Sø- og Handelsretten Embedsregnskab 2003

Transkript

1 Embedsregnskab 2003

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 SAGSTAL - RETSAFDELING... 3 SAGSBEHANDLING (RETSAFDELING)... 5 BERAMMELSESTID... 7 FORLØBET AF EN TYPISK SAG I SØ- OG HANDELSRETTEN... 7 SAGSTAL - SKIFTEAFDELING FLYTNING AF SKIFTEAFDELINGEN PERSONALE NY STRUKTUR/ORGANISATION PC-KØREKORT KVALITET I MUS BIBLIOTEK Boganskaffelser Elektronisk bibliotekssystem BESØG I SØ- OG HANDELSRETTEN Udenlandske besøg Indenlandske besøg Side: 2

3 Sagstal - retsafdeling Retsafdelingen Modtagne og afsluttede sager 2003 (med sammenligningstal for tidligere år) Sagstilgang i alt fordelt på sagstyper: Handelssager (H) Varemærkesager (V) Søsager (S civile) Funktionærsager (F) Konkursprocedure- og Likvidationssager Andre (N,X,Y,Z,D)* Straffesager (M og R) ** 1 2 Søforklaringer (Q) 1 Noter: * N = markedsføring (forbud), X = voldgiftssager, Y = syn og skøn, Z = subsidiære afhøringer, D = andre sager ** 16 af disse 17 straffesager udgjorde et samlet sagskompleks Afsluttede sager heraf civile Antal domsforhandlede sager heraf forligt heraf pådømt Uafsluttede sager ved årets udgang Det er s opfattelse, at rettens sagsbeholdning nu svarer til det forventede normalniveau, ca. 600 verserende sager. har i 2003 sluttet et antal sager der stort set svarer til antallet af modtagne nye sager. At tallet for sluttede sager ligger lavere end tidligere år skyldes formentlig, at den intensiverede indsats i forberedelsesafdelingen i de senere år har bevirket, at en eventuel pukkel af afslutningsmodne sager nu er væk. Side: 3

4 , retsafdelingen Nye sager, modtaget i årene 1999 til 2003 Alle sagstyper sammenlagt Handelssager Funktionærsager Søsager (civile søsager (S), sø-straffesager (R), søforklaringer) Varemærkesager (V = varemærkesager, markedsføringssager, navnesager, sager om produktsikkerhed, visse handelssager) Konkurssager Konkursprocedure (P), Likvidationsprocedure (O) Andre (markedsføring, forbud (N), markedsføring, straffe (M), voldgift (X), syn og skon (Y), subsidiære sager (Z), andre (D) Antal sager Sluttede sager i årene 1996 til : 420 sager : 529 sager : 516 sager : 984 sager : 606 sager : 766 sager* 1997: 505 sager* 1996: 504 sager* * omfatter ikke straffesager (M og R-sager) Antal sager Side: 4 Hævede, bortfaldne, forligt før domsforh. m.fl. Forligt under/efter domsforhandling Pådømt efter domsforhandling

