DONG Energy kort fortalt

Transkript

1 Årsrapport 2010

2 DONG Energy kort fortalt DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Omsætning mia. kr. 54,6 EbiTDA mia. kr. 14,1 Årets resultat mia. kr. 4,5 Pengestrømme fra driftsaktivitet mia. kr. 14,2 Nettoinvesteringer mia. kr. 8,6 Exploration & production Gasproduktionen er steget 81% siden 2008 og yderligere 5 olieog gasfelter forventes i produktion fra 2011 til 2014 Olie- og gasproduktion: 24,4 mio. boe fordeling af olie- og gasproduktion: Danmark 21% Norge 79% renewables Siden 2008 er kapaciteten for vind- og vandkraft steget over 50% og er godt på vej mod målet på MW i 2020 Energiproduktion: Vind og vand 4,0 TWh markedsandel offshore vind i drift: Danmark 45% Storbritannien 23% Rating A-/Baa1 mio. boe. 25 OLIE- OG GASPRODUKTION KAPACITET FOR VIND- OG VANDKRAFT MW Antal medarbejdere Ejeroversigt pr Den danske stat 76,49% SEAS-NVE 10,88% Syd Energy Net 6,95% Øvrige 5,68% Olie 2008 Gas Gas Olie Note: Skraveret søjle angiver estimat

3 NETTOOMSÆTNING OG RESULTATER INVESTERINGER OG PENGESTRØMME CO2-UDLEDNING Nettoomsætning, mia kr. EBITDA og årets resultat, mia. kr. mia. kr. g/kwh Nettoomsætning Pengestrømme Nettoinvesteringer Nettoomsætning EBITDA Nettoinvesteringer CO 2-udledning pr. produceret energienhed Årets resultat Pengestrømme fra driftsaktivitet GEnEration EnErGy markets sales & distribution Antallet af kulfyrede blokke i Danmark er reduceret fra 10 til 5 siden 2006 og forventes reduceret med yderligere 3 blokke frem mod 2014 Energiproduktion: Termisk el 15,3 TWh Varme 53,2 PJ markedsandel produktion i Danmark: Termisk el 53% Varme 36% Energiporteføljen optimeres og forsyningssikkerheden sikres med udgangspunkt i en bred portefølje af produktions- og infrastrukturaktiver, samt langsigtede gaskøbsaftaler. I 2011 udvides energiporteføljen med flydende gas (LNG) Salg til engroskunder og på børser: Naturgas 118,5 TWh El 10,4 TWh Gasfremskaffelse: Egen produktion 22% Køb fra tredje part 78% Mere end 60 klimapartnerskaber med erhvervskunder og kommuner mv. har medført energibesparelser på mere end 46 GWh, svarende til husstandes årlige elforbrug Salg og distribution til slutbrugere: TWh El Gas Salg 8,2 24,2 Distribution 9,1 11,4 markedsandele: Salg El Gas Danmark 21% 32% Sverige - 22% Holland 1% 1% Distribution Danmark 27% 28% KULFYREDE KRAFTSVÆRKSBLOKKE ENERGIPORTEFØLJE KLIMAPARTNERSKABER Antal GASLAGRE Olie VINDMØLLER LNG GASKØBSAFTALER GASFELTER GASFYREDE KRAFTVÆRKER KØB OG SALG PÅ ENERGIBØRSER Note: Centrale kraftværksblokke i Danmark Note: Skraveret søjle angiver estimat

4 indhold ledelsesberetning 1 Forord 2 Hoved- og nøgletal, finansielle 3 Hoved- og nøgletal, ikke-finansielle Resultater og forventninger: 4 Koncernens resultater 9 Forretningsområdernes resultater 13 Forventning til finansielt resultat Finansielle målsætninger 16 forretning og strategi 20 Ansvarlig energi forretningsområder: 24 Exploration & Production 30 Renewables 36 Generation 42 Energy Markets 48 Sales & Distribution 54 Risiko og risikostyring ledelsesinformation: 58 Selskabsledelse 60 Interne kontrol- og risikostyringssystemer 62 Bestyrelsen 66 Koncernledelsen finansielt REGNSkAb for koncernen 68 Totalindkomstopgørelse 70 Balance 72 Egenkapitalopgørelse 74 Pengestrømsopgørelse 75 Noter til koncernregnskabet ikke-finansielt REGNSkAb for koncernen 160 Anvendt regnskabspraksis for ikke-finansielle data 164 GRI oversigt SuPPlERENDE information 200 Koncernmeddelelser offentliggjort i Ordliste Omslag DONG Energy kort fortalt og ejeroversigt Omslag DONG Energy aktivitetskort finansiel kalender 11. marts 2011 Årsrapport april 2011 Generalforsamling 19. maj 2011 Delårsrapport for 1. kvartal august 2011 Halvårsrapport for 1. halvår november 2011 Delårsrapport for 9 måneder 2011 YDERliGERE information media Relations Louise Münter investor Relations Morten Hultberg Buchgreitz for- og bagsidefoto Forsidefoto: Gate terminal (LNG), Holland. Horns Rev 2, Danmark. Oselvar, Norge. Bagsidefoto: Severn, Storbritannien, Horns Rev 2, Danmark. Gate terminal (LNG), Holland. Sprog Årsrapporten er udarbejdet på dansk og engelsk. I tilfælde af uoverensstemmelse er den danske udgave gældende. 167 finansielt REGNSkAb for moderselskabet PÅTEGNiNGER 197 Ledelsespåtegning 198 Revisorpåtegning, finansielt regnskab 199 Revisorerklæring, ikke-finansielt regnskab

5 FORORD pa VEj MOD EN GRØN FREMTID Verden står over for to kolossale udfordringer: Vi skal skaffe energi nok til stadig flere mennesker, som vil have del i velstanden, og vi skal nedbringe forureningen med CO 2. Mange har set de to udfordringer som vanskelige at forene. Men i DONG Energy har vi gjort løsningen af begge opgaver til kernen i vores strategi. Vi skaffer stadig mere energi, samtidig med at vi med raske skridt øger den grønne andel af energien. Og vi gør det vel at mærke på et sundt forretningsmæssigt grundlag. Frem til 2015 er det således målet at fordoble indtjeningen i forhold til DONG Energy s fremgang i 2010 tyder på, at det er muligt på samme tid både at løse de to store opgaver på samfundsplan og at drive en lønsom og robust forretning. Behovet for mere energi kommer vi i møde på to fronter. Vi øger fortsat produktionen af naturgas og olie i Danmark, Norge og havet mellem Shetlandsøerne og Færøerne. Og vi fortsætter med at bygge store vindmølleparker både i Danmark og i udlandet. DONG Energy er førende på verdensplan inden for etablering og drift af havvindmøller en af fremtidens vigtige energikilder. Omstillingen til mere grøn energi foregår i hurtigt tempo. De danske kraftværker har således nedbragt deres forbrug af kul med en tredjedel blot i de seneste fire år. Frem til 2015 forventer vi at skære yderligere en tredjedel af forbruget væk og erstatte det med biomasse. Navnlig to af DONG Energy s fem forretningsområder Exploration & Production og Renewables skal stå for væksten i de kommende år. Mens de tre andre områder Generation, Energy Markets og Sales & Distribution primært skal fokusere på effektivitet i driften. DONG Energy s strategi er ambitiøs. Den omfattende og hurtige omstilling kræver en professionel og engageret indsats af vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Vi oplever hver dag en stor vilje til at være med i front på vejen mod en grøn fremtid. 11. marts 2011 Fritz H. Schur, bestyrelsesformand Anders Eldrup, administrerende direktør LEDELSESBERETNING 1

