktion Titel: Færre centrale puljemidler på dagtilbudsområdet Politikområde: 30 Institutioner for børn og unge Nr.: BSU 1 Servicereduktion: Nej. Effektivisering: Færre midler til at lave udviklingsarbejde på dagtilbudsområdet. Nærmere beskrivelse af forslaget: Forslaget indebærer en reduktion af puljemidlerne til pædagogisk udvikling på dagtilbudsområdet. Med effektiviseringen er der 0,6 mio. kr. tilbage årligt. Dette niveau svarer til niveauet på skoleområdet. Puljens formål er at fremme faglig udvikling og at højne kvaliteten på dagtilbudsområdet. Midlerne anvendes både til enkeltstående udviklingsprojekter og større tværgående og fælles aktiviteter, for eksempel målrettet kompetenceudvikling eller faglige oplæg ved eksterne oplægsholdere samt det igangværende udviklingsarbejde indenfor Velfærd frem for mursten. Forudsætninger for realisering af forslaget: Ingen. Konsekvenser for borgerne: Borgerne vil ikke opleve samme grad af nye udviklingsprojekter på dagtilbudsområdet som hidtil. Konsekvenser for personale: Der vil være mindre råderum til at igangsætte nye udviklingsprojekter. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

3 Forslag til budgetreduktion Titel: Politikområde: Nr.: Færre midler til sprogindsats i dagtilbud 30 Institutioner BSU 2 for børn og unge Servicereduktion: Effektivisering: Nej. Anvendelse af færre midler ved at omlægge nuværende sprogindsats. Nærmere beskrivelse af forslaget: Sprog har afgørende betydning for børns trivsel og læring. Den sproglige indsats i dagtilbud finder både sted i den direkte kontakt med børnene og ved at opøve kompetencer blandt pædagoger og pædagogmedhjælpere. I gennem de senere år har der kontinuerligt været fokus på begge dele, ligesom der er etableret faste procedurer for sprogvurderinger og netværk med systematisk fokus på børns sproglige udvikling. Nu er der flere kompetente medhjælpere og pædagoger i dagtilbud med viden om sprogindlæring og sprogforståelse derfor foreslås midlerne mindsket, og de resterende omlagt til andre former for sprogindsats. Forudsætninger for realisering af forslaget: Dialog og koordinering med dagtilbudslederne i forhold til at omlægge sprogindsatsen på det almene dagtilbudsområde. Sprogindsatsen i dagtilbud er organiseret på tværs af det almene og specialiserede område. Hvis dagtilbuddet vurderer, at et flersproget barn har behov for en særlig tilrettelagt indsats, udarbejdes i samarbejde med det specialiserede område en plan for, hvordan indsatsen kan tilrettelægges, gennemføres og evalueres. Forslaget kan realiseres ved at omlægge og nedjustere de midler, der er afsat til den sproglige indsats for flersprogede børn. Konsekvenser for borgerne: Ingen. Konsekvenser for personale: Omlægning og nedjustering af faglig vejledning for sprogindsatsen. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

4 Forslag til budgetreduktion Titel: Pulje med midler til kompetenceudvikling inden for inklusion ophører. Politikområde: 30 Institutioner for børn og unge Nr.: BSU 3 Servicereduktion: Nej. Effektivisering: Nedlægge pulje til kompetenceudvikling inden for inklusion. Nærmere beskrivelse af forslaget: Med udgangspunkt i Strategi for Inklusion i Hørsholm kommunes dagtilbud, skoler og fritidsordninger har der i perioden været en omfattende faglig opkvalificering på inklusionsområdet. Medarbejdere i kommunale og selvejende dagtilbud har deltaget i et kompetenceudviklingsforløb, som blev varetaget af en ekstern konsulent. Kompetenceløftet omfattede et forløb for ledere i daginstitutionerne og et forløb for pædagoger. Kompetenceforløbet har bidraget med redskaber til, at ledelsen kan facilitere inklusionsprocesser, og har udviklet det faglige fokus på inklusion og fællesskaber og fremmet metodisk bevidsthed herom hos medarbejderne. Forløbet har desuden givet medarbejderne værktøjer til at arbejde med inklusion og børnefællesskaber samt til at analysere og evaluere egen praksis og dannet grundlag for et fælles inkluderende sprogbrug. Dette vidensløft er gennemført og har sikret, at der i institutionerne nu er kompetencer til at varetage inklusionsopgaver. I Budgetaftale blev afsat kr. årligt til inklusion på dagtilbudsområdet. Dette beløb blev reduceret i Budget Med dette budgetforslag vil der ikke længere være særligt afsatte midler til inklusion på dagtilbudsområdet. Da der i stigende grad arbejdes på tværs af dagtilbud og skoler i en 0-18 års tænkning, kan der fremadrettet være behov for en fælles tværgående inklusionsindsats i dagtilbud og skoler. Forudsætninger for realisering af forslaget: Der kræves ingen nye tiltag for at realisere forslaget. Opkvalificeringen af personalet, som kan understøtte inklusionsindsatsen fremover, er, som beskrevet ovenfor, allerede gennemført. Konsekvenser for borgerne: Dagtilbuddene er i kraft af opkvalificeringsforløbet blevet klædt på til at varetage inklusion fremover. Konsekvenser for personale: 3

5 Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

6 Forslag til budgetreduktion Titel: Børnerammen Servicereduktion: Servicereduktion via rammebesparelse på børnerammen. Politikområde: 30 Institutioner for børn og unge Effektivisering: Nej. Nr.: BSU 4 Nærmere beskrivelse af forslaget: En generel rammebesparelse på børnerammen på dagtilbudsområdet med henblik på at finde tilstrækkelig budgetreduktioner i Børnerammen benyttes til indkøb af materialer, legetøj mv. til dagtilbud. Rammebesparelsen foreslås udlagt til daginstitutionerne. Forudsætninger for realisering af forslaget: Det udlægges til dagtilbuddene at realisere rammebesparelserne. Konsekvenser for borgerne: Mindre servicereduktion i form af færre budgetmidler til indkøb målrettet børnene. Konsekvenser for personale: Ingen. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

