TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Onsdag den 19. august 2015 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla Schwalbe, Jan R. Jakobsen, Louis Hjelmsø, Paw Karslund, Tommy Frederiksen Jan R. Jakobsen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Handleplan for naturvidenskab Orientering om UU, herunder STU Orientering om ordblindeklasser og -indsats Styrkelse af it-netværkene på folkeskolerne Ansøgning om opførelse af pavillon på Pilegårdsskolen i forbindelse med lokalemæssige udfordringer Ansøgning om tillægsbevilling til dækning af vikarudgifter som følge af fravær i forbindelse med graviditetsgener i 2. kvartal 2015 i kommunens daginstitutioner Ansøgning om udgiftsneutral tillægsbevilling til varetagelse af valgfag på Ungdomsskolen Ferie- og Fridagsplan for skoleåret 2016/ Ferie- og Fridagsplan for skoleåret 2017/ Den aktuelle situation på folkeskoleområdet Udgiftsneutrale tillægsbevillinger til serviceområderne Daginstitutionser og klubber samt SFO som følge af langtidssygdom i perioden april til juni Udgiftsneutral tillægsbevilling i 2015 vedr. fordeling af pulje til sprogvurdering på serviceområdet Daginstitutioner og klubber Rammeaftale Overgang til kommunal rengøring i børnehuset Tømmergrunden Opnormering af modtageklasserne på Skottegårdsskolen Halvårsregnskab 2015 Børne- og Skoleudvalget Forlængelse af midlertidig opnormering af skolernes administrative personale Eventuelt...35 Bilagsoversigt

3 Børne- og Skoleudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 15/22182 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen INDSTILLING /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Dagsorden godkendt. 2

4 Børne- og Skoleudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 15/22182 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ a) Referat af møde i Skolebestyrelsen Skottegårdsskolen den Referat af møde i Skolebestyrelsen Skelgårdsskolen den Referat af møde i Skolebestyrelsen Skottegårdsskolen den Referat af møde i Skolebestyrelsen Skottegårdsskolen den Referat af møde i Skolebestyrelsen Pilegårdsskolen den Referat af møde i Skolebestyrelsen Skelgårdsskolen den Referat af møde i Skolebestyrelsen Korsvejens Skole den Referat af møde i Skolebestyrelsen Skelgårdsskolen den Referat af møde i Skolebestyrelsen Pilegårdsskolen den Referat af møde i Skolebestyrelsen Skottegårdsskolen den b) Statistik fra familieafdelingen, juli 2015 c) Årshjulet 2015 d) Årsrapport 2014 for Pædagogisk UdviklingsCenter (uddeles på mødet) e) Lektiehjælp og faglig fordybelse MBUL (uddeles på mødet) INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at punkterne a e tages til efterretning. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Tilgang afgang Statistik fam.afd. juli /15 2 Åben Anbringelsesstatistik fam.afd. juli /15 3 Åben Sagsstatistik fam.afd. juli /15 4 Åben Årshjul BSU /15 5 Åben Referater af Skolebestyrelsesmøder, del /15 6 Åben Referater af Skolebestyrelsesmøder del /15 3

5 Børne- og Skoleudvalget d BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt Udvalgsformanden oplyste i øvrigt om fremsendt skrivelse fra forældrebestyrelsen Chr. D. 4. til Forvaltningen vedrørende indstilling om, i forbindelse med lukning af Chr. D. 4., at overdrage institutionens bus til Tårnbygårdsskolen og at andre specialinstitutioner fremadrettet får glæde af bussen. Udvalget tog skrivelsen til efterretning. 4

6 Børne- og Skoleudvalget d Handleplan for naturvidenskab Åben sag Sagsnr.: 15/5852 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Revideret handleplan om naturvidenskab for fremlægges til orientering for Børne- og Skoleudvalget, hvorefter den sendes i høring. HØRING Handleplan for naturvidenskab sendes til høring i skolebestyrelserne og på Daginstitutionsområdet med høringsfrist den Herefter behandles sagen på møde i Børne- og Skoleudvalget den INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at handleplanen tages til efterretning og udsendes til høring i skolebestyrelserne. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Handleplan for naturvidenskab_høringsversion 38284/15 2 Åben Høringssvar vedr. handleplan for naturarbejdet 70581/15 3 Åben Høringssvar - Handleplan for naturvidenskab - VG Kastrupvej 71063/15 4 Åben Høringssvar - Handleplan for naturvidenskab - Løjtegårdsskolen 71066/15 5 Åben Høringssvar - handleplan for naturvidenskab - Børnehaven 57586/15 Engmarken 6 Åben Høringssvar Handleplan Naturvidenskab - Skottegårdsskolen 58696/15 7 Åben Høringssvar - Handleplan for Naturvidenskab - Pilegårdsskolen 62512/15 8 Åben Høringssvar Handleplan for naturvidenskab - BH Tårnbyparken 70015/15 9 Åben Høringssvar - Handleplan for naturvidenskab - Nordregårdsskolen 70022/15 10 Åben Høringssvar - Handeleplan for naturvidenskab - Skelgårdsskolen 70120/15 11 Åben Høringssvar - Naturvidenskabshandleplan - Korsvejens Skole 70467/15 12 Åben Høringssvar naturvidenskabelig handleplan - TÅG 54304/15 13 Åben Høringssvar - Naturvidenskab BH. Klitrose Alle 83577/15 14 Åben Høringssvar - naturvidenskab Distriks Kastrupgård 83563/15 15 Åben Høringssvar - Naturvidenskab BH Tårnbyparken 83519/15 16 Åben Høringssvar - Naturvidenskab VU Tårnbyparken 83533/15 17 Åben Oversigt over høringssvar til naturvidenskabshandlelanen /15 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt. 5

7 Børne- og Skoleudvalget d Handleplan for naturvidenskab sendes til høring i skolebestyrelserne og på Daginstitutionsområdet med høringsfrist den HØRING Naturvidenskabshandleplanen har været til høring og der er indkommet 14 høringssvar, som kan ses i vedhæftede bilag. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at handleplanen godkendes efter gennemgang af oversigt over høringssvar til naturvidenskabshandleplanen. /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget godkendte forelagte handleplan for naturvidenskab. 6

8 Børne- og Skoleudvalget d Orientering om UU, herunder STU Åben sag Sagsnr.: 15/22182 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Annette Kjærager giver Børne- og Skoleudvalget en orientering om UU herunder STU (Særligt tilrettelagt undervisningsforløb). INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at orienteringen tages til efterretning. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 7

9 Børne- og Skoleudvalget d Orientering om ordblindeklasser og -indsats Åben sag Sagsnr.: 15/22182 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Lederen af Rådgivning og Forebyggelse Peter Hauch orienterer Børne- og Skoleudvalget om ordblindeklasser og ordblindeindsatsen i kommunen. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at orienteringen tages til efterretning. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 8

10 Børne- og Skoleudvalget d Styrkelse af it-netværkene på folkeskolerne Åben sag Sagsnr.: 15/17913 Sagsansvarlig: seo.of Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ I forbindelse med indgåelse af aftale om budgettet for 2015, afsatte Kommunalbestyrelsen 1 mio. kr. øremærket til styrkelse af it-netværkene på kommunens skoler. IT-afdelingen anskaffede i slutning af 2014 det nødvendige måleudstyr, og i de efterfølgende måneder er den kabling der forbinder det trådløse netværksudstyr på kommunens skoler blevet gennemgået og målt igennem for eventuelle fejl. Der blev på 6 af skolerne fundet fejl på i alt 7 kabelføringer. 2 af disse fejl, valgte skolerne selv at få repareret i umiddelbart forlængelse af den tekniske undersøgelse. De resterende fejl er nu blevet udbedret af autoriseret el-installatør. Den samlede omkostning blev på kr ,- IT-afdelingen foreslår nu at iværksætte en egentlig udbygning af netværket på skolerne, således at der opnås en endnu bedre trådløs dækning. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Udskiftning af skolernes gamle trådløse netværk til en nyere teknologi, blev afsluttet i juni På det tidspunkt bestod det samlede trådløse netværk af 188 såkaldte access points. Netværket er udbygget af flere omgange, i slutningen af 2012, i 2013 og senest i forbindelse med etablering af lærernes arbejdspladser efter skolereformen i Netværket består aktuelt af 296 access points, som typisk er opsat på gangarealer på skolerne, så de dækker skolernes samlede areal bedst muligt. Der er over årene sket en markant stigning i netværkstrafikken på skolerne. Skolerne er gået fra central lagring af dokumenter til lagring på internettet ( i Skyen ) Skolerne har udskiftet lokalt installerede digitale læremidler til fordel for læremidler der afvikles på internettet Der er givet mulighed for at eleverne kan medbringe deres eget udstyr (pc er, tablets og smartphones), og kommunen tilbyder trådløst netværk og internetadgang til dette udstyr. Der er anskaffet et stort antal Chromebooks, der udelukkende fungerer ved adgang til internettet og online programmet Google Apps (mail, kalender, dokumenter og regneark mv.) 9

11 Børne- og Skoleudvalget d Flere af skolerne klager over at kapaciteten på det trådløse netværk visse steder ikke er tilstrækkelig. Flere elever og lærere mister jævnligt forbindelse til netværket, hvilket naturligvis forstyrrer undervisningen. IT-afdelingen planlægger i løbet af sommerferien målinger af den aktuelle trådløse dækning på skolerne og belastningstester netværket i de områder hvor de største elever har klasselokaler. Målet er at udbygge det trådløse netværk, så den optimale trådløse dækning opnås. I den udstrækning det er økonomisk muligt inden for det afsatte budget, vil der blive etableret access points inde i klasselokalerne. Arbejdet prioriteres i udskolingsområderne, og efterfølgende mellemtrinnet. Planlægningen foregår i et samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen, Pædagogisk udviklingscenter og de enkelte folkeskoler. INDSTILLING Økonomisk Forvaltning anbefaler overfor Økonomiudvalget, 1. at IT-afdelingens orientering tages til efterretning BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Til orientering. Oversendes til orientering i Børne- og Skoleudvalget. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget tog orienteringen til efterretning. 10

12 Børne- og Skoleudvalget d Ansøgning om opførelse af pavillon på Pilegårdsskolen i forbindelse med lokalemæssige udfordringer Åben sag Sagsnr.: 15/20500 Sagsansvarlig: lml.uk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Tiltrådt. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På grund af et stigende elevtal i skoledistrikt Pilegårdsskolen, er der de senere år oprettet 5 stk. 0.klasser, hvilket fra skoleåret 2015/2016 og fremadrettet medfører lokalemæssige udfordringer. For at løse den lokalemæssige udfordring på Pilegårdsskolen anmodes om opførelse af pavillon med 2 klasseværelser, mindre møderum og toiletter. ØKONOMI Almindelig undervisning Folkeskoler kr. Teknisk Forvaltning, Ejendomscentret har indhentet tilbud på projektet, og det mest fordelagtige tilbud, der er modtaget vedrørende totalentreprise, er på kr. eks. moms, og med 15 % til uforudsigelige udgifter udgør det samlede budgetoverslag kr. PÅTEGNING Økonomi- og Planlægningsafdelingen, den Ovennævnte giver ikke anledning til bemærkninger herfra. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, 1. at ansøgning om opførelse af pavillon på Pilegårdsskolen godkendes 2. at der imødekommes tillægsbevilling 2015 på kr. 3. at sagen efter Økonomiudvalgets beslutning fremlægges til orientering for Børneog Skoleudvalget. /MSV 11

13 Børne- og Skoleudvalget d BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Plantegning tilbygning pavillon Pilegårdsskolen.pdf /15 2 Åben Placering af ny pavillon Pilegårdsskolen.pdf /15 3 Åben Budget overslag Pavillon Pilegårdsskolen.pdf /15 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget tog sagen til efterretning. 12

14 Børne- og Skoleudvalget d Ansøgning om tillægsbevilling til dækning af vikarudgifter som følge af fravær i forbindelse med graviditetsgener i 2. kvartal 2015 i kommunens daginstitutioner. Åben sag Sagsnr.: 15/8685 Sagsansvarlig: php.bk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Der fremsendes hermed ansøgning om tillægsbevillinger i 2015 som følge af graviditetsgener blandt personalet på daginstitutionsområdet og på SFO området på i alt kr. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Forvaltningen fremsender hermed ansøgning på de perioder, hvor daginstitutioner og SFO er har været belastet af graviditetsbetinget sygdom. Der ansøges om vikardækning på i alt 596,95 timer (0,305 stilling) jf. vedlagte skema, for 2. kvartal ØKONOMI Daginstitutioner og klubber integrerede institutioner Kr I alt Kr SFO SFO Kr I alt Kr Løn- og barselspuljer Graviditetsbetinget sygdom Kr I alt Kr I alt Kr. 0 PÅTEGNING Den 17. juni 2015 Organisations- og personaleafdelingen fremsender sagen til Økonomiudvalget med oplysning om, at beløbet på kr. kan finansieres af det afsatte beløb til dækning vikar i forbindelse med graviditetsgener på i alt kr. 13

15 Børne- og Skoleudvalget d INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, 1. at der i 2015 til serviceområderne Daginstitutioner og klubber samt SFO er imødekommes tillægsbevillinger på kr. som angivet under punktet Økonomi /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Lukket BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget videresender sagen til Økonomiudvalget med anbefaling. 14

16 Børne- og Skoleudvalget d Ansøgning om udgiftsneutral tillægsbevilling til varetagelse af valgfag på Ungdomsskolen Åben sag Sagsnr.: 15/20511 Sagsansvarlig: lml.uk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Ungdomsskolen anmoder om udgiftsneutral tillægsbevilling 2015 på kr. vedrørende tilbud af valgfagspakke i skoleåret 2015/16 i forbindelse med partnerskabsaftale med Ungdomsskolen på folkeskoleområdet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Børne- og Skoleudvalget har den godkendt partnerskabsaftale med Ungdomsskolen på folkeskoleområdet i forbindelse med folkeskolereformens intentioner. Aftalen omfatter endagskurser, uddannelsesparathedsprojekt, kontakt og koordinering samt en valgfagspakke på 8-10 aktuelle hold, der skal understøtte et bredere og mere varieret tilbud til folkeskoleeleverne, samt give eleverne mulighed for at indgå i læringsfællesskaber/ungemiljøer på tværs af skolerne. Ungdomsskolen er i forbindelse med planlægning af skoleåret 2015/16 tillagt 2,000 stillinger til varetagelsen af aftalen. Men da der har været en stor søgning til de udbudte valgfag, anmoder Ungdomsskolen om, at der tilføres yderligere ressourcer med henblik på at gennemføre tilbuddet for flest mulige elever. Ungdomsskolen er i dialog med klub Tårnby, om at bidrage med 1-2 medarbejdere, men derudover ansøges der om kr. til aflønning af 5 timelønnede medarbejdere. ØKONOMI Øvrig undervisning og faglig uddannelse kr. Almindelig undervisning kr. Der anmodes derfor om en udgiftsneutral tillægsbevilling på kr. til Ungdomsskolens timelønskonto, som kan finansieres af pulje, skolereform. Beløbet fordeles med 5/12 svarende til kr. i 2015 og kr. i PÅTEGNING Organisations- og Personaleafdelingen fremsender sagen til Økonomiudvalget uden yderligere bemærkninger. 15

17 Børne- og Skoleudvalget d INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget 1. at der imødekommes udgiftsneutral tillægsbevilling 2015 på kr. og gives tilladelse til at indarbejde kr. i budgetforslag 2016 til varetagelse af valgfagspakke som ansøgt 2. at sagen efter Økonomiudvalgets beslutning fremlægges til orientering for Børneog Skoleudvalget. /MSV BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget tog sagen til efterretning. 16

18 Børne- og Skoleudvalget d Ferie- og Fridagsplan for skoleåret 2016/17 Åben sag Sagsnr.: 15/9533 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet vedhæftede forslag til ferie- og fridagsplan for elever i Tårnby Kommunes skolevæsen for skoleåret 2016/17. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Forslaget rummer 200 skoledage og 165 ferie/fridage. Ferieplanen er udarbejdet på de hidtidige præmisser som indebærer, at der gives fri i de sædvanlige ferier samt indeklemte fridage som fx fredag den dagen efter Kristi Himmelfartsdag. I ferie- og fridagsplanen 2015/16 har Børne- og Skoleudvalget allerede besluttet sommerferiens længde og dermed fastlagt skolestart i skoleåret 2016/17. Det foreslås ligeledes at skolestart for skoleåret 2017/18 allerede nu fastlægges til onsdag den HØRING Det eventuelt korigerede forslag sendes til høring i skolebestyrelserne med høringsfrist før sommerferien fredag den Høringssvarene behandles på Børne- og Skoleudvalgets møde den med henblik på endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen den INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. At forslaget drøftes 2. At første skoledag for 2017/18 allerede nu fastlægges til onsdag den At forslaget sendes til høring i skolebestyrelserne med høringsfrist den BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ferie- og Fridagsplan 2016/ /15 2 Åben Høringssvar Ferie-og Fridagsplan 2016/17 og 2017/ /15 Kastrupgårdsskolen 3 Åben Høringssvar Ferie - og Fridagsplan 2016/17 og 2017/18 - Tårnbygårdsskolen /15 17

19 Børne- og Skoleudvalget d BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt og fremsendes til høring i skolebestyrelser. V kan ikke anbefale fridag den 1. maj. DF ønsker anden placering af fridag i stedet for 1. maj. HØRING Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17 har nu været sendt i høring i skolebestyrelserne. 6 skoler tager planen til efterretning. 2 skoler ser problematisk på sommerferiens tidlige start. De to høringssvar vedlægges. Der skal dog gøres opmærksom på at sommerferiens start er fastlagt jf. Folkeskolelovens 14 a. Skoleåret begynder den 1. august. Stk. 2. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler, 1. at tage høringssvarene til efterretning 2. at godkende Ferie og Fridagsplanen 2016/17, og 3. at første skoledag for 2017/18 allerede nu fastlægges til onsdag den BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt V kan ikke anbefale fridag den 1. maj. 18

20 Børne- og Skoleudvalget d Ferie- og Fridagsplan for skoleåret 2017/18 Åben sag Sagsnr.: 15/11269 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet vedhæftede forslag til ferie- og fridagsplan for elever i Tårnby Kommunes Skolevæsen i skoleåret 2017/18. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Forslaget rummer 200 skoledage og 165 ferie-/fridage. Ferieplanen er udarbejdet på de hidtidige præmisser som indebærer, at der gives fri i de sædvanlige ferier samt indeklemte fridage som fx fredag den dagen efter Kr. Himmelfartsdag. Børne- og Skoleudvalget forventes at beslutte første skoledag i skoleåret 2017/18 i Ferie- og Fridagsplanen 2016/17. Det foreslås ligeledes, at første skoledag for skoleåret 2018/19 allerede nu fastlægges til onsdag den For at ramme de foretrukne 200 skoledage, er der udover de sædvanlige fridage indlagt 3 ekstra fridage, som foreslås lagt som følgende: 1. dag foreslås lagt fredag den dag forslås lagt i forlængelse af juleferien onsdag den dag foreslås placeret mandag den , som en indeklemt dag før 1. maj. Alle dage er skrevet ind i kalenderen som vedlægges. HØRING Det eventuelt korrigerede forslag sendes til høring i skolebestyrelserne med høringsfrist før sommerferien fredag den Høringssvarene behandles på Børne- og Skoleudvalgsmødet i august med henblik på endelig beslutning på Kommunalbestyrelsens augustmøde. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at forslaget drøftes 2. at første skoledag for skoleåret 2018/19 allerede nu fastlægges til onsdag den

21 Børne- og Skoleudvalget d /MSV 3. at forslaget sendes til høring i skolebestyrelserne før endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ferie- og Fridagsplan 2017/ /15 2 Åben Høringssvar Ferie - og Fridagsplan 2016/17 og 2017/ /15 Tårnbygårdsskolen 3 Åben Høringssvar Ferie-og Fridagsplan 2016/17 og 2017/18 - Kastrupgårdsskolen /15 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt HØRING Ferie- og Fridagsplanen 2017/18 har været sendt til høring sammen med planen 2016/17. Der er indkommet høringssvar fra alle skolebestyrelserne, og størstedelen har taget begge planer til efterretning. Yderligere kommentarer i høringssvarene er vedhæftet. Der er indkommet ændringsforslag til planen 2017/18 som følger af en senere ønsket start af sommerferien 2016/17. Da sommerferiens start er fastlagt ved lov, er ændringsforslagene ikke taget i betragtning. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler, 1. at høringssvarene tages til efterretning 2. at første skoledag for skoleåret 2018/19 allerede nu fastlægges til onsdag den at planen endeligt godkendes /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt V kan ikke anbefale fridag den 1. maj og heller ikke som konsekvens heraf indeklemt fridag den DF kan ikke anbefale fridag den 1. maj da dette afstedkommer en indeklemt fridag den og således skaber 2 fridage. Fridage som i øvrigt ønskes placeret mere hensigtsmæssigt evt. i forlængelse af juleferie. 20

22 Børne- og Skoleudvalget d Den aktuelle situation på folkeskoleområdet Åben sag Sagsnr.: 15/22182 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Børne- og Skoleudvalget drøfter den aktuelle situation på skoleområdet. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at drøftelserne tages til efterretning. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget tog orienteringen til efterretning. Forvaltningen orienterede blandt andet om skolernes start efter skolesommerferie. Skoleledelserne har givet forvaltningen tilbagemeldinger om opstarten efter sommerferie. Den generelle tilbagemelding er, at skolerne har fået en god start og er kommet godt i gang med skoleåret. Derudover er antallet af ledige lærerstillinger ganske få på hele skoleområdet. 21

23 Børne- og Skoleudvalget d Udgiftsneutrale tillægsbevillinger til serviceområderne Daginstitutionser og klubber samt SFO som følge af langtidssygdom i perioden april til juni 2015 Åben sag Sagsnr.: 15/7645 Sagsansvarlig: php.bk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Indstilling omhandlende udgiftsneutrale tillægsbevillinger til serviceområderne Daginstitutioner og klubber samt SFO som følge af langtidssygdom i perioden april til juni 2015 UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Under serviceområdet Daginstitutioner og klubber, fælles formål er der i budget 2015 budgetlagt med midler til dækning af vikarudgifter i forbindelse med langvarigt sygefravær for personalet ansat i de forskellige institutioner under serviceområderne Daginstitutioner og klubber samt SFO. I 2015 er budgettet på kr. I den forbindelse fremsender Børne- og Kulturforvaltningen hermed ansøgning om dækning af vikarudgifter til de institutioner, der har været belastet af langtidssygdom i perioden april juni (i alt timer (1,392 stilling)) i alt kr. ØKONOMI Daginstitutioner og klubber Fælles formål Kr Daginstitutioner indtil skolestart Kr Fritidsklubber Kr I alt Kr SFO SFO Kr I alt Kr I alt Kr. 0 PÅTEGNING Den 29. juni 2015 Organisations- og personaleafdelingen fremsender sagen til Økonomiudvalget uden yderligere bemærkninger. 22