6 HOvED- OG NøGlETAl, FINANSIELLE Totalindkomstopgørelse mio. kr. EUR mio. Nettoomsætning: Exploration & Production Renewables Generation Energy Markets Sales & Distribution Andre aktiviteter/elimineringer (13.852) (11.398) (15.362) (9.996) (6.782) (1.860) (1.532) EBITDA: Exploration & Production Renewables Generation Energy Markets Sales & Distribution Andre aktiviteter/elimineringer (495) 4 (189) EBITDA korrigeret for særlig kulbrinteskat EBIT Resultat ved salg af virksomheder 905 (62) (8) Finansielle poster, netto (1.595) (1.362) (1.134) (740) (592) (214) (183) Årets resultat balance Aktiver Tilgang i materielle aktiver Nettoarbejdskapital Rentebærende aktiver Rentebærende gæld Rentebærende nettogæld Egenkapital Pengestrømme Funds From Operation (FFO) Pengestrømme fra driftsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet (14.793) (21.199) (8.629) (11.803) (7.809) (1.987) (2.848) Bruttoinvesteringer (15.692) (18.131) (11.146) (17.512) (9.795) (2.107) (2.446) Nettoinvesteringer (8.595) (19.040) (8.666) (12.020) (9.111) (1.154) (2.568) Nøgletal Finansiel gearing x 0,43 0,60 0,33 0,35 0,42 0,43 0,60 Justeret nettogæld / Pengestrømme fra driftsaktivitet x 1,8 3,3 1,9 2,1 2,7 1,8 3,3 For definition af hoved- og nøgletal henvises til koncernregnskabets note 39 om beskrivelse af anvendt regnskabspraksis. 2 LEDELSESBERETNING

7 HOvED- OG NøGlETAl, IKKE-FINANSIELLE mængder Produktion: Olie- og gasproduktion mio. boe 24,4 24,0 18,5 11,3 13,8 - olie mio. boe 9,0 8,5 10,0 9,1 12,1 - gas mio. boe 15,4 15,5 8,5 2,2 1,7 Elproduktion TWh 20,2 18,1 18,5 20,5 26,3 - termisk TWh 16,2 15,3 16,0 17,3 23,1 - vind og vand TWh 4,0 2,8 2,6 3,2 3,2 Varmeproduktion PJ 53,2 46,7 46,4 47,3 50,5 Salg og distribution: Gassalg (ekskl. eget forbrug på kraftværker) TWh 108,5 94,0 99,4 78,8 99,7 Elsalg TWh 10,4 10,7 10,9 10,9 10,8 Gasdistribution TWh 11,4 10,0 10,3 10,2 11,1 Eldistribution TWh 9,1 9,2 9,4 9,3 5,1 Olietransport, Danmark mio. tdr miljø Kuldioxid (CO 2 ), kvotebelagt mio. tons CO 2 11,8 11,9 12,6 13,8 18,2 CO 2 -udledning pr. produceret energienhed (el og varme) 1) g/kwh Andelen af CO 2 -neutrale brændsler i kraftværker % 19,4 15,2 14,1 14,5 10,0 Kvælstofoxider (NO X ) g/kwh 0,38 0,50 0, Svovldioxid (SO 2 ) g/kwh 0,07 0,14 0, Flaring af naturgas (offshore og på gaslager) mio. Nm 3 33,0 7,3 8,6 9,7 8,4 Olie udledt i havet fra produktionsplatforme tons Reinjektion af produceret vand på produktionsplatforme % Genanvendelse af affald i administration % Genanvendelse af affald på anlæg % Væsentlige miljøuheld antal Kampagnen "1 ton mindre CO 2 pr. medarbejder": Samlet reduktion tons CO Samlet reduktion pr. medarbejder tons CO 2 pr. medarb. 1,25 0, Arbejdsforhold Årsværk (FTE) antal Alder (gennemsnit) år Medarbejderomsætning % Arbejdsulykker med fravær antal Arbejdsulykker med fravær (LTIF) pr. mio. arbejdstimer 4,6 6,8 7,5 10,4 10,4 Arbejdsulykker med dødelig udgang antal Se anvendt regnskabspraksis på side ) Opgørelsen er foretaget pro rata for alle aktiviteter og inkluderer dermed associerede og ikke konsoliderede selskaber. LEDELSESBERETNING 3

8 KonCErnEns RESULTATER Finansielle resultater DONG Energy s omsætning, EBITDA og pengestrømme fra driftsaktivitet for 2010 viste væsentlig fremgang i forhold til 2009 og steg med henholdsvis 11%, 59% og 50%. Både det realiserede EBITDA og pengestrømme fra driftsaktivitet vurderes som meget tilfredstillende og blev væsentligt højere end forventet ved årets begyndelse med en positiv udvikling for alle forretningsområder. EBITDA i 2010 var positivt påvirket af indtjening fra nye og udvidede aktiviteter, omkostningsreduktioner i Generation, højere energipriser samt prissikringer. De nye aktiviteter, herunder særligt vindmølleparker og oliefelter, bidrog med 1,1 mia. kr. i 2010, hvilket var på niveau med forventningen angivet i årsrapporten for Målet om en forbedring af EBITDA med 1,5 mia. kr. i forhold til 2008 på basis af effektiviserings- og omkostningsreduktionsprogrammer blev opnået ved udgangen af 2010, et år før tid. Der er bl.a. opnået væsentlige besparelser ved at indstille produktionen på kraftværksblokke og ved at reducere antallet af medarbejdere ved de termiske kraftværker og i ingeniøraktiviteter i Danmark. Efterspørgslen efter både olie, el og gas steg igen efter et 2009, som var kraftigt påvirket af den økonomiske krise. Den øgede efterspørgsel samt forventning om højere økonomisk vækst førte til højere energipriser. Derudover var 2010 kendetegnet ved koldt vejr i både 1. kvartal og 4. kvartal, hvilket påvirkede både efterspørgsel og priser på el og gas positivt. Der blev investeret for 15,7 mia. kr. i nye aktiviteter, udvidelser samt effektivisering og fornyelse af eksisterende anlæg i Samtidig blev der gennemført salg af aktiver, virksomheder og minoritetsandele for 7,1 mia. kr. Nettoinvesteringerne i 2010 udgjorde således 8,6 mia. kr. markedspriser Elpriser og green dark spread Den gennemsnitlige elpris i de to danske prisområder udgjorde 52 EUR/MWh i 2010, svarende til en stigning på 37% i forhold til Stigningen skyldes primært de meget kolde og tørre vintre, der førte til høj efterspørgsel både i starten og slutningen af året. I 1. kvartal var hydrobalancen på det laveste niveau i ti år, og samtidig var der begrænsninger i transmissionskapaciteten mellem Østdanmark og Sverige. Nord Pool systemprisen var på niveau med de danske elpriser i 2010, mens den tyske EEX elpris var lavere, da den ikke i samme grad var påvirket af den kolde og tørre vinter. I de danske prisområder førte kombinationen af relativt høje elpriser i 2010 uden tilsvarende høje stigninger i kul- og CO 2 -priserne til et green dark spread på i gennemsnit 14 EUR/MWh mod 8 EUR/MWh i Kulpriserne steg dog kraftigt i årets sidste måneder. Udviklingen i green dark spreadet havde en positiv effekt på indtjeningen fra den termiske elproduktion. Gas- og oliepriser Olieprisen steg med 29% i forhold til 2009 drevet af mere optimistiske forventninger til den økonomiske vækst og høj efterspørgsel fra Asien. ELPRIS OG GREEN DARK SPREAD (DK) HYDROBALANCEN Månedsgennemsnit Ugentligt gennemsnit EUR/MWh TWh kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Elpris (Nord Pool, DK) Kilde: Nord Pool, Argus og ECX Green dark spread (Nord Pool, DK) Min-Max Median Kilde: SKM Market Predictor 4 LEDELSESBERETNING