7 Forslag til budgetreduktion Titel: Afvikling af pulje ferieåbent - dagtilbud Servicereduktion: Politikområde: Nr.: 30 Institutioner BSU 5 for børn og unge Effektivisering: Budgettet til pulje ferieåbent afvikles Nærmere beskrivelse af forslaget: Hørsholm Kommunes dagtilbud holder lukket to uger i skoleferien. Lukkeugerne ligger i ugerne 29 og 30, da erfaringen er, at det er de uger, hvor færrest forældre har behov for pasning. Der er afsat budget til et bydækkende tilbud om pasning i ét dagtilbud i perioden med ferielukning. De institutionsledere der har børn, som vil benytte det bydækkende tilbud indgår i en intern aftale om, at medgive en ressource / en pædagog til at indgå i vagtplanen. Ferieåbent afholdes på skift mellem Hørsholm Kommunes dagtilbud, og finansieres herefter udelukkende indenfor den normale ressourcetildeling. Forudsætninger for realisering af forslaget: Forslaget kan implementeres fra Konsekvenser for borgerne: Ingen nuværende praksis fastholdes. Konsekvenser for personale: Ingen nuværende praksis fastholdes. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

8 Forslag til budgetreduktion Titel: Færre udviklingsmidler i skoler Politikområde: 31 Undervisning Nr.: BSU 6 Servicereduktion: Nej. Effektivisering: Færre midler til udviklingsarbejde i skolerne. Nærmere beskrivelse af forslaget: Forslaget indebærer en reduktion af udviklingsmidlerne til udvikling på skoleområdet. De resterende udviklingsmidler udgør 0,6 mio. kr. årligt. Det svarer til niveauet på dagtilbudsområdet. Formålet med udviklingsmidlerne er at fremme faglig udvikling og at højne kvaliteten i skolerne. Midlerne anvendes både til enkeltstående udviklingsprojekter og større tværgående og fælles aktiviteter, for eksempel målrettet kompetenceudvikling eller faglige oplæg ved eksterne oplægsholdere samt det igangværende udviklingsarbejde indenfor Velfærd frem for mursten. Forudsætninger for realisering af forslaget: Ingen. Konsekvenser for borgerne: Borgerne vil ikke opleve samme grad af udvikling på skoleområdet som hidtil. Konsekvenser for personale: Der vil være mindre råderum til at igangsætte nye udviklingsprojekter. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

9 Forslag til budgetreduktion Titel: Børn med særlige forudsætninger Politikområde: 31 Undervisning Nr.: BSU 7 Servicereduktion: Effektivisering: Nej. Nedlægge pulje for børn med særlige forudsætninger (særligt begavede børn) efter skoletid. Nærmere beskrivelse af forslaget: Fra skoleåret 2006/2007 har der været afsat midler til et samlet undervisningstilbud én gang om ugen til børn med særlige forudsætninger. De afsatte puljemidler er supplerende budgetmidler, som dækker løn- og materialeudgifter til aktiviteter efter skoletid. Efter skolereformen er skoletiden ressourcemæssigt udvidet med understøttende undervisning, hvor der udover lektiecaféer kan arbejdes med forskelle emner rettet mod forskellige grupper af elever fx børn med særlige forudsætninger. Derudover indebærer inklusion, at børn med særlige forudsætninger indgår i den almene undervisning og tilgodeses gennem undervisningsdifferentiering. Puljen har derved mistet sin aktualitet. Forudsætninger for realisering af forslaget: Forslaget kan implementeres fra Konsekvenser for borgerne: Det vurderes, at der ikke vil være konsekvenser for borgerne, da børn med særlige forudsætninger indgår i den almene undervisning og tilgodeses ved undervisningsdifferentiering. Konsekvenser for personale: Ingen. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

10 Forslag til budgetreduktion Titel: Færre inklusionsmidler i skolerne Politikområde: 31 Undervisning Nr.: BSU 8 Servicereduktion: Nej. Effektivisering: Færre midler til nye inklusionsindsatser. Nærmere beskrivelse af forslaget: Forslaget indebærer en reduktion af budgettet til inklusionsindsatser. De resterende midler svarende 0,9 mio. kr. årligt kan dække de hidtil planlagte aktiviteter på området. Med udgangspunkt i Strategi for Inklusion i Hørsholm kommunes dagtilbud, skoler og fritidsordninger har der siden 2013 været iværksæt aktiviteter til at understøtte inklusionen på skolerne. Det drejer sig blandt andet om arbejdet i skoleåret 2016/2017 med Signs of Safety, som er en analysemodel til at lave faglige, sociale eller pædagogiske handleplaner for klassen og/eller det enkelte barn. Alt pædagogisk personale på skolerne har fået kendskab til modellen, samtidig med at der er uddannet superbrugere på skolerne, som understøtter udviklingen af arbejdet med modellen. Derudover er der i 2013 blevet etableret et inklusionsteam, som er forankret på skolerne, og som arbejder videre fremover. Inklusionsteamet har til opgave at organisere vidensdeling på området, vejlede personalet på skolerne generelt og i forbindelse med konkrete børn eller grupper af børn samt at facilitere og inspirere til inkluderende læringsmiljøer. Inklusionsteamet har deltaget i et grundigt kompetenceudviklingsforløb sammen med det pædagogiske personale i dagtilbuddene. Kompetenceforløbet har udviklet det faglige fokus på inklusion og fællesskaber og fremmet metodisk bevidsthed. Desuden har inklusionsteamet deltaget i løbende supervision og gennemgået et særskilt og målrettet kompetenceudviklingsforløb i Da der i stigende grad arbejdes på tværs af dagtilbud og skoler i en 0-18 års tænkning, kan der fremadrettet være behov for en fælles tværgående inklusionsindsats på tværs af dagtilbud og skoler. 9

11 Forudsætninger for realisering af forslaget: Der kræves ingen nye tiltag for at realisere forslaget. Konsekvenser for borgerne: Allerede planlagte aktiviteter på området kan fortsætte, men der kan iværksættes færre nye initiativer for børn i målgruppen. Konsekvenser for personale: Allerede planlagte aktiviteter på området kan fortsætte, men råderummet til at iværksætte nye tværgående fælles inklusionsaktiviteter eller opkvalificeringsinitiativer mindskes. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