5 Sagsbehandling (retsafdeling) Som det fremgår af oversigten over sluttede sager (s.4), har antallet af domsforhandlinger været lavere i 2003 end i de foregående år. Det er med de statistikressourcer Sø- og Handelsretten p.t. råder over ikke muligt at give en fuldstændig forklaring på dette forhold. Én årsag er med sikkerhed, at der i 2003 har været væsentligt færre domsforhandlinger i konkursproceduresager 12 i 2003 mod 23 i Dette skal ses i sammenhæng med, at der i 2002 indkom færre sager af denne kategori, hvilket rent logisk fører til, at færre sager domsforhandles året efter. Det er muligt, at den øvrige nedgang i antallet af domsforhandlede sager skyldes, at lidt flere sager end tidligere er blevet forligt kort tid før den berammede domsforhandling, ligesom det er muligt, at der er sket en tilfældig periodeforskydning. Gennemløbstid for afsluttede sager i årene 1996 til 2003 Antal og samlet gennemløbstid for domsforhandlede sager, fordelt på delperioder: Forberedelsestid = tidsrummet fra modtagelsen til sagen berammes Berammelsestid = tidsrummet fra sagen er færdigforberedt og til domsforhandlingstidspunkt minimum berammelsestid er 45 dage (1,5 måned) Afgørelsestid = tidsrummet fra domsforhandling til afsigelse af dom (incl. evt. udsættelse på forligsovervejelser) 2003: 116 sager* 17,5 5,6 2,9 26 måneder 2002: 151 sager* 14,4 5,7 3,7 23,8 måneder 2001: 125 sager* 13,9 5,6 2,8 22,3 måneder 2000: 102 sager* 15, ,6 måneder 1999: 142 sager* 15,5 5,8 2,8 24,1 måneder 1998: 162 sager* 19,6 5,9 1,8 27,3 måneder 1997: 137 sager* 15,4 5,1 1,6 22,1 måneder 1996: 123 sager* 16,2 5 1,8 * Af edb-mæssige årsager omfatter skemaet ikke alle årets domsforhandlede sager Gennemløbstid i måneder 23 måneder Forberedelsestid Berammelsestid Afgørelsestid Side: 5

6 For domsforhandlede sager i 2003 er gennemløbstiden (tidsrummet fra sagens modtagelse i retten til sagens sluttes) højere end de foregående år (se diagrammet på side 5 og skemaet på denne side). Det er vanskeligt med de foreliggende statistikressourcer - at give en forklaring på dette forhold. De manglende tal gør det også vanskeligt at fastsætte mere specifikke mål for sagsbehandlingstider m.v. har i flere år ønsket at gennemføre et statistikprojekt kaldet Måltalsprojektet der ville muliggøre særskilt måling af alle sagsskridt (for eksempel antallet af afholdte særlige forberedende retsmøder og længden af (del)perioder i sagsbehandlingen). Det har navnlig grundet mangel på edb-udviklingsressourcer ikke været muligt at gennemføre projektet, og det er sandsynligt, at projektet af ressourcemæssige grunde må stilles i bero og afvente udviklingen af domstolenes nye fælles sagsbehandlingssystem. Retsafdelingen Sagsbehandlingstider 2003 (med sammenligningstal for tidligere år) Gennemløbstid (i måneder) for alle sluttede sager Gennemløbstid (i måneder) for alle domsforhandlede og sluttede sager Forberedelsestid (gennemsnitlig for årets domsforhandlede og sluttede sager) 20,3 20,4 25,2 19,7 25,7 20,7 27,2 24,1 24,6 22,3 23,8 26,0 19,6 15,5 15,7 13,9 14,4 16,5 I 2003 blev 64% af rettens sluttede sager forberedt på under 12 måneder (mod 55% i 2002 og 51% i 2001) Berammelsestid (for sager berammet til domsforhandling) 5,2 5,3 5,2 5,1 5,4 6,2 Noter: Gennemløbstid (definition) = Tidsrum fra sagens modtagelse til domsafsigelse/sagens afslutning Forberedelsestid (definition) = Tidsrum fra sagens modtagelse til sagen er færdigforberedt og berammes Berammelsestid (definition) = Tidsrum fra sagen er færdigforberedt til domsforhandlingstidspunktet Antal domsforhandlede sager heraf forligt heraf pådømt Side: 6

