TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 7. september 2017 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: 215 Medlemmer: Afbud: Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Jan R. Jakobsen, Louis Hjelmsø, Mads Vinterby, Paw Karslund, Tommy Frederiksen Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Den aktuelle situation på udvalgsområdet Lovændring om mobning i skoleområdet Ansøgning om dispensation fra Skolestyrelsesvedtægten angående frit skolevalg. - LUKKET SAG IT-Strategi for skoleområdet Udgiftsneutrale tillægsbevillinger for tilskud fra 2 fonde i Status på politiske effektmål i Børne- og Kulturforvaltningen Børne- og Skoleudvalgets forslag til fordeling af 11,0 mill. kr. pulje i 2017, til udvalgets serviceområder Eventuelt...16 Bilagsoversigt

3 Børne- og Skoleudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 16/35235 Sagsansvarlig: klf.bk Fraværende: Afbud: BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Dagsorden godkendt 2

4 Børne- og Skoleudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 16/35235 Sagsansvarlig: klf.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ a) Skolebestyrelsesreferater b) Familieafdelingens Statistik c) Orienteringsbrev fra Undervisningsministeriet om kommende undersøgelse af skoledagens længde. Skolelederne og FRO er orienteret. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at punkterne a-c tages til efterretning. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Skolebestyrelses referater /17 2 Åben Familieafdelingens Statistik august /17 3 Åben Orienteringsbrev om kommende undersøgelse af skoledagens længde /17 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 3

5 Børne- og Skoleudvalget d Den aktuelle situation på udvalgsområdet Åben sag Sagsnr.: 16/35235 Sagsansvarlig: klf.bk Fraværende: Afbud: BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Forvaltningen orienterede udvalget om ansættelse af ny leder af Daginstitutionsafdelingen, der tiltræder pr Udvalget blev endvidere orienteret om klubområdet, herunder Klub Vest i forhold til ændrede tilbud og aktiviteter for klubbens yngre medlemmer samt det opsøgende arbejde via forvaltningens opsøgende SSP-medarbejder og Klub Tårnby. 4

6 Børne- og Skoleudvalget d Lovændring om mobning i skoleområdet Åben sag Sagsnr.: 17/19910 Sagsansvarlig: msv.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø er ændret med virkning 1. august 2017 for at sikre elever i grundskoler og ungdomsuddannelser en skolegang uden problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Med virkning fra 1. august 2017 stilles der krav om, at alle grundskoler og ungdomsuddannelser skal have en antimobbestrategi, og der skal udarbejdes handlingsplaner i konkrete tilfælde af mobning. Skolebestyrelsen på alle uddannelsessteder med grundskoleundervisning og ungdomsuddannelser skal derfor fastsætte en antimobbestrategi, herunder om digital mobning. Hvis skolebestyrelsen ikke har fastsat en mobbestrategi inden skoleårets begyndelse, skal den fastsættes af Kommunalbestyrelsen. I tilfælde af problemer med det psykiske arbejdsmiljø skal ledelsen på uddannelsesstedet straks træffe midlertidige foranstaltninger for at gribe ind over for konstaterede problemer, og inden for en frist på 10 dage skal der udarbejdes en handlingsplan med foranstaltninger for, hvordan problemerne effektivt kan bringes til ophør. Berørte elever og forældre skal orienteres, og der vil være klageadgang til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), hvis der ikke er fastsat en antimobbestrategi eller man har oplevet en manglende eller utilstrækkelig reaktion i tilfælde af problemer med det psykiske undervisningsmiljø. I første omgang skal skolens øverste instans (for folkeskolers vedkommende Kommunalbestyrelsen) vurdere om den er enig med skolelederens handlinger. Hvis Kommunalbestyrelsen ikke kan give klageren fuldt medhold, skal klagen videresendes til DCUM. DCUM får også en tilsynsfunktion i forbindelse med overholdelse af undervisningsmiljøloven. LOVGRUNDLAG Lov nr. 316 af 5. april 2017 (Undervisningsmiljøloven), der træder i kraft 1. august 2017 INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler, 1. at kompetencen til at vurdere klagesager uddelegeres til Børne- og Kulturforvaltningen, v/skolechef Anja Ougaard. 5

7 Børne- og Skoleudvalget d /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Sagen fremsendes til Kommunalbestyrelsens godkendelse med anbefaling fra Børne- og Skoleudvalget. 6

8 Børne- og Skoleudvalget d Ansøgning om dispensation fra Skolestyrelsesvedtægten angående frit skolevalg. - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 17/21879 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: 7

9 Børne- og Skoleudvalget d IT-Strategi for skoleområdet Åben sag Sagsnr.: 17/21364 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Forvaltningen fremsender udarbejdet IT-strategi for Tårnby Kommunes skolevæsen, inkl. SFO til godkendelse i Børne- og Skoleudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER IT-strategien dækker det samlede skolevæsen i Tårnby Kommune inkl. SFO. Der er opsat 4 mål for IT-udviklingen indenfor følgende fokusområder: Netværk, udstyr, service og administration Digital læring og dannelse Kompetencer og færdigheder for medarbejdere Kommunikation og samarbejde For uddybning af de 4 fokusområder henvises der til IT-strategien, som er vedlagt som bilag. Et af de væsentligste mål i IT-strategien for skoleområdet er, at alle elever skal have egen chromebook for, at følge med den digitale udvikling. ØKONOMI IT-strategien på skoleområdet fremsendes til Økonomiudvalget i 2018 med henblik på at kunne optages i kommende budgetforhandlinger for 2019 samt overslagsår. I 2018 vil der via forvaltningens IT pulje på skoleområdet blive indkøbt yderligere chromebooks for ca. 1 mio. kr. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at IT-strategien for skoleområdet godkendes, 2. at Børne- og Skoleudvalget i 2018 fremsender IT-strategien til behandling i Økonomiudvalget. /MSV 8

10 Børne- og Skoleudvalget d BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben IT-strategi /17 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Godkendt 2. Børne- og Skoleudvalget fremsender i 2018 IT-strategien til Økonomiudvalget med henblik på, at IT-strategien kan optages i kommende budgetforhandlinger for 2019 samt overslagsår. 9

11 Børne- og Skoleudvalget d Udgiftsneutrale tillægsbevillinger for tilskud fra 2 fonde i 2017 Åben sag Sagsnr.: 17/15615 Sagsansvarlig: rth.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Forvaltningen ansøger om udgiftsneutrale tillægsbevillinger for tilskud fra fonde til 2 skoler og 1 daginstitution i UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Løjtegårdsskolen og Skottegårdsskolen har hver modtaget kr. fra Silvan-fonden. Formålet fra Silvan-fonden er at præge og initiere gør-det-selv-genet i de unge mennesker i undervisningen, så de tidligt kan blive inspireret til mindre gør-det-selvprojekter som senere kan udvikle sig til større gør-det-selv-projekter i eget hjem, og for nogle elever skærpe interessen for en erhvervsfaglig uddannelse. Børnehaven Løjtegårdsvej har modtaget kr. fra Nordea-fonden. Formålet var at børnehavens børn kom på bondegårdstur med læring omkring dyr og landbrug. ØKONOMI Ansøgt tillægsbevillinger i 2017 Almindelig Undervisning Folkeskoler kr Folkeskoler kr. I alt på funktionen Daginstitutioner og klubber 0 kr Daginstitutioner kr Daginstitutioner kr. I alt på funktionen 0 kr. I alt 0 kr. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, 10

12 Børne- og Skoleudvalget d at der i 2017 imødekommes udgiftsneutrale tillægsbevillinger, som beskrevet under punktet økonomi vedrørende tilskud fra 2 fonde. 2. at sagen videresendes til orientering i Børne- og Skoleudvalget. /MSV BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget tog orienteringen til efterretning 11

13 Børne- og Skoleudvalget d Status på politiske effektmål i Børne- og Kulturforvaltningen Åben sag Sagsnr.: 17/21343 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen udarbejdede sidste år effektmål for de enkelte serviceområder, der blev vedtaget af Børne- og Skoleudvalget. Vedtagne effektmål er vedhæftet som bilag. Forvaltningen har udarbejdet en skriftlig status på Børne- og Kulturforvaltningens effektmål. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER I 2016 blev der udarbejdet og godkendt effekt mål på følgende serviceområder: Skoleområdet Dagtilbudsområdet Det specialiserede børneområde Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Der foreligger status på effektmålene fra alle områderne under bilag. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Effektmål for BK /17 2 Åben Status fra Skoleområdet /17 3 Åben Status fra Dagtilbudsområdet /17 4 Åben Status fra Det specialiserede børneområdet /17 5 Åben Status fra Ungdommens Uddannelsesvejledning - UU /17 12

14 Børne- og Skoleudvalget d BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 13

15 Børne- og Skoleudvalget d Børne- og Skoleudvalgets forslag til fordeling af 11,0 mill. kr. pulje i 2017, til udvalgets serviceområder Åben sag Sagsnr.: 17/19460 Sagsansvarlig: asm.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Der fremsendes hermed ansøgning om tillægsbevilling i 2017 til fordeling af udmeldt pulje på 11,0 mill. kr. til Børne- og Skoleudvalgets respektive serviceområder på i alt 0 kr. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Puljen i 2017 på 11,0 mill. kr. er placeret under serviceområdet, Daginstitutioner og klubber og foreslås fordelt til følgende serviceområder, se under punktet Økonomi. ØKONOMI Serviceområder: Almindelig Undervisning Folkeskoler Kr Specialundervisning og rådgivning Specialskoler Kr Daginstitutioner og klubber Fælles formål Kr Særligt udsatte børn og unge Opholdssteder m.v. for børn Plejefamilier, Løn Kr. Kr Børnehandicap Forebyggende foranstaltninger, (heraf løn kr. ) Kr Daginstitution og klubber Fælles formål Kr Samlet tillægsbevilling Kr. 0 PÅTEGNING Den 30. august

16 Børne- og Skoleudvalget d Organisations- og personaleafdelingen fremsender sagen til Økonomiudvalget uden yderligere bemærkninger. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, 1. at der i forbindelse med fordeling af pulje til Børne- og Skoleudvalgets serviceområder imødekommes tillægsbevillinger, som foreslået under punktet Økonomi, samlet 0 kr. /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Sagen videresendes med anbefaling til behandling i Økonomiudvalget 15

17 Børne- og Skoleudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 16/35235 Sagsansvarlig: klf.bk Fraværende: Afbud: BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Intet Mødet sluttede kl

18 Børne- og Skoleudvalget d Bilagsoversigt 2. Meddelelser 1. Skolebestyrelses referater (193584/17) 2. Familieafdelingens Statistik august 2017 (193333/17) 3. Orienteringsbrev om kommende undersøgelse af skoledagens længde (193559/17) 6. IT-Strategi for skoleområdet 1. IT-strategi (188394/17) 8. Status på politiske effektmål i Børne- og Kulturforvaltningen 1. Effektmål for BK 2017 (187625/17) 2. Status fra Skoleområdet (187585/17) 3. Status fra Dagtilbudsområdet (187605/17) 4. Status fra Det specialiserede børneområdet (192952/17) 5. Status fra Ungdommens Uddannelsesvejledning - UU (192897/17) 17

