TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 8. juni 2017 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: 215 Medlemmer: Afbud: Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Jan R. Jakobsen, Louis Hjelmsø, Mads Vinterby, Paw Karslund, Tommy Frederiksen Jan R. Jakobsen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Den aktuelle situation på udvalgsområdet Sprogforskningsprojekt på daginstitutionsområdet Tidlig indsats på dagtilbudsområdet Meddelelser Emneliste for Ungdomsskolen 2017/ Valgfag på folkeskoleområdet 2017/ Organisering af fritidstilbud - LUKKET SAG Overleveringsplan 0-18 år Puljemidler fra Undervisningsministeriet til projekt SFH-SkoleFritidHjem Frigivelse og disponering af Legepladspulje 2017 på daginstitutionsområdet Eventuelt...15 Bilagsoversigt

3 Børne- og Skoleudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 16/35231 Sagsansvarlig: klf.bk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Dagsorden godkendt 2

4 Børne- og Skoleudvalget d Den aktuelle situation på udvalgsområdet Åben sag Sagsnr.: 16/35231 Sagsansvarlig: klf.bk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Brev til forældre om trafiksituationen /17 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Forvaltning og udvalgsformand oplyste, at der i forbindelse med årligt møde afholdt af forvaltning med alle skolebestyrelser blev drøftet trafiksituationen omkring kommunens skoler (sikker skolevej). I forlængelse heraf har forvaltningen udarbejdet skrivelse, der er fremsendt til forældre og elever på skoleområdet. Forvaltningens skrivelse vedhæftes dette referat som bilag. Forvaltningen redegjorde for henvendelse omkring klubområdet, herunder aktiviteter og tilbud. Det aftaltes, at forvaltningen udarbejder statusnotat til udvalget. 3

5 Børne- og Skoleudvalget d Sprogforskningsprojekt på daginstitutionsområdet Åben sag Sagsnr.: 16/35231 Sagsansvarlig: klf.bk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen v/afdelingsleder Susanne Hauzmann og pædagogisk konsulent Lise Kaalund deltager og orienterer om sprogforskningsprojekt. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning. /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget tog orienteringen til efterretning 4

6 Børne- og Skoleudvalget d Tidlig indsats på dagtilbudsområdet Åben sag Sagsnr.: 16/35231 Sagsansvarlig: klf.bk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen v/afdelingsleder Susanne Hauzmann og Pædagogisk Konsulent Lise Kaalund deltager og orienterer om spiregruppen, som er et tilbud til forældre før vuggestuestart. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Spiregruppe /17 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget tog orienteringen til efterretning 5

7 Børne- og Skoleudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 16/35231 Sagsansvarlig: klf.bk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ a) Skolebestyrelsesreferater. b) 500 mio. kr. afsat til løft af faglige svage elever. Korsvejens Skole er udpeget til, at modtage midler. c) Breve fra minister Merete Riisager. d) Familieafdelingens statistik for april og maj e) Årshjul INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget 1. at punkterne a-e tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Nyt årshjul /17 2 Åben Familieafdelingen statistik maj /17 3 Åben Fam.afdelingens statistik april /17 4 Åben Brev fra Merete Riisager til skoleledere og skolebestyrelser.docx /17 5 Åben Brev fra Merete Riisager til Kommunalbestyrelser /17 6 Åben 500 mio. kr. til løft af fagligt svage elever /17 7 Åben Skolebestyrelsesreferater /17 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 6

8 Børne- og Skoleudvalget d Emneliste for Ungdomsskolen 2017/18 Åben sag Sagsnr.: 17/12153 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Ungdomsskolebestyrelsen fremsender forslag til emneliste for almene fag i Ungdomsskolen i skoleåret 2017/18. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Den samlede liste indeholder en bred vifte af tilbud som f.eks. faglige fag, sport og kreative fag. Emnelisten er indenfor den ramme som Ungdomsskolen kan beslutte, at udbyde fag i den kommende sæson. Der er i forhold til listen fra skoleåret 2016/17 ingen tilføjelser. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og skoleudvalget, 1. at Ungdomsskolebestyrelsens forslag til emneliste for almene fag godkendes. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Emneliste for Ungdomsskolen /17 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt Udvalget anmodede til næste møde om at få en beskrivelse af emneliste-fag 7

9 Børne- og Skoleudvalget d Valgfag på folkeskoleområdet 2017/2018 Åben sag Sagsnr.: 17/13477 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Orientering om den indholdsmæssige del i forhold til de udbudte valgfag på folkeskoleområdet 2017/2018. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Som supplement til folkeskolens eksisterende valgfag tilbydes en valgfagspakke til 29 hold. I år er der lidt færre hold, men til gengæld er holdenes indhold bredere og kan rumme flere unge. Der er 4 hovedkategorier indenfor Kreativitet og håndværk, Sport og Sundhed, Samfund og fremtid samt Teknik og medier. For beskrivelse af fagene se bilag. Igen i år vil tilknytningen til fritidslivet blive styrket gennem valgfagene samt understøtte de unges mange måder at lære på ved at tilbyde andre læringsmiljøer, som f.eks. på Kulturzonen, Tårnby Teater, Naturskolen, Amagerhallen, Next m.m. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at orientering om den indholdsmæssige del af de udbudte valgfag tages til efterretning. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Valgfagsoversigt /17 2 Åben Beskrivelse af valgfag /17 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 8

10 Børne- og Skoleudvalget d Organisering af fritidstilbud - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 17/14346 Sagsansvarlig: msv.uk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen 9

11 Børne- og Skoleudvalget d Overleveringsplan 0-18 år Åben sag Sagsnr.: 17/1014 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Tårnby Kommunes Overleveringsplan er blevet revideret, idet den nu indeholder hele 0-18 års området. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Overleveringsplanen 0-18 år er udarbejdet på foranledning af Børne- og Skoleudvalget med henblik på at skabe sammenhæng i overgangene i barnet og den unges liv, således at der er et fælles udgangspunkt i samarbejdet om Tårnby Kommunes børn og unge. Overleveringsplan 0-18 år skal ses som et redskab i det forebyggende arbejde med at udvikle børn og unges læring i inkluderende fællesskaber. I vision for overleveringsarbejdet er blandt andet anført at alle overleveringer skal opleves professionelle, meningsfulde og trygge af barn/elev og forældre samt af de professionelle og at der er fokus på barnets/elevens trivsel, personlige, sociale og faglige forudsætninger og kompetencer i overleveringsarbejdet samt at alle elever har forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, når de forlader skolen. Informationerne i overleveringsarbejdet skal foretages på alle børn og videregives i skemaform med underskrift fra forældrene. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at revideret Overgangsplan 0-18 år godkendes. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben tilrettet overleveringsplan maj /17 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 10

12 Børne- og Skoleudvalget d Puljemidler fra Undervisningsministeriet til projekt SFH- SkoleFritidHjem Åben sag Sagsnr.: 17/12974 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Der blev med finansloven for 2015 afsat midler i , jf Inklusion i Folkeskolen, til styrkelse af indsatsen for øget inklusion i folkeskolen. Målet med Inklusionspuljen er at kunne yde en ekstra støtte til de kommuner og skoler, der har de største udfordringer i forbindelse med inklusionsindsatsen. Tårnby Kommune har ansøgt og fået tilsagn om et tilskud på kr. fra Undervisningsministeriets pulje, som ydes til aktiviteter i skoleåret 2017/2018. I begrundelse for tilsagnet er der lagt særligt vægt på, at projektet lever op til puljens formål, og at det understøtter udviklingen af sammenhængende indsatser i kommunen. Derudover er det vægtet positivt, at projektet er vidensunderstøttet af eksisterende forskning og studier. Endeligt er det vægtet, at projektet indeholder overvejelser over, hvordan projektets resultater forankres i kommunens praksis og i kommunens øvrige skoler. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Projektets formål: At øge trivsel og læring for børn i Tårnby Kommune gennem udvikling af inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn føler sig som en betydningsfuld del af fællesskabet. Tiltagets mål: Igennem ovenstående at arbejde med socioøkonomiske udfordringer, som har betydning for områdets børn. Skabe større sammenhæng mellem skole og hjem, for derigennem at styrke forældrenes mulighed for at kunne støtte deres børn ift. skolegang. Dokumentation og evaluering: Projektet skal anskues som et afgrænset pilotprojekt, der løbende dokumenteres og evalueres med henblik på, at uddrage erfaringer og viden til gavn for en fremadrettet og mere helhedsorienteret indsats i arbejdet med at styrke forældrenes mulighed for at støtte deres børn ift. trivsel og læring. Organisatorisk opbygning: I den organisatoriske opbygning vil der være fokus på at udbrede viden om børn i udsatte positioner fokus på socioøkonomisk baggrund. 11

13 Børne- og Skoleudvalget d Temadag for involverede lærere og pædagoger. Beskrivelse af projekt og kommende forløb. Tiltag ift. skolebestyrelse, kontaktforældre, forældremøder og legegrupper. Herunder fokus på at støtte familier, som er socioøkonomisk belastede ind i skoleverdenen. LOVGRUNDLAG Inklusion i Folkeskolen, til styrkelse af indsatsen for øget inklusion i folkeskolen. ØKONOMI Udbetaling og tillægsbevillinger til 2017/2018 Der er givet tilsagn om i alt kr. mod et eget bidrag på kr. fra ministeriets pulje Inklusion til projektet SFH - SkoleFritidHjem. Tilskuddet udbetales i følgende rater: Rate Tidspunkt Beløb/kr. 1. Juli Oktober Januar April Slutrate Når rapport og regnskab er gennemgået uden bemærkninger, jf. dog afsnittet Uforbrugte midler i dette brev Der ansøges om tillægsbevillinger til 2017 til modtagelse af midler på kr. og til afholdelse af udgifter i samme år med kr. til projektet. Samt tilladelse til indarbejdelse af indtægter på kr. og udgifter på kr. til projektet i budget Serviceområde Almindelig Undervisning Efter- og videreuddannelse i folkeskolen 0 kr. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller overfor Børne- og Skoleudvalget, 1. at sagen videresendes med anbefaling til Økonomiudvalget, 2. at puljebeløbet hjemtages jf. beskrivelse, 3. at der imødekommes tillægsbevillinger jf. punktet Økonomi. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Tilskud fra puljen til inklusion /17 2 Åben Understøttende aktiviteter for puljen til inklusion er imødekommet /17 - Seminar inklusionspuljen 2017_understøttende aktiviteter.pdf 3 Åben Ansøgning om puljemidler til inklusion er imødekommet /17 12

14 Børne- og Skoleudvalget d Projektbeskrivelse skabelon puljen om inklusion.docx BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt. Udvalget fremsender indstillingen med anbefaling til Økonomiudvalget. PÅTEGNING Den 14. juni 2017 Organisations- og personaleafdelinger fremsender sagen til Økonomiudvalget med oplysning om, at Undervisningsministeriet i perioden finansierer 3 medarbejderes løn. 13

15 Børne- og Skoleudvalget d Frigivelse og disponering af Legepladspulje 2017 på daginstitutionsområdet Åben sag Sagsnr.: 17/14278 Sagsansvarlig: lpe.bk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ På Børne- og Skoleudvalgets budget 2017 er der på anlægsbudgettet afsat kr. til legepladspulje. Børne- og Skoleudvalget ansøger om frigivelse af beløbet på kontoen i alt kr. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Forvaltningen vil udarbejde forslag til fordeling af pulje til kommende udvalgsmøde den 17. august ØKONOMI Under serviceområde Daginstitutioner og Klubber, Fælles formål ( ) er der i anlægsbudgettet for 2017 afsat kr. til legepladspulje. Projekt XA Børne- og Skoleudvalget ansøger om frigivelse af beløbet til disposition for Børne- og Skoleudvalget. PÅTEGNING Økonomi- og Planlægningsafdelingen fremsender til Økonomiudvalget, idet ovennævnte ikke giver anledning til yderligere bemærkninger. INDSTILLING Børne- og Skoleudvalget indstiller til Økonomiudvalget, 1. at ansøgning om frigivelse af beløb på kr. jf. punkt Økonomi imødekommes i /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget fremsender indstillingen til Økonomiudvalget med anbefaling 14

16 Børne- og Skoleudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 16/35231 Sagsansvarlig: klf.bk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Intet Mødet sluttede kl

17 Børne- og Skoleudvalget d Bilagsoversigt 2. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 1. Brev til forældre om trafiksituationen (134447/17) 4. Tidlig indsats på dagtilbudsområdet 1. Spiregruppe (121436/17) 5. Meddelelser 1. Nyt årshjul 2017 (122902/17) 2. Familieafdelingen statistik maj 2017 (122854/17) 3. Fam.afdelingens statistik april 2017 (100216/17) 4. Brev fra Merete Riisager til skoleledere og skolebestyrelser.docx (122813/17) 5. Brev fra Merete Riisager til Kommunalbestyrelser (122846/17) mio. kr. til løft af fagligt svage elever (122837/17) 7. Skolebestyrelsesreferater (122860/17) 6. Emneliste for Ungdomsskolen 2017/18 1. Emneliste for Ungdomsskolen (104486/17) 7. Valgfag på folkeskoleområdet 2017/ Valgfagsoversigt (116191/17) 2. Beskrivelse af valgfag (119390/17) 9. Overleveringsplan 0-18 år 1. tilrettet overleveringsplan maj 2017 (115727/17) 10. Puljemidler fra Undervisningsministeriet til projekt SFH-SkoleFritidHjem 1. Tilskud fra puljen til inklusion (111773/17) 2. Understøttende aktiviteter for puljen til inklusion er imødekommet - Seminar inklusionspuljen 2017_understøttende aktiviteter.pdf (111780/17) 3. Ansøgning om puljemidler til inklusion er imødekommet Projektbeskrivelse skabelon puljen om inklusion.docx (112190/17) 16

18 Bilag: 2.1. Brev til forældre om trafiksituationen Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

19 CVR TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltnings sekretariat Til forældre til elever i Tårnby kommunes skoler DATO DERES REF. VORES REF. DIREKTE NR /986 SMJ.UK Trafiksituationen omkring kommunens skoler Vi skriver til jer som opfølgning på et møde der blev afholdt af Børne- og Kulturforvaltningen hvor skolebestyrelserne og repræsentanter fra Teknisk Forvaltning og politiet deltog. Emnet var sikker skolevej, hvad kan forældre, skole, kommune og politi gøre for at skabe en tryg skolevej for børnene? Under debatten blev det klart, at skolebestyrelserne gør et kæmpe stykke arbejde for at sikre trafiksituationen omkring skolerne i spidsbelastningsperioder, men det stod også klart, at det er et stort arbejde at få nogle af forældrene til at overholde gældende regler. Dette er eftersigende både skolernes egne regler ved f. eks kys og kør anlæg, men også færdselslovens regler som jo er yderst relevante for at sikre, at der ikke sker ulykker i trafikken. Derfor vil vi gerne opfordre til, at vi i fællesskab tager ansvar for at skabe en så tryg og god skolevej for vores børn som muligt i samarbejde med skolernes ledelser, skolebestyrelserne, kommunen og politiet. Venlig hilsen Allan Andersen Børne- og Skoleudvalgsformand Susanne Hammer-Jakobsen Børne- og Kulturchef Christina Sørensen Politiassistent Københavns Politi TÅRNBY RÅDHUS Amager Landevej 76, 2770 Kastrup Mail: kommunen@taarnby.dk Man-ons 10-14, tors , fre I øvrigt tidsbestilling efter aftale

20 Bilag: 4.1. Spiregruppe Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

21 SPIREGRUPPEN VUGGESTUEN TÅRNBYPARKEN 1 TÅRNBY KOMMUNE

22 Spiregruppe for baby i vuggestuen Tårnbyparken Du og dit barn inviteres til at deltage i et nyt projekt i vuggestuen Tårnbyparken. Vi starter d. 16/11 en spiregruppe for 4-6 babyer på ca. fire måneder og deres forældre. I inviteres, fordi I bor i det område, hvor en del børn får tilbudt plads i vuggestuen og vi håber, at dit barn skal gå her, så vi kan følge op på projektet. Udover barnets alder og bopæl er deltagerne tilfældigt udvalgt. Spiregruppen mødes over en periode på 5 mdr. fra november 2016 april 2017 kl Vi mødes ca. hver anden onsdag i vuggestuen på adressen Tårnbypark Alle 18. Der vil være en pædagog og sundhedsplejerske til stede og Spiregruppen er planlagt som temadage, hvor der lejlighedsvis inviteres andre fagpersoner fx talepædagog, ergoterapeut, tandplejer eller måske forældre, som har barn i vuggestuen Tårnbyparken 7/11 Introduktion og præsentation af deltagere kl Temadage : 16/11, 30/11, 14/12, 4/1, 18/1, 1/2, 22/2, 8/3, 22/3, 5/4, 19/4, 24/4 Afslutning og evaluering kl Formål Formålet med Spiregruppen er at give et forspring til børn i aldersgruppen 0-3 år. At vejlede om, hvordan et spædbarns udvikling stimuleres, og hvad det sædvanligvis lærer i de første ca. 10 måneder af sit liv ligge på maven, sidde, kravle, tygge på mad, drikke af kop, blive tumlet med, læse billedbøger, synge for barnet osv. Det dit barn lærer og erfarer nu, er grundlaget for barnets videre læring. Derudover har Tårnby Kommune overgange i barnets institutionsliv som fokuspunkt og vi vil gerne give forældrene redskaber til at forberede deres barn og familien til vuggestuestart. 1

23 Spiregruppen I Spiregruppen mødes vi omkring temadage, hvor vi taler om det lille barns udvikling og du kan få inspiration til, hvordan du kan lege med din baby og støtte ham eller hende i sin udvikling. Derudover kan du få indblik i, hvordan det er at gå i vuggestue og være forældre til et barn, der går i vuggestue. Temadagene skal afholdes som praksisorienterede oplæg, dvs. du får mulighed for at afprøve motoriske aktiviteter og lege, sprogstimulerende lege, lave babymassage osv. Temadagene kan fx være Motorik og bevægelse Babymassage og sansestimulering Kost og måltider Sprogstimulering At gå i vuggestue Hvad kan jeg lege med mit barn? Hvis deltagerne har ønsker til indholdet vil vi også gerne forsøge at imødekomme disse. Du skal blot medbringe et lille tæppe eller liggeunderlag til din baby. Vi håber, at I vil deltage og glæder os til at byde jer velkommen. Tilmelding senest 14. oktober 2016 til leder Tine Olsen på tlf.: eller mail til tol.vutap.uk@taarnby.dk. Har du spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til Tine Olsen på ovenstående tlf.nr. Med venlig hilsen Leder Tine Olsen Souschef Malene Suhr Sundhedsplejerske Inger Kaas Pædagogisk konsulent John Hansen Pædagogisk konsulent Lise Kaalund Medarbejdere i vuggestuen Tårnbyparken 2

24 Bilag: 5.1. Nyt årshjul 2017 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

25 Dagsorden for Børne- og Skoleudvalgets møder i januar kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Indstilling til udvalget om Specialundervisningsområdet (lukket) 4. Orientering om KL s nøgletal på Folkeskoleområdet 5. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 6. Orientering vedr. indskrivning til 0. klasse 2017/18 7. Skoleudsættelser 2017/ februar kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Orientering om budget/regnskab Fordeling af uddannelsespulje 6. Fordeling af timer til sprogscreening 7. Fordeling af frugtpulje 8. Notat om Klubområdet 9. A&S, delrapportering af implementering af forebyggelsespakker 9. marts kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Præsentation af min uddannelse v/anja Ougaard 4. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 5. Inventarpulje, skole 6. Projekt viden i kroppen midler fra UVM 7. "Frigivelse af puljen til ekstraordinær vedligeholdelse på skolerne Ankesag, frit skolevalg 6. april kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Præsentation af leder af Familieafdelingen 4. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 5. Budget Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2018 på Børne- og Skoleudvalgets område. 7. Partnerskabsaftale med Ungdomsskolen 8. Pladskapacitet på SFO-området. 9. Ansøgning om tilskud i forbindelse med 50 års jubilæum, Nordregårdsskolen 10. Anlægsbevilling til Skoleområdet, stole 11. Anlægsbevilling til Skoleområdet, renoveringspulje

26 4. maj 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Bedre veje til en ungdomsuddannelse v/anette Kjærager (ekspertgruppens anbefalinger) 4. Orientering om ordblindeindsats og Porten v/peter Hauch 5. Ydelseskatalog Familiehuset 6. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 7. Budget Inventarpuljen, skoleområdet 9. Antal klasser og skoledistrikter, skoleåret 2018/ Ferie/fridags plan 2018/ Kommunale sommerferieaktiviteter Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2018 på Børne- og Skoleudvalgets område. 13. Justering af pladskapaciteten på 0-5 års området 18. maj budgetmøde kl Godkendelse af dagsorden 2. Arbejds- og uddannelsesklausuler (private inst. på dagtilbudsområdet) 3. Budgetforslag juni kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Sprogforskningsprojekt på daginstitutionsområdet 4. Tidlig indsats, dagtilbud 5. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 6. Emneliste, USK 7. Beskrivelse af valgfag 8. Forbedringspuljen (daginstitutioner) 9. Revideret overgangsplan 0-18 års området. 10. Puljemidler fra Undervisningsministeriet til projekt SFH-SkoleFritidHjem 11. Organisering af fritidstilbud (Lukket) 17. august kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget Antal 0. Klasser og skoledistrikter skoleåret 2018/19 6. Justering af pladskapacitet på SFO- området 7. Effektmål for Børne og Kulturforvaltningen Opfølgning på DSA (dansk som andet sprog) 9. Status på konsulentområdet efter PUC s nedlæggelse (opgaver, fysisk placering) 10. Tilgang/afgang af lærere på skoleområdet 11. Overordnede effektmål 12. Ferie/fridags plan

27 13. Planlægningsgrundlaget på skoleområdet 7. september kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Mødeplan for BSU næste år 5. Budget oktober kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget UU - årsrapport målsætning november kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget Handleplan for dansk som andetsprog 0-18 år i Tårnby Kommune Evaluering af Sommerferieaktiviteter 23. november kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget Budgetudmøntning Ankesager (lukket punkt) 14. December kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget 2017 NB! Mødekalender for BSU i januar Sagsnr. 17/13383.