9 Gasprisen var under pres i 2009 og i 1. kvartal 2010 som følge af overforsyning og faldende efterspørgsel pga. den økonomiske krise, men steg væsentligt fra 2. kvartal 2010 og var i gennemsnit 42% højere end i Stigningen skyldes bl.a. øget efterspørgsel fra elsektoren og industrien, det kolde vejr samt problemer med at få gas fra Norge bragt til kontinental Europa og Storbritannien. På trods af de stigende gaspriser må de europæiske naturgasmarkeder stadigvæk betegnes som velforsynede. Ligesom i 2009 har gasbørspriserne ligget væsentlig lavere end de olieindekserede gaspriser i De stigende gas- og oliepriser har haft en positiv effekt på indtjeningen fra gasog olieproduktionen. Spreadet mellem olieprisen og gasbørspriserne har til gengæld påvirket indtjeningen fra handel med gas negativt i forhold til en situation med ligevægt mellem priserne. Omsætning Omsætningen udgjorde 54,6 mia. kr. mod 49,3 mia. kr. i Stigningen på 11% skyldes højere energipriser, højere produktion af el samt højere gassalg. Elproduktionen steg med 11% i forhold til 2009 og udgjorde 20,2 TWh. Stigningen var drevet af en øget produktion fra vind- og vandkraft på 43% som følge af idriftsættelse af nye vindmølleparker, mens den termiske elproduktion steg med 6% som følge af idriftsættelsen af det gasfyrede kraftværk, Severn i Storbritannien i slutningen af året. Salget af gas (eksklusiv eget forbrug på kraftværkerne) steg med 15% til 108,5 TWh i En stor del af stigningen skyldes, at DONG Energy øgede salget på gasbørserne. Lavere temperaturer end normalt førte derudover til øget efterspørgsel. Prissikring påvirkede omsætning og vareforbrug positivt med 0,7 mia. kr. i 2010 mod 1,6 mia. kr. i 2009 og skyldes primært markedsværdiregulering af kontrakter, der er indgået til pris- ORDliSTE Der henvises til side for en definition af hydrobalance, green dark spread, dækningsbidrag ved elproduktion, timelag samt FIFO-lagerprincippet for kul. El, olie og GasprisEr Gennemsnit El (Nord Pool, system), EUR/MWh % El (Nord Pool, DK gns.), EUR/MWh % El (EEX), EUR/MWh % Olie (Brent), USD/tdr % Gas (TTF/NBP), EUR/MWh % Kilde: Nord Pool, EEX, Platts og Argus sikring af eksponeringer efter Effekten fra prissikringer, der vedrørte eksponeringer i 2010, var neutral. Der var en positiv effekt fra valutasikring, men en negativ effekt fra sikring af el pga. de høje elpriser i starten og slutningen af EbiTDA EBITDA udgjorde 14,1 mia. kr. mod 8,8 mia. kr. i Stigningen på 5,3 mia. kr. svarer til stigningen i omsætningen, idet lavere kapacitetsomkostninger og avance ved salg af ejerandelen i Nysted Havmøllepark opvejede det højere vareforbrug. Stigningen fordelte sig således mellem forretningsområderne: I Exploration & Production steg EBITDA med 1,6 mia. kr. til 5,0 mia. kr. EBITDA var positivt påvirket af højere gas- og oliepriser, men blev delvis opvejet af en lille negativ effekt fra olieprissikringer i 2010 mod en positiv effekt på 0,7 mia. kr. i 2009 OLIEPRIS Månedsgennemsnit USD/tdr GASPRISER Månedsgennemsnit EUR/MWh Olie (Brent) Kilde: Platts Gas (NBP) Kilde: Argus Gas (TTF) LEDELSESBERETNING 5

10 I Renewables steg EBITDA med 1,1 mia. kr. til 1,7 mia. kr. som følge af øget produktion fra idriftsættelse af nye vindmølleparker og højere elpriser (særligt på vandkraft) I Generation steg EBITDA med 1,6 mia. kr. til 1,9 mia. kr. drevet af højere elpriser, lavere brændselsomkostninger (både kul indregnet efter FIFO-lagerprincip og lavere gaspriser) og lavere kapacitetsomkostninger, delvist opvejet af at den positive effekt fra elprissikringer i 2009 blev vendt til en negativ effekt i 2010 I Energy Markets steg EBITDA med 1,2 mia. kr. til 3,2 mia. kr., hovedsageligt som følge af at timelag-effekten i 2009 gav en stor negativ resultatpåvirkning (dyrere gaskøb i 2009 foranlediget af de høje oliepriser i 2008) samt større positiv effekt af olieprissikringer end i 2009 I Sales & Distribution faldt EBITDA med 0,2 mia. kr. til 2,0 mia. kr., primært som følge af lavere nettariffer samt højere nettab for eldistributionen. FinansiEllE poster mio. kr Renteomkostninger, netto (1.217) (882) Renteelement af retableringsforpligtelser (196) (176) Øvrige (182) (304) finansielle poster, netto (1.595) (1.362) Aktiverede renteomkostninger på anlægsprojekter under opførelse udgjorde 0,3 mia. kr., på niveau med Disse renter indgår ikke i totalindkomstopgørelsen. Renteelement af retableringsforpligtelser udgjorde 0,2 mia. kr., også på niveau med Øvrige finansielle poster i 2010 udgjorde en omkostning på 0,2 mia. kr. og vedrørte primært valutakursreguleringer på tilgodehavender og leverandørgæld. Afskrivninger og EbiT EBIT udgjorde 8,1 mia. kr. mod 3,8 mia. kr. i Stigningen på 4,3 mia. kr. skyldes stigningen i EBITDA på 5,3 mia. kr., der delvist blev opvejet af højere afskrivninger som følge af ibrugtagning af nye aktiver og som følge af en nedjustering af reserverne på Ormen Lange-feltet i slutningen af Afskrivningerne i 2010 var påvirket af nedskrivninger på 0,4 mia. kr., der primært var relateret til decentrale kraftværker, der blev eller forventes at blive lukket eller solgt som følge af lav indtjening. Resultat ved salg af virksomheder Der blev i 2010 gennemført frasalg af virksomheder med en samlet avance på 0,9 mia. kr., hvoraf de væsentligste var salg af aktieposterne i Salten Kraftsamband og Nordkraft med en avance på 0,7 mia. kr. og aktieposten i Swedegas med en avance på 0,2 mia. kr. finansielle poster De finansielle poster udgjorde en nettoomkostning på 1,6 mia. kr. mod 1,4 mia. kr. i Nettorenteomkostningerne steg med 0,3 mia. kr. til 1,2 mia. kr. som følge af en stigning i den gennemsnitlige rentebærende nettogæld fra 20 mia. kr. i 2009 til 26 mia. kr. i Selskabsskat Skat af årets resultat udgjorde en omkostning på 3,0 mia. kr. mod 1,3 mia. kr. i Skatteprocenten var 40% mod 53% i Faldet i skattesatsen skyldes primært, at ikkefradragsberettigede omkostninger udgjorde en mindre andel af årets effektive skat, samt at indtjeningen i Norge, hvor kulbrinteindkomst beskattes med 78%, udgjorde en mindre andel af den samlede indtjening i 2010 end i Årets resultat og udbytte Årets resultat steg med 3,3 mia. kr. til 4,5 mia. kr. i 2010 som følge af det højere EBIT og avance ved salg af virksomheder. Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på 7,50 kr. pr. aktie for 2010 (2009: 1,64 kr.). Dette giver et udbytte på 2,2 mia. kr., svarende til 52% af årets resultat, fratrukket rente efter skat til ejerne af hybridkapital samt minoritetsinteressers andel af årets resultat. Pengestrømme fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde 14,2 mia. kr. i 2010 mod 9,5 mia. kr. i 2009 og afspejler dermed stigningen i EBITDA. Der var en positiv likviditetseffekt fra reduktion af nettoarbejdskapital i 2010 (1,7 mia. kr.). I 2009 udgjorde den tilsvarende positive effekt 1,9 mia. kr. OMSÆTNING 2010 EBITDA % 12% 17% 21% 54,6 mia. kr. 46% Energy Markets Sales & Distribution Generation Exploration & Production Renewables 12% 14% 15% Exploration & Production 36% Energy Markets Renewables 14,1 Sales & Distribution mia. kr. Exploration & Production Generation Generation 23% Renewables Sales & Distribution Energy Markets 6 LEDELSESBERETNING

