magisterbladet xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx DM med i Guldfireren Seminarie bladet side Forbud mod hemmelige aftaler side 5

Transkript

1 nr. nr jannuar juni magisterbladet Forbud mod hemmelige aftaler side 5 Parkeret i årevis side Tidsskrifter frygter for deres overlevelse side Sander vil belønne de bedste forskere side Seminarie bladet side xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx side x DM med i Guldfireren side 16-17

2 Advokat og certificeret coach Anja Maria Brøting Aspira Jeg er uddannet cand.jur. og har i en årrække arbejdet som advokat. Jeg har læst HD-modulerne Strategi og ledelse og Analyse af organisationer. Det har været unikt at møde så mange forskellige mennesker fra andre brancher og med andre baggrunde. Og så har det været med til at give mig inspiration til et karriereskifte. Det er en superbillig vej til relevant efteruddannelse på et højt fagligt niveau - og én aften om ugen er let at passe ind i sit arbejds- og familieliv.

3 indhold magisterbladet 11/08 : Faste rubrikker 4 Leder DM beklager IDA s brud med AC 26 Ordspætten Ligge og lægge 27 Debat 5 Forbud mod hemmelige aftaler 5 Må vi så lige få fri! 6 Universitetsloven: godt, men ikke godt nok 14 Administrationscentre på vej i staten 16 OL-magister lugter guld 18 Tidsskrifter frygter for deres overlevelse 20 Rangordning vil belønne de bedste forskere 24 Mangel på klarhed skader arbejdsmiljøet 28 Kronik: On academic freedom and freedom of expression 40 Boglisten 45 Jobsektionen Ledige stillinger 52 Meddelelser 8 Tæt løb i strid mellem folkeuniversiteter Folkeuniversitetet i Århus må fortsat udbyde undervisning i København. Blot én stemme afgjorde udfaldet. 10 Parkeret i årevis NN måtte gennemleve et kafkask mareridt i fem år, før hun blev godkendt til et fleksjob. Seminarie bladet side Rangordning sikrer ikke kvalitet Rangordning er noget sludder og vil give jævn forskning, mener Leif Søndergaard, formand for DM s universitetslærere. Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: magisterbladet@dm.dk Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: tryk 5 eller bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) mt@dm.dk Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Benedikte Ballund bb@dm.dk Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Forside: Stefan Kai Nielsen Oplag: eksemplarer ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Kontrolleret af Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 15. aug. 4. aug. 5. aug. 5. aug. 29. aug. 18. aug. 19. aug. 19. aug. Thomas Bøttcher tb@dm.dk Sidse Rølle Jakobsen, sekretær srj@dm.dk Kontrolleret oplag: i perioden Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 12. sep. 1. sep. 2. sep. 2. sep. magisterbladet 11/08 3

4 leder! af Ingrid Stage DM beklager IDA s brud med AC Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) har i dag den 12. juni meddelt, at man melder sig ud af det akademiske fællesskab i Akademikernes Centralorganisation (AC) pr. 1. januar For mange af DM s medlemmer vil denne meddelelse blive modtaget med beklagelse, for på mange såvel offentlige som private arbejdspladser er der et godt kollegialt samarbejde mellem DM s og IDA s medlemmer, hvor det for den enkelte ansatte ikke er afgørende, om kollegaen er medlem af DM eller IDA. Det er naturligvis især på arbejdspladser med mange naturvidenskabelige medarbejdere, at det gør sig gældende. Beslutningen har været ventet længe og kommer derfor ikke som nogen overraskelse. Men som medlem af AC s forhandlingsudvalg på det offentlige område, som leder af AC s forhandlingsudvalg på universitets- og forskningsområdet og som medlem af AC s bestyrelse finder jeg beslutningen beklagelig. DM og IDA har mange fælles interesser og har ganske ofte støttet hinanden, når AC s overenskomstkrav har været til drøftelse, og ikke mindst på sektorforsknings- og universitetsområdet har vi gennem mange år haft et helt fortrinligt og tillidsfuldt samarbejde. Jeg skal ikke kaste mig ud i gisninger om IDA s bevæggrunde for at melde sig ud. For DM handler det nu om at indstille sig på en ny situation. I første omgang handler det om hurtig, præcis og løbende kommunikation til vores medlemmer på såvel private som kommunale, regionale og statslige arbejdspladser, for ellers kan rygterne om konsekvenserne af IDA s enegang give anledning til megen uro. Derfor har DM s sekretariat da også oprettet en bredt sammensat taskforce, der gennem det næste halve år kan opsamle information, vurdere situationen og igangsætte de nødvendige initiativer. På nuværende tidspunkt er det ganske svært at give et samlet overblik over situationen. IDA s ledelse har ikke ønsket at indvi DM i deres planer med hensyn til en eventuel fortsættelse af det AC-klubsamarbejde, der er etableret på mange både private og offentlige arbejdspladser. For de ansatte på arbejdspladserne vil en fortsat fælles front over for ledelserne ganske givet være at foretrække. At give arbejdsgiverne mulighed for en del og hersk-politik giver sjældent en langvarig gevinst for nogen. Og selv om IDA s ledelse med baggrund i den aktuelle beskæftigelsessituation måske er fristet til at tro, at ingeniører kan gå på vandet og derfor ikke behøver at samarbejde med andre akademikergrupper, vil DM ikke umiddelbart anbefale vores medlemmer at bryde alle broer til samarbejdet DM og IDA har mange fælles interesser og har ganske ofte støttet hinanden, når AC s overenskomstkrav har været til drøftelse, og ikke mindst på sektorforsknings- og universitetsområdet har vi gennem mange år haft et helt fortrinligt og tillidsfuldt samarbejde. med de lokale kolleger i IDA. Derimod vil vi opfordre vores medlemmer til at følge udviklingen meget nøje og løbende informere DM s sekretariat om situationen på arbejdspladsen. Hvis det i løbet af den kommende tid viser sig, at IDA s ledelse pålægger sine medlemmer samme enegang lokalt, som man nu har besluttet centralt, vil DM naturligvis med sindsro tage konkurrencen op. Men herfra skal der ikke herske den mindste tvivl om, at vi beklager denne udvikling, for al erfaring viser, at når de ansatte står splittede, er det arbejdsgiverne, der vinder. Og det kan da aldrig være en fagforenings mål. Men IDA ønsker måske slet ikke at være en fagforening? DM Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax dm@dm.dk Kontortid: Man.-fre. kl dog tors MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon mp@mppension.dk Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax ma@ma-kasse.dk Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl , ons. kl Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Odense Aalborg Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf Fax Åbningstid: Man. Kl og tors. Kl Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. kl og tors. Kl Formand: Ingrid Stage Telefon magisterbladet 11/08