24 Børne- og Skoleudvalget d INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, 1. at der i 2015 til serviceområderne Daginstitutioner og klubber samt SFO imødekommes tillægsbevillinger på 0 kr. som angivet under punktet Økonomi /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Lukket 2 Lukket 3 Lukket 4 Lukket 5 Lukket BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Fremsendes til Økonomiudvalget med anbefaling. 23

25 Børne- og Skoleudvalget d Udgiftsneutral tillægsbevilling i 2015 vedr. fordeling af pulje til sprogvurdering på serviceområdet Daginstitutioner og klubber Åben sag Sagsnr.: 15/3355 Sagsansvarlig: bzi.bk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Der fremsendes herved ansøgning om tillægsbevilling i 2015 til fordeling af puljen til sprogvurdering i de enkelte institutioner på i alt 0 kr. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Puljen til sprogvurdering af 3 årige står under funktionen Fælles formål. Denne fordeles til de enkelte institutioners lønkonti. ØKONOMI Fælles formål Kr Børnehaver Kr Daginstitutioner(institutioner kun for børn indtil skolestart) Kr Særlige dagtilbud Kr I alt Kr. 0 INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, /MSV 1. at der i 2015 til serviceområderne Daginstitutioner og klubber imødekommes tillægsbevilling på 0 kr. som angivet under punktet Økonomi BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Fordeling af sprogvurdering 2015.pdf 99002/15 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Fremsendes til Økonomiudvalget med anbefaling. 24

26 Børne- og Skoleudvalget d Rammeaftale 2016 Åben sag Sagsnr.: 15/20799 Sagsansvarlig: urh.bk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Den årlige rammeaftale på det specialiserede socialområde består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Aftalen omfatter hele det takstbelagte område for både børn og voksne. Det vil sige tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, hvor det sker salg af pladser til andre kommuner. Voksenhandicapområdet behandles i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Herefter skal sagen behandles i Kommunalbestyrelsen UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Styringsaftalen er den styringsmæssige del af den sociale rammeaftale og skal bl.a. sikre fælles spilleregler om takstberegning og takstudvikling. Styringsaftalen 2016 består af en aftale om takstudvikling, en takstmodel for beregning af takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, principper for samarbejde omkring tilbuddene samt procedure for de mest specialiserede tilbud. Der er foretaget følgende justeringer i Styringsaftale 2016 i forhold til styringsaftale 2015: - Aftale om takstudvikling for 2016 samt aftale om udvikling i overheadprocenten blev godkendt på møde i KKR Hovedstaden den 24/ og er indskrevet i styringsaftale Aftale om takstudvikling: Priserne i de takstbelagte tilbud i 2016 må maksimalt stige med P/L minus en procent i forhold til prisniveauet i Aftale om reduktion af overheadprocent: Fra de nuværende 7 procent arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under et ved udgangen af Styringsaftale 2016 er tilpasset i forhold til den nye takstbekendtgørelse af 12. januar Tilpasning til takstbekendtgørelsen kan langt hen ad vejen rummes inden for den eksisterende styringsaftale. Den nye takstbekendtgørelse indeholder en række nye muligheder, som er indarbejdet i styringsaftalen: - Mulighed for at fastsætte flere takstniveauer for samme tilbud, hvor taksten for de forskellige niveauer afspejler forskellige ydelsesniveauer. - Mulighed for at anvende alternative finansieringsformer til takstfinansiering såsom forpligtede købsaftaler og delt finansieringsansvar, hvilket især kan anvendes i forbindelse med etablering af nye tværkommunale tilbud for at reducere risikoen for driftsherrekommune. 25

27 Børne- og Skoleudvalget d Til styringsaftale 2016 er tilføjet et bilag indeholdende den nye visitationsaftale for kommunikationscentrene i hovedstadsregionen. - Visitationsaftalen er tilpasset den praksis, der har vist sig mest befordrerne i forhold til et godt samarbejde mellem kommuner og kommunikationscentre og samtidig sikrer borgerne de bedste rammer for et gnidningsfrit forløb. Justeringerne udspringer af et udviklingsprojekt ( ), der blev iværksat med afsæt i anbefalinger fra KKR Hovedstadens afrapportering vedr. hjerneskadeområde. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler, /MSV 1. at styringsaftale 2016 godkendes. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Rammeaftale styringsaftale /15 2 Åben Opsummering af konklusioner og fokusområder_udviklingsstrategi 2016.pdf /15 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Fremsendes til Kommunalbestyrelsen med anbefaling. 26

28 Børne- og Skoleudvalget d Overgang til kommunal rengøring i børnehuset Tømmergrunden Åben sag Sagsnr.: 15/15228 Sagsansvarlig: php.bk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen indstiller at børnehuset Tømmergrunden overgår fra privat rengøring til kommunal rengøring pr UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der er på nuværende tidspunkt privat rengøring i børnehuset Tømmergrunden. Børnehuset ønsker at overgå til kommunal rengøring. Forvaltningen har været i dialog med Teknisk Forvaltning, der oplyser, at det er muligt for børnehuset at overgå til kommunal rengøring fra 1. oktober ØKONOMI Overgangen til kommunal rengøring vil være udgiftsneutral. Ansøgte tillægsbevillinger i 2015: Løn, artskonto Kr Løn, artskonto Kr I alt Kr. 0 Ansøgte tillægsbevillinger i 2016 og overslagsår: Løn, artskonto (normering 0,662) Kr Løn, artskonto Kr I alt Kr. 0 PÅTEGNING Den 27. juli 2015 Organisations- og personaleafdelingen fremsender sagen til Økonomiudvalget uden yderligere bemærkninger. 27

29 Børne- og Skoleudvalget d INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, /MSV 1. at godkende, at børnehuset Tømmergrunden overgår til kommunal rengøring pr BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Fremsendes til Økonomiudvalget med anbefaling. 28

30 Børne- og Skoleudvalget d Opnormering af modtageklasserne på Skottegårdsskolen Åben sag Sagsnr.: 15/15383 Sagsansvarlig: lml.uk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Konsulenten for to-sprogsundervisning har fremsendt ansøgning om fortsat bevilling af en ekstra modtageklasse på Skottegårdsskolen til de yngste årgange, og i den forbindelse vil der være behov for en tillægsbevilling i 2015 på kr. (5/12) til opnormering med 1,223 lærerstilling med virkning fra UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Økonomiudvalget besluttede den at imødekomme midlertidig udvidelse af modtageklasserne på Skottegårdsskolen med en ekstra modtageklasse på 0. klassetrin i perioden Til varetagelse af undervisningen på 30 ugentlige timer blev der imødekommet opnormering med 1,000 pædagogstilling. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog 4, stk. 3 må elevtallet i modtageklasser ikke overstige 12 ved skoleårets begyndelse med mindre klassen undervises af 2 lærere, og en modtageklasse må højst omfatte 3 klassetrin. Elevtallet i modtageklasserne forventes at udgøre 40 elever pr , fordelt med 11 elever til M0, 11 elever til M1, 8 elever til M2 og 10 elever til M3. Der ansøges derfor om, at den midlertidige bevilling med en ekstra modtageklasse kan forsættes permanent. Der anmodes samtidig om, at pædagognormeringen konverteres til, at undervisningen fremover varetages af lærere, da det vil gøre samarbejdet om de øvrige modtageklasseelever mere fleksibelt, da lærerne i modtageklasserne må have elever fra 3 årgange i samme klasse. Til at varetage et ugentligt timetal på 30 lektioner vil der være behov for en opnormering med 1,223 lærerstilling (30 lektioner*40 uger*45/60/735,84) pr I forbindelse med ansøgningen skal det bemærkes, at der er modtaget oversigter over alle to-sprogede børn, der er indskrevet på folkeskolerne i Tårnby Kommune. Antallet udgør i alt 716 elever, og samtlige elever er slået op på Udenrigsministeriets Integrationsportal, og derved er det konstateret, at der er i alt 13 elever med flygtningestatus. LOVGRUNDLAG Undervisningsministeriets Bekendtgørelse nr. 690 af om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. ØKONOMI Serviceområde Almindelig undervisning Folkeskoler kr. 29

31 Børne- og Skoleudvalget d Udgiften til en lærerstilling udgør kr., så der anmodes derfor om en tillægsbevilling i 2015 på kr., som dækker lønudgiften i perioden I 2016 og overslagsårene vil udgiften udgøre kr. Det er desværre ikke muligt, at finansiere udgiften inden for Børne- og Skoleudvalgets budget. PÅTEGNING Den 3. juli 2015 Organisations- og personaleafdelingen fremsender sagen til Økonomiudvalget uden yderligere bemærkninger. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, 1. at der imødekommes permanent oprettelse af en yderligere modtageklasse til de yngste årgange pr , som beskrevet under uddybende bemærkninger. 2. at der imødekommes tillægsbevilling i 2015 på kr. til opnormering med 1,223 lærerstilling. 3. at der kan indarbejdes kr. i budget 2016 og overslagsår. 4. at den budgetmæssige tillægsbevilling for 2015 kan fremsendes efter Økonomiudvalgets beslutning. 5. at indstillingen efter Økonomiudvalgets beslutning fremsendes til efterretning i Børne- og Skoleudvalget. /MSV BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget tog sagen til efterretning. 30

32 Børne- og Skoleudvalget d Halvårsregnskab 2015 Børne- og Skoleudvalget Åben sag Sagsnr.: 15/15964 Sagsansvarlig: msv.uk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen har med baggrund i Lov om aflæggelse af halvårsregnskab pr udarbejdet forventet regnskab for 2015 på Børne- og Skoleudvalgets område. Det forventede halvårsregnskab 2015 på driften viser en afvigelse på kr. netto i forhold til det oprindelige budget. Der er imødekommet tillægsbevillinger til budgettet i 2015 på i alt kr. Således bliver nettomerudgiften i forhold til det korrigerede budget i alt kr. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Det samlede halvårsregnskab på udvalgets samlede budgetområde viser i forhold til de p.t. bevilgede midler en forventet netto merudgift på i alt 23,1 mio.kr. i forhold til korrigeret budget. Forvaltningen redegjorde i foråret 2015 for udvalget, at der var budgetmæssige udfordringer svarende til mio. kr. Med ovennævnte halvårsresultat på 23,1 mio. kr., må forvaltningen konstatere, at der er et voldsomt udgiftspres. Det er hovedsageligt på Øvrig undervisning og faglig uddannelse samt Særligt udsatte børn og unge, men stort set alle serviceområder er under pres. Forvaltningen har igangsat handlemuligheder på de enkelte områder for at reducere merudgifter og standse den stigende udgiftsudvikling, de steder hvor det er muligt. Forvaltningens største udfordring er: 4,0 mio.kr. vedr. betaling for undervisning til/fra kommuner. 6,5 mio.kr. vedr. STU, EGU samt Statslige og Private skoler. (STU alene 3,7 mio.kr.) 3,4 mio.kr. vedr. Specialiserede sociale område 2,9 mio.kr. vedr. Specialundervisning udenfor kommunen 1,4 mio.kr. vedr. Ledige pladser på daginstitutionsområdet Af ovennævnte udfordringer er Øvrig undervisning og faglig uddannelse, det område, der over de sidste par år er steget meget markant. ØKONOMI Forvaltningen har vedlagt oversigt/bilag over halvårsregnskab 2015 ud fra korrigeret budget, der samtidig viser de budgetmæssige udfordringer på hvert enkelt serviceområde. Derudover er der redegjort for udviklingen, herunder afvigelser mellem halvårsregnskab 2015 og seneste budgetopfølgning til udvalget. 31

33 Børne- og Skoleudvalget d PÅTEGNING Forvaltningen har vedlagt oversigt/bilag over halvårsregnskab 2015 ud fra korrigeret budget, der samtidig viser de budgetmæssige udfordringer på hvert enkelt serviceområde. Derudover er der redegjort for udviklingen, herunder afvigelser mellem halvårsregnskab 2015 og seneste budgetopfølgning til udvalget. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at drøfte halvårsregnskabet for 2015, herunder udfordringer i forhold til de forventede merudgifter i 2015 og tager stilling til budgetsituationen BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Notat - sammenfatning af afvigelser til udvalget - halvår /15 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget tog forvaltningens igangsatte handlemuligheder og initiativer på de enkelte områder for at reducere merudgifter og standse den stigende udgiftsudvikling hvor det er muligt til efterretning. 32

34 Børne- og Skoleudvalget d Forlængelse af midlertidig opnormering af skolernes administrative personale Åben sag Sagsnr.: 14/38875 Sagsansvarlig: lml.uk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen RESUMÉ Der anmodes hermed om en udgiftsneutral tillægsbevilling til forlængelse af opnormering af skolernes administrative personale i perioden Den samlede opnormering udgør 0,995 stilling og foreslås finansieret af ubrugte lønmidler på kapitalmidlet Daginstitutioner og klubber. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Økonomiudvalget tiltrådte den 17. december 2014 en midlertidig opnormering af skolernes administrative personale med 73,64 ugentlige timer i perioden , da der i forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen og planlægningen af det kommende skoleår 2015/16 var behov for midlertidig øget administrativ sekretærbistand på skoleområdet, så det var muligt at frigive ledelsesressourcer til styrkelse af opgaveløsningen. Der anmodes om en forlængelse af opnormeringen i perioden , da der fortsat er behov for øget administrativ sekretærbistand. De 73,64 ugentlige timer ønskes fortsat fordelt i forhold til elevtallene på de enkelte skoler, som det fremgår herunder: Skole: Ugentlige timer Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen 7,64 11,69 6,41 Pilegårdsskolen 15,00 Skelgårdsskolen 12,51 Tårnbygårdsskolen 1,04 Kastrupgårdsskolen 9,41 Skottegårdsskolen US10 8,10 1,84 Ugentlige timer i alt 73,64 ØKONOMI Almindelig undervisning Folkeskoler kr. Daginstitutioner og klubber Dagplejen kr. 33

35 Børne- og Skoleudvalget d Den samlede opnormering på 73,64 ugentlige timer (1,990 stillinger på årsbasis) i perioden udgør 0,995 stilling, og der anmodes i den forbindelse om en udgiftsneutral tillægsbevilling i 2015 på kr. Finansieringen kan ske ved hjælp af ubrugte lønmidler på dagplejens lønbudget til fagpersonale på kapitalmidlet Daginstitutioner og klubber. PÅTEGNING Den 20. juli 2015 Organisations- og personaleafdelingen fremsender sagen til Økonomiudvalget med oplysning om, at de til finansieringen nævnte stillinger pt. er vakante. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget /MSV 1. at der imødekommes udgiftsneutral tillægsbevilling i 2015 til forlængelse af midlertidig opnormering af skolesekretærområdet på skolerne i perioden som beskrevet under punktet Økonomi. 2. at sagen efter Økonomiudvalgets beslutning fremlægges til orientering for Børneog Skoleudvalget. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget tog sagen til efterretning. 34

36 Børne- og Skoleudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 15/22182 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: Jan R. Jakobsen INDSTILLING /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Intet Mødet sluttede kl

37 Børne- og Skoleudvalget d Bilagsoversigt 2. Meddelelser 1. Tilgang afgang Statistik fam.afd. juli 2015 (165276/15) 2. Anbringelsesstatistik fam.afd. juli 2015 (165274/15) 3. Sagsstatistik fam.afd. juli 2015 (165271/15) 4. Årshjul BSU (165286/15) 5. Referater af Skolebestyrelsesmøder, del 2 (165587/15) 6. Referater af Skolebestyrelsesmøder del 1 (165585/15) 3. Handleplan for naturvidenskab 1. Handleplan for naturvidenskab_høringsversion (38284/15) 2. Høringssvar vedr. handleplan for naturarbejdet (70581/15) 3. Høringssvar - Handleplan for naturvidenskab - VG Kastrupvej (71063/15) 4. Høringssvar - Handleplan for naturvidenskab - Løjtegårdsskolen (71066/15) 5. Høringssvar - handleplan for naturvidenskab - Børnehaven Engmarken (57586/15) 6. Høringssvar Handleplan Naturvidenskab - Skottegårdsskolen (58696/15) 7. Høringssvar - Handleplan for Naturvidenskab - Pilegårdsskolen (62512/15) 8. Høringssvar Handleplan for naturvidenskab - BH Tårnbyparken (70015/15) 9. Høringssvar - Handleplan for naturvidenskab - Nordregårdsskolen (70022/15) 10. Høringssvar - Handeleplan for naturvidenskab - Skelgårdsskolen (70120/15) 11. Høringssvar - Naturvidenskabshandleplan - Korsvejens Skole (70467/15) 12. Høringssvar naturvidenskabelig handleplan - TÅG (54304/15) 13. Høringssvar - Naturvidenskab BH. Klitrose Alle (83577/15) 14. Høringssvar - naturvidenskab Distriks Kastrupgård (83563/15) 15. Høringssvar - Naturvidenskab BH Tårnbyparken (83519/15) 16. Høringssvar - Naturvidenskab VU Tårnbyparken (83533/15) 17. Oversigt over høringssvar til naturvidenskabshandlelanen (165432/15) 7. Ansøgning om opførelse af pavillon på Pilegårdsskolen i forbindelse med lokalemæssige udfordringer 1. Plantegning tilbygning pavillon Pilegårdsskolen.pdf (151773/15) 2. Placering af ny pavillon Pilegårdsskolen.pdf (151770/15) 3. Budget overslag Pavillon Pilegårdsskolen.pdf (151769/15) 8. Ansøgning om tillægsbevilling til dækning af vikarudgifter som følge af fravær i forbindelse med graviditetsgener i 2. kvartal 2015 i kommunens daginstitutioner. 1. (Lukket bilag) 10. Ferie- og Fridagsplan for skoleåret 2016/17 1. Ferie- og Fridagsplan 2016/17 (63693/15) 2. Høringssvar Ferie-og Fridagsplan 2016/17 og 2017/18 - Kastrupgårdsskolen (160077/15) 3. Høringssvar Ferie - og Fridagsplan 2016/17 og 2017/18 - Tårnbygårdsskolen (163352/15) 11. Ferie- og Fridagsplan for skoleåret 2017/18 1. Ferie- og Fridagsplan 2017/18 (63694/15) 2. Høringssvar Ferie - og Fridagsplan 2016/17 og 2017/18 - Tårnbygårdsskolen (166453/15) 3. Høringssvar Ferie-og Fridagsplan 2016/17 og 2017/18 - Kastrupgårdsskolen 36

38 Børne- og Skoleudvalget d (166445/15) 13. Udgiftsneutrale tillægsbevillinger til serviceområderne Daginstitutionser og klubber samt SFO som følge af langtidssygdom i perioden april til juni (Lukket bilag) 2. (Lukket bilag) 3. (Lukket bilag) 4. (Lukket bilag) 5. (Lukket bilag) 14. Udgiftsneutral tillægsbevilling i 2015 vedr. fordeling af pulje til sprogvurdering på serviceområdet Daginstitutioner og klubber 1. Fordeling af sprogvurdering 2015.pdf (99002/15) 15. Rammeaftale Rammeaftale styringsaftale (154056/15) 2. Opsummering af konklusioner og fokusområder_udviklingsstrategi 2016.pdf (154060/15) 18. Halvårsregnskab 2015 Børne- og Skoleudvalget 1. Notat - sammenfatning af afvigelser til udvalget - halvår 2015 (165337/15) 37

39 Bilag: 2.1. Tilgang afgang Statistik fam.afd. juli 2015 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

40 TÅRNBY KOMMUNE Familieafdelingen TILGANG / AFGANG / OMPLACERING I ANBRINGELSESSAGER Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Familiepleje Familiepleje - handicap Netværksfamilie Netværksfamilie - handicap Kost-/efterskole Kost-/efterskole - handicap Eget værelse Institution Institution - handicap Projekter Projekter - handicap Familieanbringelse I alt Dagbehandling Dagbehandling - handicap Aflastning - social Aflastning, handicap Aflastning, handicap 44/ Omplacering Sagsnr Dok.nr

41 Bilag: 2.2. Anbringelsesstatistik fam.afd. juli 2015 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

42 Tårnby Kommune Familieafdelingen ANBRINGELSESSTATISTIK Januar Febr. Marts April Maj Juni Juli August Sept. Okt. Nov. Dec. Familiepleje Familiepleje - handicap Netværksfamilie Netværksfamilie - handicap Kost- og efterskole Kost- og efterskole - handicap Eget værelse Institution Institution - handicap Projekter Projekter - handicap Familieanbringelse I alt Anbringelser modt./refusion Anbringelser afg./refusion Dagbehandling Dagbehandling - handicap Aflastning Aflastning, handicap Aflastning, handicap 44 / Sagsnr Dok.nr

43 Bilag: 2.3. Sagsstatistik fam.afd. juli 2015 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

44 Tårnby Kommune Familieafdelingen Sagsstatistik Familieafdelingen Tilg. Jan. Tilg. Febr Tilg. Marts Tilg. April Tilg. Maj Tilg. Juni Tilg. Juli Tilg. Aug. Tilg Sept. Tilg. Okt. Tilg. Nov. Tilg. Dec. Sagssted Tilgang af sager = nye ikke tidligere registreret sager Adm.sager Pleje, aflst. Og adotionssager Refusion (børn) - social I alt Rådgivningssager R R R R R R R R R R R BH9-sociale sager BH4-sociale sager I alt Gennemsnit pr. plads Handicapsager: BH1 - (inkl. Dragør-sager) BH2 - (inkl. Dragør-sager) BH3 - (inkl. Dragør-sager) BH4 - (inkl. Dragør-sager) BH5 - (inkl. Dragør-sger) BH6 -(inkl. Dragør-sager) BH7 - (inkl. Dragør-sager) BH8 - (inkl. Dragør-sager) BH9 - (inkl. Dragør-sager) I alt Sagsnr Dok.nr