28 Bilag: 5.2. Familieafdelingen statistik maj 2017 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

29 Tårnby Kommune Familieafdelingen Sagsstatistik Familieafdelingen Tilg. Jan. Tilg. Febr Tilg. Marts Tilg. April Tilg. Maj Tilg. Juni Tilg. Juli Tilg. Aug. Tilg Sept. Tilg. Okt. Tilg. Nov. Tilg. Dec. Sagssted Tilgang af sager = nye ikke tidligere registreret sager Adm.sager Pleje, aflst. Og adotionssager Refusion (børn) - social Modtagerteam Akutboliglisten I alt Rådgivningssager R1 - Miriam R2 - Lene R3 - Kasper R4 - Ida R5 - Sine R6 - Tina R7 - Mette R8 - Karina BH2 - Sofie (sociale sager) R11 - Sara I alt Gennemsnit pr. plads Handicapsager: BH2 - (inkl. Dragør-sager) - Sofie BH3 - (inkl. Dragør-sager) - Danni BH4 - (inkl. Dragør-sager) - Marlene BH5 - (inkl. Dragør-sger) - Sarah BH6 -(inkl. Dragør-sager) - Dorthe BH7 - (inkl. Dragør-sager) - Tenna BH8 - (inkl. Dragør-sager) - Maria BH9 - (inkl. Dragør-sager - Tina D I alt Gennemsnit pr. plads Afd. I alt Sagsnr Dok.nr

30 Tårnby Kommune Familieafdelingen ANBRINGELSESSTATISTIK Januar Febr. Marts April Maj Juni Juli August Sept. Okt. Nov. Dec. Familiepleje Familiepleje - handicap Netværksfamilie Netværksfamilie - handicap Kost- og efterskole Kost- og efterskole - handicap Eget værelse Institution Institution - handicap Projekter Projekter - handicap Familieanbringelse I alt Anbringelser modt./refusion Anbringelser afg./refusion Dagbehandling Dagbehandling - handicap Aflastning Aflastning, handicap Aflastning, handicap 44 / Sagsnr Dok.nr

31 TÅRNBY KOMMUNE Familieafdelingen TILGANG / AFGANG / OMPLACERING I ANBRINGELSESSAGER Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Familiepleje Familiepleje - handicap Netværksfamilie Netværksfamilie - handicap Kost-/efterskole Kost-/efterskole - handicap Eget værelse Institution Institution - handicap Projekter Projekter - handicap Familieanbringelse I alt Dagbehandling Dagbehandling - handicap Aflastning - social Aflastning, handicap Aflastning, handicap 44/ Omplacering Sagsnr Dok.nr

32 Bilag: 5.3. Fam.afdelingens statistik april 2017 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

33 Tårnby Kommune Familieafdelingen Sagsstatistik Familieafdelingen Tilg. Jan. Tilg. Febr Tilg. Marts Tilg. April Tilg. Maj Tilg. Juni Tilg. Juli Tilg. Aug. Tilg Sept. Tilg. Okt. Tilg. Nov. Tilg. Dec. Sagssted Tilgang af sager = nye ikke tidligere registreret sager Adm.sager Pleje, aflst. Og adotionssager Refusion (børn) - social Modtagerteam Akutboliglisten I alt Rådgivningssager R1 - Miriam R2 - Lene R3 - Kasper R4 - Ida R5 - Sine R6 - Tina R7 - Mette R8 - Karina BH2 - Sofie (sociale sager) R11 - Sara I alt Gennemsnit pr. plads Handicapsager: BH2 - (inkl. Dragør-sager) - Sofie BH3 - (inkl. Dragør-sager) - Danni BH4 - (inkl. Dragør-sager) - Marlene BH5 - (inkl. Dragør-sger) - Sarah BH6 -(inkl. Dragør-sager) - Dorthe BH7 - (inkl. Dragør-sager) - Tenna BH8 - (inkl. Dragør-sager) - Maria BH9 - (inkl. Dragør-sager - Tina D I alt Gennemsnit pr. plads Afd. I alt Sagsnr Dok.nr

34 Tårnby Kommune Familieafdelingen ANBRINGELSESSTATISTIK Januar Febr. Marts April Maj Juni Juli August Sept. Okt. Nov. Dec. Familiepleje Familiepleje - handicap Netværksfamilie Netværksfamilie - handicap Kost- og efterskole Kost- og efterskole - handicap Eget værelse Institution Institution - handicap Projekter Projekter - handicap Familieanbringelse I alt Anbringelser modt./refusion Anbringelser afg./refusion Dagbehandling Dagbehandling - handicap Aflastning Aflastning, handicap Aflastning, handicap 44 / Sagsnr Dok.nr

35 TÅRNBY KOMMUNE Familieafdelingen TILGANG / AFGANG / OMPLACERING I ANBRINGELSESSAGER Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Familiepleje Familiepleje - handicap Netværksfamilie Netværksfamilie - handicap Kost-/efterskole Kost-/efterskole - handicap Eget værelse Institution Institution - handicap Projekter Projekter - handicap Familieanbringelse I alt Dagbehandling Dagbehandling - handicap Aflastning - social Aflastning, handicap Aflastning, handicap 44/ Omplacering Sagsnr Dok.nr

36 Bilag: 5.4. Brev fra Merete Riisager til skoleledere og skolebestyrelser.docx Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

37 Til alle skoleledere og skolebestyrelser Ministeren Frederiksholms Kanal København K Tlf. nr.: uvm@uvm.dk CVR nr.: Kære skoleledere og skolebestyrelser Folkeskolereformen har nu fungeret i snart 3 skoleår. Jeg har allerede besøgt mange skoler, hvor skoleledere, skolebestyrelser, lærere og pædagoger hver dag gør et kæmpe arbejde for at få reformen til at fungere. Det vil jeg gerne takke jer for. 28. april 2017 Sags nr.:17/05676 Med folkeskolereformen ønskede folkeskoleforligskredsen at give skoler og kommuner større frihed til lokalt at tilrettelægge en god skoledag, der gør eleverne dygtigere, og samtidig gør det muligt for eleverne og deres forældre at have et velfungerende og aktivt liv efter skole. Folkeskoleforligskredsens intention med reglerne om undervisningstidens samlede længde var og er, at en skoledag normalt varer fra kl for de mindste elever, ca. kl for de mellemste elever og kl for de ældste elever. Det giver mulighed for, at eleverne fortsat kan deltage i fritidsaktiviteter efter skole, have et fritidsjob og have et aktivt liv sammen med familie og venner. Undervisningsministeriet har i efteråret 2015 og 2016 fået gennemført undersøgelser af skolernes tilrettelæggelse af skoledagen. Den seneste undersøgelse viser, at skolerne er blevet bedre til at planlægge skoledagen, så eleverne ikke oplever meget lange skoledage. I indskolingen havde ca. 25 % af eleverne undervisning efter kl. 14 mindst én dag om ugen i uge 35 (mod ca. 40% i 2015). På mellemtrinnet havde ca. 87 % af eleverne undervisning efter kl mindst én dag om ugen (samme som året før). I udskolingen havde ca. 54 % af eleverne undervisning efter kl. 15 mindst én dag om ugen (mod ca. 65 % i 2015).

38 Samlet tegner der sig et billede af, at udviklingen går i den rigtige retning, men der er stadig mange elever, der med god grund oplever, at de får sent fri. I denne tid er I ved at planlægge næste skoleår. Folketinget har i begyndelsen af året vedtaget en ændring af folkeskoleloven, der betyder, at skolens leder fra og med lovens ikrafttræden den 1. marts 2017 i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår skal forelægge skolens skemaer for undervisningen og principper for skiftende skemaer for skolebestyrelsen med henblik på, at skolebestyrelsen kan afgive en udtalelse herom. Formålet er at øge forældrenes, elevernes og personalets lokale medindflydelse på skoledagen og sikre ansvar for udviklingen af den enkelte folkeskole. Jeg mener, at det er en sund demokratisk tanke, at elever, forældre og personale har fået indflydelse på og medansvar for, at skoledagen på deres skole tilrettelægges, så den lever op til de politiske intentioner og i øvrigt passer til de ønsker og forhold, der er på den enkelte skole. Folkeskolen er folkets skole den formes og udvikles af elever, forældre og fagprofessionelle på den enkelte skole. Jeg håber, I som skoleledere og skolebestyrelse vil gribe denne nye mulighed for at aktivt at forholde jer til, hvordan skoledagen og undervisningen tilrettelægges på jeres skole. Der er først og fremmest jer, der ved, hvordan der skabes god undervisning og en god balance mellem skoleliv og børneliv for netop jeres børn og elever. Med venlig hilsen Merete Riisager 2

39 Bilag: 5.5. Brev fra Merete Riisager til Kommunalbestyrelser Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

40 Til alle kommunalbestyrelser Ministeren Frederiksholms Kanal København K Tlf. nr.: uvm@uvm.dk CVR nr.: Kære kommunalbestyrelse Folkeskolereformen har nu fungeret i snart 3 skoleår, og der arbejdes fortsat i kommuner og på skoler med at finde gode lokale løsninger. Jeg har allerede besøgt mange skoler og kommuner, hvor skoleledelser, lærere og pædagoger hver dag gør et kæmpe arbejde for at få reformen til at fungere. Det vil jeg gerne kvittere for. 28. april 2017 Sags nr.:17/05676 Med folkeskolereformen ønskede folkeskoleforligskredsen at give skoler og kommuner større frihed til lokalt at tilrettelægge en god skoledag, der gør eleverne dygtigere, og samtidig gør det muligt for eleverne og deres forældre at have et velfungerende og aktivt liv efter skole. Folkeskoleforligskredsens intention med reglerne om undervisningstidens samlede længde var og er, at en skoledag normalt varer fra kl for de mindste elever, ca. kl for de mellemste elever og kl for de ældste elever. Det giver mulighed for, at eleverne fortsat kan deltage i fritidsaktiviteter efter skole, have et fritidsjob og have et aktivt liv sammen med familie og venner. Undervisningsministeriet har i efteråret 2015 og 2016 fået gennemført undersøgelser af skolernes tilrettelæggelse af skoledagen. Den seneste undersøgelse viser, at skolerne er blevet bedre til at planlægge skoledagen, så eleverne ikke oplever meget lange skoledage. I indskolingen havde ca. 25 % af eleverne undervisning efter kl. 14 mindst én dag om ugen i uge 35 (mod ca. 40% i 2015). På mellemtrinnet havde ca. 87 % af eleverne undervisning efter kl mindst én dag om ugen (samme som året før). I udskolingen havde ca. 54 % af eleverne undervisning efter kl. 15 mindst én dag om ugen (mod ca. 65 % i 2015).

41 Samlet tegner der sig et billede af, at udviklingen går i den rigtige retning, men der er stadig mange elever, der med god grund oplever, at de får sent fri. I denne tid planlægges næste skoleår. Folketinget har i begyndelsen af året vedtaget en ændring af folkeskoleloven, der betyder, at skolens leder fra og med lovens ikrafttræden den 1. marts 2017 i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår skal forelægge skolens skemaer for undervisningen og principper for skiftende skemaer for skolebestyrelsen med henblik på, at skolebestyrelsen kan afgive en udtalelse herom. Formålet er at øge forældrenes, elevernes og personalets lokale medindflydelse på skoledagen og sikre ansvar for udviklingen af den enkelte folkeskole. Jeg mener, at det er en sund demokratisk tanke, at elever, forældre og personale har fået indflydelse på og medansvar for, at skoledagen på deres skole tilrettelægges, så den lever op til de politiske intentioner og i øvrigt passer til de ønsker og forhold, der er på den enkelte skole. Jeg håber, I som kommunalbestyrelse vil bakke aktivt op om, at skolerne i deres planlægning efterlever de politiske intentioner om skoledagens længde, og at skolebestyrelserne inddrages aktivt i planlægningen af næste skoleår. Jeg vil i samme anledning bede jer om at videresende vedlagte brev fra mig til jeres skoleledelser og skolebestyrelser. Med venlig hilsen Merete Riisager 2

42 Bilag: mio. kr. til løft af fagligt svage elever Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

43 500 mio. kr. til løft af fagligt svage elever Regeringen har afsat 500 millioner kroner til at løfte fagligt svage elever i folkeskolen. Undervisningsminister Merete Riisager forventer, at pengene kan være med til at sikre flere børn en god uddannelse. 120 folkeskoler med en stor andel af elever, der får under karakteren 4 i 9.-klasseprøverne i dansk og matematik, har i dag fået tilbud om at blive en del af regeringens skolepulje. De 500 millioner i puljen bliver udmøntet over tre år og udbetales til skoler over hele Danmark, der formår at løfte det faglige niveau hos udskolingens fagligt svageste elever. Undervisningsminister Merete Riisager ser skolepuljen som en god mulighed og løftestang for skoler med mange elever med et lavt fagligt niveau. Regeringen har ambitioner for alle børn og unge. Derfor er det vigtigt, at vi gør en særlig indsats for at løfte niveauet for de fagligt mest udfordrede, så flere børn og unge får de kundskaber, der er nødvendige for at opfylde deres uddannelses- og jobdrømme. Skolepuljens penge skal skabe engagement blandt skoleledere, undervisere og ikke mindst forældrene, som forhåbentlig vil benytte lejligheden til at tage et endnu større ansvar for deres børns læring, siger Merete Riisager. Afhængig af skolens størrelse kan hver skole opnå en præmie på mellem 1,3 og 1,5 millioner kroner om året. For at få del i puljen skal skolerne i hvert af de tre år reducere andelen af elever, der får under karakteren 4 i dansk og matematik, fem procentpoint. Modellen med at belønne skoler, der kan dokumentere faglige resultater, er ny på folkeskoleområdet. Formålet er at øge incitamentet til at udvikle nye undervisningsmetoder og skabe faglig fremgang. Skolerne har dermed frie hænder til at planlægge, hvordan de vil nå de årlige mål. De udvalgte skoler og deres kommuner har netop modtaget brev om skolepuljen. De første præmier vil blive udbetalt i sommeren Fakta om Skolepuljen Regeringen varslede i regeringsgrundlaget en pulje på 500 millioner kroner over tre år til elevløft i folkeskolen. De udvalgte skoler får tilbuddet om at være med. Vælger en af de udvalgte skoler at takke nej til tilbuddet, vil det blive givet videre til en anden. Modellen bygger på gode erfaringer fra sundhedsområdet, hvor sygehusafdelingerne udviklede nye metoder til at behandle patienterne hurtigere og bedre.

44

45 Bilag: 5.7. Skolebestyrelsesreferater Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

46 TÅRNBY KOMMUNE REFERAT MØDE I: Skolebestyrelsen ved Løjtegårdsskolen DATO: EMNE: Bestyrelsesmøde SAGSNR.: 16/36512 DELTAGERE: AFBUD: MØDENR.: 5/2017 Michael Flies von Linstow, Pernille Malmqvist Kok, Martin Purdy, Eline Borberg, Karina Rishede, Gorm Sandorf, Jan Jakobsen, Guri Hernes, Helena Malmqvist Kok, Ulrik Dahl og Sussie Nørsø Peter Sterregaard, Filip Rosdahl Severinsen, Susanne Jørgensen og Ole Juhl Kl i lokale H 0. Fastlæggelse af dagsorden a. Der tilføjes nyt punkt 10: Slogankonkurrence 1. Godkendelse af referat af møde nr. 4 den a. Godkendt uden kommentarer 2. Meddelelse fra a. Ledelsen 1. Løjtegårdsskolen har modtaget kr. fra Silvan-fonden Grønne fingre til at optimere udendørsarealer. Pengene skal bruges til at bygge plantekasser i samarbejde med vores 4. årgang. 2. Der er afholdt ansættelsessamtaler og ansat til de to ledige stillinger efter sommerferien. 3. Løjtegårdsskolen er som del af en forsøgsordning udtrukket af Undervisningsministeriet til at afprøve et nyt format for trivselsundersøgelse, som giver bedre mulighed for konkret handling. Dette betyder, at årgang skal gennemføre en ekstra trivselsundersøgelse i løbet af juni måned. 4. Der har været afholdt medarbejdervalg til skolebestyrelsen. Janus Noack og Hans Daae Pedersen blev valgt. b. Bestyrelsen 1. Gorm, Martin og Michael tilmeldes til fælles FRO d. 1. juni fra c. Medarbejdere 1. Ingen meddelelser. d. Elevråd 1. Elevrådet planlægger en skraldeopsamlingsdag. e. Andre 1. Børne- og skoleudvalget er blevet tilført ekstra midler. Der tilføres bl.a. midler til konti for skolemælk og toiletartikler. 3. Høring vedr. ferie- og fridagsplan og Skolebestyrelsen for Løjtegårdsskolen foreslår, at der vægtes, at der planlægges med 200 skoledage pr. skoleår. 4. Høring om antal 0. klasser 1. Udmeldingen tages til efterretning. 1

47 TÅRNBY KOMMUNE 5. Rammer for skemalægning 1. Skolebestyrelsen har accepteret den foreløbige skemalægning og rammerne for skemalægning. 6. Trivselsundersøgelsen 1. Er offentliggjort på Skoleporten. I starten af juni lægges klasserapporterne på klassernes sider i forældre- og elevintra. 7. Dato for kontaktforældremøde i august/september 1. Der afholdes åbent kontaktforældremøde onsdag d. 23. august kl Temaet er Hvad gør skolen, når det ser ud som, at skolen ingenting gør. 8. Møderække skoleåret 17/18 1. Møderækken er torsdag 21.9, mandag 23.10, tirsdag 21.11, onsdag 13.12, torsdag 18.1, mandag 26.2, tirsdag 20.3, onsdag 25.4, tirsdag 22.5 og mandag Første møde i skoleåret 18/19 er mandag Kommende skolebestyrelsesmøde 20. juni Mødet afholdes på skolen som planlagt. 10. Slogankonkurrence 1. Vinderen er 5.b med: Hvem kan? Du kan! Resten klarer Løjten. 11. Eventuelt 1. Intet. Mødet slut kl

48 Skolebestyrelsesmøde Pilegårdsskolen Referat Data om mødet: Møde nr Mødeleder: Tina Dato: Mandag den Tid: Sted: Personalerummet Forbered: Læs dagsorden og bilag Bemærkninger til mødet: Ordstyrer: Katja Tilstede: Heidi, Tina, Karen, Ken, Karina, Katja, Simone, Peter, Søren og Danielle. Afbud fra: Dorit, Christian, Jeppe, Mia og Natasha. Dagsorden: Bilag Referat Faste punkter, indledning: 1. Bemærkninger til referat af møde nr Pilegårdsskolen har haft en lang række spændende samarbejder ifbm. åben skole. Dette har været hjulpet på vej af midler hertil. "Skolen i Virkeligheden" er kun anvendt i begrænset omfang. Vi fortsætter i SB med at fremme brugen af platformen og få flere ind som aktører. 2. Godkendelse af dagsorden 2 Dagsorden godkendt. 3. Meddelelser fra a. elevrepræsentanter b. formanden b.næste FRO-møde den 1. juni er åbent for alle skolebestyrelser, og 3c1 3c2 3c3 3a Ingen bemærkninger 3b Fælles FRO-møde (Fælles rådgivende Organ) for alle medlemmer af skolebestyrelsen afholdes den

49 det er fra kl c. skoleledelsen, herunder områdeleder 3.c. Skolen er i gang med fag og opgavefordeling. På skolen er der en positiv stemning omkring processen. c.1 Elev til- og afgang 3c1 En elev indmeldt pga. skoleskift. En elev indmeldt, er tilflytter. En elev udmeldt pga. fraflytning c.2 Personale til- og fragang 3c2 Skolen har modtaget en opsigelse fra teknisk serviceleder. c.3 SFO til- og afgang, personale og børn 3c3 Et barn indmeldt, er tilflytter. Skolen har ansat en pædagog på SFO- Impulsen. c 4 Orientering om opfølgning med US10 vedr. valgfagsordningen. 3c4. Skoleledelsen har haft opfølgende møde med Ungdomsskolen efter sidste skolebestyrelsesmøde. Ungdomsskolen oplyser, at de arbejder for en ny og bedre proces i forhold til valgfagsordningen. Skolebestyrelsen vil på mødet i april 2018 følge op på valgfagsordningen. c.5 Orientering om de skriftlige prøver 3c5.FP9-prøverne er gennemført på skolen. Der har været udfordringer med download af digital-fil. Desuden med adgangen fra Undervisningsministeriet til skriftlig fremstilling. c.6 Orientering om personalets 17/18 kompetenceudvikling 3c6 Skolen benytter kompetencemiddelpuljen til læse- og matematikvejledere samt uddannelse af undervisningsfag i historie til en lærer. AP Møller projekter: Skolen deltager desuden i TMTM (Tidlig matematik til marginalgrupperne), hvor 4 lærere deltagere. Kvalitetsudvikling på baggrund af Dataliteracy for vejledere og skolens ledelse. d. medarbejdere e. andre 3d Ingen meddelelser. 3e Ingen bemærkninger

50 Punkter til behandling: 4.a Høring vedr. antal 0. klasser i 18/19 /KBH Høringsbrev og statistik er vedlagt som bilag samt forslag til høringssvar. Drøftelse af tilbagemeldingen til Børne- og skoleudvalget 4a. Skolebestyrelsens høringssvar har fokus på skolens mangel på lokaler. Skolebestyrelsen har dog hørt fra forvaltningen, som oplyser, at der er administrativ og politisk bevågenhed i forhold til at løse lokaleproblematikken på Pilegårdsskolen. Skolebestyrelsen vil blive orienteret inden skolernes sommerferie. 4.b Høring vedr. ferie- og fridagsplan 2018/19 og 2019/20 /KBH Høringsbrev og kalendere vedlagt som bilag samt forslag til høringssvar. 4.b Skolebestyrelsen anbefaler, at der er 200 skoledage i skoleåret 18/19 og 19/20. Skolebestyrelsen henviser til, at det bør overvejes, at lade eleverne starte efter 6 ugers sommerferie og forlænge juleferien. Drøftelse af tilbagemeldingen til Børne- og skoleudvalget 4.c Frokostordningen /Tina Status og overvejelser over nye initiativer 4.c Skolebestyrelsen vil undersøge ny frokostordning, da samarbejdet ophører med dinfrokost.dk pga. manglende omsætning. Skolebestyrelsen vil undersøge andre muligheder. 4.d Trafikken omkring Pilegårdsskolen /Katja og Peter Status over indsatsen og drøftelse af, hvilke initiativer, vi skal prioritere fremad. 4.e Foreløbig antimobbehandleplan /KAK 4.d Skolebestyrelsen ser med alvor på trafiksituationen, og ser frem til FRO-møde (møde for alle skolebestyrelser) den 1/6-17, hvor der drøftes sikker skolevej med Politi, Teknisk forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen, hvorefter det drøftes på et kommende skolebestyrelsesmøde. 4.e. Skolebestyrelsen tager foreløbig antimobbehandleplan til efterretning.