5 forbud mod hemmelige aftaler En ny lov vil forbyde hemmelige aftaler, hvor arbejdsgivere bliver enige om, at de ikke vil ansætte hinandens medarbejdere. Hvis en arbejdsgiver fremover vil begrænse en medarbejders mobilitet, skal arbejdsgiveren indgå en skriftlig aftale med medarbejderen. Aftalen skal forklare, hvordan jobmulighederne helt konkret bliver begrænset, og hvordan medarbejderen bliver kompenseret økonomisk. Med den nye lov får blandt andre it-medarbejdere fremover en bedre beskyttelse mod skjult stavnsbinding til deres aktuelle arbejdsgiver. I DM er man tilfreds med, at der omsider bliver lovgivet på området. Foto: Scanpix Vi mener, at alle hemmelige aftaler burde forbydes fra dag ét, men kan godt leve med en overgangsordning på et år, siger Frederik Dehlholm, formand for DM Privat. Han henviser til det kompromis, der er gået forud for vedtagelsen af den nye lov om jobklausuler. Regeringen havde forsøgt at holde eksisterende aftaler fri af den nye lov, men blev under forhandlingerne presset af et flertal i Folketinget til en overgangsordning på et år. Derefter burde det omsider være helt slut med at lægge danske medarbejdere i skjulte håndjern. Eksistensen af hemmelige jobaftaler blev afsløret i Magisterbladet i oktober DM har lige siden presset på for at få en lovgivning, der sikrer fri mobilitet på arbejdsmarkedet. la må vi så lige få fri! Vi danske er EU s flittigste folk. Det gælder både mænd og kvinder. Vi er i hvert fald den nation, hvis befolkning har EU s højeste beskæftigelsesfrekvens. Det viser nye tal fra Eurostat og Danmarks Statistik. Hele 77,4 pct. af Danmarks befolkning i alderen år er i beskæftigelse. Det vil sige, at de i en bestemt uge arbejdede én time eller flere for løn eller anden fortjeneste. For danske mænd er tallet 81,2 pct. og for danske kvinder er det 73,1 pct. Både Vi arbejder mest mænd og kvinder sætter hver især EUrekord. Så tag glad på sommerferie. Ud i det blå med klipklapper på. Glem for en stund de bekymrede økonomer og regeringens evindelige krav om en endnu større arbejdsindsats. De skal bare være glade for, at de har os: EU s flittigste folk. Nogle af regeringens repræsentanter vil sikkert syrligt bemærke, at undersøgelsens mindstekrav om en enkelt times arbejde i løbet af en uge svarer alt for godt til deres indtryk af vores samlede indsats. Men så vil vi opfordre dem til at tage en tur til Holland. Her arbejder 45 pct., altså næsten halvdelen af befolkningen, på deltid. Herhjemme er det hver fjerde arbejdende person, der er på nedsat tid. Det er lidt over gennemsnittet for EU, hvor hver sjette arbejdende person er på deltid. la Vi danske er EU-mestre i arbejde. Grafen viser befolkningens grad af beskæftigelse i 27 EU-lande Danmark 77,1 Holland 74,1 Sverige 74,2 Storbritannien 71,3 Østrig 71,4 Cypern 71,0 Finland 70,3 Irland 69,1 Estland 69,4 Portugal 67,8 Tyskland 69,4 Slovenien 67,8 EU 27 65,4 Frankrig 64,6 Litauen 64,9 Luxembourg 63,6 Belgien 62,0 Grækenland 61,4 Slovakiet 60,7 Rumænien 58,8 Bulgarien 61,7 Italien 58,7 Ungarn 57,3 Malta 55,7 Polen 57,0 0 magisterbladet 11/08 5

6 Universitetsloven godt, men ikke godt nok Socialdemokraterne har skærpet den kritiske tone over for videnskabsministeren forud for næste års evaluering af universitetsloven. Men ikke nok, mener DM s formand, der frygter, at de ansatte holdes ude af evalueringen. af Thomas Bøttcher tb@dm.dk foto: Scanpix Presset på videnskabsminister Helge Sander (V) for at løsne op for kontrollen med universiteterne vokser. DM har klaget til UNESCO, og mere end personer halvdelen af dem forskere ved universiteterne har skrevet under på en erklæring for en ændring af universitetsloven. Senest har Socialdemokraterne regeringens forligspartner på universitetsområdet fulgt trop og kritiseret Helge Sander for at udøve stram kontrol og detailregulere universiteterne. Partiet kræver, at den kommende evaluering af loven resulterer i en regelsanering af hele universitetsområdet. Der står i loven, at der skal være mindre statslig styring af universiteterne. På flere punkter har regeringen imidlertid fulgt op på loven med tæt kontrol og ideologiske indgreb. Det skal der gøres op med, og derfor skal vi have en regelsanering, siger Kristen Brosbøl, Socialdemokraternes forskningsordfører. Hun peger blandt andet på optagelsesregler, eksamensformer og løn- og ansættelsesforhold som områder, hvor ministeren reelt har ophævet selvbestemmelsen. Ikke imponeret DM s formand, Ingrid Stage, er ikke imponeret over kritikken. Den er ikke tydelig nok, mener hun. Især ikke, når det gælder spørgsmålet om forskningsfrihed. Problemet er, at selve loven ikke sikrer den individuelle forskningsfrihed tilstrækkeligt, så det er ikke nok at tale om regelsanering. Socialdemokraterne burde snarere sige, at hvis evalueringen på nogen Socialdemokraternes forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, kræver en regelsanering af hele universitetsområdet, og at regeringen løsner det stramme greb om universiteterne. DM mener, at hun også burde interessere sig for forskningsfriheden. måde indikerer, at der er problemer med forskningsfriheden, så skal loven justeres. Spørgsmålet om forskningsfrihed er et helt afgørende punkt i DM s klage til UNE- SCO. Ifølge klagen fjerner universitetsloven i praksis forskningsfriheden, blandt andet fordi institutlederne ved hjælp af den såkaldte instruktionsbeføjelse kan pålægge forskerne bestemte arbejdsopgaver. Ligeledes er forskerne ifølge loven bundet af de strategiske rammer, som universitetet har fastlagt. Også Sune Auken, lektor ved Københavns Universitet og en af initiativtagerne til underskriftsindsamlingen for en ændring af loven, mener, at forskningsfriheden er blevet indskrænket i universitetsloven. Det sænker kvaliteten af universiteternes forskning. Ved at flytte magten over forskningen op på et administrationsniveau og væk fra dem, der ved noget om spørgsmålene, bliver det kun den forskning, der lige nu og her kan gøre sig synlig over for den bevilgende myndighed, der nyder fremme. En lang række emner, der måske for udenforstående virker kontroversielle eller obskure, druknes, fordi forskningsadministratorerne ikke kan genkende det, der er vigtigt, eller simpelthen fordi forskerne holder sig fra det af frygt for ikke at kunne få projekterne igennem. Blot en enkelt tilføjelse Kirsten Brosbøl mener ikke, at loven underminerer hverken forskningsfriheden eller kvaliteten af forskningen. Alligevel skal evalueringen ifølge hende undersøge problemstillingen. Det er understreget i loven, at der skal være forskningsfrihed. Derfor nytter det jo ikke noget, hvis konsekvensen af loven 6 magisterbladet 11/08

7 Underskrifter for en bedre forskningspolitik Over personer har skrevet under på en erklæring, der opfordrer til at ændre universitetsloven fra Kravene lyder: Sikring af adgangen til højere uddannelse uanset økonomisk formåen. Vi kræver derfor en skærpet lov mod brugerbetaling. Indførelse af en styreform på universiteterne, der bygger på principper om selvstyre og akademisk frihed. Dette indebærer en styrelsesordning, der tildeler reel magt over universitetets anliggender til demokratisk valgte organer med repræsentation fra alle grupper af ansatte og studerende. Fuld forskningsfrihed under ansvar for den enkelte forsker såvel som for institutionen som helhed. Friheden skal gælde valg af emner, hypoteser, metoder og publicering. Sikring af de nødvendige ressourcer til at opretholde en forskning, der ikke er afhængig af velvilje fra eksterne fonde, politikere og private virksomheder for at kunne eksistere og udvikle sig. Sikring af forskningsbaseret undervisning og af universiteternes frihed til at udbyde undervisning og uddannelser inden for alle videnskabelige emner. DM s klage til UNESCO er, at der alligevel ikke er det. Så hvis evalueringen viser, at der er eksempler på, at forskerne har fået indskrænket deres frihed, er det selvfølgelig noget, vi må tage alvorligt. Ingrid Stage tror dog, det er de færreste, der ønsker at stå frem med en direkte kritik af deres ledere. Det bliver ikke nemt at finde forskere, der er villige til at stå frem og sige, at deres leder har ødelagt deres forskningsfrihed eller presset dem væk fra deres forskningsområde. For når man er kørt ud på et sidespor, kan alternativet jo let blive, at man slet ikke har noget arbejde, siger hun. DM s formand er desuden bange for, at evalueringen vil gå helt uden om de DM har indgivet en formel klage til FN over Danmarks manglende overholdelse af de internationale standarter i UNESCOS anbefalinger om akademisk frihed og rettigheder for universitetsansatte. Ifølge klagen lever den danske universitetslov fra 2003 ikke op til anbefalingerne på flere punkter: Forskningsfriheden er ikke tilstrækkeligt sikret. Den undermineres i loven, af udviklingskontrakterne og af de strategiske forskningsrammer. Reel medarbejderindflydelse er afskaffet. Beslutninger også om faglige forhold træffes af administratorer, politikere og eksterne bestyrelsesmedlemmer. Universiteternes frihed undergraves af stram politisk kontrol og detailregulering. De mange underskrivere af erklæringen for en bedre forskningspolitik tyder på, at der er noget, der er helt dysfunktionelt på universiteterne, siger Sune Auken, en af initiativtagerne til underskriftsindsamlingen. ansatte. Socialdemokraterne har fået regeringens ord for, at det bliver en uafhængig evaluering, men det er ikke nogen garanti mod en overfladisk evaluering, mener Ingrid Stage. Jeg tror, der er stor risiko for, at det bliver en OECD-evaluering med rundture til universiteterne, men hvor man kun lytter til institutlederne, der selvfølgelig ikke vil sige, at de knægter deres ansattes forskningsfrihed. Hvis Socialdemokraterne virkelig mener, at de vil undersøge forskningsfriheden, så skal de også sikre, at de menige forskere bliver spurgt. Tvivlen om, hvorvidt loven i praksis afskaffer forskningsfriheden, kan dog elimineres med en enkelt tilføjelse til loven, mener Ingrid Stage. Hvis forskningsfriheden først træder i kraft, når de 37 timer er brugt på opgaver, som ledelsen har pålagt forskeren, så forbliver friheden jo en teoretisk mulighed. Derfor skal man bare tilføje en enkelt sætning til loven, nemlig at der skal være tid til selvvalgt forskning, siger hun. Det er jo ikke sådan, at vi siger, at man skal bruge al den tid, man vil. Men selv Videnskabsministeriets embedsmænd har anerkendt, at det er en overtrædelse af reglerne, hvis der ikke er tid tilbage til selvvalgt forskning. Læs også artiklerne side og kronikken på side magisterbladet 11/08 7