45 Tårnby Kommune Gennemsnit Familieafdelingen pr. plads Afd. I alt Sagsnr Dok.nr

46 Bilag: 2.4. Årshjul BSU Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

47 Årets gang for Børne- og Skoleudvalgets møder i januar - Orientering fra læringskonsulenter om Skoleområdet og orientering fra konsulent Hannah Fjældstad. (Kl ) (SKODA) - Formand og næstformand for Ungerådet (Kl ) - Orientering fra Helle Friis-Mikkelsen om Ungdomsskolens tilbud i forbindelse med den åbne skole (SKODA) - Orientering vedr. indskrivning til 0. klasse (SKODA) - Skoleudsættelse (ROF) - Justering af pladskapacitet på dagsinstitutionsområdet (principbeslutning om Chr. IV) - Orientering om indskrivning til 0. klasse skoleåret 2015/16. - Tillægsbevilling til elektroniske tavler - Tillægsbevilling til vikardækning - Den aktuelle situation på skoleområdet 26. februar - Skolebestyrelsesvalg (hvert 4. år sidst i 2014 Skelgårdsskolen hvert 2. år) - Ansøgning/godkendelse af gruppeeksamener - Budget 2015, herunder særlige udfordringer - Beslutning om brug af pulje på 2,5 mil. kr. - Vejlederkorps, timeoversigt - Orientering om forventet regnskab Den aktuelle situation på skoleområdet - Orientering om tilsyn på daginstitutionsområdet v/lonnie, John og Lise - Partnerskabsaftale med Ungdomsskolen, der indarbejdes i planlægningsgrundlaget - Kvalitetsrapport, daginstitutionsområdet - Dispensation fra Styrelsesvedtægten om frit skolevalg - Ændring af Studiepuljens vedtægter - Revideret handleplan for Naturvidenskab marts - Justering af pladssituationen på 0-18 års området - 2. behandling af skolebestyrelsesvalg (hvert 4. år sidst i 2014 Skelgårdsskolen hvert 2. år) - 2. behandling af kvalitetsrapport 2013/14 på folkeskoleområdet - Den aktuelle situation på skoleområdet - Orientering om vejlederkorpset v/lonnie og Arne - Orientering om dagplejen v/lonnie og Marianne Hagen - Justering af pladskapacitet på dagsinstitutionsområdet (principbeslutning om Chr. IV) 9. april - Evaluering af distrikt rådgivere (uhr) - Ankesager fra DSN+ afgørelser fra Ankestyrelsen (jan. - mar. 2015) (nki) - Disponering af puljen til ekstraordinær vedligeholdelse på skolerne (ØKO) - Disponering af anlægspuljen, inventar (ØKO) - Fordeling af puljen forbedring af daginst. For næste år (lpe) - Fordeling af puljen forbedring af legepladser i daginst (mpr) - Fordeling af puljen forbedring af legepladser på Skoleområdet (mpr) - Den aktuelle situation på skoleområdet (sij) - Budget, opfølgning 2015 (ØKO) - Renovering af daginstitutioner (TF)

48 - Evaluering af den indholdsmæssige del af Folkeskolereformen (PUC) - Orientering om DSI (Den specialiserede institution) (sij) - Pulje udmøntning af 2,5 mio. (MSV) - Udgiftsneutrale tillægsbevillinger på grund af Økonomi- og Indenrigsministeriets ændrede konteringsregler under serviceområderne Børnehandicap og Særligt udsatte børn og unge - Graviditets gener 1. kvartal 2015 (daginstitutionsområdet) - Langtidssygdom 1. kvartal 2015 (daginstitutionsområdet) - Udbud af buskørsel til svømmeundervisning (mpr) 23. april Ekstraordinært møde i forbindelse med seminar den Opfølgning på seminar den 11. april vedr. folkeskolereform - Servicemål almindelig undervisning, rådgivning og forebyggelse, Serviceydelser til skoleområdet - 1. behandling af Ferie- og Fridagsplan 2016/17-1. behandling af Ferie- og Fridagsplan 2017/18 (sij) 7. maj - 1. behandling af skoledistrikter og antal klasser - Servicemål for særligt udsatte børn og unge, børnehandicap, daginstitutioner og klubber, SFO er, øvrig undervisning og faglige uddannelser (ØKO) - Forslag til sommerferieaktiviteter på Ungdomsskolen - Den aktuelle situation på skoleområdet - Deltagelse af elevrådsrepræsentanter på skoleområdet. (sij) - Retningslinjer for brug af sociale medier på Børneområdet - Disponering af anlægspuljen, inventar (ØKO) - 2. behandling af revidering af Børnepolitik - Disponering af puljen til ekstraordinær vedligeholdelse på skolerne (TF) 21. maj budgetmøde kl juni - Forslag til emneliste for almene fag på Ungdomsskolen næste år (USK/ADM) - Den aktuelle situation på skoleområdet - Brugerundersøgelse i fam.afd. v/ulla Henningsen - Vejlederkorpset, timeoversigt - Buskørsel til svømmeundervisning for perioden Orientering, Logning af færden på skolernes net - Principper for understøttende undervisning i folkeskolen - Partnerskabsaftale mellem Klubområdet og skolerne - Inklusion på folkeskoleområdet 19. august, onsdag kl Behandling Skolernes Ferie- og Fridagsplan 2016/17 og 2017/18 - Orientering om halvårsregnskab (ØKO) - Den aktuelle situation på skoleområdet - Handleplan for naturvidenskab (PUC) - Ansøgning om pavillon på Pilegårdsskolen - Tillægsbevilling til vikardækning for graviditetsgener på dagsinstitutionsområdet - Udgiftsneutral tillægsbevilling vedr. dækning af valgfag på Ungdomsskolen - Forlængelse af midlertidig opnormering af skolernes administrative personale - Opnormering af modtageklasserne på Skottegårdsskolen

49 - Overgang til kommunal rengøring i børnehuset Tømmergrunden - Udgiftsneutral tillægsbevilling i 2015 vedr. fordeling af pulje til sprogvurdering på serviceområdet Daginstitutioner og klubber - Udgiftsneutrale tillægsbevillinger til serviceområderne Daginstitutioner og klubber samt SFO som følge af langtidssygdom i perioden april til juni Orientering om ordblindeindsats - Orientering om UU, herunder STU - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning september heldagsmøde kl. 9-17, institutionsbesøg - Mødeplan for BSU næste år (ADM) - Budget 2015 (ØKO) - Ankesager fra DSN Afgørelser fra Ankestyrelsen (FAM) (apr-juni) - Vejlederkorpset, timeoversigt - Den aktuelle situation på skoleområdet - Udviklingsstrategi til Rammeaftale 2015 (Ulla) - 2. behandling af antal 0. klasser næste skoleår 1.oktober - Forvaltningens servicemål, status og orientering (ØKO) - Evaluering til af sommerferieaktiviteter + klubber. Antal børn i sommerferien - Den aktuelle situation på skoleområdet 21. oktober, onsdag kl november - Godkendelse af Solkoloniernes regnskab fra året før (ØKO) - Den aktuelle situation på skoleområdet 17. December - Den aktuelle situation på skoleområdet Evaluering af uddannelsesreform i 2015 jf. beslutning.

50 Bilag: 2.5. Referater af Skolebestyrelsesmøder, del 2 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68 Bilag: 2.6. Referater af Skolebestyrelsesmøder del 1 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82 Bilag: 3.1. Handleplan for naturvidenskab_høringsversion Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38284/15

83 Handleplan for Naturvidenskab år Tårnby Kommune

84 Handleplanens opbygning Handleplan for Naturvidenskab er inddelt i tre afsnit, der er synliggjort med farver, som svarer til nedenstående. De tre afsnit hænger sammen, men de kan også anvendes hver for sig i det praktiske arbejde med at implementere handleplanen i institutioners og skolers daglige arbejde. Det anbefales, at ledere, vejledere, ambassadører og netværksrepræsentanter læser hele rapporten og på den enkelte institution drøfter og aftaler, hvordan handleplanen bedst introduceres for medarbejderne. Indhold Del 1: Baggrund, evaluering og teoretisk fundament Handleplanens opbygning...1 Indledning...3 Målgrupper...3 Evaluering af Handleplan for Naturfag Fra naturfag til naturvidenskab...5 Naturvidenskabelig kultur...6 Del 2: Handleplanens vision og indsatsområder Del 2: Handleplanens vision og indsatsområder...9 Vision...9 Indsatsområder Kompetenceudvikling af læringsmedarbejdere i formelle og uformelle læringsmiljøer Børns naturvidenskabelige læring Læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum Sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter...14 Arrangementer og tilbud...14 Lokale handleplaner...16 Evaluering...17 Implementering...18 Del 3: Bilag og skabeloner Bilag 1a- 1f. Figurer Bilag 2. Aktører på naturvidenskabsområdet 25 Bilag 3. Arbejdsgruppen for Handleplan Bilag 4. Evaluering af Handleplanen for Naturfag Bilag 5a-5b. Idéer til arrangementer og tilbud Bilag 6a- 6c. Skabelon til udarbejdelse af lokale handleplaner

85 Del 1: Baggrund, evaluering og teoretisk fundament Indledning Tårnby Kommune har arbejdet systematisk med naturvidenskabelig dannelse og læring de seneste 10 år. Arbejdet er bredt forankret på både skole- og institutionsområdet, på PUC og på Naturskolen med stærke bånd til sundhedsområdet, teknisk forvaltning og de uformelle læringsmiljøer i kommunen. De seneste tre år har skole- og institutionsområdet arbejdet efter Handleplan for Naturfag , som blev formuleret i samarbejde mellem naturfagsaktørerne i kommunen. Handleplanen var et produkt af Tårnbys deltagelse i det landsdækkende Science Kommune projekt , hvor kommunen spillede en central rolle. Handleplan for Naturfag har været et særdeles anvendeligt værktøj til at styre og målrette indsatsen inden for området, og planen har i øvrigt dannet model for mange andre kommuners arbejde med naturfag i årene efter, at Tårnby var begyndt. Arbejdet med alle børns naturvidenskabelige dannelse og læring er i Tårnby Kommune forankret via netværk af naturdagplejere og naturambassadører i vuggestuer og børnehaver samt i fagteams på skolerne og lærernetværk på tværs af skolerne. Den overordnede indsats koordineres af en sciencegruppe, der består af repræsentanter fra hele 0-18-årsområdet (herunder også Tårnby og Ørestad Gymnasium) samt uformelle læringsmiljøer som Naturskolen, Den Blå Planet og ARC Amager Ressource Center. En oversigt over aktører på naturfagsområdet fremgår af bilag 2. Tårnby Kommune har i alle årene prioriteret det naturvidenskabelige område med fx gennemgribende renovation af faglokaler på alle skoler, indkøb af naturfaglige læremidler, uddannelse af natur/tekniklærere og matematikvejledere og midler til fx Naturvidenskabsfestival og Science Summercamp. Det attraktive miljø for natur- og miljøundervisning med bl.a. Kastrup Havn og Naturpark Amager med Tårnby Naturskole som ankerpunkt for skabelsen af en blå og grøn tråd i børns og unges opvækst er en væsentlig årsag til, at Tårnby Kommune i 2013 blev kåret til Årets Friluftskommune af FriluftsRådet. I efteråret 2014 har en gruppe bestående af et bredt udsnit af interessenter på naturvidenskabsområdet i Tårnby Kommune evalueret på den hidtidige naturfagsindsats og formuleret en ny handleplan. Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium fremgår af bilag 3. Målgrupper Handleplan for Naturvidenskab vedtages i Børne- og skoleudvalget og retter sig efterfølgende mod alle dag- og fritidsinstitutioner i Tårnby Kommune og dermed alle ledere og medarbejdere, der arbejder inden for det naturvidenskabelige område. Handleplanen retter sig også mod ledere i skolerne samt undervisningsmedarbejdere og vejledere i følgende af folkeskolens fag: matematik natur/teknologi biologi geografi fysik/kemi 3

86 Ledelser på institutioner og skoler er i særlig grad og i samarbejde med vejledere/ambassadører forpligtede til at udarbejde lokale handleplaner, der anviser, hvordan Handleplan for Naturvidenskab skal implementeres lokalt. Ungdomsuddannelser, uformelle læringsmiljøer og fritidsundervisningstilbud som fx Ungdomsskolen er indtænkt i handleplanen som væsentlige aktører i kommunens samlede udvikling inden for det naturvidenskabelige område. Aktørerne kan ikke formelt forpligtes, men de inddrages i både lokale og kommunale sammenhænge, bl.a. forankret i Sciencegruppen. Evaluering af Handleplan for Naturfag Handleplan for Naturfag er evalueret i kvalitetsrapporterne for skoleområdet 2013 og Desuden er de opstillede målområder i planen evalueret i naturfagsnetværket, sciencegruppen og naturambassadørnetværket. Endvidere har arbejdsgruppen, der har udarbejdet Handleplan for Naturvidenskab , evalueret den afgående handleplan. Alle evalueringerne viser, at naturfagsområdet står stærkt i kommunen med mange arrangementer, indsatser, fora og interessenter. Evalueringerne viser også en stor tilfredshed blandt brugerne med både de fysiske faciliteter og de konkrete indsatser, de får tilbudt til at støtte deres praksis. En oversigt over evalueringerne kan ses i bilag 4. 4

87 Fra naturfag til naturvidenskab I takt med, at 0-18-årstanken er blevet implementeret i børne- og skoleforvaltningen, er indsatserne på tværs af institutioner og skoler taget til, så der nu begynder at forme sig en sammenhæng både på tværs og på langs i børnenes naturfaglige dannelse. Sammenhæng og indsatsområder Naturfag er i sig selv en tværfaglig størrelse, der spænder fra dagtilbuddenes læreplansområder over fagene i folkeskolen, til eleverne møder naturfag i forskellige sammenhænge og som forskellige fag på ungdomsuddannelserne. Følgende fagområder indgår i naturfag: Naturfagsområdet Naturfagenes indholdsområder Dagtilbud Læreplanstemaet Natur og naturfænomener Grundskolens yngste klasser Natur/teknik Grundskolens ældste klasser Biologi Geografi Fysik/kemi Fællesfaglige områder på tværs af de tre fag Ungdomsuddannelserne Naturvidenskabeligt grundforløb. Astronomi Biokemi Biologi Bioteknologi Fysik Geovidenskab Kemi Naturgeografi Programmering Teknologi Termen naturfag har i løbet af de seneste fire års arbejde med Handleplan for Naturfag vist sig ikke at være rigtig anvendelig, idet den udelukkende refererer til folkeskolens fagområder. I dagtilbuddene og på ungdomsuddannelserne viser det sig, at termen naturvidenskab er mere almindelig og brugbar. En anden særlig vigtig årsag til, at vi nu omdøber indsatsen, er at vi ønsker at styrke fagområdet matematiks rolle i den naturvidenskabelige kultur. I Tårnby Kommune har vi de seneste år uddannet matematikvejledere på skoleområdet, der skal understøtte 5

88 udviklingen af matematikfaget og varetage forskellige specialfunktioner på skoleområdet, fx testning af elever i vanskeligheder. Matematikvejlederne har en central rolle på skolerne, da de er en del af udviklingsudvalget 1. I udviklingsudvalget er der ingen naturfagsvejledere, og det er derfor tanken, at matematikvejlederne skal være ankerpersoner på skoleområdet i implementeringen af Handleplan for Naturvidenskab På institutionsområdet er naturambassadørerne blevet uddannet i matematik på legepladsen. Handleplan for Naturvidenskab rammer således en bredere naturvidenskabelig kultur: Naturvidenskabsområdet Ungdomsuddannelserne Astronomi Biokemi Biologi Bioteknologi Fysik Geovidenskab Kemi Matematik Naturgeografi Naturvidenskab eligt grundforløb. Programmering Teknologi Naturvidenskabs indholdsområder Dagtilbud Læreplanstemaet Natur og naturfænomener Grundskolens yngste klasser Matematik Natur/teknologi Grundskolens ældste klasser Biologi Geografi Fysik/kemi Fællesfaglige områder på tværs af de tre fag Matematik Naturvidenskabelig kultur En naturvidenskabelig kultur er omdrejningspunktet for de indsatser, der i disse år gøres i kommunerne i Danmark for at styrke fx resultater og overgangsfrekvens til naturvidenskabelige ungdomsuddannelser, og den kan forstås således: Naturvidenskabelig kultur er det synlige resultat af skolers og institutioners komplekse praksis omkring organisering og realisering af naturvidenskabelige læringsaktiviteter. (inspireret af Jan Sølbergs phd Udvikling af lokale naturfaglige kulturer). Visionen i Handleplan for naturvidenskab er formuleret således: I fællesskab udvikler vi naturvidenskabskulturer til gavn for børns, unges og voksnes læring. Hele Handleplan for Naturvidenskab er formuleret ind i ovenstående vision, der sigter mod en styrket naturvidenskabelig kultur, da det er det mest stabile fundament, man kan beskrive en udviklingsindsats på. Når vi kompetenceudvikler såvel børn som 1 Udviklingsudvalgene består af skoleledelsen og fem af skolens vejledere. Udviklingsudvalgets formål er at initiere og understøtte en udvikling, der skaber deltagelsesmuligheder for alle elever i læringsfællesskaber. 6

89 læringsmedarbejdere, når vi igangsætter nye initiativer på institutioner og skoler, og når vi arbejder med netværkenes sammenhænge, så er det vigtigt, at indsatserne ikke bliver enkeltstående og løsrevne fra hverdagens sammenhænge. Når alle de indtænkte fagområder i handleplanen skal udvikles, skal det ske i et samspil, der på den ene side styrker det enkelte fag, og på den anden side udnytter, at de naturvidenskabelige fag trækker på de samme videnskabsteoretiske fællesnævnere og metoder. Vi har valgt at tage udgangspunkt i nedenstående model udarbejdet af Ph.d. og centerleder ved LSUL, SDU, Claus Michelsen 2 : Modellen viser sammenhængen mellem den enkeltfaglige og den tværfaglige dimension ved de to akser og læring som en cirkulær proces, der veksler mellem de to dimensioner. I modellen tages der udgangspunkt i, at børnene først møder virkelighedens naturvidenskab, den tværfaglige dimension, som man typisk møder i de autentiske kontekster. Når børnene har udforsket naturen eller de sammenhænge, der er stillet frem for dem, forankres deres nye viden i den enkeltfaglige dimension. Eksempel på et forløb som bevæger sig fra en tværfaglig dimension til enkeltfaglig dimension En gruppe børn undersøger livet i nogle vandhuller; de fisker forskellige vandhulsdyr og vandplanter op med små net. De måler også vandets temperatur og noterer, hvor meget lys, der er ved hvert vandhul. Her arbejder børnene uden et bestemt fagligt sigte og altså i den tværfaglige dimension, Efterfølgende forankres børnenes viden i enkeltfaglige sammenhænge. De artsbestemmer fx de forskellige arter, de har fundet ved hjælp af en bestemmelsesdug (biologi) og tæller hvor mange forskellige arter og hvor mange af hver slags de har fanget (matematik). De sammenligner fangster fra forskellige vandhuller mht. arter og diversitet (biologi) og antal individer (matematik). De sammenligner også deres målinger af temperatur og lys (fysik, matematik) og diskuterer, om der er sammenhæng mellem antallet af arter og vandhullernes temperatur og lysforhold (biologi, fysik, matematik). Når børnenes arbejde med fx undersøgelser i naturen eller af tekniske sammenhænge finder sted på et tværfagligt og autentisk grundlag, oplever børnene for det første, at verden (og dermed også de naturvidenskabelige discipliner) hænger sammen og for det andet, at naturvidenskab er en beskrivelse af den virkelige verden og ikke blot enkeltstående fagområder, de møder i skolen

90 Endvidere har den vekselvirkende tilgang den fordel, at den imødegår en af naturvidenskabens vanskeligste udfordringer, nemlig transferproblematikken: Både forskning og erfaring viser, at det, børn har lært i én kontekst, er vanskeligt overførbart til andre kontekster. Man siger, at børn lærer kontekstafhængigt. Når børn møder nye læringsområder i bredere kontekster for derefter at skulle forankre dem i de enkeltfaglige dimensioner, er der ingen barrierer, der skal overskrides for den nye viden er tilegnet på et domæne, som er anvendeligt i både fx biologi, fysik og matematik. 8

91 Del 2: Handleplanens vision og indsatsområder Vision Handleplan for Naturvidenskab er bygget op omkring en vision og en række indsatsområder. Nedenfor uddybes de enkelte dele af handleplanen. Visionen er: I fællesskab udvikler vi naturvidenskabskulturer til gavn for børns, unges og voksnes læring. Indsatsområder På baggrund af visionen har arbejdsgruppen formuleret følgende indsatsområder: Vi vil: 1. Styrke kompetenceudvikling af læringsmedarbejdere 3 i formelle og uformelle læringsmiljøer 2. Understøtte børns naturvidenskabelige læring 3. Understøtte læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum 4. Udforske sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter Vision, indsatsområder og tiltag bilag 1a og 1b De enkelte figurer i denne model bliver foldet ud på efterfølgende sider og på bilag 1a-f 3 Læringsmedarbejdere er alle de voksne, som børnene/eleverne skal lære af på 0-18 årsområdet. Herunder voksne i formelle rum som fx naturdagplejere, naturambassadører i vuggestue og børnehave, pædagoger på SFO/klub, natur/teknologilærere, lærere i biologi, geografi, fysik/kemi og matematik samt matematikvejledere og voksne i uformelle rum som fx naturvejledere på Naturskolen eller medarbejdere på Den Blå Planet. 9

92 1. Kompetenceudvikling af læringsmedarbejdere i formelle og uformelle læringsmiljøer Kompetencehuset, bilag 1c En central komponent i udviklingen af stærke naturvidenskabelige kulturer i hele kommunen er kompetenceudvikling af læringsmedarbejderne. Formålene er: 1. At styrke alle læringsmedarbejderes faglige, pædagogiske og didaktiske kompetencer på det naturvidenskabelige område til gavn for børnenes læring og trivsel. 2. At udvikle de naturvidenskabelige fællesskaber i Tårnby Kommune, så læreprocesserne baserer sig på en fælles, naturvidenskabelig kultur med henblik på at gøre børnenes naturfaglige dannelse og uddannelse til et fælles anliggende. Kompetenceudviklingen sigter altså både mod styrkelse af personalets formelle kompetencer, ikke mindst set i lyset af skolereformens fokus på undervisningskompetence og en styrkelse af elevernes faglige resultater samt netværkskompetencerne, som i høj grad bygger videre på den kultur med fagteams, lærernetværk, naturambassadører, sciencegruppe osv., som kommunen har opbygget de sidste mange år. På institutionsområdet er der et behov for at uddanne flere naturdagplejere og for at videreuddanne det eksisterende naturambassadørkorps. Desuden er der et meget aktuelt behov for at påbegynde en indsats på SFO- og klubområdet, idet det forpligtende samarbejde med skolerne i forbindelse med skolereformen har tydeliggjort behovet for både naturvidenskabelige kompetencer og mere almene kompetencer til at arbejde med naturvidenskabelig nysgerrighed og interesse. Indsatsen på institutionsområdet retter sig i 10