19 Bilag: 2.1. Skolebestyrelses referater Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 07. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

20 TÅRNBY KOMMUNE Skelgårdsskolen Referat fra skolebestyrelsesmøde 7 / august 2017 kl. 18:00 20:30 Skolens personalerum Ordstyrer: Maiken Andersen Til stede: Maiken Andersen, Flemming Larsen, Lisa Blinkenberg, Dorthe Rosenvold, Kasper Nordborg Kiær, Lars Bjergstad Jørgensen, Henrik A. Bunde, og Marlene Helsholt Afbud: Anette Bekker Kjærgård, Carsten Moberg, Jørn Ankersen, Kasper Schleisner-Meyer og Allan Andersen Dagsordenpunkter: Nr. Tid Punkt - Indhold og sagsbehandling (O)rientering, (D)røftelse og (B)eslutning 1 18:00 Bemærkninger til sidste referat Underskrift og bemærkninger til referat af sidste møde (B) Godkendt Kommentarer til dagsorden Gennemgang / godkendelse af dagsorden (B) Godkendt Forældremøder i aug. og sep. Planlægning og dagsorden. Afsæt i den udsendte oversigt. SB ønsker at der tages relevante emner op for udskolingen fx alkohol og konfirmationsforberedelse Må Skelgårdskirken få adgang til at informere elever om aktiviteter i kirken, f.eks. Mini-K? (D) Se referat fra SB møde 4/2017. Det blev besluttet at udarbejde et princip om, hvad vi gør i dette tilfælde. Pkt. udsættes til næste SB-møde Din tro Min tro Der er fremsat et ønske fra Skoleudvalgets formand, om at imødekomme et besøg af provsten i forbindelse med et åbent skoleforløb (SIV) i en time, hvor formand og skolechef overværer forløbet. (O) Det bliver 8. årgang som skal have besøg. SB reflekterer over tiden, hvor de mener at eleverne i forvejen er presset på tid. Taget til efterretning b orientering (O) Skolen vurderer, at 1.a, 1.b, 1.c og 1.d samt 4.a, 4.b, 4.c og 4.d. vil have gavn af 16b. Der er taget højde for 16b i skemalægningen. SFO erne og klubberne er klar til at tage imod børnene i det tidsrum Orientering fra SFO og indskoling Orientering (O) Alle fire matrikler har været åbne i sommerferien og de har bl.a. besøgt Satellitten på samme tid. Ændringer fra 12 til 9 USU timer. Skemaerne er på plads. Indført Rum til Leg, for elever som har det svært med frikvartererne. Legeteket er åbnet - hvilket indbyder til arrangeret leg, sammen med andre børn. Første skoledag for 0. kl. var en god dag, og de er kommet godt fra start. Tovholder Ordstyrer Ordstyrer Henrik/Lars Ordstyrer Allan Henrik Marlene Lars Lars Forberedelse Bilag udsendes. Se referat fra SB møde 4/2017, pkt. 10

21 Orientering fra mellemtrin og udskolingen Orientering (O) Nyt fraværssystem fra KMD, vil blive taget i brug, som sender SMS er til forældre, ved børns fravær. Yderligere vil klasselærer/kontaktlærer få en advisering vedr. elevens fravær. Systemet går hånd i hånd med Tårnby Kommunes procedure for elevfravær. Skemaerne er på plads. God stemning, trods meget travlhed. Introduktion for lærerne, som blev sendt rundt i kommune på cykel via spejdernes Woop-App. Ugeskemarevolutionen har afholdt kursus for lærere og pædagoger, som er tilknyttet undervisningen på skolen. 9 19:45 Meddelelser Meddelelser fra elever, FRO, formand, ledelse, personale, kommunalbestyrelsesmedlem og andre (O) Orientering (O) Afbud fra elevrådsrepræsentant. FRO: SB medlemmer, beder skolen sende invitation ud til repræsentanter i SB. Afbud fra formand. Personale: Skemaerne er kommet sendt ud. Ingen opsigelser. God stemning blandt personalet. SFO: Alle har haft åbent hen over sommeren. Der er kommet ro på skemasituationen. TR/personale: Eventuelt Overveje hvem der fra SB skal deltage i Skole/forældreårsmøde. Brev fra minister skal udsendes til næste SB-møde til orientering. SB ønsker fokus på Lærerens dag. Gennemgang af principper. Henrik Ordstyrer Ordstyrer Hvad udskød vi til senere møder: Opfølgning på Natteravne v/ formanden Udvalg / Arbejdsgrupper Igangværende/kommende opgaver Bemærkninger Tovholder Milepæl

22 TÅRNBY KOMMUNE Skelgårdsskolen Referat fra skolebestyrelsesmøde 6/ juni 2017 kl. 18:00 20:30 Skolens personalerum Ordstyrer: Flemming Larsen Til stede: Carsten Moberg, Maiken Andersen, Flemming Larsen, Kasper Schleisner-Meyer, Jørn Ankersen, Allan Andersen, Henrik A. Bunde, Kasper Nordborg Kiær, og Marlene Helsholt Afbud: Anette Bekker Kjærgård, Annemette Mehlsen, Lars Bjergstad Jørgensen, Lisa Blinkenberg og Niels Green. Dagsordenpunkter: Nr. Tid Punkt - Indhold og sagsbehandling (O)rientering, (D)røftelse og (B)eslutning 1 18:00 Bemærkninger til sidste referat Underskrift og bemærkninger til referat af sidste møde (B) Referatet er godkendt Kommentarer til dagsorden Gennemgang / godkendelse af dagsorden (B) Dagsorden godkendt Planlægningsgrundlag vedr. kommende elever og 0. klasser i skoledistriktet. Høringssvar Taget til efterretning Høring vedr. ferie- og fridagsplan for 2018/19 og 2019/2020. Høringssvar Taget til efterretning Orientering fra SFO og indskoling Orientering (O) De kommende 0. kl. har været på besøg i deres kommende klasser, hvilket er gået godt. Pædagogerne begynder i Min Uddannelse til næste år, hvor de vil arbejde med trivselsmål. Der har været aftenmøde med lærere og pædagoger, hvor blokdage er planlagt Orientering fra mellemtrin og udskolingen Orientering (O) Mellemtrinet er i gang med at forberede næste skoleår. Udskolingen har afsluttet Erasmus. Klargøre projekt naturligvis TMTM. Planlægning af afgangsprøver. God stemning i forbindelse med afgangsprøver. SG beslutter hvad der skal ske i forbindelse med rengøring af toiletter b orientering. Orientering (O) Pædagogernes Usu. placeres i slutningen af dagen, så indskolingen har mulighed for at have Usu på SFO matriklen. Lægges på kommende 1. og 4. årgang. Vejledningen omkring anvendelsen af 16 b ligger på UVM hjemmeside samt TK hjemmeside. Tovholder Ordstyrer Formand Ordstyrer Ordstyrer Henrik Henrik Marlene Henrik Forberedelse Bilag udsendt Bilag udsendt

23 Orientering om fagfordeling og skemalægning Orientering (O) Fagfordelingen er godt i gang. Vi planlægger, at have skemaer klar inden lærerne går på ferie. Der vil komme små justeringer, men alle er indstillet på at være behjælpelige med input. 9 19:50 Forældremøder i august/september planlægning og dagsorden. Orientering (O) Oversigten er ikke helt klar endnu, men der arbejdes på at få oversigten klar til august. Punktet tages op på næste SB-møde. Et emne kunne være bevægelse. De nye teamformænd skal komme med forslag til punkter, de ønsker taget op på forældremøder Meddelelser Meddelelser fra Elever: De har drøftet toiletsituationen og der er opsat opslag på ro og orden. Mere plads i cykelskurene. FRO: Stormøde, hvor bevægelse er taget op. Det har det med at stoppe omkring udskolingen. Sikker skolevej cykelhandlings- og trafikhandleplan. Medarbejder fra teknisk forvaltning, vil komme på besøg på hver skole, for at finde løsninger på sikker trafik. Handleplan mht. at overholde trafikreglerne. Formand: Ledelse: Trods AB s fravær, har vi det godt. Vi oplever en god opbakning fra vores kolleger. Personale: Humøret er ok og der er styr på det. Oplever at TK ikke bakker op omkring det at mangle en leder. Der er mange opgaver der skal løses. Kommunalbestyrelsesmedlem: Der er en ekstrabevilling til Budget 2017 på 7 mill. De er desuden bevilget i Valgfagene er vedtaget og udbydes på US-10. Ønsket har været, at tilbyde fag inden for kommunen. Emnefagene er ligeledes godkendt. Der arbejdes på et nyt navn til Ungsomsskolen. Der arbejdes på at lægge planer for hele årgangene fra Overgangsplan fra 0-18 år. Hyrdebrev fra UVM sendt ud. Andre: Dimissionsfest. Der er et ønske om at mindre søskende kan komme med til arrangementet. Punktet tages op på seminar til efteråret. Orientering (O) Henrik Henrik Ordstyrer Eventuelt Ordstyrer Hvad udskød vi til senere møder: Forældremøder i august/september Udvalg / Arbejdsgrupper Igangværende/kommende opgaver Bemærkninger Tovholder Milepæl

24

25

26

27 Bilag: 2.2. Familieafdelingens Statistik august 2017 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 07. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

28 Tårnby Kommune Familieafdelingen Sagsstatistik Familieafdelingen Tilg. Jan. Tilg. Febr Tilg. Marts Tilg. April Tilg. Maj Tilg. Juni Tilg. Juli Tilg. Aug. Tilg Sept. Tilg. Okt. Tilg. Nov. Tilg. Dec. Sagssted Tilgang af sager = nye ikke tidligere registreret sager Adm.sager Pleje, aflst. Og adotionssager Refusion (børn) - social Modtagerteam Akutboliglisten I alt Rådgivningssager R1 - Miriam R2 - Rikke R3 - Mary R4 - Ida R5 - Güler R6 - Tina R7 - Mette R8 - Karina R9 - Sofie KKA + IKJ I alt Gennemsnit pr. plads Handicapsager: BH2 - (inkl. Dragør-sager) - Sofie BH3 - (inkl. Dragør-sager) - Danni BH4 - (inkl. Dragør-sager) - Marlene BH5 - (inkl. Dragør-sger) - Sarah BH6 -(inkl. Dragør-sager) - Dorthe BH7 - (inkl. Dragør-sager) - Tenna BH8 - (inkl. Dragør-sager) - Maria BH9 - (inkl. Dragør-sager - Tina D I alt Gennemsnit pr. plads Afd. I alt Sagsnr Dok.nr

29 Tårnby Kommune Familieafdelingen ANBRINGELSESSTATISTIK Januar Febr. Marts April Maj Juni Juli August Sept. Okt. Nov. Dec. Familiepleje Familiepleje - handicap Netværksfamilie Netværksfamilie - handicap Kost- og efterskole Kost- og efterskole - handicap Eget værelse Institution Institution - handicap Projekter Projekter - handicap Familieanbringelse I alt Anbringelser modt./refusion Anbringelser afg./refusion Dagbehandling Dagbehandling - handicap Aflastning Aflastning, handicap Aflastning, handicap 44 / Sagsnr Dok.nr