12 Forslag til budgetreduktion Titel: Samarbejde med Musikskolen Politikområde: 31 Undervisning Nr.: BSU 9 Servicereduktion: Effektivisering: Stoppe ekstra samarbejde mellem Nej. Hørsholm Musikskole og folkeskolerne. Nærmere beskrivelse af forslaget: Med folkeskolereformen blev folkeskolerne og de kommunale musikskoler forpligtet til at samarbejde mere end hidtil. I Budget 2015 blev som en del af det gensidigt forpligtende samarbejde i Hørsholm Kommune afsat midler til særlige tilrettelagte forløb, hvor Musikskolen varetager musikundervisning i folkeskolerne. Samarbejdet tænkes omlagt således, at Hørsholm Musikskole fremadrettet samarbejder med folkeskolerne uden de ekstra afsatte midler til særligt tilrettelagte musikforløb. Forudsætninger for realisering af forslaget: Forslaget kan implementeres fra Konsekvenser for borgerne: Ved ikke længere at have de ekstraordinære midler vil de særlige forløb varetaget af Musikskolen ophøre, mens det generelle samarbejde med Musikskolen fortsætter. Konsekvenser for personale: Ingen konsekvenser i folkeskolerne. For Musikskolen vil aktivitetsniveauet blandt medarbejderne skulle justeres. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

13 Forslag til budgetreduktion Titel: Færre midler til skolebestyrelser Politikområde: 31 Undervisning Nr.: BSU 10 Servicereduktion: Effektivisering: Færre midler til at drive skolebestyrelserne. Nærmere beskrivelse af forslaget: I budgettet er afsat midler til at drive skolebestyrelserne (diæter, forplejning, kurser mv.). På baggrund af sidste års mindre forbrug foreslås budgettet reduceret. Forudsætninger for realisering af forslaget: Skolerne bevarer det nuværende udgiftsniveau. Konsekvenser for borgerne: Ingen Konsekvenser for personale: Ingen Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

14 Forslag til budgetreduktion Titel: Svømmeundervisning Politikområde: 31 Undervisning Nr.: BSU 11 Servicereduktion: Effektivisering: Nedlægge svømmeundervisning i Nej. folkeskolen og etablere et frivilligt forældrebetalt tilbud i skolefritidsordning (SFO). Nærmere beskrivelse af forslaget: På nuværende tidspunkt modtager alle elever i Hørsholm Kommunes folkeskoler undervisning i svømning som en del af idrætsundervisningen. Jf. Folkeskoleloven (LBK nr af 11. december , stk. 2) er det ikke obligatorisk at tilbyde svømmeundervisning. Der kan i stedet indgå undervisning i tørsvømning i faget i idræt. En undersøgelse gennemført af Dansk Svømmeunion, Dansk Idræts Forening og Syddansk Universitet i 2012 viste, at på daværende tidspunkt tilbød: 1 ud af 10 kommuner svømmeundervisning uden vand 2 ud af 10 kommuner overvejede at spare svømmeundervisning væk 2 ud af 10 kommuner overvejer at indføre svømmeundervisning uden vand. Hertil kommer at flere kommuner overvejer at reducere den tid, som eleverne er i vandet, eller indføre kortere undervisningsforløb fx i form af 10-ugers forløb frem for svømmeundervisning i hele skoleårets længde. Flere kommuner har af økonomiske og praktiske hensyn tilrettelagt svømmeundervisningen efter skoletid. I nogle kommuner sker det fx i et samarbejde mellem skolefritidsordningen (SFO) og den lokale svømmeklub i andre mellem Ungdomsskolen og den lokale svømmeklub. Fælles for de nye ordninger er, at svømmeklubben varetager svømmeundervisningen, at børnene transporterer sig selv eller bliver kørt i busser, og at der er pædagoger til stede under eventuel transport i bus, i omklædningen og under selve svømmeundervisningen, samt at tilbuddet er forældrebetalt. På alle fire folkeskoler i Hørsholm binder tilrettelæggelsen af svømmeundervisningen på de klassetrin, som modtager svømmeundervisning (typisk 3., 4. og 5. klasse) skemalægningen for al anden undervisning. På grund af svømmetiderne i svømmehallen og kørslen frem og tilbage, lægges svømmetimerne først ind i skemaet, og derefter kan alle øvrige undervisningstimer tilrettelægges. 13

15 Svømmeundervisningen tilrettelægges typisk henover ét (2x45 min ugentligt) eller to skoleår (1x45 min ugentligt). Skolernes ressourceforbrug i forbindelse med svømmeundervisningen varierer. Nogle skoler har selv svømmelærere, mens andre køber svømmeundervisning udefra. Fælles for den nuværende svømmeundervisning er, at der benyttes puljetimer til de ekstra medarbejderressourcer til svømmeundervisningen. Ved ikke længere at have svømning som selvstændigt fag, vil der kunne reduceres en gennemsnitlig lærerressource svarende til 0,49 fuldtidsstilling samlet for de fire skoler. Udover den ekstra lærer er der udgifter til transport til og fra svømmehallen for tre af skolerne. Transportudgifterne bortfalder, hvis svømmeundervisningen ophører. Nedlæggelse af svømmeundervisningen vil således bevirke en samlet årlig besparelse svarende til kr. Heraf udgør personaleandelen kr. og transportandelen kr. Forudsætninger for realisering af forslaget: Der lægges op til, at svømmeundervisningen fremover finder sted som frivillig forældrebetalt undervisning i regi af SFO. Det er en forudsætning, at der ikke er udgifter for SFO en ved etablering af et nyt tilbud. Det vil desuden fordre et tæt samarbejde mellem de enkelte SFO er og svømmeklubben. Samarbejdet vil skulle igangsættes med henblik på at udvikle et nyt tilbud i regi af SFO. Det er undersøgt, om svømmehallen har ledig kapacitet i tidsrummet kl på hverdage, hvor den frivillige forældrebetalte svømmeundervisning ville finde sted. En umiddelbar vurdering er, at det indenfor de nuværende aftaler om fordeling af tider i svømmehallen til offentlig badning, svømmeklubben og privat svømmeundervisning vil være muligt i tidsrummet kl Der kan vise sig flere muligheder, hvis det nye tilbud kan etableres inden for svømmeklubbens tider i svømmehallen. Konsekvenser for borgerne: En ekstra udgift, hvis forældre vælger, at deres barn skal være en del af frivillig forældrebetalt svømning. Konsekvenser for personale: Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