93 høj grad mod praksisnære læringsforløb og opkvalificering til at udnytte Tårnby Kommunes fortrinlige lokalområde. På skoleområdet har en opgørelse over lærernes undervisningskompetence i natur/teknik (kommende natur/teknologi) i 2013 vist, at der er behov for at uddanne flere lærere på kommunens skoler. Det blev vurderet, at der skal uddannes 1-4 lærere på hver af skolerne for at kunne dække behovet, idet kommunens undervisningskompetencedækning ved seneste vurdering (2013) blev indberettet til at være 52,5 % i natur/teknik. Endvidere er det netop blevet ministerielt vedtaget i forligskredsen for folkeskoleområdet, at afgangsprøverne i biologi, fysik/kemi og geografi ændres til en fællesfaglig prøve i de tre fag, hvilket betyder et behov for faglig opdatering af de lærere, der underviser i de fag i folkeskolen. For at styrke den naturvidenskabelige kultur på skolerne vil PUC og Naturskolen arbejde med netop fagoverskridende aktiviteter med matematik- og naturfagslærere, så de kan få erfaringer med denne metode. Handleplan for Naturvidenskab skal implementeres gennem lokale handleplaner i skolerne (se nedenfor), og matematikvejlederne skal qua deres plads i skolernes udviklingsudvalg være tovholdere for denne opgave. Derfor skal de kompetenceudvikles til at kunne varetage hele det naturvidenskabelige område. Den naturvidenskabelige kompetenceudviklingsindsats har til formål at understøtte og videreudvikle kommunens naturfaglige kulturer både de lokale kulturer, det fælles sprog og de fælles værdier. Derfor ønsker vi en større sammenhæng mellem de enkelte netværk og en højere grad af sammenhæng i det enkelte netværk. Vi ønsker at skabe stærke miljøer for naturvidenskabelige kulturer på tværs af skole- og fritidsdel (klubber, SFO er og uformelle læringsmiljøer) samt på langs af 0-18-årsområdet, fx forankret hos nogle af vores samarbejdspartnere i de uformelle læringsarenaer (Naturskolen, TårnbyForsyning, Den Blå Planet mv.) samt på de to gymnasier, vi samarbejder meget med: Ørestad Gymnasium og Tårnby Gymnasium. Dette arbejde vil fortsat forankres i sciencegruppen, på PUC og på Naturskolen. 11

94 2. Børns naturvidenskabelige læring Indholdstårnet bilag 1d I overensstemmelse med servicemålene for Tårnby Kommune, Folkeskolereformen og de øvrige målsætninger på børne- og skoleområdet skal Handleplan for Naturvidenskab styrke børns læring og trivsel i inkluderende fællesskaber. Handleplansgruppen har taget udgangspunkt i alle handleplaner på børneområdet og har formuleret centrale værdier i børns læring. Som det fremgår af illustrationen til højre, ønsker vi en naturvidenskabelig kultur, der understøtter: Det praksisorienterede, undersøgende landskab, hvor børns nysgerrighed og spørgsmål er centrale for den viden, der fremkommer i situationen. Vekselvirkende med dette skal være enkeltfaglige discipliner, hvor det er sejt at være nørd og trendy at øve sig. Mestring og fremgang skal være parametre, børnene også betragter som værdifulde. Sammenhængende opgaver, der integrerer flere fagområder og større faglige sammenhænge er centrale størrelser i børns læreprocesser. Både fagligt indhold og metode skal være tidssvarende, skal hænge sammen og skal afspejle det omgivende samfund. Større sammenhæng mellem skole og fritid, mellem formelle og uformelle læringsaktører og mellem individuelle og gruppebaserede kompetencer er forudsætningen for, at børnene oplever hensigtsmæssige læreprocesser. Cross age learning, hvor børn formidler til andre børn, er en nøgleaktivitet. 12

95 3. Læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum Læringsmedarbejdere vil løbende få tilbudt kompetenceudvikling i børns læreprocesser, ligesom gode faglige miljøer både i formelle og uformelle læringsrum, der understøtter børns læring og trivsel, vil blive tilrettelagt. Læringsmiljøer bilag 1e Handleplansgruppen har formuleret fem centrale værdier i alle børn i Tårnby Kommunes læreprocesser: - Læringsaktiviteterne flyttes ud til blå og grønne områder. - Der arbejdes med problemløsning i autentiske kontekster. - Der anvendes lokale cases. - Der udvikles forløb i samarbejde med uformelle læringsaktører, både enkeltfaglige og tværfaglige. - Der arbejdes med samspillet mellem krop, sanser, trivsel og læring. 13

96 4. Sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter Det er centralt for de naturvidenskabelige kulturer i Tårnby Kommune, at der er god sammenhæng i de værdier og det sprog, børnene møder. Derfor skal der være stærke netværk og gode tråde til samarbejdspartnere, både i egen institution og skole, på tværs af aldre og mellem de formelle og de uformelle aktører. Tårnby har allerede unikke traditioner på dette felt, og vi ønsker at bevare, styrke og videreudvikle disse sammenhænge, så mindre stærke overgangsprocesser lettes (fx sammenhængen mellem skole og fritidstilbud) og nye sammenhænge dyrkes (fx samarbejde med erhvervsrettede ungdomsuddannelser og virksomheder). Voksenmodellen bilag 1f 14

97 Arrangementer og tilbud I Tårnby Kommune har vi en lang tradition for at bygge vores naturvidenskabelige udvikling op omkring arrangementer for alle børn på 0-18-årsområdet. Nogle arrangementer henvender sig til specifikke målgrupper inden for en aldersgruppe, andre omhandler målgrupper med samme interesser, og andre arrangementer igen har været tilbudt til børn med særlige talenter og forudsætninger. En stor del af disse arrangementer er blevet traditioner, som brugerne er glade for, og som danner et stillads for det lokale arbejde med naturvidenskab. Det gælder fx naturambassadørkurserne, Stand Up Fysik, Science Summercamp og Leg dig klog. De eksisterende arrangementer skal videreudvikles, så de i endnu højere grad kan danne model for lokale aktiviteter på skoler og institutioner. Især skal der sættes fokus på de pædagogiske, metodiske og didaktiske overvejelser, der ligger til grund for arrangementerne og synliggøre dem for deltagerne. Nye tilbud, der kan imødekomme et tidssvarende og tværfagligt syn på naturvidenskab, skal udvikles. En del af de idéer, der er opstået i arbejdsgruppen, som har udarbejdet Handleplan for Naturvidenskab, centrerer sig om de temaer, der er beskrevet i skolereformen. Det vil være naturligt at fokusere energien på skole- og SFO-området på at understøtte arbejdet med at implementere skolereformstemaerne i praksis. På dagtilbudsområdet vil nye arrangementer især have den praksisnære dimension for øje: naturvidenskab på legepladsen, lokalområdets muligheder, sammenhænge mellem læreplanstemaerne osv. På tværs af områderne skal cross age dimensionen styrkes. Idéer til arrangementer og tilbud kan ses på bilag 5a og 5b. 15

98 Lokale handleplaner Handleplan for Naturvidenskab forventes at blive politisk vedtaget i foråret 2015 og er derefter forpligtende for ledelser og medarbejdere på hele børneområdet. Handleplanen rummer alle dele af naturfagsindsatsen i kommunen og peger på både indsatsområder og konkrete indsatser. Handleplanen er bl.a. formuleret med henblik på at understøtte arbejdet med Natur og naturfænomener fra de pædagogiske læreplaner og implementere folkeskolereformens tre målsætninger om: - at eleverne skal udfordres, så de bliver så dygtige de kan - at folkeskolen skal mindske betydningen af den sociale baggrund - at tilliden til og trivslen til folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Det er skrevet ind i handleplanen, at skoler og institutioner skal udarbejde lokale handleplaner efter en model, der i øvrigt er kendt i kommunen på andre kommunale indsatsområder, fx læse- og dansk som andetsprogsområdet. Det bevirker, at der kommer et stort lokalt ejerskab, herunder også til kompetenceudviklingsindsatsen. De lokale handleplaner skal udarbejdes i lokale teams og/eller netværk og med en vejleder/ambassadør som tovholder, hvilket betyder, at indsatsen vil få stor betydning både for ledelsen og for læringsmedarbejderne. På skoleområdet er vejlederne forankrede i skolernes Udviklingsudvalg, og på denne baggrund vil skolernes indsatsområder spille sammen og give mening. Det forventes, at skoler og institutioner ud fra denne kommunale handleplan for Naturvidenskab udarbejder deres egen lokale handleplan. Skoler og institutioner kan udarbejde deres lokale handleplan ud fra skabelonerne, se bilag 6a, 6b og 6c. 16

99 Evaluering Handleplan for Naturvidenskab skal løbende evalueres i relevante netværk, fora og afrapporteringer for at justere indsatsen mest muligt til den virkelighed, den skal operere i. Vi har formuleret følgende hypoteser, som vi vil udfordre i vores evaluering: 1. Styrke kompetenceudvikling af læringsmedarbejdere i formelle og uformelle læringsmiljøer a. En fælles kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og medarbejder i uformelle læringsmiljøer understøtter udviklingen af en fælles naturfaglig kultur i Tårnby Kommune. b. Kompetenceudvikling i lokalområdet understøtter brugen af lokalområdet i praksis. 2. Understøtte børns naturvidenskabelige læring a. Børns nysgerrighed og spørgsmål kan anvendes som resurse for deres tilegnelse af viden. b. Tværfaglige eller flerfaglige tilgange til naturvidenskabelige opgaver styrker børns læring og motivation og mindsker tranferproblematikker. 3. Understøtte læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum a. Børn lærer og trives godt i grønne og blå læringsrum, fx på Naturpark Amager eller på Kastrup Havn. b. Børn, der arbejder med lokale problemstillinger, tager kvalificeret stilling til deres rolle i samfundet og de demokratiske processer. 4. Udforske sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter a. Sammenhænge mellem fag, fagområder eller emner øger børns læringsudbytte og interesse for det naturvidenskabelige område. b. Sammenhænge mellem interessenter på naturvidenskabsområdet styrker den naturvidenskabelige kultur i Tårnby. Udarbejde lokale handleplaner a. Lokale handleplaner understøtter skolers og institutioners arbejde med at implementere Handleplan for Naturvidenskab

100 Implementering Implementering af Handleplan for Naturvidenskab følger følgende plan: Efterår/vinter 2014 Handleplan for Naturfag evalueres, og Handleplan for Naturvidenskab formuleres. Skabeloner som skolerne og institutionerne kan arbejde med, til udarbejdelse af deres lokale handleplaner, udarbejdes som en del af handleplanen. Februar /2-2015: Børne- og skoleudvalgsmøde orienteres om Handleplan for Naturvidenskab. Forår 2015 Handleplan for Naturvidenskab er til høring i bestyrelserne på skolerne og institutionerne på børneområdet. Maj /5-2015: Præsentation af Handleplan for Naturvidenskab for Børne- og skoleudvalgsmøde. Sommer 2015 Præsentation af Handleplan for Naturvidenskab på skole- og institutionsledermøder. Sommer 2015 Skoler og institutioner/distrikter udarbejder lokale handleplaner. Hjælp og støttes tilbydes fra konsulenterne. Efterår 2015 Kompetenceudviklingsindsats påbegyndes. Sciencegruppens arbejdsgrundlag formuleres i overensstemmelse med de nye opgaver. Alle netværk på naturvidenskabsområdet indtænkes i fælles indsatser, der styrker den naturvidenskabelige kultur. Det videre forløb Handleplan for Naturvidenskab anvendes og evalueres løbende i de relevante netværk og fora, for at justere indsatsen mest muligt til den virkelighed, den skal operere i. Sommer/efterår 2018 Handleplan for Naturvidenskab evalueres, og der tages stilling til, hvordan indsatsen på naturvidenskabsområdet 0-18 år bedst understøttes i fremtiden. 18

101 Bilag 1a Vision, indsatsområder og tiltag Læringsmiljøe Voksenmodellen Indholdstårnet Kompetencehuse 19 19

102 Bilag 1b Piletegning med Vision og indsatsområder 20 20

103 Bilag 1c Kompetencehuset 21 21

104 Bilag 1d Indholdstårnet 22 22

105 Bilag 1e Læringsmiljøer 23 23

106 Bilag 1f Voksenmodellen 24 24

107 Bilag 2 Aktører på naturvidenskabsområdet i Tårnby Kommune 0 6-årsområdet I kommunen er der et netværk af naturdagplejere. De er uddannet på Naturskolen, og de har vedtaget særlige indsatsområder, der sigter mod børns læring i naturen. I vuggestuer og børnehaver er der naturambassadører, der gennem en årrække er uddannet og har igangsat projekter inden for læreplansområdet natur og naturfænomener årsområdet På skolerne er der fagteams inden for naturfagene og matematik. Opgaver, organisering og rammer varierer fra skole til skole, men generelt arbejder fagteamene med: - Bestilling og indkøb af undervisningsmaterialer - Diskussion om og vurdering af læremidler - Vedligeholdelse af samlinger - Tilsyn med faglokaler - Udvikling af fælles undervisningsforløb - Diskussion af faglige, pædagogiske eller didaktiske emner (fx faglig læsning, evaluering, CL osv.) - Videndeling om fx undervisningsforløb, kurser, konferencer osv. - Implementering af naturfagshandleplanen - Udvikling af skolens naturfaglige kultur Der er netværk på tværs af skolerne for en repræsentant fra hver skole i naturfag og for matematikvejledere. De arbejder systematisk med udvikling af det naturvidenskabelige område i Tårnby Kommune. Hele årsområdet Den overordnede indsats på naturvidenskabsområdet koordineres af Sciencegruppen, der består af matematik- og naturfagskonsulenten på PUC og repræsentanter fra hele årsområdet. I gruppen er der udpeget fire lærere fra skoleområdet, og der ud over er også institutionsområdet repræsenteret ved en konsulent og en pædagog. Tårnby og Ørestad Gymnasium deltager, og det samme gør uformelle læringsmiljøer som Tårnby Naturskole, Den Blå Planet og ARC Amager Ressource Center. 25

108 Bilag 3 Arbejdsgruppe for Handleplan for Naturvidenskab I efteråret 2014 har en gruppe bestående af et bredt udsnit af interessenter på naturvidenskabsområdet i Tårnby Kommune evalueret på den hidtidige naturfagsindsats og formuleret en ny handleplan. Arbejdsgruppen var nedsat af Børne- og Skoleforvaltningen og har arbejdet efter følgende kommissorium: Kommissorium for arbejdsgruppen Formålet med en kommunal handleplan for matematik og naturfag er at understøtte matematikog naturfagskulturen for børn og unge i 0-18 års-området, samt at give institutioner og skoler inspiration og vigtige fokusområder til arbejdet med fagene, den åbne skole og til det tværfaglige samarbejde. Handleplanen skal understøtte arbejdet med de nationale Fælles Mål samt andre nationale og lokale tiltag på området og styrke børns og unges interesse for matematik og naturfag Målet for arbejdsgruppens arbejde er: - At definere begreberne naturfag, matematik og science og deres anvendelse på årsområdet i Tårnby Kommune - At udarbejde et forslag til en handleplan for udvikling og implementering af tiltag på matematikog naturfagsområdet. - At udarbejde forslag til, hvordan de enkelte tiltag skal implementeres og gennemføres. - At understøtte den naturfaglige og matematikfaglige kultur på skolerne og i institutionerne. Handleplanen bygges op om målbeskrivelser, der skal understøtte 0-18-års-området. Arbejdsgruppen består af følgende medlemmer: Anders Torp, Ørestad gymnasium, gymnasielærer; årsområdet Dorthe Adamsen, skolekonsulent for matematik; tovholder for arbejdsgruppen Elzebeth Wøhlk, skolekonsulent for naturfag; tovholder for arbejdsgruppen Flemming Baumann, konsulent på institutionsområdet; 0-6 årsområdet Jacob Jensen, leder af Tårnby Naturskole; de uformelle læringsmiljøer Jan Bakmand, Tårnbygårdsskolen, lærer; 6-15-årsområdet Lykke-lise Stær Michelsen, daginstitutionen Brønderslev Allé, pædagog; 0-6 årsområdet Sara Tougaard, leder af skoletjenesten på Den Blå Planet; eksternt læringsmiljø Sussie Nørsø, Nordregårdsskolen, skoleleder; 6-15 årsområdet 26

109 Bilag 4 Evaluering af Handleplan for Naturfag Handleplan for Naturfag er evalueret i kvalitetsrapporterne for skoleområdet 2012/13 og 2013/14. Desuden er de opstillede målområder i planen evalueret i naturfagsnetværket, sciencegruppen (se nedenfor) og naturambassadørnetværket. Endvidere har arbejdsgruppen, der har udarbejdet Handleplan for Naturvidenskab , evalueret handleplanen Alle evalueringerne viser, at naturfagsområdet står stærkt i kommunen med mange arrangementer, indsatser, fora og interessenter. Evalueringerne viser også en stor tilfredshed blandt brugerne med både de fysiske faciliteter og de konkrete indsatser, de får tilbudt til at støtte deres praksis. Sciencegruppens evaluering Sciencegruppen har løbende evalueret Naturfagshandleplanen og peget på, hvilke delindsatser og målområder der var godt i gang og hvilke, der var behov for ekstra fokus på. Alle målområder er blevet drøftet, og gruppen har peget på, at de fire første målområder (breddeprojekter, talentprojekter, rammer for børns læring og naturfaglige kulturer) er godt implementeret med en palet af forskellige tiltag og arrangementer. Det femte målområde (flere vælger naturfagligt arbejde/interesser) er ikke opnået, idet der ikke har været en reel mulighed for at implementere forpligtende kanon -tilbud for skoler og institutioner. Vi har i stedet i højere grad arbejdet med tilbud og muligheder, som lærere og pædagoger kunne vælge imellem. Endvidere er NTS-centeret i mellemtiden blevet oprettet, og de har i deres regi en række tilbud og muligheder, som også lærere og pædagoger i Tårnby kan anvende. Den afsluttende evaluering havde form som et feed forward til arbejdsgruppen til udarbejdelse af Handleplan for Naturvidenskab, og en kort sammenskrivning af dokumenterne har følgende konklusioner: Det er vigtigt, at der er en synlig struktur for arbejdet med den kommende handleplan. Det skal være let at fordele arbejdsopgaverne. Der skal være et didaktisk fundament for arbejdet med naturvidenskab i Tårnby Kommune. Skolereformen skal være en central del af Handleplan for Naturvidenskab, og de kommende år skal vi i højere grad fokusere på innovation, partnerskaber, udeskole og sammenhænge på børneområdet. Der skal være fokus på brobygning og cross age learning. Brugerne (lærere, pædagoger, leder, børn) skal involveres mere i udformningen af kommunens naturvidenskabelige arrangementer og tilbud. Kvalitetsrapport 2012/13 Skolernes besvarelser på spørgsmålene vedr. handleplan for naturfag kan opsummeres således: 1. Målområde 1 (breddeprojekter) og 2 (talentprojekter) Til grund for enkeltelevers, klassers og læreres deltagelse i arrangementer ifm. implementering af naturfagshandleplanen ligger både klassernes/lærernes og skolens samlede behov. Flere steder prioriteres klassernes deltagelse qua diskussion på fagteam og/eller faseteam, mens der på andre skoler vægtes, om det rent praktisk passer til den enkelte lærers eller klasses undervisning. 27

110 Fire skoler angiver, at deres deltagelse i arrangementer skal understøtte skolens samlede udvikling på naturfagsområdet. 2. Målområde 3 (forbedring af børns rammer for læring af naturfag), 4 (videreudvikling af naturfaglige kulturer) og 5 (flere vælger naturfagligt arbejde/interesser) 1 skole angiver, at al naturfagsundervisning foregår i naturfagslokaler 1 skole angiver, at al naturfagsundervisning er planlagt til at kunne foregå i naturfagslokaler 5 skoler angiver, at n/t på mellemtrinnet og udskolingsfagene (biologi, geografi og fysik/kemi) primært foregår i naturfagslokaler 3 skoler angiver, at det især er udskolingsfagene (biologi, geografi og fysik/kemi), der foregår i naturfagslokaler 2 skole angiver, at det især er n/t og f/k, der foregår i naturfagslokaler 0 skoler angiver, at det især er f/k, der foregår i naturfagslokaler (flere skoler har sat kryds i flere rubrikker). På spørgsmålet om, hvor stærk naturfagskulturen er på skolen, angiver langt de fleste, at skolen har perioder på året og/eller områder på skolen, hvor naturfagene er specifikt synlige. En skole fremhæver, at skolen har en stærk naturfaglig kultur, der involverer en vifte af aktører (PLC, fagteam, arrangementer, udstillinger mv.), og en anden skole angiver, at skolens handleplan på naturfagsområdet understøtter implementeringen af den fælleskommunale naturfagshandleplan. En skole angiver, at naturfagene ikke er specifikt synlige på skolen. Kommunale anbefalinger på naturfagsområdet - Det er en fornøjelse at se, at kommunens resultater i de naturfaglige afgangsprøver er støt stigende. Skolerne bør videndele god praksis i netværk og fagteam mhp. endnu bedre resultater samt udjævning af den relativt store spredning mellem klasserne. - Skolerne bør indtænke arbejdet med at implementere handleplanen for naturfag i skolens generelle handleplan og/eller udarbejde en lokal naturfagshandleplan. - Skolerne bør drøfte og prioritere, hvordan mest mulig naturfagsundervisning fra klasse kan komme til at foregå i naturfagslokaler og/eller andre egnede rammer, fx udeskole. Kvalitetsrapport 2013/14 I spørgeguiden til skolelederne ifm. Kvalitetsrapport 2013/14 er skolerne blevet bedt om at redegøre for, hvordan skolen arbejder med at implementere Naturfagshandleplanen Skolerne er blevet spurgt, hvad der ligger til grund for, at klasser/elever deltager i naturfagsarrangementer. Det var muligt at angive flere svarmuligheder, og skolerne har svaret: Arrangementerne giver variation til den daglige undervisning Arrangementerne passer godt med projekter på skolen, fx fordybelsesuger eller temadage arrangementerne understøtter de faglige mål i undervisningen Arrangementerne giver lærere og elever et nyt syn på naturfagene. Skolerne fremhæver: Der er et godt samarbejde med eksterne læringsmiljøer som fx Naturskolen og Den Blå Planet 28

111 Naturskolen er en væsentlig aktør, der varetager fantastiske og inspirerende arrangementer, der kan inddrages direkte i den daglige undervisning Der er en lang tradition for at benytte Tårnbys fortrinlige udeområder Flere skoler arbejder med Grønt Flag Grøn Skole Sciencegruppens arrangementer er gode og har seriøse og faglige formål Skolerne værdsætter samarbejdet med naturfagskonsulenten. 29

