som spids- og reservelastcentral

Transkript

1 Ophævelse af Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk som spidsog reservelastcentral Projektforslag DYSSEGÅRDSPARKENS KRAFTVARMEVÆRK 26. JULI 2018

2 Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk 26. juli Indhold 1 Indledning Projektets baggrund Projektets formål Berørte parter Projektets forudsætninger Indstilling Organisatorisk forhold Projektets gennemførelse 4 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning Varmeplanlægning Anden lovgivning Berørte arealer Arealafståelser og servitutpålæg 6 3 Fastlæggelse af forsyningsområder og forsyningsform 6 4 Økonomiske konsekvensberegninger Selskabsøkonomiske beregninger Samfundsøkonomiske beregninger 8 5 Konklusion 8 Bilag 1 Beæftelse fra Næstved Fjernvarme Bilag 2 Besivelse af selskabsøkonomi Bilag 3 Samfundsøkonomi 2

3 Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk 26. juli Projekt nr.: Dokument nr.: Version 4 Revision 0 Udarbejdet af JNIE Kontrolleret af BSK 1 Indledning Nærværende projektforslag er udarbejdet i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 825 af 24/06/2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektforslaget omfatter: Godkendt af BSK Ophævelse af Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk som spidsog reservelastcentral. 1.1 Projektets baggrund Bestyrelsen for Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk startede i 2014 et arbejde med at afklare aftvarmeværkets økonomiske og tekniske fremtid. Arbejdet endte ud i, at Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk, på en generalforsamling den 2. marts 2015, vedtog, at varmeforsyningen blev overdraget til Næstved Fjernvarme. I forbindelse med at varmeforsyningen overgik til Næstved Fjernvarme, blev der etableret en forsyningsledning til området, så varmen kunne leveres fra Næstved Fjernvarme, og områdets interne ledningsnet blev renoveret. Derudover skulle Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk fortsætte som spidsog reservelastscentral for den samlede forsyningssikkerhed. Næstved Fjernvarme overtog forsyningsnettet endeligt den 1. november Da aftvarmeværket i praksis aldrig vil komme til at køre, ønskes aftvarmeværkets forpligtigelse som spidsog reservelastcentral ophævet, så motorerne kan bortskaffes og bygningen kan benyttes til øvrige formål eller frasælges. 1.2 Projektets formål Projektforslaget har til formål at belyse muligheder og konsekvenser ved projektets gennemførelse, samt danne grundlag for den varmeplanmæssige godkendelse i Næstved Kommune. 1.3 Berørte parter De berørte parter i forbindelse med etablering af projektet er: Næstved Kommune, der har ansvaret for den overordnede varmeplanlægning og st for godkendelse af projektet. DGD Dansk Gas Distribution, der varetager naturgasforsyningen i Næstved. Næstved Fjernvarme, som st for varmeforsyningen af Dyssegdsparken. 1.4 Projektets forudsætninger Projektet skal være samfundsøkonomisk fordelagtigt. 3

4 Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk 26. juli Indstilling Næstved Kommune anmodes om at gennemføre myndighedsbehandlingen af nærværende projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven, for produktionsophævelse af Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk som spidsog reservelastcentral. Ved godkendelse af dette projektforslag godkender Næstved Kommune således: Dyssegdsparkens Kraftvarmeværks forpligtigelse som spidsog reservelastscentral bortfalder. 1.6 Organisatorisk forhold Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk ejer de tekniske anlæg i projektet. Ansvarlig for projektet: Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk Flinteøksen Næstved Forretningsfører: John Løvstrøm, forretningsfoerer@dyssegaardsparken.com Formand: Lene Vinther Nielsen, formand@dyssegaardsparken.com Projektforslaget er udarbejdet af: NIRAS Ceres Allé Aarhus C Kontaktperson: Jens Nielsen jnie@niras.dk 1.7 Projektets gennemførelse Under forudsætning af den varmeplanmæssige godkendelse opnås, kan Dyssegdparkens Kraftvarmeværk forpligtigelse som spidsog reservelastcentral ophøre pr. 2. januar