16 Forslag til budgetreduktion Titel: Reducere midler til UU-Sjælsø Politikområde: 31 Undervisning Nr.: BSU 12 Servicereduktion: Effektivisering: Nej. UU-Sjælsø tilbyder samme ydelse til reduceret pris. Nærmere beskrivelse af forslaget: Ungdommens Uddannelsesvejledning Sjælsø (UU-Sjælsø) leverer uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning til elever i grundskolens klasse, 10. klasserne samt unge, til de er fyldt 25 år. Formålet med vejledningen er, at de unge får indsigt i uddannelsessystemet og dermed bliver i stand til at vælge uddannelse og erhverv på et kvalificeret grundlag. UU-Sjælsø har nedjusteret deres driftsomkostninger, og det resulterer i en prisreduktion. Budgettet til UU-Sjælsø kan derfor reduceres med 4%. Forudsætninger for realisering af forslaget: Ingen. UU-Sjælsø har nedjusteret priserne, og besparelsen kan derfor realiseres uden yderligere tiltag. Konsekvenser for borgerne: Ingen. Konsekvenser for personale: Ingen. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

17 Forslag til budgetreduktion Titel: Skolernes planlægning Politikområde: 31 Undervisning Nr.: BSU 13 Servicereduktion: Effektivisering: Nej. Teknisk tilpasning i skolernes ressourceberegning. Nærmere beskrivelse af forslaget: Dette budgetforslag går ud på at lave en mindre teknisk tilpasning i skolernes ressourceberegning. Tilpasningen vil medføre, at timetallene på denne måde passer bedre ind i skemastrukturen sammen med en øget pausemængde særligt i indskolingen. Konkret skal pausetiden for børnehaveklasserne til og med 3. klasse ændres fra gennemsnitlig 218 timer årlig til 240 timer årlig og for 7. til 9. klasse ændres pausetiden fra gennemsnitlig 254 timer årlig til 260 timer årlig. Mellemtrinnet lades urørt på 240 timer årlig. Herved ændres timetallene i den understøttende undervisning nedad, hvilket vil slå igennem i skolernes budgetter. Ændringer giver en årlig reduktion på ca. 1,03 stilling samlet for henholdsvis lærere og skolepædagoger i hele kommunen. Forudsætninger for realisering af forslaget: Kan realiseres i skoleåret 2018/2019. Konsekvenser for borgerne: Mere pausetid for børnehaveklasserne til og med 3. klassetrin samt for 7. til og med 9. klassetrin. Konsekvenser for personale: Ingen eller mindre reduktion i aktivitetsniveau for en mindre gruppe af medarbejdere. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

18 Forslag til budgetreduktion Titel: Undervisningsmaterialer Politikområde: 31 Undervisning Nr.: BSU 14 Servicereduktion: Effektivisering: Budgettet til fælles indkøb af klassesæt og bøger reduceres. Nærmere beskrivelse af forslaget: Med denne budgetreduktion foreslås at reducere på midlerne afsat til indkøb af fælles klassesæt, biblioteksbøger og digitale fagportaler. I Budget 2016 blev også reduceret på dette budget. Denne yderligere budgetreduktion indebærer, at der fra 2018 i alt vil være ca. 0,6 mio. kr. årligt til at købe undervisningsmaterialer. Forudsætninger for realisering af forslaget: Forslaget kan implementeres fra Konsekvenser for borgerne: Færre nyindkøbte bøger på skolebiblioteker, færre nye klassesæt. Fokuseret udvalg af digitale fagportaler. Konsekvenser for personale: Færre møder om indkøb af bøger. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

19 Forslag til budgetreduktion Titel: Tilbageholdenhed Politikområde: 31 Undervisning Nr.: BSU 15 Servicereduktion: Servicereduktion via rammebesparelser. Effektivisering: Nej. Nærmere beskrivelse af forslaget: Grundet forskellen på, at budgetreduktioner sker i kalenderår, og skolerne planlægger efter skoleåret, kan der på nogle budgetforslag ikke hentes fuld effekt i hele kalenderåret Den manglende realisering i 2018 foreslås udlagt til skolerne i 2018 med 87% som rammebesparelser og på centrale konti og 13% som rammebesparelser. Skolernes andel af rammebesparelserne fordeles mellem skolerne på baggrund af klassetal. Forudsætninger for realisering af forslaget: Det udlægges til skolerne at realisere rammebesparelserne. Konsekvenser for borgerne: Mindre servicereduktion i form af færre budgetmidler til tværgående og fælles aktiviteter målrettet eleverne. Konsekvenser for personale: Mindre servicereduktion i form af færre budgetmidler til tværgående og fælles aktiviteter målrettet medarbejdere. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

20 Forslag til budgetreduktion Titel: Afvikling af pulje ferieåbent skolefritidsordninger Politikområde: 31 Undervisning Nr.: BSU 16 Servicereduktion: Effektivisering: Budgettet til pulje ferieåbent afvikles. Nærmere beskrivelse af forslaget: Hørsholm Kommunes skolefritidsordninger holder lukket tre uger i skoleferien. Lukkeugerne ligger i ugerne 29, 30 og 31, da erfaringen er, at det er de uger, hvor færrest forældre har behov for pasning. I uge 31 er der ét bydækkende tilbud om pasning i skolefritidsordning. Der er medarbejdere tilstede fra alle fire skolefritidsordninger. Ferieåbent afholdes på skift mellem Hørsholm Kommunes skolefritidsordninger og finansieres herefter udelukkende indenfor den normale ressourcetildeling. Forudsætninger for realisering af forslaget: Forslaget kan implementeres fra Konsekvenser for borgerne: Ingen nuværende praksis fastholdes. Konsekvenser for personale: Ingen nuværende praksis fastholdes. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

21 Forslag til budgetreduktion Titel: Støttepædagoger i SFO Politikområde: 31 Undervisning Nr.: BSU 17 Servicereduktion: Effektivisering: Nedjustering af budget. Nærmere beskrivelse af forslaget: Der er afsat midler til, at børn med særlige behov i Hørsholm Kommunes skolefritidsordninger får den støtte og hjælp, der både fagligt og socialt gavner det enkelte barn bedst. Støtten er målrettet efter barnets alder og funktionsniveau. I de seneste år er der arbejdet meget med kompetenceudvikling og øvrige støttende foranstaltninger som fundament til inklusion i alle almene tilbud (dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger). Arbejdets fokus er videnopbygning som hjælp og vejledning til de professionelle voksne omkring børn med f.eks. udviklingsmæssige, faglige og sociale vanskeligheder. Samtidig arbejdes der herudover til stadighed løbende med at sikre kvaliteten og udviklingen i det pædagogiske grundlag for de almene tilbud, hvilket gør, at afsat budget til støttemidler kan nedjusteres. Forudsætninger for realisering af forslaget: Forslaget kan implementeres fra Konsekvenser for borgerne: Ingen. Konsekvenser for personale: Ingen. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

