Projektforslag. Konvertering til fjernvarme for DSB Klargøringscenter Kastrup

Transkript

1 Konvertering til fjernvarme for DSB Klargøringscenter Kastrup

2 Udarbejdet af: Carsten Hübbe / Laurits Tækkemand Kontrolleret af: Niels Thorsen Godkendt af: Finn Bruus Dato: Version: Rev.E Projekt nr.: MOE A/S Næstvedvej 1 DK-4760 Vordingborg T: CVR nr.:

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projektets baggrund Projektets formål Sammenfatning Projektets gennemførelse Beslutningsanmodninger Ansvarlig for projektet Redegørelse for projektforslaget Projektafgrænsning under og efter anlægsfasen Forhold til anden lovgivning Anlægsudgifter Økonomiske vurderinger Samfundsøkonomisk sammenligning Varmebehov Investeringer og drift & vedligehold i referencen Investeringer og drift & vedligehold i projektet Samfundsøkonomisk resultat Miljø Følsomhedsberegninger Selskabsøkonomi (brugerøkonomi) Bilag Side 3 af 16

4 1 Indledning DBS Klargøringscenter Kastrup har i dag egen varmeproduktion via et gasmotoranlæg og med en gaskedel som back up. Dette fordi det på oprettelsestidspunktet ikke var muligt at blive koblet på Tnby Forsyning. Denne situation har nu ændret sig, og DSB ønsker at blive koblet på fjernvarmeforsyningen. Som konsekvens af dette ønsker DSB samtidig at nedlægge egenproduktionen. Blokvarmecentralen en bygget i 1999 med en gasmotor på ca. 1 MW el og med røggaskølere, og en gaskedel på 3 MW. Gaskedlen er blevet fornyet i De senere s faldende elpriser har gjort det urentabelt at køre med gasmotoren. Der er desuden store drifts og vedligeholdelsesomkostninger forbundet med at holde gasmotoren driftsklar. Da samtidig CTR har en spidslast og vekslerstation i nærheden er det opportunt at blive tilsluttet dette fjernvarmesystem gennem Tnby Fjernvarme. Ved tilkoblingen til fjernvarmeforsyningen vil forsyningen af blokvarmecentralen også overgå fra 100% naturgas til en mere miljørigtig sammensætning af brændsler. DSB Vedligehold A/S har udarbejdet projektforslag for Konvertering til fjernvarme for DSB Klargøringscenter Kastrup, som skal udgøre grundlaget for byrådets godkendelse. 1.1 Projektets baggrund Med baggrund i et ønske om at fastlægge de økonomiske og juridiske forhold for Konvertering til fjernvarme for DSB Klargøringscenter Kastrup har DSB Vedligehold A/S fået udarbejdet et projektforslag for etablering af fjernvarmetilslutning og nedlæggelse af egne anlæg. I det følgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer. 1.2 Projektets formål Projektforslagets formål er at belyse de økonomiske og juridiske forhold oming Konvertering af DSB Klargøringscentral til fjernvarme sammenlignet med den nuværende varmecentral med gasmotor og gaskedel. Projektforslaget har til formål at belyse det planlagte projekts muligheder og konsekvenser og skal således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget danne grundlag for at høre de parter, der berøres af projektet. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr 825 af 24/06/2016 (projektbekendtgørelsen). 1.3 Sammenfatning. DSB Klargøringscenter Kastrup ønsker at blive tilsluttet TÅRNBYFORSYNING Varme A/S og samtidig nedlægge deres egenproduktion af varme og el. Der er udført samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger der viser et positivt resultat også med de valgte følsomheder. Projektet kan således lovligt godkendes af varmeplanmyndigheden. 1.4 Projektets gennemførelse Udførelsen af projektet forventes igangsat snarest efter, at de nødvendige godkendelser er på plads. Projekttidsplanen sigter mod etablering i løbet af et Side 4 af 16