5 Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk 26. juli Forhold til overordnet planlægning og lovgivning 2.1 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, nr. 523 af 22 maj 2017 af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslaget er affattet i Projektbekendtgørelsen; Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 825 af 24. juni 2016 af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Nedlæggelsen af Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk er projektforslagspligtigt iht. bilag 1, pkt. 1.4 i projektbekendtgørelsen, som omhandler Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af aft-varme-anlæg/centraler, herunder forbrændingsanlæg for affald, træ, halm m.v., med en eleffekt på 25 MW eller derunder. Næstved Kommune har i et tidligere projektforslag godkendt, at varmen til Dyssegdsparken leveres fra Næstved Fjernvarme, og at aftvarmecentralen overgik til spidsog reservelastcentral. Næstved Fjernvarme har dog spidsog reservelastkapacitet nok, hvorved Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk i praksis aldrig vil producere varme, hvorved aftvarmeværket ønskes nedlagt. Herudover er den økonomiske situation således, at med de politiske tiltag, der er besluttet oming at stå til rådighed, så er værket i samme situation som mange andre, hvor driften i fremtiden vil blive underskudsgivende. Da forsyningsområdet er overdraget til Næstved Fjernvarme, kan fremtidens underskud ikke opæves hos varmeaftagerne. 2.2 Anden lovgivning Da produktionsophævelse af aftvarmeværket er en væsentlig ændring i et bestående anlæg, skal der gives tilladelse fra Energi-, forsynings- og klimaministeriet (Energistyrelsen) jf. Bekendtgørelse af lov om elforsyning LBK 1009 af 27/6/2018. Ansøgning til Energistyrelsen er fremsendt sideløbende med nærværende projekt. 5

6 Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk 26. juli Berørte arealer Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk er beliggende i det sydlige Næstved på Dyssegdsvej 8. Ved ophævelse af aftvarmeværket som spidsog reservelastscentral, skal det afklares, hvad der skal ske med bygningen. Figur 2.1: Placering af Dyssegdsparkens Kraftvarmeværks central på Dyssegdsvej 8 (markeret med rød). 2.4 Arealafståelser og servitutpålæg Ikke aktuelt, da projektforslaget vedrører produktionsophævelsen hos et varmeværk. 3 Fastlæggelse af forsyningsområder og forsyningsform Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk har i dag to naturgasmotorer samt en gaskedel, som alt sammen overgik til spidsog reservelast ved godkendelsen af projektforslag for Fjernvarmeforsyning af Dyssegdsparken, udarbejdet af COWI i januar Da hele varmeforsyningen i Dyssegdsparken er overgået til Næstved Fjernvarme, st motorer og kedel stille, hvormed der ingen varmeproduktion er. Det er oplyst af Næstved Fjernvarmes direktør, Jens Andersen, at Næstved Fjernvarme har spidsog reservelast nok til rådighed, hvorved Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk ikke vil producere varme i fremtiden. Beæftelse fra Jens Andersen fra Næstved Fjernvarme fremg af bilag 1. 6

7 Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk 26. juli Økonomiske konsekvensberegninger Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk har i regnskabset 2017 kun produceret en minimal mængde varme i forbindelse med at elprisen var så fordelagtigt, at en produktion kunne betale sig. I alt blev der i 2017 kørt 26 timer med motor 1 og 27 timer med motor 2, samlet 53 timer, hvor spildvarmen kun er blevet leveret til Næstved Fjernvarme i forbindelse med elproduktion. Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk har derfor ikke været anvendt som spidsog reservelast for el og varme. 4.1 Selskabsøkonomiske beregninger I regnskabset 2017 var der driftsomkostninger i forbindelse med at have motorer og kedel stående som spidsog reservelastsanlæg, herunder stilstandsvarme, forsiinger og serviceaftaler. I 2017 havde Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk følgende omkostninger i forbindelse med at have centralen stående som spidsog reservelastscentral: Tabel 4.1: Driftsomkostninger for Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk. Driftsomkostninger for Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk (afrundet) Stilstandsvarme / Forsiing Serviceaftale Samlede omkostninger / / / Det ses af Tabel 4.1, at omkostningerne til at have motorer og kedel stående som spidsog reservelast ligt beløber sig til ca , som kan spares ved produktionsophævelse af aftvarmeværket. Det er umiddelbart svært at prissætte udgifter til bortskaffelse af anlæg, samt hvilke indtægter et salg af komponenter vil indbringe. Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk har udarbejdet en besivelse af den selskabsøkonomiske situation, samt rettet henvendelse til to firmaer for at få anbefalinger i forbindelse med bortskaffelsen af deres anlæg. Besivelsen af Dyssegdsparkens Kraftvarmeværks selskabsøkonomi fremg af bilag 2. 7