51 Skolens trivselsudvalg har arbejdet med en opdatering af skolens antimobbehandleplan. Udvalget ønsker skolebestyrelsens kommentarer til den foreliggende plan. Drøftelse. 4.f Pilegårdsskolens principper 4/ KBH Revidering af skolebestyrelsens principper: Drøftelse af samt 2.4, 2.5. og 2.6. Forslag om tilføjelse af eksempel ved lancering af antimobbeplan. 4.f 5.2 Udvalg og opgavefordeling: Revideret 5.3: Skolebestyrelsens mødekultur: Ændring: Efter hvert punkt oplæses referatet der vises på storskærm. 5.4: Skolebestyrelsens møder: Meddelelser: Skoleledelsens meddelelser medsendes så vidt muligt skriftligt. 8.mødekultur: Årsberetningen skrives i forbindelse med det årlige seminar. Ordinære møder ligger Principper for elevers indtjening i skoletiden: Punkt 1 udgår. Punkt 2 tilrettes. Punkt 5: Det indtjente beløb overdraget i første omgang til elevfonden. 10% af overskuddet tilfalder Elevfonden. Princippet behandles endeligt på kommende møde. Der var ikke enighed om formuleringen af princippet. 4. Kommende punkter /Dorit Nye principper værdidebat Revidering af principper Sundhedsudvalg v/tina og Dorit Antimobbehandleplanendelig udgave Lokaler Elevfravær Klubpædagoger på mellemtrinnet 4. Frokostboden Fremvisning af skemaer Opfølgning på lokalesituationen. Mobiltelefonpolitik Antimobbeplan Elevfravær Opfølgning på valgfagsordningen april

52 2018 Faste punkter, afslutning /Dorit 5. Punkter fra kontaktforældre/forældre Henvendelse vedr. affaldsindsamling. 5. Drøftelse af henvendelse vedr. affaldsindsamling. Orientering om en dialog mellem en forældre og Forvaltningen vedr. tilsyn fra skole til SFO- Impulsen. 6. Aftaler om forplejning ved næste møde mandag den Karen og Simone forestår arrangementet. 7. Eventuelt, herunder evt. lukket møde 7. Orientering Mødet slut: kl Ref: Simone Schjeltved

53 TÅRNBY KOMMUNE DAGSORDEN MØDE I: Skolebestyrelsen DATO: MØDESTED: Tårnbygårdsskolen KLOKKEN: 16:30 EMNE: Skriv emne for mødet SAGSNR.: 13/28375 DELTAGERE: AFBUD: Thomas Jakobsen, Elise Andersen MØDENR.: 9 / Godkendelse af dagsorden. Godkendt 2. Bemærkninger og godkendelse af referat fra møde i februar og fra møde i marts: I referatet fra marts: Præcisering af placering af blomsterkumme. Skal ikke stå lige uden for låge. Referaterne blev herefter godkendt. 3. Ændring i opstillingsrækkefølgen i skolebestyrelsen: Et skolebestyrelsesmedlem har udtrykt ønske om at skifte fra medlem af skolebestyrelsen til suppleant. Herved indtræder 1. suppleant i stedet som medlem af skolebestyrelsen. Dette er godkendt af økonomiudvalget i Tårnby med tiltrædelse pr. 20/ Meddelelser og orientering: Skoleårets afslutning og planlægning af det nye skoleår herunder årskalender, elever og nye børn, personale, kompetenceudvikling, trafikskilt og forældrebrev... Skoleårets planlægning: Skoleleder informerede om at skolen er i fuld gang med næste skoleårs planlægning. Det er altid en spændende periode for en personalegruppe. I år er et år med store ændringer. Der er en stor gruppe af elever der går ud og derfor rykker en del personaler naturligt rundt. Børnegruppen er ikke endeligt på plads, men vi fastholder stadig et udgangspunkt med 3 indskolingsgrupper, 3 mellemtrinsgrupper og 3 udskolingsgrupper. Som følgende af omstruktureringen af specialundervisningen i Tårnby (Jf. tidligere referater vedr. dette emne) er der to elever som efter sommerferien flytter til Kastrupgårdsskolen næsten skoleår. Dette sker i enighed med forældrene. Tårnbygårdsskolen vil fremadrettet også kunne give hjemmeundervisning til vores elever, som lider af en svær grad af skolevægring. Det er allerede nu praksis for et par elever. 1

54 TÅRNBY KOMMUNE Information omkring ansøgning til UVM frikøb: Skoleleder informerede om, at der lige nu behandles en ansøgning om frikøb af en medarbejder fra Tårnbygårdsskolen til brug på andre af kommunens skoler. Det kan have stor betydning for vores planlægning. Der er kun få der har vist interesse for en sådan opgave det kommende skoleår. Dragør har varslet med at trække 7 elevpladser fra Tårnby: Skoleleder informerede om, at Dragør kommune har varslet, at de muligvis vil hjemtage de sidste 7 fastkøbte pladser i Tårnby Kommunes specialundervisning. Såfremt dette sker får det betydning for den samlede personale ressource på Tårnby Kommunes skoler, herunder Tårnbygårddsskolen. Årskalender: Næste års kalender er under udarbejdelse og udsendes inden næste skolebestyrelsesmøde, hvor den vil blive behandlet. Kompetenceudvikling: Viceskoleleder informerde om, at der er en del kompetenceudvikling for personalet på programmet næste skoleår. Det drejer sig bl.a. om: TEACCH lokalt på Tårnbygårdsskolen Theraplay - lokalt på Tårnbygårdsskolen Tidlig matematikindsats til marginalgrupper kommunalt initiativ Viden om krop og bevægelse kommunalt initiativ Rygeforebygning kommunalt initiativ Trivselsmåling Skoleleder informerede om, at vi netop har modtaget svarene på den gennemførte trivselsmåling blandt skolens elever. En arbejdsgruppe er nedsat for at bearbejde resultaterne og udfærdige en handleplan. Indkørsel på Tårnbygårdsskolens parkeringsplads om morgenen Der er indkøbt et nyt skilt til lågen og lavet et udkast til en forældreplakat, som skal informere om indkørsel forbudt ved lågen. Teknisk Forvaltning arbejder med en bevilling og tilladelse til at opstille en blomsterkasser foran skolen for at forhindre at taxaer og forældre parkerer ulovligt. 5. Høringssvar vedr. budget 2018 og frem: Høringsvar blev gennemgået og godkendt. Fremsendes til forvaltningen. 6. Årsberetning. Formanden fremlægger: Formanden fremlagde årsberetningen. Skolebestyrelsen godkendte denne med små sproglige ændringer. Det blev aftalt at beretningen gøres tilgængelig for den øvrige forældregruppe via hjemmesiden samt fysiske eksemplarer på skolen. 2

55 TÅRNBY KOMMUNE 7. Aftaler vedr. sommerfest og indhold: Skolebestyrelsen ønsker at bevare festens form fra tidligere år. Herunder et kagebord som forældrene leverer kager til. Christel fra skolebestyrelsen tager ansvaret for at indhente et tilbud for et underholdningsindslag. 8. Evt: Formanden spurgte til en status på etableringen af flere cykelstativer. Skoleleder svarede, at dette er til behandling i MED-udvalget på nuværende tidspunkt Fra formanden: FRO holder fællesmøde d. 1. juni. Formanden udsender invitation. 3

56 TÅRNBY KOMMUNE Skelgårdsskolen Referat fra skolebestyrelsesmøde 4/ april 2017 kl Skolens personalerum Ordstyrer: Kasper Schleisner-Meyer Til stede: Maiken Andersen, Annemette Mehlsen, Jørn Ankersen, Kasper Schleisner-Meyer, Lisa Blinkenberg, Allan Andersen, Anette Bekker Kjærgård, Niels Green, Lars Bjergstad Jørgensen og Marlene Helsholt (i stedet for Henrik Bunde) Afbud: Carsten Moberg, Flemming Larsen og Kasper Nordborg Kiær Dagsordenpunkter: Nr. Tid Punkt - Indhold og sagsbehandling (O)rientering, (D)røftelse og (B)eslutning Bemærkninger til sidste referat Underskrift og bemærkninger til referat af sidste møde (B) Godkendt Kommentarer til dagsorden Gennemgang / godkendelse af dagsorden (B) Godkendt Orientering fra elevrådet (O) Punktet udgår Høringssvar til budgetforslag Budget 2018 (B) Høringsfristen er 5. maj Der har gennem mange år været underskud på kontiene vedr. skolemælk samt papir og plastvarer. Dette underskud er i de senere år blevet dækket af andre af skolens konti, før det kostede overtræk ikke skolen noget. Beløbet holder ikke med det nuværende elevtal og de mange timer på skolen, det holdt heller ikke før skolereformen. Vi har fået bevilget ekstra til ekskursioner. Hvilke overvejelser er der om dette for fremtiden? Foreslår at kontoen ændres til Skolen i virkeligheden. Forslag til toiletterne om at afprøve elektronisk håndtørrer i stedet for papir. Vi ønsker at få mere gennemsigtighed i normtallene mht. hvad mælk koster pr. barn. Marlene laver beregning. AB laver et udkast til høringssvar Opfølgning på Natteravne Punktet udsættes Principper Opfølgning på det igangsatte arbejde fra sidste møde Der er 11 principper. Lisa og Annemette læser og gennemgår principperne og tager dem med på næste møde Skoleårets planlægning (B) Stillingsopslag og samtaler. Samtaler forventes gennemført om torsdagen i uge 18. Afklaring af repræsentation fra SB. Tovholder Ordstyrer Ordstyrer Eleverne Anette Carsten Ordstyrer Anette Forberedelse 2 bilag Bilag udsendt tidligere af MH Der er stillingsopslag ude, se opslagstavlen på

57 AB skrives ud til alle medlemmer af SB, som skal melde tilbage hvem der har mulighed for at deltage. Intra (link) Forberedelse af kontaktforældremøde (D) Er alt på plads? Skolen sender dagsorden ud efter påske Kontoret sender invitation ud og sørger for en tilmelding via doodles. Tilmeldingsfrist den 24.april. Mødet gennemføres ikke hvis antallet er under 15 personer Orientering om Retningslinjer for håndtering af elevfravær i Tårnby Kommune (O) Der blev orienteret om de retningslinjer, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe under skoleforvaltningen. Der skal orienteres ud til forældre om dem, ligesom de skal implementeres på skolen. Medarbejderne orienteres i uge 18, og så går vi gradvist i gang med at bruge dem. En lærer fra Skelgårdsskolen har været med i arbejdsgruppen. Fra næste år foregår registrering af elevfravær i et modul i Intra Må Skelgårdskirken få adgang til at informere elever om aktiviteter i kirken, f.eks. Mini-K? (D) evt. B På baggrund af tidligere orientering ønskes en drøftelse af, om kirken skal have adgang til dette og af, hvordan det evt. kan håndteres. På Pilegårdsskolen kommer sognehjælperen i spisefrikvarteret og orienteret om fx Mini-K. Hvis en elev ikke skal høre oplægget, kan eleven evt. spise i en naboklasse. SB synes det er en god idé. Vi skal være forberedt på at andre trossamfund kan melde deres ankomst. Forslag til at udarbejde et princip om, hvad vi gør i disse tilfælde Lektier (D) Drøftelse af muligheder for at arbejde med emnet og eventuelt at udfærdige principper. De kommunale principper og vejledningen fra UVM er tidligere medsendt som bilag Punktet udsættes til næste gang Meddelelser fra Elever: Ikke til stede. Personale: nationale tests - der er sendt to typer tilbagemeldinger: enten normbaserede eller kriteriebaserede. Det er læreren, der beslutter hvilken der anvendes, og informerer forældrene. Der sendes besked ud til forældrene med information om, at de gerne må tale med deres barn om testen, hvordan det kan gøres, for at forberede eleven. Forældrene har brug for længere tid til dette, så der bør orienteres i god tid. Ledelse: Ingen yderligere meddelelser. Formand: Ikke til stede. FRO: Der efterlyses temaer til næste stormøde, som finder sted den 2. juni. Kommunalbestyrelsesmedlem: Der er foretaget budgetopfølgning, som viser et underskud på 10 mill. Der arbejdes med de politiske servicemål, som skal være kortere og nemmer at arbejde med. Tre mål for hvert område. Forlænget partnerskabet med Ungdomsskolen, hvor der skal eva- Ordstyrer Anette Anette Ordstyrer Ordstyrer Bilag Bilag

58 lueres hvert år. SFO kapaciteten er justeret med 75 pladser +/-, hvilket betyder at det går i nul. SFO er overgået til kommunal rengøring. og andre (O) Punkter til næste møde (B) Erasmus Lektier Principper. Mini-K med forslag Natteravne Evaluering af kontaktforældremøde Trafikpolitik Medlemskab om Skole & forældre Eventuelt Forslag om at eleverne kan være med til at male toiletterne. AB vil undersøge om det er muligt. Referaterne ønskes længere og gerne meddelelse på Intra, når referatet er tilgængeligt. Se årsplan, bilag Hvad udskød vi til senere møder: Forberedelse af emner til kommende forældremøder ved skolestart Punkterne 5 og 10. Udvalg / Arbejdsgrupper Arbejdsgruppe vedr. kontaktforældremøde Kunstudvalg Igangværende/kommende opgaver Bemærkninger Tovholder Milepæl

59 TÅRNBY KOMMUNE REFERAT MØDE I: Skolebestyrelsen ved Løjtegårdsskolen DATO: EMNE: Bestyrelsesmøde SAGSNR.: 16/36512 DELTAGERE: AFBUD: MØDENR.: 4/2017 Michael Flies von Linstow, Pernille Malmqvist Kok, Eline Borberg, Gorm Sandorf, Peter Sterregaard, Filip Rosdahl Severinsen, Helena Malmqvist Kok, Susanne Jørgensen, Ole Juhl, Ulrik Dahl og Sussie Nørsø Jan Jakobsen, Guri Hernes, Martin Purdy og Karina Rishede Kl i lokale H 0. Fastlæggelse af dagsorden a. Der tilføjes nyt punkt 7: SFO-nyt 1. Godkendelse af referat af møde nr. 3 den a. Karina var ikke fraværende, men kom senere til mødet. 2. Meddelelse fra a. Ledelsen 1. Der kommer beplantning(taks) og flisebelægning foran vinduerne i mellem- og store gård. Bænkene i store gård bliver renoveret. Flisebelægning foran festsalen udbedres. Atletikfaciliteter på det grønne område istandsættes. 2. Processen omkring planlægning af kommende år er i gang. b. Bestyrelsen 1. Ingen meddelelser c. Medarbejdere 1. Ingen meddelelser d. Elevråd 1. Der afholdes møde tirsdag den 2. maj e. Andre 3. Budget 2018 (bilag) a. Skolebestyrelsen tager det udmeldte budget til efterretning med følgende bemærkninger: 1. Det forventes, at de normtalsrelaterede konti tilpasses elevtalsudviklingen. 2. Faglokalerne til håndværk og design samt madkundskab er utidssvarende og meget nedslidte. De lever således ikke op til hensigterne i folkeskolereformen. 4. Slogankonkurrence a. Vinderen af konkurrencen findes på kommende skolebestyrelsesmøde. 5. Svømning med fire klasser (forslag fra svømmelærerne) a. Det er en udfordring at gennemføre en undervisning med fire klasser i Kastrup Svømmehal. Forslaget er, at såvel kommende 4. og kommende 5. årgang har svømning i 30 uger og 10 uger på skolen med anden bevægelse. Dette vil skabe bedre rammer for eleverne såvel med hensyn til trivsel og læring. 1

60 TÅRNBY KOMMUNE Skolebestyrelsen tiltræder forslaget med en bemærkning om, at omfanget af svømmeundervisning på Løjtegårdsskolen fortsat vil ligge over minimumstimetallet. Eleverne vil således modtage svømmeundervisning i 1½ år. 6. Trafiksituationen på Gemmas Alle ved Byggeren a. Forældrebestyrelsen i børnehaven på Gemmas Allé har fremsendt forslag til forvaltningen om, at der lukkes for trafik på vejen ind til institutionen. Skolebestyrelsen bakker som bestyrelse for SFO en fuldt ud op om dette forslag. 7. SFO-nyt a. Som konsekvens af, at institutionen på Løjtegårdsvej i kommende skoleår skal have en klasse færre, nedskæres personalenormeringen med to medarbejdere. Nedskæring sker ved naturlig afgang. b. På Gemmas Allé er der fuldt besat og alle er fastansatte. c. Der har på begge SFO er været afholdt forældremøder omkring forældreinddragelse og fokusområder jf. kommunens SFO-vision. Forældrene viste stort engagement og havde mange gode forslag. 8. Eventuelt a. Der er indkommet en forældrehenvendelse, vedr. det der kaldes det stigende testapparat. Der spørges ind til baggrunden for mængden af faglige test i dansk på 2. årgang. Samtidig udtrykkes en usikkerhed om, hvorvidt lærerne/skolen har tid til at anvende testresultaterne. Henvendelsen er diskuteret i bestyrelsen. Der afsendes svar fra formanden til forælderen. Temaet test tages op på et kommende kontaktforældremøde. Kommende skolebestyrelsesmøde er mandag d. 22. maj kl Mødet slut kl

61 Skolebestyrelsesmøde Pilegårdsskolen Referat Data om mødet: Møde nr Mødeleder: Dorit Dato: Tirsdag den Tid: Sted: Personalerummet Forbered: Læs dagsorden og bilag Bemærkninger til mødet: Ordstyrer: Katja Afbud fra: Heidi, Tina, Jeppe. Tilstede: Karen, Ken, Dorit, Karina, Christian, Katja, Mia, Peter, Søren, Danielle(ankom kl.18:37), Natasha. Oplæg om valgfag: Peter Bjørn, Helle Friis-Mikkelsen. Dagsorden: Bilag Referat Faste punkter, indledning: 1. Bemærkninger til referat af møde nr Godkendelse af dagsorden 3. Meddelelser fra a. elevrepræsentanter b. formanden b.1 Frokostboden c. skoleledelsen, herunder områdeleder c.1 Elev til- og afgang c.2 Personale til- og fragang c.3 SFO til- og afgang, personale og børn 3c1 3c2 3c3 1 Ingen bemærkninger. 2 Dagsorden godkendt. 3a Elevernes loppemarkedet gik godt, begrænset overskud. 3b Ruben er kontaktperson. Og SB tager kontakt til Frokostbodens ejer for opfølgning på tidligere dialog og nuværende indsats. 3c1 Tre elever indmeldt pga. skoleskift. En elev udmeldt pga. fraflytning og to elever pga. skoleskift og en er udmeldt til erhvervsarbejde. Ingen bemærkninger 3c2 Ingen ændringer 3c3 Et barn udmeldt pga. fraflyt, et barn udmeldt pga. rejse 3 mdr. Ingen bemærkninger. En pædagog skal stoppe på

62 Brønderslev allé 28 og der skal ansættes en i den stilling. Ansættelsessamtaler i uge 19. c.4 Orientering om ansættelser d. medarbejdere Barselsvikar ansat Første fagfordeling gennemført. 4,6 stilling skal opslås, heraf 3 i midlertidige stillinger (barselsvikariater). Ledelsen er optaget af er at få fagfordelingen på plads. 3d Ingen meddelelser. e. andre Punkter til behandling: 4.a Valgfag i ungdomsskoleregi /Peter Bjørn og Helle Friis- Mikkelsen Evaluering af det første år med fælles kommunal valgfagsordning. Hvad går godt, og hvad udfordrer? Oplæg og drøftelse. 4.b Udtalelse til budget 2018 og overslagsår /KBH Drøftelse af forslag til budgetudtalelse. 3e Ingen 4a SB ytrer deres undren over ungdomsskolens evaluering set i lyset af egne elevers, forældres og læreres oplevelser samt elevrådets egen evaluering, og kan ikke genkende det billede, som valgfag 16/17 en evaluering beskriver. Peter Bjørn og Helle Friis-Mikkelsen fra ungdomsskolen fremlagde ideén og baggrunden for valgfag 16/17, hvor der har været gode erfaringer, men også masser af udviklingsområder. De beskrev yderligere hvilke muligheder valgfagene har skabt samt hvilke områder, der skal forbedres. SB oplever det problematisk med hold, der ikke bliver til noget, hvorefter elever ikke kan komme ind på andre hold, de ønsker, da de så er fyldt! Fraværsregistrering er en udfordring. Kritik og forslag fremlagt af SB. Pilegårdsskolens hovedresultater fra elevrådsundersøgelsen vil blive tilsendt ungdomsskolen. Ungdomsskolen vil gerne i dialog og evt. prøve noget mere fleksibelt for Pilegårdsskolens profillinjer. SB ser frem til en dybdegående evaluering efter år to. Peter B. og Helle fra ungdomsskolen gik efter punktet. Kl. 18:20. Der var ikke klarhed om, hvorvidt valgfag 16/17 en evaluering var forelagt Børne- og Skoleudvalget. KBH følger op. 4b Udtalelse fra SB om budget 2018 gennemgået og godkendt. Udtalelsen sendes til forvaltningen.

63 4.c Griseri og hærværk på skolens udearealer /Dorit Wahl- Brink Der er fortsat problemer med ophold i gårdene uden for skoletiden og deraf følgende griseri og hærværk til stor gene for elever og ansatte. 4c Der er svaret fra SSP. KAK har bedt om et møde med SSP via koordinerende klubleder som skal koordinere SSP-indsatserne. Mht. oprydning bruger vi egne ressourcer på det fordelt på SFO og skole hvilket er utilfredsstillende. Drøftelse af handlemuligheder. 4.d Evaluering af Åben Skole /KBH Drøftelse af oversigten over gennemførte forløb under Åben skole. 4.e Evaluering af fælles forældremøde den /Dorit Wahl-Brink Evaluering og pointer til mødet i efteråret. 4d Direkte penge til åben skole har pt. mest effekt sammenlignet med Skolen i Virkeligheden. Vi fortsætter i SB med at fremme brugen af platformen og få flere ind som aktører. 4e Godt at der var indlæg med skoleskak og ordblindhed. Det blev derfor besluttet at gode temaer skal på fremtidige fælles foældremøder. Ordstyrer skal være mere styrende og programmet skal færdiggøres. Der var forældre der ytrede at snak om at paragraf 16b ikke skulle fylde. KBH. indkalder til et møde om paragraf 16b så de forældre der vil diskutere det, kan gøre det her. Forslag til næste fælles forældremøde: Hvad gør skolen når forældre tror at skolen ikke gør noget?. 4.f Elevernes trivsel /KAK og KBH Overordnet status for trivselsmålingen Orientering og drøftelse. 4f SB fik fremlagt forskellene ved sidste års svar på de tre indsatsområder skolen har haft fokus på. Trivselsundersøgelsen viser en lille positiv fremgang. 4.g Pilegårdsskolens principper 4/Dorit og KBH 4g Udsat til næste møde Revidering af skolebestyrelsens principper: Drøftelse af h Pilegårdsskolens ordensregler /Peter og KBH 4h Udskolingsleder har været i alle udskolingsklasser for at påminde om at affald ikke skal smides på gaden fx til eller

64 Der har været klager over elevernes griseri med affald til og fra skole i pauserne. Drøftelse af situationen og handlemulighederne. 4. Kommende punkter /Dorit Nye principper værdidebat Revidering af principper Sundhedsudvalg v/tina og Dorit Antimobbehandleplan Lokaler Trafik (maj) Klubpædagoger på mellemtrinnet Åben skole - evaluering fra Rema1000. Forældre vil af skolelederen blive informeret om affaldssituationen og opfordret til at snakke med deres børn om det. Til næste møde: Trafik Pilegårdsskolens principper 4/Dorit og KBH Revidering af skolebestyrelsens principper: Drøftelse af Faste punkter, afslutning /Dorit 5. Punkter fra kontaktforældre/forældre 6. Aftaler om forplejning ved næste møde mandag den Eventuelt, herunder evt. lukket møde 5. Henvendelse fra en forælder fra SFO Brønderslev allé vedr. følgeordning blev taget op. SB formand skriver svar tilbage fra SB. 6. Danielle 7. Orientering Mødet slut: kl Ref: Ken A: Kuwashima