22 Forslag til budgetreduktion Titel: Politikområde: Nr.: Visitering til ekstern specialundervisning og SFO. 34 Børn og unge BSU 18 med særlige behov Servicereduktion: Effektivisering: Gennem styrkelse af forebyggende indsatser på 0-10 års området i kombination med en styrket inklusionsindsats forventes det, at der kan visiteres færre til ekstern specialundervisning og særlige SFO tilbud. Nærmere beskrivelse af forslaget: Specialundervisningsområdet er i dag kendetegnet ved at der bruges flere midler end budgetteret til støtte af børn i folkeskolen, mens der har været en lille nedgang i visitering til regionale specialtilbud og køb af særlige tilbud på SFO området. Center for Børn og Voksne arbejder generelt med forebyggende indsatser og har gennem de seneste år prioriteret så mange ressourcer som muligt til indsatsen overfor børn i aldersgruppen 0-10 år. Det er forhåbningen at vi gennem fortsat fokusering på tidlige indsatser vil kunne nedbringe behovet for visitering til eksterne tilbud. Forudsætninger for realisering af forslaget: En nettotilgang i antallet af børn der vurderes at have behov for ekstern specialundervisning kan påvirke den samlede udgift til området. Samarbejdet om inklusion af børn i folkeskolerne skal styrkes, og der er allerede flere initiativer i gang for at styrke samarbejdet om børnene. Konsekvenser for borgerne: - Konsekvenser for personale: Ingen udover løbende kompetenceudvikling til at håndtere tidlige indsatser med effekt. 21

23 Netto budgetreduktion (-): Pol. område: Forslag til budgetreduktion Titel: Reduktion af støttekontaktteamet Politikområde: 34 Børn og unge Nr.: BSU 19 med særlige behov Servicereduktion: Effektivisering: Støttekontaktteamet i Familiehuset reduceres med kr. årligt svarende til 0,7 stilling. Nærmere beskrivelse af forslaget: Med henblik på at realisere ønskede besparelser inden for politik område 34, foreslås at reducere støttekontaktteamet med ca. 2/3 fuldtidsstilling. Eftersom besparelsen er budgetteret til at have fuld effekt i 2018, vil det være nødvendigt at foretage en personalereduktion på ca. 1 1/3 årsværk i Forudsætninger for realisering af forslaget: Revurdering af aktuelt serviceniveau i samtlige indsatser med støttekontaktpersonsordning. Kraftig reduktion af kommunens serviceniveau over for de børn og unge der får tildelt støttekontaktperson både i forhold til hvor mange unge, der fremover vil kunne tilbydes en støttekontaktpersonordning og i forhold til indsatsens omfang og/ eller længde i De børn- og unge, der i dag bevilges støttekontaktpersonsordninger har, grundet egne vanskeligheder og/eller opvækstbetingelser af forskellig karakter, behov for professionel støtte til at kunne udvikle sig personligt, fagligt og socialt, så de bliver i stand til at meste eget liv (uddannelse, venskaber, job, familie, økonomi mv.). Ved en servicereduktion i forhold til disse borgere, vil det ikke være muligt at forebygge og understøtte disse borgeres livsduelighed både på kort og lang sigt. 22

24 Konsekvenser for borgerne: Færre børn- og unge vil få bevilget støttekontakttimer alternativt kortere/ mindre omfattende forløb. Langtidseffekten af en begrænset indsats her og nu kan potentielt føre til behov for flere og dyrere foranstaltninger i form af f.eks. anbringelser, specialskole eller lignende på sigt. Konsekvenser for personale: Personalereduktion svarende til ca. 1,3 årsværk i 2018 og ca. 0,7 årsværk fra 2019 og frem. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

25 Forslag til budgetreduktion Titel: Reduktion af budget til specialundervisning Politikområde: 34 Børn og unge Nr.: BSU 20 med særlige behov Servicereduktion: Effektivisering: Reduktion af budgettet til specialundervisning med kr. Nærmere beskrivelse af forslaget: Tildeling af støttetimer til børn med behov for specialundervisning i folkeskolen nedbringes, ligesom færre børn med store vanskeligheder i folkeskolen kan visiteres til specialskoler. Forudsætninger for realisering af forslaget: At behovet for bevilling af specialskoletilbud fremadrettet vil være svagt faldende og at flygtningeområdet eller tilflytning af borgere med handicappede børn ikke uventet stiger. Det er endvidere en forudsætning, at Ankestyrelsen ikke omgør vores afgørelser i de verserende klagesager. Konsekvenser for borgerne: Lavere serviceniveau i forhold til børn med behov for støtte/specialundervisning i den almene folkeskole og i forhold til børn med behov for eksterne specialundervisningstilbud/-specialskoler. Det er ligeledes forventeligt at flere forældre vil klage over kommunens serviceniveau på specialundervisningsområdet. Konsekvenser for personale: Oplevet pres på PPR-psykologers og AKT lærerteam med risiko for stress grundet manglende handlemuligheder i forhold til børnene. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

26 Driftsønsker: Budgetønske Titel: Forbedre kommunikationen Politikområde: 31 Undervisning Nr.: BSU 1 Nærmere beskrivelse af forslaget: Kommunikationen og brandingen af såvel dagtilbud og folkeskoler er væsentlig for bl.a. at tiltrække nye borgere til kommunen. Hidtil har al kommunikation fra folkeskoler og dagtilbud til kommende borgere og medarbejdere foregået via hjemmesiderne. Det har været den eneste og vigtigste kommunikationskanal. Med henblik på at formidle og kommunikere målrettet til såvel nytilflyttende borgere som kommende medarbejdere og andre med interesse i dagtilbud og skoler kan flere og andre kommunikationskanaler end hjemmesiden være hensigtsmæssige. I det daglige opdaterer dagtilbud og skoler selv deres respektive hjemmesider. Med henblik på at øge kvaliteten på hjemmesiderne og eventuelle andre kommunikationskanaler ønskes desuden fokus på at øge viden og kompetencer i forhold til at målrette kommunikationen til de forskellige målgrupper via forskellige kanaler. Fremadrettet etableres der nationalt en samarbejdsplatform og formidlingsplatform for dagtilbud og skoler (kaldet Aula). Så vidt det er muligt, vil det være hensigtsmæssigt at koble hertil. Med dette budgetnotat ønskes afsat midler til en bredere analyse af, hvilke kanaler, der kan være hensigtsmæssige at kommunikere på samt opdatere de nuværende hjemmesider, sådan at de bliver mere målrettede og spiller sammen med Hørsholm Kommunes nye hjemmeside. Der lægges op til at øge kvaliteten ved hjælp af eksterne konsulenter eller ved, at de medarbejdere, der i forvejen arbejder med kommunikation får et særligt tillæg for i 2018 at lave en mere gennemgribende afdækning, analyse og opdatering af hjemmesiderne. Afhængigt af hvem der skal løse opgaven, er der udarbejdet to forslag til budgetønske. 25