7 Berammelsestid Berammelsestider - februar 2001 til december 2003 Det bemærkes, at en berammelsestid under 45 dage er urealistisk af hensyn til advokater, parter, vidner m.fl. I denne statistik er derfor ikke medregnet ledige tidspunkter under 45 dage. 200 Gennemsnitlig berammelsestid i dage feb-01 apr-01 aug-01 okt-01 dec-01 feb-02 apr-02 aug-02 okt-02 jan-03 apr-03 jul-03 okt-03 dec-03 1 dags-sager 2 dags-sager Flerdags-sager har også i 2003 kunnet tilbyde berammelse af rettens sager indenfor få måneder. En domsforhandling med varighed en dag kan således berammes indenfor 2-3 måneder, todages sager indenfor 3-4 måneder. I praksis kan retten som oftest tilbyde tidspunkter til domsforhandling, som ligger før de tidspunkter, som sagens parter og advokater kan. Forløbet af en typisk sag i Det fremhæves ofte fra forskellig side, at det helt generelt tager for lang tid at få en sag prøvet ved domstolene. Som det fremgår af vores statistik, har det i de seneste år taget omkring to år i gennemsnit at få en sag afgjort i nogle år lidt mindre, nogle år lidt mere. Side: 7

8 mødes, ligesom de øvrige domstole og offentlige myndigheder, af krav om at angive mål for sagsbehandlingstiderne. Som beskrevet i afsnittet om sagstal er det - med rettens nuværende statistikressourcer - meget vanskeligt at komme tilstrækkeligt om bag ved de overordnede tal. Vi har således ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvad den realistiske behandlingstid for rettens sager og disses forskellige faser er. Vi har derfor i mangel af bedre - prøvet en alternativ tilgang til problemet. Vi har udarbejdet en oversigt over de sagselementer, som indgår i en typisk sag i. (oversigten er afbildet på næste side). Den gennemsnitlige gennemløbstid på de nævnte ca. to år dækker over store forskelle fra sag til sag. Vi har forsøgt at vise tre sagskategorier: den ukomplicerede, den normale og den større sag. Oversigten giver et meget generelt billede, men illustrerer måske alligevel hvordan tidsforbruget er sammensat i de større, civile, 1. instans-sager, som behandler. Vi håber den kan bruges som udgangspunkt for diskussion om og i givet fald hvor tidsforbruget kan nedsættes. Det er vores opfattelse, at tidsforbruget kun kan nedbringes i et tæt samarbejde med de advokater, der repræsenterer parterne i sagerne. Det kan være vanskeligt for sagens parter og andre at gennemskue, hvornår tidsforbruget i en given sag hviler på henholdsvis retten og advokaterne og i den sidste ende falder tidsforbruget tilbage på domstolene og deres position som tvistløsningsforum. Side: 8

9 Tidsforbrug i Sø- og Handelssager (civile 1. instans-sager) Skemaet viser tidsforbruget (i uger) fra start til slut fra stævningens modtagelse i retten til afsigelse af dom. Tidsforbrug i alt Domsafsigelsestid (incl. evt. tilkendegivelse) Domsforhandling Berammelsestid (afhænger af antallet af domsforhandlingsdage og antallet af parter i sagen) Yderligere processkrifter Proces-skrift A Proces-skrift 1 Duplik Replik Forelæggelse for EF-domstolen Indhentelse af udtalelse fra brancheorg. Deldomsforhandling Særlige forhold på grund af mange parter (Adcitation, intervention og/eller kumulation/sammenlægning) Sagstilrettelæggelse og løsning af mindre tvist(er) under forberedelsen 355-møde eller Telefonmøde (evt. med forudgående skriftlige indlæg) Syn og skøn Svarskrift Formalitetsprocedure(r) (processkrifter, berammelse og kendelse) Forkyndelse (ofte i udlandet) Tvist om retsafgift, værneting og andre afvisningsgrunde (voldgift) Registrering,retsafgift,værneting + indledende gennemgang af sagen Ukompliceret sag Normal sag * * * * 8-52 * * * * * Kompliceret sag har ikke for tiden statistikressourcer til nærmere at opgøre hyppighed og længde af de enkelte sagsskridt. Opgivne tal markeret med * er en anslået tidsramme. Øvrige tidsrammer er fastsat ud fra tilgængelig statistik (berammelsestid, domsfærdiggørelsestid) eller angivet med de frister der normalt anvendes i sagsforberedelsen. Sagsforberedelsestiden afkortes hvis advokaterne indsender processkrifter inden forberedelsesfristerne. Modsat forlænges den hvis der anmodes om udsættelse med et eller flere processkrifter. Visse sagsskridt kan forløbe parallelt, men det modsatte kan også være tilfældet, fe.eks. når nye parter indtræder sent i sagsforløbet. Berammelsestiden vil ofte være længere hvis der er tale om en domsforhandling over flere retsdage, der skal passes ind i kalenderen hos retten, advokater, parter m.fl. En ukompliceret sag kan klares på omkring et år i bedste fald på ca. 9 måneder. Kun ret få af s sager har denne karakter. En normal Sø- og Handelssag med et eller flere af elementerne forkyndelse, syn og skøn, forberedende retsmøde(r)/telefonmøde(r), adcitation og flere processkrifter end to fra hver side - vil tage mellem Halvandet og toethalvt år. En større sag kan nemt komme til at tage to til tre år; eller eventuelt betydeligt mere. Foruden de sagsskridt, som allerede er nævnt, kan sådanne sager omfatte formalitetsprocedure(r), deldomsforhandling, forelæggelse for EF-domstolen, eller sagerne må udsættes på afklaring af andre verserende retsforhold, f.eks. retssager i udlandet. Side: 9