65 Bilag: 6.1. Emneliste for Ungdomsskolen Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

66

67 Bilag: 7.1. Valgfagsoversigt Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

68 Fag 7.årg. 8.årg. 9.årg. Undervisere Lokale Mål i samarbejde med Kreativitet & håndværk A Billedkunst masterclass x Eva Camille Nielsen Tårnby Gymnasium x Tårnby Gymnasium B Håndværk & design x x Skelgårdsskolen/Ingrid Skelgårdsskolen x Skelgårdsskolen C Billedkunst x Skelgårdsskolen/Lene Kastrupgårdsamlingen x Skelgårdsskolen, Naturskolen, Kastrupgårdsamlingen D StreetArt x Line Jak Ungdomsskolen x E Teater/drama xx Lasse/Emil Tårnby teater x Tårnby Teater F Kunst, kultur, byvandring, musik x KG/Michelle Malmstrøm Kastrupgårdskolen x Kastrupgårdskolen G Bag musikken xx Jens/Kenn Kulturzonen x I alt 3/4 2/2 3/4 Sport & sundhed H Luftakrobatik x Lars Gregersen Kulturzonen x Glimt I Yoga x Mai Ungdomsskolen spejlsal x J Junioridrætsledelse,pers. udvikling xx Tai/René Amagerhallen/Skelgårdshallen x K Sport 360 xx xx xx Jonas/Kasper Amagerhallen x L Friluft & firskeri xx xx Jens/Kenn Naturskolen x M Girl Grow xx xx Ida/Katrine Ungdomsskolen x N Mad & dansk x Jesper Hjulmand Kastrupgårdskolen x Kastrupgårdskolen O Madkundskab/Masterchef x Charlotte Larsen Kastrupgårdskolen x Kastrupgårdskolen P Gastronomi & madkundskab x x Nordregård skolen x I alt 6/9 4/7 4/6 Samfund & fremtid Q Kultur & medieforståelse xx xx IP/Sebastian Ungdomsskolen x R Verdensborger, spansk, kultur x Steffen Ungdomsskolen x S Klar til gym x TG Tårnby Gymnasium x Tårnby Gymnasium T Arbejdskendskab xx xx xx Thor/Steffen Ungdomsskolen x SOPU, NEXT m.fl. U Building & construction x x NEXT NEXT NEXT V Iværksætteri/eventmager xx xx Lasse/Tom Ungdomsskolen x Real dream I alt 3/6 4/7 4/5 Teknik & medier W Mediefag masterclass x TG/Kathrine Aggebo Tårnby Gymnasium x Tårnby Gymnasium X Filmkundskab x x Skelgårdsskolen/Lars Skelgårdsskolen x Skelgårdsskolen Y Fotolære x Skelgårdsskolen/Henrik Skelgårdsskolen x Skelgårdsskolen Z esport & strategi - i teori og praksis x x x Asbjørn Biblioteket Vestamager x Biblioteket Æ Krea-tech xx xx Mia/Winnie Ungdomsskolen x Coding pirates Ø Robotteknologi x Niels Christian Jørgensen Evt. PUC x PLC'erne Å Foto, journalistik og medier x x Morten Ungdomsskolen x I alt 4/4 4/5 4/5 16/23 14/21 15/20 Der kan oprettes

69 Bilag: 7.2. Beskrivelse af valgfag Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

70 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Billedkunst Masterclass Årgang: 9.årgang Fagets beskrivelse: Planlægning: I Iøbet af året fastholdes alle elevernes værker i en portfolio, hvor eleven løbende reflekterer over egen proces samt analyserer færdige værker. Portfolioen indeholder ligeledes værker af anerkendte kunstnere der er med til at understøtte elevens arbejde med egne værker samt underlægges analyser bl.a. med fokus på afsender-modtagerforholdet. En del af undervisningen vil ligeledes foregå på forskellige ekskursioner. Materialer: Eleven arbejder praktisk og teoretisk med billeder på flader, skulpturer og installationer samt arkitektur. Eleven opnår derved kendskab til forskellige materialer som fx akrylmaling, blyant, kul, akvarel, ler, foto, skumpap og arbejde med elektronisk kunst og hvordan man kan udtrykke sig forskelligt i de respektive materialer. ved arbejdet med egne og værker af anerkendte kunstnere. Billedfremstilling: Undervisningen vil være tilrettelagt som et samspil mellem teoretisk og praktisk arbejde, hvor den praktiske dimension skal understøtte indlæringen af teorien. Eleven opøver gennem undervisning træning i at løse teoretisk opgaver vha. praktisk visuelle opgaver med en progression fra stramt lærerstyrede opgaver henimod større og større grad af selvstændighed Præsentation: Fagets arbejdsformer veksler mellem klasseundervisning, korte kursusforløb og projektperioder, hvor eleverne arbejder individuelt eller i grupper. Klasseundervisning og kursusforløb giver teoretiske og praktiske redskaber, som eleverne kan bruge i fx præsentation i projektperioder. Holdet arrangerer ligeledes en udstilling som vises på skolen. Billedgenrer: Der arbejdes både med kunst på enkeltværksniveau samt i større sammenhænge fx med fokus på udvalgte kunsthistoriske perioder. En større sammenhæng kan også gå på tværs af kunsthistorien eksempelvis ved arbejdet med en bestemt genre indenfor kunsten fx stilleben, portræt eller lignende. Igennem undervisningen stifter eleven kendskab med både billedkunst i flade, arkitektur, skulptur, installationskunst og forskellige former for samtidskunst. Billedkomposition: Eleven lærer at arbejde praktisk og teoretisk arbejde med forskellige faglige problemstillinger: afhængigt af udtryksform. Igennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fx formalanalytiske, betydningsanalytiske og socialanalytiske analysemetoder. En del af årets går derfor med at lære eleverne om billedets virkemidler fx komposition, rum, farvelære osv. Derudover arbejder de praktisk og teoretisk arbejde med forskellige visuelle gengivelsesstrategier, herunder forskellige metoder, hvorpå der kan afbildes eller synliggøres noget. Billedfunktion: Igennem arbejdet med både arkitektur, skulptur, maleri osv har samtidskunsten en høj vægtning. Samtidskunsten har en særlig rolle som debatskabende og samfundskommenterende. Eleverne lærer at afkode den det særlige sprog som samfundskunsten repræsenterer vha. metoder og analyser tilrettelagt til den form for kunst. Derudover arbejder eleverne selv med samtidskunst fx i form af installationskunst med klare problematiserende eller politiske budskaber. Kunsthistorie: Igennem arbejdet med forskellige kunstnere sættes der fokus på bestemte kunsthistoriske perioder, hvorved eleverne trænes i at finde karakteristika ved de valgte perioder. Herunder arbejdes der også med hvordan forskellige aspekter som fx historiske eller religiøse omstændigheder kan påvirke en periodes udtryk.

71 Mål Fagformål: Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere, analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog i kommunikative og innovative processer. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former. I faget billedkunst skal eleverne som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikle deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer. Kompetenceområde: Kompetencemål: Vidensmål: Færdighedsmål: Billedfremstilling Eleven kan formidle egne projekter med visuelle udtryk Eleven har viden om afsender- og modtagerforhold i billeder Eleven kan planlægge en kommunikativ billedproces fra skitse til færdigt produkt Eleven har viden om materialer og digitale mediers udtryksmuligheder Eleven kan udtrykke sig i forskelligartede materialer og digitale medier Eleven har viden om virkemidler indenfor billedfremstilling Eleven har viden om formidlingsformer Eleven har viden om de visuelle kulturers billedgenrer Eleven kan kommunikere betydning i stillede opgaver med selvvalgt udtryksformer Eleven kan kombinere udtryksformer i formidlingen af et tematisk projekt Billedanalyse Eleven kan analysere billeder og billeders funktion i forskellige kulturer Eleven har viden om billeders visuelle koder og udsagn Eleven har viden om udvalgte kunsthistoriske perioder Eleven kan analysere billedgenrer i den visuelle kultur Eleven kan undersøge samtidskunstens funktion og potentiale i samfundet Eleven kan ud fra arbejdet med forskellige værker karakterisere forskellige kunsthistoriske perioder

72 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Håndværk og design Årgang: 8.og 9. årgang Fagets beskrivelse: Undervisningen på valghold i håndværk og design bygger oven på de færdigheder og den viden eleverne har opnået i den obligatoriske undervisning. Eleverne skal i valgfaget beherske arbejdet med håndværk og selvstændigt foretage valg af værktøjer og tilladte maskiner til udvalgte opgaver. Designprocesserne er præget af udforskende, problemløsende og eksperimenterende tilgange med henblik på at fremstille produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi.i forløbet har vi bl.a. fokus på MOSAIK som håndværk og dekoration, der kan anvendes i designopgaver vdr. spildesign, bordplader med spilleplader, lysestager mv. og kommer derigennem til at anvende flere materialer og teknikker i en designproces, hvor de via innovativ tilgang udvikler kreativitet og evnen til at skabe ideer. Eleverne bliver i stand til at evaluere på egne og andres designprocesser og produkter med henblik på at forbedre deres håndværksmæssige og designmæssige kompetencer. Efter to års valgfagsundervisning kan eleverne gå til en prøve, som tager udgangspunkt i en designopgave. Mål Kompetenceområde: Håndværk forarbejdning Kompetencemål: Eleven kan målrettet og sikkert anvende værktøjer, redskaber og maskiner til forarbejdning af materialer Vidensmål: Eleven har viden om værktøjer og redskabers anvendelsesmuligheder og specialiserede teknikker. Eleven har viden om komplekse arbejdsprocesser og har viden om sikkerhed ved brug af værktøjer, redskaber og maskiner. Færdighedsmål: Eleven kan anvende håndværktøjer og redskaber på en specialiseret måde og beherske specialiserede teknikker. Eleven kan sikkert og selvstændigt anvende tilladte maskiner og arbejde i og disponere en designproces. Håndværk materialer Design Eleven kan selvstændigt forarbejde mangeartede materialer i forhold til produktets funktion og udtryk Eleven kan arbejde med komplekse designprocesser knyttet til produktfremstillinger Eleven får viden om forarbejdningsniveauer. Eleven får viden om komposition, form og farvers virkemidler og får viden om genstandes æstetiske udtryk ift hverdagsliv, kulturer og tidsperioder. Eleven får viden om enkle sikkerhedsforanstaltninger. Eleven får viden om innovative ideudviklings-metoder Eleven får viden om eksperiment og analyse af produkt og viden om sammenhæng mellem form, funktion og æstetik samt viden om kriterier for procesog produktevaluering. Eleven kan selvstændigt foretage materialevalg og selvstændigt gennemforarbejde materialer til produkter. Eleven kan selvstændigt arbejde med produkters æstetiske udtryk efter hensigt og håndtere materialer forsvarligt. Eleven kan udvikle ideer med en innovativ og entreprenant tilgang med inspiration fra hverdagsliv, kulturer og tidsperioder Eleven kan med vejledning tilpasse designprocesser ud fra eksperimenter og analyse. Eleven kan fremstille produkter efter ideer med inspiration fra hverdagsliv og evaluere eget produkt ud fra design idé.

73

74 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Billedkunst Årgang: 7. årgang Fagets beskrivelse (generelt): I valgfaget billedkunst lærer eleverne både at opleve, skabe og analysere billeder. Eleverne skal se på billeder, reflektere over billeder og selv udtrykke sig gennem billeder. Undervisningen bliver tilrettelagt og varetaget af en fast underviser (Lene Pors, Skelgårdsskolen) i samarbejde med Tårnby Naturskole og Kastrupgårdsamlingen, hvor undervisningen også vil foregå, samt på udvalgte kunstmuseer i København. Mål Kompetenceområde (tema): Kompetencemål: Vidensmål Eleverne opnår: Færdighedsmål Eleverne kan: Billedfremstilling Eleven kan formidle egne projekter med visuelle udtryk Eleven får viden om materialers udtryksmuligheder og afsender/modtagerfo rhold i billeder. Eleven får viden om virkemidler i billedfremstilling og formidlingsformer. Eleven kan planlægge en billedproces fra skitse til færdige produkt og udtrykke sig i forskellige materialer. Eleven kan kombinere udtryksformer i formidling af et tematisk projekt. Billedanalyse Eleven kan analysere billeder og billeders funktioner i forskellige kulturer Eleven får viden om billedgenrer og billeders visuelle koder og udsagn Eleven kan analysere billedgenrer og undersøge samtidskunstens funktion og potentiale i samfundet

75

76 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Street Art - udsmykning eller hærværk Årgang: 8.klasse Fagets beskrivelse: En del af processen. Fra skitse til værk. Hvilke motiver, hvordan udvælger man inspiration og gør det til det endelige værk. Det gælder blandt andet udsmykning af trappeopgangen. Hvordan illustrere man en følelse, design af typografi. Hvordan kan street art bruges positiv, hvilke retninger er der. Genbrugskunst, blød street art, pap, strik, broderi Hvor stammer det fra, hvordan har det udviklet sig og hvilken rolle spiller det i vores samfund i dag? Politisk propaganda, oprør, hærværk kunst? Det hele er pakket ind i graffiti og street art, men generelt er det elementer der lige så godt kunne være en del af dansk, samfundsfag og billedkunst. Line Jak er uddannet fra en af Danmarks bedste designskoler. Hun er ekspert i at lave gigantiske vægmalerier, tegne flotte bogstaver, lave grafisk design og omdanne billeder til flotte tegninger. Mål Kompetenceområde: Kompetencemål: Vidensmål: Færdighedsmål : Billedkunst, samfundsfag, byrum Designprocess - fra ide til produkt Omsætte egen inspiration til værker. Praktiske færdigheder inden for kunstfaget Indblik i en af de nyeste kunstretninger, der er med til at præge og skabe vores samfund. Samfundsviden og historisk indblik i kultur i USA i 80 erne og frem Analyse af kunst, billeder og tekster. Udtrykke egne følelser og meninger igennem kunst. Tegning, maling, typografi, komposition og farvelære

77 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Drama/teater Årgang: 7.årgang Fagets beskrivelse: Formålet med valgfag drama er at vække elevernes interesse for faget drama og dem selv som individuelle mennesker med en historie på hjerte. Gennem faget skal eleverne udvikle kompetence til at udtrykke sig kunstnerisk og kreativt inden for det tværgående kunstneriske og praktiske felt. I undervisningen bliver eleverne introduceret for øvelser, der styrker gruppedynamikker, nærvær på en scene samt karakterarbejde og arbejder med at turde stille sig op foran andre og udtrykke sig inde for en dramatisk ramme. Eleven skal lære at skabe en historie og kunne fortælle den til andre. De skal desuden lære at blive bevidste omkring det, som de udtrykker fysisk såvel som mundtligt. Gennem faget skal eleverne udvikle deres forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at udfolde sig kunstnerisk og udtrykke tanker, oplevelser og følelser, samt en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Mål Kompetenceområde: Kompetencemål: Vidensmål: Færdighedsmål: Performance/dramapr oduktion Eleven kan agere i forskelligartede performance/situatione r/dramaproduktioner med forskellige virkemidler Eleven har viden om regler og arbejdsmetoder inden for improvisation samt viden om figur, rum, tid og forløb. Eleven kan improvisere med krop og stemme med udgangspunkt i de dramaturgiske grundelementer Eleven har viden om historiefortælling og opbygning, konflikt, kontrast, rytme m.v. Eleven har viden om sceniske elementer som virkemidler, teksttyper og lignende Eleven har viden om skuespillerteknikker, karakterarbejde, stemmebrug og lignende Eleven har viden om sang- og musikkomposition, herunder tekstudvikling Eleven kan sætte sceniske elementer sammen på baggrund af kompositoriske virkemidler Eleven kan iscenesætte et fælles produkt Eleven kan udtrykke sig tydeligt fra en scene Eleven kan arbejde med at komponere sange og/eller sangtekster som kunstnerisk udtryksmiddel

78 Perfermanceanalyse og dramaanalyse Eleven kan analysere forskelligartede performances/præsent ationer og teater- og dramaproduktioner Eleven har viden om fortælleteknik, virkemidler, dramaturgi og teatergenrer Eleven har viden om performances og deres kulturelle og sociale funktion i samfundet Eleven har viden om sceniske kommunikatonsformer Eleven kan beskrive performances ud fra relevante begreber, herunder genrebestemme dramaproduktioner og lignende Eleven kan vurdere performances, præsentationer og teater- og dramaproduktioner som kunstnerisk udtryk og formidlingsform Eleven kan fortolke teater- og dramaproduktioner

79 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Kulturhistorie/byvandringer og Musik Årgang: 7. klasse Fagets beskrivelse: Faget er todelt, og afprøves som et forsøg. Kulturhistorie/byvandringer Eleverne skal blive fortrolige med Københavns og omegnens historie, gennem byvandringer, museumsbesøg og egne undersøgelser. Musik Eleverne skal arbejde med forskellige musikgenre, musikhistorie, samspil og musikalsk dramatisering. Mål Kompetenceområde: Kompetencemål: Vidensmål: Færdighedsmål: Kulturhistorie/byva ndringer : Eleverne skal tilegne sig viden om København og byens historie Kulturhistorie/byva ndringer: Eleverne skal med den tilegnede viden kunne arbejde videre med deres læring i andre fag. Kulturhistorie/byva ndringer: Eleverne opnår en spektakulær viden om København og byens historie Kulturhistorie/byva ndringer: Eleverne kan kende sin by historisk og kulturelt Musik: Eleverne skal kunne de forskellige musikgenre og spille sammen på instrumenter, samt kende noget af musikhistorien Musik: Eleverne skal med den tilegnede viden kunne arbejde videre med deres læring i resten musikliv Musik: Eleverne opnår spektakulær viden om samspil, musikgenre og musikhistorie Musik: Eleverne kan vurdere, om deres samspil fungerer, samt kende musikgenre og musikhistorie

80 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Bag musikken Årgang: 9.årgang Fagets beskrivelse: På dette valgfag kommer eleverne til at prøve kræfter med musikproduktion, alt fra ide og skrivefase, til teknikker og virkemidler. Man skal både arbejde med egen komposition og kompositioner med særlige formål. Mål Kompetenceområde: Kompetencemål: Vidensmål: Færdighedsmål: Fra idé og skrivefase til færdig produktion Idé og skrivefase: Eleven kan opstille en fremgangsplan ud fra en idé. Eleven har viden om forskellige præmisser omkring de tekniske detaljer i en musikproduktion. Eks. Vis. Rum og udstyr. Eleven kan fortolke og analysere et musikstykke Eleven kan fremføre et simpelt musikstykke. Eleven kan teknisk opstille en tekst til et musiknummer Produktion: Eleven kan håndtere simple studietekniske opstillinger Eleven kan skabe stemning og effekt i et musikstykke. Eleven har viden om hvordan man overfører idéer til praksis i en musikproduktion Eleven har viden om lyriske teknikker som versefødder, rim, symbolik og budskab. Eleven har viden om de tekniske virkemidler i et stykke musik eller sangtekst Eleven kan navigerer og udnytte sin musikhistoriske viden, i en egenproduktion. Enten understøttelse af virkemidler, eller som tematiseret lydbillede. Eleven har viden om hvilke effekter der skal bruges, for at opnå ønskede stemning og effekt i en musikproduktion Eleven har viden om musikkens historiske udvikling.

81 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Luftakrobatik, fysisk teater og koreografi Årgang: 7.årgang Fagets beskrivelse: Eleverne skal i dette fag udvikle kompetencer og lyst til at bruge akrobatik og fysisk teater som udtryksform. Eleverne skal gennem træning og praksis udføre øvelser, der bygges metodologisk op, så eleverne konstant bygger videre på tidligere opnåede færdigheder. Eleverne erfarer at kreative processer kan bruges i alle situationer og gør arbejdsopgaver lettere. Eleverne erfarer, at de udvikler sig ved at overkomme og gennembryde egne grænser. og at arbejde akrobatisk sammen i grupper lærer eleverne at samarbejde på et fysisk plan, der opleves på et andet dybereliggende plan end det verbale. Igennem de 3 discipliner styrkes elevernes fysik, kropslige forståelse, deres tro på sig selv, og en viden om hvordan de får ro på deres krop når de præsenterer noget foran andre. Mål: Kompetenceområde: Kompetencemål: Vidensmål: Færdighedsmål: Skabelse af en sekvens i luftakrobatik Forståelse af scenekunst Eleven kan gennem kreative processer udvikle scenisk materiale der kan skabe en funktionel scene i dramaturgisk forstand. Eleven har forståelse for scenekunstens virkning og spejlende nødvendighed i samfundet Eleven får kropsforståelse, kan samarbejde, overvinde grænser, tro på sin egen krop og sig selv. Eleven får viden om og interesse for aktuelle sceniske muligheder Eleven mestrer minimum 4 tricks i sekvens i luftakrobatik, stå på hænder alene, basis gulvakrobatik, samarbejde med partner om dobbelakrobatik, skabe en simpel koreografi, stå afslappet på en scene foran andre Eleven kan vurdere forestillinger set uden for skolen

82 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Yoga Årgang: 9.årgang Fagets beskrivelse: Yoga i praksis samt teori fra yogaens filosofi, samt anatomilære,hvor der arbejdes med udvikling af kropslige og sociale kompetencer. Samtidig indeholder faget teoretisk læring om kropslige og mentale processer, og hvilken rolle yoga har for samfundet. Mål Kompetenceområde: Kompetencemål: Vidensmål: Færdighedsmål: Bevægelse og kropsforståelse Selvudvikling og leveregler Selvtillid og rummelighed Eleven kan sammensætte bevægelser i udvikling af yoga Eleven kan analysere yogaens filosofi, værdier og relationer Eleven kan analysere samspil mellem krop, yoga og trivsel. Eleven har viden omkring kroppens funktioner, samt egne relationer til andre. Derudover indsigt og forståelse for forskellige elementer af yoga Eleven har indsigt i yogaens betydning for helbred og velvære. Samt udbredelsen i Danmark Eleven har grundlæggende viden om anatomi samt forståelse for mentale processor i forbindelse med yoga Eleven kan deltage i og tilrettelægge små yogaflows, minimeditationer samt vejrtrækningsøvelser Eleven kan redegøre for kroppens grundlæggende anatomi, samt mentale redskaber i relation til bevægelse men også i dagligdagens problemstillinger. Eleven kan samtale om kropsidealer, fysisk og psykisk udvikling.