8 Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk 26. juli Samfundsøkonomiske beregninger Der er lavet en samfundsøkonomisk beregning ved en ophævelse af Dyssegdsparkens Kraftvarmeværks forpligtigelse som spidsog reservelastscentral. De samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger og resultater ses på bilag Samfundsøkonomiske forudsætninger Alle beløb der fremg af samfundsøkonomien er ekskl. moms. Beregningerne er foretaget over en 20-ig periode fra 2019 til Til beregningen er anvendt Energistyrelsens vedtagne samfundsøkonomiske forudsætninger, herunder centralt beregnede brændsels- el- og emissionspriser jf. Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, August 2017, samt Finansministeriets Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, August Følgende forudsætninger er anvendt til de samfundsøkonomiske beregninger: Brændselspriserne og elprisen er opgjort som faktorpriser, dvs. som priser ekskl. afgifter, tilskud og moms. Den samfundsøkonomiske kalkulationsrentefod udgør 4 %. Skatteforvridningsfaktoren er 10 %. Nettoafgiftsfaktoren er 32,5 %. Referencesituation: Beregningens reference er en fortsat forpligtigelse for Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk som spidsog reservelastscentral. Der produceres 25 MWh varme på motoren svarende til produktionen i Motorens varmevirkningsgrad er 46,7 % og elvirkningsgraden er 36,4 %. Elprisintervallet er 0-5 % De lige driftsomkostninger er på Projektsituation: Projektet er en ophævelse af Dyssegdsparkens forpligtigelse som spidsog reservelastcentral. Der vil derfor ikke blive produceret varme i alternativet. Der vurderes ikke at være andre realistiske alternativer, da driftsbesparelsen ved produktionsophævelsen er væsentligt større end gevinsten ved fortsat drift Samfundsøkonomiske resultater De samfundsøkonomiske beregninger viser et samfundsøkonomisk overskud på 7,7 mio.. over 20. Dette skyldes primært de driftsbesparelser, som opnås ved nedlæggelse af Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk. Samtidigt vil det ikke påføre omkostninger for Næstved Fjernvarme at overtage spidslastsforpligtigelsen. 5 Konklusion Nærværende projektforslag er både selskabs- og samfundsøkonomisk fordelagtigt ved en nedlæggelse af Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk. Samtidig påføres Næstved Fjernvarme ikke omkostninger i forbindelse med produktionsophævelsen. 8