11 investeringer Nettoinvesteringerne i 2010 udgjorde 8,6 mia. kr. mod 19,0 mia. kr. i 2009 og var sammensat af bruttoinvesteringer på 15,7 mia. kr. og salg af aktiver, virksomheder og minoritetsandele (inklusiv kapitalindskud) for 7,1 mia. kr. Nedenstående tabel viser sammenhængen mellem bruttoinvesteringer, nettoinvesteringer og pengestrømme fra investeringsaktivitet. sammenhæng mellem investeringsopgørelser mio. kr bruttoinvesteringer (15.692) (18.131) Salg af aktiver og virksomheder Gæld modtaget/overdraget ved køb og salg af virksomheder 0 (1.927) Transaktioner med minoritets aktionærer Nettoinvesteringer 1) (8.595) (19.040) Gæld modtaget/overdraget ved køb og salg af virksomheder (tilbageført) 2) Transaktioner med minoritetsaktionærer (tilbageført) 2) (3.880) (442) Køb og salg af værdipapirer (ingen effekt på nettogæld) (2.377) (3.742) Modtagne udbytter samt kapitaludlodning Pengestrømme fra investeringsaktivitet (14.793) (21.199) 1 ) Nettoinvesteringer defineres som påvirkningen på DONG Energy s rentebærende nettogæld fra investeringer samt køb og salg af virksomheder. For nærmere definition henvises til anvendt regnskabspraksis, Hoved- og nøgletal definitioner. 2 ) Posterne tilbageføres da de ikke indgår i pengestrømme fra investeringsaktivitet Nedgravning af elkabler i Nordsjælland og øvrige investeringer i eldistributionsnettet (0,6 mia. kr.). De væsentligste frasalg i 2010 var: Transaktioner med minoritetsaktionærer (3,9 mia. kr.), heraf væsentligst salg af yderligere andel på 24,8% i Walney i slutningen af 2010 samt kapitalindskud fra køberen af minoritetsandelen på 25,1% i Reduktion af ejerandel i specialrederiet A2SEA til 67% (via kapitalindskud) samt salg af 14,5% af selskabet, der ejer 50% af Nysted Havmøllepark Salg af virksomheder (2,3 mia. kr.), heraf primært minoritetsaktieposterne i Salten Kraftsamband, Nordkraft og Swedegas Salg af aktiver (0,9 mia. kr.), heraf primært 50% af Nysted Havmøllepark (inkl. videresalg af E.ON s 20% andel). Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktivitet udgjorde 1,1 mia. kr. mod 12,2 mia. kr. i Der blev i 2010 optaget lån på 5,2 mia. kr., heraf primært udstedelse af obligationer for GBP 0,5 mia., og tilbagebetalt lån for 2,9 mia. kr. Salg af den yderligere minoritetsandel i Walney bidrog med begrænset likviditet i 2010, da køberen først betaler sin andel af projektets anlægsomkostninger, når hele parken er opført ved udgangen af De samlede transaktioner med minoritetsaktionærer, inklusiv salget af den indirekte ejerandel på 7,25% i Nysted Havmøllepark, bidrog med 0,3 mia. kr. i Ændringen i øvrige gældsforpligtelser udgjorde minus 0,5 mia. kr. Herudover blev der udbetalt udbytte på 0,5 mia. kr. til aktionærerne og rente på 0,5 mia. kr. vedrørende hybridkapitalen. De væsentligste bruttoinvesteringer i nye aktiviteter, udvidelse af hidtidige aktivitetsområder samt effektivisering og fornyelse af eksisterende anlæg i 2010 var: Udbygning af vindaktiviteter (6,4 mia. kr.), herunder de britiske havmølleparker Walney (3,4 mia. kr.), London Array (1,0 mia. kr.), Lincs (0,5 mia. kr.) og Gunfleet Sands (0,3 mia. kr.) samt nybygning af specialskib til brug ved installation af havmøller (0,4 mia. kr.) Udbygning af gas- og oliefelter samt infrastruktur (4,0 mia. kr.), herunder de norske gasfelter Oselvar (0,7 mia. kr.), Trym (0,7 mia. kr.) og Ormen Lange (0,5 mia. kr.), det danske felt Syd Arne (0,5 mia. kr.) og de britiske felter Laggan- Tormore (0,5 mia. kr.) Termiske aktiviteter (3,9 mia. kr.), herunder konstruktion af de gasfyrede kraftværker Severn i Storbritannien (1,4 mia. kr.) og Enecogen i Holland (1,2 mia. kr.) balance Balancesummen steg med 16,8 mia. kr. til 137,3 mia. kr. ved udgangen af Stigningen skyldes primært investeringer samt en større beholdning af værdipapirer, der primært skyldes placering af provenuet fra optagelse af lån i Den rentebærende nettogæld faldt med 4,8 mia. kr. til 22,1 mia. kr. ved udgangen af 2010, da pengestrømme fra driftsaktivitet var større end pengetrækket fra nettoinvesteringer, udbyttebetalinger og betaling af renter til ejerne af hybridkapital. Egenkapitalen steg med 6,5 mia. kr. fra udgangen af 2009 til 51,3 mia. kr. ved udgangen af Stigningen skyldes primært årets resultat og kapitalindskud fra minoritetsaktionærer vedrørende Walney havmølleparken, delvist opvejet af udbetalte udbytter og renter til ejerne af hybridkapital. LEDELSESBERETNING 7