5 1.5 Beslutningsanmodninger Kommunalbestyrelsen for Tnby Kommune anmodes om at godkende at DAB Klargøringscentral Kastrup bliver tilsluttet TÅRNBYFORSYNING Varme A/S og der samtidig gives tilladelse til at DSB nedlægger og dementerer blokvarmecentralen. 1.6 Ansvarlig for projektet DSB Vedligehold A/S Telegade 2 B 2, Taastrup DSB Vedligehold A/S er ved udarbejdelse af projektforslaget bistået af: Rådgiver MOE A/S Næstvedvej Vordingborg Kontaktperson: Finn Bruus fbr@moe.dk Redegørelse for projektforslaget 2.1 Projektafgrænsning under og efter anlægsfasen Projektet kan opdeles i to dele. Etablering af fjernvarmestik og en ombygning inde i DSB s varmecentral. DSB s Klargøringscenter på Kystvejen er placeret forholdsvis tæt på spidslastcentralen KLC2, som er forbundet med Tnbyforsyning s øvrige fjernvarmenet med en hoveddistributionsledning Det gør en eventuel tilslutning til Tnbys fjernvarmenet muligt. Et forslag til traceet af fjernvarmeledningen og indføring af stikledningen til DSB s Klargøringscenter er vist på nedenstående tegning. Traceet kan lægges både nord og syd for KLC2. Tnbyforsyning har ikke undersøgt detaljerne oming traceet. Side 5 af 16

6 I DSB s varmecentral fjernes motoranlægget og eventuelt gaskedlen, og der opsættes en varmeveksler til varmeoverførsel mellem fjernvarmen og DSB s interne varmesystem. 2.2 Forhold til anden lovgivning Lokalplanen for området hvor DSB Klargøringscentral Kastrup ligger er Lokalplan og kommuneplanstillæg for Københavns Lufthavn i Kastrup april Der er ikke noget i lokalplanen der hindre projektet. Side 6 af 16

7 2.3 Anlægsudgifter Der er følgende anlægsbudget for projektet: TÅRNBYFORSYNING Varme A/S: Fjernvarmeledning DSB Klargøringscenter Kastrup: Investeringsbidrag og stikledning Teknisk indretning af varmerum Energibesparelsespoint I alt Der ydes et tilskud i form af energibesparelsespoint på oming Økonomiske vurderinger Grundlaget for de økonomiske vurderinger er en referencesituation, hvor der fortsat anvendes naturgas i eget anlæg. I den samfundsøkonomiske vurdering benyttes nutidsværdimetoden, der gør det muligt at sammenligne de forskellige alternativers omkostninger set over den valgte driftsperiode på 20. Det sker ved, at alle fremtidige omkostninger tilbagediskonteres med en diskonteringsrente til en sammenlignelig økonomisk værdi i dag. Der benyttes desuden scrapværdier efter 20 for at tage højde for forskelle i teknisk levetid af forskellige anlægsinstallationer. Den diskonteringsrente, der benyttes ved tilbagediskonteringen, kan betragtes som udtryk for det forventede realrenteniveau i planperioden. Ved samfundsøkonomisk beregning benyttes 4 % diskonteringsrente som fastlagt af Finansministeriet, der er den myndighed, som udstikker rammerne for offentlig og samfundsøkonomisk planlægning. Den selskabsøkonomiske vurdering er foretaget ud fra en marginalbetragtning i ét. 3.1 Samfundsøkonomisk sammenligning De samfundsøkonomiske beregninger er gennemført efter Energistyrelsens forsifter dvs. Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, juli 2007 samt Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, maj Kalkulationsrenten er sat til 4 %, driftsperioden er 20 fra , og initiale investeringer foretages primo Forskelle i forventede tekniske levetider er reguleret ved at indregne scrapværdier efter 20 i Der antages flg. tekniske levetider: Fjernvarmeledninger: 40. Fjernvarmebrugeranlæg: 20. Naturgaskedler: 20. Motoranlæg: Side 7 af 16

8 3.1.1 Varmebehov Det samlede netto varmebehov udgør 2827 MWh. Varmebehovet dækkes i referencen med LKV anlæg eller gaskedel. I projektet dækkes varmebehovet 100 % af Tnbyforsyning Varme A/S Investeringer og drift & vedligehold i referencen Der er ikke regnet med reinvesteringer i referencen. Drifts- og vedligeholdsudgifter i referencen udgør: Gaskedeldrift: Gasmotordrift: / incl. lønomkostning / og 40 /MWh el incl. lønomkostning Investeringer og drift & vedligehold i projektet Investeringer i projektet fremg af Pkt. 2.3 Anlægsudgift Samfundsøkonomisk resultat Resultatet af de samfundsøkonomiske beregninger er samlet i tabellerne nedenfor. De detaljerede beregninger er vedlagt som bilag. Der er foretaget beregninger af to driftsscenarier hvor der skiftes mellem at motor og kedeldrift. Gasmotoren har førsteprioritet: Resultat - DSB Klargøringscenter Kastrup Nutidsværdi (2017-prisniveau ) Naturgas- gaskedel Fjernvarme Projektfordel Forskel i pct. Brændselskøb netto , ,4-23,5-0,2% Investeringer 0, , ,8 - Driftsomkostninger 6.475,5 0, ,5 100,0% CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger 7.937,4 126, ,0 98,4% SO 2 -omkostninger -22,4 2,9-25,3 - NO x -omkostninger 249,5 61,7 187,8 75,3% PM 2,5 -omkostninger -2,6 9,8-12,4 - Afgiftsforvridningseffekt ,6-56,1-984,5 94,6% Scrapværdi 0,0-475,0 475,0 - I alt , , ,8 40,5% Gaskedlen har førsteprioritet: Resultat - DSB Klargøringscenter Kastrup Nutidsværdi (2017-prisniveau ) Naturgas- gaskedel Fjernvarme Projektfordel Forskel i pct. Brændselskøb netto , , ,6-13,3% Investeringer 0, , ,8 - Driftsomkostninger 4.866,4 0, ,4 100,0% CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger 3.180,5 126, ,1 96,0% SO 2 -omkostninger 0,7 2,9-2,2-333,4% NO x -omkostninger 35,6 61,7-26,1-73,3% PM 2,5 -omkostninger 0,4 9,8-9,5-2653,5% Afgiftsforvridningseffekt ,8-56,1-957,7 94,5% Scrapværdi 0,0-475,0 475,0 - I alt , , ,6 15,3% Side 8 af 16