30 TÅRNBY KOMMUNE Familieafdelingen TILGANG / AFGANG / OMPLACERING I ANBRINGELSESSAGER Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Familiepleje Familiepleje - handicap Netværksfamilie Netværksfamilie - handicap Kost-/efterskole Kost-/efterskole - handicap Eget værelse Institution Institution - handicap Projekter Projekter - handicap Familieanbringelse I alt Dagbehandling Dagbehandling - handicap Aflastning - social Aflastning, handicap Aflastning, handicap 44/ Omplacering Sagsnr Dok.nr

31 Bilag: 2.3. Orienteringsbrev om kommende undersøgelse af skoledagens længde Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 07. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

32

33

34 HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015

35 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel af klasserne, der har en længere skoledag end til kl. 14, og af klasserne, der har en længere skoledag end til kl. 15. Der indgår 690 folkeskoler i kortlægningen, svarende til 59 pct. af alle landets folkeskoler. I indskolingen (1.-3. klasse) slutter de seneste skemalagte timer før kl på næsten alle skoler, og der er ingen klasser, der har timer efter kl pct. af klasserne i indskolingen har timer efter kl og 37 pct. af klasserne har timer efter kl én eller flere dage om ugen. I de relativt få tilfælde, hvor elever i indskolingen har timer efter kl , møder de stort set altid kl eller senere den pågældende dag. Ca. 80 pct. af klasserne på mellemtrinnet (4.-6. klasse) har fri efter kl mindst én dag i løbet af ugen og ca. 40 pct. har fri efter kl På mellemtrinnet er det ikke ualmindeligt med timer mellem kl og Der er derimod stort set ingen klasser, der har timer efter kl Knap 3 pct. af alle klasser i udskolingen (7.-9. klasse) har timer efter kl mindst én dag i løbet af ugen, men kun meget få klasser har timer efter kl mere end maksimalt to dage i løbet af ugen. 96 pct. af de klasser i udskolingen, der har fri efter kl , møder konsekvent kl eller senere de pågældende dage. To-tredjedele af klasserne i udskolingen har timer efter kl én eller flere dage om ugen, mens det er omkring en femtedel af klasserne i udskolingen, der har timer efter kl mindst én dag om ugen. Skolerne har kunnet angive, hvad der er årsagen til, at nogle klasser har undervisning efter kl. 15. De hyppigste årsager er, at elevernes undervisning starter senere de pågældende dage, at undervisningen skal tilpasses transporten til og fra skolen samt som følge af konfir- mationsforberedelse i kl. 2

36 INDLEDNING Med folkeskolereformen blev det aftalt, at alle elever skal have en længere og varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Der er en øvre grænse for undervisningstidens samlede varighed på et skoleår, men derudover er det op til skolerne og kommunerne at beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, herunder hvor mange og lange skoledage, eleverne skal have. Undervisningen skal dog foregå på hverdage mellem cirka kl og 16.00, undtagen i forbindelse med særlige arrangementer. For at følge folkeskolereformens realisering, herunder den længere skoledag, har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling anmodet Epinion om at gennemføre en kortlægning blandt alle landets folkeskoler om længden af skoledagen i klasse, herunder hvor stor en andel af klasserne, der har en længere skoledag end til kl. 14, og andelen af klasserne, der har en længere skoledag end til kl. 15. Kortlægningen omfatter alene den almindelige skemalagte undervisning inklusiv eksempelvis understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse i uge 35. Resultaterne er baseret på oplysninger fra 690 skoler. Side 4-9 umiddelbart herefter viser, hvor mange dage i løbet af uge 35 klasserne har timer efter hhv. kl , 15.30, 15.00, og På side er resultaterne opgjort på skoleniveau. Her angives tidspunktet for de seneste skemalagte timer i uge 35 pr. klassetrin på skolen. På en skole, der har angivet, at 6. klasse har timer efter kl. 15 mindst én dag i uge 35, gælder dette altså ikke nødvendigvis alle elever/klasser på 6. klassetrin. På side undersøges årsager til, at nogle skoler har timer efter kl. 15, herunder om eleverne møder sent på de dage, hvor de har sent fri. Endelig er metoden og datagrundlaget beskrevet på side

37 HVORNÅR SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER? I Tabel 1-5 på de næste sider er det angivet, hvor mange dage i løbet af uge 35 klasserne har timer efter kl (Tabel 1), kl (Tabel 2), kl (Tabel 3), kl (Tabel 4) og kl (Tabel 5). For at skolerne i spørgeskemaet ikke har skullet svare på detaljerede oplysninger om alle klassetrin, er der for hver skole blevet udvalgt tre tilfældige klassetrin (fx 1., 4. og 7. klasse), hvor skolerne er blevet spurgt om uddybende oplysninger på klasseniveau. Det betyder, at antallet af klasser, der indgår i tabellerne, er mindre end det samlede antal klasser på de skoler, der indgår i kortlægningen. Da det er tilfældigt udvalgt, hvilke klassetrin, der indgår fra den enkelte skole, er resultaterne fortsat repræsentative for landets folkeskoler. I indskolingen (1.-3. klasse) er der ingen klasser, der har timer efter kl , under 1 pct. af klasserne har timer efter kl , under 2 pct. af klasserne har timer efter kl , ca. 10 pct. har timer efter kl og lidt over hver fjerde klasse har timer efter kl én eller flere dage om ugen. På mellemtrinnet (4.-6. klasse) er der ligeledes stort set ingen klasser, der har timer efter kl Der er tale om fire klasser i alt på de tre klassetrin, svarende til 0,2 pct. af alle klasser på mellemtrinnet. Til gengæld er det ikke ualmindeligt, at klasserne på klassetrin har fri efter kl dage i løbet af ugen. Ca. 3 pct. af klasserne på mellemtrinnet har timer efter kl , 40 pct. har timer efter kl , knap 80 pct. har timer efter kl og 85 pct. har timer efter kl mindst én dag i løbet af ugen. Knap 3 pct. af alle klasser i udskolingen (7.-9. klasse) har timer efter kl mindst én dag i løbet af ugen. Kun meget få klasser har timer efter kl mere end maksimalt to dage i løbet af ugen. To-tredjedele af klasserne i udskolingen har derimod timer efter kl én eller flere dage om ugen, mens 23 pct. af klasserne har timer efter

38 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ? Tabel 1: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 1. klasse 100,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% klasse 100,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% klasse 100,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% klasse 99,8% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% klasse 99,7% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% klasse 100,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% klasse 96,9% 1,6% 1,1% 0,4% 0,0% 0,0% klasse 97,7% 1,2% 0,8% 0,3% 0,0% 0,0% klasse 97,1% 1,4% 1,1% 0,3% 0,1% 0,0% 725 5

39 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ? Tabel 2: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 1. klasse 97,8% 1,0% 0,4% 0,4% 0,4% 0,0% klasse 99,7% 0,1% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% klasse 100,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% klasse 96,6% 2,0% 0,7% 0,4% 0,2% 0,0% klasse 95,8% 2,2% 1,1% 0,7% 0,3% 0,0% klasse 97,8% 1,6% 0,6% 0,0% 0,0% 0,0% klasse 71,4% 14,2% 9,9% 3,9% 0,0% 0,5% klasse 77,9% 10,7% 6,1% 3,7% 1,2% 0,4% klasse 82,8% 9,9% 4,4% 2,1% 0,7% 0,1% 725 6

40 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ? Tabel 3: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 1. klasse 97,9% 1,0% 0,4% 0,4% 0,0% 0,3% klasse 99,3% 0,1% 0,0% 0,0% 0,3% 0,3% klasse 98,2% 0,8% 0,4% 0,1% 0,1% 0,4% klasse 62,1% 10,2% 11,5% 12,1% 2,9% 1,2% klasse 58,8% 12,2% 11,8% 14,4% 2,4% 0,3% klasse 60,6% 10,2% 12,4% 13,4% 2,8% 0,6% klasse 26,4% 16,8% 20,5% 12,2% 14,6% 9,4% klasse 29,6% 13,3% 17,5% 14,5% 14,1% 11,1% klasse 40,8% 10,5% 11,4% 17,5% 11,0% 8,7% 725 7

41 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ? Tabel 4 og 5 viser, hvor mange dage i løbet af uge 35 klasserne har timer efter henholdsvis kl (Tabel 4) og kl (Tabel 5). Dette er kun undersøgt for klassetrin og kun på de skoler, hvor oplysningerne er indsamlet via skemaer på skolernes hjemmesider. Dette indebærer, at der indgår færre klasser i Tabel 4-5 end i de foregående tabeller. Resultaterne er dog fortsat repræsentative på landsplan. Tabel 4: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne fra hjemmesidesøgningen) Klassetrin 0 dage 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 1. klasse 92,7% 2,1% 1,8% 1,5% 0,6% 1,5% klasse 90,9% 0,6% 4,2% 1,2% 0,6% 2,4% klasse 88,4% 4,4% 0,9% 2,9% 0,9% 2,6% klasse 24,5% 5,9% 11,5% 39,2% 13,6% 5,3% klasse 19,1% 5,1% 9,7% 42,6% 18,3% 5,1% klasse 20,5% 3,3% 10,7% 40,2% 17,3% 8,0% 336 8

42 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ? Tabel 5: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne fra hjemmesidesøgningen) Klassetrin 0 dage 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 1. klasse 61,9% 2,1% 7,3% 4,7% 3,2% 20,8% klasse 63,1% 1,2% 6,3% 5,4% 2,7% 21,1% klasse 62,8% 3,8% 4,9% 5,5% 2,6% 20,3% klasse 15,6% 0,9% 5,6% 29,5% 18,0% 30,4% klasse 14,9% 1,1% 6,0% 27,7% 20,6% 29,7% klasse 15,2% 0,3% 5,1% 28,6% 18,8% 32,1% 336 Note: I undersøgelsen af antallet af klasser, der har timer efter hhv. kl og indgår kun klassetrin på de skoler, hvor oplysningerne er indsamlet via skemaer på skolernes hjemmesider. 9

43 HVORNÅR SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER? 1. klasse (n=143) 2. klasse (n=142) 3. klasse (n=146) Figur 1: Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af uge 35? Procentdel af skolerne fra hjemmesidesøgningen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 61% 61% 58% 29% 31% 30% 9% 6% 6% 2% 4% Figur 1 viser, hvornår skolernes seneste skemalagte timer på hvert klassetrin fra klasse slutter i løbet af uge 35. Hvis en skole har flere klasser pr. klassetrin, er det altså den af klasserne, der har senest fri, der er indregnet. Der indgår kun skoler, hvor oplysningerne er indsamlet via skemaer på skolernes hjemmesider. Antallet af skoler er derfor mindre end i Figur 2 på næste side. 4. klasse (n=147) 5. klasse (n=145) 6. klasse (n=143) 8% 6% 5% 7% 4% 6% 46% 50% 47% 35% 37% 38% 3% 5% 2% Det fremgår, at de seneste timer i indskolingen slutter kl eller tidligere på seks ud ti skoler, mens de seneste timer på mellemtrinnet typisk slutter mellem og Senest kl Kl Kl Kl Kl Efter kl