27 Forudsætninger for realisering af forslaget: Opgaven skal beskrives, og skolelederne skal involveres lokalt. Konsekvenser for borgerne: Bedre og mere målrettet kommunikation. Konsekvenser for personale: Ingen. Budgetmæssige konsekvenser: ( + for budgetønsker) Tillæg til medarbejdere Budgetmæssige konsekvenser: ( + for budgetønsker) Eksterne konsulenter

28 Budgetønske Titel: Investeringsstrategi, udsatte børn og unge Politikområde: 34 Børn og unge Nr.: BSU 2 med særlige behov Formål: Investeringsstrategien på området for udsatte børn og unge har fokus på at omlægge indsatsen over for udsatte børn og unge, så der sættes tidligere og forebyggende ind for at undgå, at deres problemer vokser sig store. Dette tiltag formodes at ville medføre både en menneskelig og økonomisk gevinst. Nærmere beskrivelse af forslaget: Strategien er inspireret af den såkaldte Sverigesmodel, af Socialstyrelsens anbefalinger og arbejdet i mange andre kommuner, bl.a. Herning og Hvidovre Kommune. Målet med strategien er todelt: Vi ønsker at skabe bedre trivsel og læring for udsatte børn, unge og deres familier Vi ønsker at investere klogere, så vi over tid reducerer udgifterne på området for udsatte børn, unge og voksne Det vil kræve en investering i mere opsporing og tidlig indsats, omlægning af sagsbehandlernes arbejdsmetode og en bredere tilbudsvifte til børn og unge i mistrivsel. Forudsætninger for realisering af forslaget: Tankerne om en ny strategi på forebyggelse og tidlig indsats på børne- og ungeområdet indgik i budgetaftalen Udvalget underskrev i marts en støtteerklæring til puljeansøgningen til Socialstyrelsen. Ansøgningen er imødekommet, hvilket betyder, at der i vil være 1,95 mio. kr. ( kr. i 2017 og kr. i hvert af årene 2018 og 2019) til at sætte dele af investeringsstrategien i værk. Center for Børn og Voksne vil som del af aftalen om puljepengene indgå i et rådgivningsforløb fra Socialstyrelsen, som skal hjælpe til at tilrettelægge omlægningen af arbejdet fremover. For at omlægge arbejdet på området mere grundlæggende og høste alle de menneskelige og økonomiske gevinster af dette, vil der dog være behov for en 27

29 yderligere investering. Konsekvenser for borgerne: Strategien har fokus på at omlægge arbejdet på området, så vi sætter tidligere og mere forebyggende ind over for børn og unge, der mistrives, så man så vidt muligt undgår, at deres problemer vokser sig store. Samtidig hjælpes de børn, der mistrives, til at få det bedre hurtigere gennem tidsbegrænsede, intensive indsatser. Med inspiration fra Sverigesmodellen er målet at skabe en sådan forbedring i trivsel hos Hørsholms udsatte børn og unge, at færre skal anbringes, og at færre har behov for særlig undervisning eller støtte. Samtidig skal forældre og familier styrkes, så forældrene i højere grad bliver i stand til at tage sig af deres børn selv. Konsekvenser for personale: Det kræver nogle ekstra personalemæssige ressourcer (psykolog, sundhedsplejerske, sagsbehandler m.m.) at udrulle disse tiltag. Hovedparten af de ansøgte midler går til dette. Netto budgetreduktion (-): Det vil kræve en investering i mere opsporing og tidlig indsats, omlægning af sagsbehandlernes arbejdsmetode og en bredere tilbudsvifte til børn og unge i mistrivsel. Investeringen forventes til gengæld at give et afkast i form af færre udgifter til omfattende og dyre indsatser senere hen. De første gevinster formodes at kunne høstes i løbet af budgetperioden. Det bygger på, at gevinsten ved tiltaget kommer med en vis forsinkelse i forhold til investeringen, således at der med en fortsat investering i årene efter overslagsårene kommer en nettogevinst i størrelsesordenen 1,5 mio. kr. årligt. Det skal præciseres, at nærværende er et foreløbigt bud på økonomien, som der arbejdes videre med og fremlægges mere konkret til budgetkonferencen i august. Pol. område: Nedenstående grå felter udfyldes kun, hvis budgetreduktionen skal fremkomme ved hjælp af investeringer. Investering (+): Pol. område:

30 Brutto budgetreduktion (-): Pol. område:

31 Anlægsønsker: Anlægsønske Titel: Udvikling af de fysiske læringsmiljøer på skolerne Politikområde: 31 Skoler Nr.: BSU 1 Nærmere beskrivelse af forslaget: Med dette budgetønske ønskes afsat midler til at lave en plan for at højne kvaliteten i læringsmiljøerne på folkeskolerne. Planen skal spille sammen med intentionerne i udviklings- og investeringsstrategien Velfærd frem for mursten, hvor der i forvejen er sat et omfattende arbejde i gang i forhold til at højne kvaliteten i læringsmiljøerne i dagtilbud. Som led i arbejdet med Velfærd frem for mursten er der bl.a. fokus på, at styrke samarbejdet og partnerskabet mellem dagtilbud og skoler. Planen skal derfor undersøge og afdække de fysiske muligheder for at højne læringsmiljøet i skolerne og dermed understøtte en samlet helhedsplan for de fysiske læringsmiljøer på hele 0-18 års området. Administrationen vurderer, at det vil tage ca. 1 år at udarbejde en samlet helhedsplan for de fire skoler. Planen skal munde ud i scenarier, der beskriver, hvad det vil koste at ombygge de nuværende fire folkeskoler til moderne læringsmiljøer i tætte partnerskaber med dagtilbud. Der vil være fokus på at øge kvaliteten i læringsmiljøer, sådan at de i højere grad understøtter den læring, som finder sted i folkeskolerne. Overordnet set skal læringsmiljøet understøtte, at teori og praksis kobles, og derfor skal der være plads til både instruktion (underviseren forklarer og sætter i gang) og konstruktion (børn og unge arbejder/konstruerer), ligesom der skal være mulighed for en varieret skoledag. Børn og unge lærer forskelligt, og den mangfoldighed skal tilgodeses ved, at der er forskellige fysiske rum og rumligheder, samtidig med at der skal være plads til aktiviteter og fordybelse, og til at børn og unge arbejder selvstændigt i mindre eller større grupper. Det fysiske læringsmiljø bør desuden understøtte organiseringen af undervisningen. Her er nøgleord som transparens, mangfoldighed og at åbne op væsentlige. 30