9 Som det fremg, er der et tydeligt samfundsøkonomisk overskud i begge scenarier Miljø Nedenstående viser miljøpåvirkningerne (Uden el-produktionen) Gasmotoren har førsteprioritet: Emissioner korrigeret for emissioner forbundet med Naturgas- gaskedel Fjernvarme Projektfordel Forskel evt. elproduktion (NPV for perioden ) (ton) (ton) (ton) (%) CO 2 -ækvivalenter (inkl. CH 4 og N 2 O) , , ,9 87,6% SO 2 -emissioner -2,3 0,3-2,6 - NO x -emissioner 36,3 9,0 27,3 75,3% PM 2,5 -emissioner -0,1 0,4-0,5 - Gaskedlen har førsteprioritet: Emissioner korrigeret for emissioner forbundet med Naturgas- gaskedel Fjernvarme Projektfordel Forskel evt. elproduktion (NPV for perioden ) (ton) (ton) (ton) (%) CO 2 -ækvivalenter (inkl. CH 4 og N 2 O) 8.993, , ,3 79,5% SO 2 -emissioner 0,1 0,3-0,2-333,4% NO x -emissioner 5,2 9,0-3,8-73,3% PM 2,5 -emissioner 0,0 0,4-0,4-2653,5% Det ses at ved at konvertere til fjernvarme opnås der en væsentlig miljømæssig forbedring på CO2 udledningen Følsomhedsberegninger Foruden den indbyggede robusthed som diskonteringsrenten på 4% giver, er der udført følsomhedsberegninger på nedenstående forudsætninger, da disse vurderes at være mest relevant; Brændselspris (+20%) Investering (+20%) CO2 kvotepris (Inden for kvotesektor) Det er valgt kun at undersøge en procentvis stigning af priserne, da dette påvirker projektet (alternativet) negativt og derfor viser robustheden. Beregningen er udført på alternativet med gaskedlen, da denne som udgangspunkt giver det mindste samfundsøkonomiske overskud. Den oprindelige analyse er med anlægget uden for kvotesektoren, hvilket er korrekt i forhold til anlæggets størrelse og det giver derfor mening at følsomheden laves som om at anlægget er en del af kvotesektoren, hvor prisen pr ton CO2 er væsentligt lavere for at vise robustheden. Gaskedelalternativ Hovedberegning Brændselspris + 20% Investering + 20% Kvotepris (Inden for kvotesektor) Samfundsøkonomisk overskud DKK DKK DKK DKK Side 9 af 16

10 Som det ses af ovestående er projektet robust over for ændringer af rammebetingelserne. 3.2 Selskabsøkonomi (brugerøkonomi) Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved projektet sammenholdes de lige varmeproduktionsomkostninger for referencen (ren gaskedeldrift) og projektet (fjernvarme). Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for referencen og projektet. Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er besevet nedenfor. Netto varmebehov MWh Gaspris 5,0 /nm3 Brændværdi Ngas 11,0 kwh/m3 Årsvirkningsgrad gaskedel 90% Fjernvarmepris 389,00 /MWh Netto omstillingsudgift for DSB Side 10 af 16