44 HVORNÅR SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER? 1. klasse (n=312) 2. klasse (n=324) 3. klasse (n=328) 4. klasse (n=320) 5. klasse (n=324) 6. klasse (n=323) 7. klasse (n=248) 8. klasse (n=251) 9. klasse (n=250) Figur 2: Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af uge 35? 33% 36% 45% 68% 64% Procentdel af skolerne 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 68% 99% 99% 97% 35% 37% 33% 31% 29% 29% 29% 25% 19% Senest kl Kl Kl Efter kl % 3% 5% 3% 4% 3% 3% Figur 2 viser, hvornår skolernes seneste skemalagte timer på hvert klassetrin (1.-9. klasse) slutter i løbet af uge 35. Figur 2 omfatter - i modsætning til Figur 1 - alle skoler i kortlægningen, men der er ikke detaljerede oplysninger om timer før kl I indskolingen slutter de seneste skemalagte timer før kl på næsten alle skoler. På mellemtrinnet slutter de seneste timer før kl på cirka totredjedele af skolerne, mens det heller ikke er ualmindeligt med timer mellem kl og Endelig slutter de seneste timer i udskolingen før kl på lidt mere end hver tredje skole, de slutter mellem kl og på ca. hver tredje skole og altså efter kl på lidt mindre end hver tredje skole. 11

45 HVILKE KLASSETRIN HAR TIMER EFTER KL. 15? Tabel 6: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl. 15 mindst én dag i uge 35? (procentdel af skolerne) Klassetrin Ja Nej Antal skoler 1. klasse 1,0 % 99,0 % klasse 1,2 % 98,8 % klasse 2,1 % 97,9 % klasse 28,4 % 71,6 % klasse 31,2 % 68,8 % 679 Tabel 6 viser, hvor stor en procentdel af skolerne, der har timer efter kl på de forskellige klassetrin mindst én dag i uge 35. På en skole, der har angivet, at 6. klasse har timer efter kl. 15 mindst én dag i uge 35, gælder dette altså ikke nødvendigvis alle klasser på 6. klassetrin. Det fremgår, at der kun meget sjældent er timer efter kl for klasser i indskolingen. Mere end to-tredjedele af skolerne har heller ikke timer efter kl i klasse. Derimod er det ikke ualmindeligt, at klasse har timer efter kl mindst én dag i løbet af ugen. 6. klasse 31,8 % 68,2 % klasse 66,9 % 31,1 % klasse 59,8 % 40,2 % klasse 58,3 % 41,7 % 516 Note: Procentdelen af skoler, der ifølge Tabel 6 har timer efter kl. 15 er ikke helt identiske med tallene i Figur 2, fordi der som tidligere nævnt ikke er detaljerede oplysninger for alle klassetrin på hver skole. Der indgår derfor flere skoler i Tabel 6 end i Figur 2. 12

46 HVILKEN BETYDNING HAR SKOLESTØRRELSE OG REGION? Der er ikke store regionale forskelle mellem skolerne. Der er dog lidt flere skoler i Region Hovedstaden, og i lidt mindre omfang også Region Sjælland, hvor elever på mellemtrinnet og i udskolingen har timer efter kl. 15 end i den vestlige del af landet. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 3: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl. 15 mindst én dag i uge 35 opdelt på regioner 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Total 8. klasse 9. klasse Timer efter kl. 15 forekommer på alle klassetrin oftere på skoler med klasser end på andre skoler. Også de allerstørste skoler med 40 klasser og derover har oftere timer efter kl. 15 end de små skoler. Det skal dog bemærkes, at det ikke nødvendigvis gælder alle klasser på de store skoler. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 4: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl. 15 mindst én dag i uge 35 opdelt efter skolestørrelse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 1-9 klasser klasser klasser klasser Over 40 klasser Total 8. klasse 9. klasse 13

47 MØDER ELEVERNE SENT, NÅR DE HAR SENT FRI? Ved gennemgangen af skoleskemaer på skolernes hjemmesider er det endvidere blevet undersøgt, om eleverne konsekvent møder sent dvs. efter kl på de dage, hvor de har sent fri. I indskolingen er det blevet undersøgt, om eleverne konsekvent møder kl eller senere på de dage, hvor de har fri efter kl Ud af de 163 skoler, hvor oplysninger er indsamlet via skolens hjemmeside, er der kun to skoler, hvor elever i 1. og 2. klasse møder før kl og har fri efter kl Tabel 7: Møder eleverne konsekvent kl eller senere på dage, hvor de har fri efter kl. 15 i uge 35? (procentdel af skolerne fra hjemmesidesøgningen) Klassetrin Ja Nej Antal skoler 1. klasse 99,4 % 0,6 % klasse 99,4 % 0,6 % 163 På mellemtrinnet og i udskolingen er det blevet undersøgt, om eleverne konsekvent møder kl eller senere på de dage, hvor de har fri efter kl Dette gælder alle skoler på mellemtrinnet, mens det i udskolingen gælder 96 pct. af skolerne. Tabel 8: Møder eleverne konsekvent kl eller senere på dage, hvor de har fri efter kl. 16 i uge 35? (procentdel af skolerne fra hjemmesidesøgningen) Klassetrin Ja Nej Antal skoler 4. klasse 100 % 0,0 % klasse 100 % 0,0 % klasse 100 % 0,0 % klasse 99,4 % 0,6 % Klasse 97,5 % 2,5 % klasse 100 % 0,0 % klasse 98,8 % 1,2 %

48 ÅRSAGER TIL UNDERVISNING EFTER KL. 15 Blandt de folkeskoler, der har besvaret spørgeskemaet via telefoninterview eller det webbaserede spørgeskema, har i alt 308 folkeskoler angivet én eller flere årsager til, at man i uge 35 har undervisning efter kl. 15. De hyppigste årsager er, at elevernes undervisning starter senere de pågældende dage, at undervisningen skal tilpasses transporten til og fra skolen samt som følge af konfirmationsforberedelse i klasse. Nogle få skoler har desuden angivet, at årsagen til, at de ikke har timer efter kl. 15 på skolen, er, at undervisningen starter før kl om morgenen. Figur 5: Angiv venligst årsager til, at nogle klasser har undervisning efter kl 15 (mulighed for flere svar) 0% 10% 20% 30% Eleverne møder senere end kl. 8 (n=76) Skemaerne tager højde for skolebus/transport (n=71) Konfirmationsforberedelse udskyder undervisningen (n=65) Kompenseres ved længere frikvarterer eller tidligere fri andre dage (n=55) Skematekniske årsager (få det til at gå op, lokalefordeling) (n=38) Valgfag er placeret sent (n=34) Krav om et bestemt timeantal (ny reform) (n=26) Møder eller kurser for ansatte udskyder undervisningen (n=20) Andre årsager (lektiehjælp, pædagogik, specifikke fag) (n=17) Der er særlige temadage/udflugtsdage (n=9) Ved ikke (n=15) 8,4% 6,5% 5,5% 2,9% 4,9% 11,0% 12,3% 17,9% 21,1% 23,1% 24,7% 15

49 METODE Dataindsamling Populationen omfatter alle danske folkeskoler med undervisning på klassetrin, svarende til skoler. Skoler med flere undervisningssteder indgår én gang. Oplysningerne om, hvornår skoledagen slutter for de enkelte klasser, er indsamlet den august 2015 gennem: 1. Søgning på skolens hjemmeside efter om skoleskemaer for samtlige klasser er tilgængelige her. 2. Et webbaseret spørgeskema, som alle skoler blev inviteret til at deltage i via en til skolens hovedpostkasse. 3. Telefoninterview med udvalgte skoler, hvor skoleskemaerne ikke var tilgængelige på hjemmesiden. Spørgeskemaerne er besvaret af en repræsentant fra skolens ledelse, en administrativ medarbejder eller andre, der har overblik over skolens undervisningstid. Datagrundlag Datagrundlaget består af oplysninger fra 690 skoler, svarende til 59 pct. af populationen. I forhold til dataindsamlingsmetoder fordeler oplysningerne sig således: Tabel 9: Skoler opdelt på dataindsamlingsmetode Metode Antal skoler Procent Hjemmeside ,3% Websurvey ,9% Telefoninterview ,8% Da det i den korte dataindsamlingsperiode ikke har været muligt at tjekke alle hjemmesider eller gennemføre telefoninterview med alle skoler, er undersøgelsens repræsentativitet sikret ved at udtrække en tilfældig (repræsentativ) stikprøve blandt skolerne, hvor der først er søgt efter oplysninger på hjemmesiden, og efterfølgende - om nødvendigt og muligt - er gennemført et telefoninterview. 16

50 BESKRIVELSE AF SKOLERNE OG DERES REPRÆSENTATIVITET Der indgår som tidligere nævnt 690 skoler i undersøgelsen. Der indgår skoler fra 97 ud af de 98 kommuner. Tabel 8 nedenfor viser skolernes fordeling på de fem regioner. 23 pct. af skolerne har under ti klasser, 29 pct. har klasser, 35 pct. har klasser, 9 pct. har klasser og de resterende 3 pct. af skolerne har 40 klasser eller flere. Tabel 10: Skoler opdelt på region Region Stikprøve - Antal skoler Stikprøve - Procent Population - Antal skoler Population - Procent Difference Procentpoint Nordjylland 99 14,3% ,6% 0,7% Midtjylland ,4% ,6% 1,8% Syddanmark ,9% ,0% -0,1% Repræsentativitet Med oplysninger fra 59 pct. af populationen er der tale om et særdeles omfattende datagrundlag. Skolernes regionale fordeling svarer i meget høj grad til skolernes faktiske fordeling i landet (gennemsnitlig afvigelse på 1 procentpoint). Den anvendte fremgangsmåde, herunder kombinationen af flere forskellige datakilder, giver desuden grundlag for at formode, at undersøgelsens resultater er repræsentative for alle landets folkeskoler med undervisning på klassetrin. Hovedstaden ,4% ,8% -2,4% Sjælland ,9% ,0% -0,1% Total ,0% ,0% 17

51 EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS 1-3 DK AARHUS C T: E: SMU@EPINION.DK W: EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK COPENHAGEN T: E: TYA@EPINION.DK W: AUSTRIA DENMARK GERMANY GREENLAND NORWAY SWEDEN UNITED KINGDOM VIETNAM

52 HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016

53 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen 5. Udvikling fra 2015 til Anvendelse af folkeskolelovens 16 b 7. Metode og repræsentativitet SIDE

