Sø- og Handelsretten Embedsregnskab 2005

Transkript

1 Embedsregnskab 2005

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 SAGSTAL - RETSAFDELING...3 SAGSBEHANDLING - RETSAFDELING...4 Nye sager...4 Sluttede sager...5 Gennemløbstid...6 Ressourcebelastning...7 Berammelsestid...8 Forberedelsestid...9 FAST TRACK...10 SAGSTAL - SKIFTEAFDELING...12 SØ- OG HANDELSRETTEN ORGANISATION OG PERSONALE...13 DOMSTOLSREFORMEN OG SØ- OG HANDELSRETTEN...14 FACADEARBEJDER...14 INDEN- OG UDENLANDSKE BESØG...15 Marknadsdomstolen...15 Møde om varemærkesager...16 DIALOGFORUM...16 HJEMMESIDE...16 Domsoversigt...16 BIBLIOTEK...17 Side: 2

3 Sagstal - retsafdeling, Retsafdelingen Sagsstatistik 2005 (med sammenligningstal for tidligere år) Sagstilgang Heraf: Handelssager - H Varemærkesager - V Søsager S (civile) Funktionærsager - F Konkursprocedure- og Likvid onssager - O og P Andre - N,X,Y,Z,D Straffesager - M og R 3 17* Søforklaringer - Q Afsluttede sager Heraf civile Uafsluttede sager Gennemløbstid (i måneder)for alle sluttede sager Gennemløbstid for domsforhandlede sager 25,2 19,7 25,7 20,7 16,8 18,1 24,6 22,3 23,8 26,0 24,3 26,0 Forberedelsestid (gennemsnitlig for årets sluttede og domsforhandlede sager) 15,7 13,9 14,4 16,5 15,6 16,3 Berammelsestid for sager berammet til domsforhandling i årets løb 5,2 5,1 5,4 6,2 6,1 5,4 Antal domsforhandlede sager heraf forligt heraf pådømt Side: 3

4 Sagsbehandling - retsafdeling Nye sager har modtaget flere sager i 2005 end i de foregående to år, men har på trods af dette fortsat en pæn nedgang i antallet af uafsluttede sager ved årets udgang. En væsentlig del af stigningen i modtagne nye sager ligger fortsat på varemærkesagerne, som af flere grunde er et sagsområde i vækst. Der kan således konstateres en øget indsats overfor kopiering af varemærker og produkter, herunder sager hvor varemærkeforfalskede varer stoppes af myndighederne ved indførsel i Danmark. Endvidere kommer der nu flere sager hvor de forholdsvis nye regler om EF-design påberåbes. har i 2005 modtaget 7 markedsførings-forbudssager (sagstype N), hvor der normalt kun er en eller højst to af denne sagstype. Stigningen skyldes at Sikkerhedsstyrelsen i 2005 anlagde 5 fyrværkerisager., retsafdelingen Nye sager, modtaget i årene 2000 til 2005 Alle sagstyper sammenlagt Handelssager Funktionærsager Søsager (civile søsager (S), sø-straffesager (R), søforklaringer (Q) Varemærkesager (V = varemærkesager, markedsføringssager, navnesager, sager om produktsikkerhed, visse handelssager) Konkurssager Konkursprocedure (P), Likvidationsprocedure (O) Andre (markedsføring, forbud (N), markedsføring, straffe (M), voldgift (X), syn og skon (Y), subsidiære sager (Z), andre (D) Antal sager Side: 4