11 Omkostningsbudgetter: Referencen (gaskedeldrift) Gasforbrug nm3 Årlig udgift til naturgas Drift og vedligehold Lønudgift Årlig udgift Projektet (Fjernvarme) Varmekøb Effektbidrag Afsivning af omstilling over Årlig udgift Det er således en økonomisk fordel for DSB at gå over til fjernvarme på ca ligt. 4 Bilag GENERELT Prissæt Beregning af reinvesteringer/scrapværdi Brændværdienhed Output-tabel enhed Se liste Ja/Nej GJ/MWh Aut./tus./mio. Energistyrelsen - maj 2017 Ja GJ Automatisk Kalkulationsrente (real) % Forvridningsfaktor % Nettoafgiftsfaktor % 4,0% 10,0% 32,5% Prisniveau Periodestart Tidshorisont (ved beregning af NPV) CO₂-kvotepris Emissionsomkostning NO x /SO 2 /PM 2,5 Se liste Se liste Middel Bymæssig bebyggelse Energibesparelsesprocent % 0,00% Nulstil affaldsafgift/-emissioner Følsomhedskoefficienter Ja/Nej Ja Brændselspris % 100,0% Elsalgspris (kun aftvarme) % DSB Klargøringscentra Områder l Kastrup Antal ejendomme ialt stk. 1 Boligtype Indtastet værdi Areal m² Nettovarmebehov pr. ejendom MWh Introduktions 2018 Starttilslutning % 100% Sluttilslutning % 100% Opbygningsperiode 100,0% <Indtast områdenavn> Side 11 af 16

12 Bilag Hovedberegning (Gasmotor) DSB Klargøringscent Naturgas- Motor ral Kastrup Forbruger - basisinvestering Basisinvestering Forbruger - investering pr. ejendom Investering Forsyningsselskab - basisinvestering Basisinvestering Forsyningsselskab - investering pr. ejendom Investering Driftsomkostninger Faste driftsomk. (pr. ) Variable driftsomk. (pr. anlæg pr. ) 1. s ekstra omkostning Fjernvarme Forbruger - basisinvestering Basisinvestering Forbruger - investering pr. ejendom Investering Forsyningsselskab - basisinvestering Basisinvestering Forsyningsselskab - investering pr. ejendom Investering Driftsomkostninger Faste driftsomk. (pr. ) Variable driftsomk. (pr. anlæg pr. ) 1. s ekstra omkostning Brændselsfordeling Naturgas- Motor brændsel 1 brændsel 2 Varmeværk/ naturgas Varmeværk/ naturgas/ motor Type Vælg Varmevirkningsgrad % 90,0% 43,0% Elvirkningsgrad (kun aftvarme) % 34,0% Varmeandel % 2,0% 98,0% Ledningstab % 0,0% Konstant energitab GJ CO2-kvoteomfattet ja/nej Nej Nej Suppl. elproduktion fra solceller MWh Elprisinterval Vælg Investering/driftsomk. Anlægsinvestering Anlægs stal Faste driftsomk. (pr. ) Variable driftsomk. (varme) /MWh varme Variable driftsomk. (el) /MWh el 40,00 Fjernvarme brændsel 1 brændsel 2 Type Vælg Kraftvarme/ VEKS-inkl.- driftsomk. Varmevirkningsgrad % 100,0% Elvirkningsgrad (kun aftvarme) % Varmeandel % 100,0% Ledningstab % Konstant energitab GJ CO2-kvoteomfattet ja/nej Ja Suppl. elproduktion fra solceller MWh Elprisinterval Vælg Side 12 af 16

13 Resultat - DSB Klargøringscenter Kastrup Nutidsværdi (2017-prisniveau ) Naturgas- gaskedel Fjernvarme Projektfordel Forskel i pct. Brændselskøb netto , ,4-23,5-0,2% Investeringer 0, , ,8 - Driftsomkostninger 6.475,5 0, ,5 100,0% CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger 7.937,4 126, ,0 98,4% SO 2 -omkostninger -22,4 2,9-25,3 - NO x -omkostninger 249,5 61,7 187,8 75,3% PM 2,5 -omkostninger -2,6 9,8-12,4 - Afgiftsforvridningseffekt ,6-56,1-984,5 94,6% Scrapværdi 0,0-475,0 475,0 - I alt , , ,8 40,5% Emissioner (ekskl. el-produktion) Emissioner korrigeret for emissioner forbundet med Naturgas- gaskedel Fjernvarme Projektfordel Forskel evt. elproduktion (NPV for perioden ) (ton) (ton) (ton) (%) CO 2 -ækvivalenter (inkl. CH 4 og N 2 O) , , ,9 87,6% SO 2 -emissioner -2,3 0,3-2,6 - NO x -emissioner 36,3 9,0 27,3 75,3% PM 2,5 -emissioner -0,1 0,4-0,5 - CO 2 - balancepris Balancepris - CO 2 (inkl. CH 4 og N 2 O) /ton -155,45 (1.000.) Samfundsøkonomiske omkostninger Akk. NPV - Naturgas- gaskedel (ref.) Akk. NPV - Fjernvarme (proj.) Samfundsøk. fordel - projekt Side 13 af 16