9 Bilag 1: Beæftelse fra Næstved Varmeværk

10

11 Bilag 2: Besivelse af selskabsøkonomi

12 30. august 2018 Vedr. Dyssegdsparkens Kraftvarmeværks selskabsøkonomi Oming fremtiden for Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk (DKV) - efter 31. december 2018 er der fortsat en del usikkerhed. Denne usikkerhed blev bl.a. drøftet med Næstved Kommune i forbindelse med Projektforslaget oming overdragelse af forsyningsområdet til Næstved Fjernvarmeværk. Drøftelsen dengang omhandlede primært værkets økonomi, og herunder især den af Næstved Kommune stillede garanti overfor Kommune Kredit på de lån, som dengang var optaget. Budskabet fra bestyrelsen for DKV var dengang, at desuagtet der kun var en kort tidshorisont til selve overdragelsen af forsyningsområdet til Næstved Fjernvarmeværk og udløbet af de indgåede fastpris-aftaler ( ), så var der 2 hovedproblemstillinger, som skulle løses. Den ene var at øge afdragene på DKV s lån i Kommune Kredit og at få afsevet de forskellige aktiver inden , idet indtægtsgrundlaget stort set ville forsvinde efter Disse to ting er som nævnt overfor Næstved Kommune gennemført Næstved Kommunes kaution er frigivet, og DKV har fået nedsevet de væsentligste aktiver til. 0,00. Fra 2019 og fremefter er den eneste indtægt i DKV nogle lejeindtægter, qua der er indgået to lejeaftaler med henholdsvis Telia og Næstved Fjernvarme. Disse aftaler indbringer ca ,00 p.a.. Denne indtægt tænkes indtil videre anvendt til driftsmæssige omkostninger som eksempelvis ejendomsskat, el og vand, forsiinger, administrationsomkostninger og herunder revisorudgifter samt de mest nødvendige vedligeholdelsesomkostninger som f.eks. skorstenseftersyn o.l.. Det er bestyrelsens vurdering og håb, at det indtil videre kan lande meget tæt på. 0,00 i resultat. Derudover er der selvfølgelig nogle aktiver- primært motorer, kedel og styringsanlæg - som kan forsøges realiseret. Markedet for realisering af disse aktiver er siden det tidligere møde med Næstved Kommune vendt 180 grader sagen hertil skyldes, at mange værker indstiller produktionen og så også forsøger at komme af med deres aktiver i et presset marked, som bl.a. skyldes priserne på el, og at de hidtidige tilskud, for at stå til rådighed, politisk er blevet fjernet. NIRAS A/S Ceres Allé Aarhus C T: D: E: jnie@niras.dk CVR-nr Tilsluttet FRI 1

13 30. august 2018 Der er rettet henvendelse til to firmaer for at få anbefalinger oming fremtidens muligheder. Xergi A/S, Støvring Anbefalingen fra Xergi var, at hvis ikke der var et behov for ledige m2 i bygningen, så burde man bare lade udstyret stå og håbe på, at der kom bedre tider. En pessimistisk vurdering kunne være, at det ville blive et underskud, da priserne er meget lave og omkostningerne til eksempelvis udtagning af motorerne ville være større end den salgspris vi ville kunne få for motorerne (som et eksempel har Xergi netop afsluttet et projekt hvor prisforskellen på en ny motor og en hovedrenoveret motor kun var ca Dette betyder, at de brugte motorer fravælges). Jysk Maskin Flyt A/S, Rask Mølle JMF har tidligere været brugt af DKV, idet de stort set kan klare alle typer opgaver, som er i forbindelse med et Kraftvarmeværk herunder renovering, formidling af brugte motorer og kedler samt maskindele. Baseret på deres kendskab til DKV og hvordan markedet vil være fra 2019 og frem, er deres umiddelbare vurdering, at der samlet vil være et nettoprovenu på mellem. 0,00 og Det er aftalt at JMF besøger DKV i september 2018 for at give et bedre tilbud/overslag. Dette kan fremsendes som yderligere supplement til Projektforslaget, hvis Næstved Kommune ønsker det. Som yderligere eksempel og underbygning af situationen, har DKV indhentet tilbud på nedskæring og bortkørsel af den eksisterende lille kedel prisen herfor vil alene være ca Herudover har DKV også to store tanke, som g gennem tagkonstruktionen, og hvis disse også skal fjernes æver det en større reparation af tagkonstruktion og efterfølgende reetablering af taget. DKVs bestyrelses konklusion er, at da der ikke kan forventes nævneværdigt overskud/kapital i.f.m. en realisering af produktionsaktiverne. Denne situation vanskeliggør også et evt. salg af bygningen, idet en evt. køber må forvente, at alle installationer m.m. er fjernet forinden et salg. 2