54 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 3

55 INDLEDNING Introduktion til undersøgelsen Med folkeskolereformen blev det aftalt, at alle elever skal have en længere og varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Der er en øvre grænse for undervisningstidens samlede varighed på et skoleår, men derudover er det op til skolerne og kommunerne at beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, herunder hvor mange og lange skoledage eleverne skal have. Undervisningen skal dog foregå på hverdage mellem cirka kl og 16.00, undtagen i forbindelse med særlige arrangementer. For at følge folkeskolereformens realisering, herunder den længere skoledag, har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling anmodet Epinion om at gentage en kortlægning blandt alle landets folkeskoler om længden af skoledagen i klasse, herunder andelen af klasser i indskolingen, der har en længere skoledag end til kl. 14, andelen af klasser på mellemtrinnet, der har en længere skoledag end til kl , samt andelen af klasser i udskolingen, der har en længere skoledag end til kl. 15. Kortlægningen omfatter alene den almindelige skemalagte undervisning inklusiv eksempelvis understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse i uge 35 i skoleåret 2016/2017. Som et nyt element afdækkes ydermere anvendelse af folkeskolelovens 16 b, der giver hjemmel til at afkorte skoledagens længde med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Resultaterne er baseret på oplysninger fra 869 skoler. På næste side opsummeres kortlægningens centrale resultater. I afsnit 2 gennemgås, hvor udbredte lange skoledage er for klasserne i indskolingen, i afsnit 3 for klasserne på mellemtrinnet og i afsnit 4 for klasserne i udskolingen. Efter denne kortlægning præsenteres i afsnit 5 resultaterne vedrørende anvendelsen af folkeskolelovens 16 b. Endelig er metoden og datagrundlaget beskrevet i afsnit 6. 4

56 RESUMÉ Kortlægningens centrale resultater Det er for andet år i træk med denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel af klasserne der har lange skoledage. Der indgår 869 folkeskoler i kortlægningen, svarende til 80 pct. af alle landets folkeskoler. I indskolingen (1.-3. klasse) har cirka en fjerdedel af klasserne på alle tre klassetrin undervisning efter kl. 14 mindst én dag om ugen. Til sammenligning havde fire ud af 10 klasser i indskolingen i 2015 mindst én dag om ugen med undervisning efter kl. 14. Blot 1 pct. af klasserne på alle tre klassetrin har undervisning efter kl én eller flere dage om ugen i Mellem 78 og 85 pct. af klasserne på mellemtrinnet (4.-6. klasse) har fri efter kl mindst én dag i løbet af ugen, mens mellem hver femte og hver fjerde klasse har undervisning efter kl én eller flere dage om ugen. Til gengæld er skemalagt undervisning efter kl relativt sjælden (ca. 2 pct. af klasserne). Til sammenligning havde mellem ca. 75 og 80 pct. af klasserne på mellemtrinnet i 2015 mindst én dag om ugen med undervisning efter kl I udskolingen (7.-9. klasse) har cirka halvdelen af klasserne undervisning efter kl mindst én dag om ugen. Til sammenligning havde mellem ca. 60 og 75 pct. af klasserne i udskolingen i 2015 mindst én dag om ugen med undervisning efter kl I 2016 har lidt mindre end en femtedel af klasserne undervisning efter kl mindst én dag om ugen. Til gengæld er skemalagt undervisning efter kl relativt sjælden (ca. 2 pct. af klasserne). I indskolingen er de hyppigste årsager til, at eleverne har sent fri, at de møder senere end kl. 8, og at skemaerne tager højde for skolebusser og anden transport. På mellemtrinnet nævnes også hensynet til skolebus og anden transport, men oftere skyldes det et fleksibelt skoleskema, hvor eleverne kompenseres med kortere skoledage andre tidspunkter i løbet af ugen eller i løbet af skoleåret. I udskolingen skyldes de lange skoledage ligeledes et fleksibelt skoleskema, men også ofte skematekniske årsager såsom lektionslængden, lokalefordeling og skemalægning. 30 pct. af skolerne har benyttet folkeskolelovens 16 b til at afkorte skoledagens længde på et eller flere klassetrin i indeværende skoleår. Det er især klasser på mellemtrinnet og i udskolingen, der har fået afkortet skoledagens længde ved hjælp af 16 b. Formålet er i langt de fleste tilfælde at understøtte elevernes faglige udvikling. 5

57 2 INDSKOLINGEN 6

58 HVILKE KLASSETRIN I INDSKOLINGEN HAR TIMER EFTER KL. 14? Og hvornår slutter de seneste skemalagte timer? Tabel 1: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl. 14 mindst én dag i uge 35? (Procentdel af skolerne) Klassetrin Ja Nej Antal skoler 1. klasse 24,0% 76,0% klasse 24,6% 75,4% klasse 26,7% 73,3% klasse (n=421) 2. klasse (n=411) 3. klasse (n=418) Figur 1: Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af uge 35? (Procentdel af skolerne) 72% 69% 69% 25% 25% 23% 2% 4% 6% Tabel 1 viser, hvor stor en procentdel af skolerne hvor mindst en klasse på de pågældende klassetrin har timer efter kl mindst én dag i uge 35. På en skole, der har angivet, at 1. klasse har timer efter kl. 14 mindst én dag i uge 35, gælder dette altså ikke nødvendigvis alle klasser på 1. klassetrin. For alle tre klassetrin i indskolingen er andelen omtrent den samme, nemlig omkring 25 pct. Det er altså cirka hver fjerde skole, hvor mindst en af klasserne på hvert af de tre klassetrin i indskolingen har undervisning efter kl i uge 35. Figur 1 viser, hvornår de seneste skemalagte timer slutter på hvert af de tre klassetrin i indskolingen. Igen er tendensen for de tre klassetrin i indskolingen ens. Der er dog en lille tendens til lidt længere undervisningsdage, jo højere klassetrinnet bliver, men der er kun meget få skoler, som siger, at den seneste time slutter efter % 20% 40% 60% 80% 100% Senest kl Kl Kl Efter kl Note: Procentdelen af skoler, der ifølge Tabel 1 har timer efter kl er ikke helt identisk med tallene i Figur 1, fordi der ikke er detaljerede oplysninger for alle klassetrin på hver skole. Der indgår derfor flere skoler i Tabel 1 end i Figur 1. 7

59 HVILKEN BETYDNING HAR SKOLESTØRRELSE OG REGION? Indskolingen Der er ikke store regionale forskelle mellem skolerne. Dog er der en tendens til, at skolerne i Region Sjælland lidt oftere har undervisning efter kl Omvendt er der en lidt mindre andel af skolerne i Region Hovedstaden, som har undervisning efter kl end i de øvrige regioner. Figur 2: Hvilke klassetrin i indskolingen har timer efter kl mindst én dag i uge 35 - opdelt på regioner Skolestørrelsen ser heller ikke ud til at have markant betydning for skoledagens længde. For 1. klasse og 2. klasse er forskellene meget små. For 3. klasserne er der en lille tendens til, at de meget små og meget store skoler lidt oftere har undervisning efter kl Figur 3: Hvilke klassetrin i indskolingen har timer efter kl mindst én dag i uge 35 - opdelt efter skolestørrelse 35% 30% 25% 20% 31% 28% 25% 25% 25% 25% 24% 23% 21% 19% 32% 28% 26% 26% 23% 35% 30% 25% 20% 30% 29% 26% 27% 26% 26% 26% 26% 26% 23% 24% 24% 23% 23% 24% 15% 15% 10% 10% 5% 5% 0% 1. klasse 2. klasse 3. klasse Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland 0% 1. klasse 2. klasse 3. klasse Region Sjælland Region Syddanmark 1-9 klasser klasser klasser klasser 40 klasser eller derover 8

60 HVORNÅR SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER? Indskolingen I Tabel 2-4 på de to næste sider er det angivet, hvor mange dage i løbet af uge 35 klasserne i indskolingen har timer efter kl (Tabel 2), kl (Tabel 3) og kl (Tabel 4). For at skolerne i spørgeskemaet ikke har skullet svare på detaljerede oplysninger om alle klassetrin, er der for hver skole blevet udvalgt tre tilfældige klassetrin (fx 1., 4. og 7. klasse), hvor skolerne er blevet spurgt om uddybende oplysninger på klasseniveau. Det betyder, at antallet af klasser, der indgår i tabellerne, er mindre end det samlede antal klasser på de skoler, der indgår i kortlægningen. Da det er tilfældigt udvalgt, hvilke klassetrin der indgår fra den enkelte skole, er resultaterne fortsat repræsentative for landets folkeskoler. I indskolingen (1.-3. klasse) er det under 1 pct. af klasserne på alle tre klassetrin, der har undervisning efter kl én eller flere dage om ugen. Der er også relativt få klasser, der har undervisning efter kl én eller flere dage om ugen, nemlig ca. 3 pct. af 1. klasserne og ca. 5 pct. af 2. og 3. klasserne. Til gengæld er det ikke helt ualmindeligt, at klasser i indskolingen har undervisning efter kl Cirka en fjerdedel af klasserne på alle tre klassetrin har undervisning efter kl mindst én dag om ugen. 9

61 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ELLER 14.30? Tabel 2: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl. 14) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 1. klasse 75,8% 2,1% 3,1% 3,9% 3,1% 12,1% klasse 72,8% 3,0% 3,4% 3,7% 3,7% 13,5% klasse 74,5% 3,4% 3,5% 4,9% 2,5% 11,2% 971 Tabel 3: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 1. klasse 96,9% 1,4% 1,0% 0,0% 0,4% 0,3% klasse 95,1% 2,8% 0,6% 0,1% 0,5% 0,8% klasse 95,2% 2,1% 1,2% 0,5% 0,8% 0,2%

62 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ? Tabel 4: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 1. klasse 99,5% 0,2% 0,0% 0,0% 0,3% 0,0% klasse 99,3% 0,5% 0,0% 0,0% 0,2% 0,0% klasse 99,5% 0,2% 0,0% 0,1% 0,2% 0,0%

63 ÅRSAGER TIL UNDERVISNING EFTER KL. 14 Indskolingen Ifølge skolerne er den hyppigste årsag til, at de har undervisning efter kl i indskolingen, at eleverne til gengæld møder senere end kl. 8. På godt halvdelen af skolerne er dette tilfældet. 41% af skolerne siger, at de har undervisning efter kl , fordi de skal tage hensyn til elevernes skolebus eller transport. Omtrent en fjerdedel siger desuden, at eleverne kompenseres for den længere undervisningsdag med længere pauser. Figur 4: Angiv venligst årsager til, at nogle klasser i indskolingen har undervisning efter kl. 14 (mulighed for flere svar) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Eleverne møder senere end kl. 8 (n=78) Skemaerne skal tage højde for skolebus/transport (n=62) Eleverne kompenseres ved længere pauser (n=39) Fleksibelt skoleskema, der betyder kortere skoledage andre tidspunkter i løbet af skoleåret 2016/17 (n=34) Skematekniske årsager (fx at få lokalefordeling, skemalægning til at gå op eller lektionslængde) (n=27) Andre årsager (n=7) Der er særlige temadage/udflugtsdage (n=6) Møder eller kurser for ansatte udskyder undervisningen (n=5) Folkeskolen er helhedsskole (n=3) 5% 4% 3% 2% 18% 23% 26% 41% 52% 12