5 Sluttede sager I retsafdelingen blev der i 2005 sluttet en del flere sager end i 2003 og sager mod henholdsvis 420 og 432 i de to foregående år (se oversigten side 3 og diagrammet på denne side). Der blev domsforhandlet 144 sager, en stigning på 12,5% i forhold til 2004, og i forlængelse heraf afsagt godt 10% flere domme i Som det ses af nedenstående diagram afsiges der dom i knap trefjerdedele af de domsforhandlede sager., retsafdelingen Sluttede sager i årene 1997 til : 481 sager : 432 sager : 420 sager : 529 sager : 516 sager : 984 sager : 606 sager 1998: 766 sager* 1996: 504 sager* Hævede, bortfaldne, forligt før domsforh. m.fl. Forligt under/efter domsforhandling Pådømt efter domsforhandling * omfatter ikke straffesager (M og R-sager) Antal sager Som oplyst i tidligere embedsregnskaber skyldes den større mængde afsluttede sager i år 2002 og tidligere år, at retten i 1990 erne modtog et meget stort antal anparts-sager, der blev behandlet gruppevis. En del af disse sager afventede principafgørelser og den sidste portion af disse anparts-sager blev sluttet i De seneste tre år 2003, 2004 og 2005 er med hensyn til sagstal og sagssammensætning normale, forstået således at tallene ikke er påvirket af større sagskomplekser og derfor må anses for at være s naturlige sagstal og sagsflow. Side: 5

6 Gennemløbstid Den samlede gennemløbstid for årets domsforhandlede og sluttede sager er steget, jfr. nedenstående diagram. Det er s opfattelse, at dette ikke er udtryk for en generel tendens, men for en statistisk tilfældighed, da få sager på grund af det forholdsvis lille samlede sagstal kan påvirke den samlede statistik relativt meget. Blandt årets afsluttede sager er således én sag fra 1996, to sager fra 1997 og én sag fra 1999, og disse fire sager påvirker hver især gennemløbstiden med ca. ½ måned og kan således alene forklare stigningen., retsafdelingen Gennemløbstid for afsluttede sager i årene 1998 til 2005 Antal og samlet gennemløbstid for sluttede og domsforhandlede sager, fordelt på delperioder: Forberedelsestid = tidsrummet fra modtagelsen til sagen berammes Berammelsestid = tidsrummet fra sagen er færdigforberedt og til domsforhandlingstidspunktet minimum berammelsestid er 45 dage (1,5 måned) Afgørelsestid = tidsrummet fra domsforhandling til afsigelse af dom (incl. evt. udsættelse på forligsovervejelser) 2005: 142 sager* 16,3 6,5 3,2 26,0 måneder 2004: 127 sager* 15,6 6,3 2,4 24,3 måneder 2003: 116 sager* 17,5 5,6 2,9 26,0 måneder 2002: 151 sager* 14,4 5,7 3,7 23,8 måneder 2001: 125 sager* 13,9 5,6 2,8 22,3 måneder 2000: 102 sager* 15, ,6 måneder 1999: 142 sager* 15,5 5,8 2,8 24,1 måneder 1998: 162 sager* 19,6 5,9 1,8 27,3 måneder * Af edb-mæssige årsager omfatter skemaet ikke alle årets domsforhandlede sager Gennemløbstid i måneder Forberedelsestid Berammelsestid Afgørelsestid Domstolsstyrelsen har i årsrapporterne for de senere år opstillet et mål for om at sagsbehandlingstiden i de civile sager skulle reduceres. har ikke været uenig i denne overordnede målsætning, men har løbende anført, at det tilgængelige statistikmateriale ikke har givet tilstrækkelig ledelsesinformation til at vurdere om målet er realistisk og hvor der i givet fald kunne sættes målrettet - ind. Side: 6