112 Bilag 5a Idéer til arrangementer og tilbud Nedenstående idéer er tænkt som inspiration til ledere, vejledere og læringsmedarbejdere på hele børneområdet. Det er ofte både muligt at gennemføre et projekt lokalt, men nedenstående idéer er ofte også implementerede i de fælleskommunale arrangementer Elevformidling og cross age learning Haver til Maver Matematikkens Dag i uge 46 Naturvidenskabsfestival i uge 39 Sundhedsugen i uge 41 Udfordringsbaserede læringsaktiviteter Praksisorienteret matematik og naturfag Produkt/formidling til Stjerner i Natten Samarbejde med lokale virksomheder og foreninge Udeskole Tilbud fra og med naturskolen Leg dig klog (for voksne) Big Bang konferencen Haver til Mavers kick off event og høstmarked Matematikarrangement for mellemtrinnet Science Summercamp Stand Up Fysik Skoler og institutioner kan bruge lokale uformelle læringsaktører i fx læringssammenhænge, til at få oplevelser sammen med, til at understøtte et aktuelt undervisningsforløb osv., og de kan i samarbejde med læringsmedarbejdere udvikle andre arrangementer. - Amager Ressourcecenter, ARC, tlf.nr arc@a-r-c.dk, adresse: Kraftværksvej 31, 2300 København S - Den Blå Planet, tlf.nr: info@denblaaplanet.dk, adresse: Jacob Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup - Naturskolen, tlf.nr.: ns.uk@taarnby.dk, adresse: Granatvej 3, 2770 Kastrup - Tårnby forsyning, tlf.nr info@taarnbyforsyning.dk, adresse: Gemmas Allé Kastrup 30

113 Bilag 5b Ideer til arrangementer og tilbud, som alle netværk kan arbejde med Netværkene består af flere deltagere, og derfor har de unikke muligheder for i samarbejde at udvikle større eller længere forløb til skoler og institutioner. Big Bang konferencen Elevformidling og cross age learning Klasseudfordringer / skoleudfordringer Matematikkens Dag i uge 46 Miljø- og naturstafetten Naturvidenskabsfestival i uge 39 Sammenhængsprojekter (fra en institution til en anden) Stjerner i Natten Sundhedsugen i uge 41 Udeskole Udvikling af skolevirksomhedssamarbejde Udvikling af udlånsmaterialer Idéer til større udviklingsarbejde på naturvidenskabsområdet I arbejdsfasen under tilblivelsen af Handleplan for Naturvidenskab er følgende idéer af større karakter drøftet. De kræver en særlig indsats, som fx Sciencegruppen, PUC og Naturskolen vil undersøge muligheder for i de kommende år. Etablering af naturskolen for de 0-6-årige Fælles hjemmeside for naturvidenskab i Tårnby Fælles værksted Naturklub (for både børn og voksne) Undersøgelsesværksted til fx 0-10-årige, som en del af ny Naturskole 31

114 Bilag 6a Skabelon til udarbejdelse af lokale handleplaner Udarbejdelsen af den lokale Handleplan for Naturvidenskab skal tage udgangspunkt i visionen og indsatsområderne, som er beskrevet i den kommunale Handleplan for Naturvidenskab. Visionen: I fællesskab udvikler vi naturvidenskabskulturer til gavn for børns, unges og voksnes læring. Indsatsområderne: 1. Styrke kompetenceudvikling af læringsmedarbejdere i formelle og uformelle læringsmiljøer 2. Understøtte børns naturvidenskabelige læring 3. Understøtte læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum 4. Udforske sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter Dato: Skole /institution/dagpleje: Deltagere: Referent: Status og sammenhæng Handleplan Indsatsområde Målgruppe Tiltag Evaluering 32

115 Bilag 6b Eksempel på dagsorden til udarbejdelse af lokale handleplaner Dagsorden for lokal naturvidenskabshandleplan Dato: Skole /institution: Vejleder/tovholder: Øvrige deltagere: Ordstyrer/referent: Formålet med udarbejdelsen af den lokale naturvidenskabshandleplan At handleplanen bliver forankret i praksis på skolen, og at den hænger sammen med skolens øvrige indsatsområder. At handleplanen medvirker til kompetenceløft for både voksne og børn. At handleplanen skaber oversigt over progression og sammenhænge for det naturvidenskabelige arbejde på institutionen/skolen. Status, hvor er vi nu? Indenfor et eller flere af nedenstående punkter: Kompetenceudvikling af læringsmedarbejdere i formelle og uformelle læringsmiljøer Børns naturvidenskabelige læring Læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum Sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter Indsatsområder. Hvor vil vi hen? Hvilket område starter vi med og hvad er progressionen? Kompetenceudvikling af læringsmedarbejdere i formelle og uformelle læringsmiljøer Børns naturvidenskabelige læring Læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum Sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter Målgruppe. Hvilken gruppe af børn/elever og voksne skal arbejde med indsatsen? Skal alle arbejde med indsatsen i løbet af året? Skal vi lave et eller flere pilotprojekter? Mål for forløbet. Hvilke visioner arbejdes der efter? Målet er, at. Vi håber, at Læringsmål for forløbet Børnene/eleverne/de voksne kan Børnene/eleverne/de voksne har viden om Tiltag. Hvilke konkrete tiltag sættes i gang? Hvilke områder er i fokus? Hvilke arrangementer og tilbud deltager vi i? Hvad arbejdes der med? 33

116 Evaluering Hvordan samler vi op undervejs? Hvordan evaluerer vi til sidst? Ansvarsområder Hvem har ansvaret for at implementere og udføre de forskellige opgaver? Hvad er ledelsens ansvar og opgaver? 34

117 Bilag 6c Eksempel på evaluering af årets arbejde med den lokale naturvidenskabshandleplan Evaluering af den lokale naturvidenskabshandleplan Dato: Skole /institution: Vejleder/tovholder: Øvrige deltagere: Ordstyrer: Referent: Hvordan har vi i perioden arbejdet med og understøttet indsatsområdet: Kompetenceudvikling af læringsmedarbejdere i formelle og uformelle læringsmiljøer? Hvordan har vi i perioden arbejdet med og understøttet indsatsområdet: Børns naturvidenskabelige læring? Hvordan har vi i perioden arbejdet med og understøttet indsatsområdet: Sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter? Hvordan har vi i perioden arbejdet med og understøttet indsatsområdet: Læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum? Hvordan kan vi ud fra ovenstående evaluering se, at den lokale naturvidenskabshandleplan har understøttet den kommunale naturvidenskabshandleplans vision: I fællesskab udvikler vi naturvidenskabskulturer til gavn for børns og voksnes læring? 35

118 Bilag: 3.2. Høringssvar vedr. handleplan for naturarbejdet Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 70581/15

119 Til Børne og skoleudvalget Tårnby Kommune Amager Landevej Kastrup Kastrup d. 7. april Høringssvar for handleplan for naturvidenskab , 0-18 år, Tårnby Kommune. Vi har alle institutioner 0 6 år i netværket omkring Nordregård, læst forslag til Handleplan for Naturvidenskab, og enige i at der er mange muligheder for udvikling af børnenes naturvidenskabelige dannelse, hvilket vi alle har prioriteret i forbindelse med vores arbejde med de pædagogiske læreplaner, og i samarbejde med Tårnby Naturskole og Den Blå Base. I vores pædagogiske planlægning og i det daglige pædagogiske arbejde, arbejder vi således allerede med den naturvidenskabelige dannelse hos børnene, både gennem udarbejdelse af mål, gennem pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, dokumentation, refleksion og evaluering heraf, i forhold til vores pædagogiske læreplaner. Vi mener derfor at vi allerede nu gennem vores arbejde med de pædagogiske læreplaner, herunder området Natur og naturfænomener, arbejder med handleplaner, og derfor ikke kan se nogen yderligere begrundelse eller mening i, at vi skal udarbejde en yderligere handleplan for vores pædagogiske arbejde med det naturvidenskabelige område. Vi vil gene tilslutte os de yderligere kommentarer, som er fremsendt i høringssvar fra lederne i Skottegård distriktet. Venlig hilsen Rikke Gaard, leder af Vuggestuen Corneliusmindevej Katrine Hellsten, Leder af Børnehuset Irlandsvej Thomas Krag, Leder af Børnehuset Vinkelhusene

120 Bilag: 3.3. Høringssvar - Handleplan for naturvidenskab - VG Kastrupvej Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 71063/15

121 From:PEDERSEN, ANN MARTINA To:BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN Subject:Handleplan for naturvidenskab Vuggestuen Kastrupvej har ingen bemærkninger i forhold til høring i forhold til Handleplan for naturvidenskab. Venlig hilsen Ann Pedersen Leder TÅRNBY KOMMUNE VUGGESTUEN KASTRUPVEJ KASTRUPVEJ KASTRUP TEL MAIL ape.vukas.uk@taarnby.dk

122 Bilag: 3.4. Høringssvar - Handleplan for naturvidenskab - Løjtegårdsskolen Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 71066/15

123 CVR TÅRNBY KOMMUNE Løjtegårdsskolen Børne- og Kulturforvaltningen Tårnby Kommune DATO DERES REF. VORES REF. DIREKTE NR /1125 Mna.lg.bk Høringssvar vedr. handleplan for Naturvidenskab Skolebestyrelsen ved Løjtegårdsskolen har på ordinært bestyrelsesmøde torsdag d. 26. marts 2015, behandlet den fremsendte Handleplan for Naturvidenskab , 0 18 år, Tårnby Kommune. Bestyrelsen finder, at handleplanen sætter en god ramme og retning for naturvidenskab i kommunen. Ydermere giver de foreslåede skabeloner god støtte til udarbejdelse af lokale handleplaner. Dog vil bestyrelsen bemærke, at den fremsatte tidsplan for udarbejdelse af lokal handleplan for skolen er noget ambitiøs, idet der forventes udarbejdet lokal handleplan i løbet af sommeren Som tovholder er valgt skolens matematikvejleder, der forinden fagligt skal klædes på til at løfte opgaven. Denne del af implementeringsplanen vil ikke være mulig at overholde, såfremt man ønsker inddragelse og spredning på skolen samt en handleplan der er kvalificeret for naturvidenskab. Venlig hilsen Pernille Kok Skolebestyrelsesformand / Joachim Kjølberg Viceskoleleder LØJTEGÅRDSSKOLEN Løjtegårdsvej 36, 2770 Kastrup Mail: lg.uk@taarnby.dk tlf. nr Mandag Torsdag kl , Fredag kl

124 Bilag: 3.5. Høringssvar - handleplan for naturvidenskab - Børnehave n Engmarken Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 57586/15

125 From:BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN To:MYRNER, SIKA Subject:VS: Ang. handleplan for naturvidenskab Venlig hilsen Susi Mie Jensen Specialist TÅRNBY KOMMUNE BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, SEKRETARIATET AMAGER LANDEVEJ KASTRUP TEL DIR MAIL

126 Gør dig selv en online tjeneste - sig farvel til køer, ventetoner og åbningstider og goddag til digital selvbetjening. På og har du adgang til digital selvbetjening og digital post døgnet rundt - og nøglen er din nye NemID. Fra: CLEMMENSEN, ALICE Sendt: 16. marts :24 Til: BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN Emne: Ang. handleplan for naturvidenskab Hej Sika Vi har gennemgået den med vores bestyrelse og de var meget positive. Ingen ændringsforslag herfra. Venlig hilsen Alice Clemmensen Leder TÅRNBY KOMMUNE BØRNEHAVEN ENGMARKEN ENGMARKEN KASTRUP TEL MAIL ACL.BHMAR.UK@TAARNBY.DK

127 Bilag: 3.6. Høringssvar Handleplan Naturvidenskab - Skottegårdsskolen Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 58696/15

128 TÅRNBY KOMMUNE Skottegårdsskolen Børne- og Kulturforvaltningen Her Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr Høringssvar om handleplan for naturvidenskab Skolebestyrelsen på Skottegårdsskolen har i sit møde den taget handleplanen til efterretning og er positive. Med venlig hilsen Lillian Meilstrup Adm. Afdelingsleder Tårnby Kommune Saltværksvej 65 Telefon Mandag torsdag kl Skottegårdsskolen 2770 Kastrup Telefax Fredag kl. 8-14

129 Bilag: 3.7. Høringssvar - Handleplan for Naturvidenskab - Pilegårdsskolen Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62512/15

130 TÅRNBY KOMMUNE Pilegårdsskolen Børne- og skoleudvalget Tårnby Kommune Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr Høringssvar vedr. Naturfagshandleplan Skolebestyrelsen ved Pilegårdsskolen anerkender det store arbejde, der ligger i handleplanen. Den er gennemtænkt og klar i sin opbygning og fortsætter udviklingen af det befordrende naturfaglige læringsmiljø, der allerede er godt i gang i Tårnby Kommune. Koblingen med matematik er en naturlig udvikling. Vi vil foreslå, at det i planen bliver tydeligere, hvordan personalets kompetenceudvikling foregår, og at de uformelle læringsmiljøer beskrives som andet end de allerede kendte (naturskolen, den blå base) - frivillige organisationer, forældre, ildsjæle, alt det, der er en del af den åbne skole kan nævnes. Med venlig hilsen Danielle Hansen Formand for skolebestyrelsen / Karen Bille Skoleleder Tårnby Kommune Ole Klokkersvej 7 Telefon Mandag fredag kl Pilegårdsskolen 2770 Kastrup Telefax Fredag kl. 8-14

131 Bilag: 3.8. Høringssvar Handleplan for naturvidenskab - BH Tårnbyparken Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 70015/15

132 Vedr.: Høring om handleplan for naturvidenskab. Jeg har ingen spørgsmål til handleplanen, men en bemærkning om, at jeg savner et nationalt tiltag for at øge undervisningskompetencen i faget natur/teknik. Det ligger udenfor Tårnbys handlingsplan, og er derfor kun en kommentar: På side 11 står der, at undervisningskompetencedækningen ved seneste vurdering (2013) blev opgjort til 52,5% i faget natur/teknik i skolen. Det er på niveau med landsgennemsnittet på 51,5% i flg. UVM (bilag 1, s. 17): I samme bilag står, at kun 32,1% har opnået undervisningskompetence (tidl. linjefag). De resterende 19,0% har opnået "tilsvarende kompetencer". I fag som f.eks. tysk er det 78,3% der har opnået undervisningskompetence (tidl. linjefag). Det må betyde, at de lærerstuderende ikke er lige så tiltrukket af faget natur/teknik som f.eks. tysk, eftersom de åbenbart ikke vælger det i samme grad. Det har så igen som konsekvens, at selvom Tårnby nu går ind og giver underviserne et kompetenceløft, vil problemet med de manglende kompetencer vende tilbage, lige så snart der skal ansættes nye lærere. For det vil være svært at finde lærere med undervisningskompetence i natur/teknik. Det er naturligvis helt rigtigt at give de allerede ansatte undervisere det nødvendige kompetenceløft i faget. Men det hjælper kun på den korte bane. Skal problemet ikke vende tilbage, når nye lærere skal ansættes i Tårnby, er det nødvendigt, at flere lærerstuderende vælger natur/teknik. Faget må enten gøres mere attraktivt for de studerende, eller der må aktivt søges efter potentielle studerende, der allerede inden studiestart har en interesse i faget. Det kræver en national indsats, og jeg håber, at Tårnby aktivt vil bidrage til, at den nødvendige indsats bliver sat i gang. Hilsen Jeppe Høgh Andersen Bestyrelsesformand Børnehaven Tårnbyparken

133 Bilag: 3.9. Høringssvar - Handleplan for naturvidenskab - Nordregårdsskolen Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 70022/15

134 From:BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN To:MYRNER, SIKA Subject:VS: HØRING om handleplan for naturvidenskab Venlig hilsen Sika Kjærsgaard Myrner Specialist TÅRNBY KOMMUNE BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGENS SEKRETARIAT AMAGER LANDEVEJ KASTRUP TEL DIR MAIL Fra: MARTINUS, MONA Sendt: 07. april :07 Til: BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN Emne: HØRING om handleplan for naturvidenskab Skolebestyrelsen ved Nordregårdsskolen har på sit møde den taget høring om handleplan for naturvidenskab til efterretning. Venlig hilsen

135 Mona Martinus Adm. afdelingsleder TÅRNBY KOMMUNE NORDREGÅRDSSKOLEN TEJN ALLE KASTRUP TEL MAIL MMA.NG.UK@TAARNBY.DK

136 Bilag: Høringssvar - Handeleplan for naturvidenskab - Skelgårdsskolen Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 70120/15

137 TÅRNBY KOMMUNE Skelgårdsskolen Tårnby Kommune Børne- og ungeudvalget Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 6. april 2015 Børne- og ungeudvalget Skolebestyrelsen Høringssvar vedr. handleplan for naturvidenskab Skelgårdsskolen har følgende bemærkninger til handleplanen for naturvidenskab Det bør beskrives mere klart, hvordan karaktererne i de naturvidenskabelige fag hænger sammen med evalueringen af handlingsplanen for naturfag som har kørt i årene Det bør beskrives hvad ordet Naturvidenskabskultur betyder, således at alle har den samme definition af ordet. Det bør forklares hvordan Tårnby kommune vil følge op på de indsatsområder de har beskrevet på side 9. Det er ikke beskrevet om der vil blive uddannet vejledere i andre fag end matematik. Hvis der ikke uddannes vejledere i de andre fag bør det forklares hvorfor dette ikke er nødvendigt. Det bør fremgå af handleplanen om der tilføjes ekstra ressourcer til skolerne for at kunne leve op til handleplanen Med venlig hilsen Henrik Hjorth Hansen Skolebestyrelsesformand Tårnby Kommune Ugandavej 138 Man.-tors. 8-15, fredag 8-14 Telefon Skelgårdsskolen 2770 Kastrup Giro Telefax

138 Bilag: Høringssvar - Naturvidenskabshandleplan - Korsvejens Skole Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 70467/15

139 TÅRNBY KOMMUNE Korsvejens Skole Børne- og Kulturforvaltningen Tårnby Rådhus Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr Høring om Handleplan for Naturvidenskab Skolebestyrelsen ved Korsvejens Skole ser en meget professionel og visionær handleplan for perioden. Handleplanen er fint tilrettet i forhold til skolereformen. Skolebestyrelsen ser frem til at følge såvel den lokalt udformede som den overordnede handleplan. Venlig hilsen Kristina Christensen Formand for skolebestyrelsen Tårnby Kommune Tårnbyvej 3 Telefon Mandag-torsdag kl Korsvejens Skole 2770 Kastrup Telefax Fredag kl

140 Bilag: Høringssvar naturvidenskabelig handleplan - TÅG Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54304/15

141 Høringssvar på handleplan for naturvidenskab marts Skolebestyrelsen på Tårnbygårdsskolen udtaler: Tårnbygårdsskolen tager handleplan for naturvidenskab til efterretning og finder der er flere gode elementer i dokumentet. Tårnbygårdsskolen finder det godt, at de enkelte institutioner og skoler er særligt forpligtet til at udarbejde handleplaner for lokal implementering. Det lokale snit er væsentligt for Tårnbygårdsskolen. Tårnbygårdsskolen finder visionen, I fællesskab udvikler vi naturvidenskabskulturer til gavn for børn, unge og voksnes læring. væsentlig. På samme måde finder vi indsatsområderne væsentlige for visionen: 1: Styrke kompetenceudvikling af læringsmedarbejdere i formelle og uformelle læringsmiljøer. 2: Understøtte børns naturvidenskabelige læring. 3: Understøtte læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum. 4: Udforske sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter. Skolebestyrelsen er enige i, at det vil være godt at matematikvejlederen er tovholder på udfoldningen af handleplanen. De fem centrale værdier for alle børn i Tårnby: Læringsaktiviteter flyttes ud til blå og grønne områder. Der arbejdes med problemløsning i autentiske kontekster. Der anvendes lokale cases. Der udvikles forløb i samarbejde med uformelle læringsaktører, både enkeltfaglige og tværfaglige. Der arbejdes med samspillet mellem krop, sanser, trivsel og læring...er alle værdier skolebestyrelsen kan bakke op om. Endeligt vil skolebestyrelsen bifalde, at handleplansmaterialet angiver ideer til arrangementer og tilbud i bilag 5a og 5b. Samt at der er vedlagt skabelon til handleplan, dagsorden og evaluering i bilag 6a,b,c. De vil blive brugt som de fremstår. På vegne af skolebestyrelsen på Tårnbygårdsskolen Claes Torp Rasmussen

142 Bilag: Høringssvar - Naturvidenskab BH. Klitrose Alle Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 83577/15

143 From:BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN To:MYRNER, SIKA Subject:VS: Høringssvar Venlig hilsen Sika Kjærsgaard Myrner Specialist TÅRNBY KOMMUNE BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGENS SEKRETARIAT AMAGER LANDEVEJ KASTRUP TEL DIR MAIL Fra: Lyth, Vibeke Sendt: 09. april :34 Til: BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN Emne: Høringssvar Her fra Klitrose Alle har vi ingen bemærkninger til Handleplan for Naturvidenskab.