64 3 MELLEMTRINNET 13

65 HVILKE KLASSETRIN PÅ MELLEMTRINNET HAR TIMER EFTER KL ? Og hvornår slutter de seneste skemalagte timer? Tabel 5: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl mindst én dag i uge 35? (Procentdel af skolerne) Klassetrin Ja Nej Antal skoler 4. klasse 86,7% 13,3% klasse 88,8% 11,2% klasse 89,4% 10,6% 853 Figur 5: Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af uge 35? (Procentdel af skolerne) 4. klasse (n=422) 5. klasse (n=412) 6. klasse (n=415) 14% 7% 13% 18% 10% 13% 50% 47% 49% 22% 25% 25% 2% 2% 3% Tabel 5 viser, hvor stor en procentdel af skolerne der har timer efter kl på de tre klassetrin på mellemtrinnet mindst én dag i uge 35. På en skole, der har angivet, at 6. klasse har timer efter kl mindst én dag i uge 35, gælder dette altså ikke nødvendigvis alle klasser på 6. klassetrin. Som det fremgår, er det langt hovedparten af skolerne, som har undervisning på mellemtrinnet efter kl for mindst en af klasserne på hvert af de tre klassetrin. Ca. 87 pct. af skolerne svarer, at mindst én af deres 4. klasser har undervisning efter kl , mens det samme gælder ca. 89 pct. af skolerne på 5. og 6. klassetrin. De tre klassetrin ligner også i høj grad hinanden, når der ses på, hvornår de seneste skemalagte timer slutter. Som det fremgår af Figur 5, er det mest hyppigt, at de seneste skemalagte timer slutter mellem kl og % 20% 40% 60% 80% 100% Senest kl Kl Kl Kl Efter kl Note: Procentdelen af skoler, der ifølge Tabel 5 har timer efter kl , er ikke helt identisk med tallene i Figur 5, fordi der ikke er detaljerede oplysninger for alle klassetrin på hver skole. Der indgår derfor flere skoler i Tabel 5 end i Figur 5. 14

66 HVILKEN BETYDNING HAR SKOLESTØRRELSE OG REGION? Mellemtrinnet Ligesom ved indskolingen ser det ikke ud til, at der er store regionale forskelle. Igen er der dog en tendens til, at skolerne i Region Hovedstaden sjældnere har skoledage efter kl på mellemtrinnet. Der er ligeledes en meget svag tendens til, at lange undervisningsdage er lidt hyppigere i Region Syddanmark. Figur 6: Hvilke klassetrin på mellemtrinnet har timer efter kl mindst én dag i uge 35 - opdelt på regioner Kun de største skoler med 40 klasser eller derover skiller sig lidt ud, ved at en mindre andel af de store skoler har undervisning efter kl sammenlignet med de øvrige skoler. Figur 7: Hvilke klassetrin på mellemtrinnet har timer efter kl mindst én dag i uge 35 - opdelt efter skolestørrelse 100% 90% 80% 95% 93% 93% 90% 88% 90% 90% 91% 91% 88% 86% 87% 84% 82% 78% 100% 90% 80% 92% 89% 90% 90% 89% 90% 87% 87% 88% 89% 86% 81% 79% 79% 79% 70% 70% 60% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 50% 40% 30% 20% 0% 4. klasse 5. klasse 6. klasse Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland 10% 0% 4. klasse 5. klasse 6. klasse Region Sjælland Region Syddanmark 1-9 klasser klasser klasser klasser 40 klasser eller derover 15

67 HVORNÅR SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER? Mellemtrinnet I Tabel 6-9 på de to næste sider er det angivet, hvor mange dage i løbet af uge 35 klasserne på mellemtrinnet har timer efter kl (Tabel 6), kl (Tabel 7), kl (Tabel 8) og kl (Tabel 9). For at skolerne i spørgeskemaet ikke har skullet svare på detaljerede oplysninger om alle klassetrin, er der for hver skole blevet udvalgt tre tilfældige klassetrin (fx 1., 4. og 7. klasse), hvor skolerne er blevet spurgt om uddybende oplysninger på klasseniveau. Det betyder, at antallet af klasser, der indgår i tabellerne, er mindre end det samlede antal klasser på de skoler, der indgår i kortlægningen. Da det er tilfældigt udvalgt, hvilke klassetrin, der indgår fra den enkelte skole, er resultaterne fortsat repræsentative for landets folkeskoler. På mellemtrinnet (4.-6. klasse) er det ca. 2 pct. af klasserne på alle tre klassetrin, der har undervisning efter kl én eller flere dage om ugen. Andelen af klasserne, der har undervisning efter kl én eller flere dage om ugen varierer fra 20 pct. i 4. klasse til 26 pct. i 5. klasse. Der er dog relativt få klasser (ca. 1 pct.), der har undervisning efter kl enten 4 eller 5 dage om ugen. Det er til gengæld meget almindeligt, at klasser på mellemtrinnet har undervisning efter kl og efter kl Mellem 78 pct. og 85 pct. af klasserne på de tre klassetrin har undervisning efter kl mindst én dag om ugen. Relativt få klasser (3-5 pct.) har undervisning efter kl alle skoleugens 5 dage. Note: Eleverne på mellemtrinnet skal ifølge reglerne om undervisningstidens samlede længde have mindst timer på et skoleår, hvilket gennemsnitligt svarer til 33 timer om ugen eller 6,6 timer om dagen, hvis alle skoledage er lige lange og der tilrettelægges efter et skoleår, der består af 40 uger (de 40 uger er et kendt eksempel og ikke en lovreguleret årsnorm). Når der i undersøgelsen er en relativt stor andel af klasser på mellemtrinnet, der har dage, hvor eleverne har undervisning efter kl. 14:30, kan det således have sammenhæng med, at skoler for at opfylde årsnormen for de enkelte klasser planlægger med en eller flere dage, hvor undervisningen afsluttes efter kl. 14:30. 16

68 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ELLER 14.45? Tabel 6: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 4. klasse 21,9% 11,3% 14,6% 40,0% 8,9% 3,3% klasse 14,5% 8,8% 16,5% 42,3% 12,5% 5,4% klasse 16,1% 8,3% 16,4% 42,3% 13,5% 3,4% 959 Tabel 7: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 4. klasse 34,7% 11,0% 13,0% 35,2% 5,4% 0,7% klasse 31,9% 10,0% 13,4% 35,9% 7,4% 1,4% klasse 28,5% 9,9% 15,0% 38,1% 7,3% 1,2%

69 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ELLER 15.30? Tabel 8: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 4. klasse 79,8% 8,0% 2,5% 8,8% 0,9% 0,0% klasse 74,3% 8,7% 5,4% 10,6% 0,5% 0,4% klasse 75,6% 7,7% 5,9% 9,4% 0,8% 0,5% 959 Tabel 9: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 4. klasse 98,4% 0,8% 0,5% 0,0% 0,3% 0,0% klasse 97,6% 1,9% 0,1% 0,2% 0,2% 0,0% klasse 98,0% 1,6% 0,2% 0,5% 0,2% 0,2%

70 ÅRSAGER TIL UNDERVISNING EFTER KL Mellemtrinnet Sammenlignet med indskolingen, er der relativt få skoler, som begrunder skoledage efter kl på mellemtrinnet med, at eleverne møder efter kl I stedet siger halvdelen, at de har undervisning efter kl på mellemtrinnet, fordi skoleskemaet er fleksibelt, så eleverne har kortere skoledage på andre tidspunkter i løbet af året. Desuden siger en tredjedel, at årsagen er, at der skal tages højde for skolebus og transport. Figur 8: Angiv venligst årsager til, at nogle klasser på mellemtrinnet har undervisning efter kl (mulighed for flere svar) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Fleksibelt skoleskema, der betyder kortere skoledage andre tidspunkter i løbet af skoleåret 2016/17 (n=296) Skemaerne skal tage højde for skolebus/transport (n=206) Skematekniske årsager (fx at få lokalefordeling, skemalægning til at gå op eller lektionslængde) (n=160) Eleverne kompenseres ved længere pauser (n=153) Eleverne møder senere end kl. 8 (n=109) Møder eller kurser for ansatte udskyder undervisningen (n=39) Folkeskolereformens krav om timetal (n=29) Der er særlige temadage/udflugtsdage (n=24) Andre årsager (n=15) Konfirmationsforberedelse (n=9) Ved ikke (n=6) Folkeskolen er helhedsskole (n=3) 7% 5% 4% 3% 2% 1% 1% 18% 27% 26% 35% 50% 19

71 4 UDSKOLINGEN 20

72 HVILKE KLASSETRIN I UDSKOLINGEN HAR TIMER EFTER KL. 15? Og hvornår slutter de seneste skemalagte timer? Tabel 10: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl mindst én dag i uge 35? (Procentdel af skolerne) Klassetrin Ja Nej Antal skoler 7. klasse 55,3% 44,7% klasse 53,2% 46,8% klasse 53,9% 46,1% 648 Tabel 10 viser, hvor stor en procentdel af skolerne, der har timer efter kl på de tre klassetrin i udskolingen mindst én dag i uge 35. På en skole, der har angivet, at 8. klasse har timer efter kl mindst én dag i uge 35, gælder dette altså ikke nødvendigvis alle klasser på 8. klassetrin. Det fremgår, at godt halvdelen af skolerne siger, at de har undervisning efter kl for klasser i udskolingen, og denne andel er stort set den samme uanset klassetrin. 7. klasse (n=326) Figur 9: Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af uge 35? (Procentdel af skolerne) 42% 36% 20% 2% Figur 9 viser, at de seneste skemalagte timer i udskolingen typisk enten slutter senest kl. 15 eller kl På op imod hver femte skole slutter de seneste skemalagte timer dog først kl Til gengæld forekommer skemalagte timer efter kl relativt sjældent, nemlig på ca. 2 pct. af skolerne. 8. klasse (n=304) 45% 37% 16% 2% 9. klasse (n=309) 45% 37% 16% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Note: Procentdelen af skoler, der ifølge Tabel 10 har timer efter kl. 15 er ikke helt identisk med tallene i Figur 9, fordi der ikke er detaljerede oplysninger for alle klassetrin på hver skole. Der indgår derfor flere skoler i Tabel 10 end i Figur 9. Senest kl Kl Kl Efter kl

73 HVILKEN BETYDNING HAR SKOLESTØRRELSE OG REGION? Udskolingen Modsat indskoling og mellemtrin er der væsentlige regionale forskelle i udskolingen. I både Region Sjælland og Region Hovedstaden siger omtrent syv ud af ti skoler, at de har undervisning efter kl , mens dette gælder knap halvdelen i de øvrige regioner. Der var samme tendens i undersøgelsen i Figur 10: Hvilke klassetrin i udskolingen har timer efter kl mindst én dag i uge 35 - opdelt på regioner Særligt de små skoler med under 10 klasser har relativt sjældent undervisning efter kl , mens det er mest udbredt på skoler med mellem 30 og 39 klasser. Figur 11: Hvilke klassetrin i udskolingen har timer efter kl mindst én dag i uge 35 - opdelt efter skolestørrelse 80% 70% 60% 50% 40% 74% 73% 71% 69% 67% 65% 46% 46% 45% 46% 45% 44% 42% 44% 43% 70% 60% 50% 40% 65% 62% 63% 58% 56% 55% 56% 56% 56% 52% 49% 49% 41% 37% 30% 30% 27% 20% 20% 10% 10% 0% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland 0% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Region Sjælland Region Syddanmark 1-9 klasser klasser klasser klasser 40 klasser eller derover 22