83 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Junioridrætsleder og personlig udvikling Årgang: 9. klasse Fagets beskrivelse: Junioridrætsleder og personlig udvikling er et undervisningsforløb med eleven i centrum. Eleven lærer om idrætsorganisering på et organisatorisk og praktisk niveau gennem materiale udviklet af Dansk skoleidræt og DIF. Der veksles mellem teori og praktik. Deltagernes egne erfaringer inddrages som væsentligt element i undervisningen. Eleven udformer en personlig udviklingsplan sammen med underviserne. Der er fokus på adfærds og kommunikative processer samt gruppedynamikker. Det er læring om livet for livet. Mål: Eleverne opnår øget selvindsigt og bevidsthed om egne muligheder. Eleverne opnår kompetencer i idrætsledelse og certificeres med bevis fra Dansk skoleidræt og DIF. Kompetenceområde: Kompetencemål: Vidensmål: Færdighedsmål: Selvudvikling Junioridrætsledelse Kroppen og hjernen Etik Eleven får indsigt i egen adfærd Eleven bliver bevidst om kommunikation Eleven planlægger, gennemfører og evaluerer træningspas Eleven får indsigt i skadesforebyggelse Eleven lærer om etiske dilemmaer Eleven kan følge og udvikle en personlig udviklingsplan Viden om kommunikative virkemidler i skrift og tale Viden om adfærd Indsigt i kroppens fysiske og mentale funktioner Indsigt i Fairplay, Anti doping og idrættens regler og organisering Viden om Strukturering af idrætsaktiviteter under hensyntagen til alder og skadesforebyggelse Planlægge, gennemføre og evaluere træningspas Give og modtage feedback Håndtere konflikter Følge og tilrette en personlig handlingsplan Kan deltage i idrætslivet som Junioridrætsleder

84 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Sport 360 Årgang: og 9. årgang Fagets beskrivelse: Sport 360 i praksis og teori er et bredt kropsligt fag, hvor der arbejdes med udvikling af kropslige og sociale kompetencer samt taktisk og teknisk forståelse inden for de enkelte sportsgrene. Samtidig indeholder faget teoretisk læring om kropslige og mentale processer og hvilken rolle sport og idræt har for samfundet. Mål Kompetenceområde: Kompetencemål: Vidensmål: Færdighedsmål: Alsidig idrætsudøvelse Idrætskultur og relationer Krop træning og trivsel Eleven kan sammensætte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter Eleven kan analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer Eleven kan analysere samspil mellem krop træning og trivsel Viden omkring kroppens funktioner og indsigt i og forståelse for forskellige sportsgrenes taktiske, tekniske og reglementsbaserede elementer Indsigt i sportens og idrættens organisering og betydning i Danmark Grundlæggende viden om fysiologi og anatomi. Forståelse for mentale processer i forbindelse med fysisk aktivitet Deltage og inddrage andre i en bred vifte af sportsgrene samt tilrettelægge og gennemføre opvarmningsprogra m Redegøre for kroppens grundlæggende anatomi og fysiologi. Bruge simple mentale redskaber i relation til deltagelse i fysiske aktiviteter Samtale om kropsidealer, fysisk og psykisk udvikling

85 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Friluftsliv og fiskeri Årgang: 7. og 8.årgang Fagets beskrivelse: Er du til oplevelser og aktiviteter i naturen, hvor du får redskaber og færdigheder til at kunne tage vare på dig selv og andre i al slags vejr? Og hvor du får teknikker og viden om, hvordan du udøver friluftslivets klassiske aktiviteter? Aktiviteterne vil være for alle, uanset niveau, men du skal være klar på at blive våd, beskidt, svedig, udfordret, glad, træt og øm i kroppen, samt få røde kinder, lugte af bål og få gode oplevelser og succeser i samvær med andre! Du vil komme til at stifte bekendtskab med: Orientering, navigering med kort og kompas, biologi og naturlære, miljø, bål-teknikker, fiskeri og mad fra naturen, teknikker til at holde sig varm og tør, førstehjælp, udstyr, vandring og oppakning, lejrslagning, gruppedynamik og samarbejde. Da vi som udgangspunkt er ude i al slags vejr, er det vigtigt, at du har tøj og fodtøj, der kan holde dig varm og tør. Vi deltager i Stjerner i natten 2018 Mål: Eleverne skal i faget udvikle kompetencer indenfor både traditionel nordisk friluftsliv og moderne friluftsliv. Eleverne skal fremme deres indsigt i friluftslivets særlige muligheder for at bruge naturen som udviklingsarena. Stk. 2. Eleverne skal gennem praksis udvikle deres forståelse af friluftslivets kropslige, åndelige og sociale muligheder. Stk. 3. I faget skal eleverne udvikle deres forståelse for og brug af friluftsfærdigheder og viden til at kunne tage vare på sig selv og andre i den vilde natur, samt som en mulighed for at kunne tage stilling til miljømæssige spørgsmål. Kompetenceområde: Friluftsliv - udførelse Kompetencemål: Eleven kan udføre basale øvelser indenfor flere friluftsaktiviteter Vidensmål: Eleven kan beskrive menneskets indvirkning på naturen Færdighedsmål: Eleven har viden om begreber som: økosystem, bæredygtighed, miljø, økologi og naturbevaring Eleven kan vurdere friluftsaktiviteters betydning for sundhed og trivsel Eleven har viden om friluftsaktiviteters betydning for sundhed og trivsel Eleven kan anvende teknikker til at opnå mestring af nye bevægelsesmønstre Eleven har viden om friluftsaktiviteternes betydning for krop og identitet Eleven kan udføre Eleven har viden om

86 basale tekniske øvelser indenfor de forskellige aktiviteter kroppens arbejde ved udførelse af forskellige aktiviteter Eleven kan gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort, kompas og digitale medier Eleven har viden om orienteringsløbskort, kompas og digitale medier Eleven kan planlægge enkle friluftsaktiviteter Eleven har viden om regler og teknikker i friluftsaktiviteter samt om planlægning af friluftsaktiviteter Friluftsliv - forståelse Eleven kan skelne mellem forskellige natursyn og stille spørgsmål til hvordan samfundet forholder sig til naturen. Eleven kan argumentere for sit eget natursyn Eleven kan analysere levevilkårs betydning for friluftsaktivitet Eleven har viden om forskellige natursyn Eleven har viden om forskelle i levevilkår og deres betydning for friluftsaktivitet Eleven kan forklare hvilke aspekter af friluftslivet der har effekt på krop og identitet Eleven har viden om friluftslivets betydning for krop og identitet Eleven kan beskrive basale tekniske øvelser indenfor de forskellige aktiviteter Eleven har viden om nødvendigheden af korrekt udførelse for at spare kræfter og undgå skader

87 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Girl Grow Årgang: 7. og 8.klasse Fagets beskrivelse: I faget arbejder vi kreativitet med de områder som særligt kendetegner piger i netop denne aldersgruppe. Det gælder om at stille skarpt på det, piger er særligt gode til og de områder, hvor der er plads til forbedring. Vi udvikler elevernes samværskompetencer, indsigt i egne udviklingsmuligheder og diskuterer aktuelle dilemmaer med udgangspunkt i blandt andet psykologiens og filosofiens verden. Vi forholder os til samfundsdebatten både omkring psykisk trivsel, selvkritik, feminisme, ligestilling mm. I faget arbejder vi med løbende refleksion over egen læring, dokumentation og formidling. Mål: Eleverne på dette valgfag kommer til at kunne stå stærkere - både i forhold til at kende sig selv, egne styrker og muligheder. Eleverne får trænet retoriske og kommunikative evner, de arbejder med at formidler holdninger, tanker og følelser både mundtligt, skriftligt og visuelt. Eleverne bliver klædt på til at træffe valg, som er rigtige for dem og øger deres selvtillid, styrker deres integritet og glæde. Kompetenceområde: Kompetencemål: Vidensmål: Færdighedsmål: Selvudvikling og sundhed Viden om egne styrker, grænser muligheder og udviklingspotentiale Eleven opnår indsigt i psykologiske måder at analysere på og almene psykologiske processer Eleven opnår indsigt i hvordan deres trivsel kan øges Eleven kan træffe valg, der fremmer egen selvudvikling og sundhed Eleven evner at italesætte og mærke egne grænser og kommunikere følelsesmæssigt autentisk Kommunikation og retorik Samfund og medier Viden om teknikker og strategier til formidling Viden om samfundsdebat, medier og egen rolle Eleven opnår viden om anvendelige retoriske redskaber Eleven opnår viden om den aktuelle debat inden for områder som køn, ligestilling mv. Eleven er i stand til at kunne formidle egne holdninger, tanker og følelser, argumentere sagligt og tage stilling til dilemmaer Eleven kan formidle tilegnet viden skriftligt, mundtligt og visuelt. Eleven opnår indsigt i forskellige strømninger i samfundet Eleverne kan navigere i de krav samfundet stiller til de unge

88 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Dansk og madkundskab Årgang: 7. klasse Fagets beskrivelse (generelt): Faget er todelt, og afprøves som et forsøg. Dansk: Eleverne skal fordybe sig i og arbejde med de fire hovedgenre. Madkundskab: eleverne skal kunne fremstille mad med begrænset madspild. Mål Kompetenceområde: Kompetencemål: Vidensmål : Færdighedsmål: Dansk: Eleverne skal tilegne sig viden om de fire hovedgenre. Dansk: Eleverne skal med den tilegnede viden kunne arbejde videre med deres læring i resten af deres skoletid og i fremtidige uddannelser. Dansk: Eleverne opnår en spektakulær viden om de fire hovedgenre, så de i fremtiden med sindsro kan arbejde med disse. Dansk: Eleverne kan genrebedømme, forfattervurdere, analysere, fortolke og perspektivere et givent tekstoplæg. Madkundskab: Eleverne skal kunne udnytte mad-ressourcerne, så madspildet bliver minimalt. Madkundskab: Eleverne skal med den tilegnede viden kunne arbejde videre med deres læring i resten af deres madlavningsliv. Madkundskab: Eleverne opnår spektakulær viden om udnyttelse af madressourcerne, så de kan bruge denne fremadrettet. Madkundskab: Eleverne kan vurdere, om en råvare er udnyttet fuldt ud.

89 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Madkundskab/Masterchef Årgang: 9.årgang Fagets beskrivelse: Eleverne arbejder kreativt og innovativt med smage, sanser og anretning. Eleverne benytter råvarer der er i sæson og afprøver forskellige tilberedningsmetoder. Mål Kompetenceområde: Hygiejne Ressourcespild og råvareudnyttelse Sundhed Madteknik Masterchef Maddesign og æstetik Måltidsplanlægning Kompetencemål: Personlig hygiejne i køkkenet Eleverne skal lære om madspild og gennem praktisk og teoretisk arbejde tilegne sig konkrete værktøjer til at undgå dette Eleverne skal få en forståelse for hvad kroppen har brug for at fungere. Eleverne skal forholde sig til egne, og andre unges, madvaner og sammensætning af kosten Eleverne skal afprøve forskellige tilberedningsmetoder af samme råvare Eleverne skal lære at arbejde kreativt og innovativt Eleverne skal arbejde med smag, Vidensmål: Eleverne skal få en forståelse for de forskellige mikroorganismer og hvilken betydning de har for og i madlavning Eleverne skal lære om de økonomiske fordele ved at udnytte råvarerne fuldt ud Eleverne skal lære at sundhedsoptimere et måltid. Eleverne skal lære om forskellige typer fastfood og deres indhold er energigivende kilder Eleverne skal få en forståelse for tilberedningsmetoder og ud fra denne viden være i stand til selvstændigt at vælge den mest hensigtsmæssige tilberedning Færdighedsmål: Hygiejnisk håndtere råvarer i køkkenet, både før, under og efter tilberedning Eleverne skal lære at benytte råvarer der er i sæson Eleverne kan sammenligne købt fastfood og hjemmelavet fastfood Eleverne kan selvstændigt vælge den mest hensigtsmæssige tilberedning Eleverne skal vise at de kan bruge deres tilegnede viden i praksis

90 sanser og anretning Eleverne skal planlægge, sammensætte og udføre et måltid ud fra nogle givne rammer Eleverne skal lære at udvikle nye retter og planlægge et måltid uden opskrift, ud fra bestemte råvarer og et fast budget Eleverne skal få en forståelse for at man spiser med alle sanser

91 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Gastronomi & madkundskab Årgang: 7. og 8.klasse Fagets beskrivelse (generelt): Valgfaget Gastronomi & madkundskab bygger videre på de kompetenceområder, som eleverne kender fra madkundskab i grundskolen. I valgfaget dykker vi ned i kompetenceområderne fødevareproduktion og madprojekt og mad og kultur. Eleverne arbejder med problemstillinger og går i dybden både teoretisk og med fagets metoder. Vi arbejder med det praktiske håndværk indenfor madlavning og arbejder innovativt og eksperimenterende med både tilberedning og særligt smag. Vi fokuserer på madglæde, fantasi, mad- og smagsmod. Eleverne tilegner sig viden om fødevareproduktion og bliver bevidste om de valg, de træffer omkring kost og indkøb. Mål Kompetenceområde: Fødevareproduktion og madprojekt Kompetencemål: Viden om anvendelse af råvarer til at lave mad fra bunden Vidensmål: Eleven har viden om madens kvalitet og hvor og hvordan den er produceret Eleven har viden om forskellige måder at sammensætte og tilberede råvarer på, som kan bruges i egen fremstilling af mad Eleven har gennem teoretisk og praktisk undervisning viden om fødevareproduktion Eleven har viden om madkundskabsfaglige kommunikationsformer Færdighedsmål: Eleven kan indgå i dialog om mad og kvalitet fx om dyrevelfærd og forarbejdning Eleven kan indgå i dialog om hvor og hvordan maden er produceret Eleven kan bruge sin opfindsomhed i fremstilling af mad Eleven kan kommunikere målrettet og kreativt om eget madprodukt Mad og kultur Viden om national og international madkultur Eleven har viden om nordisk og internationalt køkken Eleven har viden om mad og kultur Eleven har viden om, hvilke tendenser der ses i samfundet nu og tidligere Eleven kan lave mad fra forskellige kulturer Eleven kan indgå i dialog omkring madens betydning for fællesskabet Eleven kan indgå i dialog omkring kultur og mad i Danmark

92

93 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Kultur og medieforståelse Årgang: 7. og 8. årgang På dette valgfagshold vil vi beskæftige os med en række forskellige medier. Vi vil gennemgå de klassiske medieforhold og bevæge os frem mod nutidens mest indflydelsesrige medieformer: Internettet og sociale medier. Derudover vil vi lave en historisk gennemgang af musik og filmmediet. Denne gennemgang af mediernes historiske udvikling vil give eleverne et begreb om deres indflydelse på de moderne samfundsforhold. Ydermere vil gennemgangen af de klassiske kunstformer give eleverne et indblik i moderne vestlig kulturs udtryksformer. Mål Kompetenceområde: Film- og musikhistorie, sociale medier, kunst og samfund Kompetencemål: Vi ønsker at eleverne opnår en kritisk forståelse for sociale medier. Her menes at de kan identificere negative og positive potentialer af de sociale medieplatforme. Give eleverne et overblik over udviklingen af filmog musikhistorien. Udvikle elevernes evner til at forstå sammenhængen mellem kunst og samfund. Vidensmål: Eleven har viden om filmiske virkemidler. Eleven har viden om films og musiks samfundsmæssige udvikling og indvirkning. Eleven har viden om musikkens funktion i medierne. Eleven har en kritisk viden om sociale medier og deres påvirkning af tilværelsen. Færdighedsmål: Eleven kan vurdere virkemidlers æstetiske funktioner i film. Eleven kan vurdere film og musik i et socialt og kulturelt perspektiv. Eleven kan vurdere musikkens funktion i medier. Eleven kan vurdere indflydelsen af sociale medier på deres egen tilværelse

94 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Verdensborger, spansk og kultur Årgang: 9. kl. Fagets beskrivelse: Eleverne skal lære at udtrykke sig i simple vendinger, både mundtligt og skriftligt, på spansk om hverdagsemner samt have kendskab basal spansk grammatik. De skal opnå en generel forståelse for hvad den spansktalende verden er og hvilke kontraster der er i forhold til det danske samfund. Eleverne skal lære disse mål ved selv at være aktive i undervisningen gennem diverse undervisningsmetoder. De skal lære det for at kunne give dem redskaberne til at skabe en lettere overgang såfremt de vælger at have spansk på gymnasieniveau. Derudover skal de de opnå kendskab til den spansktalende verden som del af en generel dannelsesproces, således at, eleverne udvider deres horisont i forhold til den globaliserede verden. Udover kendskab til det spanske sprog og dets udbredelse har dette valgfag et globalt sigte, som både beskæftiger sig med brændpunkter i verden, globalisering, integration, menneskerettigheder og forskellige kulturer. Mål Kompetenceområde: Kommunikation Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på et elementært spansk Vidensmål: Eleven har viden om det spanske sprog både mundtligt, skriftligt og grammatisk Færdighedsmål: Eleven kan gøre brug af elementært spansk - primært mundtligt Kultur Eleven kan sammenligne egen kultur med spansksprogede kulturer Eleven forholde sig til det spanske køkken og den spanske madkultur Eleven har viden om egen kultur og primært spansksprogede kulturer Eleven har viden om den spanske madkultur Eleven kan forstå sig på egen og andre kulturer i et større omfang Eleven kan forklare mønstre og sammenhænge mellem forskellige kulturer Verden Eleven har et udsyn mod verden og forholder sig til aktuelle begivenheder såvel som historiske Eleven har viden om globalisering, integration og andre strømninger som påvirker egen hverdag og samfund Eleven kan gøre brug af tilegnet viden om det spanske køkken til tilberedning af simple retter derfra Eleven kan forstå og forklare de mekanismer i verden som påvirker egen hverdag og samfundet

95 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Klar til Gymnasiet Årgang: 9. klasse Fagets beskrivelse (generelt): Valgfaget udbydes af Tårnby Gymnasium og HF og henvender sig til elever, som forventer at vælge gymnasiet efter folkeskolen. For en del elever er overgangen fra folkeskolen til gymnasiet hård, og med dette valgfag kan 9. klasseseleverne påbegynde forberedelser og forventningsafstemning inden selve starten på gymnasiet. Undervisningen foregår på Tårnby Gymnasium, og i løbet af de 9 undervisningsdage møder eleverne en række af de centrale, boglige gymnasiefag (dansk, matematik og begyndersprog) samt et udvalg af de kreative/musiske fag (mediefag, idræt og musik). Eleverne får en fornemmelse af det faglige niveauet i undervisningen, og undervisningen foregår flere steder på TG, bl.a. i faglokaler, musikhus og multihal. Undervejs i forløbet deltager studievejledere og nuværende TG-elever, som kan hjælpe med at give valgfagseleverne et indblik i livet som gymnasieelev. Valgfaget er tænkt således, at det udfordrer 9. klasseseleverne både fagligt, personligt og socialt, så de bliver klar til udfordringerne som gymnasieelev. Mål Kompetenceområde: Klar til gymnasiet Kompetencemål: At blive klar til livet som gymnasieelev. Vidensmål Eleverne opnår: - Viden om det faglige niveau på gymnasiet og opbygningen af uddannelserne på TG. - Indblik i TG s ressourcer: Lokaler, faciliteter, lærer- og elevkræfter. - Faglig, personlig og social udfordring i et gymnasiemiljø. Færdighedsmål Eleverne kan: - Gøre rede for og anvende udvalgte faglige begreber og metoder fra 1g-undervisning. - Forberede overgangen fra folkeskole til gymnasium på baggrund af et realistisk indblik i livet som gymnasieelev.

96 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Arbejdskendskab Årgang: 7., 8. og 9.årgang Fagets beskrivelse: Eleven skal i faget arbejdsmarkedskendskab opnå kompetence til at kunne vurdere karriereveje og -muligheder. Eleverne skal gennem konkrete oplevelser og fordybelse tilegne sig alsidig viden om arbejdsmarkedet og arbejdslivet. Faget skal give eleverne viden om betingelserne på et foranderligt arbejdsmarked og i et foranderligt arbejdsliv. Mål Kompetenceområde: Kompetencemål: Vidensmål: Færdighedsmål: Virksomhed og arbejdsmarked Eleven kan vurdere forhold af betydning for arbejdsmarked og virksomhed Eleven har viden om arbejdsmarkedets strukturer, mekanismer og samfundsmæssige betydning Eleven kan diskutere forhold og mekanismer af betydning for arbejdsmarkedet lokalt, nationalt og internationalt Eleven har viden om virksomheder, brancher og entreprenørskab Eleven kan vurdere forhold af betydning for virksomheder og branchens indretning og udvikling Job og karriere Eleven kan vurdere vilkår og muligheder i erhverv og beskæftigelse Eleven har viden om ansættelses- og arbejdsforhold samt iværksætteri Eleven kan vurdere betydningen af forskellige former for ansættelses- og arbejdsforhold Eleven har viden om karriere- og beskæftigelsesmulig heder på det nationale og det globale arbejdsmarked Eleven kan vurdere karriereveje og beskæftigelsesmulig heder i et personligt perspektiv

97

98 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Building & construction Årgang: 8 og 9 klassetrin Fagets beskrivelse: Faget er et tværfagligt valgfag, hvor eleven får et holistisk billede af bæredygtighed gennem vekselvirkningen mellem praktik og teori. Der arbejdes både i klasserum og i værkstederne. Der bliver således en sammensmeltning mellem det teoretiske og det praktiske. Eleven vil herigennem opleve fag som matematik, fysik og kemi som mere nærværende, da det bliver hæftet op på arbejdet med modeller og konstruktioner. Faget henvender sig til elever, der er interesserede i byggebranchen, arkitektur og til eleven, der interesserer sig for miljøet. Endvidere henvender faget sig til de elever, der har lyst til at koble matematik, fysik og kemi til noget håndgribeligt. Mål Kompetenceområde : Bæredygtighed og konstruktion. Matematik, fysik, kemi. Tværfaglig kobling mellem teori og praktik. Kompetencemål: Det er målet at eleverne gennem faget får en øget forståelse af bæredygtighed, og de bagvedliggende dynamikker, som gør, at der er brug for en forandring i vores livsstil, måden vi bygger huse på, og hvordan vi påvirker verden. Vidensmål: Holistisk forståelse af bæredygtighed. Øget viden om fysik, matematik og kemi. Færdighedsmål: Bruge deres teoretiske viden i praktiske opgaver. Bruge matematikken, fysikken og kemien i praksis. Konstruere bærende strukturer. Samarbejde i grupper af varierende størrelse. Tænke abstrakt og kreativt. Bruge 3D tegneprogram og omsætte tegning til praktik.

99

100 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Iværksætter & eventmager Årgang: 7. og 8.årgang Fagets beskrivelse: Udvikling af ideer og iværksætterprojekter. Anvende nye digitale værktøjer til procesorienteret selvstændigt arbejde. Åbne undervisningsformer med inddragelse af omverden og eksperter. Arbejde med Kodning, 3D-design, 3D-print og VR. Arbejde med innovation og kreativitet skabelsesprocesser. Startup hvordan starter man virksomhed, hvordan laver man en business-plan, og Roadmap. Vækst og generelle betingelser for erhvervslivet. 21skills.dk Arbejde med planlægning og afvikling af events Forstå og udvikle sin egen rolle i gruppearbejde. Ledelse Mål Kompetenceområde: Kompetencemål: Vidensmål: Færdighedsmål: Handlingsdimension Overskue og iværksætte projekter og processe Opnår forståelse af elementer i projektplanlægning. Opnår: forståelse for nye teknologiske produktionsformer Fortrolighed med projektplanlægning. Forståelse af projektfaser. Tid og ressourceestimering. Forstå og planlægge projekt og produktorienterede processer. Kreativitetsdimension Bevidsthed om kreativitet som udviklingsværktøj. - Træning af kreativitet Forståelse for metoder og redskaber der understøtter og udvikler kreativitet Kendskab til it-baserede ideværktøjer og kreative virtuelle fællesskaber. Forståelse for omverdenen Analysere kontekst og omverden. Forståelse for overordnede sammenhænge på globalt og nationalt plan. Udvikle kritisk sans og fornuft og selvstændigt søge svar. Interesse for at se sammenhænge. Kendskab til fora og vidensformidling. Kildekritik Selvevaluering Fordybelse Se sig selv i forhold til omverden

101 Personlig udvikling Opleve succes og opnå forståelse af egne styrker og svagheder. Få øget viden om sig selv og hvordan individet fungere bedst. Deltage åbent i dialog. Dele erfaringer og viden

102 Valgfag Fagets titel: Mediefag Masterclass Årgang: 8. årgang Fagets beskrivelse (generelt): Mediefaget udvikler elevernes evne til at analysere medieproduktioner indenfor fakta og fiktion. Undervisningen vil samtidig udvikle elevernes evne til at udtrykke sig selvstændigt i levende billeder, således at de bliver aktive og kreative brugere af medier. Mål: Eleverne skal i mediefag udvikle kompetencer til at analysere og producere levende billeder i kommunikative og innovative processer. Kompetenceområde (tema): Kompetencemål: Vidensmål Eleverne opnår: Færdighedsmål Eleverne kan: Filmproduktion Eleven kan udtrykke sig i levende billeder i såvel fakta som fiktion. viden om dramaturgiske modeller og anvendelse af filmiske virkemidler. viden om en filmproduktions forskellige faser og at kunne planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper. viden om anvendelse af film i mediekontekster. viden om kameraudstyr og redigeringsprogram. anvende filmdramaturgi i filmiske fortællinger og anvende filmiske virkemidler til personligt at udtrykke sig i filmproduktion. gennemføre en filmproduktion i alle dens faser. anvende egne film kommunikativt. optage, redigere og dele egne film. Filmanalyse Eleven kan vurdere i et kulturelt perspektiv. viden om grundlæggende træk ved fakta og fiktion og blandinger af disse. viden om de filmiske virkemidler identificere fakta og fiktion og dens blandinger. vurdere filmiske virkemidlers funktioner i film og hvilken effekt de har. viden om filmdramaturgi. viden om levende billeders samfundsmæssige udvikling og indvirkning. Kan analysere levende billeders dramaturgi og udtryk. Kan vurdere film i et socialt og kulturelt perspektiv.