144 Venlig hilsen Vibeke Lyth Leder TÅRNBY KOMMUNE Børnehaven Klitrose Alle Klitrose Alle KASTRUP TEL MAIL

145 Bilag: Høringssvar - naturvidenskab Distriks Kastrupgård Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 83563/15

146 Til Børne- og skoleudvalget Tårnby d Høringssvar om handleplan for naturvidenskab (0-18 år i Tårnby kommune) Som beskrevet i det tilsendte materiale, er alle børns naturvidenskabelige dannelse og læring i Tårnby kommune forankret i alle led fra 0-18 år. Vi er i alle institutioner i netværket omkring Kastrupgårdskolen enige om, at der er mange muligheder for formelle og uformelle læringsrum. Dette område er blevet prioriteret i Tårnby kommune og vi er alle glade for dette og bruger disse tilbud. Inden for 0-6 års området er det beskrevet i vores læreplan med mål, aktiviteter og succeskriterier indenfor natur og naturfænomener. Dette betyder, at vi allerede i dag bruger meget tid på udarbejdelse af mål og aktiviteter som giver mening for den aktuelle børnegruppe og deres alders og udviklingstrin. Dette bliver dokumenteret og evalueret efterfølgende i alle medarbejdergrupper. I de pædagogiske læreplan har vi brugt vores naturambassadører til at forankre dette, så det giver mening i den lokale kontekst. I forhold til 6-18 års området arbejdes der lige nu både med pædagogiske læreplaner på SFO området og læringsmål i skolen. Her er de ved at arbejde sig frem til en fælles model i forhold til skolereformen. Visionen I fællesskab udvikler vi naturvidenskabskulturer til gavn for børns-, unges- og voksnes læring. Det er en flot vision og er også brugbar for alle som beskrevet på s. 4 Alle evalueringerne viser, at naturfagsområdet står stærkt i kommunen med mange arrangementer, indsatser, fora og interessenter. Evalueringerne viser også en stor tilfredshed blandt brugerne med både de fysiske faciliteter og de konkrete indsatser, de får tilbudt til at støtte deres praksis. Så dette skal selvfølgelig fortsætte. Vi mener dog at indsatsområderne skal bruges, hvor de giver mening i forhold til de indsatsområder der er prioriteret på de enkelte institutioner. Vi har i øjeblikket flere forskellige udmeldte indsatsområder, hvor lederen i samarbejde med medarbejderne prioritere, hvad der giver mening og hvordan vi arbejder med det i forhold til den aktuelle børne- og brugergruppen. Hertil bruger vi nedenstående model ikke kun for det enkelte barn, men for hele børne- eller brugergruppe vi vil arbejde med. Vi er som pædagoger i vores arbejde hele tiden opmærksomme på Hvordan det pædagogiske arbejde ligger i et krydsfelt. omsorg Pasning Socialisering Individ Læring Udvikling Dannelse Fællesskab

147 hvor det er pædagogens viden om det enkelte barn i den aktuelle kontekst, der bliver retningsgivende for, hvilket mål der bliver prioriteret i den enkelte situation, Derudover vil pædagogen prioritere imellem de forskellige positioner i de pædagogiske processer. De kan være den der styrer aktiviteten (får foran), den der støtter og vejleder (går ved siden af) eller vælge at træde tilbage og overlade det til børnenes eget initiativ (være bagved). Alt efter hvad målet i den konkrete situation er. Vi mener derfor ikke, det giver mening at lave en handleplan i hver institution. Hvis man ønsker at lave arbejdet i forskellige projekter på tværs af institutioner giver det mening, at de ledere og medarbejdere som deltager som bekrevet på s. 16 laver handleplanen i lokale teams og/ eller netværk med en vejleder eller ambassadør som tovholder og samtidig aftaler hvordan og hvem der evaluerer på dette. Måske kunne man bruge skabelonen fra pædagogisk idræt, hvor de institutioner som tilmelder sig, både har medarbejdere der bliver opkvalificeret, ledere der forpligter sig i forhold til at skabe rammerne, at der evt. sker kulturrejser mellem institutionerne og ikke mindst inddragelse af alle medarbejdere og forældrebestyrelser. Det må stadig være lederen som har overblik over rammerne og ressourcerne som vælger indsatsområdet og mulighed for kompetenceudvikling. Lige nu har vi kompetenceudvikling: diplom i ledelse, diplom 1 og 2 for sprogvejledere og diplom for praktikvejledere, ud over den løbende opkvalificering. Vi har ingen forberedelsestid, så al refleksion, planlægning, dokumentation og evaluering skal prioriteres med omtanke og give mening for de medarbejdere der står med børnene og de unge. Så flot stykke arbejde, men vi har ikke brug for endnu en skal opgave, hvor vi skal bruge tid på dokumentation som ikke er brugbart for medarbejderne, men gerne projekter og arbejde med det på tværs, hvor det giver mening. Med venlig hilsen Caroline Jakobsen leder Bh. Kastrupgård Pernille Henriksen Leder Børnehuset Syrefabriksvej Martin Nielsen områderleder Kastrupgårdskolen Merete Liechti Vg. Skottegården Alle forældrebestyrelser har været inddraget i dette høringssvar. Det er kun skoleledelsen og ikke skolebestyrelsen på Kastrupgårdskolen som har været inddraget

148 Bilag: Høringssvar - Naturvidenskab BH Tårnbyparken Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 83519/15

149 Vedr.: Høring om handleplan for naturvidenskab. Jeg har ingen spørgsmål til handleplanen, men en bemærkning om, at jeg savner et nationalt tiltag for at øge undervisningskompetencen i faget natur/teknik. Det ligger udenfor Tårnbys handlingsplan, og er derfor kun en kommentar: På side 11 står der, at undervisningskompetencedækningen ved seneste vurdering (2013) blev opgjort til 52,5% i faget natur/teknik i skolen. Det er på niveau med landsgennemsnittet på 51,5% i flg. UVM (bilag 1, s. 17): I samme bilag står, at kun 32,1% har opnået undervisningskompetence (tidl. linjefag). De resterende 19,0% har opnået "tilsvarende kompetencer". I fag som f.eks. tysk er det 78,3% der har opnået undervisningskompetence (tidl. linjefag). Det må betyde, at de lærerstuderende ikke er lige så tiltrukket af faget natur/teknik som f.eks. tysk, eftersom de åbenbart ikke vælger det i samme grad. Det har så igen som konsekvens, at selvom Tårnby nu går ind og giver underviserne et kompetenceløft, vil problemet med de manglende kompetencer vende tilbage, lige så snart der skal ansættes nye lærere. For det vil være svært at finde lærere med undervisningskompetence i natur/teknik. Det er naturligvis helt rigtigt at give de allerede ansatte undervisere det nødvendige kompetenceløft i faget. Men det hjælper kun på den korte bane. Skal problemet ikke vende tilbage, når nye lærere skal ansættes i Tårnby, er det nødvendigt, at flere lærerstuderende vælger natur/teknik. Faget må enten gøres mere attraktivt for de studerende, eller der må aktivt søges efter potentielle studerende, der allerede inden studiestart har en interesse i faget. Det kræver en national indsats, og jeg håber, at Tårnby aktivt vil bidrage til, at den nødvendige indsats bliver sat i gang. Hilsen Jeppe Høgh Andersen Bestyrelsesformand Børnehaven Tårnbyparken

150 Bilag: Høringssvar - Naturvidenskab VU Tårnbyparken Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 83533/15

151 30. marts 2015 Til Børne- og Kulturforvaltningen Høringssvar vedr. Handleplan for Naturvidenskab Forældrebestyrelsen i vuggestuen Tårnbyparken har gennemlæst Handleplan for Naturvidenskab og har følgende bemærkninger: Forældrebestyrelsen værdsætter det grundige arbejde, der er lavet i udarbejdelsen af handleplanen og at Tårnby Kommune har gjort naturvidenskab til et indsatsområde med hensyn til børn og unges læring. Vi bemærker, at der i handleplanen er formuleret vision og værdier, som viser retningen for arbejdet med naturvidenskab. Tiltagene som handler om kost - haver til maver lyder særligt interessante. Man kunne overveje om de tiltag i forbindelse med Børne- og Skoleudvalgets målsætning om Det sunde børneliv burde fylde endnu mere for børnene 3+. Det er fra denne alder, børnene bliver mere selektive i, hvad de vil spise og Haver til maver kan bl.a. motivere børnene til at fortsætte med at spise frugt og grønt. For at skabe sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer, der skal arbejdes med på daginstitutionsområdet, foreslår vi at daginstitutionernes arbejde med sprogudvikling og krop og bevægelse i højere grad inddrages og integreres i realiseringen af Handleplan for naturvidenskab, end det pt. er tilfældet på 0-2 års området. Forslaget retter sig både mod kompetenceudvikling af medarbejdere og det praksisnære arbejde. Vi anser det for positivt, at der i Handleplan for naturvidenskab er beskrevet kompetenceudvikling og netværk i de lokale distrikter. Det er dog vigtigt for os at gøre opmærksom på, at disse aktiviteter trækker ressourcer ud af daginstitutionen, hvilket kan få betydning for kvaliteten af det arbejde, det er muligt at udføre. På daginstitutionsområdet oplever vi, at kompetenceudviklingen gennem de senere år er øget, hvilket er positivt, men der er ikke sket kompensation for de medarbejdertimer, som forsvinder fra arbejdspladsen. Forældrebestyrelsen finder det vigtigt, at der kompenseres for dette, så de varme hænder ikke tages fra børnene. På vegne af forældrebestyrelsen Leder Tine Olsen

152 Bilag: Oversigt over høringssvar til naturvidenskabshandlelanen Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

153 Oversigt over høringssvar til naturvidenskabshandleplanen 11/6 kl Indhold Håndtering, ansvarlig Skolebest. Løjtegårdsskolen Anfører at tids- og implementeringsplanen er ambitiøs Vi justerer implementeringsplanen samt præciserer afsnittet om de lokale handleplaner. Skolebest. Er positive og tager handleplanen til Skottegårdsskolen Skolebest. Pilegårdsskolen Skolebest. Nordregårdsskolen Skolebest. Skelgårdsskolen Skolebest. Korsvejens skole efterretning. Ønsker tydelighed i forhold til - personales kompetenceudvikling og - spændvidden i de uformelle læringsmiljøer Tager handleplanen til efterretning Ønsker: -tydelighed for sammenhængen mellem handleplan for naturfag og dens betydning for karaktererne i de naturvidenskabelige fag -definition af ordet naturvidenskabskultur -forklaring på hvordan Tårnby kommune vil følge op på indsatsområderne -forklaring på hvorfor der ikke uddannes vejledere i andre fag end matematik - afklaring på om der følger resurser med til skolerne til implementering af handleplanen Er positive - I afsnittet side 10 er det kompetenceudvikling tydeligt beskrevet. Overordnet temaer er kompetencegivende uddannelse i skolen og praksis nærer forløb til dag tilbuddene. - Vi tilfører forældre, foreninger osv. i handleplanen uden afsnittet om de uformelle læringsmiljøer. - Der er redegjort for sammenhængen mellem handleplan for naturfag og dens betydning for karaktererne i de naturvidenskabelige fag i kvalitetsrapporterne for skoleområdet side 4 - definition af ordet naturvidenskabskultur fremgår af s. 6 - på institutionsområdet følges der op på indsatsområderne som en del af det pædagogiske tilsyn. På skoleområdet opfølges der som en del af skolerunderne. Indsatsområderne drøftes desuden i distrikterne - det anses ikke for økonomisk muligt at uddanne vejledere inden for andre fag end de særligt prioriterede områder i skolereformen. - skal gennemføres inden for eksisterende rammer

154 Skolebest. Tårnbygårdsskolen BH Engmarken BH Tårnbyparken BH Klitrose Allé Vg. Kastrupvej Vg. Tårnbyparken Distrikt omkring Kastrupgård (Bh. Kastrupgård, Børnehuset Syrefabriksvej, områdeleder Kastrupgårdsskolen, Vg. Skottegården) Det nævnes specifikt, at skolebest. ikke er en del af svaret, men udelukkende skoleledelsen Distrikt omkring Nordregård (Vg. Corneliusmindevej, Skolen støtter op om handleplanen og tager den til efterretning. Er positive Opfordrer Tårnby kommune til aktivt at bidrage til den nationale indsats med kompetenceudvikling af natur/teknologi Har ingen bemærkninger Har ingen bemærkninger Ønsker: - fokus på det sunde børneliv - foreslår integration af sprog- samt krop- og bevægelsesarbejde i handleplanen - gør opmærksom på at kompetenceudvikling og netværk trækker resurser ud af institutionen. Anfører: - at handleplanens indsatsområder skal bruges hvor de giver mening, i forhold til de indsatsområder, der er prioriteret på de enkelte institutioner - at de lokale handleplaner ikke giver mening at udarbejde for hver enkelt institution, men god mening, hvis man ønsker at lave projekter på tværs af institutionerne - at de ikke har brug for endnu en skal-opgave der ikke giver mening for medarbejderne Anfører at de allerede arbejder med handleplaner og at de ikke ønsker at udarbejde endnu en handleplan Tårnby Kommunes kompetenceudviklingsplan overholder de nationale mål. Daginstitutioner uddanner naturambassadører. - de seks læreplanstemaer garanterer en alsidig og pædagogisk dannelse af børnene. Det er ideelt, hvis institutionerne kombinerer læreplanstemaerne til tværfaglige indsatser. - kompetenceudviklingen skal i høj grad forankres lokalt og praksisnært. - de seks læreplanstemaer garanterer en alsidig og pædagogisk dannelse af børnene. Det er ideelt, hvis institutionerne kombinerer læreplanstemaerne til tværfaglige indsatser. - det er oplagt, at distrikterne i fællesskab arbejder med den naturvidenskabelige kultur og dermed koordinerer deres handleplansindsats. - det er ikke en ekstra opgave, men en implementering af de nationale læreplanstemaer; en måde at folde det obligatoriske arbejde ud på og sørge for, at der kommer en kommunal enslighed i børnenes naturvidenskabelige dannelse. - det er ikke en ekstra opgave, men en implementering af de nationale læreplanstemaer; en måde at folde

155 børnehuset Irlandsvej, børnehuset Vinkelhusene) det obligatoriske arbejde ud på og sørge for, at der kommer en kommunal enslighed i børnenes naturvidenskabelige dannelse.

156 Bilag: 7.1. Plantegning tilbygning pavillon Pilegårdsskolen.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

157

158 Bilag: 7.2. Placering af ny pavillon Pilegårdsskolen.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

159

160 Bilag: 7.3. Budget overslag Pavillon Pilegårdsskolen.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

161 TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Ejendomscentret ALO.TF Budget overslag - Tilbygning af pavillon til Pilegårdsskolen Det økonomisk mest fordelagtige tilbud der er modtaget vedrørende totalentreprise - tilbygning af pavillon til Pilegårdsskolen er på kr eks. moms. Der skal bruges 15 % til uforudselige udgifter. Budget overslag Tilbudspris Uforudselige udgifter - 15 % Samlet Kr Kr Kr

162 Bilag: Ferie- og Fridagsplan 2016/17 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 63693/15

163 TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen FERIE- OG FRIDAGSPLAN FOR SKOLEÅRET 2016/2017 August 2016 September 2016 Oktober 2016 November 2016 December 2016 Januar 2017 M 1 31 T 1 L 1 T 1 T 1 S 1 Nytår T 2 Sommerferie F 2 S 2 O 2 F 2 M 2 Fridag 1 O 3 L 3 M 3 40 T 3 L 3 T 3 T 4 S 4 T 4 F 4 S 4 O 4 F 5 M 5 36 O 5 L 5 M 5 49 T 5 L 6 T 6 T 6 S 6 T 6 F 6 S 7 O 7 F 7 M 7 45 O 7 L 7 M 8 32 T 8 L 8 T 8 T 8 S 8 T 9 F 9 S 9 O 9 F 9 M 9 23 O 10 Skolestart L 10 M T 10 L 10 T 10 T 11 S 11 T 11 F 11 S 11 O 11 F 12 M O 12 L 12 M T 12 L 13 T 13 T 13 S 13 T 13 F 13 S 14 O 14 F 14 M O 14 L 14 M T 15 L 15 T 15 T 15 S 15 T 16 F 16 S 16 O 16 F 16 M 16 3 O 17 L 17 M 17 Efterårsferie 42 T 17 L 17 T 17 T 18 S 18 T 18 F 18 S 18 O 18 F 19 M O 19 L 19 M T 19 L 20 T 20 T 20 S 20 T 20 F 20 S 21 O 21 F 21 M O 21 L 21 M T 22 L 22 T 22 T 22 S 22 T 23 F 23 S 23 O 23 F 23 Juleferie M 23 4 O 24 L 24 M T 24 L 24 Juleaftensdag T 24 T 25 S 25 T 25 F 25 S 25 Juledag O 25 F 26 M O 26 L 26 M juledag 52 T 26 L 27 T 27 T 27 S 27 T 27 F 27 S 28 O 28 F 28 M O 28 L 28 M T 29 L 29 T 29 T 29 S 29 T 30 F 30 S 30 O 30 F 30 M 30 5 O 31 M L 31 T 31 Side 1

164 TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen FERIE- OG FRIDAGSPLAN FOR SKOLEÅRET 2016/2017 Februar 2017 Marts 2017 April 2017 Maj 2017 Juni 2017 Juli 2017 O 1 O 1 L 1 M 1 1.maj-fri 18 T 1 L 1 T 2 T 2 S 2 T 2 F 2 S 2 F 3 F 3 M 3 14 O 3 L 3 M 3 27 L 4 L 4 T 4 T 4 S 4 Pinse T 4 S 5 S 5 O 5 F 5 M 5 Grundlovsdag / 2. pinsedag O 5 M 6 6 M 6 10 T 6 L 6 T 6 23 T 6 T 7 T 7 F 7 S 7 O 7 F 7 O 8 O 8 L 8 M 8 19 T 8 L 8 T 9 T 9 S 9 Palmesøndag T 9 F 9 S 9 F 10 F 10 M 10 Påskeferie 15 O 10 L 10 M L 11 L 11 T 11 T 11 S 11 T 11 S 12 S 12 O 12 F 12 Store bededag M O 12 M 13 Vinterferie 7 M T 13 Skærtorsdag L 13 T 13 T 13 T 14 T 14 F 14 Langfredag S 14 O 14 F 14 O 15 O 15 L 15 M T 15 L 15 T 16 T 16 S 16 Påskedag T 16 F 16 S 16 F 17 F 17 M påskedag 16 O 17 L 17 M L 18 L 18 T 18 T 18 S 18 T 18 S 19 S 19 O 19 F 19 M O 19 M 20 8 M T 20 L 20 T 20 T 20 T 21 T 21 F 21 S 21 O 21 F 21 O 22 O 22 L 22 M T 22 L 22 T 23 T 23 S 23 T 23 F 23 Sidste skoledag S 23 F 24 F 24 M O 24 L 24 Sankt Hans dag M L 25 L 25 T 25 T 25 Kr. himmelfartsdag S 25 T 25 S 26 S 26 O 26 F 26 Indeklemt-fridag M 26 Sommerferie 26 O 26 M 27 9 M T 27 L 27 T 27 T 27 T 28 T 28 F 28 S 28 O 28 F 28 O 29 L 29 M T 29 L 29 T 30 S 30 T 30 F 30 S 30 F 31 O 31 M I skoleåret 2017/18 er skolestart onsdag den I skoleåret 2017/18 starter 0. klasserne torsdag den Antal skoledage er opgjort til 200 med 165 fridage inkl. lør.- søn.- og helligdage Side 2

165 Bilag: Høringssvar Ferie-og Fridagsplan 2016/17 og 2017/18 - Kastrupgårdsskolen Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

166

167 Bilag: Høringssvar Ferie - og Fridagsplan 2016/17 og 2017/18 - Tårnbygårdsskolen Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

168 Tårnbygårdsskolen Tårnby Kommune Tårnby den Høringssvar vedrørende ferie-fridagsplan: Tårnbygårdsskolens skolebestyrelse peger på, at sommerferien i juni 2017 for eleverne først begynder mandag den og slutter tirsdag den med skolestart onsdag den De ekstra 5 skoledage i uge 26 i skoleåret hentes i januar måned fra den og ved at holde juleferie fra den I skoleåret hentes de manglende skoledage i august 2017 ved ikke at holde to indeklemte fridage mandag den og mandag den , og at dette skoleår indeholder 197 skoledage i stedet for 200 dage. På skolebestyrelsens vegne Claes Torp Rasmussen Skolebestyrelsesformand på Tårnbygårdsskolen

169 Bilag: Ferie- og Fridagsplan 2017/18 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 63694/15

170 TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen FERIE- OG FRIDAGSPLAN FOR SKOLEÅRET 2017/2018 August 2017 September 2017 Oktober 2017 November 2017 December 2017 Januar 2018 T 1 31 F 1 S 1 O 1 F 1 M 1 Nytår O 2 Sommerferie L 2 M 2 T 2 L 2 T 2 1 T 3 S 3 T 3 40 F 3 S 3 O 3 F 4 M 4 O 4 L 4 M 4 T 4 L 5 T 5 36 T 5 S 5 T 5 49 F 5 S 6 O 6 F 6 M 6 O 6 L 6 M 7 T 7 L 7 T 7 45 T 7 S 7 T 8 32 F 8 S 8 O 8 F 8 M 8 O 9 Skolestart L 9 M 9 T 9 L 9 T 9 23 T 10 S 10 T F 10 S 10 O 10 F 11 M 11 O 11 L 11 M 11 T 11 L 12 T T 12 S 12 T F 12 S 13 O 13 F 13 M 13 O 13 L 13 M 14 T 14 L 14 T T 14 S 14 T F 15 S 15 O 15 F 15 M 15 O 16 L 16 M 16 T 16 L 16 T 16 3 T 17 S 17 T 17 Efterårsferie 42 F 17 S 17 O 17 F 18 M 18 O 18 L 18 M 18 T 18 L 19 T T 19 S 19 T F 19 S 20 O 20 F 20 M 20 O 20 L 20 M 21 T 21 L 21 T T 21 Juleferie S 21 T F 22 S 22 O 22 F 22 M 22 O 23 L 23 M 23 T 23 L 23 T 23 4 T 24 S 24 T F 24 S 24 Juleaftensdag O 24 F 25 M 25 O 25 L 25 M 25 Juledag T 25 L 26 T T 26 S 26 T juledag 52 F 26 S 27 O 27 F 27 M 27 O 27 L 27 M 28 T 28 L 28 T T 28 S 28 T F 29 S 29 O 29 F 29 M 29 O 30 L 30 M 30 T 30 L 30 T 30 5 T 31 T S 31 O 31 Side 1

171 TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen FERIE- OG FRIDAGSPLAN FOR SKOLEÅRET 2017/2018 Februar 2018 Marts 2018 April 2018 Maj 2018 Juni 2018 Juli 2018 T 1 T 1 S 1 Påskedag T 1 1.maj-fri F 1 S 1 F 2 F 2 M 2 2. påskedag 14 O 2 L 2 M 2 27 L 3 L 3 T 3 T 3 S 3 T 3 S 4 S 4 O 4 F 4 M 4 Indeklemt fridag O 4 M 5 6 M 5 10 T 5 L 5 T 5 Grundlovsdag T 5 T 6 T 6 F 6 S 6 O 6 F 6 O 7 O 7 L 7 M 7 19 T 7 L 7 T 8 T 8 S 8 T 8 F 8 S 8 F 9 F 9 M 9 15 O 9 L 9 M 9 28 L 10 L 10 T 10 T 10 Kr. himmelfartsdag S 10 T 10 S 11 S 11 O 11 F 11 Indeklemt fridag M 11 O 11 M 12 Vinterferie 7 M T 12 L 12 T T 12 T 13 T 13 F 13 S 13 O 13 F 13 O 14 O 14 L 14 M T 14 L 14 T 15 T 15 S 15 T 15 F 15 S 15 F 16 F 16 M O 16 L 16 M L 17 L 17 T 17 T 17 S 17 T 17 S 18 S 18 O 18 F 18 M 18 O 18 M 19 8 M T 19 L 19 T T 19 T 20 T 20 F 20 S 20 Pinse O 20 F 20 O 21 O 21 L 21 M Pinsedag 21 T 21 L 21 T 22 T 22 S 22 T 22 F 22 S 22 F 23 F 23 M O 23 L 23 M L 24 L 24 T 24 T 24 S 24 Sankt Hans dag T 24 S 25 S 25 O 25 F 25 M 25 O 25 M 26 9 M 26 Påskeferie 13 T 26 L 26 T T 26 T 27 T 27 F 27 Store bededag S 27 O 27 F 27 O 28 O 28 L 28 M T 28 L 28 T 29 Skærtorsdag S 29 T 29 F 29 Sidste skoledag S 29 F 30 Langfredag M 30 Indeklemt fridag O 30 L 30 Sommerferie M L T 31 T 31 I skoleåret 2018/19 er skolestart onsdag den I skoleåret 2018/19 starter 0. klasserne torsdag den Antal skoledage er opgjort til 200 med 165 fridage inkl. lør.- søn.- og helligdage Side 2