8 tæt løb i strid mellem folkeuniversiteter Folkeuniversitetet i Århus må også fremover undervise i Emdrup. Det står klart, efter at sagen har været til afstemning i Folkeuniversitetsnævnet. En enkelt stemme afgjorde sagen. af Vivian A. Voldgaard magisterbladet@dm.dk Der var flertal, men det kunne ikke være mere snævert, da striden om, hvorvidt Folkeuniversitetet i Århus må undervise i Emdrup, blev sendt til tælling i Folkeuniversitetsnævnet. Ud af 11 nævnsmedlemmer valgte to ikke at stemme, og af de resterende ni besluttede de fem, at Århus må fortsætte. Udfaldet er på mange måder et godt billede af, hvor splittede nævnsmedlemmerne er i denne sag, siger Søren Eigaard, leder af Folkeuniversitetets nævnssekretariat. Ifølge dagsordenen skulle nævnet i al sin enkelhed tage stilling til, om Århus måtte fortsætte aktiviteterne på DPU i Emdrup. Men på trods af afgørelsen er diskussionen ikke slut, fortæller Søren Eigaard: Hele diskussionen går på, hvordan bekendtgørelsen, der hører under Folkeoplysningsloven, skal tolkes. Og vi er efter den her sag enige om, at bekendtgørelsen ikke er tydelig nok og derfor trænger til et serviceeftersyn, siger han. Søren Eigaard vil derfor ikke tage stilling til, om der er tale om en midlertidig eller en permanent godkendelse af århusianernes indtog i København. Som sagen står nu, er der ingen tidsbegrænsning i det, nævnet har besluttet. Men i princippet kan alting jo ændres, siger han. Fra Folkeuniversitetet i København ønsker rektor Bjørn Tell Persson ikke i øjeblikket at tilføje nye kapitler til sagen. Han meddeler kort, at bestyrelsen og dermed han selv naturligvis tager beslutningen til efterretning. Men hans modpart i sagen, rektor Sten Tiedemann fra Århus Folkeuniversitet, vil gerne dele ud af sin glæde over stridens udfald: Vi er i sagens natur meget glade for, at flertallet stemte til vores fordel, og som udgangspunkt regner vi da med, at vi bliver i Emdrup. Vi har brugt mange penge på at etablere os, og vores tilstedeværelse er stadig så ny, at vi, selv om vi har haft en kanon start, er i en fase, hvor folk først er ved at lære os at kende. Formanden er neutral En af de to, der valgte ikke at stemme i striden, er Folkeuniversitetsnævnets nye formand, Ingolf Christensen. Han kender kun striden via bestyrelsesreferater, som han er blevet overdraget, og han ønskede ikke at få rollen som den, der kunne blive tungen på vægtskålen. Hvis jeg skulle stemme, ville jeg placere mig i enten øst eller vest, og som jeg ser det, tjener det ikke noget formål, for striden handler ikke kun om geografiske grænser. Den handler også om, hvad vi vil med vores folkeuniversiteter her i landet, fastslår han. Ingolf Christensen er enig i, at Bekendtgørelsen om Folkeuniversitetet og dermed hele Folkeoplysningsloven trænger til at blive revideret. Der er sket meget på universitetsniveau, som gør, at de to juridiske grunddokumenter er blevet overhalet af virkeligheden. Men derudover ser han som sin fornemmeste opgave at få skabt fælles fodslag folkeuniversiteterne imellem: Det er vigtigt, at vi står sammen, uanset hvor i landet vi sidder. Hovedformålet med folkeuniversiteterne er at få oplyst så mange mennesker som muligt om, hvad der sker inden for universiteternes mure, og derfor er det en fælles sag at få skabt så godt og bredt et udbud som muligt. Formanden erkender, at det ikke nødvendigvis bliver nogen nem opgave. Da jeg fik folkeuniversitetsprogrammerne i hånden, kunne jeg godt se, at der er langt imellem dem. Men mit første skud i bøssen vil alligevel være, at vi skal gå efter at samarbejde og vise den respekt og forståelse for hinandens arbejde, som er nødvendig. Sagen kort Da Aarhus Universitet fusionerede med Danmarks Pædagogiske Universitet i Emdrup, åbnede Folkeuniversitetet i Århus efterfølgende en afdeling på DPU. Folkeuniversitetet i København mente, at indtoget i hovedstadsområdet var en krænkelse af de geografiske grænser, der er fastsat i Bekendtgørelsen om Folkeuniversitetet. København klagede til Undervisningsministeriet, der hjemsendte sagen til behandling i Folkeuniversitetsnævnet. Nævnet holdt afstemning om sagen på dets møde den 9. maj, og med fire stemmer imod og fem stemmer for blev det besluttet, at Århus må blive i Emdrup. 8 magisterbladet 11/08

9 Rul ud med LB Nu har du mulighed for at tegne en af landets bedste campingvognsforsikringer, som også dækker teltvogne. LB har netop forbedret sin Campingvognsforsikring. Vi har sat prisen ned og samtidig gjort dækningen endnu bedre. Dette er som følge af, at campinglivet bliver mere og mere populært, og flere sætter pris på den uformelle og frie rejseform - om det er for at køre ud i sommerlandet eller for at udforske Europa. Vores nye forsikring omfatter bl.a.: Erstatning svarende til nyprisen for vognen inden for det første år. Erstatningsvogn, hvis planlagt campingferie til udlandet ikke kan gennemføres. Dækning af skade ved oversvømmelse og el-skade. Dækning af indbosum på kr. Summen kan forhøjes, så den passer dit behov. Campingvognsforsikringen dækker hele vejen rundt Forsikringen dækker hele året og i hele Europa. Du kan få mere at vide om vores Camping- og teltvognsforsikring på - her kan du bl.a. beregne prisen og læse mere om dækninger og vilkår. LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S - Tlf.: magisterbladet 11/08 9