7 Vi har som også nævnt i Domstolsstyrelsens årsrapport - arbejdet med opsætningerne i vores statistikmoduler, herunder statistikken for gennemløbstid og de perioder denne består af (forberedelsestid, berammelsestid og afgørelsestid). Det har vist sig at tidsfordelingen på enkeltelementerne i den samlede gennemløbstid har været forkerte, men at perioden for den samlede gennemløbstid ikke ændres som følge af rettelserne. Konsekvensen af de foretagne rettelser er at afgørelsestiden forkortes, og at længden af de to andre tidsperioder følgelig stiger. Da det ikke har været muligt at udarbejde en med sikkerhed korrekt tidsfordeling mellem forberedelsestid og berammelsestid inden fristen for afgivelse af embedsregnskabet, har vi valgt at benytte de tal som også er indberettet til Domstolsstyrelsen til brug for domstolenes årsrapport. Det er nu aftalt, at Domstolsstyrelsen og i løbet af 2006 drøfter ønsker til og ressourcemæssige muligheder for tilvejebringelse af forskellige længe ønskede forbedrede statistikmuligheder, herunder den mulighed for procentvis fordeling af sluttede sager indenfor tidsmæssige intervaller, som styrelsen har nævnt i årsrapporten. Ressourcebelastning har statistisk mulighed for at opgøre antallet af længerevarende domsforhandlinger, hvilket dog kun er et blandt mange elementer, når ressourcebelastningen skal vurderes. Søog Handelsrettens domsforhandlinger har normalt altid en varighed på én hel retsdag, ofte to eller tre. Domsforhandlinger af længere varighed end dette forekommer jævnligt, men der har ikke været en stigende tendens hertil, som det fremgår af denne oversigt: Ressourcebelastning (domsforhandlinger med varighed længere end to dage antal dage): Derimod oplever vi, at der er et stigende antal ressourcekrævende sagsskridt under sagernes forberedelse, det vil sige inden berammelse til selve domsforhandlingen. Vi har i tidligere embedsregnskaber omtalt vores Måltals-projekt, hvor vi gerne ville kunne registrere antallet af særlige ressourcekrævende sagsskridt og den tid der går med disse sagsskridt. Eksempler på sådanne sagsskridt er: udenlandske forkyndelser, formalitetsprocedurer og deldomsforhandlinger (f.eks. om værneting, lovvalg), syn og skøn, forelæggelse for EF-domstolen. Side: 7

8 Endvidere ville vi gerne mere detaljeret kunne påvise særlige ressourcekrævende karakteristika vedrørende s særlige sagsportefølje, herunder antallet af sager med udenlandske parter og med flere parter. I forbindelse med sidstnævnte bemærkes, at adcitationssager (hvor parter i en verserende sag inddrager yderligere parter i sagen) i ikke registreres som selvstændige sager, men registreres på hovedsagen og således samlet kun tæller for én sag. Berammelsestid s faktiske berammelsestid ligger konstant omkring 5-6 måneder i 2005 var den 5,4 måneder, for de 127 sager som blev klar til og derfor berammet til domsforhandling i 2005 (se tallene i skemaet på side 3. Domsforhandling i disse sager blev altså ikke nødvendigvis afholdt i Den berammelsestid på 6,5 måneder, som fremgår af diagrammet over gennemløbstid på side 6, er for de 142 sager som blev domsforhandlet i 2005). En berammelsestid på 5-6 måneder er altså den periode som er nødvendig, når en dato skal passe ind ikke kun i rettens kalender, men også hos advokater og parter (som der ofte er flere af, jfr. det tidligere afsnit om ressourcebelastning, og som ofte er udenlandske). Den faktiske berammelsestid er imidlertid ikke udtryk for den mulige berammelsestid. har også i 2005 kunnet tilbyde berammelse af rettens sager indenfor få måneder (se skema over mulige berammelstider på denne side. Tallene er gennemsnitstal, opgjort som første ledige tid i rettens kalender. Der er dog set bort fra tider indenfor de nærmeste 45 dage)., retsafdelingen Berammelsestider - oktober 2002 til december 2005 Det bemærkes, at en berammelsestid under 45 dage er urealistisk af hensyn til advokater, parter, vidner m.fl. I denne statistik er derfor ikke medregnet ledige tidspunkter under 45 dage. 250 Gennemsnitlig berammelsestid i dage okt-02 jan-03 apr-03 jul-03 okt-03 dec-03 feb-04 jun-04 sep-04 feb-05 maj-05 sep-05 dec-05 1 dags-sager 2 dags-sager Flerdags-sager Side: 8