12 kapitalstruktur Nøgletallet justeret nettogæld i forhold til pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde 1,8 ved udgangen af 2010 mod 3,3 på samme tidspunkt året før. Forbedringen skyldes både den bedre indtjening og afledte pengestrømme fra driften samt reduktionen i nettogælden. begivenheder efter periodens udløb udstedelse og tilbagekøb af hybridkapital DONG Energy har i januar udstedt ny hybridkapital for EUR 700 mio. med forfald i 3010 og tilbagekøbt EUR 500 mio. af den eksisterende hybridkapital med forfald i Udstedelsen og tilbagekøbet har netto forøget egenkapitalen med 1,5 mia. kr. Den nyudstedte hybridkapital har en kuponrente på 7,75%. Opførelse af tysk havmøllepark DONG Energy har besluttet at opføre havmølleparken Borkum Riffgrund 1 i den tyske del af Nordsøen. Den samlede investering i opførelsen af parken vil være omkring EUR 1,25 mia. Borkum Riffgrund 1 vil bestå af op til 89 3,6 MW møller med en samlet kapacitet på 320 MW. Parken vil kunne levere CO 2 -fri strøm svarende til næsten tyske husstandes årlige elforbrug. Opførelsen forventes påbegyndt i 2013, og parken vil levere strøm fra medarbejdere Sundheds- og sikkerhedsforhold indgår i ambitionen om at drive virksomheden på en ansvarlig måde og have engagerede og højt kvalificerede medarbejdere. I 2010 forekom 93 arbejdsulykker med fravær, heraf 49 hos leverandører. Omregnet til arbejdsulykker med fravær pr. mio. arbejdstimer (LTIF) faldt det samlede antal ulykker hos DONG Energy og koncernens leverandører til 4,6 mod 6,8 i 2009, hvilket er den laveste ulykkesfrekvens i DONG Energy s historie. Det fastsatte mål for ulykkesfrekvensen i 2010 var 6,2 og i 2011 har koncernen et mål på 5,2. I 2010 forekom desværre tre dødsfald hos koncernens leverandører under arbejde på DONG Energy s arbejdspladser. DONG Energy ser med stor alvor på disse ulykker. Ulykkerne har været med til at understrege, at forebyggelse af ulykker kræver kontinuerligt fokus. I 2010 har koncernen arbejdet videre med at udvikle en stærk sikkerhedskultur med fokus på risikovurdering og proaktiv forebyggelse samt opfølgning på alle hændelser med henblik på løbende forbedring hos både DONG Energy, leverandører og forretningspartnere. Sikkerhed er integreret i alle DONG Energy s aktiviteter. Ikke-finansielle resultater 2010 er det andet år, hvor DONG Energy integrerer ikkefinansielle hoved- og nøgletal i årsrapporten. Koncernens vigtigste resultater inden for samfundsansvar fremgår på side 3 og kommenteres på de følgende sider og i kapitlet om ansvarlig energi. For en detaljeret beskrivelse henvises til koncernens verificerede GRI-rapportering og ansvarlighedsdelen af koncernens hjemmeside. miljø I 2010 reducerede koncernen CO 2 -udslippet pr. produceret kwh bl.a. gennem reduktion af kulforbruget, opførelse af nye vindmølleparker samt øget forbrug af naturgas og biomasse. Naturgas udgjorde 23% af det samlede brændselsforbrug mod 19% i 2009, og anvendelsen af CO 2 -neutrale brændsler steg til 19% mod 15% i CO 2 -udledningen pr. produceret energienhed el og varme udgjorde 524 g/kwh i 2010 mod 574 g/kwh i Den kvotebelagte udledning af CO 2 fra kraftværkerne udgjorde 11,8 mio. tons i 2010 mod 11,9 mio. tons i 2009, og blev dermed reduceret på trods af, at både el- og varmeproduktionen steg i DONG Energy s kunder opnåede i 2010 besparelser på 342 GWh, svarende til elforbruget i ca husstande. DONG Energy har bidraget til besparelserne gennem energirådgivning og klimapartnerskaber med mere end 60 store erhvervsvirksomheder, kommuner, boligselskaber og organisationer, samt udvikling af nye løsninger til private husstande. 8 LEDELSESBERETNING

13 ForrEtninGsomrÅdErnEs RESULTATER De finansielle og miljømæssige resultater i 2010 inden for hvert af koncernens fem forretningsområder kommenteres i det følgende. Exploration & Production mængder Gas- og olieproduktionen steg med 2% til 24,4 mio. boe i Olieproduktionen steg med 6% til 9,0 mio. boe i 2010 som følge af idriftsættelsen af Nini Øst-feltet og højere produktion fra Ula-feltet. Gasproduktionen, der primært kom fra Ormen Lange feltet i Norge udgjorde 15,4 mio. boe, på niveau med 2009, og udgjorde 63% af den samlede produktion. Produktionen i 2010 var fordelt med 21% fra de danske felter og 79% fra de norske felter. EBIT steg med 1,0 mia. kr. i forhold til 2009, hvilket var mindre end stigningen i EBITDA som følge af højere afskrivninger. De højere afskrivninger skyldes dels den lidt højere produktion og dels højere afskrivninger pr. produceret enhed på Ormen Lange-feltet, da de samlede reserver på feltet blev nedjusteret i slutningen af Bruttoinvesteringerne udgjorde 4,0 mia. kr. mod 3,1 mia. kr. i 2009 og vedrørte hovedsageligt udvikling af producerende og nye gas- og oliefelter. De væsentligste investeringer i 2010 var udbygning af de norske gasfelter Oselvar (0,7 mia. kr.), Trym (0,7 mia. kr.) og Ormen Lange (0,5 mia. kr.), det danske felt Syd Arne (0,5 mia. kr.) og de britiske felter Laggan-Tormore (0,5 mia. kr.). Resultater og investeringer Omsætningen udgjorde 8,2 mia. kr., hvilket var 1,6 mia. kr. højere end i De højere gas- og oliepriser samt den lidt højere produktion påvirkede omsætningen positivt, men blev delvist opvejet af en mindre negativ effekt fra olieprissikringer i 2010 mod en positiv effekt på 0,7 mia. kr. i EBITDA steg med 1,6 mia. kr. til 5,0 mia. kr. i 2010 som følge af den højere omsætning. Exploration & production Hovedtal mængder Olie- og gasproduktion mio. boe 24,4 24,0 - olie mio. boe 9,0 8,5 - gas mio. boe 15,4 15,5 finansielle resultater Nettoomsætning mio. kr EBITDA mio. kr EBITDA korrigeret for særlig kulbrinteskat mio. kr EBIT mio. kr Bruttoinvesteringer mio. kr. (4.023) (3.050) miljø CO 2 -udledning, kvotebelagt mio. tons 0,12 0,04 Flaring af naturgas mio. Nm Olie udledt i havet tons 8 18 Reinjektion af produceret vand på produktionsplatforme % miljø Den samlede udledning af produktionsvand med olie i havet fra DONG Energy s aktiviteter vedrørende olie- og gasudvinding var 8 tons i 2010, hvilket var en reduktion på 56% i forhold til 2009, hvor der blev udledt 18 tons. På Siri-platformen, der drives af DONG Energy, blev udledningen af olie i ,7 tons. Det svarer til en gennemsnitlig koncentration af olie i det udledte vand til Nordsøen på 12 mg olie pr. liter vand fra platformen. Det skyldes primært, at DONG Energy har fastholdt sin renseeffektivitet og samtidig øget reinjektionen af produktionsvandet til undergrunden markant. Reinjektion af olierestholdigt vand steg i 2010 til 78% i forhold til 49% i Siri-platformen forbedrede sin reinjektion fra 78% af produktionsvandet i 2009 til 94% i Afbrænding af naturgas (flaring) på Siri-platformen steg til 29 mio. Nm 3 i 2010 mod 2 mio. Nm 3 i 2009, hvilket har forårsaget en stigning i udledning af kvotebelagt CO 2. Stigningen skyldes produktion på en ny satellitplatform, Nini Øst, som er forbundet til Siri-platformen. Flaringen er sket som følge af udfordringer med at behandle gassen fra det nye felt i procesanlægget på Siri. Procesanlægget på Siri blev modificeret i januar 2011, hvilket forventes at nedbringe flaringen væsentligt i Renewables mængder Produktion fra vind- og vandkraft steg med 43% til 4,0 TWh i 2010 som følge af idriftsættelse af nye vindmølleparker, herunder især Horns Rev 2 i Danmark og Gunfleet Sands i Storbritannien, samt højere produktion fra vandkraft i Sverige. Produktion fra vind- og vandkraft udgjorde 20% af koncernens samlede elproduktion i 2010 mod 16% i LEDELSESBERETNING 9