10 parkeret i årevis Fem år. Så lang tid har det taget for trafikofferet NN at få lov til at bruge sin uddannelse og sine evner. Selv med en fortid som socialrådgiver har det været mere end vanskeligt for den motiverede cand.comm.er at trænge igennem systemet og blive anerkendt til et fleksjob. af Benedikte Ballund bb@dm.dk foto: Stefan Kai Nielsen Jeg har følt mig som en mus, der løb rundt og rundt i et hjul. NN bruger den lille gnaver, der pisker af sted, men ingen vegne kommer, som et billede på, hvordan hun har oplevet sin kamp. En kamp, der handler om at få lov til at arbejde og bruge sine evner og kvalifikationer på trods af den skade, hun fik, da hun i sommeren 2003 blev kørt ned på en cykeltur gennem København. I modsætning til musen, som sikkert ikke tænker dybe tanker, mens den suser rundt, har hun også måttet kæmpe med frustrationer og magtesløshed og fornemmelsen af ikke at blive hørt. Og ikke mindst med angsten for, at hendes faglige kvalifikationer forsvandt eller blev forældede, mens det kommunale sagsbehandlingshjul nærmest stod stille. Inden hun satte sig i cykelsadlen 5. maj 2003, tegnede alt ellers lyst for NN. Hun var netop blevet færdig som cand.comm. fra RUC og glædede sig til at komme ud og bruge sin uddannelse. I stedet kom hun til at bruge de næste fem år på at komme på benene igen og kæmpe for at få myndighederne til at tage sig af hendes sag. Må flytte hjem I tiden lige efter ulykken tror NN stadig på, at hun vil få et normalt arbejdsliv, og hun er sulten efter at komme i gang. Jeg havde set en annonce for et job, som jeg virkelig gerne ville have, så mens jeg lå og havde det helt forfærdeligt, dikterede jeg til min mor, hvordan hun skulle skrive en ansøgning, fortæller hun. Eftervirkningerne af ulykken er imidlertid mere alvorlige, end hun først tror. I kraft af sin tidligere uddannelse som socialrådgiver har hun haft deltidsarbejde hos Kriminalforsorgen, hvor hun laver personundersøgelser, men det må hun opgive. Træthed, hukommelsesproblemer, svimmelhed, hovedpine og kvalme er nogle af de problemer, hun døjer med. Simple ting som at lave mad er for meget for hende, og hun må flytte hjem til sine forældre for overhovedet at kunne klare sig. Postcommotionelt syndrom eller eftervirkninger efter hjernerystelse lyder den første diagnose. Efterfølgende viser flere undersøgelser, at hun også har fået en revne i balanceorganet i det indre øre, og at hendes syn er blevet påvirket, så hun har vanskeligere ved at læse og arbejde ved en skærm. Behovet for at kunne hvile sig er enormt, og både larm og lys generer hende. Københavns Kommune, som udbetaler hendes sygedagpenge og bør følge op på hendes sag hver 8. uge, hører hun meget lidt til. Det bliver kun til en enkelt samtale og et par telefonopringninger i løbet af de første to år, og i et halvt års tid må hun endda affinde sig med ikke at have en sagsbehandler. På vej mod afklaring Da der er gået to år, er NN på vej op mod overfladen igen og ivrig efter at komme videre med sit liv. Via en læge bliver hun opmærksom på en daghøjskole, som er specialister i at arbejde med folk med hjerneskade og piskesmæld. Det var virkelig godt. De var topprofessionelle og havde masser af viden. Det var et rart sted at lande, og jeg blev meget mere afklaret, fortæller hun. Daghøjskolen mener, at NN er en oplagt kandidat til et fleksjob, og anbefaler, at hun kommer i arbejdsprøvning med henblik på at finde ud af, hvad hun kan klare. Og det er netop, hvad NN selv håber på. På trods af sine fysiske skader og smerter er hun mere end indstillet på at prøve at kæmpe sig tilbage på arbejdsmarkedet. Og fleksjobordningen, hvor tilskud til lønnen betyder, at arbejdstiden kan tilpasses hendes fysiske formåen, er som skræddersyet til hende. Som 34-årig er hun langtfra parat til at opgive drømmen om et arbejdsliv, og både neurolog og daghøjskole er enige om, at hun er topmotiveret. Det har meget med min identitet at gøre. Jeg har altid været vant til at arbejde, og jeg kan godt lide at have kolleger og blive fagligt udfordret. I de sidste fem år har de perioder, hvor der ikke skete noget, været de allerværste, forklarer hun. Hun siger farvel til daghøjskolen i december 2005, og hermed starter hendes fleksjobsag tror hun. Stolen for døren Næste stop for NN er en såkaldt anden aktør, der skal bistå med at få arrangeret arbejdsprøvningen, som skal vise, hvor meget og hvilken slags arbejde hun vil kunne klare. Det bliver en brat overgang fra den professionelle daghøjskole. Ved første samtale sagde min kontaktperson, at hun ikke havde nogen erfaring eller kompetencer i forhold til at hjælpe sådan en som mig, for hun havde aldrig tidligere haft nogen med akademisk uddannelse. NN sætter derfor selv gang i hele sit netværk for at finde et sted, hvor hun kan gennemføre sin arbejdsprøvning, der skal vise, om hun kan komme op på mindst 12,5 timers arbejde om ugen. I første omgang får hun kontakt med en skole. Da hun kommer til samtale, kan hun dog se, at arbejdsforholdene er meget langt fra optimale. Hun kan ikke få sit eget kontor, og der er masser af larm fra en indendørs legeplads. Det meddeler hun sin kontaktperson, der har svært ved at se problemet og sætter hende stolen for døren: Hun får en uge til at finde et nyt sted, ellers skal hun starte på skolen. Det lykkes NN at få arrangeret, at hun kan komme i arbejdsprøvning hos Rådet for Større Færdselssikkerhed (RFSF). Her kan hun arbejde med kommunikation og vedligeholde sine faglige kvalifikationer. Opbakningen fra RFSF er stor, og organisationen betaler blandt andet for en fladskærm, som er bedre at arbejde ved, 10 magisterbladet 11/08

11 NN: Hele min identitet var, at jeg var et trafikoffer, der skulle videre. Nu blev jeg pludselig sidestillet med en kontanthjælpsmodtager. Det var helt utilgiveligt, at de gjorde det midt i arbejdsprøvningen. Mit liv var så skrøbeligt på det tidspunkt. Jobcentret skal på det foreliggende tilkendegive, at det er fuldstændigt uacceptabelt, det, der er sket i din sag. Københavns Kommune magisterbladet 11/08 11

12 selvom det egentlig er kommunens opgave. Hun bliver langsomt i stand til at klare mere og mere arbejde på trods af de helbredsmæssige udfordringer. Det var svært at fungere på en stor arbejdsplads med mange mennesker og støj. Og så er jeg selv meget perfektionistisk anlagt, så det var svært at sige, at jeg gik hjem, hvis jeg ikke var færdig med arbejdet. Utilgiveligt Mens hun kæmper for at komme op i tid, bliver NN i juni måned indkaldt til et nyt møde med kommunen og sin anden aktør. Hun tror selv, at mødet kun skal handle om, at arbejdsprøvningen skal fortsætte i yderligere tre måneder. Der er imidlertid en anden sag på programmet. Kommunen vil nemlig stoppe hendes sygedagpenge og i stedet sætte hende på kontanthjælp. Selvom der findes en lang række dispensationsmuligheder, er det lovligt, men beslutningen er et slag i ansigtet på NN. Jeg ville aldrig være taget alene til det møde, hvis jeg havde vidst, at det var det, der skulle ske. Jeg blev fuldstændig slået ud. Det eneste sikre holdepunkt var min økonomi. Hele min identitet var, at jeg var et trafikoffer, der skulle videre. Nu blev jeg pludselig sidestillet med en kontanthjælpsmodtager. Det var helt utilgiveligt, at de gjorde det midt i arbejdsprøvningen. Mit liv var så skrøbeligt på det tidspunkt, siger hun. Overflytningen til kontanthjælpssystemet og et jobcenter betyder ikke kun en dårligere økonomi. Det betyder også, at det er sværere at få penge til hjælpemidler. Og det betyder ikke mindst, at kommunens pligt til at følge op på hendes sag pludselig ikke er den samme. NNs advokat er da også bekymret, da hun ringer og fortæller ham om beslutningen. Det er det værste, der kan ske for dig, sagde han. Nu kan de parkere dig i flere år. Hans pessimisme er overdrevet, mener NN. Hun vælger dog at kontakte DM s socialrådgiver for at få hendes hjælp til sagen. Efterfølgende skal det da også vise sig, at advokatens forudsigelse kommer til at holde alt for godt stik. Jeg har gennemgået din sag og må give dig ret i, at sagsbehandlingstiden har været ualmindelig langsom. Københavns Kommune Ingen sagsbehandler NNs arbejdsprøvning slutter midt i oktober Hun er nået op på at arbejde 10,5 timer om ugen ifølge den afsluttende rapport, men reelt har hun arbejdet de krævede 12,5 timer. Allerede inden hun er færdig hos RFSF, beder hun derfor om at få et møde med kommunen om det fremtidige fleksjob. Det kan dog først lade sig gøre den 22. november. Jeg troede naivt, at jeg ville få en afgørelse på, om jeg kunne blive godkendt til et fleksjob. Men det eneste, der kom ud af mødet var, at jeg blev gjort opmærksom på, at fleksjobansøgningen først startede NNs sag Maj 2003 NN bliver kørt ned. Efteråret 2005 Kursusforløb på daghøjskole, der anbefaler fleksjob. April-oktober 2006 NN gennemfører arbejdsprøvning hos Rådet for Større Færdselssikkerhed. I juni måned bliver hun frataget sine sygedagpenge og kommer i stedet på kontanthjælp. November 2006 NN er til møde med Københavns Kommune. Hun bliver gjort opmærksom på, at fleksjobansøgningen først starter på dette tidspunkt. Februar 2007 NN begynder at blive utålmodig og rykker kommunen for et svar på, om hun kan blive visiteret til fleksjob. Hun får besked om, at hendes sag er blevet sendt videre til den lægekonsulent, der skal vurdere den. Juni 2007 NN får at vide, at hun ikke længere har en sagsbehandler. Sammen med DM s socialrådgiver klager hun efterfølgende både over sagsbehandling og den manglende sagsbehandler. August 2007 Efter mere end seks måneder afgiver lægekonsulenten en udtalelse. September 2007 Der kommer svar på klagen. Jobcentret skal på det foreliggende tilkendegive, at det er fuldstændigt uacceptabelt, det, der er sket i din sag, siden du ansøgte om fleksjob i november 06, lyder det i svaret. Oktober 2007 Der er gået knap et år, efter at fleksjobsagen officielt blev indledt, og først på dette tidspunkt kommer NN til møde. Sagen bliver endnu en gang sendt til lægekonsulenten, der har afgivet udtalelse to måneder tidligere. December 2007 NN og DM s socialrådgiver klager endnu en gang til kommunen. Januar 2008 Endnu en klage bliver sendt af sted. Februar 2008 Jeg har nu gennemgået din sag og må give dig ret i, at sagsbehandlingstiden har været ualmindelig langsom, hvilket jeg kun kan beklage, hedder det som svar på den seneste klage. Senere samme måned bliver NNs ressourceprofil færdig, men den er fyldt med fejl. Marts 2008 NNs sag kommer endelig for visitationsudvalget, men sendes tilbage igen. April 2008 DM s socialrådgiver skriver endnu en gang til kommunen og rykker for et svar. Ultimo maj 2008 NN får endelig besked om, at hun er blevet godkendt til et fleksjob. 12 magisterbladet 11/08