74 HVORNÅR SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER? Udskolingen I Tabel på de to næste sider er det angivet, hvor mange dage i løbet af uge 35 klasserne i udskolingen har timer efter kl (Tabel 11), kl (Tabel 12) og kl (Tabel 13). For at skolerne i spørgeskemaet ikke har skullet svare på detaljerede oplysninger om alle klassetrin, er der for hver skole blevet udvalgt tre tilfældige klassetrin (fx 1., 4. og 7. klasse), hvor skolerne er blevet spurgt om uddybende oplysninger på klasseniveau. Det betyder, at antallet af klasser, der indgår i tabellerne, er mindre end det samlede antal klasser på de skoler, der indgår i kortlægningen. Da det er tilfældigt udvalgt, hvilke klassetrin, der indgår fra den enkelte skole, er resultaterne fortsat repræsentative for landets folkeskoler. I udskolingen (7.-9. klasse) har cirka halvdelen af klasserne undervisning efter kl mindst én dag om ugen. Fra 15 til 19 pct. af klasserne på de tre klassetrin har også undervisning efter kl mindst én dag om ugen. Det er dog relativt sjældent, at klasserne har undervisning efter kl mere end maksimalt to dage om ugen. Skemalagte timer efter kl er ligeledes relativt sjældent. Cirka 2 pct. af klasserne på hvert af de tre klassetrin har undervisning efter kl mindst én dag om ugen. 23

75 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ELLER 15.30? Tabel 11: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 7. klasse 46,8% 9,6% 12,8% 12,8% 8,8% 9,2% klasse 50,1% 11,8% 9,7% 11,7% 11,2% 5,6% klasse 51,5% 10,6% 12,0% 11,0% 8,4% 6,5% 837 Tabel 12: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 7. klasse 80,8% 10,0% 7,5% 1,4% 0,2% 0,3% klasse 83,4% 10,9% 4,3% 0,5% 0,6% 0,2% klasse 84,6% 9,3% 4,5% 1,0% 0,6% 0,0%

76 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ? Tabel 13: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 7. klasse 98,1% 1,3% 0,6% 0,0% 0,3% 0,0% klasse 98,0% 2,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% klasse 97,6% 2,2% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0%

77 ÅRSAGER TIL UNDERVISNING EFTER KL. 15 Udskolingen Ligesom for mellemtrinnet, er den hyppigst nævnte årsag til, at klasser i udskolingen har undervisning efter kl , at skoleskemaet er fleksibelt, så eleverne har kortere dage på andre tidspunkter i løbet af året. Dette nævnes af 44 pct. Lidt mere end hver tredje angiver skematekniske årsager. Figur 12: Angiv venligst årsager til, at nogle klasser i udskolingen har undervisning efter kl. 15 (mulighed for flere svar) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Fleksibelt skoleskema, der betyder kortere skoledage andre tidspunkter i løbet af skoleåret 2016/17 (n=125) Skematekniske årsager (fx at få lokalefordeling, skemalægning til at gå op eller lektionslængde) (n=105) Valgfag er placeret sent (n=78) Eleverne kompenseres ved længere pauser (n=72) Eleverne møder senere end kl. 8 (n=72) Skemaerne skal tage højde for skolebus/transport (n=67) Konfirmationsforberedelse (n=67) Møder eller kurser for ansatte udskyder undervisningen (n=38) Der er særlige temadage/udflugtsdage (n=19) Ved ikke (n=6) Folkeskolereformens krav om timetal (n=4) Andre årsager (n=4) Folkeskolen er helhedsskole (n=1) 2% 1% 1% 0% 7% 13% 27% 25% 25% 24% 24% 37% 44% 26

78 5 UDVIKLING FRA 2015 TIL

79 HVILKE KLASSETRIN I INDSKOLINGEN HAR TIMER EFTER KL. 14? Udvikling fra 2015 til 2016 Færre skoler har i 2016 mindst én klasse i indskolingen, der har undervisning efter kl. 14 mindst én dag om ugen, sammenlignet med Sammenligner man andelen af klasser i indskolingen, der har undervisning efter kl. 14, med sidste år, er andelen også blevet mindre. Som det fremgår på næste side, er andelen faldet fra ca. 37 pct. af klasserne i 2015 til ca. 25 pct. i Begge år er der kun små forskelle mellem de tre klassetrin. Tallene fra 2015 er kun baseret på hjemmesidesøgningen og er derfor behæftet med lidt større usikkerhed end tallene fra Tabel 14: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl. 14 mindst én dag i uge 35? (Procentdel af skolerne) Klassetrin Ja Ja Figur 13: Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af uge 35? (Procentdel af skolerne) 1. klasse (2016) 1. klasse (2015) 61% 72% 31% 25% 6% 2% 1. klasse 24,0% 39,2 % 2. klasse (2016) 2. klasse (2015) 69% 61% 25% 30% 4% 6% 2. klasse 24,6% 39,4% 3. klasse (2016) 69% 23% 6% 3. klasse (2015) 58% 29% 9% 3. klasse 26,7% 42,5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Senest kl Kl Kl Efter kl Note: tal fra 2015 er kun baseret på hjemmesidegennemgang. 28

80 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ? Tabel 15: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 1. klasse (2016) 75,8% 2,1% 3,1% 3,9% 3,1% 12,1% klasse (2015) 61,9% 2,1% 7,3% 4,7% 3,2% 20,8% 341 Tabel 16: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 2. klasse (2016) 72,8% 3,0% 3,4% 3,7% 3,7% 13,5% klasse (2015) 63,1% 1,2% 6,3% 5,4% 2,7% 21,1% 331 Tabel 17: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 3. klasse (2016) 74,5% 3,4% 3,5% 4,9% 2,5% 11,2% klasse (2015) 62,8% 3,8% 4,9% 5,5% 2,6% 20,3% 344 Note: tal fra 2015 er kun baseret på hjemmesidegennemgang. 29

81 HVILKE KLASSETRIN PÅ MELLEMTRINNET HAR TIMER EFTER KL ? Udvikling fra 2015 til 2016 På mellemtrinnet ser der ikke ud til at være væsentlig forskel mellem 2015 og 2016, når der ses på andelen af skoler med mindst én klasse, der har undervisning efter kl mindst én dag om ugen. Sammenligner man andelen af klasser på mellemtrinnet, der har undervisning efter kl , med sidste år, er andelen dog blevet lidt større: fra ca. 75 pct. i 2015 til ca. 78 pct. i 2016 for 4. klasserne og fra ca. 80 pct. i 2015 til ca. 85 pct. i 2016 for klasserne (se tabeller på næste side). Når der ses på, hvornår de seneste skemalagte timer slutter, er der omvendt en tendens til, at en større andel i 2016 siger, at de slutter undervisningen senest kl. 15. Igen skal det nævnes, at resultaterne fra 2015 kun er baseret på hjemmesidesøgningen og derfor behæftet med lidt større usikkerhed end i Tabel 18: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl mindst én dag i uge 35? (Procentdel af skolerne) Figur 14: Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af uge 35? (Procentdel af skolerne) Klassetrin Ja Ja klasse (2016) 14% 63% 22% 4. klasse (2015) 14% 47% 35% 4. klasse 86,7% 85,7 % 5. klasse (2016) 7% 65% 25% 5. klasse (2015) 12% 46% 37% 5. klasse 88,8% 88,3% 6. klasse (2016) 10% 62% 25% 6. klasse (2015) 10% 50% 38% 6. klasse 89,4% 90,2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Senest kl Kl Kl Efter kl Note: tal fra 2015 er kun baseret på hjemmesidegennemgang. 30

82 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ? Tabel 19: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 4. klasse (2016) 21,9% 11,3% 14,6% 40,0% 8,9% 3,3% klasse (2015) 24,5% 5,9% 11,5% 39,2% 13,6% 5,3% 339 Tabel 20: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 5. klasse (2016) 14,5% 8,8% 16,5% 42,3% 12,5% 5,4% klasse (2015) 19,1% 5,1% 9,7% 42,6% 18,3% 5,1% 350 Tabel 21: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 6. klasse (2016) 16,1% 8,3% 16,4% 42,3% 13,5% 3,4% klasse (2015) 20,5% 3,3% 10,7% 40,2% 17,3% 8,0% 336 Note: tal fra 2015 er kun baseret på hjemmesidegennemgang. 31

83 HVILKE KLASSETRIN I UDSKOLINGEN HAR TIMER EFTER KL. 15? Udvikling fra 2015 til 2016 Andelen af skoler, hvor mindst én 9. klasse har undervisning efter kl. 15 mindst én dag om ugen i uge 35, er stort set den samme i 2016 som i Til gengæld er der i 7. og 8. klasse lidt færre skoler, der har undervisning efter kl. 15 mindst én dag om ugen i 2016 sammenlignet med Sammenligner man andelen af klasser i udskolingen, der har undervisning efter kl. 15 med sidste år, er andelen ligeledes blevet mindre: fra omtrent tre ud af fire klasser i 2015 til cirka halvdelen i 2016 og fra ca. 59 pct. af 9. klasserne i 2015 til ca. 48 pct. i Samme tendens gør sig gældende, når der ses på, hvornår de lange skoledage slutter. Her er der en mindre forskel mellem årene, når der ses på 9. klasse, mens der er en tendens til, at skoledagene oftere slutter lidt tidligere i 2016 end i 2015, når der ses på 7. klasse og 8. klasse. Tabel 22: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl. 15 mindst én dag i uge 35? (Procentdel af skolerne) Klassetrin Ja Ja Figur 15: Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af uge 35? (Procentdel af skolerne) 7. klasse (2016) 7. klasse (2015) 33% 42% 35% 36% 29% 20% 7. klasse 55,3% 67,3 % 8. klasse (2016) 8. klasse (2015) 45% 36% 37% 37% 16% 25% 8. klasse 53,2% 64,1% 9. klasse (2016) 9. klasse (2015) 45% 45% 37% 33% 16% 19% 9. klasse 53,9% 56,2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Senest kl Kl Kl Efter kl

84 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ? Tabel 23: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 7. klasse (2016) 46,8% 9,6% 12,8% 12,8% 8,8% 9,2% klasse (2015) 26,4% 16,8% 20,5% 12,2% 14,6% 9,4% 745 Tabel 24: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 8. klasse (2016) 50,1% 11,8% 9,7% 11,7% 11,2% 5,6% klasse (2015) 29,6% 13,3% 17,5% 14,5% 14,1% 11,1% 732 Tabel 25: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 9. klasse (2016) 51,5% 10,6% 12,0% 11,0% 8,4% 6,5% klasse (2015) 40,8% 10,5% 11,4% 17,5% 11,0% 8,7%