10 Sagstal - skifteafdeling Skifteafdelingen Modtagne og afsluttede sager 2003 (med sammenligningstal for tidligere år) Modtagne nye sager (fordelt på sagstyper): Konkursbegæringer Afsagte konkursdekreter Betalingsstandsninger Tvangsakkorder Begæringer om opløsning af aktie- og anpartsselskaber Gældssaneringssager Andre* 7 * Konkursproceduresager (tvister) er medtaget i retsafdelingens statistik Afsluttede sager (fordelt på sagstyper): Konkurs 1008 Betalingsstandsning 129 Tvangsakkord 15 Begæringer om opløsning af aktie- og anpartsselskaber 1236 Gældssanering 741 Andre* 6 * Konkursproceduresager (tvister) er medtaget i retsafdelingens statistik Skifteafdelingen har i 2003 afsagt 787 konkursdekreter. Af de sluttede konkurssager er 419 sluttet i medfør af konkurslovens 143 (manglende midler). Der er i 2003 indledt 168 gældssaneringssager. 145 af årets sluttede sager endte med at gældssaneringsforslaget blev taget til følge. Side: 10

11 , skifteretten Sagsantal, årene 1999 til 2003 Konkursbegæringer Konkursdekreter Betalingsstandsning Tvangsakkord Opløsning af selskaber Gældssaneringer Antal sager Flytning af skifteafdelingen s skifteafdeling flyttede pr. 1. juli 2003 adresse fra Hammerensgade 4 til Bredgade 66, og blev dermed nabo til retsafdelingen i Bredgade 70. Det ideelle ville selvfølgelig have været at retten var blevet samlet under fælles tag. Vi håber og regner dog med, at det tættere naboskab vil give bedre muligheder for udveksling på tværs af de to afdelinger afløsning, lokaleudnyttelse, fællesmøder m.v. Desværre blev selve flytningen en særdeles langstrakt og besværlig affære, idet istandsættelsen af det nye lejemål i Bredgade 66 trak voldsomt ud. De første måneder efter indflytningen var forholdene således helt utilfredsstillende både for personale og publikum. Det meste er nu på plads, men der er enkelte udestående spørgsmål, som skal løses i samarbejde med udlejer (Kunstindustrimuseet), bl.a. udendørs skiltning. Side: 11