13 på dette tidspunkt, fortæller hun. Og så bliver der ellers stille. Kun når NN selv kontakter kommunen, får hun besked om, hvad der sker. Ved en af NNs utallige opringninger får hun i juni måned 2007 at vide, at hendes socialrådgiver ikke længere vil være ansat i afdelingen. Da NN spørger, hvem den nye sagsbehandler er, får hun svaret: Jeg er ked af at sige det, men der er ikke nogen. Sammen med DM s socialrådgiver klager hun efterfølgende til beskæftigelsesborgmesteren både over sagsbehandling og den manglende sagsbehandler. Forvaltningen erkender blankt efter et par måneder at sagsbehandlingen har været alt for langsom, og lover bod og bedring. Inden tre uger vil hun være indkaldt til et møde, står der i svaret. Trods den dybe beklagelse er der imidlertid intet nyt, da de tre uger er gået. Først da DM s socialrådgiver kontakter kommunen, lykkes det at få en aftale i stand i starten af oktober. Det er første og eneste møde, siden hendes sag startede officielt knap et år tidligere. Der sad to sagsbehandlere, som ikke kendte sagen og ikke vidste, hvem der skulle have den. De havde ikke halvdelen af de relevante dokumenter og sagde i øvrigt, at lægeoplysningerne var blevet for gamle, fortæller NN. På mødet bliver det aftalt, at hun skal fremsende de nye lægeoplysninger. Sagsbehandlerne lover til gengæld, at der hurtigst muligt vil blive udarbejdet en såkaldt ressourceprofil. Selvom NN i mellemtiden er blevet gravid, er der enighed om, at det ikke skal forsinke sagen. Og hun venter I slutningen af november 2007 er der stadig intet nyt. NN ringer derfor til kommunen. Her får hun at vide, at hendes papirer er blevet sendt til en lægekonsulent med henblik på en ny vurdering. Tiden går, og lige inden jul skriver DM s socialrådgiver igen et brev, hvor hun undrer sig over, at der tilsyneladende ikke er nogen udvikling i sagen, når forvaltningen har givet så klart udtryk for, at sagsbehandlingen har været totalt uacceptabel. Hun pointerer også, at NN ikke kan få udbetalt erstatning for ulykken, så længe hendes arbejdsevne ikke er NN: Jeg er blevet klientgjort i en helt umenneskelig grad. Jeg har to gode uddannelser, familie og netværk og har altid arbejdet. Jeg har hele vejen igennem undret mig over, at jeg er blevet mødt med så meget mistro. fastslået. I starten af februar modtager NN endnu en beklagelse. Jeg har gennemgået din sag og må give dig ret i, at sagsbehandlingstiden har været ualmindelig langsom, lyder det i svaret fra chefen fra forvaltningen. I marts ser NNs sag endelig ud til at kunne komme for udvalget, der visiterer folk til fleksjob. Hver torsdag, hvor udvalget holder møde, venter hun derfor ved telefonen, men forgæves. Hver gang havde jeg jo sommerfugle i maven allerede tirsdag, men selv om sagsbehandleren lovede, at hun ville ringe, gjorde hun det aldrig. Den 27. kommer NNs sag for. Resultatet er skuffende. De mangler oplysninger om hendes hverdag, og derfor sendes sagen tilbage igen, får hun at vide. På et efterfølgende møde får hun at vide, at det også er et problem, at der står i rapporten om hendes arbejdsprøvning, at hun kun er nået op på 10,5 timers arbejde om ugen. Hun fastholder dog, at hun har arbejdet mere, og henviser desuden til, at hun har lavet noget frivilligt arbejde for en organisation, som de kan indhente oplysninger hos. Det sker aldrig. I slutningen af maj kommer forløsningen endelig. NN får at vide, at hun er berettiget til et fleksjob. Hun har endnu en gang selv gjort benarbejdet, og hvis alt falder på plads, vil hun snart kunne starte som konsulent i et ministerium. Alligevel er hun stadig rystet over, at det har skullet vare så længe at få lov til at arbejde, og at opbakningen ikke har været større. Jeg er blevet klientgjort i en helt umenneskelig grad. Jeg har to gode uddannelser, familie og netværk og har altid arbejdet. Jeg har hele vejen igennem undret mig over, at jeg er blevet mødt med så meget mistro, siger hun. Undervejs har hun da også gået til psykolog for at holde fast i sin identitet og sunde fornuft. Jeg har heldigvis en stædig personlighed, men jeg kunne nemt være blevet tabt på gulvet, konstaterer den tidligere socialrådgiver. magisterbladet 11/08 13