9 En domsforhandling med varighed på én dag kan således berammes indenfor 2-3 måneder, to-dages sager normalt indenfor 3-4 måneder. I praksis kan retten som oftest tilbyde tidspunkter til domsforhandling, som ligger væsentligt før de tidspunkter, som sagens parter og advokater kan. Forberedelsestid Som det fremgår af diagrammet på side 6 er forberedelsestiden tidsrummet fra sagen modtages i retten og indtil den er klar til domsforhandling i gennemsnit 16,3 måneder for årets domsforhandlede og sluttede sager. Der er tale om en mindre stigning i forhold til Som tidligere nævnt er af ressorcemæssige grunde heller ikke i 2005 kommet videre med sit måltalsprojekt. Vi har således fortsat ikke fået oprettet nye statistikmoduler, herunder et modul der sikkert kan måle forberedelsestiden i samtlige årets berammede (færdigforberedte) sager. Retten arbejder dog med diverse manuelt opgjorte analyser med henblik på at indkredse særligt tidskrævende sagsskridt, for derigennem at kunne nedbringe forberedelsestiden. Domstolsstyrelsen påpeger i årsrapporten for 2005, at forberedelsestiden er det enkeltelement, der fylder mest - mere end halvdelen af den samlede gennemløbstid - og at det derfor er her det største potentiale ligger for en reduktion af den samlede gennemløbstid. Denne betragtning er muligvis matematisk korrekt, men ikke nødvendigvis korrekt hverken juridisk (i konsekvens af forhandlingsmaksimen) eller i praksis. Spørgsmålet om forberedelse af sager har også været diskuteret i vores Dialogforum med advokater, der jævnligt møder i. Et resultat af disse drøftelser har været det tilbud om fast track-behandling af sager, som beskrives i det følgende hovedafsnit. I fast track-sager berammes domsforhandlingen inden sagen er færdigforberedt, og den nuværende periode på 5-6 måneder fra en sag er færdigforberdt til domsforhandlingen finder sted (berammelsestid) forsvinder dermed, hvorved den samlede gennemløbstid forkortes. Langt hovedparten af s sager er større og ofte principielle civile førsteinstanssager, hvis forberedelse kan omfatte mange forskellige elementer og nødvendigvis må tilrettelægges individuelt fra sag til sag. Det er derfor vanskeligt at vurdere hvor mange af rettens sager som vil kunne tilrettelægges og berammes på et tidligt stadium, men retten har fokus på problemstillingen. Som nævnt tidligere er det aftalt med Domstolsstyrelsen, at det i løbet af 2006 drøftes, hvorledes Sø- og Handelsrettens statisik- og ledelsesinformationer kan forbedres. Side: 9

10 Vores statistiktal for 2005 viser, at 64% af årets berammede sager har været færdigforberedt inden 12 måneder fra sagens modtagelse en stigning på 1% i forhold til Denne statistik blev udviklet i forbindelse med at retten for nogle år siden, hvor alle retter blev opfordret til at fastsætte procentuelle sagsbehandlingsmål, fastsatte et principielt mål om at 75% af alle berammede sager skulle være færdigforberedt på under 12 måneder. Vi har i flere embedsregnskaber taget særligt forbehold overfor især denne statistik og dette måltal, jfr. redegørelsen i embedsregnskabet for 2001 og den uddybende beskrivelse af sagstyper i embedsregnskabet for Vores gennemgang i år af rettens statistikmoduler viser nu, at der er indgået flere sager end de fuldt færdigforberedte (sager der er klar til domsforhandling) i denne statistik. Da det endnu ikke er klarlagt hvilke sager som indgår, og hvilke som bør indgå, i denne opgørelse, medtages dog også her det tal som er indberettet til Domstolsstyrelsen til brug for årsrapporten. Det er fortsat s opfattelse, at det er vanskeligt og på grund af sagernes meget forskelligartede karakter og tyngde nok også noget upræcist - at fastsætte sagsbehandlingsmål i procenter. Fast Track har i 2005 indført et tilbud om en særlig hurtig sagsforberedelse i sager som måtte være egnede hertil. Sagsforberedelsen hviler i vidt omfang, i kraft af retsplejelovens forhandlingsmaksime, på parterne og deres advokater. Fast track-behandling er derfor et tilbud fra retten, men det kræver også positiv medvirken fra alle sagens parter og advokater. Inden udarbejdelsen af tilbudet har vi drøftet muligheden med advokaterne i vores Dialogforum. Beskrivelsen af fast track-muligheden findes i rettens forberedelsesvejledning, som også ligger på rettens hjemmeside. De følgende afsnit er hentet fra beskrivelsen i vejledningen: I begrebet fast track ligger, at sagen så hurtigt som muligt sættes på skinner, således at der på et så tidligt tidspunkt som muligt, evt. allerede fra sagens anlæg tilrettelægges rammer for sagens (færdig-)forberedelse og berammelse til domsforhandling, samt således at fristerne for parternes processkrifter afkortes til et minimum efter et konkret skøn. Det vil sædvanligvis være en forudsætning, at sagens forberedelse kan afsluttes senest med duplik. Og det vil formentlig være det normale, at domsforhandlingen kan rummes indenfor 1 retsdag. Side: 10