103

104 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Filmkundskab Årgang: Fagets beskrivelse: Du ser mange film og serier og synes film er fedt, du går rundt med en drøm om at blive filminstruktør, du er filmnørd og elsker Fantasy, eller du vil gerne lære noget mere om film. Under alle omstændigheder er valgfaget filmkundskab det rigtige. Faget er både teoretisk og praktisk. Du lærer noget teori, og så skal du bruge det i praksis. Vi skal altså lave både filmanalyse og filmproduktion. Vi skal lære om de filmiske virkemidler, filmgenrer, storyboards, klipning, lyd, lys, billedbeskæring og meget andet. I stedet for at lave én stor produktion laver vi mange småproduktioner, så du ikke går død i arbejdet og kan prøve forskellige genrer. Du kommer til at lave dine filmproduktioner i en gruppe med andre elever. Du kan selv redigere, ellers lærer du det selv i løbet af året. Vi har ikke noget smart/dyrt/prof udstyr. Du filmer med din egen Iphone/Ipad, da kvaliteten er god og der er gode og gratis redigeringsprogrammer. Mål Kompetenceområde: Kompetencemål: Vidensmål: Færdighedsmål: Filmanalyse Kompetenceområdet filmanalyse omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Filmgenrer Filmæstetik Filmkomposition Filmkultur Eleven har viden om filmgenrers karakteristika Eleven har viden om filmiske virkemidler Eleven har viden om filmdramaturgi Eleven har viden om films samfundsmæssige udvikling og indvirkning Eleven kan identificere filmgenrer Eleven kan vurdere virkemidlers æstetiske funktioner i film Eleven kan analysere films dramaturgi og udtryk Eleven kan vurdere film i et socialt og kulturelt perspektiv Filmproduktion Eleven kan udtrykke sig i levende billeder i varierede filmgenrer Filmdramaturgi Filmiske virkemidler Produktionsproc es Film i samspil Eleven har viden om filmdramaturgiske forløb og modeller Eleven har viden om anvendelse af filmiske virkemidler Eleven har viden om faser og opgaver i en filmproduktions forløb Eleven kan anvende filmdramaturgiske teknikker og modeller i filmiske fortællinger Eleven kan anvende filmiske virkemidler til at producere personlige udtryk i film Eleven kan gennemføre en filmproduktions forløb i alle dens faser

105 Eleven har viden om anvendelse af film i mediekontekster Eleven kan anvende egne film kommunikativt i samspil med andre m edieudtryk

106 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Fotolære Årgang: 9. årgang Fagets beskrivelse: Fra Fælles Mål 2009, Formål for faget fotolære: Formålet med undervisningen i fotolære er, at eleverne i arbejdet med at se og vælge motiver skal udvikle deres færdigheder i at bruge og forstå fotografi som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Eleverne skal udvikle færdighed i at analysere, vurdere og præsentere egne og andres fotografiske udtryk. Eleverne skal opnå kendskab til og mulighed for at arbejde med forskellige fotografiske teknikker og få forståelse af deres betydning i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Mål Kompetenceområde: Kompetencemål: Vidensmål: Færdighedsmål : Brug af fotografisk udstyr og fototeknikker Eleven kan tage et foto med det udstyr og de teknikker, der passer til en given opgave. Hvordan kameraer, objektiver og andet udstyr bruges. Hvordan et billedbehandlingsprogr am anvendes i æstetiske udtryk. Arbejde praktisk med fotografisk udstyr og fototeknikker. Anvende fotografering og billedbehandling æstetisk i større og mindre projekter. Faglige metoder og begreber Eleven kan analyser et fotografi ved hjælp af fotografiske metoder og begreber. Hvilke elementer der indgår i analysen af et foto, hvordan analysen reflekteres og formidles. Hvordan de forskellige fotografiske principper anvendes på tværs af de forskellige processer i arbejdet med billeder. Hvordan de faglige metoder og begreber i fotografi anvendes i løsningen af fastlagte opgaver. Reflektere over og vurdere egne og andres fotografier. Overføre viden om fotografiske principper mellem forskellige processer i arbejdet med billeder Udføre opgaver med udgangspunkt i de faglige metoder og begrebet i fotografi Samspillet mellem teknik, betydning og formidling Eleven kan fortælle om, hvordan teknik, betydning og formidling spiller sammen i det færdige fotografi. Hvordan fotografiet billedbehandles, layoutes og trykkes med udgangspunkt i produktets formål. Vælge hensigtsmæssigt udstyr og teknik og benytte disse til at gennemføre fotografiske opgaver både individuelt og i

107 Hvordan forskellige teknikker kan anvendes hensigtsmæssigt for at løse fotografiske opgaver Viden om love og regler for offentliggørelse af egne og andres billeder samarbejde med andre. Udarbejde et fotografisk færdigt produkt Have kendskab til og bruge regler for brug af andres og offentliggørelse af egne billeder.

108 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: esport og strategi - i teori og praksis Årgang: 7., 8. og 9.årgang Fagets beskrivelse: Dette valgfag imødekommer de unges interesse og evner inden for esport, undervisningen er seriøst tilrettelagt med fokus på sociale, kommunikative og personlige udviklingsmuligheder. esport bruges som en motivationsfaktor til at få eleverne til at arbejde med deres personlige udvikling, hvor både kost, livsstil, vedholdenhed og samarbejdsevner spiller en afgørende rolle. Eleverne kan bruge de lærte redskaber indenfor såvel som udenfor esports universet til at løse nogle af de udfordringer, der kræver at man skal dygtiggøre sig eller identificere og løse komplekse problemer. Undervisningen vil være opdelt i såvel teori som praksis og sigte mod at eleverne tilegne sig kompetencer inden for følgende områder: - coaching - kommunikation - socialiserings- og samarbejdsevner - sprog - engelsk både mundtlig og skriftlig - mental rotations evne og rumlig forståelse - fokuseringsevne - evnen til at lære af egne fejl urgent optimism - evnen til at løse komplekse problemstillinger - forstå vigtigheden af en sund profil - basal it/pc viden - etik og moral - god online adfærd. Mål Kompetenceområde: Faglige kompetencer - Strategi og analyse - IT kompetencer Personlige kompetencer: - Personlig udvikling - Livsstil - Planlægning Kompetencemål: Eleven kan blive i stand til at benytte analytisk tænkning og strategisk tilgang til esports universet Eleven kan forstå og løse basale IT udfordringer Eleven kan forstå sammenhængen mellem livsstil, præstation og udholdenhed Eleven kan forstå hvad der skal til for at få en Vidensmål: Eleven opnår viden om hvordan teamsamarbejde kan optimere deres spil og hvilke strategier der virker Eleven har viden om fejlretning, programmering og styresystemer Eleven har viden om kost, søvn, mental træning udholdenhed Eleven har viden om nødvendighed i at gøre en personlig indsats for at opnå en sund profil Færdighedsmål: Eleven kan planlægge, gennemføre og analysere spil Eleven kan analysere egne styrker og svagheder og benytte strategier til at udvikle disse positivt Eleven kan orientere sig i hardware og systemer og løse basale IT-udfordringer Eleven kan bruge sin viden om livsstil til optimering af egen indsats Eleven udviser sund adfærd indenfor esport

109 sund profil og generelt Sociale kompetencer: - Kommunikation og ledelse - Online-adfærd Eleven kan forstå vigtigheden i optimal kommunikation og benytte teknikker inden for coaching Eleven forholder sig til egne kommunikative evner Eleven kan forstå at moralsk og etisk kodeks er en nødvendighed inden for esport Eleven har viden om forskellige og hensigtsmæssige kommunikationsstrategi Eleven har viden om egne udviklingsmuligheder i forhold til kommunikation Eleven har viden om hensigtsmæssig online-adfærd Eleven har viden om snyd; forebyggelse og konsekvenser Eleven kan samarbejde, give og modtage konstruktiv kritik Eleven kan kommunikere effektivt og tydeligt Eleven gør brug af hensigtsmæssige kommunikative strategier Eleven har forståelse for etik og moral Eleven udviser god online-adfærd Eleven har viden om eget sprogbrug Eleven henvender sig hensigtsmæssigt til sine omgivelser - både skriftligt og verbalt

110 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Krea-tech Årgang: 8. og 9. årgang Fagets beskrivelse: Et valgfag hvor vi arbejder med IT på en kreativ måde. Vi vil skabe små projekter, der blinker i dit tøj, lave interaktive postkort og generelt formgive så din kreativitet kommer til at skinne igennem. I faget arbejder vi kreativt med en teknologisk vinkel, så eleverne får indblik i, hvordan den teknologi, vi bruger i hverdagen, virker. Vi vil kigge på Led-lys, kredsløb, motorer, resistorer og hvordan alle disse arbejder sammen. Faget vil være i samspil med din egen nysgerrighed og hvordan teknologi anvendes i dag. Eleverne vil komme igennem processen fra ideudvikling til design, hvor der er plads til eget visuelt udtryk. Der bliver 1-2 ture i Tårnby Biblioteks makerspace. Mål Kompetenceområde: Brugen af teknologi i en kreativ og/eller problemløsende kontekst Kompetencemål: At eleven får et overblik over de tekniske virkemidler de via fysisk og kodemæssig bearbejning kan inddrage i en kreativ eller problemløsende kontekst Formålet er lige så meget at give en forståelse for de IT kreative processers betydning i forbindelse med anvendelse i fx erhvervslivet Vidensmål: Eleven opnår indblik i de realistiske og fantastiske muligheder der på nuværende tidspunkt er inden for teknologi ifht elevens hverdag og kreativitet Eleven opnår: - Kendskab til Microcontroller e og Microcomputer e - Et indblik og en refleksion over hvad digital dannelse er og udvikler sig til - Et indblik i lot i børne- og ungehøjde - Brugen af digitale medier og reskaber Færdighedsmål: Eleven kan udvikle praktiske færdigheder indenfor IT kreativitet Eleven skal kunne forstå og opsætte små kredsløb Eleven skal kunne forholde sig kritisk til data og indsamle viden på feltet som de skal videreformidle Eleven skal kunne arbejde i grupper hvor der skabes undersøgende projekter Eleven skal arbejde med blogmediet og videomediet på en kreativ måde fx med tutorials

111 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Robotteknologi Årgang: 7.årgang Fagets beskrivelse: I dette valgfag skal eleverne lære grundelementerne i programmering og designe modeller for teknologiske processer. Eleverne skal ligeledes forholde sig til den teknologiske udviklings betydning for samfundet. Eleverne skal arbejde med forskellige programmeringssprog og platforme. Eleverne skal designe problemløsninger til med forskellige robotteknologier og 3D print. Teknologiens udvikling er af stor betydning for menneskers levevilkår. Mål Kompetenceområde: Matematiske kompetencer Kompetencemål: Eleven kan handle med dømmekraft i komplekse situationer med matematik Vidensmål: Eleven har viden om notationsformer, opstilling og omskrivning af udtryk med variable, herunder med digitale værktøjer Eleven har viden om elementer i modelleringsprocesser og digitale værktøjer, der kan understøtte simulering Eleven har viden om elementer i problemløsningsproce sser Færdighedsmål: Eleven kan anvende udtryk med variable, herunder digitale værktøjer Eleven kan gennemføre modelleringsprocesser, herunder inddragelse af digital simulation Eleven kan planlægge og gennemføre problemløsningsproce sser Eleven kan anvende udtryk med variable, herunder digitale værktøjer Modellering - fysik/kemi Perspektivering - fysik/kemi Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Eleven kan perspektivere fysik/kemi til Eleven har viden om teknologiske processer i landbrug og industri Eleven har viden om metoder til udvikling af tekniske løsninger Eleven har viden om centrale teknologiske Eleven kan designe modeller for teknologiske processer, herunder itbaserede programmer Eleven kan designe enkle teknologiske løsninger på udfordringer fra hverdag og samfund Eleven kan beskrive sammenhænge

112 omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse gennembrud Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling Eleven kan beskrive naturvidenskabelige problemstillinger i den nære omverden

113 Valgfagsbeskrivelse- og målsætning til Børne- og skoleudvalget Valgfag Fagets titel: Foto. journalistik og medier Årgang: 7. og 8. årgang Fagets beskrivelse: Eleven skal have eller kommer til at have en Instagram profil. Eleven skal lære at tage billeder med mobiltelefon eller andet kamera, hvis eleven ikke har adgang til dette. Eleven kommer til at skrive artikler. Eleven kommer til at billeddokumentere forskellige situationer. Eleven vil komme rundt på Amager og i København for at tage billeder af mere eller mindre bundne opgaver. Mål Kompetenceområde: Fotografering Billedanalyse Kompetencemål: Eleven skal kunne udtrykke sig visuelt gennem egne billeder Eleven kan analysere et fotografi Vidensmål: Eleven har viden om brugen af et kamera Eleven har kendskab til Facebook og Instragram Færdighedsmål: Eleven kan bruge et kamera Eleven kan benytte de sociale medier efter tiltænkt hensigt Journalistik Eleven kan dokumentere en opgave Eleven har kendskab til filmiske virkemidler Eleven har kendskab til København og omegn Eleven har viden om genrer inden for trykte medier, sociale medier og massemedier Eleven kan anvende filmiske virkemidler i forbindelse med fotografering Eleven kan begå sig selvstændigt eller i mindre grupper Eleven kan identificere mediegenrer Eleven har viden om mediernes samfundsmæssige udvikling og betydning Eleven kan vurdere betydningen af medier i sociale og kulturelle sammenhænge Eleven har teknisk viden om hvordan et billede er blevet redigeret Eleven kan tage billeder med henblik på upload til Instragram Eleven har kendskab til sociale mediers virkelighedsbillede Eleven kan reflektere og vurdere egne og andres fotografier Eleven ved hvordan et foto redigeres og analyseres Eleven kan dokumentere forløb gennem billeder Eleven kan finde et Eleven kan analysere

114 passende motiv Eleven har viden om medieproduktionernes opbygning Eleven har viden om intention og målgruppe for mediekommunikation Eleven har viden om forskellige trykte medier Eleven kan spørge undersøgende og få ønsket information medieproduktioners opbygning og udtryk Eleven kan målrette mediekommunikation Eleven kan finde og læse artikler Eleven kan fungere i forskellige sociale sammenhænge Eleven kan udtrykke sig skriftligt og mundtligt

115 Bilag: 9.1. tilrettet overleveringsplan maj 2017 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

116 Børne- og Kulturforvaltningen Overleveringsplan 0-18 år TÅRNBY KOMMUNE Overleveringsplan 0-18 år

117 Børne- og Kulturforvaltningen Overleveringsplan 0-18 år Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision for overleveringsarbejdet side 3 Mål med overleveringsarbejdet side 4 Overlevering fra vuggestue/dagpleje til børnehave side 5 Overlevering fra børnehave til SFO/skole side 8 Månedsplan for overleveringsarbejdet fra side 11 Overlevering fra SFO til klub side 14 Overlevering ved skoleskift side 15 Overlevering ved fase- og/eller teamskift side

118 Børne- og Kulturforvaltningen Overleveringsplan 0-18 år Indledning: Nærværende Overleveringsplan 0-18 år er udarbejdet på foranledning af Børne- og Skoleudvalget med henblik på at skabe sammenhæng i overgangene i barnet og den unges liv, således at der er et fælles udgangspunkt i samarbejdet om Tårnby Kommunes børn og unge. Overleveringsplan 0-18 år skal ses som et redskab i det forebyggende arbejde med at udvikle børn og unges læring i inkluderende fællesskaber. Planen er bygget op med vision, mål og overleveringsskemaer i kronologisk rækkefølge fra vuggestue/dagpleje og helt frem til udskolingen. Efter skemaet om overlevering fra børnehave til SFO/skole er der en uddybende beskrivende månedsplan for at tydeliggøre sammenhængene i overleveringsarbejdet. Overleveringsplanen 0-18 år kan hentes på Tårnby Kommunes intranet. Overleveringsskemaer kan hentes her (link) Vision for overleveringsarbejdet: at alle overleveringer opleves professionelle, meningsfulde og trygge af barn/elev og forældre samt af de professionelle. Overleveringsarbejdet sker ved relevant inddragelse, forventningsafstemning og god forberedelse på skiftene at der er fokus på barnets/elevens trivsel, personlige, sociale og faglige forudsætninger og kompetencer i overleveringsarbejdet at ledere, pædagoger, lærere og forældre sikrer den bedst mulige start for barnet/eleven ved alle skift ved, at al relevant viden og erfaring overleveres, således at modtagende enhed kan fortsætte arbejdet med at understøtte barnets/elevens progression at alle elever har forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen

119 Børne- og Kulturforvaltningen Mål med overleveringsarbejdet er: Overleveringsplan 0-18 år at sikre, at relevant og nødvendig viden om barnets/den unges trivsel og læring følger med barnet/den unge gennem tætte netværk, fra institutionsstart til de går ud af skolen. at skiftet opleves som fælles forpligtende for såvel afgivende og modtagende institution/fase som for barn/den unge og forældre. at pædagoger, lærere og forældre understøtter og samarbejder om barnets trivsel og læring i inkluderende fællesskaber. at forældre og det enkelte barn/unge igennem hele forløbet oplever en naturlig progression i personlig, social og faglig læring. at pædagoger, lærere og forældre arbejder sammen om at sikre, at den enkelte elev er uddannelsesparat, når grundskolen forlades. Arbejdsgruppe: Daglig leder Hanne Persson, SFO Munkebjergvej 123 Dagtilbudsleder Maj-Britt Jensen, Børnehaven Løjtegårdsvej 16 Dagtilbudsleder Christine Raun Gundorph, Vuggestuen Ugandavej 147 SFO Områdeleder Lars Bjergstad Jørgensen, SFO Skelgårdsskolen UU Leder Anette Kjærager, Ungdommens Uddannelsesvejledning Afdelingsleder Charlotte Rybner Nielsen, US10 Leder Lore Stoubæk Petersen, Klub 109 Viceskoleleder Kristoffer Sæverud, Kastrupgårdsskolen Leder af Daginstitutionsafdelingen Lonnie Iversen, Daginstitutionsafdelingen Specialist Inge Rosleff, Børne- og Kulturforvaltningens Sekretariat Konsulent for tosprogede elever Noomi Mortensen, Skoleafdelingen Pædagogisk konsulent Flemming Baumann, Daginstitutionsafdelingen Tiltrådt af Børne- og Skoleudvalget juni 2017 Overlevering fra vuggestue/dagpleje til børnehaven

120 Børne- og Kulturforvaltningen Overleveringsplan 0-18 år Dette overleveringsskema udfyldes af afgivende pædagoger/dagplejere, og det skal anvendes til at skabe sammenhæng i barnets overlevering fra vuggestue/dagpleje til børnehave. Nedenstående Overleveringsskema fra vuggestue/dagpleje til børnehaven, kan hentes på kommunens Intranet (link). Det er modtagende pædagoger/ledelse, der er ansvarlig for at indkalde til mødet om overlevering mellem afgivende og modtagende pædagoger. Overleveringsskema fra vuggestue/dagpleje til børnehaven Barnets navn: Institutionens navn: Udfyldt af: Dato: Sociale kompetencer Kan selv tage initiativ til kontakt. Kan ikke endnu Kan med hjælp Kan næsten selv Kan Kan udskyde behov/vente på tur. Kan være i dialog om et emne i kortere tid. Vil gerne hjælpe. Vil gerne lege med andre. Ja Nej Yderligere bemærkninger: Personlige kompetencer Kan fastholde opmærksomheden om en opgave. Kan ikke endnu Kan med hjælp Kan næsten selv Kan Kan tage tøj på. Kan følge dagens gang. Ja Nej

121 Børne- og Kulturforvaltningen Overleveringsplan 0-18 år Kan forstå en kort besked. Kan benævne følelser glad, ked af det, sur etc. Kan spørge om hjælp. Kan udtrykke behov tørstig, sulten, vil gerne lege etc. Er renlig. Er nysgerrig på sin omverden. Yderligere bemærkninger: Sprog Bruger 5-8 ord i sætninger. Kan udtrykke sig forståeligt. Har en tydelig udtale. Kan følge en instruktion. (læg klodserne i kassen) Kan lette rim / sanglege. Har interesse for at kigge i bøger. Anvender de personlige stedord. (jeg, mig, du) Ja Nej Yderligere bemærkninger: Krop og bevægelse Kan løbe, trille, hoppe. Kan ikke endnu Kan med hjælp Kan næsten selv Kan Kan cykle på trehjulet/løbecykel. Kan gå en lidt længere tur. Ja Nej Yderligere bemærkninger: Har barnet brug for at sove til middag?