14 renewables Hovedtal mængder Elproduktion, vind og vand TWh 4,0 2,8 finansielle resultater Nettoomsætning mio. kr EBITDA mio. kr EBIT mio. kr Bruttoinvesteringer mio. kr. (6.378) (7.133) Resultater og investeringer Omsætningen steg med 1,3 mia. kr. til 2,9 mia. kr. i 2010 som følge af den øgede produktion samt væsentligt højere elpriser på vandkraft i Sverige. De generelt højere elpriser i 2010 påvirkede derimod kun i mindre grad omsætningen fra vindmølleparkerne, da en stor del af produktionen sælges til faste elpriser, herunder grønne certificater, hvor prisen er mere stabil. Derudover indgik A2SEA i hele 2010 mod et halvt år i regnskabet for EBITDA blev forøget med 1,1 mia. kr. til 1,7 mia. kr. i 2010, drevet af den højere omsætning delvist modsvaret af højere omkostninger som følge af den øgede aktivitet. EBIT udgjorde 1,0 mia. kr. mod 0,3 mia. kr. i Stigningen var lavere end stigningen i EBITDA som følge af højere afskrivninger på grund af nye vindmølleparker og tilgangen af A2SEA. EBITDA steg med 1,6 mia. kr. til 1,9 mia. kr. i Seksdoblingen skyldes udover stigningen i omsætningen på 0,5 mia. kr. lavere brændselsomkostninger og væsentligt lavere kapacitetsomkostninger afledt af omkostningsreduktioner. Der er bl.a. opnået væsentlige besparelser ved at tage kraftværksblokke ud af aktiv drift og ved at reducere antallet af medarbejdere både på kraftværkerne og i ingeniørdelen af forretningen. Prissikringer påvirkede EBITDA negativt med 0,6 mia. kr. i 2010 mod en positiv effekt på 0,6 mia. kr. i 2009, drevet af tab på prissikring af el som følge af de højere elpriser. De gennemsnitlige brændselsomkostninger pr. produceret GWh var lavere end i 2009, dels på grund af lavere markedspriser på gas og dels som følge af, at forbruget af kul indregnes efter FIFO-lagerprincippet. Den regnskabsmæssigt realiserede kulpris (eksklusiv prissikring) udgjorde i gennemsnit 85 USD/ton mod 116 USD/ton i EBIT udgjorde 0,2 mia. kr. mod minus 0,8 mia. kr. året før. Stigningen var lavere end stigningen i EBITDA som følge af højere afskrivninger på grund af idriftsættelsen af 2. generations bioethanolanlægget (Inbicon) i slutningen af 2009 samt nedskrivninger på 0,4 mia. kr. i Nedskrivningerne var primært relateret til decentrale kraftværker, der blev eller forventes at blive lukket eller solgt som følge af lav indtjening. Bruttoinvesteringerne udgjorde 3,9 mia. kr. mod 4,5 mia. kr. i 2009 og vedrørte hovedsageligt konstruktion af de gasfyrede kraftværker Severn i Storbritannien (1,4 mia. kr.), Enecogen i Holland (1,2 mia. kr.) og Mongstad i Norge (0,3 mia. kr.) samt vedligeholdelse og investeringer i levetidsforlængelser på de danske kraftværker (0,7 mia. kr.). Bruttoinvesteringerne udgjorde 6,4 mia. kr. mod 7,1 mia. kr. i 2009 og vedrørte hovedsageligt havmølleparkerne Walney (3,4 mia. kr.), London Array (1,0 mia. kr.), Lincs (0,5 mia. kr.) og Gunfleet Sands (0,3 mia. kr.) i Storbritannien, samt nybygning af specialskib til brug ved installation af vindmøller på havet (0,4 mia. kr.). Generation mængder Elproduktionen udgjorde 15,3 TWh, hvilket var på niveau med Elproduktionen i både 2009 og 2010 har været forholdsvis høj som følge af kolde vintre. Varmeproduktionen steg med 14% til 53,2 PJ i 2010 som følge af lavere temperaturer. Resultater og investeringer Omsætningen steg med 0,5 mia. kr. til 11,3 mia. kr. i 2010 som følge af den højere varmeproduktion og væsentligt højere elpriser, især i Østdanmark i 1. kvartal og december, hvorimod prissikringer havde en negativ effekt. GEnEration Hovedtal mængder Elproduktion, termisk TWh 15,3 15,3 Varmeproduktion PJ 53,2 46,7 finansielle resultater Nettoomsætning mio. kr termisk el mio. kr termisk varme mio. kr andet mio. kr EBITDA mio. kr EBIT mio. kr. 194 (786) Bruttoinvesteringer mio. kr. (3.853) (4.489) miljø CO 2 -udledning, kvotebelagt mio. tons 11,1 11,8 10 LEDELSESBERETNING

15 miljø Den kvotebelagte udledning af CO 2 fra de danske kraftværker udgjorde 11,1 mio. tons i 2010 mod 11,8 mio. tons i 2009, hvilket var positivt i lyset af den øgede varmeproduktion. I 2010 har der været fem væsentlige miljøuheld i Generation: To oliespild, en brand, et uheld med spredning af flyveaske samt et udslip af ammoniak. Der er ingen varige skader på miljø eller personer som følge af miljøuheldene. Energy Markets mængder Gassalget (inklusiv salg til egne kraftværker) steg med 16% til 118,5 TWh mod 102,4 TWh i Salget var positivt påvirket af det kolde vejr i 2010, der førte til højere salg i bl.a. Danmark, herunder til egne kraftværker, og til tyske Stadtwerke. Derudover var salget på børser væsentligt højere end i Elsalget udgjorde 10,4 TWh, 3% lavere end i Elproduktionen fra det gasfyrede kraftværk, Severn i Storbritannien udgjorde 0,9 TWh i Kraftværket påbegyndte testproduktion i oktober og solgte el til markedet i november og december. Resultater og investeringer Omsætningen steg med 3,6 mia. kr. til 31,8 mia. kr. i 2010 og skyldes større solgte mængder. De gennemsnitlige gassalgspriser var lidt lavere end i 2009, da salget i især 1. kvartal 2009 skete til priser, der var væsentlig højere end gasbørspriserne. Dette var en følge af forwardsalg af gas i 2008 (med levering i 2009) til høje priser fra før finanskrisen. EBITDA steg med 1,2 mia. kr. til 3,2 mia. kr. i 2010, hovedsageligt som følge af at timelag-effekten i 2009 gav en stor negativ resultatpåvirkning (dyrere gaskøb i 2009 foranlediget af de høje oliepriser i 2008), hvilket ikke blev gentaget i Derudover var effekten af prissikringer, primært olie, positiv med 1,4 mia. kr. i 2010 mod 0,7 mia. kr. i 2009, hvoraf en del skyldtes markedsværdireguleringer af kontrakter, der prissikrer positioner efter Der var derimod en negativ markedsværdiregulering af elpositioner som følge af stigende elpriser. EBIT steg med 1,1 mia. kr. til 2,6 mia. kr. i 2010 som følge af det højere EBITDA. Bruttoinvesteringerne udgjorde 0,5 mia. kr., på niveau med 2009, og vedrørte hovedsageligt infrastrukturaktiviteter i Tyskland samt et nyt handelssystem. miljø Udledningen af kvotebelagt CO 2 var markant højere end i 2009 som følge af produktionsstart på kraftværket Severn i slutningen af Den øvrige CO 2 -udledning skyldes flaring på gasbehandlingsanlægget i Nybro, og var mindre end i Sales & Distribution mængder Gassalget udgjorde 24,2 TWh, 11% højere end i 2009, mens elsalget faldt med 4% til 8,2 TWh i Distribution af gas var 14% højere end i 2009, mens eldistribution var på niveau med sidste år. Transport i olierøret faldt med 8% til 78 mio. tdr. i Det koldere vejr var den primære årsag til det højere gassalg samt stigningen i gasdistribution. EnErGy markets Hovedtal mængder Naturgassalg TWh 118,5 102,4 Elsalg TWh 10,4 10,7 Elproduktion TWh 0,9 - finansielle resultater Nettoomsætning mio. kr EBITDA mio. kr EBIT mio. kr Bruttoinvesteringer mio. kr. (477) (530) miljø CO 2 -udledning, kvotebelagt mio. tons 0,5 0,02 Resultater og investeringer Omsætningen steg med 0,8 mia. kr. og udgjorde 14,2 mia. kr. i 2010 som følge af større solgte og distribuerede gasmængder samt højere elpriser. EBITDA faldt med 0,2 mia. kr. til 2,0 mia. kr. i Faldet skyldes lavere nettariffer samt højere nettab for eldistribution, der delvist blev opvejet af flere solgte og distribuerede gasmængder samt højere tariffer for distribution af gas som følge af opkrævning af underdækning vedrørende årene EBIT steg med 0,5 mia. kr. til 1,1 mia. kr. på trods af det lavere EBITDA. Dette skyldtes primært at EBIT i 2009 var påvirket af nedskrivningen af fibernettet med 0,7 mia. kr. Bruttoinvesteringerne udgjorde 0,9 mia. kr. mod 1,7 mia. kr. i 2009 og vedrørte hovedsageligt investeringer i eldistributionsnettet (0,4 mia. kr.) og nedgravning af elkabler i Nordsjælland (0,2 mia. kr.). Flaring af naturgas mio. Nm 3 1,0 1,2 LEDELSESBERETNING 11