11 At udskille de egnede sager vil mest hensigtsmæssigt ske ved, at parternes advokater eller en af disse gør retten opmærksom på muligheden, der herefter straks tages op af retten. Retten vil dog også af egen drift kunne identificere muligt egnede sager. Rettens tilrettelæggelse af de resterende sagsskridt vil kunne ske på forskellige måder, f.eks. ved afholdelse af et hurtigt retsmøde, evt. et telefonmøde, eller ved at retten telefonisk tager kontakt til advokaterne. Men advokaterne kan selvfølgelig også selv aftale fristerne for udveksling af processkrifterne, hvorefter retten blot skal føre dette til retsbogen og beramme sagen til domsforhandling. Et eksempel på en fast track -situation kunne se sådan ud: Stævning indleveres til retten den 1. juni Sagsøgerens advokat har samtidig sendt kopi af stævning og bilag til sagsøgtes advokat (jfr. forberedelsesvejledningens pkt. A). Sagsøgerens advokat oplyser i en fremsendelsesskrivelse til retten, at sagen efter hans opfattelse er egnet til fast track. Spørgsmålet har evt. været drøftet med modpartens advokat, der har erklæret sig enig. Retten tilslutter sig ved retsbogstilførsel - denne behandlingsform og meddeler sagsøgte en frist til svarskrift på fx 3 uger. Inkl. registrering af sagen mv. er vi nu fremme ved den 1. juli Samtidig meddeles sagsøgeren en frist til replik til fx den 21. juli og sagsøgte en frist til duplik til den 11. august. Sagen er samtidig berammet til domsforhandling, der inkl. frist til påstandsdokumenter og udvælgelse af sagkyndige dommere mv. vil kunne løbe af stabelen måske den 1. september, altså 3 måneder efter sagens anlæg. Det er klart, at en så hurtig berammelse kan støde på problemer både hos advokaterne og hos retten, men da der som nævnt ofte vil være tale om 1-dagssager, vil der under alle omstændigheder kunne blive tale om hurtige berammelser. Parternes advokater opfordres til at gøre retten opmærksom på sager, som de skønner egnede til fast track -behandling. Der har endnu kun været få anmodninger om fast track-behandling, men det er for tidligt at vurdere årsagerne hertil, da muligheden næppe er kendt blandt alle advokater endnu. Side: 11

12 Sagstal - skifteafdeling I skifteafdelingen har antallet af konkursbegæringer holdt sig på samme høje niveau som i 2004 og der har i 2005 været en stigning i antallet af afsagte konkursdekreter. Der er sket et fortsat fald i begæringer om tvangsopløsning af selskaber, hvor antallet nu er næsten tilbage på 2001-niveau. Til gengæld er der igen i 2005 en forholdsvis kraftig stigning i antallet af gældssaneringsbegæringer. Tallet steg i 2004, efter en årrække med faldende tendenser, og denne stigende tendens er altså fortsat. De nye gældssaneringsregler, der trådte i kraft pr. 1. oktober 2005, er givetvis årsagen til den fortsatte stigning, der var særlig markant i 4. kvartal 2005., skifteafdelingen Modtagne sager, årene 2000 til 2005 Konkursbegæringer Konkursdekreter Betalingsstandsning Tvangsakkord Opløsning af selskaber Gældssaneringer Antal sager Side: 12