122 Børne- og Kulturforvaltningen Overleveringsplan 0-18 år Øvrige oplysninger som vil hjælpe barnet i overleveringen: F.eks. tolkebistand, på hvilket sprog? Nedenstående udfyldes kun efter samtykke fra forældremyndighedsindehaverne: Ja Nej Har Familieafdelingen været underrettet pga. bekymring for eleven? Har eleven været indstillet til RoF? Hvis ja, på hvilket grundlag og hvad er status? fx er en evt. foranstaltningen ophørt? Har der været særlige pædagogiske indsatser omkring barnet? Se vedlagte handleplan - (vedlæg evt. sprogtest, relevante handleplaner m.m.) Er barnet født til tiden? Ja Nej Forældrene giver hermed tilladelse til at modtagende institution må indhente oplysninger om barnet fra tidligere institutioner (Retningslinjer for institutionerne om ovenstående kan ses på Tårnby Kommunes intranet. Link: ) Forældrebemærkninger til ovenstående: Dato: / Begge forældres underskrifter: Overlevering fra børnehave til SFO/skole

123 Børne- og Kulturforvaltningen Overleveringsplan 0-18 år Dette overleveringsskema udfyldes af afgivende pædagoger, og det skal anvendes til at skabe sammenhæng i barnets overlevering fra børnehave til SFO/skole. Nedenstående Overleveringsskema fra børnehave til SFO /skole, kan hentes på kommunens Intranet (link). Det er modtagende pædagoger i SFO/og skolens ledelse, der er ansvarlig for at indkalde til mødet om overlevering mellem afgivende og modtagende pædagoger. Senest i juni overleveres skemaet af pædagoger i SFO og skolens ledelse til børnehaveklasselærerne. Overleveringsskema fra børnehave til SFO/skole Barnets navn: Institutionens navn: Udfyldt af: Dato: Sociale kompetencer Kan betydningen af ordet stop - og respekterer det, når andre bruger det. Kan overholde regler i spil og lege. Kan ikke endnu Kan med hjælp Kan næsten selv Kan Kan forstå normer og regler ved voksenstyrede aktiviteter. Ja Nej Har robusthed til at gøre sig gældende i en gruppe. Har viden og forståelse for forskelligheder i f.eks. kultur, hud og handicaps. Yderligere bemærkninger: Personlige kompetencer Kan benævne følelser. Kan ikke endnu Kan med hjælp Kan næsten selv Kan Kan let lade sig motivere. Kan forstår en kollektiv besked. Kan mærke sig selv og andre og tilpasse sin adfærd med omtanke for både sig selv og andre

124 Børne- og Kulturforvaltningen Kan spørge om hjælp. Overleveringsplan 0-18 år Kan koncentrere sig. Kan udskyde egne behov og handle derefter. Ja Nej Prøver at løse forskellige problemer. Er vedholdende og nysgerrig. Har en tro på at være god nok i sig selv. (selvværd) Har en tro på egne evner. (selvtillid) Har kendskab til sig selv og sin familie. Yderligere bemærkninger: Sproget Kan lytte ved højtlæsning. Kan ikke endnu Kan med hjælp Kan næsten selv Kan Kan fortælle en historie med billedstøtte. Kan rime. Kan forstå 3-4 beskeder. Kan tegne/skrive sit navn. (kan benævne bogstaverne i eget navn) Ja Nej Har et varieret ordforråd. Er nysgerrig på skriftsproget. Yderligere bemærkninger:

125 Børne- og Kulturforvaltningen Krop og bevægelse Kan holde korrekt på en blyant. Kan klippe efter en streg. Kan hinke og stå på et ben. Kan benævne de væsentligste legemsdele. Kan cykle på tohjulet cykel. Kan ikke endnu Overleveringsplan 0-18 år Kan Kan med næsten Kan hjælp selv Har forståelse for elementær hygiejne. Ja Nej Yderligere bemærkninger: Øvrige oplysninger som vil hjælpe barnet i overleveringen: F.eks. tolkebistand, på hvilket sprog? Har der været skoleudsættelse eller ønske om skoleudsættelse?: Ja: Nej: Nedenstående udfyldes kun efter samtykke fra forældremyndighedsindehaverne: Ja Nej Har Familieafdelingen været underrettet pga. bekymring for barnet? Har barnet været indstillet til RoF? Hvis ja, på hvilket grundlag og hvad er status? fx er en evt. foranstaltningen ophørt? Har der været særlige pædagogiske indsatser omkring barnet? Se vedlagte handleplan - (vedlæg evt. sprogtest, relevante handleplaner m.m.) Er barnet født til tiden? Ja Nej Forældrene giver hermed tilladelse til, at modtagende institution må indhente oplysninger om barnet fra tidligere institutioner (Retningslinjer for institutionerne om ovenstående kan ses på Tårnby Kommunes intranet. Link: ) Forældrenes bemærkninger: Dato: / Begge forældres underskrifter:

126 Børne- og Kulturforvaltningen Overleveringsplan 0-18 år Månedsplan for overleveringsarbejdet fra børnehave til SFO og skole September Områdelederen indkalder til distriktsmøde med børnehaver, SFO er og skole om overlevering. Forvaltningen udsender i uge 39 indbydelser vedrørende skoleindskrivning og Informationsaften til forældre for kommende skolestartere samt til børnehaver. Skolen planlægger Informationsaften, der afholdes i uge 45. Børnehaverne minder forældre om Informationsaftenen. Der skal være særlig fokus på de tosprogede forældre. Samtidig med at de opfordres til at deltage, kan evt. tolkebehov aftales. Børnehaveklasselærerne sprogscreener alle børnehaveklassebørn. Dansk som andetsprogslærere (dsa) screener de tosprogede børn i børnehaveklasse, der forventes at skulle modtage supplerende undervisning i dsa. Oktober Børnehaverne kontakter Rådgivning og Forebyggelse (RoF) vedr. skolestart for børn, hvor der er tvivl om barnet kan starte i almen skole. November Skolerne afholder Informationsaften i uge 45 for forældre til kommende skolestartere. Målet med Informationsaftenen er, at forældrene får indsigt i, hvordan overleveringen fra daginstitution til SFO og skole er planlagt, så børn og forældre oplever sammenhæng og samarbejde mellem institutioner og skole. Første skole/hjemsamtale i børnehaveklassen afholdes i fællesskab mellem skole og SFO. Det er børnehaveklassesteamet, der koordinerer. Børnehaverne gør forældrene opmærksomme på, at de skal få deres barn tilmeldt skole og det tilstræbes, at det bliver distriktsskolen. Børnehaverne indkalder forældre til kommende skolebørn til statussamtale vedrørende skolestart og valg af skole. Ved samtalen informeres om barnets trivsel og udvikling med udgangspunkt i overleveringsskemaet samt om den digitale indskrivning

127 Børne- og Kulturforvaltningen Overleveringsplan 0-18 år Digital indskrivning i uge 45 og 46. Herunder fremsendelse af ansøgning om skoleudsættelse eller anden skole end distriktsskolen. Personlig indskrivning kan evt. finde sted i uge 45 på Informationsaftenen. Forvaltningen udsender rykkerskrivelser til ikke indskrevne børn i uge 47. December Børnehaverne indkalder relevante samarbejdspartnere: vejledere, evt. RoF og/eller tosprogskonsulenten til møde om kommende børnehaveklassebørn med særlige behov (senest d. 15. januar). I institutionen sprogscreener sprogvejlederne de tosprogede børn, der skal starte i skole efter sommerferien med henblik på den kommende undervisning i dansk som andetsprog. Screeningen afleveres inden jul til tosprogskonsulenten efter tilbagemelding til pædagoger og forældre. Januar Børne- og Skoleudvalget forelægges den endelige fordeling af antal klasser og børn samt skoleudsættelser. Såfremt det efter indskrivningen har vist sig hensigtsmæssigt med ændring af Kommunalbestyrelsens tidligere beslutning om klasseantal, behandles indstillingen herefter i Kommunalbestyrelsen. Forvaltningen udsender skrivelse til forældrene vedrørende imødekommelse/ afslag til ønskede skole. Børnehaverne sender beskrivelse og dokumentation til skolen og SFO er, når de er bekendt med, i hvilken skole og SFO barnet skal gå. Dette skal bruges til klassedannelse og til SFO erne, så de kan fortsætte arbejdet med børnenes udvikling. Beskrivelse og dokumentation for kommende skolestartende børn er: Sprogvurderingsskemaer og resultater af sprogscreening af de tosprogede børn. Disse sender tosprogskonsulenten videre til skolernes ledelser. Beskrivelse af barnet ifølge overleveringsskema samt evt. handleplaner. Skolerne er ansvarlige for, at der afholdes strukturerede overleveringsmøder med udgangspunkt i børnehavernes skriftlige dokumentation. Dette skal ske i dialog mellem daginstitution/skole eller for skoler med senere klassedannelse mellem SFO/skole inden klassedannelse. På mødet drøftes også børnenes relationer med henblik på klassedannelse

128 Børne- og Kulturforvaltningen Overleveringsplan 0-18 år Februar Anker om afslag om ønsket skole behandles i Børne- og Skoleudvalget. Klassedannelser færdiggøres af skolernes ledelse med undtagelse af de skoler, der har senere klassedannelse. Pladsanvisningen og SFO en modtager resultatet af klassedannelserne fra skolerne i uge 6. Den enkelte skole informerer forældrene skriftligt om optagelse på skolen i slutningen af uge 6. Pladsanvisningen udsender tilbud om kommende skolebørns overflytning til SFO er pr Marts Pladsanvisningen udsender tilbud om kommende skolebørns overflytning til SFO er pr April Juni Børnehaverne er ansvarlige for at overlevere supplerende oplysninger vedrørende kommende skolestartende børn med særlige behov og tosprogede børn med udgangspunkt i beskrivelserne og dokumentationen til SFO/skole. SFO erne afholder informationsmøde for alle forældrene til kommende skolestartende børn - gerne med deltagelse af repræsentanter fra børnehaveklasse. Pladsanvisningen udsender tilbud om kommende skolebørns overflytning til SFO er pr Skolens ledelse er ansvarlig for at SFO`erne udleverer institutionernes endnu ikke udleverede og evt. opdaterede beskrivelser og dokumentation vedr. kommende skolestartere til børnehaveklasselærerne. Sprogvurderingsskemaer og sprogscreeninger på de tosprogede børn udleveres også til dansk som andetsprogskoordinatorerne. Børnehaveklasselærerne inviterer forældre til kommende skolestartende børn, der måtte have behov derfor, til individuelle besøg på skolen her tænkes fx på børn, der ikke går i SFO og/eller tosprogede børn, hvis forældre ikke har

129 Børne- og Kulturforvaltningen Overleveringsplan 0-18 år erfaringer med dansk skole. Indskolingslederen formidler indbydelsen til forældrene. Overlevering fra SFO til klub. Dette overleveringsskema udfyldes af afgivende pædagoger, og det skal anvendes til at skabe sammenhæng i barnets overlevering fra SFO til klub. Nedenstående Overleveringsskema fra SFO til klub, kan hentes på kommunens Intranet (link). Det er de daglige klubledere, der er ansvarlig for at indkalde til mødet om overlevering mellem afgivende og modtagende pædagoger. Overleveringsskema fra SFO til klub Barnets navn: Udfyldt af: Institutionens navn: Dato: Sociale kompetencer Kan selv løse konflikter. Kan ikke endnu Kan med hjælp Kan næsten selv Kan Bruger de voksne. Kan tage hensyn til andres behov. Har alderssvarende relationer. Yderligere bemærkninger: Personlige kompetencer Kan tage initiativ. Kan ikke endnu Kan med hjælp Kan næsten selv Kan Kan fordybe sig i en aktivitet. Kan give hensigtsmæssigt udtryk for egne følelser. Kan tage ansvar. Yderligere bemærkninger: Har der været særlige pædagogiske indsatser omkring barnet? Vedhæft evt. relevante handleplaner m.m. Har barnet/den unge særlige interesser? Hvis ja, hvilke? Er der brug for tolkebistand, og på hvilket sprog? Barnets bemærkninger:

130 Børne- og Kulturforvaltningen Overleveringsplan 0-18 år Forældrenes bemærkninger: Dato: Begge forældres underskrifter: Overlevering ved skoleskift Dette overleveringsskema udfyldes af afgivende team og skal anvendes til at skabe sammenhæng ved skoleskift og danne udgangspunkt for de overleveringsmøder, der afholdes i forbindelse med overgang til 10.kl. Overleveringsskema ved skoleskift, kan hentes på kommunens Intranet (link). Skemaet skal benyttes ved: skift fra 9.kl. til 10.kl skoleskift - ved indskrivningssamtalen med skolens ledelse. skift fra specialklasser og modtagelsesklasser. Det er modtagende team/ledelse, der er ansvarlig for at indkalde til mødet om overlevering mellem afgivende og modtagende team. Overleveringsskema til udveksling af oplysninger ved skoleskift Herunder skoleskift fra special- eller modtagelsesklasse og skift mellem udskolingen og 10.kl. (Uddannelsesparathedsvurdering vedhæftes i udskolingen) Elevens navn: Afgivende skoles navn: Udfyldt af: Dato: Faglige kompetencer/forudsætninger: Ja Nej Er der fag, hvor eleven har brug for støtte? Er der fag, hvor eleven har brug for særlige udfordringer? Hvis ja, hvilke? Læringskompetencer/forudsætninger: Lærer eleven bedst i grupper i par alene? Er eleven stærkest auditivt visuelt kinæstetisk eller har andre forcer? Hvis andre forcer, hvilke?

131 Børne- og Kulturforvaltningen Overleveringsplan 0-18 år Sociale kompetencer/forudsætninger: Udfordret God Hvordan er elevens kontakt til kammeratskabsgruppen? Hvordan er elevens samarbejdsevne? Hvordan er elevens evne for respekt? (at udvise forståelse for andre mennesker) Hvordan er elevens evne for tolerance? (at kunne samarbejde med nogle, der er forskellig fra en selv) Uddybende kommentarer: Personlige kompetencer/forudsætninger: Udfordret God Hvordan er elevens mødestabilitet? Hvordan er elevens motivation for uddannelse og læring? (herunder: selvstændighed ansvarlighed, valgparathed mm.) Hvordan er elevens trivsel i skolesammenhæng? Uddybende kommentarer: Barnet/den unge set fra og udfyldt af SFO eller fritids/ungecenteret-klubben (følgende 6 spørgsmål udfyldes af SFO eller klubpersonalet, hvis det er relevant) Har barnet/den unge venner i SFO/klubben? Har barnet /den unge en særlig god kontakt med en voksen/voksne i /SFO/klubben? Hvis ja, hvordan er kontakten? Ja Nej Hvilke fritidsinteresser har barnet/den unge? Har barnet/den unge sociale eller emotionelle udfordringer? Ja Nej

132 Børne- og Kulturforvaltningen Hvis ja, hvilke? Overleveringsplan 0-18 år Forældresamarbejdet i skole og SFO: Ja Nej Deltager forældrene i fælles møder? Deltager forældrene i skole/hjemsamtaler? Deltager forældrene i sociale arrangementer? Holder forældrene sig orienteret på Forældreintra? Holder forældrene sig orienteret i Min Uddannelse? Yderligere kommentarer: Er der brug for tolk? Hvis ja, på hvilket sprog? Ja Nej Har der været skoleskift? Hvis ja, så skriv hvor mange og evt. hvorfor: Ja Nej Fysiske og psykiske udfordringer: Ja Nej Er eleven udfordret fysisk eller psykisk i forhold til læring og trivsel? Hvis ja, på hvilken måde? Har der været indsatser i forbindelse med ovenstående, der har været virksomme? Hvis ja, hvilke? Ja Nej Har der været indsatser i forbindelse med ovenstående, der ikke var virkningsfulde? Ja Nej

133 Børne- og Kulturforvaltningen Hvis ja, hvilke? Overleveringsplan 0-18 år Elevbemærkninger til ovenstående: Nedenstående udfyldes kun efter samtykke fra forældremyndighedsindehaverne: Ja Nej Har Familieafdelingen været underrettet pga. bekymring for eleven? Har eleven været indstillet til RoF? Hvis ja, på hvilket grundlag og hvad er status? fx er en evt. foranstaltningen ophørt? Iværksat ekstraordinær støtte/indsats: Skriv, hvis der fx har været inddraget mentor eller psykolog, hvis eleven er testet ordblind eller har modtaget supplerende undervisningen fx i dansk som andetsprog Forældrebemærkninger til ovenstående: Ja Nej Forældrene giver hermed tilladelse til at modtagende skole må indhente oplysninger om eleven fra tidligere institutioner (Retningslinjer for institutionerne om ovenstående kan ses på Tårnby Kommunes intranet. Link: )

134 Børne- og Kulturforvaltningen Overleveringsplan 0-18 år Dato: / Begge forældres underskrifter: Overlevering ved fase- og/eller teamskift i skolerne Nedenstående punkter er tænkt som inspiration til overleveringssamtale mellem afgivende og modtagende team ved fase- og/eller teamskift. Punkterne kan hentes på kommunens Intranet (link) Faglige kompetencer/forudsætninger: Er der fag, hvor eleven/en gruppe af elever har brug for særlige udfordringer? Er der fag, hvor eleven/en gruppe af elever har brug for støtte? Læringskompetencer/forudsætninger: Hvordan lærer eleven bedst? I gruppe, alene eller i par? Er eleven stærkest auditivt visuelt, kinæstetisk, eller har eleven andre forcer? Sociale kompetencer/forudsætninger: Kontakt til kammeratskabsgruppen? Samarbejdsevne? Evne for respekt (at udvise forståelse for andre mennesker)? Evne for tolerance (at kunne samarbejde med nogle, der er forskellig fra en selv)? Personlige kompetencer/forudsætninger: Mødestabilitet? Motivation for uddannelse og læring (herunder: selvstændighed ansvarlighed, valgparathed mm.)? Trivsel i skolesammenhæng? Barnet/den unge set fra og udfyldt af SFO eller fritids/ungecenteret-klubben: (herunder også fritidsinteresser) Forældresamarbejdet: Evt. behov for tolkning - på hvilket sprog? Fysiske og psykiske udfordringer: Virksomme indsatser og mindre virksomme indsatser i forhold til udfordringerne Iværksat ekstraordinær støtte/indsats: (fx RoF, Familieafdelingen)

135 Børne- og Kulturforvaltningen Overleveringsplan 0-18 år Forældre kan eventuelt indkaldes til en samtale ved fase- og/eller teamskift. Overleveringsskemaer og handleplansskemaet Se hvad jeg kan kan hentes på Tårnby Kommunes intranet og på hjemmesiden: Skriv i søgefeltet: Overleveringsplan For yderligere information: Tårnby Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Amager Landevej Kastrup Tlf.:

136 Bilag: Tilskud fra puljen til inklusion Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

137 Tårnby Kommune Amager Landevej Kastrup Tilskud fra puljen til inklusion 2017 Tårnby Kommune har fremsendt en ansøgning om tilskud fra puljen til inklusion 2017: Projektnummer: Projektets titel: SFH - SkoleFritidHjem Projektansvarlig: Tårnby Kommune E-post: kommunen@taarnby.dk Kontaktperson: Betina Foget og Trine Laursen Pulje: GOF7719 Inklusion 2017 Ansøgt beløb: kr ,00 Egetbidrag: kr ,00 Sluttidspunkt: 30. september 2018 Frederiksholms Kanal København K Tlf: Fax: maj 2017 Sags nr.: Undervisningsministeriet har behandlet ansøgningen og meddeler hermed, at ansøgningen efter en samlet prioritering af alle ansøgninger til puljen imødekommes med et tilsagn om et tilskud på: kr ,00 Tilskuddet ydes til aktiviteter i skoleåret 2017/2018. Formål Der blev med finansloven for 2015 afsat midler i , jf Inklusion i folkeskolen, til at styrke indsatsen for øget inklusion i folkeskolen. Målet med puljen er at kunne yde en ekstra støtte til de kommuner og skoler, der har de største udfordringer i forbindelse med indsatsen. Lærere og pædagoger vil kunne få rådgivning og sparring fra lærere i specialskoler og specialklasser til at etablere et inkluderende læringsmiljø og støtte til at håndtere specifikke problemer og udfordringer i forhold til elevers læring og trivsel i klasser med en bred elevsammensætning. Udmøntningen af puljen skal medvirke til, at der udvikles og formidles viden om en hensigtsmæssig organisering af professionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger og andre ressourcepersoner på tværs af skoler og kommuner. Begrundelse for afgørelsen

138 Undervisningsministeriet har modtaget 32 ansøgninger om i alt 60,4 mio. kr. Der er repræsenteret mange kvalificerede eksempler på arbejdet med øget inklusion i folkeskolen i ansøgningerne. Ud af de 32 indkomne ansøgninger er der udvalgt 16 projekter, som ud fra en samlet vurdering bedst imødekommer puljekriterierne. Prioriteringen af ansøgningerne tog udgangspunkt i følgende data fra kommuner, der har ansøgt om midler fra puljen: Andel af elever i den almindelige undervisning, inklusionsgraden, og udviklingen i perioden fra 2011/12 til 2015/16. Elevtal og socioøkonomiske forhold. Udviklingen i elevernes faglige resultater og trivsel. I behandlingen af de indkomne ansøgninger er der lagt særligt vægt på, at projekterne lever op til puljens formål, og at de understøtter udviklingen af sammenhængende indsatser i kommunen. Derudover er det vægtet positivt, at projekterne er vidensunderstøttet af eksisterende forskning og studier. Endeligt er det vægtet, at projekterne indeholder en formidlingsstrategi eller overvejelser over, hvordan projektets resultater forankres i kommunens praksis og i kommunens øvrige skoler. Vurdering af ansøgning Der lægges vægt på, at Tårnby Kommune vil anvende tilskuddet i forhold til de mest udfordrede skoler i kommunen. Der lægges endvidere vægt på mål og indhold for projektet, herunder frikøb af specialpædagogiske kompetencer i forhold til at understøtte forældre i, hvordan de kan støtte op om deres børn i skolen. Vilkår for tilskuddet Tilsagnet om tilskuddet forudsætter, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de senest godkendte versioner af projektbeskrivelse og budget, samt ministeriets Vejledning om pulje til inklusion 2017 og vilkårene i dette brev. Følgende rammer for projektet skal overholdes: Frikøb af specialpædagogiske ressourcer skal indgå i en samlet plan eller i et projekt, der involverer en specialskole eller en specialklasserække og tre eller flere folkeskoler i kommunen. De deltagende skolers ledelser og lærere og pædagoger og andre ressourcepersoner fra de deltagende skoler og vidensmiljøer skal være indstillet på at deltage i en række understøttende aktiviteter, der omfatter et opstartsseminar, opfølgningsseminarer og faglig sparring, herunder om evaluering af projektet. Opstartsseminaret 2

139 for kommuner, der modtager tilskud fra puljen for første gang og nye projekter i kommuner, der tidligere har modtaget tilskud fra puljen, afholdes onsdag den 31. maj For kommuner, der tidligere har modtaget tilskud fra puljen, afholdes opstartsseminar torsdag den 28. september Oversigt over de understøttende aktiviteter vedlægges dette brev. De deltagende ledere, lærere, pædagoger og andre ressourcepersoner skal endvidere have lyst til og mulighed for at deltage i faglige netværk på tværs af skoler og kommuner, evt. suppleret med partnerskaber med andre kommuner, i samarbejde med Undervisningsministeriets læringskonsulentkorps. Fastlæggelse af netværksaktiviteter og andre udviklings- og videndelingsaktiviteter skal ske i et samarbejde med kommuner og skoler. Manglende overholdelse af tilskudsbetingelserne kan medføre bortfald af tilsagnet om tilskud eller krav om tilbagebetaling af tilskud til ministeriet. Udbetaling Tilskuddet udbetales i følgende rater: Rate Tidspunkt Beløb/kr. 1. Juli ,00 2. Oktober ,00 3. Januar ,00 4. April ,00 Slutrate Når rapport og regnskab er gennemgået uden bemærkninger, jf. dog afsnittet Uforbrugte midler i dette brev ,00 Ændringer i projektet Såfremt der ønskes ændringer i projektbeskrivelsen eller i budgettet, skal sådanne forelægges ministeriet til godkendelse, inden ændringerne igangsættes, da tilsagnet om tilskud ellers vil kunne bortfalde. Afrapportering Tilskudsmodtager skal fremsende følgende til ministeriet: Rapport Den afsluttende rapport skal forholde sig til den projektbeskrivelse, som ministeriet har godkendt, og skal som minimum indeholde en kort beskrivelse af: 3