172 Bilag: Høringssvar Ferie - og Fridagsplan 2016/17 og 2017/18 - Tårnbygårdsskolen Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

173 Tårnbygårdsskolen Tårnby Kommune Tårnby den Høringssvar vedrørende ferie-fridagsplan: Tårnbygårdsskolens skolebestyrelse peger på, at sommerferien i juni 2017 for eleverne først begynder mandag den og slutter tirsdag den med skolestart onsdag den De ekstra 5 skoledage i uge 26 i skoleåret hentes i januar måned fra den og ved at holde juleferie fra den I skoleåret hentes de manglende skoledage i august 2017 ved ikke at holde to indeklemte fridage mandag den og mandag den , og at dette skoleår indeholder 197 skoledage i stedet for 200 dage. På skolebestyrelsens vegne Claes Torp Rasmussen Skolebestyrelsesformand på Tårnbygårdsskolen

174 Bilag: Høringssvar Ferie-og Fridagsplan 2016/17 og 2017/18 - Kastrupgårdsskolen Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

175

176 Bilag: Fordeling af sprogvurdering 2015.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 99002/15

177 Børne- og Kulturforvaltningen Ekstra vikartimer 2015 til brug for sprogscreening i de anførte institutioner. Institution Normering børnehavebørn 1/3 af børne skal screenes Antal timer pr. inst. ( 1 3/4 t pr. barn ) Procent andel Beløb andel Bh. Kastrupgård 40 13,33 23,33 2, Bh. Klitrose alle ,00 28,00 3, Bh. Løjtegårdsvej ,33 26,83 3, Bh. Tårnbyparken 60 20,00 35,00 3, Bh. Vesterled 43 14,33 25,08 2, Bh. Ryumgård 85 28,33 49,58 5, Bh. Engmarken 40 13,33 23,33 2, Bh Eskebøl Alle 44 14,67 25,67 2, Basishus Præstefælledvej 16 5,33 9,33 1, Bh. Gemmas alle ,33 23,33 2, Bh. Kongelundsvej ,00 10,50 1, Bh. Chr. D. lv 18 6,00 10,50 1, Int. inst. Englandsvej ,67 44,92 5, Int. inst. Brønderslev alle ,00 38,50 4, Int. inst. Stavlundvej ,67 25,67 2, Int. inst. Syrefabriksvej ,67 46,67 5, Int. inst. Tornholms Ager ,67 32,67 3, Int. inst. Vestre Bygade ,00 38,50 4, Int. inst. Vinkelhuse 60 20,00 35,00 3, Int. inst. Strandgården 55 18,33 32,08 3, Int. inst. Munkebjergvej ,00 35,00 3, Int. inst. Nordmarksvej ,00 38,50 4, Int. inst. Nordmarksvej ,00 35,00 3, Int. inst. Tømmergrunden 58 19,33 33,83 3, Int. inst. Tømmerup haveby 60 20,00 35,00 3, Int. inst. Vægterparken 49 16,33 28,58 3, Int. inst. Irlandsvej 85 28,33 49,58 5, Int. inst. Gl. Kirkevej 66 22,00 38,50 4, ,00 878,50 100,

178 Bilag: Rammeaftale styringsaftale Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

179 Rammeaftale 2016 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

180 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Aftale om takstudvikling i Styrings- og udviklingstiltag for Takstmodel... 7 Takstmodellens omkostningselementer... 7 Ens omkostningsmodeller... 7 Klar skelnen mellem forskellige omkostningselementer... 7 Fordeling af omkostningselementer i tilbud med flere takstniveauer... 9 Aftale om prisstruktur Beregningsgrundlaget Kendte og faste takster Efterregulering Særskilt efterregulering i 2016 som følge af socialtilsyn Forhøjelse af beregningsgrundlaget Særlige tilbud og ydelser Principper for samarbejde Frister for afregning for brug af tilbud Opsigelsesvarsler Forlænget varsel ved opsigelse af flere pladser Opfølgningsmekanismer for borgeres placering i takstniveauer Aftale om etablering og lukning af tilbud og pladser Principper for etablering af tilbud Principper for lukning og omlægning af tilbud Fælles aftale om visitation til kommunikationscentre Kommuners overtagelse af regionale tilbud Køb og salg af pladser uden for hovedstadsregionen Procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud Nødbremse-modellen Task force Krav til de mest specialiserede tilbud Børnehuset og Socialtilsyn Bilagsliste

181 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden INDLEDNING Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. 1 Nærværende dokument omfatter alene styringsaftalen i Rammeaftale for 2016, mens Udviklingsstrategi for 2016 foreligger i selvstændigt dokument. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2016 er således gældende for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016, og er omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen i Rammeaftale 2016 er godkendt af alle kommuner i hovedstadsregionen og af Region Hovedstaden. Denne aftale er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal 1 Rammeaftalen er beskrevet i Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt i Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. 3

182 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som er udgangspunktet for køb og salg af pladser. I forhold til angivelser af, hvilke tilbud der er omfattet af styringsaftalen samt taksterne for disse henvises til 4

183 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden AFTALE OM TAKSTUDVIKLING I 2016 KKR Hovedstaden har i perioden indgået aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale 2015 og 2016 blev der i 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag, som skal bidrage til at sikre et fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Det overordnede formål med analysen var at udarbejde forslag til en flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisningen gældende fra 2015 og to år frem for på denne måde at sikre mådehold i udgiftsudviklingen i kommunerne, regionen og på de enkelte tilbud. KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden har indgået følgende flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning: At priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden er enige om at fastholde den flerårige strategi for takstudviklingen i Styringsaftale Desuden har KKR Hovedstaden besluttet, at der fra den nuværende aftalte vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af Der foretages årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen i kommunerne og Region Hovedstaden, som drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) og i KKR samt i Region Hovedstaden. KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden har godkendt følgende tiltag, som skal indarbejdes i analyserne: Takstudviklingen skal måles eksklusiv de beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år. Driftsherrernes indberetning af takster til den årlige takstanalyse skal opdeles på de enkelte elementer i takstberegningen, som er beskrevet i Styringsaftalen. I forbindelse med analyserne af takstudviklingen skal der foretages en række selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt udviklingen i de anvendte belægningsprocenter. For at understøtte et fokus den flerårige strategi for takstudviklingen er der nedsat en permanent takstanalysegruppe i regi af Embedsmandsudvalget for socialområdet og specialundervisningen bestående af centrale økonomipersoner fra udvalgte kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden med Fælleskommunalt sekretariat som tovholder. Takstanalysegruppen har til opgave at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen. STYRINGS- OG UDVIKLINGSTILTAG FOR 2016 KKR Hovedstaden opfordrer hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden til fortsat at fastholde et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Herunder opfordres kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden til systematisk at arbejde med følgende områder: 5

184 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden At kommunerne på myndighedssiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse, herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v. At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på myndighedssiden. At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling. At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de eksisterende rammer i Styringsaftalen. At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne. At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne. At driftsherrerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på driftsherresiden. 6

185 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden TAKSTMODEL Takstmodellen anvendes til beregning af takster for 2016, og tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven af 12. januar Takstmodellen omfatter alle tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, som kommunerne og Region Hovedstaden har overtaget per 1. januar 2007 og andre, der efterfølgende er oprettet eller overtaget på lignende vilkår, og hvor der sker salg af pladser til kommuner. Takstmodellen omfatter desuden selvejende tilbud, der har driftsoverenskomst med en kommune eller Region Hovedstaden. Grundprincippet for takstfastsættelsen er, at taksterne skal beregnes på baggrund af de samlede langsigtede gennemsnitsomkostninger og -indtægter i de pågældende tilbud. TAKSTMODELLENS OMKOSTNINGSELEMENTER KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden anbefaler, at driftsherrerne anvender en fælles model til beregning af takster og efterregulering, der inddeler takstberegningen i de enkelte omkostningselementer, jf. den model, der fremgår af bilag 1 til Styringsaftale Anvendelse af denne model skal bidrage til at sikre, at alle centrale elementer af takstberegningen indgår i kommunernes og Region Hovedstadens takstberegninger. Samtidig giver modellen en vis fleksibilitet i forhold til beregning af de direkte omkostninger, ligesom den vil lette kommunernes og regionens indberetning af takstoplysninger i forbindelse med de årlige analyser af takstudviklingen. ENS OMKOSTNINGSMODELLER Der anvendes den samme omkostningsberegningsmetode på alle typer tilbud, medmindre andet er aftalt. Omkostningsberegningen baseres på budgettet for det år, taksten gælder. KLAR SKELNEN MELLEM FORSKELLIGE OMKOSTNINGSELEMENTER Der er en klar skelnen mellem direkte, indirekte og beregnede omkostninger. Nedenstående beskrivelse af omkostningselementerne er ikke udtømmende, men angiver retningslinjer for takstberegningen. DIREKTE OMKOSTNINGER De direkte omkostninger består af alle de udgifter og indtægter, der direkte knytter sig til den pågældende aktivitet. Det vil som udgangspunkt sige de udgifter og indtægter, der fremgår af tilbuddenes budget, men også den andel af budgetbeløbet, der entydigt kan henføres til tilbuddet. Direkte omkostninger omfatter således: Løn til personale ansat på tilbuddene (samtlige lønandele, fx pensionsbidrag, feriepenge, jubilæumsgratialer, atp, AER), samt andel af centrale lønpuljer, som ikke er udmøntet på budgetteringstidspunktet. Øvrige personaleudgifter til personale ansat på tilbuddene (uddannelse, udviklingsudgifter, tjenesterejser, befordring, forsikringer). Køb (leasing) af varer og tjenesteydelser, som foretages af tilbuddene og afholdes af tilbuddenes budget. Tilbuddenes ejendomsudgifter (husleje, varme, el, vand, skatter, afgifter, forsikringer, vedligeholdelse, snerydning, rengøring). 7

186 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Transport af brugere, det vil sige den del af brugertransport, der er omfattet af tilbuddenes transportforpligtelse og som er en del af tilbuddenes budget (fx udflugter og lignende). Befordring mellem hjem og tilbud afregnes direkte med den enkelte kommune og indgår således ikke i takstberegningen. Administrative udgifter som budgetmæssigt er henført direkte til tilbuddet, det vil sige både løn, øvrige personaleudgifter, samt køb af varer og tjenesteydelser. Det gælder også tilbuddets udgifter til konsulentbistand, supervision og rådgivning. Udgifter forbundet med tilsyn (Socialtilsyn). Reparation og vedligeholdelse. Her kan budgettet tilpasses den enkelte tilbuds forhold, eller der kan anvendes en vejledende norm i budgetteringen svarende til 2 procent af de øvrige direkte omkostninger. INDIREKTE OMKOSTNINGER De indirekte omkostninger består af de udgifter og indtægter, der er budgetteret i driftsherres budget og som er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte tilbud. Indirekte omkostninger omfatter således: Andel af løn og øvrige personaleudgifter til personale ansat i centrale støttefunktioner (visitation, rådgivning, personaleafdeling, økonomiafdeling, jura, kommunikation, politisk og administrativ ledelse m.m.). Hertil skal lægges øvrige udgifter der knytter sig til personalet ansat i centrale støttefunktioner (ITudstyr, IT-systemer, møbler, inventar, kontorhold, telefon, kantine, ejendomsudgifter - jf. eksempler på ejendomsudgifter under de direkte omkostninger). Andel af køb af varer og tjenesteydelser der indgår i driften af tilbuddet, men som foretages af driftsherre og afholdes på det centrale/fælles budget (fx andel i udviklingsomkostninger, i centrale IT-systemer og telefonanlæg, m.v.). Den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud, er 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent). Dog er det besluttet, at der fra den nuværende aftalte norm på 7 procent arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning følger årligt op på eventuelle afvigelser fra den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter. I forbindelse med opfølgningen vil driftsherrer, der har besluttet, at de indirekte udgifter skal udgøre en højere procent af de direkte omkostninger end 7 procent, skulle fremvise dokumentation med forklaringer på og sandsynliggørelse af behovet for en højere procent. BEREGNEDE OMKOSTNINGER Beregnede omkostninger består af de omkostninger, hvor der ikke er overensstemmelse mellem udgift og omkostning i budgetåret. Det betyder, at større anskaffelser og bygningsudgifter, der optages i driftsherres anlægskartotek kun indgår i takstberegningen med de efterfølgende års forrentning og afskrivning. De beregnede omkostninger omfatter således: Beregnede tjenestemandspensioner (hvis pensionerne er forsikringsmæssigt afdækket, skal den beregnede tjenestemandspension anvendes og ikke udgifterne til forsikringsdækningen). 8

187 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden - De fremtidige udgifter til tjenestemandspensioner for ansatte tjenestemænd indregnes i takstgrundlaget med en fast procentdel af lønsummen for de på tilbuddet ansatte tjenestemænd. Dette gælder uafhængigt af, om pensionerne er afdækket forsikringsmæssigt eller ej. - Der anvendes en procentsats på 20,3. - Det bemærkes, at det beregnede pensionsbidrag kun skal dække den del af pensionsforpligtelsen, som ligger efter 1. januar Pensionsrettigheder, som er opsparet før denne dato er udlignet ved overførslen af aktiver og passiver fra amt til kommuner og region. Forrentning og afskrivning af alle de aktiver, der medgår til driften af tilbuddet (der medtages ikke forrentning af likvide midler/driftskapital). Den enkelte driftsherres regnskabspraksis afgør værdiansættelse og afskrivningsprofil på de aktiver, der medgår til at levere ydelsen. Der er således ikke forskellige afskrivningsmetoder indenfor samme kommune/region. Det forudsættes til gengæld, at: - Ingen driftsherrer opskriver værdien af aktiver overført fra det tidligere amt, med mindre værdiforøgelsen kan begrundes i en værdiforøgende renovering eller lignende. - Ingen driftsherrer ændrer regnskabspraksis med det formål at øge takstniveauet. - Aktiver som anskaffes (straksafskrives) over tilbuddets driftsbudget kan ikke indgå i tilbuddets kapitaludgifter (gælder også forrentning). Renten på et 20-årigt fast forrentet lån i Kommunekredit anvendes til at beregne forrentningen af aktiverne. Rentesatsen opgøres per 1. april året forud for takstberegningsåret, så beregningen kan danne grundlag for den årlige rammeaftaleredegørelse og gælde for taksten det efterfølgende år. Kommunekredit har pr. 1. april 2015 opgjort renten på et 20-årigt fastforrentet lån til 1,30 procent. Det betyder, at: - Variationen i renteniveauet bliver opfanget med ca. et års forsinkelse, men medfører en øget prissikkerhed. - Det er restgælden, der forrentes. Det vil sige aktivets værdi primo året, før nedskrivningen med de afskrivninger, der foretages i takstberegningsåret. ALMINDELIGE INDTÆGTER Fra summen af direkte, indirekte og beregnede omkostninger fratrækkes almindelige indtægter, herunder beboerbetaling og salg af producerede ydelser. LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD OG SIKREDE AFDELINGER For de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, som har en objektiv finansieringsandel, fratrækkes den objektive finansiering takstgrundlaget inden beregning af takst pr. dag. FORDELING AF OMKOSTNINGSELEMENTER I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER I tilbud med flere takstniveauer (jf. Aftale om prisstruktur side 9) skal det omkostningsbaserede budget fordeles ud på de enkelte takstniveauer. Fordelingen af omkostningerne skal afspejle det reelle ressourceforbrug inden for de enkelte takstniveauer. Driftsherre kan enten fordele de direkte, indirekte og beregnede omkostninger ud fra konkrete vurderinger af ressourceforbruget inden for hver enkelt takstgruppe, eller forholdsmæssigt efter fordelingsnøgler fastsat af driftsherre. 9

188 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Af bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af takster fordelt på de forskellige omkostningselementer. Bilag 1 kan findes som særskilt dokument på 10

189 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden AFTALE OM PRISSTRUKTUR Driftsherre skal fastsætte takster for de enkelte ydelser (paragraffer), som driftsherre leverer inden for styringsaftalens område. Driftsherre kan dog også fastsætte takster for ydelsespakker, der består af en eller flere ydelser inden for styringsaftalens område. Taksten for ydelsespakken skal beregnes på baggrund af taksten for de enkelte ydelser. Eksempelvis kan driftsherre fastsætte én samlet takst for 107 og 104 på baggrund af de individuelt beregnede takster for de to ydelser. Af hensyn til konteringen skal afregningen for ydelsespakken udspecificeres på de enkelte ydelser (paragraffer). Taksten for en ydelse eller en ydelsespakke beregnes som en pris per dag eller en pris per time. Såfremt driftsherre omlægger fra takster for de enkelte ydelser til takster for ydelsespakker i et eksisterende tilbud vil dette i udgangspunktet kun gælde borgere henvist efter omlægningen. For de eksisterende borgere i det pågældende tilbud kan omlægningen til ydelsespakker kun ske efter aftale med pågældende borgeres handle-/betalingskommuner. Driftsherre kan vælge at inddele en ydelse eller en ydelsespakke i to eller flere takstniveauer, når taksten for de enkelte niveauer afspejler forskelligt indhold eller omfang af ydelsen eller ydelserne. Driftsherre skal tilstræbe at holde antallet af takstniveauer på et niveau, der sikrer gennemsigtighed i prisstrukturen. En inddeling i to eller flere takstniveuaer skal foretages ud fra grupperinger af brugerne med udgangspunkt i brugernes funktionsniveau og behov for ydelser. Til hvert takstniveau skal der være tilknyttet en beskrivelse af brugergruppens funktionsniveau, der skal tage udgangspunkt i den terminologi og kategorisering af funktionsniveauer, der anvendes i Voksenudredningsmetoden eller i socialfaglige metoder som ICS-metoden for tilbud på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet. Desuden skal der til hvert takstniveau tilknyttes en ydelsesbeskrivelse, der tydeligt angiver omfanget og tyngden af de leverede ydelser (fx socialpædagogisk støtte, terapi, pleje og omsorg m.v.). For tilbud, som er mulige at anvende i større eller mindre grad (fx dagtilbud), kan driftsherre indregne benyttelsesgraden som en procentvis afvigelse fra taksten. Betaling for tillægsydelser bør være en undtagelse, der særskilt skal begrundes. Som udgangspunkt anvendes der ikke abonnementsordninger. BEREGNINGSGRUNDLAGET Taksten beregnes på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet, som fastsættes på baggrund af den forventede aktivitet i tilbuddet. Den forventede belægningsprocent beregnes som et gennemsnit af belægningsprocenterne 2 år forud for budgetåret. For 2016 anvendes eksempelvis gennemsnittet af den faktiske belægningsprocent i 2013 og Såfremt driftsherre har viden, der tilsiger, at belægningen vil blive højere end gennemsnittet af to forudgående år, kan driftsherre vælge at anvende en højere belægningsprocent. Har der været tale om en midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af belægningsprocenten. Der kan aldrig anvendes en belægningsprocent over 100. Ved takstberegning for kvindekrisecentre, forsorgshjem og på misbrugsområdet skal belægningsprocenten beregnes på baggrund af antallet af betalende brugere de to forudgående år. 11

190 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden BEREGNING AF BELÆGNINGSPROCENT I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes den forventede belægningsprocent på baggrund af tilbuddets samlede, gennemsnitlige belægning i 2 år forud for budgetåret, vægtet efter takstniveauernes andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Den beregnede belægningsprocent anvendes på alle takstniveauer. Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af den forventede belægningsprocent i tilbud med flere takstniveauer. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på KENDTE OG FASTE TAKSTER Taksterne beregnes for ét år ad gangen og skal gøres kendte, så snart de foreligger og inden den 1. januar i det år taksterne gælder, og kan ikke siden ændres. Risikoen for, at taksten er fejlbehæftet, påhviler driftsherren. Det er aftalt mellem kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden, at takster for kommunalt og regionalt drevne tilbud beregnet efter principperne i styringsaftalen i udgangspunktet ikke er til forhandling. EFTERREGULERING Over- eller underskud inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Over- eller underskud ud over +/- 5 procent af det omkostningsbaserede budget skal efterreguleres i taksten for tilbuddet senest 2 år efter det år afvigelsen vedrører. Det er ikke tilladt for tilbud løbende at have overskud inden for 5-procentsgrænsen og på den måde akkumulere overskud over flere år. Overskud kan anvendes til at dække underskud, effektivisere, kvalitetsudvikle eller lignende på de af driftsherrens tilbud, der er omfattet af styringsaftalen. Overskud på et tilbud, der er omfattet af styringsaftalens områder, kan ikke anvendes til at dække underskud på et tilbud, der ikke er omfattet af styringsaftalen. Underskud inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget skal for eksempel dækkes ved effektivisering eller af overskud på andre af driftsherrens tilbud, der er omfattet af styringsaftalens områder. Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts- og indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger. Da taksten det første år skal fastsættes, inden det endelige regnskabsresultat foreligger, skal en eventuel efterregulering det første år bero på den forventede afvigelse. Eventuelle forskelle mellem den forventede afvigelse og den faktiske afvigelse skal modregnes i efterreguleringen to år efter. Driftsherrer, der i en overgangsperiode ændrer taksten, som følge af efterreguleringer af afvigelser på over +/- 5 procent af budgettet, skal ved forespørgsel kunne fremvise dokumentation for takstberegningen, herunder angivelse af, hvornår afvigelsen forventes dækket ind og taksten restabiliseret. 12