32 Det foreslås at bruge professionel ekstern rådgivning til at udarbejde planerne og til at etablere et samarbejde med børn og unge, medarbejdere, ledelser og skolebestyrelser. Dette med henblik på at skabe et grundigt forarbejde og dermed grundlag for et kommende anlægsønske til de konkrete ombygninger og tiltag. Der lægges alene op til, at højne kvaliteten af læringsmiljøerne på folkeskolerne og dermed ikke på at tilgodese eventuelle tiltag i forhold til drift eller vedligehold af skolerne. Forudsætninger for realisering af forslaget: For at komme i gang med helhedsplanen og den forundersøgelse som skal til, lægges op til, at der politisk afsættes midler til forundersøgelse i 2018, til projektering i 2019 og herefter mio. kr. om året afhængigt af ambitionsniveau og længden på den samlede helhedsplan. I alt et budget på mellem 100 og 200 mio. kr. henover en årrække på 5-6 år. Konsekvenser for borgerne: Konsekvenser for personale: Budgetmæssige konsekvenser: ( + for anlægsønsker)

33 Budget , Augustkonference baggrundsnotater BSU Baggrundsnotater, budget Børne- og Skoleudvalgets område BSU 1: Øge andelen af pædagoger til 70% BSU 2: Analyse af omkostningsniveauet på skoleområdet BSU 3: Gennemsnitlige omkostninger pr. pædagog BSU 4: Konsekvenser hvis andelen af pædagoger udgør hhv % BSU 5: Social normering BSU 6: Normering der afhænger af børnenes alder BSU 7: Øge kvaliteten på 0-6 års området BSU 8: Kortlægning af Ungdommens Uddannelsesvejledning 1/21

34 Notat BSU 1: Øge andelen af pædagoger til 70% Dato: Sagsnr.: 16/17196 Spørgsmål Hvor meget skal driftsbudgettet øges såfremt andelen af pædagoger i daginstitutionerne hæves til 70%? Svar Besvares under BSU 4. 3/21

35 Notat BSU 2: Analyse af omkostningsniveauet på skoleområdet Spørgsmål Analyse af omkostningsniveauet på skoleområdet, herunder sammenligning med nabokommunerne og andre relevante kommuner. Svar Afgrænsning Analysen af omkostningsniveauet omfatter følgende: 1. De samlede nettodriftsudgifter for folkeskolerne i kr. pr. elev pr. år, herunder fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen, syge- og hjemmeundervisning, pædagogisk psykologisk rådgivning, befordring af elever i grundskolen, specialundervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk. 5 og efter- og videreuddannelse i folkeskolen. 2. Udgifter for drift af folkeskolerne pr. elev, herunder fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen og efter- og videreuddannelse i folkeskolen. Dato: Sagsnr.: 16/17196 Kontakt Hanna Bohn Vinkel Centerchef hbv@horsholm.dk Direkte tlf Center for Dagtilbud og Skole Nabokommunerne Der tages udgangspunkt i Børne- og Kulturchefforeningens mellemkommunale betalingsaftale gældende for skoler og SFO i Region Hovedstaden med tilføjelse af Fredensborg Kommune (Fredensborg Kommune er ikke en del af betalingsaftalen). For de omhandlende kommuner er omkostningsniveauet således: Tabel 1. Omkostningsniveau sammenlignet med andre kommuner Kommune Samlede nettodriftsudgifter i kr. pr. elev pr. år (1) Udgifter i kr. pr. elev i folkeskoler pr. år (2) Egedal Kommune Rudersdal Kommune Gentofte Kommune Frederiksberg Kommune Hørsholm Hillerød Kommune Fredensborg Kommune Gladsaxe Kommune Ballerup Kommune Helsingør Kommune Gennemsnit Tabel 1. Kilde: KL, Kend din kommune Brug nøgletal i styringen 2017, side 14 og Center for Økonomi og Personale, FLIS data vedr. regnskabsår Opgørelsen dækker regnskabsår 2015, og tabel 1 viser kommunernes samlede nettodriftsudgifter pr. elev samt udgiftsniveauet for drift af folkeskolerne. Tabellen viser, at Hørsholm Kommune med en årlig samlet 4/21

36 Notat nettodriftsudgift pr. elev på kr. ligger under den gennemsnitlige årlige samlede nettodriftsudgift pr. elev på kr. i sammenligningskommunerne. Tilsvarende gør sig gældende for drift af folkeskolerne. En udspecificering og afklaring af hvad udgifterne dækker over samt en forklaring på, hvorfor vi har højere driftsudgifter end fx Rudersdal kommune vil kræve en egentlig undersøgelse. Dato: Sagsnr.: 16/17196 Forskelle mellem nabokommunerne Der er forskel på, hvor mange ressourcer de enkelte kommuner bruger pr. elev. Eksempelvis bruger Egedal Kommune samlet årligt kr. pr. elev, mens Helsingør Kommune samlet årligt bruger kr. pr. elev. Dvs., at der er en årlig forskel på kr. pr. elev mellem det laveste og højeste omkostningsniveau. Forskellen mellem kommunerne skyldes dels forskellige politiske prioriteringer og dels forskellige driftsmæssige rammevilkår pct. af forskellen i kommunernes årlige nettodriftsudgift pr. elev kan forklares af strukturelle forhold (KORA s analyse fra 2016), mens den resterende del bestemmes af styrbare forhold såsom f.eks. lærernes undervisningsandel, klasseoptimering og andel af elever i specialundervisning. Landsplan Her tages der udgangspunkt i alle landets kommuner, og på landsplan er det gennemsnitlige omkostningsniveau således: Tabel 2. Gennemsnitligt omkostningsniveau Samlede Kommune nettodriftsudgifter i kr. pr. elev pr. år (1) Udgifter i kr. pr. elev i folkeskoler pr. år (2) Hørsholm Kommune Gennemsnit for nabokommunerne Landsgennemsnit Tabel 2. Kilde: KL, Kend din kommune Brug nøgletal i styringen 2017, side 14 og Center for Økonomi og Personale, FLIS data vedr. regnskabsår 2015 På landsplan er der ligeledes også forskel på, hvor mange ressourcer de enkelte kommuner bruger pr. elev. Der er stor variation omkring gennemsnittet og eksempelvis bruger Dragør Kommune samlet årligt kr. pr. elev, mens Ishøj Kommune samlet årligt bruger kr. pr. elev 1. Dvs., at der er en årlig forskel på kr. pr. elev mellem det laveste og højeste omkostningsniveau. Tabel 2 viser, at nabokommunernes samlede nettodriftsudgifter er højere end landsgennemsnittet. Tabellen viser også, at Hørsholm Kommunes samlede nettodriftsudgifter er lavere end landsgennemsnittet. 1 Kilde: KL, Kend din kommune Brug nøgletal i styringen 2017, side 14. 5/21