14 Bilag Hovedberegning (Gaskedel) DSB Klargøringscent Naturgas- gaskedel ral Kastrup Forbruger - basisinvestering Basisinvestering Forbruger - investering pr. ejendom Investering Forsyningsselskab - basisinvestering Basisinvestering Forsyningsselskab - investering pr. ejendom Investering Driftsomkostninger Faste driftsomk. (pr. ) Variable driftsomk. (pr. anlæg pr. ) 1. s ekstra omkostning Fjernvarme Forbruger - basisinvestering Basisinvestering Forbruger - investering pr. ejendom Investering Forsyningsselskab - basisinvestering Basisinvestering Forsyningsselskab - investering pr. ejendom Investering Driftsomkostninger Faste driftsomk. (pr. ) Variable driftsomk. (pr. anlæg pr. ) 1. s ekstra omkostning Brændselsfordeling Naturgas- gaskedel brændsel 1 brændsel 2 Varmeværk/ naturgas Varmeværk/ naturgas/ motor Type Vælg Varmevirkningsgrad % 90,0% 43,0% Elvirkningsgrad (kun aftvarme) % 34,0% Varmeandel % 100,0% 0,0% Ledningstab % 0,0% Konstant energitab GJ CO2-kvoteomfattet ja/nej Nej Nej Suppl. elproduktion fra solceller MWh Elprisinterval Vælg Investering/driftsomk. Anlægsinvestering Anlægs stal Faste driftsomk. (pr. ) Variable driftsomk. (varme) /MWh varme Variable driftsomk. (el) /MWh el 40,00 Fjernvarme brændsel 1 brændsel 2 Type Vælg Kraftvarme/ VEKS-inkl.- driftsomk. Varmevirkningsgrad % 100,0% Elvirkningsgrad (kun aftvarme) % Varmeandel % 100,0% Ledningstab % Konstant energitab GJ CO2-kvoteomfattet ja/nej Ja Suppl. elproduktion fra solceller MWh Elprisinterval Vælg Side 14 af 16

15 Resultat - DSB Klargøringscenter Kastrup Nutidsværdi (2017-prisniveau ) Naturgas- gaskedel Fjernvarme Projektfordel Forskel i pct. Brændselskøb netto , , ,6-13,3% Investeringer 0, , ,8 - Driftsomkostninger 4.866,4 0, ,4 100,0% CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger 3.180,5 126, ,1 96,0% SO 2 -omkostninger 0,7 2,9-2,2-333,4% NO x -omkostninger 35,6 61,7-26,1-73,3% PM 2,5 -omkostninger 0,4 9,8-9,5-2653,5% Afgiftsforvridningseffekt ,8-56,1-957,7 94,5% Scrapværdi 0,0-475,0 475,0 - I alt , , ,6 15,3% Emissioner (ekskl. el-produktion) Emissioner korrigeret for emissioner forbundet med Naturgas- gaskedel Fjernvarme Projektfordel Forskel evt. elproduktion (NPV for perioden ) (ton) (ton) (ton) (%) CO 2 -ækvivalenter (inkl. CH 4 og N 2 O) 8.993, , ,3 79,5% SO 2 -emissioner 0,1 0,3-0,2-333,4% NO x -emissioner 5,2 9,0-3,8-73,3% PM 2,5 -emissioner 0,0 0,4-0,4-2653,5% CO 2 - balancepris Balancepris - CO 2 (inkl. CH 4 og N 2 O) /ton 19,64 (1.000.) Samfundsøkonomiske omkostninger Akk. NPV - Naturgas- gaskedel (ref.) Akk. NPV - Fjernvarme (proj.) Samfundsøk. fordel - projekt Side 15 af 16

16 Bilag Følsomhed (Brændselspris) Samme som hovedberegning (Gaskedel), med 20% brændselspris. Følsomhedskoefficienter Koefficient til følsomhedsberegning med ændring af brændselspriser - alle brændselspriser justeres med den indtastede værdi Brændselspris % 120,0% (standardværdi 100 %) Bilag Følsomhed (Investering) Samme som hovedberegning (Gaskedel), med 20% øget investering. Bilag Følsomhed (CO2 kvoter) Samme som hovedberegning (Gaskedel), med anlægget inden for kvotesektoren. Side 16 af 16