14 administrationscentre på vej i staten Godt administrative medarbejdere bliver berørt af planerne om at samle al statslig administration i to servicecentre. DM vil have et beredskab parat, hvis medarbejderne får behov for det undervejs i processen. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk foto: Line Reeh Endnu er det uvist, hvor mange DMmedlemmer og andre akademikere der bliver berørt af beslutningen om at samle statens administration i to servicecentre. Derfor er holdningen afventende, men skeptisk hos Eva Jensen, medlem af DM s hovedbestyrelse og AC-repræsentant i den følgegruppe, der skal overvåge fusionsprocessen på vegne af medarbejderne. Følgegruppen består af repræsentanter for CFU, Personalestyrelsen, Økonomistyrelsen og Skatteministeriet. Det her er en spareøvelse, og vi har før oplevet, at arbejdsgiverne overvurderer de mulige effektiviseringsgevinster, som er forbundet med en fusion. Med oprettelsen af de to servicecentre forventer staten at kunne nedlægge næsten 200 stillinger. Følgegruppen vil naturligvis ikke se passivt til, hvis fremgangsmåden bliver sådan, at en masse medarbejdere skal knokle de næste tre år og alene opnå at gøre deres egen arbejdskraft overflødig, forklarer Eva Jensen. Godt administrative medarbejdere i staten arbejder i dag med de opgaver, som i løbet af de næste tre år skal samles i de to centre. Det drejer sig om løn, regnskab, rejseadministration og administrativ it. Planen er, at det ene center, Statens IT, som kommer til at sortere under Skatteministeriet, skal stå for al it-drift og support til ministerier og statslige styrelser, mens det andet center under Økonomistyrelsen får ansvaret for bogholderi og regnskab. Den rapport, som danner udgangspunkt for processen, tager udgangspunkt i, at godt halvdelen af de berørte medarbejdere er HK ere, og resten AC ere. Men først i løbet af de kommende måneder bliver det meldt helt præcist ud, hvilke medarbejdere der vil blive påvirket af planerne. Følgegruppen, som Eva Jensen er en del af, skal hjælpe med til at sikre en ordentlig proces for de berørte. De magistre, som fx sidder med administrative it-opgaver på kulturområdet, vil sandsynligvis ikke være synderligt begejstrede ved tanken om at skulle flyttes. Deres arbejdsidentitet er i langt højere grad forbundet med kultur end med it, så udsigten til at blive en del af et stort administrativt center er ikke opløftende, siger Eva Jensen. Samtidig er der fortsat en del usikkerhed forbundet med oprettelsen af de to centre. Endnu ved ingen, hvor centrene fysisk bliver placeret, og det er vanskeligt at se den præcise snitflade, især på itområdet. For hvor går grænsen mellem den faglige it, som skal forblive i de enkelte institutioner, og så den administrative it, som skal flyttes?. Følgegruppen vil naturligvis ikke se passivt til, hvis fremgangsmåden bliver sådan, at en masse medarbejdere skal knokle de næste tre år og alene opnå at gøre deres egen arbejdskraft overflødig, siger Eva Jensen, hovedbestyrelsesmedlem i DM og AC-repræsentant i den gruppe, der skal overvåge fusionsprocessen på vegne af medarbejderne. Fokus på opkvalificering Foruden at være vicedirektør i Kulturministeriets Administrationscenter har Thomas Sjøstrøm Bang ansvaret for den taskforce, der overordnet set skal koordinere Kulturministeriets overgang til de to nye administrative servicecentre i staten. Thomas Sjøstrøm Bang mener også, at afklaringen af personalespørgsmålene har højeste prioritet, og han understreger, at information og oplysning er noget af det, der står øverst på taskforcens opgaveliste. Vi arbejder med en relativt kort tidshorisont for alle de berørte opgaveområder 14 magisterbladet 11/08

15 på samlet set tre år, og den store udfordring er at sikre nogle gode og trygge rammer for medarbejderne i den forestående forandringsproces. Et centralt element i den proces er en løbende og åben dialog. Men det er klart, at det største behov for medarbejderne lige nu er at få at vide, hvem der konkret bliver omfattet af planerne, hvordan opgaverne skal organiseres, og hvor deres nye arbejdsplads geografisk placeres, siger vicedirektøren. At der er behov for nogle nye rammer omkring løsningen af de administrative opgaver i staten, er både medarbejdere og ledelse med på. Alene de demografiske kurver blandt statens administrative personale afslører den sårbarhed, som har været et af de vægtigste argumenter for omlægningen. Vi er enige i præmisserne. Men følgegruppen vil have fokus på, hvordan de faglige miljøer bliver tænkt ind i de nye centre. Og før vi når så langt, skal vi også vide, hvem det er, der tager sig af at kvalificere medarbejderne til de fremtidige opgaver: Den arbejdsplads, de forlader, eller den, de kommer til?, siger Eva Jensen. Servicecentrene og personalet: Senest den 1. juli 2008 vil der ligge en færdig plan for implementeringen af de to nye servicecentre. Det vil her fremgå, hvornår de administrative opgaver og de medarbejdere, der udfører dem, skal flytte. Det formodes, at omkring af de beskæftigede medarbejdere på området vil blive berørt, og en vis personalereduktion må forventes. De berørte medarbejdere er hovedsageligt HK ere og AC ere fordelt med cirka 10 procent i chef- og lederstillinger og 90 procent menige medarbejdere. Beslutningen om, hvilke medarbejdere der skal flytte, og hvem der skal blive tilbage, vil blive truffet på den enkelte arbejdsplads. Finansministeriet anbefaler i sin rapport Administrative servicecentre i staten, at der ikke udstedes jobgarantier i forbindelse med etableringen af centrene, men at der i stedet udmeldes en tryghedstilkendegivelse, så naturlig afgang i videst muligt omfang indgår i løsningerne. Spørgsmål og svar Bliver du, eller regner du med, at din ansættelse bliver påvirket af etableringen af statens servicecentre? Har du spørgsmål hertil? Så kan du kontakte DM s sekretariat på tlf eller sende en mail til dm@dm.dk Du kan også kontakte AC-repræsentant i følgegruppen Eva Jensen fra Kulturministeriets Administrationscenter på tlf eller på mail evajen@kumadm.dk. Nye kompetencegivende kurser, efterår 2008 Forskeren som leder ledelse af forskere Formålet med kurset er at kvalificere din ledelse i forskningsmiljøer. Kurset fokuserer på det personlige lederskab, organisation og ledelsesrum og udviklingen i den offentlige styringstænkning. Ledelse og organisation Med afsæt i din konkrete arbejdssituation afdækker du dine ledelsesvilkår og styrker din ledelse. Vi fokuserer på centrale udfordringer, beslutninger, organisatorisk kompleksitet og ledelsesrum. Begge kurser kan følges som et enkeltstående kursus eller som modul på Diplomuddannelsen i Ledelse. Kurserne afsluttes med eksamen og giver 9 ECTS-point hver. Kurserne tilrettelægges og gennemføres i samarbejde med Danmarks Forvaltningshøjskole. > > bestil katalog på T_MB11-kopi.indd 1 12/06/08 9:46:19 magisterbladet 11/08 15

16 OL-magister lugter guld For geolog og roer Bo Brask Helleberg er der ingen sommerferie i sigte. Han er en del af den berømte Guldfirer og arbejder hårdt på at leve op til bådens navn til OL i august. af Liv Alfast Kretzschmer lk@dm.dk foto: Stefan Kai Nielsen Det er utrolig intenst, når starten går, og man er fuldstændig koncentreret. Det er en følelse, jeg ikke har oplevet andre steder. Man bliver afhængig af det kick og den rus, man oplever, når man krydser målstregen. Selv om jeg er meget glad for at være geolog, så giver det altså ikke det samme kick at aflevere en god rapport. Magister med profil Magistre altså medlemmer af DM har med sikkerhed én ting til fælles: De er højtuddannede. Men derfra breder mangfoldigheden sig: De underviser, de udvikler, de administrerer, de forsker, de markerer sig, de kommunikerer, de skriver, de skaber resultater, de debatterer, de finder nye veje, og de er kreative. Denne bredde i beskæftigelse i DM s medlemsskare viser vi i serien Magister med profil. Her kan du læse om en af dine kolleger, der har gjort en forskel, har fundet nye veje og måske endda sat verden lidt på den anden ende. Sådan beskriver geolog Bo Brask Helleberg, hvorfor han lige nu vælger at bruge hovedparten af sit liv på vandet. Ro-karrieren, som begyndte, da han var 12 år, har flere gange kastet VM-guldmedaljer af sig. Men han mangler stadig OLguld. Det vil han nu råde bod på, når han for sidste gang forsøger at føre Guldfireren helt til tops. Sammen med de tre andre fra letvægts-fireren, Eskild Ebbesen, Thomas Ebert og Mads Kruse-Andersen, træner han to gange om dagen undtagen i weekenderne, hvor det kun bliver til en enkelt gang og roer 35 km hver dag. Perfektionisten Når han træner, føler han 90 procent af tiden, at det ikke går godt nok. Det er en kultur, han har fået ind, siden han begyndte at ro på landsholdet i Han er dybt perfektionistisk med de ting, han brænder for, og hviler aldrig ret længe på laurbærrene. I Guldfireren kalder vi os nogle gange for en flok kællinger. Vi kan virkelig være hysteriske og urimelige, når vi er trætte. Vi kræver meget af hinanden og omgivelserne. Jeg kan forestille mig, vi bliver kaldt brokke-fireren, men det er, fordi vi er perfektionister både i og uden for båden. Der har været perioder, hvor Bo har ladet årerne ligge. Den længste pause var på fem år, og tiden brugte han på at læse til geolog, få en karriere i gang og stifte familie. Da trangen til at komme ud på vandet igen blev for stor, vendte han tilbage og kvitterede med at blive verdensmester i toer tre år i træk, 2003, 2004 og Han holdt herefter pause igen i 2006, men er nu tilbage for at få den medalje, han mangler i samlingen. Og det kendetegner ham, at han ikke er god til bare at læne sig tilbage. Der skal være noget, jeg gerne vil. I ganske korte perioder i mit liv kan jeg sætte mig ned og være tilfreds, men så vokser noget frem, jeg vil. I de perioder, hvor jeg er stoppet med at ro, har jeg fået en knugende fornemmelse i brystet, og så snart jeg har roet igen, har jeg mærket sulten og viljen til at vinde, siger Bo Brask Helleberg. Vand i jobbet Men det er ikke kun, når han griber årerne, at vand er hans rette element. Hans arbejde som geolog har også vand som omdrejningspunkt. Når han til efteråret vender tilbage til sit job som hydrogeolog i COWI, skal han arbejde med vand i Dubai og Danmark. Han kan lide, at hans arbejde gør en forskel her og nu og ikke bare samler støv i rapporter. Derfor blev specialet på geologistudiet skrevet i Afrika og handlede om, hvordan man finder grundvand. Det var en stor personlig tilfredsstillelse for ham at skaffe vand til en hel landsby. Hans brændende kærlighed til roningen har ikke været en hindring for karrieren. Allerede til ansættelsessamtalen i COWI blev der talt om roning. Holdningen var, at det var spændende at ansætte en tidligere verdensmester, som er vant til at arbejde efter at nå et mål. Bo selv er ikke i tvivl om, at han kan trække på erfaringerne fra roningen i sit arbejde. Jeg er ikke så pivet, siger han med et skævt smil. Jeg har lært af roningen, at når det gør ondt, må man bare blive ved. Selv peger han på, at han er god til at klare arbejdspres, overholde deadlines og have flere bolde i luften på en gang. Den uventede sejr Bo Brask Helleberg har holdt orlov fra geolog-jobbet siden januar, men vil ikke være et ukendt ansigt, når han vender tilbage. Hver 16 magisterbladet 11/08