12 Personale har 39 ansatte, nogenlunde ligeligt fordelt på jurister og kontorpersonale. Den præcise fordeling på afdelinger og arbejdsfunktioner fremgår af rettens organisationsdiagram (næste side). I nedenstående diagram er rettens samlede årsværk fordelt procentuelt på sagsområder. Årsværk tidsforbrug fordelt procentuelt på sagsområder Juridisk Personale (17,82 årsværk) Kontorpersonale (17,18 årsværk 0,83 årsværk/langtidssygdom) Civile sager Straffesager Fogedsager Skiftesager Notarialforretninger Tinglysningssager Ledelse og Administration Hjælpefunktioner 0,3 41,85-45, , ,2 26,7-37, Elever Ansatte i beskæftigelsesordninger (2,79 årsværk 0,13 årsværk/langtidssygdom) Øvrigt personale 0,83 årsværk I alt Side: 12

13 Ny struktur/organisation har i løbet af 2002 og 2003 gennemført en opdeling i tre sektioner, på grundlag af de funktioner som udføres. Rettens organisationsdiagram ser herefter således ud: - Organisationsdiagram pr. 1. januar 2004 RETSAFDELING SKIFTEAFDELING Vicepræs. Vicepræs. Mette Christensen Michael Elmer Præsident Jens Feilberg Lars C.P. Lise B. Ole S. Fuldmægtige (retsafd.) Dommer Claus Forum Pedersen Forberedelsesafdelingen Justitssekretær Mette Bøcher Dommer Jørgen Als Andersen Skifteafdelingen Forberedelsesfm. Anne Berg Jensen Retssekretariat Journal: Elisabeth Oreniyi Afd.leder: Britta Caspersen Retssekretærer: Karin Jensen Mie C. Jensen Khawar T.Ahmad Hanne Sattrup Adm. Journal Brit Bjerno LBH (fleksjob) Adm. opgaver + retsarb. Personaleadm. Britta Caspersen Bibliotek EDB STI-sektion Receptioner Post Retssalsbetjening Information Arkiv Leder: Per Jensen Brit Bjerno Lise Ratting Anita Nilsson Annette Kristensen TOP+SB (jobtrænere) Kasse og regnskab Lone Dahl Hemmingsen Retsassessor Jeanette Melchior Bosekretariat Eva Holmberg Susanne Ejsenhardt Jette Rosenløwe Anne I. Petersen Agnete Kristiansen Heidi J. Schmidt Karin Lund (afd.kasse) Retsassessor Torben Kuld Hansen Fuldmægtige - Niels Chr. Baark - Dorrit Lilholt - Kristine Sachmann - Anders Roldskov Eriksen -Karsten Rifbjerg Erichsen - Lone Bach Nielsen Organisationsomlægningen resulterede i den formelle oprettelse af et Retssekretariat (6 kontoransatte) i retsafdelingen og et Bosekretariat (7 kontoransatte incl. afdelingskasse) i skifteafdelingen. Endvidere har organisationen en administrativ gren med en STI-sektion (Service - Tilsyn - Information), samt Hovedkasse og diverse øvrige funktioner såsom edb og bibliotek. I forbindelse med den nye struktur har med stor tilfredshed i foråret 2003 modtaget resultatet af omklassificeringsforhandlingerne for domstolenes kontorfunktio- Side: 13