16 miljø Der skete overgravning af naturgasledninger 70 gange i 2010 mod 79 gange i Samtidig faldt udslippet af metan ved overgravninger væsentligt i 2010 (14,9 tusind Nm 3 ) i forhold til 2009 (33,8 tusind Nm 3 ). Udover færre overgravninger skyldtes det store fald i udledningen, at overgravningerne i 2010 generelt skete på rør med mindre diameter og tryk, hvorfor udslippene var mindre. Energibesparelser hos DONG Energy s privat- og erhvervskunder steg i Der blev opnået besparelser på 342 GWh i 2010 gennem energirådgivning, salg af cleantech-løsninger til private samt klimapartnerskaberne med store erhvervsvirksomheder, kommuner, boligselskaber og organisationer. Der var ét væsentligt miljøuheld i 2010, idet drivhusgassen SF 6 - gas blev udledt fra en netstation på grund af en fejl i anlægget. Som følge heraf foretog DONG Energy en undersøgelse af, hvorvidt fejlen var af systematisk karakter og dermed kunne være gældende for andre netstationer. Dette var dog ikke tilfældet, og den pågældende station blev udskiftet med en ny model. sales & distribution Hovedtal mængder Naturgassalg TWh 24,2 21,8 Naturgasdistribution TWh 11,4 10,0 Elsalg TWh 8,2 8,5 Eldistribution TWh 9,1 9,2 Olietransport, Danmark mio. tdr finansielle resultater Nettoomsætning mio. kr EBITDA mio. kr EBIT mio. kr Bruttoinvesteringer mio. kr. (858) (1.689) miljø Energibesparelser (privat og erhverv) GWh Overgravninger af gasledninger antal Metanudslip som følge af overgravninger tusind Nm 3 14,9 33,8 12 LEDELSESBERETNING

17 ForVEntninG TIL FINANSIELT RESULTAT 2011 I de følgende tre afsnit er de væsentligste forudsætninger for forventninger til det finansielle resultat for 2011 beskrevet. Afsnittet Forventninger til EBITDA for 2011 opsummerer den samlede forventning. Nye aktiviteter EBITDA i 2011 forventes at blive påvirket positivt med omkring 1,3 mia. kr. i forhold til 2010 fra følgende nye eller væsentligt udvidede aktiviteter: Produktionsstart på Trym-feltet i begyndelsen af 2011 Idriftsættelse af vindmølleparken Walney i to etaper i 2011 (april og ultimo) samt helårseffekt fra Karcino, der blev sat i drift i foråret 2010 Helårseffekt fra det gasfyrede kraftværk Severn i Storbritannien samt ibrugtagning af det gasfyrede kraftværk Enecogen i Holland i slutningen af året. Kraftværket i Mongstad vil ikke bidrage væsentligt til EBITDA, da indtjeningen primært indregnes via finansielle poster som følge af leasingaftalen med Statoil. Markedspriser og prissikring DONG Energy s finansielle resultater påvirkes i væsentlig grad af udviklingen i en række markedspriser, herunder olie, gas, el, kul, CO 2 og dollarkursen. Forventningerne til resultatet for 2011 er baseret på de gennemsnitlige markedspriser i tabellen. De højere markedspriser for olie og gas vil som udgangspunkt påvirke det finansielle resultat positivt i 2011 i forhold til Spreadet mellem olie- og gaspriserne forventes derimod at påvirke resultatet negativ i 2011, som det var tilfældet i En stor del af eksponeringen over for markedspriser i 2011 er dog prissikret, så eventuelle afvigelser fra de forudsatte priser ikke får fuld effekt på det finansielle resultat. Ved udgangen af 2010 havde koncernen en mindre positiv olie- og gaseksponering for 2011, svarende til at en stigning i olie- og gaspriserne med 10% vil øge værdien af 2011 positionerne med 0,2 mia. kr. Ved udgangen af 2010 var 56% og 25% af det forventede dækningsbidrag ved termisk elproduktion i Danmark i henholdsvis 2011 og 2012 prissikret til priser, der svarer til et green dark spread på omkring 11 EUR/MWh og 9 EUR/MWh. Tidsværdi af koncernens olieoptioner og en stor del af koncernens elprissikringer reguleres løbende til markedsværdi i årets resultat, da de ikke opfylder effektivitetskravene for regnskabsmæssig sikring. Dette medfører en betydelig usikkerhed omkring det regnskabsmæssige resultat for 2011, da ændring i markedsværdierne kan give store resultatudsving, selv om prissikringerne vedrører eksponeringer efter Dette var f.eks. tilfældet i 2010, hvor hovedparten af nettoeffekten fra prissikringer på 0,7 mia. kr. vedrørte markedsværdiregulering af kontrakter, der prissikrede positioner efter ForVEntninGEr til 2011 markedspriser, gns. forventet 2011 Realiseret 2010 Øvrige forudsætninger For Energy Markets er der en række forhold der gør, at EBITDA i 2011 alt andet lige forventes at blive væsentligt lavere end i Oliepris, Brent USD/tdr Gaspris, TTF EUR/MWh Gaspris, NBP EUR/MWh Elpris, Nord Pool system EUR/MWh Elpris, Nord Pool, DK 1) EUR/MWh Elpris, EEX EUR/MWh Elpris, UK EUR/MWh Kulpris, API 2 USD/ton CO 2, EUA EUR/ton Green Dark Spread, DK 1) EUR/MWh 7 14 Dollarkurs DKK/USD 5,6 5,6 1 ) Baseret på gennemsnittet af priserne for DK1 og DK2 De relative købspriser på gas forventes at stige i forhold til 2010, idet volumnerne, der kan aftages fra købskontrakter med DUC-konsortiet forventes at falde. På salgssiden udløb en del af de olieindekserede kontrakter i Dette vil reducere indtjeningen i Energy Markets i 2011 og øger eksponeringen overfor spreadet mellem olie- og gaspriserne. Endelig var Energy Markets EBITDA i 2010 positivt påvirket af markedsværdiregulering af prissikringskontrakter, der ikke forventes gentaget i Målet om en forbedring af EBITDA med 1,5 mia. kr. i forhold til 2008 på basis af effektiviserings- og omkostningsreduktionsprogrammer blev opnået ved udgangen af 2010, et år før tid, men der vil fortsat være fokus på løbende forbedringer af driften i de kommende år. LEDELSESBERETNING 13

