Finanskrise og bankpakker. Kreditkrisen. Finanskrise og bankpakker: Konsekvenser for banker og virksomheder

Transkript

1 1 Finanskrise og bankpakker Kreditkrisen Finanskrise og bankpakker: Konsekvenser for banker og virksomheder Den Danske Finansanalytikerforening Møde, den 4. maj 2010 Anders Grosen Institut for Erhvervsøkonomi

2 Finansielle kriser udløses typisk af aggressiv kredit- og investeringsrådgivning (Ny æra!) Den finansielle krises forløb Likviditetskrise Finansernes fald Kapitalkrise og nedfrysning af PM Bankpakkerne Finansernes genopbygning Økonomisk recession Skærpede regulerings-, tilsyns- og ledelsesmæssige krav Makroøkonomisk re-balancering: acceleration/opbremsning efter behov Genetablering af den finansielle sektor uden garantier

3 3 Finanskrise og bankpakker Den økonomiske krise Emner Banker og asymmetrisk information Hvordan prissættes bankens lån? Genopbygning af finanssektoren

4 4 Finanskrise og bankpakker Første emne Finansielle kriser historisk perspektiv

5 5 Finansernes fald og genopbygning Historiske og aktuelle aktiekriser Reinhard and Rogoff. The Aftermath og Financial Crises, Dec. 18, 2008

6 6 Finansernes fald og genopbygning Historiske og aktuelle finans- og boligkriser Reinhard and Rogoff. The Aftermath og Financial Crises, Dec. 18, 2008

7 7 Finansernes fald og genopbygning Finanskriser og arbejdsløshed Reinhard and Rogoff. The Aftermath og Financial Crises, Dec. 18, 2008

8 8 Finansernes fald og genopbygning Finanskriser og fald i BNP Reinhard and Rogoff. The Aftermath og Financial Crises, Dec. 18, 2008

9 9 Finansernes fald og genopbygning Finanskriser og statsgæld Reinhard and Rogoff. The Aftermath og Financial Crises, Dec. 18, 2008

10 10 Finansernes fald og genopbygning Aktuelle krise ift. gennemsnitlige historiske krise For en langvarig og dyb krise taler Globale ubalancer vokset (f.eks. USA vs. Kina) Global krise fleste store lande involveret Faldet i verdenshandelen i slutningen af 2008 og starten af 2009 var enestående kraftigt Bankerne har verden over kraftigt forværret krisen ved systematisk at producere halerisici

11 11 Finansernes fald og genopbygning Aktuelle realøkonomiske krise ift. gennemsnitlige historiske krise For kortere og mildere forløb taler Større international koordinering denne gang Mange redningspakker rettet mod Den finansielle sektor Garantier og kapitalindskud Omfattende likviditetsstøtte fra centralbankerne Asset Protection Schemes Forbrug og investering: Finans- og pengepolitik

12 12 Finansernes fald og genopbygning Grunde til at forvente et forkølet internationalt opsving Udsigt til fortsat boligprisfald i en række lande Fortsat stigende ledighed: Mange virksomheder har endnu ikke tilpasset arbejdsstyrken Fortsat konsolideringsbehov i banker og husholdninger Stort behov for opstramning af finanspolitikken i mange lande samt behov for normalisering af pengepolitikken (rentestigninger) Kilde: Det Økonomiske Råd

13 13 Finanskrise og bankpakker Næste emne Danmark ramt tidligere og hårdere

14 14 Finansernes fald og genopbygning Danmark ramt tidligere og hårdere 1/ BNP i Danmark, USA og Euroland Peter Birch Sørensen. Nedturen i Dansk økonomi: Hvor meget er selvforskyldt? Samfundsøkonomen nr. 1, 2010.

15 15 Finansernes fald og genopbygning Danmark ramt tidligere og hårdere /2 Tallenes tale er altså, at Konjunkturomslaget i Danmark blev udløst af indenlandske årsager Nedturen blev efterfølgende forværret af den internationale krise Konklusion er altså, at den danske krise blev forstærket af den indenlandske økonomiske politik, der tillod en kraftig overophedning af dansk økonomi forud for finanskrisen

16 16 Finansernes fald og genopbygning Opsummerende om dansk økonomi I dansk økonomi er der nok af problemer: Voksende ledighed Faldende konkurrenceevne Lav produktivitet Svækkede offentlige finanser Svage langsigtede vækstudsigter Men ikke udsigt til at patienten foreløbig kommer under behandling, selv om diagnosen er lysende klar

17 17 Modul 4: Styring af risici i banker Næste emne Banken og asymmetrisk information

18 18 Modul 4: Styring af risici i banker Kreditformidling og asymmetrisk information Asymmetrisk information Asymmetrisk information Banken Opsparer Låntager Asymmetrisk information Finansielle markeder Asymmetrisk information

19 19 Modul 4: Styring af risici i banker Asymmetrisk information Asymmetrisk information: låntager har mere information om projektet and banken Asymmetrisk information før lånet bevilges Asymmetrisk information efter at lånet er bevilget Låneansøgning Lån bevilges Tid Problemer: - Adverse selection Problemer: - Moral hazard - Kontrolproblemer Moral hazard optræder i mange situationer, f.eks. et lån gives til en type projekt, men låntager bruger midlerne til et helt andet og mere risikabelt projekt

20 20 Modul 4: Styring af risici i banker Hvordan skelne mellem gode og dårlige biler ( Market for lemons ) Kan du skelne mellem gode og dårlige biler? Vil bilhandleren fortælle sandheden?