17 Jeg har lært af roningen, at når det gør ondt, må man bare blive ved. Bo Brask Helleberg dag mellem første og anden træning spiser han nemlig frokost med kollegerne i COWI. Han lægger ikke skjul på, at han savner at blive stimuleret intellektuelt under orloven, og derfor glæder han sig til igen at fokusere på sit arbejde. Han har det fint med, at der hviler et stort forventningspres på ham ved OL, men kan indimellem godt drømme sig tilbage til dengang i 1995, hvor han vandt bronze ved VM i toer. Jeg var kun 21 år, og det var en kæmpe oplevelse. Medaljen kom ud af det blå, og jeg bliver stadig helt glad, når jeg tænker på det. Det er det resultat, jeg er mest stolt af. Nu er det nærmest forventet, når jeg vinder, og det er en helt anden situation, siger Bo Brask Helleberg. Vandet er også omdrejningspunktet for en anden lidenskab i hans liv. Indimellem mest om vinteren bliver der tid til at binde fluer til fluefiskeri, og det hænder også, at han har tid til at fiske. Når OL er forbi, lægger han årerne ind og stopper ro-karrieren. Men man skal ikke regne med at finde ham henslængt i en sofa af den årsag. Jeg har tænkt mig at kaste mig over triatlon igen, og jeg mangler stadig at lave en jernmand (svømme 3,8 km, cykle 180 km og løbe 42,195 km, red.). Jeg har en kæreste, der klatrer friklatring op ad klippevægge, og det vil jeg også gerne i gang med. Hvis jeg starter på noget, som jeg brænder for, kan jeg ikke gøre det halvt. Men jeg har sagt til mig selv, at det bare skal være for hyggens skyld, fortæller han. Om det lykkes at være en afslappet klatrer er måske tvivlsomt. Den ene gang, han prøvede disciplinen af, klatrede han i heftigt tempo mod toppen. Blå Bog Navn: Bo Brask Helleberg. Alder: Fylder om få dage 34 år. Job: Hydrogeolog i COWI. Arbejder med vand og jordforurening. Har siden januar holdt orlov for at træne intenst med Guldfireren. Begyndte at ro som 12-årig, og den første store succes var en 7.-plads i junior-vm som 18-årig. Herefter holdt han en pause, men vendte tilbage i 1995 og vandt kun 21 år gammel bronze i toer ved VM. Året efter blev han verdensmester, men indstillede karrieren i Fem år senere vendte han tilbage og blev verdensmester i toer i 2003, 2004 og Herefter holdt han igen en pause, men vendte tilbage for at få den medalje, han mangler i samlingen: guld ved OL til august. Uddannelse: Geolog fra Københavns Universitet. Privat: Bor i Sorø. Kæreste og delebarn. Kendetegn: Positiv, stædig og fremadrettet. magisterbladet 11/08 17

18 foto: polfoto tidsskrifter frygter for deres overlevelse Fremover skal de videnskabelige tidsskrifter lægge deres artikler gratis på nettet efter et år, hvis de vil have støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Beslutningen har vakt protester blandt flere tidsskrifter, der er bekymrede for deres fremtid. af Benedikte Ballund Forskningsrådet vil sige, at tidsskrifterne nu bliver endnu mere tilgængelige for en bred offentlighed, men jeg tror, at det vil blive vanskeligere at synliggøre dem, siger Søren Bitsch Christensen, formand for Dansk Historisk Fællesråd. Fri og gratis adgang til artikler efter et år. Sådan lyder de nye krav til de tidsskrifter, der i fremtiden vil gøre sig håb om at opnå støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK). Og den beslutning har vakt bekymring på en række tidsskriftredaktioner. De frygter, at deres i forvejen stramme økonomiske situation vil blive dårligere, fordi det kan få abonnementsindtægterne til at falde og løssalget af gamle og nye numre til at forsvinde. Repræsentanter for seks af tidsskrifterne skrev derfor i sidste måned under på et åbent brev til Forskningsrådet, hvor de opfordrede til at stille beslutningen på standby og gå i dialog om tidsskriftstøtten. Det drejer sig om tidsskrifterne Arbejderhistorie, Den Jyske Historiker, Fortid og Nutid, Nydanske studier, Peripeti samt Antropologi. Den tvungne gratis elektroniske tilgængelighed vil ( ) medføre mistede indtægter og dermed true tidsskrifternes eksistens. Derfor vil det kræve en kompensation for de mistede indtægter fra abonnement, salg og copyright samt dækning af de ekstra udgifter, som elektronisk publicering koster, hedder det i brevet, som en lang række redaktører og medarbejdere på tidsskrifter, der ikke får støtte fra Forskningsrådet, også har skrevet under på. Et af de tidsskrifter, der er bange for at måtte lukke, er Den jyske historiker. Vi frygter, at det vil undergrave vores økonomi, så vi ikke kan drive tidsskrifterne. Vi er bange for, at folk ikke vil abonnere og købe vores tidsskrift i løssalg, hvis de kan få artiklerne gratis, sagde redaktør Per Vingaard Klüver i sidste måned til Information. Han vurderede, at det er realistisk, at tidsskriftet må lukke, hvis det mister mellem 10 og 20 procent af abonnenterne. Svært at holde profilen Baggrunden for Forskningsrådets beslutning om såkaldt open access er ifølge formand Kirsten Drotner, at den åbne adgang vil give de danske humanistiske forskere bedre muligheder for at synliggøre deres forskning. FKK har til formål at støtte og udvikle kvaliteten af den frie humanistiske forskning, og forskningen er ikke færdig, før den er kommunikeret ud. Derfor har vi også øget støtten til forskningskommunikation i de senere år. Og flere undersøgelser viser, at forskningsartikler, der er tilgængelige på nettet, er mere synlige. De når ud til flere, til andre grupper, og de bliver også citeret oftere. Af samme grund er det også vores pligt at give danske forskere den mulighed, siger Kirsten Drotner om baggrunden for beslutningen. Hun henviser i øvrigt til, at rådet følger europæiske regler, og at den internationale udvikling går i samme retning. På flere af tidsskrifterne arbejder man da også i forvejen med at lave elektroniske platforme. Det gælder blandt andet for det historiske tidsskrift Fortid og Nutid, som Dansk Historisk Fællesråd står bag. Her er man imidlertid ikke overbevist om, at rådets strategi vil have de ønskede resultater. Vi var i gang med digitaliseringsplaner og var kommet ret langt i forhandlingerne med et forlag, som vi gerne vil have tilknytning til for at sikre markedsføring, abonnementshåndtering og ordentlig arkivering. Det vurderede vi ville give det 18 magisterbladet 11/08