140 Projektets formål og aktiviteter. Erfaringer med de gennemførte aktiviteter både positive og negative, herunder hvad læringen i projektet har været. Projektets resultater i forhold til opfyldelse af de pædagogiske mål for projektet, samt en evaluering af opfyldelsen af de enkelte pædagogiske mål. Beskrivelse af opfølgning og forankring af projektets resultater. Eventuelt udviklede materialer i projektet og dokumentation for offentliggørelse heraf, dvs. titler og links til websider, hvor de er offentliggjort. Regnskab Aflæggelse af afsluttende regnskab skal ske i overensstemmelse med reglerne i Bekendtgørelse nr. 68 af 16. januar 2017 om regnskabsaflæggelse, rapportering og revision vedrørende Undervisningsministeriets puljemidler mv. (puljebekendtgørelsen). Regnskabet skal: Omfatte hele det tilskudsudløsende projekt. Omfatte såvel ministeriets tilskud til projektet som tilskudsmodtagerens egenfinansiering og eventuelle tilskud m.v. fra anden side. Underskrives af ledelsen og ledsages af en ledelseserklæring. Være sammenligneligt med det senest godkendte budget for projektet. Ved aflæggelse af regnskabet skal ministeriets budget- og regnskabsskabelon anvendes. Tilskudsmodtager kan med fordel udfylde samme skema, som blev anvendt ved det senest godkendte budget. Skabelonen kan findes i tilknytning til siden Revisorerklæring og revisionsprotokol Det afsluttende regnskab skal revideres efter 16 i puljebekendtgørelsen. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor og skal ske i overensstemmelse med reglerne i puljebekendtgørelsen. Der skal i revisionspåtegningen henvises til puljebekendtgørelsen. Bilag til regnskab Der skal ikke vedlægges bilag til regnskabet. Dokumentation for anvendelsen af tilskuddet i form af bilag mv. skal dog kunne fremsendes, hvis ministeriet beder om det. Dokumentationen skal opbevares af tilskudsmodtager i fem år efter udgangen af det kalenderår, hvor regnskabet er aflagt. Uforbrugte midler 4

141 Uforbrugte midler skal tilbagebetales til ministeriet. Det procentvise forhold mellem ministeriets tilskud og eget bidrag angivet i det seneste af ministeriet godkendte budget vil blive anvendt ved beregning af det beløb, der skal trækkes tilbage. Offentliggørelse af materialer mv. og ophavsret Det er en forudsætning for tilskuddet, at dokumentation af projektet i form af projektplanen, strategi for inklusionsindsatsen eller andet materiale skal kunne offentliggøres på ministeriets hjemmeside mv. Materialer og lignende, der udvikles i forbindelse med projektet, skal stilles til fri disposition for Undervisningsministeriet, uddannelsesinstitutioner m.fl. Materialet skal kunne kopieres frit og viderebearbejdes med angivelse af kilde. Det er tilskudsmodtagers ansvar, at materialet ikke krænker tredjemands ophavsrettigheder, og at persondataloven efterleves. Offentliggørelsen kan ske gennem Materialeplatformen. Ekstern evaluering Tilskudsmodtager skal være indforstået med, at ministeriet kan beslutte at gennemføre en ekstern evaluering af projektet. Frister Rapport, regnskab og ledelseserklæring samt revisorerklæring og revisionsprotokol skal fremsendes senest 30. september Henvendelser om tilskuddet Alle henvendelser til ministeriet om tilskuddet, herunder fremsendelse af rapport, underskrevet regnskab og ledelseserklæring samt revisorerklæring og revisionsprotokol skal ske til puljefou@uvm.dk. Projektnummer og projekttitel skal angives i ens emnefelt. Regnskabet (den udfyldte skabelon) skal endvidere fremsendes som excel-fil. Med venlig hilsen Natallia Haurylava Stegler Økonomisk-Administrativt Center Fuldmægtig Direkte tlf: Natallia.Haurylava.Stegler@stukuvm.dk Bilag: 5

142 1. Vejledning om pulje til inklusion Oversigt over de understøttende aktiviteter 6

143 Bilag: Understøttende aktiviteter for puljen til inklusion er imødekommet - Seminar inklusionspuljen 2017_understøttende aktiviteter.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

144 Inklusionsteamet Grundskolecenteret Sagsnr.: 17/ maj 2017 Understøttende aktiviteter for puljen til inklusion 2017 Understøttende aktiviteter for nye kommuner: Albertslund, Assens, Favrskov, Hjørring, Holstebro, Kolding, København (2), Odsherred og Tårnby Opstartsseminar den 31. maj 2017: Good practice/horsens Teori og praksis om co-teaching/læringskonsulent Teori og praksis om inkluderende læringsfællesskaber / Tine Basse Fisker Sparring på opstilling af mål med læringskonsulenterne i mindre grupper 2. seminar den 2. november 2017: Videnbørs med temaerne pædagogisk ledelse, flerfagligt samarbejde Workshop om implementering og evaluering Good practice fra en eller to af genansøgerne Oplæg v. Helle Rabøl om fællesskabende didaktik Uge 9/ 2018: Videosparring sparring på konkrete udfordringer Implementeringsseminar den 3. maj 2018: Pecha Kucha om centrale læringspointer Forankringsplan Understøttende aktiviteter for kommuner, der tidligere har fået tilskud fra puljen*: Ballerup, Bornholm, Hedensted, Herlev, Mariagerfjord, Ringsted og Slagelse. Opstartsseminar den 28. september 2017: Workshop, hvor vi kortlægger kommunernes behov Dannelse af netværk Uge 9/ 2018: Videosparring Implementeringsseminar den 3. maj 2018: Pecha Kucha om centrale pointer Forankringsplan *Hvis nogle disse kommuner vurderer, at nogle af deres projektdeltagere som supplement til seminaret den 28. september 2017 vil få gavn af også at deltage i opstartsseminaret den 31. maj 2017 for nye kommuner, er de velkomne til at deltage i dette seminar også. Tilmelding skal ske til specialkonsulent Ulla Skall på ulla.skall@uvm.dk 1

145 Bilag: Ansøgning om puljemidler til inklusion er imødekommet Projektbeskrivelse skabelon puljen om inklusion.docx Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

146 Sags nr.: 17/ Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017 Ansøger Kommunenavn: Tårnby Kommune Kontaktperson: Betina Foget (mail: bfo.bk@taarnby.dk, Tlf: ) og Trine Laursen (mail: tsl.bk@taarnby.dk, tlf: ) 1. Beskrivelse af projekt (Kort beskrivelse af det projekt eller den indsats, kommunen søger om støtte til max 1 A4-side) Projekt: Skole, Fritid og Hjem (SFH). Projektets formål: Projektets formål er at øge trivsel og læring for børn i Tårnby Kommune. Dette sker gennem udvikling af inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn føler sig som en betydningsfuld del af fællesskabet. Tiltagets mål er igennem ovenstående at arbejde med socioøkonomiske udfordringer, som har betydning for områdets børn. I Tårnby Kommune har en overvejende del af vores dagtilbud, fritidstilbud og skoler et børnegrundlag der er socioøkonomisk udfordret, sammenlignet med øvrige kommuner i landet (Danmarks statistik) Det betyder, at vi har et stort antal børn, hvis forældre har et lavt uddannelsesniveau, dvs. grundskole, gymnasie/eud eller ukendt uddannelsesniveau, - som højeste uddannelsesniveau. Forskning viser at forældrenes uddannelsesniveau er absolut mest signifikant, ift. elevresultater. (Jf. b.la. lærere, undervisning og elevresultater i folkeskolen. SFI.2013 kap 2, side 67), og derfor vurderer vi, at der er et behov for at arbejde inkluderende i forhold til omtalte gruppe. Projektet skal søge at skabe en større sammenhæng mellem skole og hjem, og derved styrke forældrenes mulighed for at kunne støtte deres børn ift. skolegang. Projektet skal anskues som et afgrænset pilotprojekt, der løbende dokumenteres og evalueres med henblik på, at uddrage erfaringer og viden til gavn for en fremadrettet og mere helhedsorienteret indsats i arbejdet med at styrke forældrenes mulighed for at støtte deres børn ift. til trivsel og læring. Projektets opbygning: Organisatorisk: Fokus på at udbrede viden om børn i udsatte positioner fokus på socioøkonomisk baggrund. Temadag for involverede lærere og pædagoger. Beskrivelse af projekt og kommende forløb. Tiltag ift skolebestyrelse, kontaktforældre, forældremøder og legegrupper. Herunder fokus på at støtte familier som er socioøkonomisk belastede ind i skoleverdenen. Læringsmiljø Det er de seneste år oplevet, at overgangen fra 0. klasse til 1. klasse samt fra 6. klasse til 7. klasse kan være en svær tilvænning for flere børn, hvilket kan give sig til udslag i uro i klassen, manglende koncentration og arbejdsro i undervisningen samt en øget grad af konflikter. Særligt svært opleves det at være for visse børn børn som har svært ved at gennemskue gældende institutionslogikker, og derfor har behov for tydelige forventninger og 1

147 Sags nr.: 17/02847 gennemsigtig struktur. Ved at træne klasseregler og skolefærdigheder understøttet af tydelige læringsmål kan børnene opleve at øget trivsel samt progression ift egen indsats. Tilmed etableres et ressourcesyn hos lærere og pædagoger. Det tydeliggøres for børnene, hvilke delmål der trænes, hvordan og hvornår. Forældre vil ligeså involveres i delmål og få en aktiv rolle heri. En del af tiltaget i vil ligge i at arbejde med anvendelse af pædagogisk tilgang fra specialområdet ved co-teaching og holddannelse, således at der er fleksible muligheder for at tilpasse undervisningen til elevernes forskellige behov. Der vil løbende ydes vejledning og supervision fra inklusionskonsulent og pædagogisk vejleder, som vil følge tiltaget tæt. Fritidsdelen: Fokus på støtte til oparbejdelse af sociale strategier ud fra ovenstående principper. Dette i et tæt samarbejde med SFO og klubpersonale. Hjemmedelen: Samarbejde på individ/familieplan. Støtte omkring det enkelte barn og familien. Indsats på gruppeniveau indsats omkring forældremøder samt afholdelse af temaaftner i samarbejde med DSI og boligsocialmedarbejder i området. Temaaftner vil henvende sig til såvel forældre og børn og kan omhandle: - Hvordan understøtter jeg mit barns læring (Tasketid, lektiehjælp, hjælp til skoleintra). - Opdragelse og grænser - Trivsel (fritid og sociale arrangementer) - Sundhed (madpakker og overvægt). For at opnå den bedste segregering er vi af den overbevisning, at arbejde i skole og hjem ikke kan anskues som to adskilte størrelser, hvorfor en indsats bør rettes mod skolen og hjemmet samt mod et samarbejde mellem disse enheder (se vidensmæssig underbygning). 2. Deltagere Navn og kontaktoplysning på de deltagende skoler (Oplys navn og adresse på folkeskolerne og navn og adresse til kontaktperson på den enkelte skole) Nedenstående skoler er udvalgt efter placering, da de ligger i områder, hvor børnegrundlaget er socioøkonomisk udfordret. Fokus vil være på 0 klasse og 1. klasse (overgang og forebyggende indsats) samt 7. klasse (overgang, uddannelsesparathed forebyggende indsats) Skole: Korsvejens skole Kontaktperson: Hanne Larsen Tårnbyvej 3, 2770 Kastrup 2

148 Sags nr.: 17/02847 Tlf: Skole: Kastrupgårdsskolen Kontaktperson: Christian Bruun-Andersen Blåklokkevej 1, 2770 Kastrup Tlf: Skole: Skottegårdsskolen Kontaktperson: Kia Juul Vilhelmsen Saltværksvej 65, 2770 Kastrup Tlf: Navn og kontaktoplysning på specialskoler, hvor der vil ske frikøb af specialpædagogiske ressourcer (Oplys navn og adresse på specialskoler og navn og adresse til kontaktpersoner) Specialskole: Den Specialiserede institution Kontaktperson: Dorthe Bøggild Pedersen Saltværksvej 58, 2770Kastrup Tlf: Specialskole: Tårnbygårdsskolen Kontaktperson: Anna Murmann Englandsvej 392, 2770 Kastrup Tlf: Specialklasserække på folkeskole (Oplys navn og adresse på folkeskoler og navn og adresse til kontaktpersoner) Hvis vi skal have forankring, skal vi have fat i de interne ressourcepersoner lokalt på skolen, hvorfor vi vil have et tæt samarbejde med AKT-vejledere og ALT-koordinator på skolerne. Desuden vil der være et samarbejde med Familieklassen på Kastrupgårdskolen. Skole: Kastrupgårdsskolen - Familieklasse 3

149 Sags nr.: 17/02847 Kontaktperson: Christian Bruun-Andersen Blåklokkevej 1, 2770 Kastrup Tlf: Skole: Kontaktperson: Andre institutioner eller vidensmiljøer, der deltager i projektet Institution: Boligsocialmedarbejder Tårnbyhuse Kontaktperson: Malene Pedersen Boligorganisationen Tårnbyhuse Amager Landevej 30, 1 sal, 2770 Kastrup mail: taarnbyhuse@taarnbyhuse.dk Tlf: Institution: SFO og klub Kontaktperson: Kontakten er indledningsvis gået gennem skolen til SFO. Der etableres direkte kontakt til kontaktperson ved projektets opstart. 3. Specialpædagogiske ressourcer Ansøgningen vedrører frikøb af følgende personalekategorier Antal 3 1 Lærer fra Den Specialiserede Institution og 1 lærer fra familieklassen på Kastrupgårdsskolen, 1 lærer fra Tårnbygårdskolen Pædagog Andre ressourcepersoner (fx konsulenter og vejledere) Eventuelle andre: 4. Deltagelse i understøttende aktiviteter Lærere, pædagoger og ressourcepersoner støtter op om projektet og er indstillet på at deltage i de planlagte seminarer og netværksaktiviteter m.m.? (Angiv kort kommentar) Involverede er informere, indstillede og motiverede for at deltage i planlagte aktiviteter. 4

150 Sags nr.: 17/ Pædagogiske mål Hvad er de overordnede pædagogiske mål for projektet: (Kort redegørelse gerne i punktform) - Social mobilitet indenfor uddannelsessystemet i Tårnby kommune - Skabelse af inkluderende læringsmiljøer, som understøtter ovenstående. - Skabelse af deltagelsesmuligheder for alle børn i Tårnby Kommunes skoler. - Støtte til børn af socioøkonomiske belastede familier - Rådgivning til socioøkonomisk belastede forældre med henblik på at støtte deres barn i skolen. Beskriv kort sammenhæng til kommunens/skolens øvrige inklusionsindsats: (Kommunens strategi, handleplan eller lignende vedhæftes som bilag) Vedhæftet denne ansøgning er: Tårnby Kommunes Inklusionspolitik, Tårnby Kommunes Børnepolitik samt Koncept for vejlederkorps til skoleområdet. Det pædagogiske vejlederkorps i Tårnby: I januar 2017 udvidede Tårnby Kommune deres pædagogiske vejlederkorps, som tidligere har fungeret på daginstitutionsområdet, til nu også at omfatte skoleområdet. Vejlederkorpset består af vejledere, som har viden om inklusion, udsatte elever, elever med særlige behov samt tosprogede elever. De pædagogiske vejledere arbejder på at udvikle en inkluderende kultur på skolerne i Tårnby Kommune, hvor lærere og pædagoger arbejder sammen om at udvikle styrkede børnefællesskaber med plads til forskellighed og have en tilgang til elevgruppen, der fremmer fastholdelse af eleverne i fællesskabet. De pædagogiske vejledere arbejder sammen med inklusionskonsulenter fra RoF. De pædagogiske vejledere skal anvendes som ressource i indeværende projekt dette såvel på kort og lang sigt. De pædagogiske vejledere skal her såvel yde vejledning i forhold til konkrete udfordringer i klasserne samt medvirke til en generel udvikling indenfor skoleområdet, så elever fra socioøkonomisk belastede familiers faglighed og trivsel øges. Projektet skal tilmed medvirke til at kompetenceudvikle det eksisterende vejlederkorps i et samarbejde med lærere og pædagoger fra specialområdet, som i projektperioden vil blive organisatorisk forankret i det pædagogiske vejlederkorps. Ud over co-teaching, vejledning til lærerteams, sparring ift oprettelse af alternative læringsmiljøer og deltagelse i forældremøder har den pædagogiske vejleder mulighed for at skabe øget sammenhæng mellem skole og hjem, og herved bistå familien i at støtte barnets trivsel ved hjemmevejledningsforløb. Medfinansering: Tårnby Kommune medfinanserer projektet ved at stille følgende til rådighed: Tid til lærere og pædagoger i forhold til deltagelse i mødefora, videndeling, udviklings- og planlægningsforløb. Tid til ledelse på deltagende skoler, leder af det pædagogiske vejlederkorps, skolechef og 5

151 Sags nr.: 17/02847 leder i RoF. Tid til interne ressourcepersoner på deltagende skoler. Tid til deltagelse i referencegruppe (se forankringspunktet) Tid til boligsocialmedarbejder En inklusionskonsulent og en pædagogisk vejleder ift projektledelse, tilrettelæggelse af tiltag og forløb, sparring og vejledning, undervisning, forældresamarbejde, gennemførelse af temaaftner for forældre sammen arbejdsgruppe samt løbende evaluering. Svarende til tre fuldtidsstillinger. 6. Vidensmæssig underbygning Henvisning til forskningskortlægninger, undersøgelser eller lign.: (Kort redegørelse) Arbejdet med inkluderende fællesskaber i folkeskolen: Lærere i folkeskolen kan ofte have en følelse af, ikke at være klædt på til at varetage den inklusionsopgave, som følger med deres job. En måde hvorpå lærere kan støttes hertil er ved brug af metoden co-teaching, som sikrer en refleksiv proces. Co-teaching: Co-teaching er en undervisningsstrategi, som indebærer, at en almenlærer og en ressourceperson med specialpædagogisk viden har fælles ansvar for undervisningen. Denne metode har ifølge forskning en gavnlig effekt på alle elevers læring. Ved at anvende denne metode sikres, at specialviden om børns behov sidesættes med almenviden om fag og undervisning. Tilmed tilgodeser denne ordning fælles forberedelse og evaluering af forløb. Anvendelsen af ressourcepersoners kompetencer direkte i undervisningen har positiv betydning for elevers trivsel og faglige niveau samt lærernes tiltro til at de kan løfte inklusionsopgaven. (Hansen et al ourcepersoner%20og%20teamsamarbejde.pdf ) At benytte specialviden fra Den specialiserede Institution samt fra en Familieklasse, sikrer at pædagogiske tiltag, som understøtter børn i udsatte positioner, bringes ind og integreres i almenklasserummet. Holddannelse: Holddannelse er en mulighed for at undervise elever i mindre grupper, efter særlige behov eller interesser, og understøtter muligheden for undervisningsdifferentiering, som er et krav i folkeskoleloven, og som anses for et væsentligt princip for god undervisning og for indførelsen af enhedsskolen. Der kan ved holddeling arbejdes med samme indhold i undervisningen men med forskellige tilgange alt efter behovet i grupperne. Holddeling kan organiseres efter følgende principper: 1. Bestemt af elevernes foretrukne læringsmåde eller m.h.p. elevernes alsidige udvikling. 2. Bestemt af forhold i 6

152 Sags nr.: 17/02847 klassens/årgangens sociale liv eller arbejdsklima. (Folkeskolelovens paragraf 25a) Forældresamarbejde og inklusion Ud over arbejdet i klassen og omkring børnegruppen har indeværende projekt fokus på at styrke forældrenes mulighed for at støtte deres børn ift. til trivsel og læring. Inddrages og delagtiggøres forældre ikke tidligt i et samarbejde kan det være svært at opnå engagement og deltagelse herfra. Forældre kan opleve en usikkerhed omkring skolens forventninger til dem, og særligt forældre til børn i udsatte positioner kan føle sig misforstået i samarbejde med skolen. Disse forældre kan have svært ved at gennemskue de komplekse hjælpesystemer, som findes i skolesystemet, ligesom deres børn kan have svært ved at gennemskue skolens gældende institutionslogikker. Her peger forskning på, at forældresamarbejdet kan styrkes gennem en aktiv støtte til forældrenes navigationsmuligheder i de komplekse hjælpesystemer, som blandt andet vil ske ved planlagt tema-aftner. Skal forældre have mulighed for at bidrage positivt til inklusionsindsatsen, er det afgørende, at skolen formår at fastsætte rammer for et samarbejde heri er det nødvendigt at skolen er opmærksomme på forældres forskellige ressourcer og muligheder til at bidrage til samarbejdet. Dette skal tænkes ind i tilrettelæggelsen af forældresamarbejdet hvilket det tilstræbes med indeværende projekt. Dette vil gøre sig gældende ved tilrettelæggelse af temaaftner, forældremøder samt ved samarbejdet omkring tiltag og læringsmål i klassen. (Larsen et al %20Rapport%20om%20foraeldresamarbejde%20og%20inklusion%20med%20bilag.pdf ) 7. Ledelsesmæssig opbakning Skoleledelsen på de deltagende skoler støtter op om projektet og er indstillede på at deltage i de planlagte seminarer m.m.? (Kort kommentar) Skoleledelse på de deltagende skoler støtter op om projektet og er indstillede på at deltage i de planlagte seminarer. Ledelse har modtaget en aftalebeskrivelse fra projektansvarlige og har godkendt denne. Ud over skoleledelse har leder af det pædagogiske vejlederkorps, skolechef samt ledelse af specialinstitution forpligtet sig på et samarbejde samt de møder, dette afstedkommer. Alle involverede i projektet er informeret om og indstillede på, at arbejdet ikke begrænser sig til projektåret men anskues som en del af udvikling af en inklusionsmodel, som forventes forankret i Tårnby Kommune. 8. Opfølgning og forankring af projektet Angiv kort hvordan opfølgning på projektet forventes at ske og hvordan projektet tænkes forankret: Projektet forventes forankret ved implementering af model for måde at arbejde med 7

153 Sags nr.: 17/02847 inkluderende læringsmiljø i Tårnby Kommune. Således forventes det, at viden, erfaring og læring bæres videre af de lokale lærerkræfter og ressourcer på skolerne, når projektet er afsluttet, således at modellen kan bredes ud til de øvrige klassetrin. Ydermere vil tiltaget udbredes til de resterende skoler i Tårnby Kommune, og denne proces understøttes primært ved vejledning fra det pædagogiske vejlederkorps og inklusionskonsulenter i RoF til sammen med et udgående team bestående af involverede lærere og ressourcepersoner fra pilotprojektet. At de frikøbte ressourcer organisatorisk forankres i vejlederkorpset i projektperioden, bevirker at det pædagogiske vejlederkorps kompetenceudvikles i at videreføre tiltaget efter projektårets afslutning. Det forventes at modellen vil blive en fast del af Tårnby kommunes tidlige indsats og vil udbredes til en måde at arbejde med overlevering fra børnehave til 0. klasse altså vil projektet på sigt udbredes til en måde at arbejde inkluderende i Tårnby Kommune ikke blot på skoleområdet men tillige på daginstitutionsområdet. For at sikre at vi bevæger os mod målet, at vi udnytter frikøbte kompetencer til fulde samt sikrer at tiltaget skaber forandring og kan udbredes samt forankres etableres en udviklingsgruppe, som ved faste mødefora løbende evaluerer og udvikler på projektet. (Se vedhæftede beskrivelse af referencegruppe) 9. Økonomi Frikøb (Angiv overordnede oplysninger fra det detaljerede budgetskema) Årsværk Udgift i kr. 3 Frikøb af lærerressourcer kr Frikøb af pædagogressourcer Frikøb af andre ressourcepersoner Øvrige omkostninger Udgifter i alt: Kr kr Angiv kort begrundelse for at projektet ikke kan gennemføres uden tilskud fra puljen Det vil ikke være muligt at benytte kompetencer fra DSI og Tårnbygårdskolen uden frikøb af ressourcer herfra. Der forefindes ikke tid og ressourcer til projektet foruden ansættelse af nye lærere på disse skoler. Det samme gør sig gældende for frikøb af lærer på Kastrupgårdskolen (Familieklasseafdelingen). 8

154 Sags nr.: 17/