14 Bilag 3: Samfundsøkonomi

15 Dato: :14 Beregningsforudsætninger - basisoplysninger Betegnelse Kommune Dato: Udarbejdet af: GENERELT Brændværdienhed GJ/MWh Kalkulationsrente (real) % Forvridningsfaktor % Nettoafgiftsfaktor % Prisniveau Periodestart Tidshorisont (ved beregning af NPV) CO₂-kvotepris Se liste Emissionsomkostning NOx/SO2/PM2,5 Se liste Energibesparelsesprocent % Følsomhedskoefficienter Brændselspris % Elsalgspris (kun aftvarme) % Beregningsforudsætninger Dyssegdsparkens Områder Kraftvarmeværk Antal ejendomme ialt stk Nettovarmebehov pr. ejendom MWh Introduktions Starttilslutning % 100,0% Sluttilslutning % 100,0% Opbygningsperiode Investeringer/driftsomk. pr. område Fortsat funktion som spidsog reservelast Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk Forbruger - basisinvestering Basisinvestering Forbruger - investering pr. ejendom Investering Forsyningsselskab - basisinvestering Basisinvestering Forsyningsselskab - investering pr. ejendom Investering Driftsomkostninger Faste driftsomk. (pr. ) Variable driftsomk. (pr. anlæg pr. ). 1. s ekstra omkostning. Ophævelse af funktion som spidsog reservelast Forbruger - basisinvestering Basisinvestering Forbruger - investering pr. ejendom Investering Forsyningsselskab - basisinvestering Basisinvestering Forsyningsselskab - investering pr. ejendom Investering Driftsomkostninger Faste driftsomk. (pr. ). Variable driftsomk. (pr. anlæg pr. ). 1. s ekstra omkostning. Brændselsfordeling Produktionsophævelse af Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk Næstved Kommune jnie GJ 4,0% 10,0% 32,5% Middel Bymæssig bebyggelse 0,00% Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk 100,0% 200,0% Fortsat funktion som spidsog reservelast NG Motor Varmeværk/ Type naturgas/ motor Varmevirkningsgrad % 46,7% Elvirkningsgrad (kun aftvarme) % 36,4% Varmeandel % 100,0% Ledningstab % Konstant energitab GJ CO2-kvoteomfattet ja/nej Nej Suppl. elproduktion fra solceller GJ Elprisinterval Vælg 0-5% Investering/driftsomk. Anlægsinvestering Anlægs stal Faste driftsomk. (pr. ) Variable driftsomk. (varme) /GJ varme Variable driftsomk. (el) /GJ el Ophævelse af funktion som spidsog reservelast Type Varmevirkningsgrad % Elvirkningsgrad (kun aftvarme) % Varmeandel % Ledningstab % Konstant energitab GJ CO2-kvoteomfattet ja/nej Suppl. elproduktion fra solceller GJ Elprisinterval Investering/driftsomk. Anlægsinvestering Anlægs stal Faste driftsomk. (pr. ) Variable driftsomk. (varme) /GJ varme Variable driftsomk. (el) /GJ el

16 Beregningsresultat Følsomhed - Produktionsophævelse af Dyssegdsparkens Kraftvarmeværk Nutidsværdi (2018-prisniveau ) (vers. 1.93) Fortsat funktion som spidsog reservelast Ophævelse af funktion som spidsog reservelast Projektfordel Forskel i pct. Brændselskøb netto -187,3 0,0-187,3 100,0% Investeringer 0,0 0,0 0,0 - Driftsomkostninger 7.786,2 0, ,2 100,0% CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger 71,3 0,0 71,3 100,0% SO 2 -omkostninger -0,2 0,0-0,2 100,0% NO x -omkostninger 2,1 0,0 2,1 100,0% PM 2,5 -omkostninger 0,0 0,0 0,0 100,0% Afgiftsforvridningseffekt -9,0 0,0-9,0 100,0% Scrapværdi 0,0 0,0 0,0 - I alt 7.663,1 0, ,1 100,0% Emissioner (ekskl. el-produktion) Fortsat funktion som spidsog reservelast Ophævelse af funktion som spidsog reservelast Projektfordel Forskel Emissioner korrigeret for emissioner forbundet med evt. elproduktion (NPV for perioden ) (ton) (ton) (ton) (%) CO 2 -ækvivalenter (inkl. CH 4 og N 2 O) 116,1 0,0 116,1 100,0% SO 2 -emissioner 0,0 0,0 0,0 100,0% NO x -emissioner 0,3 0,0 0,3 100,0% PM 2,5 -emissioner 0,0 0,0 0,0 100,0% CO 2 - balancepris Balancepris - CO 2 (inkl. CH 4 og N 2 O) /ton ,59 Samfundsøkonomiske omkostninger (1.000.) Akk. NPV - Fortsat funktion som spidsog reservelast (ref.) Akk. NPV - Ophævelse af funktion som spidsog reservelast (proj.) Samfundsøk. fordel - projekt Dato: :14