37 Notat BSU 3: Gennemsnitlige omkostninger pr. pædagog Dato: Sagsnr.: 16/17196 Spørgsmål Hvad er de gennemsnitlige omkostninger pr. fuldtidsansat pædagog? Svar De enkelte dagtilbuds lønsummer er budgetlagt på grundlag af en gennemsnitsløn på kr. for en pædagog og kr. for en pædagogmedhjælper. BSU 4: Konsekvenser hvis andelen af pædagoger udgør hhv % Spørgsmål Oversigt over de budgetmæssige effekter såfremt den budgetterede pædagogandel hæves/sænkes eks procent? Svar Beregningen tager udgangspunkt i den nuværende ressourcetildeling, hvor pædagogandelen er 53 % og pædagogmedhjælperandelen er 47 %. Dvs. 6/21

38 Notat beregning af mindre/merudgift måles i forhold til gældende budget. For de forskellige alternativer ser det således ud: Dato: Sagsnr.: 16/17196 Tabel 3. Budgetmæssige effekter af ændring i pædagogandel Alternativ Pædagoger Medhjælpere Ændring A 50 % 50 % B 60 % 40 % C 70 % 30 % D 80 % 20 % Tabel 3. Kilde: Center for Dagtilbud og Skole, Hørsholm Kommune Tabel 3 viser, at alternativ A vil medføre en årlig besparelse på 0,4 mio. kr., mens alternativerne B-D vil medføre en årlig omkostningsforøgelse på 0,9 mio. kr. - 3,4 mio. kr. 7/21

39 Notat BSU 5: Social normering Spørgsmål Kan den budgetterede barn pr. voksen faktor (normering) variere mellem daginstitutioner således, at der tages hensyn til sociale forhold mv? Dato: Sagsnr.: 16/17196 Svar Det er muligt at variere normeringen mellem daginstitutioner på baggrund af sociale forhold. Der kan umiddelbart arbejdes ud fra to principper for en social normering. Én hvor der i ressourcetildelingen sker en tyngdevægtning og omfordeling i mellem dagtilbuddene og én, hvor der oprettes en centralt placeret funktion bestående af et givent antal ressourcepædagoger. Hørsholm Kommune er en lille kommune, og borgernes valg af dagtilbud er ikke nært forbundet med, hvor de bor. Børnene i de enkelte daginstitutioner kommer derfor typisk fra mange dele af kommunen, og ikke fra ét bestemt kvarter. Det betyder, at man ikke nødvendigvis kan udpege enkelte institutioner i kommunen som vedvarende er særligt belastede. Der kan oprettes en central funktion med ressourcepædagoger, som kan træde til i de dagtilbud, hvor der i en periode er behov for en særlig indsats. Det er en fleksibel løsning, hvor indsatsen ikke er bundet til enkelte dagtilbud, men efter behov kan rykkes rundt. Indsatsen tilrettelægges i samarbejde med personale og de pædagogiske konsulenter se yderligere uddybning under fane 15, udviklings- og investeringsstrategi vedrørende udsatte børn og unge. 8/21

40 Notat BSU 6: Normering der afhænger af børnenes alder Dato: Sagsnr.: 16/17196 Spørgsmål Kan den budgetterede barn pr. voksen faktor (normering) variere mellem daginstitutioner, så der tages højde for børnenes alder? Svar Der anvendes allerede differentieret normering afhængig af børnenes alder. For de 0-2 årige er barn pr. voksen faktoren 5,00 og for de 3-5 årige er barn pr. voksen faktoren 9,99. 9/21

41 Notat BSU 7: Øge kvaliteten på 0-6 års området Spørgsmål: Hvordan kan der hensigtsmæssigt investeres 5 mio. kr. på 0-6 årsområdet? Og hvad vil administrationen pege på, at der skal til for at øge kvaliteten på 0-6 års området? Dato: Sagsnr.: 16/17196 Svar: Hvad skal der til, for at øge kvaliteten på 0-6 årsområdet? Dagtilbud er rammen om en stor del af vores børns liv. Her oplever børn at være en del af et større fællesskab uden for familien, og her skal de trives, lege, lære og udvikle sig. Gode dagtilbud har stor betydning for barnet og familien, og gode dagtilbud gør en positiv forskel for alle børn - både her og nu og på lang sigt. Tidlige indsatser Jo tidligere man giver en indsats, som støtter børn i deres udvikling, des større chance er der for at skabe positive forandringer. De tidlige indsatser er nemlig langt mere effektive end indsatser senere i livet, fordi færdigheder avler færdigheder jo bedre grundlag et barn får tidligt, jo mere læring kan det tilegne sig. Og ser man på det i et samfundsmæssigt perspektiv, er det en klog prioritering. Økonom og nobelprismodtager James Heckman har i sin forskning vist, at tidlige indsatser giver et meget større afkast end interventioner senere i livet, se figur 1. Figur 1. Heckmankurven Figur 1. James Heckman, Socialstyrelsens oversættelse. En tidlig indsats er altså meningsfuld ud fra et bredt samfundsperspektiv med et ønske om at investere dér, hvor det giver det største afkast - men det er i særdeleshed også meningsfuldt ud fra den enkeltes perspektiv, fordi man ved tidlige indsatser i højere grad kan forebygge problemer i stedet for at samle op, når det er gået galt. 10/21