19 foto: scanpix Flere undersøgelser viser, at forskningsartikler, der er tilgængelige på nettet, er mere synlige. Af samme grund er det også vores pligt at give danske forskere den mulighed, siger Kirsten Drotner om Forskningsrådet for Kultur og Kommunikations nye regler for tidsskriftstøtte. bedste resultat. Men det forudsætter, at vi har indtægter, så de planer har vi måttet genoverveje. Det ender med, at vi får et digitaliseret tidsskrift, for der findes nogle digitale værktøjer, der er ret billige, så det kan selvfølgelig gøres. Men de meget billige løsninger lægger op til, at man lægger sig ind på et universitets hjemmeside og forsøger at markedsføre sig derfra. Det er vigtigt for et tidsskrift at holde en klar profil, og det kan blive meget vanskeligt, hvis man kommer til at ligge på en stor institutions hjemmeside. Forskningsrådet vil sige, at tidsskrifterne nu bliver endnu mere tilgængelige for en bred offentlighed, men jeg tror, at det vil blive vanskeligere at synliggøre dem, siger Søren Bitsch Christensen, der er formand for Dansk Historisk Fællesråd. Burde have strakt sig længere Ifølge Kirsten Drotner er der dog stor forskel på, hvordan beslutningen om at gøre open access til et krav efter et år bliver modtaget rundt omkring på tidsskriftredaktionerne. De fleste er glade for de nye muligheder. Nogle mener, at en omlægning kan gøres billigt. Især de kulturhistoriske tidsskrifter mener, det vil give dem store problemer, og det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på. Jeg har stor forståelse for, at nogle tidsskrifter har brug for tid til at udvikle nye forretningsgange. Der er ingen tvivl om, at især de kulturhistoriske tidsskrifter har en flot tradition for at formidle videnskab bredt og samtidig holde det videnskabelige niveau. Men de giver samtidig udtryk for, at en del af deres læsere har en alder, hvor elektroniske publikationer ikke er førsteprioriteten. FKK må her holde balancen i forhold til mange målgrupper, og vi må sigte mod vores hovedformål, som er at støtte og udvikle dansk forskning. Støtte til tidsskrifter er et af midlerne, siger hun. Rådet har da også i en vis udstrækning lyttet til protesterne. De støttede tidsskrifter blev i slutningen af maj indkaldt til et dialogmøde, og der er kommet en ny version af støttekriterierne, hvor der er mulighed for at få op til kroner i støtte til etablering af en elektronisk platform, til digitalisering af tidsskrifternes bagkatalog og mulighed for dispensation i en overgangsperiode, hvis der foreligger en konkret plan for, hvornår inden for ansøgningsperioden tidsskriftet vil kunne opfylde kravet. Søren Bitsch Christensen er dog ikke imponeret over ændringerne. Han havde gerne set, at Forskningsrådet havde flyttet sig endnu længere. Jeg synes, at Forskningsrådet burde have strakt sig så langt, at de havde indført en periode på 2-3 år, hvor tidsskrifterne for at opretholde et mindre salg ikke skulle lægges ud, siger han. Han undrer sig også over, at det største støttebeløb gives til digitalisering af bagkataloget frem for til etablering af en digital platform. Det Kongelige Bibliotek er i gang med at digitalisere bagkataloget for en række tidsskrifter. Det gør de gratis, og det ville formentlig også have været muligt at få dem til at digitalisere vores, siger han. magisterbladet 11/08 19

20 Sander vil belønne de bedste forskere Rangordning af de danske universiteter indgår som en del af Videnskabsministeriets nye finansieringsmodel for universiteterne. En god placering på rangordningslisten udløser flere basismidler end en dårligere placering. Den model skal ifølge Helge Sander være med til at sikre kvalitet i forskningen. Men det vil skabe detailstyring, lyder kritikken. af Franciska Lee Beckett magisterbladet@dm.dk foto: Scanpix Hvis landets universiteter ikke i forvejen så hinanden som konkurrenter i kampen om tildeling af ressourcer, så er virkeligheden nu blevet en anden. Helge Sanders (V) politik er nemlig klar: Konkurrence skal sikre, at pengene går til de bedste forskere og forskningsmiljøer i landet. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i januar i år skrev videnskabsministeren: Den nye kvalitetsmodel vil betyde, at universiteterne årligt rangordnes, og at de bedst placerede vil få forholdsvis flere basismidler end de universiteter, der klarer sig dårligst. Dengang annoncerede Helge Sander også, at dele af basismidlerne fra 2009 og 2010 vil blive fordelt efter den nye model. Mindre klart er det imidlertid, hvor stor en del af basismidlerne der skal fordeles efter denne nye model. Helge Sander kom det ikke nærmere i januar, og i dag er det stadig ikke afklaret. Det er endnu ikke fastlagt, hvor stor en del af basismidlerne der skal fordeles efter den nye model, siger udviklingschef i Universitetsstyrelsen Frans Clemmesen. Ifølge ham er det planen, at den nye finansieringsmodel skal implementeres i finanslov 2009, og ministeriet forventer at indgå politiske forhandlinger i løbet af foråret. Vil måle på publikationer Helge Sanders mål med den nye finansieringsmodel er, at kvaliteten af den offentlige forskning skal kunne måle sig med den bedste i verden. I sit debatindlæg præsenterede videnskabsministeren planerne om at indføre en bibliometriindikator, der måler universiteternes produktion af forskningspublikationer. Den bibliometriske indikator er en central indikator for forskningskvaliteten og er et centralt kvalitetsmål i både de danske og internationale forskningsmiljøer, skrev Helge Sander og pointerede samtidig, at han godt er klar over, at der er risiko for, at den indikatorbaserede model er konserverende og belønner eksisterende forskningsmiljøer på bekostning af nye forskningsfelter. Den risiko er jeg meget opmærksom på. Ministeriet vil derfor i samarbejde med de mange faggrupper på universiteterne sikre, at listerne over tidsskrifter og forlag opdateres mindst en gang om året for at sikre, at nye forskningsfelter hurtigt optages i indikatoren. Ifølge udviklingschef Frans Clemmesen arbejder ministeriet stadig ud fra planen om at indføre en bibliometriindikator i Men præcis hvilke indikatorer der skal måles på, er endnu ikke fastlagt. Nogle af de indikatorer, der skal måles på, kan være de samme som dem, vi har i dag. Det er fx måling af ph.d.-produktion og mængden af eksterne forskningsmidler pr. forsker. Men indikatorerne er endnu ikke fastlagte, siger Frans Clemmesen. Ikke detailstyre forskning Den nye fordelingsnøgle er ifølge Frans Clemmesen mere retfærdig end den nuværende, fordi den fordeler pengene efter fortjeneste frem for historik. I de kommende år vil vi se mange ekstra forskningsmidler. Fordelingen af midler skal ikke bare afspejle historik, for det er ikke et udtryk for retfærdighed, men i højere grad afspejle, hvor produktive universiteterne er. Det er en god ting, at pengene går derhen, hvor de gør størst nytte, siger udviklingschefen. I Forskningsstyrelsen arbejder man på at etablere et registreringssystem, hvor universiteterne fx skal gå ind og registrere forskningspublicering i tidsskrifter osv. Netop denne registrering møder kritik fra SF. Forskerne kommer til at bruge mere tid på at registrere forskning og søge midler end på at forske i deres felt, og det er helt forkert. Derfor er SF s store bekymring i forhold til regeringens planer om Det er en god ting, at pengene går derhen, hvor de gør størst nytte. Frans Clemmesen, udviklingschef i Universitetsstyrelsen Vi skal ikke ind og detailstyre forskningen, men i højere grad prioritere den frie forskning. Jonas Dahl, SF rangordning af universiteterne, at regeringen indfører bureaukrati for bureaukratiets skyld, siger forsknings- og universitetsordfører i SF Jonas Dahl. Han mener, at det grundlæggende er et spørgsmål om at have tillid til forskerne og universiteterne. Selvfølgelig skal kvaliteten af forskningen sikres, men det er vigtigt, at man fra politisk side har tillid til forskerne. De er udnævnt til forskere på baggrund af deres faglige kvaliteter, og vi skal have tillid til dem, siger Jonas Dahl, der synes, der er behov for en debat om, hvordan man kvalitetssikrer forskningen. Generelt er jeg skeptisk over for regeringens kriterier for udmøntning af penge, for jeg tror ikke, registrering er løsningen. Vi skal ikke ind og detailstyre forskningen, men i højere grad prioritere den frie forskning. 20 magisterbladet 11/08