21 21 Modul 4: Styring af risici i banker Markedet kan bryde sammen, hvis man ikke kan adskille gode og dårlige lån Asymmetrisk information: Långiver og låntager Lån kan ikke separeres: Samme rente til alle Lån kan separeres: Prisdifferentiering Markedet er ustabilt Markedet er stabilt Forudsigeligt markedssvigt

22 19 Modul 4: Styring af risici i banker Opsummering vedrørende asymmetrisk information Problemer Asymmetrisk information, moral hazard, and agency problemer Små Store Finansiering gennem Obligationer Aktier Bank lån

23 23 Finanskrise og bankpakker Hvad laver banker? Aktiver Før lånet bevilges: - Producerer information om potentielle låntagere Efter at lånet er bevilget: - Kontrollerer låntagers adfærd - Restrukturerer lån - Opsiger lån? Passiver Skaber likviditet - Sikre fordringer (Normalt er kerneindlån stabilt) Finansiel rådgivning og asymmetrisk information

24 24 Finansernes fald og genopbygning Samspil mellem bank og virksomhed På grund af den dramatiske værdistigning bobler er udlån under opturen i stigende grad blevet baseret på værdiudviklingen frem for forventet cash flow Bankernes må tilbage til basal kreditgivning, der bygger på forståelse af kundens Forretningsgrundlag Risici Tæt dialog mellem bank og kunde Kunden opdaterer banken løbende om den forretningsmæssige udvikling Hurtig beslutningstagning ved den konkrete kreditansøgning

25 25 Finanskrise og bankpakker Næste emne Hvordan prissætter banker deres udlån?

26 26 Finansernes fald og genopbygning Årlig vækstrate i banker og realkreditinstitutters udlån til private og erhverv kreditklemme?

27 27 Finanskrise og bankpakker elementer i finansielle hjælpepakker Risikomåling den sande risiko Principbaseret Porteføljeteori 1952 Nobelpris 1990 Tættere forbindelse Sande risiko Nuværende situation Tidligere situation Interne bankmodeller Basel II Interne modeller Standardmodel Rating-modeller Basel I

28 28 Finanskrise og bankpakker Tabsfordeling og kapitalbehov for typisk bank Sandsynlighed for tab Forventet tab Kapitalbehov AA-rating ~ 99,97%-sikkerhed Kredittab i % Forventede tab dækket via prissætning Kapitalbehov til dækning af uforventede tab Uforventede tab der ikke er afdækket

29 29 Finanskrise og bankpakker Kapitalkravet til banken et eksempel Lovmæssig krav om solvens på minimum 8% af de risikovægtede aktiver Kapitalkrav til lån på 100 kr. med risikoafhængig vægt på 100%: 100 kr. X 100% X 8% = 8 kr. Banken skal have 8 kr. i egenkapital til afdækning af uforventede tab Den resterende funding på 92 kr. kan bestå af almindelig indlån

30 30 Finanskrise og bankpakker Kalkulation af rente for 100 kr. udlån Forenklet priskalkulation 1: Solvenskapital: 8 kr. á 20% = 1,6% 2: Fremmedkapital: 92 kr. á 5% = 4,6% 3: Forventet tab: PD LGD = 2% 50% = 1,0% 4: Omkostninger: (stk. pris + var. rente) = 0,6% 5: Omkostninger ved bankpakker = 0,7% 6: Ekstra avance (mindsket konkurrence) = x%

31 31 Finanskrise og bankpakker Kalkulation af rente for 100 kr. udlån Banken inddeler i rating-grupper typisk 9-14 grupper Priskomponent 1 og 3 afhænger af låntagers rating Priskomponent 1 via virksomhedens risikovægt Priskomponent 3 via PD og LGD PD varierer fra 0 til måske 20% for højeste gruppe LGD afhænger af låntagers sikkerheder Priskomponent 2 nogle banker betaler 3-4% mere for pengemarkedsindskud pga. finanskrisen

32 32 Finanskrise og bankpakker Prissætning af udlån før og efter krisen Udlånsrente Prissætning af udlån nu Prissætning af udlån før krisen Rating-grupper

33 33 Finanskrise og bankpakker Næste emne Bankpakkerne

34 34 Finanskrise og bankpakker Virker bankpakkerne? Bankpakkerne er stabiliserende Sikrer finansieringen af indlånsunderskuddet så længe blanko-garantierne er i kraft Altså ingen sikring af finansiel stabilitet uden blankogarantierne Men ikke helbredende Ingen løsning af ledelsesproblemerne ingen udskiftning af dårlige ledelser Ingen sikring af fremtidig udlånskapacitet, idet der ikke sker nogen egenkapitaltilførsel Det offentlige tages fortsat som gidsel

35 35 Finanskrise og bankpakker Bedste løsning: Danske banker skal tilføres egenkapital Gået mode i at drive bank stort set uden egenkapital Vort forslag var og er at bankerne tilskyndes til at skaffe sig aktiekapital på aktiemarkedet: Lakmusprøve på hvem der er veldrevne eller ej Sikrer udlånskapaciteten forventning om store tab i de kommende år pga. den ekstraordinære udlånsvækst Sikrer finansiering af indlånsunderskuddet Sikrer at det offentlige ikke tages som gidsel Men i stedet for aktieemission fik vi bankpakke II

36 36 Finanskrise og bankpakker Næste emne Genopbygning af finanssektoren

37 37 Finanskrise og bankpakker Opsummering Behovet for reformer er indlysende, men vi står ved en skillevej, hvor der skal vælges mellem Mere Basel, mere kapital, mere likviditet og mere tilsyn eller Mindre banker, mindre Basel, mere markedsdisciplin, mere sund fornuft og mere indhold frem for formalia

38 38 Finanskrise og bankpakker

39 39 Finanskrise og bankpakker Tak for opmærksomheden