13 organisation og personale har 39 ansatte, nogenlunde ligeligt fordelt på jurister og kontorpersonale. Den præcise fordeling på afdelinger og arbejdsfunktioner fremgår af rettens organisationsdiagram: - Organisationsdiagram pr. 1. januar 2005 RETSAFDELING SKIFTEAFDELING Vicepræs. Vicepræs. Mette Christensen Michael Elmer Præsident Jens Feilberg Lars P. Hanne F. Kristine S. Fuldmægtige (retsafd.) Dommer Claus Forum Pedersen Forberedelsesafdelingen Justitssekretær Mette Bøcher Kst. dommer Torben Kuld Hansen Skifteafdelingen Forberedelsesfuldmægtig Anne Berg Jensen Retssekretariat Journal: Afd.leder Britta Caspersen Retssekretærer: Karin Jensen Mie C. Jensen Khawar T.Ahmad Hanne Sattrup Adm. Journal Brit Bjerno Dfm. (fleksjob) Linda Buch Hansen Personaleadm. Britta Caspersen Web, Intranet Handlingsplan m.v. Claus Staffe Bibliotek EDB (ØL) STI-sektion Information EDB Arkiv Receptioner Post Retssalsbetjening Leder: Per Jensen Brit Bjerno Lise Ratting Anita Nilsson Annette Kristensen Tommy Plum Kasse og regnskab Lone Dahl Hemmingsen Retsassessor Jeanette Melchior Bosekretariat Jette Rosenløwe Eva Holmberg Susanne Ejsenhardt Anne I. Petersen Heidi J. Schmidt Anita Larsen Karin Lund (afd.kasse) Retsassessor XX Fuldmægtige Dorrit Lilholt Karsten Rifbjerg Erichsen Peter Bach Christensen Jacob Nygaard Nielsen Jonas Per Nielsen Anne Schultz-Nielsen Kim Karrebæk Gabriel I nedenstående diagram er rettens samlede årsværk fordelt procentuelt på sagsområder. Side: 13

14 Domstolsreformen og I 2004 sendte Justitsministeriet det længe ventede lovforslag om en politi- og domstolsreform i høring. På s hjemmeside findes en gennemgang af lovforslagets mulige konsekvenser for. Ovenstående oversigt ligger også på hjemmesiden. Facadearbejder s retsbygning i Bredgade 70 har i 2004 og 2005 været lukket inde bag stillads og presseninger, for at der kunne gennemføres en omfattende facaderenovering. Arbejderne har i perioder medført gener for både ansatte og brugere, herunder har den ene retssal periodevis været ude af brug. Østre Landsret har venligt udlånt retssale til os når vi kom i nød, og også parter og advokater har vist stor forståelse. I efteråret 2005 var vi nået så langt med projektet at vi begyndte at glæde os, både til at se det færdige resultat og til at få dagslys i kontorerne igen og kunne benytte alle lokaler i normalt omfang. Side: 14

15 Men desværre opdagede håndværkerne så at tagfoden og bjælkerne i etageadskillelsen mellem 1. og 2. sal i den sydlige ende af huset er svært angrebet af ægte hussvamp. Herefter stoppede arbejderne på huset i en periode, mens Slots- og Ejendomsstyrelsen (der overtog alle domstolenes bygninger med virkning fra 1. januar 2005) overvejede situationen, ikke mindst den økonomiske. I december fik vi så at vide at der er skaffet midler til udbedring af svampeproblemerne. Derfor vil der også i 2006 være stilladser omkring huset. Arbejdernes omfang bliver så omfattende, at det i en periode på 6-7 måneder ikke vil være muligt at holde domsforhandlinger i Bredgade 70. Der er indgået lejeaftale med Kunstindustrimuseet om brug af museets Festsal som midlertidig retssal og retssalen i skifteafdelingen, Bredgade 66 (retssal C) vil naturligvis også fortsat blive benyttet. Vi håber ved lån/leje af yderligere lokaler ad hoc at kunne opretholde sædvanlig mødeaktivitet og dermed undgå forlænget berammelsestid. Inden- og udenlandske besøg Også i 2005 havde en del både uden- og indenlandske besøg, herunder af dommere fra Uganda, Vietnam og Sverige. I dette afsnit omtales kun enkelte af disse besøg. Marknadsdomstolen Den 17. marts 2005 havde vi et heldags-besøg af alle medarbejdere fra Marknadsdomstolen i Stockholm ( Marknadsdomstolen har siden 1972 behandlet alle svenske markedsførings- og konkurrencesager. Besøget i havde følgende hovedpunkter: Vicedirektør Kim Sparlund fra Konkurrencestyrelsen i Danmark holdt et oplæg om behandlingen af konkurrencesager i Danmark Ordförande Christer Fallenius fortalte om Marknadsdomstolens opbygning og arbejde Vicepræsident Michael B. Elmer orienterede om arbejdet med en ny dansk markedsføringslov og om behandlingen af markedsføringssager i Besøget sluttede af med en hyggelig fælles middag, med god mulighed for kollegiale drøftelser på tværs af de to retter. Side: 15