85 6 ANVENDELSE AF FOLKE- SKOLELOVENS 16 B 34

86 BENYTTER SKOLEN 16 B - OG HVIS IKKE HVORFOR? Omtrent 70 pct. af skolerne benytter ikke folkeskolelovens 16 b til at afkorte skoledagens længde for skoleåret 2016/2017. Af de skoler, der svarer, at de ikke har benyttet paragraffen, siger 74%, at de ikke mener, at det har været relevant at benytte den. 16% af de skoler, som ikke benytter paragraffen, siger dog, at de gerne ville, men at de har fået afslag på dette. 80% Figur 16. Har skolen benyttet folkeskolelovens 16 b til at afkorte skoledagens længde på et eller flere klassetrin i indeværende skoleår 2016/17? 80% Figur 17. Hvad er årsagen til at 16 b ikke er benyttet til at afkorte skoledagens længde? 74% 70% 70% 70% 60% 60% 50% 50% 40% 40% 30% 30% 30% 20% 10% 20% 10% 16% 10% 0% Ja Nej 0% Det har ikke været relevant for skolen at benytte 16 b Skolen har fået afslag på at benytte 16 b Ved ikke 35

87 HVILKE KLASSETRIN HAR FÅET AFKORTET SKOLEDAGEN? Blandt de skoler, der har afkortet længden af skoledagen i kraft af 16 b, er der en tendens til, at det særligt er på mellemtrinnet og i udskolingen, at klasserne får afkortet skoledagen. Når der ses på indskolingen, svarer omtrent hver tredje skole, at mindst én klasse på skolen har fået afkortet skoledagen. 80% På mellemtrinnet og i udskolingen varierer andelen af skoler, som siger, at de har afkortet skoledagen for mindst én klasse på klassetrinnet fra 56 til 69 pct. De højeste andele findes i 7. klasse (69 pct.) og 8. klasse (66 pct.). Figur 18. Har mindst én klasse på det pågældende klassetrin fået afkortet skoledagens længde ved hjælp af 16 b? (andel af skolerne) 70% 69% 66% 60% 57% 56% 59% 60% 50% 40% 36% 35% 32% 30% 20% 10% 0% 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 36

88 HVOR MEGET ER DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING AFKORTET? De fleste skoler, som benytter 16 b, har reduceret den understøttende undervisning med under 20 pct. (41 pct. af skolerne) eller med pct. (23 pct. af skolerne). Kun ganske få skoler har valgt at fjerne næsten al den understøttende undervisning ved brug af 16 b. Figur 19. Hvor meget har de klasser, der anvender 16 b i indeværende skoleår 2016/17, i gennemsnit per uge afkortet den understøttende undervisning? 0-19 % 41% % 23% % 14% % 5% 80% eller derover 3% Ved ikke 14% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 37

89 HVEM HAR GODKENDT ANVENDELSEN AF 16 B? En tredjedel af de skoler, som benytter sig af 16 b, siger, at det er kommunalbestyrelsen, som har godkendt anvendelsen af denne, mens knap seks ud af ti siger, at kommunalbestyrelsen har delegeret kompetencen til at godkende brug af 16 b til anden side. Heraf er det oftest den enkelte skoleleder, som kommunalbestyrelsen har delegeret kompetencen til (42 pct.). I knap hvert fjerde tilfælde er kompetencen delegeret til henholdsvis den kommunale forvaltning og den enkelte skolebestyrelse. Figur 20. Hvem har godkendt anvendelsen af 16 b til at afkorte skoledagens længde? Figur 21. Hvem har kommunalbestyrelsen givet kompetencen til at godkende anvendelsen af 16 b til? 45% 42% Ved ikke 8% 40% 35% 30% 25% 20% 24% 23% 15% Kommunalbestyrelse n har godkendt anvendelsen af 16 b 33% Kommunalbestyrelsen har givet kompetencen til godkendelse til anden side 59% 10% 5% 0% 8% 3% 1% 38

90 FORMÅL MED AT ANVENDE 16 B Godt tre ud af fire af skoler, som benytter sig af 16 b, siger, at de gør det for at understøtte elevernes faglige udvikling ved yderligere at differentiere undervisningen. Og godt seks ud af ti siger, at de benytter sig af paragraffen for at understøtte elevernes generelle faglige udvikling. Figur 22. Hvad er årsagen til at 16 b ikke er benyttet til at afkorte skoledagens længde? (mulighed for flere svar) Understøtte elevernes faglige udvikling ved yderligere differentieret undervisning 78% Lidt over halvdelen af skolerne siger, at årsagen er at sikre klassens trivsel. Lidt mere end hver tredje siger, at brugen af paragraffen giver skolerne mulighed for at løse specifikke problemstillinger, som fx mobning, fordi de kan have flere voksne i klassen. Understøtte elevernes generelle faglige udvikling Sikre klassens trivsel 56% 64% Endelig har en fjerdedel af skolerne angivet en anden årsag. En hyppigt nævnt årsag her er, at det giver rum for konfirmationsforberedelsen. En anden årsag, der nævnes af flere, er, at brugen af paragraffen sker af hensyn til elever med særlige behov. Understøtte løsning af specifikke problemstillinger (fx mobning, uro i klassen, sammenbragte klasser) som bedst afhjælpes ved at have flere voksne i klassen 37% De samme tendenser ses på tværs af skoler, der har anvendt 16 b til at afkorte skoledagen for mindst én klasse i henholdsvis indskolingen, på mellemtrinnet eller i udskolingen. Andet 24% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 39

91 PERSONALE DER ANVENDES VED FLERE VOKSNE I KLASSEN 93% af de skoler, som benytter sig af 16 b, siger, at der indgår lærere blandt de personalegrupper, der anvendes ved bemanding af flere voksne i klassen som følge af 16 b. Af de adspurgte skoler siger 43%, at de udelukkende benytter lærere. Samme andel siger, at de bruger lærere og pædagoger. Specielt for de skoler, der har afkortet skoledagens længde på baggrund af 16 b for mindst én klasse i indskolingen, anvendes både lærere og pædagoger ved den ekstra bemanding i klasserne. Omvendt anvender disse skole i mindre grad udelukkende lærere sammenlignet med de skoler, der har afkortet skoledagens længde for mindst én klasse på mellemtrinnet eller i udskolingen. 7% siger, at de både bruger lærere, pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer. Kun 5% af skolerne siger, at de udelukkende benytter pædagoger ved bemanding af flere voksne i klassen. Figur 23. Hvilke personalegrupper anvendes ved bemanding af flere voksne i klassen, når der er sket en afkortning af skoledagens længde på baggrund af 16 b? Udelukkende lærere Både lærere og pædagoger Både lærere, pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer Udelukkende pædagoger Både lærere og andet personale med relevante kvalifikationer Ved ikke 3% 3% 1% 2% 0% 1% 1% 1% 3% 3% 5% 9% 6% 7% 7% 10% 14% 41% 46% 43% 46% 41% 42% 64% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Skoler med afkortning af skoledagens længde for mindst én klasse i indskolingen (antal skoler=77) Skoler med afkortning af skoledagens længde for mindst én klasse på mellemtrinnet (antal skoler=140) Skoler med afkortning af skoledagens længde for mindst én klasse i udskolingen (antal skoler=141) Total (antal skoler=202) Note: Den samme skole kan indgå i resultater for indskoling, mellemtrin og udskoling. 40

92 7 METODE OG REPRÆSENTATIVITET 41

93 METODE Dataindsamling Populationen omfatter alle danske folkeskoler med undervisning på klassetrin, svarende til skoler. Skoler med flere undervisningssteder indgår én gang. Oplysningerne om, hvornår skoledagen slutter for de enkelte klasser, er indsamlet den 29. august-10. september 2016 med udgangspunkt i klasseskemaer for uge 35 gennem: 1. Et webbaseret spørgeskema, som alle skoler blev inviteret til at deltage i via en til skolens hovedpostkasse. 2. Søgning på skolens hjemmeside efter om skoleskemaer for samtlige klasser er tilgængelige her. 3. Telefoninterview med skoler, hvor skoleskemaerne ikke var tilgængelige på hjemmesiden. Spørgeskemaerne er besvaret af en repræsentant fra skolens ledelse, en administrativ medarbejder eller andre, der har overblik over skolens undervisningstid. Datagrundlag Datagrundlaget består af oplysninger fra 869 skoler, svarende til 80 pct. af populationen. I forhold til dataindsamlingsmetoder fordeler oplysningerne sig således: Tabel 26: Skoler opdelt på dataindsamlingsmetode Metode Antal skoler Procent Spørgeskema (web/telefon) ,9% Hjemmeside ,1% Total % For at reducere interviewlængden af hensyn til skolerne, blev der i spørgeskemaet (web/telefon) blot spurgt ind til tre klassetrin på skolen (én i hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen). Undersøgelsens repræsentativitet er sikret ved tilfældigt at tildele skolerne i web- og telefonbesvarelserne en klasse på hvert trin. I hjemmesidesøgningen er oplysninger om alle klasser på alle trin indsamlet. Note: Enkelte skoler bryder med den klasseopdelte struktur (eksempelvis i form af aldersintegration eller anden sammenlægning af klasser), men er medtaget i undersøgelsen. Hvis en skole eksempelvis har slået 3. og 4. klasse sammen, indgår besvarelsen på begge disse klassetrin. 42

94 BESKRIVELSE AF SKOLERNE OG DERES REPRÆSENTATIVITET Der indgår som tidligere nævnt 869 skoler i undersøgelsen. Der indgår skoler fra alle landets 98 kommuner. Tabel 15 nedenfor viser skolernes fordeling på de fem regioner. 22 pct. af skolerne har under ti klasser, 31 pct. har klasser, 34 pct. har klasser, 9 pct. har klasser og de resterende 4 pct. af skolerne har 40 klasser eller flere. Tabel 27: Folkeskoler opdelt på region Region Stikprøve - Antal skoler Stikprøve - Procent Population - Antal skoler Population - Procent Difference Procentpoint Nordjylland ,9% ,4% 0,5% Midtjylland ,1% ,1% 2,0% Syddanmark ,4% ,9% 1,5% Repræsentativitet Med oplysninger fra 80 pct. af populationen er der tale om et særdeles omfattende datagrundlag. Skolernes regionale fordeling svarer i meget høj grad til skolernes faktiske fordeling i landet (gennemsnitlig afvigelse på 1,6 procentpoint). Den anvendte fremgangsmåde, herunder kombinationen af flere forskellige datakilder, giver desuden grundlag for at formode, at undersøgelsens resultater er repræsentative for alle landets folkeskoler med undervisning på klassetrin. Hovedstaden ,7% ,9% -3,2% Sjælland ,9% ,6% -0,7% Total ,0% ,0% 43

95 EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS 1-3 DK AARHUS C T: E: SMU@EPINION.DK W: EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK COPENHAGEN T: E: TYA@EPINION.DK W: AUSTRIA DENMARK GERMANY GREENLAND NORWAY SWEDEN UNITED KINGDOM VIETNAM

96 Bilag: 6.1. IT-strategi Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 07. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

97

98 SAGS NR.: 15/28670 DOK. NR.: 75307/17 TÅRNBY KOMMUNE IT-STRATEGI Skoleområdet TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan 201 1