14 nærer. Et antal kontormedarbejdere ved retten blev omklassificeret, svarende til de sektionsleder- og souschefstillinger de nu bestrider. PC-kørekort påbegyndte i efteråret 2003 et stort fælles efteruddannelsesprojekt, idet samtlige medarbejdere ved retten fik tilbud om at tage pc-kørekort. Tidspunktet var valgt, fordi skifteafdelingens medarbejdere (i forbindelse med flytningen) skulle gå over til at benytte Microsoft Office-programmer. Samtidig var det et ønske, at så mange medarbejdere som muligt fik kendskab til alle Office-pakkens forskellige programmer. 31 ansatte meldte sig og undervisning er afviklet på fire parallelle hold. Projektet afsluttes først i Kvalitet i MUS meldte sig i 2003 til et netværkssamarbejde om Kvalitet i MUS, udbudt af SCKK, Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling. Oprindelig ti, men i det lange løb otte meget forskellige - statsinstitutioner tog imod tilbuddet. Foruden deltager Beredskabsstyrelsen Fyn, Flådestation Korsør, AMU Syd, Ålborg Handelsskole, Erhvervsakademiet Nordsjælland, Kriminalforsorgen - afd. Århus Syd og Statens Museum for Kunst. Allerede muligheden for at lære nogle helt andre offentlige institutioners hverdag, vilkår og netværksdeltagere at kende har været en gevinst ved at deltage i projektet. Der er forskelle mellem institutionerne, men også mange fælles problemer og muligheder for at bruge hinandens erfaringer. Vi arbejder nu sammen om at give vores medarbejderudviklingssamtaler et løft. Forløbet består af 8 netværksmøder, hvoraf halvdelen er afholdt i efteråret 2003 og resten i foråret Nærmere information om projektet herunder program og materialer fra de enkelte netværksdage - kan findes på under menupunktet Netværk. Side: 14

15 Bibliotek Boganskaffelser har i 2003 fået en engangsbevilling til en tiltrængt supplering af bibliotekets indkøb af dansk og navnlig udenlandsk faglitteratur. Der er også en del fagtidsskrifter og elektroniske ressourcer, som der nu bliver økonomisk mulighed for at abonnere på. Elektronisk bibliotekssystem der deler en bibliotekar med Østre Landsret og Københavns Byret - har desværre endnu ikke haft ressourcer til at omlægge rettens bibliotekssystem til det bibliotekssystem, Mikromarc, som er valgt og indkøbt i samarbejde med de øvrige overordnede retter. Nu er Mikromarc Danmarks aktiviteter pr. 1. juli 2003 overgået til firmaet Axiell Bibliotek AB, og dette nødvendiggør en fornyet stillingtagen til valget af fremtidigt bibliotekssystem. Besøg i Udenlandske besøg har i tidligere år deltaget i aktiviteter i forbindelse med et Danida-retssektorprojekt i Tanzania. Projektet har blandt andet resulteret i oprettelsen af en Commercial Court i Dar es Salaam, og der har siden 1999 været adskillige kortere og længere udvekslingsbesøg i forbindelse med projektet. I 2003 havde således besøg af en administrativ medarbejder fra Tanzania på et fler-dages besøg. har i 2003 sagt ja til at deltage i et tilsvarende Danida-projekt for Ghana, der blandt andet omfatter oprettelse af en Commercial Court i hovedstaden Accra. Flere delegationer fra Uganda har i 2003 besøgt som led i et noget tilsvarende Law and Justice Reform Programme. Der har desuden været tre besøg af delegationer fra Kina, deriblandt et ugelangt besøg af en delegation fra Shanghai Maritime Court samt et kortere besøg fra Beijing High Peoples Court. Side: 15

16 Endvidere har i samarbejde med Københavns Byret haft besøg af en delegation af svenske dommere og kontorfunktionærer fra de civilretlige afdelinger i Stockholms Tingsrätt. Der var tale om en studietur for at hente inspiration i forbindelse med overvejelser om omlægning af sagsforberedelsen (oprettelse af en forberedelsesafdeling) og sagsafviklingen (blandede sektioner). Indenlandske besøg Som vanligt har holdet fra årets introduktionskursus for kontorfunktionærer lagt vejen forbi Søog Handelsretten. Vi er meget glade for at få denne mulighed for at hilse på nye kolleger fra landets øvrige domstole. I skifteafdelingen har man, ligeledes traditionen tro, haft besøg af hold fra Politiskolen. Endvidere har retten haft besøg af et hold merc.jur-studerende fra Ålborg Universitet samt af et hold HH-studerende fra Århus Handelsskole. Det er altid spændende at skulle forklare rettens aktiviteter for og have mulighed for at diskutere med - unge studerende, der har en særlig interesse for netop de sagstyper, behandler. Side: 16