18 Der er ikke indregnet omkostninger til løsning af problemerne vedrørende den undersøiske tankstruktur på Siriplatformen. Forventninger til EBITDA for 2011 På basis af de ovenfor skitserede forudsætninger om nye aktiviteter, markedspriser, prissikringer samt øvrige forhold, forventes EBITDA på niveau med Forventninger til nettoinvesteringer i Nettoinvesteringerne i perioden forventes at udgøre omkring 40 mia. kr. Denne forventning erstatter den tidligere udmelding fra november 2010 om nettoinvesteringer på 15 mia. kr. i 2011 og mia. kr. pr. år i 2012 og Reduktionen i forhold til den tidligere udmelding skyldes primært, at finansieringen af nye projekter i højere grad vil ske via salg af eksisterende aktiver som led i den løbende strategiske tilpasning af porteføljen, samt ved at indgå i partnerskaber i de store anlægsprojekter, som tilfældet har været med Walney, Nysted og London Array havmølleparkerne. Mål for kapitalstruktur Målet for kapitalstrukturen er, at den justerede rentebærende nettogæld udgør op til tre gange pengestrømme fra driftsaktivitet. Dette er en stramning i forhold til tidligere, hvor målet var, at den justerede rentebærende nettogæld skulle udgøre omkring tre gange pengestrømme fra driftsaktivitet. Stramningen skyldes et ønske om at styrke kapitalstrukturen yderligere. Den justerede nettogæld er defineret som den regnskabsmæssige nettogæld tillagt 50% af hybridkapitalen med forfald i 3005 og 0% af hybridkapitalen med forfald i 3010, sidstnævnte udstedt i januar Dette er i overensstemmelse med den nettogældseffekt, hver af de udstedte hybridkapitaler tillægges af Standard & Poor s ved en rating på BBB+, der er DONG Energy s minimum rating. Mål for udvikling i EBITDA På basis af de planlagte investeringer er det målet at kunne fordoble EBITDA frem mod 2015 i forhold til 2009, hvor EBITDA udgjorde 8,8 mia. kr. Denne udmelding er uændret i forhold til udmeldingen i delårsrapporten for de første ni måneder af udsagn Om fremtiden Årsrapporten indeholder udsagn om fremtidige forhold herunder om de finansielle forventninger til Disse udsagn er i deres natur usikre og forbundet med risici. Mange faktorer kan bevirke, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra forventningerne. Eksempler på sådanne faktorer omfatter, men er ikke begrænset til, ændringer i temperatur og nedbørsmængder, udviklingen på olie-, gas-, el-, kul-, CO 2 -, valuta-, og rentemarkederne, ændringer i lovgivning, regulering eller standarder, forandring af konkurrencesituationen på DONG Energy s markeder og leveringssikkerhed. Der henvises til kapitlet om risiko og risikostyring, samt note 31 og 32 til koncernregnskabet. 14 LEDELSESBERETNING

19 FinansiEllE MÅLSÆTNINGER DE fire finansielle målsætninger DONG Energy har fastsat mål for den finansielle styring. Nedenfor beskrives de mest centrale finansielle styringsmål. RATiNG Rating på minimum BBB+/Baa1 kapitalstruktur Den justerede nettogæld udgør op til 3 gange pengestrømme fra driftsaktivitet. RATING KAPITALSTRUKTUR A-/A3 gange 5 BBB+/ Baa1 BBB/ Baa2 BBB-/ Baa ,7 2,1 1,9 3,3 1, Standard & Poor's Moody s Finansiel målsætning Justeret nettogæld/pengestrømme fra driftsaktivitet Finansiel målsætning Den justerede nettogæld er defineret som den regnskabsmæssige nettogæld tillagt 50% af hybridkapitalen med forfald i 3005 og 0% af hybridkapitalen med forfald i 3010, sidstnævnte udstedt i januar likviditetsberedskab Fastholde et likviditetsberedskab på mindst 11,2 mia. kr. (1,5 mia. euro). udbytte Det er hensigten at udlodde 7,5 kr. pr. aktie i 2011, og i årene herefter at øge udbyttet med 0,25 kr. pr. år. 30 LIKVIDITETSBEREDSKAB mia. kr. Payout-ratio som er aktionærernes andel af årets resultat efter skat (fratrukket rente efter skat til ejerne af hybridkapital samt minoritetsinteressers andel af årets resultat), må dog ikke være under 40% eller over 60% Bindende lånefaciliteter Likvider Finansiel målsætning LEDELSESBERETNING 15

20 ForrEtninG OG STRATEGI En dynamisk energivirksomhed i Nordeuropa Energi er livsnerven i det moderne samfund, og en stabil forsyning er nødvendig for at holde samfundet i gang. Energivirksomhederne fremstiller energi af forskellig slags og i forskellige former, og gennem handel på de internationale markeder føres den derhen, hvor samfundet og dets virksomheder og forbrugere skal bruge den. DONG Energy s forretningsmodel bygger på, at koncernen medvirker i hele den kæde, der sikrer brugernes daglige forsyning af el, varme og naturgas. Koncernen råder således over en sammenhængende, velstruktureret og fleksibel portefølje af forretningsaktiviteter inden for produktion, engroshandel, distribution og detailsalg. Det giver koncernen en række synergier strategisk, markedsmæssigt og på omkostningssiden. DONG Energy har valgt at fokusere sine aktiviteter i Nordeuropa, hvor koncernen i dag er en betydelig producent af energi og samtidig hver dag betjener 1,2 millioner kunder. Med den geografiske fokusering kan DONG Energy udnytte de muligheder, som følger af den stadig tættere fysiske og kommercielle integration mellem de nationale energimarkeder. DONG Energy s værdikæde DONG Energy skaber værdi igennem de energistrømme, koncernen råder over. Disse stammer primært fra egen produktion, men også fra langsigtede købskontrakter, som er indgået med andre producenter. DONG Energy har en omfattende produktion af el i Danmark og fremstiller, hvad der svarer til halvdelen af det danske forbrug. Hertil kommer produktion af el i Norge, Sverige, Storbritannien og Polen. Hovedparten af produktionen stammer i dag fra termiske kraftværker, baseret på kul, naturgas og biomasse, men en hastigt voksende del kommer fra vind mølleparker. Koncernens adgang til naturgas baserer sig dels på egen offshore produktion i Danmark og Norge, dels på langsigtede købsaftaler med større naturgasproducenter. Derudover købes naturgas på de europæiske energibørser. En del af offshore produktionen er olie, som afsættes på de internationale energimarkeder. DONG Energy har som mål, at omkring 30% af koncernens salg af naturgas skal komme fra egen produktion. Koncernen skaber også værdi gennem salg og distribution til engros- og slutkunder i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige. DEN INTEGREREDE FORRETNINGSMODEL EXPLORATION & PRODUCTION RENEWABLES GENERATION ENERGY MARKETS SALES & DISTRIBUTION ENGROSMARKEDER ENERGIBØRSER SLUTBRUGERE 16 LEDELSESBERETNING