16 Møde om varemærkesager Den 12. september 2005 blev der i afholdt et halvdagsmøde med deltagelse af medarbejdere fra Patent- og Varemærkestyrelsen, medlemmer fra Ankenævnet for Patenter og Varemærker og dommere fra. På dette møde var der god lejlighed til at drøfte seneste dansk og udenlandsk - praksis i varemærkesager samt forskellige andre praktiske spørgsmål. Dialogforum s Dialogforum, med advokater fra de 30 kontorer som efter størrelse eller sagsspecialisering er væsentligere brugere af, fortsatte sin aktivitet i Målet er at holde nogle uformelle møder, hvor retten og advokaterne åbent og uden fast dagsorden kan udveksle synspunkter om forhold af betydning for samarbejdet. I foråret 2005 holdt Dialogforum et møde om domsforhandling af sager i. Advokaterne havde lejlighed til at kommentere et udsendt udkast til sagsbehandlingsvejledning, som siden blev færdiggjort og nu ligger på rettens hjemmeside (link: Endvidere drøftede man mulighed for fast track-behandling af sager (se særskilt afsnit herom tidligere i dette embedsregnskab) og forskellige spørgsmål om domsforhandling, herunder omfanget af forelæggelse/dokumentation, udarbejdelse af ekstrakter og materialesamlinger. I efteråret 2005 holdt vi et fællesmøde med deltagelse af både Dialogforum-advokater og rettens sagkyndige dommere. Denne mulighed for uformel, gensidig meningsudveksling en mulighed som det normale møde i forbindelse med domsforhandling i retten jo slet ikke giver - var til god gensidig inspiration. Blandt mange drøftede emner var et ønske fra advokaterne om udbyggede c.v. er for de sagkyndige dommere på rettens hjemmeside, idet ikke mindst udenlandske parter har ønsket at få oplysninger om de sagkyndige dommeres baggrund for at kunne vurdere mulige habilitetsproblemer. Dette ønske arbejder vi for tiden videre med. Hjemmeside Også i 2005 har foretaget en bevidst prioritering og udbygning af rettens hjemmeside. Domsoversigt Der er fortsat meget stor tilfredshed med domsoversigten blandt hjemmesidens brugere, og antallet af besøgende på rettens hjemmeside er fortsat stigende. Også undervisere og studerende på universiteter og handelshøjskoler er nu blevet opmærksomme på oversigten, og har ytret stor tilfredshed. Hertil Side: 16

17 kommer, at oversigten også efterhånden er blevet så omfattende, at den kan benyttes som arbejdsredskab for rettens egne jurister i forbindelse med sagsforberedelse og domsskrivning. besluttede derfor i 2004 at udvide domsoversigten bagud, således at domme fra lægges ind i oversigten lidt efter lidt. Det kræver nogen juristressourcer at udarbejde kursivlinier (kortfattede beskrivelser) af sagerne, og arbejdet må derfor foregå løbende, som der kan findes tid til det. Dommene lægges på hjemmesiden så de er tilgængelige præcis på domsafsigelsestidspunktet, og det betyder også at telefoniske henvendelser for at få oplæst domskonklusionen og personlige henvendelser for afhentning af domsudskrift er stort set ophørt (men der udsendes selvfølgelig fortsat domsudskrifter til sagens parter). Bibliotek Det var forventet at de overordnede retter i samarbejde med Københavns Byret, de øvrige præsidentledede byretter og Domstolsstyrelsen i 2005 skulle have taget et nyt bibliotekssystem i brug. Drøftelser om bevillingerne til det nye system trak imidlertid ud, så arbejdet vil i stedet foregå i Side: 17