191 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Af bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 1 kan findes som særskilt dokument på KL justerede i februar 2015 sit skøn for pris- og lønfremskrivningen for 2015 og fremover. Således blev fremskrivningen fra 2014 til 2015 nedjusteret fra 2,0 procent til 1,3 procent. Det er besluttet, at de beregnede takster for 2015, der tager udgangspunkt i den oprindelige fremskrivning på 2,0 procent, fastholdes, samt at overskud opbygget i 2015 som følge heraf skal indregnes i den almindelige efterregulering senest to år efter. SÆRSKILT EFTERREGULERING I 2016 SOM FØLGE AF SOCIALTILSYN Det er muligt for de kommunale driftsherrer at foretage særskilt efterregulering i takstberegningen som følge af afholdte mer- eller mindreudgifter til Socialtilsynet, i forhold til hvad de kommunale driftsherrer anvendte på tilsyn før etableringen af Socialtilsynet, i Afholdte mer- eller mindreudgifter til Socialtilsynet efterreguleres i takstberegningerne for Driftsherrer skal kunne fremvise dokumentation for behovet for at foretage særskilt efterregulering. Den særskilte efterregulering er undtaget de gældende principper i styringsaftalen om efterregulering af over- og underskud. Det vil sige, at den særskilte efterregulering kan foretages, selvom overskuddet er mindre end grænseværdien på fem procent. Da Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger konkret, er tilbud drevet af Region Hovedstaden ikke omfattet af den særskilte efterregulering. BEREGNING AF EFTERREGULERING I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes efterreguleringen af over- og underskud på baggrund af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt ud på takstniveauer ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering ved anvendelse af flere takstniveauer. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på FORHØJELSE AF BEREGNINGSGRUNDLAGET Budgettet, der indgår i takstberegningen, kan alene reguleres som følge af pris- og lønregulering, lovændringer og tilpasninger i forhold til efterspørgslen (ændringer i belægningsprocenten eller justering af målgruppe). Det betyder, at hvis brugerkommunerne ændrer deres efterspørgsel, tilpasses driftsherres budget hertil. Ved væsentlige ændringer i tilbuddet, hvortil budgettet tilpasses såvel op som ned, skal driftsherre hurtigst muligt og senest ved budgetvedtagelsen varsle brugerkommunerne om ændringerne og begrundelserne herfor. SÆRLIGE TILBUD OG YDELSER Der er nogle tilbud, som har eller udvikler meget specialiserede ydelser, blandt andet lands- og landsdelsdækkende tilbud. Samtidig bliver nogle tilbud specielt tilpasset den enkelte bruger eller midlertidigt tilrettelagt i forbindelse med ventetid til tilbud. I forbindelse med rammeaftalen gives mulighed for at aftale andre betalingsmodeller end de anbefalede og indgå særaftaler mellem brugerkommuner og driftsherrer. Særaftaler giver som udgangspunkt ikke driftsherrer ret til at træde ud af takstaftalen. Driftsherrer, der har indgået særaftaler, bør således fortsat tilstræbe at opfylde takstaftalen. En særaftale kan, dog ved fremvisning af dokumentation, bruges som forklaring på afvigelser fra den faktiske takstudvikling. 13

192 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE FRISTER FOR AFREGNING FOR BRUG AF TILBUD Driftsherrerne afregner månedsvis forud, hver den 10. i måneden. På forudbestilte aflastningspladser meldes afbud senest 14 dage før det aftalte tidspunkt. Afbud senere end 14 dage før medfører betaling for den bestilte aflastning. OPSIGELSESVARSLER Der er fastlagt opsigelsesvarsler for de forskellige tilbud. For alle tilbud gælder, at opsigelsesvarslet bortfalder, hvis en opsagt plads bliver besat med det samme. Sociale tilbud (botilbud, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse): Løbende måned plus 30 dage. Akutpladser på børneområdet: Løbende måned plus 30 dage. Aflastning: Løbende måned plus 30 dage. Afbud for bestilt plads senest 14 dage før. Beskæftigelsescentre og erhvervsmæssig afklaring: Løbende måned plus 30 dage. Specialundervisning, børn: Løbende måned plus 90 dage. FORLÆNGET VARSEL VED OPSIGELSE AF FLERE PLADSER Når en brugerkommune på samme tilbud vælger at opsige tre eller flere pladser inden for en periode på 3 løbende måneder, eller pladser svarende til indtægter på 20 procent eller mere af tilbuddets takstbaserede indtægtsbudget, forlænges opsigelsesvarslerne til løbende måned plus 6 måneder. K29 kan aftale længere opsigelsesvarsler på enkelte, særligt sårbare tilbud. Der er for 2016 ikke aftalt længere varsler på konkrete tilbud. OPFØLGNINGSMEKANISMER FOR BORGERES PLACERING I TAKSTNIVEAUER Handlekommune og driftsherre/tilbud har pligt til at rette henvendelse til hinanden, såfremt det vurderes, at en borger bør flyttes til enten et højere eller et lavere takstniveau. Én gang årligt skal der i samarbejde mellem handlekommune og driftsherre/tilbud, for eksempel i forbindelse med opfølgning på handleplaner, foretages en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser med henblik på borgerens placering i takstniveau. Handlekommune og driftsherre/tilbud kan ud fra en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser til enhver tid anmode om omplacering af en given borger fra ét takstniveau til et andet. Den modsatte part skal tilstræbe at oplyse, om man er enig i denne vurdering senest ti hverdage fra, at der foreligger et tilstrækkeligt oplyst grundlag til vurdering af sagen. For at sikre fremdrift i sagsbehandlingen skal den modsatte part ved modtagelse af anmodning om omplacering hurtigst muligt indhente de nødvendige oplysninger om sagen. I tilfælde af uenighed henstilles til, at handlekommune og driftsherre/tilbud i fællesskab, og i dialog med borgeren, hurtigst muligt finder alternative løsninger inden for samme tilbud under hensyntagen til borgerens rettigheder. Hvis der ikke kan findes en løsning inden for tilbuddet, er det handlekommunens forpligtelse at finde alternative tilbud til borgeren. Ved enighed om omplacering fastsættes tidspunktet for iværksættelse af omplaceringen efter konkret aftale mellem handlekommune og driftsherre/tilbud. 14

193 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden AFTALE OM ETABLERING OG LUKNING AF TILBUD OG PLADSER KKR Hovedstaden har ikke indgået konkrete tværkommunale aftaler eller aftale med Region Hovedstaden om oprettelse og lukning af tilbud og pladser i PRINCIPPER FOR ETABLERING AF TILBUD Ved etablering af et nyt tilbud, der forventes at være afhængigt af salg af pladser til andre kommuner, er det driftsherres ansvar at vurdere behovet for tilbuddet og dimensioneringen af det. Ved etablering af et nyt tilbud, som vil være afhængig af salg af pladser til andre kommuner, kan driftsherre indgå aftaler med konkrete kommuner om følgende alternative finansieringsmodeller: Forpligtende købsaftaler. Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser garanterer for betaling af et bestemt antal pladser i et tilbud i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre. Aftaler om delt finansieringsansvar. Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser bidrager til finansieringen af et konkret tilbud, uden at kommunalbestyrelsen selv er driftsherre. Aftalerne skal indgås med konkrete kommuner og kan ikke forpligte kommuner, som ikke er omfattet af aftalen. Desuden kan driftsherre ved etablering af nye tilbud vælge at anvende en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode. Længden af opstartsperioden fastsættes af driftsherre, men må maksimalt være løbende år plus 12 måneder. Driftsherre skal informere brugerkommunerne om, hvorvidt der anvendes en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode, inden brugerkommunerne visiterer borgere til tilbuddet. Ved anvendelse af lavere belægningsprocent i en opstartsperiode gælder følgende undtagelser fra det gældende princip om efterregulering af over- og underskud: Driftsherre må ikke efterregulere som følge af en negativ afvigelse fra det omkostningsbaserede budget i opstartsperioden. Positive afvigelser fra det omkostningsbaserede budget på mere end 5 procent skal efterreguleres over for de kommuner, der har anvendt tilbuddet i opstartsperioden. Efter opstartsperiodens ophør skal driftsherre anvende en estimeret belægningsprocent, der er fastsat ud fra belægningsprocenten i sammenlignelige tilbud. Denne beregningsmetode må maksimalt anvendes i 3 år efter opstartsperiodens ophør. Herefter skal driftsherre anvende det gældende princip for beregning af belægningsprocenten. PRINCIPPER FOR LUKNING OG OMLÆGNING AF TILBUD Driftsherre skal selv afholde alle udgifter forbundet med lukning af tilbud. Driftsherre kan indregne etableringsudgifterne ved omlægning af tilbud i taksterne fremadrettet fra næste budgetår efter gældende principper for forrentning og afskrivning, således at de takstændringer, dette måtte medføre, er kendte på forhånd. Ved lukning og omlægning af tilbud skal driftsherre i forbindelse med varsling af ændringerne inddrage brugerkommunerne med henblik på planlægning af overgangsperioden. Planlægningen kan blandt andet omfatte konkrete planer for ind- og udslusning af borgere. 15

194 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Ved lukning og omlægning af tilbud har handlekommunen ansvar for at finde alternative tilbud til borgere, som ikke længere kan rummes i tilbuddet. For at give driftsherre mulighed for at tilpasse kapacitet og indhold i tilbuddet skal brugerkommunerne varsle om forventede markante ændringer i efterspørgslen, så snart viden herom foreligger. FÆLLES AFTALE OM VISITATION TIL KOMMUNIKATIONSCENTRE Siden 2011 har hovedstadsregionen haft en fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene, som har indgået i rammeaftalerne for kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Pr. 1. januar 2016 træder en ny fælles visitationsaftale i kraft, der fremadrettet vil være udgangspunkt for samarbejdet mellem kommunikationscentre og kommunerne i hovedstadsregionen. Den nye visitationsaftale fremgår af bilag 3 til Styringsaftale Bilag 3 kan findes som særskilt dokument på KOMMUNERS OVERTAGELSE AF REGIONALE TILBUD En kommunalbestyrelse kan en gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. En kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele regionsrådet dette senest den 1. januar i valgperiodens tredje år. 2 For indeværende valgperiode skal dette således meddeles senest 1. januar Meddelelse herom skal indskrives i styringsaftalen for pågældende år. Overtagelse af tilbuddet skal ske senest den 1. januar i valgperiodens fjerde år, dvs. for indeværende valgperiode 1. januar Når kommunen fremsætter en anmodning om overtagelse påhviler det regionen at fremkomme med overtagelsesvilkårene. 3 Af hensyn til overholdelse af varslingsreglerne i forhold til berørte medarbejdere, en hensigtsmæssig driftstilrettelæggelse og gennemførelse af en god overdragelsesproces er det i rammeaftalen fastlagt, at overtagelse normalt sker ved et årsskifte, og at kommunens anmodning om overtagelse senest fremsættes 1. januar året før overtagelsen, og gerne i forbindelse med kommunens godkendelse af rammeaftalen for året før overtagelsen. Anmodning til regionen om overtagelse af tilbud forudsætter behandling i kommunalbestyrelse/byråd, inden regionen udarbejder det konkrete overtagelsestilbud. Varsling af medarbejdere kan først bindende ske på grundlag af en endelig indgået aftale om overtagelsen mellem kommunalbestyrelse/byråd og Regionsrådet. To af kommunerne i hovedstadsregionen henholdsvis Helsingør og Tårnby Kommuner har meddelt, at de har igangsat en proces om at gøre brug af muligheden for overtagelse af et regionalt tilbud i denne valgperiode. Helsingør Kommune har igangsat en proces, hvor der overvejes en overtagelse af det regionale døgntilbud 3-kløveren, afdeling Margueritten til børn og unge udviklingshæmmede (SEL 66, nr. 6). Tårnby Kommune har igangsat en proces om overtagelse af det regionale botilbud Pensionat Kamager (SEL 108) til voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Kommunalbestyrelsernes næste mulighed for at anmode om overtagelse af et regionalt tilbud er i forbindelse med Rammeaftale 2020, og senest den 1. januar Jf. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love. 3 Jf. Bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli

195 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden KØB OG SALG AF PLADSER UDEN FOR HOVEDSTADSREGIONEN Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed inden for samme region. I forhold til køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed i forskellige regioner anbefales det, at der ved hvert køb og salg af pladser udarbejdes konkrete og individuelle købskontrakter, der regulerer forpligtelsen for såvel brugerkommune som driftsherre. Købskontrakterne bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning m.v. 17

196 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden PROCEDURER OG TILTAG I FORHOLD TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD I Udviklingsstrategi 2016 er ni selvstændige tilbud blevet defineret som de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Tilbuddene er målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling og udgør en delmængde af de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien. 4 De mest specialiserede tilbud er underlagt en særlig samarbejdsmodel defineret som nødbremsemodellen. Formålet med modellen er at sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Modellen beskrives nedenfor. NØDBREMSE-MODELLEN Den særlige samarbejdsmodel til at understøtte de mest specialiserede tilbud er underlagt følgende forudsætninger: Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk er gældende for alle tilbud defineret som mest specialiserede. Modellen er dynamisk og har løbende fokus på udviklingen på det specialiserede socialområde fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk. Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer. Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring af tilbuddene. Modellen består af følgende overordnede elementer: 1. Driftsherre for et tilbud, der er defineret som mest specialiseret, har mulighed for at indstille tilbud, som driftsherre vurderer har behov for en særlig opmærksomhed, for eksempel hvis det vurderes at være lukningstruet. 2. På baggrund af indstillingen foretages en grundig afdækning af tilbuddets situation samt alternativer til tilbuddet. 3. På baggrund af den grundige afdækning foretages en vurdering af, om der er behov for særlige tværkommunale tiltag til bevarelse af tilbuddets viden og kompetencer. 4. Endelig træffes en beslutning om iværksættelse af særlige tiltag. Den tværkommunale samarbejdsmodel samt de særlige tiltag er nærmere beskrevet i bilag 4 til Styringsaftale Bilag 4 kan findes som særskilt dokument på den fælleskommunale hjemmeside TASK FORCE Til at understøtte samarbejdsmodellen er der nedsat en permanent task force, der har følgende opgaver: Årlig vurdering af alle tilbud i Udviklingsstrategien, herunder særligt de mest specialiserede tilbud med udgangspunkt i de opstillede kriterier for og krav til de mest specialiserede tilbud. Vurdering af tilbud, der nyindstilles af driftsherrer som værende mest specialiseret. Konkret afdækning og vurdering af behov for særlig opmærksomhed over for et tilbud defineret som mest specialiseret på baggrund af en indstilling fra en driftherre. Task forcen samles med en fast kadence på to på forhånd fastsatte datoer i løbet af året, således at driftsherrer ved, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at indstille tilbud. Derudover vil task forcen kunne samles i forbindelse med akutte behov for vurdering af tilbud. 4 Kriterierne for udvælgelse af de mest specialiserede tilbud samt de udvalgte tilbud i 2016 kan findes i Bilag 4 til Udviklingsstrategi 2016 på den fælleskommunale hjemmeside 18

197 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Task forcen består af centrale nøglepersoner på både børne- og ungeområdet og voksenområdet, herunder fagpersoner fra både myndigheds- og driftsherrekommuner samt Region Hovedstaden. Endelig skal task forcen hvert andet år foretage en vurdering af behov for og efterspørgsel efter de mest specialiserede tilbud blandt alle kommuner i hovedstadsregionen. Kommissorium for den permanente task force, herunder tidspunkter for de årlige møder, kan ses på den fælleskommunale hjemmeside under menupunktet rammeaftale/task force de mest specialiserede tilbud. KRAV TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD Der stilles følgende krav til de tilbud, som lever op til kriterierne for de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen: Tilbuddet skal efterstræbe at være på forkant og løbende udvikle sig i forhold til målgruppernes behov, metoder, velfærdsteknologi, kommunernes efterspørgsel efter ydelser og pladser m.v. Tilbuddets viden, ekspertise og pladser skal være tilgængelig for alle kommuner i hovedstadsregionen, og der må ikke gives forrang til borgere fra driftsherres egen kommune eller geografiske nærområde. Tilbuddet skal levere synlig og offentlig tilgængelig dokumentation om bl.a. effekt af indsatserne i tilbuddet. Den nedsatte task force medtager ovenstående krav i de løbende og konkrete vurderinger af de mest specialiserede tilbud. BØRNEHUSET OG SOCIALTILSYN Minimum en gang årligt i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen skal kommuner og region drøfte aktiviteter, drift og finansiering for det kommende år med Børnehuset i regionen, jf. 50 a i lov om social service og Socialtilsynet, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. 2, stk. 2 i lov om socialtilsyn. Fremadrettet vil drøftelserne med Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus Hovedstaden finde sted i 3. kvartal, og vil foregå i regi af Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i årsrapporterne fra henholdsvis Børnehuset og Socialtilsynet. Derudover vil Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus Hovedstaden en gang årligt levere en status vedrørende aktiviteter, drift og finansiering til KKR Hovedstaden. 19

198 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden BILAGSLISTE Nedenfor fremgår en oversigt over bilag til Styringsaftale 2016: Bilag 1: Eksempel på model til beregning af enhedstakst, herunder efterregulering af over- /underskud Bilag 2: Eksempel på model til beregning af takster samt efterregulering af over-/underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstniveauer Bilag 3: Hovedstadsregionens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene. Bilag 4: Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud. Alle bilagene kan findes som særskilte dokumenter på Bilag 3 omfatter en skabelonen til anvendelse ved indgåelse af konkrete samarbejdsaftaler mellem kommune og et kommunikationscenter. Skabelonen kan hentes på i en særskilt og skrivevenlig version, som kommuner og kommunikationscentre kan anvende til at indskrive konkrete samarbejdsaftaler i. 20

199 Bilag: Opsummering af konklusioner og fokusområder_udviklingsstrategi 2016.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 19. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

200 Rammeaftale 2016 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning Opsummering af konklusioner og fokusområder Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

201 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Opsummering af konklusioner og fokusområder INDLEDNING Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet på såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet. Som følge heraf har kommunerne ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og specialundervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Med overdragelsen af en stor del af det specialiserede socialområde til kommunerne, og dermed også siden arbejdet med den første Udviklingsstrategi i 2011, er der sket et paradigmeskifte på området, der omfatter grundlæggende nye tilgange til at håndtere udvikling i målgrupper og efterspørgsel på tilbud. Der er kommet et øget fokus på omstillingsparathed, fleksibilitet og individuelle løsninger. Kommunernes indsatser er henover de seneste år i langt højere grad blevet kendetegnet ved indsatser i nærmiljøet, inklusion i normalområdet, forebyggelse, rehabilitering og recovery-tilgange. Udviklingen medfører, at der ikke, i lige så høj grad som tidligere, er direkte sammenhæng mellem målgruppeudvikling og behov for nye tilbud samt opnormering af antal pladser på de eksisterende tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien. Udviklingsstrategien for 2016 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, og er gældende for perioden 1. januar 2016 til 31. december Nedenfor opsummeres udvalgte centrale konklusioner og fokusområder fra Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning i Rammeaftale for Styringsaftalen for 2016 vil kan findes i særskilt dokument. Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 samt tilhørende bilag (bilag 1-6) kan findes som særskilte dokumenter på den fælleskommunale hjemmeside TILBUD OMFATTET AF UDVIKLINGSSTRATEGI 2016 Tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftale er: De højt specialiserede og de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen o Højt specialiserede tilbud til borgere, som kræver et stort befolkningsgrundlag for, at tilbuddet kan drives rentabelt og med høj faglighed. o Tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle behov, hvor tilbuddets eksistens er nødvendig for selvforsyning i regionen, og hvor målgruppens behov ikke kan varetages af andre tilbud i regionen. Alle regionsdrevne tilbud i hovedstadsregionen. 2 Der er i hovedstadsregionen særlig opmærksomhed på de mest specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien. Disse tilbud bliver fulgt løbende af en særligt nedsat task force. Derudover indgår der i Styringsaftale 2016 en fælleskommunal samarbejdsmodel, der efter behov kan sættes i spil for at sikre, at de mest specialiserede kompetencer bevares og udvikles i regionen. BEVÆGELSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDE Et formål med Udviklingsstrategien er at undersøge, om der er områder, hvor der er behov for en særlig koordination eller samarbejde på tværs af kommunerne og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Det kan være i form af regulering af tilbud og pladser blandt de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien eller andre særlige indsatser eller tiltag i tværkommunalt regi. Region Hovedstaden vil indgå i koordinationen, såfremt reguleringen af pladser eller indsatser omfatter regionalt drevne tilbud. 1 Afgrænsningen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien blev besluttet mellem hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden i forbindelse med Rammeaftalen for Jf. Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet. 2

202 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Opsummering af konklusioner og fokusområder Der kan konstateres nogle bevægelser og tendenser inden for målgrupperne og tilbudstyperne på det specialiserede socialområde, som har direkte relevans for den tværkommunale koordination i KKR-regi 3. De væsentligste konklusioner er følgende: Generelt oplever kommunerne ikke akutte problemstillinger i sammenhængen mellem kommunernes efterspørgsel og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for de forskellige målgrupper på det specialiserede socialområde. Der vurderes således ikke at være behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi Stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger, behovet for sikring af de specialiserede kompetencer og tilpasning af tilbudsviften til kommunernes og målgruppernes behov bevirker dog, at der i 2016 fortsat er behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af de specialiserede social- og undervisningstilbud. Til trods for at kommunerne ikke oplever akutte problemstillinger, kan der identificeres nogle tendenser, der i nogle tilfælde og i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til pågældende borgere. En række kommuner peger på, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at finde egnede tilbud til voksne med hjerneskade, voksne med øvrige svære sociale problemer, voksne med multiple og sammensatte vanskeligheder samt ældre borgere med komplekse handicap. Tilsvarende peger en række kommuner på, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at finde egnede tilbud til børn og unge med psykiske vanskeligheder, børn og unge med multiple og sammensatte vanskeligheder samt unge med misbrug og hjemløshed. Derudover oplever kommunerne generelt en øget diagnosticering af mennesker med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD. Det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen er fortsat præget af strategier om inklusion, forebyggelse, og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til typisk mindre indgribende tilbud i nærmiljøet. Kommunernes tiltag er drevet af et større fokus på at tilbyde hjælpen i nærmiljøet samt at opnå mest mulig effekt af indsatserne for at skabe mestring af eget liv. Belægningen i de højt specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, er gennemsnitligt set forholdsvis høj (96 procent). Driftsherrerne af de højt specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, forventer ikke væsentlige ændringer i antallet af pladser i tilbuddene i 2016 og årene fremover. Med baggrund i ovenstående konklusioner er der for 2016 udvalgt fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi: 1. Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre 2. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD. 3. Behov for en omstillingsparat tilbudsviften med stor fleksibilitet i tilbuddene 4. Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres. Fokusområderne 1 og 2 bliver i 2016 genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen. Fokusområde 3 adresseres i forbindelse med behandlingen af Socialstyrelsens centrale udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. 4 Derudover vil fokusområde 3 såvel som fokusområde 4 blive 3 Der er i forbindelse med Udviklingsstrategi 2016 gennemført en dybdegående analyse af kommunernes forventninger til den fremtidige udvikling inden for målgrupperne og til efterspørgslen efter tilbud. Analysen viser også udviklingen i belægning og fremtidig kapacitet. 3

203 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Opsummering af konklusioner og fokusområder adresseret i forbindelse med behandlingen af det særlige tema for 2016, hvor den generelle sikring af forsyningen af fagligt og økonomisk bæredygtige specialiserede tilbud i hovedstadsregionen blandt andet vil være et centralt element. SÆRLIGT TEMA I HOVEDSTADSREGIONEN Et formål med Udviklingsstrategien er også, at KKR Hovedstaden skal udvælge hvilke særlige temaer, der skal være i fokus i det pågældende år. Derudover har Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i strategien. Ministeren har ikke valg at benytte denne mulighed i forbindelse med Udviklingsstrategi For Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 er det særlige tema følgende: Udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området november 2014 udmeldte Socialstyrelsen de to første centrale udmeldinger, der vedrører følgende målgrupper Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. KKR Hovedstaden skal afrapportere på disse centrale udmeldinger den 1. marts